kom (2020) 0625 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025

Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0625
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.9.2020

COM(2020) 625 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025

{SWD(2020) 212 final}

kom (2020) 0625 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 2025

Uddannelse er afgørende for det europæiske samfunds og den europæiske økonomis

vitalitet. Formålet med det europæiske uddannelsesområde er at give uddannelsessamfund

adgang til den støtte, de har behov for, således at de kan varetage deres grundlæggende

opgaver i en udfordrende og spændende tid

—

Kommissionens formand Ursula von der

Leyen

NDLEDNING

I sine politiske retningslinjer forpligtede Kommissionens formand Ursula von der Leyen sig

til at gøre det europæiske uddannelsesområde til en realitet inden 2025. Uddannelse er

grundlaget for personlig udfoldelse, beskæftigelsesegnethed og et aktivt og ansvarligt

medborgerskab. Retten til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj kvalitet er

forankret i det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder. EU er i færd med

at nulstille sin vækststrategi baseret på bæredygtighed med grøn og digital omstilling som

drivkræfter for forandring. Uddannelse er kernen i den europæiske levevis og styrker den

sociale markedsøkonomi og demokratiet kendetegnet ved frihed, mangfoldighed,

menneskerettigheder og social retfærdighed.

I juli vedtog Det Europæiske Råd en genopretningsplan af hidtil uset omfang for at afbøde

virkningerne af covid-19 for vores økonomier og samfund og for at fremme Europas stærke

genopretning og omstillingen og reformen af vores økonomier. Investering i uddannelse og

effektiv anvendelse af færdigheder vil i den forbindelse være afgørende for at støtte Europas

økonomiske og sociale velstand.

Covid-19-pandemien har stor indvirkning på uddannelsessystemerne i Europa. Over 100

millioner europæere i uddannelsessektoren står nu i en ny situation med nye og udfordrende

lærings-, undervisnings- og kommunikationsmetoder. Det er afgørende at undgå, at

sundhedskrisen bliver en strukturel hindring for læring og udvikling af færdigheder, der

påvirker unges beskæftigelsesudsigter og indtjening samt ligheden og inklusionen i samfundet

som helhed. Medlemsstaterne bestræber sig på at samarbejde på EU-plan om deres indsats for

at opbygge modstandsdygtige og fremtidsorienterede uddannelsessystemer og skabe

grundlaget for et europæisk uddannelsesområde.

I denne meddelelse præsenteres en styrket tilgang for at sikre, at det europæiske

uddannelsesområde bliver en realitet inden 2025. Det europæiske uddannelsesområde hænger

sammen med Next Generation EU og Den Europæiske Unions langsigtede budget for 2021-

2027.

I forbindelse med skabelsen af forudsætningerne for og iværksættelsen af de nødvendige

foranstaltninger til støtte for genopretningen og modstandsdygtigheden, er politikker, som

sætter mennesket i centrum, mere afgørende end nogensinde før. Førskoleundervisning og

børnepasning, skoler, erhvervsuddannelse (VET), videregående uddannelse, forskning,

voksenuddannelse samt ikkeformel læring spiller en central rolle. Sådanne politikker skal

udvikle en holistisk tilgang til uddannelse og anerkende dens iboende almendannende værdi,

der sikrer, at den enkelte kan bidrage til og deltage fuldt ud i samfundet.

Det europæiske uddannelsesområde er frugten af årtiers uddannelsessamarbejde på EU-plan.

Strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) bidrog til at

skabe tillid og gensidig forståelse til støtte for de første initiativer vedrørende det europæiske

uddannelsesområde

og nationale reformer og lettede uddannelsessektorens svar på covid-19-

pandemien.

Resultater af det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet

Beskrevet i Kommissionens arbejdsdokument.

Det hidtidige samarbejde har allerede været meget frugtbart, idet lærerne er blevet styrket, den

almene uddannelse er blevet forbedret, og der er sket en tilpasning til den digitale omstilling

og opstillet nye principper for forbedring af erhvervsuddannelserne. Desuden blev der i ET

2020 fastsat fælles EU-mål ("benchmarks") og udviklet en bred vifte af værktøjer til gensidig

læring og politiske støtteværktøjer, som tilskyndede medlemsstaterne til at fokusere deres

indsats på de mest presserende prioriteter. Som illustreret ovenfor er følgende resultater

opnået i 2020:



Næsten 95 % af alle børn deltager i førskoleundervisning fra det fyldte 4. år. Denne

yderst vigtige uddannelsesfase kan nu højne kvalitetsstandarderne, navnlig for børn fra

dårligt stillede miljøer.



Andelen af unge med en gennemført videregående uddannelse er steget voldsomt i

løbet af det seneste årti, og EU har således endog mere end opfyldt det mål på 40 %,

der blev fastsat i 2009. Højere gennemførelsesprocenter for videregående uddannelser

betyder bedre muligheder for at finde og fastholde arbejde, højere indtjening og større

deltagelse i det demokratiske liv.



Andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet uden et bevis for

sekundæruddannelse på gymnasialt niveau og ikke længere er under uddannelse, er

faldet fra 14 % i 2009 til 10,2 % i 2019 og opfylder dermed praktisk talt EU-målet på

10 %. Dette bidrager til at afbøde risikoen for, at unge fanges i en situation med lavt

uddannelsesniveau.



EU nåede ikke sit mål om at få andelen af 15-årige, der klarer sig dårligt i læsning,

matematik og naturvidenskab, ned under 15 % senest i 2020. EU som helhed halter

bagefter på alle tre områder, idet mere end én ud af fem 15-årige ikke kan klare enkle

opgaver i disse fag, og resultaterne hænger nøje sammen med den socioøkonomiske

status.



Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede steg til 80,9 % i 2019, hvilket er en støt

stigning fra det rekordlave niveau på 74,3 % i 2013 og nærmer sig EU's mål på 82 %.



Til dels på grund af følgerne af finanskrisen nåede voksnes deltagelse i læring ikke op

på 15 %, men steg til 10,8 % i 2019, og der er store forskelle mellem medlemsstaterne.

I den nye strategiske dagsorden 2019-2024 for EU, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd

den 20. juni 2019, understreges det, at medlemsstaterne skal

"øge investeringerne i

menneskers færdigheder og uddannelse".

Under deres allerførste fælles politiske drøftelse den

8. november 2019 blev undervisnings- og finansministrene enige om, at investeringer i

uddannelse, færdigheder og kompetencer er en nødvendighed for alle medlemsstater, og at det

bør være en strategisk prioritet for EU

. For nogle medlemsstater er den umiddelbare

udfordring at sikre et passende niveau for investering i uddannelse. For andre er

hovedudfordringen at bruge midlerne effektivt og virkningsfuldt.

I Rådets resolution om videreudvikling af det europæiske uddannelsesområde opfordres medlemsstaterne og Kommissionen

til at "fremme samarbejde og udveksling af dokumentation for fordelene ved investeringer i uddannelse, idet bedre viden,

data og analyser vedrørende fordelene ved effektive offentlige investeringer i uddannelse kan hjælpe medlemsstaterne til at

udvikle mere inklusive, effektive og receptive uddannelsessystemer, samtidig med at medlemsstaterne slipper for yderligere

administrative byrder".

Erasmus+-programmet har bidraget til at støtte udviklingen af god praksis og øge samarbejdet

om nationale reformer og til at yde finansiel støtte til gennemførelsen af foranstaltninger på

EU-plan, f.eks. ved at understøtte EU's tilsagn om at fremme medborgerskab, grundlæggende

frihedsrettigheder, tolerance og ikkediskrimination gennem uddannelse. De europæiske

struktur- og investeringsfonde har stillet midler til rådighed til gennemførelse af systemiske

nationale reformer. Strukturreformstøtteprogrammet har ydet teknisk støtte til

medlemsstaternes reformer af uddannelsessystemerne.

Disse aktiviteter har fået meget stor politisk anerkendelse, hvilket har øget EU's ambitioner på

uddannelsesområdet. I Romerklæringen fra marts 2017 forpligtede EU's stats- og

regeringschefer sig til at arbejde hen imod en "Union, hvor unge får den bedste uddannelse og

kan studere og finde beskæftigelse på hele kontinentet"

. I den europæiske søjle for sociale

rettigheder, som EU's ledere i fællesskab proklamerede på det sociale topmøde i Göteborg i

2017, er det første princip retten til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj

kvalitet

. Det Europæiske Råd understregede i sine konklusioner af 14. december 2017

, at

"uddannelse og kultur er afgørende for at opbygge inklusive og sammenhængende samfund

og for at opretholde vores konkurrenceevne", og identificerede en række prioriterede

indsatsområder i overensstemmelse med Kommissionens vision for det europæiske

uddannelsesområde

. Kommissionen gik videre med dette mandat i de oprindelige initiativer

vedrørende det europæiske uddannelsesområde på en række områder

Det europæiske uddannelsesområde vil i synergi med den europæiske dagsorden for

færdigheder

, den fornyede politik for erhvervsrettet uddannelse

og det europæiske

forskningsrum udnytte viden og gøre den til grundlaget for Europas genopretning og velstand

baseret på fælles principper for inklusion, mobilitet og innovation. Disse initiativer vil

sammen med den nye strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025

bidrage

til at fremme en gnidningsløs overgang fra skole til akademisk uddannelse, erhvervsrettet

uddannelse og arbejde og gøre livslang læring til en realitet. De vil også fremme en

kønsneutral kultur og bidrage til at bekæmpe racisme og alle former for forskelsbehandling,

herunder kønsstereotyper.

Romerklæringen (2017)

https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/03/25/rome-declaration/pdf

https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/economy-works-people/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-

union/european-pillar-social-rights_da

https://www.consilium.europa.eu/media/32208/14-final-conclusions-rev1-da.pdf

COM(2017) 673 final.

Udvikle Europauniversiteter, gøre det lettere for unge at studere i udlandet med nye tjenester udviklet inden for rammerne

af det europæiske studiekort, fremme automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer og læring i udlandet i

medlemsstaterne, forbedre sprogundervisningen og -læringen, slutte op om fælles værdier, styrke kvaliteten af

førskoleundervisning og børnepasningsordninger, fastlægge en ny strategisk ramme for unge afdække færdiguddannedes

beskæftigelsesegnethed og videre læringsforløb, støtte tilegnelsen af nøglekompetencer og styrke digital læring gennem

handlingsplanen for digital uddannelse.

Meddelelse fra Kommissionen om den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne,

social

retfærdighed

modstandsdygtighed

(COM(2020)274

final),

https://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0274&from=EN

Forslag til Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social

retfærdighed og modstandsdygtighed (COM(2020)275 final).

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/qanda_20_357

På grundlag af disse resultater og i overensstemmelse med Rådets resolution om

videreudvikling af det europæiske uddannelsesområde fra november 2019

indeholder denne

meddelelse en vision for, hvordan det europæiske uddannelsesområde bliver en realitet inden

2025, og der redegøres for de konkrete skridt, der skal tages for at gennemføre denne

ambition.

T AMBITIØST EUROPÆISK UDDANNELSESOMRÅDE

Kommissionen foreslår at konsolidere de igangværende bestræbelser og videreudvikle det

europæiske uddannelsesområde i seks dimensioner.

2.1

Kvalitet

Uddannelse af høj kvalitet giver de unge viden, færdigheder og holdninger, så de kan trives i

tilværelsen og klare de mange udfordringer, de kommer til at stå over for. På EU-plan

omfatter visionen for kvalitet i uddannelse:

Rådets resolution om videreudvikling af det europæiske uddannelsesområde for at støtte fremtidsorienterede

uddannelsessystemer (EUT C 389 af 18.11.2019, s. 1), https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13298-2019-

INIT/da/pdf



Beherskelse af grundlæggende færdigheder, herunder digitale kompetencer, hvilket er

en forudsætning for at kunne trives i tilværelsen, finde et tilfredsstillende job og blive

engagerede borgere

. I 2018 lå den gennemsnitlige andel af elever med dårlige

resultater i EU

—

andelen af elever, der ikke kan udføre opgaver i grundlæggende

matematik, naturvidenskab og læsning, ifølge OECD's PISA-undersøgelse

—

på

22,5 % i læsning, 22,9 % i matematik og 22,3 % i naturvidenskab. I perioden 2009-

2018 forværredes resultaterne i naturvidenskab og læsning på EU-plan, mens de var

stabile i matematik. I 2019 angav en femtedel af de unge i Europa, at de ikke havde

grundlæggende digitale færdigheder

. Alligevel har nogle EU-lande været i stand til

at forbedre deres resultater over tid, indføre strukturelle uddannelsesreformer, øge

skolernes autonomi, bekæmpe uligheder fra skolealderen og investere i lærere.

Manglende tilegnelse af disse grundlæggende færdigheder, som er nødvendige for

videre læring, skaber kvalifikationskløfter, der har store konsekvenser for den enkelte

livet igennem og nødvendiggør afhjælpende voksenuddannelsesforanstaltninger



Beherskelse af tværfaglige færdigheder, f.eks. kritisk tænkning, iværksætterkultur,

kreativitet og aktivt medborgerskab, gennem tværfaglige, learnercentrerede og

udfordringbaserede tilgange.



Fremme af lærendes og læreres ret til mobilitet og af institutionernes frihed til at

samarbejde med hinanden i og uden for Europa. Læringsmobilitet og samarbejde på

tværs af grænserne er stærke drivkræfter for forbedring af uddannelsesinstitutionernes

kvalitet. Mange undervisere og lærende oplever dog stadig i praksis en lang række

hindringer for tværnational mobilitet. Det kan skyldes, at de er ikke blevet

tilstrækkelig informeret og vejledt om læringsmobilitet, at de ikke er tilstrækkelig

forberedt i forhold til sprogindlæring, eller at de har problemer med at få adgang. Der

kan være finansielle hindringer, manglende portabilitet af studiestøtteordninger,

manglende fuld anerkendelse af læringsresultater og kvalifikationer, der er opnået i

mobilitetsperioden, og vanskeligheder med at kombinere mobilitet med krav i

læseplaner, som afskrækker lærende og undervisere i at udøve denne ret til fri

bevægelighed. Fremtidens læringsmobilitet skal også være miljømæssigt bæredygtig

og klar til at tage digitale udfordringer og muligheder op.



Fremme af sprogindlæring og flersprogethed. At kunne tale forskellige sprog er en

forudsætning for at kunne studere og arbejde i udlandet og få fuld indsigt i Europas

kulturelle mangfoldighed. Det giver lærende og lærere mulighed for at drage fordel af

et reelt europæisk læringsrum. Evaluering og mobilisering af lærendes sproglige

baggrund.



Støtte til lærere i håndteringen af sproglig og kulturel mangfoldighed i skolen er

afgørende for at fremme uddannelse af høj kvalitet, navnlig ved at rette op på

vedvarende dårlige læsefærdigheder. Denne tilgang bidrager også til at øge

uddannelsesresultaterne for elever og unge med indvandrerbaggrund.

For den afgørende rolle, som grundlæggende færdigheder spiller, se Rådets henstilling af 22. maj 2018 om

nøglekompetencer for livslang læring (EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1).

Indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund 2019

Hanushek, E.A. and Woessmann, L.,

The Economic Benefits of Improving Educational Achievement in the European

Union: An Update and Extension,

European Expert Network on Economics of Education (EENEE), Analytical Report No.

39, 2019



Anskuelse af uddannelse i et europæisk perspektiv skal give lærende indsigt i, hvad

Europa som helhed og Unionen i særdeles betyder i deres dagligdag. Dette europæiske

perspektiv supplerer de nationale og regionale perspektiver og bør anskues på en

dynamisk og pluralistisk måde, der tilskynder til kritisk tænkning.



Bevarelse af uddannelsesinstitutioner som et sikkert miljø uden vold, mobning,

skadelig tale, desinformation og alle former for forskelsbehandling.

2.2

Inklusion og ligestilling mellem mænd og kvinder

Uddannelse mindsker ikke uligheder forbundet med socioøkonomisk status, selv om de mest

effektive uddannelsessystemer er de systemer, hvor der er fokus på lighed

. I Europa følger

den enkeltes uddannelsesmæssige erfaringer sociale mønstre. Studerende fra dårligt stillede

miljøer er overrepræsenteret blandt dem, der klarer sig dårligt. Dårlige resultater i læsning og

skolefrafald er i gennemsnit højere blandt drenge end piger

. Landdistrikterne sakker bagud,

og studerende med indvandrerbaggrund

klarer sig dårligere i skolen. Covid-19-pandemien

har i den grad fremhævet betydningen af inklusion og retfærdighed i uddannelse og vist, at det

er relevant, hvor de studerende og familierne bor. Tiltag, der skal vende udviklingen på det

europæiske uddannelsesområde:



Uddannelsesniveau og resultater bør afkobles fra social, økonomisk og kulturel status

for at sikre, at uddannelsessystemerne styrker den enkeltes evner og muliggør

opadgående social mobilitet. Førskoleundervisning og børnepasning spiller en

afgørende rolle i denne forbindelse

. Det er også vigtigt at dække

uddannelsesbehovene hos elever med et højt læringspotentiale på en inklusiv måde.



Uddannelsessystemer på alle niveauer bør overholde FN's konvention om rettigheder

for personer med handicap.



Erhvervsuddannelsessystemer, der kan hjælpe unge med at få adgang til et

arbejdsmarked under forandring og sikre, at voksne deltager i programmer, der er

skræddersyet til den dobbelte grønne og digitale omstilling, bør være mere fleksible,

modstandsdygtige og fremtidssikrede i overensstemmelse med Kommissionens forslag

til Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse.



Solide og inklusive strategier for livslang læring bør gøre det muligt for dem, der har

forladt uddannelsessystemet tidligt, at genoptage deres uddannelse, og de personer, der

har behov for det, bør kunne få adgang til programmer for videregående uddannelse

I EU27 har blot 9,5 % af eleverne i den øvre socioøkonomiske fjerdedel i indekset opnået dårlige resultater. Denne andel er

helt oppe på 36,4 % for elever i den nedre fjerdedel af den socioøkonomiske skala (PISA 2018, Fælles rapport om

beskæftigelsen 2019).

Se OECD (2015) for en analyse af sammenhængen mellem læringsresultater og unge mænd og kvinder, der hverken er i

beskæftigelse eller under uddannelse. The ABC of Gender Equality in Education: Aptitude, Behaviour, Confidence. Paris:

PISA, OECD Publishing, Paris, findes på: https://doi.org/10.1787/9789264229945-en, s. 32: "Uddannelsesniveau, læse- og

skrivefærdigheder og studieretning er f.eks. alle faktorer, der bestemmer sandsynligheden for, at 16-29-årige hverken er i

beskæftigelse eller under uddannelse". OECD (2015). The ABC of Gender Equality in Education: Aptitude, Behaviour

Confidence. Paris: PISA, OECD Publishing, Paris, findes på:

https://doi.org/10.1787/9789264229945-en

Begrebet "personer med migrantbaggrund" omfatter både indvandrere og deres indfødte børn (den såkaldte "anden

generation"). OECD's PISA-definition af elever med indvandrerbaggrund omfatter alle studerende født i udlandet (i og uden

for EU) samt indfødte studerende, hvis forældre er født i udlandet.

Beskrevet i Kommissionens arbejdsdokument.

og erhvervsuddannelse for at erhverve eller opdatere de færdigheder, som fremtidens

job kræver, også ældre.



Det grænseoverskridende samarbejde bør styrkes inden for ungdomsarbejde og inden

for sport og kultur for at fremme ikkeformel læring, herunder forbindelsen til formel

uddannelse.

Kvinder i EU har i gennemsnit et højere uddannelsesniveau end mænd, og andelen af unge

kvinder, der forlader uddannelsessystemet tidligt, er lavere. Der er dog stadig kønsforskelle på

visse videnskabelige fagområder, ofte på områder med bedre betalte job. Selv om kvinders

IT-færdighedsniveau ifølge uddannelsesundersøgelser

er højere, udgjorde de i 2018 blot

26 % af de studerende inden for ingeniørvirksomhed, fremstillingsvirksomhed og bygge- og

anlæg og blot 18 % inden for IKT

. Endvidere er kvinder stadig underrepræsenteret på

lederniveau på videregående uddannelsesinstitutioner. I det europæiske uddannelsesområde

bør uddannelsessystemerne gøre følgende:



Sikre bedre inddragelse af ligestillingsaspektet

i uddannelsesprocesser og -

institutioner. Drenge og piger har lige adgang til uddannelse, men det nye fokus for

ligestilling i uddannelse er at respektere alle drenge og piger på lige fod og give dem

ordentlige vilkår, således at de kan udvikle sig til helstøbte voksne i skoler og på

universiteter. Sexistisk adfærd og seksuel chikane rammer især piger og unge kvinder

og hæmmer deres uddannelse. Uddannelsesmiljøet er en enestående ramme, hvor

drenge og piger kan udvikle sig til voksne, som respekterer deres egen og deres

jævnaldrendes identitet fuldt ud.



Udfordre og nedbryde kønsstereotyper, navnlig dem, der begrænser drenges og pigers

valg af studieretning, men også alle dem, der kan sættes fokus på i uddannelsespraksis

og undervisningsmateriale. Traditionelt mande- eller kvindedominerede erhverv skal

åbnes yderligere op for det underrepræsenterede køn.



Arbejde hen imod den rette kønsbalance i ledende stillinger, herunder på videregående

uddannelsesinstitutioner.

2.3

Den grønne og digitale omstilling

Uddannelsespolitikker og investeringer med fokus på inklusiv grøn og digital omstilling er

nøglen til Europas fremtidige modstandsdygtighed og velstand. Ifølge Kommissionens

sommerprognose vil EU's økonomi opleve et fald på 8,3 % i 2020 og en stigning på ca. 5,8 %

i 2021. Arbejdsløsheden i EU vil stige fra 6,7 % i 2019 til 9 % i 2020, inden den igen falder til

8 % i 2021

. Unge mennesker, der træder ind i arbejdsstyrken på nuværende tidspunkt, vil

finde det vanskeligere at sikre sig deres første job. Arbejdsfordelingsordninger, løntilskud

IT-færdighedsniveau ifølge undersøgelsen International Computer and Information Literacy Study 2018 (ICILS). Mere på:

https://www.iea.nl/studies/iea/icils/2018

Data for ISCED 5-8, source

educ_uoe_enra03

Ifølge Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder er politikker og programmer, der inddrager

kønsaspektet, politikker og programmer, der tager hensyn til de særlige vilkår, som gør sig gældende for både kvinders og

mænds liv, og som har til formål at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem kønnene, herunder en ligelig fordeling af

ressourcerne, og som således har fokus på og integrerer kønsaspektet.

Europa-Kommissionens sommerprognose 2020 om en dyb, men ujævn recession, en usikker genopretning, DG ECFIN.

støtte til virksomheder vil begrænse tabet af arbejdspladser, men covid-19-pandemien vil

alligevel have alvorlige konsekvenser for arbejdsmarkedet. Digitale færdigheder er en

nødvendighed i en verden efter covid-19. Næsten alle former for videre uddannelse og job i

alle sektorer vil kræve en eller anden form for digitale færdigheder, men i gennemsnit

mangler to ud af fem europæere mellem 16 og 74 år disse færdigheder

Omstillingen til en miljømæssigt bæredygtig, cirkulær og klimaneutral økonomi har

betydelige beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser

. Borgerne forventer, at deres

regeringer gør beskyttelse af miljøet til en prioritet i forbindelse med planlægningen af

genopretningsforanstaltninger, der iværksættes for at afhjælpe de økonomiske og sociale

konsekvenser af covid-19-krisen, for således at fremme omstillingen til en grønnere og mere

digital verden

. Kun med de rette færdigheder og den rette uddannelse kan Europa opnå en

bæredygtig økonomisk genopretning med fokus på den grønne og digitale omstilling og

samtidig vise globalt lederskab, f.eks. ved at styrke sin position i den globale konkurrence og

holde fast i sit tilsagn om en retfærdig omstilling. Opfyldelse af forandringsambitionen:



Der er behov for gennemgribende ændringer af vores adfærd og færdigheder, i første

omgang i uddannelsessystemerne og -institutionerne som katalysatorer.

Foranstaltningerne bør tage sigte på at ændre adfærden, fremme færdigheder for en

grøn økonomi, opbygge ny bæredygtig uddannelsesinfrastruktur og renovere

eksisterende bygninger ("renoveringsbølge") og derved skabe gunstige betingelser for

disse ændringer



Den grønne omstilling kræver desuden investeringer i uddannelse for at øge antallet af

fagfolk, der arbejder hen imod en klimaneutral og ressourceeffektiv økonomi.



Omstillingen til bæredygtighed bør støttes effektivt ved at integrere

miljøbæredygtighedsperspektiver i naturvidenskaben og de humanistiske videnskaber

og støtte nye færdigheder, metoder, processer og kulturer.



Uddannelse på alle niveauer bør give borgerne digitale færdigheder, men også andre

kompetencer såsom iværksætterkultur og læringskompetence, som er nødvendige for

at kunne navigere på et arbejdsmarked, der ændrer sig i takt med den teknologiske

udvikling.

2.4

Lærere og undervisere

Lærere, undervisere og undervisningspersonale er kernen i uddannelse. De spiller den

vigtigste rolle med hensyn til at gøre uddannelse til en frugtbar oplevelse for alle lærende.

Millioner af lærere i hele Europa skulle hurtigt tilpasse sig skolelukninger som følge af covid-

19-pandemien. De gik forrest i indsatsen for at sikre, at læringen fortsatte ved brug af

innovativ fjernundervisning af deres studerende i isolation. Uden undervisere og lærere, er der

Indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI): https://digital-agenda-data.eu/charts/analyse-one-

indicator-and-compare-countries

Kommissionens oplæg "På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030".

Ifølge en IPSOS-undersøgelse, der blev gennemført i 16 store lande rundt om i verden i maj 2020, forventer tre ud af fire

borgere, at deres regering prioriterer beskyttelse af miljøet ved planlægningen af genopretningen efter coronaviruspandemien.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og

Sociale Udvalg og Regionsudvalget

—

Den europæiske grønne aftale (COM(2019) 640 final)

ingen innovation, ingen inklusion og ingen forandringsskabende uddannelseserfaringer for

lærende. Visionen for lærerfaget i det europæiske uddannelsesområde er yderst kompetente

og motiverede undervisere, der har forskellige muligheder for støtte og faglig udvikling

igennem deres forskellige karriereforløb. I det europæiske uddannelsesområde bør

undervisning være et værdsat erhverv:



Der er behov for en højt kompetent, entusiastisk og engageret professionel

arbejdsstyrke. Dette handler i første omgang om at afhjælpe lærermanglen. I de fleste

EU-lande er der lærermangel, enten over hele linjen eller i specifikke fag såsom

naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fag) eller inden

for undervisning af elever med særlige behov. Da omkring en tredjedel af lærerne går

på pension i løbet af de næste ti år, skal der først og fremmest fokuseres på

fastholdelse og regeneration.



Det er nødvendigt at revurdere lærerfaget i samfundsmæssig

—

og i nogle

medlemsstater

—

også i økonomisk henseende. Kun én ud af fem lærere på første trin

af sekundæruddannelsen mener, at samfundet værdsætter deres fag, og omkring

halvdelen anførte, at den store administrative byrde var en stressfaktor i faget



Lærere og undervisere har brug for muligheder for løbende faglig udvikling. OECD's

internationale undersøgelse af undervisning og læring (TALIS) viste, at et betydeligt

antal lærere angiver, at de har behov for at udvikle deres kompetencer til at undervise

elever med særlige behov, anvende digitale teknologier og undervise flersprogede og

multikulturelle klasser



International mobilitet for studerende, lærere og lærerpraktikanter bør indgå i

læreruddannelsen for at give større adgang til de mange forskellige

undervisningsmetoder af høj kvalitet og opfylde elevernes behov.

2.5

Videregående uddannelse

Mobilitet for studerende og ansatte har gradvist åbnet op for de videregående uddannelser og

styrket grundlaget for et struktureret samarbejde. Bolognaprocessen var en drivkraft for

internationalisering og mobilitet. Merværdien af mobilitet er klar, idet der er dokumentation

for, at studieophold i udlandet øger karrieremulighederne væsentligt. 80 % af de studerende

under Erasmus+ får ansættelse mindre end tre måneder efter uddannelsens afslutning. Det er

imidlertid kun 5 % af de studerende, som kan deltage i Erasmus+. Spørgsmålet om økonomi

er fortsat en af de hyppigste årsager til, at studerende ikke tager på udlandsophold, tæt

efterfulgt af bekymringer over anerkendelse af læring. Inden for rammerne af de 41

pilotprojekter med Europauniversiteter tester mere end 280 videregående

uddannelsesinstitutioner i hele EU nye modeller for et tættere og mere ambitiøst samarbejde

https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/document-library-docs/volume-1-2019-education-and-training-

monitor.pdf

https://read.oecd-ilibrary.org/education/talis-2018-results-volume-i_1d0bc92a-en#page1

Europauniversiteterne er tværnationale alliancer af videregående uddannelsesinstitutioner, der skal udvikle et langsigtet

strukturelt og bæredygtigt samarbejde. De mobiliserer tværfaglige teams af studerende og akademikere gennem en

udfordringsbaseret tilgang i tæt samarbejde med forskere, erhvervslivet og civilsamfundet. Europauniversiteterne vil samle

deres onlineressourcer og fysiske ressourcer, kurser, ekspertise, data og infrastruktur for at udnytte deres styrker og styrke de

Den videregående uddannelsessektor har vist sin modstandsdygtighed over for forandringer

under covid-19-pandemien. Krisen skærpede dog også udfordringerne med digitalisering,

innovativ pædagogik, inklusion og trivsel, støtte til studerende, forskere og personale,

mobilitet og finansiering. De europæiske videregående uddannelsessystemer bør sigte mod

følgende:



Et tættere og dybere samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner,

hvilket kan føre til udvikling af flere fælles læseplaner og fælles kurser og vil gøre det

lettere for studerende at flytte mellem uddannelsessystemerne i de forskellige lande,

således at der udvikles en paneuropæisk talentmasse, herunder inden for

banebrydende videnskabelige fagområder og teknologier såsom kunstig intelligens,

cybersikkerhed og højtydende databehandling.



En politisk ramme på tværs af grænserne til fremme af et gnidningsløst tværnationalt

samarbejde, der vil gøre det muligt for alliancer af videregående

uddannelsesinstitutioner at udnytte deres stærke sider ved at samle deres

onlineressourcer og fysiske ressourcer, kurser, ekspertise, data og infrastruktur på

tværs af fagområder.



Videregående uddannelsesinstitutioner som centrale aktører i "videnfirkanten":

uddannelse, forskning, innovation og tjeneste til samfundet, der spiller en central rolle

som drivkraft for genopretningen efter covid-19 og den bæredygtige udvikling i

Europa og samtidig gør det muligt for uddannelsesinstitutionerne, forskerne og

arbejdsmarkedet at drage fordel af talentstrømme.



Automatisk anerkendelse af kvalifikationer og studieophold i udlandet med henblik

på yderligere læring, kvalitetssikring af fælles tværnationale aktiviteter og

anerkendelse og portabilitet af kortvarige kurser, der fører til mikroeksamensbeviser.

Dette vil gøre det muligt for medlemsstaterne at intensivere og uddybe deres

samarbejde i forhold til mulighederne i dag inden for rammerne af Bolognaprocessen.

Det europæiske uddannelsesområde kan fungere som drivkraft for Bolognaprocessen

og inspirere og støtte andre medlemslande i det europæiske område for videregående

uddannelse til at gå samme vej.



Et stærkere fokus på specialiserede uddannelsesprogrammer inden for højtudviklede

IT-færdigheder, f.eks. banebrydende teknologier såsom kunstig intelligens,

cybersikkerhed og højtydende databehandling, da der er akut mangel på eksperter på

disse områder.

2.6

Geopolitisk dimension

Samarbejdet på uddannelsesområdet er gradvist blevet et vigtigt instrument for

gennemførelsen af EU's eksterne politikker som et indiskutabelt instrument for blød magt.

EU's udvekslingsprogrammer hjælper mennesker med at komme i kontakt med hele verden og

når ud til et stort antal interessenter, herunder civilsamfundet. De bidrager til at formidle et

kommende generationers muligheder for at tackle de aktuelle udfordringer, som Europa og verden står over for, i fællesskab.

De fremmer alle former for mobilitet (fysisk, online, blandet) og flersprogethed via deres inkluderende europæiske

interuniversitære områder.

positivt billede af Europa i verden og udbrede dets budskaber og grundlæggende værdier og

til at forme EU's forbindelser med andre lande og regioner. Internationalt samarbejde af høj

kvalitet på uddannelsesområdet er også afgørende for at tackle eksisterende og nye globale

udfordringer og afgørende for at nå Unionens geopolitiske prioriteter og 2030-målene for

bæredygtig udvikling.

Den nye verdensorden (f.eks. væksten i Kina og USA's tilbagetrækning fra den multilaterale

verdensorden) nødvendiggør en styrkelse af det europæiske internationale samarbejde,

herunder på uddannelsesområdet. Det vil være nødvendigt at fremme europæiske interesser

og værdier. I den internationale dimension af det europæiske uddannelsesområde vil

gensidighed, lige vilkår og standarder for etik og integritet være et centralt element i

udviklingen af ambitiøse partnerskaber med partnerlande i hele verden.

Internationaliseringen er blevet større og større, ikke kun inden for videregående uddannelse,

men også i skoler på primær- og sekundærskoler. Nogle europæiske studerende tager også

noget af eller hele deres uddannelse uden for EU. Der er dog stadig et enormt uudnyttet

potentiale i andre uddannelsessektorer, navnlig i erhvervsuddannelsessektoren og

ungdomsuddannelsessektoren. Der bør lægges særlig vægt på videregående uddannelse i

betragtning af dens betydning for den måde, som den næste generation af ledere og

iværksættere i partnerlande verden over tænker på. Hvert år kommer flere hundrede tusinder

studerende fra tredjelande til EU for at tage en videregående uddannelse. EU-retten

sikrer en

gennemsigtig og sammenhængende retlig ramme for internationale studerendes adgang til

EU. Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner både i og uden for Unionen er med til at

tiltrække de bedste talenter på verdensplan og fremme peerlæring og fælles internationale

forsknings- og innovationsprojekter.

Navnlig i Afrika, det vestlige Balkan og naboskabslandene har den igangværende reform af

uddannelses- og forskningssystemerne til formål at fremme unges beskæftigelse,

iværksætterkultur, grønne og digitale færdigheder og således fremme velstand, stabilitet og

sikkerhed. En udvidelse af tredjelandes deltagelse i det europæiske uddannelsesområde,

navnlig landene i det vestlige Balkan, er en integreret del af den vision, der skal nås inden

2025.

I de seneste to årtier har Erasmus±-programmet skabt og cementeret forbindelserne mellem

det europæiske uddannelsesområde og resten af verden. Hvert år udveksler europæiske

universiteter omkring 50 000 studerende og ansatte med universiteter i andre dele af verden

Internationale partnerskaber har fremmet udviklingen af innovative læseplaner og fælles

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres

indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller

uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse.

Under de 130 Erasmus Mundus-programmer for fælles masteruddannelser uddeles over 2 500 EU-finansierede stipendier

hvert år til studerende i hele verden, der således kan følge et integreret masterprogram på to eller flere europæiske

universiteter. På institutionelt plan udvikles der som led i kapacitetsopbygningen inden for videregående uddannelser i EU's

nabolande og i udviklingslande eller nye vækstøkonomier længere væk nye læringsmetoder, færdigheder styrkes, og

forvaltningen af de videregående uddannelser forbedres. De 150 projekter, der udvælges hvert år, styrker de videregående

uddannelser som en drivkraft for den bredere samfundsmæssige og økonomiske udvikling og er helt i overensstemmelse med

EU's udviklings- og samarbejdspolitik.

universitetsgrader samt fælles forsknings- og innovationsprojekter. Dette har bidraget til at

gøre Europa til et attraktivt sted, der fremmer innovation og jobskabelse.

Kapacitetsopbyggende foranstaltninger har på samme måde været medvirkende til

internationaliseringen af de videregående uddannelsessystemer i partnerlandene og dermed

støttet socioøkonomiske reformer og demokratisk konsolidering.

IDLER OG MILEPÆLE

Som supplement til initiativer, der har været undervejs siden 2018, vil Kommissionen

sammen med medlemsstaterne og interessenterne foreslå en række nye initiativer med henblik

på at etablere et ambitiøst europæisk uddannelsesområde inden 2025 i de seks dimensioner,

der er redegjort for i det foregående afsnit

3.1

Løft af kvaliteten i uddannelse

Hvis kvaliteten skal løftes på uddannelsesområdet, skal der gøres en koordineret indsats, som

er skræddersyet til udfordringerne i de enkelte systemer. EU-mål tilskynder medlemsstaterne

og deres økosystemer for uddannelse til at fokusere på færdighedsniveauer og øge deltagelsen

og uddannelsesniveauet. Udveksling af erfaringer og peerstøtte på EU-plan skal give indsigt i

medlemsstaternes politiske beslutningsproces. Der er navnlig tale om følgende:



Kommissionen vil støtte medlemsstaternes bestræbelser på at

identificere effektive

politiske reformer,

der medvirker til en bedre tilegnelse af

grundlæggende

færdigheder.

Dette vil specifikt vedrøre læseplaner og evaluering samt

institutionernes og personalets kapacitet til at være innovative og udvikle deres egne

læringstilgange og læringsmiljøer. Kommissionen vil også støtte

samarbejdet

mellem europæiske interessentorganisationer, lærerforeninger og udbydere af

læreruddannelser,

herunder om at levere input til politiske anbefalinger om

innovative og tværfaglige tilgange til undervisning i og læring af grundlæggende

færdigheder.

Nationale foranstaltninger kan finansieres via andre kilder, f.eks. de

europæiske struktur- og investeringsfonde eller de midler, der er til rådighed under

genopretnings- og resiliensfaciliteten.



Kommissionen planlægger at lade det styrkede Erasmusprogram ledsage af en

opdateret

ramme for læringsmobilitet.

Det vil gøre det muligt for flere lærende og

lærere at overvinde hindringer og drage fordel af mobilitetsmuligheder. I den

reviderede ramme vil der være fokus på en tredobbelt udfordring: i) sikring af

muligheder for en langt bredere vifte af deltagere, ii) grøn og digital mobilitet,

herunder gennem onlineudveksling og fysisk udveksling, iii) fremme af en

afbalanceret mobilitet.



For at fremme

flersprogethed

opfordres interessenter på nationalt og regionalt plan og

på skoleplan til gå videre med gennemførelsen af

Rådets henstilling fra 2019 om en

samlet

tilgang

til

sprogundervisning

sprogindlæring,

herunder

Finansieringen af visse initiativer kan være betinget af, at der vedtages basisretsakter for de respektive

programmer, og de vil blive gennemført i overensstemmelse med de pågældende bestemmelser.

erhvervsuddannelserne. Gennem de fremtidige Erasmusprogrammer og

peerlæringsaktiviteter vil Kommissionen sigte mod at støtte medlemsstaterne i at

fremme de såkaldte "sprogligt bevidste skoler" og i sidste ende styrke færdighederne

på det sprog, der anvendes i skolen af elever med forskellig baggrund

Erasmusprogrammet vil fortsat støtte sproglige kompetencer i et livslangt

læringsperspektiv ved at give mulighed for undervisningsophold og læringsophold i

udlandet, men også ved at støtte det videre samarbejde mellem uddannelsesudbydere

på alle niveauer.



Fremme af

tværfaglige færdigheder

som kritisk tænkning, iværksætterkultur,

kreativitet og aktivt medborgerskab er af central betydning for de kommende

generationer af studerende, forskere og innovatorers muligheder for at opbygge et

modstandsdygtigt samfund

. Det kommende Erasmusprogram har til formål at give

lærende på alle niveauer en bred vifte af muligheder for at udvikle disse færdigheder,

navnlig ved at give uddannelsesinstitutioner flere muligheder for i samarbejde med

deres videnøkosystemer at udvikle mere tværfaglige, learnercentrerede og

udfordringbaserede tilgange. De europæiske struktur- og investeringsfonde kan støtte

tiltag til udvikling af disse færdigheder på regionalt og nationalt plan.



Kommissionen vil samle interessenter inden for uddannelse og repræsentanter for

medlemsstaterne for at fremme peerlæring og udviklingen af

uddannelse i et

europæisk perspektiv.

Den vil arbejde på at udvide og styrke

Jean Monnet-

aktionerne

ved at bringe dem tættere på skolerne med henblik på at fremme den

europæiske levevis, bæredygtighed og EU's værdier



For at opbygge demokratiske undervisningsmiljøer uden vold, mobning, skadelig tale

og desinformation vil Kommissionen fortsat støtte medlemsstaterne og interessenter

gennem Erasmusprogrammet i gennemførelsen af

Rådets henstilling af 22. maj 2018

om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i

undervisningen

3.2

Gøre uddannelse mere inklusiv og kønssensitiv

Kommissionen vil indkalde eksperter og interessenter fra medlemsstaterne via særlige

platforme for

gensidig læring og samarbejde

for at støtte indsamling af kønsopdelte data og

innovation for inklusiv kønsligestillet uddannelse for at imødekomme medlemsstaternes

politiske behov. Dette skulle bidrage til at fokusere nationale investeringer og EU-

investeringer på de grupper og områder, der har det største behov.

I den nye programmeringsperiode vil der blive lagt særlig vægt på inklusion, ligestilling og

mangfoldighed

Erasmusprogrammet

programmet

Det

Europæiske

Solidaritetskorps.

Der vil blive anvendt en flerstrenget tilgang for at gøre programmet mere

Som beskrevet i Rådets henstilling af 22. maj 2019 om en samlet tilgang til sprogundervisning og sprogindlæring (EUT

C 189 af 5.6.2019, s. 15).

Den europæiske dagsorden for færdigheder omfatter foranstaltninger, der skal forbedre valideringen af tværfaglige

færdigheder.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af "Erasmus": EU-programmet for uddannelse,

ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013, Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af

"Erasmus" (COM (2018) 367 final).

EUT C 195 af 7.6.2018, s. 1.

inklusivt, bl.a. ved at indføre mere fleksible og tilgængelige formater, støtteforanstaltninger,

der skal bidrage til af forberede og ledsage deltagerne, og finansielle foranstaltninger til støtte

for dem, der ikke har tilstrækkelige midler til at deltage i programmet.

Derudover vil følgende initiativer bidrage til at styrke den inklusive dimension af uddannelse:



Pathways to School Success-initiativet

skal hjælpe alle elever med at nå op det

laveste kompetenceniveau

i grundlæggende færdigheder. Initiativet vil have særlig

fokus på grupper, hvor risiciene for dårlige resultater og skolefrafald er større. Med

udgangspunkt i Rådets henstilling fra 2011 om politikker, som skal mindske

skolefrafald, vil Kommissionen samarbejde med medlemsstaterne om at udvikle

politiske retningslinjer for nedbringelse af dårlige resultater og forøgelse af

antallet af personer med en afsluttet uddannelse på sekundærtrinnet.

De vil

bygge på fire søjler: i) overvågning (mulighed for sporing og målrettet indsats), ii)

forebyggelse (navnlig for risikogrupper), iii) tidlig indgriben (for elever, der allerede

har vanskeligheder) og iv) kompensation (for elever, der allerede har haft dårlige

resultater og har brug for en ny chance)

. Kommissionen vil også mobilisere det

europæiske semester. De vil yde skræddersyet politisk støtte til medlemsstaternes

bestræbelser på at hæve kompetenceniveauet med særlig vægt på at gøre op med

sammenhængen mellem uddannelsesresultater og socioøkonomisk baggrund.

Initiativet vil bidrage til at forebygge ungdomsarbejdsløshed, og Kommissionen vil

sikre en tæt koordinering med de planlagte foranstaltninger i det nylige forslag om en

styrkelse af ungdomsgarantien



Kommissionen vil indkalde en ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag til strategier

for

gunstige læringsmiljøer for grupper med risiko for dårlige resultater

og for

fremme af trivsel i skolen.

Der skal i denne forbindelse være fokus på kønsspecifikke

udfordringer såsom kønsstereotyper inden uddannelse og uddannelsesforløb samt

drenges dårlige resultater og på mobning og seksuel chikane. I sidstnævnte

sammenhæng bør kvinder og piger også støttes, således at de kan forsvare sig mod

onlinevold. Med hensyn til nationale foranstaltninger har medlemsstaterne adgang til

en række finansieringsinstrumenter, Den Europæiske Socialfond eller de midler, der er

til rådighed under genopretnings- og resiliensfaciliteten.



Da deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning er afgørende for den senere

erhvervelse af grundlæggende færdigheder, vil Kommissionen støtte medlemsstaterne

i gennemførelsen af den europæiske kvalitetsramme for førskoleundervisning og

Det laveste kompetenceniveau refererer til niveau 2 i OECD's PISA-undersøgelse, hvor færdigheder vurderes

på grundlag af en 6-punkts-skala.

Læsefærdigheder på niveau 2 svarer til et niveau, hvor "læserne begynder at vise de

kompetencer, der sætter dem i stand til at deltage effektivt og produktivt i livet som studerende, arbejdstagere og borgere".

Elever, der klarer sig dårligt i PISA, er elever, som ikke når op på niveau 2, hvilket er det laveste kompetenceniveau, der skal

opnås for at klare sig godt i samfundet. Forholdet mellem laveste niveau og dårlige resultater danner grundlag for EU's mål

for dårlige resultater i grundlæggende færdigheder og for dårlige resultater i digitale færdigheder.

Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald (EUT C 191 af 1.7.2011, s. 1).

Forslag til Rådets henstilling om en bro til job

—

styrkelse af ungdomsgarantien (COM(2020) 277 final).

Kommissionen vil fortsat videreudvikle specifikke initiativer for dårligt stillede grupper, herunder romaer, migranter og

flygtninge.

børnepasningsordninger af høj kvalitet

. For at klæde børn bedre på til at klare sig

godt i uddannelsessystemet gennem hele livet vil Kommissionen i 2021 tilvejebringe

en værktøjskasse for inklusion i førskoleundervisning og børnepasning, der bygger på

udveksling af bedste praksis og input fra eksperter og interessenter, og en oversigt

over personalets kernekompetencer på dette område. Kommissionen arbejder også på

en børnegaranti.



For at gøre erhvervsuddannelsessystemerne mere inkluderende og øge kvaliteten som

bebudet i den europæiske dagsorden for færdigheder har Kommissionen planer om at

støtte oprettelsen af

50 erhvervsekspertisecentre med finansiering under

Erasmusprogrammet.

Erhvervsekspertisecentrene vil blive referencepunkter for både

grunduddannelse for unge og løbende opkvalificering og omskoling af voksne.



De videregående uddannelsessystemer og erhvervsuddannelsessystemerne er nødt til

at tilpasse sig for at styrke deres centrale rolle med hensyn til at støtte livslang læring

og nå ud til en mere forskelligartet gruppe af studerende. Dette kræver

gennemgribende holdningsmæssige, kulturelle og strukturelle ændringer.

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om dette mål og planlægger at

yde støtte til Erasmusprogrammet og andre EU-fonde og -instrumenter. Desuden vil

Kommissionen som bebudet i dagsordenen for færdigheder arbejde hen imod at

udvikle en

europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser

for at bidrage til at udvide

læringsmulighederne og styrke de videregående uddannelsesinstitutioners og

erhvervsuddannelsesinstitutionernes rolle inden for livslang læring ved at skabe mere

fleksible og modulopbyggede læringsmuligheder. De er ikke kun nyttige for fagfolk,

men kan også supplere læseplanen for studerende på bachelor-, kandidat- og ph.d.-

niveau. Et stigende antal voksne med eller uden en videregående uddannelse vil have

behov for omskoling eller opkvalificering gennem mere fleksible alternativer end en

fuld uddannelse for at indsnævre kløften mellem læringsresultaterne af deres

oprindelige formelle kvalifikationer og de nye kvalifikationsbehov på

arbejdsmarkedet. Behovet for mere fleksible og inklusive læringsforløb er steget i takt

med, at de studerende bliver mere forskelligartede og læringsbehovene mere

dynamiske. Selv om et stigende antal videregående uddannelsesinstitutioner, herunder

Europauniversiteterne, allerede arbejder på at udvikle disse mikroeksamensbeviser,

mangler der en fælles definition og en fælles tilgang til valideringen og anerkendelsen

heraf. I denne forbindelse vil Kommissionen som bebudet i dagsordenen for

færdigheder fremsætte et

forslag til Rådets henstilling i 2021.

Henstillingen skal

sikre indførelsen af europæiske foranstaltninger til støtte for opbygningen af tillid til

mikroeksamensbeviser i hele Europa, og målet er at indføre alle de nødvendige

foranstaltninger inden 2025 med henblik på en mere generel anvendelse, portabilitet

og anerkendelse.



Ikkeformel læring, herunder frivilligt arbejde,

øger de personlige og faglige

færdigheder og kompetencer. Disse færdigheder og kompetencer skal fremmes,

evalueres og anerkendes fuldt ud

. Det Europæiske Solidaritetskorps har integreret

læringsværdien og anerkendelsen heraf fuldt ud i sine mål og operationer. Der er dog

Rådets henstilling af 22. maj 2019 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet (EUT C 189 af

5.6.2019, s. 4).

Jf. Rådets henstilling fra 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (2012/C 398/01) og den nylige

evaluering heraf (SWD (2020) 121).



stadig hindringer for volontørers mobilitet på tværs af grænserne, herunder når det

gælder arbejdsgivernes anerkendelse af læringsresultater. På grundlag af revisionen af

Rådets henstilling fra 2008 om unge volontørers mobilitet

vil Kommissionen i 2021

ajourføre de politiske retningslinjer for at fjerne de eksisterende retlige, finansielle og

administrative hindringer for unge volontørers mobilitet og solidaritet på tværs af

grænserne. Det vil bidrage yderligere til at styrke inklusionen, kvaliteten og

anerkendelsen af de grænseoverskridende erfaringer i det kommende program for Det

Europæiske Solidaritetskorps.

Regeringerne bør sammen med interessenterne fremme

ligestilling mellem kønnene

på tværs af alle uddannelsessektorer, herunder gennem adgang til uddannelse af høj

kvalitet for drenge og piger og kvinder og mænd i al deres mangfoldighed.

Regeringerne bør sammen med interessenterne fremme inklusiv uddannelse på tværs

af alle uddannelsessektorer i overensstemmelse med medlemsstaternes og EU's tilsagn

om at gennemføre FN's konvention om rettigheder for personer med handicap.

Kommissionen planlægger at bidrage til at styrke forskning, herunder med støtte fra

Horisont Europa,

kønsaspektet i uddannelsespolitikken

og sammenhængen

mellem køn, uddannelse og social og økonomisk succes.

Særlige moduler under lærerakademierne skal bidrage til at finde løsninger til effektivt

fremme kønssensitiv undervisning i skolerne.

ny dagsorden for omstilling af de videregående uddannelser

skal fremme

kønsbalancen i akademiske karriereforløb og studievalg og universiteternes integration

af ligestillingsaspektet i læseplaner. I foranstaltningerne under den nye dagsorden vil

der være særlig fokus på kvinder på ledelsesniveau på videregående

uddannelsesinstitutioner.

Kommissionen vil foreslå særlige arbejdsstrømme i den gunstige ramme for det

europæiske uddannelsesområde med henblik på udarbejdelse af

politiske

retningslinjer for ligestilling i uddannelse.

Dette vil omfatte retningslinjer for

inddragelse af ligestillingsaspektet i uddannelsesprocesser. I Kommissionens arbejde

med dokumentation, undersøgelser og analyser til støtte for det europæiske

uddannelsesområde vil der være fokus på kønsaspektet.

Støtte til den grønne og digitale omstilling i og gennem uddannelse

3.3

For at opnå den dobbelte omstilling anbefaler Kommissionen at prioritere foranstaltninger,

der kan hjælpe mennesker med at tilegne sig den viden og de kompetencer, værdier og

holdninger, der er nødvendige for at leve i, udvikle og støtte et bæredygtigt og

ressourceeffektivt samfund og en bæredygtig og ressourceeffektiv økonomi.

Finansieringsprogrammer, der støtter den grønne og digitale omstilling, såsom genopretnings-

og resiliensfaciliteten og Fonden for Retfærdig Omstilling, kan også bruges til at understøtte

gennemførelsen af hovedmålene for uddannelse. Medlemsstaterne opfordres til nøje at

overveje mulighederne og fremsætte passende forslag. Tilsvarende vil praktisk digital erfaring

inden for uddannelse for alle hjælpe mennesker med at bidrage til og trives i et

hyperforbundet samfund.

Rådets henstilling af 20. november 2008 om unge volontørers mobilitet i Den Europæiske Union (EUT C 319 af

13.12.2008, s. 8).



Kommissionen vil inden udgangen af 2020 lancere en koalition for uddannelse for

klima (Education

for Climate Coalition)

for at mobilisere ekspertise, tilvejebringe

ressourcer til netværkssamarbejde og støtte kreative tilgange med lærere, elever og

studerende. I synergi med den europæiske klimapagt vil koalitionen være en

forbindelse mellem bottom-up-initiativer og EU-tiltag, der understøtter tilsagn og

konkrete tiltag for at ændre den bæredygtige adfærd i hele EU.



I 2021 vil Kommissionen vil fremsætte et forslag til

Rådets henstilling om

undervisning i miljømæssig bæredygtighed

med henblik på at fremme integrationen

af den grønne omstilling og bæredygtighed i skoler, videregående uddannelser og

erhvervsuddannelser. Dette vil give skoler, videregående uddannelsesinstitutioner og

lærere vejledning om, hvordan man kan samarbejde og udveksle erfaringer om

undervisning i biodiversitet på tværs af medlemsstaterne Kommissionen vil også

foreslå en

europæisk kompetenceramme

med henblik på at bidrage til udviklingen

og evalueringen af viden, færdigheder og holdninger vedrørende klimaforandringer og

bæredygtig udvikling, som kan kædes sammen med Rådets henstilling.



Kommissionen

vil

fremme

grønnere

uddannelsesinfrastruktur.

Uddannelsesinfrastruktur tegner sig i gennemsnit for 8 % af uddannelsesudgifterne i

EU-landene. De fleste skoler og mange universiteter kan imidlertid ikke imødekomme

efterspørgslen efter nye kompetencer og pædagogikker, og de opfylder ikke de

aktuelle energistandarder, og der er et betydeligt potentiale til at forbedre de grønne

områder i skolerne for at fremme samspil og læring. Kommissionen vil samarbejde

med Den Europæiske Investeringsbank, herunder gennem InvestEU-programmet

, for

at gøre det muligt for medlemsstaterne at udnytte alle tilgængelige kilder til

finansiering af udviklingen af både digital og fysisk uddannelsesinfrastruktur og

opbygge den kapacitet, der er nødvendig for at kunne drage fordel heraf.



Formålet med initiativet vedrørende forskere på skoler

—

"Researchers at Schools"

—

er at bringe videnskaben ind på skolerne ved at give unge forskere, der modtager

støtte fra Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne,

mulighed for at samarbejde med

lærere og elever om klimaforandringer, bæredygtig udvikling, digitalisering, sundhed

og andre emner, der er omfattet af den europæiske grønne pagt.



For at slå bro over den digitale kløft

ud fra et perspektiv om livslang læring og styrke

de europæiske uddannelsessystemers digitale kapacitet og modstandsdygtighed

foreslår Kommissionen i dag en ny samlet tilgang til digital læring og uddannelse på

europæisk plan i den nye

handlingsplan for digital uddannelse.

Den indeholder

ambitiøse tiltag med fokus på to strategiske prioriteter: fremme udviklingen af et

europæisk økosystem for digital uddannelse og fremme digitale kompetencer og

færdigheder med henblik på den digitale omstilling

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af InvestEU-programmet (COM(2018) 439 final).

Digitaliseringen revolutionerer den måde, hvorpå vi lever, underviser, lærer, arbejder og kommunikerer. I det europæiske

uddannelsesområde skal uddannelse digitaliseres fuldt ud for at drage størst mulig fordel af nye teknologier og

undervisnings- og læringsmetoder. Samtidig kommer de europæiske uddannelsessystemer til spille en afgørende rolle med

hensyn til at afbøde de risici og udnytte de muligheder, der ligger i nye teknologier og kunstig intelligens. I 2019 angav 56 %

af EU's befolkning i alderen 16-74 år, at de som minimum havde grundlæggende digitale færdigheder, hvilket betyder, at

næsten halvdelen af befolkningen ikke har de nødvendige færdigheder til de fleste af de job, der findes i dag.

Som eksempel kan nævnes den støtte, der ydes til lærere, elever og forældre af det EU-finansierede europæiske netværk af

centre for sikkert internet

Safer Internet Centres

i medlemsstaterne og via EU-portalen betterinternetforkids.eu, der

indeholder uddannelsesressourcer til beskyttelse af mindreårige på internettet.



I det kommende

program for et digitalt Europa

er der fokus på finansiering af

højtudviklede IT-færdigheder på områder såsom kunstig intelligens, cybersikkerhed

og højtydende databehandling til støtte for medlemsstaternes behov for digitale

eksperter.



I samarbejde med

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

(EIT) og

dets viden- og innovationsfællesskaber (VIF'er) og med andre dele af Horisont Europa

vil der blive tilrettelagt flere workshopper om digitale færdigheder og

iværksætterfærdigheder (40 000 studerende) og indført ordninger for kortvarige

praktikophold for kvindelige studerende på digitale områder og EU-STEM-relaterede

områder i de forskellige økonomiske sektorer.



I overensstemmelse med forslagene vil det kommende

Erasmusprogram og

program for Det Europæiske Solidaritetskorps

blive grønnere og mere digitale.

Virtuel og blandet mobilitet kan supplere fysisk mobilitet. Grønne og digitale emner

skal prioriteres i fremtidsorienterede og strategiske samarbejdsprojekter.

Programmerne vil strømline den digitale dimension i mobilitets- og

samarbejdsaktioner og støtte klimavenlige samarbejdsmidler og en klimavenlig

projektgennemførelse. Yderligere initiativer som incitamenter til en CO

-venlig fysisk

mobilitet kan supplere foranstaltningerne.

3.4

Styrkelse af lærernes kompetencer og motivation

Nationale politiske beslutningstagere og eksperter understregede potentialet for et samarbejde

på EU-plan om at styrke lærerfaget. På dette grundlag vil Kommissionen iværksætte en række

initiativer for at støtte læreres, underviseres og skolelederes kompetenceudvikling og

karriereforløb bedre og øge lærerfagets tiltrækningskraft. Disse initiativer vil bidrage til at

forbedre de faglige udviklingsmuligheder og anerkendelsen af den enkeltes

kompetenceudvikling i forskellige sammenhænge. De vil fremme diversificeringen af læreres,

underviseres og skolelederes karrieremuligheder og fremme den personlige udvikling og

udviklingen af skolen og skolesystemet. Derudover vil de forbedre kvaliteten af og øge

læringsmobiliteten blandt lærere og integrere mobilitet i deres grund- og videreuddannelse.

Disse initiativer vil desuden tilskynde til samarbejde mellem lærere, udbydere af

læreruddannelser og den forskningsbaserede læreruddannelse. Sidst, men ikke mindst, vil

disse initiativer bidrage til, at lærerne får mulighed for at dele deres egne erfaringer og deltage

i samfundsdebatten med større vægt. Tiltag for at nå disse mål:



Kommissionen har til hensigt at lancere

Erasmus-lærerakademier

under det nye

Erasmusprogram i 2021 for at skabe netværk af læreruddannelsesinstitutioner og

lærerforeninger. Akademierne vil med tiden oprette praksisfællesskaber, navnlig

vedrørende grundlæggende læreruddannelse og løbende faglig udvikling, med henblik

på at levere input til nationale og europæiske politikker for læreruddannelse og støtte

innovation i lærerpraksis. Disse netværk vil give lærere og studerende muligheder for

at lære om pædagogiske spørgsmål af fælles interesse. I særlige moduler vil der være

fokus på emner såsom dialog med samfundet, uddannelse for bæredygtig udvikling

eller undervisning i flersprogede klasser. Erasmus-lærerakademierne vil drage fordel

af strukturelle partnerskaber og fælles programmer mellem institutioner og andre

udbydere af læreruddannelser og lærerforeninger, der jævnlig udbyder

grænseoverskridende uddannelse. Det er hensigten, at der skal være 25 Erasmus-

lærerakademier inden 2025.



Kommissionen vil udvikle

europæiske retningslinjer for udvikling af nationale

karriererammer i 2021-2022

og dermed støtte lærernes karriereudvikling. Dette vil

ske ved hjælp af gensidig læring mellem landene i takt med tilpasningen og

gennemførelsen af en sammenhængende ramme for karriereforløb i skolesystemet



Som led i sit arbejde med en fremtidig mobilitetsramme og i tråd med Erasmus-

lærerakademierne vil Kommissionen arbejde sammen med medlemsstaterne og

interessenterne om en

politisk ramme til fremme af læringsmobilitet blandt lærere

og kvaliteten heraf

i Europa baseret på deres faktiske mobilitetsbehov.



Kommissionen vil senest i 2021 indføre en

europæisk pris for innovativ

undervisning

for at anerkende det arbejde, der udføres af lærere (og deres skoler),

som yder et ekstraordinært bidrag til faget. Dette initiativ vil bygge på god praksis

såsom Den Europæiske Sprogpris, Jan Amos Comenius-prisen og eTwinnings

nationale og europæiske priser.

3.5

Styrkelse af europæiske videregående uddannelsesinstitutioner

De videregående uddannelsesinstitutioner i Europa er et helt centralt element i både det

europæiske uddannelsesområde og det europæiske forskningsrum og har særligt gode

forudsætninger for at binde dem sammen. For at sikre fuld synergi mellem disse vil

Kommissionen støtte medlemsstaterne og videregående uddannelsesinstitutioner i at

skabe en

politisk ramme til fremme af et gnidningsløst tværnationalt samarbejde mellem

videregående uddannelsesinstitutioner

i Europa. Dette vil bygge på erfaringerne fra

alliancerne mellem Europauniversiteterne udvalgt under Erasmus±-programmet, som også

støttes under Horisont 2020.

Målet er at skabe incitamenter for de mere end 5 000 videregående uddannelsesinstitutioner i

hele Europa til at tilpasse sig til vilkårene efter covid-19 og uddanne de kommende

generationer i samskabelse af viden på tværs af grænser, fagområder og kulturer for et

modstandsdygtigt, inklusivt og bæredygtigt samfund. Kommissionen vil samarbejde med de

videregående uddannelsesinstitutioner og medlemsstaterne om at samskabe incitamenter for

en hurtigere omstilling af de videregående uddannelsesinstitutioner i Europa på en åben og

inklusiv måde.

I denne omstilling vil der være fokus på

konnektivitet

mellem videregående

uddannelsesinstitutioner, men også med deres omgivende økosystemer og samfund, således at

alle universiteternes fire missioner er omfattet: uddannelse og forskning, der fører til

innovation og tjeneste til samfundet.

Inklusion

vil også være et centralt mål for at sikre

tilgængelige videregående uddannelsesinstitutioner, som er åbne for studerende og forskere

fra forskellige baggrunde og tilbyder flere muligheder for livslang læring. For det tredje vil

der i omstillingen være fokus på

digital og grøn parathed og modstandsdygtighed

for at

støtte universiteterne i deres bestræbelser på at opbygge og styrke den digitale og grønne

kapacitet og digitale værktøjer. I overensstemmelse med handlingsplanen for digital

Som udviklet under ET 2020

—

Europa-Kommissionen (2020)

—

"En ramme for læreres og skolelederes

karrieremuligheder"

—

Supporting teacher and school leader careers: a policy guide. Findes på

https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/6e4c89eb-7a0b-11ea-b75f-01aa75ed71a1

uddannelse vil det styrke de studerendes, personalets og forskernes digitale færdigheder og

kompetencer. Da videregående uddannelse er afgørende for at realisere den europæiske

grønne pagt og verdensmålene for bæredygtig udvikling, vil omstillingen fremme

integrationen og mainstreamingen af læring og uddannelse med henblik på bæredygtig

udvikling på tværs af alle fag og niveauer gennem en tværfaglig og udfordringbaseret tilgang,

hvor

innovation

bliver en afgørende komponent. Ud over innovation i tilknytning til

forskning er det lige så vigtigt at sikre innovation inden for studentercentreret læring og

undervisning og mere fleksible og modulopbyggede lærings- og karriereforløb. Aktioner

under programmet for et digitalt Europa vil støtte samarbejdet mellem universiteterne,

forskerne og erhvervslivet på specifikke digitale områder med henblik på at styrke disse

økosystemer for at tiltrække, uddanne og videreuddanne talenter.

Med dette for øje vil Kommissionen i år iværksætte en offentlig onlinehøring, der suppleres af

målrettede høringer. Dette vil indlede samskabelsen af en

omstillingsdagsorden for de

videregående uddannelser

inden udgangen af 2021.

Følgende konkrete initiativer vil understøtte denne omstillingsdagsorden:



Kommissionen har til hensigt at engagere sig i den

fulde udbredelse af initiativet

vedrørende Europauniversiteter

under Erasmusprogrammet i synergi med Horisont

Europa, programmet for et digitalt Europa og andre EU-instrumenter. På grundlag af

resultaterne af erfaringerne fra de alliancer mellem Europauniversiteter, der blev

oprettet i 2019 og 2020, vil Kommissionen arbejde sammen med medlemsstaterne og

den

videregående

uddannelsessektor

optimere

visionen

for

Europauniversiteterne og

tackle de konkrete hindringer

på vejen, således at den

videregående uddannelsessektor kan leve op til sine høje ambitioner.



Med støtte fra EU-STEM-koalitionen

vil Kommissionen bidrage til at fremme

udviklingen af nye læseplaner for de videregående uddannelser inden for

ingeniørvirksomhed og IKT på grundlag af STEAM

-modellen. I overensstemmelse

med de bebudede tiltag i den europæiske dagsorden for færdigheder vil Kommissionen

undersøge, hvordan STEM-områderne kan gøres mere attraktive for kvinder. Dette vil

bidrage til at øge både kønsbalancen blandt de studerende og det akademiske

personale og den samlede pulje af færdigheder og kompetencer på dette meget

nødvendige område.



I denne forbindelse vil Kommissionen sammen med medlemsstaterne og

interessenterne også undersøge mulighederne for at udvikle en

europæisk

universitetsgrad,

som kan skabe en ramme til fremme af indførelsen af fælles

universitetsgrader for universitetsalliancer såsom Europauniversiteterne. Denne

europæiske universitetsgrad er et grundlæggende element, der gør det muligt for

studerende på alle niveauer og på tværs af alle fag at vælge, hvad, hvor og hvornår de

skal studere på et af universiteterne i en tværnational universitetsalliance på grundlag

af en pædagogisk forsvarlig vejledning.

EU-STEM-koalitionen er et EU-netværk støttet af Erasmusprogrammet, som arbejder for at skabe bedre uddannelse inden

for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) i Europa.

Se Kommissionens arbejdsdokument.



Videregående uddannelsesinstitutioner bør fremme en mere effektiv gennemførelse af

modulopbyggede fælles programmer. Ud over formelle krav til udstedte

eksamensbeviser vedrører dette også akkreditering og kvalitetssikring. Kommissionen

vil forbedre gennemførelsen af de nødvendige åbenhedsværktøjer sammen med de

nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse, videregående

uddannelsesinstitutioner, kvalitetssikringsorganer og andre vigtige interessenter. Dette

arbejde vil bygge på vellykkede Erasmus±-projekter såsom databasen over eksterne

kvalitetssikringsrapporter, anvendelse og fremme af det digitale tillæg til

eksamensbeviser, udviklingen af onlinekursuskataloger og databaser over

studieprogrammer og udvikling af nye teknologier såsom blockchain til støtte for

gennemførelsen af automatisk anerkendelse med henblik på yderligere læring. Et

egentligt europæisk anerkendelses- og kvalitetssikringssystem vil sikre, at den

eksterne kvalitetssikring beskytter de videregående uddannelsesinstitutioners

autonomi, og at offentligheden stadig har tillid til automatisk anerkendelse med

henblik på yderligere læring i og på tværs af medlemsstaterne. Med henblik herpå vil

Kommissionen revidere

Rådets og Parlamentets henstilling om kvalitetssikring

samarbejde med medlemsstaterne

og den videregående uddannelsessektor



Kommissionen vil i tæt samarbejde med medlemsstaterne og den videregående

uddannelsessektor undersøge nødvendigheden og gennemførligheden af en

retlig

statut for universitetsalliancer

såsom Europauniversiteterne. Hvis det er berettiget,

kan der træffes foranstaltninger til fremme af et sådant tættere og bæredygtigt

samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner fra forskellige medlemsstater fra 2023 og

frem. Mulige foranstaltninger kan omfatte løsninger til fremme af

grænseoverskridende samarbejde om finansiering, akkreditering, kvalitetssikring,

relationer til studerende, beskæftigelsesrelationer og infrastrukturforvaltning.

Muligheden for at bruge eksisterende nationale og europæiske statutter såsom de

europæiske grupper for territorialt samarbejde vil blive undersøgt for at se, om de kan

være egnede til formålet med tilpasninger, eller om der er brug for andre løsninger.

Initiativet med et europæisk studiekort,

der blev identificeret i Det Europæiske

Råds konklusioner af 14. december 2017 som en af nøgleaktionerne til yderligere "at

fremme studerendes mobilitet og deltagelse i uddannelsesmæssige og kulturelle

aktiviteter", er et vigtigt skridt i retning af at nå målene for det europæiske

uddannelsesområde og gøre det så let som muligt for de studerende i hele Europa at

være mobile. På grund af sine to centrale komponenter, mobilappen for Erasmus+ og

digitaliseringen af forvaltningen af de studerendes mobilitet, er initiativet en reel

revolution, der forenkler universiteternes forvaltning af de studerendes mobilitet. Ved

at oprette en digital one-stop-shop gennem

mobilappen for Erasmus+

vil de

studerende have let og sikker adgang til alle de oplysninger og tjenester, de har brug

for før, under og efter deres mobilitet i udlandet

. De vil kunne ansøge om mobilitet,

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 15. februar 2006 om yderligere europæisk samarbejde vedrørende

kvalitetssikring inden for videregående uddannelser (EUT L 64 af 4.3.2006, s. 60).

Kvalifikationsrammer, meritoverførselssystemer og kvalitetssikringsinstrumenter, der gør de lærendes færdigheder,

kompetencer og kvalifikationer forståelige og sammenlignelige.

Efter den vellykkede pilotfase, der startede i 2018, er over 2 000 videregående uddannelsesinstitutioner i øjeblikket

involveret i testningen af forvaltningen af digital mobilitet, mobilappen for Erasmus+ er blevet downloadet og installeret

mere end 85 000 gange, og der er blevet produceret omkring 2,3 mio. europæiske studiekort med "European Student"-

hologrammet.

vælge de kurser, de ønsker at følge, få automatisk anerkendelse af meritter, der er

optjent i udlandet, få hurtigere adgang til tjenester såsom bibliotek, transport og

indkvartering og have let adgang til oplysninger om arrangementer og aktiviteter, der

organiseres af den lokale studenterforening eller lokale afdelinger af fælleseuropæiske

studenterorganisationer. Platformen for det

europæiske e-studiekort

vil tilvejebringe

en ramme for pålidelig udveksling af identifikationsoplysninger på tværs af grænserne

i overensstemmelse med eIDAS-forordningen om elektronisk identifikation og

tillidstjenester, der bidrager til at nå målene for initiativet vedrørende det europæiske

studiekort



Initiativet har til formål at gøre forvaltningen af mobilitet lettere, mere effektiv og

grønnere for videregående uddannelsesinstitutioner. Det vil digitalisere alle de

administrative skridt og forbinde universiteternes forskellige interoperable IT-

systemer på tværs af de lande, der deltager i Erasmus+-programmet, og med tiden

opnå papirløs Erasmus±-mobilitet i fuld overensstemmelse med den generelle

forordning om databeskyttelse. Initiativet fremmer også en stærk identitet som

europæisk studerende, da universiteterne har mulighed for at tilføje "European

Student"-hologrammet og et unikt kortnummer på deres eksisterende studiekort,

således at deres mobile studerende kan få adgang til studentertjenester og -rabatter i

udlandet. Med støtte fra Erasmusprogrammet, programmet for et digitalt Europa og

Connecting Europe-faciliteten vil Kommissionen påbegynde en gradvis indførelse af

disse tjenester, først for Erasmusstuderende i 2021 med det mål at give alle mobile

studerende i Europa adgang senest 2025.



I overensstemmelse med Rådets henstilling om fremme af

automatisk gensidig

anerkendelse

af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og

ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet

bør en

kvalifikation, der er tildelt i én medlemsstat, være gyldig i enhver anden medlemsstat

med henblik på at få adgang til yderligere læringsaktiviteter. Med henblik herpå vil

Kommissionen fortsat støtte medlemsstaterne i at skabe

forudsætningerne for

automatisk gensidig anerkendelse inden 2025.

Dette indebærer også et tæt

samarbejde med de nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse

(NARIC), som støttes af Erasmus+-programmet. Erasmus+ har finansieret oprettelsen

af et teknisk støtteteam for NARIC-netværket, der skal fremme gennemførelsen af

automatisk anerkendelse. Programmet vil yde bistand til NARIC-netværket i

tilknytning til kapacitetsopbygning, kurser og udveksling af bedste praksis om

automatisk anerkendelse. I 2022 vil Kommissionen aflægge statusrapport om

gennemførelsen af Rådets henstilling baseret på medlemsstaternes bidrag.



Inden for rammerne af dagsordenen for færdigheder vil Kommissionen støtte

medlemsstaterne og de videregående uddannelsesinstitutioner ved brug af de

almindelige europæiske værktøjer, der er tilgængelige i

Europass,

til at udstede

Kommissionens meddelelse om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur

—

Europa-Kommissionens bidrag til

stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017 (COM(2017) 673 final).

Rådets henstilling af 26. november 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på

videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet (EUT C 444 af

10.12.2018, s. 1).

autentiske

digitale

beviser,

herunder

digitale

eksamensbeviser

mikroeksamensbeviser. Digitale beviser udstedt ved brug af almindelige europæiske

redskaber kan lette anerkendelsen, gøre adgangs- og ansættelsesprocedurerne mere

effektive og mindske omfanget af svig.



Feedback fra kandidaterne efter afslutningen af deres uddannelse er afgørende for at

sikre, at den viden og de færdigheder og kompetencer, som studerende tilegner sig, er

af høj kvalitet og relevante for nutidens og fremtidens arbejdsmarked. Feedback fra

undersøgelser er ikke kun nyttigt for universiteter, der kan tilpasse deres læseplaner og

undervisning, men også for politiske beslutningstagere, der ønsker at forbedre

kandidaternes

beskæftigelsesegnethed,

tackle

kvalifikationskløfter

kvalifikationsmismatch og fremme social inklusion, tilgængelighed og mobilitet og

støtte videregående uddannelsesinstitutioner i udviklingen af deres læseplaner. Dette

er essensen i det

europæiske initiativ til sporing af færdiguddannede

som

omhandlet i

Rådets henstilling fra 2017 om sporing af færdiguddannede

. Initiativet

har tilskyndet mange lande til at etablere eller styrke deres mekanismer til

overvågning af færdiguddannedes lærings- og beskæftigelsesresultater. I 2022 vil

Kommissionen gøre status over de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af

henstillingen, og den forventer en gennemførelsesprocent på 80 % inden udgangen af

2024. For at styrke den europæiske dimension har medlemsstaterne samarbejdet om at

sikre sammenlignelige data, og mange af medlemsstaterne vil foretage en

undersøgelse vedrørende færdiguddannede ved brug af en række aftalte spørgsmål,

således at resultaterne kan sammenlignes. Kommissionen forventer, at sporingen af

færdiguddannede gennemføres på europæisk plan inden 2025. Dette initiativ kan ikke

blot hjælpe universiteterne, men præge udformningen af EU-politikker til støtte for de

videregående uddannelsesinstitutioner i udviklingen af de rette kvalifikationer til den

grønne omstilling.



Horisont Europa og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi kommer til

at spille en central rolle med hensyn til at støtte forsknings- og

innovationsdimensionen i alliancerne mellem Europauniversiteterne og opbygge

videnøkosystemer. Desuden bør dataintensive analyser og maskinlæring spille en rolle

i støtten til beslutningstagning og læring i det europæiske uddannelsesområde under

overholdelse af standarder for databeskyttelse og privatlivets fred. I synergi med det

europæiske forskningsrum og med støtte fra Det Europæiske Institut for Innovation og

Teknologi vil Kommissionen iværksætte initiativer for at styrke uddannelsessystemets

bidrag til Europas innovationskapacitet.

3.6

Uddannelse som led i et stærkere Europa i verden

Det europæiske uddannelsesområde kan bidrage til EU's geopolitiske mål ved at styrke

forbindelserne med resten af verden. Internationalt samarbejde bør spille en større rolle for at

støtte uddannelsessystemer i partnerlande.

For at styrke uddannelsens rolle i EU's eksterne politikker, også i lyset af covid-19-

pandemien, kan følgende foranstaltninger overvejes:

Rådets henstilling af 20. november 2017 om sporing af færdiguddannede (EUT C 423 af 9.12.2017, s. 1).



Tiltag på EU-plan bør sigte mod at udvikle en

Team Europe-strategi,

der fremmer et

tættere samarbejde med EU-medlemsstaterne om uddannelsesinstitutionernes eksterne

aktiviteter i forskellige dele af verden og således

styrker EU's position som partner i

uddannelse på globalt plan

. Dette vil blive gennemført inden for rammerne af EU's

beføjelser og beslutningsprocedurer, herunder de afstemningsregler, der er fastsat i

EU-traktaterne. EU er i sig selv en forholdsvis lille aktør, men EU og medlemsstaterne

tegner sig for mere end halvdelen af det internationale samarbejde om uddannelse,

herunder grundlæggende uddannelse, sekundæruddannelse, erhvervsuddannelse og

videregående uddannelse. Uddannelse spiller derfor en væsentlig rolle for Team

Europe. Dette omfatter en tættere tilpasning af europæiske internationale

samarbejdsaktioner på uddannelsesområdet, herunder Erasmus+-programmets og EU's

bidrag til globale uddannelsesinitiativer, til EU's prioriteter på bilateralt, regionalt og

globalt plan. EU vil også fortsat hjælpe børn, der er ramt af humanitære kriser, med at

få adgang til sikker, kvalitativ og akkrediteret primær- og sekundæruddannelse via

nødhjælpsprojekter. EU vil fremme lige adgang til uddannelse af høj kvalitet på alle

niveauer ved at fastholde finansieringen af uddannelse i nødsituationer på 10 % af

budgettet for humanitær bistand. Denne tilgang kan skabe stærkere synergier mellem

uddannelse og resten af EU's partnerskabsdagsorden.



Ud over fysisk mobilitet bør EU støtte den digitale internationalisering af

uddannelsesudbydere,

navnlig

videregående

uddannelsesinstitutioner

erhvervsuddannelsesinstitutioner, ved at øge de digitale muligheder for personale,

lærere og studerende, herunder gennem onlinekurser og modeller for blandet læring.



EU bør også styrke samarbejdet med

strategiske globale partnere

(f.eks. Kina, Japan

og USA) og samtidig sikre EU's interesser, viden og værdier bedre og fremme

gensidighed og lige vilkår.



udvidet international dimension af Erasmusprogrammet

kunne være et vigtigt

redskab til at fremme det europæiske uddannelsesområdes globale dimension.

Erasmusprogrammet bør i stigende grad anvendes målrettet for at tiltrække talenter til

EU's videregående uddannelsesinstitutioner og bruge alumnenetværk til strategisk

samarbejde med unge og fremtidige ledere i partnerlandene. Der bør lægges stor vægt

på samarbejdet med nabolandene og navnlig med Afrika til støtte for gennemførelsen

af EU's omfattende strategi for samarbejdet med Afrika, der bidrager til den

økonomiske genopretning i regionen ved at støtte den igangværende reform af

uddannelses- og forskningssystemerne.



Kommissionen vil desuden åbne op for globale aktioner såsom

fælles

masteruddannelser under Erasmus Mundus

for at styrke de internationale

partnerskaber og sikre, at de europæiske videregående uddannelser bliver endnu mere

attraktive. Dette bør bidrage yderligere til at øge de europæiske universiteters

internationalisering, tiltrækningskraft og globale konkurrenceevne.

Internationale milepæle vil omfatte øget deltagelse i

ordninger for gensidig læring og

samarbejdsordninger.

Ud over den nuværende deltagelse af de EFTA-lande, der er

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

Meddelelse om EU’s globale svar på covid-19-krisen

(JOIN(2020) 11 final).

medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

, bør Vestbalkan også

inddrages fuldt ud i det europæiske uddannelsesområde og Erasmusprogrammet

overensstemmelse med de gældende betingelser og procedurer.

GUNSTIG RAMME FOR ETABLERING AF DET EUROPÆISKE UDDANNELSESOMRÅDE

INDEN

2025

Der vil blive etableret

en gunstig ramme,

således at det europæiske uddannelsesområde kan

blive en realitet inden 2025.

4.1

Den gunstige ramme for det europæiske uddannelsesområde

—

formål

Den gunstige ramme skal bidrage til at etablere det europæiske uddannelsesområde på

følgende måder:



For det første skal den give medlemsstaterne, EU og uddannelsessektoren i bred

forstand mulighed for at gennemføre initiativerne i denne meddelelse med henblik på

at etablere det europæiske uddannelsesområde. Baseret på styrkede retningslinjer fra

Rådet vil den fremme fleksible samarbejdsmetoder og styrke synergier med andre

uddannelsesinitiativer, herunder det europæiske forskningsrum og København- og

Bolognaprocesserne. Ud over de europæiske uddannelsestopmøder og

inddragelsestiltag inden for rammerne af det europæiske uddannelsesområde og

handlingsplanen for digital uddannelse, f.eks. koalitionen for uddannelse for klima

(Education for Climate Coalition) eller den digitale uddannelseshackathon, vil

Kommissionen fremme regelmæssige outreachaktiviteter og -kampagner for at øge

interessenternes inddragelse på lokalt og regionalt plan.



For det andet skal den gunstige ramme

opstille mål og indikatorer som rettesnor for

overvågningen af fremskridt hen imod det europæiske uddannelsesområde.

over at spore fremskridt med de eksisterende mål skal der i samarbejde med alle

interessenter udvikles en ny tilgang til indikatorer og mål for det europæiske

uddannelsesområde i dets seks dimensioner. Kommissionen vil fortsat arbejde

sammen med medlemsstaterne og uddannelsessektoren i bred forstand om at indsamle

sammenlignelig dokumentation og udvikle indikatorer med henblik på at fremme en

evidensbaseret politisk beslutningstagning og etablere det europæiske

uddannelsesområde.



For det tredje skal den gunstige ramme fremme integration af uddannelse i det

europæiske semester

for at styrke medlemsstaternes kapacitet til at komme på fode

igen efter covid-19-krisen. Det europæiske semester vil være den bredere kontekst for

evalueringen af fremskridt hen imod det europæiske uddannelsesområde og andre

sociale og økonomiske politikker. Det vil også tilvejebringe dokumentation for og

analyser af, hvordan uddannelse hænger sammen med andre politikker, som kan indgå

i grundlaget for de landespecifikke henstillinger. I samarbejde med Rådet vil

Kommissionen undersøge nye muligheder for frivillige bidrag fra medlemsstaterne til

Island, Liechtenstein og Norge deltager fuldt ud (programlande status) i programmet Erasmus+ (2014-2020).

Nordmakedonien og Serbien deltager allerede fuldt ud (programlande status) i programmet Erasmus+ (2014-2020).

det europæiske semester, f.eks. gennem frivillige peerevalueringer. Den gunstige

ramme vil være afgørende for finansieringsstøtten gennem de europæiske struktur- og

investeringsfonde og Kommissionens tekniske støtteinstrument (tidligere

strukturreformstøtteprogrammer). De betydelige midler, der er til rådighed under

genopretnings- og resiliensfaciliteten, vil desuden tilvejebringe betydelige midler til

uddannelsesreformer og investeringer i uddannelse, lige fra infrastruktur og anlæg til

uddannelse, digitalt udstyr eller finansieringen af åbne uddannelsesressourcer. I den

årlige strategi for bæredygtig vækst 2021 blev det understreget, at der er behov for

hidtil usete investeringer i opkvalificering og omskoling, og det blev gjort til et af de

syv flagskibsinvesteringer.



For det fjerde skal den gunstige ramme

danne grundlag for etablering af en fuldt

udbygget forvaltningsramme for det europæiske uddannelsesområde inden 2025,

samtidig med at medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen

af deres uddannelsessystemer respekteres fuldt ud. Denne nye forvaltningsramme vil

kræve politisk styring på højt plan, idet der skal træffes beslutninger i et komplekst

økosystem. For at dette kan ske, skal den nye forvaltningsramme styrke EU's

strategiske mål og bidrage til sammenkædningen med globale initiativer, herunder i

FN- eller OECD-regi. Den bør sikre en mere produktiv og effektiv inddragelse af

ministerier og eksperter på EU-plan, og endelig bør den bidrage til at fremme effektive

løsninger og politiske reformer i praksis. I den forbindelse vil Kommissionen hjælpe

med at intensivere arbejdet med investeringer som en del af det europæiske

uddannelsesområde. Dette vil omfatte fremme af debat i politiske fora på højt niveau

såsom fælles drøftelser mellem EU's finansministre og EU's undervisningsministre og

med andre institutioner såsom Den Europæiske Investeringsbank og Europa-

Parlamentet. På det tekniske plan vil en ekspertgruppe om kvalitetsinvesteringer i

uddannelse støtte denne proces og hjælpe med at fastholde fokus på nationale og

regionale investeringer. Kommissionen vil også yde særlig støtte til lokale, regionale

og nationale myndigheder for at fremme gensidig læring, analyse og udveksling af god

praksis for investeringer i uddannelsesinfrastruktur.

4.2

Beskrivelse af den gunstige ramme

I perioden indtil 2025 foreslår Kommissionen, at den

gunstige ramme for det europæiske

uddannelsesområde opretholder alle de afprøvede og gennemtestede ordninger for

gensidig læring i ET 2020,

f.eks. arbejdsgrupper, generaldirektører, peerlæringsinstrumenter,

navnlig med finansieringsstøtte fra Erasmusprogrammet. Andre relevante forvaltningsorganer

såsom Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsrettet Uddannelse bør også inddrages.

For at opfylde de stadig mere komplekse og foranderlige krav i det digitale samfund og den

digitale økonomi vil den gunstige ramme for det europæiske uddannelsesområde lette

inddragelsen og samspillet i det bredere økosystem for uddannelse ved at fremme en god

balance mellem onlinemøder og fysiske møder.

De vigtigste træk ved denne gunstige ramme:



Rådet opfordres til at afholde regelmæssige fælles drøftelser mellem Rådet for

Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport og andre rådssammensætninger for at bidrage

til en tværministeriel tilgang til uddannelse og for at styrke uddannelse som bidrag til

EU's politiske prioriteter

og samtidig støtte arbejdet med uddannelse inden for

rammerne af det europæiske semester.



Et styringsudvalg for det europæiske uddannelsesområde, som skal gøre status og

sikre fremdrift i alle disse initiativer, der gør det europæiske uddannelsesområde til en

realitet. Dets sammensætning og arbejdsmetoder bør fastlægges sammen med

medlemsstaterne inden udgangen af juni 2021.



Styrket struktureret arbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og med

interessenter for at samskabe politik- og finansieringstiltag, herunder gennem bottom-

up-initiativer og øget anvendelse af EU-midler.



En permanent platform for det europæiske uddannelsesområde som en offentlig

indgang til tiltag og tjenester. Platformen skal sikre gennemsigtighed og adgang til

information og skabe et lettilgængeligt rum med oplysninger om aktiviteter og

resultater under den gunstige ramme. Platformen vil også omfatte en interaktiv

platform til støtte for medlemsstaternes og interessenternes samarbejde og

udvekslinger.

4.3

Sporing af fremskridt

Der er dokumentation for, at EU-mål sætter uddannelsesspørgsmål på den nationale

dagsorden og fremmer overvågningen af fremskridt. De er centrale referencepunkter for det

europæiske semester og afgørende for EU-finansieringen. Som et middel til fortsat sporing af

fremskridt inden for uddannelse foreslår Kommissionen en række

mål, der skal nås inden

2030, hvilket falder sammen med fristen for målene for bæredygtig udvikling.

Tidsfristen

giver medlemsstaterne tid til at indføre og gennemføre de nødvendige politiske reformer og

investeringer og tid til, at virkningerne kan slå igennem.

Disse mål bør baseres på internationalt sammenlignelige data baseret på individuelle

landeaggregater og et vægtet gennemsnit for EU. De bør overvåges på en kønsopdelt måde.

Kommissionen opfordrer Rådet til at forpligte EU som helhed til at nå følgende mål inden

2030



Andelen af 15-årige med ringe færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab

bør være mindre end 15 %.



Andelen af elever i 8. klasse med ringe IT-færdigheder bør være mindre end 15 %.



Mindst 98 % af børn mellem tre år og alderen for obligatorisk skolestart bør deltage i

førskoleundervisning.



Andelen af personer i alderen 20-24 år med mindst en sekundæruddannelse på andet

trin bør være 90 %.



Andelen af 30-34-årige med en gennemført videregående uddannelse bør være på

mindst 50 %.

Herunder konferencen om Europas fremtid, den europæiske grønne pagt, den europæiske søjle for sociale rettigheder og

FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.

Datakilderne for disse mål er angivet i Kommissionens arbejdsdokument.

Som understreget i dagsordenen for færdigheder bør 50 % af den voksne befolkning i EU

desuden deltage i læring hvert år inden 2025.

De foreslåede mål for det europæiske uddannelsesområde og målene for voksenuddannelse,

erhvervsuddannelse og beskæftigelsesegnethed i dagsordenen for færdigheder og i forslaget

til Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse supplerer og styrker gensidigt hinanden og

dækker hele uddannelsesspektret. Kommissionen vil regelmæssigt gøre status over de

fremskridt, der er gjort for at nå disse mål, og om nødvendigt foreslå, at de forlænges og

revideres i 2030.

Kommissionen offentliggør hvert år den europæiske rapport om uddannelsesovervågning

(Education and Training Monitor) for at gøre status over etableringen af det europæiske

uddannelsesområde i alle uddannelsessektorer. Rapporten omfatter landeprofiler, fremskridt

hen imod EU-målene under hensyntagen til EU-mål og landemål og er et kompas for politiske

reformer. I rapporten foretages en konsekvent analyse af data efter køn, socioøkonomisk

status, særlige uddannelsesmæssige behov og mindretals- eller migrantbaggrund.

Målene for det europæiske uddannelsesområde bør ledsages af en række analyse- og

peerlæringsværktøjer, som kan måle fremskridt på grundlag af internationalt sammenlignelige

og løbende indsamlede data. Overvågning af uddannelse i EU omfatter også andre

kvantitative og kvalitative indikatorer samt undersøgelser og forskningsresultater.

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne, eksperter, interessenter og

internationale partnere om at udvikle indikatorer på områder, der ikke er omfattet af

eksisterende internationale dataindsamlinger, men som er prioriterede mål for det europæiske

uddannelsesområde.

For at gøre status over fremskridt hen imod det europæiske uddannelsesområde inden 2025,

drøfte næste skridt og skabe fornyet fremdrift vil Kommissionen offentliggøre en

statusrapport om det europæiske uddannelsesområde i 2022

og tilrettelægge en

midtvejsevaluering sammen med Europa-Parlamentet i 2023.

Kommissionen vil

fremlægge en fuldstændig rapport om det europæiske uddannelsesområde i 2025.

ONKLUSION

Som det fremgår af denne meddelelse, afhænger det europæiske uddannelsesområdes succes

af det hidtidige samarbejde, et fornyet tilsagn om at forfølge fælles mål og en solid ramme,

der skal få det til at ske og blive en realitet i 2025. Kommissionen opfordrer Rådet til at

godkende de seks dimensioner, der ligger til grund for det europæiske uddannelsesområde,

dets midler og milepæle, og den foreslåede gunstige ramme frem til 2025. Det europæiske

uddannelsesområde sætter fremtidens uddannelse i Den Europæiske Union i perspektiv. Heri

indkredses nøglespørgsmål og opstilles mulige veje fremad i overensstemmelse med

nærhedsprincippet og i fuld overensstemmelse med medlemsstaternes beføjelser inden for

uddannelse på nationalt, regionalt og lokalt plan. Uddannelse vil være en afgørende drivkraft

for en genopretning med fokus på den grønne og digitale omstilling. Desuden vil arbejdet med

det europæiske uddannelsesområde bidrage til EU's og medlemsstaternes geopolitiske

positionering.

Kommissionen er fast besluttet på at gøre det europæiske uddannelsesområde til en realitet

inden 2025 og opfordrer de øvrige EU-institutioner, medlemsstaterne, uddannelsessektoren og

alle, der lægger vægt på uddannelse, til at forene deres kræfter og styrke uddannelsens magt

til at forme en bæredygtig og generøs verden.