Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0682
Offentligt
2272247_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.10.2020
COM(2020) 682 final
2020/0310 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
{SEC(2020) 362 final} - {SWD(2020) 245 final} - {SWD(2020) 246 final}
DA
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
2272247_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
For at garantere passende arbejds- og levevilkår samt at opbygge retfærdige og robuste
økonomier og samfund, der er i overensstemmelse med De Forenede Nationers 2030-
dagsorden for bæredygtig udvikling og dens mål for bæredygtig udvikling, er det afgørende at
sikre, at arbejdstagere i Unionen tjener tilstrækkeligt. Passende lønninger er et afgørende
element i EU's model for en social markedsøkonomi. Konvergens mellem medlemsstaterne på
dette område bidrager til at indfri løftet om fælles velstand i Unionen.
I november 2017 proklamerede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den europæiske
søjle for sociale rettigheder ("søjlen") for at indfri Europas løfte om velstand, fremskridt og
konvergens og gøre det sociale Europa til en realitet for alle. Søjlens princip 6 om
"Lønninger" opfordrer til passende mindstelønninger samt en gennemsigtig og forudsigelig
lønfastsættelse i overensstemmelse med national praksis og i respekt for arbejdsmarkedets
parters uafhængighed. I den strategiske dagsorden for 2019-2024, som blev vedtaget ved Det
Europæiske Råd i juni 2019, blev der opfordret til at gennemføre søjlen på EU-plan og
nationalt plan.
I Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024 blev der bebudet en handlingsplan for
fuld gennemførelse af søjlen, herunder et initiativ om rimelige mindstelønninger. I
meddelelsen af 14. januar 2020 om "Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling"
1
blev
der fastlagt en køreplan for udarbejdelsen af handlingsplanen, og det blev bekræftet, at der er
opbakning til et initiativ om mindstelønninger blandt de nøgleaktioner, der skal gennemføres
på EU-plan i denne forbindelse. Samme dag blev der iværksat en første høringsrunde af
arbejdsmarkedets parter om, hvordan man sikrer passende mindstelønninger for arbejdstagere
i Unionen
2
.
I sin tale om Unionens tilstand i september 2020 anførte formand Ursula von der Leyen, at:
"Sandheden er, at for alt for mange mennesker betaler det sig ikke at arbejde. Løndumping er
ødelæggende for værdigheden på arbejdspladsen, straffer de iværksættere, som betaler
anstændige lønninger, og forvrider fair konkurrence på det indre marked. Derfor vil
Kommissionen fremsætte et forslag til retsakt til at hjælpe medlemsstaterne med at etablere en
ramme for mindsteløn. Alle skal have adgang til mindsteløn, enten gennem kollektive
overenskomster eller lovbestemt mindsteløn."
Bedre arbejds- og levevilkår, herunder passende mindstelønninger, er til gavn for både
arbejdstagere og virksomheder i Unionen. En udligning af store forskelle i
mindstelønningernes dækning og tilstrækkelighed er med til at gøre EU's arbejdsmarked mere
retfærdigt, til at stimulere produktivitetsforbedringer og til at fremme økonomiske og sociale
fremskridt. Konkurrencen på det indre marked bør være baseret på innovation og
produktivitetsforbedringer samt på høje sociale standarder.
I de seneste årtier har de lave lønninger ikke fulgt med andre lønninger i mange
medlemsstater. De strukturelle tendenser, der forandrer arbejdsmarkederne, såsom
globalisering, digitalisering og stigningen i utraditionelle arbejdsformer, navnlig i
1
2
Meddelelse fra Kommissionen "Et
stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling"
(COM(2020) 14 final).
Høringsdokument, "First phase consultation of the Social Partners under Article
154 TFEU on a possible
action addressing the challenges related to fair minimum wages"
(C(2020) 83 final).
DA
1
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
2272247_0003.png
servicesektoren, har ført til øget jobpolarisering, hvilket igen har ført til en stigende andel af
lavtlønnede job og job med beskedne kvalifikationskrav og har været med til at udhule de
traditionelle kollektive overenskomstforhandlinger. Dette har ført til mere fattigdom blandt
personer i arbejde og større lønforskelle.
Mindstelønninger spiller en endnu større rolle i økonomiske nedgangstider. Covid-19-krisen
har i særdeleshed ramt sektorer med en højere andel af lavtlønnede, såsom detailhandel og
turisme, og har haft en større indvirkning på vanskeligt stillede befolkningsgrupper. Sikring
af, at arbejdstagere i Unionen har adgang til beskæftigelsesmuligheder og til passende
mindstelønninger, er afgørende for at støtte en bæredygtig og inklusiv økonomisk
genrejsning.
Beskyttelse af mindstelønninger kan sikres ved kollektive overenskomster (som det er
tilfældet i seks medlemsstater) eller ved lovbestemte mindstelønninger (som det er tilfældet i
21 medlemsstater).
Når beskyttede mindstelønninger fastsættes på et passende niveau, sikrer de en værdig
tilværelse for arbejdstagerne og bidrager til at opretholde den indenlandske efterspørgsel,
styrker incitamenterne til at arbejde samt mindsker fattigdom blandt personer i arbejde og
ulighed i den lave ende af lønskalaen. Beskyttelse af mindstelønninger fremmer også
ligestilling mellem kønnene, da flere kvinder end mænd har lønninger på niveau med eller tæt
på mindstelønnen.
I øjeblikket er mange arbejdstagere imidlertid ikke beskyttet af passende mindstelønninger i
EU.
I de fleste medlemsstater med nationale lovbestemte mindstelønninger er mindstelønningerne
for lave i forhold til andre lønninger eller til at sikre en værdig tilværelse, selv om de er steget
i de seneste år. De nationale lovbestemte mindstelønninger
3
er lavere end 60 % af
bruttomedianlønnen og/eller 50 % af den gennemsnitlige bruttoløn i næsten alle
medlemsstater
4
. I 2018 forholdt det sig i ni medlemsstater således, at den lovbestemte
mindsteløn ikke gav en indtægt for en enlig mindstelønsmodtager, der var tilstrækkelig til at
nå op over fattigdomsrisikotærsklen. Desuden er særlige grupper af arbejdstagere ikke
omfattet af den beskyttelse, som nationale lovbestemte mindstelønninger giver.
Medlemsstater med en høj kollektiv overenskomstdækning har som regel en lav andel af
lavtlønnede arbejdstagere samt høje mindstelønninger. I medlemsstater, der udelukkende
benytter sig af kollektive overenskomstforhandlinger, har nogle arbejdstagere imidlertid heller
ikke adgang til beskyttede mindstelønninger. Andelen af arbejdstagere, der ikke er dækket, er
mellem 10 % og 20 % i fire lande og 55 % i ét land.
På denne baggrund har det foreslåede direktiv til formål at sikre, at arbejdstagerne i Unionen
er beskyttet af passende mindstelønninger, der giver mulighed for en værdig tilværelse, uanset
hvor de arbejder. Med henblik på at nå dette generelle mål fastsættes der i forslaget en ramme
til forbedring af mindstelønningernes tilstrækkelighed og forbedring af arbejdstagernes
adgang til beskyttede mindstelønninger. Disse mål er relevante både for de lovbestemte
mindstelønsordninger og for dem, der benytter sig af kollektive overenskomster. Det
foreslåede direktiv har til formål at nå disse mål under hensyntagen til og med fuld respekt for
de særlige forhold, der gør sig gældende for nationale systemer, nationale kompetencer,
arbejdsmarkedets parters uafhængighed og aftalefrihed. Det er også udformet på en sådan
3
4
Indikatorerne og de tilhørende referenceværdier henviser til månedlige mindstelønninger.
Indikatorer for tilstrækkelighed, der er almindeligt anvendt på internationalt plan, f.eks. Kaitz-indekset,
sammenligner mindstelønnen med medianlønnen eller gennemsnitslønnen. Desuden sammenligner en standard
for en værdig tilværelse, der er defineret af Europarådet, nettomindstelønnen med nettogennemsnitslønnen.
DA
2
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
2272247_0004.png
måde, at det sikrer adgang til beskæftigelse, og at der tages hensyn til virkningerne for
jobskabelse og konkurrenceevne, herunder for SMV'er. Det giver tilstrækkelig fleksibilitet til
at tage hensyn til den sociale og økonomiske udvikling, herunder udviklingen i produktivitet
og beskæftigelse.
For at nå disse mål har det foreslåede direktiv til formål at fremme kollektive
overenskomstforhandlinger
om
lønninger
i
alle
medlemsstater.
Kollektive
overenskomstforhandlinger spiller en afgørende rolle med hensyn til at beskytte
mindstelønninger. De lande, der har en høj grad af kollektiv overenskomstdækning, har som
regel en lavere andel af lavtlønnede arbejdstagere, højere mindstelønninger i forhold til
medianlønnen, mindre lønforskelle og højere lønninger end de øvrige. I de medlemsstater,
hvor mindstelønningerne udelukkende beskyttes gennem kollektive overenskomster, er
beskyttelsens tilstrækkelighed og den andel af arbejdstagere, der beskyttes, en direkte følge af
de kollektive overenskomstordningers karakteristika og funktionsmåde. I medlemsstater med
lovbestemte mindstelønninger har kollektive overenskomstforhandlinger også en stærk
indvirkning på mindstelønningernes tilstrækkelighed. Ved at påvirke den generelle
lønudvikling sikrer kollektive overenskomstforhandlinger lønninger, der ligger over det
minimumsniveau, der er fastsat ved lov, og medfører, at sidstnævnte forbedres. De er også
med til at øge produktiviteten.
For de lande, hvor mindstelønninger er fastsat ved lov, har det foreslåede direktiv til formål at
sikre, at medlemsstaterne sikrer de betingelser, der gør, at lovbestemte mindstelønninger kan
fastsættes på et passende niveau, samtidig med at der tages hensyn til socioøkonomiske
forhold samt regionale og sektorspecifikke forskelle. Kriterier, der defineres på en klar og
stabil måde og sigter mod at fremme tilstrækkelighed, samt en forvaltningsramme, der giver
mulighed for regelmæssige og rettidige ajourføringer og for en effektiv inddragelse af
arbejdsmarkedets parter, bidrager til at sikre de lovbestemte mindstelønningers
tilstrækkelighed. Det foreslåede direktiv sigter også mod at opnå yderligere forbedringer med
hensyn til tilstrækkelighed ved i videst mulige omfang at begrænse anvendelsen af varierende
satser for lovbestemte mindstelønninger for særlige grupper af arbejdstagere eller af
nedsættelser af lønnen.
Endelig er arbejdstagerne muligvis ikke tilstrækkeligt beskyttet af mindstelønninger på grund
af manglende overholdelse af de gældende kollektive overenskomster eller nationale
lovbestemmelser. Sikring af overholdelse og effektiv håndhævelse er af afgørende betydning
for, at arbejdstagerne kan få effektiv adgang til beskyttelse af mindstelønninger, og at
virksomheder beskyttes mod urimelig konkurrence. Det foreslåede direktiv har derfor til
formål at fremme overholdelse og styrke håndhævelsen og overvågningen i alle
medlemsstater på en forholdsmæssigt afpasset måde, således at det ikke medfører for store og
uforholdsmæssige administrative byrder for Unionens virksomheder, herunder små og
mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
I retningslinje 5 i Rådets afgørelse (EU) 2020/1512
5
opfordres medlemsstaterne, herunder
dem, der har nationale lovbestemte mindstelønninger, til at sikre en effektiv inddragelse af
arbejdsmarkedets parter i lønfastsættelsen, således at man sikrer rimelige lønninger, der
muliggør en anstændig levestandard, og således at lønningerne kan justeres tilstrækkeligt i
forhold til udviklingen i produktiviteten, med henblik på opadgående konvergens. I
retningslinjen opfordres medlemsstaterne også til at fremme social dialog og kollektive
5
Rådets afgørelse (EU) 2020/1512 af 13. oktober 2020
om retningslinjer for medlemsstaternes
beskæftigelsespolitikker.
DA
3
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
2272247_0005.png
overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse. Medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter
opfordres i retningslinjen ligeledes til at sikre, at alle arbejdstagere får udbetalt passende og
rimelige lønninger som følge af, at de nyder godt af kollektive overenskomster eller passende
lovbestemte mindstelønninger, og idet der tages hensyn til den deraf følgende indvirkning på
konkurrenceevne, jobskabelse og fattigdom blandt personer i arbejde. Det generelle formål
med forslaget er at sikre, at arbejdstagerne i Unionen er beskyttet af passende
mindstelønninger. Dets mål omfatter fremme af kollektive overenskomstforhandlinger, støtte
til inddragelse af arbejdsmarkedets parter og fastsættelse af klare og stabile kriterier, der
understøtter de lovbestemte mindstelønningers tilstrækkelighed.
I direktiv (EU) 2019/1152
6
opfordres der til at underrette arbejdstagerne om de væsentlige
aspekter af deres job, herunder lønnen. Det fastsættes i det foreslåede direktiv, at
medlemsstaterne fastlægger klare og stabile kriterier og sikrer regelmæssige og rettidige
ajourføringer af de lovbestemte mindstelønninger samt en effektiv inddragelse af
arbejdsmarkedets parter og dermed gør udviklingen i de lovbestemte mindstelønninger mere
gennemsigtig.
Direktiv 2014/67/EU
7
indeholder bestemmelser om forbedring af adgangen til oplysninger for
udstationerede arbejdstagere, navnlig ved at oprette centrale officielle nationale websteder om
udstationering. I direktivet kræves det også, at de relevante oplysninger omfatter de
forskellige mindstelønssatser og disses bestanddele i de tilfælde, hvor arbejds- og
ansættelsesvilkår er fastsat i kollektive aftaler, jf. direktiv 96/71. Direktiv 2014/67/EU
indeholder også bestemmelser om, at der skal etableres en ansvarsmekanisme for
underkontrahentvirksomhed, der som minimum omfatter byggesektoren og satser for
mindsteløn. Let adgang til oplysninger om de lovbestemte satser for mindsteløn som fastsat i
direktiv 2014/67/EU støtter målene med dette forslag, navnlig at sikre en passende beskyttelse
af mindstelønninger i EU. Ved at styrke håndhævelsen af de lovbestemte rammer for
mindstelønninger, støtte udviklingen af pålidelige overvågnings- og dataindsamlingssystemer
og ved at give arbejdstagerne adgang til effektive tvistbilæggelsesmekanismer og ret til
genoprejsning bidrager det foreslåede direktiv også til målene i direktiv 2014/67/EU.
Direktiv 2006/54/EF
8
har til formål at sikre gennemførelse af princippet om lige muligheder
for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. I og
med at de fleste mindstelønsmodtagere er kvinder, støtter dette forslag ligestilling mellem
kønnene og mindskelse af den kønsbestemte lønforskel ved at fastsætte en ramme for
passende mindstelønninger i EU. Derfor bidrager det foreslåede direktiv indirekte til en
effektiv gennemførelse af de politiske målsætninger i direktiv 2006/54/EF.
Ved direktiv 2000/78/EF
9
forbydes direkte og indirekte forskelsbehandling med hensyn til
beskæftigelse, navnlig på grund af alder, i forbindelse med arbejdsvilkår, herunder løn (artikel
3, litra c)). Det giver mulighed for ulige behandling, hvis dette er objektivt og rimeligt
begrundet i et legitimt mål som f.eks. beskæftigelses- eller erhvervsuddannelsespolitiske mål.
6
7
8
9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019
om gennemsigtige og forudsigelige
arbejdsvilkår i Den Europæiske Union.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014
om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om
udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr.
1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen").
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006
om gennemførelse af princippet om lige
muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv
(omarbejdning).
Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000
om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med
hensyn til beskæftigelse og erhverv.
DA
4
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
2272247_0006.png
Det foreslåede direktiv er i overensstemmelse med denne tilgang, da det kræver, at varierende
satser for de lovbestemte mindstelønninger begrænses til et minimum, og at de, hvis det er
relevant samt objektivt og rimeligt begrundet af et legitimt mål, skal være
ikkediskriminerende, forholdsmæssigt afpassede og tidsbegrænsede.
I Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er
udstødt fra arbejdsmarkedet
10
, gøres fremme af kvalitetsjob gennem passende indkomststøtte
og rummelige arbejdsmarkedspolitikker, herunder løn- og arbejdsvilkår, til en central del af
Unionens og medlemsstaternes indsats, med henblik på at forebygge fattigdom blandt
personer i arbejde. Det foreslåede direktiv tager sigte på at forbedre arbejdsvilkårene og
mindske fattigdom blandt personer i arbejde ved at fastsætte en ramme for passende
mindstelønninger og adgang til beskyttelse af mindstelønninger enten gennem kollektive
overenskomster eller lovbestemmelser.
I det foreslåede direktiv henvises der direkte til den "sociale klausul" i direktiv 2014/24/EU
11
om offentlige udbud, som også findes i direktiv 2014/23/EU
12
og direktiv 2014/25/EU
13
. Den
såkaldte "sociale klausul" kræver, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at
de økonomiske aktører overholder de gældende arbejdsretlige forpligtelser i forbindelse med
offentlige udbud og koncessionskontrakter. Til dette formål pålægges det i det foreslåede
direktiv medlemsstaterne at træffe egnede foranstaltninger for at sikre, at økonomiske aktører
ved udførelsen af offentlige kontrakter eller koncessionskontrakter udbetaler de lønninger, der
er fastsat ved de relevante kollektive overenskomster, eller de lovbestemte mindstelønninger,
når de findes. Dette kan bidrage til at styrke håndhævelsen af de krav, der er fastsat i den
"sociale klausul" i ovennævnte direktiver.
Indholdet af ovennævnte retsakter er blevet behørigt analyseret og taget i betragtning i
forberedelsesprocessen til det foreslåede direktiv. Som følge heraf er forslaget i
overensstemmelse med de gældende bestemmelser, samtidig med at det indfører den
lovgivningsmæssige udvikling, der er nødvendig for at nå Unionens mål.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Det foreslåede direktiv vil bidrage til Unionens mål om at fremme befolkningernes velfærd,
udvikle en stærkt konkurrencedygtig social markedsøkonomi (artikel 3 i TEUF) og fremme en
forbedring af leve- og arbejdsvilkårene (artikel 151 i TEUF). Det omhandler også de
rettigheder, der er fastsat i EU's charter om grundlæggende rettigheder for så vidt angår
arbejdstagernes ret til retfærdige og rimelige arbejdsforhold (artikel 31). Det foreslåede
direktiv bidrager ligeledes til gennemførelsen af følgende principper i den europæiske søjle
for sociale rettigheder:
Princip 6 (Lønninger): I overensstemmelse med dette princip har forslaget til
formål at sikre passende mindstelønninger, således at arbejdstagere i Unionen
har ret til rimelige lønninger, der sikrer en anstændig levestandard, med fuld
respekt for nationale traditioner og arbejdsmarkedets parters uafhængighed.
10
Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008
om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra
arbejdsmarkedet
(2008/867/EF).
11
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse
af direktiv 2004/18/EF.
12
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014
om tildeling af koncessionskontrakter.
13
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014
om fremgangsmåderne ved indgåelse
af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv
2004/17/EF.
DA
5
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
2272247_0007.png
Det indeholder også bestemmelser om, at de lovbestemte mindstelønninger
fastsættes på en gennemsigtig og forudsigelig måde.
Princip 8 (Social dialog og inddragelse af arbejdstagerne): Forslaget har til
formål at fremme kollektive overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse
med henblik på at styrke beskyttelsen af mindstelønninger gennem kollektive
overenskomster og fremme inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i
fastsættelsen,
ajourføringen
og
gennemførelsen
af
lovbestemte
mindstelønninger.
Princip 2 (Ligestilling mellem kønnene): Eftersom de fleste
mindstelønsmodtagere er kvinder, vil forslaget ved at støtte passende
mindstelønninger fremme ligestilling mellem kønnene og bidrage til at
mindske den kønsbestemte lønforskel.
Princip 3 (Lige muligheder): Enhver har ret til lige behandling og muligheder
hvad angår beskæftigelse, uanset køn, alder, racemæssig eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicap eller seksuel orientering. Ved at sigte
mod at sikre arbejdstagerne i Unionen adgang til en passende beskyttelse af
mindstelønninger vil forslaget bidrage til at sikre lige behandling og fremme
lige muligheder inden for beskæftigelse.
Det foreslåede direktiv er også i overensstemmelse med prioriteterne i det europæiske
semester. I overensstemmelse med beskæftigelsesretningslinje 5 støtter initiativet
opfordringen til medlemsstaterne i den årlige strategi for bæredygtig vækst 2021
14
til at
vedtage foranstaltninger til sikring af rimelige arbejdsvilkår. Derudover støtter det også de
mål, der er fastsat i den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020
15
, hvoraf det fremgår, at det
i lyset af voksende sociale skel er et vigtigt politisk mål at sikre alle arbejdstagere i Unionen
en rimelig løn. Det er også i overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger, der er
udstedt til visse medlemsstater siden 2011
16
.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Det foreslåede direktiv er baseret på artikel 153, stk. 1, litra b), i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), ifølge hvilken Unionen skal støtte og supplere
medlemsstaternes indsats på området for arbejdsvilkår inden for rammerne af
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (artikel 5, stk. 3, og artikel 5, stk. 4, i TEU).
Eftersom det ikke indeholder foranstaltninger, der direkte påvirker lønniveauet, overholder
det fuldt ud de grænser for Unionens handlinger, der er fastsat i artikel 153, stk. 5, i TEUF.
Artikel 153, stk. 2, gør det muligt at fastsætte minimumsforskrifter ved hjælp af direktiver,
samtidig med at det undgås, at der pålægges administrative, finansielle og retlige byrder af en
sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.
14
15
Kommissionens meddelelse COM(2020) 575 final.
Kommissionens meddelelse COM(2019) 650 final.
16
Se bilag A12.11 til konsekvensanalysen.
DA
6
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Adgang til mindstelønninger, der garanterer en anstændig levestandard, er et centralt element
i passende arbejdsvilkår. Selv om løn på nationalt plan henhører under medlemsstaternes
kompetence, er de store forskelle i standarderne for adgang til passende mindstelønninger en
del af arbejdsvilkårene og skaber store forskelle i det indre marked, som bedst kan håndteres
på EU-plan.
Arbejdstagerne i de fleste medlemsstater påvirkes af manglende tilstrækkelighed og/eller
huller i dækningen for så vidt angår beskyttelse af mindstelønninger. Disse problemer berører
både arbejdstagere i de lande, der har lovbestemte mindstelønninger, og arbejdstagere, der er
underlagt kollektive overenskomstforhandlinger. Desuden vil flere arbejdstagere
sandsynligvis blive påvirket i fremtiden på grund af den sekulære tilbagegang i de kollektive
overenskomstforhandlinger og den stigende polarisering af arbejdsmarkederne. Dette vil
fremadrettet gøre det mere vanskeligt at skabe lige vilkår i det indre marked og sikre, at
konkurrencen er baseret på høje sociale standarder, innovation og produktivitetsforbedringer.
Mindstelønspolitikker har været underlagt multilateral overvågning inden for rammerne af det
europæiske semester, og EU har udstedt politiske retningslinjer til udvalgte medlemsstater.
Selv om flere medlemsstater i de seneste år har taget skridt til at forbedre deres
mindstelønsordninger, har de nationale foranstaltninger imidlertid ikke været tilstrækkelige til
at løse problemet med manglende tilstrækkelighed og/eller dækning for så vidt angår
beskyttelse af mindstelønninger. Uden politisk handling på EU-plan kan de enkelte lande
være meget lidt tilbøjelige til at forbedre deres fastsættelse af mindstelønninger, fordi de er af
den opfattelse, at dette kan have en negativ indvirkning på deres eksterne
omkostningskonkurrenceevne.
Med hensyn til at styrke mindstelønsordninger vil en indsats på EU-plan være mere effektiv
end en indsats på nationalt plan. Den vil skabe klarere forventninger, sikre, at fremskridtene
ikke foregår delvist eller ujævnt, og styrke tilliden mellem medlemsstaterne og
arbejdsmarkedets parter. Dette vil bidrage til at skabe det nødvendige momentum til en
reform af mindstelønsordninger på nationalt plan. En indsats på EU-plan vil derfor bidrage til
at sikre lige konkurrencevilkår i det indre marked ved at hjælpe med at imødegå store
forskelle i mindstelønningernes dækning og tilstrækkelighed, som ikke er begrundet i de
underliggende økonomiske forhold. Dette kan ikke i tilstrækkelig grad opnås gennem en
ukoordineret indsats fra medlemsstaternes side.
Ved det foreslåede direktiv fastsættes der en ramme for minimumsstandarder, og
medlemsstaternes beføjelser til at fastsætte højere standarder respekteres, uden at dette berører
den rolle, som arbejdsmarkedets parter kan have i medlemsstaterne i overensstemmelse med
nationale traditioner og med fuld respekt for arbejdsmarkedets parters aftalefrihed. I
overensstemmelse med artikel 153, stk. 2, litra b), i TEUF vil det foreslåede direktiv støtte og
supplere medlemsstaternes indsats gennem minimumsforskrifter for en gradvis
gennemførelse.
•
Proportionalitetsprincippet
Det foreslåede direktiv fastsætter minimumsstandarder, der sikrer, at omfanget af indgreb
holdes på det nødvendige minimum for at nå målene med forslaget. Medlemsstater, der
allerede har indført bestemmelser, der er gunstigere end dem, der er foreslået i dette forslag til
direktiv, vil ikke skulle ændre deres mindstelønsordninger. Medlemsstaterne kan også vælge
at gå videre end de minimumsstandarder, der er fastsat i det foreslåede direktiv.
Forslaget respekterer veletablerede nationale traditioner med hensyn til fastsættelse af
mindstelønninger. Navnlig respekterer det fuldt ud medlemsstaternes og arbejdsmarkedets
DA
7
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
2272247_0009.png
parters beføjelser til at fastsætte niveauet for deres mindstelønninger i overensstemmelse med
artikel 153, stk. 5, i TEUF. Beskyttelse af mindstelønninger vil fortsat blive sikret gennem
kollektive overenskomster eller retlige bestemmelser med fuld respekt for de nationale
kompetencer og arbejdsmarkedets parters aftalefrihed.
Desuden giver det foreslåede direktiv medlemsstaterne mulighed for at gennemføre
bestemmelserne heri, navnlig dem, der vedrører kollektive overenskomstforhandlinger og
lovbestemte mindstelønninger, under hensyntagen til deres nationale økonomiske forhold og
de særlige forhold, der kendetegner deres mindstelønsordninger.
Derfor giver forslaget så meget spillerum for nationale afgørelser som muligt, samtidig med at
man når målene om at forbedre arbejdsvilkårene ved at skabe en ramme for arbejdstagere i
Unionen, der sikrer adgang til beskyttelse af mindstelønninger. Proportionalitetsprincippet er
overholdt i betragtning af størrelsen og arten af de konstaterede problemer.
•
Valg af retsakt
Det er udtrykkeligt fastsat i artikel 153, stk. 2, litra b), i TEUF sammenholdt med artikel 153,
stk. 1, litra b), i TEUF, at direktivet kan anvendes til at fastsætte minimumsforskrifter for
arbejdsvilkår, som gradvist skal gennemføres af medlemsstaterne.
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Høringer af interesserede parter
I overensstemmelse med artikel 154 i TEUF har Kommissionen gennemført to høringsrunder
af arbejdsmarkedets parter om mulige EU-tiltag vedrørende mindstelønninger:
I første runde hørte Kommissionen mellem den 14. januar og den 25. februar
2020 arbejdsmarkedets parter om behovet for et initiativ om mindstelønninger
og dets mulige retning
17
.
I anden runde mellem den 3. juni og den 4. september 2020 hørte
Kommissionen arbejdsmarkedets parter om indholdet af og retsgrundlaget for
det påtænkte forslag
18
.
Arbejdstagerorganisationerne var generelt enige i initiativets mål og mulige indhold, jf. det
andet høringsdokument. De understregede, at nationale traditioner og arbejdsmarkedets
parters uafhængighed bør respekteres. Arbejdsgiverorganisationerne tilkendegav generelt
deres støtte til de fleste af de mål og mulige retningslinjer for et EU-initiativ, der er anført i
høringsdokumentet. Nogle af dem satte dog spørgsmålstegn ved merværdien af EU's
lovgivningsmæssige tiltag vedrørende fastsættelse af mindsteløn i betragtning af de mange
forskellige nationale rammer og understregede, at medlemsstaternes og/eller arbejdsmarkedets
parters kompetencer skal respekteres fuldt ud.
Fagforeningerne opfordrede Kommissionen til at foreslå et direktiv med bindende
minimumsforskrifter, men ingen af arbejdsgiverorganisationerne gik ind for et bindende
direktiv om mindstelønninger.
17
Høringsdokument,
"First phase consultation of the Social Partners under Article 154 TFEU on a possible
action addressing the challenges related to fair minimum wages"
(C(2020) 83 final).
18
Høringsdokument,
"Second phase consultation of the Social Partners on a possible action addressing the
challenges related to fair minimum wages"
(C(2020) 3570 final), ledsaget af arbejdsdokument SWD(2020) 105
final.
DA
8
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
2272247_0010.png
Der var ingen enighed blandt arbejdsmarkedets parter om at indlede forhandlinger med
henblik på at indgå en aftale på EU-plan, jf. artikel 155 i TEUF.
Der blev også indhentet offentlige synspunkter gennem svarene på Eurobarometers
standardundersøgelse 92 (efteråret 2019), som omfattede spørgsmål om Den Europæiske
Unions prioriteter (herunder mindstelønninger).
Målrettede udvekslinger af synspunkter med medlemsstaterne er blevet gennemført gennem
følgende rådsudvalg: Beskæftigelsesudvalget, Udvalget for Social Beskyttelse og Udvalget
for Økonomisk Politik
19
. Europa-Parlamentet
20
og Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg
21
har også vedtaget udtalelser af relevans for et EU-initiativ om passende
mindstelønninger
22
.
•
Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen bestilte undersøgelser fra eksterne eksperter for at indsamle dokumentation,
der blev anvendt til støtte for konsekvensanalysen. Der var bl.a. tale om:
en undersøgelse af indeksering af lovbestemte mindstelønninger af Diane
Delaurens og Etienne Wasmer
23
en undersøgelse af virkninger af lovbestemte mindstelønninger for små og
mellemstore virksomheder af Attila Lindner, University College London
24
en undersøgelse af virkninger af kollektivt aftalte mindstelønninger i de
nordiske lande af Per Skedinger, Research Institute of Industrial Economics
(Institutet för Näringslivsforskning)
25
.
Kommissionen benyttede desuden sine eksisterende kontrakter for at indsamle
dokumentation, der blev anvendt til støtte for denne konsekvensanalyse. Der var bl.a. tale om:
en række ekspertrapporter om mindstelønsordninger i EU-medlemsstaterne (én
ekspertrapport for hver medlemsstat) fra det europæiske ekspertisecenter
simuleringer inden for rammerne af en eksisterende kontrakt med OECD's
modeller for skatte- og understøttelsessystemer om indikatorer for
tilstrækkelighed og tilskyndelsesvirkninger af mindstelønninger.
Inden for den eksisterende samarbejdsramme med Eurofound har Kommissionen anmodet om
og modtaget:
tre landerapporter om fastsættelse og tilstrækkelighed af mindstelønninger samt
relevante orienterende debatter, der fokuserer på henholdsvis Østrig, Italien og
Cypern.
19
20
Se bilag A.2.3 til konsekvensanalysen.
Europa-Parlamentets beslutning af 10. oktober 2019 om
beskæftigelses- og socialpolitikker i euroområdet,
2019/2111.
21
EØSU's udtalelse af 18. september 2020 om anstændige mindstelønninger i hele Europa, SOC/632.
22
Se bilag A.2.4 til konsekvensanalysen.
23
Undersøgelse udarbejdet af en ekstern kontrahent, bestilt medio 2019 med henblik på udarbejdelse af
konsekvensanalysen.
24
Undersøgelse udarbejdet af en ekstern kontrahent, bestilt medio 2019 med henblik på udarbejdelse af
konsekvensanalysen.
25
Undersøgelse udarbejdet af en ekstern kontrahent, bestilt medio 2019 med henblik på udarbejdelse af
konsekvensanalysen.
DA
9
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
2272247_0011.png
I Kommissionens vurdering er der også lagt vægt på kortlægningen af medlemsstaternes
politikker og gennemgangen af litteraturen og de relevante orienterede debatter på området.
Analytiske input blev desuden leveret af forskellige generaldirektorater i Europa-
Kommissionen
26
. Navnlig er der foretaget mikrosimuleringsanalyse af de økonomiske, sociale
og skattemæssige virkninger af mindstelønninger ved hjælp af Euromod-modellen. Endvidere
er der foretaget modelbaserede simuleringer med henblik på at vurdere de makroøkonomiske
virkninger af mindstelønninger ved hjælp af QUEST-modellen. Endelig er der foretaget en
analyse af kendetegnene for mindstelønsmodtagere og lavtlønnede på grundlag af
anonymiserede individuelle data fra EU-SILC- og EU-SES-undersøgelserne.
•
Konsekvensanalyse
Som opfølgning på politikken for bedre regulering foretog Kommissionen en
konsekvensanalyse af en række politiske løsningsmodeller. Dette arbejde blev underbygget af
strukturerede høringer inden for Kommissionens tjenestegrene gennem en tværtjenstlig
styringsgruppe.
Konsekvensanalysen blev forelagt og drøftet med Udvalget for Forskriftskontrol. De
henstillinger, som Udvalget for Forskriftskontrol fremsatte i sin første (negative) udtalelse af
2. oktober 2020, blev navnlig behandlet gennem: i) en bedre sondring af, i hvilket omfang
problemerne, de specifikke mål, de foreslåede løsninger og deres virkninger finder anvendelse
på de forskellige former for mindstelønsordninger, ii) yderligere præcisering af, hvordan det i
problemanalysen vurderes, om mindstelønningerne i medlemsstaterne er utilstrækkelige, iii)
yderligere dokumentation for, hvordan det lovgivningsmæssige initiativ er i
overensstemmelse
med
det
valgte
retsgrundlag
og
nærhedsprincippet
og
proportionalitetsprincippet og iv) præcisering af begrundelsen for sammensætningen af de
vurderede politiske pakker. For at imødekomme de forbehold, som udvalget fremsatte i sin
anden udtalelse (positiv udtalelse med forbehold) af 14. oktober 2020, er en række elementer
blevet yderligere præciseret i konsekvensanalysen: begrundelsen for sammensætningen af
løsningsmodeller, de mest relevante foranstaltninger for de enkelte modellers succes,
konsekvenserne for SMV'er, valget af den foretrukne pakke og dens konsekvenser for de
lande, der er underlagt kollektive overenskomstforhandlinger
27
.
Gennem hele arbejdet med konsekvensanalysen blev der taget hensyn til en række
foranstaltninger på alle vigtige områder for at afhjælpe den manglende tilstrækkelighed af og
hullerne i dækningen for så vidt angår mindstelønninger. I konsekvensanalysen blev der
gennemgået tre politiske pakker, der hver især består af en kombination af forskellige
foranstaltninger. Efter en vurdering af, hvor virkningsfulde, effektive og sammenhængende de
er, blev der udpeget en foretrukken pakke.
I den foretrukne pakke opfordres alle medlemsstater til at støtte kollektive
overenskomstforhandlinger
om
lønfastsættelse,
navnlig
når
den
kollektive
overenskomstdækning er lav, og til at styrke håndhævelsen af mindstelønninger og
overvågningen af deres tilstrækkelighed og dækning. For medlemsstater med lovbestemte
mindstelønninger kræves det i pakken desuden, at der anvendes klare og stabile kriterier for
fastsættelse og ajourføring af mindstelønninger, og at arbejdsmarkedets parter får en styrket
rolle. Desuden begrænses anvendelsen af nedsatte og varierende satser for de lovbestemte
mindstelønninger til et absolut minimum.
26
Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og
Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender og Det Fælles Forskningscenter.
27
Se bilag I til konsekvensanalysen.
Inklusion,
DA
10
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
2272247_0012.png
Denne pakke er i konsekvensanalysen blevet vurderet som værende den mest virkningsfulde,
effektive og sammenhængende. Den kvantitative analyse af et scenarie baseret på en
hypotetisk stigning i mindstelønnen til 60 % af bruttomedianlønnen viser, at den ville
forbedre mindstelønningernes tilstrækkelighed i omkring halvdelen af medlemsstaterne.
Mellem 10 og 20 millioner arbejdstagere vil drage fordel af disse forbedringer. I flere lande
vil forbedringer af beskyttelsen af mindstelønninger føre til en reduktion af fattigdom blandt
personer i arbejde og lønforskelle med over 10 % og en reduktion af den kønsbestemte
lønforskel på omkring 5 % eller mere
28
. De forventes også at forbedre incitamenterne til at
arbejde og støtte ligestilling mellem kønnene og bidrage til at mindske den kønsbestemte
lønforskel, eftersom de fleste mindstelønsmodtagere (ca. 60 % i EU) er kvinder.
De forventede økonomiske konsekvenser omfatter øgede lønomkostninger for virksomheder,
højere priser og, i mindre omfang, lavere fortjeneste. Indvirkningen på virksomhederne vil
blive afbødet af stigninger i forbruget hos lavtlønnede, hvilket vil støtte den indenlandske
efterspørgsel. Virksomheder, navnlig SMV'er, vil også nyde godt af en mere gradvis og
forudsigelig stigning i mindstelønningerne, hvilket vil forbedre erhvervsmiljøet.
De mulige negative virkninger for beskæftigelsen forventes at være begrænsede. De vil i de
fleste tilfælde ligge under 0,5 % af den samlede beskæftigelse, men vil nå op på 1 % i tre
medlemsstater
29
. Fordelene ved en forbedret beskyttelse af mindstelønninger for de berørte
arbejdstagere vil i høj grad opveje den eventuelle negative indvirkning på beskæftigelsen hos
disse arbejdstagere.
Desuden forventes indvirkningen på den samlede konkurrenceevne at være lille. Den
foretrukne pakke omfatter tilstrækkelig fleksibilitet til, at medlemsstaterne kan styre det
tempo, hvormed mindstelønningernes tilstrækkelighed forbedres i lyset af de økonomiske
forhold og risici, herunder for specifikke sektorer, regioner og SMV'er.
•
Grundlæggende rettigheder
Målene med det foreslåede direktiv er i overensstemmelse med EU's charter om
grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 31, stk. 1, om retfærdige og rimelige
arbejdsforhold, hvori det hedder, at
"enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige
arbejdsforhold".
Forslaget fremmer også udøvelsen af de rettigheder, der er anerkendt i artikel
23
30
i chartret om grundlæggende rettigheder, som specifikt henviser til ligestilling mellem
mænd og kvinder, idet det fremmer mindskelsen af den kønsbestemte lønforskel.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget kræver ikke nogen yderligere midler fra EU's budget.
28
Gennemsnitlige resultater af virkninger for medlemsstaterne i forbindelse med det scenarie, hvor
mindstelønnen hæves til 60 % af bruttomedianlønnen eller 50 % af den gennemsnitlige bruttoløn. Se bilag
A.12.2 til konsekvensanalysen.
29
Beskæftigelsens følsomhed over for lønstigninger er blevet vurderet på grundlag af det gennemsnitlige resultat
af 48 internationale undersøgelser udarbejdet af Dube, A. (2019): "Impacts of minimum wages: review of the
international evidence". Rapport udarbejdet for den britiske lavtlønskommission.
30
I artikel 23 (Ligestilling mellem mænd og kvinder) i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder hedder det, at "Der
skal sikres ligestilling mellem kvinder og mænd på alle områder, herunder i
forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn. Princippet om ligestilling er ikke til hinder for opretholdelse
eller vedtagelse af foranstaltninger, der giver det underrepræsenterede køn specifikke fordele".
DA
11
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
2272247_0013.png
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Medlemsstaterne skal have gennemført direktivet to år efter vedtagelsen og meddele sine
nationale gennemførelsesforanstaltninger til Kommissionen via MNE-databasen. I
overensstemmelse med artikel 153, stk. 3, i TEUF kan de overlade det til arbejdsmarkedets
parter at gennemføre direktivet.
For at vurdere initiativets effektivitet vil Kommissionen hvert år aflægge rapport til Europa-
Parlamentet og Rådet om sin vurdering af udviklingen med hensyn til tilstrækkeligheden og
dækningen af beskyttelse af mindstelønninger på grundlag af årlige data og oplysninger fra
medlemsstaterne. Desuden bør fremskridtene overvåges inden for rammerne af samordningen
af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken på EU-plan (det europæiske semester).
I denne forbindelse vil Beskæftigelsesudvalget hvert år undersøge situationen for kollektive
overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse og for tilstrækkeligheden af beskyttelsen af
mindstelønninger i medlemsstaterne på grundlag af de rapporter, som Kommissionen
udarbejder.
Kommissionen er rede til at yde teknisk bistand til medlemsstaterne, navnlig gennem
instrumentet for teknisk støtte
31
og Den Europæiske Socialfond plus
32
, for at gennemføre
direktivet.
Kommissionen vil også foretage en evaluering af direktivet fem år efter dets gennemførelse.
Derefter forelægger Kommissionen desuden en rapport om gennemførelsen af dette direktiv
for Europa-Parlamentet og Rådet.
•
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Kapitel I — Almindelige bestemmelser
Artikel 1 — Genstand
Denne bestemmelse definerer direktivets formål, nemlig at fastsætte en ramme på EU-plan for
at sikre, at mindstelønninger fastsættes på et passende niveau, og at arbejdstagerne har adgang
til beskyttelse af mindstelønninger, i form af lovbestemte mindstelønninger eller i form af
overenskomstmæssige lønninger.
I artiklen præciseres det også, at direktivet ikke griber ind i medlemsstaternes frihed til at
fastsætte lovbestemte mindstelønninger eller at fremme adgangen til beskyttelse af
mindstelønninger gennem overenskomster i overensstemmelse med nationale traditioner og
med fuld respekt for arbejdsmarkedets parters aftalefrihed. Det præciseres endvidere, at
direktivet ikke pålægger nogen forpligtelse til at indføre en lovbestemt mindsteløn i de
medlemsstater, hvor den ikke findes, eller til at gøre de kollektive overenskomster alment
gældende.
Artikel 2 — Anvendelsesområde
31
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 28. Maj 2020 om oprettelse af et instrument for
teknisk støtte (COM(2020) 409 final).
32
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (COM(2018) 382
final).
DA
12
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
2272247_0014.png
I denne artikel præciseres direktivets anvendelsesområde, der omfatter arbejdstagere, der har
en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret ved lov, kollektive
overenskomster eller gældende praksis i den enkelte medlemsstat, under hensyntagen til EU-
Domstolens retspraksis.
Denne tilgang til det foreslåede direktivs personelle anvendelsesområde blev også fulgt i
forbindelse med direktiv 2019/1152 og 2019/1158. Den gør det muligt at imødegå risici for at
udelukke et stigende antal arbejdstagere i utraditionelle ansættelsesforhold fra det foreslåede
direktivs anvendelsesområde, f.eks. husarbejdere, arbejdstagere på tilkaldebasis, periodiske
arbejdstagere, voucherbaserede arbejdstagere, proformaselvstændige, platformarbejdere,
praktikanter og lærlinge. Det foreslåede direktiv vil finde anvendelse på sådanne
arbejdstagere, så længe de opfylder de kriterier, der er fastsat af Domstolen med hensyn til
definitionen af "arbejdstager".
Artikel 3 — Definitioner
Denne bestemmelse definerer en række udtryk og begreber, der er nødvendige for
fortolkningen af direktivets bestemmelser.
Artikel 4 — Fremme af kollektive overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse
Denne bestemmelse har til formål at øge den kollektive overenskomstdækning. Med henblik
herpå skal medlemsstaterne tage skridt til at fremme arbejdsmarkedets parters evne til at indgå
i kollektive overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse og tilskynde til konstruktive,
meningsfulde og informerede lønforhandlinger.
I bestemmelsen kræves det desuden, at medlemsstater, hvor den kollektive
overenskomstdækning (som defineret i artikel 3) ikke når op på mindst 70 % af
arbejdstagerne, skaber rammer for kollektive overenskomstforhandlinger og etablerer en
handlingsplan til fremme af kollektive overenskomstforhandlinger.
Kapitel II — Lovbestemte mindstelønninger
Bestemmelserne i dette kapitel gælder kun for medlemsstater med lovbestemte
mindstelønninger.
Artikel 5 — Tilstrækkelighed
Med henblik på at sikre de lovbestemte mindstelønningers tilstrækkelighed skal
medlemsstater med lovbestemte mindstelønninger i henhold til denne bestemmelse sikre
følgende elementer: nationale kriterier for fastsættelse og ajourføring af lovbestemte
mindstelønninger, som er formuleret på en stabil og klar måde, regelmæssige og rettidige
ajourføringer samt oprettelse af rådgivende organer.
De nationale kriterier bør som minimum omfatte købekraften for mindstelønninger, det
generelle bruttolønsniveau og fordelingen heraf, vækstraten for bruttolønningerne og
udviklingen i arbejdskraftens produktivitet. De bør defineres i overensstemmelse med national
praksis, enten i den relevante nationale lovgivning, i afgørelser truffet af de kompetente
organer eller i trepartsaftaler. Medlemsstaterne anmodes også om at anvende vejledende
referenceværdier til vurdering af de lovbestemte mindstelønningers tilstrækkelighed, såsom
dem, der normalt anvendes på internationalt plan
33
.
33
Indikatorer for tilstrækkelighed, der er almindeligt anvendt på internationalt plan, f.eks. Kaitz-indekset,
sammenligner mindstelønnen med medianlønnen eller gennemsnitslønnen. Desuden sammenligner en standard
for en værdig tilværelse, der er defineret af Europarådet, nettomindstelønnen med nettogennemsnitslønnen. Der
foretages ligeledes ofte sammenligninger mellem mindstelønnen og fattigdomsrisikosatsen.
DA
13
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
Artikel 6 — Varierende og nedsatte satser
For at sikre, at mindstelønningerne for alle grupper af arbejdstagere er passende, anmodes
medlemsstaterne i denne bestemmelse om i samråd med arbejdsmarkedets parter at begrænse
brugen af varierende satser for lovbestemte mindstelønninger og at lade disse varierende
satser være begrænsede i tid og omfang.
Artiklen indeholder også bestemmelser om beskyttelse af lovbestemte mindstelønninger mod
uberettigede eller uforholdsmæssige nedsættelser. Visse nedsættelser af de lovbestemte
mindstelønninger kan ganske vist være begrundet i et legitimt mål, f.eks. når de pålægges af
en retsmyndighed. Andre, såsom nedsatte satser i tilknytning til det udstyr, der er nødvendigt
for at udføre et arbejde eller nedsatte satser for naturalydelser, såsom indkvartering, kan være
uberettigede eller uforholdsmæssige.
Artikel 7 — Arbejdsmarkedets parters deltagelse i fastsættelse og ajourføring af lovbestemte
mindstelønninger
I denne bestemmelse kræves der en effektiv og rettidig inddragelse af arbejdsmarkedets parter
i fastsættelsen og ajourføringen af de lovbestemte mindstelønninger, herunder gennem
deltagelse i de rådgivende organer, der er omhandlet i artikel 5. Ifølge bestemmelsen skal
medlemsstaterne inddrage arbejdsmarkedets parter i udformningen af kriterierne i artikel 5,
ajourføringerne af mindstelønninger, indførelsen af variationer og nedsættelser som
omhandlet i artikel 6 samt indsamlingen af data og gennemførelsen af undersøgelser på stedet.
Ud over at bidrage til at sikre og bevare passende mindstelønninger er en rettidig og effektiv
inddragelse af arbejdsmarkedets parter også et element i god forvaltningspraksis, der giver
mulighed for en informeret og inklusiv beslutningsproces.
Artikel 8 — Arbejdstagernes effektive adgang til lovbestemte mindstelønninger
Ifølge denne bestemmelse skal medlemsstaterne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter
træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre arbejdstagerne en effektiv adgang til
beskyttelse af lovbestemte mindstelønninger. De påkrævede foranstaltninger vil navnlig bestå
i at styrke kontrolsystemet og systemet for inspektioner på stedet, give vejledning til de
håndhævende myndigheder og give arbejdstagerne tilstrækkelige oplysninger om gældende
lovbestemte mindstelønninger.
Kapitel III — Horisontale bestemmelser
Artikel 9 — Offentlige udbud
I denne bestemmelse kræves det, at økonomiske aktører (herunder den efterfølgende
leverandørkæde) i forbindelse med offentlige udbud og koncessionskontrakter respekterer de
gældende overenskomstmæssige lønninger og de lovbestemte mindstelønninger, hvor sådanne
findes. Manglende overholdelse af de vedtægtsmæssige bestemmelser om mindstelønninger
eller lønninger, der er fastsat ved kollektive overenskomster, kan ganske vist forekomme i
forbindelse med gennemførelsen af sådanne kontrakter og resultere i, at arbejdstagerne får
udbetalt mindre end den gældende beskyttede mindsteløn.
Forpligtelsen i denne bestemmelse henhører under de gældende forpligtelser på det
arbejdsretlige område, der er fastsat i artikel 18, stk. 2, og artikel 71, stk. 1, i direktiv
2014/24/EU om offentlige udbud, artikel 36, stk. 2, og artikel 88, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU
om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,
transport samt posttjenester og artikel 30, stk. 3, og artikel 42, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU
om tildeling af koncessionskontrakter. Det er hensigten at præcisere og udtrykkeligt henvise
DA
14
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
til ovennævnte bestemmelser med henblik på at støtte og styrke deres gennemførelse på
området for mindstelønninger.
Artikel 10 — Overvågning og dataindsamling
Denne bestemmelse omhandler oprettelsen af et effektivt overvågnings- og
dataindsamlingssystem. Medlemsstaterne er forpligtet til at pålægge deres kompetente
myndigheder at udvikle effektive og pålidelige dataindsamlingsværktøjer, som bør sætte
medlemsstaterne i stand til årligt at indberette relevante data vedrørende dækning og
tilstrækkelighed til Kommissionen.
Ifølge bestemmelsen skal medlemsstaterne sikre, at oplysningerne om kollektive
overenskomster og deres lønbestemmelser er gennemsigtige og offentligt tilgængelige.
Med henblik på at overvåge gennemførelsen af dette direktiv fastsættes det i denne
bestemmelse også, at Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om sin
vurdering af udviklingen i mindstelønningernes tilstrækkelighed og dækning på grundlag af
oplysninger fra medlemsstaterne. På grundlag af Kommissionens rapport vil
Beskæftigelsesudvalget desuden få til opgave at undersøge, hvordan kollektive
overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse og mindstelønningernes tilstrækkelighed i
medlemsstaterne fremmes inden for rammerne af samordningen af den økonomiske politik og
beskæftigelsespolitikken på EU-plan.
Artikel 11 — Ret til genoprejsning og beskyttelse mod ugunstig behandling eller negative
følger
Ifølge denne bestemmelse skal medlemsstaterne sikre, at arbejdstagere og deres
repræsentanter, uden at dette berører særlige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer, hvis det er
relevant, har adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og ret til genoprejsning, herunder
til passende kompensation, samt effektiv beskyttelse mod enhver form for skade, hvis de
beslutter at udøve deres ret til forsvar af deres rettigheder med hensyn til etableret beskyttelse
af mindstelønninger. Medlemsstaterne skal sikre, at arbejdstagerne og deres repræsentanter
beskyttes mod ugunstig behandling eller negative følger fra arbejdsgiverens side, som kan
afholde arbejdstagerne fra at indgive klager, mens deres rettigheder krænkes.
Artikel 12 — Sanktioner
Ifølge denne bestemmelse skal medlemsstaterne fastsætte effektive, forholdsmæssige og
afskrækkende sanktioner for tilsidesættelse af nationale bestemmelser om beskyttelse af
mindstelønninger.
Kapitel IV — Afsluttende bestemmelser
Artikel 13 — Gennemførelse
Denne bestemmelse præciserer yderligere, at medlemsstaterne i henhold til artikel 153, stk. 3,
i TEUF kan overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre direktivet, hvis
arbejdsmarkedets parter anmoder derom, og under forudsætning af, at medlemsstaterne
træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at de til enhver tid kan garantere de
resultater, der tilstræbes med dette direktiv.
Artikel 14 — Formidling af information
DA
15
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
Denne bestemmelse har til formål at sikre, at medlemsstaterne informerer om de rettigheder,
som sikres ved direktivet, samt om andre allerede eksisterende bestemmelser inden for samme
område.
Artikel 15 — Evaluering og revision
Det fastlægges i denne bestemmelse, at Kommissionen foretager en evaluering af direktivet
fem år efter dets gennemførelse. Kommissionen vil derefter aflægge rapport til medlovgiveren
med en gennemgang af gennemførelsen af direktivet og om nødvendigt fremsætte forslag til
revision og ajourføring af det.
Artikel 16 — Ikkeforringelse og gunstigere bestemmelser
Dette er en standardbestemmelse, som giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte et
højere beskyttelsesniveau end det, der sikres ifølge direktivforslaget, og forhindrer, at det
anvendes til at sænke de eksisterende standarder på de samme områder.
Artikel 17 - Gennemførelse
Her er der tale om standardbestemmelser, som fastsætter den maksimale frist, som
medlemsstaterne har til at gennemføre direktivet i national ret og meddele Kommissionen de
relevante tekster (to år), og medlemsstaternes forpligtelse til at meddele Kommissionen
oplysninger om anvendelsen af dette direktiv.
Artikel 18 — Ikrafttræden
Dette er en standardbestemmelse, hvori det fastslås, at direktivet træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 19 — Adressater
Dette er en standardbestemmelse om adressater, der præciserer, at direktivet er rettet til
medlemsstaterne.
DA
16
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
2272247_0018.png
2020/0310 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153,
stk. 2, sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra b),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
1
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
2
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I henhold til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union er Unionens mål bl.a. at
fremme befolkningernes velfærd og at arbejde for en bæredygtig udvikling i Europa
baseret på en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne.
I artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
3
hedder
det, at enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold.
Den europæiske socialpagt fastslår, at alle arbejdstagere har ret til rimelige
arbejdsvilkår. Den anerkender alle arbejdstageres ret til en rimelig løn, der er
tilstrækkelig til at sikre en anstændig levestandard for dem selv og deres familier.
Artikel 4 i chartret anerkender den rolle, som kollektive overenskomster, der er
indgået frit, og mekanismer for fastsættelse af lovbestemte mindstelønninger, spiller
med henblik på at sikre en effektiv udøvelse af denne ret.
I kapitel II i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret i
Göteborg den 17. november 2017, fastlægges der en række principper, der skal tjene
som rettesnor for sikring af rimelige arbejdsvilkår. I princip nr. 6 i den europæiske
søjle for sociale rettigheder bekræftes arbejdstagernes ret til rimelige lønninger, der
sikrer en anstændig levestandard. Det fastsættes ligeledes, at passende
mindstelønninger skal sikres, så behovene hos arbejdstageren og dennes familie
opfyldes inden for rammerne af de nationale økonomiske og sociale vilkår, samtidig
med at adgangen til beskæftigelse og incitamenterne til at søge arbejde bibeholdes. I
dette princip mindes der desuden om, at fattigdom blandt personer i arbejde skal
(2)
(3)
(4)
1
2
3
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2012/C 326/02) (EUT C 326/391 af
26.10.2012).
DA
17
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
2272247_0019.png
hindres, og at alle lønninger skal fastsættes på en gennemsigtig og forudsigelig måde
og i respekt for arbejdsmarkedets parters uafhængighed.
(5)
I retningslinje 5 i Rådets afgørelse (EU) 2020/1512 om retningslinjer for
medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
4
opfordres medlemsstaterne til at sikre en
effektiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter i lønfastsættelsen, som sikrer rimelige
lønninger, der muliggør en anstændig levestandard, således at lønningerne kan justeres
tilstrækkeligt i forhold til udviklingen i produktiviteten, med henblik på opadgående
konvergens. I retningslinjen opfordres medlemsstaterne også til at fremme social
dialog og kollektive overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse. Medlemsstaterne
og arbejdsmarkedets parter opfordres i retningslinjen ligeledes til at sikre, at alle
arbejdstagere får udbetalt passende og rimelige lønninger som følge af, at de nyder
godt af kollektive overenskomster eller passende lovbestemte mindstelønninger, idet
der tages hensyn til den deraf følgende indvirkning på konkurrenceevne, jobskabelse
og fattigdom blandt personer i arbejde. I den årlige strategi for bæredygtig vækst
2021
5
hedder det, at medlemsstaterne bør vedtage foranstaltninger for at sikre rimelige
arbejdsvilkår. Derudover blev der i den årlige strategi for bæredygtig vækst 2020
6
mindet om, at det i forbindelse med voksende sociale skel er vigtigt at sikre, at hver
arbejdstager får en passende løn. Der er også udstedt flere landespecifikke
henstillinger til nogle medlemsstater vedrørende mindstelønninger. De enkelte lande
kan imidlertid være meget lidt tilbøjelige til at forbedre deres fastsættelse af
mindstelønninger, fordi de er af den opfattelse, at dette kan have en negativ
indvirkning på deres eksterne omkostningskonkurrenceevne.
Bedre arbejds- og levevilkår, herunder gennem passende mindstelønninger, er til gavn
for både arbejdstagere og virksomheder i Unionen, og de er en forudsætning for at
opnå inklusiv og bæredygtig vækst. En afhjælpning af de store forskelle i
mindstelønsbeskyttelsens dækning og tilstrækkelighed gør EU's arbejdsmarked mere
retfærdigt og fremmer økonomiske og sociale fremskridt samt en opadgående
konvergens. Konkurrencen på det indre marked bør baseres på høje sociale standarder,
innovation og produktivitetsforbedringer, der sikrer lige konkurrencevilkår.
Når de fastsættes på et passende niveau, beskytter mindstelønninger de ugunstigt
stillede arbejdstageres indkomst, de bidrager til at sikre en værdig tilværelse og de
begrænser indkomstnedgangen i dårlige tider som anerkendt i Den Internationale
Arbejdsorganisations konvention nr. 131 om indførelse af en ordning for fastsættelse
af mindstelønninger. Mindstelønninger bidrager til at opretholde den indenlandske
efterspørgsel, styrker incitamenterne til at arbejde, mindsker lønforskelle og fattigdom
blandt personer i arbejde.
Kvinder, unge og lavtkvalificerede arbejdstagere og handicappede har en større
sandsynlighed for at være mindstelønsmodtagere eller lavtlønnede end andre grupper.
I økonomiske nedgangstider, såsom covid-19-krisen, bliver mindstelønningernes rolle
med hensyn til at beskytte lavtlønnede arbejdstagere stadig vigtigere og afgørende for
at støtte en bæredygtig og inklusiv økonomisk genrejsning. Ved at adressere
mindstelønningerne bidrages der til ligestilling mellem kønnene, idet man mindsker de
kønsbestemte løn- og pensionsforskelle og løfter kvinder ud af fattigdom.
Rådets afgørelse (EU) 2020/1512 af 13. oktober 2020 om retningslinjer for medlemsstaternes
beskæftigelsespolitikker (EUT L 344 af 19.10.2020, s. 22).
Kommissionens meddelelse COM(2020) 575 final.
Kommissionens meddelelse COM(2019) 650 final.
(6)
(7)
(8)
4
5
6
DA
18
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
(9)
Covid-19-pandemien har en betydelig indvirkning på servicesektoren og de små
virksomheder, som begge har en høj andel af mindstelønsmodtagere. Desuden er
mindstelønninger også vigtige i betragtning af de strukturelle tendenser, der er ved at
omforme arbejdsmarkederne, og som i stigende grad er kendetegnet ved en høj andel
af atypiske og usikre erhverv. Disse tendenser har ført til øget jobpolarisering, hvilket
har ført til en stigende andel af lavtlønnede job og job med beskedne
kvalifikationskrav i de fleste medlemsstater samt til højere lønforskelle i nogle af dem.
Der findes beskyttelse af mindstelønninger i alle medlemsstater, men i nogle
medlemsstater er denne beskyttelse lovbestemt ("lovbestemte mindstelønninger") og
fastsat ved kollektive overenskomster, mens den i andre udelukkende er fastsat ved
kollektive overenskomster.
I de fleste tilfælde er den beskyttelse af mindstelønninger i lavtlønsbeskæftigelse, der
er fastsat ved kollektive overenskomster, passende. De lovbestemte mindstelønninger
er lave i forhold til andre lønninger i økonomien i flere medlemsstater. I 2018 forholdt
det sig i ni medlemsstater således, at den lovbestemte mindsteløn ikke gav en indtægt
for en enlig mindstelønsmodtager, der var tilstrækkelig til at nå
fattigdomsrisikotærsklen.
Desuden
påvirker
anvendelsen
af
reducerede
mindstelønssatser (variationer) og nedsættelser af de lovbestemte mindstelønninger
disses tilstrækkelighed i en negativ retning.
Ikke alle arbejdstagere i Unionen er beskyttet af mindstelønninger. I nogle
medlemsstater modtager nogle arbejdstagere, til trods for at de er dækket, i praksis et
vederlag, der ligger under den lovbestemte mindsteløn, fordi de gældende regler ikke
overholdes. Navnlig konstateres det, at en sådan manglende overholdelse især berører
kvinder, unge arbejdstagere, handicappede og landbrugsarbejdere. I medlemsstater,
hvor der kun ydes beskyttelse af mindstelønninger gennem kollektive overenskomster,
skønnes andelen af arbejdstagere, der ikke er dækket, at variere fra 2 % til 55 % af alle
arbejdstagere.
Selv om stærke kollektive overenskomstforhandlinger på sektorniveau eller
tværfagligt niveau bidrager til at sikre en passende beskyttelse af mindstelønninger, er
de traditionelle kollektive overenskomstforhandlinger blevet udhulet i de seneste
årtier, delvis på grund af strukturelle ændringer i økonomien i retning af mindre
organiserede sektorer og faldet i antallet af fagforeningsmedlemskaber, som er
forbundet med væksten i atypiske og nye former for arbejde.
Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 154 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde konsulteret arbejdsmarkedets parter ved to
høringsrunder med hensyn til eventuelle foranstaltninger for at imødegå
udfordringerne i forbindelse med en passende beskyttelse af mindstelønninger i
Unionen. Der var ingen enighed blandt arbejdsmarkedets parter om at indlede
forhandlinger om disse emner. Det er imidlertid vigtigt at træffe foranstaltninger på
EU-plan for at sikre, at arbejdstagerne i Unionen beskyttes af passende
mindstelønninger, under hensyntagen til udfaldet af høringen af arbejdsmarkedets
parter.
Ved dette direktiv fastsættes der minimumsforskrifter på EU-plan både for at sikre, at
mindstelønninger fastsættes på et passende niveau, og at arbejdstagerne har adgang til
beskyttelse af mindstelønninger, i form af lovbestemte mindstelønninger eller i form af
overenskomstmæssige lønninger som defineret i dette direktiv.
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
DA
19
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
(16)
Dette direktiv har under fuld overholdelse af artikel 153, stk. 5, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde hverken til formål at harmonisere
mindstelønningerne i hele Unionen eller at indføre en ensartet mekanisme til
fastsættelse af mindstelønninger. Det griber ikke ind i medlemsstaternes frihed til at
fastsætte lovbestemte mindstelønninger eller at fremme adgangen til beskyttelse af
mindstelønninger gennem kollektive overenskomster i overensstemmelse med hvert
enkelt lands traditioner og særlige forhold og med fuld respekt for de nationale
kompetencer og arbejdsmarkedets parters aftalefrihed. Dette direktiv indeholder ikke
en forpligtelse for de medlemsstater, hvor beskyttelsen af mindstelønninger
udelukkende sikres via kollektive overenskomster, til at indføre en lovbestemt
mindsteløn eller til at gøre de kollektive overenskomster alment gældende. Dette
direktiv fastsætter heller ikke lønniveauet, som falder ind under arbejdsmarkedets
parters aftalefrihed på nationalt plan og ind under medlemsstaternes kompetence på
dette område.
Dette direktiv bør finde anvendelse på de arbejdstagere, der har en ansættelseskontrakt
eller et ansættelsesforhold, som er defineret ved lov, kollektiv overenskomst eller
gældende praksis i den enkelte medlemsstat, under hensyntagen til de kriterier, der er
fastlagt af Den Europæiske Unions Domstol, for bestemmelse af en arbejdstagers
status. Forudsat at husarbejdere, arbejdstagere på tilkaldebasis, periodiske
arbejdstagere,
voucherbaserede
arbejdstagere,
proformaselvstændige,
platformarbejdere, praktikanter og lærlinge opfylder disse kriterier, kan de være
omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Reelt selvstændige erhvervsdrivende er
ikke omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, eftersom de ikke opfylder disse
kriterier. Misbrug af betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende som defineret i
national ret, enten på nationalt plan eller i grænseoverskridende situationer, er en form
for uretmæssigt angivet arbejde, som ofte forbindes med sort arbejde. Betegnelsen
"proformaselvstændig" anvendes om en person, der erklæres at være selvstændig, selv
om vedkommende opfylder de kriterier, som karakteriserer et ansættelsesforhold, for
at undgå bestemte retlige eller skattemæssige forpligtelser. Sådanne personer bør være
omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Fastlæggelsen af, om der er tale om et
ansættelsesforhold, bør være baseret på de faktiske omstændigheder i forbindelse med
arbejdets reelle udførelse og ikke på parternes beskrivelse af forholdet.
Velfungerende kollektive overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse er et vigtigt
middel til at sikre, at arbejdstagerne er beskyttet af passende mindstelønninger. I
medlemsstater
med
lovbestemte
mindstelønninger
er
kollektive
overenskomstforhandlinger en støtte for den generelle lønudvikling og bidrager derfor
til at forbedre mindstelønningernes tilstrækkelighed. I de medlemsstater, hvor
beskyttelse af mindstelønningerne udelukkende ydes gennem kollektive
overenskomstforhandlinger, er deres niveau samt andelen af beskyttede arbejdstagere
en direkte følge af, hvordan de kollektive overenskomstordninger og den kollektive
overenskomstdækning fungerer. Stærke og velfungerende kollektive overenskomster
kombineret med en høj dækning af sektorspecifikke eller tværfaglige kollektive
overenskomster styrker mindstelønningernes tilstrækkelighed og dækning.
I en situation med faldende kollektiv overenskomstdækning er det afgørende, at
medlemsstaterne fremmer kollektive overenskomstforhandlinger for at forbedre
arbejdstagernes adgang til beskyttelse af mindstelønninger gennem kollektive
overenskomster. Medlemsstater med en høj kollektiv overenskomstdækning har som
regel en lav andel af lavtlønnede arbejdstagere samt høje mindstelønninger.
Medlemsstater med en lille andel af lavtlønnede har en kollektiv
(17)
(18)
(19)
DA
20
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
overenskomstdækningsgrad på over 70 %. De fleste af de medlemsstater, der har en
høje mindstelønninger i forhold til medianlønnen, har ligeledes en kollektiv
overenskomstdækningsgrad på over 70 %. Alle medlemsstater bør tilskyndes til at
fremme kollektive overenskomstforhandlinger, men de, der ikke når op på dette
dækningsniveau, bør i samråd og/eller efter aftale med arbejdsmarkedets parter indføre
eller styrke en eksisterende ramme for fremmende procedurer og institutionelle
ordninger, der gør det muligt at føre kollektive overenskomstforhandlinger. En sådan
ramme bør fastsættes ved lov eller trepartsaftaler.
(20)
Det er nødvendigt med solide regler, procedurer og praksis for fastsættelse og
ajourføring af lovbestemte mindstelønninger for at sikre passende mindstelønninger og
samtidig beskytte arbejdspladser og virksomheders konkurrenceevne, herunder små og
mellemstore virksomheder. De omfatter en række elementer, der skal bevare de
lovbestemte mindstelønningers tilstrækkelighed, herunder kriterier og indikatorer til
vurdering af tilstrækkelighed, regelmæssige og rettidige ajourføringer,
tilstedeværelsen af rådgivende organer og inddragelse af arbejdsmarkedets parter. En
rettidig og effektiv inddragelse af sidstnævnte er endnu et element i god
forvaltningspraksis, der giver mulighed for en informeret og inklusiv
beslutningsproces.
Mindstelønninger anses for at være passende, hvis de er rimelige i forhold til
lønfordelingen i landet, og hvis de tillader en anstændig levestandard.
Tilstrækkeligheden af de lovbestemte mindstelønninger afgøres i lyset af de nationale
socioøkonomiske forhold, herunder vækst i beskæftigelsen, konkurrenceevne samt
regional og sektormæssig udvikling. Deres tilstrækkelighed bør som minimum
vurderes i forhold til deres købekraft, udviklingen i produktiviteten og deres forhold til
bruttoløn, fordeling og vækst. Anvendelsen af indikatorer, der er almindeligt anvendt
på internationalt plan, såsom 60 % af bruttomedianlønnen og 50 % af den
gennemsnitlige bruttoløn, kan være en rettesnor for vurderingen af
mindstelønningernes tilstrækkelighed i forhold til bruttolønningerne.
For at fremme passende mindstelønninger for alle grupper af arbejdstagere bør
varierende og nedsatte satser for lovbestemte mindstelønninger begrænses til et
minimum, samtidig med at det sikres, at arbejdsmarkedets parter høres på behørig vis
under udformningen heraf. Visse nedsatte satser for de lovbestemte mindstelønninger
kan være begrundet i et legitimt mål, herunder hvis der udbetales for højt ansatte beløb
eller anvendelsen af nedsatte satser, der pålægges af en retsmyndighed. Andre, såsom
nedsatte satser i tilknytning til det udstyr, der er nødvendigt for at udføre et arbejde,
eller nedsatte satser for naturalydelser, såsom indkvartering, kan være uberettigede
eller uforholdsmæssige.
Et effektivt håndhævelsessystem, herunder kontrol og inspektioner på stedet, er
nødvendigt for at sikre, at de nationale lovbestemte rammer for mindstelønninger
fungerer korrekt. For at styrke håndhævelsesmyndighedernes effektivitet er det også
nødvendigt at have et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, bl.a. for at
imødegå
kritiske
udfordringer
som
f.eks.
i
forbindelse
med
underkontrahentvirksomhed, proformaselvstændig beskæftigelse eller ikkeregistreret
overarbejde. Arbejdstagerne bør desuden have let adgang til relevante oplysninger om
gældende lovbestemte mindstelønninger for at sikre en passende grad af
gennemsigtighed og forudsigelighed for så vidt angår deres arbejdsvilkår.
En effektiv gennemførelse af beskyttelsen af mindstelønninger gennem
lovbestemmelser eller kollektive overenskomster er af afgørende betydning for
(21)
(22)
(23)
(24)
DA
21
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
2272247_0023.png
gennemførelsen af offentlige udbud og koncessionskontrakter. Manglende
overholdelse af kollektive overenskomster om beskyttelse af mindstelønninger i en
given sektor kan faktisk forekomme i forbindelse med gennemførelsen af sådanne
kontrakter eller i underkontrahentkæden og resultere i, at arbejdstagerne får udbetalt
lønninger, der ligger under det niveau, som er aftalt i de kollektive
sektoroverenskomster. For at undgå sådanne situationer skal økonomiske aktører
udbetale lønninger til deres arbejdstagere, som er fastsat ved kollektive
overenskomster for den pågældende sektor og det pågældende geografiske område, for
at overholde gældende forpligtelser på det arbejdsretlige område, jf. artikel 18, stk. 2,
og artikel 71, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU om
offentlige udbud
7
, artikel 36, stk. 2, og artikel 88, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/25/EU
8
om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden
for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og artikel 30, stk. 3, og
artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU
9
om tildeling
af koncessionskontrakter.
(25)
Pålidelig overvågning og dataindsamling er afgørende for at sikre en effektiv
beskyttelse af mindstelønninger. Kommissionen bør hvert år aflægge rapport til
Europa-Parlamentet og Rådet om sin vurdering af udviklingen med hensyn til
tilstrækkeligheden og dækningen af mindstelønninger på grundlag af årlige data og
oplysninger fra medlemsstaterne. Desuden bør fremskridtene overvåges inden for
rammerne af samordningen af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken på
EU-plan. I den forbindelse bør Beskæftigelsesudvalget hvert år undersøge situationen i
medlemsstaterne på grundlag af de rapporter, der udarbejdes af Kommissionen, og
andre multilaterale overvågningsværktøjer som f.eks. benchmarking.
Arbejdstagerne bør være i stand til at udøve deres ret til forsvar, når deres rettigheder i
forbindelse med etableret beskyttelse af mindstelønninger krænkes. For at forhindre, at
arbejdstagerne fratages deres rettigheder, og uden at det berører særlige klage- og
tvistbilæggelsesordninger i henhold til kollektive overenskomster, herunder kollektive
tvistbilæggelsesordninger, bør medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger
for at sikre, at de har adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og en ret til
genoprejsning, herunder til passende kompensation, samt effektiv beskyttelse mod
enhver form for skade, hvis de beslutter sig for at udøve deres ret til et forsvar.
Kommissionen bør foretage en evaluering, der kan danne grundlag for en revision af
den effektive gennemførelse af dette direktiv. Rådet og Europa-Parlamentet bør
underrettes om resultaterne af denne revision.
Selv om de reformer og foranstaltninger, som medlemsstaterne har vedtaget for at
fremme en passende beskyttelse af arbejdstagernes mindstelønninger, er et skridt i den
rigtige retning, har de ikke været omfattende og systematiske. Desuden kan de enkelte
lande være meget lidt tilbøjelige til at forbedre mindstelønningernes tilstrækkelighed
og dækning, fordi de er af den opfattelse, at dette kan have en negativ indvirkning på
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved
indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om
ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af
koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).
(26)
(27)
(28)
7
8
9
DA
22
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
2272247_0024.png
deres eksterne omkostningskonkurrenceevne. Eftersom målene for dette direktiv ikke i
tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne, men på grund af deres omfang og
virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske
Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(29)
Dette direktiv fastsætter minimumsforskrifter og berører dermed ikke
medlemsstaternes beføjelser til at indføre og opretholde gunstigere bestemmelser.
Rettigheder, der er erhvervet i medfør af de eksisterende nationale retlige rammer, bør
fortsat finde anvendelse, medmindre der ved dette direktiv indføres gunstigere
bestemmelser. Gennemførelsen af dette direktiv kan hverken anvendes til at
indskrænke eksisterende rettigheder for arbejdstagere eller udgøre en gyldig
begrundelse for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne på det
område, der er omfattet af dette direktiv.
Medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af dette direktiv undgå at pålægge
administrative, økonomiske og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse
og udvikling af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.
Medlemsstaterne opfordres derfor til at vurdere virkningen af deres
gennemførelsesretsakt på små og mellemstore virksomheder for at sikre, at de ikke
rammes uforholdsmæssigt hårdt, med særlig vægt på mikrovirksomheder og på den
administrative byrde, og til at offentliggøre resultaterne af disse vurderinger. Hvis det
konstateres, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder er
uforholdsmæssigt hårdt ramt, bør medlemsstaterne overveje at indføre foranstaltninger
til støtte for disse virksomheder for at tilpasse deres aflønningsstrukturer til de nye
krav.
Medlemsstaterne kan benytte instrumentet for teknisk støtte
10
og Den Europæiske
Socialfond plus
11
til at udvikle eller forbedre de tekniske aspekter af
mindstelønsordninger, herunder vurdering af tilstrækkelighed, overvågning og
dataindsamling, udvidelse af adgangen samt håndhævelse og generel
kapacitetsopbygning i forbindelse med gennemførelsen af de nævnte rammer —
(30)
(31)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
1.
Med henblik på at forbedre arbejds- og levevilkårene i Unionen fastlægges der ved
dette direktiv en ramme for:
a)
10
fastsættelse af passende mindstelønninger
11
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 28. maj 2020 om oprettelse af et instrument for
teknisk støtte (COM(2020) 409 final).
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (COM(2018)
382 final).
DA
23
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
b)
arbejdstageres adgang til beskyttelse af mindstelønninger i form af lønninger
fastsat ved kollektive overenskomster eller i form af en lovbestemt mindsteløn,
hvor en sådan findes.
Dette direktiv hverken tilsidesætter den fulde respekt for arbejdsmarkedets parters
uafhængighed eller berører deres ret til at forhandle og indgå kollektive
overenskomster.
2.
Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for at fastsætte lovbestemte
mindstelønninger eller fremme adgangen til beskyttelse af mindstelønninger gennem
kollektive overenskomster.
Intet i dette direktiv gælder som en forpligtelse for de medlemsstater, hvor
lønfastsættelsen udelukkende sikres via kollektive overenskomster, til at indføre en
lovbestemt mindsteløn eller til at gøre de kollektive overenskomster alment
gældende.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Dette direktiv finder anvendelse på arbejdstagere i Unionen med en ansættelseskontrakt eller
et ansættelsesforhold som fastsat i gældende ret, ved overenskomst eller i gældende praksis i
de enkelte medlemsstater under hensyntagen til Den Europæiske Unions Domstols praksis.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1)
"mindsteløn": den mindsteløn, som en arbejdsgiver skal betale til arbejdstagere
for det udførte arbejde i en given periode, beregnet på grundlag af tid eller
udbytte
"lovbestemt mindsteløn": en mindsteløn fastsat ved lov eller andre bindende
retlige bestemmelser
"kollektive overenskomstforhandlinger": alle forhandlinger, der finder sted
mellem en arbejdsgiver, en gruppe arbejdsgivere eller en eller flere
arbejdsgiverorganisationer på den ene side og en eller flere
arbejdstagerorganisationer på den anden side, med henblik på at fastlægge
arbejds- og ansættelsesvilkår, og/eller at regulere forholdet mellem
arbejdsgivere og arbejdstagere, og/eller at regulere forholdet mellem
arbejdsgivere eller deres organisationer og en arbejdstagerorganisation eller -
organisationer
"kollektiv overenskomst": alle skriftlige aftaler vedrørende arbejds- og
ansættelsesvilkår, som er indgået af arbejdsmarkedets parter som et resultat af
kollektive overenskomstforhandlinger
"kollektiv overenskomstdækning": andelen af arbejdstagere på nationalt plan,
som er omfattet af en kollektiv overenskomst.
Artikel 4
Fremme af kollektive overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse
3.
2)
3)
4)
5)
DA
24
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
1.
Med henblik på at øge den kollektive overenskomstdækning skal medlemsstaterne i
samråd med arbejdsmarkedets parter som minimum træffe følgende foranstaltninger:
a)
fremme af opbygningen og styrkelsen af arbejdsmarkedets parters evne til at
indgå i kollektive overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse på sektorplan
eller tværfagligt plan
tilskyndelse til konstruktive, meningsfulde og informerede forhandlinger om
lønninger blandt arbejdsmarkedets parter.
b)
2.
Medlemsstater, hvor den kollektive overenskomstdækning er på under 70 % af
arbejdstagerne som defineret i henhold til artikel 2, sørger desuden for en ramme af
grundforudsætninger for kollektive overenskomstforhandlinger, enten ved lov efter
høring af arbejdsmarkedets parter eller efter aftale med dem, og udarbejder en
handlingsplan til fremme af kollektive overenskomstforhandlinger. Handlingsplanen
offentliggøres og meddeles Europa-Kommissionen.
KAPITEL II
LOVBESTEMTE MINDSTELØNNINGER
Artikel 5
Tilstrækkelighed
1.
Medlemsstater med lovbestemte mindstelønninger træffer de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at fastsættelsen og ajourføringen af de lovbestemte
mindstelønninger styres af kriterier, der er fastsat for at fremme tilstrækkelighed med
henblik på at opnå anstændige arbejds- og levevilkår, social samhørighed og
opadgående konvergens. Medlemsstaterne fastlægger disse kriterier i
overensstemmelse med deres nationale praksis, enten i den relevante nationale
lovgivning, i afgørelser truffet af de kompetente organer eller i trepartsaftaler.
Kriterierne fastlægges på en stabil og klar måde.
De nationale kriterier i stk. 1 skal som minimum omfatte følgende elementer:
a)
b)
c)
d)
3.
købekraften for de lovbestemte mindstelønninger under hensyntagen til
leveomkostninger og andelen af skatter og afgifter samt sociale ydelser
det generelle niveau for bruttolønninger og deres fordeling
vækstraten for bruttolønninger
udviklingen i arbejdskraftens produktivitet.
2.
Medlemsstaterne anvender vejledende referenceværdier som rettesnor for deres
vurdering af de lovbestemte mindstelønningers tilstrækkelighed i forhold til det
generelle bruttolønniveau, f.eks. dem, der normalt anvendes på internationalt plan.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre en regelmæssig
og rettidig ajourføring af de lovbestemte mindstelønninger for at bevare deres
tilstrækkelighed.
Medlemsstaterne opretter rådgivende organer, der skal rådgive de kompetente
myndigheder om spørgsmål vedrørende lovbestemte mindstelønninger.
4.
5.
DA
25
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
Artikel 6
Varierende og nedsatte satser
1.
Medlemsstaterne kan tillade forskellige satser for de lovbestemte mindstelønninger
for bestemte grupper af arbejdstagere. Medlemsstaterne holder disse varierende
satser på et minimum og sikrer, at enhver variation er ikkediskriminerende,
forholdsmæssig, begrænset i tid, hvis det er relevant, og objektivt og rimeligt
begrundet i et legitimt mål.
Medlemsstaterne kan tillade nedsatte satser ved lov, som reducerer lønnen til
arbejdstagere til et niveau, der ligger under den lovbestemte mindsteløn.
Medlemsstaterne sikrer, at disse nedsatte satser for lovbestemte mindstelønninger er
nødvendige, objektivt begrundede og forholdsmæssige.
Artikel 7
Inddragelse af arbejdsmarkedets parters i fastsættelsen og ajourføringen af lovbestemte
mindstelønninger
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at arbejdsmarkedets
parter inddrages rettidigt og effektivt i fastsættelsen og ajourføringen af lovbestemte
mindstelønninger, herunder gennem deltagelse i rådgivende organer som omhandlet i artikel
5, stk. 5, og navnlig for så vidt angår:
a)
udvælgelse og anvendelse af de kriterier og vejledende referenceværdier, der er
omhandlet i artikel 5, stk. 1, 2 og 3, for fastsættelse af de lovbestemte
mindstelønninger
ajourføringer af de lovbestemte mindstelønsniveauer, der er omhandlet i artikel
5, stk. 4
indførelse af varierende og nedsatte satser for de i artikel 6 omhandlede
lovbestemte mindstelønninger
indsamling af data og gennemførelse af undersøgelser med henblik på at give
oplysninger til de myndigheder, der fastsætter lovbestemte mindstelønninger.
Artikel 8
Arbejdstagernes effektive adgang til lovbestemte mindstelønninger
Medlemsstaterne træffer i samarbejde med arbejdsmarkedets parter følgende foranstaltninger
for at forbedre arbejdstagernes adgang til beskyttelse af mindstelønninger, alt efter hvad der er
relevant:
1)
styrke de kontroller og inspektioner på stedet, der foretages af arbejdstilsyn
eller organer med ansvar for håndhævelse af lovbestemte mindstelønninger.
Kontrollerne og inspektionerne skal være forholdsmæssigt afpasset og
ikkediskriminerende
udvikle vejledning til håndhævende myndigheder med henblik på en målrettet
proaktiv indsats og forfølgelse af de virksomheder, der ikke overholder
reglerne
sikre, at oplysninger om lovbestemte mindstelønninger offentliggøres på en
klar, forståelig og lettilgængelig måde.
2.
b)
c)
d)
2)
3)
DA
26
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
KAPITEL III
HORISONTALE BESTEMMELSER
Artikel 9
Offentlige udbud
I overensstemmelse med direktiv 2014/24/EU, direktiv 2014/25/EU og direktiv 2014/23/EU
træffer medlemsstaterne passende foranstaltninger for at sikre, at økonomiske aktører ved
udførelsen af offentlige udbud eller koncessionskontrakter udbetaler de lønninger, der er
fastsat ved kollektive overenskomster for den pågældende sektor og det pågældende
geografiske område, og de lovbestemte mindstelønninger, hvor sådanne findes.
Artikel 10
Overvågning og dataindsamling
1.
Medlemsstaterne pålægger deres kompetente myndigheder at udvikle effektive
dataindsamlingsværktøjer til at overvåge mindstelønningernes dækning og
tilstrækkelighed.
Medlemsstaterne indberetter årligt følgende data til Kommissionen inden den 1.
oktober hvert år:
a)
for lovbestemte mindstelønninger:
i)
ii)
iii)
iv)
b)
niveauet for den lovbestemte mindsteløn og andelen af arbejdstagere, der
er dækket af den
de eksisterende varierende satser og andelen af arbejdstagere, der er
dækket af dem
de eksisterende nedsatte satser
den kollektive overenskomstdækningsgrad.
2.
for beskyttelse af mindstelønninger, der kun er baseret på kollektive
overenskomster:
i)
ii)
iii)
fordelingen i deciler af sådanne lønninger vægtet med andelen af
dækkede arbejdstagere
den kollektive overenskomstdækningsgrad
lønniveauet for arbejdstagere uden beskyttelse af mindstelønninger
gennem kollektive overenskomster og forholdet til lønniveauet for
arbejdstagere, der har en sådan beskyttelse.
Medlemsstaterne fremlægger de statistikker og oplysninger, der er omhandlet i dette
stykke, opdelt efter køn, alder, handicap, virksomhedens størrelse og sektor.
Den første rapport skal dække årene [X,
Y, Z: de tre år forud før gennemførelsesåret]
og skal leveres senest den [1.
oktober ÅÅ: år efter gennemførelsen].
Medlemsstaterne
kan udelade statistikker og oplysninger, som ikke foreligger før den
[gennemførelsesdato].
DA
27
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om yderligere oplysninger i hvert
enkelt tilfælde, hvis den anser sådanne oplysninger for at være nødvendige for at
kunne overvåge den effektive gennemførelse af dette direktiv.
3.
Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om beskyttelse af mindstelønninger, herunder
kollektive overenskomster og lønbestemmelser heri, er gennemsigtige og offentligt
tilgængelige.
Kommissionen vurderer de data, som medlemsstaterne har indberettet i de i stk. 2
omhandlede rapporter, og rapporterer årligt til Europa-Parlamentet og Rådet.
På grundlag af den rapport, som Kommissionen udarbejder, foretager det i henhold
til artikel 150 i TEUF nedsatte Beskæftigelsesudvalg hvert år en undersøgelse af
fremme af kollektive overenskomstforhandlinger om lønfastsættelse og om
mindstelønningers tilstrækkelighed i medlemsstaterne.
Artikel 11
Ret til genoprejsning og beskyttelse mod ugunstig behandling eller negative følger
1.
Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagere, herunder dem, hvis ansættelsesforhold er
ophørt, har adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og en ret til genoprejsning,
herunder til passende kompensation, i tilfælde af krænkelser af deres rettigheder i
forbindelse med lovbestemte mindstelønninger eller beskyttelse af mindstelønninger
gennem kollektive overenskomster, uden at dette berører særlige klage- og
tvistbilæggelsesprocedurer i henhold til relevante kollektive overenskomster.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at beskytte
arbejdstagerne, herunder arbejdstagerrepræsentanter, mod ugunstig behandling fra
arbejdsgiverens side og eventuelle negative følger af en klage, der er indgivet til
arbejdsgiveren, eller af procedurer, der indledes med det formål at sikre overholdelse
af de rettigheder, der er forbundet med lovbestemte mindstelønninger eller
beskyttelse af mindstelønninger gennem kollektive overenskomster.
Artikel 12
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner for overtrædelse af nationale bestemmelser.
Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning.
KAPITEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 13
Gennemførelse
Medlemsstaterne kan overlade det til arbejdsmarkedets parter at gennemføre dette direktiv,
hvis arbejdsmarkedets parter i fællesskab anmoder herom. Medlemsstaterne tager i så fald alle
nødvendige skridt til at sikre, at de resultater, der tilstræbes med dette direktiv, til enhver tid
garanteres.
4.
5.
2.
DA
28
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
Artikel 14
Formidling af oplysninger
Medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagere og arbejdsgivere, herunder SMV'er, gøres
opmærksomme på de nationale foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv, sammen
med de relevante bestemmelser, der allerede er gældende vedrørende direktivets genstand
som omhandlet i artikel 1.
Artikel 15
Evaluering og revision
Kommissionen foretager en evaluering af direktivet senest den [fem
år efter datoen for dets
gennemførelse].
Kommissionen forelægger derefter Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
med en gennemgang af gennemførelsen af direktivet og foreslår eventuelt
lovgivningsmæssige ændringer.
Artikel 16
Ikkeforringelse og gunstigere bestemmelser
1.
2.
Dette direktiv udgør ikke en gyldig begrundelse for at sænke det generelle niveau af
beskyttelse, som arbejdstagerne allerede har i medlemsstaterne.
Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes adgang til at anvende eller indføre love
og administrative bestemmelser, der er gunstigere for arbejdstagerne, eller til at
fremme eller tillade anvendelsen af kollektive overenskomster, der er gunstigere for
arbejdstagerne.
Dette direktiv berører ikke arbejdstageres rettigheder som følge af andre EU-
retsakter.
Artikel 17
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette
direktiv senest den [to
år fra ikrafttrædelsesdatoen].
De underretter straks
Kommissionen herom.
3.
Disse love og bestemmelser skal ved medlemsstaternes vedtagelse indeholde en henvisning til
dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 18
Ikrafttræden
DA
29
DA
 kom (2020) 0682 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 19
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
30
DA