Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0710
Offentligt
2306203_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.12.2020
COM(2020) 710 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union
En værktøjskasse fuld af muligheder
{SWD(2020) 540 final}
DA
DA
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0002.png
1.
I
NDLEDNING
Adgang til domstolsprøvelse og fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne er blandt
hovedmålene i EU's område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er forankret i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
1
. Chartret om grundlæggende
rettigheder garanterer i artikel 47 retten til effektive retsmidler og til en retfærdig rettergang
2
.
Effektive retssystemer er også afgørende for det indre markeds funktion og en forudsætning
for økonomisk vækst. Adgangen til domstolsprøvelse skal bevares og holde trit med
forandringerne, herunder den digitale omstilling, der påvirker alle aspekter af vores liv.
I det seneste årti har Kommissionen og medlemsstaterne erkendt behovet for effektive
retssystemer og har taget en række initiativer, der har givet positive resultater med hensyn til
digitalisering af retsvæsenet. Der ligger dog stadig et stort arbejde forude. Ud over de
umiddelbare sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser har covid-19-krisen desuden
skabt en bredere vifte af udfordringer, også for retssystemerne i Unionen og i dennes
nabolande.
På den ene side har covid-19-pandemien understreget EU's behov for at fremskynde de
nationale reformer for at digitalisere retsvæsenets behandling af sager, parternes og
advokaternes udveksling af oplysninger og dokumenter og fortsat let adgang til domstolene
for alle
3
. Dette har således givet yderligere impuls til medlemsstaternes bestræbelser på at
gøre bedst mulig brug af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) i deres
retssystemer. På den anden side har den betydelige indvirkning på de nationale retssystemers
funktion også skadet EU's grænseoverskridende retlige samarbejde, hvilket i mange tilfælde
har ført til forsinkelser og betydelige hindringer for enkeltpersoners og virksomheders adgang
til domstolene
4
.
Covid-19-krisen har således understreget behovet for at styrke retssystemets
modstandsdygtighed i hele EU. Det har også understreget betydningen af et forstærket
samarbejde med Unionens internationale partnere og fremme af bedste praksis også på dette
politikområde. Dette udgør et vigtigt element i et samfund baseret på europæiske værdier og
af en mere modstandsdygtig økonomi.
I sine politiske retningslinjer
5
påtog Europa-Kommissionens formand sig at sikre, at Europa
bliver "mere ambitiøst" ved at udnytte den digitale tidsalders muligheder inden for sikre og
Artikel 67 i TEUF.
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391.
3
Se rapporten om retsstatssituationen for 2020
—
Retsstatssituationen i Den Europæiske Union (COM(2020)
580 final).
4
For at få et overblik over de udfordringer, som de nationale retssystemer står over for i forbindelse med
covid-19-krisen, indsamlede Kommissionen oplysninger om dens virkninger og nationale
beredskabsforanstaltninger:
https://e-justice.europa.eu/content_impact_of_the_covid19_virus_on_the_justice_field-37147-en.do.
Eksempelvis er det i forbindelse med den europæiske arrestordre, selv om ingen medlemsstater generelt har
suspenderet fuldbyrdelsen af overgivelser, i nogle tilfælde blevet umuligt at overføre den eftersøgte til den
udstedende stat, hovedsagelig på grund af rejserestriktioner og flyaflysninger. Muligheden for at gennemføre
hver overførsel er blevet vurderet i hvert enkelt tilfælde. Overførsler via landtransport (f.eks. mellem
nabostater) har generelt fortsat fundet sted, medmindre grænserne er lukket.
5
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/political-guidelines-next-commission_da.pdf.
2
1
1
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0003.png
etiske grænser. Den seneste
strategiske fremsynsrapport for 2020
6
anerkender den afgørende
betydning af den digitale omstilling af offentlige forvaltninger og retssystemer i hele EU.
Omstillingen bør fungere for alle, sætte mennesker først og skabe nye muligheder for
forskellige interessenter. Den bør derfor omfatte en bred vifte af emner.
Det Europæiske Råd
7
og Europa-Parlamentet
8
har begge anerkendt digitaliseringens
afgørende rolle med hensyn til at hjælpe med at genstarte og modernisere EU's økonomi efter
covid-19-krisen.
I strategien for sikkerhedsunionen fra juli 2020 forpligtede Kommissionen sig til at træffe
foranstaltninger til at sikre, at retshåndhævende og retlige aktører bedre kan tilpasse sig ny
teknologi, navnlig ved at få adgang til nye værktøjer, erhverve nye færdigheder og udvikle
alternative efterforskningsteknikker
9
.
Rådets konklusioner om
Adgang til domstolene og tilsvarende organer
—
udnyttelse af
digitaliseringens muligheder
10
af 13. oktober 2020 indeholdt konkrete forslag til gensidig
styrkelse af politikker vedrørende effektiv adgang til domstolsprøvelse og digitalisering.
På denne baggrund er det afgørende, at EU bringer digitaliseringen af retsvæsenet op i fuldt
tempo. Selv om der allerede er gjort meget, ligger der stadig et stort arbejde forude både på
nationalt og europæisk plan for yderligere at styrke retssystemernes modstandsdygtighed og
øge deres kapacitet til at arbejde online. Kommissionens erfaringer med e-forvaltning er, at
digital omstilling er et aspekt af de strukturelle reformer af retssystemerne, som bør have en
positiv indvirkning på systemerne. Som led i sådanne reformer skal processerne og
udformningen af de systemer, der støtter dem, altid udvikles med tanke på borgerne og
erhvervslivet.
Med henblik på at høste det fulde udbytte af digitale teknologier i retssager har denne
meddelelse således to formål: på nationalt plan sigter den mod yderligere at støtte
medlemsstaterne i at gå videre med deres nationale retssystemer hen imod den digitale
tidsalder ved at styrke samarbejdet og den digitale udbredelse af de forskellige nationale
retslige myndigheder til fuld til gavn for borgere og virksomheder, og på europæisk plan
sigter den mod yderligere at forbedre det grænseoverskridende retlige samarbejde mellem
kompetente myndigheder. Dette vil navnlig vedrøre yderligere digitalisering af offentlige
retstjenester, fremme af brugen af sikker fjernkommunikationsteknologi af høj kvalitet
(videokonferencer), lette sammenkoblingen af nationale databaser og registre og fremme
brugen af sikre elektroniske transmissionskanaler mellem kompetente myndigheder.
I denne meddelelse udstikkes en ny tilgang til digitalisering af retsvæsenet baseret på en
"værktøjskasse"
–
et omfattende sæt retlige, finansielle og IT-relaterede instrumenter, der
skal anvendes af de forskellige aktører i vores retssystemer afhængigt af deres behov.
6
7
8
9
10
https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/new-push-european-democracy/strategic-
foresight/2020-strategic-foresight-report_en.
A roadmap for recovery
–
towards a more resilient, sustainable and fair Europe,
godkendt den 23. april
2020.
Beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens
konsekvenser.
KOM(2020) 605 endelig
EUT C 342I af 14.10.2020, s. 1.
2
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0004.png
Udformningen og gennemførelsen af digitaliseringen af retsvæsenet skal sikre fuld respekt
for de grundlæggende rettigheder som forankret i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder
11
. Denne tilgang vil således
de facto
sikre, at alle i vores Union
kan gøre fuld brug af nye eller supplerende digitale værktøjer på retsområdet. Det er derfor
vigtigt at sikre, at personer med handicap og børn også har reel adgang til domstolsprøvelse
på lige fod med andre
12
. Sikkerhedshensyn i udformningen og udbredelsen af digitale
løsninger på det retlige område er afgørende for at fremme udbredelsen heraf og opbygge
borgernes tillid. Ved at forbedre adgangen til domstolsprøvelse vil digitaliseringen desuden
bidrage til at styrke retsstatsprincippet i EU.
2.
U
DFORDRINGER FOR RETSSYSTEMERNE I DEN DIGITALE TIDSALDER
Der er forskellige iboende udfordringer for og forskelle mellem medlemsstaterne. Hvert år
siden 2013 har Kommissionen offentliggjort en EU-resultattavle for retlige anliggender
13
, der
viser et øjebliksbillede, også med hensyn til digitalisering af retssystemerne i
medlemsstaterne, f.eks. med hensyn til onlineadgang til domme eller indgivelse af stævninger
og opfølgning online. I to nylige undersøgelser analyseres brugen af innovative teknologier
14
og det særlige spørgsmål om digital strafferet
15
.
Kommissionen har foretaget en tilbundsgående analyse og fremlægger en kortlægning af
digitaliseringen af retsvæsenet i alle medlemsstater i det arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenestegrene
16
, der ledsager denne meddelelse. Det viser, at der er sket forskellige niveauer
af fremskridt i medlemsstaterne.
For eksempel:
Enkeltpersoner kan få adgang til en elektronisk filversion af deres verserende sager i
10 medlemsstater i alle former for civilretlige procedurer.
Inden for strafferetten kan ofre få adgang til en elektronisk fil i syv medlemsstater og
tiltalte i ni.
Bevismateriale kan kun indgives til en domstol i digitalt format i forbindelse med alle
former for straffesager i 13 medlemsstater.
Inden for civil- og handelsret er digitalt bevismateriale tilladt i alle typer sager i 10
medlemsstater.
11
12
13
14
15
16
Såsom retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til en retfærdig rettergang og retfærdige retsmidler,
herunder for personer uden adgang til digitale værktøjer eller som ikke har forudsætninger for at bruge dem,
og under hensyntagen til situationen for ældre og marginaliserede personer.
Som anført i artikel 13 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som EU og alle
medlemsstaterne er part i.
https://ec.europa.eu/info/policies/justice-and-fundamental-rights/upholding-rule-law/eu-justice-
scoreboard_en.
Undersøgelse af brugen af innovative teknologier på det retlige område
https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/4fb8e194-f634-11ea-991b-01aa75ed71a1/language-
en.
Grænseoverskridende digital strafferet
https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/e38795b5-f633-11ea-991b-01aa75ed71a1/language-
en.
SWD(2020) 540.
3
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0005.png
Samlet set viser resultaterne et meget varieret landskab i de forskellige medlemsstater. EU's
resultattavle for retsområdet og kortlægningen viser, at en yderligere digitalisering kan gavne
mange retsområder.
Med visse undtagelser
17
udgør registre og databaser et område, hvor der har været et
langsomt digitaliseringstempo. Enkeltpersoner, virksomheder og praktiserende jurister har
alle vanskeligt ved at få adgang til de oplysninger, de har ret til. I mange tilfælde er en sådan
adgang ikke tilgængelig online, hvilket
de facto
resulterer i ineffektivitet i en række forhold.
En anden problemstilling i EU's retlige anliggender er den vedvarende anvendelse af
papirdokumenter, som fortsat dominerer i nationale og grænseoverskridende retssager. EU's
retlige procedurer kræver udveksling af oplysninger mellem de kompetente nationale
myndigheder, hvilket ofte indebærer brug af standardiserede formularer eller store mængder
data. Den nuværende EU-lovgivning fastsætter imidlertid ikke mediet eller detaljerede regler
for sådanne overførsler. Som følge heraf er størstedelen af kommunikationen fortsat
papirbaseret, hvilket skaber ineffektivitet i grænseoverskridende udvekslinger (hovedsagelig
med hensyn til hastighed, pålidelighed, sporbarhed og omkostninger), besværliggør
enkeltpersoners og virksomheders adgang til oplysninger og forsinker udvekslingen mellem
medlemsstaternes myndigheder.
Manglende planlægning og koordinering har ført til, at der er blevet skabt en række
forskellige nationale IT-værktøjer, hvilket har ført til udfordringer med hensyn til at opnå
hurtig grænseoverskridende interoperabilitet. Dette har ført til øget anvendelse af
papirdokumenter på nationalt plan. For at løse dette problem har medlemsstaterne, samtidig
med at de beskytter de investeringer, der allerede er foretaget, undersøgt forskellige tilgange
til digitalisering af det grænseoverskridende retlige samarbejde. Disse bestræbelser fandt
hovedsagelig sted som frivillige initiativer mellem medlemsstaterne, sammenslutninger af
praktiserende jurister og Kommissionen. Dette samarbejde har skabt en række effektive
værktøjer (navnlig e-CODEX
18
), men medlemsstaterne har endnu ikke gjort konsekvent brug
af disse løsninger.
For effektivt at støtte de relevante medlemsstaters myndigheder i bekæmpelsen af
grænseoverskridende kriminalitet har EU's agenturer og organer for retlige og indre
anliggender (RIA) identificeret behovet for at styrke deres kapacitet til digitalt samarbejde
19
.
De har stået over for en række udfordringer, såsom mangel på avanceret digital infrastruktur,
en pålidelig kommunikationskanal og de nødvendige applikationer til udveksling af
bevismateriale mellem nationale myndigheder og mellem disse myndigheder og EU's
agenturer og organer. Det er derfor afgørende, at agenturer og organer såsom EU's Agentur
for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust), Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Unions Agentur for
Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) når til enighed om en fælles tilgang, der sikrer et
gnidningsløst og sikkert samarbejde med medlemsstaterne, samtidig med at de gældende
retlige rammer overholdes, navnlig for så vidt angår beskyttelse af personoplysninger.
17
18
19
Som f.eks. digitalisering af medlemsstaternes selskabsregistre, der er sammenkoblet via
registersammenkoblingssystemet
—
se afsnit 3.4 i denne meddelelse.
e-justice-kommunikation via onlinedataudveksling.
Som led i undersøgelsen om digital strafferet (se fodnote 29) leverede bl.a. de følgende RIA-agenturer og -
organer input: Eurojust, Europol og EPPO.
4
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
Sammenfattende er det vigtigt, at EU og medlemsstaterne overvinder disse hindringer for at
gøre adgang til domstolene til en integreret del af Europas digitale årti. Dette vedrører alle
aktører i retssystemet.
5
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0007.png
3. E
N VÆRKTØJSKASSE TIL DIGITALISERING AF RETSVÆSENET
I denne meddelelse foreslås en værktøjskasse til digitalisering af retsvæsenet med henblik på
at tackle de udfordringer, der er identificeret ovenfor, og bringe retsvæsenet fremad på det
digitale område. Kommissionen foreslår en tilgang, der tager hensyn til medlemsstaternes
forskellige nationale forhold, nationale kompetencer og fuldt ud overholder
subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet. For at opnå et fuldt udbygget område
med frihed, sikkerhed og retfærdighed er det samtidig vigtigt, at alle medlemsstater arbejder
på at mindske de eksisterende digitaliseringskløfter, opsplitningen mellem de nationale
retssystemer og på at udnytte de muligheder, der er til rådighed under de relevante EU-
finansieringsmekanismer.
Værktøjerne i den foreslåede værktøjskasse kategoriseres bredt som følger:
1.
Finansiel støtte til medlemsstaterne
for at udnytte potentialet for at skabe
langsigtede virkninger.
2.
Lovgivningsinitiativer
med henblik på at fastsætte kravene til digitalisering for at
fremme bedre adgang til domstolsprøvelse og forbedret grænseoverskridende
samarbejde, herunder inden for kunstig intelligens.
3.
It-værktøjer
,
som kan udbygges på kort til mellemlang sigt og anvendes i alle
medlemsstater. Det er vigtigt, at eksisterende og nye it-værktøjer som standard er
interoperable, tilgængelige for personer med handicap, brugercentrerede, hurtige,
sikre, pålidelige, robuste og datadrevne
20
, samt at de sikrer privatlivets fred,
databeskyttelse og gennemsigtighed.
4.
Fremme af nationale koordinerings- og overvågningsinstrumenter,
som vil
muliggøre regelmæssig overvågning, koordinering, evaluering og udveksling af
erfaringer og god praksis.
Værktøjskassen omfatter bindende og ikke-bindende foranstaltninger. Obligatorisk
digitalisering forekommer nødvendig, f.eks. i forbindelse med procedurer for
grænseoverskridende retligt samarbejde, for at muliggøre effektiv og hurtig
grænseoverskridende kommunikation. Andre redskaber, som måske ikke er bindende,
omfatter muligheder for informationsudveksling og udveksling af god praksis.
Enhver foranstaltning vedrørende digitalisering af retsvæsenet skal gennemføres under fuld
overholdelse af de grundlæggende rettigheder, såsom retten til beskyttelse af
personoplysninger, retten til en retfærdig rettergang og til effektive retsmidler samt
proportionalitets- og subsidiaritetsprincippet.
Desuden skal digitaliseringsprocessen tage fuldt hensyn til de dårligt stillede gruppers behov.
Digitale teknologier bliver stadig mere brugervenlige og tilgængelige for et stort flertal uanset
alder, uddannelsesniveau og tilgængelighed for personer med handicap. Samtidig skal
institutionelle, organisatoriske og tekniske foranstaltninger sikre fuld adgang til
domstolsprøvelse for dårligt stillede grupper og personer, der befinder sig i en sårbar
situation, såsom børn eller ældre, som kan mangle de nødvendige midler eller digitale
20
Anvendelse af stadigt stigende mængder tilgængelige data i overensstemmelse med den europæiske
datastrategi, der er skitseret i Kommissionens meddelelse
Den europæiske datastrategi
(COM (2020)66
final).
6
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0008.png
færdigheder. Ofre for kriminalitet bør også kunne nyde godt af digitale værktøjer i
overensstemmelse med hvert offers særlige behov.
Retten til en retfærdig rettergang og effektive retsmidler skal garanteres. Navnlig i
straffesager i et digitalt miljø bør der drages omsorg for at undgå ethvert indgreb i retten til
forsvar, herunder retten til adgang til advokatbistand og retten til adgang til materielle
beviser. På samme måde skal der i civile retssager sikres ligestilling mellem parterne.
3.1. Finansiel støtte til medlemsstaterne
Udvikling af passende IT-systemer til brug på det retlige område kræver tid og, hvad der er
endnu vigtigere, ressourcer. En omfattende strategi for at tackle digitaliseringen af
retsvæsenet i EU skal derfor omfatte
adgang til finansiering.
Digitaliseringen af retssystemerne, udbredelsen af eksisterende digitale løsninger og
indførelsen af nye kræver betydelige investeringer i infrastruktur, udformning,
gennemførelse, vedligeholdelse og uddannelse
21
. For at opnå et tilstrækkeligt tempo i
forandringerne er der behov for en dobbelt tilgang:
finansiel støtte til medlemsstaterne til at påbegynde den reelle digitale omstilling af
deres retssystemer samt
støtte til gennemførelse af EU-dækkende initiativer.
Alle disponible midler bør anvendes til at støtte overgangen til et digitalt retsvæsen, herunder
de nye samhørighedspolitiske instrumenter, de nye programmer for "retlige anliggender" og
"et digitalt Europa" samt genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten
har reelt til formål at støtte de nationale investeringer
og reformer, der er afgørende for en holdbar genopretning
22
. Derfor understregede
Kommissionen under fremlæggelsen af en vejledning, der skulle hjælpe medlemsstaterne
med at forberede og præsentere deres genopretnings- og resiliensplaner for gennemførelsen
af Genopretnings- og resiliensfaciliteten, at den digitale omstilling af retsvæsenet er et af de
områder, hvor medlemsstaterne i høj grad opfordres til at fokusere på reformer og
investeringer
23
. Nationale initiativer i denne henseende kan medregnes i målet om 20 %
digitale udgifter under genopretnings- og resiliensfaciliteten med henblik på at realisere et
"Europa klar til den digitale tidsalder".
I det
nye forslag til samhørighedspolitik for 2021-2027
anerkender Kommissionen det
brede behov for digitalisering og styrker forbindelsen til de landespecifikke anbefalinger
inden for rammerne af det europæiske semester, som har udpeget digitaliseringen af
retsvæsenet som en prioritet for nogle medlemsstater siden 2016
24
. Medlemsstaterne bør
derfor udnytte mulighederne i den nye programmeringsperiode bedst muligt, navnlig inden
21
22
23
24
Uddannelse af retsvæsenets aktører i digitale værktøjer og teknologier behandles i Kommissionens
meddelelse
Sikring af retfærdighed i EU
—
strategi for uddannelse af retsvæsenets aktører i EU 2021-2024
(COM (2020)713).
Kommissionen vil foretage en undersøgelse for at sikre, at de samme investeringer ikke finansieres to gange.
Genopretnings- og resiliensfaciliteten har til formål at finansiere yderligere investeringer og ikke fortrænge
investeringer, der kan opnås gennem andre mekanismer.
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/3_en_document_travail_service_part1_v3_en_0.pdf.
Kroatien siden 2016, Cypern siden 2017, Belgien siden 2018 og Grækenland i 2020.
7
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0009.png
for rammerne af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
25
og Den Europæiske
Socialfond Plus.
Instrumentet for teknisk støtte
26
vil yde støtte til alle medlemsstater i forbindelse med
gennemførelsen af strukturreformer, herunder på det retlige område. Kommissionen har
allerede betydelige erfaringer med gennemførelsen af projekter vedrørende digitalisering af
retssystemerne i flere medlemsstater inden for rammerne af det nuværende støtteprogram for
strukturreformer.
Kommissionens erfaringer med e-forvaltning er, at digital omstilling er et aspekt af de
strukturelle reformer af retssystemerne, som bør have en positiv indvirkning på systemerne
selv (ledelse, personale, sagshåndtering etc.) En forudsætning for digitalisering af systemerne
er en omlægning af disse processer og udformningen af de systemer, der understøtter dem,
altid med tanke på borgerne og virksomhederne. En strukturel digitaliseringsreform uden
tanke på omlægning af processer på højt niveau ville have en begrænset virkning.
Hvad angår digitaliseringsinitiativer med en EU-dimension, bør der være støtte til rådighed
under det nye
program for retlige anliggender
og
programmet for et digitalt Europa.
Begge instrumenter fremmer digitaliseringen af retsvæsenet, f.eks. ved at støtte etableringen
af interoperable
27
løsninger med henblik på et mere effektivt grænseoverskridende
samarbejde og sammenkobling af registre og databaser. Programmet for et digitalt Europa vil
også give mulighed for at afprøve tværsektorielle innovative teknologiinitiativer, og navnlig
dem, der er baseret på kunstig intelligens og distributed ledger-teknologier (blockchain).
Foreslåede tiltag
Inden
hvornår?
Støtte leveringen af nye tjenester til Kommissionen/medlemsstaterne I gang indtil
borgere og virksomheder gennem
2027
digitalisering af retssystemerne og
relevante offentlige tjenester under de nye
samhørighedspolitiske instrumenter.
Prioritere inddragelsen af digitalisering af Medlemsstaterne
I gang indtil
retlige foranstaltninger i de nationale
2026
genopretnings- og resiliensplaner.
Indgive anmodninger inden for rammerne Medlemsstaterne
I gang indtil
af instrumentet for teknisk støtte til
2027
digitalisering af retssystemerne.
Af hvem?
25
26
27
Navnlig under det politiske mål "Et mere intelligent Europa" ved at fremme innovativ og intelligent
økonomisk omstilling, under det specifikke mål om at "udnytte fordelene ved digitalisering for borgere,
virksomheder og regeringer". Investeringerne bør være i overensstemmelse med de nationale eller regionale
strategier for intelligent specialisering og bidrage til intelligent økonomisk omstilling.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument for teknisk støtte
(COM/2020/409 final).
Kommissionen har meddelt, at den agter at evaluere den europæiske interoperabilitetsramme (EIF) for at
vurdere den støtte, den giver regeringer til at oprette interoperable digitale offentlige tjenester (dvs. tjenester,
der er fuldt tilgængelige online og anvendelige for virksomheder og borgere i et hvilket som helst EU-land).
Initiativet vil også indeholde forslag til en ny interoperabilitetsstrategi for EU's regeringer.
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12579-Interoperable-digital-public-
services-European-Interoperability-Framework-evaluation-strategy.
8
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0010.png
Tilbyde
finansiel
støtte
under Kommissionen/medlemsstaterne I gang indtil
programmerne "Retlige anliggender" og
2027
"et digitalt Europa" (2021-2027) til
initiativer, der muliggør digitalisering af
retsvæsenet på EU-plan.
Gennemføre konkrete projekter for Medlemsstaterne
I gang indtil
digitalisering af nationale retssystemer og
2027
relevante offentlige tjenester, f.eks.
opbygning af elektroniske registre og
databaser, sagsforvaltningssystemer og
sikre kommunikationskanaler, udstyre
retlige
myndigheder
med
videokonferenceværktøjer
og
sikre
tilgængelighed
i
forbindelse
med
digitalisering.
3.2. Den digitale kanal gøres til standardløsningen i EU's grænseoverskridende retlige
samarbejde
Hidtil har digitaliseringen af procedurerne for grænseoverskridende retligt samarbejde
hovedsagelig været baseret på frivillige initiativer mellem medlemsstaterne
28
. Denne tilgang
har imidlertid nået sine tydelige grænser. På det civil- og handelsretlige område anvender syv
medlemsstater f.eks.
29
digitale kommunikationsværktøjer til alle relevante EU-retsakter, når
de kommunikerer med andre kompetente myndigheder, seks anvender dem i en begrænset
sammenhæng, mens syv slet ikke anvender dem. Denne fragmentering skaber vedvarende
ineffektivitet
—
bl.a. den fortsatte anvendelse af papirkanalen resulterer i unødvendige
finansielle omkostninger og negative miljømæssige virkninger. Desuden imødekommer
brugen af digitale kommunikationsværktøjer ikke i sig selv behovet for fuldt digitaliserede
procedurer, hvilket kræver passende retlige ordninger.
Kommissionen har allerede foreslået en ny tilgang til digitalisering i forbindelse med visse
EU-retsakter. Den 31. maj 2018 foreslog den ændringer af forordningen om forkyndelse af
dokumenter
30
og forordningen om bevisoptagelse
31
. Disse forordninger fastlægger bl.a. en
retlig ramme for kommunikation mellem nationale myndigheder i forbindelse med
grænseoverskridende samarbejde. Kommissionens konsekvensanalyser
32
viste klart, at det
nuværende papirbaserede samarbejde er behæftet med en række mangler, hvilket har en
negativ indvirkning på omkostningerne og effektiviteten af retssager. For at sikre relevansen
af procedurerne i en stadig mere digital verden indeholder de foreslåede ændringer
bestemmelser om elektronisk transmission som standardkanal for kommunikation og
28
29
30
31
32
I øjeblikket deltager kun nogle få medlemsstater i et pilotprojekt om digital udveksling af europæiske
betalingspåkrav.
Se det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i
civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) (COM/2018/379 final).
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001
af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og
handelsretlige område (COM/2018/378 final).
SWD/2018/285 final.
9
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0011.png
dokumentudveksling
33
. I juni 2019 vedtog EU direktivet om rekonstruktion,
insolvensbehandling og gældssanering
34
, der giver mulighed for, at levedygtige virksomheder
i nød kan reddes, og at hæderlige enkeltpersoner, som er gået konkurs, kan få en ny chance.
Et af målene er gradvist at digitalisere insolvensprocedurer, hvilket vil bidrage til at reducere
omkostningerne og varigheden heraf.
På grundlag af disse erfaringer vil Kommissionen, som bebudet i arbejdsprogrammet for
2021
35
, gå et skridt videre og foreslå lovgivning om yderligere digitalisering af procedurerne
for civil-, handels- og strafferetligt samarbejde. Et sådant forslag kan:
kræve, at medlemsstaterne som standard anvender
digitale kanaler
til
grænseoverskridende kommunikation og dataudveksling mellem kompetente nationale
myndigheder
kræve, at medlemsstaterne accepterer
elektronisk kommunikation
i forbindelse med
grænseoverskridende procedurer, der involverer borgere og virksomheder, uden at det
udelukker brugen af papir
garantere, at der henvises til og anvendes de løsninger og principper, der er fastsat i
eIDAS-forordningen
36
, navnlig:
o
princippet om, at et
elektronisk dokument ikke må nægtes retsvirkning og
anerkendelse som bevis under retssager,
alene af den grund at det er i
elektronisk form
o
elektronisk identifikation
37
og signaturer/segl
bør kunne accepteres i
forbindelse med digital overførsel af retlige dokumenter og de aftalte
passende sikringsniveauer.
Danne grundlag for
behandling af personoplysninger
som omhandlet i den generelle
forordning om databeskyttelse og gældende EU-regler om databeskyttelse
38
og
fastlægge de forskellige dataansvarliges og databehandleres ansvarsområder
sikre, at alle elektroniske adgangspunkter, der oprettes til brug for offentligheden,
tager hensyn til personer med handicap
39
33
Forordningerne blev vedtaget i slutningen af november 2020.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende
rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive
procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU)
2017/1132 (rekonstruktions
—
og insolvensdirektivet) (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 18).
35
https://ec.europa.eu/info/publications/2021-commission-work-programme-key-documents_en.
36
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation
og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv
1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).
37
Digital identitet er en vigtig katalysator for det indre marked og en vigtig drivkraft for den digitale omstilling
af den offentlige forvaltning. På grundlag af det politiske mandat fra Det Europæiske Råd vil Kommissionen
foreslå en revision af eIDAS-forordningen for at sætte europæerne i stand til at drage fordel af en universelt
accepteret europæisk digital identitet, som kan anvendes i alle offentlige eller private onlineprocedurer, der
kræver brug af elektronisk identifikation og autentificering online. Denne udvikling er også relevant og
vigtig for retsområdet og bør tages i betragtning.
38
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EØS-relevant tekst).
34
10
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0012.png
med henblik på sikring af, at de nationale IT-systemer er interoperable og i stand til at
kommunikere med hinanden, fastlægge den brede
arkitektur for det underliggende
IT-system
til digital kommunikation.
Processen med at digitalisere EU's retlige samarbejde vil helt sikkert medføre ikke
ubetydelige omkostninger. I den forbindelse bør medlemsstaterne kunne modtage finansiel
støtte fra EU. Generiske IT-løsninger, der er udviklet på EU-plan til brug for alle
medlemsstater, kunne være en vigtig foranstaltning til reduktion af omkostningerne.
Foreslået tiltag
Lovgivningsforslag om digitalisering af
grænseoverskridende
retlige
samarbejde
Kommissionens arbejdsprogram for 2021).
3.3.
Kunstig intelligens (AI)
Af hvem?
det Kommissionen
(se
Inden
hvornår?
4. kvartal 2021
En undersøgelse foretaget af Kommissionen
40
har vist, at adoptionsraten for nye teknologier
såsom kunstig intelligens varierer mellem og inden for medlemsstaterne, men at udbredelsen
generelt er langsom i alle medlemsstater. Anvendelsen af kunstig intelligens kan medføre
mange fordele, f.eks. ved at gøre brug af oplysninger på nye og meget effektive måder og
forbedre adgangen til domstolsprøvelse, bl.a. ved at afkorte varigheden af retssager. Samtidig
kan den risiko for uklarhed eller partiskhed, der er indlejret i visse anvendelser af kunstig
intelligens, også føre til risici og udfordringer med hensyn til overholdelse og effektiv
håndhævelse af grundlæggende rettigheder, herunder navnlig retten til effektive retsmidler og
retfærdig rettergang
41
.
For at udnytte de muligheder, som teknologier inden for kunstig intelligens giver, og samtidig
tackle de dermed forbundne risici, indledte Kommissionen i forbindelse med opfølgningen på
hvidbogen om kunstig intelligens fra februar 2020 en offentlig høring og modtog synspunkter
fra forskellige interessenter om anvendelsen af AI-applikationer på det retlige område som en
mulig højrisikobrug, navnlig hvis de anvendes som led i beslutningsprocesser, der har
betydelige konsekvenser for personers rettigheder
42
. De foreslåede krav i hvidbogen om øget
gennemsigtighed, menneskeligt tilsyn, nøjagtighed og robusthed i disse systemer har til
formål at gøre det lettere at bruge dem gavnligt, samtidig med at det sikres, at de
grundlæggende rettigheder (herunder ikke-forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller
etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering) respekteres, og
39
40
41
42
I overensstemmelse med tilgængelighedskravene for elektroniske kommunikationstjenester i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav til produkter og
tjenesteydelser (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 70-115).
Undersøgelse af brugen af innovative teknologier på det retlige område
https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/4fb8e194-f634-11ea-991b-01aa75ed71a1/language-
en.
Disse spørgsmål præsenteres i Europarådets etiske charter om anvendelse af kunstig intelligens i
retssystemer. Chartret indeholder også retningslinjer for, hvordan man kan tackle udfordringerne og anvende
AI-teknologi
på
en
måde,
der
respekterer
alle
berørte
parters
rettigheder.
https://www.coe.int/en/web/cepej/cepej-european-ethical-charter-on-the-use-of-artificial-intelligence-ai-in-
judicial-systems-and-their-environment.
Hvidbog om kunstig intelligens - en europæisk tilgang til ekspertise og tillid, 19.2.2020, COM (2020) 65
final.
11
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0013.png
at retsstatsprincippet og principperne for en retfærdig rettergang respekteres. Anvendelsen af
AI-værktøjer kan støtte, men må ikke gribe ind i dommernes beslutningskompetence eller
retsvæsenets uafhængighed.
Nylige undersøgelser fra Kommissionen
43
har vist, at retlige myndigheder i stigende grad
indfører AI-baserede applikationer. Af særlig interesse på det retlige område er
anonymiseringen af retsafgørelser, konvertering og transskription fra tale til tekst,
maskinoversættelse, chatbots, der støtter adgang til domstolene, og automatisering af
processer ved hjælp af robotteknologi
44
.
Ligesom i andre sektorer kan brugen af AI-applikationer i retsvæsenet være meget gavnlig.
Bedre koordinering på EU-plan kan forhindre overlapning af nationale indsatser og skabe
betydelige synergier. Det kan også sikre interoperabilitet og i sidste ende omdanne gode
pilotprojekter til løsninger, der anvendes i hele EU. Mange af de AI-løsninger, der i
øjeblikket anvendes, er baseret på maskinlæringsteknologier, som kræver, at systemerne
"oplæres" med relevante data. Derfor bør man undersøge og tilstræbe en realisering af
mulighederne for at øge tilgængeligheden af offentlige datasæt udarbejdet af retsvæsenet
45
til
videreanvendelse, bl.a. med forskellige AI-løsninger, i fuld overensstemmelse med reglerne
om beskyttelse af personoplysninger som fastsat i meddelelsen om en europæisk strategi for
data
46
.
Selv om fordelene ved at indføre AI-baserede applikationer i retssystemet er klare, er der
også betydelige risici forbundet med deres anvendelse til automatiseret beslutningstagning og
"prædiktivt politiarbejde"/"prædiktiv retspleje". Kommissionen mener, at visse anvendelser
af AI-applikationer i retsvæsenet udgør en særlig risiko for de grundlæggende rettigheder.
Dette perspektiv blev delt af interessenter såsom europæiske og nationale
advokatsammenslutninger, jurister, akademikere og civilsamfundsorganisationer i deres
reaktioner på den åbne offentlige høring om hvidbogen om kunstig intelligens (februar-juni
2020)
47
. Som opfølgning på hvidbogen arbejder Kommissionen på en generel ramme for
håndtering af risici ved AI-teknologier, herunder navnlig højrisikoanvendelser af kunstig
intelligens. For anvendelser, der udgør en høj risiko, skal der tages højde for risikoen for
partiskhed. Med henblik herpå overvejer Kommissionen krav vedrørende eventuel afprøvning
af applikationer og behovet for at fremlægge relevant dokumentation om deres formål og
funktioner.
Når der anvendes maskinlæring, er der en høj risiko for partiske resultater og potentiel
forskelsbehandling af kvinder og særlige grupper, såsom personer med etnisk eller
racemæssig minoritetsbaggrund, som skal imødegås. Der bør derfor lægges særlig vægt på
43
44
45
46
47
Som yderligere illustreret i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne
meddelelse, og
Undersøgelse af brugen af innovative teknologier på det retlige område
https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/4fb8e194-f634-11ea-991b-01aa75ed71a1/language-
en.
Automatisering af processer såsom organisation, planlægning og facilitetsforvaltning, prioritering,
kategorisering og fordeling af dokumenter og opgaver ved hjælp af robotter.
I forbindelse med gennemførelsesdirektiv (EU) 2019/1024 om åbne data og videreanvendelse af den
offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).
KOM(2020) 66 endelig
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12270-White-Paper-on-Artificial-
Intelligence-a-European-Approach/public-consultation.
12
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0014.png
kvaliteten af de anvendte oplæringsdata
48
, herunder deres repræsentativitet og relevans i
forhold til formålet med og konteksten for den påtænkte anvendelse, samt hvordan disse
systemer udformes og udvikles, for at sikre, at de kan anvendes i fuld overensstemmelse med
de grundlæggende rettigheder. Uklarheden i visse AI-applikationer kan være en udfordring
med hensyn til behovet for at begrunde afgørelser, parternes ligestilling med hensyn til parter
i retssager og andre principper. Der er behov for passende garantier for at sikre beskyttelsen
af de grundlæggende rettigheder, herunder ligebehandling og databeskyttelse, og for at sikre
en ansvarlig, menneskecentreret udvikling og anvendelse af AI-værktøjer, hvor det i
princippet er hensigtsmæssigt at anvende dem.
Den endelige beslutningstagning skal dog fortsat være en aktivitet og beslutning, der
foretages af et menneske. Kun en dommer kan garantere reel respekt for grundlæggende
rettigheder, afbalancere modstridende interesser og afspejle de konstante ændringer i
samfundet i analysen af en sag. Samtidig er det vigtigt, at domme afsiges af dommere, der
fuldt ud forstår AI-applikationerne og alle de oplysninger, der indgår heri, og som de måtte
bruge i deres arbejde, således at de kan forklare deres afgørelser. Anvendelsen af AI-
applikationer må ikke forhindre offentlige organer i at redegøre for deres beslutninger. Det er
derfor vigtigt, at dommere og anklagere uddannes i brugen af AI-applikationer
49
.
Selv om disse spørgsmål vil blive undersøgt nærmere, kan der allerede foreslås visse
målrettede foranstaltninger som følger:
Foreslåede tiltag
Inden
hvornår?
Udveksling af god praksis og Kommissionen/medlemsstaterne/RIA- 1.
kvartal
erfaringer med medlemsstaternes og agenturerne
2021
og
EU-institutionernes,
RIA-
frem
agenturernes og -organernes og de
juridiske faglige organisationers
anvendelse af innovative teknologier
inden for retsvæsenet. Med henblik
herpå vil Kommissionen afholde
kvartalsvise webinarer for eksperter,
som er tilrettelagt efter emne.
Undersøge, hvordan man kan øge Kommissionen/medlemsstaterne
2021
og
tilgængeligheden
af
relevante
frem
maskinlæsbare data udarbejdet af
retsvæsenet med henblik på at
etablere
pålidelige
maskinlæringsløsninger inden for
kunstig intelligens til brug for
interesserede parter, såsom retlige
myndigheder
og
retsvæsenets
aktører, herunder den private sektor.
Af hvem?
48
49
Hvad angår kvaliteten af oplæringsdataene betyder det, at dataene skal være relevante, nøjagtige og
repræsentative i forhold til formålet med og konteksten for den påtænkte anvendelse.
KOM(2020) 713.
13
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0015.png
3.4. Bedre IT-værktøjer for at give adgang til oplysninger gennem sammenkobling af
registre
For at borgerne kan udøve deres rettigheder og få fuld adgang til domstolsprøvelse, har de
brug for adgang til oplysninger. De kan allerede benytte offentlige informationsværktøjer
såsom EUR-Lex
50
, der giver adgang til juridiske oplysninger, og den europæiske e-justice-
portal
51
, der giver adgang til retsinformation, men de har brug for bedre og mere effektive
måder at få adgang til personlige oplysninger og dokumenter på. I denne sammenhæng er det
også vigtigt at sikre tilgængelighed for personer med handicap. Virksomhederne har brug for
digitale værktøjer til at få adgang til oplysninger, interagere med nationale myndigheder og få
effektiv adgang til domstolsprøvelse. Digital adgang til domstolene kan lette driften, mindske
omkostningerne og den lovgivningsmæssige byrde samt forbedre adgangen til det indre
marked for alle virksomheder, og navnlig SMV'er. Retsvæsenets aktører skal være i stand til
at give deres kunder den bedst mulige støtte, navnlig ved at kommunikere med domstolene
og fremsende dokumenter på en sikker og effektiv måde. Det er vigtigt, at nationale og
europæiske myndigheder har passende redskaber til at kommunikere sikkert på tværs af
grænser og udveksle bevismateriale og dokumenter. EU's agenturer for retlige og indre
anliggender har brug for effektive midler til at støtte nationale myndigheder og samarbejde
effektivt indbyrdes.
I det seneste årti har Kommissionen og medlemsstaterne sideløbende med deres arbejde med
e-forvaltning
52
gennemført en række initiativer, som har givet positive resultater med hensyn
til digitalisering af retsvæsenet
53
. Borgere, offentlige myndigheder og virksomheder nyder
allerede godt af digitale værktøjer, der forbedrer gennemsigtigheden, letter adgangen til
bevismateriale i straffesager og mindsker forsinkelser og unødvendige administrative
omkostninger. F.eks. er e-justice-portalen den vigtigste EU-kilde til juridisk og praktisk
information på retsområdet for den brede offentlighed. Den giver også adgang til
sammenkoblede registre, bl.a. gennem registersammenkoblingssystemet (BRIS)
54
, som
samler medlemsstaternes og EØS-landenes selskabsregistre, giver offentlig adgang til
oplysninger om mere end 20 millioner selskaber med begrænset ansvar i hele Europa og gør
det muligt for selskabsregistre at udveksle oplysninger om grænseoverskridende sager.
Fra registre over retspraksis til selskabsoplysninger driver medlemsstaterne allerede en række
registre og databaser, der indeholder oplysninger af offentlig eller særlig interesse. Disse
registre og databaser er en hjælp for enkeltpersoner og virksomheder og er ofte af afgørende
50
51
52
53
54
https://eur-lex.europa.eu/.
https://e-justice.europa.eu/.
E-forvaltning tager fat på den overordnede proces med den digitale omstilling af de offentlige forvaltninger,
men der er også behov sektormæssigt fokus. E-justice har fokus på digitalisering af retssystemerne,
samspillet mellem de retlige og andre kompetente myndigheder samt de offentlige tjenester, som har
relevans for retssager. Yderligere oplysninger om Kommissionens arbejde vedrørende e-forvaltning kan
findes her:
https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/egovernment_en.
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/egovernment-action-plan.
I fortsættelse af gennemførelsen af flere på hinanden følgende e-justice-strategier og -handlingsplaner (i
øjeblikket 2019-2023-strategien om e-justice (Rådet 2019/C 96/04) og handlingsplanen for e-justice i
Europa 2019-2023 (2019/C 96/05)).
Oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/17/EU af 13. juni 2012 om ændring af Rådets
direktiv 89/666/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF og 2009/101/EF for så vidt
angår sammenkobling af centrale registre og handels- og selskabsregistre (EUT L 156 af 16.6.2012, s. 1),
som nu er kodificeret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse
aspekter af selskabsretten (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).
14
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0016.png
betydning for retsvæsenets aktører. Mange af disse registre er allerede flyttet online, og i
nogle tilfælde er der etableret eller er ved at blive etableret sammenkoblinger i hele EU.
Medlemsstaterne har siden april 2012
55
udvekslet strafferegisteroplysninger ved hjælp af
software til referenceimplementering, som Kommissionen har stillet til rådighed
56
. Denne
tilgang blev styrket i april 2019 med vedtagelsen af en forordning
57
om oprettelse af et
centralt system til identificering af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om
straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN)
58
. På
samme måde er udvekslingen af oplysninger mellem myndigheder og adgangen til
flersprogede oplysninger blevet lettet gennem sammenkoblingssystemet for selskabsregistre
(BRIS), som giver adgang til mere end 20 mio. EU-selskaber med begrænset ansvar, og
sammenkoblingssystemet for insolvensregistre (IRI)
59
. Direktiverne (EU) 2019/1151
60
og
2019/2121
61
indfører nye krav til digitalisering af selskabsregistre og levering af oplysninger
mellem selskabsregistre og offentligheden via BRIS
62
. Sammenkoblingen af
ejendomsregistre (LRI) er ved at blive afprøvet af et lille antal medlemsstater, men for at
udnytte det fulde potentiale bør sammenkoblingen udvides til at omfatte hele EU. I henhold
til direktiv (EU) 2015/849
63
skal medlemsstaterne sammenkoble deres nationale registre over
reelt ejerskab. Sammenkoblingssystemet for registre over reelt ejerskab (BORIS) vil fungere
som en central søgetjeneste for alle relaterede oplysninger. Dette vil øge gennemsigtigheden
af reelt ejerskab med henblik på bedre forebyggelse af anvendelsen af det finansielle system
til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
55
56
57
58
59
60
61
62
63
På grundlag af Rådets rammeafgørelse 2009/315/JHA (EUT L 93 af 7.4.2009, s. 23) og Rådets afgørelse
2009/316/JHA (EUT L 93 af 7.4.2009, s. 33).
Den anden gennemførelsesrapport om ECRIS vil snart blive vedtaget.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816 af 17. april 2019 om oprettelse af et centralt
system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt
over tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN) for at supplere det europæiske
informationssystem vedrørende strafferegistre, og om ændring af forordning (EU) 2018/1726 (EUT L 135 af
22.5.2019, s. 1).
ECRIS-TCN-systemet er nu ved at blive udviklet af eu-LISA.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (EUT
L 141 af 5.6.2015, s. 19-72).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1151 af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU)
2017/1132 for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret (EUT L 186 af
11.7.2019, s. 80-104) .
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2121 af 27. november 2019 om ændring af direktiv (EU)
2017/1132 for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger (EUT L 321 af
12.12.2019, s. 1-44).
Direktiv (EU) 2019/1151 muliggør og styrker brugen af digitale værktøjer og processer i det indre marked.
Dette direktiv gør det muligt at oprette et selskab og registrere en filial fuldt ud online samt fuldt ud online at
indgive
de
selskabsdokumenter,
som
selskabsregistrene
kræver.
Direktivet
giver
registersammenkoblingssystemet (BRIS) nye funktioner, herunder ny udveksling af oplysninger mellem
EU's selskabsregistre, i) om diskvalificerede direktører, ii) grænseoverskridende filialer og om ændringer af
selskabsoplysninger og iii) nye sæt af selskabsdata, der er gratis tilgængelige via søgegrænsefladen på e-
justice-portalen. Direktiv (EU) 2019/2121 styrker yderligere BRIS med ny udveksling af oplysninger
mellem EU's selskabsregistre og nye offentlige oplysninger om grænseoverskridende omdannelser, fusioner
og opdelinger.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger
mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73-
117).).
15
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0017.png
Adgang til national retspraksis i maskinlæsbar form er også en forudsætning for bl.a. større
gennemsigtighed, ensartet anvendelse af EU-retten og opbygning af interoperable IT-
systemer. Den europæiske retspraksisidentifikator (ECLI)
64
, en ensartet identifikator, der
anvender det samme genkendelige format for alle domstole i medlemsstaterne og EU, er
blevet udviklet for at lette en nøjagtig henvisning til retsafgørelser. Kommissionen vil
overveje, hvordan man kan fremme brugen af ECLI og eventuelt gøre den obligatorisk.
Medlemsstaterne bør prioritere oprettelsen af elektroniske registre og databaser. Elektroniske
databaser er lette at foretage opslag i, de minimerer tid og omkostninger for brugerne og er
modstandsdygtige over for kriser såsom covid-19. Digitalisering af databaser og registre er en
forudsætning for deres sammenkobling på EU-plan til gavn for grænseoverskridende brugere
og for at støtte det indre marked. Forordningen om den fælles digitale portal
65
kræver en
fuldstændig digitalisering af brugergrænsefladen for visse vigtige livsbegivenheder og
procedurer for grænseoverskridende brugere. Sammenkoblinger mindsker også risikoen for
svig ved at lette målrettet forskning i forskellige lande på samme tid.
Digitaliseringen af registre og databaser er også en vigtig katalysator for at opnå overholdelse
af "engangsprincippet" og oprettelsen af fælles europæiske retlige dataområder i
overensstemmelse med
den europæiske strategi for datakommunikation.
Endvidere bør medlemsstaterne, når det er muligt, gøre brug af videokonferencer. Brugen af
videokonferencer i retssager, hvor det er tilladt ved lov, reducerer i væsentlig grad behovet
for besværlige og omkostningskrævende rejser og kan lette sagsbehandlingen. Mange
videokonferenceløsninger anvendes allerede på nationalt plan, men handlingsplanen for - e-
justice 2019-2023
66
nævner brugen af videokonferencer i grænseoverskridende retssager som
en prioritet. Dette vil imidlertid indebære, at der udvikles nationale systemer i tæt
koordinering på EU-plan for at sikre gensidig tillid, interoperabilitet og sikkerhed.
Medlemsstaterne bør derfor regelmæssigt udveksle oplysninger om igangværende arbejde på
dette område og god praksis. Anvendelsen af videokonferencer bør ikke krænke retten til en
retfærdig rettergang og retten til et forsvar, såsom retten til at være til stede under retssagen,
kommunikere fortroligt med advokaten, stille spørgsmål til vidner og bestride bevismateriale.
Foreslåede tiltag
Af hvem?
Medlemsstaternes fulde deltagelse i Medlemsstaterne
det
sammenkoblingssystem
for
insolvensregistre, der kræves i
henhold
til
forordning
(EU)
2015/848.
Opgradering af BRIS til støtte for de Kommissionen/medlemsstaterne
nye funktioner, der kræves i henhold
til direktiv (EU) 2019/1151.
Inden hvornår?
30. juni 2021
Første
sæt
ændringer:
1. august 2021
Andet
sæt
ændringer:
1.
august 2023
64
65
66
Rådets konklusioner om den europæiske retspraksisidentifikator (ECLI) og et minimumssæt af ensartede
metadata for retspraksis (EUT C 360 af 24.10.2019, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 af 2. oktober 2018 om oprettelse af en fælles
digital portal, der giver adgang til oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester, og om
ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 1-38).
Handlingsplan for europæisk e-justice 2019-2023 (EUT C 96 af 13.3.2019, s. 9).
16
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0018.png
Opgradering af BRIS til støtte for de Kommissionen/medlemsstaterne 31.
januar
nye funktioner, der kræves i henhold
2023
til direktiv (EU) 2019/2121.
Medlemsstaternes fulde deltagelse i Kommissionen/medlemsstaterne 2024.
sammenkobling af ejendomsregistre.
Tilskynde medlemsstaterne til at medlemsstater
1. kvartal 2021 og
udvikle videokonferencefaciliteter i
frem
overensstemmelse med national
lovgivning i tæt samarbejde med
hinanden og, hvor det er muligt,
anvende
EU-midler
i
denne
henseende.
3.5. IT-værktøjer til sikkert grænseoverskridende samarbejde på det civil-, handels-
og strafferetlige område
E-CODEX gøres til en guldstandard
grænseoverskridende retssager
for
sikker
digital
kommunikation
i
e-CODEX er det vigtigste redskab til at etablere et interoperabelt, sikkert og decentraliseret
kommunikationsnetværk mellem nationale IT-systemer i grænseoverskridende civil- og
strafferetlige sager
67
. Det er en softwarepakke, der muliggør forbindelse mellem nationale
systemer, så brugere såsom retslige myndigheder, retsvæsenets aktører og medlemmer af
offentligheden kan sende og modtage dokumenter, retlige former, bevismateriale og andre
oplysninger på en hurtig og sikker måde. e-CODEX anvendes allerede af det digitale system
for elektronisk udveksling af bevismateriale (eEDES) og visse pilotprojekter
68
. e-CODEX
skal også understøtte det decentraliserede IT-system, der skal oprettes i forbindelse med den
nye forordning om forkyndelse af dokumenter og bevisoptagelse.
På nuværende tidspunkt forvalter et konsortium af medlemsstater og andre organisationer
69
e-
CODEX. For at sikre dets langsigtede bæredygtighed har Kommissionen vedtaget et forslag
70
om at overdrage videreudviklingen og vedligeholdelsen af e-CODEX til EU's Agentur for
den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed
og Retfærdighed (eu-LISA)
71
. Det er vigtigt, at denne lovgivning er klar til eu-LISA's
67
68
69
70
71
e-CODEX er blevet udviklet og vedligeholdt med finansiel støtte fra EU.
e-EDES (til udveksling af europæiske efterforskningskendelser og anmodninger om gensidig retshjælp i
straffesager), frivillig digital udveksling af krav i henhold til den europæiske betalingspåkravsprocedure og
småkravsproceduren, iSupport (et elektronisk sagsforvaltningssystem og et sikkert kommunikationssystem
til grænseoverskridende inddrivelse af underholdsbidrag).
Østrig, Belgien, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland,
Italien, Jersey, Letland, Litauen, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Tyrkiet,
Det Forenede Kongerige, Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union og Rådet for notarer i Den
Europæiske Union.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et edb-system til kommunikation af
grænseoverskridende civil- og strafferetlige sager (e-CODEX-systemet) og om ændring af forordning (EU)
2018/1726 (COM(2020) 712).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske
Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed,
17
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0019.png
planlagte overtagelse af e-CODEX fra den 1. juli 2023, og Kommissionen vil derfor arbejde
tæt sammen med medlovgiverne om at følge op på forslaget. Desuden vil EU's kommende
cybersikkerhedsstrategi udgøre en tværgående ramme ledsaget af lovgivningsforslag med
henblik på yderligere at forbedre sikkerheden i net- og informationssystemer.
Udvidelse af anvendelsesområdet for eEDES
Det digitale system til udveksling af elektronisk bevismateriale (eEDES)
er et IT-værktøj,
hvor medlemsstaternes myndigheder på sikker vis kan udveksle europæiske
efterforskningskendelser, anmodninger om gensidig retshjælp og tilhørende bevismateriale i
digitalt format. På nuværende tidspunkt sender myndighederne anmodninger og modtager
dokumentation ved hjælp af (langsomme) postmetoder eller elektroniske metoder, som ikke
altid garanterer det nødvendige sikkerhedsniveau. På denne baggrund og grundet det
voksende behov for hurtigt at sikre elektronisk bevismateriale i grænseoverskridende
strafferetlige efterforskninger opfordrede medlemsstaterne til oprettelse af en sikker
platform
72
. eEDES har til formål direkte at forbedre effektiviteten og hurtigheden af de
eksisterende samarbejdsprocedurer og samtidig garantere sikkerheden i forbindelse med
udveksling og gøre det muligt at kontrollere de overførte dokumenters ægthed og integritet.
eEDES er også udformet til at være kompatibelt med nationale sagsforvaltningssystemer.
Alle medlemsstater bør hurtigt tilslutte sig eEDES for at skabe reel EU-merværdi.
eEDES bør udvikles yderligere. Systemet bør navnlig udvides for at muliggøre sikker
kommunikation mellem kompetente myndigheder og relevante tjenesteudbydere inden for
rammerne af den nye forordning om elektronisk bevismateriale
73
, når den vedtages, og
mellem medlemsstaternes myndigheder og de relevante RIA-agenturer. De tekniske
komponenter, der er udviklet til eEDES, kan fremover udvikle sig til genanvendelige
værktøjer til digitalisering af grænseoverskridende civil, handels- og strafferetlige EU-
retsakter i EU. I den forbindelse vil det fremtidige anvendelsesområde for eEDES blive
fastlagt i lovgivningsforslaget om digitalisering af procedurerne for retligt samarbejde.
Foreslået tiltag
Af hvem?
Støtte medlemsstaterne ved at udvikle og Kommissionen
udvide fælles værktøjer til digitalisering af
det grænseoverskridende samarbejde på det
civil-, handelsretlige og strafferetlige område
(baseret på arbejdet med eEDES).
Inden hvornår?
2024.
3.6. Digital strafferet
72
73
Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse
2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99 99).
Rådets konklusioner om styrkelse af strafferet i cyberspace af (9. juni 2016.);
https://www.consilium.europa.eu/media/24300/cyberspace-en.pdf.
Europa-Kommissionen foreslog forordningen om elektronisk bevismateriale i april 2018 (COM (2018)225
final 2018/0108 (COD)). Rådet nåede frem til en generel indstilling til forordningen på RIA-Rådets samling
den 7. december 2018. Forslaget til en forordning er opført på listen over prioriterede endnu ikke vedtagne
forslag i Kommissionens arbejdsprogram for 2021.
18
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0020.png
Moderniseringen af digitale værktøjer til retligt samarbejde og informationsudveksling i
forbindelse med strafferetlige efterforskninger og straffesager i hele EU er afgørende i lyset
af de skiftende sikkerhedstrusler og tempoet i den teknologiske udvikling. RIA-agenturer og -
organer såsom EPPO, Eurojust og Europol skal være tilstrækkeligt udstyret til at udføre deres
opgaver, samarbejde med hinanden og medlemsstaternes myndigheder og sikre koordinering
i straffesager.
Følgende foranstaltninger er blevet udpeget som de mest presserende på det strafferetlige
område:
Der er bred enighed
74
om behovet for at modernisere
Eurojusts
sagsforvaltningssystem (CMS).
Dette vil skulle støttes finansielt. Kommissionen vil
søge at støtte Eurojust i dette arbejde, herunder gennem programmet for et digitalt
Europa
75
.
"Hit/intet hit"-forbindelser
76
mellem Eurojust, Europol og EPPO's
sagsforvaltningssystemer vil sikre, at de til enhver tid er bekendt med eventuelle
forbindelser mellem efterforskninger eller retsforfølgninger, som de arbejder på, i
overensstemmelse med deres respektive mandater. Disse sammenkoblinger, som vil
gøre det muligt for disse organisationer at se, om der er et "hit" mellem de
oplysninger, de ligger inde med, og oplysninger fra andre EU-agenturer og -organer,
er allerede planlagt i de fleste af de respektive retsakter om oprettelse af disse
organisationer
—
det vigtige er nu at sikre, at disse sammenkoblinger fungerer som
tilsigtet i lovgivningen. Desuden er der i øjeblikket ingen bestemmelser om hit/no-hit-
forbindelser mellem EPPO og Europol. Europols retlige rammer bør derfor ændres i
overensstemmelse hermed. Kommissionen vil behandle dette som led i sit forslag om
at styrke Europols mandat, som vil blive forelagt i december 2020.
Rådets afgørelse om udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende
terrorhandlinger
77
og Eurojusts register over terrorismebekæmpelse
bør forbedres.
Rådets afgørelse er et af de få instrumenter, der kræver, at medlemsstaterne udveksler
oplysninger om deres terrorbekæmpelsessager med Europol og Eurojust, og er som sådan en
hjørnesten i disse agenturers arbejde med at hjælpe medlemsstaterne med at bekæmpe
terrorisme. For at maksimere fordelene skal alle aktører blive enige om, hvilke oplysninger
der skal gives, og på hvilket stadie i proceduren. Samtidig skal databeskyttelse og
datasikkerhed sikres i overensstemmelse med retshåndhævelsesdirektivet
78
, og Eurojusts
74
75
76
77
78
Efter drøftelser om begrebet "digital strafferet" på RIA-Rådets samling i december 2018 indledte
Kommissionen arbejdet med en undersøgelse i tæt samarbejde med Eurojust. Den efterfølgende rapport (14.
september 2020) præsenterer en lang række udfordringer, der især berører strafferetssystemerne. I
overensstemmelse med konklusionerne foreslår Kommissionen de konkrete tiltag, der er skitseret nedenfor.
KOM(2018) 434 endelig.
Et "hit/intet hit" er en minimal datatilgang, der videregiver en begrænset mængde viden og
personoplysninger. Det giver den anmodende part mulighed for at kontrollere, om der findes relevante
oplysninger om en fysisk person, en anden enhed eller en sag i en modparts IT-system(er), uden at det er
nødvendigt, at sidstnævnte videregiver oplysninger ud over "ja, der er match mellem data" eller "nej, der er
ikke match i vores fortegnelser".
Rådets afgørelse 2005/671/RIA af 20. september 2005 om udveksling af oplysninger og samarbejde
vedrørende terrorhandlinger (EUT L 253 af 29.9.2005, s. 22).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,
efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri
19
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0021.png
terrorbekæmpelsesregister skal integreres sikkert inden for dets retlige og tekniske rammer.
Med henblik herpå vil Kommissionen fremlægge et lovgivningsforslag om udveksling af
oplysninger om grænseoverskridende digitale terrorsager og identificere mulige yderligere
forbedringer af Eurojusts rammer for databehandling.
Det er almindeligt anerkendt, at oprettelsen af et fælles efterforskningshold er et af de mest
effektive skridt i gennemførelsen af en grænseoverskridende efterforskning. De fælles
efterforskningshold samler efterforskere og anklagere fra medlemsstaterne og tredjelande, om
nødvendigt med støtte fra Europol og Eurojust. Deres effektivitet kan forbedres yderligere
ved hjælp af et specifikt IT-miljø, der er skræddersyet til deres behov. Dette vil gøre
samarbejdet lettere og hurtigere, så de fælles efterforskningshold kan oprettes og fungere
mere effektivt, f.eks. gennem lagrings- og udvekslingsværktøjer til kommunikation og
dokumenter/bevismateriale. Kommissionen agter at fremlægge et lovgivningsforslag til en
forordning om en
platform for samarbejde om fælles efterforskningshold.
Grænseoverskridende digitale udvekslinger bør også tilpasses for at sikre
udveksling af store
filer.
Retsvæsenets aktører skal kunne
identificere og sammenkæde sager.
Både de
retshåndhævende og de retlige myndigheder skal kunne finde ud af, om en given person
allerede efterforskes eller retsforfølges i en anden medlemsstat. Hvad angår udveksling af
store filer (se ovenfor), er der i undersøgelsen om grænseoverskridende digital strafferet
foreslået centraliserede og decentraliserede muligheder for at håndtere dette spørgsmål, som
bygger på delvise løsninger, der allerede er tilgængelige. Ethvert tiltag i denne henseende
skal gennemføres i fuld overensstemmelse med de gældende regler om beskyttelse af
personoplysninger.
Inden
hvornår?
Oprettelse af et nyt sagsforvaltningssystem for Kommissionen/Eurojust. kvartal 2021 og
Eurojust under programmet "Et digitalt Europa"
derefter
Oprettelse af en teknisk taskforce, der samler Kommissionen,
1. kvartal 2021
Kommissionen og RIA-aktører for at støtte Eurojust,
Europol,
gennemførelsen af "hit/no hit"-mekanismer EPPO, OLAF
mellem relevante agenturer.
Medtagelse af en bestemmelse om "hit/intet Kommissionen
4. kvartal 2020
hit"-sammenkobling mellem EPPO og Europol i
Europols retlige ramme (skal bekræftes).
Lovgivningsforslag om udvekslinger om Kommissionen
4. kvartal 2021
grænseoverskridende digitale terrorsager (se
Kommissionens arbejdsprogram for 2021).
Lovgivningsforslag til forordning om en Kommissionen
4. kvartal 2021
platform
for
samarbejde
om
fælles
efterforskningshold
(se
Kommissionens
arbejdsprogram for 2021).
Plan for deling af store filer og oprettelse af en Kommissionen
2021.
grænseoverskridende
mekanisme
til
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119
af 4.5.2016, s. 89).
Foreslået tiltag
Af hvem?
20
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0022.png
domstolskontrol af sager.
3.7. Mit e-justice-området
I en række medlemsstater har enkeltpersoner allerede elektronisk adgang til forskellige
tjenester, der tilbydes af retsvæsenet og offentlige myndigheder, f.eks. levering af bekræftede
kopier (af en ren straffeattest til brug ved jobsøgning, erklæring om civilstand, fødselsattest
eller testamente).
Sådanne tjenester sparer tid, kan tilgås hvor som helst
79
og er tilgængelige selv i udfordrende
situationer såsom covid-19-pandemien. Enkeltpersoner og virksomheder er imidlertid ofte
ikke fuldt ud klar over tjenesternes eksistens. På trods af offentlige organers forpligtelse til at
gøre deres websteder og indhold tilgængelige for personer med handicap er realiteten, at
mange personer med handicap stadig møder hindringer for deres anvendelse. Kommissionen
mener derfor, at der bør oprettes et "Mit e-justice-område" som et kontaktpunkt med links til
tilgængelige nationale tjenester. Dette område bør være en del af e-justice-portalen og
forvaltes i tæt samarbejde med alle medlemsstater. Værktøjet vil kun finde anvendelse på
retlige dokumenter, som en person eller dennes retlige repræsentant har ret til at rådføre sig
med og/eller få adgang til. Det bør ikke give adgang til alle retlige dokumenter vedrørende en
person, navnlig dokumenter i straffesager, hvor der skal findes en balance mellem
fortroligheden af efterforskningen, den mistænktes/tiltaltes ret til information og ofrets ret til
information og beskyttelse, og hvor der gælder specifikke bestemmelser i EU-retten
80
.
Som et første skridt kunne der offentliggøres en omfattende samling af links på e-justice-
portalen for at lette adgangen til tilgængelige nationale elektroniske tjenester, der leveres af
retsvæsenet og de relevante offentlige forvaltninger. Man kunne så overveje at koble
værktøjet tættere sammen med de nationale systemer, således at enkeltpersoner og
virksomheder kan fremsætte anmodninger og modtage dokumenter direkte fra e-justice-
portalen. Dette vil sikre en ensartet brugeroplevelse på alle EU's officielle sprog, mens de
nationale systemer ofte er begrænset til det eller de nationale sprog. Målet ville ikke være at
erstatte eksisterende eller fremtidige nationale systemer.
"Mit e-justice-området" bør også lette adgangen til domstolene i EU's grænseoverskridende
procedurer, navnlig med hensyn til europæiske småkrav
81
og europæiske betalingspåkrav
82
. I
den forbindelse vil det give enkeltpersoner, virksomheder og deres retlige repræsentanter et
adgangspunkt på EU-plan, hvorfra de kan indgive krav elektronisk og kommunikere
problemfrit med de nationale kompetente myndigheder. Dette vil kunne bidrage til at fjerne
praktiske hindringer for brugervenlighed og hastighed i forbindelse med anvendelsen af de
79
80
81
82
Med forbehold for et passende sikkerhedsniveau, f.eks. anvendelse af elektronisk identifikation og tilladelse.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under
straffesager (EUT L 142 af 1.6.2020, s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af
25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og
beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk
småkravsprocedure (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en
europæisk betalingspåkravsprocedure (EUT L 399 af 30.12.2006, s. 1).
21
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0023.png
relevante instrumenter. i øjeblikket sendes krav normalt pr. post, hvilket indebærer risiko og
forsinkelser.
Foreslået tiltag
Inden
hvornår?
Oprette en samling af links til nationale Kommissionen/medlemsstaterne 2023
elektroniske tjenester, der leveres af
retsvæsenet og offentlige forvaltninger,
på e-justice-portalen.
Oprette et adgangspunkt på EU-plan, der Kommissionen/medlemsstaterne 2024.
gør det muligt for enkeltpersoner og
virksomheder at indgive europæiske
småkrav
og
betalingspåkrav
og
kommunikere elektronisk med de
kompetente nationale myndigheder.
3.8.
Samarbejds-, koordinerings- og overvågningsværktøjer
Af hvem?
Situationen med hensyn til digitalisering af retssystemerne afspejles allerede regelmæssigt i
forskellige overvågningsrammer, såsom EU's resultattavle for retsområdet, rapporten om
retsstatssituationen og det europæiske semester. Da en række IT-værktøjer vil blive
videreudviklet, er det vigtigt også at sikre sammenhæng mellem de forskellige instrumenter
og at fremme et tæt samarbejde med EU's medlemsstater og EU's RIA-agenturer samt
yderligere koordinering mellem medlemsstaterne. Kommissionen vil derfor fortsat overvåge
udviklingen inden for digitalisering af retssystemerne og fremme samarbejdet gennem nye
initiativer og sikre, at der regelmæssigt gøres status.
EU's resultattavle for retsområdet
EU's resultattavle for retsområdet indeholder allerede sammenlignelige data om forskellige
aspekter af digitaliseringen af de nationale retssystemer, såsom tilgængeligheden og
anvendelsen af IKT. Fra 2021 har Kommissionen til hensigt at medtage yderligere data om
digitalisering i medlemsstaterne. Dette bør give mulighed for en mere dybdegående
overvågning af områder med fremskridt og udfordringer.
Udveksling af oplysninger om nationale digitaliseringsinitiativer
Kommissionen vil fremsætte forslag til medlemsstaterne om oprettelse af et særligt afsnit på
e-justice-portalen om nationale initiativer vedrørende digitalisering af retsvæsenet. Dette vil
give et samlet overblik over projekterne og dermed tilskynde til konvergens.
Ministerforum for digitalt retsvæsen og regelmæssig statusopgørelse
Den digitale omstilling er i gang og omfatter samarbejde med partnere på både nationalt plan
og EU-plan. En koordineret tilgang til støtte til digitalisering og fortsat samarbejde med alle
partnere er afgørende, og der er behov for en stærk politisk fremdrift.
For at fastholde fremdriften vil Kommissionen i 2021 arrangere et online-ministerforum for
digitalt retsvæsen med deltagelse af EU-institutionerne og de vigtigste interessenter på højt
plan. På længere sigt vil den overveje yderligere former for samarbejde og koordinering om
22
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0024.png
digitalisering af retsvæsenet, da løsningerne skal fungere i praksis for alle berørte parter.
Nationale spørgsmål og EU-spørgsmål, der kræver koordinering, omfatter den igangværende
udvikling, planlagte aktiviteter, finansieringsmuligheder på nationalt plan og EU-plan samt
fremsyn vedrørende fremtidige teknologier. Regelmæssige udvekslinger vil fremme
forståelse og udveksling af god praksis og gøre det muligt at overvåge de tiltag, der træffes,
herunder dem, der foreslås i denne meddelelse.
Foreslåede tiltag
Forbedre overvågningen af fremskridtene
med digitalisering på nationalt plan
gennem EU's resultattavle for retlige
anliggender.
Samle oplysninger på e-justice-portalen
om nationale initiativer vedrørende
digitalisering af retsvæsenet.
Afholde et ministerforum om digitalt
retsvæsen.
Regelmæssig status over fremskridtene
med digitaliseringen af retsvæsenet.
Af hvem?
Kommissionen
Inden
hvornår?
2021 og frem
Kommissionen/medlemsstaterne 1.
kvartal
2021 og frem
Kommissionen,
medlemsstaterne, interessenter
Kommissionen,
medlemsstaterne, interessenter
2021
2021 og frem
3.9. Digitalisering af retsvæsenet
—
klar til fremtiden
Digital teknologi er under konstant udvikling. Der opstår konstant nye tilgange og løsninger
til forvaltning, sikring og udveksling af oplysninger. Denne udvikling påvirker også
digitaliseringen af retsvæsenet. Uden et klart og ajourført syn på den retning, udviklingen
bevæger sig i, risikerer investeringer i digitale retssystemer at være ineffektive og ikke at give
den bedste værdi for pengene. Desuden medfører fremkomsten af ny teknologi, at der er
behov for en løbende vurdering af dens virkninger, navnlig med hensyn til grundlæggende
rettigheder og databeskyttelse, som det fremgår af udviklingen inden for kunstig intelligens.
Alle, der arbejder med digitalisering af retsvæsenet, skal holde sig ajour med udviklingen.
Alle aktører bør have adgang til regelmæssigt ajourførte oplysninger for at kunne vurdere
dem ud fra et juridisk, teknisk og budgetmæssigt synspunkt, inden de træffer beslutninger om
investeringer og sikkerhedsforanstaltninger. Dertil kommer, at den betydelige
forskningskapacitet på både medlemsstats- og EU-plan kan bruges til at undersøge aspekter
af teknologi, der er vigtige for samfundet som helhed, men som stadig er underudviklede,
fordi de er af mindre kommerciel interesse.
Igangværende forsknings- og fremsynsaktiviteter, der udføres af forskellige enheder, f.eks.
Kommissionens Fælles Forskningscenter, kunne være mere målrettede, og aktiviteterne
kunne koordineres bedre for at sikre, at alle aspekter af digitaliseringen af retsvæsenet får den
opmærksomhed, de fortjener. Der bør søges synergier med arbejdet med innovation og
fremsyn inden for rammerne af EU's innovationsknudepunkt for intern sikkerhed, som i
øjeblikket er ved at blive oprettet.
Som det er tilfældet med mange andre politikker, er der desuden behov for samarbejde ikke
blot på europæisk plan, men også med vores partnere på internationalt plan for at gøre bedst
mulig brug af digitaliseringen med henblik på et mere sikkert og effektivt retsvæsen.
Kriminelle udnytter også fordelene ved digitalisering, det være sig ved at begå
23
 kom (2020) 0710 (forslag) - MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union En værktøjskasse fuld af muligheder
2306203_0025.png
onlinekriminalitet eller ved at anvende digitale værktøjer til at udføre kriminelle aktiviteter.
De har været hurtige til at udnytte nye muligheder, som covid-19-krisen har skabt. Det er
derfor af afgørende betydning, at retlige og retshåndhævende myndigheder på europæisk plan
og inden for rammerne af det internationale samarbejde udstyres med passende værktøjer til
at få adgang til relevant elektronisk bevismateriale, der er nødvendigt for effektivt at
efterforske og retsforfølge sådanne forbrydelser. Pakken om elektronisk bevismateriale
83
vil
give de nationale retshåndhævende og retlige myndigheder europæiske editions- og
sikringskendelser med henblik på at indhente digitalt bevismateriale fra tjenesteudbydere til
strafferetlig efterforskning, uanset hvor udbyderen er etableret eller hvor oplysningerne
opbevares. Det er vigtigt, at medlovgiverne hurtigt går videre med Kommissionens forslag.
Desuden skal de igangværende forhandlinger med vores internationale partnere
—
både med
USA og inden for rammerne af forhandlingerne om en anden tillægsprotokol til Europarådets
Budapestkonvention om IT-kriminalitet
—
afsluttes.
Inden
hvornår?
Udvikle et program for overvågning, Kommissionen/medlemsstaterne 2.
kvartal
analyse og fremsyn vedrørende digital
2021
teknologi med relevans for retlige
anliggender sammen med Det Fælles
Forskningscenter.
Oprette en mekanisme på e-justice- Kommissionen/medlemsstaterne 2.
kvartal
portalen til regelmæssig rapportering,
2021
analyse, feedback og udveksling af god
praksis om IT med relevans for retlige
anliggender.
Foreslået tiltag
Af hvem?
4. K
ONKLUSIONER
Selv om indsatsen i EU allerede har givet resultater, viser dataene, at der er behov for et
temposkift for at udnytte det fulde potentiale af moderne digitale værktøjer under fuld
overholdelse af de grundlæggende rettigheder.
Covid-19-krisen har blotlagt udfordringer og risici med hensyn til retssystemernes effektive
funktion under ekstraordinære omstændigheder og har understreget behovet for at styrke
retssystemets modstandsdygtighed i hele EU. På den anden side har krisen også udløst et
betydeligt skift i retning af indførelse af digitale teknologier i vores samfund. På grundlag af
dette skift er det vigtigt at give ny fremdrift til skabelsen af en overordnet tilgang til
digitalisering af retsvæsenet i EU, der udnytter alle muligheder, samtidig med at der sikres
passende garantier.
83
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om
elektronisk bevismateriale i straffesager COM/2018/225 final
—
2018/0108 (COD). Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om harmoniserede regler for udpegelse af retlige repræsentanter med henblik på
indsamling af bevismateriale i straffesager COM/2018/226 final
—
2018/0107 (COD)
24