kom (2020) 0712 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om et IT-system til grænseoverskridende kommunikation i civil- og strafferetlige sager (e-CODEX), og om ændring af forordning (EU) 2018/1726

Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0712
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 2.12.2020

COM(2020) 712 final

2020/0345 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om et IT-system til grænseoverskridende kommunikation i civil- og strafferetlige sager

(e-CODEX), og om ændring af forordning (EU) 2018/1726

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2020) 408 final} - {SWD(2020) 541 final} - {SWD(2020) 542 final}

kom (2020) 0712 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om et IT-system til grænseoverskridende kommunikation i civil- og strafferetlige sager (e-CODEX), og om ændring af forordning (EU) 2018/1726

BEGRUNDELSE

•

BAGGRUND FOR FORSLAGET

Begrundelse og formål

Sikring af effektiv adgang til domstolene for borgere og virksomheder og lettelse af det retlige

samarbejde mellem medlemsstaterne er blandt de vigtigste mål for EU's område med frihed,

sikkerhed og retfærdighed, der er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

I løbet af de sidste ti år har EU gjort en betydelig indsats for at koordinere og harmonisere

grænseoverskridende retssager med henblik på et tættere samarbejde på det civil- og strafferetlige

område. Der er vedtaget en lang række EU-retsakter for at lette samordningen af nationale regler

om i) international kompetence, ii) anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og kendelser, iii)

grænseoverskridende forkyndelse af retslige dokumenter og iv) bevisoptagelse. Der er også

vedtaget en lang række EU-retsakter med henblik på at etablere retslige procedurer på EU-plan

såsom den europæiske betalingspåkravsprocedure

, den europæiske småkravsprocedure

, den

europæiske kontosikringskendelse

osv. Effektiv gennemførelse af disse foranstaltninger er en

prioritet for Unionen. I denne forbindelse er udviklingen inden for e-justice medvirkende til at sikre

vellykkede grænseoverskridende retssager med det formål at forbedre den måde, medlemsstaternes

retssystemer fungerer på, og bidrage til at strømline procedurerne, reducere omkostningerne og øge

tilgængeligheden.

IT-værktøjer er af afgørende betydning for at sikre effektive kommunikationsmidler mellem parter

og domstole samt mellem myndigheder i forskellige medlemsstater. Kommissionen har derfor

løbende bestræbt sig på at forbedre onlineadgangen til de proceduremæssige oplysninger og har

fremmet brugen af dynamiske formularer, der stilles til rådighed via den europæiske e-justice-

portal.

e-CODEX (e-Justice Communication via Online Data Exchange) blev lanceret under den flerårige

handlingsplan for e-justice 2009-2013, hovedsagelig for at fremme digitaliseringen af

grænseoverskridende retssager og lette kommunikationen mellem medlemsstaternes retslige

myndigheder.

e-CODEX letter sikker kommunikation i civil- og strafferetlige sager via en skræddersyet løsning til

grænseoverskridende udveksling af elektroniske meddelelser inden for retligt samarbejde. e-

CODEX-systemet består af en pakke af softwareprodukter, der kan anvendes til at oprette et

adgangspunkt for sikker kommunikation. Adgangspunkter, der anvender e-CODEX, kan

kommunikere med andre adgangspunkter over internettet

via et sæt fælles protokoller, uden at et

centralt system er involveret. Hvert adgangspunkt kan f.eks. forbindes med et nationalt

sagsstyringssystem, så det kan udveksle dokumenter sikkert med andre tilsvarende systemer. Hvad

angår udveksling af dokumenter i forbindelse med specifikke procedurer, stiller e-CODEX-

systemet standardiserede digitale formularer (som ikke er knyttet til det indhold, der skal overføres,

Afsnit V i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en

europæisk betalingspåkravsprocedure (EUT L 399 af 30.12.2006, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk

småkravsprocedure (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 655/2014 af 15. maj 2014 om indførelse af en procedure

for en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende

gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 59).

Teknisk set kan TESTA-ng-nettet også anvendes i stedet for internettet. Dette er dog ikke et krav.

men blot muliggør kommunikationen) til rådighed, der gør det muligt at udveksle oplysninger

mellem nationale systemer

e-CODEX er udviklet af 21 medlemsstater

med deltagelse af andre tredjelande/territorier og

organisationer

mellem 2010 og 2016. De samlede omkostninger til udvikling af systemet var ca.

24 mio. EUR, hvoraf 50 % blev finansieret af EU i form af tilskud

, og 50 % blev finansieret af de

deltagende medlemsstater.

e-CODEX-systemet forvaltes i øjeblikket af et konsortium af medlemsstater og andre organisationer

og finansieres af et EU-tilskud. Mellem afslutningen af det nuværende konsortium og et EU-

agenturs overtagelse af systemet vil en anden enhed skulle sikre systemets bæredygtighed.

e-CODEX letter i øjeblikket den elektroniske kommunikation mellem borgere og domstole og

mellem medlemsstaternes forvaltninger i forbindelse med visse grænseoverskridende civil- og

strafferetlige procedurer. Indtil videre har ti medlemsstater deltaget i pilotprojekter om brug af e-

CODEX til forskellige retslige procedurer

Den europæiske e-justice-portal

vil anvende e-CODEX til at gøre det muligt for borgerne at

underskrive og indgive begæringer om europæiske betalingspåkrav

og småkrav

til de

kompetente domstole i medlemsstaterne. I 2018 fremsatte Kommissionen desuden et lovforslag om

at indføre en obligatorisk digital kanal, som kunne anvendes til forkyndelse af dokumenter og

bevisoptagelse

ved hjælp af et decentraliseret IT-system, der kunne baseres på en interoperabel

løsning såsom e-CODEX som et middel til digital transmission. Disse to forordninger blev vedtaget

den 25. november 2020.

Med udgangspunkt i medlemsstaternes støtte og deres erfaringer med at anvende systemet til

forskellige civil- og strafferetlige sager har e-CODEX potentialet til at blive den primære digitale

løsning for sikker transmission af elektroniske data i forbindelse med grænseoverskridende civil- og

strafferetlige sager i Unionen. I sin evaluering af projekttilskuddet til e-CODEX konkluderede

Kommissionen, at pilotprojektet vedrørende e-justice har leveret de centrale moduler til at opnå

I det oprindelige e-CODEX-projekt blev der fremlagt tre centrale moduler med henblik på at lette sikker og

interoperabel kommunikation: tovejslevering af meddelelser (nu CEF eDelivery) meddelelsesopbygning og -

sporing (e-CODEX-konnektoren) og standarder/skabeloner for digitale formularer (e-CODEX' XML-

skemaer).

Østrig, Belgien, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien,

Letland, Litauen, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien og Det Forenede Kongerige.

Jersey, Norge, Tyrkiet, CCBE og CNUE.

Fra støtteprogrammet for IKT-politik under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (GD for

Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi) og tilskud til foranstaltninger via programmet for retlige

anliggender (GD for Retlige Anliggender og Forbrugere).

Konsekvensanalysen indeholder en liste over grænseoverskridende procedurer, for hvilke e-CODEX har været

anvendt i pilotprojekter.

https://e-justice.europa.eu/home.do.

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om

indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (EUT L 399 af 30.12.2006, s. 1).

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en

europæisk småkravsprocedure (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 1).

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i

civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) (COM/2018/379 final). Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om

samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område

(COM/2018/378 final).

sikre og pålidelige udvekslinger i det retlige samarbejde

. Endvidere anser Kommissionen i sin

meddelelse "Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union — en værktøjskasse med

muligheder"

, der vedtages sammen med dette forslag, e-CODEX for det vigtigste redskab og den

gyldne standard for etablering af et interoperabelt, sikkert og decentraliseret

kommunikationsnetværk mellem nationale IT-systemer i grænseoverskridende civil- og

strafferetlige sager.

Langsigtet bæredygtighed, øget anvendelse og operationel forvaltning af e-CODEX er en prioritet

for Unionen. e-CODEX kan anvendes til at muliggøre et mere effektivt retligt samarbejde mellem

retslige myndigheder i straffesager og dermed fremme bekæmpelsen af grænseoverskridende

kriminalitet, terrorisme og cyberkriminalitet. Dette omfatter procedurer for gensidig anerkendelse

under forskellige instrumenter

og andre retlige samarbejdsprocedurer, f.eks. i henhold til

konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater,

hvis tilsvarende bestemmelser blev erstattet af den europæiske efterforskningskendelse

Midlertidig finansiering af driften af e-CODEX-systemet kunne findes i Connecting Europe-

faciliteten (CEF), programmet for retlige anliggender eller deres efterfølgere under den næste

flerårige finansielle ramme. Konsortiet af medlemsstater og andre organisationer

, der på

nuværende tidspunkt varetager IT-udviklingen og vedligeholdelsen af e-CODEX-softwaren, vil dog

ikke stå for systemets langsigtede operationelle forvaltning. Anvendelse af midlertidige tilskud til

foranstaltninger til forvaltning af systemet er ikke en bæredygtig løsning og heller ikke en løsning,

der kunne gøre det muligt for e-CODEX at blive et standardsystem for grænseoverskridende civil-

og strafferetlige procedurer i fremtiden. Senest den 13. oktober 2020

har Rådet opfordret

Kommissionen til at fremlægge et lovforslag, der sikrer bæredygtigheden af e-CODEX med en

passende ledelses- og forvaltningsstruktur, som er forenelig med eu-LISA, og som respekterer

retsvæsenets uafhængighed og medlemsstaternes forfatningsmæssige krav, samtidig med at EU's og

medlemsstaternes retslige myndigheder samt de vigtigste interessenter sikres passende

repræsentation. For at sikre en bæredygtig og langsigtet operationel forvaltning af e-CODEX-

Evaluering foretaget af Kommissionen (tre eksterne eksperter) i 2016 af projektet "e-Justice Communication

via Online Data Exchange" (e-CODEX), der blev fremlagt i forbindelse med støtteprogrammet for IKT-politik

under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, tilskudsaftale nr. 270968.

COM(2020) 710.

EU har vedtaget flere retsakter i overensstemmelse med princippet om gensidig anerkendelse: den europæiske

arrestordre — rammeafgørelse 2002/584 (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1), kendelser om indefrysning af

formuegoder eller bevismateriale — rammeafgørelse 2003/577 (EUT L 196 af 2.8.2003, s. 45), bødestraffe —

rammeafgørelse 2005/214 (EUT L 76 af 22.3.2005, s. 16), afgørelser om konfiskation — rammeafgørelse

2006/783 (EUT L 328 af 24.11.2006, s. 59), overførsel af domfældte og frihedsstraf — rammeafgørelse

2008/909 (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 27), afgørelser om prøvetid og alternative sanktioner —

rammeafgørelse 2008/947 (EUT L 337 af 16.12.2008, s. 102), europæisk kontrolordre forud for domsafsigelse

— rammeafgørelse 2009/829 (EUT L 294 af 11.11.2009, s. 20), forebyggelse og bilæggelse af konflikter om

jurisdiktion — rammeafgørelse 2009/948 (EUT L 328 af 15.12.2009, s. 42), den europæiske

efterforskningskendelse — direktiv 2014/41/EU (EUT L 130 af 1.5.2014, s. 1) og den europæiske

beskyttelsesordre — direktiv 2011/99/EU (EUT L 338 af 21.12.2011, s. 2). Desuden vedtog Kommissionen i

2016 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om

indefrysning og konfiskation (COM/2016/0819 final) og i 2018 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager

(COM/2018/225 final).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske

efterforskningskendelse i straffesager (EUT L 130 af 1. maj 2014, s. 1).

Tyskland (Nordrhein-Westfalen), Frankrig, Nederlandene, Østrig, European Bailiffs' Foundation, European

Lawyers' Foundation og Aristotle University i Thessaloniki.

Rådets konklusioner "Adgang til domstolene og tilsvarende organer — udnyttelse af digitaliseringens

muligheder" (EUT C 342 I af 14.10.2020, s. 1).

systemet har dette forslag til formål at etablere en stabil styringsløsning for systemet med en

gennemsigtig beslutningsproces, der sikrer inddragelse af medlemsstaterne og andre relevante

interessenter.

Desuden skal e-CODEX-systemet forvaltes på en måde, der ikke skaber tvivl om de nationale

retsvæseners uafhængighed. Dette kan opnås ved at tilvejebringe en styringsmodel, der sikrer, at

medlemsstaternes domstole er tilstrækkeligt repræsenteret, og at der afsættes et særskilt budget til

den enhed, der forvalter systemet.

Konsekvensanalysen har vist, at den bedste løsning til at sikre en stabil fremtid for e-CODEX er at

overdrage systemet til Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store

IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og at give

agenturet mandat til at sørge for den operationelle forvaltning af systemet. Stabil forvaltning af e-

CODEX-systemet vil gøre det muligt at etablere det som standardsystem for udveksling af

elektroniske meddelelser i forbindelse med det retlige samarbejde på EU-plan.

eu-LISA ville ikke overtage e-CODEX-systemet før juli 2023. Overdragelsen kan ikke finde sted

tidligere på grund af de eksisterende betydelige opgaver, der hører under eu-LISA, nemlig

udvikling og fremtidig forvaltning af en række store centraliserede EU-informationssystemer for

sikkerhed, grænseforvaltning og migrationsstyring, dvs. ind- og udrejsesystemet (EES), det

europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og det europæiske

informationssystem til udveksling af oplysninger fra strafferegistre vedrørende

tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN). Derudover er agenturet også ansvarligt for at modernisere

Schengeninformationssystemet (SIS) og visuminformationssystemet (VIS). I overensstemmelse

med forordningerne (EU) 2019/817 og (EU) 2019/818 om fastsættelse af en ramme for

interoperabilitet mellem EU-informationssystemer

fik eu-LISA desuden til opgave at sikre teknisk

interoperabilitet mellem disse systemer.

Timingen for eu-LISA's overtagelse af e-CODEX-systemet er et centralt element i dette forslag for

at sikre, at der kan garanteres effektiv permanent forvaltning af e-CODEX. Det ville ikke være

muligt at overtage systemet tidligere end i juli 2023.

Som det agentur, der er ansvarligt for den operationelle forvaltning af e-CODEX-systemet, ville eu-

LISA skulle stille det personale og det tekniske miljø til rådighed, der er nødvendigt for at varetage

disse opgaver. Senest den 31. december 2022 skal den enhed, der forvalter systemet, forelægge et

overdragelsesdokument for eu-LISA med beskrivelse af planerne for overdragelse af e-CODEX-

systemet (herunder kriterierne for en vellykket overdragelsesproces og afslutning som godkendt af

Kommissionen). Den vil også skulle fremlægge relevant dokumentation, herunder bestemmelser om

immateriel ejendomsret og om de softwareprodukter, der skal overdrages.

I den seks måneder lange overgangsperiode op til, at e-CODEX-systemet overdrages til eu-LISA,

vil der finde en overdragelsesproces sted mellem den enhed, der forvalter systemet — et EU-

finansieret konsortium af medlemsstater og sammenslutninger af retlige aktører — og eu-LISA.

Dette indebærer overdragelse af en stabil udgave af e-CODEX-systemet, herunder relevant

knowhow, software og tilhørende dokumentation samt digitale skabeloner. Den software, der skal

overdrages, omfatter DOMIBUS Connector og tilhørende software, mens DOMIBUS Gateway-

softwaren, som også er en del af e-CODEX, fortsat vil blive forvaltet af Kommissionen. Den enhed,

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for

interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum (EUT L 138 af 22.5.2019,

s. 27) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en

ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt

samarbejde, asyl og migration (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 85).

der forvalter systemet, vil fortsat være ansvarlig for e-CODEX-systemets forvaltning, men vil kun

foretage fejlrettelser. Den bør dog også støtte eu-LISA med at etablere det nødvendige tekniske

miljø for at sikre korrekt forvaltning af e-CODEX-systemet.

Kommissionen vil overvåge proceduren for overdragelse/overtagelse for at sikre, at den enhed, der

forvalter systemet, følger procedurerne korrekt ud fra de kriterier, der er specificeret i det

overdragelsesdokument, som enheden har forelagt. eu-LISA vil kun overtage ansvaret for e-

CODEX-systemet på betingelse af, at Kommissionen har erklæret overdragelses-

/overtagelsesproceduren for afsluttet på vellykket vis.

Når eu-LISA tidligst den 1. juli 2023 overtager ansvaret for systemet, skal agenturet på grundlag af

de tekniske krav og krav til serviceniveau, der er fastsat i gennemførelsesretsakter, sikre, at den

eksisterende software forbliver funktionel i et omskifteligt teknisk miljø og tilpasses til udviklingen

i brugernes behov. Desuden skal eu-LISA vedligeholde eller opdatere de digitale skabeloner for de

forskellige procedurer, hvor e-CODEX vil blive anvendt til at reagere på retlige eller

organisatoriske ændringer, og skabe nye til disse instrumenter inden for rammerne af den

forordning, som e-CODEX indføres i henhold til. Kommissionen vil derefter sikre, at disse

skabeloner fastlægges i en gennemførelsesretsakt, der fastsætter detaljerede specifikationer for

anvendelsen af e-CODEX til sådanne procedurer.

•

Overensstemmelse med gældende regler på samme område

Der er et klart behov for at gøre mere på både europæisk og nationalt plan for at sikre, at

retssystemerne i fuldt omfang udnytter de digitale teknologier til kommunikation mellem

myndigheder og med borgere og virksomheder. Der forestår fortsat et betydeligt arbejde på en

række områder, f.eks. udvikling af sikre elektroniske transmissionskanaler internt hos og mellem

retslige og andre kompetente myndigheder, retsvæsenets aktører og de relevante EU-agenturer og -

organer, yderligere digitalisering og sammenkobling af nationale databaser og registre,

digitalisering af retslige tjenester, der udbydes til offentligheden, samt digitalisering af det retlige

samarbejde og anvendelse af sikker fjernkommunikationsteknologi af høj kvalitet.

Et vigtigt element i de politiske initiativer vedrørende e-justice er at

etablere interoperable

værktøjer til kommunikation mellem IT-systemerne

hos de retslige myndigheder i

medlemsstaterne.

e-CODEX

er det vigtigste redskab til løsning af dette behov, som er blevet

udviklet til dato.

Med udviklingen af en IT-platform for retligt samarbejde i straffesager (det digitale system til

udveksling

elektronisk

bevismateriale),

som

benytter

e-CODEX

som

kommunikationsinfrastruktur, og den nylige afslutning på forhandlingerne om forordningerne om

forkyndelse af dokumenter og bevisoptagelse er der et

stigende behov for at sikre e-CODEX-

systemets bæredygtige forvaltning.

Dette forslag følger den anmodning, Rådet fremsatte i sine konklusioner fra juni 2016, om styrkelse

af strafferetten i cyberspace, hvor det anmodede Kommissionen om at udvikle en platform med en

sikker kommunikationskanal til digital udveksling af anmodninger om elektronisk bevismateriale

og svar mellem kompetente myndigheder. Efter at have overvejet forskellige muligheder nåede

medlemsstaternes eksperter, der deltog i udviklingen af platformen, frem til den konklusion, at e-

CODEX ville være det mest hensigtsmæssige system til denne form for udveksling af elektronisk

bevismateriale. Dette forslag vil være en langsigtet løsning til operationel forvaltning af e-CODEX

og vil således sikre, at den løsning, der vælges til udvekslingsplatformen, bibeholdes.

Forslaget udvider eu-LISA's mandat, så e-CODEX bliver en del af agenturets kompetencer. For at

gøre det muligt for eu-LISA at forvalte e-CODEX inden for dette mandat omfatter dette forslag

også ændringer af forordningen om oprettelse af eu-LISA

•

Overensstemmelse med andre EU-politikker

e-CODEX-systemet er et af de centrale elementer i Kommissionens politiske initiativer vedrørende

e-justice til forbedring af adgangen til og effektiviteten af retsvæsenerne i medlemsstaterne og

indgår i handlingsplanen for e-justice i EU for 2019-2023

. Det betragtes også som det vigtigste

redskab for at sikre digital kommunikation i grænseoverskridende retssager i Kommissionens

meddelelse "Digitalisering af retsvæsenet i Den Europæiske Union — en værktøjskasse med

muligheder". I forbindelse med et digitalt indre marked, der har til formål at stille sikre og

pålidelige højhastighedsinfrastrukturer og -tjenester til rådighed, indgik løsninger til fremme af e-

justice i 2016-handlingsplanen for e-forvaltning

. E-justice-portalen er en kvikskranke for

retsinformation i EU, som giver borgerne mulighed for at indgive begæringer om småkrav og

europæiske betalingspåkrav elektronisk ved hjælp af e-CODEX i de medlemsstater, hvor

elektronisk transmission er tilladt.

e-CODEX-systemet er en del af den digitale tjenesteinfrastruktur for e-justice i Connecting Europe-

faciliteten (CEF)

Desuden er et af elementerne i e-CODEX blevet overtaget af og vedligeholdes af Kommissionen

som led i eDelivery-modulet i CEF, hvilket viser, at det er et nyttigt system, ikke kun i forhold til

retlige anliggender, men også på andre områder.

•

RETSGRUNDLAG,

NÆRHEDSPRINCIPPET

PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Eftersom e-CODEX-systemet vil lette det retlige samarbejde på både det civilretlige og det

strafferetlige område, er retsgrundlaget for systemet en kombination af artikel 81 og 82 i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Mere specifikt letter e-CODEX-systemet adgangen til

domstolsprøvelse på det civilretlige område i overensstemmelse med artikel 81, stk. 2. I straffesager

er artikel 82, stk. 1, retsgrundlaget for EU's ret til at handle inden for retligt samarbejde med henblik

på at lette samarbejdet mellem retslige eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne i

forbindelse med straffesager og fuldbyrdelse af afgørelser.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions

Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og

Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA

og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99).

Handlingsplan for e-justice for 2019-2023 (EUT C 96 af 13.3.2019, s. 9).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

og Regionsudvalget — EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020 — Fremskyndelse af forvaltningernes

digitale omstilling COM(2016) 179 final.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af

Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning

(EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010, EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).

•

Nærhedsprincippet

En mekanisme til sikker udveksling af oplysninger i grænseoverskridende retssager etableres bedst

på EU-plan. I mangel af EU-foranstaltninger er der stor sandsynlighed for, at medlemsstaterne vil

udvikle nationale systemer uden at tage hensyn til, om der kan sikres interoperabilitet mellem dem.

Selv om operationel forvaltning på EU-plan medfører omkostninger, er det den bedste måde,

hvorpå der kan opnås et interoperabelt system for grænseoverskridende kommunikation mellem de

kompetente myndigheder, og dermed den bedste måde til opnåelse af det overordnede mål i form af

et fælles område med sikkerhed og retfærdighed, der fungerer endnu mere effektivt.

Indførelsen af et fælles system for digital grænseoverskridende udveksling på EU-plan vil stille en

standardløsning til rådighed, der kan anvendes til forskellige retslige procedurer, samtidig med at

interoperabiliteten mellem de nationale systemer sikres. Et sådant system er mere effektivt, end det

er at have forskellige systemer på nationalt plan, som ikke nødvendigvis ville sikre muligheden for

grænseoverskridende kommunikation mellem medlemsstaterne. Desuden vil et fælles system på

EU-plan give stordriftsfordele, da EU kun vil skulle forvalte én IT-løsning til sikker

grænseoverskridende kommunikation på det retlige område. Det vil også skabe merværdi for

medlemsstaterne, da omkostningerne til at digitalisere deres grænseoverskridende procedurer

forventes at falde og i mindre grad udgøre en hindring for samarbejdet.

•

Proportionalitetsprincippet

Sikring af permanent operationel forvaltning af e-CODEX-systemet på EU-plan er en proportionel

metode til fremme af kommunikation på tværs af grænserne på det retlige område. Ved at overdrage

driften af systemet til eu-LISA kan der opnås et rimeligt afkast af de 24 mio. EUR, der er investeret

i udviklingen af systemet. Bibeholdelse af dette system er en billigere og mindre kompleks løsning

end at udvikle et nyt system eller benytte andre systemer, som ikke er skræddersyet til det retlige

område.

Der er flere grunde til, at overførsel af e-CODEX-relaterede opgaver specifikt til eu-LISA er den

bedst egnede løsning. Et agentur, der er specialiseret i forvaltning af IT-systemer, vil ligge inde med

den knowhow, det kræver at drive e-CODEX. Da medlemsstaterne er repræsenteret i agenturernes

bestyrelser, kan der tages hensyn til deres og de nationale retsvæseners interesser. I betragtning af

medlemsstaternes stærke støtte til eu-LISA-løsningen er det desuden mere sandsynligt, at systemet

vil blive taget i brug af dem, hvis løsningen med at lægge den operationelle forvaltning ind under

eu-LISA vælges.

Et decentraliseret EU-agentur vil også være i stand til at reagere på de foranderlige teknologiske

behov, som opstår i de medlemsstater, der anvender e-CODEX. Et sådant agentur ville derfor

udgøre en fleksibel løsning og ville kunne foretage de nødvendige tekniske ændringer af e-

CODEX-systemet.

I betragtning af de vigtige nye opgaver, som eu-LISA for nylig er blevet pålagt vedrørende ind- og

udrejsesystemet, ETIAS og ECRIS-TCN-systemet, samt de nylige forslag om interoperabilitet

mellem EU-informationssystemer bør e-CODEX-systemet tidligst overdrages til eu-LISA i juli

2023.

•

Valg af retsakt

Kommissionen fremsætter et forslag til forordning som den foreslåede retsakt til etablering af e-

CODEX-systemet på EU-plan og overdragelse af systemets operationelle forvaltning til eu-LISA. Med

henblik herpå ændrer forslaget

forordning (EU) 2018/1726

om oprettelse af eu-LISA.

Denne

forordning finder direkte anvendelse i alle medlemsstater og er bindende i alle enkeltheder. Den sikrer

derfor ensartet anvendelse af reglerne i hele EU og deres ikrafttræden på samme tid. Den giver

retssikkerhed ved at undgå divergerende fortolkninger i medlemsstaterne og forhindrer dermed

fragmenteret lovgivning.

Ved at indføre e-CODEX-systemet vil vedtagelsen af forordningen bidrage til, at flere

medlemsstater tager e-CODEX i brug i forbindelse med procedurer, hvor systemet allerede

anvendes, samt fremtidige procedurer.

•

RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF

INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Rapporten om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 om

indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure

indeholder oplysninger om antallet af

betalingspåkrav i EU og om sagsbehandlingstiden. Disse data blev anvendt i konsekvensanalysen til

at vurdere den potentielle besparelse ved brug af e-CODEX-systemet til at afgive europæiske

betalingspåkrav med.

•

Høringer af interesserede parter

e-CODEX-konsortiet har hørt alle væsentlige juridiske erhverv om muligheden for at overdrage den

operationelle forvaltning af e-CODEX til en permanent enhed. Som led i den forberedende drøftelse

i Rådet siden 2014 er der indhentet specifik feedback fra Rådet for Advokatsamfund i Den

Europæiske Union (CCBE), Sammenslutningen af Notarer i Den Europæiske Union (CNUE), Det

Europæiske Kammer for Stævningsmænd (CEHJ) og Europæisk Retsinstitut (ELI). Desuden har e-

CODEX-konsortiet evalueret brugen af e-CODEX i forskellige pilotprocedurer ved at udsende

spørgeskemaer til interessenter, herunder domstole, forbrugerorganisationer og retsvæsenets

aktører. Resultaterne af denne evaluering var generelt positive.

Det konsortium, der forvalter e-CODEX-systemet, førte en regelmæssig dialog med alle vigtige

interessenter og alle medlemsstaterne via ekspertgruppen om e-CODEX-relaterede spørgsmål, der

er en del af Rådets arbejdsgruppe om e-justice, og som mødes fire til seks gange om året.

Desuden holdt Rådets arbejdsgruppe om e-justice møder under samarbejdsmekanismen i 2016 og

2017, hvor interessenterne blev opfordret til at drøfte emner vedrørende e-justice. e-CODEX var på

dagsordenen på disse to møder. Rådets arbejdsgruppe har haft yderligere drøftelser vedrørende e-

CODEX i 2018 og 2019.

Der blev gennemført yderligere høringer i forbindelse med offentliggørelsen af den indledende

konsekvensanalyse den 17. juli 2017. Respondenterne fremsatte bemærkninger til støtte for at

bibeholde e-CODEX og gik ind for at overdrage ansvaret for forvaltningen til et EU-agentur.

Respondenterne omfattede retsvæsenets aktører, medlemsstaternes myndigheder og en international

organisation (Haagerkonferencen om International Privatret).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions

Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og

Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA

og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99).

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/ALL/?uri=CELEX:52015DC049552015DC0495

•

Indhentning og brug af ekspertbistand

De undersøgelser, der er foretaget af det nuværende e-CODEX-konsortium

— navnlig om de

erfaringer, der er gjort i forbindelse med brugen af e-CODEX i pilotprojekter til retlige procedurer

såsom den europæiske småkravsprocedure eller den europæiske betalingspåkravsprocedure — er

blevet anvendt i forbindelse med konsekvensanalysen af dette lovgivningsforslag.

Desuden bestilte Kommissionen en undersøgelse af digitale tjenesteinfrastrukturers langsigtede

bæredygtighed, som blev gennemført i 2016-2017

. Undersøgelsen omfattede den digitale e-

Justice-tjenesteinfrastruktur, herunder e-CODEX, og anbefalede en overdragelse til et EU-

reguleringsagentur som den bedste løsning til sikring af digitale tjenesteinfrastrukturers

bæredygtighed.

Endvidere bekræftede en nylig undersøgelse bestilt af den estiske regering og gennemført af

PricewaterhouseCoopers

også, at det mest realistiske scenarie på kort til mellemlang sigt ville

være at forvalte e-CODEX inden for eu-LISA's nuværende styringsstruktur.

•

Konsekvensanalyse

Dette forslag understøttes af konsekvensanalysen i det ledsagende arbejdsdokument SWD(2020)

541.

Udvalget for Forskriftskontrol gennemgik udkastet til konsekvensanalyse på sit møde den 13.

december 2017. Den 15. december 2017 afgav udvalget sin udtalelse (positiv med forbehold) og

anførte, at konsekvensanalyserapporten bør tilpasses med henblik på at indarbejde bestyrelsens

anbefalinger om specifikke aspekter. Disse vedrørte for det første e-CODEX-systemets fremtid, idet

udvalget var af den opfattelse, at det ikke stod tilstrækkeligt klart, om Rådet og Kommissionen

indbyrdes allerede havde besluttet sig for valg af værtsagentur. For det andet mente udvalget, at det

burde forklares bedre i rapporten, hvorfor e-CODEX kun anvendes i begrænset udstrækning, og

hvordan den foreslåede forordning ville afhjælpe de eksisterende flaskehalse. For det tredje fandt

udvalget, at sammenligningen mellem de to valgmuligheder som vært for e-CODEX skulle være

mere afbalanceret og mindre partisk. Kommissionen ajourførte sin konsekvensanalyse, så den tog

højde for disse vigtige overvejelser og for at tage hånd om række andre bemærkninger fra udvalget.

I konsekvensanalysen blev flere lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige muligheder

evalueret. Nogle løsningsmodeller blev opgivet på et tidligt stadium. Muligheden for at oprette en

særskilt juridisk enhed blev f.eks. forkastet med den begrundelse, at en sådan foranstaltning ville

være uforholdsmæssig i forhold til de begrænsede opgaver, enheden ville skulle håndtere.

Muligheden for at bruge eller udvikle et alternativt system blev også forkastet, hovedsagelig fordi

den nuværende e-CODEX-løsning har vist sig at være meget virkningsfuld og effektiv i forbindelse

med de procedurer, som den allerede anvendes til, og det er rimeligt at forvente et afkast på de

24 mio. EUR, der er investeret i at udvikle systemet. En kommerciel løsning ville også give

anledning til bekymring om den langsigtede bæredygtighed og om dataintegritet, da ejeren af det

Undersøgelse foretaget inden for rammerne af arbejdspakke 3 i e-CODEX-projektet (e-CODEX

D3.5/D3.7/D3.8 WP3 Final Report).

Europa-Kommissionen (2017).

Long Term Sustainability of Digital Service Infrastructures,

Luxembourg: Den

Europæiske Unions Publikationskontor http://publications.europa.eu/resource/cellar/4374d088-c8ee-11e7-

9b01-01aa75ed71a1.0001.01/DOC_1.

Future analysis "Governance model for the European Union IT Agency (eu-LISA)" —

https://www.riigikantselei.ee/sites/default/files/content-

editors/uuringud/governance_mode_for_the_european_union_it_agency_eu-lisa_final_report.pdf.

alternative system i teorien ville kunne få adgang til de data, der overføres via et sådant system.

Overdragelse af e-CODEX til en medlemsstat eller et konsortium af medlemsstater kunne heller

ikke overvejes, da medlemsstaterne klart har afvist denne mulighed. Deres præference som udtrykt i

flere af Rådets konklusioner er at overdrage ansvaret for den operative forvaltning af e-CODEX til

eu-LISA.

Under disse forudsætninger blev to muligheder vurderet i forhold til referencescenariet (i hvilket

der ikke foretages nogen permanent operationel forvaltning, hvilket vil føre til, at e-CODEX bliver

forældet). Blandt disse blev muligheden for at overdrage e-CODEX til et agentur anset for at være

den mest hensigtsmæssige. Den alternative mulighed — at få Kommissionen til at sikre den

operationelle forvaltning af e-CODEX — blev anset for at være mindre hensigtsmæssig, da denne

mulighed ville gøre det vanskeligere at sikre medlemsstaternes deltagelse i forvaltningen af

systemet. Medlemsstaterne betragter det som vigtigt, at de nationale retsvæseners uafhængighed

respekteres fuldt ud i forvaltningen af systemet. Et agentur kan også udgøre en mere fleksibel

løsning, der gør det muligt i højere grad at tage hensyn til input fra interessenter. Blandt de

eksisterende agenturer er eu-LISA det eneste med relevant erfaring med at forvalte IT-systemer på

området for retlige og indre anliggender, og det bør derfor overdrages opgaven med at forvalte e-

CODEX.

Konsekvensanalysen konkluderede, at der vil være fordele forbundet med at anvende e-CODEX til

digitalisering af retsvæsenet, da det vil lette og fremskynde grænseoverskridende civil- og

strafferetlige procedurer og retligt samarbejde. Det vil bidrage til at forbedre den måde, det digitale

indre marked fungerer på, ved at gøre grænseoverskridende procedurer mere effektive, og det vil

have en positiv indvirkning på bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet ved at lette

samarbejdet mellem de kompetente myndigheder. Brugen af e-CODEX-systemet i

grænseoverskridende civil- og strafferetlige sager kan også gøre de nationale domstole mere

effektive.

Hvad angår mulighederne for at sikre e-CODEX-systemets operationelle forvaltning, fandt man i

konsekvensanalysen, at et EU-reguleringsagentur som eu-LISA ville have den nødvendige kapacitet

til dette formål. Agenturet vil kunne tilpasse e-CODEX-systemet til de foranderlige teknologiske

behov, som opstår i de medlemsstater, der anvender e-CODEX. Dette vil gøre det muligt at undgå

enhver asymmetrisk udvikling på nationalt plan, der potentielt kan hæmme interoperabiliteten

mellem medlemsstaternes nationale systemer.

SMV'er og mikrovirksomheder vil drage fordel af digitaliseringen af grænseoverskridende civil- og

strafferetlige procedurer, som fremmes af e-CODEX. Muligheden for at indgive krav til domstolene

online, f.eks. begæringer om europæiske betalingspåkrav eller krav i henhold til den europæiske

småkravsprocedure (såfremt dette er tilladt i henhold til national lovgivning), vil medføre

besparelser på udgifter til porto og som følge af mere effektive og kortere procedurer. Anvendelsen

af e-CODEX til en bestemt retlig procedure vil ikke medføre yderligere omkostninger for SMV'er

(eller andre virksomheder).

•

Grundlæggende rettigheder

e-CODEX-systemet vil gøre det lettere for folk at udøve deres ret til effektive retsmidler i

overensstemmelse med artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, "adgang til effektive

retsmidler og til en upartisk domstol", eftersom elektronisk kommunikation og transmission af

dokumenter letter og fremskynder retssager. Interessenterne har påpeget, at artikel 47 også sikrer

retten til en upartisk og uafhængig domstol, og at den fremtidige forvaltning og koordinering af e-

CODEX og e-CODEX-relaterede aktiviteter for at være i overensstemmelse med denne artikel skal

respektere denne ret.

Eftersom e-CODEX-systemet er et decentraliseret system, vil der ikke foregå datalagring eller

databehandling hos den enhed, der får overdraget den operationelle forvaltning af systemets

komponenter, ud over hvad der er nødvendigt for at opretholde kontakten med de enheder, der

driver e-CODEX-adgangspunkter. Disse enheder har ansvaret for at etablere og drive de forskellige

e-CODEX-netværk, og de vil således være de eneste, der er ansvarlige for de personoplysninger,

som overføres via de respektive adgangspunkter. Afhængigt af, om et adgangspunkt drives af en

EU-institution, et EU-organ eller et EU-agentur eller på nationalt plan, og af, hvilke nationale

myndigheder der behandler personoplysninger og til hvilket formål, finder enten forordning (EU)

2018/1725

, den generelle forordning om databeskyttelse eller direktiv (EU) 2016/680

anvendelse.

Som det allerede er tilfældet, skal eu-LISA overholde forordning (EU) 2018/1725 i forbindelse med

behandling af personoplysninger. Navnlig hvad angår opgaven med at fortsætte den tekniske

udvikling af systemet, skal det bl.a. sikres, at eventuelle forbedringer eller nye versioner af de

softwarekomponenter, der overdrages til eu-LISA, overholder kravene om sikkerhed og

databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger. I henhold til artikel 10 i dette

forslag pålægges eu-LISA ansvaret for udførelsen af denne opgave og for datasikkerhed generelt.

VIRKNINGER FOR BUDGETTET

De samlede omkostninger for 2022-2027 beløber sig til 9 667 mio. EUR (de gennemsnitlige

udgifter pr. år er 1 611 mio. EUR). Af dette beløb udgør eu-LISA's finansiering i samme periode 8

723 mio. EUR.

Omkostningerne omfatter de yderligere menneskelige ressourcer, der kræves til de aktiviteter, som

skal udføres af eu-LISA og af Kommissionen. I eu-LISA vil ansættelsen af interne ressourcer

begynde den 1. september 2022 med to kontraktansatte for at sikre en gnidningsløs overdragelse.

Fra den 1. januar 2023 skulle eu-LISA have i alt to midlertidigt ansatte og tre kontraktansatte,

hvilket vil sikre centrale funktioner med hensyn til e-CODEX. Desuden skal Kommissionen

(Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere) inddrages i udformningen af den

politiske styring af eu-LISA's arbejde, tilsynet med agenturet og udarbejdelsen af de nødvendige

gennemførelsesretsakter som fastlagt i forordningen. Til dette formål er der budgetteret med

yderligere en vedtægtsmæssig stilling fra 2022.

Den finansieringsoversigt, der ledsager dette forslag, indeholder en detaljeret redegørelse for

omkostningerne.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og

agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og

afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om

ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente

myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller

retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

•

ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og

rapportering

Den enhed, der forvalter e-CODEX-systemet, vil fortsat være ansvarlig for det, indtil overdragelses-

/overtagelsesproceduren er afsluttet på vellykket vis. Processen med at overdrage systemet til eu-

LISA er planlagt til højst at vare seks måneder med start den 1. januar 2023. I denne periode vil den

enhed, der forvalter e-CODEX-systemet, bevare det fulde ansvar for systemet. Denne periode vil

give eu-LISA mulighed for at foretage de nødvendige forberedelser til at overtage systemet.

Agenturet bør ansætte det nødvendige personale og planlægge indkøbsaktiviteterne i

overensstemmelse hermed.

To år efter, at eu-LISA overtager ansvaret for e-CODEX-systemet, og hvert andet år derefter skal

eu-LISA forelægge Kommissionen en omfattende aktivitetsrapport om e-CODEX-systemets

tekniske udvikling og funktion i rapporteringsperioden, herunder dets sikkerhed. Disse rapporter

skal udarbejdes på grundlag af årlige oplysninger fra medlemsstaterne og Kommissionen. De skal

indeholde listen over godkendte e-CODEX-adgangspunkter, en oversigt over de

grænseoverskridende civil- og strafferetlige procedurer, hvortil e-CODEX-systemet anvendes,

graden af digitalisering af hver enkelt grænseoverskridende civil- eller strafferetlige procedure,

antallet af forretningsmeddelelser, der er sendt til og modtaget fra hver af de øvrige medlemsstater,

som deltager i hver grænseoverskridende civil- og strafferetlige procedure, og antallet og typen af

hændelser, der påvirker e-CODEX-systemets sikkerhed.

Tre år efter, at eu-LISA overtager ansvaret for e-CODEX-systemet, og hvert fjerde år derefter skal

Kommissionen udarbejde en samlet evaluering af e-CODEX-systemet, herunder en vurdering af

forordningens anvendelse og en undersøgelse af de opnåede resultater set i forhold til målene. Den

første evaluering bør også omfatte en vurdering af, hvordan programstyringsrådet fungerer, og

hvorvidt det bør bibeholdes. Under hensyntagen til resultatet af denne evaluering kan

Kommissionen træffe alle nødvendige fremtidige foranstaltninger.

•

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

artikel 1

præciseres forordningens genstand. Ved forordningen oprettes e-CODEX-systemet, og

dets operationelle forvaltning overdrages til eu-LISA. Endvidere fastsætter forordningen

ansvarsområder for Kommissionen, medlemsstaterne og de enheder, der driver autoriserede e-

CODEX-adgangspunkter.

artikel 2

fastsættes forordningens anvendelsesområde. Forordningen finder anvendelse på

elektronisk transmission af oplysninger i grænseoverskridende civile sager og straffesager gennem

e-CODEX-systemet i overensstemmelse med retlige instrumenter, der er vedtaget for civil- og

strafferetligt samarbejde. Bilag 1 indeholder en liste over disse instrumenter.

Artikel 3

indeholder definitionerne af de udtryk, der anvendes i forordningen .

Artikel 4

definerer e-CODEX-systemet og fastlægger dets sammensætning, der består af

adgangspunktsoftware (herunder en gateway og en konnektor). Derudover består e-CODEX-

systemet af digitale proceduremæssige standarder, der gør sammenkoblingen mellem adgangssteder

mulig.

artikel 5

bemyndiges Kommissionen til senest den 31. december 2022 at vedtage

gennemførelsesretsakter, der fastlægger kravene til serviceniveau for de aktiviteter, der udføres af

eu-LISA. Endvidere bemyndiges Kommissionen til ved hjælp af gennemførelsesretsakter at

fastlægge de tekniske minimumsspecifikationer og standarder, herunder for sikkerhed, der skal

ligge til grund for de softwareprodukter, som indgår i e-CODEX-systemet, kravene til serviceniveau

og andre nødvendige tekniske specifikationer for de aktiviteter, der skal udføres af eu-LISA i

overensstemmelse med artikel 6, samt vilkårene for overdragelses-/overtagelsesprocessen. Desuden

kan Kommissionen også vedtage gennemførelsesretsakter om de tekniske arrangementer for

anvendelse af e-CODEX-systemet i de forskellige grænseoverskridende civil- og strafferetlige

procedurer, der er anført i bilag 1. Kommissionen får også ansvar for at føre en liste over godkendte

e-CODEX-adgangspunkter, der drives af EU-institutioner, -organer eller -agenturer, for at

underrette eu-LISA om eventuelle ændringer i denne liste og for at udpege korrespondenter, der har

ret til at modtage støtte i, hvordan e-CODEX-systemet skal anvendes.

artikel 6

fastsættes eu-LISA's ansvar for den operationelle forvaltning af e-CODEX-systemet.

Artiklen pålægger også eu-LISA visse yderligere opgaver med hensyn til e-CODEX-systemet og

det dermed forbundne tekniske arbejde i forbindelse med de i artikel 4 nævnte komponenter, som

eu-LISA er ansvarlig for.

Artikel 7

giver medlemsstaterne ansvaret for at føre en liste over godkendte e-CODEX-

adgangspunkter, der drives på deres område, for at underrette eu-LISA om enhver ændring i denne

liste og for at udpege korrespondenter, der har ret til at modtage støtte i, hvordan e-CODEX-

systemet skal anvendes.

artikel 8

defineres ansvarsområderne for enheder, der driver godkendte e-CODEX-

adgangspunkter. De omfatter ansvaret for sikker opsætning og drift af adgangspunktet samt for

eventuelle skader på det og for sikkerheden af de data, der transmitteres gennem det. De vil også

være ansvarlige for indsamling af statistiske oplysninger om deres aktiviteter.

artikel 9

fastlægges proceduren for overdragelse af e-CODEX-systemet fra den enhed, der

forvalter e-CODEX-systemet, til eu-LISA, herunder en overvågningsrolle for Kommissionen. Den

tidligste foreslåede dato for overdragelsen er den 1. juli 2023, således at eu-LISA har tid til at

udføre de opgaver, agenturet allerede er pålagt i forbindelse med ind- og udrejsesystemet, ETIAS

og ECRIS-TCN-systemet, modernisering af SIS og VIS og sikring af interoperabiliteten mellem

EU's informationssystemer. Overtagelsen vil først finde sted, når Kommissionen erklærer, at

overdragelses-/overtagelsesprocessen er afsluttet på vellykket vis. Senest den 31. december 2022

bør den enhed, der forvalter e-CODEX-systemet, forelægge et overdragelsesdokument med

angivelse af, hvordan overdragelsen af e-CODEX-systemet til eu-LISA skal foregå. I

overdragelsesperioden vil den enhed, der forvalter e-CODEX-systemet, bevare det fulde ansvar for

e-CODEX-systemet og sikre, at der kun udføres korrigerende vedligeholdelse på systemet.

Overdragelsen omfatter de komponenter i e-CODEX-systemet, som er defineret i artikel 4, dvs.

konnektoren og de digitale proceduremæssige standarder, samt de i bilag 2 anførte understøttende

produkter. I artikel 9 præciseres endvidere, at overdragelsen også bør sikre, at eventuelle

immaterielle ejendomsrettigheder eller brugsrettigheder i forbindelse med e-CODEX-systemet og

de i bilag 2 omtalte understøttende produkter overføres, således at eu-LISA får mulighed for at

udføre sine funktioner. Men for systemets vigtigste softwarekomponenter bør en kontraktlig

overførsel ikke være nødvendig, da Domibus-softwaren er open source og omfattet af EUPL-

licensen.

artikel 10

fastlægges krav om sikkerhed, og eu-LISA pålægges det overordnede ansvar for e-

CODEX-systemets sikkerhed i forbindelse med agenturets udførelse af sine operationelle

forvaltningsmæssige opgaver. eu-LISA skal sikre, at principperne om sikkerhed og databeskyttelse

gennem design og gennem standardindstillinger implementeres i e-CODEX-systemet. Det

præciseres endvidere, at ansvaret for sikkerheden af de data, der transmitteres via et godkendt e-

CODEX-adgangspunkt, ligger hos den enhed, der driver adgangspunktet.

I henhold til

artikel 11

skal eu-LISA oprette en rådgivende gruppe for e-CODEX, der vil bistå med

arbejdet med e-CODEX-systemet. Den rådgivende gruppe vil stille den nødvendige ekspertise

vedrørende e-CODEX-systemet til rådighed for eu-LISA og vil desuden bl.a. følge op på status for

gennemførelse i medlemsstaterne.

Ved

artikel 12

oprettes et programstyringsråd, som skal bistå bestyrelsen for eu-LISA med at sikre

en hensigtsmæssig forvaltning af e-CODEX-systemet. Programstyringsrådet fungerer som

formidlingsorgan mellem de rådgivende grupper og eu-LISA's bestyrelse. Det vil navnlig overvåge

overdragelsesaktiviteterne for at sikre eu-LISA's rettidige overtagelse af systemet.

Programstyringsrådet vil også sikre en passende prioritering af arbejdet med e-CODEX-systemet og

mægle i forbindelse med eventuelle stridsspørgsmål.

Ifølge

artikel 13

pålægges eu-LISA at tilbyde uddannelse i den tekniske anvendelse af e-CODEX-

systemet.

artikel 14

specificeres de oplysninger, som medlemsstaterne og Kommissionen er forpligtede til at

give eu-LISA, nemlig en liste over grænseoverskridende civil- og strafferetlige procedurer, for

hvilke de anvender e-CODEX-systemet, den udstrækning, hvori e-CODEX-systemet kan anvendes

til hver enkelt grænseoverskridende civil- og strafferetlig procedure, antallet af

forretningsmeddelelser, som sendes og modtages af hvert godkendt e-CODEX-adgangspunkt, der

opererer på deres område, samt antallet og typen af hændelser, der har indvirkning på sikkerheden i

e-CODEX-systemet, som enheder, der driver godkendte e-CODEX-adgangspunkter på

medlemsstatens område, har oplevet.

Artikel 15

indeholder bestemmelser om overvågning og rapportering. Hvert andet år skal eu-LISA

forelægge Kommissionen en rapport om e-CODEX-systemet ved brug af oplysninger fra

medlemsstaterne. Desuden skal Kommissionen fremlægge en rapport om e-CODEX-systemet tre år

efter overdragelsen og derefter hvert fjerde år.

Artikel 16

regulerer ændringerne af forordning (EU) 2018/1726 vedrørende eu-LISA's nye

ansvarsområder og opgaver med hensyn til e-CODEX-systemet.

Artikel 17

omhandler den udvalgsprocedure, der skal anvendes, på grundlag af en

standardbestemmelse.

artikel 18

fastsættes det, at påløbne omkostninger til den operationelle forvaltning af e-CODEX-

systemet skal afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget. Til gengæld skal

medlemsstaterne afholde omkostningerne til ajourføring af en liste over godkendte e-CODEX-

adgangspunkter på nationalt plan og til udpegelse af e-CODEX-korrespondenter i

overensstemmelse med artikel 7. Omkostningerne ved etablering og drift af e-CODEX-systemet på

nationalt plan i overensstemmelse med artikel 8 afholdes af de enheder, der driver e-CODEX-

adgangspunkter.

Artikel 19

foreskriver, at forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i

Den

Europæiske Unions Tidende.

Bilag 1

indeholder en liste over retsakter, der falder ind under denne forordnings

anvendelsesområde.

Bilag 2

indeholder en liste over de understøttende softwareprodukter, der skal overdrages til eu-

LISA i overensstemmelse med artikel 9.

2020/0345 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om et IT-system til grænseoverskridende kommunikation i civil- og strafferetlige sager

(e-CODEX), og om ændring af forordning (EU) 2018/1726

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81,

stk. 2, og artikel 82, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det sikres, at effektiv adgang til domstolene for borgere og virksomheder og

forbedring af det retlige samarbejde på tværs af medlemsstaterne er blandt de vigtigste

mål for EU's område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er forankret i

traktatens afsnit V.

Det er derfor vigtigt, at der udvikles hensigtsmæssige kanaler for at sikre, at

domstolene er i stand til at kommunikere effektivt sammen digitalt. Det er derfor

vigtigt, at der på EU-plan indføres et IT-værktøj, der giver mulighed for hurtig,

direkte, interoperabel, pålidelig og sikker grænseoverskridende elektronisk udveksling

af sagsrelaterede oplysninger. Et sådan system, der giver borgere og virksomheder

mulighed for at udveksle dokumenter og sagsakter i digital form med retslige eller

andre kompetente myndigheder, når det er fastsat i national lovgivning eller EU-retten,

bør bidrage til forbedret adgang til domstolene.

Der er udviklet værktøjer til digital udveksling af sagsrelaterede oplysninger, som

hverken erstatter eller kræver bekostelige omstillinger af eksisterende back-end-

systemer, der allerede er indført i medlemsstaterne. e-CODEX-systemet (e-Justice

Communication via On-line Data Exchange) er det hidtil mest centrale af sådanne

værktøjer, der er udviklet.

e-CODEX-systemet er et værktøj, der er specialdesignet til at fremme den

grænseoverskridende elektroniske udveksling af meddelelser inden for det retlige

område. I forbindelse med den øgede digitalisering af processerne i civile og

straffesager sigter e-CODEX-systemet mod at effektivisere den grænseoverskridende

kommunikation på tværs af de kompetente myndigheder og lette adgangen til

domstolene for borgere og virksomheder. Det har hidtil været forvaltet af et

konsortium af medlemsstater og organisationer med midler fra EU-programmer.

(2)

(3)

(4)

(5)

e-CODEX-systemet består af to softwareelementer: software til udveksling af

meddelelser via Domibus Gateway med andre gateways og Domibus-

forbindelsessoftware, som yder en række funktioner i relation til transmission af

meddelelser mellem nationale systemer. Gatewayen er baseret på eDelivery-modulet,

der forvaltes af Kommissionen, mens den operationelle forvaltning af konnektoren

varetages af et konsortium af medlemsstater og organisationer med midler fra EU-

programmer (instansen, som er ansvarlig for forvaltningen af e-CODEX-systemet).

Konnektorsoftwaren tilbyder funktioner som verifikation af elektroniske signaturer via

et sikkerhedsbibliotek samt bevis for modtagelse. Derudover har instansen, som er

ansvarlig for forvaltningen af e-CODEX-systemet, udarbejdet skabeloner til digitale

formularer, der skal anvendes i de specifikke civil- og strafferetlige procedurer, hvortil

den har lanceret pilotmodellen af e-CODEX-systemet.

I betragtning af betydningen af e-CODEX-systemet for grænseoverskridende

udveksling inden for det retlige område i Unionen bør der være en bæredygtig EU-

retlig ramme for e-CODEX-systemet og regler for systemets funktion og udvikling. En

sådan retlig ramme bør klart definere og fastsætte de forskellige elementer i e-

CODEX-systemet for at sikre dets tekniske bæredygtighed. Systemet bør definere IT-

elementerne i en adgangspunkt bestående af en gateway med henblik på sikker

kommunikation med andre identificerede gateways og en konnektor, der har til formål

at understøtte udvekslingen af meddelelser. Det bør også indbefatte standarder for

digitalisering af processerne bestående af modeller for forretningsprocesser og

skabeloner, der definerer det elektroniske format af dokumenter- adgangspunkter for

så vidt angår de retlige procedurer, som er fastlagt i retsakter, der er vedtaget inden for

det retlige samarbejde og for at gøre det muligt at udveksle oplysninger mellem

adgangspunkterne.

Eftersom det er nødvendigt at sikre e-CODEX-systemets langsigtede bæredygtighed

og forvaltning, under hensyntagen til de nationale domstoles uafhængighed, bør der

udpeges en passende instans med henblik på den operationelle forvaltning af systemet.

Den mest passende instans med henblik på den operationelle forvaltning af systemet er

et agentur, eftersom dets forvaltningsstruktur giver mulighed for at inddrage

medlemsstaterne i den operationelle forvaltning af systemet gennem deltagelse i

agenturets bestyrelse, rådgivende grupper og programstyringsråd. Det Europæiske

Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for

Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) som oprettet ved Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726

har relevant erfaring med

forvaltning af store IT-systemer. eu-LISA bør derfor have til opgave at forestå den

operationelle forvaltning af e-CODEX-systemet. Det er også nødvendigt at tilpasse

den eksisterende forvaltningsstruktur på eu-LISA ved at tilpasse dets styringsråds

ansvarsområder og ved at nedsætte en rådgivende gruppe for e-CODEX. Forordning

(EU) 2018/1726 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Der bør også

nedsættes et specifikt programstyringsråd.

I henhold til artikel 19 i forordning (EU) 2018/1726 er det bestyrelsen for eu-LISA's

rolle at sikre, at alle agenturets beslutninger og tiltag, som påvirker store IT-systemer

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske

Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed,

Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets

afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af

21.11.2018, s. 99).

(6)

(7)

(8)

(9)

inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, overholder princippet om

den dømmende magts uafhængighed. Agenturets forvaltningsstruktur og

finansieringsordning sikrer endvidere overholdelse af dette princip. Det er desuden

vigtigt at inddrage de juridiske erhverv og andre interessenter i forvaltningen af e-

CODEX-systemet gennem programstyringsrådet.

(10)

Eftersom det er blandt eu-LISA's prioriterede opgaver at udvikle og forvalte ind- og

udrejsesystemet, det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse

(ETIAS), det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre for

tredjelandsstatsborgere

(ECRIS-TCN-systemet),

det

reviderede

Schengeninformationssystem (SIS), visuminformationssystemet (VIS) og Eurodac

samt den strategiske opgave med hensyn til fastsættelse af en ramme for

interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer, bør eu-LISA ikke overtage

ansvaret for e-CODEX-systemet før tidligst den 1. juli 2023.

e-CODEX-systemet kan anvendes i grænseoverskridende civilretlige og strafferetlige

sager. Men i betragtning af dets open source-karakter kan det også anvendes i andre

situationer. Denne forordning bør ikke finde anvendelse på nogen som helst form for

anvendelse af e-CODEX-systemet, der ikke er baseret på de retsakter, som er opført på

listen i bilag 1.

eu-LISA bør have ansvaret for de forskellige elementer af e-CODEX-systemet, med

undtagelse af den operationelle forvaltning af Domibus Gateway-softwaren, eftersom

den software i øjeblikket leveres på tværs af sektorer inden for eDelivery-modulet af

Kommissionen. eu-LISA bør overtage det fulde ansvar for den operationelle

forvaltning af Domibus Connector-softwaren og standarderne for digitalisering af

processerne fra instansen, som er ansvarlig for forvaltningen af e-CODEX-systemet.

Eftersom Domibus-gatewayen og Domibus-konnektoren indgår som faste bestanddele

af e-Codex, bør eu-LISA sikre, at konnektoren er kompatibel med den seneste version

af gatewayen. Med henblik derpå bør Kommissionen inkludere eu-LISA i eDelivery-

modulets relevante forvaltningsorgan fra det øjeblik, nærværende forordning træder i

kraft.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør

Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i

overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

182/2011

. De vedtagne gennemførelsesretsakter inden for denne ramme bør

fastlægge de tekniske minimumsspecifikationer og -standarder, herunder for

sikkerhed, der ligger til grund for e-CODEX-systemets komponenter fastlægge

kravene til serviceniveauet for de aktiviteter, der er gennemført af eu-LISA, og andre

nødvendige tekniske specifikationer for disse aktiviteter samt fastlægge metoderne for

overdragelses-/overtagelsesprocessen. Gennemførelsesretsakter kunne også fastlægge

de tekniske ordninger med henblik på at understøtte anvendelsen af e-CODEX-

systemet i procedurerne inden for det retlige samarbejde.

eu-LISA's specifikke ansvarsområde i relation til den operationelle forvaltning af e-

CODEX-systemet bør fastsættes.

(11)

(12)

(13)

(14)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle

regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af

gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(15)

Medlemsstaterne bør føre en liste over de autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, der

drives i deres område, og meddele disse til eu-LISA med henblik på at sikre

interaktion mellem dem i forbindelse med de relevante procedurer. Kommissionen bør

føre en tilsvarende liste over autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, der drives af

Unionens institutioner, organer og agentur af samme grund. De instanser, der

varetager driften af adgangspunkterne på nationalt plan kan være offentlige

myndigheder, organisationer der repræsenterer jurister eller private virksomheder. I

betragtning af den decentraliserede opbygning af e-CODEX-systemet, og selv om eu-

LISA bør sikre den operationelle forvaltning af e-CODEX-systemet, bør ansvaret for

oprettelsen og driften af de autoriserede e-CODEX-adgangspunkter udelukkende ligge

hos de instanser, der varetager driften af de relevante adgangspunkter. De instanser,

der varetager driften af den autoriserede e-CODEX-adgangspunkt bør være ansvarlig

for enhver skade som følge af driften af den autoriserede e-CODEX-adgangspunkt.

De nationale systemer, der er indbyrdes forbundet via e-CODEX-systemer, bør give

mulighed for at kontrollere dets effektivitet og nyttevirkning ved at tilvejebringe en

mekanisme til kontrol af output, resultater og virkninger af instrumenter, der muliggør

transmission af elektroniske data i forbindelse med grænseoverskridende civil- og

strafferetlige sager i Unionen. De systemer, der er forbundet til de autoriserede e-

CODEX-adgangspunkter bør derfor systematisk kunne indsamle og opbevare store

mængder data om anvendelse af civil- og strafferetlige sager i henhold til de relevante

bestemmelser i de retsakter, der er opført i bilag 1. Dette letter både medlemsstaternes

arbejde med at indsamle de relevante oplysninger og sikre gensidig ansvarlighed og

åbenhed og gør det betydeligt lettere efterfølgende at overvåge de retsakter, der er

vedtaget af Kommissionen, i forbindelse med det civil- og strafferetlige samarbejde.

De indsamlede oplysninger bør kun omfatte aggregerede oplysninger og ikke

personoplysninger.

eu-LISA bør sikre et højt sikkerhedsniveau, når det udfører sine opgaver. Når der

foretages teknisk videreudvikling af software, bør eu-LISA håndhæve principperne for

sikkerhed gennem design og databeskyttelse gennem design og gennem

standardindstillinger i henhold til forordning (EU) 2018/1725. De instanser, der

varetager driften af den autoriserede e-CODEX-adgangspunkt bør være ansvarlig for

sikkerheden af de data, der transmitteres via deres adgangspunkter.

Hvis det er nødvendigt at behandle klassificerede oplysninger ved hjælp af e-CODEX-

systemet, skal systemet være akkrediteret i overensstemmelse med eu-LISA's

informationssikkerhedsregler.

For at give eu-LISA mulighed for at forberede overtagelsen tilstrækkeligt, bør

instansen, som er ansvarlig for forvaltningen af e-CODEX-systemet, senest den 31.

december 2022 have udarbejdet et overdragelsesdokument, hvoraf de nærmere

ordninger vedrørende overførslen af e-CODEX-systemet fremgår, herunder kriterierne

for en vellykket overdragelsesproces og dens gennemførelse, i overensstemmelse med

de gennemførelsesretsakter, som Kommissionen vedtager, i henhold til nærværende

forordning. Overtagelsesdokumentet bør omfatte komponenterne i e-CODEX-

systemet, herunder gatewayen, konnektoren og standarderne for digitalisering af

processerne samt de relevante understøttede produkter. Kommissionen bør overvåge

overdragelses-/overtagelsesprocessen med henblik på at sikre dens overholdelse af

kravene i gennemførelsesretsakterne og i overdragelsesdokumentet, og overtagelse bør

først finde sted, når Kommissionen har meddelt, at processen er fuldført med vellykket

resultat. Efter forelæggelse af overdragelsesdokumentet og indtil vellykket

overdragelse af e-CODEX-systemet til eu-LISA bør instansen, som er ansvarlig for

(16)

(17)

(18)

(19)

forvaltningen af e-CODEX-systemet, ikke levere nye versioner og bør kun sikre

korrigerende vedligeholdelse af e-CODEX-systemet.

(20)

Det bør desuden sikres ved overdragelsen, at eventuelle intellektuelle

ejendomsrettigheder eller brugsrettigheder til e-CODEX-systemet og de relevante

understøttende produkter bliver overført, således at eu-LISA kan varetage sine opgaver

i overensstemmelse med nærværende forordning. Med hensyn til de primære

softwarekomponenter i systemet burde en kontraktmæssig overførsel imidlertid ikke

være nødvendig, eftersom Domibus-softwaren bygger på open source og er omfattet af

Den Europæiske Unions offentlige licens (EUPL).

For at give Kommissionen mulighed for løbende at evaluere e-CODEX-systemet bør

eu-LISA udarbejde en rapport til Kommissionen hvert andet år omkring den tekniske

udvikling og den tekniske funktion af e-CODEX-systemet. For at bidrage til denne

rapport bør medlemsstaterne videregive relevante oplysninger til eu-LISA om de

adgangspunkter, der drives i deres område, og Kommissionen bør videregive

tilsvarende oplysninger om de adgangspunkter, der drives af Unionens institutioner,

organer og agenturer.

Nærværende forordning bør ikke fastlægge et særligt retsgrundlag for behandling af

personoplysninger. Enhver behandling af personoplysninger, der udføres inden for

rammerne af denne forordning, skal overholde de gældende databeskyttelsesregler.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679

og Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2016/680

finder anvendelse på behandling af

personoplysninger foretaget af e-CODEX-adgangspunkter, drevet af autoriserede e-

CODEX-adgangspunkter, som er etableret på medlemsstaternes område i henhold til

denne forordning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725

finder anvendelse på

behandling af personoplysninger, der foretages af Unionens institutioner, organer og

agenturer i forbindelse med nærværende forordning.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som

bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som

ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

I medfør af artikel 1, 2 og 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og

Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er

knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol,

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119

af 4.5.2016, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på

at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige

sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse

2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer,

kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF)

nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EØS-relevant tekst) (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(21)

(22)

(23)

(24)

(25)

deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og

ikke finder anvendelse i Irland.

[eller]

(26)

I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede

Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og

retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Irland meddelt, at det ønsker

at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt og har afgivet en

udtalelse om ...

(27)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastsættes regler om et decentraliseret IT-system til grænseoverskridende

kommunikation med det formål at lette elektronisk udveksling af dokumenter, anmodninger,

formularer, bevismateriale eller anden information på en sikker og pålidelig måde i

civilretlige og strafferetlige sager (e-Justice Communication via Online Data EXchange — e-

CODEX-systemet).

Den fastlægger regler om:

(a)

(b)

definitionen og sammensætningen af e-CODEX-systemet

den operationelle forvaltning af e-CODEX-systemet, der varetages af Det

Europæiske Agentur for den operationelle forvaltning af store IT-systemer inden for

området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (eu-LISA)

ansvarsområdet for Kommissionen, medlemsstaterne og de instanserne, der varetager

driften af autoriserede e-CODEX-adgangspunkter.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på den elektroniske transmission af informationer i

forbindelse med grænseoverskridende civilretlige og strafferetlige sager ved hjælp af e-

CODEX-systemet i overensstemmelse med de retsakter, der er vedtaget inden for det retlige

samarbejde, som er opført i bilag 1.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(c)

EUT ...

(a)

"e-CODEX-adgangspunkt": den adgangspunktsoftware, der er installeret på en

hardwareinfrastruktur, som kan sende informationer til og modtage informationer fra

andre e-CODEX-adgangspunkter på en sikker måde

"autoriseret e-CODEX-adgangspunkt": et e-CODEX-adgangspunkt, som eu-LISA er

underrettet om i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, eller artikel 7, stk. 1, og som

har fastlagt en standard for digitalisering af processerne som omhandlet i artikel 4,

stk. 3

"instans, der varetager driften af et autoriseret e-CODEX-adgangspunkt": en af

Unionens institutioner, organer eller agenturer, en national offentlig myndighed eller

juridisk person, der varetager driften af et autoriseret e-CODEX-adgangspunkt

"sammenkoblet system": et IT-system, der er forbundet til et e-CODEX-

adgangspunkt med henblik på at kommunikere med andre e-CODEX-

adgangspunkter

"central testplatform": et e-CODEX-adgangspunkt, der udelukkende anvendes til

test, med en række funktioner, som kan anvendes af de instanser, der varetager

driften af autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, med henblik på at kontrollere, at

deres adgangspunkter fungerer korrekt, og at standarderne for digitalisering af e-

CODEX-processerne i de sammenkoblede systemer, der er forbundet til disse

adgangspunkter, anvendes korrekt

"model for forretningsprocesser": en grafisk og tekstmæssig gengivelse af en

konceptmodel af flere indbyrdes forbundne strukturerede aktiviteter eller opgaver,

foruden de relevante datamodeller og rækkefølgen, hvori aktiviteterne eller

opgaverne skal udføres, med henblik på at opnå relevant interaktion mellem to eller

flere parter

"operationel forvaltning": alle opgaver, der er nødvendige for at sikre, at e-CODEX-

systemet fungerer i overensstemmelse med nærværende forordning.

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

KAPITEL 2

Sammensætning, funktioner og ansvarsområder i relation til e-

CODEX-systemet

Artikel 4

Sammensætning af e-CODEX-systemet

e-CODEX-systemet består af et e-CODEX-adgangspunkt og standarder for

digitalisering af processerne.

e-CODEX-adgangspunktet består af:

(a)

en gateway bestående af software, der bygger på et fælles sæt protokoller, som

giver mulighed for sikker udveksling af informationer over et

telekommunikationsnetværk med andre gateways, der benytter det samme

fælles sæt protokoller

en konnektor, der gør det muligt at forbinde tilsluttede systemer til gatewayen

som omhandlet i litra a), og som består af en software, der bygger på et fælles

sæt åbne protokoller med henblik på:

strukturering, logning og sammenkædning af meddelelser

(b)

ii)

iii)

verificering af deres integritet og ægthed

oprettelse af tidsforbunden dokumentation for modtagelse af de

udvekslede meddelelser.

En standard for digitalisering af processerne består af modeller for

forretningsprocesser og skabeloner, der definerer det elektroniske format af

dokumenter, som anvendes i forbindelse med de procedurer, som er fastlagt ved de i

bilag 1 opførte retsakter.

Artikel 5

Kommissionens ansvarsområder

Senest den 31. december 2022 indfører Kommissionen ved gennemførelsesretsakter:

(a)

de tekniske minimumsspecifikationer og -standarder, herunder for sikkerhed,

der ligger til grund for e-CODEX-systemets komponenter som omhandlet i

artikel 4

de krav til serviceniveauet for aktiviteterne, der skal gennemføres af eu-LISA, i

overensstemmelse med artikel 6 samt andre nødvendige tekniske

specifikationer for disse aktiviteter

de særlige ordninger for overdragelses-/overtagelsesprocessen som omhandlet i

artikel 9.

(b)

(c)

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger detaljerede

tekniske specifikationer for standarderne for digitalisering af processerne som

omhandlet i artikel 4, stk. 3.

De i stk. 1 og 2 omhandlede gennemførelsesretsakter

undersøgelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 2.

vedtages

efter

Kommissionen fører en liste over autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, der drives

af Unionens institutioner, organer og agenturer, og de grænseoverskridende civil- og

strafferetlige procedurer samt formularer, som hvert adgangspunkt er autoriseret til at

anvende. Den underretter omgående eu-LISA om ændringer, uden at det berører den

årlige underretning som omhandlet i artikel 14.

Kommissionen udpeger op til fem e-CODEX-korrespondenter. Kun e-CODEX-

korrespondenterne kan rekvirere og modtage teknisk support som omhandlet i artikel

6, stk. 2, litra f), fra eu-LISA i forbindelse med e-CODEX-systemet, som drives af

Unionens institutioner, organer og agenturer.

Artikel 6

eu-LISA's ansvarsområder

eu-LISA er ansvarligt for den operationelle forvaltning af komponenterne i e-

CODEX-systemet som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), og stk. 3, og af den

understøttende software, der er opført i bilag 2.

Den operationelle forvaltning af e-CODEX-systemet består navnlig i følgende:

(a)

(b)

udvikling, vedligeholdelse, fejlrettelse og distribution til softwareprodukternes

autoriserede e-CODEX-adgangspunkter som omhandlet i stk. 1

udvikling, vedligeholdelse, distribution og opdatering af al dokumentation

vedrørende komponenterne i e-CODEX-systemet og dets understøttende

softwareprodukter som omhandlet i stk. 1 til de autoriserede e-CODEX-

adgangspunkter

(c)

udvikling, vedligeholdelse, opdatering og distribution til de autoriserede e-

CODEX-adgangspunkter af en konfigurationsfil med en udtømmende liste over

autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, herunder de procedurer og formularer,

som disse adgangspunkter er autoriseret til at anvende

tekniske ændringer til e-CODEX og tilføjelse af nye funktioner, der udgives

som nye versioner af e-CODEX, for at imødekomme nye krav i

gennemførelsesretsakterne som omhandlet i artikel 5, stk. 2, eller krav fastsat

af den rådgivende gruppe for e-CODEX

support og koordinering af testaktiviteter, herunder konnektivitet, som

involverer de autoriserede e-CODEX-adgangspunkter

teknisk support til e-CODEX-korrespondenter i relation til e-CODEX-systemet

vedligeholdelse og distribution til de autoriserede e-CODEX-adgangspunkter

af modeller for forretningsprocesser og skabeloner, der definerer det

elektroniske format af dokumenter som omhandlet i artikel 4, stk. 3, og af den

underliggende prædefinerede samling af datamodeller

offentliggørelse af en liste over autoriserede e-CODEX-adgangspunkter på eu-

LISA's hjemmeside, som eu-LISA er underrettet om, samt

grænseoverskridende civil- og strafferetlige procedurer, som hver af disse

adgangspunkter er autoriseret til at anvende

besvarelse af anmodninger om teknisk rådgivning og support fra

Kommissionens tjenestegrene i forbindelse med udarbejdelse af

gennemførelsesretsakterne som omhandlet i artikel 5, stk. 2

udarbejdelse og distribution til de autoriserede e-CODEX-adgangspunkter af

nye modeller for forretningsprocesser og skabeloner, der definerer det

elektroniske format af dokumenter som omhandlet i artikel 4, stk. 3, herunder

ved at arrangere og afholde workshopper for e-CODEX-korrespondenter.

levering, drift og vedligeholdelse på eu-LISA's tekniske websteder af den

hardware- og softwareinfrastruktur, der er nødvendig for udførelse af dets

opgaver

levering, drift og vedligeholdelse af en central testplatform

informering af offentligheden via internettet om e-CODEX ved hjælp af en

række store kommunikationskanaler, såsom websteder eller sociale

medieplatforme

udarbejdelse, opdatering og onlineformidling af ikke-tekniske informationer

vedrørende e-CODEX-systemet og af eu-LISA's opgaver

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

(j)

eu-LISA er ansvarlig for følgende yderligere opgaver:

(a)

(b)

(c)

(d)

eu-LISA stiller ressourcer til rådighed på tilkaldebasis inden for normal åbningstid

som et fælles kontaktpunkt, hvortil de autoriserede e-CODEX-adgangspunkter kan

indberette sikkerhedsbrud. eu-LISA følger op på sådanne indberetninger ved at

analysere sikkerhedsbruddet og underretter om nødvendigt de autoriserede e-

CODEX-adgangspunkter, der er berørt af det pågældende sikkerhedsbrud.

Artikel 7

Medlemsstaternes ansvarsområder

Medlemsstaterne fører en liste over autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, der

drives inden for deres område, og de grænseoverskridende civil- og strafferetlige

procedurer samt formularer, som hvert adgangspunkt er autoriseret til at anvende. De

underretter omgående eu-LISA om ændringer, uden at det berører den årlige

underretning som omhandlet i artikel 14.

Hver medlemsstat udpeger op til fem e-CODEX-korrespondenter. Kun disse

korrespondenter kan rekvirere og modtage teknisk support som omhandlet i artikel 6,

stk. 2, litra f).

Artikel 8

Ansvarsområder for instanser, der varetager driften af autoriserede e-CODEX-

adgangspunkter

Instansen, der varetager driften af et autoriseret e-CODEX-adgangspunkt, er

ansvarlig for dets sikkerhed og drift. Dette ansvar omfatter de nødvendige

tilpasninger til konnektoren, som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), med henblik

på at gøre den kompatibel med andre tilsluttede systemer samt andre nødvendige

tekniske tilpasninger til dets forbundne systemer.

Instansen, der varetager driften af et autoriseret e-CODEX-adgangspunkt, sørger for

at indføre en mekanisme i dens forbundne system(er), som giver mulighed for

hentning af relevante data om anvendelsen af grænseoverskridende civil- og

strafferetlige procedurer i henhold til de relevante bestemmelser i de retsakter, der er

opført i bilag 1.

Ansvaret for skader som følge af varetagelsen af driften af et autoriseret e-CODEX-

adgangspunkt og forbundne systemer påhviler instansen, der varetager driften af det

pågældende autoriserede e-CODEX-adgangspunkt.

Artikel 9

Overdragelse og overtagelse

Instansen, der forvalter e-CODEX-systemet, skal senest den 31. december 2022

forelægge et fælles overdragelsesdokument for eu-LISA, hvoraf fremgår de

nærmere ordninger vedrørende overførslen af e-CODEX-systemet, herunder

kriterierne for en vellykket overdragelsesproces og gennemførelse samt relateret

dokumentation som fastlagt i gennemførelsesretsakterne, jf. artikel 5, stk. 1, litra c),

herunder bestemmelserne om intellektuelle ejendomsrettigheder og brugsrettigheder

til e-CODEX-systemet og den understøttende software, der er opført i bilag 2,

således at eu-LISA kan varetage sine opgaver, jf. artikel 6.

Inden for højst seks måneder efter aflevering af overdragelsesdokumentet som

omhandlet i stk. 1 finder overdragelsen/overtagelsen sted mellem instansen, der

forvalter e-CODEX-systemet, og eu-LISA. I løbet af den periode har instansen, der

forvalter e-CODEX-systemet, det fulde ansvar for e-CODEX-systemet og sikrer, at

der kun foretages korrigerende vedligeholdelse af systemet, og at der ikke foretages

nogen andre former for ændringer på systemet. Navnlig leverer den ingen ny version

af e-CODEX-systemet.

Kommissionen overvåger overdragelses-/overtagelsesprocessen for at sikre, at de

nærmere ordninger vedrørende processen gennemføres korrekt af instansen, der

forvalter e-CODEX-systemet, og af eu-LISA, på basis af kriterierne som omhandlet i

stk. 1.

eu-LISA overtager ansvaret for e-CODEX-systemet på den dato, hvor

Kommissionen har meddelt, at der er sket overdragelse/overtagelse på

tilfredsstillende vis som omhandlet i stk. 2 og tidligst den 1. juli 2023.

Artikel 10

Sikkerhed

Efter den vellykkede overtagelse af e-CODEX-systemet er eu-LISA ansvarlig for at

sikre et højt sikkerhedsniveau, når det udfører sine opgaver, herunder sikkerheden for

hardware- og softwareinfrastrukturen som omhandlet i artikel 6, stk. 3. eu-LISA skal

navnlig sikre, at der udarbejdes og opretholdes en sikkerhedsplan for e-CODEX, og

at driften af det pågældende e-CODEX-system sker i henhold til denne

sikkerhedsplan, under hensyntagen til klassificeringen af informationer, der

behandles i e-CODEX og eu-LISA's regler for informationssikkerhed. En sådan plan

fastsætter bestemmelser om regelmæssige sikkerhedsinspektioner og revisioner,

herunder softwaresikkerhedsvurderinger af e-CODEX-systemet med deltagelse af de

instanser, der varetager driften af et e-CODEX-adgangspunkt.

Ved varetagelsen af sine opgaver håndhæver eu-LISA principperne for sikkerhed

gennem design og databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger.

Klassificerede oplysninger må ikke transmitteres via e-CODEX, medmindre eu-

LISA akkrediterer systemet, og medlemsstaternes nationale sikkerhedsmyndigheder

akkrediterer adgangspunkterne.

Instansen, der varetager driften af et autoriseret e-CODEX-adgangspunkt har

eneansvaret for det pågældende adgangspunkts sikkerhed, herunder sikkerheden for

de data der transmitteres via adgangspunktet.

Den giver straks meddelelse om sikkerhedsbrud til eu-LISA og til medlemsstaten,

som fører listen over autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, der hvor

adgangspunktet er anført, eller, hvis en af Unionens institutioner, organer eller

agenturer varetager driften af adgangspunktet, til Kommissionen.

eu-LISA udarbejder sikkerhedsregler og vejledninger vedrørende e-CODEX-

adgangspunkter. Instansen, der varetager driften af et autoriseret e-CODEX-

adgangspunkt, aflægger erklæringer til eu-LISA med dokumentation for dens

overholdelse af sikkerhedsreglerne for e-CODEX-adgangspunkter. Disse erklæringer

ajourføres årligt, eller når en ændring på anden vis er påkrævet.

Artikel 11

Den rådgivende gruppe for e-CODEX

Pr. 1. januar 2023 yder den rådgivende gruppe for e-CODEX, der er nedsat i henhold

til artikel 27, litra dc), i forordning (EU) 2018/1726, eu-LISA den nødvendige

ekspertise i forbindelse med e-CODEX-systemet, navnlig i forbindelse med

udarbejdelse af dets årlige arbejdsprogram og årlige aktivitetsrapport. Den følger

også op på status for gennemførelse i medlemsstaterne. Den rådgivende gruppe

informeres om eventuelle sikkerhedsbrud.

I løbet af overdragelses-/overtagelsesprocessen mødes den rådgivende gruppe for e-

CODEX regelmæssigt, mindst hver anden måned, indtil overtagelsesprocessen er

gennemført.

Den rådgivende gruppe for e-CODEX rapporterer efter hvert møde til

programstyringsrådet. Den yder teknisk ekspertise til støtte for programstyringsrådets

opgaver og følger op på status for gennemførelse i medlemsstaterne.

Den rådgivende gruppe for e-CODEX inddrager i sit arbejde organisationer for

fagfolk og andre interessenter, der har deltaget i forvaltningen af e-CODEX-

systemet, når det overdrages.

Artikel 12

Programstyringsrådet

Senest den 1. januar 2023 nedsætter bestyrelsen for eu-LISA et programstyringsråd

bestående af ti medlemmer.

Programstyringsrådet består af otte medlemmer udpeget af bestyrelsen, formanden

for det i artikel 11 omhandlede rådgivende udvalg og ét medlem udpeget af

Kommissionen. Bestyrelsen sikrer, at de medlemmer, den udpeger til

programstyringsrådet, har den nødvendige erfaring og ekspertise med hensyn til e-

CODEX-systemet.

eu-LISA deltager i programstyringsrådets arbejde. Med henblik herpå deltager

repræsentanter for eu-LISA i programstyringsrådets møder for at aflægge rapport om

arbejdet med e-CODEX-systemet og om andet tilknyttet arbejde og andre tilknyttede

aktiviteter.

Programstyringsrådet mødes mindst én gang i kvartalet og oftere, når det er

nødvendigt. Det skal sikre tilstrækkelig forvaltning af e-CODEX-systemet, navnlig i

forbindelse med overdragelses-/overtagelsesprocessen og med hensyn til

gennemførslen af retsakterne vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 2.

Programstyringsrådet forelægger regelmæssigt og om muligt hver anden måned

skriftlige rapporter for eu-LISA's bestyrelse om, hvordan projektet skrider frem.

Programstyringsrådet har ingen beslutningskompetence eller noget mandat til at

repræsentere medlemmerne af bestyrelsen.

Programstyringsrådet fastsætter sin forretningsorden, som især skal indeholde regler

om:

(a)

(b)

(c)

(d)

valg af formand

mødesteder

forberedelse af møder

deltagelse af eksperter i møder, herunder organisationer for fagfolk og andre

interessenter, som deltager i forvaltningen af e-CODEX-systemet, når det

overdrages

kommunikationsplaner, der sikrer, at fraværende medlemmer af bestyrelsen er

fuldt ud informeret.

(e)

Formandskabet for programstyringsrådet varetages af en medlemsstat, som er fuldt

ud bundet af de retsakter, der er opført i bilag 1, og anvender e-CODEX inden for

dets område, og som er fuldt ud bundet af alle de retsakter om udvikling, oprettelse,

drift og brug af alle de store IT-systemer, som eu-LISA forvalter.

eu-LISA dækker alle rejse- og opholdsudgifter for medlemmerne af

programstyringsrådet. Artikel 10 i eu-LISA's forretningsorden finder tilsvarende

anvendelse.

Programstyringsrådets sekretariat forestås af eu-LISA.

Artikel 13

Uddannelse

eu-LISA udfører opgaver i forbindelse med uddannelse inden for den tekniske brug af e-

CODEX-systemet i henhold til forordning (EU) 2018/1726, herunder levering af

onlineundervisningsmateriale.

Artikel 14

Meddelelser

Senest den 31. januar hvert år efter eu-LISA's overtagelse af e-CODEX-systemet

fremsender medlemsstaterne følgende til eu-LISA:

(a)

en liste over autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, der drives inden for deres

område, og en oversigt over de grænseoverskridende civil- og strafferetlige

procedurer og formularer, som det enkelte e-CODEX-adgangspunkt er

autoriseret til at anvende, som omhandlet i artikel 7, stk. 1

en liste over de grænseoverskridende civil- og strafferetlige procedurer, hvortil

de anvender e-CODEX-systemet, og i hvilket omfang e-CODEX-systemet kan

anvendes til hver af disse procedurer

antallet af sendte og modtagne meddelelser af hvert autoriseret e-CODEX-

adgangspunkt, der opererer inden for deres område, opdelt efter det

pågældende

autoriserede

e-CODEX-adgangspunkt

den

grænseoverskridende civil- og strafferetlige procedure

antallet og typen af hændelser oplevet af instanser, der varetager driften af

autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, inden for medlemsstatens område, og

som påvirker sikkerheden for e-CODEX-systemet.

(b)

(c)

(d)

Senest den 31. januar hvert år efter eu-LISA's overtagelse af e-CODEX-systemet

fremsender Kommissionen følgende til eu-LISA:

(a)

en liste over autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, som Unionens

institutioner, organer og agenturer varetager driften af, og en oversigt over de

grænseoverskridende civil- og strafferetlige procedurer og formularer, som det

enkelte e-CODEX-adgangspunkt er autoriseret til at anvende, som omhandlet i

artikel 5, stk. 4

en liste over de grænseoverskridende civil- og strafferetlige procedurer, hvortil

de anvender e-CODEX-systemet, og i hvilket omfang e-CODEX-systemet kan

anvendes til hver af disse procedurer

antallet af sendte og modtagne meddelelser af hvert autoriseret e-CODEX-

adgangspunkt, som Unionens institutioner, organer og agenturer varetager

driften af, opdelt efter det pågældende autoriserede e-CODEX-adgangspunkt

og den grænseoverskridende civil- og strafferetlige procedure

antallet og typen af hændelser oplevet af instanser, der varetager driften af

autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, og som drives af Unionens

(b)

(c)

(d)

institutioner, organer og agenturer, som påvirker sikkerheden for e-CODEX-

systemet.

Artikel 15

Kontrol og rapportering

Første gang to år efter eu-LISA overtager ansvaret for e-CODEX-systemet og hvert

andet år derefter, forelægger eu-LISA en rapport for Kommissionen om den tekniske

funktion og brug af e-CODEX-systemet, herunder systemets sikkerhed.

eu-LISA konsoliderer de data, der er modtaget fra Kommissionen og

medlemsstaterne i henhold til artikel 14 og sørger for følgende indikatorer som led i

rapporten som omhandlet i stk. 1:

(a)

en liste over og antallet af grænseoverskridende civil- og strafferetlige

procedurer, som e-CODEX-systemet har været anvendt til i løbet af

indberetningsperioden

antallet af autoriserede e-CODEX-adgangspunkter for hver medlemsstat og for

hver civil- og strafferetlig procedure

trinnene i de grænseoverskridende civil- og strafferetlige procedurer, som e-

CODEX-systemet kan anvendes til, for hver medlemsstat

antallet af meddelelser sendt via systemet for hver civil- og strafferetlig

procedure mellem hvert af de autoriserede e-CODEX-adgangspunkter

antallet og typen af hændelser, der påvirker sikkerheden af e-CODEX-

systemet, samt oplysninger om overholdelse af sikkerhedsplanen for e-

CODEX.

(b)

(c)

(d)

(e)

Første gang tre år efter eu-LISA overtager ansvaret for e-CODEX-systemet og hvert

fjerde år derefter, fremlægger Kommissionen en overordnet evaluering af e-CODEX-

systemet. Denne overordnede evaluering indeholder en vurdering af anvendelsen af

denne forordning og en undersøgelse af de opnåede resultater i forhold til

målsætningerne og eventuelt forslag til mulige fremtidige foranstaltninger. Når den

første

evaluering

foretages,

undersøger

Kommissionen

desuden

programstyringsrådets rolle igen og vurderer, om det skal fortsætte. Kommissionen

sender evalueringsrapporten til Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 16

Ændringer af forordning (EU) 2018/1726

I forordning (EU) 2018/1726 foretages følgende ændringer:

(1)

I artikel 1 indsættes som stk. 4a:

"4a. Agenturet er ansvarligt for udviklingen, den operationelle forvaltning, herunder

teknisk udvikling, af IT-systemet til grænseoverskridende kommunikation i

civil- og strafferetlige sager (e-CODEX-systemet.)"

(2)

Følgende indsættes som artikel 8b:

"Artikel 8b

Opgaver vedrørende e- CODEX-systemet

I forbindelse med e-CODEX-systemet udfører agenturet:

(a)

(b)

de opgaver, det er pålagt det ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 20XX/XXX*

opgaver vedrørende uddannelse i den tekniske anvendelse af e-CODEX-

systemet, herunder levering af onlineundervisningsmateriale.

__________

om et IT-system til grænseoverskridende kommunikation i civil- og

strafferetlige sager (e-CODEX) og om ændring af forordning (EU) 2018/1726 (EUT

L…)."

(3)

I artikel 14 affattes stk. 1 således:

"1.

Agenturet overvåger udviklingen i den forskning, der er relevant for den

operationelle forvaltning af SIS II, VIS, Eurodac, ind- og udrejsesystemet,

ETIAS, DubliNet, ECRIS-TCN, e-CODEX og andre store IT-systemer som

omhandlet i artikel 1, stk. 5."

Litra ff) affattes således:

SIS i henhold til artikel 60, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2018/1861* og artikel 74, stk. 8, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2018/1862**

VIS i henhold til henholdsvis artikel 50, stk. 3, i forordning (EF)

nr. 767/2008 og artikel 17, stk. 3, i afgørelse 2008/633/RIA

EES i henhold til artikel 72, stk. 4, i forordning (EU) 2017/2226

ETIAS i henhold til artikel 92, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1240

ECRIS-TCN og ECRIS-referencegennemførelsen i henhold til artikel 36,

stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816***

interoperabilitetskomponenterne i henhold til artikel 78, stk. 3, i

forordning (EU) 2019/817 og artikel 74, stk. 3, i forordning (EU) 2019/

818

(4)

Artikel 19, stk. 1, ændres således:

(a)

"ff) vedtage rapporter om den tekniske funktion af følgende:

ii)

iii)

iv)

vi)

vii) e-CODEX-systemet i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EU)

XXX af 20XX [nærværende

forordning]

__________

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af 28.

november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet

(SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen om

gennemførelse af Schengenaftalen og om ændring og ophævelse af forordning

(EF) nr. 1987/2006 (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 14).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1862 af 28.

november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet

(SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, om ændring og

ophævelse af Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1986/2006 og Kommissionens

afgørelse 2010/261/EU. (EUT L 312 af 7.12.2018, s. 56).

***

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/816 af 17. april

2019 om oprettelse af et centralt system til bestemmelse af, hvilke

medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme afsagt over

tredjelandsstatsborgere og statsløse personer (ECRIS-TCN) for at supplere det

europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre, og om ændring af

forordning (EU) 2018/1726 (EUT L 135 af 22.5.2019, s. 1)."

(b)

Litra mm) affattes således:

en liste over de kompetente myndigheder, der har tilladelse til at foretage

direkte søgninger i oplysningerne i SIS, jf. artikel 41, stk. 8, i forordning

(EU) 2018/1861 og artikel 56, stk. 7, i forordning (EU) 2018/1862,

sammen med en liste over kontorer for de nationale systemer SIS (N.SIS-

kontorer) og SIRENE-kontorer, jf. artikel 7, stk. 3, i forordning (EU)

2018/1861 og artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1862

en liste over kompetente myndigheder, jf. artikel 65, stk. 2, i forordning

(EU) 2017/2226

en liste over kompetente myndigheder, jf. artikel 87, stk. 2, i forordning

(EU) 2018/1240

en liste over centrale myndigheder, jf. artikel 34, stk. 2, i forordning (EU)

2019/816

en liste over myndigheder, jf. artikel 71, stk. 1, i forordning (EU)

2019/817 og artikel 67, stk. 1, i forordning (EU) 2019/818

en liste over autoriserede e-CODEX-adgangspunkter, jf. artikel 6, stk. 2,

litra h), i forordning (EU) XXX af 20XX [om e-CODEX-systemet —

nærværende forordning]"

"mm) sikre den årlige offentliggørelse af følgende:

ii)

iii)

iv)

vi)

(5)

I artikel 27, stk. 1, indsættes følgende litra dc):

"dc) Den rådgivende gruppe for e-CODEX".

KAPITEL 3

Afsluttende bestemmelser

Artikel 17

Udvalgsprocedure

Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i

forordning (EU) nr. 182/2011.

Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011

anvendelse.

Artikel 18

Omkostninger

Omkostningerne, der er afholdt til at udføre opgaverne som omhandlet i artikel 6,

dækkes af Unionens almindelige budget.

Omkostningerne til opgaverne som omhandlet i artikel 7 og 8 afholdes af

henholdsvis medlemsstaterne og instanserne, der varetager driften af autoriserede e-

CODEX-adgangspunkter.

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen

i Den Europæiske

Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i

overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den

[…].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3. Forslagets/initiativets art

1.4. Mål

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse

1.6. Varighed og finansielle virkninger

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige

finansielle ramme

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.1.

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

Forslagets/initiativets betegnelse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et IT-system til grænseoverskridende

kommunikation i civil- og strafferetlige sager (e-CODEX), og om ændring af

forordning (EU) 2018/1726

1.2.

Berørt(e) politikområde(r)

(programklynge)

Investering i mennesker, social samhørighed og værdier, retfærdighed, rettigheder og

værdier

1.3.

Forslaget/initiativet vedrører:



en ny foranstaltning



en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende

foranstaltning



en forlængelse af en eksisterende foranstaltning



en sammenlægning eller omlægning af en eller flere foranstaltninger til en

ny/anden foranstaltning

1.4.

1.4.1.

Forslagets/initiativets begrundelse

Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for

iværksættelsen af initiativet

Formålet med dette lovforslag er at indføre e-CODEX-systemet og pålægge eu-LISA

("agenturet") ansvaret for den operationelle forvaltning og yderligere tekniske

udvikling af systemet inden for agenturets ansvarsområde som fastsat i artikel 6.

e-CODEX blev udviklet i perioden fra 2010 til 2016 af 21 EU-medlemsstater med

deltagelse af andre lande/områder og organisationer. De samlede omkostninger til

udviklingen af projektet var ca. 24 mio. EUR, hvoraf 50 % var finansieret med EU-

midler og 50 % af de deltagende medlemsstater. Der blev givet yderligere 2 mio.

EUR til vedligeholdelse af e-CODEX mellem 2016 og 2018 (Me-CODEX-

projektet), og yderligere 3 mio. EUR blev stillet til rådighed til vedligeholdelse af

systemet mellem 2019 og 2021 (Me-CODEX II-projektet). Overdragelse af e-

CODEX til eu-LISA forventes at finde sted i første halvdel af 2023. Derfor er der

behov for et yderligere vedligeholdelsesprojekt til at imødekomme systemets

vedligeholdelse i perioden 2021-2023.

Driften af systemet varetages og vil fortsat blive varetaget decentralt af dets brugere

(medlemsstaterne), hvor hver medlemsstat varetager driften af ét eller flere e-

CODEX-adgangspunkter. For at etablere et adgangspunkt anvender medlemsstaten

de softwareprodukter, der forvaltes af eu-LISA og ydes teknisk bistand fra eu-LISA

under adgangspunktets installations- og konfigurationsfase. eu-LISA yder desuden

support til operationelle udrulninger af adgangspunkter.

Kommissionen har en politikrelateret rolle med hensyn til overvågning og styring af

arbejde, der finder sted i eu-LISA, fastsættelse af vigtige elementer af e-CODEX-

Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) eller b).

systemet ved hjælp af gennemførelsesretsakter og arbejde mod at etablere e-

CODEX-systemet som en sikker kommunikationskanal til retligt samarbejde i

forbindelse med en række grænseoverskridende retssager i EU.

Kortsigtede krav: eu-LISA skal påbegynde udførelsen af opgaverne som omhandlet i

artikel 6 senest den 30. juni 2023.

Langsigtede krav: Gradvis etablering af e-CODEX-systemet som den primære

digitale løsning med hensyn til grænseoverskridende samarbejde mellem retlige

myndigheder og grænseoverskridende retssager i Den Europæiske Union.

1.4.2.

Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed,

større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's

side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som

medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående): Hvis der ikke gennemføres

EU-tiltag, er der risiko for, at medlemsstaterne udvikler selvstændige nationale IT-

systemer, hvilket fører til manglende interoperabilitet mellem disse. Operationel

forvaltning og yderligere teknisk udvikling på EU-plan er den eneste måde at opnå et

interoperabelt system til grænseoverskridende kommunikation mellem retlige

myndigheder på.

Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende): Pilotprojekterne, som

medlemsstaterne har gennemført i forbindelse med e-CODEX-systemet, viser

systemets potentiale for digitalisering af procedurer, såsom den europæiske

småkravsprocedure eller det europæiske betalingspåkrav inden for det civilretlige

område, eller for udveksling af anmodninger om gensidig retshjælp og europæiske

efterforskningssager inden for det strafferetlige område.

Hvis e-CODEX forvaltes af eu-LISA, vil det bidrage til at fjerne disse begrænsninger

ved:

at levere en færdigpakket løsning, der vil generere stordriftsfordele, eftersom EU kun

vil skulle vedligeholde én IT-løsning til sikker grænseoverskridende kommunikation

inden for det retlige område. Medlemsstaternes omkostninger til digitalisering af

deres grænseoverskridende procedurer forventes dermed at falde og blive en mindre

barriere. Hvis medlemsstaterne ikke har værktøjer til rådighed til at opfylde

systemkravene, kan referencegennemførelser baseret på e-CODEX ydes af EU.

Etablering af e-CODEX som en stabil, bæredygtig løsning vil skabe tillid fra

medlemsstater til, at investeringer i lokale systemer, der skal sammenkobles med e-

CODEX, ikke vil være kortvarige og vil således have potentialet til at generere det

forventede afkast på investeringerne.

Yderligere forslag til EU-lovgivning vedrørende digitalisering af retlige processer

kunne allerede tyde på, at e-CODEX er det foretrukne IT-system med hensyn til

grænseoverskridende kommunikation, hvilket vil gøre den senere gennemførelse

lettere.

1.4.3.

Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Uden en stabil og klart defineret forvaltningsstruktur og operationel struktur vil

systemer som e-CODEX, selv om det anses for at være meget nyttigt af alle

deltagerne, aldrig komme længere end til pilotstadiet med hensyn til at få betydning

for EU.

1.4.4.

Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Initiativet vil understøtte digitaliseringen af en række vedtagne retsakter inden for det

retlige samarbejde med henblik på at bidrage til at etablere en sikker

kommunikationskanal mellem de kompetente myndigheder, der medvirker til deres

anvendelse.

e-CODEX-systemet er en af de centrale komponenter i Kommissionens e-justice-

politik med henblik på at lette adgangen til domstolene og effektiviteten af

retsvæsenet i og på tværs af medlemsstater og er omfattet af handlingsplanen for e-

justice for 2019-2023

. I forbindelse med strategien for et digitalt indre marked, der

sigter mod at levere hurtige, sikre og pålidelige infrastrukturer og tjenester, var

løsninger til fremme af e-justice et led i handlingsplanen for e-forvaltning 2016

41.

Justice-portalen, som er en kvikskranke for retsoplysninger i EU, tilbyder borgerne i

medlemsstater, hvor elektronisk transmission er tilladt, mulighed for at fremsætte

småkrav for europæiske betalingspåkrav elektronisk via e-CODEX-systemet.

e-CODEX er en af e-Justice-portalens digitale serviceinfrastrukturer i forbindelse

med programmet for Connecting Europe-faciliteten

En af komponenterne i e-CODEX er blevet taget op og videreført af Kommissionen

som led i eDelivery-modulet i forbindelse med Connecting Europe-faciliteten,

hvilket viser, at det både er et velegnet system inden for retsvæsenet og inden for

andre områder.

Indtil nu er e-CODEX udviklet og gennemført med EU-finansiering eller

samfinansiering. Med vedtagelsen af dette forslag vil tildeling af yderligere midler

ikke længere være nødvendigt, hvilket vil føre til omkostningsbesparelser i EU-

budgettet.

Med hensyn til synergier vil dette forslag sikre, at EU-medlemsstaterne kan drage

nytte af de investeringer, der allerede er foretaget i oprettelsen af e-CODEX-

systemet, og samtidig undgå yderligere udgifter til udvikling af et andet system, der

skal opfylde de samme forretningsmæssige behov inden for det retlige område.

Handlingsplan for e-justice 2019-2023 (EUT C 96 af 13.3.2019, s. 9).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget — EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020 — Fremskyndelse af

forvaltningernes digitale omstilling COM(2016) 179 final.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af

Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af

forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).

1.5.

Varighed og finansielle virkninger



begrænset varighed

–



gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–



Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra

ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.



Ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2022 til 2023

– derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.6.

Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)



Direkte forvaltning

ved Kommissionen

–



i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–



i gennemførelsesorganer



Delt forvaltning

i samarbejde med medlemsstaterne



Indirekte forvaltning

ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–



tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–



internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–



Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–



de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–



offentligretlige organer

–



privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de

stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–



privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået

overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller

tilstrækkelige finansielle garantier

–



personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den

Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

eu-LISA sikrer den operationelle forvaltning af e-CODEX-systemet , jf. artikel 6 i

nærværende forordning.

Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på

webstedet BudgWeb:

https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx

2.1.

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Artikel 15 i forordningen — Kontrol og rapportering — definerer agenturets

forpligtelse til at rapportere om sine aktiviteter i forbindelse med e-CODEX-systemet

til Kommissionen.

Dette specifikke værktøj vil supplere de eksisterende mekanismer som omhandlet i

artikel 39 i forordning (EU) 2018/1726, som fastlægger agenturet.

2.2.

2.2.1.

Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),

betalingsvilkår og kontrolstrategi

Nærværende forordning berører ikke eksisterende forvaltningsmetode(r), hvad angår

agenturet.

2.2.2.

Oplysninger om konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres

for at afbøde dem

Den primære risiko på kort sigt er, hvorvidt eu-LISA har kapaciteten til at løse de

yderligere opgaver, der følger af nærværende forordning på en rettidig måde, under

hensyntagen til dets aktuelle prioriterede opgaver med hensyn til udvikling og

forvaltning af ind- og udrejsesystemet, det europæiske system vedrørende

rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), det europæiske informationssystem

vedrørende strafferegistre for tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN-systemet), det

reviderede Schengeninformationssystem (SIS), visuminformationssystemet (VIS) og

Eurodac.

Denne risiko begrænses ved at udsætte afslutningen på overdragelsen af e-CODEX

til eu-LISA til den 1. juli 2023, og ved at omfanget af den foreslåede overførsel i

henhold til denne forordning er relativ minimal, og ressourcer ikke fordeles mellem

og er uafhængige af dem, der vedrører andre foreliggende forslag om retlige

anliggender.

2.2.3.

Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Som agentur for Unionen anvender eu-LISA adækvate horisontale kontrolmetoder

for decentraliserede agenturer.

eu-LISA's finansielle regler, som er baseret på rammefinansforordningen for

agenturer, fastsætter, hvordan udnævnelsen af en intern revisor skal foregå, og

kravene til intern revision.

Enhver gennemførelsesretsakt, der udvider de retlige procedurer, som er omfattet af

e-CODEX, indbefatter en revideret finansieringsoversigt, der sikrer, at eu-LISA

tildeles tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer.

eu-LISA gennemfører en intern kontrol, der er baseret på Europa-Kommissionens

ramme for intern kontrol og på det oprindelige Udvalg for Sponsorerende

Organisationers integrerede ramme for intern kontrol. Det samlede

programmeringsdokument skal indeholde oplysninger om de interne

kontrolsystemer, mens den konsoliderede aktivitetsrapport skal indeholde

oplysninger om de interne kontrolsystemers effektivitet og muligheder, herunder

med hensyn til risikovurdering.

Der ydes desuden intern overvågning af eu-LISA's interne revisionsfunktion på basis

af en årlig revisionsplan, navnlig under hensyntagen til vurderingen af risiciene i eu-

LISA.

2.2.4.

Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet

(forholdet mellem kontrolforanstaltningerne og værdien af de forvaltede midler)

samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

Nærværende forordning berører ikke omkostningseffektiviteten ved eksisterende

kontroller, hvad angår agenturet.

2.3.

Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien

til bekæmpelse af svig.

Som agentur for Unionen anvender eu-LISA adækvate horisontale foranstaltninger til

forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, som omhandlet i

artikel 50 i forordning (EU) 2018/1726.

3.1.

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

Udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og foreslået/foreslåede ny(e)

udgiftspost(er) på budgettet

Type of

Udgiftsom

råde i den

flerårige

finansielle

ramme

Budgetpost

Udgifte

ns art

OB/IOB

Bidrag

Nummer

[…]

[Betegnelse………………………...…

…………]

fra

EFTA-

lande

fra

kandidatla

nde

fra

tredjelan

iht.

finansforordninge

ns artikel [21,

stk. 2, litra b)]

07 07

Retlige anliggender

20 01

Kommissionens

udgifter

administrative

IOB

NEJ

IOB

NEJ

OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

3.2.

3.2.1.

Anslåede virkninger for udgifterne

Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme

"Samhørighed og værdier"

eu-LISA

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

(1)

(2)

=1+1a

+3a

=2+2a

+3a

2021

2022

0,053

2023

1,430

2024

1,831

2025

2026

2027

Efter

2027

1,789

I ALT

8,723

SPECIFIKT MÅL NR. 1: Vedligeholdelse og

videreudvikling af e-CODEX-systemet

1,831

1,789

Bevillinger I ALT under

UDGIFTSOMRÅDE 2 i den flerårige

finansielle ramme

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme

"Kommissionens administrative udgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere

2021

2022

0,075

0,084

2023

0,150

0,007

2024

0,150

0,007

2025

0,150

0,007

2026

0,150

0,007

2027

0,150

0,007

Efter

2027

0,150

0,007

I ALT

0,825

0,119

Menneskelige ressourcer

Andre administrationsudgifter

Bevillinger I ALT under

UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige

finansielle ramme

(Forpligtelser i alt =

betalinger i alt)

0,159

0,157

0,944

i mio. EUR (tre decimaler)

2021

2022

0,212

2023

1,587

2024

1,988

2025

1,988

2026

1,946

2027

1,946

Efter

2027

1,946

I ALT

9,667

Bevillinger I ALT

under samtlige UDGIFTSOMRÅDER

i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

Betalinger

3.2.2.

Anslåede virkninger for eu-LISA's bevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

2021

2022

2023

2024

RESULTATER

Der angives

mål og

resultater

eu-LISA



Res

ul-

tater

nes

gnsn

tl.

om-

kost

ning

2025

2026

2027

I ALT

Antal

Om-

kost-

ninger

Om-

kost-

ninger

Om-

kost-

ninger

Om-

kost-

ninger

Om-

kost-

ninger

Om-

kost-

ninger

Om-

kost-

ninger

Antal resultater i alt

Omkostninger

i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1:

Vedligeholdelse og

videreudvikling af e-

CODEX-systemet

TA ved

Interne

0,150/år

medarbejder

0,300

1,500

e — TA

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

Interne

medarbejder

e — CA

CA FV IV /

ved 0,08/år

0,053

0,240

1,253

Indkøb —

outsourcede

tjenester

8 intra-

muros

tjenesteudby

dere ved

0,120/år

0,021 pr.

møde

0,480

0,960

4,320

Møder i den

rådgivende

gruppe

Møder i

programstyri

ngsrådet

0,126

0,084

0,462

0,021 pr.

møde

0,126

0,084

0,462

Statusmøder

0,021 pr.

møde

0,042

0,084

0,042

0,294

Workshoppe

r om

forretningsm

odeller

Missioner

0,021 pr.

workshop

0,063

0,315

0,007 pr.

mission

0,003

0,006

0,027

Hardware-

softwarepro

dukter

0,05

0,01

0,09

Subtotal for specifikt mål nr.

SPECIFIKT MÅL NR. 2:

0,053

1,430

1,831

1,789

8,723

Subtotal for specifikt mål nr.

Det samlede antal internt ansatte er 5 FTE:



5 FTE dækkes af nyt internt personale — to midlertidigt ansatte (AD 5-7) og tre kontraktansatte (FG IV)



2 FTE (2 kontraktansatte) vil allerede blive ansat pr. 1. september 2022 med henblik på at igangsætte rekrutteringsprocessen og sikre, at

hele teamet er på plads i starten af overtagelsesprocessen (1. januar 2023).

Tekniske tjenesteydelser sikres ved køb af eksterne tjenesteudbydere (i alt 8 efter gennemførelse af overdragelsen til eu-LISA).

Der beregnes yderligere omkostninger til dækning af rejse- og opholdsudgifter for én repræsentant fra hver af medlemsstaterne i forbindelse

med deltagelse i:



4 årlige møder i den rådgivende gruppe



4 møder i programstyringsrådet om året



4 statusmøder om året i de første tre år, derefter 2 årlige møder



3 workshopper omkring forretningsmodeller om året

Omkostninger til missioner er inkluderet for at give medarbejderne i eu-LISA mulighed for at deltage i udvalgsmøder omkring vedtagelse af

gennemførelsesretsakter som omhandlet i artikel 5 i forordningen.

Omkostningen til hardware- og softwareprodukter er beregnet til at dække operationelle behov og supplementer til den eksisterende

hardwareinfrastruktur hos eu-LISA med hensyn til artikel 6, stk. 3, litra a), i nærværende forordning. Efter den oprindelige investering er 20 %

Flere i 2023 som følge af behov for øget samarbejde i løbet af overdragelsesperioden.

gået til vedligeholdelseomkostninger (udskiftning af hardware, softwarelicenser m.v.). Med hensyn til datacenterareal er udnyttelsen

ubetydelig i betragtning af, at ny hardware (hvis der er behov derfor) er begrænset til fire blade-servere på et centralt anlæg og det samme på

et backup-anlæg.

3.2.3.

Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som

anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Regnskabsår

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

HEADING 7

i den flerårige finansielle

ramme

Menneskelige ressourcer

Andre

administrationsudgifter

0,075

0,150

0,825

0,084

0,007

0,119

den flerårige

finansielle ramme

Uden for

UDGIFTSOMR

ÅDE 7

i den

flerårige

finansielle

ramme

Menneskelige ressourcer

Other expenditure

For

administrationsbevillinger

Subtotal

uden for

UDGIFTSOMR

ÅDE 7

of the

multiannual financial

framework

Subtotal HEADING 7

0,159

0,157

0,944

I ALT

0,159

0,157

0,944

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i

forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,

eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige

tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer

og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

De administrative udgifter omfatter 1 AD-tjenestemand hos Kommissionens

Generaldirektorat for Retlige Anliggender og Forbrugere. Vedkommendes

hovedfunktioner (se nedenfor) er:

–

at føre tilsyn med arbejdet i forbindelse med gennemførelsesretsakterne som

omhandlet i artikel 5, organisere overdragelsesprocessen og efterfølgende fungere

som forbindelsesofficer over for agenturet

varetagelse af missionsomkostninger, for at Kommissionens medarbejdere kan

deltage i møder arrangeret af eu-LISA (10 / år — deltagelse i møder med

bestyrelsen, programrådet og den rådgivende gruppe)

varetagelse af omkostninger til dækning af rejse- og opholdsudgifter for én

repræsentant fra hver af medlemsstaterne i forbindelse med deltagelse i

udvalgsmøder med henblik på vedtagelse af gennemførelsesretsakterne som

omhandlet i artikel 5 i forordningen (planlagt i 2022).

–

3.2.3.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer

eu-LISA-agentur: resumé

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som

anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Regnskabså

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Tjenestemæn

d (AD)

Tjenestemæ

nd (AST)

Kontraktan

sat

personale

Midlertidigt

ansatte

Udstationered

e nationale

eksperter

0,053

0,240

1,253

0,300

1,500

I ALT

0,053

0,540

2,753

5 interne medarbejdere (to midlertidigt ansatte og tre kontraktansatte) foreslås med

henblik på udførelse af centrale opgaver. Det er nødvendigt at have en dedikeret

pulje af ressourcer til e-CODEX-systemet for at undgå konkurrence om ressourcer

med Indre anliggender. Navnlig medlemsstaternes interessenter er følsomme i

forhold til at give garantier for tildeling af dedikerede ressourcer til e-CODEX-

systemet.

Med hjælp fra eksterne tjenesteudbydere vil disse ressourcer have mulighed for at

varetage vedligeholdelsen af det eksisterende system, videreudviklingen af e-

CODEX-systemet og den gradvise udvidelse af e-CODEX's supportfunktion for

retlige procedurer inden for det retlige samarbejde med en eller to om året, afhængig

af kompleksitet.

Anslåede virkninger for medarbejderne (yderligere FTE) — stillingsfortegnelse

Ansættelsesgruppe og

lønklasse

AD (TA)

I ALT

2022

2021

2023

2024

2025

2026

2027

Anslåede virkninger for medarbejderne (yderligere) — eksternt personale

Kontraktansatte

Ansættelsesgruppe IV

I alt

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Efter den forventede vedtagelse af forordningen senest den 1. januar 2022 skal

rekrutteringen af centralt personale være afsluttet inden den 1. januar 2023, og af det

resterende personale senest den 1. juli 2023. Det centrale personale vil i perioden fra

den 1. januar til den 1. juli 2023 arbejde på sikre en vellykket overtagelse af e-

CODEX-systemet fra konsortiet af e-CODEX-medlemsstater. Fra den 1. juli 2023 og

videre frem vil agenturet være eneansvarlig for alle aktiviteter som omhandlet i

artikel 6 i forordningen.

Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere: resumé

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som

anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Regnskabsår



2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

Hovedsædet og Kommissionens

repræsentationskontorer

Delegationer

Forskning



Eksternt personale (i årsværk FTE) — KA, LA, UNE, V og JMD

Udgiftsområde 7

Finansier

et over

UDGIFT

SOMRÅ

DE 7 i

den

flerårige

finansiell

e ramme

Finansier

et over

bevillings

rammen

for

program

met

Forskning

— i hovedsædet

— i delegationer

— i hovedsædet

— i delegationer

Fra den 1. september 2022.

KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:

junioreksperter ved delegationerne.

Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

Andet (skal angives)

I ALT

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller

interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige

generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt

ansatte

Medarbejderne i Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere vil

blive inddraget i den politiske forvaltning af eu-LISA's udførte arbejde, i dets

overvågning samt i udarbejdelsen af de nødvendige gennemførelsesretsakter,

som foreskrevet i forordningen (2022).

Navnlig hvad angår e-CODEX-systemet

— definere, gennemføre og koordinere de operationelle og politiske aspekter

af agenturets aktiviteter

— analysere og fremsætte bemærkninger til alle dokumenter, der fremlægges

for den rådgivende gruppe for e-CODEX, programstyringsrådet og, hvor det er

relevant, eu-LISA's bestyrelse

— forberede deltagelse, deltage i og følge op på statusmøder, møder med den

rådgivende gruppe og bestyrelsesmøder

— udarbejde retsakter (gennemførelsesretsakter), gennemgå og rette

dokumenter udstedt af agenturer i forhold til retlige, tekniske og

budgetmæssige begrænsninger

— bidrage til agenturets planlægningsaktiviteter (programmeringsdokument),

sikre deres overensstemmelse med politiske prioriteter og med agenturets

mandat

— hvis det er relevant, følge og deltage i agenturets forskellige fora

(forvaltningsmæssige eller tekniske) og præsentere Kommissionens

standpunkt.

Eksternt personale

3.2.4.

Tredjemands bidrag til finansieringen

Forslaget/initiativet:

–



indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–



indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende

overslag::

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Regnskabsår

Angiv

organ,

deltager

samfinansieringen

Samfinansierede

bevillinger I ALT

som

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

3.3.

Anslåede virkninger for indtægterne

–



Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–



Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–



for egne indtægter

for andre indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Forslagets/initiativets virkninger

Angiv, om indtægterne er formålsbestemte



Indtægtspost på budgettet

2021

Artikel ………….

2022

2023

2024

2025

2026

2027

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.

bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.