kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0953
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.10.2020

COM(2020) 953 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

{SWD(2020) 953 final}

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING ............................................................................................................ 2

SAMLET KONKURRENCEEVNE FOR EU'S RENE ENERGISEKTOR .............. 5

2.1 Energi- og ressourcetendenser............................................................................... 5

2.2 EU-energisektorens andel af EU's BNP ................................................................ 6

2.3 Menneskelig kapital .............................................................................................. 7

2.4 Forsknings- og innovationstendenser .................................................................... 9

2.5 Covid-19-genopretning ....................................................................................... 12

FOKUS PÅ VIGTIGE TEKNOLOGIER OG LØSNINGER FOR REN

ENERGI .................................................................................................................... 13

3.1 Vedvarende offshoreenergi

—

vind .................................................................... 13

3.2 Vedvarende offshoreenergi

—

havenergi............................................................ 16

3.3 Solcelleenergi (PV) ............................................................................................. 18

3.4 Produktion af vedvarende brint ved hjælp af elektrolyse .................................... 20

3.5 Batterier ............................................................................................................... 23

3.6 Intelligente elektricitetsnet .................................................................................. 27

3.7 Yderligere resultater om andre rene og lavemitterende energiteknologier

og -løsninger .................................................................................................... 31

KONKLUSIONER ............................................................................................................ 33

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

1. I

NDLEDNING

Formålet med den europæiske grønne pagt

, Europas nye vækststrategi, er at omdanne

Den Europæiske Union (EU)

til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig

økonomi, som opnår klimaneutralitet inden 2050. EU's økonomi skal være mere

bæredygtig, samtidig med at omstillingen skal være retfærdig og inkluderende for alle.

Med Kommissionens seneste forslag

om at nedbringe drivhusgasemissionerne med

mindst 55 % inden 2030 slår Europa ind på denne ansvarlige vej. I dag tegner produktion

og anvendelse af energi sig for mere end 75 % af EU's drivhusgasemissioner.

Gennemførelsen af EU's klimamål vil kræve, at vi gentænker vores politikker for ren

energiforsyning i hele økonomien, For energisystemet betyder dette en stejl

dekarbonisering og et integreret energisystem, som hovedsagelig er baseret på

vedvarende energi. Allerede inden 2030 skal EU's produktion af el fra vedvarende

energikilder nå op på mindst det dobbelte af det nuværende niveau, dvs. fra 32 % til ca.

65 % eller derover

, og inden 2050 skal mere end 80 % af al elektricitet komme fra

vedvarende energikilder

Det kræver en større omlægning af energisystemet at nå disse 2030- og 2050-mål. Dette

afhænger dog kraftigt af udbredelsen af nye rene teknologier og øgede investeringer i de

nødvendige løsninger og den nødvendige infrastruktur. Det afhænger imidlertid også af

forretningsmodeller, færdigheder og adfærdsændringer at kunne udvikle og anvende

dem. Industrien indtager en central rolle i disse sociale og økonomiske forandringer. Den

nye industristrategi for Europa

giver europæisk industri en nøglerolle i den dobbelte

grønne og digitale omstilling. I betragtning af EU's store hjemmemarked vil et hurtigere

omstillingstempo bidrage til at modernisere hele EU's økonomi og dermed give bedre

muligheder for, at EU kan indtage en førerposition på markedet for rene teknologier.

Denne første årlige statusrapport om konkurrenceevne

sigter mod at vurdere statussen

for de rene energiteknologier og EU's rene energiindustris konkurrenceevne for at fastslå,

om udviklingen heraf er på rette spor i forhold til, at den grønne omstilling og EU's

langsigtede klimamål skal blive til virkelighed. Denne vurdering af konkurrenceevnen er

også særligt afgørende for den økonomiske genopretning i forbindelse med covid-19-

pandemien, som det er skitseret i meddelelsen "Next

Generation EU"

. Forbedret

konkurrenceevne har potentialet til at modvirke de økonomiske og sociale virkninger af

krisen på kort og mellemlang sigt, samtidig med at der også tages fat på den langsigtede

udfordring med den grønne og digitale omstilling på en socialt retfærdig måde. Både i

forhold til krisen, men også på længere sigt, kan forbedret konkurrenceevne imødegå

bekymringer med hensyn til energifattigdom, reducere omkostningerne til

energiproduktion og omkostningerne i forbindelse med investeringer i energieffektivitet

COM(2019) 640 final.

I forbindelse med denne rapport skal EU forstås som EU-27 (dvs. uden Det Forenede Kongerige). Når Det Forenede

Kongerige er medtaget, henviser denne rapport til EU-28.

COM(2020) 562 final.

COM(2018) 773 final.

COM(2020) 102 final.

Udarbejdet i overensstemmelse med kravene i artikel 35, litra m), i forordning (EU) 2018/1999

(forvaltningsforordningen).

COM(2020) 456 final.

Se også "A Renovation Wave for Europe

—

greening our buildings, creating jobs, improving lives" COM(2020) 662

ledsaget af SWD(2020) 550 samt henstilling C(2020) 9600 om bekæmpelse af energifattigdom

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

Det er muligt at vurdere den rene energiteknologis behov for at nå 2030- og 2050-målene

på grundlag af den konsekvensanalyse, der er omhandlet i scenarierne i Kommissionens

klimamålplan

. EU forventes i særdeleshed at investere i vedvarende el, navnlig

offshoreenergi (især vindenergi) og solenergi

11,12

. Den store stigning i andelen af variable

vedvarende energikilder indebærer også en stigning i lagring

og i evnen til at anvende

elektricitet til transport og industri, særligt takket være batterier og brint, og dette kræver

store investeringer i intelligente netteknologier

. På denne baggrund fokuserer

nærværende rapport på de seks ovennævnte teknologier

, hvoraf de fleste er kernen i

EU's flagskibsinitiativer

16,17

, der har til formål at fremme reformer og investeringer til

støtte for en robust genopretning baseret på den dobbelte grønne og digitale omstilling.

De resterende rene teknologier og lavemissionsenergiteknologier, der er indeholdt i

scenarierne, analyseres i arbejdsdokumentet med titlen "Rapport om ren energiomstilling

—

teknologier og innovation" (CETTIR), som ledsager denne rapport

I forbindelse med denne rapport defineres konkurrenceevne i den rene energisektor

som

evnen til at producere og anvende økonomisk overkommelig, pålidelig og tilgængelig ren

energi ved hjælp af rene energiteknologier og konkurrere på markeder for

energiteknologi med et overordnet mål om at sikre betydelige fordele for EU's økonomi

og befolkning.

Konkurrenceevne kan ikke fastslås ved hjælp af en enkelt indikator

. Derfor foreslår

denne rapport et sæt af bredt accepterede indikatorer, der kan bruges til dette formål (se

tabel 1 nedenfor), og som dækker hele energisystemet (produktion, transmission og

forbrug) og analyseres på tre niveauer (teknologi, værdikæde og globalt marked).

Inden for 2050-tidshorisonten er der ingen væsentlige forskelle mellem 1,5 TECH-scenariet i EU's langsigtede 2050-

strategi (COM(2018) 773) og scenarierne i klimamålplanen (COM(2020) 562 final), hvorfor der henvises til

begge i denne rapport. I CTP-MIX-scenariet opnås der en reduktion af drivhusgasemissionerne på ca. 55 %,

hvilket både udvider CO

-prissætningen og betyder en moderat stigning i politikkernes ambitionsniveau.

ASSET-undersøgelse bestilt af GD ENERGI

—

Energy Outlook Analysis (udkast, 2020), som omfatter LTS 1,5

LIFE og TECH, BNEF NEO, GP ER, IEA SDS, IRENA GET TES samt JRC GECO 2C_M

Tsiropoulos I., Nijs W., Tarvydas D., Ruiz Castello P., Towards net-zero emissions in the EU energy system by 2050

—

Insights from scenarios in line with the 2030 and 2050 ambitions of the European Green Deal, JRC118592

Study on energy storage

—

Contribution to the security of the electricity supply in Europe (2020) :

https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/a6eba083-932e-11ea-aac4-01aa75ed71a1

Investeringer i elnettet på mellem 71 og 110 mia. EUR/år i perioden fra 2031 til 2050 under de forskellige scenarier,

"In-depth analysis in support of COM(2018) 773", tabel 10, s. 202.

Vedvarende offshoreenergi (vind- og havenergi), solcelleenergi, vedvarende brint, batterier og netteknologier. Dette

udvalg afspejler ikke den rolle, som etablerede vedvarende energikilder spiller, navnlig bioenergi og vandkraft,

inden for EU's portefølje af lavemissionsenergiteknologier. De er indeholdt i CETTIR og kan være indeholdt i de

kommende årlige statusrapporter om konkurrenceevne.

Europæiske flagskibsinitiativer er blevet præsenteret i den seneste årlige strategi for bæredygtig vækst 2021

(COM(2020) 575 final)

—

afsnit iv).

Nylige og kommende initiativer omfatter den kommende strategi for offshoreenergi og brintstrategien (COM(2020)

301 final), herunder den europæiske alliance for ren brint, den europæiske batterialliance og EU-strategien for

integration af energisystemet (COM(2020) 299 final). Disse teknologier er også beskrevet i en række nationale

energi- og klimaplaner.

SWD(2020) 953

—

Dette omfatter bygninger (inkl. opvarmning og køling), CCS, inddragelse af borgere og

lokalsamfund, geotermisk energi, højspændingsjævnstrøm og effektelektronik, vandkraft, industriel

varmegenvinding, atomkraft, landvindenergi, vedvarende brændsler, intelligente byer og lokalsamfund,

intelligente net

—

digital infrastruktur og termisk solenergi.

I denne rapport og i arbejdsdokumentet anses ren energi for at være alle energiteknologier, der er indeholdt i EU's

langsigtede strategi for at opnå klimaneutralitet i 2050.

Baseret på konklusioner fra Rådet for Konkurrenceevne (28.7.2020).

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

Tabel 1 Net af indikatorer for at overvåge fremskridt i konkurrenceevnen

Konkurrenceevne i EU's industri for ren energi

1. Teknologianalyse

Nuværende situation og

fremtidsperspektiver

Installeret kapacitet,

produktion

(i dag og i 2050)

Omkostninger/niveauopdelte

omkostninger til energi

(LCoE)

(i dag og i 2050)

Offentlige forsknings- og

innovationsmidler

Private forsknings- og

innovationsmidler

Patenteringstendenser

Niveauinddeling af

videnskabelige publikationer

2. Værdikædeanalyse af

energiteknologisektoren

Omsætning

Bruttoværditilvækst

Årlig, %-vis ændring

Antal virksomheder i

forsyningskæden, inkl. EU-

markedsledere

Beskæftigelse

Energiintensitet/arbejds-

produktivitet

Fællesskabets produktion

Årlige produktionsværdier

3. Global markedsanalyse

Handel (import, eksport)

Globale markedsledere vs. EU-

markedsledere

(markedsandel)

Ressourceeffektivitet og -

afhængighed

Realomkostninger pr.

energienhed

Analysen af den rene energisektors konkurrenceevne kan udvikles og uddybes yderligere

over tid, og fremtidige rapporter om konkurrenceevnen kan fokusere på forskellige

vinkler. Dette kan eksempelvis ske ved at se nærmere på politikker og instrumenter til at

støtte forskning og innovation samt konkurrenceevne på medlemsstatsniveau, og hvordan

disse bidrager til energiunionen og målsætningerne i den grønne pagt, og ved at kigge på

konkurrenceevnen på delsektor-

, nationalt eller regionalt niveau eller ved at analysere

synergier og afvejninger med miljømæssige eller sociale virkninger i overensstemmelse

med målsætningerne i den europæiske grønne pagt.

På grund af manglende data for en lang række konkurrenceindikatorer

23,24

anvendes der

et vist skøn af mere indirekte karakter (f.eks. investeringsniveauet). Kommissionen

opfordrer medlemsstater og interessenter til at arbejde sammen inden for rammerne af de

nationale energi- og klimaplaner (NECP'er)

og den strategiske energiteknologiplan om

fortsat at udvikle en fælles tilgang til vurdering og fremme af energiunionens

konkurrenceevne. Dette er også vigtigt for de nationale genopretnings- og resiliensplaner,

der vil blive udarbejdet under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Denne forkortelse står for "Production Communautaire" (PRODCOM-datasæt).

Eksempelvis alternative forretningsmodellers omfang og rolle samt SMV'ers og lokale aktørers rolle.

For en samlet kortlægning af definitioner for konkurrenceevne henvises til JRC116838, Asensio Bermejo, J.M.,

Georgakaki, A, Competitiveness indicators for the low-carbon energy industries

—

definitions, indices and data

sources, 2020.

For et overblik over manglende data, se CETTIR (SWD(2020) 953) kapitel 5

Denne rapport er baseret på og supplerer vurderingen og den landespecifikke vejledning i de nationale energi- og

klimaplaner (COM(2020) 564 final), hvilket omfatter emnerne "forskning, innovation og konkurrenceevne".

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

2. S

AMLET KONKURRENCEEVNE FOR

EU'

S RENE ENERGISEKTOR

2.1 Energi- og ressourcetendenser

I perioden 2005-2018 faldt den primære energiintensitet i EU med en gennemsnitlig årlig

rate på næsten 2 %, hvilket viser afkoblingen af energiefterspørgslen fra den økonomiske

vækst. Den endelige energiintensitet i industrien og bygge- og anlægssektoren fulgte den

samme tendens, selv om det skete med en lidt langsommere gennemsnitlig årlig rate på

1,8 %, hvilket afspejler sektorens bestræbelser på at reducere sit energifodaftryk. I kraft

af energipolitikken steg andelen af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra

10 % hen imod 2020-målet på 20 %. Andelen af vedvarende energi i elektricitetssektoren

steg til lige over 32 %. Den steg til lige over 21 % i sektoren for opvarmning og køling,

mens tallet for transportsektoren var lidt over 8 %. Dette viser, at energisystemet gradvist

er skiftet i retning af rene energiteknologier (se figur 1).

Figur 1 EU's primære energiintensitet, endelige energiintensitet i industrien, vedvarende

energiandel og -mål samt nettoimportafhængighed (fossile brændsler)

Kilde 1 EUROSTAT

I løbet af det seneste årti har elpriserne for industrien i EU

været relativt stabile, og de

er i øjeblikket lavere end Japans, men dobbelt så høje som USA's og højere end i de

fleste G20-lande uden for EU. Selv om industrigaspriserne

er faldet og er lavere end i

Japan, Kina og Korea, er de fortsat højere end i de fleste G20-lande uden for EU. Relativt

høje ikkerefunderbare skatter og afgifter i EU og prisregulering og/eller subsidier i G20-

lande uden for EU spiller en vigtig rolle i denne forskel.

Til trods for en kortvarig forbedring og reduktion af afhængigheden af energiimport

mellem 2008 og 2013 har EU sidenhen oplevet en stigning

. I 2018 var

nettoimportafhængigheden 58,2 %, hvilket var lige over 2005-niveauet og næsten på

højde med de højeste værdier i perioden. Ressourceeffektivitet og økonomisk

modstandsdygtighed er vigtige for at være konkurrencedygtige og øge EU's åbne

strategiske autonomi

på markedet for ren energiteknologi. Mens rene energiteknologier

reducerer afhængigheden af at importere fossile brændsler, risikerer de at erstatte denne

afhængighed med en afhængighed af råmaterialer. Dette skaber en ny type

Indikatorer for energiunionen EE1-A1, EE3, DE5-VEK og SoS1.

EU-vægtet gennemsnit (se COM(2020) 951).

Sandsynlige årsager omfatter udtømning af EU-gaskilder, skiftende vejrforhold, de økonomiske kriser og omlægning

af brændsel.

COM(2020) 562 final.

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

forsyningsrisiko

. I modsætning til fossile brændsler har råmaterialer potentialet til at

forblive i økonomien takket være gennemførelsen af cirkulære tilgange

såsom udvidede

værdikæder, genanvendelse, genbrug og design med henblik på cirkularitet, der påvirker

kapitaludgifterne og reducerer behovet for udvinding og forarbejdning af nye materialer,

men som ikke har indvirkning på driftsomkostningerne i forbindelse med

energiproduktion. EU er meget afhængig af tredjelande for så vidt angår råmaterialer og

forarbejdede materialer. Hvad angår nogle teknologier, har EU imidlertid en førende

position inden for fremstillingen af komponenter og slutprodukter eller højteknologiske

komponenter.

Mere

specifikt

viser

højteknologiske

materialer

høj

forsyningskoncentration i en håndfuld lande (eksempelvis producerer Kina over 80 % af

de tilgængelige sjældne jordarter til permanente magnetgeneratorer)

2.2 EU-energisektorens andel af EU's BNP

Omsætningen i EU's energisektor

var 1,8 bio. EUR i 2018, næsten det samme niveau

som i 2011 (1,9 bio. EUR). Sektoren bidrager med 2 % af den samlede

bruttoværditilvækst i økonomien, et tal, som har ligget nogenlunde konstant siden 2011.

Omsætningen i sektoren for fossile brændsler faldt fra 36 % (702 mia. EUR) af den

samlede omsætning i energisektoren i 2011 til 26 % (475 mia. EUR) i 2018. Samtidig

steg omsætningen fra vedvarende energikilder i den samme periode fra 127 mia. EUR til

146 mia. EUR

35,36

. Merværdien af den rene energisektor (112 mia. EUR i 2017) var mere

end dobbelt så stor som merværdien af udvinding af fossile brændsler og

fremstillingsaktiviteter (53 mia. EUR), og den er tredoblet siden 2000. Den rene

energisektor genererer således større merværdi, som forbliver i Europa, end sektoren for

fossile brændsler.

I perioden 2000-2017 lå den gennemsnitlige årlige vækst i bruttoværditilvæksten for den

vedvarende energiproduktion på 9,4 %, mens den i forbindelse med

energieffektivitetsaktiviteter gennemsnitligt udgjorde 22,3 % og dermed lå klart over

resten af økonomien (1,6 %). Arbejdsproduktiviteten i EU (bruttoværditilvækst pr.

medarbejder) er også blevet væsentligt forbedret i den rene energisektor, navnlig i den

vedvarende energiproduktionssektor, hvor den er steget med 70 % siden 2000.

COM(2020) 474 final og "Critical Raw Materials for Strategic Technologies and Sectors in the EU

—

A Foresight

Study",

https://ec.europa.eu/docsroom/documents/42882

Handlingsplanen for den cirkulære økonomi sætter fokus på etableringen af et marked for sekundære råmaterialer og

design med henblik på cirkularitet (COM(2015) 614 final og COM(2020) 98 final)

D. T. Blagoeva, P. Alves Dias, A. Marmier, C.C. Pavel (2016) Assessment of potential bottlenecks along the

materials supply chain for the future deployment of low-carbon energy and transport technologies in the EU.

Wind power, photovoltaic and electric vehicles technologies, time frame: 2015-2030; EUR 28192 EN;

doi:10.2790/08169

34 Dette er baseret på Eurostats strukturelle erhvervsstatistikundersøgelse. Følgende koder er medtaget: B05

(udvinding af kul og brunkul), B06 (udvinding af råolie og naturgas), B07.21 (brydning af uran- og

thoriummalme), B08.92 (udvinding af tørv), B09.1 (serviceydelser i forbindelse med indvinding af råolie og

naturgas), C19 (fremstilling af koks og raffinerede olieprodukter) samt D35 (el, gas- og fjernvarmeforsyning).

35 Eurostat [sbs_na_ind_r2]

EurObserv'ER

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

Figur 2 Bruttoværditilvækst og merværdi pr. medarbejder, 2000-2019, 2000=100

Kilde 2 JRC baseret på data fra Eurostat: [env_ac_egss1], [nama_10_a10_e], [env_ac_egss2],

[nama_10_gdp.

2.3 Menneskelig kapital

Rene energiteknologier og -løsninger skaber direkte fuldtidsbeskæftigelse til 1,5 mio.

personer i Europa

, heraf mere end en halv million

inden for vedvarende energikilder

(voksende til 1,5 mio., hvis indirekte arbejdspladser også medregnes) og omtrent en mio.

personer i forbindelse med energieffektivitetsaktiviteter (i 2017)

. Antallet af direkte

arbejdspladser inden for vedvarende energiproduktion i EU voksede fra 327 000 i 2000

til 861 000 i 2011 og faldt til 502 000 i 2017. Som det fremgår af figur 3, var der et fald

efter 2011

, hvilket sandsynligvis kan forklares med konsekvenserne af den økonomiske

For at sætte tingene lidt i perspektiv lå den direkte beskæftigelse inden for udvinding og fremstilling af fossile

brændsler (NACE B05, B06, B08.92, B09.1 og C19) på 328 000 personer i EU-27 i 2018, mens den var 1,2 mio.

personer i el-, gas- og fjernvarmeforsyningssektoren (NACE D35), som leverer el fra både vedvarende og fossile

energikilder. Det samlede tal for den brede energisektor er forblevet stort set stabilt, selv om beskæftigelsen er

faldet med omkring 80 000 personer inden for udvinding af kul og brunkul og med omkring 30 000 personer inden

for udvinding af råolie og naturgas. Jf.: JRC120302, Employment in the Energy Sector Status Report 2020, EUR

30186 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2020.

Hvis der også tages højde for indirekte arbejdspladser, beskæftiger den vedvarende energisektor ifølge

EurObserv'ER tæt på 1,4 mio. personer i EU-27. EurObserv'ER inkluderer både den direkte og indirekte

beskæftigelse i sit skøn. Direkte beskæftigelse omfatter fremstilling af vedvarende energiudstyr, opførelse af

vedvarende energianlæg, ingeniør- og forvaltningsydelser, drift og vedligeholdelse, forsyning med biomasse og

udnyttelse. Indirekte beskæftigelse henviser til sekundære aktiviteter såsom transport og andre tjenesteydelser.

Den afledte beskæftigelse ligger uden for denne analyses omfang. EurObserv'ER benytter en formaliseret model

til at vurdere beskæftigelse og omsætning.

Eurostat-data for sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser (EGSS) skønnes ved at kombinere data fra

forskellige kilder (SBS, PRODCOM og nationalregnskaber). I EGSS indberettes oplysninger om produktionen af

varer og tjenesteydelser, der er designet og produceret specielt med henblik på miljøbeskyttelse eller

ressourcestyring. Analyseenheden i EGSS er et "establishment". Et "establishment" er et foretagende eller en del

af et foretagende, der er beliggende på en enkel lokalitet, og hvor der udføres en enkel aktivitet, eller i hvilken den

primære produktionsaktivitet tegner sig for størstedelen af merværdien. Den kan også spores på tværs af alle

NACE-koder. Vi anvender CREMA 13A

—

produktion af vedvarende energi og CREMA 13B

—

varme-

/energibesparelser og varme-/energihåndtering.

Dette fald kan sandsynligvis forklares med konsekvenserne af den økonomiske krise, herunder den efterfølgende

udflytning af produktionskapacitet samt den øgede produktivitet og et fald i jobintensiteten (kilder: JRC120302

Employment in the Energy Sector Status Report, 2020). Solcelleenergi og i mindre grad geotermisk energi

tegnede sig for de største fald. Konsekvenserne af krisen kunne observeres ved et fald i antallet af solcelleanlæg

og udflytning af produktion til Asien. For onshore- og offshorevindenergisektoren kan der konstateres øget

produktivitet og dermed navnlig faldende jobintensitet. En sammenligning af den direkte beskæftigelse med den

kumulative installerede kapacitet i det seneste årti afslører et fald på henholdsvis 47 % og 59 % i specifik

beskæftigelse for onshore- og offshorevindsektoren (kilder: GWEC 2020, Global Offshore Wind Report, 2020,

WindEurope 2020, Update of employment figures based on WindEurope, Local Impact Gl). Ifølge EurObserv'ER

faldt jobintensiteten (arbejdspladser/MW) med 19 % i vindenergisektoren og med 14 % i solcelleenergisektoren i

perioden 2015-2018. Dynamikken i energieffektivitetssektoren er anderledes (f.eks. har energibesparelse og -

effektivitet en direkte positiv indvirkning i kraft af reducerede omkostninger), og væksten i arbejdspladser

relateret til energieffektivitet kan delvist forklares med en stærk vækst i antallet af arbejdspladser i

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

krise, herunder den efterfølgende udflytning af produktionskapacitet, den øgede

produktivitet og et fald i jobintensiteten. Antallet af direkte arbejdspladser i forbindelse

med energieffektivitet steg støt fra 244 000 i 2000 til 964 000 i 2017. Direkte

arbejdspladser i disse sektorer (vedvarende energikilder (VEK) og energieffektivitet

(EE)) udgør ca. 0,7 % af den samlede beskæftigelse i EU,

men væksten heri har

overgået resten af økonomien med en gennemsnitlig årlig vækst på henholdsvis 3,1 % og

17,4 %

Figur 3 Direkte beskæftigelse i den rene energisektor vs. resten af økonomien i perioden 2000-

2018, 2000=100, og beskæftigelse i den vedvarende energisektor efter teknologi, 2015-2018

Kilde 3 (JRC baseret på data fra Eurostat [env_ac_egss1], [nama_10_a10_e]

og EurObserv'ER)

Den voksende tendens til beskæftigelse i den rene energisektor er global, selv om de

teknologier, der tilbyder flere beskæftigelsesmuligheder, varierer efter region. Generelt er

der hovedsagelig blevet skabt arbejdspladser i solenergi- og vindenergisektorerne. Kina,

som har næsten 40 % af alle globale arbejdspladser inden for vedvarende energikilder,

beskæftiger flest personer inden for solcelleenergi, solvarme og -køling samt vindenergi.

Brasiliens beskæftigelse ligger i bioenergisektoren EU beskæftiger flest personer inden

for bioenergi (omkring halvdelen af alle VEK-arbejdspladser) og vindenergi (ca. en

fjerdedel), se figur 4.

Figur 4 Global beskæftigelse i vedvarende energiteknologi (2012-2018)

Kilde 4 (JRC baseret på IRENA, 2019

)

varmepumpesektoren siden 2012 (EurObserv'ER). Overordnet set kan vi på grundlag af EurObserv'ER, som giver

en oversigt over direkte og indirekte arbejdspladser, se en stigende tendens til VEK-beskæftigelse i EU-27.

Eurostat, EGSS.

I resten af økonomien har den gennemsnitlige årlige vækst været 0,5 %.

Vedvarende energiproduktion henviser til Eurostats EGSS-kode CREMA 13A og energieffektivitetsaktiviteter til

CREMA 13B.

Beskæftigelsestallene pr. land er for 2017.

IRENA. 2019. Renewable Energy and Jobs

—

Annual Review 2019.

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

Den rene energiteknologisektor har fortsat udfordringer, navnlig med tilgængeligheden af

kvalificerede arbejdstagere de steder, hvor der er behov for dem

46,47

. De efterspurgte

færdigheder omfatter især ingeniørmæssige og tekniske færdigheder, IT-færdigheder og

evnen til at udnytte de nye digitale teknologier, viden om sundheds- og

sikkerhedsmæssige aspekter, specialiserede færdigheder med henblik på udførelse af

arbejde under ekstreme fysiske forhold (f.eks. i højden eller dybden) og bløde

færdigheder såsom teamwork og kommunikation samt kendskab til engelsk.

Hvad angår køn, udgjorde kvinder i gennemsnit 32 % af arbejdsstyrken i den vedvarende

energisektor i 2019

. Dette tal er højere end i den traditionelle energisektor (25 %

men lavere end andelen på tværs af økonomien (46,1 %

), og desuden er der større

forskelle i kønsfordelingen for visse jobprofiler.

2.4 Forsknings- og innovationstendenser

I de senere år har EU i gennemsnit investeret næsten 20 mia. EUR om året i forskning og

innovation inden for ren energi i overensstemmelse med energiunionens prioriteter

51,52

EU-fonde bidrager med 6 %, offentlig finansiering fra nationale regeringer tegner sig for

17 %, og erhvervslivet bidrager med anslået 77 %.

Det FoI-budget, der tildeles energi i EU, udgør 4,7 % af de samlede udgifter til forskning

og innovation

. I absolutte tal har medlemsstaterne imidlertid reduceret deres nationale

FoI-budgetter til ren energi (figur 5); i 2018 anvendte EU en halv mia. EUR mindre end i

2010. Denne tendens er global. Den offentlige sektors FoI-udgifter til

lavemissionsenergiteknologier var lavere i 2019 end i 2012, mens nogle lande fortsætter

med at tildele store beløb af FoI-midlerne til fossile brændsler

. Dette er det modsatte af,

hvad der er nødvendigt: FoI-investeringerne i rene teknologier skal øges, hvis EU og

verden skal opfylde sine dekarboniseringsmål. I dag har EU den laveste investeringsrate

af alle de større globale økonomier målt på andelen af BNP (figur 5). EU's

forskningsmidler har bidraget med en større andel af den offentlige finansiering og har

været en afgørende faktor i fastholdelsen af investeringsniveauerne for forskning og

innovation i løbet af de seneste fire år.

Strategibasisscenarie for at slå bro over forskellene i uddannelsestilbud og industriens krav i værdikæden for marine

teknologier,

september

2019

—

MATES-projektet.

https://www.projectmates.eu/wp-

content/uploads/2019/07/MATES-Strategy-Report-September-2019.pdf

Alves Dias et al. 2018. EU coal regions: opportunities and challenges ahead. https://ec.europa.eu/jrc/en/publi

cation/eur-scientific-and-technical-research-reports/eu-coal-regions-opportunities-and-challenges-ahead.

IRENA 2019: https://www.irena.org/publications/2019/Jan/Renewable-Energy-A-Gender-Perspective

Eurostat (2019), hentet fra

https://ec.europa.eu/eurostat/web/equality/overview.

Eurostat [lfsa_egan2], 2019.

COM(2015) 80; vedvarende energikilder, intelligente systemer, effektive systemer, bæredygtig transport, CCUS og

nuklear sikkerhed.

JRC SETIS

https://setis.ec.europa.eu/publications/setis-research-innovation-data;

JRC112127 Pasimeni, F.; Fiorini, A.; Georgakaki, A.; Marmier, A.; Jimenez Navarro, J. P.; Asensio Bermejo, J.

M. (2018): SETIS Research & Innovation country dashboards. EU-Kommissionens Fælles Forskningscenter

(JRC) [datasæt] PID:

http://data.europa.eu/89h/jrc-10115-10001,

i henhold til:

JRC Fiorini, A., Georgakaki, A., Pasimeni, F. and Tzimas, E., Monitoring R&I in Low-Carbon Energy Technologies,

EUR 28446 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2017.

JRC117092 Pasimeni, F., Letout, S., Fiorini, A., Georgakaki, A., Monitoring R&I in Low-Carbon Energy

Technologies, Revised methodology and additional indicators, 2020 (forthcoming).

Eurostat, Total GBAORD by NABS 2007 socio-economic objectives [gba_nabsfin07]. Det socioøkonomiske

energimål omfatter forskning og innovation inden for konventionel energi. Energiunionens forsknings- og

innovationsprioriteter ville også falde ind under andre socioøkonomiske mål.

IEA

ETP

https://www.iea.org/reports/clean-energy-innovation/global-status-of-clean-energy-innovation-in-

2020#government-rd-funding

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

Figur 5 Offentlig FoI-finansiering af energiunionens forsknings- og innovationsprioriteter

Kilde 5 JRC

baseret på IEA

, MI

I den private sektor er det kun en lille del af indtægterne, der i øjeblikket anvendes til

forskning og innovation i de sektorer, som har mest brug for anvendelsen af

lavemissionsteknologier i stor skala

. EU har skønnet, at private investeringer i

energiunionens FoI-prioriteter har været faldende: De tegner sig i øjeblikket for omkring

10 % af virksomhedernes samlede udgifter til forskning og innovation

. Dette er højere

end i USA, sammenligneligt med niveauet i Japan og lavere end i Kina og Korea. En

tredjedel af investeringerne går til bæredygtig transport, mens vedvarende energikilder,

intelligente systemer og energieffektivitet modtager ca. en femtedel hver. Mens

fordelingen af private FoI-investeringer i EU kun har ændret sig lidt i de senere år, er der

sket en markant ændring på globalt plan hen imod industriel energieffektivitet og

intelligente forbrugerteknologier

Figur 6 Skøn over privat FoI-finansiering af energiunionens forsknings- og

innovationsprioriteter

Kilde 6 JRC

, Eurostat/OECD

I gennemsnit udgør store, børsnoterede virksomheder og deres datterselskaber 20-25 %

af de primære investorer, men tegner sig for 60-70 % af patenteringsaktiviteten og -

Omfatter ikke EU-midler.

Tilpasset på baggrund af 2020-udgaven af IEA Energy Technologys budgetdatabase for forskning, udvikling og

demonstration.

Mission Innovation Tracking Progress

http://mission-innovation.net/our-work/tracking-progress/

Sammenlignet med BERD-statistikker:

Eurostat/OECD-virksomhedsudgifter

til FoU (BERD) efter NACE rev. 2-

aktivitet og finansieringskilde [rd_e_berdfundr2]. Forsyningssektoren omfatter vandopsamling, vandrensning og

forsyningstjenester. Der foreligger ikke oplysninger fra alle lande.

JRC118288 input to Mission Innovation (2019) "Mission Innovation Beyond 2020: challenges and opportunities."

Skøn for Kina er særligt udfordrende og usikre i betragtning af forskelle i beskyttelsen af intellektuelle

ejendomsrettigheder (se også

https://chinapower.csis.org/patents/)

samt vanskelighederne i forbindelse med

kortlægning af virksomhedsstrukturer (f.eks. statsstøttede virksomheder) og regnskabsaflæggelse.

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

investeringerne. I EU er bilindustrien den største private FoI-investor i absolutte tal i

forbindelse med energiunionens forsknings- og innovationsprioriteter

, efterfulgt af

bioteknologi og farmaceutiske produkter. Figur 7 viser, at blandt energiindustrierne er

olie- og gassektoren den største investor i forskning og innovation. Andre energisektorer,

f.eks. elselskaber eller alternative energiselskaber, har meget mindre budgetter til

forskning og innovation, selv om de anvender en større andel heraf på ren energi. Det er

bekymrende, at en stor andel af det private budget til forskning og innovation i

energisektoren ikke anvendes på rene energiteknologier. Ifølge IEA er gennemsnitligt

mindre end 1 % af olie- og gasselskabernes samlede kapitaludgifter blevet anvendt uden

for deres kerneforretningsområder

62,63

, og kun 8 % af deres patenter vedrører ren

energi

Figur 7 EU-investeringer i forskning og innovation i forbindelse med energiunionens forsknings-

og innovationsprioriteter, efter industrisektor

Kilde 7 JRC

Venturekapitalinvesteringer i ren energi har været stigende i de senere år, men forbliver

på et lavt niveau (lige over 6-7 %) sammenlignet med private investeringer i forskning og

innovation. Indtil nu markerer 2020 en signifikant global afmatning i

venturekapitalinvesteringer i rene energiteknologier

Patenteringsaktiviteten i rene energiteknologier

toppede i 2012 og har siden været

faldende

. Inden for rammerne af denne tendens har visse teknologier, der er stadigt

Dette er en bredere definition af, hvad ren energiteknologi omfatter, end den, der er anvendt i denne rapport.

Eksempelvis inkluderer denne bredere definition forskning og innovation inden for energieffektivitet i industrien.

Med nogle enkelte førende virksomheder, som anvender ca. 5 % på ren energi.

The oil and gas industry in energy transitions, world energy outlook special report, IEA, januar 2020,

https://www.iea.org/reports/the-oil-and-gas-industry-in-energy-transitions

The Energy Transition and Oil Companies' Hard Choices

—

Oxford Institute for Energy Studies, juli 2019; Rob

West, grundlægger, Thundersaid Energy & Research Associate, OIES og Bassam Fattouh, direktør, OIES, side 4.

Vigtigste bidragende sektorer. Femårigt gennemsnit (2012-2016) pr. sektor; en tredjedel af virksomhederne

(ikkebørsnoterede, mindre investorer) kan ikke henføres til en specifik sektor.

JRC

og JRC-analyse baseret på Pitchbook samt IEA-data for CleanTech VC-investeringer.

Lavemissionsenergiteknologier i henhold til energiunionens FoI-prioriteter.

Med undtagelse af Kina, hvor antallet af lokale ansøgninger fortsat stiger uden at søge international beskyttelse. (Se

også: "Are Patents Indicative of Chinese Innovation?"

https://chinapower.csis.org/patents/)

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

vigtigere for omstillingen til ren energi (f.eks. batterier), imidlertid fastholdt eller endog

øget deres niveauer af patenteringsaktivitet.

EU og Japan er førende blandt internationale konkurrenter inden for patenter af høj

værdi

på rene energiteknologier. Rene energipatenter tegner sig for 6 % af alle

opfindelser af høj værdi i EU. EU's andel svarer til Japans, er højere end den tilsvarende

andel i Kina (4 %), USA og resten af verden (5 %), og overgås kun af andelene i Korea

(7 %) for så vidt angår konkurrerende økonomier. EU er hjemsted for en fjerdedel af de

virksomheder, der ligger på top 100-listen over patenter af høj værdi inden for ren energi.

Hovedparten af de opfindelser, der finansieres af multinationale virksomheder med

hovedsæde i EU, produceres i Europa og for størstedelens vedkommende af

datterselskaber, der er beliggende i samme land

. USA og Kina er de vigtigste IPO-

kontorer

—

og markeder

—

hvor der ansøges om beskyttelse af EU-opfindelser.

2.5 Covid-19-genopretning

Under pandemien har det europæiske energisystem vist sig at være modstandsdygtigt

over for pandemiafledte stød

, og der er opstået et grønnere energimiks med en

kulkraftproduktion i EU, der er faldet med 34 %, og hvor vedvarende energikilder står

for 43 % af elproduktionen i andet kvartal af 2020, hvilket er den højeste andel til dato

Samtidig har det set ud som om, resultaterne på aktiemarkedet for den rene energisektor

har været mindre påvirket og har rettet sig hurtigere end sektorerne for fossile brændsler.

Digitalisering har hjulpet virksomhederne og sektorerne med at reagere effektivt på

krisen, hvilket også har fremmet fremkomsten af nye digitale applikationer.

Selv om EU's energiværdikæder er ved at komme sig, har krisen sat fokus på spørgsmålet

om optimering og potentielt regionalisering af forsyningskæder for at reducere

eksponeringen for fremtidige afbrydelser og forbedre modstandsdygtigheden. Som en

reaktion ønsker Kommissionen at identificere de kritiske forsyningskæder for

energiteknologier,

analysere

potentielle

sårbarheder

forbedre

deres

modstandsdygtighed . De centrale energiprioriteter i forbindelse med genopretningen er

energieffektivitet, navnlig via den såkaldte renoveringsbølge, vedvarende energikilder,

brint og integration af energisystemet. Der er yderligere bekymring for, at pandemien

påvirker investeringerne i og de tilgængelige ressourcer til forskning og innovation, som

det bevisligt har været tilfældet under tidligere økonomiske kriser.

Genopretningsforanstaltninger kan nyde godt af det jobskabelsespotentiale, der ligger i

energieffektivitet og vedvarende energi

, herunder i FoI-sektoren, til at fremme

beskæftigelsen, samtidig med at der sker en bevægelse hen imod bæredygtighed. Støtte

til FoI-investeringer, herunder virksomhedernes forskning og innovation, har en større

positiv indvirkning på beskæftigelsen i mellem- til højteknologiske sektorer såsom renere

Patentfamilier af høj værdi (opfindelser) er dem, der indeholder ansøgninger til mere end et kontor, dvs. dem, der

søger beskyttelse i mere end et land/på mere end et marked.

Incitamenter, sprog og geografisk nærhed forklarer nogle vigtige undtagelser.

Baseret på JRC's arbejde med konsekvenserne af covid-19 for energisystemet og værdikæderne.

SWD(2020) 104

—

Energy security: good practices to address pandemic risks.

Quarterly Report on European Electricity Markets, vol. 13, udgave 2. https://ec.europa.eu/energy/data-

analysis/market-analysis_en?redir=1

Analysen understøttes af en undersøgelse, hvis konklusioner efter planen skal forelægges i april 2021.

Det anslås, at det samme udgiftsniveau vil generere næsten tre gange så mange arbejdspladser som i industrier, der

anvender fossilt brændsel. Kilde: Heidi Garrett-Peltier, Green vs. brown: Comparing the employment impacts of

energy efficiency, renewable energy, and fossil fuels using an input-output model, Economic Modelling, vol. 61, 2017,

439-447.

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

energiteknologi

. Samtidig er der behov for banebrydende lavemissionsteknologier,

f.eks. i energiintensive industrier, hvilket vil kræve hurtigere FoI-investeringer med

henblik på demonstrationen og implementeringen heraf.

3. F

OKUS PÅ VIGTIGE TEKNOLOGIER OG LØSNINGER FOR REN ENERGI

I afsnittet nedenfor analyseres de mest relevante værdier for konkurrenceevne for hver af

de seks teknologier, der er analyseret ovenfor, samt

statussen, værdikæden og det globale

marked

på grundlag af de indikatorer, der er skitseret i tabel 1. EU's resultater

sammenlignes så vidt muligt med andre nøgleregioner (f.eks. USA og Asien). En mere

detaljeret vurdering af andre vigtige teknologier for ren energi og lavemissionsenergi, der

er nødvendige for at opnå klimaneutralitet, er indeholdt i den ledsagende rapport om ren

energiomstilling

—

teknologier og innovation

3.1 Vedvarende offshoreenergi

—

vind

Teknologi: Den kumulativt installerede kapacitet i EU for offshorevind udgjorde 12 GW

i 2019

. Inden for den samme 2050-tidshorisont forventer EU-scenarier en

offshorevindkapacitet på 300 GW i EU

. På globalt plan er omkostningerne faldet brat i

de senere år, og efterspørgslen er blevet stimuleret af nye udbud, der er blevet iværksat

globalt, og af opførelsen af vindmølleparker uden tilskud. Offshorevind har virkelig nydt

godt af udviklingen inden for onshorevindsektoren, navnlig stordriftsfordele (f.eks.

materialeudvikling og fælles komponenter), hvilket har gjort det muligt at fokusere på

teknologiens mest innovative segmenter (såsom flydende havvindmøller, nye materialer

og komponenter). I forbindelse med offshorevindprojekter er der observeret stærkt øgede

effektfaktorer. Vindmøllernes gennemsnitlige kapacitet er steget fra 3,7 MW (2015) til

6,3 MW (2018) takket være en vedholdende FoI-indsats.

Forskning og innovation inden for offshorevindsektoren vedrører hovedsagelig øget

vindmøllestørrelse,

flydende

applikationer

(navnlig

design

bærende

underkonstruktioner), udvikling af infrastruktur og digitalisering. Ca. 90 % af EU's

forsknings- og innovationsmidler kommer fra den private sektor

. På EU-plan er der

ydet støtte til forskning og innovation i offshorevindenergi siden 1990'erne.

Offshorevindenergi, navnlig flydende, har modtaget væsentlig støtte i de senere år

(

Figure 8

). Disse FoI-mønstre understreger, at EU vil kunne opnå en konkurrencefordel

gennem udviklingen af nye markedssegmenter

—

eksempelvis en selvstændig EU-

forsyningskæde for offshorevind (udvidet til også at omfatte uudnyttede EU-

havområder), en førerposition inden for flydende offshoreindustri rettet mod markeder

med dybere farvande eller nye koncepter som f.eks. luftbårne vindsystemer eller

udvikling af en havneinfrastruktur, der kan opfylde de ambitiøse mål (og synergier til

andre sektorer, f.eks. brintproduktion i havne). Tendenserne inden for patentering

bekræfter Europas konkurrencedygtighed i vindenergisektoren. EU-aktører er førende

EC work for MI Tracking Progress: The Economic Impacts of R&D in the Clean Energy Sector and COVID-19,

2020, MI Webinar, 6. maj 2020.

SWD(2020) 953

GWEC, Global Wind Energy Report 2019 (2020).

I henhold til CTP-MIX-scenariet fra COM(2020) 562 final.

JRC Technology Market Report

—

Wind Energy (2019).

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

inden for opfindelser af høj værdi

, og de beskytter deres viden i andre patentkontorer

uden for deres hjemmemarked.

Figur 8 Udvikling i EU's FoI-finansiering, kategoriseret efter FoI-prioriteter for vindenergi

under FP7- og H2020-programmer og antallet af finansierede projekter i perioden 2009-2019

Kilde 8 JRC 2020

Andre nylige innovationer er målrettet mod logistik-/forsyningskæden

—

f.eks.

udviklingen af vindmøllegearkasser, der er tilstrækkeligt kompakte til at passe ind i en

standardcontainer

—

samt anvendelse af cirkulære tilgange i installationernes

livscyklus. Andre innovationer og tendenser, der forventes at blive forstærket mest i de

kommende ti år, omfatter superledende generatorer, avancerede tårnmaterialer og

merværdien af offshorevindenergi (systemværdien af vind). Styregruppen for SET-

planen vedrørende offshorevind identificerede de fleste af disse områder som vigtige for

Europa med henblik på at fastholde konkurrenceevnen i fremtiden. I øjeblikket er Europa

førende inden for alle dele af værdikæden for sensor- og overvågningsteknologi til

havvindmøller, herunder forskning og produktion

Værdikæde: På markedssiden er EU-virksomheder foran deres konkurrenter med hensyn

til at kunne levere offshoregeneratorer for alle effektområder, hvilket afspejler et

veletableret europæisk offshoremarked, og at nyligt installerede vindmøller i stigende

grad er større end før

. I øjeblikket produceres omkring 93 % af den samlede

Det betyder, at patenterne er beskyttet i andre patentkontorer uden for det udstedende land og henviser til

patentfamilier, som omfatter patentansøgninger hos mere end ét patentkontor. Omkring 60 % af alle

vindrelaterede EU-opfindelser var beskyttet i andre lande (til sammenligning var kun 2 % af kinesiske opfindelser

beskyttet hos andre patentkontorer uden for Kina).

JRC 2020, Low Carbon Energy Observatory, Wind Energy Technology Development Report 2020, EU-

Kommissionen, 2020, JRC120709.

SET-Plan, Offshore Wind Implementation Plan (2018).

ICF, bestilt af GD Grow

—

Climate neutral market opportunities and EU competitiveness study (2020)

JRC Technology Market Report

—

Wind Energy (2019).

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

offshorekapacitet, der er installeret i Europa i 2019, lokalt af europæiske producenter

(Siemens, Gamesa Renewable Energy, MHI Vestas og Senvion

Figur 9 Nyligt installeret vindkapacitet (onshore og offshore)

—

lokalt vs. importeret, under

antagelse af et indre europæisk marked

Kilde 9 JRC 2020

Det globale marked: EU's

andel af den globale eksport steg fra 28 % i 2016 til 47 % i

2018, og 8 ud af de 10 største globale eksportører var EU-lande med Kina og Indien som

de to vigtigste globale konkurrenter. Mellem 2009 og 2018 forblev EU's

handelsbalance positiv med en stigende tendens.

Hvad angår globale markedsprognoser, forventes offshorevindkapaciteten i Asien

(herunder Kina) at nå op på 95 GW inden 2030 (ud af en forventet global kapacitet på

næsten 233 GW inden 2030)

. Næsten halvdelen af de globale investeringer i

offshorevindsektoren i 2018 fandt sted i Kina

. Inden for den samme 2030-tidshorisont

forventer CTP-MIX-scenariet en offshorevindkapacitet på 73 GW i EU. I øjeblikket

forventer de nationale energi- og klimaplaner en offshorevindkapacitet på 55 GW inden

2030.

Flydende applikationer ser ud til at blive en levedygtig valgmulighed for EU-lande og -

regioner, som mangler mere lavvandede områder (flydende havvindmølleparker til

dybder på mellem 50 og 1 000 meter) og vil kunne åbne nye markeder baseret på

områder som f.eks. Atlanterhavet, Middelhavet og potentielt Sortehavet. En række

planlagte eller igangværende projekter vil medføre installation af en flydende kapacitet

på 350 MW i europæiske farvande inden 2024. Derudover sigter EU's vindindustri mod

at installere flydende havvindmølleparker med en kapacitet på 150 GW inden 2050 i

Der kan forventes en endnu kraftigere markedskoncentration i kølvandet på Senvions insolvens og lukningen af

virksomhedens vindmøllefabrik i Bremerhaven i slutningen af 2019.

JRC 2020, Facts and figures on Offshore Renewable Energy Sources in Europe, JRC121366 (upcoming).

EU inklusive Det Forenede Kongerige.

GWEC 2020, Global Offshore Wind Report, 2020.

IRENA

—

Future of wind (2019, s. 52).

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

europæiske farvande med henblik på at opnå klimaneutralitet

. Det globale marked for

energi fra flydende havvindmølleparker udgør en væsentlig kommerciel mulighed for

EU-virksomheder. Der forventes en samlet kapacitet på ca. 6,6 GW fra denne kilde inden

2030 med en betydelig kapacitet i visse asiatiske lande (Sydkorea og Japan) foruden de

europæiske markeder (Frankrig, Norge, Italien, Grækenland og Spanien) mellem 2025 og

2030. Da Kina har uudtømmelige ressourcer i lavvandede farvande, forventes landet ikke

at opføre flydende havvindmølleparker med betydelig kapacitet på mellemlang sigt

Flydende applikationer kan også reducere indvirkninger på det undersøiske miljø,

navnlig i anlægsfasen.

Offshorevindenergi er en konkurrencedygtig industri på det globale marked. Nye

efterspørgselsmønstre på det globale marked, f.eks. efterspørgslen efter energi produceret

af flydende vindmølleparker, kan blive afgørende for EU's industri, hvis den skal være og

forblive konkurrencedygtig i den voksende offshorevindindustri. En vigtig overvejelse er,

hvorvidt medlemsstaterne vil forpligte sig til vindenergi. Det aktuelle misforhold mellem

NECP-prognosen for 2030 (55 GW for offshorevind) og EU's scenarie (73 GW

)

betyder, at investeringerne skal intensiveres. Den positive indvirkning, som udviklingen

inden for offshorevind har på forsyningskæderne i havområder, er relevant for den

regionale udvikling (produktionslokalitet, samling af vindmøller tæt på markedet og

indvirkning på havneinfrastruktur). Strategien for vedvarende offshoreenergi

vil

definere et sæt af foranstaltninger for at overvinde udfordringerne og fremme

offshoreudsigterne.

3.2 Vedvarende offshoreenergi

—

havenergi

Teknologi: Tidevands- og bølgeenergiteknologier er de mest avancerede af

havenergiteknologierne med et betydeligt potentiale i en række medlemsstater og

regioner

. Tidevandsteknologier kan betragtes som værende på et prækommercielt

stadie. Designkonvergens har bidraget til at udvikle teknologien og producere en

betydelig mængde el (over 30 GWh siden 2016

). En række projekter og prototyper har

været anvendt på tværs af Europa og globalt. Størstedelen af de bølgeenergiteknologiske

tilgange er imidlertid på teknologisk modenhedsniveau (TRL) 6-7 med stærk fokus på

forskning og innovation. De fleste forbedringer i bølgeenergiresultaterne stammer fra

igangværende projekter i EU. I de seneste fem år har sektoren vist modstandsdygtighed

og der er opnået væsentlige teknologiske fremskridt takket være den succesfulde

anvendelse af demonstrations- og pioneranlæg

LTS-scenarierne forudser begrænset udbredelse af havenergiteknologi. De høje udgifter

til bølge- og tidevandsenergiomformere og de begrænsede oplysninger, der er

tilgængelige om ydeevne, begrænser medtagelsen af havenergi i modellen

100

. Samtidig

fremhæver den europæiske grønne pagt den vigtige rolle, som vedvarende marin energi

ETIPWind, Floating Offshore Wind. Delivering climate neutrality (2020).

GWEC 2020, Global Offshore Wind Report, 2020.

CTP-MIX-scenariet fra COM(2020) 562 final.

Det forventes offentliggjort senere i 2020.

Der er et betydeligt potentiale for at udvikle tidevandsenergi i Frankrig, Irland og Spanien samt lokaliseret potentiale

i andre medlemsstater. Hvad angår bølgeenergi, findes der et stort potentiale i Atlanterhavet samt lokaliseret

potentiale i Nordsøen, Østersøen, Middelhavet og Sortehavet.

Ofgem Renewable Energy Guarantees Origin Register. https://www.renewablesandchp.ofgem.gov.uk/

EU-Kommissionen (2017) Study on Lessons for Ocean Energy Development, EUR 27984.

Magagna & Uihllein (2015) 2014 JRC Ocean Energy Status Report.

100

I årene fremover kan det forventes, at EU's energimodelleringsresultater vil afspejle valideringen af og

omkostningsreduktionen for disse teknologier.

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

vil spille i omstillingen til en klimaneutral økonomi, hvor der forventes et væsentligt

bidrag under de rette markedsmæssige og politiske forhold (2,6 GW inden 2030

101

100 GW i europæiske farvande inden 2050

102

). Igangværende demonstrationer viser, at

omkostningerne hurtigt kan reduceres: Data fra Horisont 2020-projekter viser, at

omkostningerne til tidevandsenergi faldt med over 40 % mellem 2015 og 2018

103,104

Værdikæde: Det europæiske lederskab spænder over hele forsyningskæden for

havenergi

105

og innovationssystemet

106

. Den europæiske klynge, der er dannet af

specialiserede forskningsinstitutioner og udviklere, samt tilgængeligheden af

forskningsinfrastruktur har gjort det muligt for Europa at udvikle og bevare sin

konkurrencemæssige position.

Det globale marked: EU fastholder sit globale lederskab til trods for Det Forenede

Kongeriges udtræden af Unionen og ændringer på markedet for bølge- og

tidevandsenergiteknologier. 70 % af den globale havenergikapacitet er udviklet af EU-

baserede virksomheder

107

. I løbet af det næste årti vil det være afgørende for EU-

udviklere at bygge videre på denne konkurrencemæssige position. Den globale

havenergikapacitet forventes at stige til 3,5 GW inden for de næste fem år, og der kan

forventes en stigning på op til 10 GW inden 2030

108

Figur 10 Installeret kapacitet efter teknologiens oprindelse

Kilde 10 JRC 2020

109

EU-Kommissionen (2018) Market study on ocean energy. 2.2GW of tidal stream and 423MW of wave energy.

EU-Kommissionen (2017) Ocean energy strategic roadmap: building ocean energy for Europe.

103

JRC (2019) Technology Development Report LCEO: Ocean Energy.

104

Derudover vil forskning og innovation inden for områderne avancerede og hybride materialer, nye

fremstillingsprocesser og additiv produktion, der anvender innovative 3D-teknologier, kunne muliggøre en yderligere

omkostningsreduktion. Det vil også kunne bidrage til at sænke energiforbruget, reducere leveringstiderne og forbedre

den kvalitet, der forbindes med produktion af store støbte komponenter.

105

JRC (2017) Supply chain of renewable energy technologies in Europe.

106

JRC (2014) Overview of European innovation activities in marine energy technology.

107

JRC (2020)

—

Facts and figures on Offshore Renewable Energy Sources in Europe, JRC121366 (upcoming).

108

EURActive (2020)

https://www.euractiv.com/section/energy/interview/irena-chief-europe-is-the-frontrunner-on-

tidal-and-wave-energy/

109

JRC (2020)

—

Facts and figures on Offshore Renewable Energy Sources in Europe, JRC121366 (upcoming).

102

101

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

Inden for EU

110

ansøgte 838 virksomheder i 26 lande om patenter eller var involveret i

ansøgningen om patenter vedrørende havenergi mellem 2000 og 2015

111

. EU har længe

bevaret sit teknologiske forspring med hensyn til udvikling af havenergiteknologier

takket være den støtte, der fortsat ydes til forskning og innovation. Mellem 2007 og 2019

beløb de samlede FoI-udgifter til bølge- og tidevandsenergi sig til 3,84 mia. EUR, hvoraf

hovedparten (2,74 mia. EUR) kom fra private kilder. I den samme periode bidrog de

nationale FoI-programmer med 463 mio. EUR til udviklingen af bølge- og

tidevandsenergi, mens EU-fonde støttede forskning og innovation med næsten 650 mio.

EUR (herunder NER300- og Interreg-projekter (medfinansieret af Den Europæiske Fond

for Regionaludvikling))

112

. I gennemsnit affødte 1 mia. EUR offentlig finansiering

(EU

113

og nationalt) 2,9 mia. EUR private investeringer i løbet af rapporteringsperioden.

Der er stadig behov for en omkostningsreduktion i forbindelse med tidevands- og

bølgeenergiteknologier for at udnytte deres potentiale i energimikset, for hvilke det er

nødvendigt med intensiverede (dvs. øget antal projekter i vandsektoren) og fortsatte (dvs.

kontinuitet i projekter) demonstrationsaktiviteter. Til trods for fremskridt inden for

teknologisk udvikling og demonstration kæmper sektoren med at skabe et levedygtigt

marked. Den nationale støtte synes at være lav, hvilket afspejles i det begrænsede tilsagn

om havenergikapacitet i de nationale energi- og klimaplaner i forhold til 2010 og

manglen på en klar målrettet støtte til demonstrationsprojekter eller til udviklingen af

innovative royaltyordninger for nye vedvarende teknologier. Dette begrænser

muligheden for at udvikle en "business case" og for at identificere levedygtige måder at

udvikle og anvende teknologien på. Der skal derfor fokuseres mere på specifikke

"business cases" for havenergi, navnlig hvis forudsigeligheden heraf kan øge dens værdi

samt dens potentiale for dekarbonisering af små lokalsamfund og EU's øer

114

. Den

kommende strategi for vedvarende offshoreenergi giver mulighed for at støtte

udviklingen af havenergi og gør det muligt for EU at udnytte sine ressourcer fuldt ud på

tværs af EU.

3.3 Solcelleenergi (PV)

Teknologi: Solcelleenergi er blevet verdens hurtigst voksende energiteknologi med en

efterspørgsel efter solcelleenergi, der spreder sig og øges, efterhånden som det bliver den

mest konkurrencedygtige mulighed for produktion af el på et voksende antal markeder og

i et stigende antal applikationer. Denne vækst understøttes af de faldende omkostninger

til solcelleenergisystemer (EUR/W), og der er således et stigende konkurrencemæssigt

pres på omkostningerne til produceret elektricitet (EUR/MWh).

Den

115

kumulativt installerede kapacitet i EU for solcelleenergi udgjorde 134 GW i 2019,

og den forventes at vokse til 370 GW i 2030 og til 1 051 GW i 2050

116

. I betragtning af

den forventede betragtelige vækst i solcelleenergikapaciteten i EU og globalt bør Europa

have en betydelig rolle i hele værdikæden.

I øjeblikket klarer europæiske virksomheder sig

forskelligt på tværs af de forskellige segmenter af solcelleindustriens værdikæde

(Figure 11).

110

111

112

113

114

EU inklusive Det Forenede Kongerige.

JRC (2020) Technology Development Report Ocean Energy 2020 Update.

Beregning fra JRC, 2020

EU-midler tildelt indtil 2020 inkluderede modtagere i Det Forenede Kongerige.

EU-Kommissionen (2020), The EU Blue Economy Report, 2020.

115

EU inklusive Det Forenede Kongerige.

116

I henhold til prognoserne i den konsekvensanalyse, der ledsager klimamålplanen (COM(2020) 562 final.)

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

Figur 11 Europæiske aktører på tværs af solcelleindustriens værdikæde

Kilde 11 ASSET-undersøgelse om konkurrenceevne

Værdikæde: EU-virksomheder er hovedsagelig konkurrencedygtige i efterfølgende led af

værdikæden. Navnlig har de formået at forblive konkurrencedygtige i forbindelse med

overvågning, kontrol og systembalanceringssegmenter og omfatter nogle af de førende

virksomheder inden for fremstilling af invertere og udvikling af såkaldte trackere

(solsporingssystemer). EU-virksomheder har også bevaret en førerposition i

udbredelsessegmentet, hvor etablerede aktører som f.eks. Enerparc, Engie, Enel Green

Power og BayWa.re har været i stand til at erobre nye markedsandele på globalt plan

117

Derudover har fremstilling af energiudstyr stadigvæk en stærk base i Europa (f.eks.

Meyer Burger, Centrotherm og Schmid).

Det globale marked: EU har mistet sin markedsandel i nogle af de foregående led af

værdikæden (f.eks. fremstilling af solceller og moduler). Den højeste merværdi findes

både meget tidligt i værdikæden (inden for grundforskning og anvendt FoU samt design)

og meget sent i værdikæden (inden for markedsføring, distribution og styring af

mærkevarer). Selv om aktiviteterne med den laveste merværdi forekommer i midten af

værdikæden (fremstilling og samling), har virksomhederne en interesse i at stå stærkt i

disse segmenter for at reducere risici og finansieringsomkostninger. EU er fortsat

hjemsted for en af de førende producenter af polysilicium (Wacker Polysilicon AG), hvis

produktion alene er tilstrækkelig til at fremstille 20 GW-solceller, og som eksporterer en

betydelig del af sin produktion af polysilicium til Kina

118

. I øjeblikket værdifastsættes

den globale produktion af solcellepaneler til ca. 57,8 mia. EUR, hvoraf EU tegner sig for

7,4 mia. EUR (12,8 %) af dette beløb. EU tegner sig fortsat for en relativt høj andel af

segmentets samlede værdi takket være produktionen af polysilicon ingots. EU har

117

118

ASSET-undersøgelse om konkurrenceevne, 2020.

JRC PV Status Report, 2011.

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

imidlertid tabt gevaldigt terræn med hensyn til fremstillingen af solceller og moduler.

Alle top 10-producenterne af solceller og moduler producerer nu det meste af deres

output i Asien

119

Kapitaludgifterne til anlæg, der producerer polysilicon, solceller og moduler, faldt

dramatisk mellem 2010 og 2018. Sammen med innovationer inden for

fremstillingssektoren bør dette give EU mulighed for at se på solcelleindustrien med

friske øjne og vende situationen

120

EU's tilstedeværelse i de tidlige og sene led af værdikæden vil godt kunne udgøre et

grundlag for genopbygning af solcelleindustrien. Dette ville kræve fokus på

specialisering eller produkter med høj ydeevne/af høj værdi, f.eks. udstyrs- og

inverterfremstilling samt solcelleprodukter, der er skræddersyet til bygge- og

anlægssektorens specifikke behov, transport (køretøjsintegrerede solceller) og/eller

landbrug (dobbelt arealanvendelse med solceller i landbruget), eller til efterspørgslen

efter højeffektive/højkvalitative solenergianlæg med henblik på at optimere anvendelsen

af tilgængelige overflader og ressourcer. Teknologiens modularitet gør det nemmere at

integrere solcelleenergi i en række applikationer, navnlig i bymiljøet. Disse nye

solcelleenergiteknologier, som nu kommer i den kommercielle fase, vil kunne tilbyde et

nyt fundament for genopbygning af industrien

121

. EU-institutionernes solide viden, den

højt uddannede arbejdsstyrke og de eksisterende og nye aktører i industrien giver

grundlag for at genetablere en stærk europæisk solcelleforsyningskæde

122

. For at forblive

konkurrencedygtige er en sådan industri nødsaget til at udvikle en global rækkevidde.

Opbygningen af en betydelig solcelleindustri i EU ville også reducere risikoen for

forsyningsafbrydelser og kvalitetsrisici.

3.4 Produktion af vedvarende brint ved hjælp af elektrolyse

Dette afsnit fokuserer på produktion af vedvarende brint og på konkurrenceevnen i det

første segment af brintværdikæden

123

. Brint er nøglen til at lagre energi, der er produceret

af vedvarende el, og til at dekarbonisere sektorer, der er vanskelige at elektrificere.

Formålet med EU's brintstrategi er at integrere elektrolyseceller til vedvarende brint

124

med en effekt på 40 GW og produktionen af op til 10 Mt vedvarende brint i EU's

Izumi K., PV Industry in 2019 from IEA PVPS Trends Report, ETIP PV conference "Readying for the TW era",

maj 2019, Bruxelles

120

Arnulf Jäger-Waldau, Ioannis Kougias, Nigel Taylor, Christian Thiel, How photovoltaics can contribute to GHG

emission reductions of 55% in the EU by 2030, Renewable and Sustainable Energy Reviews,

vol. 126, 2020, 109836, ISSN 1364-0321.

121

Her er nogle få eksempler på de mest relevante solcellefremstillingsinitiativer i Europa. i) H2020 "Ampere"-

projektet, som støtter oprettelsen af en pilotlinje med henblik på produktion af solceller af silicium med heteroovergang

og moduler. 3Sun-fabrikken (Catania, Italien) fremstiller en af de mest effektive solcelleteknologier baseret på denne

tilgang. ii) Oxford-initiativet vedrørende fremstilling af solceller baseret på perovskit-materialer, der får et EIB-lån

under InnovFin EDP-faciliteten. iii) Meyer Burgers patentbeskyttede heteroovergangs-/SmartWire-teknologi, som er

mere effektiv end den nuværende standard mono-PERC samt andre heteroovergangsteknologier, der er tilgængelige i

øjeblikket.

122

Assessment of Photovoltaics (PV) Final Report, Trinomics (2017).

123

Brintproduktion på stedet med henblik på samplaceret forbrug til industrielle anvendelsesformål synes at være et

lovende mønster, som kunne være udslagsgivende for, at den bredere indførelse af energibæreren i energisystemet

nås hurtigt i overensstemmelse med ambitionen om en klimaneutral økonomi og brintstrategien. Denne rapport

behandler ikke andre forsyningskædesegmenters konkurrenceevne, f.eks. transport og lagring af brint eller

omdannelse af brint til endelige anvendelsesformål (f.eks. mobilitet, bygninger). Kommissionen har etableret den

europæiske alliance for ren brint som en interessentplatform med henblik på at samle de relevante aktører.

124

Vedvarende brint (ofte kaldet "grøn brint") er brint, der er produceret af elektrolyseceller drevet af el fra vedvarende

energikilder ved hjælp af en proces, hvor vand adskilles i brint og ilt.

119

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

energisystem inden 2030 med direkte investeringer på mellem 24 mia. EUR og 42 mia.

EUR

125,126

Teknologi: Kapitalomkostningerne til elektrolyseceller er faldet med 60 % i det seneste

årti og forventes at blive halveret igen inden 2030 i forhold til i dag takket være

stordriftsfordele

127

. Omkostningerne til vedvarende brint

128

ligger i øjeblikket på mellem

3 EUR og 5,5 EUR pr. kilo, hvilket gør den dyrere end ikkevedvarende brint (2 EUR

(2018) pr. kilo brint

129

I dag kommer mindre end 1 % af verdens brintproduktion fra vedvarende energikilder

130

Ifølge prognoserne for 2030 vil omkostningerne til vedvarende brint ligge i intervallet

1,1-2,4 EUR/kg

131

, hvilket er billigere end fossilbaseret lavemissionsbrint

132

og næsten

konkurrencedygtigt med fossilbaseret brint

133

Mellem 2008 og 2018 støttede fællesforetagendet for brændselsceller og brint (FCH JU)

246 projekter på tværs af flere brintrelaterede, teknologiske applikationer med et samlet

investeringsniveau på 916 mio. EUR, hvilket blev suppleret med 939 mio. EUR i private

og nationale/regionale investeringer. Under Horisont 2020-programmet (2014-2018) blev

der tildelt mere end 90 mio. EUR til udvikling af elektrolyseceller, hvilket blev suppleret

med 33,5 mio. EUR fra private fonde

134,135

. På nationalt plan har Tyskland anvendt flest

ressourcer med 39 mio. EUR

136

tildelt til projekter med fokus på udvikling af

elektrolyseceller mellem 2014 og 2018

137

. I Japan modtog Asahi Kasei et tilskud på

mange millioner dollar til støtte af udviklingen af deres alkaliske elektrolysecelle

138

En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa,

https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/hydrogen_strategy.pdf

126

Desuden vil det frem til 2030 være nødvendigt med et beløb på mellem 220 mia. EUR og 340 mia. EUR for at

opskalere og tilslutte sol- og vindenergigeneratorer på 80-120 GW til elektrolysecellerne for at levere den påkrævede

elektricitet.

127

Fra brintstrategien: baseret på omkostningsvurderinger foretaget af IEA, IRENA og BNEF.

Elektrolysecelleomkostningerne forventes at falde fra 900 EUR/kW til 450 EUR/kW eller mindre i perioden efter

2030 og 180 EUR/kW efter 2040. Omkostningerne til CO

-opsamling og -lagring får omkostningerne til

omformning af naturgas til at stige fra 810 EUR/kWH2 til 1 512 EUR/kWH2. For 2050 anslås omkostningerne til

1 152 EUR/kWH2 (IEA, 2019).

128

Det aktuelle tekniske niveau for en alkalisk elektrolysecelles effektivitet ligger på omkring 50 kWh/kgH2 (ca. 67 %

baseret på brints nedre brændværdi) og 55 kWh/kgH2 (ca. 60 % baseret på brints nedre brændværdi) for PEM-

elektrolyse. Energiforbruget for SOE er lavere (i en størrelsesorden af 40 kWh/kgH2), men en varmekilde er

påkrævet

for

kunne

levere

nødvendige

høje

temperaturer

(> 600 °C),

https://www.fch.europa.eu/sites/default/files/MAWP%20final%20version_endorsed%20GB%2015062018%20%

28ID%203712421%29.pdf.

129

https://www.iea.org/data-and-statistics/charts/hydrogen-production-costs-using-natural-gas-in-selected-regions-

2018-2.

Oprindeligt tal 1,7 USD

—

omregningssats anvendt: (1 EUR = 1,18 USD).

130

Det Internationale Energiagentur, Hydrogen Outlook, juni 2019, s. 32

—

2018-skøn.

131

COM(2020) 301 final.

132

Henviser til brint baseret på fossile brændstoffer med CO

-opsamling, hvilket hører under brint baseret på fossile

brændstoffer, men her opsamles de udledte drivhusgasser som led i brintproduktionsprocessen.

133

Henviser til brint produceret ved hjælp af en række forskellige processer med fossile brændstoffer som råmateriale

COM(2020) 301 final.

134

JRC 2020‚ Current status of Chemical Energy Storage Technologies", s. 63.

https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC118776/current_status_of_chemical_energy_storage

_technologies.pdf

135

Sammenlignet med i alt

472 mio. EUR for FCH JU-finansiering og 439 mio. EUR for andre finansieringskilder.

136

Dette omfatter både private og offentlige midler.

137

JRC

2020

"Current

status

Chemical

Energy

Storage

Technologies",

https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC118776/current_status_of_chemical_energy_storage

_technologies.pdf

138

Yoko-moto, K., Country Update: Japan, in 6th International Workshop on Hydrogen Infrastructure and

Transportation, 2018.

125

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

Asien (hovedsagelig Kina, Japan og Sydkorea) har en dominerende position for så vidt

angår det samlede antal patentansøgninger i perioden fra 2000-2016 for brint,

elektrolyseceller og grupperinger af brændselsceller. Ikke desto mindre klarer EU sig

rigtig godt og har anmeldt det største antal patentfamilier af "høj værdi" inden for

områderne brint og elektrolyseceller. Japan har imidlertid anmeldt det største antal

patentfamilier af "høj værdi" inden for området brændselsceller.

Værdikæde: De vigtigste teknologier for vandelektrolyse er alkalisk elektrolyse (AEL),

polymer-elektrolyt-membran elektrolyse (PEMEL) og fast-oxid elektrolyse (SOEL)

139

AEL er en moden teknologi med driftsomkostninger, som drives af el-omkostninger

og høje kapitaludgifter. Forskningsmæssige udfordringer er højtryksdrift og koblingen

med dynamiske belastninger.

PEMEL kan nå væsentligt højere strømtætheder

140

end AEL og SOEL og har

potentiale til yderligere at reducere kapitalomkostningerne. I de senere år er der blevet

installeret store (MW-skala) anlæg i EU (i Tyskland, Danmark og Nederlandene),

hvilket har gjort det muligt for EU at vinde terræn på AEL-området. Det er en

markedsparat teknologi med forskning, som hovedsagelig fokuserer på at øge den

luftrelaterede effekttæthed, mens der garanteres en samtidig reduktion af anvendelsen

af kritiske råmaterialer

141

og holdbarhedsegenskaber.

SOEL udviser størst effektivitet. Anlæggene er imidlertid relativt mindre,

almindeligvis fortsat inden for effektintervallet på 100 kW, kræver stabil drift og skal

kobles til varmekilder

142

. Overordnet set befinder SOEL sig stadig i udviklingsfasen,

selv om det er muligt at bestille produkter på markedet.

I 2019 havde EU installeret en vandelektrolysekapacitet på ca. 50 MW

143

(omkring 30 %

AEL og 70 % PEMEL), hvoraf ca. 30 MW var beliggende i Tyskland i 2018

144

AEL har ingen kritiske komponenter i sin værdikæde. Takket være tekniske ligheder med

sektoren for elektrolyse af alkaliske klorider, som anvender meget større anlæg, kan

AEL-teknologien udnytte den teknologiske overlapning og drage fordel af veletablerede

værdikæder

145

. PEMEL og SOEL deler nogle omkostninger og forsyningsrisici med de

respektive værdikæder for brændselsceller

146

. Dette gælder navnlig for kritiske

råmaterialer

147

i tilfælde af PEMEL og sjældne jordarter i tilfælde af SOEL.

En ny type højtemperatur-elektrolysecelle med et meget lavt teknologisk parathedsniveau (TRL) er under udvikling:

proton-keramiske elektrolyseceller (PCEL) med den potentielle fordel at kunne producere ren, tør brint under tryk

ved elektrolysecellens maksimumstryk i modsætning til andre teknologier for elektrolyseceller.

140

Elektrolyse er en overfladebaseret proces. Derfor kan opskalering af en elektrolysestak ikke drage fordel af et

gunstigt forhold mellem overfladeareal og volumen, som det er tilfældet for volumenbaserede processer. Alt andet

lige vil en fordobling eller tredobling af størrelsen af en elektrolysestak næsten fordoble eller tredoble

investeringsomkostningerne med begrænsede direkte besparelser som et resultat af denne opskalering. Det er

derfor, at den øgede arealrelaterede effekttæthed, der er tilladt i PEMEL-tilgangen, er relevant. Opnåelse af en

højere brintproduktion for et givent overfladeområde af elektrolysecellen reducerer kapitalomkostningerne og

anlæggets samlede fodaftryk.

141

Hovedsagelig platinmetaller (PGM'er), især iridium.

142

Formålet med et nyligt påbegyndt europæisk projekt er at installere 2,5 MW i et industrielt miljø.

143

https://iea.blob.core.windows.net/assets/a02a0c80-77b2-462e-a9d5-1099e0e572ce/IEA-Hydrogen-Project-

Database.xlsx

144

https://www.dwv-info.de/wp-content/uploads/2015/06/DVGW-2955-Brosch%C3%BCre-Wasserstoff-RZ-

Screen.pdf

145

https://www.fch.europa.eu/sites/default/files/Evidence%20Report%20v4.pdf

146

https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC118394

147

Iridium er i øjeblikket kun afgørende for PEM-elektrolyse, men ikke for brændselscellesystemer. Da det er en af de

mest sjældne elementer i jordskorpen, er det sandsynligt, at ethvert pres, som måtte blive skabt af en øget

yderligere efterspørgsel, vil have kraftige følgevirkninger for tilgængelighed og pris.

139

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

PEMEL skal kunne modstå korrosive miljøer og kræver derfor brugen af dyrere

materialer

som

f.eks.

titanium

til

bipolare

plader.

primære

148

systemomkostningsbidragydere er elektrolysestakken

(40-60 %) efterfulgt af

effektelektronik (15-21 %). De kernekomponenter, der øger stakomkostningerne, er de

lag af membranelektrodesamlinger (MEA'er), som indeholder ædle metaller

149

Cellekomponenter baseret på sjældne jordarter, der anvendes til SOEL-elektroder og -

elektrolyt er de vigtigste bidragsydere til stakomkostninger. Det anslås, at stakke tegner

sig for omkring 35 % af de samlede SOEL-systemomkostninger

150

Det globale marked: Europæiske virksomheder er godt positioneret til at profitere af

markedsvækst. EU har producenter af alle de tre vigtigste elektrolysecelleteknologier

151

og er den eneste region, der tilbyder et veldefineret markedsprodukt for SOEL. De andre

aktører er beliggende i Det Forenede Kongerige, Norge, Schweiz, USA, Kina, Canada,

Rusland og Japan.

Den globale omsætning for vandelektrolysesystemer anslås i øjeblikket at ligge på

mellem 100 mio. EUR og 150 mio. EUR om året. Ifølge 2018-skøn vil

vandelektrolyseproduktionen kunne nå en kapacitet på 2 GW pr. år (globalt) inden for en

meget kort tidshorisont (et til to år). Europæiske producenter kunne potentielt levere

omkring en tredjedel af denne forøgede globale effekt

152

Målet for EU's brintstrategi er at opnå en betydelig kapacitet til produktion af brint inden

2030. Det vil kræve en kæmpe indsats at opskalere fra den vandelektrolysekapacitet på

50 MW, der er installeret i øjeblikket, til 40 GW inden 2030 i forbindelse med

opbygningen af den kapacitet, der er nødvendig for en bæredygtig værdikæde i EU.

Denne indsats bør baseres på det innovationspotentiale, der tilbydes af hele spektret af

elektrolysecelleteknologier, og på den førerposition, som EU-virksomheder har inden for

elektrolyse i forbindelse med alle teknologitilgange langs hele værdikæden, fra

komponentforsyningen til den endelige integrationsevne. Der forventes væsentlige

omkostningsreduktioner som følge af opskaleringen af den industrielle produktion af

elektrolyseceller.

3.5 Batterier

Batterier er en vigtig katalysator for omstillingen til den klimaneutrale økonomi, som vi

sigter mod at nå senest i 2050, for udrulningen af ren mobilitet og for energilagringen

med henblik på at muliggøre integrationen af stigende andele af variable vedvarende

energikilder. Denne analyse fokuserer primært på litium ion-batteriteknologi (Li-ion).

Det er der flere grunde til:

- denne teknologis meget fremskredne tilstand og dens markedsparathed

- dens høje "rundturseffektivitet"

- dens betydelige forventede efterspørgsel og

En stak er summen af alle cellerne.

https://www.fch.europa.eu/sites/default/files/Evidence%20Report%20v4.pdf

150

https://www.hydrogen.energy.gov/pdfs/16014_h2_production_cost_solid_oxide_electrolysis.pdf

151

AEL

leveres af ni EU-producenter (fire i Tyskland, to i Frankrig, to i Italien og en i Danmark), to i Schweiz og en i

Norge, to i USA, tre i Kina og tre i andre lande (Canada, Rusland og Japan).

PEMEL

leveres af seks EU-

leverandører (fire i Tyskland, en i Frankrig og en i Danmark), en leverandør fra Det Forenede Kongerige og en fra

Norge, to leverandører fra USA og to leverandører fra andre lande.

SOEL

leveres af to leverandører fra EU

(Tyskland og Frankrig).

152

https://www.now-gmbh.de/content/service/3-publikationen/1-nip-wasserstoff-und-

brennstoffzellentechnologie/181204_bro_a4_indwede-studie_kurzfassung_en_v03.pdf

149

148

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

den forventede bredere anvendelse, hvad enten det er i elektriske køretøjer,

fremtidige elektriske (marine og luftbårne) fartøjer og andre industrielle

applikationer, hvilket indebærer betydelige markedsmuligheder.

Teknologi: Den globale efterspørgsel efter litium-ion-batterier forventes at stige fra ca.

200 GWh i 2019 til omtrent 800 GWh i 2025 og at overstige 2 000 GWh inden 2030.

Under det mest optimistiske scenarie vil den kunne nå op på 4 000 GWh inden 2040

153

Figur 12 Historisk og forventet årlig efterspørgsel efter litium-ion-batterier, efter

anvendelsesformål

Kilde 12 Bloomberg Long-Term Energy Storage Outlook, 2019: Bloomberg NEF, Avicenne for

consumer electronics

Den forventede vækst, hovedsagelig baseret på elkøretøjer (navnlig passagerkøretøjer),

kommer fra de markante teknologiske forbedringer, der forventes, og yderligere fald i

omkostningerne. Priserne på litium-ion-batterier, som lå over 1 100 USD/kWh i 2010, er

faldet med 87 % i faste priser til 156 USD/kWh i 2020

154

. Inden 2025 forventes

gennemsnitspriserne at ligge tæt på 100 USD/kWh

155

. Hvad angår ydeevne, er litium-ion-

batteriers energidensitet steget væsentligt i de senere år, hvor der er sket en tredobling

siden kommercialiseringen heraf i 1991

151

. Yderligere potentiale for optimering forventes

med den nye generation af litium-ion-batterier

156

Værdikæde: Figur 14 viser værdikæden for batterier sammen med EU's position i de

forskellige segmenter. EU's industri investerer i minedrift, produktion og forarbejdning af

råmaterialer og avancerede materialer (katode-, anode- og elektrolytmaterialer) samt i

moderne produktion af celler, enheder og batterier. Målet er at blive mere

konkurrencedygtig i kraft af kvalitet, målestok og navnlig bæredygtighed.

Kilde: JRC Science for Policy Report: Tsiropoulos I., Tarvydas D., Lebedeva N., Li-ion batteries for mobility and

stationary storage applications

—

Scenarios for costs and market growth, EUR 29440 EN, Den Europæiske

Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2018, doi:10.2760/87175.

154

L. Trahey, F.R. Brushetta, N.P. Balsara, G. Cedera, L. Chenga, Y.-M. Chianga, N.T. Hahn, B.J. Ingrama, S.D.

Minteer, J.S. Moore, K.T. Mueller, L.F. Nazar, K.A. Persson, D.J. Siegel, K. Xu, K.R. Zavadil, V. Srinivasan, og

G.W. Crabtree, "Energy storage emerging: A perspective from the Joint Center for Energy Storage Research",

PNAS, 117 (2020) 12550-12557.

155

BNEF 2019 Battery Price Survey

156

Forthcoming JRC (2020) Technology Development Report LCEO: Battery storage.

153

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

Figur 13 Vurdering af EU's position langs værdikæden for batterier, 2019

Kilde 13 InnoEnergy (2019).

Det globale marked: Det globale marked for litium-ion-batterier til elbiler har i øjeblikket

en værdi på 15 mia. EUR/år (hvoraf EU tegner sig for 450 mio. EUR/år (2017)

157

). Ifølge

et konservativt skøn vil markedet være 40-55 mia. EUR/år i 2025 og 200 mia. EUR/år i

2040

158

. I 2018 havde EU kun ca. 3 % af den globale produktionskapacitet af litium-ion-

celler, mens Kina havde ca. 66 %

159

. Den europæiske industri blev opfattet som værende

stærk i de værdidrevne segmenter i de efterfølgende led af værdikæden, f.eks.

fremstilling og integration af batterienheder samt genanvendelse af batterier, og generelt

svag i de omkostningsdrevne segmenter i de foregående led af værdikæden såsom

materialer, komponenter og fremstilling af battericeller

160,161

. Det marine batterimarked

er voksende og skønnes at være mere end 800 mio. EUR/år værd inden 2025, heraf mere

end halvdelen i Europa, og er en teknologisk sektor, hvor Europa i øjeblikket har en

førerposition

162

Under anerkendelse af EU's presserende behov for at genoprette konkurrencedygtigheden

på batterimarkedet lancerede Kommissionen den europæiske batterialliance i 2017 og

vedtog en strategisk handlingsplan for batterier i 2018

163

. Dette er en omfattende politisk

157

158

https://ec.europa.eu/jrc/sites/jrcsh/files/jrc114616_li-ion_batteries_two-pager_final.pdf

Bloomberg Long Term Energy Storage Outlook 2019, s. 55-56

159

Manufacturing capacity; Bloomberg Long-Term Energy Storage Outlook, 2019, s. 55-56.

160

JRC Science for Policy report: Steen M., Lebedeva N., Di Persio F., Boon-Brett L., EU Competitiveness in

Advanced Li-ion Batteries for E-Mobility and Stationary Storage Applications

—

Opportunities and Actions,

EUR 28837 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2017 doi:10.2760/75757.

161

JRC Science for Policy report: Lebedeva, N., Di Persio, F., Boon-Brett, L., Lithium ion battery value chain and

related opportunities for Europe, EUR 28534 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg,

2016, doi:10.2760/6060.

162

163

https://www.marketsandmarkets.com/Market-Reports/marine-battery-market-210222319.html.

COM(2019) 176, Rapport om gennemførelsen af den strategiske handlingsplan om batterier: Opbygning af en

strategisk batteriværdikæde i Europa.

https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2019/EN/COM-

2019-176-F1-EN-MAIN-PART-1.PDF.

Foranstaltningerne omfatter a) styrkelse af Horisont 2020-programmet ved hjælp af yderligere midler til forskning

i batterier, b) etablering af en specifik teknologiplatform, den europæiske teknologi- og innovationsplatform

(ETIP), "Batteries Europe", som skal varetage koordineringen af FoUoI-indsatsen på regionalt, nationalt og

europæisk plan, c) udarbejdelse af specifikke instrumenter til det kommende rammeprogram for forskning og

innovation Horisont Europa, d) udarbejdelse af en ny forordning om bæredygtighed og e) stimulering af

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

ramme med lovgivningsmæssige og finansielle instrumenter til at støtte oprettelsen af et

komplet økosystem i Europa for batteriværdikæden. Samtidig er producenter af batterier

og battericeller i stor skala i gang med at etablere nye produktionsanlæg (f.eks.

Northvolt). I øjeblikket er der annonceret investeringer i op til 22 batterifabrikker (hvoraf

enkelte er under opførelse) med en forventet kapacitet på 500 GWh inden 2030

164

Figur 14 Produktionskapacitet for litium-ion-celler efter anlægsplaceringsregion

Kilde 14 BloombergNEF, 2019

EU har styrker, som der kan bygges videre på for at indhente efterslæbet i

batteriindustrien, navnlig med hensyn til avancerede materialer og kemiske stoffer til

batterier samt genanvendelse, hvor banebrydende EU-lovgivning har gjort det muligt at

udvikle en velstruktureret industri. Batteridirektivet er i øjeblikket ved at blive revideret.

Men for at opnå en betydelig markedsandel af det nye og hurtigt voksende marked for

genopladelige batterier er der behov for en vedholdende indsats i en udvidet periode for

at sikre flere investeringer i produktionskapacitet. Dette skal støttes af forskning og

innovation for at forbedre batteriernes ydeevne, samtidig med at det garanteres, at de

lever op til kvalitets- og sikkerhedsstandarder på EU-plan samt for at garantere

tilgængeligheden af råmaterialer og forarbejdede materialer og genbrug eller

genanvendelse samt bæredygtigheden i hele batteriværdikæden. Der er også behov for en

ny omfattende EU-lovgivningsramme, som fastsætter solide standarder for ydeevnen og

bæredygtigheden af de batterier, der markedsføres på EU-markedet. Dette vil hjælpe

industrien med at planlægge investeringer og sikre høje standarder for bæredygtighed i

overensstemmelse med målsætningerne i den europæiske grønne pagt. Et

kommissionsforslag vil blive vedtaget snart.

Mens forbedringen af positionen inden for litium-ion-teknologi sandsynligvis vil være en

vigtig interessestrøm i de næste årtier, er der også et behov for at se nærmere på andre

nye og lovende batteriteknologier (såsom all-solid state-, post Li-ion- og redox flow-

teknologierne). Disse er vigtige for applikationer, hvis krav ikke kan opfyldes af litium-

ion-teknologi.

164

investeringer via et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse (IPCEI). Pressemeddelelse IP/19/6705,

"Statsstøtte: Kommissionen godkender syv medlemsstaters offentlige støtte på 3,2 mia. EUR til et paneuropæisk

forsknings- og innovationsprojekt i alle segmenter af værdikæden for batterier", 9. december 2019.

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_19_6705.

EBA 2020.

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

3.6 Intelligente elektricitetsnet

Elektrificeringen øges i alle scenarier for 2050

165

, så et intelligent elektricitetssystem er

afgørende, hvis EU skal leve op til ambitionerne i den grønne pagt. Et intelligent system

muliggør en mere effektiv integration af stigende andele af vedvarende

elektricitetsproduktion og øget lagring af elektricitet og/eller forbrugsenheder (f.eks.

elkøretøjer) i energisystemet. Det samme gælder for det voksende antal enheder, der

kører på elektricitet, f.eks. elkøretøjer. Ved hjælp af omfattende kontrol og overvågning

af nettet skaber intelligente systemer også værdi ved at reducere behovet for

begrænsninger af elektricitet fra vedvarende energikilder og muliggør

konkurrencedygtige og innovative energitjenester til forbrugerne. Ifølge IEA ville

investeringer i øget digitalisering reducere begrænsningen i Europa med 67 TWh inden

2040

166

. Alene i Tyskland udgjorde begrænsningen

6,48 TWh

i 2019, mens

netstabiliseringsforanstaltninger koster

1,2 mia. EUR

167

Sådanne systemer skal være

cybersikre, hvilket kræver sektorspecifikke foranstaltninger

168

Investeringer i digital netinfrastruktur er domineret af hardware såsom intelligente målere

og ladestationer til elbiler. I Europa forblev investeringerne på et stabilt niveau i 2019

med omtrent 42 mia. EUR

169

, hvoraf en større andel blev anvendt til opgradering og

renovering af den eksisterende infrastruktur.

Figur 15 (venstre) Globale investeringer i intelligente net efter teknologiområde, 2014-2019

170

(mia. USD)

Figur 16 (højre) Investeringer i intelligente net foretaget af europæiske

transmissionssystemoperatører i de senere år, efter kategori (2018)

171

"Andelen af elektricitet i den endelige energiefterspørgsel vil mindst være fordoblet (53 %), og

elektricitetsproduktionen vil øges betydeligt for at nedbringe drivhusgasemissionerne til nul

—

dvs. op til 2,5

gange det aktuelle niveau afhængig af de muligheder, der vælges for energiomstillingen", meddelelse om "En ren

planet for alle

—

En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig

og klimaneutral økonomi", s. 9.

166

Med efterspørgselsreaktion, som tegner sig for 22 TWh og lagring, som tegner sig for 45 TWh

—

https://www.iea.org/reports/digitalisation-and-energy

167

Inklusive omkostninger til begrænsning, omfordeling og indkøb af reserveeffekt. Disse omkostninger er højere i

Tyskland end nogen andre steder i Europa, men giver ikke desto mindre en god indikation af de omkostninger, der er

forbundet med begrænsningen. Zahlen zu Netz- und Systemsicherheitsmaßnahmen

—

Gesamtjahr 2019, BNetzA,

https://www.bundesnetzagentur.de/DE/Sachgebiete/ElektrizitaetundGas/Unternehmen_Institutionen/Versorgungssicher

heit/Netz_Systemsicherheit/Netz_Systemsicherheit_node.html, s. 3

168

Navnlig realtidskrav (f.eks. skal en kredsløbsafbryder reagere inden for få millisekunder), kaskadevirkninger og

blandingen af gamle teknologier og intelligente/avancerede teknologier. Se Kommissionens henstilling om

cybersikkerhed i energisektoren, C(2019) 2400 final.

169

Kildetallet er 50 mia. USD

https://www.iea.org/reports/tracking-power-2020.

170

https://www.iea.org/reports/tracking-energy-integration-2020/smart-grids

171

https://ses.jrc.ec.europa.eu/sites/ses.jrc.ec.europa.eu/files/publications/dsoobservatory2018.pdf

165

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

Hovedkilden i forbindelse med støtte til FoI-investeringer i intelligente net på EU-plan er

Horisont 2020, som ydede næsten 1 mia. EUR i støtte mellem 2014 og 2020. 100 mio.

EUR blev investeret i specifikke digitaliseringsprojekter, og mange andre intelligente

netprojekter tildeler en betydelig andel af deres budget til digitalisering

172

. Figure 16

viser, at offentlige investeringer i intelligente net, herunder dem, der er etableret gennem

Horisont 2020, tegner sig for en væsentlig del af transmissionssystemoperatørernes

samlede investeringer. Det er værd at bemærke, at transmissionssystemoperatørernes

budgetter til forskning og innovation er lave, dvs. omkring 0,5 % af deres årlige

budget

173,174

TEN-E-forordningen støtter også investeringer i intelligente elektricitetsnet som en af de

12 prioritetsområder, men investeringer i (grænseoverskridende) intelligente net vil

kunne have gavn af højere niveauer af støtte fra regulerende myndigheder gennem

inkorporering i nationale netudviklingsplaner og berettigelse til finansiel EU-bistand i

form af tilskud til undersøgelser og anlægsprojekter samt innovative finansielle

instrumenter under Connecting Europe-faciliteten (CEF). Fra 2014 til 2019 har CEF ydet

op til 134 mio. EUR i finansiel bistand i forbindelse med forskellige intelligente

elnetprojekter på tværs af EU.

De følgende to nøgleteknologier vurderes mere detaljeret: Systemer med

højspændingsjævnstrøm (HVDC) og digitale løsninger til netdrift og integration af

vedvarende energi.

Systemer med højspændingsjævnstrøm

Teknologi: Større efterspørgsel efter omkostningseffektive løsninger til transport af el

over lange afstande, i EU navnlig med henblik på at transportere strøm produceret af

havvindmøller til land, øger efterspørgslen efter HVDC-teknologier. Ifølge Guidehouse

Insights vil det europæiske marked for HVDC-systemer vokse fra 1,54 mia. EUR i 2020

til 2,74 mia. EUR i 2030 med en vækstrate

175

på 6,1 %

176,177

. Det globale marked

forventes at være ca. 12,5 mia. EUR (2020), og de vigtigste investeringer i HVDC vil

finde sted i Asien, hvor en stor del af markedet udgøres af Ultra-HVDC

178

. HVDC-udstyr

er meget dyrt, og derfor er projekter med henblik på etablering af HVDC-forbindelser

meget omkostningskrævende. I lyset af HVDC-systemers teknologiske kompleksitet

udføres installationen heraf generelt af producenterne

179

Værdikædeanalyse: Værdikæden for HVDC-net kan opdeles i overensstemmelse med de

forskellige hardwarekomponenter, der er nødvendige for at etablere en HVDC-

Skønnes at være mindst halvdelen af den samlede støtte under Horisont 2020 til intelligente net.

Dette underbygges yderligere af tal for delmarkeder som omhandlet i CETTIR (SWD(2020) 953), se afsnit 3.17.

174

ENTSO-E RDI Roadmap 2020-2030, juli 2020, s. 25.

175

Vækstrater i dette kapitel rapporteres som samlede årlige vækstrater (CAGR).

176

Guidehouse Insights (2020) Advanced Transmission & Distribution Technologies Overview.

Hentet på

https://guidehouseinsights.com/reports/advanced-transmission-and-distribution-technologies-overview

177

EU's energimodeller (f.eks. Primes) modellerer ikke HVDC særskilt, så der findes ingen langsigtede tal. Det ligger

imidlertid fast, at der forventes en stadig vækst på HVDC-markedet, navnlig i betragtning af væksten på

offshoreenergimarkedet.

178

UHVDC anvendes ikke i EU. Det kan navnlig bruges til at transportere el over meget lange afstande, hvilket er

mindre vigtigt i EU. UHVDC er også mindre attraktivt i EU, idet godkendelsesprocessen er vanskeligere, f.eks.

fordi transmissionstårnene er højere end normale transmissionstårne til højspændingsledninger. Det globale

marked for UHVDC anslås til 6,5 mia. EUR, fortrinsvis i Kina.

179

Til sammenligning leveres nøglefærdige HVAC-systemer ofte af ingeniør-, indkøbs- og byggefirmaer.

173

172

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

forbindelse

180

. Omformere (ca. 32 %) og kabler (ca. 30 %) tegner sig for størstedelen af

omkostningerne i forbindelse med HVDC-systemer

181

. I værdikæden for

omformerstationer spiller effektelektronik

182

en vigtig rolle med henblik på at fastslå

udstyrets effektivitet og størrelse. Energispecifikke applikationer udgør kun en lille del af

det globale marked for elektroniske komponenter

183

, men offshorenet og vindmøller er

afhængige af, at de fungerer godt under offshoreforhold. FoI-investeringer i HVDC-

teknologier er overvejende private. Offentlig finansiering på EU-plan gennem Horisont

2020 ligger på et moderat niveau, men har fået et løft af det nyligt afsluttede Promotion-

projekt

184

Det globale marked: Det globale HVDC-marked styres primært af tre virksomheder,

nemlig Hitachi ABB Power Grids, Siemens og GE

185

. Siemens og Hitachi ABB Power

Grids har omkring 50 % af markedet i de fleste markedssegmenter, mens

kabelvirksomheder

186

sidder på ca. 70 % af markedet i EU, og de vigtigste konkurrenter

er japanske. I Kina er det en anden leverandør, China XD Group, som dominerer

markedet.

Indtil nu har leverandørerne solgt nøglefærdige systemer uafhængigt, idet de blev

installeret som punkt-til-punkt-HVDC-forbindelser. I det fremover mere sammenkoblede

offshorenet vil det være nødvendigt at forbinde HVDC-systemer fra forskellige

producenter med hinanden. Dette skaber teknologiske udfordringer med at bevare

netkontrollen

187

og især sikre interoperabiliteten mellem HVDC-udstyr og -systemer. Da

alle komponenter skal installeres på offshoreplatforme, er det desuden vigtigt at reducere

deres størrelse, og der er behov for at udvikle effektelektroniske løsninger specifikt til

offshoreenergiapplikationer.

ii)

Digitale løsninger til netdrift og integration af vedvarende energi

Teknologi og værdikæde: Markedet for netstyringsteknologier forventes at vokse meget

hurtigt. IEA har anslået de potentielle besparelser fra disse specifikke teknologier til

næsten 20 mia. USD på globalt plan i omkostningsreduktion ved drift og vedligeholdelse

og næsten 20 mia. USD i undgåede netinvesteringer

188

. Markedet består af forskellige

Store komponenter til omformerstationer omfatter transformere, omformere, afbrydere og effektelektronik, som

anvendes til at omforme fra vekselstrøm til jævnstrøm og tilbage igen. Linjekommuterede omformere (LCC'er),

også kendt som strømkildeomformere (CSC'er) og spændingskildeomformere (VSC'er) er de primære

kommercielle HVDC-omformerteknologier. Både LCC- og VSC-stationer, som er mere komplekse end HVAC-

transformerstationer, er også dyrere

180

. Til trods for integrationen af fælles teknologier er HVDC-transformere og

-omformerstationer ikke standardiserede, og konstruktion og omkostninger er stærkt afhængige af lokale

projektspecifikationer.

181

I EU er udgifterne til kabler typisk højere: Rapport om konkurrenceevne udarbejdet af ASSET for EU-

Kommissionen.

182

Effektelektronik er en essentiel teknologi med henblik på at integrere produktion og forbrug af jævnstrøm (DC),

som anvendes i mange dele af det (fremtidige) energisystem, f.eks. solcelleanlæg, vindmøller, batterier og HVDC-

omformere. Effektelektronisk teknologi er baseret på halvlederteknologi og gør det muligt at kontrollere spænding

eller strøm, f.eks. for at styre nettet og omforme elektricitet mellem vekselstrøm og jævnstrøm. Dette emne kunne

derfor adresseres i mange dele af denne rapport, men på grund af en specifik udfordring, som vedrører

offshorevind og -net, behandles det her.

183

Det samlede marked for effektelektronik, dvs. passive, aktive elektromekaniske komponenter, blev anslået til 316

mia. EUR i 2019: Markedsandel for globalt aktive elektroniske komponenter, efter slutbruger, 2018.

www.grandviewresearch.com

184

https://www.promotion-offshore.net/

185

Guidehouse Insights (2020)

Advanced Transmission & Distribution Technologies Overview.

Hentet på

https://guidehouseinsights.com/reports/advanced-transmission-and-distribution-technologies-overview

186

Prysmian, Nexans og NKT Cables er de tre største europæiske kabelvirksomheder.

187

Nøgleteknologier på dette område omfatter netdannende omformere og DC-kredsløbsafbrydere.

188

https://www.iea.org/reports/digitalisation-and-energy

180

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

teknologier og tjenester i en værdikæde, som er vanskelig at adskille klart, og de synes at

integrere med hinanden i takt med det stigende behov for integrerede løsninger for at

styre lagring, efterspørgselsreaktion, distribuerede vedvarende energikilder og selve

nettet. Denne rapport fremhæver to aspekter.

Software- og databaserede energitjenester,

som er vigtige for at kunne optimere

integrationen af vedvarende energikilder, herunder på lokalt plan, ved hjælp af

fjernstyring af forskellige teknologier, navnlig vedvarende energikilder og virtuelle

kraftværker

189

. Det er et hastigt voksende marked, som forventes at vokse fra 200 mio.

EUR (globalt

190

) i 2020 til 1 mia. EUR i 2030

191,192

. Det danner basis for en ny industri,

som leverer energitjenesteydelser til energivirksomheder (herunder netoperatører) samt

til energiforbrugere i virksomheder og husstande. Takket være en kombination af

stigende andele af vedvarende energikilder og markedsunderstøttende politikker har

Europa været drivkraften bag markeder for virtuelle kraftværker og tegnede sig for

næsten 45 % af de globale investeringer i 2020. Størstedelen heraf i Nordvesteuropa,

herunder de nordiske lande. I Europa forventes Tyskland at sætte sig på omkring en

tredjedel af den årlige kapacitet på det samlede marked for virtuelle kraftværker inden

2028.

Digitale teknologier for forbedret netdrift og -vedligeholdelse,

hvilket er et marked

der særligt fokuserer på netoperatører. Det er også et voksende marked, som forventes at

nå 0,2 mia. EUR i EU inden 2030 for softwareplatforme til prædiktiv vedligeholdelse og

1,2 mia. EUR for tingenes internet (IoT)-sensorer. IoT-markedet forventes at vokse med

8,8 % mellem 2020 og 2030.

Det globale marked: EU har en stærk position på begge markeder. Mange af de globale

virksomheder er europæiske (Schneider Electric SE og Siemens). Konkurrencen er størst

fra amerikanske virksomheder, herunder flere innovative nystartede virksomheder.

Markedet for tingenes internet-sensorer og hardwareudstyr til overvågning består af

adskillige store aktører med brede porteføljer og dusinvis af små og mellemstore

virksomheder på nichemarkeder. En håndfuld globale virksomheder (Hitachi ABB

193

IBM, Schneider Electric SE, Oracle, GE, Siemens og C3.ai) dominerer markedet for

softwareløsninger, som er vanskeligt for nye aktører at komme ind på. Det globale

marked for digitale tjenesteydelser er vist i figur 17.

Figur 17: Nøglemarkedsaktører og markedsandel for digitale tjenester, Global, 2020

Dette omfatter et system til styring af distribuerede energiressourcer (DERMS), virtuelle kraftværker og analyse af

distribuerede energiressourcer (DER). Se afsnit 3.17.4 i CETTIR (SWD(2020) 953) for en mere detaljeret

beskrivelse.

190

Der foreligger desværre ikke tal for EU.

191

Rapport om konkurrenceevne udarbejdet af ASSET for EU-Kommissionen

—

kapitel 10.3.2 Grid management

(Digital Technologies)

192

Der er betydelige markeder, hvilket bliver klart ved at sammenligne dette med mere etablerede markeder såsom

EU's marked for energistyringssystemer i bygninger (BEMS), som har en størrelsesorden af 1,2 mia. EUR i 2020

(kilde: Rapport om konkurrenceevne udarbejdet af ASSET for EU-Kommissionen). I afsnit 3.17.4 i CETTIR

(SWD(2020) 953) er denne teknologi beskrevet sammen med energistyringssystemet i hjemmet (HEMS) og

markedet for energiaggregatorer. Disse markeder vil også kunne forventes at blive integreret langsomt i de

markeder, der er beskrevet her.

193

Konsekvenserne af frasalget af ABB Power Grids til Hitachi (https://new.abb.com/news/detail/64657/abb-

completes-divestment-of-power-grids-to-hitachi) mangler fortsat at blive analyseret yderligere.

189

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

Kilde 15 ASSET-undersøgelse om konkurrenceevne

Adskillige olie- og gas- samt andre energileverandører foretager strategiske investeringer

i netstyringsteknologier, navnlig tjenesteydelser, og har investeret i eller erhvervet

mindre nystartede virksomheder på det europæiske og amerikanske marked. Shell og

Eneco har investeret i henholdsvis de tyske virksomheder Sonnen

194

og Next

Kraftwerke

195

, og Engie har investeret i den britiske virksomhed Kiwi Power

196

. Denne

tendens synes at blive bekræftet af den kendsgerning, at ud af de 200

venturevirksomheder, som olie- og gasselskaber senest har investeret i, var 65 inden for

digitaliseringsområdet, som dermed var den tredje sektor efter konventionelle

venturevirksomheder i foregående led og vedvarende energikilder

197

Mens softwareplatforme er ved at være forældede, fortsætter applikationerne til digitale

teknologier, der skal levere nettjenesteydelser, med at sætte skub i innovationen på

markedet. Datamængderne er relativt små sammenlignet med andre sektorer, så

innovationsudfordringen ligger ikke i datamængderne eller dataanalyseteknologierne

198

Den ligger derimod i tilgængeligheden af og adgangen til forskellige og distribuerede

kilder af data, så softwareleverandørerne bliver i stand til at levere integrerede løsninger

til deres kunder. Derfor er det vigtigt med markedsdækkende interoperable platforme for

nem dataadgang og dataudveksling.

3.7 Yderligere resultater om andre rene og lavemitterende energiteknologier og

-løsninger

Som beskrevet i det ledsagende arbejdsdokument indtager EU en stærk

konkurrencemæssig position inden for

onshorevindsektoren

vandkraftteknologier.

Hvad angår onshorevindsektoren, skaber markedets store omfang

199

og stigende kapacitet

uden for Europa lovende udsigter for en EU-industri, der er relativt velpositioneret i

Shell ejer 100 % af aktierne i Sonnen:

https://www.shell.com/media/news-and-media-releases/2019/smart-energy-

storage-systems.html,

15 February 2019.

195

Eneco ejer en minoritetsaktiepost på 34 %:

https://www.next-kraftwerke.com/news/eneco-group-invests-in-next-

kraftwerke,

8. maj 2017.

196

Engie besidder lige under 50 % af aktierne, men er den største aktionær:

https://theenergyst.com/engie-acquires-dsr-

aggregator-kiwi-power/,

26. november 2018.

197

The Energy Transition and Oil Companies' Hard Choices

—

Oxford Institute for Energy Studies, juli 2019; Rob

West, grundlægger, Thundersaid Energy & Research Associate, OIES og Bassam Fattouh, direktør, OIES, s. 6.

198

Se afsnit 3.17 i CETTIR (SWD(2020) 953) for yderligere oplysninger.

199

EU-vindindustriens indtægter i 2019: 86,1 mia. EUR.

194

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

vindværdikæden

200

. På samme måde gælder det for

vandkraft,

at markedets vigtighed

201

og EU's betydning for den globale eksport (48 %) er centrale elementer for en

konkurrencedygtig industri. Men for begge teknologier vil en hovedudfordring fremover

være målrettet forskning for at gribe muligheden for ombygning/fornyelse af de ældste

installationer med henblik på at øge deres sociale accept og opnå et reduceret fodaftryk.

For

vedvarende brændsler

er den væsentligste udfordring omstillingen fra første-

202

til

anden- og tredjegenerationsbrændsler for at øge energikildens bæredygtighed og

optimere anvendelsen heraf. Med henblik herpå vil opskalering og

demonstrationsprojekter være vigtige i den videre proces.

På markederne for

geotermiske energiteknologier

(marked på ca. en mia. EUR) og

solvarmeteknologier

(marked på ca. tre mia. EUR) er udfordringen med henblik på at

øge EU's markedsandel at fremme anvendelsen yderligere i eksisterende og nye

varmeapplikationer til både bygninger (navnlig til geotermiske) og industrien (navnlig til

solvarme) og fremme innovationspotentialet yderligere for at integrere disse teknologier i

større målestok. Udviklingen af teknologier til

-opsamling og -lagring

(CCS) er i

øjeblikket hæmmet af manglen på levedygtige forretningsmodeller og -markeder. Med

hensyn til

nukleare

energiteknologier er EU-virksomheder konkurrencedygtige på tværs

af hele værdikæden. I forbindelse med den nuværende konkurrenceevne sættes der fokus

på udvikling og fremstilling til tiden og på at garantere sikkerheden for hele den nukleare

livscyklus under særlig hensyntagen til bortskaffelsen af radioaktivt affald og

nedlukningen af de anlæg, der skal lukkes. Der udvikles teknologiske innovationer såsom

små modulreaktorer for at bevare EU's konkurrenceevne på nuklearområdet.

En nøglesektor, når det handler om at reducere energiforbruget, er

bygninger,

som udgør

40 % af EU's energiforbrug. EU har en stærk position inden for visse sektorer

203

såsom

præfabrikerede bygningskomponenter

204

, fjernvarmesystemer, varmepumpeteknologier

og energistyringssystemer i hjemmet/bygninger (HEMS/BEMS). I den energieffektive

belysningsindustri

205

har EU en lang tradition for at designe og levere innovative og

højeffektive belysningssystemer. Udfordringen ligger i masseproduktionen i stor skala,

som er mulig for de solid state-baserede belysningsapparater. Asiatiske leverandører

befinder sig i en gunstigere position, fordi de kan opskalere til en meget højere kapacitet

(stordriftsfordele). Selv om et højt kvalifikationsniveau i innovativt design og nye

tilgange traditionelt er en del af den europæiske industrisektor.

Endelig handler energiomstilling ikke alene om teknologier, men også om at tilpasse

disse teknologier til systemet. For at udviklingen hen imod økonomier og samfund uden

nettodrivhusgasemissioner skal lykkes, kræver det, at

borgerne

placeres i centrum for

alle foranstaltninger

206

ved nøje at undersøge de vigtigste motivationsfaktorer og -

200

Europæiske producenter udgør ca. 35 %; kinesiske producenter næsten 50 %.

Nuværende EU-28-marked: 25 mia. EUR.

202

Biobrændstofindustriens omsætning lå på 14 mia. EUR i 2017 i EU-27— primært førstegenerationsråstoffer.

203

Ikke alle sektorer har været medtaget i denne første rapport på grund af begrænsninger i datatilgængeligheden.

Andre sektorer, der skal analyseres, omfatter bygningers klimaskærm og konstruktionsteknikker/-modellering/-

design.

204

EU-28's produktionsværdi steg fra 31,85 mia. EUR (i 2009) til 44,38 mia. EUR (i 2018). Inden for den samme

periode steg EU28's eksport til resten af verden fra 0,83 mia. EUR til 1,88 mia. EUR. På den anden side har

importen ligget relativt stabilt omkring 0,18 mia. EUR i 2009 til 0,26 mia. EUR i 2018 med et lavpunkt på 0,15

mia. EUR i 2012-13.

205

Det europæiske belysningsmarked forventes at vokse fra 16,3 mia. EUR i 2012 til 19,8 mia. EUR i 2020

—

CBI

Ministry of Foreign Affairs, Electronic Lighting in the Netherlands, 2014

206

Inddragelsesstrategierne skal være både individuelle og fællesskabsorienterede og ikke udelukkende sigte mod at

give økonomiske incitamenter, men også mod at ændre individuelle adfærdsmønstre, hvor ikkeøkonomiske

faktorer udnyttes, f.eks. ved at give feedback om energiforbrug, der appellerer til sociale normer.

201

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

strategier for at inddrage dem og anbringe energiforbrugeren i en bredere social

sammenhæng. De nuværende retlige rammer på EU-plan udgør en indlysende mulighed

for energiforbrugere og borgere til at tage føringen og klart profitere af

energiomstillingen. På grundlag af de observerede urbaniseringstendenser kan

byer

spille

en nøglerolle i udviklingen af en holistisk og integreret tilgang

207

til energiomstillingen

og dens forbindelse med andre sektorer som f.eks. mobilitet, IKT samt affald eller

vandforvaltning. Dette kræver igen forskning og innovation i teknologier samt i

processer, viden og effektvækst under inddragelse af bymyndigheder, virksomheder og

borgere.

ONKLUSIONER

Først og fremmest

viser denne rapport det økonomiske potentiale, der ligger i den rene

energisektor. Dette resultat underbygges også af den seneste konsekvensanalyse i 2030-

klimamålplanen

208

. Det styrker argumentet for, at den europæiske grønne pagt har et klart

potentiale for at blive EU's vækststrategi i hele energisektoren. I denne analyse viser

dokumentationen, at den rene energiteknologisektor klarer sig bedre end de

konventionelle energikilder og i sammenligning hermed skaber større merværdi for

beskæftigelsen og den produktive arbejdsstyrke. Den rene energisektor får stadigt større

betydning i EU's økonomi i kølvandet på den øgede efterspørgsel efter rene teknologier.

Samtidig falder de offentlige og private investeringer i forskning og innovation inden for

ren energi, hvilket bringer udviklingen af de nøgleteknologier i fare, der er nødvendige

for at dekarbonisere økonomien og nå de ambitiøse målsætninger for den europæiske

grønne pagt. Dette fald ville også have en negativ indvirkning på den vækst i økonomien

og beskæftigelsen, der er observeret indtil nu. Derudover investerer energisektoren ikke

meget i forskning og innovation sammenlignet med andre sektorer, og inden for

energisektoren er det olie- og gasselskaber, der investerer mest i forskning og innovation.

Selv om der er positive tegn, hvor olie- og gasselskaber i stigende udstrækning investerer

i rene energiteknologier (f.eks. vind, solceller, digitale), er sådanne teknologier stadig en

mindre del af deres aktiviteter.

Denne udvikling er imidlertid ikke tilstrækkelig for EU til at blive det første

klimaneutrale kontinent og leder af den globale omstilling til ren energi. Der er behov for

en væsentlig stigning i investeringerne i forskning og innovation, både offentlige og

private, for at holde EU på dets dekarboniseringsvej. De kommende investeringer i

økonomisk genopretning vil skabe en særlig god mulighed herfor. På nationalt plan vil

Kommissionen tilskynde medlemsstaterne til at overveje at fastsætte nationale mål for

investeringer i forskning og innovation for at støtte rene energiteknologier som en del af

den overordnede opfordring til øgede offentlige investeringer i forskning og innovation i

forbindelse med klimaambitionen. Kommissionen vil også samarbejde med den private

sektor for at optrappe investeringerne i forskning og innovation.

For det andet

har EU's mål for CO

-emissionsreduktion, vedvarende energikilder og

energieffektivitet udløst investeringer i nye teknologier og innovationer, som har

resulteret i globalt konkurrencedygtige industrier. Dette viser, at et stærkt hjemmemarked

er en vigtig faktor i den industrielle konkurrenceevne i forbindelse med rene

Herunder teknologier, holistisk byplanlægning, en kombination af offentlige og private investeringer i stor skala

samt samarbejde mellem beslutningstagere, økonomiske aktører og borgere.

208

COM(2020) 562 final.

207

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

energiteknologier, og at det vil drive investeringerne i forskning og innovation fremad.

Centrale karakteristika ved energimarkedet (navnlig høj kapitalintensitet, lange

investeringscyklusser og ny markedsdynamik koblet med et lavt investeringsafkast) gør

det vanskeligt at tiltrække et tilstrækkeligt investeringsniveau til sektoren, hvilket

påvirker dens innovationsevne.

Erfaringer med fremstilling af solcelleenergi i EU viser, at et stærkt hjemmemarked alene

ikke er nok. Ud over fastsættelse af mål for at skabe efterspørgsel efter nye teknologier

skal der være politikker til at støtte EU-industriens evne til at reagere på denne

efterspørgsel. Dette indbefatter udviklingen af industrielt baserede samarbejdsplatforme

for specifikke teknologier (f.eks. vedrørende batterier og brint). Yderligere sådanne

foranstaltninger kan være nødvendige i forbindelse med andre teknologier, hvilket skal

ske i samarbejde med medlemsstaterne og industrien.

For det tredje

kan der drages specifikke konklusioner af de seks analyserede

teknologier, som forventes at spille en stigende rolle i EU's 2030- og 2050-energimiks. I

solcelleindustrien findes der betydelige markedsmuligheder i de segmenter af

værdikæden, hvor specialisering eller produkter med høj ydeevne/af høj værdi er vigtige.

På samme måde for batterier, hvor EU's igangværende genopretning af

konkurrenceevnen i cellefremstillingssegmentet i kraft af initiativer såsom den

europæiske batterialliance supplerer den mere etablerede europæiske industris position i

de værdidrevne segmenter i efterfølgende led, f.eks. batterienhedsfremstilling og -

integration samt genanvendelse af batterier. Det er afgørende at genvinde en

konkurrencefordel i begge teknologier i lyset af deres forventede efterspørgsel,

modularitet og spillover-potentiale (f.eks. integration af solcelleenergi i bygninger,

køretøjer eller anden infrastruktur).

Inden for havenergi, vedvarende brint og vindindustri har EU i øjeblikket en

pionerfordel. Ikke desto mindre antyder den forventede mangedobling af

kapacitetsstørrelsen på markederne, at industriens struktur nødvendigvis vil ændre sig:

Erfaringer skal samles på tværs af virksomheder, og medlemsstaterne og den private

sektor skal omstrukturere og samle deres værdikæder for at realisere de påkrævede

stordriftsfordele og positive spillover-effekter. Eksempelvis rummer EU's nuværende

førerposition på markedet for elektrolyseceller langs hele værdikæden fra

komponentforsyningen til den endelige integrationsevne et signifikant spillover-

potentiale mellem batterier, elektrolyseceller og brændselsceller. Den annoncerede

europæiske alliance for ren brint vil yderligere styrke Europas globale lederskab på dette

område. Hvad angår havenergi, mangler teknologierne endnu at blive kommercielt

levedygtige, og der skal identificeres finansielle støtteordninger for at fastholde og

udbygge EU's nuværende førerposition.

Offshorevindindustrien har med sin etablerede innovative kapacitet, som skubber

teknologiens grænser (f.eks. flydende havvindmølleparker), brug for udsigten til et

voksende hjemmemarked samt vedvarende FoI-støtte for at kunne drage nytte af vækst

på de globale markeder. EU's intelligente net og HVDC-industrier klarer sig også godt,

og selv om det er et lille marked i forhold til vind- eller solcelleenergi, er det vigtigt,

fordi det skaber værdi for alt, hvad der er koblet til nettet. I betragtning af deres

regulerede karakter spiller regeringer og regulerende myndigheder i EU en nøglerolle i

forhold til at udnytte fordelene i denne industri.

For det fjerde

vil en udvikling i retning af rene teknologier også dreje EU's

importafhængighed væk fra fossile brændsler og hen imod brugen af kritiske råmaterialer

kom (2020) 0953 (forslag) - RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen inden for ren energi

i energiteknologier. Afhængigheden heraf er imidlertid mindre direkte end det er tilfældet

for fossile brændsler, fordi disse materialer har potentialet til at forblive i økonomien

takket være genbrug og genanvendelse. Dette kan forbedre modstandsdygtigheden for

forsyningskæderne i forbindelse med ren energiteknologi og dermed øge EU's åbne

strategiske autonomi. Der er et klart behov for forskning og innovation samt

investeringer med det formål at designe teknologikomponenterne til ren energi således, at

de i højere grad kan genanvendes og genbruges med henblik på, at materialerne kan

forblive i økonomien så længe som muligt til en så høj værdi/ydeevne som muligt. Med

hensyn til at komme videre hen imod yderligere cirkularitet vil EU's deltagelse i

internationale fora såsom G20, Clean Energy Ministerial og Mission Innovation gøre det

muligt for EU at skabe miljøstandarder for nye teknologier og yderligere styrke sin

globale førerposition og mindske risikoen for forsyningsafbrydelser, teknologiers

bæredygtighed og kvalitet.

For det femte

vil Kommissionen udvikle metoderne til vurdering af konkurrenceevnen

yderligere i samarbejde med medlemsstaterne og interessenterne. Formålet er at forbedre

den makroøkonomiske analyse af den rene energisektor, herunder forudsætningen om

flere data. En forbedret metode vil støtte udformningen af en forsknings- og

innovationspolitik på energiområdet, som bidrager til at skabe en konkurrencedygtig,

dynamisk og modstandsdygtig ren teknologiindustri. Den årlige vurdering af

konkurrenceevnen for den rene energisektor kan supplere rammen for de nationale

energi- og klimaplaner, den strategiske energiteknologiplan og industriforummet for ren

energi. Formålet med den fortsatte og forbedrede vurdering er for den rene energisektor

at spille sin rolle fuldt ud med hensyn til at omsætte den europæiske grønne pagt til en

EU-vækststrategi i praksis.