Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt
2310259_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 125 (L 1) af 9. december
2020 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på spørgsmål 72, så effekten af aftaler siden besva-
relsen også fremgår, herunder effekten af finansloven for 2021?
Svar
Siden
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 72 (L 1) af 15. oktober 2020
er der indgået
en række aftaler i relation til finanslov for 2021. Disse aftaler har kun mindre virk-
ninger på arbejdsudbuddet (strukturel beskæftigelse) i 2025,
jf. tabel 1.
Det afspej-
ler, at aftalernes primære sigte har været at håndtere sundhedskrisen, at holde hån-
den under danske arbejdspladser, at styrke den grønne omstilling og velfærden.
Det skal dog bemærkes, at der er beskedne og afledte positive virkning på arbejds-
udbuddet i 2025 af forslag til finanslov for 2021, som aftalerne i relation til finans-
loven ikke ændrer på, og af
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten.
Tabel 1
Virkning på den strukturelle beskæftigelse af aftaler i forbindelse med finanslov for 2021
Aftaler
Aftale om finansloven for 2021
Aftale om udbetaling af de resterende to ugers indefrosne feriemidler,
eksportpakke og reserve til forlængelse af hjælpepakker
Aftale om stimuli og grøn genopretning
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
1)
Aftale om grøn skattereform
Forslag til finanslov for 2021
I alt
Fuldtidspersoner
2025
0
0
0
550
0
50
600
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner. 1) Virkningen efter 2025 er mindre. I 2030 er virkningen
50 personer.
Kilde: Skatteministeriet og Finansministeriet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om at opdatere svaret på spørgsmål 72 , så effekten af aftaler indgået siden besvarelsen også fremgår, til finansministeren
Side 2 af 5
I
tabel 2
er vist en opdateret oversigt over virkningerne af alle aftalte tiltag siden
folketingsvalget i 2019. Samlet set vil de aftalte tiltag reducere arbejdsudbuddet
med i størrelsesordenen ca. 10.400 fuldtidspersoner svarende til 0,4 pct. af ar-
bejdsstyrken.
Det er navnlig den nye ret til tidlig pension, inkl. den udvidede adgang til senior-
pension og finansieringselementer, der skønnes at reducere arbejdsudbuddet sva-
rende til ca. 9.800 fuldtidspersoner i 2025. Indførelsen af den nye ret til tidlig pen-
sion skal imidlertid ses i lyset af den generelle forhøjelse af tilbagetrækningsalde-
ren, der er indført med
Velfærdsaftalen,
2006 og
Aftale om senere tilbagetrækning,
2011.
Regeringen ser aftalen om ret til ny tidlig pension som en afgørende faktor i for-
hold til at sikre den fremadrettede opbakning til de principper, der ligger bag vel-
færdsaftalen fra 2006, som blev gennemført af et bredt flertal i Folketinget, og
som er afgørende for den finanspolitiske holdbarhed, den fremadrettede finansie-
ring af velfærdssamfundet og som har betydelig virkning på BNP og beskæfti-
gelse.
I de kommende år er det netop disse tilbagetrækningsaftaler, der bidrager til en
stigning i arbejdsudbuddet. I den seneste mellemfristede fremskrivning i
DK2025
–
En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af danske økonomi,
august 2020 vurderes, at
arbejdsudbuddet vil stige med i størrelsesordenen ca. 70.000 personer i perioden
2020-2025, når der tages højde for virkningen af aftalen om en ny ret til tidlig pen-
sion.
Den fremadrettede udvikling
–
inkl. virkningen af aftalen om tidlig pension
–
pe-
ger på en grundlæggende stærk økonomi. Det skal ikke mindst ses i sammenhæng
med den reformindsats, som er gennemført over en meget lang årrække. Refor-
merne har medvirket til, at vi som samfund er blandt verdens mest velstående
lande med høj beskæftigelse og lav strukturel ledighed. Dertil har de løbende for-
bedringer af strukturerne på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet haft be-
tydning for vores samfunds evne til at imødegå selv alvorlige økonomiske tilbage-
slag som finanskrisen og senest coronakrisen.
Sunde offentlige finanser og lav offentlig gæld sikrer i den aktuelle krise styrken til
at holde hånden under økonomien og danske arbejdspladser. De finanspolitiske
tiltag med hjælpepakker og øvrige stimuli-tiltag skønnes isoleret set (vurderet på
den flerårige finanseffekt) at understøtte beskæftigelsen med i størrelsesordenen
ca. 80.000 personer i år, ca. 55.000 personer til næste år og ca. 45.000 personer i
2022 via efterspørgselsvirkninger.
Af
Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten
frem-
går det, at regeringen blandt andet vil basere sin politik på en forudsætning om,
”at initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre –
men ikke
nødvendigvis samtidige
–
tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsva-
rende”.
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om at opdatere svaret på spørgsmål 72 , så effekten af aftaler indgået siden besvarelsen også fremgår, til finansministeren
Side 3 af 5
Herudover fremgår
det også, at ”For at levere et velfærdsløft kræver det også
at
beskæftigelsen øges, så både de offentlige institutioner og de private virksomheder
kan rekruttere de medarbejdere, de har brug for. Derfor vil en ny regering have
som mål at øge beskæftigelsen udover det, der allerede forventes”.
Reformdagsordenen er ikke udtømt, men står over for at skifte karakter i de kom-
mende år. Således vil et ensidigt fokus på traditionelle arbejdsudbudsreformer be-
tyde, at der er store samfundsudfordringer, vi ikke får løst,
jf. Økonomisk Analyse,
Behov for 2. generationsreformer (Finansministeriet, oktober 2020).
Regeringen har derfor med nedsættelsen
Kommission for 2. generationsreformer, den nye
reformvej
igangsat et arbejde med 2. generationsreformer, der blandt andet skal
medvirke til bedre integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, nedbringelse af
gruppen af passive unge og bedre overgang mellem uddannelse og job mv. Der er
et vigtigt potentiale for øget beskæftigelse forbundet med sådanne reformer. Der
er imidlertid ingen lette løsninger, og 2. generationsreformer kræver derfor et
grundigt forarbejde.
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om at opdatere svaret på spørgsmål 72 , så effekten af aftaler indgået siden besvarelsen også fremgår, til finansministeren
2310259_0004.png
Side 4 af 5
Tabel 2
Enkelte tiltag, der påvirker den strukturelle beskæftigelse siden folketingsvalget i 2019
Fuldtidspersoner
2025
FFL20, heraf
Midlertidigt børnetilskud
1)
Fastholdelse af loft i aktiesparekontoen
Forhøjelse af tobaksafgifterne
Aftaler om finansloven for 2020 (marginal effekt ift. FFL20), heraf
Annullering af loft over dobbeltuddannelse
Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge
Forhøjelse af tobaksafgifter til en pris på 55kr. i 2020 og 60 kr. i 2022
2,3)
Afgift på væsker til e-cigaretter
Lempeligere regler for elbiler
Forhøjelse af loft over aktiesparekontoen
Stramme beskatning af leasede firmabiler
4)
Tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsservice
Forhøjelse af afgifter på væddemål og onlinekasino
Indeksering af afgifter fra marts 2020
Genindførsel af afgifter på PVC-folier (fordobling) og PVC og ftalater
Genindførsel af registreringsafgift på fly
Andre tiltag, heraf
Dagpenge til selvstændige
Sorgorlov
Forhøjelse af energiafgiften for brændsler til rumvarme
Nedsættelse af elvarmeafgiften
Modernisering af momsreglerne
Opkvalificeringsaftaler
Ny ret til tidlig pension
FL21 (herunder delaftaler), heraf
Aflysning af den forudsatte indeksering af visse punktafgifter (FFL21)
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
I alt
400
0
-50
500
-1300
-1.200
-350
400
0
0
50
0
0
-100
-50
0
0
-300
-200
-100
-50
50
50
0
5)
-9.800
600
50
550
6)
-10.400
Anm.: Virkningen af enkelte tiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til nærmeste
hele antal 100 personer. Der er undtagelsesvist medtaget del-elementer, som har virkning på under 100
personer. For en række initiativer vurderes en yderst begrænset eller fraværende virkning på
arbejdsudbuddet. Disse initiativer er angivet med 0 for at synliggøre, at der er taget stilling til initiativets
størrelse.
1)
Der er negative strukturelle virkninger på kortere sigt. Den varige virkning skal ses i sammenhæng med at
tiltaget er midlertidigt.
2)
Inkl. forhøjelse af afgift på cigarillos mv.
3)
Virkningerne på arbejdsudbud tager højde for forbrugs- og grænsehandelsgevinster som følge af en
afgiftsforhøjelse
4)
Forudsat virkning for aftaler, der indgås efter 1. januar 2020. Forudsat virkning for aftaler, der indgås efter 1.
januar 2020.
5)
2025-virkningen opgøres til 0 personer, mens den varige virkning opgøres til -100 personer.
6) Virkningen efter 2025 er mindre. I 2030 er virkningen 50 personer.
Kilde: Skatteministeriet og Finansministeriet
 L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om at opdatere svaret på spørgsmål 72 , så effekten af aftaler indgået siden besvarelsen også fremgår, til finansministeren
Side 5 af 5
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Finansminister