Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt
2309853_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2020
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 126 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 9. december 2020 stillet efter ønske fra
Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for om formuleringen i aftaleteksten for finansloven for
2021 om, at de afsatte 100 mio. kr. til øget offentlig beskæftigelse
”så
vidt muligt”
skal målrettes områder
”hvor
der i en periode kan opnås udbytte ved en opskale-
ret indsats” indebærer, at regeringen er villig til også at øge den offentlige beskæf-
tigelse uden at der opnås udbytte heraf?
Svar
Aftalepartierne har afsat 100 mio. kr. i 2021 til at styrke den offentlige beskæfti-
gelse, hvilket skal understøtte lediges arbejdsmarkedstilknytning og sikre, at flere
borgere berørt at COVID-19 kan fastholde en ordinær beskæftigelse, hvor de gør
nytte for det danske samfund.
Der udestår en endelig udmøntning af midlerne til styrkede offentlige indsatser.
Det er dog det klare sigte, at de styrkede offentlige indsatser målrettes til områder,
hvor der er særligt oplagt at iværksætte en målrettet og midlertidig indsats. Der
lægges derfor som udgangspunkt op til at prioritere en styrket smitteopsporing og
ekstra indsatser under Naturstyrelsen, herunder styrkelse af friluftsfaciliteter i na-
turområder, naturplejeopgaver med henblik på styrket natur og biodiversitet samt
grønne bygningstiltag på Naturstyrelsens ejendomme.
Det er derved forventningen, at midlerne vil udmøntes, så de bidrager til at styrke
beskæftigelsen og på samme tid gøre nytte i det danske samfund.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Fungerende finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk