Finansudvalget 2020-21
L 1
Offentligt
2310611_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Troels Lund Poulsen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020-10292
18. december 2020
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 9. december 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 131 (L1), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels
Lund Poulsen.
Spørgsmål nr. 131:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan ”grønne jobs” defineres i relation til punktet
”Ret til 110 pct. dagpengesats til ledige, som uddanner sig til SOSU-assistent
til
grønne jobs”, herunder hvor mange personer regeringen
forventer vil kunne få ret
til 110 pct. dagpengesats, hvis de uddanner sig til ”grønne jobs”?”
Svar:
Forsikrede ledige har siden august 2020 haft ret til at påbegynde en erhvervsuddan-
nelse med 110 pct. dagpengesats, hvis uddannelsen er inden for et område med
mangel på arbejdskraft. Retten gælder indtil den 31. december 2021 og er afgræn-
set af en positivliste.
Med initiativet udvides positivlisten, så ledige, der påbegynder en SOSU-assistent
uddannelse og uddannelser målrettet grøn omstilling, får ret til 110 pct. af hidtidige
dagpengesats. Der lægges op til at udvide positivlisten med 6 pct. til uddannelser
målrettet arbejdsmarkedsområder, der er i gang med en grøn omstilling.
Arbejdsmarkedets parter ved Beskæftigelsesrådets forretningsudvalg (KL, FH og
DA) har ud fra deres kendskab til arbejdsmarkedet suppleret den gældende positiv-
liste fra 2020 med uddannelser, der understøtter et arbejdsmarked i grøn omstilling.
Beskæftigelsesrådets Forretningsudvalg har i forbindelse med udvælgelsen lagt
vægt på, at den eksisterende positivliste fra august 2020 allerede omfatter en række
erhvervsuddannelser, der understøtter den grønne omstilling. Med den supplerende
liste har parterne søgt at tilføje erhvervsuddannelser, som over en bred kam ligele-
des kan spille en rolle i omstillingen af samfundet.
Parterne har i forslag til udvidelse af positivlisten taget afsæt i enkelte analyser og
input fra en række aktører med kendskab til arbejdsmarkedsforhold, uddannelse og
den grønne omstilling specifikt. Samtidig er der lagt vægt på, at listen er bredt dæk-
kende i forhold til muligheder for at påbegynde en bredere vifte over forskellige
fag, således at flest mulige kan få meritgodkendt tidligere erhvervserfaring. Der-
med er der søgt at dække forskellige sektorer og brancher, der kan komme i spil til
L 1 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om, hvordan grønne jobs defineres, til beskæftigelsesministeren
grøn omstilling. Jeg har vedlagt den udvidede positivliste på ret til 110 pct. dag-
penge i bilag til dette svar. Positivlisten får virkning fra den 1. januar 2021.
Med betydelig usikkerhed skønnes det, at ca. 160 fuldtidspersoner vil få ret til 110
pct. af deres hidtidig dagpengesats, mens de uddanner sig inden for arbejdsmar-
kedsområder, der er i gang med en grøn omstilling.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2