Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-12-2020
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPLAUB
Sagsnr.: 2018332
Dok. nr.: 1512198
Folketingets Finansudvalg har den 9. december 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
138 til sundheds- og ældreministeren om L 1 (forslag
til finanslov for finansåret
2021),
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Lund
Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 138:
”Vil
ministeren på baggrund af citatet
”Et
centralt element for prioriteringen er såle-
des, at kommunerne fortsat har mulighed for at ansætte flere ufaglærte hænder i
ældreplejen” fra aftalen om finansloven for 2021 redegøre for, om kommunerne ude-
lukkende har mulighed for at ansætte ufaglært personale med regeringens aftale,
samt hvilken effekt aftalen vil have på det samlede uddannelsesniveau blandt perso-
nale i ældreplejen?”
Svar:
Midlerne til højere faglighed og flere ansatte i ældreplejen udmøntes via en ansøg-
ningspulje, som giver kommunerne adgang til finansiering svarende til én yderligere
varig ansættelse i ældreplejen pr. ufaglært ansat i ældreplejen i kommunen, der sen-
des i uddannelse. Den konkrete udmøntningsmodel skal afklares. Det vil være muligt
at ansætte social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og ufaglært
social- og sundhedspersonale.
Der er igangsat flere initiativer for at få uddannet flere social- og sundhedsmedarbej-
dere i ældreplejen. Blandt andet er regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Enhedslisten og Alternativet med Aftale om finansloven for 2021 enige om, at
forsikrede ledige, der er over 30 år, og som er ufaglærte eller er faglærte med en for-
ældet uddannelse, får ret til at påbegynde en SOSU-assistentgrunduddannelse i 2021
med 110 pct. af deres hidtidige dagpengesats.
Med Aftalen om finansloven for 2021 er der dertil afsat 80 mio. kr. årligt fra 2021-
2024 til et ekstraordinært løft af taxametertilskuddene til hovedforløbene på social-
og sundhedsuddannelserne, dvs. både social- og sundhedsassistent og social- og
sundhedshjælper. Løftet skal bidrage til at understøtte høj faglig kvalitet på social- og
sundhedsuddannelserne.
I tillæg til midlerne afsat med Aftale om finansloven for 2021 indgik regeringen, KL,
Danske Regioner og FH i november
Trepartsaftale om styrket rekruttering til det of-
fentlige arbejdsmarked.
Med aftalen forpligter kommunerne sig på at ansætte voksne
elever på 25 år og derover på social- og sundhedsassistentuddannelsen allerede fra
begyndelsen af grundforløbets 2. del. Dermed sikres, at voksne elever får løn under
grundforløbet. Der er afsat 78 mio. kr. i 2021 stigende til 156 mio. kr. årligt fra 2022
og frem til tiltagene i trepartsaftalen.