Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 179 Bilag 1
Offentligt
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Samlet fil - høringssvar
5527191
1
Maria Bøje Petersen
Aktdokument
Høringssvar jf. J.nr. 2020-15628 chl
VS Høring om udkast til lovforslag om ændring af
miljøbeskyttelsesloven (implementering af
engangsplastdirektivets bestemmelser om udvidet
producentansvar og oprydningsansvar), journalnummer 2020-
15628
MFVM engangsplastdirektivet november 2020
Brev Miljø- og fødevareministeriet
Dansk Retursystems høringssvar til implementering af
engangsplastdirektivet, journalnummer 2020-15628
Høringssvar til udkast til miljøbeskyttelsesloven - udvidet
producentansvar for engangsplastprodukter - november 2020
Journalnummer 2020-15628
Høringssvar vedr. engangsplastdirektivets bestemmelser
NOAHs høringssvar engangsplast 18112020
01 Høringssvar Dansk Affaldsforening
2020 11 16 Høringssvar Engangsplastdirektivet - final
Høringssvar - Udvidet producentansvar engangsplastdirektivet -
Oceana - DN - Plastic Change - RGO - WWF - 18112020
Høringssvar fra Plastindustrien - Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (implementering af engangsplastdirektivets
bestemmelser om udvidet producentansvar og
oprydningsansvar) 131120
DI høringssvar lovforslag om SUP nov 2020
Høringssvar_DFPO_sagsnr. 2020-15628
Dansk Erhverv Høringssvar Imp engangsplastdirektivets EPR
Nov20202_
Høringssvar vedr. implementering af SUPD -
Tobaksproducenterne - 18.11.2020
Høringssvar fra British Amercan Tobacco -
enggangsplastdirektiv
HoeringMFMProducentansvarogEmballage-171120
Høringssvar, Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
KL høringssvar over udkast til lov om miljøbeskyttelse -
implementering af engangsplastdirektivets bestemmelser om
udvidet
Maria Bøje Petersen (Sagsbehandler, Ressourcer og
Forsyning)
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
19-11-2020
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0002.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Venlig hilsen
Maria Bøje Petersen
AC-Fuldmægtig | Ressourcer og Forsyning
+45 22 57 43 49 | [email protected]
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
| Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | [email protected] | www.mfvm.dk
Facebook
|
Twitter
|
Instagram
|
LinkedIn
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0003.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar jf. J.nr. 2020-15628 chl ] --
Miljø-og Fødevareministeriet
Ressourcer og forsyning
J.nr. 2020-15628
Sendt til:
[email protected]
CC.:
[email protected]
17. november 2020
Høringssvar til:
Udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
–
implementering af
engangsplastdirektivets bestemmelser om udvidet producentansvar og
oprydningsansvar
Dansk Producentansvarssystem (herefter DPA) har den 23. september 2020 modtaget høringsskrivelse
vedrørende ændringer til Miljøbeskyttelsesloven, som følge af implementering af engangsplastdirektivets
bestemmelser om udvidet producentansvar og oprydningsansvar. Svarfrist er den 18. november 2020 kl.
12.00. DPA takker for muligheden for at kommentere på lovudkastet.
Generelt
DPA hilser de nye producentansvarsområder og effektuering af harmoniseringsprincippet for alle
producentansvarsområderne velkommen. Det fremgår af lovforslaget, at strukturen for de nye
producentansvarsområder i vid udstrækning følger de etablerede producentansvar for elektriske
produkter, batterier og biler.
DPA har siden 2006 varetaget administrationen af producentansvaret for de eksisterende producentansvar,
herunder registerfunktionen, som et non-profit clearing-house
1
. Der er derfor udviklet en lang række
systemer og processer, som kontinuerligt og erfaringsbaseret understøtter gældende registrerings-,
indberetnings- og dokumentationskrav under producentansvaret.
Clearing-house er betegnelsen for et neutralt og centralt organ, som beregner og fordeler
indsamlingsforpligtelserne mellem producenter/de kollektive ordninger og efterfølgende sikrer,
at de enkelte aktører har varetaget deres indsamlingsforpligtelser. Ligeledes koordinerer det centrale organ
en del af kommunikationen mellem producenter/kollektive ordninger og kommunerne, som varetager
hovedparten af indsamlingen af det udtjente elektriske udstyr og bærbare batterier i de nuværende
producentansvar.
1
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0004.png
I høringsudkastet ses, at der skabes hjemmel til implementering af visse dele Affaldsdirektivets kap. 8:
Minimumskrav til eksisterende producentordninger, hvilket ligeledes betyder at de eksisterende og
fremtidige producentansvarsområder i vid udstrækning vil virke efter samme principper med øgede krav til
datakvalitet, gennemsigtighed og målopfyldelse.
PRODUCENTREGISTER
Det fremgår ikke præcist af lovforslaget, om det er tanken at henlægge administrationen af de nye
producentansvarsområder til DPA.
DPA vil deraf her benytte lejligheden til at tilkendegive, at DPA gerne varetager funktioner for nye
producentansvarsområder, hvor der, som i dette tilfælde, findes et naturligt sammenfald i regelsættene
2
.
Såfremt opgaver henlægges til DPA, vil der kunne høstes en lang række stordriftsfordele for både
erhvervsvirksomhederne og for myndighederne. Disse stordriftsfordele vil betyde reducerede
omkostninger for producenterne og en administrativ fordel for myndighederne. Der er allerede opbygget
systemer, processer og kompetencer i DPA, som med fordel kan benyttes i forbindelse med nye og
udvidede producentansvarsområder. De indberetningspligtige virksomheder, hvoraf en overvejende andel
vil være omfattet af alle eller flere produktområder, kan opnå mulighed for kun indberette ét sted og
såfremt lovgivningen tilpasses dette gerne i den samme periode. Tilsvarende gælder for tilsynsmyndig-
hedernes indhentning af afrapporteringsdata til Eurostat m.v. og kommunernes data på
producentansvarsfraktioner, som DPA i dag behandler og stiller til rådighed for myndighederne.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
BAGATELGRÆNSER TIL AT UNDTAGES FRA PRODUCENTANSVAR
I forbindelse med det nye producentansvar for plast-fiskeredskaber (§9 h, stk. 2) og drikkevarebeholdere og
drikkebægre af engangsplast (§9 s, stk. 2) og balloner, vådservietter og filtre til tobaksvare af engangsplast
(§ 9 t, stk. 2) er der for første gang indført en mængdebaseret grænse for at undtage virksomheder for hele
eller dele af producentansvaret. DPA anbefaler, at sådanne bagatelgrænser aldrig kan undtage
virksomhederne for registrerings- og indberetningspligten, da godkendelse af virksomhederne og
Den producentregisteransvarlige organisation kan pålægges opgaver som bl.a. omfatter registrering af producenter, importører og
bemyndigede repræsentanter, registrering af markedsførte og indsamlede mængder, administration af sikkerhedsstillelse og
tildelingsordning, udarbejdelse af statistikker, information til borgere og behandlingsvirksomheder m.v.
2
2
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0005.png
monitorering af materialestrømmene er forudsætning for hele producentansvaret. Indberetningen bør
tværtimod udgøre virksomhedens dokumentation for evt. at falde under bagatelgrænsen. Undtagelser
/fritagelser kan i stedet omfatte pligter til oprydning-, tildeling/indsamling og miljøbehandling og/eller
deltagelse i kollektive indsamlingssystemer eller blot økonomisk fritagelse. Det kan i den forbindelse
nævnes, at det for de eksisterende producentansvarsområder er sådan, at små virksomheder alene betaler
et minimumsgebyr på DKK 250 per år for at være registreret i producentansvarsregistret og for at
indberette én gang per år. Den økonomiske belastning er således ubetydelig. Under alle omstændigheder
vigtigt, at fritagelses-kriterierne bliver baseret på objektive og konstaterbare data, som kan efterprøves ved
kontrol, for at sikre at kun de tilsigtede virksomheder falder under fritagelseskriterier.
OFFENTLIGGØRELSE AF MÅLOPFYLDELSE
En af de nye forpligtelser jf. rammeværkets (Affaldsdirektivets) minimumskrav til producentansvars-
ordninger er kravet om at offentliggøre den enkelte producent eller importørs målopfyldelse. Fra DPA’s
side kan det oplyses, at der allerede i det nuværende producentansvarsregister er opbygget en
datastruktur, hvor den enkelte virksomhed ved dannelse af en såkaldt Årsrapport, får beregnet deres
genanvendelses- og nyttiggørelsesprocenter, uanset om data er indberettet individuelt af den enkelte
producent eller af den kollektive ordning. Procentsatserne er sammenstillet med de gældende miljømål.
Denne struktur kan også anvendes for de nye producentansvarsområder.
Uanset hvordan offentliggørelsesbestemmelsen endeligt bliver udformet i de tilhørende bekendtgørelser er
der, for de eksisterende områder, etableret en beregningsfunktion i producentregistret, som forholdsvis
enkelt gør det muligt for producenten at offentliggøre de nødvendige data. Det vil betyde, at brugerne af
de pågældende oplysninger kan tage udgangspunkt i data, som offentliggøres via en uafhængig central
instans og som offentliggøres i et fælles format for alle kollektive ordninger og producenter.
SPECIFIKT VEDRØRENDE NYE KRAV TIL BILIMPORTØRERNE JF. § 9 R, STK. 4
–
6.
Kravene til bilimportørers indberetningsforpligtelser om både importerede og markedsførte biler, samt
antallet af de tilbagetagende og behandlede biler kan forholdsvis enkelt tilvejebringes ved at samlede de
data, der allerede tilgår DPA via den nuværende producentansvarslovgivning. Hertil de data som DPA
indsamler via det nye digitale system til registrering af skrotning af biler (DUS), samt de data der tilgår DPA
via det system som autoophuggerne anvender til indberetning af miljøbehandling af de biler der skrottes.
BEMYNDIGET REPRÆSENTANT
Det fremgår af lovforslaget § 9 Y, at der i forbindelse med de nye producentansvar skal være mulighed for
at udnævne en bemyndiget repræsentant (BR) ved distancesalg fra det øvrige Europa ind på det danske
3
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0006.png
marked. Den bemyndigede repræsentant træder i producentens sted lokalt i Danmark, og sikrer at
producentansvaret overholdes og iagttages på korrekt vis.
DPA-System har etableret en funktionalitet i det nuværende producentansvarsregister, som understøtter
registrering og implementering af bemyndigede repræsentanter. Det skal specifikt nævnes, at denne
funktionalitet kun er åbne for producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr, da hjemlen
indtil videre kun er indført i elektronikaffaldsbekendtgørelsen
3
. For ikke at svække selve ansvarsbegrebet
for producenten i producentansvaret, anbefales det i kommende bestemmelser at præcisere, at en BR
alene anvendes for europæiske virksomheder som sælger direkte til slutbrugere i Danmark. En bemyndiget
repræsentant skal således ikke anvendes, hvis der i Danmark findes én eller flere importører.
ANSVARSOVERDRAGELSE AF INDSAMLINGS-FORPLIGTELSE
Det skal ligeledes være muligt for en virksomhed, der har producentansvar for produkter til
erhvervsmæssig brug at kunne overdrage forpligtelsen til indsamling og miljøbehandling af de udtjente
produkter til slutbrugervirksomheden for produkterne. DPA understøtter også dette krav i det nuværende
register.
SÅKALDT REEKSPORT
Endelig har DPA i det nuværende producentansvarsregister udviklet en indberetningsproces og en
datastruktur, der understøtter producenternes registrering og dokumentation af en mængde af produkter,
der efter salg i Danmark og af et senere salgsled, eksporteres ud af Danmark og derfor ikke skal indsamles
og miljøbehandles i Danmark, sådan som det også ønskes i forbindelse med de nye producentansvar.
TILDELINGSORDNING JF. § 9 H, STK. 8 & § 9 S, STK. 8
Siden 2006 har DPA med bidrag fra de kollektive ordninger på områderne for elektrisk udstyr og bærbare
batterier opbygget en tildelingsmodel, som har høstet anerkendelse også uden for Danmarks grænser. DPA
ser at grundprincipperne i denne model med fordel kan anvendes på de nye producentansvarsområder.
Som en nødvendig del af tildelingssystemet har DPA oprettet et register over kommunale og regionale
indsamlingssteder for elektrisk udstyr og batterier i hele Danmark, idet dette er en forudsætning for at
etablere en geografisk tildeling. DPA henleder opmærksomheden på, at det også vil være nødvendigt/
hensigtsmæssigt at skabe et hjemmelsgrundlag for at kommuner og andre indsamlere inden for de nye
producentansvarsområder kan/skal registrere indsamlingssteder og modtagepladser i et centralt register.
Det nuværende producentansvarsregister er allerede udviklet og anvendt til at modtage sådanne data.
3
Bekendtgørelse nr. 148 af 8. februar 2018
4
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0007.png
OPKRÆVNING AF BETALING FOR OPRYDNINGSANSVAR
For de producentansvar, hvor der ikke tildeles en direkte indsamlingsforpligtelse, men hvor der i stedet
indføres et krav om betaling for oprydning (balloner, cigaretfiltre og vådservietter), kan DPA tilbyde at stå
for opkrævningen hos producenterne og videredistribuere de opkrævede midler til de instanser, der
varetager oprydningen. Det kan være kommuner (der findes allerede et registermodul for alle kommuner
og/deres affaldsselskaber i producentansvarsregistret) eller andre operatører. Det vil være enkelt for DPA
at beregne og opkræve disse omkostninger, hvis det forudsættes at DPA administrerer producentansvars-
registret og derved har de nødvendige data til rådighed. For producenter der ikke har en indsamlings-
forpligtelse, er der ikke behov for en tildelingsordning og ej heller ses der et behov for at oprette kollektive
ordninger, hvorfor den administrative byrde og omkostning for producenterne kan begrænses til én
omkostning for registrering til producentansvarsregistret.
Afsluttende bemærkninger
Erfaringsmæssigt og afslutningsvis anbefaler DPA, at ministeriet indtænker informationskampagner og
finansieringsgrundlag til planlægning, opstart og op- (ud-)bygning af systemer m.m. Der er behov for at
etablere en hjemmel for tilvejebringelse af en mellemfinansiering af informationskampagner og til
opbygning af de nødvendige systemer og funktioner hos den private organisation. Midlerne kan
efterfølgende indhentes via gebyrer eller lignende, i den form det udmøntes i efterfølgende
bekendtgørelser.
Med ovenstående bemærkninger håber DPA at kunne bidrage til denne høringsproces. DPA hører gerne
såfremt vi kan bidrage med supplerende oplysninger i forhold til det videre arbejde med lovudkastet.
Med venlig hilsen
Dansk Producentansvar
DPA-System
5
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0008.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 3 -- [ VS Høring om udkast til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven (implement… --
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Pia Saxild ([email protected]), Forbrugerrådet, Claus Jørgensen ([email protected]), Forbrugerrådet, hovedadresse ([email protected]), Maria
Bøje Petersen ([email protected])
Forbrugerrådet, Claus Jørgensen ([email protected])
Fra:
Titel:
VS: Høring om udkast til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven (implementering af engangsplastdirektivets
bestemmelser om udvidet producentansvar og oprydningsansvar), journalnummer 2020-15628
Sendt:
17-11-2020 14:41:24
Til:
Cc:
Kære Marie Bøje Pedersen,
Vedr.
journalnummer 2020-15628.
Forbrugerrådet Tænk bakker op om udvidet producentansvar og oprydningsansvar. Vi har ikke yderligere kommentarer.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Vicedirektør
Claus Jørgensen
Projektchef
T +45 7741 7722 / M +45 2222 7455 /
kemi.tænk.dk
Få nyheder om kemi i forbrugerprodukter:
taenk.dk/nyhedsbrev/kemi
facebook.com/forbrugerraadetTaenkKemi
Twitter.com/taenkkemi
Fra:
Maria Bøje Petersen [mailto:[email protected]]
Sendt:
23. september 2020 14:18
Emne:
Høring om udkast til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven (implementering af engangsplastdirektivets
bestemmelser om udvidet producentansvar og oprydningsansvar), journalnummer 2020-15628
Kære høringspart
Se udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (implementering af engangsplastdirektivets bestemmelser om
udvidet producentansvar) i følgende link:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64346.
Miljø- og Fødevareministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle
høringssvar senest den 18. november 2020 kl. 12.00.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og med angivelse af journalnummer 2020-15628.
Der afholdes
webinar den 5. oktober 2020 kl. 09.30-12.00.
Webinaret afholdes i samarbejde med DAKOFA og er åbent for alle og
gratis at deltage i. Yderligere information om webinaret, herunder dagsorden og tilmelding, kan findes her:
https://dakofa.dk/element/udvidet-producentansvar-og-engangsplastik/.
Venlig hilsen
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0009.png
Maria Bøje Petersen
AC-Fuldmægtig | Ressourcer og Forsyning
+45 22 57 43 49 | +45 22 57 43 49 |
[email protected]
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
| Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |
[email protected]
|
www.mfvm.dk
Facebook
|
Twitter
|
Instagram
|
LinkedIn
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0010.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 4 -- [ MFVM engangsplastdirektivet november 2020 ] --
Miljø- og Fødevareministeriet
[email protected]
Kopi:
[email protected]
Ministeriets journal 2020-15628
København, den 18. november 2020
Høring om implementering af engangsplastdirektivets bestemmelser om udvidet pro-
ducentansvar og oprydningsansvar
Miljø- og Fødevareministeriet har den 23. september udsendt ovennævnte forslag i høring.
De Samvirkende Købmænd har indgående erfaring med udvidet producentansvar fra Dansk
Retursystem A/S, hvor DSK var blandt stifterne og siden har været aktive i bl.a. selskabets
bestyrelse. Der er indhentet værdifuld viden gennem mange år, der forhåbentlig kan bidrage
til en smidig implementering af producentansvar de kommende år.
En af de mest værdifulde erfaringer er at samarbejde i hele værdikæden er af afgørende be-
tydning. For dagligvarehandelens vedkommende er et tillidsfuldt samarbejde med vores leve-
randører af stor værdi for alle parter.
På den baggrund anbefaler vi først og fremmest, at Miljø- og Fødevareministeriet fremadret-
tet vil inddrage hele den nedsatte følgegruppe aktivt og ofte de kommende år.
Lovforslaget er i sig selv først og fremmest en række bemyndigelsesbestemmelser, der først
senere udmøntes i bekendtgørelser. Udkastet er så omfangsrigt så det kan være svært at
bevare overblikket; også fordi der er forskellige datoer for ikrafttræden.
De overordnede betragtninger bliver helt sikkert adresseret af bl.a. DI, Landbrug & Fødeva-
rer og Dansk Erhverv mv.
DSK vil derfor ”nøjes” med at stille nogle konkrete spørgsmål, der forhåbentlig kan inspirere
til den videre proces
–
også selvom de ikke henviser til en specifik bestemmelse i det forelig-
gende lovforslag:
1. Producenterne kommer til at betale et meget stort beløb for oprydning efter egne varer.
Hvad sker der sideløbende med de midler som myndighederne (især kommunerne) bruger
på opgaven i dag? Bliver de i myndighedernes pengekasse, kommer de retur til borgere og
erhvervslivet (og hvis ja hvordan) eller hvad sker der med dem. Det mest naturlige vil være,
at affaldsgebyrerne sænkes 1:1 med de gebyrer, der skal betales af producenterne. Da der
som bekendt er tale om netop gebyrer, må
”overskydende”
penge skulle retur i form af lavere
bidragssatser.
2. Free-riders kan både opstå som følge af erhvervsmæssigt salg - producenter udefra, der
”glemmer” at tilmelde sig” –
men også som følge af privates grænsehandel.
Risikoen for free-riders bliver ikke mindre, når det fremgår i udkastet at:
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26 | DK-2300 København S |Tlf. +45 39 62 16 16 | [email protected] | www.dsk.dk
CVR nr.15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
1
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
”det (vil) være producenters og importørers eget ansvar at vurdere, hvorvidt de efter definitio-
nen er producent eller importør af de omfattede engangsplastprodukter eller fiskeredskaber,
og hvorvidt der er foretaget korrekt registrering i producentregistret heraf”.
Helt banalt vil nogle betale for meget, hvis andre betaler for lidt. Det er grundlæggende ikke
fair.
Et helt konkret eksempel for at understrege det potentielle omfang af free-riders:
På cigaretområdet forventer Skatteministeriet, at ca. 25% af forbruget i 2022 vil komme fra
grænsehandel. Det vil være urimeligt, hvis danske virksomheder - og dermed danske forbru-
gere via forbrugerpriserne - skal dække omkostningerne for de varer, der er handlet uden om
dansk moms, danske afgifter, danske arbejdspladser osv.
Free-riders er et problem i hele Europa, og DSK anerkender at Miljø- og Fødevareministeriet
har været opmærksom på udfordringen i hele den periode, hvor direktivet har været drøftet.
Vi er også vidende om, at der forventes en udmelding fra EU.
Det er blot ikke rimeligt, hvis danske forbrugerpriser øges som direkte konsekvens af free-
riders, der ikke bidrager proportionelt med at dække omkostningerne til oprydning.
3. Endelig skal DSK opfordre til, at der arbejdes grundigt med, hvordan det sikres at produ-
centerne kun skal dække omkostninger svarende til de
mest effektive ”opryddere” (kommu-
ner mv.). Hos Dansk Retursystem A/S arbejdes der generelt med en model, hvor omkostnin-
ger dækkes for et beløb svarende til de 33% mest effektive virksomheder. På den måde er
der et fortløbende incitament, der skal sikre fokus på øget produktivitet og styr på omkostnin-
gerne.
DSK ser frem til et fortsat godt samarbejde i den fremadrettede proces.
Med venlig hilsen
Claus Bøgelund Nielsen
Vicedirektør
2
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0012.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 5 -- [ Brev Miljø- og fødevareministeriet ] --
Sendt pr. mail [email protected]
Miljø- og fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Abena Holding A/S
Egelund 35
DK-6200 Aabenraa
Phone: +45 74 31 18 18
Fax:
+45 74 31 17 44
Aabenraa, den 18-11-2020
Journalnr.: 12055
J.nr. 2020-15628 - Engangsservice og producentansvar
Høringssvar den 18. november 2020
Afgiften af engangsservice er ved
L 2000 1292
overført fra lov om visse miljøafgifter til
em-
ballageafgiftsloven.
Afgiftspligten omfatter engangsservice uanset fremstillingsmateriale, dvs. knive, gafler, ske-
er, tallerkener og krus mv. af plast og pap mv., der benyttes, når man spiser og drikker, og
som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug, uanset at det måske kan anvendes
flere gange.
Formålet med afgiften er at begrænse anvendelsen af engangsservice og dermed minimere
affaldsmængderne. Også engangsservice til erhvervsmæssigt brug er omfattet af afgiften. Al
engangsservice er således omfattet af afgiften.
Samtidig er afgiftssatsen blevet forhøjet, og afgiften er gjort vægtbaseret i stedet for værdi-
baseret. Omfanget af afgiftspligten er blevet fastlagt på grundlag af navnlig det nu nedlagte
Momsnævns afgørelser (mere information findes på
Den juridiske vejledning 2019-2
E.A.7.1.).
Emballageafgiften er ændret ved
L 2019 1587.
Emballageafgiften for engangsservice er ble-
vet tredoblet, som følge af finanslovsaftalen for 2020 af 2. december 2019. Afgiftsgrundlaget
er ikke blevet ændret. Dermed er der ikke blevet ændret på, hvilket engangsservice, som er
afgiftspligtigt i henhold til stk. 1.
Engangsplastdirektivet tager alene højde for, hvorvidt de aktuelle produkter er engangsartik-
ler eller flergangsartikler, men ikke hvorvidt disse er nedbrydelige eller ikke. Beregningen er
baseret på vægt og ikke værdi.
Abena skal i den forbindelse anmode Miljø- og fødevareministeriet om deres stillingtagen til
baggrunden for en vægtbaseret afgift i stedet for en værdibaseret afgift, idet nedbrydelige
engangsservice indimellem vejer mere, men belaster ikke miljøet så hårdt.
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Side 2
Emballageafgiftsloven kunne ved fastlæggelsen af engangsservise skelne imellem engangs-
artikler, der er nedbrydelige og de der ikke er og dermed på en værdibaseret afgift i stedet
for en vægtbaseret afgift.
Abena vil opfordre til, at der skelnes mellem engangsartikler, der er nedbrydelige og de der
ikke er.
Eksempler på sådanne engangsartikler kunne være tallerkener og bestik lavet af bambus,
majs, træ etc.
Lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice er nu ændret (emballage-
afgiftsloven).
I
§ 2 c, stk. 2,
er ændret fra »19,20 kr.« til: »57,60 kr.«
Forslag til værdibaseret afgift:
I
§ 2 c, stk. 2,
bør ændres til »19,20 kr. for nedbrydelig engangsservise« og »57,60 kr. for
ikke nedbrydelig engangsservice.«
Bemærk venligst, at vægten på træbestik er mindre end den normalt er på plastikbestik. Til
gengæld er vægten på Bagasse-/Sukkerrørs-produkter markant højere end tilsvarende - bå-
de plastik og pap-produkter.
Der vedhæftes produktdatablade.
----o0o---
Abena imødeser Miljø- og fødevareministeriets tilbagemelding og vurdering efter høringssvar
den 18. november 2020.
Med venlig hilsen
ABENA HOLDING A/S
Kirstine Marie Krag Andreasen
Advokat - Head of Legal Services
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0014.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 6 -- [ Dansk Retursystems høringssvar til implementering af engangsplastdirektivet, journ… --
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
18. november 2020
Høringssvar: implementering af engangsplastdirektivet, journalnummer: 2020-15628
Dansk Retursystem takker for invitationen til at give høringssvar i forbindelse med imple-
mentering af engangsplastdirektivet i dansk lovgivning.
Dansk Retursystem driver det danske pant- og retursystem og har eneretten til at indsamle
og genanvende drikkevareemballager i engangsplast, som er markedsført i Danmark og om-
fattet af pantbekendtgørelsen. En række af direktivets krav gælder for drikkevareemballager,
uden at der sondres mellem emballager, som er omfattet af allerede eksisterende ordninger
om udvidet producentansvar, herunder nationale pant- og retursystemer.
Det danske pant- og retursystem opfylder allerede nu direktivets krav til indsamling, idet re-
turprocenten har ligget stabilt højt omkring 90 procent de seneste ti år. I 2019 nåede retur-
procenten op på 94 procent for alle markedsførte og pantbelagte plastemballager. Det be-
tød, at rekordmange emballager blev genanvendt og overvejende blev til nye drikkevarefla-
sker, dvs. genanvendt i closed loop. Hertil kommer, at 9 ud af 10 returnerede pantflasker
fortsat er med skruelåg, hvorfor disse låg naturligvis også bliver genanvendt. Dansk Retursy-
stem har således en velfungerende og dokumenteret metode for indsamling af markedsførte
plastemballager, herunder opgørelse af returprocent og dokumentation for genanvendelse,
og disse metoder bør sikres anerkendt i forbindelse med implementeringen.
Dansk Retursystem samarbejder løbende med industrien og detailhandlen om at styrke gen-
anvendelsen i closed loop og øge returprocenten. Det er derfor vigtigt, at implementeringen
af engangsplastdirektivet anerkender industriens og detailhandlens mangeårige miljøindsats
og ansvarlighed gennem det danske pant- og retursystem. Det gælder særligt i forhold til ud-
vikling af en samlet opgørelse for markedsførte og indsamlede plastprodukter, så det sikres,
at de plastemballager, der allerede performer cirkulær økonomisk får en håndtering, der
ikke rummer nye økonomiske eller administrative byrder eller produktkrav, der modvirker
cirkulær økonomi som fx fæstningskrav til låg.
Dansk Retursystem deltager i Miljø- og Fødevareministeriets Forum for emballageplastik og
ønsker på samme måde at blive inddraget i andre fora, når emner med betydning for drikke-
vareemballager behandles.
Med venlig hilsen
Heidi Schütt Larsen
Direktør for Cirkulær økonomi
&
Hanne Svenningsen
Miljøchef
DANSK RETURSYSTEM A/S
Baldersbuen 1
2640 Hedehusene
Tlf +45 43 32 32 32
CVR 25 49 61 40
[email protected]
danskretursystem.dk
1/1
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0015.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar til udkast til miljøbeskyttelsesloven - udvidet producentansvar for engan… --
Dato 18. november 2020
Side 1 af 2
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
Ressourcer og Forsyning
Mail:
[email protected]
CC: [email protected]
Landbrug & Fødevarers bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse
–
implementering af engangsplastdirektivets bestemmelser om udvidet
producentansvar og oprydningsansvar, jr. nr. 2020-15628.
Energistyrelsen har den 9. oktober 2020 udsendt udkast til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse
–
implementering af engangsplastdirektivets bestemmelser om udvidet
producentansvar og oprydningsansvar med høringsfrist den 18. november 2020 kl. 12:00.
Fødevareemballage udgør over halvdelen af de samlede emballagemængder i husholdningerne i
Danmark. Landbrug & Fødevarer er derfor også dybt involveret i arbejdet med etablering af en
kollektiv ordning sammen med øvrige erhvervsorganisationer, som skal sikre, at producenterne kan
leve op til deres ansvar for det overordnede producentansvar for emballage på en enkel måde.
Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at de store ændringer, som i dag sker med de udvidede
producentarsordninger, kan bidrage til virksomhedernes arbejde med cirkulære forretningsmodeller.
Der er ingen tvivl om, at der er enorme potentialer for genanvendelse af emballageaffaldet, som
frem til i dag kun er indsamlet sporadisk og i vidt forskellige fraktioner, som vanskeliggør en effektiv
genanvendelse.
Formålet med dette lovforslag er blandt andet at implementere supplerende krav til
producentansvaret for emballage vedrørende producenternes afholdelse af omkostninger ved
oprydning af henkastet affald forårsaget af fødevarebeholdere, som er beregnet til umiddelbar
fortæring eller som takeaway (lovforslagets punkt 3.2).
Organisering
De påtænkte regler overlapper i meget væsentligt omfang med reglerne for det udvidede
producentansvar for emballage. Landbrug & Fødevarer er derfor også umiddelbart enig i, at
implementeringen af den resterende del af producentansvaret fra engangsplastdirektivet som
udgangspunkt bør implementeres indenfor den nuværende ramme for det udvidede
producentansvar for emballage. Det bør i sidste ende sikre, at producenterne ikke skal forholde sig
til flere forskellige ordninger/hjemmesider. Det er imidlertid under klar forudsætning af, at
omkostningerne ved de forskellige ordninger holdes fuldt ud adskilt.
Omkostningseffektivitet og gennemsigtighed
Det er helt afgørende, at de kommende regler kan sikre en klar gennemsigtighed og
omkostningseffektivitet. Det er i den forbindelse helt væsentligt, at producenter udelukkende
finansierer et eventuelt oprydningsansvar, hvis producentens produkter reelt også er at finde som
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0016.png
Side 2 af 2
henkastet affald. Samtidig bør det på en gennemsigtig måde opgøres, hvor store disse mængder
måtte være, således at producenterne kun betaler den reelle omkostning.
Såfremt der er spørgsmål eller problemstillinger, der ønskes uddybet, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Henrik Borg Kristensen
Chefkonsulent
D 33 39 46 56
M 30 70 31 19
E [email protected]
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0017.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 8 -- [ Journalnummer 2020-15628 ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Miljø- og Fødevareministeriet ([email protected])
Maria Bøje Petersen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Journalnummer 2020-15628
18-11-2020 10:47:45
Til:
C.c.
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
Ressourcer og Forsyning
Maria Bøje Petersen ([email protected])
Deres J.nr.: 2020-15628
Vedr.: Høring om udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse – implementering af engangsplastdirektivets
bestemmelser om udvidet producentansvar og oprydningsansvar
Tak for det fremsendte høringsudkast med mulighed for at fremsende eventuelle bemærkninger.
Bryggeriforeningens bemærkninger til udkastet kan sammenfattes således:
·
·
Det er positivt, at Ministeriet lægger op til en direktivnær implementering af det udvidede producentansvar.
Bryggeriforeningen deler Ministeriets vurdering af, at det vil være uhensigtsmæssigt at oprette en ny, særskilt ordning for de
engangsplastprodukter, som er emballage, og for disse emballager i stedet foreslår at supplere reglerne i de eksisterende med
regler om oprydningsansvar for dem.
Det anbefales, at drikkevarebeholdere og drikkebægre af plast, der ikke er emballage, kan indgå i de relevante kommende
producentansvarsorganisationer for emballage, hvis den relevante producentansvarsorganisation i forvejen indsamler
tilsvarende emballage, fremfor at skulle etablere selvstændige producentansvarsorganisationer eller private
indsamlingsordninger udelukkende for disse, da mængden trods alt må være begrænset.
Det er meget vigtigt, at finansieringsmodellen for finansielt oprydningsansvar indeholder et klart incitament til at øge
effektiviteten i renhold, og at baseline ikke lægger et urealistisk højt renholdningsniveau. Ellers er der betydelig risiko for
ineffektivitet og en helt ukontrolleret stigning i omkostninger, uden at mængden af henkastet affald falder tilsvarende. Uden et
effektivitetskrav vil der være betydelig risiko for overkompensation. Finansieringsmodellen må omfattes af samme eller
tilsvarende krav som andre statslige gebyrordninger, hvor der i 2020 er fastsat et prisstigningsloft på -0,6 pct., svarende til en
pris- og lønindeksregulering med +1,4 pct, og fratrukket en produktivitetsfaktor på 2,0 pct.
Der skal være en direkte sammenhæng mellem dem, der har omkostningen til oprydning af henkastet affald (kommuner og 2
relevante styrelser) og dem, der pålægges at finansiere den (producenterne). Det er i bund og grund alene en ”regneøvelse”,
hvor omkostningen opgøres, kvalitetssikres og fordeles. Derfor skal interessentkredsen i det foreslåede Samarbejdsforum
begrænses til dem, der berøres direkte, dvs. dem, der har den direkte omkostning (repræsentanter for Kommuner) og dem, der
skal finansiere omkostningen (producenter eller på deres vegne de relevante producentansvarsorganisationer).
Bryggeriforeningen anbefaler, at Dansk Retursystem A/S udpeges som medlem af Samarbejdsforum som repræsentant for
producenter af plastflasker med pant og dermed – i første omgang - dække deres finansielle oprydningsansvar. Dels har
tapperier og importører af drikkevarer i plastflasker med pant allerede betalt indsamlingsgebyr til Dansk Retursystem A/S for
alle plastflasker med pant som de markedsfører, - også de ganske få plastflasker, der helt undtagelsesvist måtte findes som
henkastet affald. Dels kan Dansk Retursystem A/S med sin nuværende rapporterings- og gebyrmodel fordele sin andel af
omkostningen ud på hver enkel emballage og dermed til den enkelte producent (udbyder) og importør. Dels gennemfører Dansk
Retursystem A/S allerede informations- og oplysningskampagner for at øge returprocenten for pantemballager og reducerer
dermed mængden af henkastet affald.
Den årlige opgørelse af omkostningen, og den tilhørende finansieringsmodel, skal opdeles mere end foreslået NIRAS, jf.
Miljøprojekt nr. 2148 om ”udvidet producentansvar og oprydningsansvar - Analyse af renhold og mulig model fro
omkostningsfordeling”. Der er således behov for en yderligere opdeling af de plastprodukter, der pålægges det finansielle
oprydningsansvar, så hver emballage betaler sine egne omkostninger, ellers er der risiko for krydssubsidiering. Mere konkret
skal produktgruppen ”drikkevarebeholdere” opdeles i de relevante emballagetyper, så fx plastflasker med pant ikke subsidierer
fx kartoner og omvendt. Det fremgår således af nævnte NIRAS rapport, at ”drikkevarebeholdere” (som er en samlet gruppe for
både plastflasker og kartoner) skønnes at udgøre ca. 0,5% af det plast, der findes i affaldet efter antal, men det fremgår også af
rapporten, at ”Pantbelagte drikkevarebeholdere forefindes sjældent i affaldet”. Der er med andre ord behov for yderligere
opdeling af produktgruppen og behov for transparens, så plastflasker med pant alene dækker sin andel af omkostningen, der
kan henføres til dem. Pantsystemet indsamler i dag 94% af alle plastflasker med pant.
·
·
·
·
·
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0018.png
·
Det skal afslutningsvist anbefales at offentliggøre en konsolideret og sammenskrevet udgave af miljøbeskyttelsesloven, så snart
Folketinget har vedtaget lovforslaget/udkastet, da både denne lov (udkastet) og lov nr. 807 af 9. juni d.å. ændrer den seneste
lovbekendtgørelse nr. 1218 af miljøbeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
Knud Loftlund
Afdelingschef
BRYGGERIFORENINGEN
Danish Brewers’ Association
Faxehus, Gamle Carlsberg Vej 16
1799 København V, Denmark
Tel. (+45) 7216 2426
Mobil tel. (+45) 2339 5325
[email protected]
www.bryggeriforeningen.dk
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0019.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar vedr. engangsplastdirektivets bestemmelser ] --
18. november 2020
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf +45 35 25 75 00
Miljø- og Fødevareministeriet
[email protected]
cc: [email protected]
www.cancer.dk
UNDER PROTEKTION AF
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
Høringssvar om udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse – implementering af
engangsplastdirektivets bestemmelser om udvidet producentansvar og oprydningsansvar
j. nr. 2020-15628
Kræftens Bekæmpelse har følgende overordnede kommentarer til lovudkastet vedrørende di-
rektivet om engangsplast; herunder cigaretskod.
Tobak er årsag til lungekræft og mindst 15 andre kræftformer og medfører årligt ca. 13.000
dødsfald i Danmark. Men tobak er ikke kun skadeligt for rygeren, det er også skadeligt for mil-
jøet i hele produktets livscyklus. Hvert år bliver der smidt store mængder cigaretskodder i na-
turen. Cigaretskod afgiver kræftfremkaldende tungmetaller som bly og cadmium samt tjære-
stoffer (PAH), og filtrene består af engangsplast, som nedbrydes til mikroplast.
Derfor mener Kræftens Bekæmpelse, at det er et skridt i den rigtige retning, at det ifølge direk-
tivet fremover skal stå på cigaretpakkerne, at filtrene består af engangsplast, der er skadeligt,
når det havner i naturen. Det er også positivt, at man vil indføre et udvidet producentansvar,
så det er industrien, som skal betale for oprydning og indsamling af cigaretskod.
Vi opfordrer dog til, at man i arbejdet med implementeringen af direktivet er opmærksom på
at overholde WHO´s rammekonvention om tobakskontrol, som Danmark har ratificeret. Kon-
ventionens artikel 5.3 indebærer, at tobaksindustrien kun må inddrages, når det er strengt nød-
vendigt. Der bør ikke indgås partnerskaber med industrien, og al dialog med industrien bør fo-
regå gennemsigtigt.
Det bør i henhold til WHO´s rammekonvention heller ikke være tilladt for tobaksindustrien at
benytte implementeringen af direktivet til indirekte eller direkte at promovere deres produkter
eller virksomhed som socialt eller miljømæssigt ansvarlige. Derfor bør det ikke være industrien
selv, som oplyser om indsamlingsordninger og om bekæmpelse af henkastet affald, men of-
fentlige myndigheder eller evt. en uafhængig tredjepart.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man også inddrager andre perspektiver i arbejdet for at
mindske mængden af henkastede cigaretskod. Det kan f.eks. være i form af flere røgfri uden-
dørsområder og højere afgifter på tobak. Man kan også undersøge muligheden for at udfase
cigaretfiltre, da de ikke mindsker sygdomsrisikoen og kan gøre det lettere for børn og unge at
begynde at ryge.
Med venlig hilsen
Mette Lolk Hanak
Forebyggelseschef
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0020.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 10 -- [ NOAHs høringssvar engangsplast 18112020 ] --
Miljøbevægelsen NOAH
Friends of the Earth Denmark
Nørrebrogade 39, 1
DK-2200 København N
Tlf. 35 36 12 12
[email protected]
www.noah.dk
18.11.2020
Høringssvar fra NOAH vedrørende: Implementering af engangsplastdirektivets
bestemmelser om udvidet producentansvar og oprydningsansvar
Det er godt, at der sættes ind over for den omfattende plastforurening, og at der stilles krav til
plastindustrien, om at de også skal tage et ansvar for den spredning af plast til omgivelserne, som
sker, når plasten ikke er blevet udsorteret eller når plast henkastes i omgivelserne. Overordnet mener
vi, at det må betragtes som et absolut minimum at stille industriens til ansvar for tilbagetagning samt
for oprydningsomkostninger, men at dette ikke er tilstrækkeligt.
Det udvidede producentansvar for emballage skal få producenter til at fremstille emballage, der er
velegnet til sortering og genanvendelse samt minimere emballage. Det er fine hensigter, som vi
endnu ikke kan resultater af, selv om virksomhederne jo godt kunne udvise det samfundssind, at de
begynder at indrette sig efter hensigterne, også før loven træder i værk.
Borgere bliver fortsat ladt i stikken, selv om de gerne vil bidrage til at nedbringe brugen af plast og til
at den plast, de får gennem emballage, kan gå til genanvendelse. Dagligt står vi med emballage, der
ikke kan sorteres pga. producenternes sammenblanding af materialer og/eller mangelfuld mærkning.
Og alt for ofte står vi også med noget, der er overemballeret.
For at vi som borgere kan tage vores del af ansvaret med sortering er det også af betydning, at der er
let tilgængelig information om, hvor i dette tilfælde den sorterede plast havner og hvad den anvendes
til.
NOAH mener, at affaldsforebyggelse altid bør have forrang for indsamling og genanvendelse, og i den
forbindelse mener vi der mangler tiltag, der kan mindske især engangsforbruget af plast. Derfor bør al
engangsbrug pålægges afgifter, der er store nok til, at det minimerer forbruget.
1
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Med primært udgangspunkt i de fire områder, der beskrives i høringsbrevet vil vi
bemærke følgende:
Ad 1 Producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast.
Fiskerierhvervet har hidtil ikke taget det fulde ansvar for at indsamle deres grej på sig, og det vil
derfor naturligvis være helt utilstrækkeligt blot at pålægge producenterne, at de skal tage grejet
tilbage efter endt brug. Det hjælper jo ikke, hvis grejet stadig ligger og flyder derude.
Et krav om, at industrien tilbagetager udtjente net, må derfor betragtes som et absolut minimum.
Herudover bør der pålægges en klækkelig pant, der skal være stor nok til, at fiskerne tager deres grej
op af havet, fjordene og søerne efter endt brug.
Ad 2 Producentansvar og oprydningsansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre, der ikke er
emballage.
Her må altså være tale om drikkevarer-to-go.
Forslaget om at producenterne skal sikre tilbagetagning og særskilt håndtering af produkterne lyder
fint nok, men det bliver svært at gennemføre i praksis, for eksempel når det gælder den beskrevne
udsortering af produkterne, når de er kasseret i offentlige indsamlingssystemer. Og hvis
plastindustrien skal gøres økonomisk ansvarlig for oprydning af henkastet plastaffald samt
udsorteringen i de offentlige indsamlingssystemer, må det forudsætte, at der skal sættes et stort
bureaukratisk dokumenterings- og udregningsarbejde i gang for at finde ud af, hvor meget plast,
industrien skal tage ansvar for. Hvem skal betale for dette udredningsarbejde?
–
og kan vi ikke
forudse, at plastindustrien vil slå sig i tøjret, hvis de synes den andel, de skal betale for, er for stor?
Det ville jo være langt bedre helt at undgå engangskopper og
–glas.
Vi mener desuden, der er behov
for at inkludere beholdere til varme og kolde retter.
Det er e i dlyse de god ide at u derstøtte tre d’e
for eksempel stål ved indkøb af kaffe-to-go.
ed at ku der e selv
edbri ger beholdere af
Lovgivning og myndigheder kan understøtte dette ved at sætte en mærkbar afgift på alle
engangsbeholdere, herunder både dem til varme og kolde drikke og beholdere til varme eller kolde
retter to-go. Sideløbende bør myndighederne indgå i det nødvendige arbejde med at finde ud af
procedurer og arbejdsgange, der kan opretholde den gode hygiejne, når kundernes medbragte
beholdere skal bruges.
Det er vigtigt, at også e ga gsbeholdere af 'bioplast’ v. er i kluderet i de ko
e de lov, og det er
der heldigvis i lovteksten taget højde for. Vi nævner det alligevel specifikt, fordi vi kan frygte, at
industrien, catering-erhvervet og restaurationsbranchen vil lobbye kraftigt for, at beholdere af
biobaserede materialer skal undtages for den kommende lovgivning.
Ad 3 Oprydningsansvar for balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer.
Det er fornuftigt (som foreslået) at pålægge producenterne det økonomiske ansvar for de
omkostninger, samfundet har i forbindelse med oprydning af henkastet affald fra produkterne samt
indsamling af affald fra produkterne, der, når de er kasseret, ender i offentlige indsamlingssystemer.
2
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0022.png
Det indebærer dog de samme praktiske vanskeligheder med udsortering og dokumentation, som
beskrevet under punkt to.
Igen: affaldsforebyggelse er bedre, og der er ingen grund til at f.eks. vådservietter skal være så billige,
at de omkostningsfrit kan bruges til alle mulige unødvendige ting. Der bør lægges afgift på dem.
Myndighederne bør gennem oplysningskampagner gå i brechen for, at engangsklude erstattes af
produkter, der kan vaskes og bruges mange gange
–
og for at hverken de eller balloner eller
cigaretfiltre henkastes på gader og stræder eller i naturen. Det er godt at lovteksten også stiller krav
til producenter om at de skal påtage sig en oplysningsopgave over for borgerne- Men det er måske for
meget at forvente, at producenter ligefrem skal arbejde for at substituere eller spare de plastholdige
produkter væk.
Her bør de aktuelt allestedsnærværende mundbind inkluderes
–
også selv om brugen er pålagt af
myndighederne. Vi håber selvsagt, at dette specifikke produkt hurtigt bliver historie.
Ad 4 Oprydningsansvar for visse emballager af engangsplast.
Et finansielt oprydningsansvar i forhold til henkastet affald vil naturligvis være på sin plads.
Vi er klar over at dette kun er et supplement til det udvidede producentansvar, som vi endnu mangler
at se effekten af. Men der er vist også behov for en oplysningskampagne i forhold til borgerne. Blandt
andet fordi en af følgerne af den øgede internethandel er, at de kommunale papirkurve ofte fyldes
med pakkeemballage bestående af pap og plast. Det giver overfyldte skraldespande og dermed
indirekte øgede mængder af plastaffald mm., der er henkastet i nærheden af en skraldespand og
derfor ender med at blæse rundt i gader og stræder.
Venlig hilsen
Bente Hessellund Andersen /
[email protected]
/ 2929 4527
3
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0023.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 11 -- [ 01 Høringssvar Dansk Affaldsforening ] --
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
Slotholmsgade 12
1216 København K
Att: Maria Bøje Petersen
Høringssvaret sendes alene via mail.
Til Miljø- og Fødevareministeriet
Høring om udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
–
implementering af engangsplastdirektivets bestemmelser om udvi-
det producentansvar og oprydningsansvar
Miljø- og Fødevareministeriet har den 23. september sendt ovennævnte lov-
forslag i høring.
Dansk Affaldsforenings bemærkninger gives med forbehold for senere politisk
behandling.
18-11-2020
Side 1 af 4
J.nr. NIR 11.6.12.2-01
Dansk Affaldsforening
Vester Farimagsgade 1, 5.
1606 København V
Tlf.: 72 31 20 70
danskaffaldsforening.dk
Indledning
Lovforslaget skal implementere dele af engangsplastdirektivet i dansk lovgivning.
Det foreslås gjort ved at skabe hjemmel til tre nye ordninger;
•
•
•
Producentansvar for fiskeredskaber der indeholder plast
Producentansvar og oprydningsansvar for drikkevarebeholdere og drik-
kevarebægre, der ikke er emballage
Oprydningsansvar for balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer.
Desuden foreslås en udvidelse af det gældende producentansvar på emballager,
der vedrører et oprydningsansvar for visse emballager af engangsplast.
Helt generelt finder Dansk Affaldsforening det positivt, at der sættes fokus på en-
gangsemballager, da de udgør et reelt affalds-/miljøproblem. Det gælder en-
gangsemballager der henkastes eller afleveres i offentlige indsamlingssystemer,
men i lige så høj grad engangsemballager der afleveres i regulativfastsatte af-
faldsordninger for husholdninger og erhverv.
Lovforslaget består alene af bemyndigelser til ministeren, og der fremgår ikke af
lovbemærkningerne, hvordan direktivets bestemmelser mere konkret skal ud-
møntes.
Lovforslaget bør indeholde de principielle rammer
Dansk Affaldsforening er af den opfattelse, at lovforslaget bør indeholde en prin-
cipiel beskrivelse af hvordan man forestiller sig engangsplastdirektivet
Dansk Affaldsforening har 56 medlemmer blandt kommuner og kommunale selskaber i Danmark og på Færøerne.
Medlemmerne indsamler og håndterer husholdningsaffald og erhvervsaffald fra 98 kommuner for 5,6 mio. borgere.
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0024.png
Side 2 af 4
J.nr. NIR 11.6.12.2-01
implementeret i dansk lovgivning. Som lovforslaget ser ud nu, er det stort se
alene en gentagelse af direktivets brede bestemmelser.
Den konkrete implementering har stor praktisk og økonomisk betydning for fx.
borgere, virksomheder, producenter og kommuner. Derfor finder vi det betænke-
ligt, at en række væsentlige valg overlades til ministeren og centraladministratio-
nen uden at have været genstand for en politisk debat. Det handler blandt andet
om roller, ansvar, samarbejde, organisering, finansiering og incitamenter til ECO-
design. Det er alle helt centrale aspekter og formål i forbindelse med implemen-
teringen af producentansvaret.
Dansk Affaldsforening udtrykte den samme bekymring i forbindelse med lov-
forslaget om producentansvar (emballager), som vi afgav høringssvar på den 13.
december 2019. Vi har således de samme principielle indvendinger mod dette
lovforslag, som havde mod lovforslaget om producentansvar. Vi har vedlagt hø-
ringsnotatet fra vores høringssvar, og skal særligt henvise til vores generelle be-
mærkninger til lovforslaget (02 Høringsnotat Dansk Affaldsforening, side 4).
Det hjælper en lille smule, at det fremgår at systemet skal tage udgangspunkt i
den til en hver tid gældende organisering af affaldssektoren, men det er langt fra
nok til at se bort fra en politiske debat om de principielle rammer.
Vi finder det generelt bekymrende, hvis vi i stigende grad skal opleve lovforslag,
der primært består af bemyndigelser, hvis indhold ikke er genstand for en politisk
debat i Folketinget, og hvis konkrete udmøntning overlades til den enhver tid sid-
dende minister.
Principielle beskrivelser i lovforslaget af systemet er normalen
Det fremgår af lovforslaget, at den normale systematik ved implementeringen af
producentansvarsordninger er at give ministeren bemyndigelser til at fastsætte
de detaljeret regler. Det samme argument blev brugt i forbindelse med lovforsla-
get om producentansvar. Det bliver det ikke mere rigtigt af.
Indtil lovforslaget om producentansvar var det normale i relation til implemente-
ringen af producentansvar ret præcist at beskrive de principielle rammer for,
hvordan producentansvaret var tænkt organiseret og finansieret. Dette var tilfæl-
det da man implementeret producentansvaret for henholdsvis WEEE og batte-
rier. Vi skal henvise til side 4-5 i vedlagte høringsnotat fra vores høringssvar på
lovforslaget om producentansvar.
Spørgsmålet om organisering og finansiering er langt hed ad vejen politiske valg,
der bør træffes i Folketinget, hvilket nu ikke synes at være tilfældet.
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0025.png
Side 3 af 4
J.nr. NIR 11.6.12.2-01
Når det er sagt er vi helt enige i, at de mange tekniske aspekter med stor fordel
kan fastlægges af ministeren.
Vi skal i den sammenhæng rose ministeriet for det arbejdet, der nu er sat i gang
med at implementere engangsplastdirektivets bestemmelser i bekendtgørelser,
og vi sætter pris på at være inddraget.
Engangsplast findes også i de kommunale affaldsordninger
Lovforslaget har stort fokus på den engangsplast, der ses som henkastet affald
og i indsamlingssystemer på offentlige arealer. Det er naturligvis relevant, da det
udgør et reelt affalds-/miljøproblem.
Det må dog ikke få lovforslaget til at glemme, at en stor del af engangsplasten
ender i de kommunale affaldsordninger, der er regulativfastsat og dermed gebyr-
finansieret. Håndteringen af henkastet affald og indsamling af affald i det offent-
lige rum er som bekendt skattefinansieret.
Lovforslaget bør derfor forholde sig mere konkret til, hvordan man vil forholde sig
til organiseringen og finansieringen af engangsplast, der indsamles via affalds-
ordninger, der er gebyrfinansieret. Alt andet lige må mere engangsplast forventes
at havne i de kommunale ordninger for husholdningsaffald, hvis mængderne af
henkastet affald falder.
Hvis producenterne skal have økonomiske incitamenter til at forfølge formålet
med engangsplastdirektivet, vil det næppe være hensigtsmæssigt, hvis engangs-
plast
”gratis” kan henvises til de regulativfastsatte
kommunale affaldsordninger.
Kobling til øvrige ordninger for producentansvar
Det bør i lovforslaget og det efterfølgende arbejde med implementeringen af en-
gangsplastdirektivet lægges vægt på, at der er en vis overensstemmelse med de
øvrige producentansvarsordninger.
Set med kommuner og de (fælles)kommunale affaldsselskabernes øjne, vil vi
lægge vægt på, at organiseringen og finansieringen følger nogenlunde samme
retningslinjer, for så vidt angår kommunernes rolle og ansvar.
Specielt bør der lægges vægt på, at kommunen har en afgørende rolle i relation
til borgerne og deres affaldshåndtering, da det er her kommunerne har en af sine
kernekompetencer på affaldsområdet.
Økonomiske konsekvenser
Det estimeres i lovforslaget at omkostningerne til oprydning og indsamling af en-
gangsplastprodukter er cirka 55 mio kroner. Omkostningerne er i dag skattefinan-
sieret.
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0026.png
Side 4 af 4
J.nr. NIR 11.6.12.2-01
Omkostningerne til oprydning og indsamling har været drøftet et stykke tid, og
der har været flere bud på, hvad de samlede omkostninger er. Som ministeriet
ved har der været nævnt beløb, der ligger betydeligt højere end de 55 mio kroner
som fremgår af lovforslaget.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis ministeriet vil gøre rede for de bereg-
ninger og tal, der gør at man er kommet fra til 55 mio kroner og ikke et af de tre-
cifret millionbeløb, som er nævnt i andre sammenhæng. På en workshop om ren-
hold holdt af Miljøstyrelsen den 27. august 2020, blev der således af Niras nævnt
et samlet beløb på mellem 200 mio kroner og 1 mia kroner for de samlede om-
kostninger
–
alt efter hvilken undersøgelse der blev henvist til.
En sådan forskel i omkostningsniveauet bør forklares i lovforslaget.
Afslutning
Vi har ingen mere konkrete bemærkninger til lovforslaget, da det, som det også
fremgår, primært består af bemyndigelser til ministeren, hvis indhold ikke beskri-
ves nærmere. Som nævnt finder vi af flere årsager dette bekymrende.
Dansk Affaldsforening ser frem til at deltage i det fortsatte arbejde med at imple-
mentere engangsplastdirektivet i dansk lovgivning.
Har ministeriet spørgsmål til vores høringssvar, og eller ønsker dele uddybet, er I
velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Niels Remtoft
Specialkonsulent i Dansk Affaldsforening
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0027.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 12 -- [ 2020 11 16 Høringssvar Engangsplastdirektivet - final ] --
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Pr. mail [email protected]
Kopi: [email protected]
Journalnummer 2020-15628.
Frederiksberg, den 16. november 2020
Høring om udkast til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven (implementering af
engangsplastdirektivets bestemmelser om udvidet producentansvar og oprydningsansvar)
MLDK
–
Mærkevareleverandørerne takker for muligheden for at kunne kommentere på udkastet til
lovforslaget vedr. engangsplastdirektivet, producentansvar og oprydningsansvar.
MLDK bakker op om, lovforslagets formål om at etablere kollektive ordninger for at drive
producentansvarsordningerne i engangsplastdirektivet.
Det skal dog bemærkes, at det fremsendte udkast til lovforslag er meget kompleks og vanskelig at få et
samlet overblik over, da det dækker en række forskellige produktområder, og der ydermere opereres med
forskellige ikrafttrædelsesdatoer.
MLDK bemærker dog samtidigt, at det er positivt at reglerne om udvidet producentansvar for de fleste
plastprodukter træder i kraft samtidigt med producentansvaret for emballage, altså den 31. december
2024. Vi bemærker dog, at drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast ikke kun er at finde på
markedet som emballage, men sælges også som produkt i sig selv og dette salg derfor ikke kan rummes af
producentansvarsordningen for emballage
MLDK er tilfredse med at ministeriets er bevist om, at den foreslåede ordning i engangsplastdirektivet så
vidt muligt skal baseres på samme krav, som emballagedirektivet stiller til ordninger for udvidet
producentansvar for emballage, idet der i mange tilfælde er tale om produkter, som udgør emballage.
MLDK bifalder derfor Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at det vil være uhensigtsmæssigt at
oprette en ny, særskilt ordning for udvidet producentansvar for engangsplastprodukter, som er emballage.
Dermed slipper producenter af emballage for at skulle orientere sig i to forskellige ordninger afhængigt af,
om emballagen er af engangsplast og omfattet af engangsplastdirektivet.
MLDK støtter at eksisterende eller kommende producentregisteransvarlige organisationer også bør kunne
varetage den foreslåede udvidede producentansvarsordning for drikkevarebeholdere og drikkebægre af
engangsplast. Det er oplagt at en kollektiv ordning for emballage også kan løse de opgaver der er
nødvendige i forhold til drift og implementering af systemet, herunder registrering af producenter, og
importører, registrering af markedsførte og indsamlede mængder, udarbejdelse af statistikker, information
til producenter og importører m.v.
Vi finder generelt, at det i forhold til implementeringen af engangsplastdirektivet er problematisk for
virksomhederne, at en række grundlæggende definitioner og vejledninger ikke foreligger.
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0028.png
Engangsplastdirektivet stiller krav om producenternes afholdelse af omkostninger, men MLDK bemærker at
kravene om at producenter skal afholde omkostninger til indsamling af affald i det offentlige rum allerede
rummes af den eksisterende bemyndigelse. MLDK tolker dette som om, at opfyldelsen af dette krav ikke vil
medføre væsentlige ekstra omkostninger til producenterne, men at kravet om, at producenter skal afholde
omkostningerne ved oprydning af henkastet affald forårsaget af produkterne, ikke rummes af de gældende
regler for udvidet producentansvar for emballage og derfor vil medføre en særskilt omkostning?
Et særskilt opmærksomhedspunkt er her, at producenterne naturligvis kan medvirke og betale til en
informationskampagne, der motiverer forbrugerne til at sortere mere og blive bedre til at undlade at
henkaste affald, men i den sidste ende er det jo forbrugerens adfærd der skal ændres, og der savnes
anvisning på, hvorledes dette aspekt vil blive inddraget.
MLDK støtter, at der i forbindelse med udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil der blive lagt
vægt på at sikre en enkel, gennemsigtig finansieringsmodel med færrest mulige administrative
omkostninger og vi finder det afgørende, at der bliver etableret en baseline for henkastet affald og en
ensartet opgørelse af omkostninger ved oprydning, som omkostningerne kan opgøres ud fra. Dette
forudsætter generiske retningslinjer for et rimeligt renholdelsesniveau.
Dette er helt afgørende så producenterne ikke pålægges omkostninger der ikke kan dokumenteres eller er
baseret på et urealistisk højt renholdningsniveau eller ikke-effektiv administration. Kun herved kan sikres
transparens i forhold til opgørelsen af de omkostninger, som producenter og importører skal betale til
oprydning.
Ligeledes finder MLDK det vigtigt, at der skabes en fleksibel ordning, som inviterer producenterne til at lave
tiltag for deres produkter, som kan mindske andelen af henkastet affald herfra og dermed reducere
producenternes omkostninger.
Generelt må gælde, at når producenterne overtager omkostningerne forbundet med affaldshåndtering af
produkter omfattet af lovforslaget, samt omkostninger til oprydning af henkastet affald, må dette føre til
en reduktion af finansieringsbehovet fra eksisterende affaldsgebyr og skat.
MLDK forventer derfor, at man fra myndighedernes sikrer, at der følges op på, at affaldsgebyr og skat rent
faktisk reduceres.
Free riders
En problemstilling som kræver særlig opmærksomhed er risikoen for
”free
riders”, navnlig nethandel kan
udgøre et problem, som det også vil gøre i relation til producentansvar for emballage, og det er helt
afgørende at få opfanget de emballagemængder der tilføres herfra og sikrer at de bidrager til den fælles
finansiering. Hertil kommer de formentlig ikke ubetydelige mængder af drikkebægre af forskellige art som
indkøbes via grænsehandelen ligesom illegal handel vil medføre en udfordring Den illegale handel af
eksempelvis cigaretter medfører også jo også, at der bringes produkter på markedet, som ikke bidrager til
finansiering af de fælles omkostninger og samlet set medfører
”free riders”
en alvorlig udfordring.
Det er derfor lidt bekymrende, når det i bemærkningerne i lovforslaget hedder
”det vil være produ e ters og i portørers eget a svar at vurdere, hvorvidt de efter defi itio e er
producent eller importør af de omfattede engangsplastprodukter eller fiskeredskaber, og hvorvidt der er
foretaget korrekt registreri g i produ e tregistret heraf”.
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0029.png
Hvis dette kombineres med ønsket om, at der etableres en bagatelgrænse, kan der her være en risiko for
”free
riders”. Spørgsmålet er derfor, om en egentlig bagatelgrænse er hensigtsmæssig eller om man i
stedet kan forestille sig,
at s å produ e ter i stedet etaler e ’flat rate’ i for i delse ed, at de
registrerer sig i systemet.
MLDK støtter overordnet, at ministeriet nedsætter samarbejdsforummer, hvori de forskellige interessenter
kan medvirke til at udforme implementeringen af de enkelte ordninger sammen med ministeriet og øvrige
relevante parter. Herved kan sikres at ordningerne kan tage udgangspunkt i systemer, der allerede
eksisterer. Det er dog vigtigt at disse samarbejdsfora alene fungerer som et konkret løsnings- og
beregningsforum og ikke et forum for interesseorganisationer med forskellige projektønsker.
Med venlig hilsen
Mogens Werge
CSR-& Public Affairs Manager
MLDK - mærkevareleverandørerne
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0030.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 13 -- [ Høringssvar - Udvidet producentansvar engangsplastdirektivet - Oceana - DN - Pla… --
18. november 2020
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om udvidet producentansvar på
plastprodukter fra Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Plastic Change,
Rådet for Grøn Omstilling og WWF Verdensnaturfonden
Miljøministeriet har 23. september 2020 sendt Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Implementering af engangsplastdirektivets bestemmelser om udvidet producentansvar og
oprydningsansvar) i høring.
Vi vil gerne takke for muligheden for at indgive høringssvar til forslaget.
Vores kommentarer relaterer sig i afsnit I til implementeringen af udvidet producentansvar for
engangsplastprodukter, og i afsnit II til implementering af producentansvar for fiskeredskaber, der
indeholder plast.
I. Udvidet producentansvar for produkter af engangsplast
Etableringen af udvidet producentansvar for engangsplastik er et væsentlig element i Danmarks
implementering af EU s engangsplastdirektiv, og vi hilser overordnet dette udkast til lovforslag
velkomment.
Formålet med engangsplastdirektivet er at reducere skadelig plastik i havet. Det fokuserer på
engangsplastik fordi engangsplastikprodukter udgør hele 49 % af al havaffald på de europæiske strande.
Engangsplastik er produkter, der er designet til at blive brugt én gang og i kort tid, og som har en særlig
tendens til at havne i naturen, netop fordi de anvendes on-the-go, og ofte er i letvægtsmateriale, der nemt
kan blæse væk. Det er produkter, som er i brug i 10-15 minutter, men kan ende med at eksistere i 100-500
år i havmiljøet med ødelæggende effekter for dyreliv og økosystemer
–
effekter som endnu er langt fra
fuldt belyst.
Implementering af udvidet producentansvar på engangsprodukter er et af de centrale virkemidler til at
implementere engangsplastdirektivet nationalt og realisere dets primære formål: at reducere mængderne
af engangsplastik, der havner i miljøet, og særligt i havmiljøet.
Det er sa tidig klart eskrevet i e ga gsplastdirektivet, at direktivet ed udga gspu kt i EU s
affaldshierarki
skal fre
e irkulære tilga ge, der giver
bæredygtige og giftfrie genbrugsprodukter og
ge rugssyste er højere prioritet e d e ga gsprodukter og at det først og fre
est sigter på at
redu ere æ gde af produ eret affald.
Implementeringen af udvidet producentansvar for engangsplastprodukter i Danmark udgør en betydelig
mulighed for at fremme en reel cirkulær økonomi og begrænse mængden af skadelige engangsprodukter i
den danske natur.
Det er derfor helt afgørende, at det udvidede producentansvar indrettes på en måde, der sikrer reduktion i
brugen af engangsplastprodukter og fremmer genbrugelige alternativer. Dette bør være den overordnede
ambition med lovforslaget og det styrende princip i den efterfølgende implementering af ordningen.
Dette bør ligeledes være det styrende princip for implementeringen af det udvidede producentansvar for
de engangsprodukter, der er omfattet af engangsplastdirektivet, men stort set ikke berøres i dette udkast
Danmarks Naturfredningsforening
www.dn.dk
[email protected]
Oceana
www.eu.oceana.org
[email protected]
Plastic Change
www.plasticchange.dk
[email protected]
Rådet for Grøn Omstilling
www.rgo.dk
[email protected]
WWF
www.wwf.dk
[email protected]
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0031.png
til lovforslag, fordi de kategoriseres som emballage (fx to-go kaffekopper, take-away fødevarebeholdere,
indpakning til slik og chips), og derfor rent juridisk og administrativt behandles under ordningen for udvidet
producentansvar for emballage, der er fastlagt ved Miljøbeskyttelseslovens § 9 p.
Vores kommentarer til lovforslaget relaterer sig til
3 overordnede anbefalinger
til implementeringen af det
udvidede producentansvar for produkter omfattet af engangsplastdirektivet:
•
At der fastsættes bindende reduktionsmål for engangsplastprodukter for politisk at sikre
efterlevelse af engangsplastdirektivets formål
•
At der implementeres graduerede miljøbidrag for kollektive ordninger, der sikrer forbrugsreduktion
af engangsprodukter og fremmer genbrugsløsninger
•
At producenter afholder de fulde omkostninger forbundet med håndtering, oprydning og oplysning
vedr. engangsplastprodukter samt omkostninger forbundet med forsknings- og innovationstiltag,
der understøtter design til genbrug og udvikling af genbrugsløsninger og -systemer.
Anbefalinger og konkrete forslag til lovforslaget uddybes i det følgende.
Sæt klare og bindende reduktionsmål for engangsplastprodukter
Vi anbefaler, at der i forbindelse med lovforslaget politisk fastsættes klare mål for at opnå reduktioner af de
engangsprodukter, der er omfattet af engangsplastdirektivets artikel 8 om udvidet producentansvar. Dette
for at give en klar politisk retning og ramme for den konkrete udførelse af ordningen.
Der er med dette lovforslag tale om en bemyndigelseslov, som i vidt omfang overlader det til ministeren at
træffe beslutning om den egentlige indretning af det udvidede producentansvar. Det samme gør sig
gældende for de lovgivningsmæssige rammer for det udvidede producentansvar på emballage, som også
omfatter produkter omfattet af engangsplastdirektivet. Det er således endnu uvist, hvordan ordningen
reelt tænkes implementeret.
Der er derfor
–
og som minimum
–
behov for at sætte nogle hegnspæle, der sikrer Danmarks efterlevelse af
engangsplastdirektivet, og som den til enhver tid ansvarlige minister kan holdes til ansvar for.
Vi anbefaler konkret:
1. Reduktionsmål for drikkebægre (relevant for lovforslagets § 9 s) samt drikkebægre og
fødevarebeholdere (omfattet af det udvidede producentansvar for emballage):
Der bør fastsættes
bindende mål om at reducere mængderne af alle engangs-drikke- og
fødevarebeholdere med 50 % i 2025
og
80 % i 2030.
Det endelige mål bør være en
fuld udfasning
af disse
produkter. Målet bør omfatte drikkebægre omfattet af lovforslaget, såvel som drikkebægre og
fødevarebeholdere, som er defineret som emballage, og dermed omfattet af det udvidede
produ e ta svar på e allage. Drikke ægre og fødevare eholdere, so
e yttes o
-the-go
er la dt
nogle af de plasttyper, der findes flest af i den danske natur og som henkastet affald.
Det er et krav i engangsplastdirektivets artikel 4, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige
foranstaltninger for at opnå en ambitiøs og varig reduktion af forbruget af disse produkter. Med aftalen
Kli apla for e grø affaldssektor og irkulær øko o i fra ju i
er der fastsat et ål o 5 %
reduktion af visse take-away-emballager af plastik i 2026.
Det er ikke eskrevet, hvad visse take-away
emballager omfatter. Dette mål bør som mimimum suppleres med et reduktionsmål for 2030 og bør
omfatte alle produkter i kategorien drikkebægre og fødevarebeholdere. Realisering af målene bør desuden
understøttes med konkrete lovgivningsmæssige tiltag blandt andet inden for rammerne af det udvidede
producentansvar (jf. kommentarer vedr. graduerede miljøbidrag nedenfor), og ikke alene søgt opnået via et
forpligte de sektorsa ar ejde i restauratio s ra he , so det fre går af aftaletekste . Udover tiltag i
Danmarks Naturfredningsforening
www.dn.dk
[email protected]
Oceana
www.eu.oceana.org
[email protected]
Plastic Change
www.plasticchange.dk
[email protected]
Rådet for Grøn Omstilling
www.rgo.dk
[email protected]
WWF
www.wwf.dk
[email protected]
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0032.png
regi af det udvidede producentansvar vil vi foreslå, at de nationale reduktionsmål understøttes gennem
indførelsen af et lovgivningsmæssigt krav om, at der ikke anvendes engangsservice når mad og drikkevarer
i dtages på stedet
på spisesteder, som f.eks. restauranter og caféer. Lignende krav er allerede indført eller
på vej til at blive indført i andre lande, eksempelvis i Frankrig.
Der bør ligeledes indføres en effektiv opfølgnings- og sanktionsmekanisme, såfremt de fastsatte
reduktionsmål ikke nås.
2.
Reduktionsmål for vådservietter (relevant for lovforslagets § 9 t) og indpakningsfolier (omfattet
af udvidet producentansvar for emballage):
Der bør desuden fastsættes
konkrete og bindende mål for reduktionen af indpakningsfolier og
vådservietter med 25 % i 2025 og 50 % i 2030.
Engangsplastdirektivet stiller krav om, at der skal
implementeres udvidet producentansvar på disse produktgrupper. Også her er der behov for at sætte
konkrete mål for forbrugsreduktion for at sikre en overordnet styring med implementeringen af direktivet.
Indpakningsfolier til chips og chokolade er også blandt de affaldstyper, der findes flest af på danske
strande. Vådservietter er et stigende problem både for kloaksystemet og for havmiljøet.
At sætte konkrete reduktionsmål for disse produktkategorier vil være med til at sende et vigtigt signal om
behovet for omstilling og for at fremme løsninger, der fokuserer på at minimere emballage og anvende
genbrugelige alternativer. Tidshorisonten for at nå de fastlagte mål kan fastlægges på en måde, der sikrer
tid til den nødvendige omstilling i de berørte sektorer.
3.
Mål for øget genbrug
Reduktion af visse engangsplastprodukter bør ikke erstattes med øget brug af engangsprodukter af andre
materialer. Som nævnt ovenfor, er det klart defineret i engangsplastdirektivet, at direktivet har til formål at
fremme genbrugelige produkter og genbrugssystemer.
Der er et ressourceforbrug forbundet med alle engangsprodukter, og engangsprodukter, der er lavet af
andre materialer end plast, kan ligeledes have skadelig effekt for klima, natur, havmiljø og dyreliv. Det er
derfor vigtigt, at engangsprodukter af plast ikke blot erstattes med engangsprodukter af andre materialer.
Dette gælder også aterialer, so
eteg es io ed rydelige eller io aserede , da disse aterialetyper
ej heller nedbrydes under de biologiske forhold, som findes i naturen og havmiljøet.
For at sikre en reel udvikling væk fra engangsbrug over til flergangsbrug bør der fastsættes konkrete og
bindende mål for mængderne af genbrugelige produkter indenfor de produktkategorier, som
engangsplastdirektivet omfatter, herunder navnlig drikke- og fødevarebeholdere, hvor der allerede er
udviklet en lang række forskelligartede genbrugsløsninger, herunder pantordninger. Udbredelsen af disse
bør understøttes fra politisk side med konkrete mål. Fastlæggelsen af konkrete genbrugsmål vil samtidig
være i tråd ed EU s e allage-
og emballageaffaldsdirektiv artikel 5, der forpligter medlemslandene til at
implementere tiltag, der fremmer øget brug af genbrugsemballager og systemer til genbrug af emballager.
Vi foreslår konkret, at der
sættes et mål om, at 80 % af alle drikke- og fødevarebeholdere, der sættes på
markedet i 2030 er genbrugelige.
Det gælder både beholdere to-go (emballager), og dem der sælges som
produkter i sig selv. Målet er på længere sigt, at 100 % af alle drikke- og fødevarebeholdere er
genbrugelige.
Graduerede miljøbidrag for kollektive ordninger, der fremmer genbrug
Det er positivt, at der med lovforslaget lægges op til, at ministeren kan pålægge kollektive ordninger pligt til
at graduere de finansielle bidrag fra producenter og importører af engangsplastprodukter (drikkebeholdere
Danmarks Naturfredningsforening
www.dn.dk
[email protected]
Oceana
www.eu.oceana.org
[email protected]
Plastic Change
www.plasticchange.dk
[email protected]
Rådet for Grøn Omstilling
www.rgo.dk
[email protected]
WWF
www.wwf.dk
[email protected]
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0033.png
og drikkebægre såvel som vådservietter, balloner og tobaksvarer) på tilsvarende vis som i de øvrige
ordninger for udvidet producentansvar.
For at reducere mængden af engangsplast er det helt afgørende, at de graduerede miljøbidrag indrettes på
en måde, der tilskynder til reel reduktion (og på sigt udfasning) af engangsplastprodukter, mens de
samtidig fremmer produkter, der er designet til genbrug.
Vi foreslår konkret,
at der med de graduerede miljøbidrag kræves et højere bidrag for alle produkter, der
er designet til engangsbrug, og at dette bidrag afholdes pr. enhed, og ikke baseres på vægt med henblik på
at undgå en eventuel uhensigtsmæssig substitution med materialer, der vejer mindre, men ikke har en
bedre miljøeffekt. Formålet er at tilskynde producenter til at gå væk fra produktion af engangsprodukter.
Det gælder for de produkter, der er omfattet af nærværende lovforslag, såvel som produkter, der er
omfattet af det udvidede producentansvar for emballage. Bidraget skal gælde for alle engangsprodukter,
uanset materiale, så substitution med engangsprodukter af andre materialer undgås.
Specifikt til §9 s, stk 3:
Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med
forpligtelserne under det udvidede producentansvar for drikkevarebeholdere og drikkebægre af
engangsplast. Bemærkninger til lovforslagets § 9 s, stk 3 slår fast, at ministeren i den forbindelse kan
pålægge de kollektive ordninger pligt til at graduere de finansielle bidrag fra producenter og importerer.
I e ærk i ger e til lovforslagets § 9 s, stk står der:
De graduerede bidrag skal give incitament til, at
producenter af drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast, producerer produkter, som lettere kan
genanvendes. I udmøntningen af de graduerede bidrag kan der eksempelvis lægges vægt på
genanvendelsespotentiale, herunder antallet af plasttyper i produkterne, materialesammensætning og
plastfarve.
Vi foreslår,
at det indskrives i lovforslagets bemærkninger, at de graduerede bidrag først og fremmest skal
indrettes således, at de giver incitament til at producere produkter, der lettere kan
genbruges
og
ikke blot
genanvendes.
Dette er i overensstemmelse med Affaldsdirektivets artikel 8 a, stk 4. 2.
Dækning af fulde omkostninger og pulje til innovation af nye løsninger
Hvis det udvidede producentansvar skal have en reel miljøeffekt, skal de ansvarlige producenter have et
økonomisk incitament til at mindske mængderne af produkter, der ender som affald og i stedet designe
produkter og udvikle nye forretningsmodeller med henblik på genbrug og genanvendelse. Det er derfor
vigtigt, at de omkostninger, producenterne skal afholde, reelt dækker de fulde omkostninger forbundet
med produkternes affaldshåndtering.
Det er derfor også helt afgørende, at den baseline for henkastet affald og de konkrete
oprydningsomkostningsopgørelser, der lægges til grund for implementeringen af ordningen, og som er
nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 9 s, stk. 3, afspejler de reelle mængder af henkastede
engangsplastprodukter i den danske natur og de omkostninger, der er forbundet med oprydningen.
I forlængelse heraf vil vi også fraråde, at der indføres en bagatelgrænse. Miljøstyrelsens rapport
Kortlæg i g af e allage æ gder og øko o i i det uvære de affaldssyste fra
9 viser e egativ
sammenhæng mellem størrelsen af bagatelgrænsen og antallet af registrerede virksomheder, hvilket
påvirker producentansvarets miljømæssige effekter negativt, og er derfor ikke i tråd med
engangsplastdirektivets formål. Derudover indebærer indførelsen af en bagatelgrænse en risiko for, at
systemet ikke opfattes som legitimt, da ikke alle skal bidrage til det, og at det bliver sværere for både
virksomhederne selv og myndigheder at afgøre, hvilke virksomheder der er omfattet. Begge disse
risikoområder har potentiale til at øge producentansvarets administrationsomkostninger samt antallet af
Danmarks Naturfredningsforening
www.dn.dk
[email protected]
Oceana
www.eu.oceana.org
[email protected]
Plastic Change
www.plasticchange.dk
[email protected]
Rådet for Grøn Omstilling
www.rgo.dk
[email protected]
WWF
www.wwf.dk
[email protected]
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0034.png
free-riders betydeligt. Vi mener derfor man bør genoverveje indsættelsen af § § 9 h, stk. 2, 9 s stk. 2 og 9 t,
stk. 2
Udover de minimumskrav til afholdelse af omkostninger, der følger af engangsplastdirektivet og
affaldsdirektivet, bør det udvidede producentansvar i Danmark samtidig dække omkostninger til forsknings-
og innovationstiltag, der understøtter design til genbrug og udvikling af genbrugsløsninger og -systemer. Vi
foreslår konkret, at der etableres en årlig pulje til at understøtte forsknings- og udviklingsprojekter. Puljen
skal kunne søges af virksomheder, forskningsinstitutioner m.v. og understøtte udviklingen af
forretningsmodeller, der bygger på design til genbrug og genbrugsløsninger.
Specifikt til § 9 s, stk 3 :
Lovforslaget giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om producenters og importørers
afholdelse og fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af tilbagetagnings-, affaldshåndterings-,
oprydnings- og oplysningsforpligtelser i forbindelse med affald fra drikkevarebeholdere og drikkebægre.
Vi foreslår konkret,
at denne bemyndigelse udvides til også at omfatte regler for afholdelse og fordeling af
omkostninger til forskning og innovation, der kan fremme genbrug og genbrugssystemer således, at der i §
9 s, stk 3 tilføjes følgende:
Miljøministeren fastsætter regler om producenters og importørers afholdelse og fordeling af omkostninger
forbundet med opfyldelse af tilbagetagnings-, affaldshåndterings-, oprydnings- og oplysningsforpligtelser i
forbindelse med affald fra drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast
samt omkostninger
forbundet med tiltag til fremme af udvikling af design til genbrug og genbrugssystemer for
drikkevarebeholdere og drikkebægre.”
Lignende bestemmelser bør tilføjes for engangsplastprodukter omfattet af udvidet producentansvar for
emballage.
II. Producentansvar vedr. fiskeredskaber, der indeholder plastik
Den udvidede producentansvarsordning for fiskeredskaber, der indeholder plast, bygger på princippet om
at forureneren betaler. Som det fremgår i afsnit 3.1.4.2, er hovedreglen, at producenter skal dække alle
omkostninger vedrørende særskilt indsamling, oplysning og data for de produkter, der markedsføres i
Danmark. Men fiskeredskaber undtages fra oprydningsansvaret og omkostningerne forbundet hermed.
Dette undrer os i særlig høj grad, da tabte fiskeredskaber (spøgelsesnet) med al sandsynlighed er et
udbredt fænomen, også i de danske farvande, og udgør en alvorlig trussel for miljøet og dyrelivet til havs.
Udvidet producentansvar for fiskeredskaber bør omfatte oprydningsomkostninger
Tabte fiskeredskaber, der indeholder plast udgør en af de værste former for forurening i havet, da de kun
bliver nedbrudt gradvist med tiden og medvirker til forurening med mikroplastpartikler. Alene tovværket
fra redskaberne kan ifølge Welden & Cowey (2017) udskille mellem 0.39 % og 1.02 % (0,62 % i gennemsnit)
af tovenes masse per. måned i form af mikroplast. Hvis man som konservativt eksempel mister 1 ton
fiskeredskaber i de danske havområder på et år svarer dette således til at havmiljøet tilføres 74 kg ren
mikroplast alene i det første år. Samtidig anses fiskeredskaber for at være vedvarende dødsfælder for både
havpattedyr, havfugle, fisk og andre hav- og bundlevende dyr. I og med at de kun nedbrydes gradvist kan
selve formen af fiskeredskabet i mange tilfælde fortsætte med at indfange bifangster (inkl. konsumfisk),
som sidder fast i nettet indtil de omkommer. Det er derfor uforståeligt for os, at der ikke skal opretholdes
omkostninger til forureneren for indsamling af henkastet miljøfarligt affald, som spøgelsesnet kan
klassificeres som.
Danmarks Naturfredningsforening
www.dn.dk
[email protected]
Oceana
www.eu.oceana.org
[email protected]
Plastic Change
www.plasticchange.dk
[email protected]
Rådet for Grøn Omstilling
www.rgo.dk
[email protected]
WWF
www.wwf.dk
[email protected]
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0035.png
Selvom der endnu ikke er officielle opgørelser for omfanget af spøgelsesnet i det danske farvand, er der
lavet flere undersøgelser, som påpeger hvor stort omfanget reelt er bl.a. i Norge og Polen. Derudover har
der i sommeren 2020 været en frivillig opsamling af spøgelsesnet i Limfjorden, som giver en klar indikation
af omfanget. På kun 14 dage har
Levende Hav
opsamlet i nærheden af 300 garn bare i Limfjorden. Antallet
af garn var svært at tælle præcist, fordi de kom op i store klumper og allerede var delvist nedbrudt, hvilket
indikerer, at de har udledt store mængder af mikroplast på bunden af Limfjorden. Den frivillige opsamling
af spøgelsesnet var et forsøg på at kortlægge omfanget i et relativt afgrænset område (Nissum Bredning) og
i en afgrænset periode (14 dage af 4-6 timers varighed dagligt), men hvor der alligevel er opsamlet ikke
mindre end i omegnen af 300 garn. Dette burde give en forståelse for, hvor udbredt problemet reelt er.
WWF Verdensnaturfonden har også udført stikprøveundersøgelser af skibsvrag i Kattegat, hvor der blev
observeret enorme mængder af tabte garn og trawl. Samtidig har WWF oprettet en
webportal,
hvor
borgere kan indberette observationer af tabte fiskeredskaber. Her findes indberetninger fra alle dele af de
danske farvande. Alt tyder derfor på, at de danske farvande bugner med spøgelsesnet. Vi mener derfor, at
det er nødvendigt at sikre økonomi til en oprydnings- og forebyggelsesindsats mod spøgelsesnet og andre
tabte fiskeredskaber.
Forbedret mærkning og indberetning af tabt udstyr
Der lægges i direktivet fortsat op til at opretholde en egenkontrol med den økonomiske forvaltning samt
kvaliteten af de indsamlede og rapporterede data, ligesom det er gældende for indberetning af tabte
fiskeredskaber. Men det er dog påfaldende, at de danske myndigheder i perioden 2015-2017 ikke har
registreret nogen indberetninger om tabte fiskeredskaber. Det står blandt andet i stærk kontrast til Norge,
hvor der eksempelvis i 2015, 2016 og 2017 er blevet indberettet i alt 2435 tabte fiskeredskaber. Ifølge de
norske fiskerimyndigheder er 70-80 % af de samlede tabte fiskenet indsamlet hvert år siden 2010. Dertil
skal lægges øvrigt fiskeriaffald. På trods af væsentlige forskelle i omfanget af fiskeri i hhv. Norge og
Danmark, virker det påfaldende, at Danmark ikke får flere indberetninger. Det tyder derfor på, at
egenkontrol ikke medvirker til et retvisende billede af problemets omfang, og vi mener derfor ikke, at
egenkontrollen er tilstrækkelig. Lovgivningen foreskriver, at tab af redskaber, som det ikke lykkes fiskeren
at bjerge skal indberettes til myndighederne inden for 24 timer. Dette sker uden bøder eller andre
sanktioner. Hvis et redskab derimod senere findes, som viser sig ikke at have været indberettet, kan man
tildele fiskeren en bøde. Denne ordning virker dog ikke, fordi redskaberne kun mærkes med
ejerinformation få steder på redskabet, men disse mærker løsrives oftest fra redskabet ved tab. For at få
kontrolsystemet til at fungere er det derfor nødvendigt at øge mærkningen på både passive og aktive (f.eks.
bundtrawl) redskaber markant.
Vi opfordrer på det kraftigste til, at der sikres oprydningsansvar og omkostninger forbundet hertil, som en
del af det udvidede producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast. Samt at der anvendes den
kortlægning fra DTU Aqua, som forventes færdig inden længe, til at få bjærget og hermed indsamlet de
spøgelsesnet, der er i det danske farvand.
I forlængelse hertil ser vi gerne et forbud mod brugen af fiskekasser i EPS. Det skyldes, at EPS-fiskekasserne
smuldrer og giver et betydeligt bidrag til forurening med mikroplast. Samtidig medvirker disse også til
kvælning af fugle og andre dyr til havs, da de forveksler det med føde.
Udfasning af dolly ropes
Vi ønsker ligeledes en hurtig udfasning af anvendelsen af de såkaldte dolly ropes. Dolly ropes monteres på
undersiden af trawlposer for at skåne redskabet mod slid på havbunden. Når redskabet slides, løsrives dolly
rope-filamenter og ender i det marine miljø. Derfor må dolly ropes betegnes som både engangsplast og
henkastet affald, og der bør indføres foranstaltninger hertil. Langs danske kyster findes helt enorme
Danmarks Naturfredningsforening
www.dn.dk
[email protected]
Oceana
www.eu.oceana.org
[email protected]
Plastic Change
www.plasticchange.dk
[email protected]
Rådet for Grøn Omstilling
www.rgo.dk
[email protected]
WWF
www.wwf.dk
[email protected]
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0036.png
mængder af disse løsrevne tovfilamenter, som udgør en trussel for f.eks. havfugle, som bl.a. bruger
materialet til redebygning. I denne sammenhæng er der bl.a. i Helgoland i Tyskland dokumenteret
mortalitet hos havfuglene pga. indvikling og kvælning i dolly rope-fragmenter. Det antages, at disse dolly
rope-fragmenter udgør en potentielt enorm kilde til direkte plastforurening, og bør på baggrund af dette
udfases helt. Denne indsats skal ske i EU og i UK, da det bl.a. også er de internationale fiskerier med
bomtrawl, som er ophav til de mange løsrevne filamenter, som deponeres af havstrømme særligt langs den
danske vestkyst.
Danmark har en enestående mulighed for at sætte høje standarder og blive førende indenfor håndteringen
af problemet med spøgelsesnet. Både i forhold til sporing, oprensning, tilbagetagning og genanvendelse. Vi
opfordrer derfor til, at Miljøministeren sætter ambitiøse mål herfor og ikke henfalder til
mimimumsimplementering. Herved er der for meget at miste, både for havmiljøet og for erhvervslivet.
Vi står naturligvis til rådighed, hvis I ønsker en uddybning eller på anden måde drøftelse af vores
høringssvar.
Med venlig hilsen
Anne Aittomaki, Strategisk Direktør, Plastic Change
Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling
Mette Ranfelt, Miljøpolitisk chefrådgiver og Jens Peter Mortensen, Ph.D. Danmarks Naturfredningsforening
Pernille Haagen, Rådgiver, WWF Verdensnaturfonden
Naja Andersen, Politisk seniorrådgiver, Oceana
Links/rapporter:
AArhus Universitet - DCE
–
Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 359 (2019): Mængder, Sammensætning
og trends i udviklingen af marint affald på danske referencestrande. https://dce2.au.dk/pub/SR359.pdf
Astra: Kristian Syberg, Yvonne Shashoua, Steffen Foss Hansen m.fl. (2019): Plastforurening i Danmark.
Resultat af masseeksperiment
2019.
https://naturvidenskabsfestival.dk/sites/default/files/mx_2019_resultatrapport.pdf
Welden, N. A. and Cowie, P. (2017): Degradation of common polymer ropes in a sublittoral marine
environment. Marine Pollution Bulletin, 118(1- 2), 248 - 253. (doi:10.1016/j.marpolbul.2017.02.072)
http://eprints.gla.ac.uk/166747/1/166747.pdf
Oprensning af 268 tons i Polen:
https://wwf.panda.org/knowledge_hub/where_we_work/baltic/solution/fisheries_reform/ghost_nets/
Oprensning i Norge:
http://cnogear.org/news/english/the-annual-norwegian-retrieval-survey-is-finished
WWFs egen webportal:
https://www.google.com/maps/d/u/0/edit?mid=1lW9fGyNWE1tdImcOoc4Z4dcXmcc&ll=55.240674976474
78%2C11.349015599301019&z=7
Danmarks Naturfredningsforening
www.dn.dk
[email protected]
Oceana
www.eu.oceana.org
[email protected]
Plastic Change
www.plasticchange.dk
[email protected]
Rådet for Grøn Omstilling
www.rgo.dk
[email protected]
WWF
www.wwf.dk
[email protected]
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0037.png
Om dolly ropes:
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/personlig-hjertesag-bliver-til-forskning-bastian-vil-stoppe-
forurening-i
http://www.dollyropefree.com/about_dolly_rope
https://levendehav.dk/wp-content/uploads/2020/10/Rapport-LLH-Spoegelsesgarn-final-PDF.pdf
https://www.aqua.dtu.dk/nyheder/2019/08/kortlaegning-af-spoegelsesnet?id=dda685fe-5564-4330-a2aa-
fbe862fb0d3b
https://fiskeristyrelsen.dk/erhvervsfiskeri/kontrol/
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/E-8-2018-000732_DA.html
Danmarks Naturfredningsforening
www.dn.dk
[email protected]
Oceana
www.eu.oceana.org
[email protected]
Plastic Change
www.plasticchange.dk
[email protected]
Rådet for Grøn Omstilling
www.rgo.dk
[email protected]
WWF
www.wwf.dk
[email protected]
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0038.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar fra Plastindustrien - Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (imple… --
Notat fra Plastindustrien:
17. november 2020
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0039.png
Indledning
Plastindustrien takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Implementering af engangsplastdirektivets bestemmelser om udvidet
producentansvar og oprydningsansvar).
Drikkevarebeholdere og drikkebægre generelt
I lovforslaget lægges der vægt på, at det skal være muligt for producenter og importører at tage
deres egne drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangsplast retur fra husholdningerne.
Det er en forretningsmodel, som vi støtter op om. Derfor bør alle unødige lovgivningsmæssige
barrierer minimeres.
Det beskrives, at små producenter og importører af drikkevarebeholdere og drikkebægre ikke får en
uforholdsmæssig stor regelbyrde, hvilket lyder fornuftigt. Dog bør de samme regler gælde for disse
produkter, som får dem sat på markedet af større producenter og importører, så der ikke er en
bagatelgrænse for ansvaret. En måde at minimere regelbyrden på kan være ved at betale et fast
bidrag/flat rate, hvis producenter/importører kommer under en fastsat mængdegrænse.
Særligt vil vi pege på nethandel, som et vigtigt indsatsområde for producentansvar for emballage,
hvis vi skal reducere emballageforbruget og designe til genanvendelse.
Det beskrives, at der laves en særskilt producentansvarsordning for den del af drikkevarebeholdere
og drikkebægre, som ikke er emballage. Vi formoder, at det er af lovtekniske årsager, og at
producenter og importører ikke vil møde to forskellige producentansvar i praksis.
Det er ikke tydeligt, hvorledes en producent og importør defineres. Vi vil på det allerkraftigste
anbefale, at definitionen kommer til at hænge tydeligt sammen med den definition, der er i det
kommende producentansvar på emballager samt fra dansk side, så det er til at forstå for
erhvervslivet.
Der nedsættes et samarbejdsforum mellem interessenter. Det er en fin ide, at der skal være et sted
til formel dialog omkring betaling, udfordringer og muligheder ved ordningerne i praksis.
Erfaringer fra batteriområdet med Batteridialogforum er dog, at det er essentielt, at der laves nogle
rammer for et sådan samarbejde, som giver mandat til handling og ikke blot dialog.
Endvidere mener vi, at de omkostninger der er vurderet i afsnittet om Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv. også bør italesætte de interessenter, som fravælger plasten til
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 2 af 4
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0040.png
fordel for andre materialetyper, fordi det bliver for dyrt og administrativt besværligt at købe
produkter i plast. En konsekvens ved direktivet, som flere plastproducenter allerede mærker.
Betaling for oprydning
Vi er glade for, at der er udarbejdet en grundig rapport, hvor det vurderes mere realistisk, hvad det
koster at indsamle plasten i det offentlige indsamlingssystem, som vi nu ser frem til bliver anvendt i
selve udmøntningen.
På side 40 står der følgende: ”Producenter
og importører kan desuden pålægges at dække de
nødvendige omkostninger til at sikre at fastsatte affaldsmål opfyldes, idet der tages hensyn til
indtægter fra genbrug, salg af sekundære råstoffer og uindløst pant.”
Vi undrer os over, at disse
indtægtsmuligheder nævnes i relation til drikkevarebeholdere og drikkebægre.
Der står endvidere (side 41), at disse omkostninger begrænses til aktiviteter iværksat af de
offentlige myndigheder eller på deres vegne. Dette bør ikke åbne op for en bundløs kasse, som
producenterne skal finansiere. Der børe være en form for gensidig dialog med producenter og
importører omkring metoder til indsamling, da det er dem som betaler for alle aktiviteterne.
Derved kan der også arbejdes for, at der er sammenhænge mellem den indsats som producenter
og importører kan varetage for affaldsforebyggelse via produkterne og indsatsen fra offentlige
myndigheder eller andre på deres vegne.
Moduleret gebyr
På side 41 beskrives det, at der skal være en gradueret afgift baseret på holdbarhed,
reparerbarhed, genbrugelighed og genanvendelighed og tilstedeværelsen af farlige stoffer.
For drikkevarebeholdere og drikkebægre i engangsplast giver det ikke umiddelbar mening at lave
en selvstændig gradueret afgift. De bør følge principperne fra engangsplastemballager og
producentansvar på plastemballage i stedet, hvor vi vil argumentere for, at der skal være et
gradueret gebyr baseret på design til genanvendelse samt mængden af genanvendt plast i
produktet.
På side 81 beskrives det, at der årligt skal indberettes hvor store mængder af de omfattede
produkter der sættes på markedet til producentregisteret.
I denne vurdering er det vigtigt at gennemtænke, hvad der menes med mængder. Hvis det er
opgjort på vægt, bør der tages højde for, at brugen af genanvendt plast i visse produkttyper gør
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 3 af 4
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0041.png
produkterne tungere. Derved skal der tilføres en bonusordning for brug af genanvendt plast, så det
ikke giver en negativ økonomisk effekt at anvende genanvendte råvarer.
På samme side beskrives det også, at der ved etableringen af et udvidet producentansvar som
minimum, skal sigtes mod at nå de kvantitative mål, der er relevante for ordningen for udvidet
producentansvar.
I Plastindustrien er vi meget fokuseret på at få fokus på kvaliteten i den genanvendte råvare som
mål. Kvalitet vil i et producentansvar både skabe en råvare, som kan bruges af producenterne igen
og samtidig skabe en økonomi, som gennem tiden vil være langt mere rentabel for de producenter
og importører som er omfattet af producentansvaret. Det vil derfor være essentielt, at netop
kvaliteten bliver driver for, hvordan producentansvaret skrues sammen.
Afslutning
Vi støtter endvidere op om DI’s høringssvar.
Vi i Plastindustrien står naturligvis til fuld rådighed for yderligere spørgsmål eller kommentarer,
såfremt dette måtte blive relevant.
Med venlig hilsen,
Christina Busk,
miljøpolitisk chef i brancheforeningen Plastindustrien
[email protected]
– 3330 8630
Vesterbrogade 1E, 3.
1620 København V
www.plast.dk
Mail:
[email protected]
Telefon: 3330 8630
CVR: 11488277
Side 4 af 4
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0042.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 15 -- [ DI høringssvar lovforslag om SUP nov 2020 ] --
18. november 2020
LOBU
DI-2019-18464
Deres sagsnr.: J.nr. 2020-15628
Miljø- og Fødevareministeriet
[email protected]
[email protected]
DI’s bemærkninger til lovforslag om udvidet producentansvar på
engangs-
plast
DI takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget, der imple-
menterer dele af engangsplastdirektivet ved at etablere producentansvarsordninger for 8
engangsplastprodukter, herunder særligt producentansvar for oprydning af henkastet af-
fald.
Implementering af engangsplastdirektivet
Engangsplastdirektivet blev vedtaget med en hidtil uset hast, og direktivet og medføl-
gende retsakter og vejledninger bærer præg af dette. Virksomhederne er generelt stærkt
udfordrede mht. implementeringen af direktivet, da grundlæggende definitioner og vej-
ledninger endu ikke foreligger. Som eksempel kan nævnes, at en række produkter pålæg-
ges en ny mærkning med ikrafttræden 3. juli 2020, men på nuværende tidspunkt er ud-
formningen af mærket ikke endeligt afklaret. DI anerkender, at ansvaret herfor ligger hos
EU-Kommissionen og ikke nationale myndigheder, men ikke desto mindre er det proble-
matisk.
Generelt finder DI det tvivlsomt, om de redskaber, direktivet griber til, reelt er de mest
effektive til at opnå de angivne målsætninger. Særligt er det ærgerligt, at direktivet
–
i
modsætning til stort set alt andet, der er vedtaget på miljøområdet i de senere år
–
ikke
har cirkulær økonomi, særligt genanvendelse, som sit omdrejningspunkt.
Når det er sagt, skal direktivet implementeres, og DI bidrager naturligvis gerne til, at det
sker på en måde, så det gør så lidt skade som muligt. Heri ligger også, at DI bestemt ikke
synes, at Danmark skal gå længere, end vi er forpligtet til i direktivet. Med dette for øje
lægger DI vægt på:
•
•
Transparens.
Det er nødvendigt med gennemsigtighed om affalds- og penge-
strømme for at sikre opbakning til systemet. Ligeledes må udgangspunktet være
faktiske mængder af henkastet affald og omkostninger til affaldshåndtering.
Omkostningseffektivitet.
I forlængelse af ovenstående er det afgørende, at pro-
ducenterne kan have tillid til, at de ikke betaler mere end højst nødvendigt for at
løse den opgave, de er blevet pålagt.
*SAG*
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
•
•
Infrastruktur.
Siden det er vanskeligt at ændre design på produkter som ciga-
retter eller emballage, så ingen smider det fra sig et uhensigtsmæssigt sted, bør
man fokusere på at etablere infrastruktur, som muliggør, at borgerne let kan rydde
op efter sig.
Sammenhæng.
Der er betydeligt overlap med lovgivning om bl.a. andre produ-
centansvar, og det er afgørende, at krav, definitioner mv. ikke skaber forvirring og
uklarhed.
Indledende om producentansvar
Producentansvar som redskab har potentiale til mere miljøvenlig produktion, fordi der
kan skabes incitamenter til at designe til genanvendelse. DI støtter dette. Men det kræver,
at producenterne reelt kan handle på en måde, hvorpå det, de pålægges ansvar for, æn-
dres. Det er ikke tilfældes for producentansvaret vedrørende henkastet affald i engangs-
plastdirektivet.
Formålet med producentansvaret i engangsplastdirektivet er at mindske mængden af hen-
kastet affald i miljøet, men producenterne af engangsplast kan reelt ikke gennem designet
af deres produkter undgå, at produkterne henkastes i miljøet. Kun forbrugernes opførsel
kan ændre på dette. Der er således alene tale om, at producenterne i kraft af engangsdi-
rektiv pålægges en ekstra omkostning, hvilket DI ikke finder hensigtsmæssigt.
Når det er sagt, bakker DI - omstændighederne taget i betragtning - op om lovforslagets
formål om at etablere kollektive ordninger for at drive producentansvarsordningerne i en-
gangsplastdirektivet.
Definition af producent
DI mener, at det styrende princip i producentansvaret vedrørende emballage bør være, at
det led i værdikæden, der har størst indflydelse på udformningen af emballagen, pålægges
ansvaret. På den måde skabes incitamentet til at vælge mere bæredygtigt designede em-
ballager. Derudover bør det vægte tungt, at reglerne er simple og praktiske. Da der er et
vist overlap med hensyn til omfattede produkter, giver det mening, at de samme definiti-
oner gælder for engangsplastdirektivet.
Særligt skal henledes opmærksomhed på serviceemballage, dvs. de tilfælde hvor emballa-
gen påfyldes i forbrugsøjeblikket (også kaldet to-go emballage). Værdikæden for service-
emballage er kendetegnet ved relativt få, store emballagefabrikanter og et meget stort an-
tal meget små påfyldere. Det vil det være administrativt særdeles vanskeligt at sikre sig,
at alle påfyldningssteder er registreret korrekt. Derfor bør emballagefabrikanten pålægges
ansvaret for disse emballager.
Tilbagetagningsordninger
DI vil gerne kvittere for, at lovforslaget giver mulighed for at etablere tilbagetagningsord-
ninger. DI vil opfordre til, at denne mulighed etableres på en så administrativ let måde
som muligt for virksomhederne.
Bagatelgrænse
DI ønsker ikke, at der skal være en bagatelgrænse under hvilken man er holdt ude af pro-
ducentansvaret. Til gengæld foreslår vi, at der tages hensyn til små producenter på den
2
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
måde, at de betaler en
’flat
rate’ i forbindelse med, at de registrerer sig i systemet. Det er
vigtigt, at registreringen i systemet kan foregå på særdeles enkel vis, f.eks. ved at afkrydse
et skema i forbindelse med anden lovpligtig registrering (f.eks. på virk.dk). Denne kon-
struktion er inspireret af den tyske model samt Dansk Retursystem, der tilbyder en for-
simplet registrering for mikrobryggerier.
Samlet mener DI således, at alle, der pålægges et ansvar som producenter (hvem de end
måtte blive) bør være med i systemet, da det giver legitimitet til systemet, at alle er med.
Vi vurderer endvidere, at en bagatelgrænse indebærer risiko for forsøg på omgåelse. Sær-
ligt vil vi pege på nethandel som et vigtigt indsatsområde, og det er vigtigt at få med, hvis
vi skal reducere emballageforbruget. Til sidst skal det nævnes, at tilsynsrollen lettes ved
at indføre et system, hvor det må antages, at alle virksomheder indenfor de relevante bran-
chekoder er omfattet.
Særlig kollektivordning for drikkebægre
DI undrer sig over, at der lægges op til en særskilt kollektivordning for drikkebægre, der
ikke er emballage. Vi tilskriver dette lovtekniske årsager og forventer, at drikkebægrene
indgår i kommende kollektivordning(er) på linje med de øvrige omfattede på produkter. I
øvrigt forventer vi, at regelsættet vedrørende dette producentansvar er parallelt med pro-
ducentansvaret
for emballage, og vi henviser til DI’s høringssvar og øvrige udmeldinger
herom.
Samarbejdsforum mellem interessenter
DI kvitterer for oprettelsen af et samarbejdsforum mellem interessenter. Gruppens man-
dat og evt. mødekadence fremgår ikke af lovforslaget, og det vil være nyttigt at få beskrevet
nærmere.
Opgørelse af omkostninger
DI bakker op om, at der generelt skal
etableres en ”enkel, gennemsigtig finansieringsmo-
del med færrest mulige administrative omkostninger” (p.29).
Transparens er afgørende
for opbakning til systemet, og DI skal beklage, at der ikke samtidig med lovforslaget fore-
ligger en egentlig beskrivelse af pengestrømme, endsige den baseline, det er hensigten at
etablere.
DI skal understrege, at der er tale om betydelig omkostninger, der pålægges virksomhe-
derne
–
ifølge lovforslaget ca. 55 mio. kr. årligt (p. 58). Hertil kommer den usikkerhed, at
beløbet kan ændre sig.
Såfremt engangsplastdirektivet får den tiltænkte effekt, bliver omkostninger lavere, og det
er naturligvis positivt. Omvendt lægges op til, at det bl.a. er kommunernes omkostninger
til oprydning, der dækkes, og kommunerne kan potentielt ændre deres oprydningsindsats
og dermed omkostningerne i opadgående retning. Det finder DI ikke acceptabelt.
Vi vil opfordre til, at man fra myndighedernes side i den videre udmøntning stiller bety-
delige krav om dokumentation for øget mængde af henkastet affald, før det accepteres at
lade beløbet stige ud over de angivne ca. 55 mio. kr. Såfremt der på ny skal åbnes for drøf-
telser af omkostninger
–
hvilket vi ikke nødvendigvis støtter - vil udgangspunktet for DI
være omkostningerne i de mest omkostningseffektive kommuner som benchmark.
3
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Alle drøftelse af omkostninger bør i øvrigt indgå i Samarbejdsforum mellem interessenter.
Freeridere
Hvis alle ikke betaler til systemet
– hvis nogle kører ”frihjul” –
kommer de resterende til
at betale mere end deres fair andel, og det underminerer tilliden til systemet. Derfor bak-
ker DI op om
fastsættelse af straf til ”free riders”. Problemet er imidlertid, at frihjulet først
skal stoppes.
En række af de produkter, der omfattes af engangsplastdirektivet, bliver hyppigt hentet
over grænsen eller ligefrem smuglet. Med de omkostninger, der med direktivet pålægges
producenterne, vil priserne sandsynligvis stige i de kommende år, og det vil være med til
at fremme denne udvikling.
Tag cigaretter som eksempel: Der er ultimo 2019 vedtaget forhøjelser af cigaretafgifterne.
Skatteministeriet vurderer i forbindelse med vedtagelsen af lovændringen, at de kom-
mende forhøjelser vil betyde, at det aktuelle niveau for grænsehandlen vil vokse med 400
pct., op til anslået 940 millioner stk. cigaretter i 2022.
Oveni i dette skal tilføjes illegal handel. Det er i øjeblikket anslået i KMPG’s årlig rapport
om illegal handel i Europa, at der blev indsmuglet ca. 200 millioner illegale cigaretter i
Danmark i 2018. Dette forventes at stige markant i takt med afgiftsstigninger. I 2018 var
totalmarkedet for cigaretter i Danmark 5.138 milliarder stk. cigaretter ifølge Danmarks
Statistik.
Udgangspunktet for direktivet må være, at det, der er omfattet, er cigaretter, der lovligt
sælges i Danmark. Det er næppe rimeligt, at illegal handel først tager markedsandele fra
de lovlydige virksomheder, og dernæst efterlader regningen for oprydning. Det samme,
om end formentlig i mindre grad, gør sig gældende for fødevarer, særligt konfekture-seg-
mentet.
Fordeling af omkostninger til oprydning af henkastet affald
Lovforslaget
bruger gentagne gange formuleringen, at producenter skal betale ”forholds-
mæssigt i forhold til deres
markedsandel”.
At dette er en rimelig løsning kræver, at mar-
kedsandel direkte afspejles i den henkastede affald, og det findes der så vidt vides ikke
dokumentation for. Her tænkes i mindre grad på de enkelte brands, og i højere grad på
produkttyper, der falder inden for samme kategori, men anvendes forskelligt. Emballage
fra produkter, der indtages i hjemmet, ender typisk ikke som henkastet affald.
DI mener, at fordeling af omkostninger bør ske på et faktuelt grundlag, og et antal stik-
prøver af en mængde indsamlet affald vil kunne bidrage til at højne vidensgrundlaget og
styrke tilliden til processen vedrørende fordeling af omkostningerne.
Informationsforpligtelsen
Målet med oplysningstiltagene er ifølge direktivets artikel 10 at
’fremme ansvarlig for-
brugeradfærd’.
Direktivteksten må forstås sådan, at man ønsker at appellere til forbruge-
4
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
ren ansvarsfølelse ved at redegøre for bl.a. konsekvenserne for kloaknettet. DI vil imidler-
tid foreslå, at man supplerer dette med nyere viden om forbrugeradfærd og tilpasser op-
lysningstiltagene herefter.
I forlængelse heraf vil DI opfordre til, at man ser på antallet af offentlige skraldespande
og askebægre samt placeringen heraf
–
i lyset af aktuel viden om f.eks. rygeres reelle ad-
færd, snarere end den adfærd, der ønskes. Branchen har en betydelig ekspertviden, som
DI foreslår myndighederne at drage nytte af for at nå målet om mindre henkastet affald.
Når det handler om producentansvaret for tobaksfiltre vil DI i øvrigt gerne påpege, at
branchens handlemuligheder er stærkt begrænset af lovgivning fra sundhedsmyndighe-
derne, herunder også forbud mod eksempelvis at uddele bærbare askebægre med det for-
mål at undgå henkastning af skod.
Alt i alt ser DI frem til den nærmere udmøntning af informationsforpligtelsen og vil op-
fordre til inddragelse af producenterne i såvel planlægning som praktiske udførelse af in-
formation til borgere og virksomheder.
Fiskegrej
Producentansvaret for fiskegrej er meningsfyldt, jf. de indledende bemærkninger i dette
høringssvar
–
dvs. producenten af grejet har reel indflydelse på designet, og designet for-
modes at have betydning for genanvendelsen.
På området for fiskegrej er det DI’s overordnede vurdering, at organiseringen området i
dag fungerer tilfredsstillende. Udgangspunktet for os er, at en kommende kollektiv ord-
ning skal finde en omkostningseffektiv løsning bygget på det eksisterende. Afgørende er,
at indsamlingsvirksomhederne har adgang til at overtage den genanvendelige plast, og i
det hele taget, at affaldet kommer på markedet.
Affaldsgebyret
Lovforslaget peger på, at når producenterne overtager omkostningerne forbundet med af-
faldshåndtering af produkter omfattet af lovforslaget, samt omkostninger til oprydning af
henkastet affald, reducerer dette finansieringsbehovet igennem henholdsvis affaldsgebyr
og skat (p. 57). DI skal opfordre til, at der fra regeringens side følges op på, at affaldsgebyr
og skat (budget for området) på statsligt og kommunalt niveau rent faktisk reduceres.
Ecomodulation
Det fremgik af høringsmødet vedrørende lovforslaget, at Miljø- og Fødevareministeriet
forventer, at betalingen til producentansvaret vedrørende oprydning vil blive underlagt
regler om ecomodulation, dvs. at betaling afhænger af politisk fastlagte forudsætninger
med den hensigt at tilskynde til miljøvenlig adfærd hos virksomhederne.
Der er stærkt brug for nærmere udmøntning af dette, særligt såfremt man vil lade sig in-
spirere af andre landes brug af mærkning på emballagen, da virksomhederne har brug for
en længere periode til omlægning her. Udmøntningen bør i øvrigt også drøftes i Samar-
bejdsforum.
DI stiller sig gerne til rådighed for en uddybning af høringssvaret.
5
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
Med venlig hilsen
Louise Bünemann
6
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0048.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar_DFPO_sagsnr. 2020-15628 ] --
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Mail:
[email protected]
Kopi:
[email protected]
Nordensvej 3, Taulov
DK - 7000 Fredericia
Axeltorv 3, Axelborg
DK - 1609 København V
Tlf. +45 70 10 40 40
Fax. +45 75 45 19 28
cvr.nr. 45 81 25 10
[email protected]
www.dkfisk.dk
17. november 2020
Ref.: SSM/CSS
Høring om udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
–
implementering af engangsplastdirektivets bestemmelser om
udvidet producentansvar og oprydningsansvar
(Sagsnr. 2020-15628)
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
(herefter benævnt ”DFPO”)
har den
23. september 2020 modtaget ovennævnte høring.
Indledning
DFPO forstår, at dette udkast til lovforslag tilsigter at skabe hjemmel i
miljøbeskyttelsesloven til implementeringen i engangsplastdirektivet (herefter benævnt
”SUP-direktivet”),
der dikterer, at der skal implementeres et udvidet producentansvar på
fiskeredskaber. Af høringsudkastet er det dog uklart om de foreslåede ændringer til
loven vil medføre mere vidtrækkende konsekvenser for producenter og importører af
fiskeredskaber end tilbagetagningskrav, da udkastet også vedrører
indsamling
af
udtjente fiskeredskaber. SUP-direktivet dikterer ikke, at producenter og importører af
fiskeredskaber skal have et oprydningsansvar. DFPO har deltaget i det
samarbejdsforum, som
ministeriet har sat op for ”Producentansvar
fiskeredskaber -
Arbejdsgruppe om erhvervs- og fritidsredskaber”, hvor DFPO gentagne gange har fået
medgivet, at der ikke er tale om et oprydningsansvar for producenterne (og evt. indirekte
erhvervet). Den sikkerhed så DFPO gerne bedre formuleret i lovteksten.
Indledningsvist skal DFPO desuden understrege og gentage nogle af vores synspunkter
i forbindelse med implementeringen af selve SUP-direktivet. Det er vigtigt for erhvervet,
at direktivet implementeres under hensyntagen til allerede eksisterende procedurer for
indlevering og genanvendelse af udtjente redskaber i danske havne. Desuden skal
implementeringen sikre, at mange års arbejde med udvikling af fiskeredskaber (eks. for
bedre selektivitet for at undgå bifangster og minimering bundpåvikning) ikke
tilsidesættes for at skubbe fokus over på et redskabs genanvendelsesmuligheder.
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0049.png
Nedenfor findes DFPOs bemærkninger til udvalgte ændringsforslag i udkastet til
lovforslag.
DFPO’s bemærkninger
Ad § 1, nr. 2 i udkastet til lovforslaget: indsætning af en ny overskrift til § 9 h:
”Udvidet
producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast”,
samt forslag til en
nyaffattelse af § 9 h, der indeholder forslag om en ny udvidet producentansvarsordning
for fiskeredskaber, der indeholder plast.
DFPO bemærker, at der i den foreslåede nyaffattelse af § 9 h, stk. 1, er indskrevet en
henvisning til §§ 44 og 45 i miljøbeskyttelsesloven samt § 24 i havbeskyttelsesloven,
samt at denne henvisning i de almindelige bemærkninger til udkastet til lovforslag, afsnit
3.1.1..3., s. 15, fremgår at denne henvisning er indsat
således at det ”
vil være muligt at
bevare havnenes og kommunernes indsamlingsordninger samtidigt med, at der indføres
udvidet producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast.”
Det er DFPOs
anbefaling, at det kommer til at fremgå tydeligere af § 9 h, stk. 1, at følgende tekst:
”
medmindre der er fastsat andre regler i medfør af lovens § 44 og § 45, stk. 2, og § 24 i
lov om beskyttelse af havmiljøet.”,
er indsat således at havnene og kommunerne har
mulighed for at fortsætte deres indsamlingsordninger.
Vedrørende den foreslåede nyaffattelse af § 9 h, stk. 8, der omhandler miljøministerens
beføjelse til at fastsætte regler om producenters og importørers pligt til at sikre
opfyldelse af
nærmere fastsatte mål
for indsamling af udtjente fiskeredskaber,
bemærker DFPO, at det er vigtigt, at disse opsatte mål er realistiske og er baseret på
data på nuværende situation. Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 2 af udkastet
til lovforslag, s. 69, at der skal fastlægges
et ”nationalt
minimumsmål for den årlige
indsamling af udtjente fiskeredskaber”.
Det er DFPOs vurdering, at der på nuværende
tidspunkt ikke er tilstrækkeligt med data til at fastlægge minimumsmål, da det reelt set
ikke vides, hvor mange udtjente fiskeredskaber, der
kan
indsamles, og dermed hvor
mange udtjente fiskeredskaber, de enkelte producenter eller importører skal tilbagetage
til genanvendelse. Det er DFPOs anbefaling, at miljøministeren bør indsamle de
fornødne data før der fastsættes mål for affaldsindsamlingen, eller som minimum bør
tage hensyn til det manglende datagrundlag ved udmøntning af denne beføjelse til at
fastsætte mål for affaldsindsamling i en bekendtgørelse.
Angående den foreslåede nyaffattelse af § 9 h, stk. 9 vedrørende producenter og
importørers oplysningspligt overfor slutbrugere af fiskeredskaber, bemærker DFPO,
udover tidligere fremførte bekymring vedr. indsamling kontra tilbagetagning, at
erhvervet ikke kan genkende
henkastning af udtjente fiskeredskaber, der indeholder
2
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0050.png
plast
fra erhvervsfiskeriet, som værende et reelt problem. Formuleringen antyder
desuden et vist forsæt ved handlingen, hvilket DFPO ikke er bekendt med nogen beviser
for er tilfældet.
DFPO bemærker, at det ikke fremgår tydeligt af den foreslåede nyaffattelse af § 9 h, stk.
10 vedrørende miljøministerens beføjelse til at fastsætte regler om producenters og
importørers pligt til at give oplysninger om mængder mv. af fiskeredskaber, hvem
producenterne og importørerne har denne oplysningspligt overfor.
Vedrørende den foreslåede nyaffattelse af § 9 h. stk. 12 vil DFPO gerne dele sin
bekymring for, hvordan oplysningerne gøres offentligt tilgængelige og i hvilket format.
Det er vigtigt for erhvervet, at oplysningerne ikke kan give anledning til fejlopfattelser af,
at redskaber kan være mistet til havs, men reelt ikke bliver brugt af fiskeren, og således
stadig er i fiskerens varetægt.
Med venlig hilsen
Sofie Smedegaard Mathiesen
Biolog, Danmarks Fiskeriforening PO
3
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0051.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 17 -- [ Dansk Erhverv Høringssvar Imp engangsplastdirektivets EPR Nov20202_ ] --
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Miljø- og Fødevareministeriet
Att.: Marie Bøje Petersen
[email protected]; [email protected]
Den 18. november 2020
Jr.nr. 2020-15628, ref. MABPE
Høring over udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
–
imple-
mentering af engangsplastdirektivets bestemmelser om udvidet producent-
ansvar og oprydningsansvar
Dansk Erhverv har modtaget ovenstående i høring, som nærmere bestemt vedrører fastsættelse af
hjemler til ordninger for udvidet producentansvar for fødevarebeholdere, indpakningsposer og -
folier, drikkebæger, letvægtsplastbæreposer, vådservietter, balloner, tobaksfiltre og fiskeredska-
ber.
I alt skal etableres tre producentansvarsordninger, og der fastsættes i overvejende grad ensartede
hjemler for udmøntningen af dem.
Hjemler til implementering af andre af engangsplastdirektivets krav end de til producentansvars-
ordningerne fastsættes senere, herunder særligt væsentlige og udfordrende problemstillinger så
som håndteringen af free-rider problematikken, nedjusteringen af renovationsgebyret svarende
til producenternes bidrag, mærkningsforpligtelser samt regel for, hvorvidt varer må sælges efter
mærkningskravets ikrafttrædelse eller skal kasseres.
Generelle bemærkninger
Hjemlerne vedrører først og fremmest, at producentansvarsordninger kan udmøntes således, at
producenterne alene varetager det finansielle ansvar, mens kommunerne varetager de operative
opgaver. Dette er efter Dansk Erhvervs opfattelse vigtigt, da produktgrupperne er af så små
mængder, at særskilte indsamlings- og oprydningsordninger for dem vil være stærkt miljøøkono-
misk urentabelt.
Produktansvarsordningernes fornemmeste formål er, at motivere virksomhederne til at miljøfor-
bedre sine produkter og sikre høj genanvendelse af disse. Men det er tvivlsomt, om der bliver tale
om bidrag, herunder graduerede bidrag, der reelt vil give denne effekt. Effekten af ordningerne
skal snarere forventes at blive, at virksomhederne ønsker at udtræde af ordninger for engangsar-
tikler. Produktudvikling mhp. alternativer til engangsartikler vil således uagtet disse producent-
ansvarsordninger ske i henhold til den generelle lovgivning og handplaner, der understøtter over-
gangen til en cirkulær økonomi.
[email protected]
LiH
Side 1/2
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
DANSK ERHVERV
For så vidt målet om at sikre en høj kvalitet af genanvendelsen af produkterne bemærkes det, at
kommunerne, som forventes at få det operative ansvar i mange af de kommende ordninger, også
er pålagt genanvendelsesmål.
Da producentansvarsordningerne således ikke forventes at komme til at indeholde iboende incita-
menter til miljøforbedringer, finder Dansk Erhverv, at der skal udformes producentansvarsord-
ninger, der først og fremmest sigter på at være økonomisk effektive.
Producenterne kan dog medvirke til en udformning af informationskampagner, der motiverer for-
brugerne til at sortere mere og bedre, samt gøre en større indsats for at ramme gadens skralde-
spand. Et væsentligere virkemiddel i denne sammenhæng er dog reglen om bøde for at henkaste
affald. Dette virkemiddel anvendes i praksis ikke i dag.
Dansk Erhverv støtter forslagene til de specifikke paragraffer.
Uden for høringen som sådan, skal det nævnes, at Dansk Erhverv bifalder, at ministeriet nedsæt-
ter såkaldte samarbejdsfora, hvori interessenter ser nærmere på udformningen af de enkelte ord-
ninger sammen med ministeriet. På denne måde kan ordningerne tage udgangspunkt i kommu-
nernes og virksomheders eksisterende strukturer og systemer.
Med venlig hilsen
Lisbet Hagelund
Chefkonsulent
Fejl! Henvisningskilde ikke
fundet.2/2
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0053.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar vedr. implementering af SUPD - Tobaksproducenterne - 18.11.2020 ] --
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12,
1216 København K
E-mail: [email protected]
Kopi: [email protected]
Journalnummer: 2020-15628
18. november 2020
Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse
–
implementering af
engangsplastikdirektivets bestemmelser om udvidet
producentansvar og oprydningsansvar
Tobaksproducenterne kvitterer for muligheden for at give bemærkninger til
udkastet til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
–
implementering af
engangsplastikdirektivets bestemmelser om udvidet producentansvar og
oprydningsansvar.
Tobaksproducenterne repræsenterer British American Tobacco, Japan
Tobacco International og Imperial Brands, der tilsammen udgør ca. 85
procent af det danske tobaksmarked.
Uhensigtsmæssig henkast af cigaretfiltre udgør en belastning for både natur
og miljø, hvorfor Tobaksproducenterne deler ambitionen om at få reduceret
mængden og skabe renere omgivelser. Det er et ansvar, der både er pålagt
producenterne og forbrugerne.
Vi vil derfor også kvittere for, at Miljø- og Fødevareministeriet inddrager alle
relevante interessenter i at få skabt løsninger, der gør, at vi kan bidrage til
opfyldelse af engangsplastdirektivets målsætninger om at mindske udvalgte
plastikprodukters miljøpåvirkning samt fremme innovationen af bæredygtige
og miljøvenlige alternativer.
Lovudkastet (og engangsplastdirektivet) indebærer en række områder, som
Tobaksproducenterne vil give kommentarer til i følgende rækkefølge:
1. Oplysnings- og informationskampagner målrettet slutbrugeren
2. Mærkningskrav for tobaksprodukter med filtre
Tobaksproducenterne
H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København
+45 41 87 08 21 · [email protected] · www.tobaksproducenterne.dk
1
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0054.png
3. Free riders
–
udfordringen med grænsehandel og illegal handel
4. Generelt om udmøntningen af udvidet producentansvar for
cigaretfiltre
1. Oplysnings- og informationskampagner målrettet slutbrugeren
I overensstemmelse med engangsplastdirektivets artikel 10 skal producenter
afholde omkostninger til bl.a. oplysningstiltag, der skal oplyse
forbrugeren/slutbrugeren om korrekt affaldshåndtering og derigennem
reducere mængden af henkastet affald.
For at kunne indfri ambitionen om færre cigaretfiltre i natur og miljø er det
vigtigt at iværksætte initiativer, der er målrettet slutbrugeren
–
i dette
tilfælde rygeren - da denne skal blive bevidst om, at cigaretfilte udgør en
miljømæssig belastning og derfor skal bortskaffes på korrekt vis.
Selvom mange i dag er blevet mere bevidste om cigaretfiltres miljøbelastning,
er det Tobaksproducenternes vurdering, at der stadig findes rygere, der ikke
ved, hvordan man bortskaffer cigaretfiltre korrekt. Der er stadig gængse
opfattelser om, at korrekt bortskaffelse sker via f.eks. kloakriste, ligesom
visse rygere kan have deres forbehold i forhold til at smide cigaretskod i
skraldespande uden tydeligt markerede askebægere.
På den baggrund er oplysnings- og informationskampagner vigtige værktøjer
til at ændre mange rygeres adfærd, ligesom det er vigtigt at inddrage
relevante miljø- og affaldsaktører, der har relevant viden om, hvordan
forbrugere oplyses og påvirkes til øget miljøbevidsthed.
Yderligere er Tobaksproducenterne tilhængere af, at man benytter den
allerede gældende lovhjemmel i miljølovgivningen til at udskrive
miljøafgifter/bøder til personer, der henkaster affald i naturen og miljøet.
2. Mærkningskrav for tobaksprodukter med filtre
Pr. 3. juli 2021 pålægges producenter af tobaksprodukter med filtre at påføre
mærkning på tobaksproduktets ydre emballage i overensstemmelse med
engangsplastdirektivets artikel 7 og dertilhørende del D i direktivets bilag.
Mærkningen har til formål at oplyse forbrugeren om tilstedeværelsen af plast
i produktet, produktets deraf negative miljøpåvirkning samt oplyse om
Tobaksproducenterne
H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København
+45 41 87 08 21 · [email protected] · www.tobaksproducenterne.dk
2
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0055.png
hensigtsmæssige affaldshåndteringsmuligheder.
Tobaksproducenterne mener som udgangspunkt, at mærkning er et
udemærket oplysningstiltag, der kan understøtte øvrige oplysningstiltag.
Dog må Tobaksproducenterne gøre opmærksom på, at tidsrammen for
implementeringen af mærkningskravet er yderst udfordrende, da der stadig
afventes endelig afklaring på de specifikke krav til mærkets udformning,
design, placering mv. Dermed kan producenter ikke påbegynde den påkrævet
produktionsomstilling, således at producenterne kan efterleve de kommende
krav.
En produktionsomstilling er en omfattende, tidskrævende og kompleks
proces, der omfatter mange aktører og led i virksomheden samt eksterne
leverandører, hvorfor det oprindeligt også var målsætningen, at producenter
skulle tildeles 12 måneder til produktionsomstilling.
Yderligere bør deres tages højde for følgende faktorer i forbindelse med
mærkning af tobaksprodukter med filtre:
-
Mærkningskravene skal stemme overens med de allerede gældende
regler for tobaksemballage, herunder kravene til
sundhedsinformation jf. tobaksvaredirektivet 2014/40/EU. Der er
krav om, at 65 pct. af forsiden og bagsiden af en emballage skal være
dækket af kombinerede sundhedsadvarsler. 50 pct. af hver lateral side
af en emballage skal ligeledes være dækket af sundhedsadvarsler.
Derudover er der yderligere krav til emballagen, herunder påførelse
af et afgiftspligtigt stempelmærke, et sporingsmærke mv.
Nogle af disse krav er kun få år gamle, og i den forbindelse måtte
producenter foretage flere produktionsomstillinger, hvilket var
omkostningskrævende, men som også indbefattede et ressourcespild i
form af ubrugeligt emballagemateriale.
Det er derfor Tobaksproducenternes anbefaling, at den mærkning,
som engangsplastdirektivet påkræver, placeres på én af de laterale
sider af emballagen, og at mærkningen maksimalt fylder 10
millimeter. Dermed benyttes allerede eksisterende plads på
emballagen, og man undgår derved unødigt ressourcespild.
-
Der bør indtænkes en vis grad af fleksibilitet i mærkningskravene,
således at producenter
–
afhængig af produktets design
–
har en vis
frihed til at påføre mærkningen uden at skulle foretage omfattende
re-designs af emballagen. Naturligvis skal dette gøres i fuld
Tobaksproducenterne
H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København
+45 41 87 08 21 · [email protected] · www.tobaksproducenterne.dk
3
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0056.png
overensstemmelse med kravene om en synlig og ubrudt mærkning.
-
Ifølge tobaksvaredirektivet skal sundhedsadvarslerne på forsiden og
bagsiden af emballagen rotere på årlig basis, dvs. pr. 1. januar hvert
år, således at de samme sundhedsadvarsler ikke fremgår flere år i
streg, men derimod varierer. Tobaksproducenterne anbefaler, at den
fremtidige miljømærkning tilpasses denne årlige rotation af
sundhedsvarsler, så producenter kan foretage
produktionsomstillingen til de nye miljømærkningskrav på samme
tidspunkt. Derfor bør ikrafttrædelsesdatoen rykkes fra 3. juli 2021 til
1. januar 2022.
3. Free riders - udfordringen med grænsehandel og illegal handel
Tobaksproducenterne vil gerne kvittere for, at ministeriet i udkastet til
lovforslaget adresserer
udfordringen med såkaldte ”free riders”, dvs.
producenter, importører og bemyndigede repræsentanter, der ikke
overholder deres pligt til at lade sig registrere, føre regnskab eller undlader at
give oplysninger i forbindelse med tilsynsmyndighedens kontrol mv. Skal det
udvidet producentansvar fungere i praksis, er det vigtigt, at førnævnte
økonomiske aktører ikke kan omgå producentansvaret
–
heller ikke når det
omhandler produkter fra udenlandske producenter, der markedsføres
nationalt.
Det løser dog ikke udfordringen med grænsehandel eller illegal handel.
I forhold til grænsehandel er der tale om privatpersoner, der bringer
produkter over grænsen
–
og derfor ikke vil kunne kontrolleres på samme
måde som en udenlandsk producent, der markedsfører sine produkter på det
danske marked.
Den illegale handel medfører også ”free riders”, her i form af
kriminelle, der sælger ulovligt importerede tobaksprodukter eller
kopiprodukter til danske forbrugere.
I forbindelse med at cigaretter er blevet pålagt markante afgiftsstigninger pr.
henholdsvis 1. april 2021 og 1. januar 2022 har Skatteministeriet vurderet, at
grænsehandelen med cigaretter vil vokse kraftigt. Den illegale handel med
tobaksvarer vokser ligeledes og må forventes at vokse yderligere, når begge
afgiftsstigninger er fuldt indfaset.
Det udvidet producentansvar pålægger producenter at påtage sig
omkostningerne for oprydning og affaldshåndtering med udgangspunkt i de
respektive producenters markedsandele. Hvis ikke der tages højde for både
Tobaksproducenterne
H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København
+45 41 87 08 21 · [email protected] · www.tobaksproducenterne.dk
4
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0057.png
en voksende grænsehandel og illegal handel, vil det udvidet producentansvar
kunne medføre, at producenter skal påtage sig omkostningerne for denne
type af ”free riding”. Lovlydige producenter vil med andre ord risikere at
ende med at skulle finansiere oprydningen efter kriminelle cigaretsmuglere.
Tobaksproducenterne anerkender, at dette er en svær udfordring og vil gerne
bistå ministeriet i at finde løsninger herpå.
4. Generelt om udmøntningen af udvidet producentansvar for
cigaretfiltre
Det udvidet producentansvar bør udmønte sig efter to principper, der gør sig
gældende i engangsplastdirektivet, nemlig proportionalitet og effektivitet.
Det er afgørende, at der etableres en gennemsigtig ordning og model, der
effektivt reducerer mængden af henkastet affald i naturen og miljøet, ligesom
omkostningerne, der pålægges producenterne, bør være proportionelle i
forhold til den pågældende producents markedsandel
–
og at
omkostningerne reduceres i takt med den faldende mængde henkastet affald.
Yderligere bør det tilstræbes at sikre sig et mere udførligt videns- og
datagrundlag for den henkastede affaldsmængde indenfor de udvalgte
produktgrupper. Det bør også tilstræbes, at man inddrager relevante miljø-
og affaldsaktører, der kan bidrage med specialiseret viden og erfaring
vedrørende etablering af producentansvarsordninger, fastsættelse af
renholdsniveauer mv.
Omkostningerne for producenterne bør alene vedrøre henkastet affald i
offentligt rum, hvorfor eksempelvis private veje, private arrangementer,
private strande mv. ikke bør indregnes i en model for det udvidet
producentansvar.
Derudover bør beregningen af omkostningerne for oprydning og håndtering
af cigaretfiltre baseres på vægt fremfor på styk, da hovedparten af
cigaretfiltre samles op maskinelt.
Med venlig hilsen,
Tine Marie Andersen,
Direktør, Tobaksproducenterne
Tobaksproducenterne
H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København
+45 41 87 08 21 · [email protected] · www.tobaksproducenterne.dk
5
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0058.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar fra British Amercan Tobacco - enggangsplastdirektiv ] --
København den 18. november 2020
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
ATT: Maria Bøje Petersen
HØRINGSSVAR - HØRING OVER UDKAST TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM
MILJØBESKYTTELSE - IMPLEMENTERING AF ENGANGSPLASTDIREKTIVETS BESTEMMELSER
OM UDVIDET PRODUCENTANSVAR OG OPRYDNINGSANSVAR
Under henvisning til Miljø- og Fødevareministeriets høringsbrev af 23. september 2020 vedrørende
ovennævnte lovudkast skal British American Tobacco Denmark A/S ("BAT") hermed fremkomme med
bemærkninger til udkastet.
BAT takker for muligheden for at afgive høringssvar. Det er vigtigt, at den konkrete udmøntning af
engangsplastdirektivet bliver til i dialog med de berørte parter for at sikre effektive og proportionale
løsninger, der kan medvirke til at reducere udbredelsen af engangsplastaffald i miljøet. BAT støtter
derfor op om de initiativer, som Miljø- og Fødevareministeriet indtil videre har igangsat med henblik på
at etablere en åben dialog med de berørte parter for at sikre en ordentlig implementering af
engangsplastdirektivet i dansk ret.
Vi støtter også op om regeringens bestræbelser på at implementere direktivet inden fristen den 3. juli
2021 på trods af de forsinkelser, som implementeringen af direktivet har været mødt med på EU-plan,
herunder det forhold, at Kommissionen endnu ikke har offentliggjort sine retningslinjer for kriterier om
omkostningerne ved oprydning af henkastet affald, jf. direktivets art. 8, stk. 4.
På grund af den høje kompleksitet, der knytter sig til den praktiske efterlevelse af engangsplastdirektivet
og behovet for en ensartet praksis på tværs af EU, er det yderst vigtigt med en direktivnær
implementering af engangsplastdirektivet, som ikke går videre end de krav, der følger af direktivet,
hvilket Miljø- og Fødevareministeriet da også har lagt op til i forhold til reglerne om udvidet
producentansvar med dette lovudkast. Foranstaltninger bør ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for
at nå målet om at forebygge og mindske visse plastprodukters indvirkning på miljøet og bør ikke udgøre
et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem
medlemsstater. På denne måde sikres det også, at de nødvendige retningslinjer og gennemførelsesakter
kan komme på plads i EU, inden de nærmere regler udmøntes i dansk ret på bekendtgørelsesniveau.
1
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0059.png
1. Bemærkninger til det udvidede producentansvar
Det udvidede producentansvar i engangsplastdirektivet er en meget kompleks problemstilling, hvilket
også er grunden til, at bestemmelserne herom i direktivet først træder i kraft den 31. december 2024 for
de fleste engangsplastprodukter og den 5. januar 2023 for så vidt angår tobaksvarer med filtre. Det er
også grunden til, at det er forudsat i direktivet, at Kommissionen i samråd med medlemsstaterne skal
udarbejde retningslinjer for kriterier om omkostningerne ved oprydning af henkastet affald.
Selvom der findes udvidede producentansvarsordninger på andre områder, er anvendelsen af sådanne
ordninger på specifikke produkter imidlertid ny for mange producenter. Yderligere er forpligtelsen til
oprydning af affald et nyt koncept og kræver nøje overvejelse for at sikre en forholdsmæssig og
omkostningseffektiv tilgang. I denne henseende nødvendigt at understrege, at manuel rengøring ikke er
omkostningseffektiv og derfor bør begrænses i mindst muligt omfang i situationer, hvor automatiseret
rengøring ikke er mulig.
Det er derfor vigtigt, at fastlæggelsen af rammerne om den udvidede producentansvarsordning for
tobaksvarer med filtre sker med udgangspunkt i de to grundlæggende principper, der fremgår af selve
direktivet - nemlig at ordningen skal være omkostningseffektiv og proportional.
I forbindelse med arbejdet med de materielle regler under producentansvarsordningen er det samtidig
vigtigt, at der fastsættes klare retningslinjer for opgørelsen af omkostningerne ved oprydning af
henkastet affald, som ligeledes tager udgangspunkt i direktivets krav om omkostningseffektivitet og
proportionalitet, jf. art. 8, stk. 4. Det inkluderer en klar definition af alle aktørers roller / ansvar, korrekt
rapportering og revision og ligebehandling af producenter. Producenterne bør samtidig gives et
transparent overblik over, hvordan omkostningerne opgøres.
Kravet om omkostningseffektivitet og proportionalitet medfører også, at der bør defineres en klar og
rimelig standard for renhed på offentlige steder. En sådan standard for renhed vil fungere som en
rettesnor for, hvornår et offentligt område er rent nok, og dermed afklare, hvilke
renholdelsesomkostninger, der skal anses for at være proportionale.
Det skal her understreges, at det følger af direktivet, at oprydningsomkostningerne alene skal vedrøre
oprydning af henkastet affald på offentlige steder, og altså ikke på områder, der administreres af private
virksomheder eller organisationer i erhvervsøjemed, uanset om disse områder er offentligt tilgængelige
(som f.eks. private events, private strande, private veje mv.). Enhver beregning af omkostninger til
oprydning af cigaretskod skal afspejle den faktiske forekomst af skod, der findes i det offentlige miljø,
snarere end udelukkende at være baseret på den mængde cigaretter, der markedsføres. Producenterne
bør også kun betale for brug af frivillige til renholdelsesopgaver, hvis rengøringen sker på et offentligt
sted, på vegne af en offentlig myndighed og på en omkostningseffektiv måde til efterlevelse af den
ovennævnte standard for renhed.
Det er endvidere BATs forhåbning at de materielle regler under producentansvarsordningen vil sørge for
en fuldkommen transparent model for fordelingen af omkostningerne ved oprydning af henkastet affald
imellem de forskellige aktører. Dette gælder naturligvis i forholdet mellem de forskellige producenter af
2
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
tobaksvarer med filtre, men også både i forholdet mellem producenter og offentlige myndigheder og i
forholdet mellem producenter af de forskellige typer af engangsplastprodukter, der er omfattet af art. 8
i engangsplastdirektivet for at undgå krydssubsidiering.
I forhold til fordelingen af omkostningerne skal BAT desuden henstille til, at der vælges en løsning, hvor
fordelingen af omkostningerne afhænger af vægten af de markedsførte tobaksvarer med filtre - i stedet
for antallet af produkter - da vægt generelt er den mest anvendte måleenhed i tobaksindustrien.
BAT skal på dette tidspunkt anmode om, at hvis Miljø- og Fødevareministeriet beslutter at aktivere
muligheden for at anvende faste flerårige økonomiske gebyrer i forhold til de økonomiske bidrag til
bortskaffelse af affald, skal det ske med ånden og målet med SUP-direktivet i tankerne, og vi tilskynder
til, at der sættes følgende betingelser: (i) sikre, at producenter ikke betaler mere end nødvendigt for at
levere tjenester på en omkostningseffektiv måde; ii) medtagelse af en type benchmarking-proces
(lignende karakteristika, omkostningsstrukturer og tjenester) (iii) sikre regelmæssig revision af
ordningerne på baggrund af data af høj kvalitet med henblik på at opfylde kravet om fuld
gennemsigtighed.
Faldende omkostninger over tid, efterhånden som mængden af affald falder, vil give alle aktører et
incitament til at nå målene om reduktion af henkastet affald.
I enhver EPR-ordning, der implementeres, bør solnedgangsbestemmelser gælde for at sikre effektivitet
eller for at fastslå, om der kan være mere effektive måder (såsom forbrugeruddannelse og
oplysningsprogrammer), som en bestemt ordning kan implementere.
Endelig kræver artikel 8 i SUP-direktivet, at producenter af tobaksvarefiltre betaler for omkostningerne
forbundet med bevidstgørelsesforanstaltninger og kræver også, at sådanne foranstaltninger er
omkostningseffektive og forholdsmæssige og bør være klart knyttet til direktivets artikel 10. I denne
henseende bør der overvejes kampagner med flere produkter / flere sektorer for at maksimere
kampagnen rækkevidde.
Hovedfokus bør være på at forhindre henkast af affald i første omgang og fremme innovation snarere
end at forsøge at minimere miljøpåvirkningen forårsaget af upassende opførsel.
-0-
Med venlig hilsen
Caroline Stage Olsen
Senior Government Affairs Manager, British American Tobacco Denmark
3
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0061.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 20 -- [ HoeringMFMProducentansvarogEmballage-171120 ] --
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Sendt til:
[email protected]
med kopi til
[email protected]
(journalnummer 2020-15628)
Hotel
Restaurant
& Turisterhvervet
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
17. november 2020
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af miljøbeskyttel-
sesloven (implementering af engangsplastdirektivets bestemmel-
ser om udvidet producentansvar og oprydningsansvar), journal-
nummer 2020-15628
HORESTA og erhvervet er imødekommende for tiltag, der kan være med til at
minimere den skadelige påvirkning af engangsplast, der er med til at skade
den natur og de fødevarer, som mange i vores branche lever af. Vi er også
tilhænger af, at indsatsen sker på EU niveau, da affald herunder plastik ikke
kender landegrænser.
HORESTA har noteret, at lovhjemlerne efterfølgende vil blive udmøntet i be-
kendtgørelser, herunder gennem ændring af emballagebekendtgørelsen og en
ny bekendtgørelse om engangsplastprodukter og andre plastprodukter.
Det er især den senere udmøntning, som har vores interesse, da det vil medfø-
re væsentlige konsekvenser for vores medlemmer, som følge af at producenter
fremadrettet skal afholde omkostningerne forbundet med affald fra engangs-
plastprodukter, der indeholder plast.
HORESTA vil dog benytte lejligheden til at pointere, at kommende regler bør
have fokus på følgende:
1. Afgifter på service- og engangsemballage skal sikre overgang til grønne
alternativer
2. Eksisterende afgifter og indsats er allerede med til at sikre producent-
og oprydningsansvar
3. Gennemsigtighed i proces og afgifter
4. Hensyn til kvalitet og fødevaresikkerhed
www.horesta.dk
[email protected]
cvr.nr. 17 01 48 11
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0062.png
1. Afgifter på service- og engangsemballage skal sikre overgang til
grønne alternativer
Generelt mener vi, at eksisterende afgifter og seneste stigning på engangsser-
vice og emballage rammer skævt og på et dårligt tidspunkt, hvor Danmark og
især vores branche er hårdt ramt af COVID-19.
Regeringen har ved årsskiftet vedtaget en tredobling af afgiften på engangs-
service og plastposer for at minimere unødvendigt brug af plastposer og en-
gangsservice.
HORESTA mener fortsat, at en tredobling af en afgift er drastisk især når de
rammer de mere bæredygtige løsninger hårdere. Da afgiften opgøres efter
vægt, og da bæredygtigt service ofte er tungere end den traditionelle, betyder
det et endnu større afgiftssmæk, hvis man har valgt eller vælger bæredygtige
løsninger. Desværre fremstod forslaget som både forhastet og uigennemtænkt,
og afgiften bremser virksomhedernes tiltag i retning mod en mere klimavenlig
og bæredygtig drift. HORESTA ønsker en afgift, der giver incitament for at
vælge grønt!
Selve afgiftsforhøjelserne sker i en periode, hvor der grundet COVID-19 er be-
hov for øget brug af engangsprodukter, og hvor myndighederne i perioder kun
har tilladt take-away eller vedtaget restriktioner, hvor mange vælger restau-
rantbesøg fra
–
og som har medført øget brug af take-away.
I samråd for skatteminister Morten Brødsgaard og miljø- og fødevareminister
Lea Wermelin den 6. februar 2020 ville ministrene afvente en undersøgelse,
som nu er blevet offentliggjort under titlen
”Markedsanalyse
og kortlægning af
engangsplastprodukter og deres alternativer”. Rapport bekræfter at alternati-
ver til produkter af engangsservice koster mere, og at de er mere miljøvenlige
end tilsvarende af plastik.
Derfor mener vi allerede nu, at der grundlag for differentieret afgifter, så vi kan
fremme den grønne dagsorden ved at minimere mængden af emballage, poser
og engangsservice af plast mod de mere bæredygtige alternativer ved at mi-
nimere afgiften på disse.
2. Eksisterende afgifter og indsats er allerede med til at sikre pro-
ducent- og oprydningsansvar
Som nævnt er turistbranchen allerede hårdt ramt af afgifter, der især under
COVID-19 rammer ekstra hårdt.
Eksisterende afgifter
–
som sidste års tredobling - må være indbefattet i de
tiltag, som skal sikre producent- og oprydningsansvar. Disse afgifter giver net-
op ekstra midler til statskassen til at dække oprydning og håndtering af plast-
cvr.nr. 17 01 48 11
www.horesta.dk
[email protected]
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
Hotel
Restaurant
& Turisterhvervet
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0063.png
affald, som borgerne efterlader. Dette er altså allerede nu i overensstemmelse
med producent- og oprydningsansvar, hvor udbydere af takeaway betaler en
andel for, at borgere og turister efterlader affald udenfor spisestederne, mens
de selv sørger for at håndtere og modtage affald i egne områder.
3. Gennemsigtighed i proces og afgifter
Fremtidig lovgivning bør baseres på aktuel evidens, og derfor opfordres de
danske myndigheder til at bestræbe sig på at sikre en transparent proces, som
inddrager aktørernes ekspertviden og data i de politiske forhandlinger.
Afgiftssystemet bør baseres på en løbende uvildig og transparent vurdering af
den mængde af affald på offentligt ejede arealer i Danmark med henblik på at
skabe incitament til at reducere plastikmængden.
Myndighederne bør efterleve direktivet og ekskludere alle private arealer fra
undersøgelsen, da producenter ikke har ansvaret for henkastet affald på privat
grund.
En løbende måling af mængden af affald på offentlige arealer i Danmark sam-
menlignes med en tydeligt defineret baseline for mængden af affald og eventu-
elle tiltag for at påvirke dette.
4. Hensyn til kvalitet og fødevaresikkerhed
I Danmark har vi tradition for en høj fødevaresikkerhed, som ikke må sættes
over styr i forbindelse med udfasning af produkter af plastik. Det er vigtigt, at
der findes ordentlige alternativer inden eksisterende takeaway materialer for-
bydes. Myndighederne bør ikke fremskynde en proces, som i sidste ender med
at sætte udviklingen tilbage, som koster på fødevaresikkerheden eller som
bidrager til øget madspild. Det samme gælder i forhold til kvaliteten af produk-
terne, hvor nogle på nuværende har tvivlsom karakter. Det betyder, at myn-
dighederne skal skubbe på forskning og udvikling af gode alternativer, som kan
leve op til forbrugernes krav.
HORESTA mener overordnet, at udfasningen af plastik ved takeaway skal gøres
ordentligt og ikke forhastet. Samtidig kan plastik være hensigtsmæssigt i nogle
tilfælde, hvis der sikres en ordentlig genanvendelse.
Spørgsmål til ovenstående kan rettes til mig på [email protected].
Med venlig hilsen
Mikal Holt Jensen
Miljøchef,
HORESTA
cvr.nr. 17 01 48 11
www.horesta.dk
[email protected]
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
Hotel
Restaurant
& Turisterhvervet
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0064.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 21 -- [ Høringssvar, Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse ] --
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
18. november 2020
Til Miljø- og Fødevareministeriet
Indledningsvis vil Japan Tobacco International Denmark A/S (JTI) gerne bede om at blive
tilføjet høringslisten til kommende høringer ang. implementeringen af
Engangsplastdirektivet. JTI er Danmarks tredjestørste tobaksproducent, og
implementeringen af direktivet vil påvirke virksomheden markant og direkte.
Forslaget til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Implementering af
engangsplastdirektivets bestemmelser om udvidet producentansvar og
oprydningsansvar) indeholder bestemmelser for en række forskellige
produkter. JTI’s
høringssvar fokuserer på
3.4. Implementering af udvidet producentansvar for balloner,
vådservietter, filtre til tobaksvarer af engangsplast.
JTI vil gerne kvittere for den brede inddragelse af interessenter, som Miljø- og
Fødevareministeriet allerede på dette forholdsvis tidlige stadie har vist. Inddragelse af
interessenterne er efter JTI’s overbevisning afgørende for at kunne sikre en smidig
implementering samt et effektivt og proportionalt system.
JTI deler Miljø- og Fødevareministeriets forslag om fortsat at lade kommuner og stat
forestå oprydningen af henkastet affald fra de omfattede engangsplastprodukter. Udover
at oprydning ikke er en opgave, som kan udtages af kommunernes ansvarsopgaver, ville
en overdragelse af ansvaret efter
JTI’s opfattelse hverken føre til en omkostningseffektiv
løsning eller tage højde for den ressource- og kompetenceudnyttelse, der allrede finder
sted i kommuner og stat. Den mest effektive ordning vil, som foreslået, være at lade
producenterne afholde omkostningerne forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel.
JTI Denmark A/S
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg
jti.com
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0065.png
JTI vil ligeledes gerne støtte den foreslåede udvidelse af Miljøbeskyttelseslovens § 9 æ
med henblik på at indhente fyldestgørende oplysninger fra alle producenter omfattet af
det udvidede producentansvar for tobaksvarer af engangsplast. Det er altafgørende for et
fair og transparent system, at producenterne indberetter fyldestgørende oplysninger.
I den forbindelse ser JTI forslaget om en kollektiv ordning, som ifølge lovforslaget på
vegne af producenter og importører kan varetage dele af de administrative opgaver, der
følger af det udvidede producentansvar for engangsplastprodukter, for eksempel at
indhente de lovpligtige data fra producenter og aktører samt indberette og videreformidle
disse oplysninger videre til myndigheder og til den producentregisteransvarlige
organisation, som en god løsning.
Den foreslåede udvidelse af Miljøbeskyttelseslovens § 9 ø henlægger kompetencen til at
varetage administrationen af det udvidede producentansvar for filtre til tobaksvarer af
engangsplast til en privat organisation. Forudsætter man, som Miljø- og
Fødevareministeriet, at den producentregisteransvarlige organisation for
engangsplastprodukter er oprettet som en non-profit organisation og er egnet til at
efterleve kravene til kvalitetssikring m.v., finder JTI, at en sådan organisation vil være
hensigtsmæssig.
JTI vil gerne kvittere for, at Miljø- og Fødevareministeriet indtænker risikoen for en
stigning i den illegale handel. Det burde være en naturlig del af al lovgivning, der har med
tobaksområdet at gøre, men på trods af de ofte direkte og målbare konsekvenser af ny
regulering, er det ikke almindelig praksis.
Som med al anden ny regulering, der kan gøre tobaksvarer dyrere, er der en betydelig
risiko for, at også den foreslåede lovgivning vil kunne aflæses i et voksende illegalt
marked, ligesom der er en risiko for, at nogle vil forsøge at omgå de forpligtelser, de har.
JTI støtter strengere straffe for illegal handel med tobak generelt og vil også støtte en
markant straf til de producenter, der ikke efterlever deres forpligtelser som fastsat med
dette lovforslag.
Med venlig hilsen
Morten Flindt
Corporate Affairs & Communication Manager
Japan Tobacco International Denmark A/S
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0066.png
-- AKT 5527191 -- BILAG 22 -- [ KL høringssvar over udkast til lov om miljøbeskyttelse - implementering af engangs… --
NOTAT
[email protected]
med kopi til [email protected]
Journalnummer 2019-6081
KL høringssvar over udkast til lov om miljøbeskyttelse
- implementering af engangsplastdirektivets
bestemmelser om udvidet producentansvar
KL har modtaget høring af udkast til ovenstående. KL takker for det
fremsendte og fremsender hermed bemærkninger til høringen, med
forbehold for den politiske behandling af sagen.
Lovforslaget skal implementere dele af engangsplastdirektivet i dansk
lovgivning. Udkastet vil skabe hjemmel til tre nye ordninger;
- Producentansvar for fiskeredskaber der indeholder plast
- Producentansvar og oprydningsansvar for drikkevarebeholdere og
drikkevarebægre, der ikke er emballage
- Oprydningsansvar for balloner, vådservietter og filtre til tobaksvarer.
Desuden foreslås en udvidelse af det gældende producentansvar på
emballager, der vedrører et oprydningsansvar for visse emballager af
engangsplast.
Dato: 18. november 2020
Sags ID: SAG-2020-05853
Dok. ID: 3010434
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3411
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
Generelle bemærkninger
Indledningsvis bakker KL fuldt ud op om de ambitiøse EU-mål om
genanvendelse og bæredygtig materialeanvendelse, som lovforslaget skal
være
med til at implementere. KL er derfor også optaget af, at organiseringen af
engangsplastdirektivets bestemmelser om udvidet producentansvar i
Danmark bliver den, der bedst muligt understøtter målene.
KL støtter, at der sættes fokus på engangsemballager, da de udgør et reelt
affalds-/miljøproblem og tab af ressourcer. Det gælder både
engangsemballager, der henkastes eller afleveres i relation til den offentlige
skattefinansierede opgave med renhold, og engangsemballager, der
afleveres via de gebyrfinansierede kommunale regulativfastsatte
affaldsordninger for husholdninger og erhverv.
Lovforslaget bør forholde sig mere konkret til, hvordan man vil forholde sig til
organiseringen og finansieringen af engangsplast, der indsamles via de
kommunale affaldsordninger, der er gebyrfinansieret. Det må forventes, at
mere engangsplast på sigt ender i kommunale ordninger, hvis mængderne
af henkastet affald forhåbentligt falder.
Som det var tilfældet med lovforslaget om udvidet producentansvar for
emballager, består udkastet alene af bemyndigelser til ministeren. Det
fremgår ikke af lovbemærkningerne, hvordan direktivets bestemmelser mere
konkret skal udmøntes.
KL kvitterer igen for, at der hermed tages udgangspunkt i den gældende
organisering, hvor kommunerne har en central rolle, så der kan bygges
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0067.png
NOTAT
videre på de kommunale erfaringer og den eksisterende kommunale
infrastruktur.
På baggrund af ovenstående finder KL det afgørende, at KL og
kommunerne på lige fod med andre centrale aktører fortsat inddrages i
tilrettelæggelsen af en fremtidige model for implementeringen af
engangsplastdirektivets bestemmelser om udvidet producentansvar. Det
gælder både fastlæggelsen af de overordnede principper for finansiering og
organisering samt den konkrete udmøntning. Lovforslaget og det
efterfølgende arbejde med implementeringen af engangsplastdirektivet bør
koordineres med de øvrige producentansvarsordninger, så rollefordeling og
ansvar afstemmes. KL gør opmærksom på, at implementeringsfristen for
engangsplastdirektivet ligger forud for emballagedirektivet.
Behov for politisk stillingtagen til rammer og principper
Lovforslaget er primært en bemyndigelseslov, hvilket begrundes i, at der
kræves detaljerede regler, som egner sig bedst til at fastlægge og tilrette i
bekendtgørelser.
KL finder imidlertid også her, lige som det var tilfældet med det udvidede
producentansvar for emballager, at implementeringen har så stor betydning,
at de overordnede rammer og principper for implementeringen og
organiseringen af affaldssektoren fremover bør drøftes og fastlægges
politisk af Folketinget i forbindelse med lovbehandlingen, mens den konkrete
udmøntning af rammer og principper kan ske via bekendtgørelser, som der
er lagt op til.
Kommunerne ønsker at bidrage gennem forpligtende samarbejde
Der er politisk enighed om, at vi har brug for en klogere affaldshåndtering i
Danmark. KL og kommunerne vil gerne medvirke til at udvikle et
velfungerende og effektivt producentansvar for engangsplast som en
betydelig del af vores affaldssektor, hvor aktørerne tager ansvar og skaber
resultater gennem et forpligtende og konstruktivt samarbejde.
Det får vi ved at bygge videre på og udvikle den infrastruktur, som borgerne
allerede kender og har tillid til. Borgerne er helt afgørende, da det er dem,
der sorterer affaldet, og det skal være nemt og enkelt.
Økonomiske konsekvenser
Det estimeres i lovforslaget, at omkostningerne til oprydning og indsamling
af engangsplastprodukter er cirka 55 mio. kr. KL er meget skeptiske over for
dette estimat. Omkostningerne er i dag skattefinansieret. Vores bedste
vurdering af renholdelsesomkostningerne samlet set i de danske kommuner
er i størrelsesordenen 1 mia. kr. pr. år. Hvor man fx i dag ikke fjerner alt
affald omfattet af EU-direktivet.
KL anerkender, at det ikke er helt nemt at fastlægge økonomien til
renholdelse efter f.eks. skod i byerne. Dette skyldes faktuelt, at kommunerne
historisk har haft til opgave at renholde til borgernes og politikernes ønskede
niveau og ikke ud fra miljøhensyn. Såfremt man skal opnå det miljøhensyn,
som EU-direktivet har til hensigt, er det kommunernes vurdering, at det er
mere omfattende og derved dyrere end den hidtidige renholdelse. Derfor kan
Dato: 18. november 2020
Sags ID: SAG-2020-05853
Dok. ID: 3010434
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3411
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0068.png
NOTAT
det nuværende renholdelsesniveau ikke lægges til grund for en fastlæggelse
af omkostninger til opfyldelsen af producentansvaret.
Man må kunne forvente, at renholdelse de første år fordyres, da
renholdelsen, med udgangspunkt i EU-direktivets målsætning om reduktion
af engangsplast, bør være grundigere end det, kommunerne gør i dag. Først
når industrien mindsker mængden af plast i deres produkter, kan det
forventes, at prisen for renholdelse falder.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der i lovbemærkningerne grundigt
redegøres for de beregninger, der ligger til grund for estimatet på 55 mio. kr.
Der er meget langt fra 55 mio.kr. til KL’s vurdering af de samlede
omkostninger til renhold på 1. mia. kr. Optællinger i Københavns Kommune
viser, at 87 ud af 100 stykker affald, der opsamles som henkastet affald, er
cigaretskod. Det er afgørende for KL, at producenterne betaler de reelle
omkostninger, som direktivet foreskriver.
Endelig skal KL anmode om, at der i implementeringen tages højde for, at
kommunerne får den nødvendige tid til at implementere de nye regler.
Dato: 18. november 2020
Sags ID: SAG-2020-05853
Dok. ID: 3010434
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3411
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 4
Specifikke bemærkninger
9. Efter § 9 s indsættes: »§ 9 t. stk1 og 2.
Vi er bekymrede for, om forslaget til lovgivning tager hensyn til, at en
bagatelgrænse kan medføre, at filtre til tobaksvarer ikke bliver fjernet,
og/eller at omkostningerne til dette pålægges de danske kommuner. Det må
være den fulde omkostning, der pålægges producenterne.
Stk. 3.
Størstedelen af de i Danmark markedsførte tobaksfiltre (samt de ulovlige)
ender som henkast affald i de danske byer. Tobaksfiltrene forsøges i dag
bedst muligt fjernet af de danske kommuner sammen med andet affald i
byrummet. Vi er bekymrede for, om forslaget til lovgivningen sikrer, at der
kan ske en fjernelse af tobaksfiltrene, uden at de danske kommuner
pålægges ekstra omkostninger til dette. F.eks. gennem uopnåelige krav om,
at kommunerne skal fremskaffe dokumentation for mængden af henkastede
filtre eller antallet af filtre, som indsamles. Det må være en omkostning, der
pålægges producenterne.
Afsnit 8
8. § 9 s ophæves, og i stedet indsættes: »Udvidet producentansvar for visse
engangsplastprodukter § 9 s.
Vi er bekymrede for, om lovgivningen tager hensyn til, at en del
drikkevarebeholdere og drikkebægre ender som henkastet affald i byrum, og
at en bagatelgrænse kan medføre, at disse produkter ikke bliver fjernet,
og/eller at omkostningerne til dette pålægges de danske kommuner. Det må
være den fulde omkostning, der pålægges producenterne.
Stk. 3-5
En del af de i Danmark markedsførte drikkevarebeholdere og drikkebægre
ender som henkast affald i de danske byer og fjernes i dag af de danske
kommuner. Vi er bekymrede for, om lovgivningen sikrer, at der i den
almindelige daglige renholdelse af byerne kan ske en fjernelse af disse
 L 179 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren
2341088_0069.png
NOTAT
produkter, uden at kommunerne pålægges ekstra omkostninger til dette. Fx
gennem uopnåelige krav om, at kommunerne skal fremskaffe dokumentation
for mængden af henkastede eller indsamlede drikkevarebeholdere og
drikkebægre fjernet i forbindelse med den daglige renholdelse af byerne. Det
må være den fulde omkostning, der pålægges producenterne.
Med venlig hilsen
Anders Christiansen
Dato: 18. november 2020
Sags ID: SAG-2020-05853
Dok. ID: 3010434
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3411
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4