L 179 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 12/3-21 om bindende reduktions- og genbrugsmål m.m. fra Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, WWF Verdensnaturfonden, Oceana og Danmarks Naturfredningsforening

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 179 Bilag 4
Offentligt

LOVBEHANDLING L179

IMPLEMENTERING AF ENGANGSPLASTDIREKTIVETS BESTEMMELSER

OM PRODUCENTANSVAR OG OPRYDNINGSANSVAR

ANBEFALINGER FRA:

OCEANA

PLASTIC CHANGE

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

WWF VERDENSNATURFONDEN

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

L 179 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 12/3-21 om bindende reduktions- og genbrugsmål m.m. fra Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, WWF Verdensnaturfonden, Oceana og Danmarks Naturfredningsforening

FRA ENGANGSBRUG TIL FLERGANGSBRUG

Den danske implementering af engangsplastdirektivet er en mulighed for at sætte konkret handling bag

orde e o ”at k ække affaldskurve ” og tage hul på de store

opgave, som vi står overfor i forhold til at

gøre vores lineære økonomi cirkulær.

Ifølge OECD og deres opgørelse over verdens fremskridt med verdensmålene, er det netop verdensmål 12

om ansvarlig produktion og forbrug, hvor Danmark er langt bagud. Vi producerer simpelthen for meget

affald, og engangsprodukter designet til downcycling og affaldsgenanvendelse er en fortsættelse af den

lineære økonomi med stigende affaldsmængder til følge.

Derfor er det uambitiøst, når ministeren i det oversendte ordførernotat skriver:

”Formålet

med et producentansvar for affaldshåndtering er at skabe incitament til at designe

mere miljøvenlige produkter, der kan genanvendes”.

Dette står i skarp kontrast til teksten i selve engangsplastikdirektivet, hvor det er genbrug og ikke

genanvendelse der fremhæves:

”This

Directive promotes circular approaches that give priority to sustainable and non-toxic

reusable products and reuse systems rather than to single-use products, aiming first and

foremost to reduce the quantity of waste generated”.

Formålet med engangsplastdirektivet er således at bevæge os væk fra engangsbrug uanset materiale og

dermed forebygge affaldsgenerering ved at fokusere på genbrug og udvikle genbrugssystemer. Når vi

udmønter implementeringen, skal vi huske det overordnede formål, hvilket peger på systemiske ændringer

fra engangsbrug og genanvendelse - til flergangsbrug (genbrug) og affaldsforebyggelse.

CENTRALE POINTER FRA HØRINGSSVAR

Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, WWF Verdensnaturfonden, Oceana og Danmarks

Naturfredningsforening ønsker her at opsummere de mest centrale pointer fra vores høringssvar til

L179 om implementering af engangsplastdirektivets bestemmelser om producentansvar og

oprydningsansvar. Høringssvaret i sin fulde længde kan læses

her.

SÆT BINDENDE REDUKTIONS- OG GENBRUGSMÅL

MODELLEREDE GEBYRER SKAL FREMME GENBRUG

ALLE PLASTTYPER SKAL OMFATTES

OPRYDNINGSANSVAR SKAL OMFATTE FISKEREDSKABER

SÆT BINDENDE REDUKTIONS- OG GENBRUGSMÅL

OVERORDNET UDFORDRING

KONKRET ANBEFALING

Lovforslaget er en bemyndigelseslov, som i vidt omfang overlader det til

ministeren at træffe beslutning om den egentlige indretning af det

udvidede producentansvar. Der er derfor behov for at rammesætte denne

bemyndigelse og politisk fastsætte konkrete mål for implementering af

ordningen med nationale mål for reduktion og genbrug.

Nationale mål for reduktion og genbrug kan sætte retningen for et

grundlæggende skift fra engangsbrug til flergangsbrug. Genbrugsmål kan

trække markedet og drive udviklingen i den rigtige retning. Der findes

allerede genanvendelsesmål. Nu er det på tide at sætte genbrugsmål,

hvilket vil medføre, at gode materialer holdes i cirkulation og

affaldsmængderne falder.

Miljø i istere lægger ed lovforslaget op til e direktiv ær

i ple e teri g af EU s e ga gsplastdirektiv. Me der er i tet i

engangsplastdirektivet, der står til hinder for, at medlemsstaterne sætter

nationale mål for reduktion og genbrug i forbindelse med etableringen af

udvidet producentansvar. Tværtimod er det netop formålet med direktivet

først og fremmest at forebygge affald og fremme genbrugsprodukter- og

systemer.

Vi anbefaler, at følgende politiske bemærkninger knyttes til

lovforslaget:

●

Folketingets partier bør inddrages til politiske forhandlinger om

den konkrete udmøntning af ordningen for udvidet

producentansvar på engangsplast.

●

Ved udmøntningen af lovens bemyndigelser skal der fastsættes

nationale reduktionsmål for de omfattede engangsprodukter

samt genbrugsmål for de produktkategorier, der også er

emballager.

Konkret anbefaler vi følgende mål:

- Drikke- og fødevarebeholdere til engangsbrug skal reduceres

med 50 % i 2025 og 80 % i 2030 med et endeligt mål om fuld

udfasning af alle drikke- og fødevarebeholdere til engangsbrug.

- Engangsindpakningsposer og -folier (til chips, slik o.lign.) og

vådservietter skal reduceres med 25 % i 2025 og 50 % i 2030.

- 80 % af alle drikke- og fødevarebeholdere, der sættes på

markedet i 2030 skal være genbrugelige.

MODELLEREDE GEBYRER SKAL FREMME GENBRUG

OVERORDNET UDFORDRING

KONKRET ANBEFALING

Lovforslaget gør det muligt at pålægge kollektive ordninger pligt til at

graduere gebyrer, som skal betales af producenter og importører af

engangsplastprodukter, hvilket er positivt, da dette kan være en måde

at fremme miljøhensyn.

I bemærkningerne til lovforslaget lægges der imidlertid udelukkende

op til, at de modulerede gebyrer skal fremme genanvendeligheden af

engangsplastprodukter, og der nævnes intet om genbrug og

genbrugssystemer. Hermed risikerer vi, at udvikling og investeringer

rettes mod at øge genanvendelsesprocenter for engangsprodukter i

stedet for at øge mængden af genbrugelige produkter og løsninger.

Vi anbefaler, at følgende politiske bemærkninger knyttes til

lovforslaget:

●

Ved udmøntningen af lovens bemyndigelser bør graduerede

bidrag sammensættes på en måde, der fremmer genbrugelige

produkter og emballager frem for engangsprodukter.

Det er derfor helt afgørende, at de modulerede gebyrer indrettes på

åde, så de, i tråd ed EU s affaldshierarki, først og fre

est

forebygger mængderne af produkter, der bliver til affald, og fremmer

produkter, der er designet til at blive brugt igen og igen.

Dette er særligt relevant for de engangsprodukter i L179, der også er

emballager (drikkebægre, fødevarebeholdere og indpakningsfolier), og

som vil blive omfattet af det samlede producentansvar for emballager.

Konkret anbefaler vi følgende vedr. graduerede gebyrer:

At de modulerede bidrag indrettes således, at der kræves et

højere bidrag for alle emballager, der er designet til

engangsbrug. Bidraget bør på sigt gælde for alle

engangsprodukter, uanset materiale, så uhensigtsmæssig

erstatning med engangsprodukter af andre materialer undgås.

At genbrugsemballager, hvor der kan opbygges returlogistik,

fritages for gebyrer i producentansvaret så længe, de er i

cirkulation.

ALLE PLASTTYPER SKAL OMFATTES

OVERORDNET UDFORDRING

KONKRET ANBEFALING

Vi anbefaler, at følgende politiske bemærkninger knyttes til

Udvidet producentansvar bør gælde for alle produkter i engangsplast uanset,

hvilken konkret plasttype disse er produceret af. Der bør således ikke laves tekniske

lovforslaget:

●

Udvidet producentansvar for engangsplastprodukter i

u dtagelser ht. defi itio e af plastik , der fritager visse plast aterialer, da dette

Danmark bør omfatte produkter i alle former for plast

reelt vil udhule direktivet og underminere dets positive miljøpåvirkninger.

Det gælder navnlig for plastprodukter i materialerne viskose og cellofan. Produkter i

disse materialer er kemisk modificeret, og bør således være omfattet af den danske

implementering af direktivets bestemmelser. Produkter i viskose og cellofan kan

forventes at have samme skadelige effekt i naturen, som plastprodukter af

ko ve tio el plast.

Fritages produkter i viskose og cellofan vil det betyde, at producenter af

eksempelvis vådservietter og slik-/chipsposer i disse materialer ikke skal bidrage til

det udvidet producentansvar som L179 etablerer. Det vil ligeledes betyde, at

engangsprodukter i disse materialer, som skal forbydes pr. 3 juli 2021, som fx.

engangssugerør og engangsbestik, fortsat kan sættes på markedet i Danmark. Det

vil samtidig betyde, at alle produkter i disse materialer vil kunne undtages fra

direktivets mærkningskrav. Fritages disse materialer er der stor risiko for, at

produktionen af engangsprodukter i disse materialer vil stige.

herunder kemisk modificerede polymerer som viskose, cellofan

og lignende plasttyper.

OPRYDNINGSANSVAR SKAL OMFATTE FISKEREDSKABER

OVERORDNET UDFORDRING

KONKRET ANBEFALING

Lovforslaget implementerer ligeledes krav, om udvidet

producentansvar for fiskeredskaber, der indeholder plast. Ordningen

bygger på princippet om, at

forureneren betaler,

men lovforslaget

lægger kun op til, at producenter af fiskeredskaber skal dække

omkostninger til særskilt indsamling, oplysning og data for de

produkter, der markedsføres i Danmark, mens de undtages fra

oprydningsansvaret og omkostningerne forbundet hermed.

Vi anbefaler, at følgende ordlyd tilføjes lovforslagets §9 h, stk. 3:

●

Miljøministeren fastsætter regler om producenters afholdelse og

fordeling af omkostninger forbundet med opfyldelse af

tilbagetagnings-, affaldshåndterings-,

oprydnings-

oplysningsforpligtelser (mærkningskrav) i forbindelse med

udtjente fiskeredskaber, der indeholder plast.

Konkret anbefaler vi følgende:

Tabte fiskeredskaber (spøgelsesnet), der indeholder plast (garn, net og

Forbedret mærkning af fiskeudstyr, hvilket vil sikre en bedre

trawl), udgør en af de værste og farligste former for plastforurening i

kontrol og indberetning af tabt udstyr.

havet. Selvom det ikke bevidst tabes, er fiskeredskaberne lavet af et

Udfasning af brugen af dolly ropes, da disse redskabet ved slid

udskiller mikroplastik og dermed i høj grad bidrager til

ekstremt holdbart materiale, som vil være en dødsfælde for dyr i

plastforureningen.

mange år på bunden af havet. Herudover bliver spøgelsesnet kun

Omkostninger forbundet med oprensning af tabte

nedbrudt gradvist og medvirker derfor til en betydelig forurening af

fiskeredskaber, der indeholder plast, udfra

forurener betaler-

mikroplastpartikler.

princippet.

Det er derfor nødvendigt at sikre omkostninger til at fjerne tabte

fiskeredskaber og forhindre, at der kommer nye.

Eller som minimum

sikre mærkning på redskaberne, så de ansvarlige kan opretholde

omkostninger forbundet med oprensning.

Dette vil være til gavn for

både miljø og dyreliv.

Plastic Change: Anne Aittomaki, strategisk direktør,

[email protected],

mobil 26142070

Oceana: Naja Andersen, politisk seniorrådgiver,

[email protected],

mobil 53788626

Rådet for Grøn Omstilling: Lone Mikkelsen, seniorrådgiver,

[email protected],

mobil 25792001

Danmarks Naturfredningsforening: Mette Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver,

[email protected],

mobil 31193251

WWF Verdensnaturfonden: Pernille Haagen, cirkulær økonomirådgiver,

[email protected],

mobil 22688107