Kulturudvalget 2020-21
L 205 Bilag 11
Offentligt
2401043_0001.png
Til lovforslag nr.
L 205
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 0. maj 2021
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret
(Implementering af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og direktiv om regler
for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af tv- og radioselskabernes onlinetransmissioner
og retransmissioner af tv- og radioprogrammer m.v.)
[af kulturministeren (Joy Mogensen)]
1. Ændringsforslag
Kulturministeren har stillet 8 ændringsforslag til lovfor‐
slaget.
2. Indstillinger
<>
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkeparti støtter lovforslagets inten‐
tion, men foreslår en evalueringsbestemmelse for §35, der
bl.a. kan føre til justeringer af ordningen, hvis der opstår
et behov herfor. Der er foreslået en lignende evalueringsbe‐
stemmelse for SatCabII.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
kulturministeren,
tiltrådt af
<>:
Til Titlen
1)
Som
fodnote
til titlen indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Eu‐
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/789/EU af
17. april 2019 om regler for udøvelse af ophavsret‐
ten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse
af TV- og radioselskabernes onlinetransmissioner samt
retransmissioner af TV- og radioprogrammer, og om
ændring af Rådets direktiv 93/83/EØF, EU-Tidende
2019, nr. L 130, side 82 og dele af Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2019/790/EU af 17. april 2019
om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale
indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og
2001/29/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 130, side 92.«
[Titelnote]
Til § 1
2)
I den under
nr. 8
foreslåede
§ 35, stk. 5,
ændres »Ek‐
semplarfremstilling, der er nødvendig for tilrådighedsstillel‐
sen, kan foretages« udgår.« til: »2. pkt. udgår.«.
[Præcisering]
3)
I det under
nr. 14
foreslåede
§ 55 c, stk. 4, nr. 2,
udgår
», og under alle omstændigheder«.
[Præcisering]
4)
Nr. 15
affattes således:
DokumentId
Journalnummer
L 205 - 2020-21 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning
2401043_0002.png
2
»15.
I
§ 66, stk. 2,
og
§ 67, stk. 2,
ændres »31 og 34, § 35,
stk. 4 og 5, §§ 39-47« til: »31, 34, 35, 39-47«.«
[Præcisering]
5)
I den under
nr. 20
foreslåede
§ 86
ændres i
stk. 7,
der
bliver stk. 8, »stk. 6« til: »stk. 7«.
[Præcisering]
6)
Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:
»23.
I
§ 91
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Kulturministeren vil senest i 2023 foretage en
evaluering af denne lovs § 29 a med henblik på at vurdere
behovet for en eventuel justering af ordningen.««
[Evalueringsbestemmelse]
Til § 2
7)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets ved‐
tagelse.«
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.
[Hjemmel til stadfæstelse straks efter vedtagelsen, jf. grund‐
lovens § 42, stk. 7]
8)
I
stk. 3,
der bliver til stk. 4, ændres »nr. 21« til: »nr.
22«.
[Præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at det i fodnoterne til lovens titel angives,
at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2019/789/EU af 17. april
2019 om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede
rettigheder, der gælder for visse af TV- og radioselskabernes
onlinetransmissioner samt retransmissioner af TV- og radio‐
programmer, og om ændring af Rådets direktiv 93/83/EØF,
EU-Tidende 2019, nr. L 130, side 82 og dele af Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2019/790/EU af 17. april 2019
om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre
marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF,
EU-Tidende 2019, nr. L 130, side 92.
Baggrunden for ændringen er, at der i love, der gennem‐
fører EU-direktiver eller andre EU-retsakter, bør indsættes
en note med reference til den pågældende EU-retsakt.
Til nr. 2
Det foreslås i § 35, stk. 5, at 2. pkt. udgår.
Der er alene tale om en lovteknisk præcisering.
Til nr. 3
Det foreslås, at der i § 55 c, stk. 4, nr. 2, udgår », og
under alle omstændigheder«.
Der er alene tale om en sproglig præcisering.
Til nr. 4
Det foreslås i § 66, stk. 2, og § 67, stk. 2, at »31 og 34, §
35, stk. 4 og 5, §§ 39-47« ændres til »31, 34, 35, 39-47«.
Der er alene tale om en lovteknisk præcisering.
Til nr. 5
Det foreslås i § 86, stk. 7, der bliver stk. 8, at »stk. 6«
ændres til »stk. 7«.
Der er alene tale om en lovteknisk præcisering.
Til nr. 6
Det foreslås, at den foreslåede ordning vedrørende aftale‐
licens i § 29 a evalueres senest i 2023 med henblik på vur‐
dere behovet for en eventuel justering. Ordningen med en
specifik aftalelicens for pressepublikationer, som går videre
end direktivets indhold, er en nyskabelse i forhold til den
gældende retstilstand. Forslaget om, at en kollektiv forvalt‐
ningsorganisation og informationssamfundstjenester kan af‐
taledække området, giver konkurrenter i form af rettigheds‐
havere mulighed for kollektiv forhandling, hvilket kan have
en konkurrencebegrænsende effekt, men giver herudover
også i vid udstrækning mulighed for løbende at tage højde
for den teknologiske udvikling og sikre adgang til brug af
de omfattede rettigheder. Ordningen forudsætter, at informa‐
tionssamfundstjenesterne er villige til at indgå aftale, at der
oprettes en kollektiv forvaltningsorganisation, som er repræ‐
sentativ for de pågældende rettigheder, og at den pågælden‐
de organisation og dennes medlemmer forhandler rimelige
aftaler med informationssamfundstjenesterne. Ordningen må
ikke begrænse muligheden for reel individuel forhandling af
aftaler f.eks. ift. mindre informationssamfundstjenester, som
måtte ønske individuelle aftaler med de enkelte rettigheds‐
havere, herunder presseudgiverne.
Den foreslåede evalueringsmekanisme i § 91, stk. 6, kan
bl.a. føre til justeringer af ordningen, hvis der viser sig
et behov for at skabe sikkerhed for, at adgangen til kollek‐
tiv forhandling gennem aftalelicensen ikke benyttes til at
gennemtvinge konkurrencebegrænsende vilkår. Dette gælder
særligt i forhold til mindre informationssamfundstjenester,
hvor styrkeforholdet – i modsætning til hvad der vil gælde
over for større aktører såsom techgiganter – vil favorisere
rettighedshaverne.
Herudover vil Kulturministeriet inddrage de samme hen‐
syn i de løbende godkendelser af en kollektiv forvaltnings‐
organisation efter den foreslåede § 29 a. På samme vis er det
sikret ved adgangen til Ophavsretslicensnævnet i den fore‐
slåede § 47, stk. 2, at den kollektive forvaltningsorganisation
ikke indgår aftaler på urimelige, konkurrencebegrænsende
vilkår eller på anden måde udviser konkurrencebegrænsende
adfærd.
Kulturministeriet finder det på denne baggrund hensigts‐
mæssigt, at ordningen evalueres 2 år efter dens ikrafttrædel‐
se. Bestemmelsen i § 91, stk. 6, indebærer, at ordningen
senest i 2023 skal evalueres.
Til nr. 7
Det foreslås, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter
dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et
lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles
påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagel‐
se, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Implemen‐
L 205 - 2020-21 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning
2401043_0003.png
3
teringsfristen for både direktiv 2019/789/EU og direktiv
2019/790/EU er den 7. juni 2021. Det følger af Folketin‐
gets tidsplan, at lovforslaget tredjebehandles den 3. juni
2021. Uden hjemmel til at stadfæste straks ville det ikke
være muligt at stadfæste lovforslaget, så det kan træde i
kraft den 7. juni 2021, som er implementeringsfristen for
direktiverne. For at kunne overholde implementeringsfristen
den 7. juni 2021 er det således nødvendigt, at lovforslaget
kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Til nr. 8
Det foreslås i ændringslovforslagets § 2, stk. 3, at »nr.
21« ændres til »nr. 22«.
Der er alene tale om en lovteknisk præcisering.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2021 og var til
1. behandling den 13. april 2021. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <antal> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og kulturministeren sendte den 18. december
2020 et udkast til udvalget, jf. bilag 71, samt et revideret
udkast den 18. januar 2021, jf. bilag 81. Den 26. marts 2021
sendte kulturministeren høringssvarene og et høringsnotat til
udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <10> bilag på lov‐
forslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <2> skrift‐
lige henvendelser om lovforslaget.
Høring
Udvalget afholdte den 19. maj 2021 en høring om lovfor‐
slaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <36> spørgs‐
mål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som ministe‐
ren har besvaret.
Daniel Toft Jakobsen (S) Birgitte Vind (S) Mogens Jensen (S)
nfmd.
Anders Kronborg (S) Jesper Petersen (S)
Kasper Sand Kjær (S) Leif Lahn Jensen (S) Malte Larsen (S) Zenia Stampe (RV) Marianne Jelved (RV) Jens Rohde (KD)
Charlotte Broman Mølbæk (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Søren Søndergaard (EL) Christian Juhl (EL) Uffe Elbæk (UFG)
Britt Bager (KF) Ellen Trane Nørby (V) Jan E. Jørgensen (V) Kim Valentin (V) Hans Christian Schmidt (V)
fmd.
Inger Støjberg (UFG) Stén Knuth (V) Morten Messerschmidt (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Peter Skaarup (DF)
Pia Kjærsgaard (DF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)
Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
49
39
16
15
14
13
13
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
7