Finansudvalget 2020-21
L 239 Spørgsmål 115
Offentligt
2445496_0001.png
Finansudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for udviklingssamarbejde
15. september 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 239
Forslag til finanslov for finansåret 2022.
Af finansministeren (Nicolai Wammen)
Spørgsmål 115
Vil ministeren besvare følgende vedrørende konto 06.34:
a. Hvor stor en del af den grønne bistand går til henholdsvis udviklingslande og vækst-
økonomier?
b. Hvilken fortolkning af nye, additionelle midler, jf. herom i Paris-aftalen og Danmarks løf-
ter i relation hertil, som ligger til grund for Danmarks klimabistand på finanslovsforslaget?
c. Tabel 2 i publikationen ’Regeringens udviklingspolitiske prioriteter’ indeholder en over-
sigt over grøn udviklingsbistand i 2021 og 2022. Den grønne bistand omfatter ifølge
teksten en bred kreds af indsatser herunder også privatsektorinstrumenter, vandprogram-
mer, biodiversitet, naboskabsprogrammer. Hvor stor en del af den grønne udviklingsbi-
stand i de to år er egentlig klimabistand?
d. Hvor stor var klimabistanden i 2020, og hvilken effekt har Rigsrevisionens beretning
om klimabistanden haft på opgørelsen?
e. Hvor store dele af klimabistanden i 2020 gik til klimatilpasning henholdsvis reduktion af
udslip, og hvad er forventningen for 2021?
f. Regeringen forventer, at 60 pct. af klimabistanden fra og med 2022 vil gå til klimatilpas-
ning. Hvad er de væsentligste klimatilpasningsindsatser, som Danmark forventes at støtte
i 2022?
g. Hvad kan ministeren oplyse om planer for støtte til klimatilpasning i 2023?
h. Af den egentlige klimbistand i 2021 og 2022, hvor stor en del vil gå til sårbare lande –
LDC’erne og de små østater?
i. Hvor store dele af klimabistanden i 2020 gik til sårbare lande (LDC’er og små østater)?
j. Af den egentlige klimabistand i 2021 og 2022, hvor stor en del kommer til at gå til
mellemindkomstlande?
k. Hvor store dele af klimabistanden i 2020 gik til mellemindkomstlande?
l. I de udviklingspolitiske prioriteter 2022 skriver regeringen om opgørelsesmetoden for
grønne indsatser, at ”indsatser, hvor det grønne element er et vigtigt delmål, men ikke
hovedmålet, er 50 pct. af budgettet som hovedregel medtaget som grøn indsats.” Hvor
lille en procentdel skal være klimarettet for, at det af regeringen medregnes som grøn
indsats? Endvidere bedes oplyst, hvordan ministeren vil sikre sig mod den form for over-
rapportering, som Rigsrevisionen kritiserede Danmark for i 2021, hvis der er usikkerhed
om, hvor meget klima skal fylde i projekter, der kan medregnes som 50 pct. grøn indsats?
m. I de udviklingspolitiske prioriteter 2022 skriver regeringen intet om tab og skader (loss
and damage). Har regeringen ingen planer om at øge støtten til at modgå loss and
damage?
Kopi til finansministeren
1/2
L 239 - 2020-21 - Spørgsmål 115: Spm. til konto 06.34 om klimabistanden, til ministeren for udviklingssamarbejde, kopi til finansministeren
2445496_0002.png
Finansudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for udviklingssamarbejde
15. september 2021
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 12. oktober 2021.
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Jens Joel
formand
Kopi til finansministeren
2/2