Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 179
Offentligt
2363419_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26.marts 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 24 til L179 stillet den 24. marts 2021 efter ønske fra
Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 24
”Ministeren
oplyser i svar på spørgsmål 18, at ministeren er enig i, at genbrug er vejen frem, og at vi
skal væk fra brug-og-smid væk tankegangen, samt at der med Klimaplan for en grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi er vedtaget et reduktionsmål for drikkebægre og fødevarebeholdere på 50 pct. i
2026, som skal nås gennem et forpligtende sektorsamarbejde. Er ministeren på den baggrund enig i, at
der ikke er noget i engangsplastdirektivet, der hindrer, at Danmark kan fastsætte reduktionsmål for
yderligere produktkategorier omfattet af producentansvaret, eksempelvis slik/chips-emballager, hvor
engangsplastdirektivet ikke allerede, som med drikkebægre og fødevarebeholdere, stiller krav om
forbrugsreduktion? Og er ministeren åben over for yderligere tiltag, der kan fremme udfasning af
engangsprodukter og brugen af genbrugelige drikkebægre og fødevarebeholdere, herunder 1)
lovgivningsmæssige krav om, at restauranter og caféer skal tilbyde kunderne genbrugelige beholdere
til både to-go-kaffe og takeaway-mad, som netop vedtaget i Tyskland, 2) forbud mod brug af
engangsservice, når mad og drikke indtages ”på stedet” på restauranter og caféer, som indført i
Frankrig og 3) etablering af pantsystemer for genbrugsbeholdere til take-away
kaffe og mad?”
Svar
En del af aftalen vedrørende reduktionsmålet for visse take-away-emballage på 50 pct. i 2026 er, at
målet i første omgang søges opnået via et forpligtende sektorsamarbejde i restaurationsbranchen. Det
fremgår også af aftalen, at hvis målet ikke nås af den vej, skal der sættes ind med yderligere regulering,
som drøftes i aftalekredsen bag Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Hvis dette
bliver relevant, kan de i spørgsmålet nævnte virkemidler være relevante at få analyseret nærmere i
forhold til effekt, samt indhente erfaringer fra andre lande.
Der er ikke umiddelbart noget i engangsplastdirektivet, der hindrer, at der fastsættes reduktionsmål
for yderligere produktkategorier.
Lea Wermelin
/
Janne Birk Nielsen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk