Spørgsmål nr. 29 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren redegøre for, om lovforslaget blot vil give
whistleblowere samme sikkerhed mod straf for overtrædelse af
tavshedspligt som gældende ret ifølge straffeloven § 152 e, jf.
lovforslagets bemærkninger herom?”
Svar:
Det fremgår af lovforslagets § 7, stk. 1, at en whistleblower, der opfylder
beskyttelsesbetingelserne i lovens §§ 5 og 6, ikke anses for at have tilsidesat
en lovbestemt tavshedspligt og ifalder ikke nogen form for ansvar herfor,
forudsat at whistlebloweren havde rimelig grund til at antage, at indberet-
ningen eller offentliggørelsen af de pågældende oplysninger var nødvendig
for at afsløre et forhold omfattet af lovens anvendelsesområde.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 1, at den foreslåede
ansvarsfritagelse ikke omfatter oplysninger, som whistlebloweren afslører
uden at have en rimelig grund. Brud på tavshedspligt om oplysninger, som
ikke er nødvendige for at afsløre en overtrædelse omfattet af lovens anven-
delsesområde, eller som whistlebloweren ikke havde rimelig grund til at an-
tage var nødvendige, vil således fortsat være undergivet ansvar.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 1, at der
ved vurderingen af, om brud på en tavshedspligt konkret må anses for nød-
vendig i tilfælde af offentliggørelse efter lovens § 5, stk. 2, vil en vurdering
svarende til den, der skal foretages efter straffelovens § 152 e, nr. 2, kunne
være retningsgivende. Det vil således skulle indgå i vurderingen, om den
pågældende har handlet i berettiget varetagelse af en åbenbar almen inte-
resse eller af eget eller andres tarv. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne
lægges vægt på oplysningernes karakter.
Der vil således i alle tilfælde af offentliggørelse skulle foretages en konkret
vurdering af, hvorvidt nødvendighedskriteriet er opfyldt, og i den sammen-
hæng vil der efter omstændighederne kunne lægges vægt på, om betingel-
serne efter straffelovens § 152 e, nr. 2, er opfyldt.
Side 2/2
