Spørgsmål
Det fremgår af de ændringsforslag, som er sendt i høring, jf. svar på spørgsmål 12, at
virksomheder skal indsende ”(…) oplysninger til told-
og skatteforvaltningen, der godt-
gør, at datterselskabets anden indkomst af immaterielle aktiver er omfattet af bestemmel-
sen. Told- og Skatteforvaltningen kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal ind-
sendes efter 5. pkt.” Vil ministeren redegøre for, hvor mange medarbejdere i Skattestyrel-
sen der forventes at håndtere dette i praksis, og om man har afsat personaleressourcer til
dette.
Svar
Det følger af det oprindeligt fremsatte lovforslag, at forslaget vurderes at medføre admi-
nistrative omkostninger for Skatteforvaltningen på ca. 4,0 mio. kr. årligt i 2021-2023 og
ca. 1,0 mio. kr. årligt i 2024 og frem som følge af mindre systemtilretninger samt øget
sagsbehandling. Denne vurdering var foretaget på baggrund af de i visse tilfælde relativt
komplekse regler, som følger af det oprindeligt fremsatte lovforslag.
Skattestyrelsen har i forbindelse med en intern høring over ændringsforslaget fastholdt
vurderingen af de administrative konsekvenser.
Det kan supplerende bemærkes, at ændringsforslaget indebærer en væsentlig administrativ
forenkling på flere punkter, både for virksomhederne og Skatteforvaltningen, hvilket er
forklaringen på, at Skatteforvaltning med et uændret ressourceforbrug vil kunne håndtere
administrationen af de i ændringsforslaget foreslåede regler, herunder den foreslåede op-
lysningspligt og den kontrolopgave, der knytter sig hertil.
Side 2 af 2