Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

Europaudvalget 2020-21
Videokonference 25-26/2-21 - konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Rådsmøde (konkurrenceevne) 25. februar 2021

Indhold

Det Europæiske Semester

–

Nationale genopretningsplaner og modtands-

dygtighed som et instrument til at levere på industripolitiske mål: styrkelse

af det indre marked, den dobbelte omstilling og strategisk autonomi i et

åbent EU…………………………………………………………………..2

Rådskonklusioner - En ny forbrugerdagsorden (KOM (2020) 696 fi-

nal)..............................................................................................................9

Forslag om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virk-

somheder og filialer (land-for-land rapportering) KOM (2016) 198……20

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

2/39

Det Europæiske Semester

–

Nationale genopretningsplaner og mod-

tandsdygtighed som et instrument til at levere på industripolitiske mål:

styrkelse af det indre marked, den dobbelte omstilling og strategisk

autonomi i et åbent EU

Nyt notat

1. Resumé

EU-landene nåede 18. december 2020 i trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet og Kommissionen til endelig enighed om en genopretningsfaci-

litet på 672,5 mia. euro, som har til hensigt at bidrage til økonomisk genop-

retning i særligt de hårdest ramte EU-lande i lyset af COVID-19-krisen. Kon-

kurrenceevnerådet ventes den 25. februar at drøfte hvordan medlemslande-

nes genopretningsplaner bredt set kan bidrage til at indfri målsætningen om

den digitale omstilling samt styrke den europæiske industri.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til

samlenotat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketin-

gets Europaudvalg 16. juni 2020 og senest forelæggelsen forud for ufor-

melt rådsmøde (ECOFIN) 19. januar 2021.

Formandskabet har i den forbindelse lagt op til en politisk drøftelse om det

indre marked og strategisk autonomi i et åbent EU i lyset af arbejdet med

at genoprette den europæiske økonomi. Drøftelsen forventes at tage ud-

gangspunkt i de i efteråret 2020 vedtagne rådskonklusioner om henholdsvis

det indre marked og industripolitikken samt Kommissionens forestående

arbejde med at opdatere industristrategien.

Regeringen lægger vægt på, at et effektivt og fremtidssikret indre marked ud-

gør fundamentet for at styrke EU’s

konkurrenceevne og genoprette den euro-

pæiske økonomi samt at den grønne og digitale omstilling fastholdes som de

centrale vækstdrivere for at understøtte EU’s fremtidige konkurrenceevne.

Derudover lægger regeringen vægt på, at ambitionen om at sikre strategisk

autonomi på industriområdet ikke fører til en statsstøttedrevet konkurren-

ceevnepolitik, hvor der udmøntes statsstøtte inden for velfungerende og

konkurrencedygtige industrier, men kun anvendes på områder kendetegnet

ved markedsfejl eller til at overkomme store samfundsmæssige udfordrin-

ger. Endelig lægger regeringen vægt på, at industriel modstandsdygtighed

blandt andet sikres gennem en styrkelse og diversificering af globale forsy-

nings- og værdikæder og ikke en afvikling heraf.

2. Baggrund

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

3/39

Det Europæiske Råd (DER) nåede 17.-21. juli 2020

–

i tillæg til en aftale

om den flerårige finansielle ramme (MFF) 2021-27

–

til enighed om en

aftale vedr. økonomisk genopretning i lyset af COVID-19-krisen. Aftalen

suppleres af DER-konklusionerne af 10.-11. december 2020 vedr. MFF og

genopretning

Aftalen indebærer et genopretningsinstrument (”Next Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån på i alt 750 mia. euro,

som udmøntes gennem en række EU-programmer, særligt en genopret-

ningsfacilitet

(”Recovery and Resilience Facility”) på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte for op til 312,5 mia. euro og udlån for op til 360 mia.

euro (alle 2018-priser). Genopretningsfaciliteten og

–instrumentet

omfatter

alle EU-lande.

For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver

især udarbejde nationale genopretningsplaner (”Recovery and Resilience

Plans”), hvor landene angiver deres planer for de tiltag (reformer og inve-

steringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfaciliteten (di-

rekte støtte og lån) skal finansiere. Blandt kriterierne til genopretningspla-

nerne er, at klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkost-

ninger og at digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. Derudover skal

genopretningsplanerne kunne forventes at bidrage effektivt til at adressere

landets udfordringer som identificeret i anbefalingerne til landet som led i det

europæiske semester. Genopretningsplanerne skal som hovedregel indsendes

til Kommissionen senest den 30. april 2021.

Kommissionen præsenterede den 10. marts 2020 en pakke af meddelelser,

indeholdende meddelelserne ”Langsigtet handlingsplan for bedre gennemfø-

relse og håndhævelse af reglerne for det indre marked” (KOM (2020) 94),

”Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked” (KOM (2020)

93), ”En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa” (KOM (2020)

103), ”En ny industristrategi for Europa” (KOM (2020) 102), samt ”En ny

handlingsplan for den cirkulære økonomi

–

For et renere og mere konkurren-

cedygtigt Europa” (KOM (2020) 98). Med pakken sammentænker Kommis-

sionen sine indsatser for at styrke EU’s globale konkurrenceevne og sine pri-

oriteter for de kommende fire år.

Den 27. maj 2020 præsenterede Kommissionen en pakke af forslag vedr.

EU’s flerårige

finansielle ramme 2021-27 (MFF) og genopretning af lan-

denes økonomier i lyset af COVID-19-krisen,

heriblandt meddelelsen ”Et

vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste ge-

neration” (KOM (2020) 456), der adresserer hvilke initiativer

EU skal tage

for at genoprette økonomien. På det uformelle videokonferencemøde for

Link til DER-konklusioner af 10.-11.december 2020:

https://www.consilium.europa.eu/me-

dia/47345/1011-12-20-euco-conclusions-da.pdf

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

4/39

EU’s konkurrenceevneministre den 12. juni blev EU’s konkurrenceevne-

ministre enige om en fælles erklæring om Kommissionens genopretnings-

plan

. EU-landene blev i december 2020 enige med Europa-Parlamentet og

Kommissionen om den endelige genopretningspakke. Den 16. september

2020 meddelte Kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om

Unionens tilstand, at Kommissionen som følge af COVID-19 vil opdatere

sin industristrategi i løbet af det første halvår af 2021.

Det seneste halvår har EU’s medlemslande set fremad og formuleret visio-

ner for EU's indre marked og industripolitik. Den 21. september 2020 blev

der vedtaget rådskonklusioner om

et uddybet indre marked med henblik på

en solid genopretning og et konkurrencedygtigt og bæredygtigt Europa.

Den 16. november 2020 blev der vedtaget industripolitiske rådskonklusio-

ner om

en genopretning, der fremmer omstillingen til en mere dynamisk,

modstandsdygtig og konkurrencedygtig europæisk industri.

I rådskonklu-

sionerne om et uddybet indre marked opfordrede Konkurrenceevnerådet

Kommissionen til senest den 15. januar 2021 at forelægge en årlig strate-

gisk rapport, der skulle omhandle gennemførelsen af handlingsplanen for

håndhævelse, det indre markeds modstandsdygtighed som følge af CO-

VID-19 samt analysere behovet for yderligere reguleringsmæssige tiltag.

Kommissionen har endnu ikke forelagt rapporten, og det forventes, at

Kommissionen i stedet inkluderer eventuelt indhold fra den strategiske rap-

port i opdateringen af Kommissionens industristrategi.

3. Formål og indhold

Drøftelsen forventes at omhandle, hvordan medlemslandenes respektive

genopretningsplaner såvel som genopretningsfaciliteten bredt set kan bi-

drage til at indfri målsætningen om den grønne og digitale omstilling samt

styrke den europæiske industri konkurrenceevne. Drøftelsen forventes der-

udover, at være centreret om det indre marked og strategisk autonomi på

industripolitikken i et åbent EU i lyset af arbejdet med at genoprette den

europæiske økonomi.

Drøftelsen af medlemsstaternes genopretningsplaner ventes at centrere sig

omkring, hvordan og i hvilket omfang, genopretningsplanerne rummer

konkrete projekter og potentielt fælleseuropæiske indsatser relateret til den

digitale omstilling. Det er i den forbindelse forventningen, at de flagskibs-

områder, som Kommissionen har opfordret medlemslandene til at priori-

tere i deres genopretningsplaner (KOM (2020) 575), vil blive drøftet. Det

gælder navnlig de digitale flagskibsområder, herunder udrulning af hurtigt

bredbånd (”Connect”), digitalisering af offentlig administration (”Moder-

nise”), dataopbevaring og bæredygtige processorer (”Scale up”)

samt styr-

kelse af digitale færdigheder (”Reskill and upskill”).

Link til erklæringen:

https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2020/06/12/joint-

statement-of-ministers-responsible-for-the-internal-market-and-industry-on-the-recovery-plan-for-

europe/

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

5/39

Drøftelsen af det indre marked forventes at omhandle, hvordan det indre

marked kan bidrage til at europæiske økonomi til bedre kan modstå frem-

tidige kriser. Drøftelsen forventes at centrere sig om, hvordan medlemssta-

ter og Kommissionen forbedrer gennemførelsen og håndhævelsen af EU's

regler for det indre marked og fjerner unødvendige hindringer for grænse-

overskridende handel i EU for at opnå et styrket indre marked, der skal

danne fundamentet for den europæiske konkurrenceevne.

Drøftelsen af strategisk autonomi i et åbent EU forventes at tage udgangs-

punkt i det stigende fokus på den skærpede globale konkurrence samt Det

Europæisk Råds konklusioner fra den 2. oktober 2020, hvori det fastlæg-

ges, at ambitionen om at opnå strategisk autonomi og samtidig bevare en

åben økonomi er et centralt mål for EU. Drøftelsen ventes at centrere sig

om, hvorvidt EU bør arbejde aktivt for at mindske sin afhængighed af andre

mht. udviklingen af nye teknologier og markeder samt allerede eksiste-

rende markeder præget af globale værdi- og forsyningskæder. I forlængelse

heraf ventes drøftelsen at berøre, hvilke konkrete tiltag EU bør tage i brug

for at indfri den overordnede ambition om at opnå strategisk autonomi og

samtidig bevare en åben økonomi.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Økonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

6/39

EU-landene ventes generelt at tage en drøftelse af landenes genopretnings-

planers bidrag til den grønne og digitale omstilling og en styrket industri til

efterretning.

Der ventes generel opbakning til et fokus på at styrke EU’s konkurrenceevne

oven på COVID-19-pandemien med et fremtidssikret indre marked og en

tidssvarende industripolitik som centrale elementer. Der ventes dog modsat-

rettede holdninger til, hvordan dette understøttes bedst muligt. På den ene side

står de klassiske industritunge medlemsstater, der ventes at lægge vægt på

sektorspecifikke tiltag, lempelse af konkurrencereglerne og øget anvendelse

af statsstøtte. På den anden side vil særligt mindre medlemsstater argumentere

for fremme af de generelle erhvervsvilkår og betone vigtigheden af ikke at

opgive grundprincipperne i det indre marked, herunder effektiv konkurrence

og kontrol med statsstøtte.

I forlængelse af ovenstående ventes en række medlemsstater at betone beho-

vet for at tage en række industripolitiske værktøjer i brug for at adressere un-

fair konkurrence fra tredjelande og EU’s afhængighed af tredjelande, herun-

der navnlig i forhold til strategisk vigtige teknologier. Heroverfor ventes en

række medlemsstater at opfordre til, at sådanne indsatser ikke må lede til pro-

tektionisme, og at principperne for en åben økonomi skal fastholdes.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt, at finansiel assistance fra genopretningsfacili-

teten baseres på landenes genopretningsplaner, hvor landene fastlægger de-

res tiltag for at opnå formålene med faciliteten, herunder styrkelse af vækst

og beskæftigelse og investeringer i grøn og digital omstilling mv.

Regeringen hilser det velkomment, at landenes genopretningsplaner bidra-

ger til at styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne, herunder bidrager til at

indfri målsætningen om den digitale omstilling samt styrke den europæiske

industri.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til

samlenotat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets

Europaudvalg 16. juni 2020 og senest forelæggelsen forud for

uformelt

rådsmøde (ECOFIN) 19. januar 2021.

Regeringen lægger vægt på, at et effektivt og fremtidssikret indre marked

skal udgøre fundamentet for at styrke EU’s konkurrenceevne og genoprette

den europæiske økonomi. Et effektivt indre marked er det primære redskab

til at sikre danske jobs, vækst og konkurrenceevne. Derudover lægger re-

geringen vægt på, at den grønne og digitale omstilling fastholdes som de

centrale vækstdrivere til at få EU ud af krisen.

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

7/39

Regeringen lægger vægt på, at barrierer indført pga. COVID-19 tilbagerul-

les, når de ikke længere er nødvendige i indsatsen mod smittespredning, og

at det indre marked ikke blot bringes tilbage til situationen før COVID-19,

men videreudvikles for at styrke danske virksomheders eksportmuligheder.

Regeringen støtter derfor, at Kommissionen og medlemsstater arbejder for

bedre implementering og håndhævelse af de eksisterende EU-regler. Dette

skal medvirke til at sikre et mere fair indre marked, og at lovlydige virk-

somheder har bedre rammer for at handle på tværs af grænserne.

Som supplement til et fair og konkurrencepræget indre marked anerkender

regeringen, at der kan være behov for målrettede indsatser, der fremmer

udviklingen af strategisk vigtige teknologier og sektorer i Europa. Regerin-

gen lægger stor vægt på, at oprettelsen af industrialliancer og eventelle fæl-

leseuropæiske projekter sker transparent og åbent, så både små og store

lande og virksomheder kan være med.

Regeringen lægger vægt på, at særligt målrettet støtte til udvalgte sektorer

eller teknologier skal være til gavn for den grønne omstilling samt styrke

Europas digitale og teknologiske kapaciteter. Her lægger regeringen stor

vægt på, at statsstøtte kun er ét blandt flere instrumenter. I den forbindelse

arbejder regeringen for, at brugen af statsstøtte fortsat begrænses til at af-

hjælpe markedsfejl eller til at overkomme store samfundsmæssige udfor-

dringer. For regeringen er det en prioritet, at ambitionen om at sikre strate-

gisk autonomi ikke fører til en statsstøttedrevet konkurrenceevnepolitik til

skade for konkurrencedygtige industrier og ikke mindst den fair og lige

konkurrence i det indre marked.

Regeringen anerkender behovet for nye instrumenter, der kan håndtere

konkurrenceforvridende effekter som følge af, at virksomheder med en ure-

guleret dominerende markedsposition eller statsstøttede virksomheder fra

tredjelande agerer på det indre marked. Regeringen lægger samtidig vægt

på, at indsatserne ikke går på kompromis med principperne om åbenhed,

transparens og lige konkurrencevilkår, hvorfor regeringen ønsker, at EU

fastholder principperne for en åben økonomi med regelbaseret handel, men

samtidig kan forsvare sig imod unfair handelspraksis.

Regeringen støtter et fokus på at skabe og opretholde lige konkurrencevil-

kår på globalt plan, herunder gennem en reform af WTO og multilateral

regulering af offentlig finansiering af handel mhp. at sikre og håndhæve

globale handelsregler, så ulige handelsvilkår adresseres, samt sikre bedre

vilkår for bæredygtig handel. Regeringen finder i den forbindelse, at et eu-

ropæisk fokus på at sikre større forsyningssikkerhed ikke må lede til pro-

tektionisme, og at EU's industrielle modstandsdygtighed sikres gennem en

styrkelse og diversificering af globale forsynings- og værdikæder og ikke

en afvikling heraf.

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

8/39

Regeringen lægger således vægt på, at der sikres gode rammevilkår for et

konkurrencedygtigt europæisk indre marked. Det er derudover væsentligt

at vi ikke lukker os om os selv, og går på kompromis med globale handels-

regler. EU’s indre marked skal være med i udviklingen af strategisk vigtige

værdikæder, så vi ikke er industripolitisk afhængige af tredjelande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

9/39

Rådskonklusioner - En ny forbrugerdagsorden (KOM (2020) 696 fi-

nal)

Nyt notat

Resumé

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om den nye for-

brugerdagsorden, der ventes vedtaget på rådsmødet (konkurrenceevne) den

25. februar 2021. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser, men udlægger Rådets prioriteter for forbru-

gerpolitikken frem til 2025.

Der er blandt andet fokus på et kommende forslag, der skal styrke forbru-

gerne i den grønne omstilling, revision af forbrugerkreditdirektivet, der skal

styrke forbrugerbeskyttelsen, revision af det generelle produktsikkerhedsdi-

rektiv, der skal sikre færre farlige produkter på markedet, samt styrket hånd-

hævelse og samarbejde både i EU og med tredjelande. Rådskonklusionerne

støtter de vigtigste prioriterede områder og tiltag fra Kommissionens nye for-

brugerdagsorden, der sigter mod at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyt-

telse og bemyndigelse af EU-forbrugere i overgangen til et grønnere, mere

digitalt og mere retfærdigt indre marked. I lyset af COVID-19-pandemien un-

derstreges vigtigheden af et permanent samarbejde mellem Kommissionen og

medlemsstaterne for at identificere prioriteter og handlinger for at imøde-

komme forbrugernes behov og sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner. For regeringen er det helt

centralt, at den forbrugerbeskyttende lovgivning, og håndhævelse heraf kan

håndtere nye udfordringer, særligt inden for digitalisering og bæredygtighed.

Regeringen opfordrer Kommissionen til at se på, hvordan fx oplysningsfor-

pligtelser kan gøre det nemmere for forbrugere at vælge bæredygtige produk-

ter og arbejder for, at rådskonklusionerne opfordrer Kommissionen til at lave

nye retningslinjer for urimelig handelspraksis, som vil gøre det lettere at na-

vigere ift. miljø- og klimavenlige produkter og ydelser. Regeringen arbejder

for, at den digitale økonomi i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau

af tillid og tryghed. Derfor arbejder regeringen for, at det skal fremgå tyde-

ligere, når der markedsføres mod børn og unge på særligt sociale medier.

Regeringen bakker ligeledes op om Kommissionens initiativ til at revidere det

generelle produktsikkerhedsdirektiv, særligt ift. ny teknologi i produkter og

e-handel og at der sikres sammenhæng med øvrig, og kommende, lovgivning

som fx den fremsatte Digital Services Act og Digital Markets Act.

Regeringen støtter ligeledes den kommende revision af forbrugerkreditdirek-

tivet mhp. at styrke, strømline og modernisere forbrugerkreditreglerne så de

beskytter forbrugerne bedre svarende til den nye danske lovgivning for kvik-

lån. Endelig støtter regeringen Kommissionens fokus på mere effektiv hånd-

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

10/39

hævelse og samarbejde mellem håndhævende myndigheder. Regeringen ar-

bejder for, at der i rådskonklusionerne vil være en opfordring til Kommissio-

nen om at indgå håndhævelsesaftaler med Kina, Storbritannien og USA.

Baggrund

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om den nye for-

brugerdagsorden. Den nye forbrugerdagsorden præsenterer en vision for

EU’s forbrugerpolitik

fra 2020-2025 ved at bygge oven på den nuværende

forbrugerdagsorden fra 2012, der udløber i 2020 samt den tidligere Kommis-

sions direktivpakke ”New Deal for Consumers” fra 2018.

Hvor den forgangne forbrugerdagsorden (2012-2020) havde fokus på, hvor-

dan forbrugernes deltagelse i, og tillid til, det indre marked kunne forstærkes,

tager den nye forbrugerdagsorden særligt udgangspunkt i Kommissionens

politiske prioriteter om bæredygtighed og digitalisering samt den nuværende

COVID-19 krise, der også har betydelig indvirkning på forbrugernes daglige

liv.

Formål og indhold

Rådskonklusionerne indeholder Rådets prioriteter for Kommissionens vision

for EU’s forbrugerpolitik fra 2020-2025.

Med meddelelsen om den nye for-

brugerdagsorden fastlægger Kommissionen en holistisk tilgang, der dækker

store dele af EU’s politikområder, der har særlig relevans for forbrugerne.

Strategien komplementerer således andre EU initiativer, så som EU’s grønne

pagt, handlingsplanen for den cirkulære økonomi og meddelelsen for ”Euro-

pas

digitale fremtid i støbeskeen”.

Selve meddelelsen indeholder ikke specifikke forslag til lovgivningsmæssige

tiltag, men beskriver retningen, formålet og processen for kommende tiltag

for at fremme og styrke forbrugerbeskyttelsen.

Kommissionens meddelelse er struktureret omkring fem hovedprioriteter og

et separat afsnit om forbrugere i COVID-19 pandemien samt et separat afsnit

omkring styring. De fem hovedprioriteter er: (1) den grønne omstilling, (2)

den digitale omstilling (3) effektiv håndhævelse og klageadgang, (4) særlige

behov hos visse forbrugergrupper og (5) forbrugerbeskyttelse i en global sam-

menhæng.

Kommissionen fastlægger således med den nye forbrugerdagsorden sin lang-

sigtede vision for forbrugerpolitikken frem til 2025 og præsenterer 22 kon-

krete initiativer inden for de ovennævnte politisk udvalgte områder med hen-

blik på at beskytte forbrugerne generelt og mere specifikt under COVID-19

pandemien samt give forbrugerne mulighed for at spille en aktiv rolle i den

grønne og digitale omstilling.

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

11/39

Udkastet til rådskonklusioner støtter de vigtigste prioriterede områder og de

prioriterede aktioner, der sigter mod at definere og indføre foranstaltninger til

et effektivt højt niveau af forbrugerbeskyttelse og bemyndigelse af EU-for-

brugere i overgangen til et grønnere, mere digitalt og mere retfærdigt indre

marked. I lyset af COVID-19-pandemien understreges vigtigheden af et per-

manent samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, som har vist

sig at være afgørende for at identificere prioriteter og handlinger for at imø-

dekomme forbrugernes behov og sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.

Med rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til at støtte forbrugerne

i at blive aktører i den grønne omstilling og fremme et mere bæredygtigt for-

brug gennem innovative løsninger og forbrugeruddannelse om grønne og bæ-

redygtige produkter. Konklusionerne understreger behovet for at styrke for-

brugerne gennem målrettede, klare, sammenlignelige og pålidelige oplysnin-

ger om miljø og klimavenlige kendetegn ved varer og tjenester. Konklusio-

nerne støtter vedtagelsen af nye foranstaltninger, der vil stimulere forbruger-

nes efterspørgsel efter bæredygtige varer, herunder fødevarer, ved at forbedre

deres ret til nøjagtig og effektiv information og forbyde vildledende grønne

påstande,

såkaldt ”greenwashing”.

Konklusionerne understreger endvidere

behovet for at reducere forbrugernes klimapåvirkning ved at understøtte en

lang produktlevetid, fremme holdbarhed og forbyde programmeret tidlig for-

ældelse. Endvidere anderkendes forbrugernes nøglerolle i udviklingen af nye

forretningsmodeller, der kan optimere effektiviteten og bæredygtigheden af

varer og tjenester såsom deling, leasing eller genfremstilling af i overensstem-

melse med målene for en cirkulær økonomi. Konklusionerne hilser hensigten

med at etablere og fremme en 'ret til reparation' velkommen.

Rådskonklusionerne støtter revisionen af det generelle direktiv om produkt-

sikkerhed med henblik på at skabe lige vilkår for sikkerheden af online- og

offline produkter ved at forbedre systemer til tilbagekaldelse, håndhævelse og

sporbarhed. Samtidigt understreges behovet for et klart samspil mellem EU-

lovgivningen om forbrugerbeskyttelse og på de digitale markeder, især Digi-

tal Services Act og Digital Markets Act for at etablere et højt ansvarsniveau

og styrke ansvaret for onlineformidlere og platforme.

Rådskonklusionerne støtter Kommissionens fokus på at tackle forskellige for-

brugergruppers sårbarheder. Konklusionerne understreger, at den dynamiske

og hurtige transformation af finansielle tjenesteydelser, der stiller nye digitale

kanaler og produkter til rådighed for forbrugerne, kræver nye lovgivnings-

mæssige og adfærdsmæssige initiativer for at beskytte forbrugernes interes-

ser. Endvidere understreges behovet for at beskytte sårbare forbrugere, der

skal bruge kredit til at købe vigtige varer og tjenester såsom sundhed, uddan-

nelse og forsyningsselskaber. Konklusionerne støtter revisionen af direktivet

om forbrugerkredit og direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

12/39

med henblik på at gennemføre specifikke foranstaltninger, der forhindrer for-

brugernes uhensigtsmæssige gæld og social udstødelse ved at styrke kravene

til kreditværdighedsvurdering og gældsrådgivningsmekanismer.

Rådskonklusionerne opfordrer ligeledes til effektive håndhævelsesmekanis-

mer, der sikrer tillid til grænseoverskridende transaktioner i det indre marked;

især en rettidig gennemførelse af EU's regler for forbrugerbeskyttelse såsom

direktivet om bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om for-

brugerbeskyttelse og direktivet om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål

til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesse, som vil bidrage til, at det

indre marked fungerer korrekt. Konklusionerne opfordrer endvidere til ud-

vikling af et effektivt samarbejde med tredjelande med henblik på at kunne

understøtte, at produkter der markedsføres og sælges online er sikre. Endvi-

dere opfordres til, at der fastsættes et klart ansvarsregime for online platforme

for effektivt at tackle svigagtig, uretfærdig og vildledende kommerciel praksis

og salg af ikke-kompatible og farlige varer samt tjenester gennem online

salgsplatforme.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det forventes, at de enkelte initiativer, der er listet i rådskonklusionerne,

kan få lovgivningsmæssige konsekvenser på sigt.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Rådskonklusionerne medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser

for dansk erhvervsliv. Indholdet kan dog senere udmøntes i konkrete rets-

akter, der potentielt medfører væsentlige konsekvenser for erhvervslivet,

herunder administrative konsekvenser for danske virksomheder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

13/39

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv andre konsekvenser. Dog må de for-

ventede retsakter, der fremgår af meddelelsen, forventes at øge forbrugerbe-

skyttelsen.

Høring

Første udkast til rådskonklusioner har været sendt i høring i EU-specialudval-

get for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 21. ja-

nuar 2021. Der er modtaget svar fra Dansk Erhverv, Forbrugerrådet TÆNK,

FinansDanmark og Danske Medier.

Dansk Erhverv (DE)

ser gode forbrugerforhold som en vigtig del af et

velfungerende marked og bakker op om ønsket om at sikre forbrugernes

rettigheder i det indre marked.

mener, at en fremsynet forbrugerpolitik har fokus på at få stoppet over-

trædelserne af EU’s forbrugerbeskyttelseslovgivning og produktsikker-

hedslovgivningen på online markedspladser, herunder særligt salget af

ulovlige varer fra sælgere i 3. lande, som ingen tager ansvar for som im-

portører efter gældende lovgivning. Det vil styrke forbrugersikkerheden og

give mere fair og lige konkurrencevilkår.

efterlyser dette i Kommissi-

onens udspil. Derfor støtter

rådskonklusionernes opfordring til EU-

Kommissionen om at etablere et effektivt klart system for ansvar og for-

pligtelser for online markedspladser, der skal adressere ulovlig, vildle-

dende og unfair markedspraksis samt salg af ulovlige og farlige produkter

og services på markedspladserne.

mener, at det bør anerkendes, at on-

line markedspladser som bringer varer fra 3. lande til salg, optræder som

digitale importører af disse produkter og derfor skal have ansvarsmæssig

status som importør på linje med de fysiske importører.

peger derud-

over på, at det er væsentligt at fastholde, at aktivt involverede online mar-

kedspladser som tillader forbrugerne at indgå kontrakter med sælgere,

ikke

skal være omfattet af ansvarsfrihed, men skal være ansvarlige for at over-

holde forbrugerbeskyttelsesreglerne.

støtter derfor konklusionernes an-

befaling til at revidere produktsikkerhedsdirektivet og sikre level playing

field for sikkerheden online og offline.

ønsker også at fremme den grønne omstilling ved at mindske virksom-

hedernes byrder ved at kunne tilbyde forbrugerne mere bæredygtige og mil-

jøvenlige løsninger, herunder at kunne markedsføre dem på en troværdig

måde. I stedet for alene at fokusere på bøder overfor greenwashing opfor-

drer DE til, at EU-Kommissionen iværksætter en opdatering af vejledning

om grøn markedsføring for at sikre klarhed over, hvornår der sker green-

washing.

Derudover mener

DE,

at de grønne valg skal gøres lettere for forbrugerne,

men samtidig skal der undlades at stille krav om informationer, som ikke

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

14/39

kan gives på en troværdig måde.

ser positivt på muligheden for øget

mulighed for reparation. Men det er helt afgørende, at krav om ”reparer-

barhed” stilles til dem, der laver produkterne, eksempelvis i form af stan-

darder m.v. Ligeledes finder

det vigtigt, at retten til at reparere ikke

kommer i konflikt med reklamationsretten.

mener også, at ønsket om

at give forbrugere øget tilgang til produktinformation er bekymrende, så-

fremt det sker med henblik på at reparere fx elektriske produkter. Her på-

peger

DE,

at en stor hindring for, at produkter repareres er udgiften til ar-

bejdsløn.

har derfor foreslået et reparationsfradrag på linje med hånd-

værkerfradraget, hvor det vurderes, at det vil kunne give en stort skub til at

forlænge produktholdbarheden samtidig med, at det vil skabe nye arbejds-

pladser.

kan ikke støtte forslaget om at EU-Kommissionen skal gennemføre

”awareness” kampagner, da

mener, at erfaringerne fra tidligere er dår-

lige, hvis der er tale om europæiske kampagner, hvor der ikke nødvendigvis

er indsigt i konkrete problemer i det enkelte land

Hvad angår regulering af kunstig intelligens er

enig i, at reguleringer

skal ske på EU-niveau, så fragmentering af det indre marked undgås.

finder det vigtigt, at formålet med reguleringen gøres tydeligt, så der sikres

et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, gennemsigtigt og sikkerhed, da det

giver de bedste muligheder for at bruge kunstig intelligens og dermed indfri

det store potentiale i anvendelse af denne type teknologi. Her tilføjer

DE,

at virksomheders brug af data og til at målrette og skræddersy tilbud og

anbefalinger til den enkelte forbruger ofte er i forbrugernes interesse.

finder det derfor bekymrende, at flere EU-forslag beskriver profilering som

noget, der som udgangspunkt er negativt.

Forbrugerrådet Tænk (FBR)

støtter Kommissionens nye forbrugerdags-

orden og kan bifalde rådskonklusionernes støtte til forbrugerdagsordenen.

FBR

mener dog, at rådskonklusionerne på en række punkter skal styrkes,

særligt ift. håndhævelse, online handel, platformes ansvar og kemisk ind-

holdsdeklaration.

FBR

mener, at håndhævelse af forbrugerbeskyttelsen i Europa ubetinget

kan forbedres. I den forbindelse mener FBR, at der er en klar rolle for Kom-

missionen i at drive medlemslandene til at sikre et højt niveau af håndhæ-

velse på nationalt niveau.

FBR

efterspørger derfor mere samarbejde mel-

lem medlemsstaterne til at sikre forbrugerhåndhævelsen.

FBR

mener, at der er en større asymmetri mellem forbrugere og virksom-

heder online end offline og mener derfor, at det er nødvendigt, at sigte efter

en stærkere forbrugerbeskyttelse online end offline. Information og gen-

nemsigtighed alene er ikke længere en tilstrækkelig løsning.

FBR

finder

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

15/39

således ikke, at der gennem forslaget til Digital Services Act sikres en til-

fredsstillende beskyttelse af forbrugerne mod ulovlige og skadelige pro-

dukter.

FBR

mener, at det er for let for platforme at smyge sig uden om

ansvaret for de produkter og tjenester, de sælger til forbrugerne og opfor-

drer derfor til, at Rådet stiller krav om at der pålægges platforme et klart og

nødvendigt ansvar, når det gælder produkter og tjenester, der kan være ska-

delige for forbrugerne. I den forbindelse mener

FBR,

at den kommende

revision af det Generelle Produktsikkerhedsdirektiv er en god anledning til

at få præciseret platformenes ansvar.

Endelig efterspørger

FBR

forbedret forbrugerinformation om problem-

kemi, hvor informationen skal være uafhængig og let anvendelig i købssi-

tuationen.

FBR

mener, at det bør være let at fravælge produkter med po-

tentielt sundhedsskadelig kemi

–

også selvom de er lovlige. Det bør også

gælde for de produkter, hvor der ikke i dag er krav om at oplyse om kemi-

indholdet i varedeklarationen.

FinansDanmark (FD)

støtter generelt Kommissionens forslag til ny for-

brugeragenda.

støtter revisionen af forbrugerkreditdirektivet og mener,

at der bør fokuseres på, hvordan forbrugerne kan informeres bedre, så den

information, forbrugerne skal modtage, er relevant for dem.

mener, at

informationen bør begrænses til få relevante oplysninger, som forbrugerne

kan forstå og sammenligne, så de har mulighed for at vælge det for dem

bedste produkt. Markedsføring af forbrugslån har også ændret sig, idet de

sociale medier i dag udgør en væsentlig markedsføringskanal.

mener

derfor, at reglerne bør revideres, så de tager højde for udviklingen.

I forhold til reglerne om kreditværdighedsvurdering, mener

FD,

at såfremt

der skal reguleres yderligere på området, bør der indgå proportionalitetsbe-

tragtninger, ligesom der skal være mulighed for at tage nationale hensyn,

så reguleringen kan tilpasses de enkelte markeder.

mener også, at der skal være fokus på, at direktivet tager højde for den

digitale udvikling inden for udbuddet af forbrugslån, da forbrugerne i dag

i langt højere grad søger lån via digitale platforme.

mener derfor, at

direktivet bør tage høje for, at informationskravene og dokumenthåndterin-

gen skal kunne foregå via disse platforme.

Endelig finder

FD,

at der er behov for fælles europæiske regler i forhold til

kviklån og forbrugslånsvirksomheder. Kun derved sikrer vi beskyttelse af

alle EU- forbrugerne og lige konkurrencevilkår i den finansielle sektor.

Danske Medier (DM)

finder det afgørende, at nye eller ændrede retsakter

som følge af den nye forbrugerdagsorden ikke hæmmer den frie bevæge-

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

16/39

lighed af varer og tjenesteydelser i det indre marked ved at indføre forplig-

telser og krav, der unødigt begrænser virksomhedernes adgang til at rekla-

mere for deres lovlige produkter og tjenesteydelser og derved den kommer-

cielle ytringsfrihed.

mener, at muligheden for, at medlemsstaterne kan

indføre strengere nationale reklameregler, bør begrænses, idet dette let

medvirker til ulige konkurrencevilkår til ugunst for det indre marked.

er enig i, at etiske og miljømæssige udsagn ikke må være misvisende

men opfordrer samtidig til tilbageholdenhed i forhold til eventuelle forslag

om nye pligttekster i reklamer, da omfanget af pligttekster ofte er såvel

omfattende som pladskrævende og derved langtfra altid velegnet til at blive

præsenteret i et klassisk reklameformat. Dertil mener

DM,

at forbrugerne

kan have svært ved at forholde sig til mange pligtoplysninger i en løsrevet

reklamesammenhæng.

finder endelig, at en ny regulering af det digi-

tale marked bør samordnes med de øvrige EU-retsakter med henblik på

sikre ansvarlighed og fair konkurrence på samtlige platforme, ligesom tech-

giganter skal holdes ansvarlige for ulovligt indhold på deres platforme.

lægger vægt på, at sidstnævnte må dog ikke ske på bekostning af private

borgeres ytrings- og informationsfrihed eller journalistiske mediers presse-

frihed.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe for for-

brugerbeskyttelse og vækst. Der er generelt opbakning blandt medlemssta-

terne til rådskonklusionernes overordnede formål.

En række medlemslande har talt for at udbygge den politiske kontekst, her-

under erfaringerne i forhold til COVID-19-krisens betydning for forbruger-

beskyttelsen. Endvidere er der blandt en mindre gruppe medlemslande ud-

trykt ønske om at udbygge og styrke omtalen af den grønne pagt med henvis-

ninger til flere af de konkrete forslag inkl. de forslag, som også indgår i Kom-

missionens cirkulære handlingsplan.

Yderligere har en række lande opfordret til at tydeliggøre, at forbrugerpoli-

tikken har relevans for andre politikområder end blot den økonomiske politik.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner for en ny forbrugerdagsor-

den.

For regeringen er det helt centralt, at den forbrugerbeskyttende lovgivning,

og håndhævelse heraf, følger med tiden og kan håndtere nye udfordringer,

som forbrugerne stilles over for, særligt inden for digitalisering og bæredyg-

tighed. Den forbrugerrettede regulering bør understøtte så enkel og hand-

lingsorienteret forbrugerinformation som muligt, der præsenteres på det

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

17/39

rigtige tidspunkt i forbrugernes beslutningsproces, så forbrugerne ikke op-

lever informationsoverbelastning. Ideelt set bør implementeringen og bru-

gen af nye regler testes på markedet, før et nyt sæt af regler indføres.

COVID-19 krisen

COVID-19 krisen har på mange måder påvirket vores samfund og vores for-

brugeradfærd. Derfor mener regeringen også, at et øget strategisk fokus på

forbrugerbeskyttelse fremover skal medregne udfordringer forbundet med

pandemier, klimaforandringer samt fremme af bæredygtigt forbrug og pro-

duktion.

Den grønne omstilling

Regeringen opfordrer Kommissionen til at se på, hvordan fx oplysningsfor-

pligtelser, lovgivningsmæssigt definerede standarder mm. kan gøre det nem-

mere for forbrugere at vælge bæredygtige produkter.

Forbrugere skal kunne have tillid til grøn markedsføring. Dette skal imødegå

den risiko, der kan være for, at et stigende antal forhandlere markedsfører

deres produkter mere miljøvenlige, end de egentlig er (greenwashing), hvilket

vil resultere i uensartede konkurrencevilkår for virksomheder med reelle

grønne anprisninger. Regeringen støtter derfor, at Kommissionen lancerer

nye retningslinjer for direktivet om urimelig handelspraksis, som vil gøre det

lettere at navigere ift. mere miljø- og klimavenlige produkter og ydelser. Der-

udover vil nye klart definerede retningslinjer sikre mere effektiv håndhævelse

ift. greenwashing og derved forbedre forbrugernes tillid til grøn markedsfø-

ring samt forbrugervelfærden generelt.

Regeringen opfordrer Kommissionen til at udarbejde en grundig vurdering af

de administrative byrder for virksomheders anvendelse af ”Product Environ-

mental Footprint” (PEF) ift. de forventede miljømæssige

effekter og støtter i

denne henseende brugen af PEF eller Type 1 miljømærker, som fx Svane-

mærket eller EU-miljømærket, som en måde at underbygge grønne anpris-

ninger på produkter på.

Regeringen arbejder for, ifm. revision af varedirektivet, at Kommissionen

skal undersøge om, og i hvilket omfang, en forlængelse af reklamationsfristen

og formodningsperioden kan have betydning for varers holdbarhed og antal-

let af reklamationer og reparationer til gavn for den grønne omstilling. Kom-

missionen bør ligeledes undersøge, om en "ret til reparation" vil have en grøn

og affaldsreducerende virkning og dermed bidrage til en cirkulær økonomi,

og om reparation skal komme forud for ”omlevering” ifm. forbrugernes mis-

ligholdelsesbeføjelser. Kommissionen opfordres derudover til at undersøge,

om der er behov for at regulere producenters mulighed for at opsætte be-

grænsninger (fysiske eller softwaremæssige) for hvilke dele af et produkt, der

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

18/39

kan repareres og af hvem. Direktivet aktuelt er ved at blive implementeret i

alle medlemsstaterne.

Den digitale omstilling

Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved, at

digitalisering bidrager til at adressere samfundets udfordringer, mens etisk,

ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst. Regerin-

gen arbejder for, at den digitale økonomi i Europa generelt kendetegnes ved

et højt niveau af tillid og tryghed. Derfor arbejder regeringen for, at det skal

fremgå tydeligere, når der markedsføres mod børn og unge på særligt sociale

medier.

Regeringen bakker op om Kommissionens initiativ til at revidere det gene-

relle produktsikkerhedsdirektiv og arbejder for en effektiv og ensartet hånd-

hævelse af produktsikkerhedsreglerne i EU til sikring af, at farlige produkter

holdes væk fra forbrugerne. Regeringen anerkender, at mere virksomhedsba-

seret markedsovervågning kan spille en rolle i at sikre forbrugernes rettighe-

der i fremtiden og finder, at der er behov for en opdatering af produktsikker-

hedsreglerne særligt ift. teknologi i produkter og e-handel. Det er i denne for-

bindelse vigtigt, at der sikres sammenhæng med øvrig, og kommende lovgiv-

ning, fx den fremsatte Digital Services Act og Digital Markets Act. Regerin-

gen ønsker overordnet, at de fælleseuropæiske regler stiller større krav til be-

skyttelsesniveauet for forbrugerne og sikrer en ensartet konkurrencesituation

for de europæiske erhvervsdrivende.

Regeringen finder endvidere, at brugen af digitale værktøjer og metoder (spe-

cifikt kunstig intelligens (AI) og datadeling) har mulighed for at skabe gen-

nemsigtighed og samtidig styrke kompetencerne til at træffe effektive beslut-

ninger på et oplyst grundlag hos både myndigheder og forbrugere. Samtidig

erkender regeringen, at udbredelsen af kunstig intelligens i visse situationer

kan indebære en række alvorlige risici, der kan underminere en etisk, ansvar-

lig og sikker anvendelse af kunstig intelligens. Derfor er regeringen enig med

Kommissionen i, at disse alvorlige risici bør adresseres i en europæisk lov-

givningsramme. En sådan ramme bør udformes proportionelt og med en risi-

kobaseret tilgang, så den fremmer en etisk, ansvarlig og sikker anvendelse af

kunstig intelligens, samtidig med at være innovationsfremmende og teknolo-

gineutral.

Regeringen støtter ligeledes den kommende revision af forbrugerkreditdirek-

tivet mhp. at styrke, strømline og modernisere forbrugerkreditreglerne og der-

med sikre, at de er fremtidssikrede og beskytter forbrugerne bedre, end det er

tilfældet i dag. Regeringen arbejder i denne forbindelse for, at begrænsningen

af markedsføringen af forbrugslån uden sikkerhed også kan komme til at

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

19/39

gælde på EU-niveau. Regeringen ønsker, at alle virksomheder, der retter de-

res markedsføring af kviklån mod Danmark omfattes, således der sikres lige

konkurrencevilkår mellem danske og udenlandske virksomheder og forbru-

gerbeskyttelsen højnes i hele EU.

Effektiv håndhævelse og klageadgang

Regeringen støtter Kommissionens fokus på mere effektiv håndhævelse og

samarbejde mellem medlemsstaternes håndhævende myndigheder. Regerin-

gen finder det vigtigt, at Kommissionen fokuserer på effektiv håndhævelse

og de særlige problemer, der opstår i kølvandet på platformsøkonomien, så-

som vildledende markedsføring og ift. produktsikkerhed.

Forbrugerbeskyttelse i en global sammenhæng

Regeringen støtter Kommissionens fokus på at sikre forbrugerbeskyttelse for

danske og europæiske forbrugere, der handler uden for EU. Regeringen ar-

bejder således for, at Kommissionen indgår aftaler med særligt Kina, Storbri-

tannien og USA om et forbrugerbeskyttelsessamarbejde.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

20/39

Forslag om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virk-

somheder og filialer (land-for-land rapportering), KOM (2016) 198

Revideret notat

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 12. april 2016 et forslag til ændring af direktiv

2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Forslaget indeholder krav om, at multina-

tionale koncerner med aktiviteter inden for EU skal offentliggøre en land-for-

land rapport med oplysning om bl.a. overskud og betalt skat i hvert af de

lande, hvor de har aktiviteter. Dette gælder for aktiviteter i lande inden for

EU samt for de lande uden for EU, der opføres på en fælles EU-liste over

ikke-samarbejdende skattejurisdiktioner. For øvrige lande uden for EU kan

oplysningerne gives på aggregeret niveau. Forslaget omfatter koncerner med

en omsætning over 5,6 mia. kr.

Formålet med forslaget er at skabe mere åbenhed om, i hvilke lande virksom-

hederne har tjent deres overskud, og i hvilke lande de har betalt skat. Forsla-

get skal være med til at fremme ansvarlig skattepraksis blandt virksomhe-

derne.

Forslaget ligger i forlængelse af et direktiv, som tilsiger, at multinationale

koncerner med en omsætning over 5,6 mia. kr. skal indsende fortrolige land-

for-land rapporter til skattemyndighederne. De oplysninger, der kræves i

henhold til det nu fremsatte forslag om offentliggørelse af land-for-land rap-

porter, skal allerede indberettes til myndighederne i henhold til ovenstående

direktiv.

Der er generelt støtte i Rådet til forslagets overordnede formål om øget trans-

parens om skatteforhold for store multinationale koncerner med aktiviteter i

EU. En række medlemslande har dog siden forhandlingernes begyndelse til-

kendegivet, at de mener, at forslaget er fremsat med henvisning til den for-

kerte hjemmel i traktaten. Forslaget er fremsat som et selskabsretligt forslag,

men disse medlemslande mener, at forslaget skulle være fremsat med hjem-

mel i bestemmelsen vedrørende skatteforhold.

Det daværende finske formandskab satte Rådets generelle indstilling til af-

stemning på Konkurrenceevnerådsmødet den 28. november 2019, og afstem-

ningen resulterede i, at et blokerende mindretal stemte imod forslaget. Det

nuværende portugisiske formandskab har på arbejdsgruppeniveau nu af-

klaret, at det blokerende mindretal lader til at være brudt.

Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg den 3. februar 2017. Den 8. februar

2019 blev et revideret forhandlingsoplæg forelagt med henblik på at støtte

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

21/39

Europa-Parlamentets ændringsforslag, hvorefter land-for-land oplysninger

skal gives separat pr. land for samtlige lande uden for EU, idet forslaget vil

medvirke til øget transparens.

Regeringen forelægger sagen til revideret forhandlingsoplæg, idet regerin-

gen ønsker at arbejde for, at flere koncerner omfattes af forslaget, og at der

dermed opnås transparens om skatteforholdene i flere koncerner med aktivi-

teter i EU.

Det er fortsat vigtigt for regeringen, at virksomheder har mulighed for at und-

lade at give oplysninger i deres offentligt tilgængelige land-for-land rapport,

hvis oplysningerne er til skade for deres konkurrenceevne.

2. Baggrund

OECD indledte i 2013 i samarbejde med G20-landene et projekt, der har til

formål at bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Ar-

bejdet resulterede i oktober 2015 i lanceringen af en pakke med initiativer

til bekæmpelse af BEPS

. Pakken indeholder 15 anbefalinger (Actions), og

i november 2015 tilsluttede G20-lederne sig anbefalingerne og udtrykte

støtte til implementering af pakkens tiltag.

I maj 2016 blev Rådets direktiv 2016/881/EU for så vidt angår obligatorisk

automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet vedtaget.

Med direktivet indføres krav om, at multinationale virksomheder med en

samlet omsætning i koncernen over 750 mio. EUR skal indberette en række

skatterelaterede oplysninger til deres nationale skattemyndigheder. Omsæt-

ningsgrænsen svarer til den, der anvendes i OECD´s BEPS-anbefalinger.

Det er OECD´s vurdering, at man med den valgte omsætningstærskel om-

fatter 10–15 pct. af alle multinationale selskaber, men helt op til 90 pct. af

den samlede omsætning genereret af samtlige multinationale koncerner.

Oplysningerne skal gives pr. skattejurisdiktion. Det betyder, at virksomhe-

derne skal indberette oplysninger pr. skattejurisdiktion for alle skattejuris-

diktioner både inden for EU og uden for EU. Reglerne indebærer samtidig,

at de nationale skattemyndigheder har pligt til at udveksle oplysningerne

på tværs. Direktivet er en implementering

af Action 13 i OECD’s og G20´s

BEPS pakke og indgår samtidig i Kommissionens Anti-Tax Avoidance

Package fra januar 2016.

OECD’s standard vedrørende land-for-land

rapportering til skattemyndig-

heder blev gennemført i dansk ret i december 2015. På baggrund heraf blev

BEPS står for Base Erosion and Profit Shifting og pakken indeholder anbefalinger, der, hvis de

implementeres, vil være med til at sikre, at overskud bliver beskattet dér, hvor en virksomhed udøver

økonomisk aktivitet, der skaber værdi, så virksomheder ikke kunstigt kan flytte overskud til jurisdik-

tioner, hvor der kun udføres begrænset eller ingen økonomisk aktivitet, men hvor skatten er lav, eller

hvor der slet ikke er skattepligt.

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

22/39

bekendtgørelsen om land-for-land rapportering udstedt i august 2016. Der-

ved blev de største, danske multinationale virksomheder forpligtet til at

indberette en række skatterelaterede oplysninger til deres nationale skatte-

myndigheder.

Den omsætningsgrænse, der fastlægger hvilke virksomheder, der omfattes

af forslaget om offentlig land-for-land rapportering er den samme, som den

omsætningsgrænse, der anvendes i ovennævnte direktiv samt i skattekon-

trolloven.

Nærværende forslag er en ændring til EU´s regnskabsdirektiv, som om-

fatter aktie- og anpartsselskaber samt visse interessent- og kommanditsel-

skaber.

Forslaget om offentlig land-for-land rapportering indebærer, at en række af

de oplysninger, som skal indberettes til skattemyndighederne, ligeledes gø-

res tilgængelige for offentligheden. Reglerne om land-for-land rapporte-

ring til myndighederne indeholder dog følgende yderligere oplysnings-

krav: oplysning om selskabskapital og omsætningsaktiver samt en liste

over samtlige datterselskaber.

3. Formål og indhold

Direktivforslaget har til formål at fremme et fair og effektivt skattesystem,

der understøtter gode vækstbetingelser baseret på princippet om, at virk-

somheder betaler skat i det land, hvor deres overskud genereres. Aggressiv

skatteplanlægning og skatteundgåelse underminerer dette princip og skaber

konkurrenceforvridning. Kommissionen foreslår derfor at skabe større

åbenhed om store multinationale selskabers skatteforhold ved at indføre

krav om, at virksomheder skal offentliggøre oplysninger om bl.a. indtæg-

ter, overskud og skattebetalinger for hvert land, hvor de opererer, såkaldt

”land-for-land rapportering” til offentligheden,

og derigennem fremme sel-

skabers ansvarlighed og styrke offentlighedens tillid til medlemsstaternes

skattesystemer.

Forslaget indebærer krav om større åbenhed om skatteforhold for koncer-

ner, der har aktivitet i EU, og forslaget pålægger derfor koncerner med en

omsætning, der overstiger 5,6 mia. kr. årligt at offentliggøre en land-for-

land rapport, hvis koncernen har aktiviteter i EU, uanset om den øverste

modervirksomhed for koncernen ligger i eller uden for EU.

Det bemærkes, at Kommissionen efterfølgende har præciseret, at formålet

med forslaget er at skabe mere offentlig bevågenhed om, i hvilke lande

virksomhederne har tjent deres overskud, og i hvilke lande, de har betalt

skat. Forslaget skal være med til at fremme ansvarlig skattepraksis blandt

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

23/39

virksomhederne, fremme fair skattekonkurrence i EU gennem en mere vel-

funderet offentlig debat og genoprette den offentlige tillid til medlemssta-

ternes skattesystemer, jf. nedenstående afsnit om generelle forventninger

til andre landes holdninger.

Nedenstående beskrivelse tager udgangspunkt i Kommissionens forslag.

De syv formandskaber, der har behandlet forslaget, har udarbejdet en række

kompromisforslag på baggrund af drøftelserne i rådsarbejdsgruppen. Det

seneste kompromisforslag er udarbejdet af det finske formandskab i no-

vember 2019. Kompromisforslag, som indebærer væsentlige ændringer i

forhold til Kommissionens forslag er omtalt i afsnittet om generelle for-

ventninger til andre landes holdninger.

Anvendelsesområde

Følgende virksomheder og filialer er omfattet af forslaget:



Den øverste modervirksomhed i en koncern beliggende inden for EU,

hvor koncernens samlede årlige nettoomsætning overstiger 750 mio.

EUR (ca. 5,6 mia. kr.), skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport

om skatteforhold for samtlige virksomheder i koncernen.



Virksomheder beliggende inden for EU, der ikke indgår i en koncern

(stand-alone virksomheder), og hvor virksomhedens årlige nettoomsæt-

ning overstiger 750 mio. EUR skal årligt offentliggøre en land-for-land

rapport om virksomhedens skatteforhold.



Mellemstore og store dattervirksomheder

beliggende inden for EU,

hvis øverste modervirksomhed er hjemmehørende uden for EU, og

hvor koncernens samlede årlige nettoomsætning overstiger 750 mio.

EUR, skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om skattefor-

hold for samtlige virksomheder i koncernen.



Filialer, der er oprettet i EU af et hovedselskab, der er hjemmehørende

uden for EU, og hvor filialens årlige nettoomsætning overstiger 89 mio.

kr., og hvor følgende kriterier i øvrigt er opfyldt:

nettoomsætningen for filialens hovedselskab eller for den øver-

ste modervirksomhed i den koncern uden for EU som hovedsel-

skabet indgår i, overstiger årligt 750 mio. EUR og

den øverste modervirksomhed, jf. pkt. a, ikke samtidig har en

mellemstor eller stor dattervirksomhed inden for EU, idet det i

så fald vil være dattervirksomheden, der skal udarbejde rappor-

ten, jf. pkt. 3.

Mellemstore og store virksomheder er defineret i regnskabsdirektivet blandt andet på grundlag af

et omsætningskriterie, hvor mellemstore virksomheder er virksomheder med en nettoomsætning

mellem 60 mio. kr. og 300 mio. kr., og store virksomheder er virksomheder med en omsætning over

300 mio. kr. Medlemslandene kan nationalt bestemme, at mellemstore virksomheder defineres som

virksomheder med en omsætning mellem ca. 90 mio. og 300 mio. kr. Forenklet set er mellemstore

virksomheder i Danmark, virksomheder med en årlig nettoomsætning mellem 89 og 313 mio. kr.

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

24/39



Filialen skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om

skatteforhold for samtlige virksomheder i koncernen. Oplysnin-

gerne gives pr. land for lande inden for EU og for lande uden

for EU, som er opført på en fælles liste over ikke samarbejdende

skattejurisdiktioner, mens oplysningerne for øvrige lande uden

for EU kan gives samlet.

Dattervirksomheder eller filialer, der ikke er omfattet af pkt. 3 og 4,

men som er oprettet med det formål at undgå forslagets krav.

Ifølge Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget vil den valgte om-

sætningstærskel på 750 mio. EUR betyde, at 10–15 pct. af multinationale

selskaber med aktiviteter i EU vil være omfattet, mens de omfattede virk-

somheder vil repræsentere op til 90 pct. af den samlede omsætning genere-

ret af samtlige multinationale koncerner med aktiviteter i EU.

Kreditinstitutter, der ville være omfattet under pkt. 1 og 2, er undtaget, hvis

de allerede opfylder krav om land-for-land rapportering i medfør af direktiv

2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om

tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Land-for-land rapportens indhold

I henhold til forslaget skal land-for-land rapporten indeholde følgende in-

formation for hvert land inden for EU samt for hver skattejurisdiktion i

tredjelande, der er optaget på den fælles EU-liste over ikke-samarbejdende

skattejurisdiktioner:



En kort beskrivelse af aktiviteterne



Antal ansatte



Nettoomsætning, inkl. omsætning med nærtstående parter



Overskud/underskud før skat



Beregnet skat



Betalt skat betalt i regnskabsåret



Akkumuleret resultat

For øvrige skattejurisdiktioner uden for EU kan informationen ifølge for-

slaget aggregeres, således at informationen ikke opdeles på lande/skatteju-

risdiktioner, men gives som et samlet billede af aktiviteterne uden for EU.

Land-for-land rapporten skal affattes på mindst et af de officielle sprog i

EU.

Nærtstående parter er fx andre virksomheder inden for samme koncern.

Den skat virksomheden har beregnet at skulle betale på baggrund af aktiviteten i det indeværende

regnskabsår.

Den skat virksomheden har betalt i indeværende regnskabsår på baggrund af aktiviteter i tidligere

regnskabsår samt eventuelt betalt aconto skat.

Det samlede resultat for indeværende regnskabsår og alle foregående regnskabsår.

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

25/39

Offentliggørelse

Land-for-land-rapporterne skal ifølge forslaget offentliggøres på de omfat-

tede virksomheders/filialers hjemmeside og være tilgængelige i minimum

fem sammenhængende år. Herudover stiller forslaget krav om, at land-for-

land rapporten indsendes til de nationale selskabsregistre, dvs. i Danmark

Erhvervsstyrelsen, der også offentliggør rapporten.

Ansvar for udarbejdelse og offentliggørelse

I henhold til forslaget har ledelsen i de omfattede øverste modervirksom-

heder inden for EU ansvar for at sikre, at der udarbejdes en land-for-land

rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den gøres offentligt

tilgængelig.

For så vidt angår de omfattede dattervirksomheder/filialer i EU har ledel-

sen/filialbestyreren tilsvarende ansvar for at sikre, at der udarbejdes en

land-for-land rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den gø-

res offentlig tilgængelig. Særligt gælder dog, at det skal ske efter ledel-

sens/filialbestyrerens bedste viden og evne.

Revisors ansvar

I tilfælde, hvor årsregnskabet for en koncernvirksomhed bliver revideret af

en statsautoriseret revisor eller en revisionsvirksomhed, skal revisoren kon-

trollere, om virksomheden er omfattet af kravene om land-for-land rappor-

tering. Hvis det er tilfældet, skal revisoren kontrollere, at rapporten er ud-

arbejdet og gjort tilgængelig. Revisor har pligt til at oplyse det i sin påteg-

ning på virksomhedens årsregnskab, hvis virksomheden ikke lever op til

kravene.

Liste over skattelylande

Kommissionens forslag indeholder en bemyndigelse til Kommissionen til

at vedtage delegerede retsakter. Kommissionen skal således udarbejde og

løbende revurdere en fælles liste over skattejurisdiktioner, som ikke lever

op til en række kriterier om eksempelvis transparens og udveksling af in-

formation, og som derfor i forslagets forstand skal betragtes som skattely-

lande.

Virkningstidspunkt

Kravene om offentlighed af land-for-land rapportering skal have virkning

for det regnskabsår, der begynder, efter at forslaget er implementeret i med-

lemslandenes nationale lovgivning. Ifølge forslaget skal direktivets regler

gennemføres i national ret senest et år efter direktivet er trådt i kraft. Hvis

forslaget vedtages og træder i kraft fx december 2020, betyder det, at di-

rektivets regler skal være implementeret i dansk ret senest december 2021.

I det eksempel vil virksomhederne første gang skulle udarbejde land-for-

land rapporter vedrørende regnskabsåret 2022. De første rapporter vil såle-

des blive offentliggjort i 2023.

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

26/39

Sanktioner

Den eksisterende bestemmelse i regnskabsdirektivet om sanktioner vil også

finde anvendelse ved overtrædelse af de foreslåede bestemmelser om udar-

bejdelse og offentliggørelse af land-for-land rapporter. Det vil sige, at med-

lemsstaterne skal sikre, at der fastsættes sanktioner for overtrædelse af de

foreslåede regler. Sanktionerne skal være effektive, proportionale og have

en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne skal endvidere træffe alle nød-

vendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne håndhæves.

Evaluering

Kommissionen skal senest fem år efter vedtagelsen af forslaget om land-

for-land rapporteringen fremlægge en evaluering af reglerne, herunder om

overholdelse af og effekten af reglerne.

Implementering i national lov

Medlemslandene skal ifølge Kommissionens forslag implementere kra-

vene i direktivet i deres nationale lovgivning, så disse træder i kraft senest

et år efter, at direktivet er trådt i kraft.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Europa-Parlamentet vedtog den 4. juli 2017

deres ændringsforslag til Kommissionens forslag. Ordførere på forslaget

har været Evelyn Regner (S&D), JURI og Hugues Bayet (S&D), ECON.

Ændringsforslagene fra Europa-Parlamentet indebærer:



at land-for-land rapporten skal indeholde to yderligere oplysninger: op-

lysninger om selskabets omsætningsaktiver (bortset fra kontantbehold-

ning) og oplysning om selskabskapitalen for samtlige selskaber i kon-

cernen,



at et selskab

–

efter national tilladelse hertil

–

kan udelade enkelte op-

lysninger af land-for-land rapporten, hvis offentliggørelsen vil volde

betydelig skade for selskabet. Der lægges op til, at Kommissionen skal

have vetoret for så vidt angår de meddelte tilladelser,



at koncerner skal give de krævede oplysninger pr. land for samtlige

lande. Oplysninger om fx omsætning, overskud og skat for lande uden

for EU kan ikke gives samlet som efter Kommissionens forslag, men

skal gives separat for hvert land,



at medlemslandene skal kunne straffe manglende overholdelse af for-

slagets krav, og



at der skal være en fælles skabelon for rapportering, så det bliver muligt

at sammenligne oplysninger i land-for-land rapporterne.

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

27/39

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen redegør i forslaget for, at udfordringerne vedrørende skat-

teundgåelse og aggressiv skatteplanlægning har grænseoverskridende di-

mensioner. Talrige af de konstruktioner, der anvendes til at undgå eller mi-

nimere skattebetalinger har netop grænseoverskridende karakter. Virksom-

heder kan i dag relativt nemt indrette sig således, at en indtægt af skatte-

mæssige hensyn placeres i en bestemt medlemsstat

–

eller uden for EU.

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, da formålet med forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang kan op-

nås ved national regulering i medlemsstaterne, men derimod bedre kan op-

nås på unionsniveau.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet, idet regeringen deler Kommissionens vurdering af, at de tilsigtede

mål nødvendiggør et fælleseuropæisk initiativ. Skatteundgåelse og aggres-

siv skatteplanlægning er et globalt problem, idet blandt andet forskelle mel-

lem skattesystemerne i de enkelte skattejurisdiktioner er en nødvendig for-

udsætning for, at det er opportunt at flytte indtægter og udgifter mellem

forskellige skattejurisdiktioner.

Kommissionen har, i forbindelse med drøftelserne i Rådet om hjemmels-

grundlaget for Kommissionens forslag, præciseret, hvad formålet med forsla-

get er. Regeringen vurderer fortsat på dette grundlag, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet, idet de tilsigtede mål fortsat vurderes

at nødvendiggøre et fælleseuropæisk initiativ. En øget offentlig bevågenhed

om multinationale selskabers skattebetalinger gennem offentliggørelse af

skattebetalinger på tværs af Unionens område kan alene opnås gennem et fæl-

les krav om offentliggørelse på EU-plan.

6. Gældende dansk ret

Der er ikke i gældende dansk ret regler svarende til reglerne i Kommissionens

forslag om offentliggørelse af land-for-land rapporter for alle brancher. Der

er imidlertid regler om offentliggørelse af land-for-land rapporter for enkelte

virksomhedstyper/brancher; henholdsvis finansielle virksomheder og udvin-

dings- og skovningsvirksomheder:

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæg-

lerselskaber m.fl.

Reglerne i CRD IV (kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet) om land-for-

land rapportering for finansielle virksomheder er i marts 2014 gennemført i

dansk ret ved en ændring af ovennævnte bekendtgørelse. Ifølge kravene i be-

kendtgørelsen skal finansielle virksomheder årligt for hvert land, hvori virk-

somheden er etableret ved en filial eller en dattervirksomhed, oplyse navn på

Bekendtgørelse nr. 281 af 26/3 2014 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1043 af 5/9 2017.

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

28/39

filialen eller virksomheden, geografisk beliggenhed, aktiviteternes art, om-

sætning, antal ansatte, resultat før skat, skat af årets resultat og modtagne of-

fentlige tilskud. Reglerne fandt anvendelse for regnskabsåret 2014 og frem.

Årsregnskabsloven

–

udvindings- og skovningsvirksomheder

Årsregnskabsloven indeholder regler om, at store virksomheder og børsnote-

rede virksomheder i udvindings- og skovningsindustrien skal offentliggøre

oplysninger om visse betalinger foretaget til myndigheder, herunder blandt

andet skattebetalinger. Oplysningerne skal offentliggøres enten i virksomhe-

dens årsrapport eller på virksomhedens hjemmeside. Kravene gælder kun

virksomheder, der har udvindings- eller skovningsaktiviteter, hvilket betyder,

at kun op mod 20 danske virksomheder er vurderet at være omfattet af reg-

lerne.

Reglerne blev vedtaget i juni 2015 som en gennemførelse af reglerne i direk-

tiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Reglerne fandt anvendelse første gang

for 2016, og de første rapporter om betalinger til myndigheder blev derfor

offentliggjort i 2017.

Skattekontrolloven

Skattekontrolloven indeholder krav om at store multinationale koncerner med

aktiviteter i EU skal indsende fortrolige land-for-land rapporter til skattemyn-

dighederne. Disse rapporter offentliggøres ikke af myndighederne.

Reglerne blev vedtaget i december 2015 som en ændring til skattekontrollo-

ven

, hvorved OECD-standarden for land-for-land rapportering til myndig-

heder blev implementeret i Danmark. Det betyder, at store multinationale

koncerner forpligtes til at indgive en land-for-land rapport til skattemyndig-

hederne med en række oplysninger. Skatteministeren blev i loven bemyndiget

til at fastsætte nærmere krav til land-for-land rapportens indhold. Skattemini-

steriet udstedte i august 2016 en bekendtgørelse, der indeholdt de nærmere

krav til land-for-land rapporteringen. Bekendtgørelse blev i 2018 erstattet af

en ny bekendtgørelse

Kommissionen fremsatte i januar 2016 det såkaldte DAC4-forslag om land-

for-land rapportering til de nationale skattemyndigheder. Kommissionens

forslag var baseret på OECD’s standard for land-for-land

rapportering. For-

slaget blev vedtaget som direktiv

2016/881/EU af den 25. maj 2016. OECD’s

standard blev dog allerede gennemført i dansk ret ved den ovennævnte æn-

dring af skattekontrolloven og den tilhørende bekendtgørelse. Anvendelses-

området er blandt andet defineret på baggrund af nettoomsætningen og græn-

sen for nettoomsætningen for de omfattede virksomheder er den samme (750

mio. EUR årligt) i direktiv 2016/881/EU som i Kommissionens forslag om

land-for-land rapportering til offentligheden.

Som bekendtgjort ved lov nr. 1580 af 10/12 2015 med senere ændringer.

Lov nr. 1884 af 29. december 2016.

Bekendtgørelse nr. 1304 af 14/11 2018.

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

29/39

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af det foreliggende forslag vil kræve lovændringer. Et naturligt

sted at gennemføre reglerne vil være i årsregnskabsloven, der i forvejen im-

plementerer EU´s regnskabsdirektiv, direktiv 2013/34/EU, herunder reglerne

om land-for-land rapportering for bl.a. udvindingsvirksomheder, jf. ovenfor.

Økonomiske konsekvenser

I forhold til statsfinansielle konsekvenser er det forventningen, at forslaget

ikke i sig selv vil indebære en direkte effekt på skatteprovenuet. De af Kom-

missionens forslag omfattede virksomheder skal allerede efter gældende

regler rapportere tilsvarende oplysninger til skattemyndighederne. Det

fremgik af lovændringen

vedrørende indførelse af land-for-land rappor-

tering til skattemyndighederne (i henhold til DAC4), at disse regler skønnes

at ville styrke skattemyndighedernes kontrolindsats, og at forslaget i et vist

omfang kunne medføre et merprovenu, der dog ikke lod sig nærmere kvan-

tificere. Det forhold, at tilsvarende oplysninger med dette forslag vil skulle

gøres tilgængelige for offentligheden, vil potentielt kunne medføre en be-

grænset positiv effekt på de statsfinansielle konsekvenser. Et sådant potentielt

merprovenu skønnes ikke at kunne kvantificeres.

På baggrund af forslaget forventer Erhvervsstyrelsen at ville gennemføre en

kontrol af, om de omfattede virksomheder har udarbejdet og offentliggjort en

land-for-land rapport i henhold til forslaget. Kontrollen vil tage udgangspunkt

i regnskaber, der indeholder en udtalelse fra revisor om, at kravene ikke er

overholdt. Merudgifter til kontrol vil kunne rummes inden for styrelsens nu-

værende ressourcer.

Forslaget vil endvidere indebære en tilpasning af Erhvervsstyrelsens it-syste-

mer til brug for indberetning og offentliggørelse af land-for-land rapporter.

Udgifterne hertil vurderes at kunne afholdes inden for Erhvervsstyrelsens

egne rammer.

I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser er vurderingen, at op til

885 danske virksomheder og filialer i alt vil blive omfattet af forslaget.

Forslagets anvendelsesområde omfatter dels danske modervirksomheder,

dels danske dattervirksomheder og danske filialer, hvor den øverste moder-

virksomhed er beliggende uden for EU. Mens forslaget forventes at omfatte

L 46 2015/16 Lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskattelo-

ven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Indførelse af land-for-land rapportering for store

multinationale koncerner, gennemførelse af direktiv om administrativt samarbejde på beskatnings-

området m.v.).

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

30/39

knap 100 danske modervirksomheder, er vurderingen af antallet af de om-

fattede danske dattervirksomheder og filialer forbundet med en vis usikker-

hed. Dette skyldes primært, at forslaget kun omfatter mellemstore og store

dattervirksomheder og filialer, der indgår i koncerner med en ultimativ mo-

dervirksomhed beliggende uden for EU, hvor den samlede konsoliderede

omsætning overstiger 5,6 mia. kr. Der findes ikke tilgængelige data vedrø-

rende omsætningen for koncerner med modervirksomheder uden for Dan-

mark, og der er derfor ikke grundlag for at reducere det samlede antal mel-

lemstore og store dattervirksomheder, hvorfor samtlige disse er medregnet.

Antallet af omfattede virksomheder

–

og dermed omfanget af de forventede

administrative byrder

–

vil formentlig være lavere.

Af Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget fremgår det, at

mindst 6.500 multinationale koncerner vil blive omfattet af forslaget, heraf

4.600 koncerner med modervirksomhed uden for EU. Kommissionen tager

forbehold for, at tallet kan vise sig at være væsentlig højere.

Forslaget indebærer administrative byrder for de omfattede virksomheder,

idet de skal udarbejde og offentliggøre en rapport med en række oplysnin-

ger af finansiel karakter. Herudover vil virksomheden have udgifter til re-

visor, der skal kontrollere, at rapporten er udarbejdet og offentliggjort.

Endelig er der indlagt en væsentlig forudsætning om, at de omfattede virk-

somheder allerede i medfør af lov nr. 1884 af 29/12 2015 og bekendtgørelse

nr. 1304 af 14/11 2018 om land-for-land rapportering er forpligtet til at ind-

berette tilsvarende skatterelaterede oplysninger til de danske skattemyndig-

heder. Det vil sige, at virksomhederne i høj grad vil kunne genbruge oplys-

ningerne til brug for den land-for-land rapport, der skal offentliggøres.

Virksomhederne skal indberette oplysninger pr. skattejurisdiktion for alle

skattejurisdiktioner både inden for EU og uden for EU til skattemyndighe-

derne. Ifølge nærværende forslag fra Kommissionen skal de krævede op-

lysninger gives pr. land for lande inden for EU og pr. land for lande uden

for EU, der betragtes som skattelylande, mens oplysningerne for resten af

verden kan gives samlet.

På baggrund af ovenstående forudsætninger er de årlige administrative om-

kostninger beregnet til ca. 2,5 mio. kr., hvilket er under grænsen på 4 mio.

kr. for, hvornår der er tale om væsentlige byrder. Det er således vurderin-

gen, at forslaget ikke medfører væsentlige administrative byrder for er-

hvervslivet.

De årlige administrative konsekvenser forbundet med forslaget vil blive

forøget, hvis flere virksomheder omfattes af forslaget. Størrelsen af de er-

hvervsøkonomiske konsekvenser afhænger af den præcise definition af an-

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

31/39

vendelsesområdet, herunder omsætningstærsklen. Det bemærkes, at en ud-

videlse af anvendelsesområdet indebærer, at virksomheder, der ikke i dag

har pligt til at indsende en land-for-land rapport til skattemyndighederne,

vil skulle offentliggøre en land-for-land rapport.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Konkurren-

ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 12. april 2016 med frist for hø-

ringssvar den 26. april 2016.

Dansk Byggeri

kan ikke støtte Kommissionens forslag. Dansk Byggeri

finder det afgørende, at de involverede landes skattemyndigheder har ad-

gang til koncernernes land-for-land skatte- og regnskabsoplysninger, men

mener ikke, at fordelene ved et fælles offentligt tilgængeligt selskabsregi-

ster/åben skatteliste i EU opvejer ulemperne. Dansk Byggeri finder eksem-

pelvis, at land-for-land oplysninger om omsætning kan betragtes som en

forretningsmæssig følsom oplysning, som ikke vedkommer den pågæl-

dende koncerns konkurrenter, men rettelig bør være et anliggende mellem

virksomhed og skattemyndigheder.

Dansk Erhverv

er overordnet set positiv over for, at skattemyndighederne

i alle EU-lande har fuld adgang til alle oplysninger vedrørende selskabers

skatteforhold. Dette sikrer gennemsigtighed for myndighederne, lige be-

handling af selskaber og i tilfælde af fælles EU-regler en ensartet skatte-

mæssig behandling af selskaber på tværs af grænserne i EU. Dansk Erhverv

mener imidlertid, at det er problematisk, at man vælger at gøre visse af

disse oplysninger offentlige for kun nogle typer af selskaber.

For det første er det svært at se den samfundsmæssige merværdi ved en

delvis offentliggørelse, idet det giver et ufuldstændigt billede i utrænede

skatteøjne, der ikke giver mere klarhed. For det andet er det problematisk,

at en gruppe af selskaber pålægges administrative omkostninger ved at lave

en skatteregnskabsmæssig opdeling, som ikke foretages i dag alene med

henblik på offentliggørelse. For det tredje skaber man en uhensigtsmæssig

konkurrencesituation ved at bede nogle selskaber

–

men ikke alle

–

om at

fremlægge oplysninger.

Dansk Erhverv finder det positivt, at man med direktivet vil udvikle en liste

over skattelylande, da det kan medvirke til at gøre det tydeligere, hvilke

lande, man i EU mener, kan være problematiske at investere i.

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

32/39

Dansk Erhverv bemærker endvidere, at et bærende princip i direktivforsla-

get er, at virksomheder skal betale skat i det land, hvor overskuddet skabes.

Princippet forklares dog ikke nærmere, og det er uklart, om der henvises til

fx de almindelige bestemmelser i retningslinjerne for Transfer Pricing

–

eller om Kommissionen ønsker, at skatten skal betales ud fra en bestemt

fordelingsnøgle, som fx kendes fra forslaget om et fælles konsolideret sel-

skabsskattegrundlag (CCCTB-forslaget).

Specifikt til forslagets præambel bemærker Dansk Erhverv, at henvisnin-

gen til, at problemet med selskabers skatteundgåelse er blevet stadig større,

er en grov anklage, der ikke underbygges med fakta. Påstanden er i dansk

kontekst ikke rigtig, og udsagnet indeholder en generel mistænkeliggørelse

af europæisk erhvervsliv, der ikke hører hjemme i en lovtekst.

Dansk Erhverv bemærker, at der i forslagets artikel 48g om Kommissio-

nens bemyndigelse til at udarbejde en liste over skattelylande indgår et for

bredt og upræcist kriterium om ”fair skattekonkurrence”. Lovgivnings-

mæssigt ville det være at foretrække, hvis det var klarere afgrænset, hvad

man vurderede som fair skattekonkurrence. Med formuleringen indbygges

der desuden en retsusikkerhed i systemet, da man let fremadrettet vil kunne

dømme yderligere skattejurisdiktioner ude med henvisning til det uklare

begreb

”fair skattekonkurrence”.

Danmarks Rederiforening

anfører, at det generelt er vigtigt, at forslag om

offentliggørelse af selskabsoplysninger om enkeltvirksomheder balancerer

hensynet til beskyttelse af virksomheders konkurrencefølsomme oplysnin-

ger med hensynet til offentlige interesser. Samtidig anfører Danmarks Re-

deriforening, at man bør være varsom med at pålægge virksomheder yder-

ligere administrative byrder. Det må derfor understreges, at der ikke bør

kræves yderligere offentliggørelse end det fremlagte, da det nuværende for-

slag går til grænsen for det acceptable.

Danmarks Rederiforening finder, at EU-enegang potentielt kan skade kon-

kurrenceevnen, idet oplysningerne kan indeholde konkurrencefølsomme

elementer. Endvidere bør reglerne ligge så tæt

op ad OECD’s land-for-land

rapporteringsprincipper som muligt af hensyn til de væsentlige meromkost-

ninger, der opstår, såfremt rapporten skal udarbejdes efter andre principper.

Danmarks Rederiforening peger på, at konkurrenceeffekten og de admini-

strative omkostninger afhænger af den fremtidige afgrænsning af skattely-

lande. Yderligere er det vigtigt, at EU sikrer, at kravet om oplysning af

aktiviteter mv. i disse lande også kommer til at gælde konkurrenter med

hovedkontor i tredjelande.

Henset til skibsfartens grundlæggende grænseoverskridende natur peger

Danmarks Rederiforening på, at det er afgørende, at EU følger OECD’s

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

33/39

principper for opgørelse af skibsfartsindkomst (modeloverenskomstens ar-

tikel 8), som betyder, at indkomst fra international skibsfart allokeres til

landet, hvor virksomheden har skattemæssigt hjemsted og ikke alle hav-

nestater, der anløbes.

Dansk Industri

(DI) finder, at Danmark ikke bør støtte vedtagelsen af reg-

ler om offentlig land-for-land rapportering. DI vurderer, at forslaget ikke

vil have nogen væsentlig effekt på omfanget af virksomhedernes skattebe-

talinger. Det er DI´s opfattelse at land-for-land rapportering til skattemyn-

digheder, som der er opnået politisk enighed om i EU, og som allerede er

indført i dansk ret, er en mere målrettet og effektiv tilgang til at kontrollere

virksomhedernes internationale skatteforhold. Derfor bør forslaget ikke på-

føre virksomhederne øgede byrder eller pålægge dem at offentliggøre op-

lysninger, der kan skade deres konkurrenceevne.

DI henviser til, at Implementeringsrådet anbefaler, at Danmark ikke støtter

vedtagelsen af regler om offentlig land-for-land rapportering.

DI anfører endvidere, at offentliggørelse af de af direktivet omfattede op-

lysninger kan føre til, at lande uden for EU vil være tilbageholdende med

at udveksle skatteoplysninger med skattemyndighederne i EU. Det skyldes,

at de enkelte lande har mulighed for at betinge udlevering af oplysninger

af, at de også modtager oplysninger.

DI anfører herudover, at forslaget vil kunne give lande uden for EU et

grundlag for at kræve en større andel af skatteindtægterne og kan dermed

medvirke til, at EU-landene generelt, og Danmark og andre (små) ekspor-

terende lande i særdeleshed, mister skatteprovenu.

DI mener ikke, at der med det nuværende hjemmelsgrundlag i direktivet er

grundlag for at opretholde kravet om, at dattervirksomheder og filialer i EU

skal rapportere om modervirksomheder beliggende uden for EU. Hvis dette

krav fastholdes, henstiller DI til, at problemstillingen adresseres i forhand-

lingerne. Hvis det viser sig, at EU ikke kan håndhæve reglerne vedrørende

koncernaktiviteter uden for EU, kan forslaget i endnu højere grad skade

europæiske virksomheder.

Afslutningsvis har DI en række mere konkrete bemærkninger til forslagets

enkelte dele, herunder påpeger de blandt andet, at rapporteringskravene bør

følge OECD’s principper, da de administrative omkostninger ellers vil

stige betragteligt, og at forslaget bør indeholde en undtagelse, således, at

der ikke skal gives oplysninger, hvis der er tale om beløb under en vis

grænse, eller hvis der er tale om oplysninger, der vil muliggøre identifika-

tion af enkeltstående kontrakter.

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

34/39

Finansrådet

(FSR) har noteret sig, at kreditinstitutkoncerner, der i forvejen

er omfattet af kravet om at give land-for-land rapportering i henhold til ar-

tikel 89 i Capital Requirements Directive (CRD), ikke omfattes af kravene

og dermed ikke vil skulle foretage dobbeltrapportering. Denne undtagelse

er efter FSR’s opfattelse hensigtsmæssigt og bør opretholdes.

FSR anerkender, at der kan være et politisk behov for at regulere på områ-

det, herunder brug for bedre offentlig adgang til oplysninger om virksom-

hedernes skatteforhold.

FSR understreger, at der ved fastsættelse af oplysningspligter skal tages

hensyn til de administrative byrder, som kravene påfører virksomhederne

og til de eventuelle effekter på virksomhedernes konkurrenceevne ved of-

fentliggørelse af følsomme virksomhedsoplysninger.

FSR har som følge af den korte tidsfrist ikke haft mulighed for at foretage

en nøjere gennemgang af forslaget, herunder at vurdere omfanget af de ad-

ministrative byrder i forhold til den potentielle positive effekt af forslaget.

FSR vurderer dog, at der er tale om en markant udvidelse i forhold til de

regler om land-for-land rapportering, som blev vedtaget med regnskabsdi-

rektivet i 2013, og som sidste år blev indført i årsregnskabsloven. Der er

også tale om en udvidelse i forhold til de segmentoplysninger, som skal

gives i henhold til internationalt anerkendte regnskabsstandarder. Nogle af

de krævede oplysninger vil givetvis blive anset for konkurrencefølsomme.

FSR anfører, at de ikke er bekendt med, hvor mange danske virksomheder,

der vil blive omfattet af forslaget, men formoder umiddelbart, at der kan

være tale om et ikke uvæsentligt antal dattervirksomheder i Danmark af

multinationale koncerner.

FSR anfører, at det for nogle koncerner kan blive relativt byrdefuldt at op-

fylde kravene, især da oplysningerne skal gives land-for-land. FSR frem-

hæver endvidere, at der i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed

blot fungerer som et holdingselskab, kan være mindre relevant at få de på-

gældende oplysninger, og at man derfor kunne overveje at fastsætte rap-

porteringskravene på et lavere niveau i koncernstrukturen.

FSR påpeger endvidere en række tekniske uklarheder, herunder hvordan

omsætningen skal fordeles på lande, og hvordan betalt skat skal defineres.

Endelig finder FSR det uklart, hvilken opgave revisor har. Af hensyn til

årsrapportens overskuelighed og relevans forventer FSR, at de fleste virk-

somheder vil give de krævede land-for-land oplysninger uden for årsrap-

porten.

IBIS

mener, at Kommissionens forslag bør forbedres på afgørende punkter

for at kunne opnå sine målsætninger. Forslaget bør ifølge IBIS pålægge

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

35/39

virksomhederne krav om fuld, offentlig land-for-land rapportering for alle

de lande, hvor den enkelte virksomhed er aktiv. Rapporteringen bør omfatte

alle relevante nøgletal, som det også gælder for den finansielle sektor i EU

efter Kapitalkravsdirektivet IV. På den måde undgås det, at virksomheder

blot ændrer strukturen, så profitten flyttes fra et skattely på listen til et skat-

tely uden for listen.

IBIS udtrykker bekymring for, at den liste over skattelylande, som Kom-

missionen vil udarbejde, ikke vil indeholde lande med stor politisk- og øko-

nomisk betydning.

IBIS foreslår, at der fastsættes en lavere omsætningsgrænse for, hvornår

virksomheder er underlagt rapporteringskrav. Konkret foreslår IBIS, at for-

slaget skal gælde for alle store virksomheder, som disse defineres i EU´s

regnskabsdirektiv. Det vil sige selskaber med mere end 250 medarbejdere

og en omsætning på mindst 43 mio. EUR om året. IBIS anfører, at Kom-

missionens forslag ekskluderer 85-90 pct. af alle multinationale selskaber

ifølge OECD. En for høj beløbsgrænse kan ifølge IBIS skabe et incitament

til at splitte strukturen op, og forslaget vil derfor ikke udjævne fair skatte-

konkurrence mellem SMV’er og større multinationale virksomheder.

Yderligere mener IBIS, at rapporteringskravene i forslaget mangler afgø-

rende elementer og derfor i sin nuværende udformning ikke vil kunne give

et fyldestgørende billede og sætte skattebetalingerne i den rette kontekst.

IBIS foreslår derfor, at der i rapporteringen også skal gives oplysninger om

dattervirksomheder, aktiver og modtagne subsidier.

Endelig henviser IBIS til, at forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang tilgode-

ser udviklingslandenes interesser, idet oplysninger om skat m.v. for lande

uden for EU-lande, som ikke er skattelylande, alene skal gives på aggrege-

ret niveau. Udviklingslandene får hermed ikke indsigt i virksomhedernes

aktiviteter og kan ikke tage effektivt del i bekæmpelsen af aggressiv skat-

teplanlægning og øge deres skatteindtægter, der ellers kunne finansiere vig-

tige udviklingsfremmende sektorer. IBIS slår fast, at EU ifølge EU-Trak-

tatens artikel 208 har pligt til at sikre politikkohærens for udvikling. Der-

udover lancerede Danmark i 2014 en handlingsplan for området, der netop

havde skat som et af hovedemnerne, hvor der skulle tages særligt højde for

politikkohærens.

Landbrug & Fødevarer

(L&F) støtter generelt de igangværende projekter

i både EU og OECD til bekæmpelse af skatteundgåelse.

L&F

mener imid-

lertid, at det er vigtigt, at EU lægger sig op ad OECD’s udførlige anbefa-

linger på området og ikke går videre end nødvendigt for at sikre formålet

om bekæmpelse af skatteundgåelse. L&F er ikke enige i, at der er behov

for offentliggørelse, og finder det uhensigtsmæssigt, at Kommissionens

forslag går videre end anbefalingerne fra OECD.

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

36/39

L&F er imod offentliggørelse af skatteoplysninger, fordi EU-enegang ska-

der konkurrenceevnen. Oplysningerne kan indeholde konkurrenceføl-

somme oplysninger, og omkostningerne til udarbejdelse og offentliggø-

relse af oplysningerne er en administrativ byrde. Dertil har offentliggørelse

af oplysningerne en tvivlsom merværdi set i forhold til de allerede eksiste-

rende rapporteringskrav til skattemyndighederne, og muligheden for at

skattemyndighederne kan dele informationerne med hinanden. Endelig kan

offentliggørelse føre til ubegrundet mistænkeliggørelse af virksomheder,

da journalister og interesseorganisationer uden ekspertviden på skatteom-

rådet kan have vanskeligt ved at gennemskue skatteoplysninger baseret på

komplekse forhold.

finder, at forslaget kan bidrage til at bekæmpe skatteundgåelse og ag-

gressiv skatteplanlægning. LO opfordrer regeringen til at støtte Kommissi-

onens forslag og arbejde for, at forslaget også kommer til at indeholde en

mere omfattende land-for-land rapportering. Ifølge LO bør EU indføre

strammere sanktioner over for de lande, der fungerer som skattely. EU bør

endvidere ikke afvente global lovgivning om gennemsigtighed, før der gen-

nemføres de nødvendige tiltag på europæisk plan. Større åbenhed i sel-

skabsbeskatning kan dog ikke stå alene, hvorfor LO også støtter udviklin-

gen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB).

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

På konkurrenceevnerådsmødet den 28. november 2019 var der et bloke-

rende mindretal imod vedtagelsen af Rådets generelle indstilling. Disse

medlemslande har siden forhandlingernes begyndelse henvist til, at de me-

ner, at forslaget skulle have været hjemlet i traktatens bestemmelse vedrø-

rende skatteforhold. Dette argument var også det gennemgående for de

medlemslande, der stemte imod forslaget, og argumentet støttes af vurde-

ringen fra Rådets Juridiske Tjeneste. Flere af medlemslandene i mindretal-

let understregede dog samtidig, at man naturligvis ikke var imod transpa-

rens.

Rådet har været under pres fra Europa-Parlamentet for at nå en position.

Danmark har løbende opfordret de skiftende formandskaber til at skabe

fremdrift i sagen. Det nuværende portugisiske formandskab har på arbejds-

gruppeniveau nu afklaret, at det blokerende mindretal lader til at være

brudt, hvorfor der må forventes fremdrift i sagen, der kan føre til politisk

enighed om den generelle indstilling.

Ud over spørgsmålet om forslagets hjemmel er de største udeståender i Rå-

dets drøftelser spørgsmålet om hvorvidt der skal gives oplysninger separat

pr. land for samtlige lande uden for EU, som foreslået af Europa-Parlamen-

tet, eller kun for lande, der er opført på ”sortlisten” og spørgsmålet om ud-

formningen af sikkerhedsklausulen.

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

37/39

For så vidt angår forslaget om, at land-for-land oplysninger skal gives se-

parat pr. land for samtlige lande uden for EU synes Rådet at være nogen-

lunde ligeligt delt.

For så vidt angår spørgsmålet om udformningen af den såkaldte sikker-

hedsklausul, der gør det muligt for en virksomhed at undlade at offentlig-

gøre enkelte oplysninger i sin land-for-land rapport, hvis offentliggørelsen

vil volde betydelig skade for virksomheden, har ingen lande i Rådet udtrykt

støtte til Europa-Parlamentets ændringsforslag. Ifølge forslaget skal en

virksomhed ansøge om national tilladelse til at udelade oplysninger fra sin

land-for-land rapport, og Kommissionen have vetoret for så vidt angår en

sådan tilladelse. Det synes endvidere uklart, om der i Rådet er opbakning

til udformningen af sikkerhedsklausulen i det seneste rådskompromis,

hvorefter udeladte oplysninger skal offentliggøres senest 4 år senere.

Forslagets hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag er udstedt med hjemmel i traktatens (TEUF) artikel

50 om gennemførelse af etableringsfrihed og særligt om koordination af

værn som, for at beskytte selskabsdeltagere og andre, skal kræves af med-

lemslandene mhp. at ensarte disse værn i hele EU. Behandlingen af forslag

med hjemmel i artikel 50 foregår efter den almindelige beslutningsproce-

dure, med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Flere lande har tilkende-

givet, at forslaget burde være udstedt med hjemmel i artikel 115, hvilket

blandt andet vil indebære, at forslaget vil skulle vedtages med enstemmig-

hed i Rådet, og at Europa-Parlamentet ikke er medlovgiver, men alene skal

høres. Argumentet herfor var, at forslaget oprindeligt primært var begrun-

det i hensyn til inddrivelsen af skatter og til skattemyndighedernes effekti-

vitet.

Rådets Juridiske Tjeneste fremlagde den 11. november 2016 en vurdering

af forslagets hjemmelsgrundlag. I udtalelsen konkluderer Rådets Juridiske

Tjeneste, at Kommissionens forslag er udstedt med hjemmel i en forkert

bestemmelse. Rådets Juridiske Tjeneste udtaler, at forslaget skulle have

været udstedt med hjemmel i traktatens artikel 115, idet både forslagets

formål og indhold relaterer sig til fiskale bestemmelser.

Flere lande har herefter angivet, at man er enige i vurderingen fra Rådets

Juridiske Tjeneste, mens en række andre lande tilkendegav, at de ikke var

overbevist af Rådets Juridiske Tjenestes vurdering. Det slovakiske for-

mandskabs foreslog en ændring af Kommissionens forslag, idet det er præ-

ciseret, at forslagets formål er at opnå en mere oplyst offentlig debat og

genopretning af den offentlige tillid til medlemsstaternes skattesystemer.

Kommissionen har udarbejdet en udtalelse vedrørende forslagets hjem-

melsgrundlag i form af et non-paper af den 5. december 2016. I dette non-

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

38/39

paper fastholder Kommissionen, at artikel 50 er det korrekte hjemmels-

grundlag. Det skyldes ifølge Kommissionen, at der ikke er tale om materiel

skatteret (fastlæggelse af skattepligtige personer, skattepligtige transaktio-

ner, skattepligtig indkomst, fradragsberettigede udgifter og lignende), lige-

som forslaget ifølge Kommissionen heller ikke er af proceduremæssig ka-

rakter på skatteområdet (som fx aftaler om udveksling af skatteinformatio-

ner, gensidig assistance eller administrativt samarbejde på skatteområdet).

Hvis hjemmelsgrundlaget skal ændres, skal der være enstemmig opbakning

til dette i Rådet, hvilket ikke er tilfældet.

Rådets nuværende kompromisforslag fastholder tærsklen på ca. 5,6 mia.

kr., og blev under finsk formandskab blokeret på konkurrenceevnerådsmø-

det den 28. november 2019 af et mindretal, der mener, at forslaget burde

være fremsat med en skattehjemmel i stedet for den nuværende selskabs-

retlige hjemmel. Det blokerende mindretal er imidlertid snævert og vil ikke

længere være til stede, hvis blot ét yderligere land stemmer for. Meldinger

går dog på, at det blokerende mindretal skulle være brudt.

10. Regeringens generelle holdning

Der skal være åbenhed om multinationale virksomheders skatteforhold. Der-

for ønsker regeringen et højt ambitionsniveau for offentlig land-for-land rap-

portering. Alle bør have adgang til relevante skatteoplysninger for de virk-

somheder, der har ressourcerne til at foretage aggressiv skatteplanlægning.

Regeringen støtter derfor initiativer, der kan bidrage til gennemsigtighed, og

som dermed skaber incitament til, at virksomheder betaler den retmæssige

skat og bidrager til fællesskabet i det samfund, de indgår i. Det gælder både

nationalt og i EU, hvor regeringen arbejder for en ambitiøs tilgang til bekæm-

pelse af skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Regeringen ønsker at sætte hårdt ind over for virksomheder, der anvender

skadelig skattepraksis. Land-for-land rapportering til offentligheden skaber

transparens og kan være med til at skabe opmærksomhed om virksomheder-

nes placering af overskud og betaling af skat.

Regeringen er på den baggrund positiv over for forslaget og forventer, at øget

transparens vil have en præventiv effekt i forhold til at reducere skatteundgå-

else og aggressiv skatteplanlægning. Samtidig understreger regeringen, at det

er vigtigt, at der fortsat arbejdes på at styrke åbenheden om multinationale

selskabers skatteforhold på internationalt plan. Regeringen støtter derfor

blandt andet det internationale arbejde i OECD-regi.

Regeringen mener, at der bør være en lavere omsætningstærskel i forslaget,

så flere koncerner med aktiviteter i EU omfattes af rapporteringskravet, og

der dermed skabes øget transparens.

Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 2: Samlenotat vedr. uformel videokonference for EU’s indre marked og industriministre 25/2-21

39/39

De virksomheder, der allerede rapporterer til skattemyndighederne, bør så

vidt muligt kunne genbruge en række af de oplysninger, de rapporterer til

skattemyndighederne efter allerede gældende regler med henblik på at undgå

unødige byrder. I det seneste ændringsforslag fra Rådet er der skabt en sådan

mulighed, idet virksomhederne kan anvende de samme opgørelsesmetoder i

de to rapporter og dermed genbruge oplysninger. Regeringen vil arbejde for

at bevare en sådan fleksibilitet i forslaget.

Regeringen lægger vægt på, at medlemslandene skal kunne tillade, at en virk-

somhed undlader enkelte informationer i land-for-land rapporten, hvis offent-

liggørelse af disse oplysninger vil have væsentlig skadevirkning for virksom-

heden, men det er samtidig væsentligt for regeringen, at undtagelsesmulighe-

den ikke bliver et smuthul, der reelt udhuler målet om øget transparens. Re-

geringen vil for at begrænse risikoen for misbrug arbejde for, at virksomhe-

der, der undlader oplysninger med henvisning til undtagelsesbestemmelsen,

skal oplyse herom og angive begrundelsen herfor i rapporten. Det senest fo

religgende kompromis fra Rådet indeholder en sådan mulighed for at udelade

oplysninger fra land-for-land rapporten, hvis offentliggørelse heraf vil volde

betydelig skade for virksomheden. Virksomheden skal i rapporten oplyse, at

der er udeladt oplysninger samt en begrundelse herfor. Udeladte oplysninger

skal senest 4 år senere offentliggøres. Oplysninger vedrørende aktiviteter i

lande, der er opført på sortlisten, må aldrig udelades.

Regeringen støtter Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at land-for-

land oplysninger skal gives separat pr. land for samtlige lande uden for EU,

idet forslaget vil medvirke til øget transparens.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 3. februar 2017 til

forhandlingsoplæg. Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg igen

den 8. februar 2019 til revideret forhandlingsoplæg.

Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13.

juni 2016.