Europaudvalget 2020-21
Videokonference 25-26/2-21 - konkurrenceevne Bilag 4
Offentligt
2335719_0001.png
NOTAT TIL
FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG
Rådsmøde (konkurrenceevne) 25. februar 2021
Indhold
Det Europæiske Semester
Nationale genopretningsplaner og modtands-
dygtighed som et instrument til at levere på industripolitiske mål: styrkelse
af det indre marked, den dobbelte omstilling og strategisk autonomi i et
åbent EU…………………………………………………………………..2
Rådskonklusioner - En ny forbrugerdagsorden (KOM (2020) 696 fi-
nal)..............................................................................................................9
Forslag om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virk-
somheder og filialer (land-for-land rapportering) KOM (2016) 198……20
1
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0002.png
2/39
Det Europæiske Semester
Nationale genopretningsplaner og mod-
tandsdygtighed som et instrument til at levere på industripolitiske mål:
styrkelse af det indre marked, den dobbelte omstilling og strategisk
autonomi i et åbent EU
Nyt notat
1. Resumé
EU-landene nåede 18. december 2020 i trilogforhandlinger med Europa-
Parlamentet og Kommissionen til endelig enighed om en genopretningsfaci-
litet på 672,5 mia. euro, som har til hensigt at bidrage til økonomisk genop-
retning i særligt de hårdest ramte EU-lande i lyset af COVID-19-krisen. Kon-
kurrenceevnerådet ventes den 25. februar at drøfte hvordan medlemslande-
nes genopretningsplaner bredt set kan bidrage til at indfri målsætningen om
den digitale omstilling samt styrke den europæiske industri.
For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til
samlenotat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketin-
gets Europaudvalg 16. juni 2020 og senest forelæggelsen forud for ufor-
melt rådsmøde (ECOFIN) 19. januar 2021.
Formandskabet har i den forbindelse lagt op til en politisk drøftelse om det
indre marked og strategisk autonomi i et åbent EU i lyset af arbejdet med
at genoprette den europæiske økonomi. Drøftelsen forventes at tage ud-
gangspunkt i de i efteråret 2020 vedtagne rådskonklusioner om henholdsvis
det indre marked og industripolitikken samt Kommissionens forestående
arbejde med at opdatere industristrategien.
Regeringen lægger vægt på, at et effektivt og fremtidssikret indre marked ud-
gør fundamentet for at styrke EU’s konkurrenceevne
og genoprette den euro-
pæiske økonomi samt at den grønne og digitale omstilling fastholdes som de
centrale vækstdrivere for at understøtte EU’s fremtidige konkurrenceevne.
Derudover lægger regeringen vægt på, at ambitionen om at sikre strategisk
autonomi på industriområdet ikke fører til en statsstøttedrevet konkurren-
ceevnepolitik, hvor der udmøntes statsstøtte inden for velfungerende og
konkurrencedygtige industrier, men kun anvendes på områder kendetegnet
ved markedsfejl eller til at overkomme store samfundsmæssige udfordrin-
ger. Endelig lægger regeringen vægt på, at industriel modstandsdygtighed
blandt andet sikres gennem en styrkelse og diversificering af globale forsy-
nings- og værdikæder og ikke en afvikling heraf.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0003.png
3/39
2. Baggrund
Det Europæiske Råd (DER) nåede 17.-21. juli 2020
i tillæg til en aftale
om den flerårige finansielle ramme (MFF) 2021-27
til enighed om en
aftale vedr. økonomisk genopretning i lyset af COVID-19-krisen. Aftalen
suppleres af DER-konklusionerne af 10.-11. december 2020 vedr. MFF og
genopretning
1
.
Aftalen indebærer et genopretningsinstrument (”Next Generation EU”),
der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån på i alt 750 mia. euro,
som udmøntes gennem en række EU-programmer, særligt en genopret-
ningsfacilitet (”Recovery and Resilience Facility”) på 672,5 mia. euro,
heraf direkte støtte for op til 312,5 mia. euro og udlån for op til 360 mia.
euro (alle 2018-priser). Genopretningsfaciliteten og
–instrumentet
omfatter
alle EU-lande.
For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver
især udarbejde nationale genopretningsplaner (”Recovery and Resilience
Plans”), hvor landene angiver deres planer for de tiltag (reformer og inve-
steringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfaciliteten (di-
rekte støtte og lån) skal finansiere. Blandt kriterierne til genopretningspla-
nerne er, at klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkost-
ninger og at digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. Derudover skal
genopretningsplanerne kunne forventes at bidrage effektivt til at adressere
landets udfordringer som identificeret i anbefalingerne til landet som led i det
europæiske semester. Genopretningsplanerne skal som hovedregel indsendes
til Kommissionen senest den 30. april 2021.
Kommissionen præsenterede den 10. marts 2020 en pakke af meddelelser,
indeholdende meddelelserne ”Langsigtet handlingsplan for bedre gennemfø-
relse og håndhævelse af reglerne for det indre marked” (KOM (2020) 94),
”Påpegning og håndtering af hindringer for det indre marked” (KOM (2020)
93), ”En SMV-strategi for et bæredygtigt og digitalt Europa” (KOM (2020)
103), ”En ny industristrategi for Europa” (KOM (2020) 102), samt ”En ny
handlingsplan for den cirkulære økonomi
For et renere og mere konkurren-
cedygtigt Europa”
(KOM (2020) 98). Med pakken sammentænker Kommis-
sionen sine indsatser for at styrke EU’s globale konkurrenceevne og sine pri-
oriteter for de kommende fire år.
Den 27. maj 2020 præsenterede Kommissionen en pakke af forslag vedr.
EU’s flerårige finansielle
ramme 2021-27 (MFF) og genopretning af lan-
denes økonomier i lyset af COVID-19-krisen,
heriblandt meddelelsen ”Et
vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste ge-
neration” (KOM (2020) 456), der adresserer hvilke initiativer EU skal
tage
1
Link til DER-konklusioner af 10.-11.december 2020:
https://www.consilium.europa.eu/me-
dia/47345/1011-12-20-euco-conclusions-da.pdf
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0004.png
4/39
for at genoprette økonomien. På det uformelle videokonferencemøde for
EU’s konkurrenceevneministre den 12. juni blev EU’s konkurrenceevne-
ministre enige om en fælles erklæring om Kommissionens genopretnings-
plan
2
. EU-landene blev i december 2020 enige med Europa-Parlamentet og
Kommissionen om den endelige genopretningspakke. Den 16. september
2020 meddelte Kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om
Unionens tilstand, at Kommissionen som følge af COVID-19 vil opdatere
sin industristrategi i løbet af det første halvår af 2021.
Det seneste halvår har EU’s medlemslande set fremad og formuleret visio-
ner for EU's indre marked og industripolitik. Den 21. september 2020 blev
der vedtaget rådskonklusioner om
et uddybet indre marked med henblik på
en solid genopretning og et konkurrencedygtigt og bæredygtigt Europa.
Den 16. november 2020 blev der vedtaget industripolitiske rådskonklusio-
ner om
en genopretning, der fremmer omstillingen til en mere dynamisk,
modstandsdygtig og konkurrencedygtig europæisk industri.
I rådskonklu-
sionerne om et uddybet indre marked opfordrede Konkurrenceevnerådet
Kommissionen til senest den 15. januar 2021 at forelægge en årlig strate-
gisk rapport, der skulle omhandle gennemførelsen af handlingsplanen for
håndhævelse, det indre markeds modstandsdygtighed som følge af CO-
VID-19 samt analysere behovet for yderligere reguleringsmæssige tiltag.
Kommissionen har endnu ikke forelagt rapporten, og det forventes, at
Kommissionen i stedet inkluderer eventuelt indhold fra den strategiske rap-
port i opdateringen af Kommissionens industristrategi.
3. Formål og indhold
Drøftelsen forventes at omhandle, hvordan medlemslandenes respektive
genopretningsplaner såvel som genopretningsfaciliteten bredt set kan bi-
drage til at indfri målsætningen om den grønne og digitale omstilling samt
styrke den europæiske industri konkurrenceevne. Drøftelsen forventes der-
udover, at være centreret om det indre marked og strategisk autonomi på
industripolitikken i et åbent EU i lyset af arbejdet med at genoprette den
europæiske økonomi.
Drøftelsen af medlemsstaternes genopretningsplaner ventes at centrere sig
omkring, hvordan og i hvilket omfang, genopretningsplanerne rummer
konkrete projekter og potentielt fælleseuropæiske indsatser relateret til den
digitale omstilling. Det er i den forbindelse forventningen, at de flagskibs-
områder, som Kommissionen har opfordret medlemslandene til at priori-
tere i deres genopretningsplaner (KOM (2020) 575), vil blive drøftet. Det
gælder navnlig de digitale flagskibsområder, herunder udrulning af hurtigt
2
Link til erklæringen:
https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2020/06/12/joint-
statement-of-ministers-responsible-for-the-internal-market-and-industry-on-the-recovery-plan-for-
europe/
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0005.png
5/39
bredbånd (”Connect”), digitalisering af offentlig administration (”Moder-
nise”), dataopbevaring og bæredygtige processorer (”Scale up”)
samt styr-
kelse af digitale færdigheder (”Reskill and upskill”).
Drøftelsen af det indre marked forventes at omhandle, hvordan det indre
marked kan bidrage til at europæiske økonomi til bedre kan modstå frem-
tidige kriser. Drøftelsen forventes at centrere sig om, hvordan medlemssta-
ter og Kommissionen forbedrer gennemførelsen og håndhævelsen af EU's
regler for det indre marked og fjerner unødvendige hindringer for grænse-
overskridende handel i EU for at opnå et styrket indre marked, der skal
danne fundamentet for den europæiske konkurrenceevne.
Drøftelsen af strategisk autonomi i et åbent EU forventes at tage udgangs-
punkt i det stigende fokus på den skærpede globale konkurrence samt Det
Europæisk Råds konklusioner fra den 2. oktober 2020, hvori det fastlæg-
ges, at ambitionen om at opnå strategisk autonomi og samtidig bevare en
åben økonomi er et centralt mål for EU. Drøftelsen ventes at centrere sig
om, hvorvidt EU bør arbejde aktivt for at mindske sin afhængighed af andre
mht. udviklingen af nye teknologier og markeder samt allerede eksiste-
rende markeder præget af globale værdi- og forsyningskæder. I forlængelse
heraf ventes drøftelsen at berøre, hvilke konkrete tiltag EU bør tage i brug
for at indfri den overordnede ambition om at opnå strategisk autonomi og
samtidig bevare en åben økonomi.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
Økonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
8. Høring
Ikke relevant.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0006.png
6/39
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at tage en drøftelse af landenes genopretnings-
planers bidrag til den grønne og digitale omstilling og en styrket industri til
efterretning.
Der ventes generel opbakning til et fokus på at styrke EU’s konkurrenceevne
oven på COVID-19-pandemien med et fremtidssikret indre marked og en
tidssvarende industripolitik som centrale elementer. Der ventes dog modsat-
rettede holdninger til, hvordan dette understøttes bedst muligt. På den ene side
står de klassiske industritunge medlemsstater, der ventes at lægge vægt på
sektorspecifikke tiltag, lempelse af konkurrencereglerne og øget anvendelse
af statsstøtte. På den anden side vil særligt mindre medlemsstater argumentere
for fremme af de generelle erhvervsvilkår og betone vigtigheden af ikke at
opgive grundprincipperne i det indre marked, herunder effektiv konkurrence
og kontrol med statsstøtte.
I forlængelse af ovenstående ventes en række medlemsstater at betone beho-
vet for at tage en række industripolitiske værktøjer i brug for at adressere un-
fair konkurrence fra tredjelande og EU’s afhængighed af tredjelande, herun-
der navnlig i forhold til strategisk vigtige teknologier. Heroverfor ventes en
række medlemsstater at opfordre til, at sådanne indsatser ikke må lede til pro-
tektionisme, og at principperne for en åben økonomi skal fastholdes.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt, at finansiel assistance fra genopretningsfacili-
teten baseres på landenes genopretningsplaner, hvor landene fastlægger de-
res tiltag for at opnå formålene med faciliteten, herunder styrkelse af vækst
og beskæftigelse og investeringer i grøn og digital omstilling mv.
Regeringen hilser det velkomment, at landenes genopretningsplaner bidra-
ger til at styrke EU’s langsigtede konkurrenceevne, herunder bidrager til at
indfri målsætningen om den digitale omstilling samt styrke den europæiske
industri.
For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til
samlenotat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets
Europaudvalg 16. juni 2020 og senest forelæggelsen forud for
uformelt
rådsmøde (ECOFIN) 19. januar 2021.
Regeringen lægger vægt på, at et effektivt og fremtidssikret indre marked
skal udgøre fundamentet for at styrke EU’s konkurrenceevne og genoprette
den europæiske økonomi. Et effektivt indre marked er det primære redskab
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
7/39
til at sikre danske jobs, vækst og konkurrenceevne. Derudover lægger re-
geringen vægt på, at den grønne og digitale omstilling fastholdes som de
centrale vækstdrivere til at få EU ud af krisen.
Regeringen lægger vægt på, at barrierer indført pga. COVID-19 tilbagerul-
les, når de ikke længere er nødvendige i indsatsen mod smittespredning, og
at det indre marked ikke blot bringes tilbage til situationen før COVID-19,
men videreudvikles for at styrke danske virksomheders eksportmuligheder.
Regeringen støtter derfor, at Kommissionen og medlemsstater arbejder for
bedre implementering og håndhævelse af de eksisterende EU-regler. Dette
skal medvirke til at sikre et mere fair indre marked, og at lovlydige virk-
somheder har bedre rammer for at handle på tværs af grænserne.
Som supplement til et fair og konkurrencepræget indre marked anerkender
regeringen, at der kan være behov for målrettede indsatser, der fremmer
udviklingen af strategisk vigtige teknologier og sektorer i Europa. Regerin-
gen lægger stor vægt på, at oprettelsen af industrialliancer og eventelle fæl-
leseuropæiske projekter sker transparent og åbent, så både små og store
lande og virksomheder kan være med.
Regeringen lægger vægt på, at særligt målrettet støtte til udvalgte sektorer
eller teknologier skal være til gavn for den grønne omstilling samt styrke
Europas digitale og teknologiske kapaciteter. Her lægger regeringen stor
vægt på, at statsstøtte kun er ét blandt flere instrumenter. I den forbindelse
arbejder regeringen for, at brugen af statsstøtte fortsat begrænses til at af-
hjælpe markedsfejl eller til at overkomme store samfundsmæssige udfor-
dringer. For regeringen er det en prioritet, at ambitionen om at sikre strate-
gisk autonomi ikke fører til en statsstøttedrevet konkurrenceevnepolitik til
skade for konkurrencedygtige industrier og ikke mindst den fair og lige
konkurrence i det indre marked.
Regeringen anerkender behovet for nye instrumenter, der kan håndtere
konkurrenceforvridende effekter som følge af, at virksomheder med en ure-
guleret dominerende markedsposition eller statsstøttede virksomheder fra
tredjelande agerer på det indre marked. Regeringen lægger samtidig vægt
på, at indsatserne ikke går på kompromis med principperne om åbenhed,
transparens og lige konkurrencevilkår, hvorfor regeringen ønsker, at EU
fastholder principperne for en åben økonomi med regelbaseret handel, men
samtidig kan forsvare sig imod unfair handelspraksis.
Regeringen støtter et fokus på at skabe og opretholde lige konkurrencevil-
kår på globalt plan, herunder gennem en reform af WTO og multilateral
regulering af offentlig finansiering af handel mhp. at sikre og håndhæve
globale handelsregler, så ulige handelsvilkår adresseres, samt sikre bedre
vilkår for bæredygtig handel. Regeringen finder i den forbindelse, at et eu-
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0008.png
8/39
ropæisk fokus på at sikre større forsyningssikkerhed ikke må lede til pro-
tektionisme, og at EU's industrielle modstandsdygtighed sikres gennem en
styrkelse og diversificering af globale forsynings- og værdikæder og ikke
en afvikling heraf.
Regeringen lægger således vægt på, at der sikres gode rammevilkår for et
konkurrencedygtigt europæisk indre marked. Det er derudover væsentligt
at vi ikke lukker os om os selv, og går på kompromis med globale handels-
regler. EU’s indre marked skal være med i udviklingen af strategisk vigtige
værdikæder, så vi ikke er industripolitisk afhængige af tredjelande.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0009.png
9/39
Rådskonklusioner - En ny forbrugerdagsorden (KOM (2020) 696 fi-
nal)
Nyt notat
1.
Resumé
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om den nye for-
brugerdagsorden, der ventes vedtaget på rådsmødet (konkurrenceevne) den
25. februar 2021. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige
eller økonomiske konsekvenser, men udlægger Rådets prioriteter for forbru-
gerpolitikken frem til 2025.
Der er blandt andet fokus på et kommende forslag, der skal styrke forbru-
gerne i den grønne omstilling, revision af forbrugerkreditdirektivet, der skal
styrke forbrugerbeskyttelsen, revision af det generelle produktsikkerhedsdi-
rektiv, der skal sikre færre farlige produkter på markedet, samt styrket hånd-
hævelse og samarbejde både i EU og med tredjelande. Rådskonklusionerne
støtter de vigtigste prioriterede områder og tiltag fra Kommissionens nye for-
brugerdagsorden, der sigter mod at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyt-
telse og bemyndigelse af EU-forbrugere i overgangen til et grønnere, mere
digitalt og mere retfærdigt indre marked. I lyset af COVID-19-pandemien un-
derstreges vigtigheden af et permanent samarbejde mellem Kommissionen og
medlemsstaterne for at identificere prioriteter og handlinger for at imøde-
komme forbrugernes behov og sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.
Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner. For regeringen er det helt
centralt, at den forbrugerbeskyttende lovgivning, og håndhævelse heraf kan
håndtere nye udfordringer, særligt inden for digitalisering og bæredygtighed.
Regeringen opfordrer Kommissionen til at se på, hvordan fx oplysningsfor-
pligtelser kan gøre det nemmere for forbrugere at vælge bæredygtige produk-
ter og arbejder for, at rådskonklusionerne opfordrer Kommissionen til at lave
nye retningslinjer for urimelig handelspraksis, som vil gøre det lettere at na-
vigere ift. miljø- og klimavenlige produkter og ydelser. Regeringen arbejder
for, at den digitale økonomi i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau
af tillid og tryghed. Derfor arbejder regeringen for, at det skal fremgå tyde-
ligere, når der markedsføres mod børn og unge på særligt sociale medier.
Regeringen bakker ligeledes op om Kommissionens initiativ til at revidere det
generelle produktsikkerhedsdirektiv, særligt ift. ny teknologi i produkter og
e-handel og at der sikres sammenhæng med øvrig, og kommende, lovgivning
som fx den fremsatte Digital Services Act og Digital Markets Act.
Regeringen støtter ligeledes den kommende revision af forbrugerkreditdirek-
tivet mhp. at styrke, strømline og modernisere forbrugerkreditreglerne så de
beskytter forbrugerne bedre svarende til den nye danske lovgivning for kvik-
lån. Endelig støtter regeringen Kommissionens fokus på mere effektiv hånd-
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0010.png
10/39
hævelse og samarbejde mellem håndhævende myndigheder. Regeringen ar-
bejder for, at der i rådskonklusionerne vil være en opfordring til Kommissio-
nen om at indgå håndhævelsesaftaler med Kina, Storbritannien og USA.
2.
Baggrund
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om den nye for-
brugerdagsorden. Den nye forbrugerdagsorden præsenterer en vision for
EU’s forbrugerpolitik
fra 2020-2025 ved at bygge oven på den nuværende
forbrugerdagsorden fra 2012, der udløber i 2020 samt den tidligere Kommis-
sions direktivpakke ”New Deal for Consumers” fra 2018.
Hvor den forgangne forbrugerdagsorden (2012-2020) havde fokus på, hvor-
dan forbrugernes deltagelse i, og tillid til, det indre marked kunne forstærkes,
tager den nye forbrugerdagsorden særligt udgangspunkt i Kommissionens
politiske prioriteter om bæredygtighed og digitalisering samt den nuværende
COVID-19 krise, der også har betydelig indvirkning på forbrugernes daglige
liv.
3.
Formål og indhold
Rådskonklusionerne indeholder Rådets prioriteter for Kommissionens vision
for EU’s forbrugerpolitik fra 2020-2025.
Med meddelelsen om den nye for-
brugerdagsorden fastlægger Kommissionen en holistisk tilgang, der dækker
store dele af EU’s politikområder, der har særlig relevans for forbrugerne.
Strategien komplementerer således andre EU initiativer, så som EU’s grønne
pagt, handlingsplanen for den cirkulære økonomi og meddelelsen for ”Euro-
pas
digitale fremtid i støbeskeen”.
Selve meddelelsen indeholder ikke specifikke forslag til lovgivningsmæssige
tiltag, men beskriver retningen, formålet og processen for kommende tiltag
for at fremme og styrke forbrugerbeskyttelsen.
Kommissionens meddelelse er struktureret omkring fem hovedprioriteter og
et separat afsnit om forbrugere i COVID-19 pandemien samt et separat afsnit
omkring styring. De fem hovedprioriteter er: (1) den grønne omstilling, (2)
den digitale omstilling (3) effektiv håndhævelse og klageadgang, (4) særlige
behov hos visse forbrugergrupper og (5) forbrugerbeskyttelse i en global sam-
menhæng.
Kommissionen fastlægger således med den nye forbrugerdagsorden sin lang-
sigtede vision for forbrugerpolitikken frem til 2025 og præsenterer 22 kon-
krete initiativer inden for de ovennævnte politisk udvalgte områder med hen-
blik på at beskytte forbrugerne generelt og mere specifikt under COVID-19
pandemien samt give forbrugerne mulighed for at spille en aktiv rolle i den
grønne og digitale omstilling.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
11/39
Udkastet til rådskonklusioner støtter de vigtigste prioriterede områder og de
prioriterede aktioner, der sigter mod at definere og indføre foranstaltninger til
et effektivt højt niveau af forbrugerbeskyttelse og bemyndigelse af EU-for-
brugere i overgangen til et grønnere, mere digitalt og mere retfærdigt indre
marked. I lyset af COVID-19-pandemien understreges vigtigheden af et per-
manent samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, som har vist
sig at være afgørende for at identificere prioriteter og handlinger for at imø-
dekomme forbrugernes behov og sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.
Med rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til at støtte forbrugerne
i at blive aktører i den grønne omstilling og fremme et mere bæredygtigt for-
brug gennem innovative løsninger og forbrugeruddannelse om grønne og bæ-
redygtige produkter. Konklusionerne understreger behovet for at styrke for-
brugerne gennem målrettede, klare, sammenlignelige og pålidelige oplysnin-
ger om miljø og klimavenlige kendetegn ved varer og tjenester. Konklusio-
nerne støtter vedtagelsen af nye foranstaltninger, der vil stimulere forbruger-
nes efterspørgsel efter bæredygtige varer, herunder fødevarer, ved at forbedre
deres ret til nøjagtig og effektiv information og forbyde vildledende grønne
påstande,
såkaldt ”greenwashing”.
Konklusionerne understreger endvidere
behovet for at reducere forbrugernes klimapåvirkning ved at understøtte en
lang produktlevetid, fremme holdbarhed og forbyde programmeret tidlig for-
ældelse. Endvidere anderkendes forbrugernes nøglerolle i udviklingen af nye
forretningsmodeller, der kan optimere effektiviteten og bæredygtigheden af
varer og tjenester såsom deling, leasing eller genfremstilling af i overensstem-
melse med målene for en cirkulær økonomi. Konklusionerne hilser hensigten
med at etablere og fremme en 'ret til reparation' velkommen.
Rådskonklusionerne støtter revisionen af det generelle direktiv om produkt-
sikkerhed med henblik på at skabe lige vilkår for sikkerheden af online- og
offline produkter ved at forbedre systemer til tilbagekaldelse, håndhævelse og
sporbarhed. Samtidigt understreges behovet for et klart samspil mellem EU-
lovgivningen om forbrugerbeskyttelse og på de digitale markeder, især Digi-
tal Services Act og Digital Markets Act for at etablere et højt ansvarsniveau
og styrke ansvaret for onlineformidlere og platforme.
Rådskonklusionerne støtter Kommissionens fokus på at tackle forskellige for-
brugergruppers sårbarheder. Konklusionerne understreger, at den dynamiske
og hurtige transformation af finansielle tjenesteydelser, der stiller nye digitale
kanaler og produkter til rådighed for forbrugerne, kræver nye lovgivnings-
mæssige og adfærdsmæssige initiativer for at beskytte forbrugernes interes-
ser. Endvidere understreges behovet for at beskytte sårbare forbrugere, der
skal bruge kredit til at købe vigtige varer og tjenester såsom sundhed, uddan-
nelse og forsyningsselskaber. Konklusionerne støtter revisionen af direktivet
om forbrugerkredit og direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0012.png
12/39
med henblik på at gennemføre specifikke foranstaltninger, der forhindrer for-
brugernes uhensigtsmæssige gæld og social udstødelse ved at styrke kravene
til kreditværdighedsvurdering og gældsrådgivningsmekanismer.
Rådskonklusionerne opfordrer ligeledes til effektive håndhævelsesmekanis-
mer, der sikrer tillid til grænseoverskridende transaktioner i det indre marked;
især en rettidig gennemførelse af EU's regler for forbrugerbeskyttelse såsom
direktivet om bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne om for-
brugerbeskyttelse og direktivet om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål
til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesse, som vil bidrage til, at det
indre marked fungerer korrekt. Konklusionerne opfordrer endvidere til ud-
vikling af et effektivt samarbejde med tredjelande med henblik på at kunne
understøtte, at produkter der markedsføres og sælges online er sikre. Endvi-
dere opfordres til, at der fastsættes et klart ansvarsregime for online platforme
for effektivt at tackle svigagtig, uretfærdig og vildledende kommerciel praksis
og salg af ikke-kompatible og farlige varer samt tjenester gennem online
salgsplatforme.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Det forventes, at de enkelte initiativer, der er listet i rådskonklusionerne,
kan få lovgivningsmæssige konsekvenser på sigt.
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfi-
nansielle konsekvenser.
Rådskonklusionerne medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser
for dansk erhvervsliv. Indholdet kan dog senere udmøntes i konkrete rets-
akter, der potentielt medfører væsentlige konsekvenser for erhvervslivet,
herunder administrative konsekvenser for danske virksomheder.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0013.png
13/39
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv andre konsekvenser. Dog må de for-
ventede retsakter, der fremgår af meddelelsen, forventes at øge forbrugerbe-
skyttelsen.
8.
Høring
Første udkast til rådskonklusioner har været sendt i høring i EU-specialudval-
get for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 21. ja-
nuar 2021. Der er modtaget svar fra Dansk Erhverv, Forbrugerrådet TÆNK,
FinansDanmark og Danske Medier.
Dansk Erhverv (DE)
ser gode forbrugerforhold som en vigtig del af et
velfungerende marked og bakker op om ønsket om at sikre forbrugernes
rettigheder i det indre marked.
DE
mener, at en fremsynet forbrugerpolitik har fokus på at få stoppet over-
trædelserne af EU’s forbrugerbeskyttelseslovgivning og produktsikker-
hedslovgivningen på online markedspladser, herunder særligt salget af
ulovlige varer fra sælgere i 3. lande, som ingen tager ansvar for som im-
portører efter gældende lovgivning. Det vil styrke forbrugersikkerheden og
give mere fair og lige konkurrencevilkår.
DE
efterlyser dette i Kommissi-
onens udspil. Derfor støtter
DE
rådskonklusionernes opfordring til EU-
Kommissionen om at etablere et effektivt klart system for ansvar og for-
pligtelser for online markedspladser, der skal adressere ulovlig, vildle-
dende og unfair markedspraksis samt salg af ulovlige og farlige produkter
og services på markedspladserne.
DE
mener, at det bør anerkendes, at on-
line markedspladser som bringer varer fra 3. lande til salg, optræder som
digitale importører af disse produkter og derfor skal have ansvarsmæssig
status som importør på linje med de fysiske importører.
DE
peger derud-
over på, at det er væsentligt at fastholde, at aktivt involverede online mar-
kedspladser som tillader forbrugerne at indgå kontrakter med sælgere,
ikke
skal være omfattet af ansvarsfrihed, men skal være ansvarlige for at over-
holde forbrugerbeskyttelsesreglerne.
DE
støtter derfor konklusionernes an-
befaling til at revidere produktsikkerhedsdirektivet og sikre level playing
field for sikkerheden online og offline.
DE
ønsker også at fremme den grønne omstilling ved at mindske virksom-
hedernes byrder ved at kunne tilbyde forbrugerne mere bæredygtige og mil-
jøvenlige løsninger, herunder at kunne markedsføre dem på en troværdig
måde. I stedet for alene at fokusere på bøder overfor greenwashing opfor-
drer DE til, at EU-Kommissionen iværksætter en opdatering af vejledning
om grøn markedsføring for at sikre klarhed over, hvornår der sker green-
washing.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
14/39
Derudover mener
DE,
at de grønne valg skal gøres lettere for forbrugerne,
men samtidig skal der undlades at stille krav om informationer, som ikke
kan gives på en troværdig måde.
DE
ser positivt på muligheden for øget
mulighed for reparation. Men det er helt afgørende, at krav om ”reparer-
barhed” stilles til dem, der laver produkterne, eksempelvis i form af stan-
darder m.v. Ligeledes finder
DE
det vigtigt, at retten til at reparere ikke
kommer i konflikt med reklamationsretten.
DE
mener også, at ønsket om
at give forbrugere øget tilgang til produktinformation er bekymrende, så-
fremt det sker med henblik på at reparere fx elektriske produkter. Her på-
peger
DE,
at en stor hindring for, at produkter repareres er udgiften til ar-
bejdsløn.
DE
har derfor foreslået et reparationsfradrag på linje med hånd-
værkerfradraget, hvor det vurderes, at det vil kunne give en stort skub til at
forlænge produktholdbarheden samtidig med, at det vil skabe nye arbejds-
pladser.
DE
kan ikke støtte forslaget om at EU-Kommissionen skal gennemføre
”awareness” kampagner, da
DE
mener, at erfaringerne fra tidligere er dår-
lige, hvis der er tale om europæiske kampagner, hvor der ikke nødvendigvis
er indsigt i konkrete problemer i det enkelte land
Hvad angår regulering af kunstig intelligens er
DE
enig i, at reguleringer
skal ske på EU-niveau, så fragmentering af det indre marked undgås.
DE
finder det vigtigt, at formålet med reguleringen gøres tydeligt, så der sikres
et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, gennemsigtigt og sikkerhed, da det
giver de bedste muligheder for at bruge kunstig intelligens og dermed indfri
det store potentiale i anvendelse af denne type teknologi. Her tilføjer
DE,
at virksomheders brug af data og til at målrette og skræddersy tilbud og
anbefalinger til den enkelte forbruger ofte er i forbrugernes interesse.
DE
finder det derfor bekymrende, at flere EU-forslag beskriver profilering som
noget, der som udgangspunkt er negativt.
Forbrugerrådet Tænk (FBR)
støtter Kommissionens nye forbrugerdags-
orden og kan bifalde rådskonklusionernes støtte til forbrugerdagsordenen.
FBR
mener dog, at rådskonklusionerne på en række punkter skal styrkes,
særligt ift. håndhævelse, online handel, platformes ansvar og kemisk ind-
holdsdeklaration.
FBR
mener, at håndhævelse af forbrugerbeskyttelsen i Europa ubetinget
kan forbedres. I den forbindelse mener FBR, at der er en klar rolle for Kom-
missionen i at drive medlemslandene til at sikre et højt niveau af håndhæ-
velse på nationalt niveau.
FBR
efterspørger derfor mere samarbejde mel-
lem medlemsstaterne til at sikre forbrugerhåndhævelsen.
FBR
mener, at der er en større asymmetri mellem forbrugere og virksom-
heder online end offline og mener derfor, at det er nødvendigt, at sigte efter
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
15/39
en stærkere forbrugerbeskyttelse online end offline. Information og gen-
nemsigtighed alene er ikke længere en tilstrækkelig løsning.
FBR
finder
således ikke, at der gennem forslaget til Digital Services Act sikres en til-
fredsstillende beskyttelse af forbrugerne mod ulovlige og skadelige pro-
dukter.
FBR
mener, at det er for let for platforme at smyge sig uden om
ansvaret for de produkter og tjenester, de sælger til forbrugerne og opfor-
drer derfor til, at Rådet stiller krav om at der pålægges platforme et klart og
nødvendigt ansvar, når det gælder produkter og tjenester, der kan være ska-
delige for forbrugerne. I den forbindelse mener
FBR,
at den kommende
revision af det Generelle Produktsikkerhedsdirektiv er en god anledning til
at få præciseret platformenes ansvar.
Endelig efterspørger
FBR
forbedret forbrugerinformation om problem-
kemi, hvor informationen skal være uafhængig og let anvendelig i købssi-
tuationen.
FBR
mener, at det bør være let at fravælge produkter med po-
tentielt sundhedsskadelig kemi
også selvom de er lovlige. Det bør også
gælde for de produkter, hvor der ikke i dag er krav om at oplyse om kemi-
indholdet i varedeklarationen.
FinansDanmark (FD)
støtter generelt Kommissionens forslag til ny for-
brugeragenda.
FD
støtter revisionen af forbrugerkreditdirektivet og mener,
at der bør fokuseres på, hvordan forbrugerne kan informeres bedre, så den
information, forbrugerne skal modtage, er relevant for dem.
FD
mener, at
informationen bør begrænses til få relevante oplysninger, som forbrugerne
kan forstå og sammenligne, så de har mulighed for at vælge det for dem
bedste produkt. Markedsføring af forbrugslån har også ændret sig, idet de
sociale medier i dag udgør en væsentlig markedsføringskanal.
FD
mener
derfor, at reglerne bør revideres, så de tager højde for udviklingen.
I forhold til reglerne om kreditværdighedsvurdering, mener
FD,
at såfremt
der skal reguleres yderligere på området, bør der indgå proportionalitetsbe-
tragtninger, ligesom der skal være mulighed for at tage nationale hensyn,
så reguleringen kan tilpasses de enkelte markeder.
FD
mener også, at der skal være fokus på, at direktivet tager højde for den
digitale udvikling inden for udbuddet af forbrugslån, da forbrugerne i dag
i langt højere grad søger lån via digitale platforme.
FD
mener derfor, at
direktivet bør tage høje for, at informationskravene og dokumenthåndterin-
gen skal kunne foregå via disse platforme.
Endelig finder
FD,
at der er behov for fælles europæiske regler i forhold til
kviklån og forbrugslånsvirksomheder. Kun derved sikrer vi beskyttelse af
alle EU- forbrugerne og lige konkurrencevilkår i den finansielle sektor.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0016.png
16/39
Danske Medier (DM)
finder det afgørende, at nye eller ændrede retsakter
som følge af den nye forbrugerdagsorden ikke hæmmer den frie bevæge-
lighed af varer og tjenesteydelser i det indre marked ved at indføre forplig-
telser og krav, der unødigt begrænser virksomhedernes adgang til at rekla-
mere for deres lovlige produkter og tjenesteydelser og derved den kommer-
cielle ytringsfrihed.
DM
mener, at muligheden for, at medlemsstaterne kan
indføre strengere nationale reklameregler, bør begrænses, idet dette let
medvirker til ulige konkurrencevilkår til ugunst for det indre marked.
DM
er enig i, at etiske og miljømæssige udsagn ikke må være misvisende
men opfordrer samtidig til tilbageholdenhed i forhold til eventuelle forslag
om nye pligttekster i reklamer, da omfanget af pligttekster ofte er såvel
omfattende som pladskrævende og derved langtfra altid velegnet til at blive
præsenteret i et klassisk reklameformat. Dertil mener
DM,
at forbrugerne
kan have svært ved at forholde sig til mange pligtoplysninger i en løsrevet
reklamesammenhæng.
DM
finder endelig, at en ny regulering af det digi-
tale marked bør samordnes med de øvrige EU-retsakter med henblik på
sikre ansvarlighed og fair konkurrence på samtlige platforme, ligesom tech-
giganter skal holdes ansvarlige for ulovligt indhold på deres platforme.
DM
lægger vægt på, at sidstnævnte må dog ikke ske på bekostning af private
borgeres ytrings- og informationsfrihed eller journalistiske mediers presse-
frihed.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe for for-
brugerbeskyttelse og vækst. Der er generelt opbakning blandt medlemssta-
terne til rådskonklusionernes overordnede formål.
En række medlemslande har talt for at udbygge den politiske kontekst, her-
under erfaringerne i forhold til COVID-19-krisens betydning for forbruger-
beskyttelsen. Endvidere er der blandt en mindre gruppe medlemslande ud-
trykt ønske om at udbygge og styrke omtalen af den grønne pagt med henvis-
ninger til flere af de konkrete forslag inkl. de forslag, som også indgår i Kom-
missionens cirkulære handlingsplan.
Yderligere har en række lande opfordret til at tydeliggøre, at forbrugerpoli-
tikken har relevans for andre politikområder end blot den økonomiske politik.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner for en ny forbrugerdagsor-
den.
For regeringen er det helt centralt, at den forbrugerbeskyttende lovgivning,
og håndhævelse heraf, følger med tiden og kan håndtere nye udfordringer,
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
17/39
som forbrugerne stilles over for, særligt inden for digitalisering og bæredyg-
tighed. Den forbrugerrettede regulering bør understøtte så enkel og hand-
lingsorienteret forbrugerinformation som muligt, der præsenteres på det
rigtige tidspunkt i forbrugernes beslutningsproces, så forbrugerne ikke op-
lever informationsoverbelastning. Ideelt set bør implementeringen og bru-
gen af nye regler testes på markedet, før et nyt sæt af regler indføres.
COVID-19 krisen
COVID-19 krisen har på mange måder påvirket vores samfund og vores for-
brugeradfærd. Derfor mener regeringen også, at et øget strategisk fokus på
forbrugerbeskyttelse fremover skal medregne udfordringer forbundet med
pandemier, klimaforandringer samt fremme af bæredygtigt forbrug og pro-
duktion.
Den grønne omstilling
Regeringen opfordrer Kommissionen til at se på, hvordan fx oplysningsfor-
pligtelser, lovgivningsmæssigt definerede standarder mm. kan gøre det nem-
mere for forbrugere at vælge bæredygtige produkter.
Forbrugere skal kunne have tillid til grøn markedsføring. Dette skal imødegå
den risiko, der kan være for, at et stigende antal forhandlere markedsfører
deres produkter mere miljøvenlige, end de egentlig er (greenwashing), hvilket
vil resultere i uensartede konkurrencevilkår for virksomheder med reelle
grønne anprisninger. Regeringen støtter derfor, at Kommissionen lancerer
nye retningslinjer for direktivet om urimelig handelspraksis, som vil gøre det
lettere at navigere ift. mere miljø- og klimavenlige produkter og ydelser. Der-
udover vil nye klart definerede retningslinjer sikre mere effektiv håndhævelse
ift. greenwashing og derved forbedre forbrugernes tillid til grøn markedsfø-
ring samt forbrugervelfærden generelt.
Regeringen opfordrer Kommissionen til at udarbejde en grundig vurdering af
de administrative byrder for virksomheders anvendelse af ”Product Environ-
mental Footprint” (PEF) ift. de forventede miljømæssige effekter og støtter i
denne henseende brugen af PEF eller Type 1 miljømærker, som fx Svane-
mærket eller EU-miljømærket, som en måde at underbygge grønne anpris-
ninger på produkter på.
Regeringen arbejder for, ifm. revision af varedirektivet, at Kommissionen
skal undersøge om, og i hvilket omfang, en forlængelse af reklamationsfristen
og formodningsperioden kan have betydning for varers holdbarhed og antal-
let af reklamationer og reparationer til gavn for den grønne omstilling. Kom-
missionen bør ligeledes undersøge, om en "ret til reparation" vil have en grøn
og affaldsreducerende virkning og dermed bidrage til en cirkulær økonomi,
og om reparation skal komme forud for ”omlevering” ifm. forbrugernes mis-
ligholdelsesbeføjelser. Kommissionen opfordres derudover til at undersøge,
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
18/39
om der er behov for at regulere producenters mulighed for at opsætte be-
grænsninger (fysiske eller softwaremæssige) for hvilke dele af et produkt, der
kan repareres og af hvem. Direktivet aktuelt er ved at blive implementeret i
alle medlemsstaterne.
Den digitale omstilling
Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved, at
digitalisering bidrager til at adressere samfundets udfordringer, mens etisk,
ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd med digital vækst. Regerin-
gen arbejder for, at den digitale økonomi i Europa generelt kendetegnes ved
et højt niveau af tillid og tryghed. Derfor arbejder regeringen for, at det skal
fremgå tydeligere, når der markedsføres mod børn og unge på særligt sociale
medier.
Regeringen bakker op om Kommissionens initiativ til at revidere det gene-
relle produktsikkerhedsdirektiv og arbejder for en effektiv og ensartet hånd-
hævelse af produktsikkerhedsreglerne i EU til sikring af, at farlige produkter
holdes væk fra forbrugerne. Regeringen anerkender, at mere virksomhedsba-
seret markedsovervågning kan spille en rolle i at sikre forbrugernes rettighe-
der i fremtiden og finder, at der er behov for en opdatering af produktsikker-
hedsreglerne særligt ift. teknologi i produkter og e-handel. Det er i denne for-
bindelse vigtigt, at der sikres sammenhæng med øvrig, og kommende lovgiv-
ning, fx den fremsatte Digital Services Act og Digital Markets Act. Regerin-
gen ønsker overordnet, at de fælleseuropæiske regler stiller større krav til be-
skyttelsesniveauet for forbrugerne og sikrer en ensartet konkurrencesituation
for de europæiske erhvervsdrivende.
Regeringen finder endvidere, at brugen af digitale værktøjer og metoder (spe-
cifikt kunstig intelligens (AI) og datadeling) har mulighed for at skabe gen-
nemsigtighed og samtidig styrke kompetencerne til at træffe effektive beslut-
ninger på et oplyst grundlag hos både myndigheder og forbrugere. Samtidig
erkender regeringen, at udbredelsen af kunstig intelligens i visse situationer
kan indebære en række alvorlige risici, der kan underminere en etisk, ansvar-
lig og sikker anvendelse af kunstig intelligens. Derfor er regeringen enig med
Kommissionen i, at disse alvorlige risici bør adresseres i en europæisk lov-
givningsramme. En sådan ramme bør udformes proportionelt og med en risi-
kobaseret tilgang, så den fremmer en etisk, ansvarlig og sikker anvendelse af
kunstig intelligens, samtidig med at være innovationsfremmende og teknolo-
gineutral.
Regeringen støtter ligeledes den kommende revision af forbrugerkreditdirek-
tivet mhp. at styrke, strømline og modernisere forbrugerkreditreglerne og der-
med sikre, at de er fremtidssikrede og beskytter forbrugerne bedre, end det er
tilfældet i dag. Regeringen arbejder i denne forbindelse for, at begrænsningen
af markedsføringen af forbrugslån uden sikkerhed også kan komme til at
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0019.png
19/39
gælde på EU-niveau. Regeringen ønsker, at alle virksomheder, der retter de-
res markedsføring af kviklån mod Danmark omfattes, således der sikres lige
konkurrencevilkår mellem danske og udenlandske virksomheder og forbru-
gerbeskyttelsen højnes i hele EU.
Effektiv håndhævelse og klageadgang
Regeringen støtter Kommissionens fokus på mere effektiv håndhævelse og
samarbejde mellem medlemsstaternes håndhævende myndigheder. Regerin-
gen finder det vigtigt, at Kommissionen fokuserer på effektiv håndhævelse
og de særlige problemer, der opstår i kølvandet på platformsøkonomien, så-
som vildledende markedsføring og ift. produktsikkerhed.
Forbrugerbeskyttelse i en global sammenhæng
Regeringen støtter Kommissionens fokus på at sikre forbrugerbeskyttelse for
danske og europæiske forbrugere, der handler uden for EU. Regeringen ar-
bejder således for, at Kommissionen indgår aftaler med særligt Kina, Storbri-
tannien og USA om et forbrugerbeskyttelsessamarbejde.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0020.png
20/39
Forslag om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virk-
somheder og filialer (land-for-land rapportering), KOM (2016) 198
Revideret notat
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 12. april 2016 et forslag til ændring af direktiv
2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Forslaget indeholder krav om, at multina-
tionale koncerner med aktiviteter inden for EU skal offentliggøre en land-for-
land rapport med oplysning om bl.a. overskud og betalt skat i hvert af de
lande, hvor de har aktiviteter. Dette gælder for aktiviteter i lande inden for
EU samt for de lande uden for EU, der opføres på en fælles EU-liste over
ikke-samarbejdende skattejurisdiktioner. For øvrige lande uden for EU kan
oplysningerne gives på aggregeret niveau. Forslaget omfatter koncerner med
en omsætning over 5,6 mia. kr.
Formålet med forslaget er at skabe mere åbenhed om, i hvilke lande virksom-
hederne har tjent deres overskud, og i hvilke lande de har betalt skat. Forsla-
get skal være med til at fremme ansvarlig skattepraksis blandt virksomhe-
derne.
Forslaget ligger i forlængelse af et direktiv, som tilsiger, at multinationale
koncerner med en omsætning over 5,6 mia. kr. skal indsende fortrolige land-
for-land rapporter til skattemyndighederne. De oplysninger, der kræves i
henhold til det nu fremsatte forslag om offentliggørelse af land-for-land rap-
porter, skal allerede indberettes til myndighederne i henhold til ovenstående
direktiv.
Der er generelt støtte i Rådet til forslagets overordnede formål om øget trans-
parens om skatteforhold for store multinationale koncerner med aktiviteter i
EU. En række medlemslande har dog siden forhandlingernes begyndelse til-
kendegivet, at de mener, at forslaget er fremsat med henvisning til den for-
kerte hjemmel i traktaten. Forslaget er fremsat som et selskabsretligt forslag,
men disse medlemslande mener, at forslaget skulle være fremsat med hjem-
mel i bestemmelsen vedrørende skatteforhold.
Det daværende finske formandskab satte Rådets generelle indstilling til af-
stemning på Konkurrenceevnerådsmødet den 28. november 2019, og afstem-
ningen resulterede i, at et blokerende mindretal stemte imod forslaget. Det
nuværende portugisiske formandskab har på arbejdsgruppeniveau nu af-
klaret, at det blokerende mindretal lader til at være brudt.
Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg den 3. februar 2017. Den 8. februar
2019 blev et revideret forhandlingsoplæg forelagt med henblik på at støtte
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0021.png
21/39
Europa-Parlamentets ændringsforslag, hvorefter land-for-land oplysninger
skal gives separat pr. land for samtlige lande uden for EU, idet forslaget vil
medvirke til øget transparens.
Regeringen forelægger sagen til revideret forhandlingsoplæg, idet regerin-
gen ønsker at arbejde for, at flere koncerner omfattes af forslaget, og at der
dermed opnås transparens om skatteforholdene i flere koncerner med aktivi-
teter i EU.
Det er fortsat vigtigt for regeringen, at virksomheder har mulighed for at und-
lade at give oplysninger i deres offentligt tilgængelige land-for-land rapport,
hvis oplysningerne er til skade for deres konkurrenceevne.
2. Baggrund
OECD indledte i 2013 i samarbejde med G20-landene et projekt, der har til
formål at bekæmpe skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning. Ar-
bejdet resulterede i oktober 2015 i lanceringen af en pakke med initiativer
til bekæmpelse af BEPS
3
. Pakken indeholder 15 anbefalinger (Actions), og
i november 2015 tilsluttede G20-lederne sig anbefalingerne og udtrykte
støtte til implementering af pakkens tiltag.
I maj 2016 blev Rådets direktiv 2016/881/EU for så vidt angår obligatorisk
automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet vedtaget.
Med direktivet indføres krav om, at multinationale virksomheder med en
samlet omsætning i koncernen over 750 mio. EUR skal indberette en række
skatterelaterede oplysninger til deres nationale skattemyndigheder. Omsæt-
ningsgrænsen svarer til den, der anvendes i OECD´s BEPS-anbefalinger.
Det er OECD´s vurdering, at man med den valgte omsætningstærskel om-
fatter 10–15 pct. af alle multinationale selskaber, men helt op til 90 pct. af
den samlede omsætning genereret af samtlige multinationale koncerner.
Oplysningerne skal gives pr. skattejurisdiktion. Det betyder, at virksomhe-
derne skal indberette oplysninger pr. skattejurisdiktion for alle skattejuris-
diktioner både inden for EU og uden for EU. Reglerne indebærer samtidig,
at de nationale skattemyndigheder har pligt til at udveksle oplysningerne
på tværs. Direktivet er en implementering af Action 13 i OECD’s og G20´s
BEPS pakke og indgår samtidig i Kommissionens Anti-Tax Avoidance
Package fra januar 2016.
OECD’s standard vedrørende land-for-land
rapportering til skattemyndig-
heder blev gennemført i dansk ret i december 2015. På baggrund heraf blev
BEPS står for Base Erosion and Profit Shifting og pakken indeholder anbefalinger, der, hvis de
implementeres, vil være med til at sikre, at overskud bliver beskattet dér, hvor en virksomhed udøver
økonomisk aktivitet, der skaber værdi, så virksomheder ikke kunstigt kan flytte overskud til jurisdik-
tioner, hvor der kun udføres begrænset eller ingen økonomisk aktivitet, men hvor skatten er lav, eller
hvor der slet ikke er skattepligt.
3
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0022.png
22/39
bekendtgørelsen om land-for-land rapportering udstedt i august 2016. Der-
ved blev de største, danske multinationale virksomheder forpligtet til at
indberette en række skatterelaterede oplysninger til deres nationale skatte-
myndigheder.
Den omsætningsgrænse, der fastlægger hvilke virksomheder, der omfattes
af forslaget om offentlig land-for-land rapportering er den samme, som den
omsætningsgrænse, der anvendes i ovennævnte direktiv samt i skattekon-
trolloven.
Nærværende forslag er en ændring til EU´s regnskabsdirektiv, som om-
fatter aktie- og anpartsselskaber samt visse interessent- og kommanditsel-
skaber.
Forslaget om offentlig land-for-land rapportering indebærer, at en række af
de oplysninger, som skal indberettes til skattemyndighederne, ligeledes gø-
res tilgængelige for offentligheden. Reglerne om land-for-land rapporte-
ring til myndighederne indeholder dog følgende yderligere oplysnings-
krav: oplysning om selskabskapital og omsætningsaktiver samt en liste
over samtlige datterselskaber.
3. Formål og indhold
Direktivforslaget har til formål at fremme et fair og effektivt skattesystem,
der understøtter gode vækstbetingelser baseret på princippet om, at virk-
somheder betaler skat i det land, hvor deres overskud genereres. Aggressiv
skatteplanlægning og skatteundgåelse underminerer dette princip og skaber
konkurrenceforvridning. Kommissionen foreslår derfor at skabe større
åbenhed om store multinationale selskabers skatteforhold ved at indføre
krav om, at virksomheder skal offentliggøre oplysninger om bl.a. indtæg-
ter, overskud og skattebetalinger for hvert land, hvor de opererer, såkaldt
”land-for-land rapportering” til offentligheden, og derigennem fremme sel-
skabers ansvarlighed og styrke offentlighedens tillid til medlemsstaternes
skattesystemer.
Forslaget indebærer krav om større åbenhed om skatteforhold for koncer-
ner, der har aktivitet i EU, og forslaget pålægger derfor koncerner med en
omsætning, der overstiger 5,6 mia. kr. årligt at offentliggøre en land-for-
land rapport, hvis koncernen har aktiviteter i EU, uanset om den øverste
modervirksomhed for koncernen ligger i eller uden for EU.
Det bemærkes, at Kommissionen efterfølgende har præciseret, at formålet
med forslaget er at skabe mere offentlig bevågenhed om, i hvilke lande
virksomhederne har tjent deres overskud, og i hvilke lande, de har betalt
skat. Forslaget skal være med til at fremme ansvarlig skattepraksis blandt
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0023.png
23/39
virksomhederne, fremme fair skattekonkurrence i EU gennem en mere vel-
funderet offentlig debat og genoprette den offentlige tillid til medlemssta-
ternes skattesystemer, jf. nedenstående afsnit om generelle forventninger
til andre landes holdninger.
Nedenstående beskrivelse tager udgangspunkt i Kommissionens forslag.
De syv formandskaber, der har behandlet forslaget, har udarbejdet en række
kompromisforslag på baggrund af drøftelserne i rådsarbejdsgruppen. Det
seneste kompromisforslag er udarbejdet af det finske formandskab i no-
vember 2019. Kompromisforslag, som indebærer væsentlige ændringer i
forhold til Kommissionens forslag er omtalt i afsnittet om generelle for-
ventninger til andre landes holdninger.
Anvendelsesområde
Følgende virksomheder og filialer er omfattet af forslaget:
Den øverste modervirksomhed i en koncern beliggende inden for EU,
hvor koncernens samlede årlige nettoomsætning overstiger 750 mio.
EUR (ca. 5,6 mia. kr.), skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport
om skatteforhold for samtlige virksomheder i koncernen.
Virksomheder beliggende inden for EU, der ikke indgår i en koncern
(stand-alone virksomheder), og hvor virksomhedens årlige nettoomsæt-
ning overstiger 750 mio. EUR skal årligt offentliggøre en land-for-land
rapport om virksomhedens skatteforhold.
Mellemstore og store dattervirksomheder
4
beliggende inden for EU,
hvis øverste modervirksomhed er hjemmehørende uden for EU, og
hvor koncernens samlede årlige nettoomsætning overstiger 750 mio.
EUR, skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om skattefor-
hold for samtlige virksomheder i koncernen.
Filialer, der er oprettet i EU af et hovedselskab, der er hjemmehørende
uden for EU, og hvor filialens årlige nettoomsætning overstiger 89 mio.
kr., og hvor følgende kriterier i øvrigt er opfyldt:
o
nettoomsætningen for filialens hovedselskab eller for den øver-
ste modervirksomhed i den koncern uden for EU som hovedsel-
skabet indgår i, overstiger årligt 750 mio. EUR og
o
den øverste modervirksomhed, jf. pkt. a, ikke samtidig har en
mellemstor eller stor dattervirksomhed inden for EU, idet det i
så fald vil være dattervirksomheden, der skal udarbejde rappor-
ten, jf. pkt. 3.
4
Mellemstore og store virksomheder er defineret i regnskabsdirektivet blandt andet på grundlag af
et omsætningskriterie, hvor mellemstore virksomheder er virksomheder med en nettoomsætning
mellem 60 mio. kr. og 300 mio. kr., og store virksomheder er virksomheder med en omsætning over
300 mio. kr. Medlemslandene kan nationalt bestemme, at mellemstore virksomheder defineres som
virksomheder med en omsætning mellem ca. 90 mio. og 300 mio. kr. Forenklet set er mellemstore
virksomheder i Danmark, virksomheder med en årlig nettoomsætning mellem 89 og 313 mio. kr.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0024.png
24/39
o
Filialen skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om
skatteforhold for samtlige virksomheder i koncernen. Oplysnin-
gerne gives pr. land for lande inden for EU og for lande uden
for EU, som er opført på en fælles liste over ikke samarbejdende
skattejurisdiktioner, mens oplysningerne for øvrige lande uden
for EU kan gives samlet.
Dattervirksomheder eller filialer, der ikke er omfattet af pkt. 3 og 4,
men som er oprettet med det formål at undgå forslagets krav.
Ifølge Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget vil den valgte om-
sætningstærskel på 750 mio. EUR betyde, at 10–15 pct. af multinationale
selskaber med aktiviteter i EU vil være omfattet, mens de omfattede virk-
somheder vil repræsentere op til 90 pct. af den samlede omsætning genere-
ret af samtlige multinationale koncerner med aktiviteter i EU.
Kreditinstitutter, der ville være omfattet under pkt. 1 og 2, er undtaget, hvis
de allerede opfylder krav om land-for-land rapportering i medfør af direktiv
2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Land-for-land rapportens indhold
I henhold til forslaget skal land-for-land rapporten indeholde følgende in-
formation for hvert land inden for EU samt for hver skattejurisdiktion i
tredjelande, der er optaget på den fælles EU-liste over ikke-samarbejdende
skattejurisdiktioner:
En kort beskrivelse af aktiviteterne
Antal ansatte
Nettoomsætning, inkl. omsætning med nærtstående parter
5
Overskud/underskud før skat
Beregnet skat
6
Betalt skat betalt i regnskabsåret
7
Akkumuleret resultat
8
For øvrige skattejurisdiktioner uden for EU kan informationen ifølge for-
slaget aggregeres, således at informationen ikke opdeles på lande/skatteju-
risdiktioner, men gives som et samlet billede af aktiviteterne uden for EU.
Land-for-land rapporten skal affattes på mindst et af de officielle sprog i
EU.
5
6
Nærtstående parter er fx andre virksomheder inden for samme koncern.
Den skat virksomheden har beregnet at skulle betale på baggrund af aktiviteten i det indeværende
regnskabsår.
7
Den skat virksomheden har betalt i indeværende regnskabsår på baggrund af aktiviteter i tidligere
regnskabsår samt eventuelt betalt aconto skat.
8
Det samlede resultat for indeværende regnskabsår og alle foregående regnskabsår.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0025.png
25/39
Offentliggørelse
Land-for-land-rapporterne skal ifølge forslaget offentliggøres på de omfat-
tede virksomheders/filialers hjemmeside og være tilgængelige i minimum
fem sammenhængende år. Herudover stiller forslaget krav om, at land-for-
land rapporten indsendes til de nationale selskabsregistre, dvs. i Danmark
Erhvervsstyrelsen, der også offentliggør rapporten.
Ansvar for udarbejdelse og offentliggørelse
I henhold til forslaget har ledelsen i de omfattede øverste modervirksom-
heder inden for EU ansvar for at sikre, at der udarbejdes en land-for-land
rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den gøres offentligt
tilgængelig.
For så vidt angår de omfattede dattervirksomheder/filialer i EU har ledel-
sen/filialbestyreren tilsvarende ansvar for at sikre, at der udarbejdes en
land-for-land rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den gø-
res offentlig tilgængelig. Særligt gælder dog, at det skal ske efter ledel-
sens/filialbestyrerens bedste viden og evne.
Revisors ansvar
I tilfælde, hvor årsregnskabet for en koncernvirksomhed bliver revideret af
en statsautoriseret revisor eller en revisionsvirksomhed, skal revisoren kon-
trollere, om virksomheden er omfattet af kravene om land-for-land rappor-
tering. Hvis det er tilfældet, skal revisoren kontrollere, at rapporten er ud-
arbejdet og gjort tilgængelig. Revisor har pligt til at oplyse det i sin påteg-
ning på virksomhedens årsregnskab, hvis virksomheden ikke lever op til
kravene.
Liste over skattelylande
Kommissionens forslag indeholder en bemyndigelse til Kommissionen til
at vedtage delegerede retsakter. Kommissionen skal således udarbejde og
løbende revurdere en fælles liste over skattejurisdiktioner, som ikke lever
op til en række kriterier om eksempelvis transparens og udveksling af in-
formation, og som derfor i forslagets forstand skal betragtes som skattely-
lande.
Virkningstidspunkt
Kravene om offentlighed af land-for-land rapportering skal have virkning
for det regnskabsår, der begynder, efter at forslaget er implementeret i med-
lemslandenes nationale lovgivning. Ifølge forslaget skal direktivets regler
gennemføres i national ret senest et år efter direktivet er trådt i kraft. Hvis
forslaget vedtages og træder i kraft fx december 2020, betyder det, at di-
rektivets regler skal være implementeret i dansk ret senest december 2021.
I det eksempel vil virksomhederne første gang skulle udarbejde land-for-
land rapporter vedrørende regnskabsåret 2022. De første rapporter vil såle-
des blive offentliggjort i 2023.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0026.png
26/39
Sanktioner
Den eksisterende bestemmelse i regnskabsdirektivet om sanktioner vil også
finde anvendelse ved overtrædelse af de foreslåede bestemmelser om udar-
bejdelse og offentliggørelse af land-for-land rapporter. Det vil sige, at med-
lemsstaterne skal sikre, at der fastsættes sanktioner for overtrædelse af de
foreslåede regler. Sanktionerne skal være effektive, proportionale og have
en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne skal endvidere træffe alle nød-
vendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne håndhæves.
Evaluering
Kommissionen skal senest fem år efter vedtagelsen af forslaget om land-
for-land rapporteringen fremlægge en evaluering af reglerne, herunder om
overholdelse af og effekten af reglerne.
Implementering i national lov
Medlemslandene skal ifølge Kommissionens forslag implementere kra-
vene i direktivet i deres nationale lovgivning, så disse træder i kraft senest
et år efter, at direktivet er trådt i kraft.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver. Europa-Parlamentet vedtog den 4. juli 2017
deres ændringsforslag til Kommissionens forslag. Ordførere på forslaget
har været Evelyn Regner (S&D), JURI og Hugues Bayet (S&D), ECON.
Ændringsforslagene fra Europa-Parlamentet indebærer:
at land-for-land rapporten skal indeholde to yderligere oplysninger: op-
lysninger om selskabets omsætningsaktiver (bortset fra kontantbehold-
ning) og oplysning om selskabskapitalen for samtlige selskaber i kon-
cernen,
at et selskab
efter national tilladelse hertil
kan udelade enkelte op-
lysninger af land-for-land rapporten, hvis offentliggørelsen vil volde
betydelig skade for selskabet. Der lægges op til, at Kommissionen skal
have vetoret for så vidt angår de meddelte tilladelser,
at koncerner skal give de krævede oplysninger pr. land for samtlige
lande. Oplysninger om fx omsætning, overskud og skat for lande uden
for EU kan ikke gives samlet som efter Kommissionens forslag, men
skal gives separat for hvert land,
at medlemslandene skal kunne straffe manglende overholdelse af for-
slagets krav, og
at der skal være en fælles skabelon for rapportering, så det bliver muligt
at sammenligne oplysninger i land-for-land rapporterne.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0027.png
27/39
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen redegør i forslaget for, at udfordringerne vedrørende skat-
teundgåelse og aggressiv skatteplanlægning har grænseoverskridende di-
mensioner. Talrige af de konstruktioner, der anvendes til at undgå eller mi-
nimere skattebetalinger har netop grænseoverskridende karakter. Virksom-
heder kan i dag relativt nemt indrette sig således, at en indtægt af skatte-
mæssige hensyn placeres i en bestemt medlemsstat
eller uden for EU.
Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet, da formålet med forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang kan op-
nås ved national regulering i medlemsstaterne, men derimod bedre kan op-
nås på unionsniveau.
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet, idet regeringen deler Kommissionens vurdering af, at de tilsigtede
mål nødvendiggør et fælleseuropæisk initiativ. Skatteundgåelse og aggres-
siv skatteplanlægning er et globalt problem, idet blandt andet forskelle mel-
lem skattesystemerne i de enkelte skattejurisdiktioner er en nødvendig for-
udsætning for, at det er opportunt at flytte indtægter og udgifter mellem
forskellige skattejurisdiktioner.
Kommissionen har, i forbindelse med drøftelserne i Rådet om hjemmels-
grundlaget for Kommissionens forslag, præciseret, hvad formålet med forsla-
get er. Regeringen vurderer fortsat på dette grundlag, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet, idet de tilsigtede mål fortsat vurderes
at nødvendiggøre et fælleseuropæisk initiativ. En øget offentlig bevågenhed
om multinationale selskabers skattebetalinger gennem offentliggørelse af
skattebetalinger på tværs af Unionens område kan alene opnås gennem et fæl-
les krav om offentliggørelse på EU-plan.
6. Gældende dansk ret
Der er ikke i gældende dansk ret regler svarende til reglerne i Kommissionens
forslag om offentliggørelse af land-for-land rapporter for alle brancher. Der
er imidlertid regler om offentliggørelse af land-for-land rapporter for enkelte
virksomhedstyper/brancher; henholdsvis finansielle virksomheder og udvin-
dings- og skovningsvirksomheder:
Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber m.fl.
9
Reglerne i CRD IV (kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet) om land-for-
land rapportering for finansielle virksomheder er i marts 2014 gennemført i
dansk ret ved en ændring af ovennævnte bekendtgørelse. Ifølge kravene i be-
kendtgørelsen skal finansielle virksomheder årligt for hvert land, hvori virk-
somheden er etableret ved en filial eller en dattervirksomhed, oplyse navn på
9
Bekendtgørelse nr. 281 af 26/3 2014 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1043 af 5/9 2017.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0028.png
28/39
filialen eller virksomheden, geografisk beliggenhed, aktiviteternes art, om-
sætning, antal ansatte, resultat før skat, skat af årets resultat og modtagne of-
fentlige tilskud. Reglerne fandt anvendelse for regnskabsåret 2014 og frem.
Årsregnskabsloven
10
udvindings- og skovningsvirksomheder
Årsregnskabsloven indeholder regler om, at store virksomheder og børsnote-
rede virksomheder i udvindings- og skovningsindustrien skal offentliggøre
oplysninger om visse betalinger foretaget til myndigheder, herunder blandt
andet skattebetalinger. Oplysningerne skal offentliggøres enten i virksomhe-
dens årsrapport eller på virksomhedens hjemmeside. Kravene gælder kun
virksomheder, der har udvindings- eller skovningsaktiviteter, hvilket betyder,
at kun op mod 20 danske virksomheder er vurderet at være omfattet af reg-
lerne.
Reglerne blev vedtaget i juni 2015 som en gennemførelse af reglerne i direk-
tiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Reglerne fandt anvendelse første gang
for 2016, og de første rapporter om betalinger til myndigheder blev derfor
offentliggjort i 2017.
Skattekontrolloven
Skattekontrolloven indeholder krav om at store multinationale koncerner med
aktiviteter i EU skal indsende fortrolige land-for-land rapporter til skattemyn-
dighederne. Disse rapporter offentliggøres ikke af myndighederne.
Reglerne blev vedtaget i december 2015 som en ændring til skattekontrollo-
ven
11
, hvorved OECD-standarden for land-for-land rapportering til myndig-
heder blev implementeret i Danmark. Det betyder, at store multinationale
koncerner forpligtes til at indgive en land-for-land rapport til skattemyndig-
hederne med en række oplysninger. Skatteministeren blev i loven bemyndiget
til at fastsætte nærmere krav til land-for-land rapportens indhold. Skattemini-
steriet udstedte i august 2016 en bekendtgørelse, der indeholdt de nærmere
krav til land-for-land rapporteringen. Bekendtgørelse blev i 2018 erstattet af
en ny bekendtgørelse
12
.
Kommissionen fremsatte i januar 2016 det såkaldte DAC4-forslag om land-
for-land rapportering til de nationale skattemyndigheder. Kommissionens
forslag var baseret på OECD’s standard for land-for-land
rapportering. For-
slaget blev vedtaget som direktiv 2016/881/EU af den 25. maj 2016. OECD’s
standard blev dog allerede gennemført i dansk ret ved den ovennævnte æn-
dring af skattekontrolloven og den tilhørende bekendtgørelse. Anvendelses-
området er blandt andet defineret på baggrund af nettoomsætningen og græn-
sen for nettoomsætningen for de omfattede virksomheder er den samme (750
mio. EUR årligt) i direktiv 2016/881/EU som i Kommissionens forslag om
land-for-land rapportering til offentligheden.
Som bekendtgjort ved lov nr. 1580 af 10/12 2015 med senere ændringer.
Lov nr. 1884 af 29. december 2016.
12
Bekendtgørelse nr. 1304 af 14/11 2018.
11
10
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0029.png
29/39
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af det foreliggende forslag vil kræve lovændringer. Et naturligt
sted at gennemføre reglerne vil være i årsregnskabsloven, der i forvejen im-
plementerer EU´s regnskabsdirektiv, direktiv 2013/34/EU, herunder reglerne
om land-for-land rapportering for bl.a. udvindingsvirksomheder, jf. ovenfor.
Økonomiske konsekvenser
I forhold til statsfinansielle konsekvenser er det forventningen, at forslaget
ikke i sig selv vil indebære en direkte effekt på skatteprovenuet. De af Kom-
missionens forslag omfattede virksomheder skal allerede efter gældende
regler rapportere tilsvarende oplysninger til skattemyndighederne. Det
fremgik af lovændringen
13
vedrørende indførelse af land-for-land rappor-
tering til skattemyndighederne (i henhold til DAC4), at disse regler skønnes
at ville styrke skattemyndighedernes kontrolindsats, og at forslaget i et vist
omfang kunne medføre et merprovenu, der dog ikke lod sig nærmere kvan-
tificere. Det forhold, at tilsvarende oplysninger med dette forslag vil skulle
gøres tilgængelige for offentligheden, vil potentielt kunne medføre en be-
grænset positiv effekt på de statsfinansielle konsekvenser. Et sådant potentielt
merprovenu skønnes ikke at kunne kvantificeres.
På baggrund af forslaget forventer Erhvervsstyrelsen at ville gennemføre en
kontrol af, om de omfattede virksomheder har udarbejdet og offentliggjort en
land-for-land rapport i henhold til forslaget. Kontrollen vil tage udgangspunkt
i regnskaber, der indeholder en udtalelse fra revisor om, at kravene ikke er
overholdt. Merudgifter til kontrol vil kunne rummes inden for styrelsens nu-
værende ressourcer.
Forslaget vil endvidere indebære en tilpasning af Erhvervsstyrelsens it-syste-
mer til brug for indberetning og offentliggørelse af land-for-land rapporter.
Udgifterne hertil vurderes at kunne afholdes inden for Erhvervsstyrelsens
egne rammer.
I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser er vurderingen, at op til
885 danske virksomheder og filialer i alt vil blive omfattet af forslaget.
Forslagets anvendelsesområde omfatter dels danske modervirksomheder,
dels danske dattervirksomheder og danske filialer, hvor den øverste moder-
virksomhed er beliggende uden for EU. Mens forslaget forventes at omfatte
13
L 46 2015/16 Lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskattelo-
ven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Indførelse af land-for-land rapportering for store
multinationale koncerner, gennemførelse af direktiv om administrativt samarbejde på beskatnings-
området m.v.).
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0030.png
30/39
knap 100 danske modervirksomheder, er vurderingen af antallet af de om-
fattede danske dattervirksomheder og filialer forbundet med en vis usikker-
hed. Dette skyldes primært, at forslaget kun omfatter mellemstore og store
dattervirksomheder og filialer, der indgår i koncerner med en ultimativ mo-
dervirksomhed beliggende uden for EU, hvor den samlede konsoliderede
omsætning overstiger 5,6 mia. kr. Der findes ikke tilgængelige data vedrø-
rende omsætningen for koncerner med modervirksomheder uden for Dan-
mark, og der er derfor ikke grundlag for at reducere det samlede antal mel-
lemstore og store dattervirksomheder, hvorfor samtlige disse er medregnet.
Antallet af omfattede virksomheder
og dermed omfanget af de forventede
administrative byrder
vil formentlig være lavere.
Af Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget fremgår det, at
mindst 6.500 multinationale koncerner vil blive omfattet af forslaget, heraf
4.600 koncerner med modervirksomhed uden for EU. Kommissionen tager
forbehold for, at tallet kan vise sig at være væsentlig højere.
Forslaget indebærer administrative byrder for de omfattede virksomheder,
idet de skal udarbejde og offentliggøre en rapport med en række oplysnin-
ger af finansiel karakter. Herudover vil virksomheden have udgifter til re-
visor, der skal kontrollere, at rapporten er udarbejdet og offentliggjort.
Endelig er der indlagt en væsentlig forudsætning om, at de omfattede virk-
somheder allerede i medfør af lov nr. 1884 af 29/12 2015 og bekendtgørelse
nr. 1304 af 14/11 2018 om land-for-land rapportering er forpligtet til at ind-
berette tilsvarende skatterelaterede oplysninger til de danske skattemyndig-
heder. Det vil sige, at virksomhederne i høj grad vil kunne genbruge oplys-
ningerne til brug for den land-for-land rapport, der skal offentliggøres.
Virksomhederne skal indberette oplysninger pr. skattejurisdiktion for alle
skattejurisdiktioner både inden for EU og uden for EU til skattemyndighe-
derne. Ifølge nærværende forslag fra Kommissionen skal de krævede op-
lysninger gives pr. land for lande inden for EU og pr. land for lande uden
for EU, der betragtes som skattelylande, mens oplysningerne for resten af
verden kan gives samlet.
På baggrund af ovenstående forudsætninger er de årlige administrative om-
kostninger beregnet til ca. 2,5 mio. kr., hvilket er under grænsen på 4 mio.
kr. for, hvornår der er tale om væsentlige byrder. Det er således vurderin-
gen, at forslaget ikke medfører væsentlige administrative byrder for er-
hvervslivet.
De årlige administrative konsekvenser forbundet med forslaget vil blive
forøget, hvis flere virksomheder omfattes af forslaget. Størrelsen af de er-
hvervsøkonomiske konsekvenser afhænger af den præcise definition af an-
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0031.png
31/39
vendelsesområdet, herunder omsætningstærsklen. Det bemærkes, at en ud-
videlse af anvendelsesområdet indebærer, at virksomheder, der ikke i dag
har pligt til at indsende en land-for-land rapport til skattemyndighederne,
vil skulle offentliggøre en land-for-land rapport.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
8. Høring
Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Konkurren-
ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 12. april 2016 med frist for hø-
ringssvar den 26. april 2016.
Dansk Byggeri
kan ikke støtte Kommissionens forslag. Dansk Byggeri
finder det afgørende, at de involverede landes skattemyndigheder har ad-
gang til koncernernes land-for-land skatte- og regnskabsoplysninger, men
mener ikke, at fordelene ved et fælles offentligt tilgængeligt selskabsregi-
ster/åben skatteliste i EU opvejer ulemperne. Dansk Byggeri finder eksem-
pelvis, at land-for-land oplysninger om omsætning kan betragtes som en
forretningsmæssig følsom oplysning, som ikke vedkommer den pågæl-
dende koncerns konkurrenter, men rettelig bør være et anliggende mellem
virksomhed og skattemyndigheder.
Dansk Erhverv
er overordnet set positiv over for, at skattemyndighederne
i alle EU-lande har fuld adgang til alle oplysninger vedrørende selskabers
skatteforhold. Dette sikrer gennemsigtighed for myndighederne, lige be-
handling af selskaber og i tilfælde af fælles EU-regler en ensartet skatte-
mæssig behandling af selskaber på tværs af grænserne i EU. Dansk Erhverv
mener imidlertid, at det er problematisk, at man vælger at gøre visse af
disse oplysninger offentlige for kun nogle typer af selskaber.
For det første er det svært at se den samfundsmæssige merværdi ved en
delvis offentliggørelse, idet det giver et ufuldstændigt billede i utrænede
skatteøjne, der ikke giver mere klarhed. For det andet er det problematisk,
at en gruppe af selskaber pålægges administrative omkostninger ved at lave
en skatteregnskabsmæssig opdeling, som ikke foretages i dag alene med
henblik på offentliggørelse. For det tredje skaber man en uhensigtsmæssig
konkurrencesituation ved at bede nogle selskaber
men ikke alle
om at
fremlægge oplysninger.
Dansk Erhverv finder det positivt, at man med direktivet vil udvikle en liste
over skattelylande, da det kan medvirke til at gøre det tydeligere, hvilke
lande, man i EU mener, kan være problematiske at investere i.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
32/39
Dansk Erhverv bemærker endvidere, at et bærende princip i direktivforsla-
get er, at virksomheder skal betale skat i det land, hvor overskuddet skabes.
Princippet forklares dog ikke nærmere, og det er uklart, om der henvises til
fx de almindelige bestemmelser i retningslinjerne for Transfer Pricing
eller om Kommissionen ønsker, at skatten skal betales ud fra en bestemt
fordelingsnøgle, som fx kendes fra forslaget om et fælles konsolideret sel-
skabsskattegrundlag (CCCTB-forslaget).
Specifikt til forslagets præambel bemærker Dansk Erhverv, at henvisnin-
gen til, at problemet med selskabers skatteundgåelse er blevet stadig større,
er en grov anklage, der ikke underbygges med fakta. Påstanden er i dansk
kontekst ikke rigtig, og udsagnet indeholder en generel mistænkeliggørelse
af europæisk erhvervsliv, der ikke hører hjemme i en lovtekst.
Dansk Erhverv bemærker, at der i forslagets artikel 48g om Kommissio-
nens bemyndigelse til at udarbejde en liste over skattelylande indgår et for
bredt og upræcist kriterium om ”fair skattekonkurrence”. Lovgivnings-
mæssigt ville det være at foretrække, hvis det var klarere afgrænset, hvad
man vurderede som fair skattekonkurrence. Med formuleringen indbygges
der desuden en retsusikkerhed i systemet, da man let fremadrettet vil kunne
dømme yderligere skattejurisdiktioner ude med henvisning til det uklare
begreb
”fair skattekonkurrence”.
Danmarks Rederiforening
anfører, at det generelt er vigtigt, at forslag om
offentliggørelse af selskabsoplysninger om enkeltvirksomheder balancerer
hensynet til beskyttelse af virksomheders konkurrencefølsomme oplysnin-
ger med hensynet til offentlige interesser. Samtidig anfører Danmarks Re-
deriforening, at man bør være varsom med at pålægge virksomheder yder-
ligere administrative byrder. Det må derfor understreges, at der ikke bør
kræves yderligere offentliggørelse end det fremlagte, da det nuværende for-
slag går til grænsen for det acceptable.
Danmarks Rederiforening finder, at EU-enegang potentielt kan skade kon-
kurrenceevnen, idet oplysningerne kan indeholde konkurrencefølsomme
elementer. Endvidere bør reglerne ligge så tæt op ad OECD’s land-for-land
rapporteringsprincipper som muligt af hensyn til de væsentlige meromkost-
ninger, der opstår, såfremt rapporten skal udarbejdes efter andre principper.
Danmarks Rederiforening peger på, at konkurrenceeffekten og de admini-
strative omkostninger afhænger af den fremtidige afgrænsning af skattely-
lande. Yderligere er det vigtigt, at EU sikrer, at kravet om oplysning af
aktiviteter mv. i disse lande også kommer til at gælde konkurrenter med
hovedkontor i tredjelande.
Henset til skibsfartens grundlæggende grænseoverskridende natur peger
Danmarks
Rederiforening på, at det er afgørende, at EU følger OECD’s
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0033.png
33/39
principper for opgørelse af skibsfartsindkomst (modeloverenskomstens ar-
tikel 8), som betyder, at indkomst fra international skibsfart allokeres til
landet, hvor virksomheden har skattemæssigt hjemsted og ikke alle hav-
nestater, der anløbes.
Dansk Industri
(DI) finder, at Danmark ikke bør støtte vedtagelsen af reg-
ler om offentlig land-for-land rapportering. DI vurderer, at forslaget ikke
vil have nogen væsentlig effekt på omfanget af virksomhedernes skattebe-
talinger. Det er DI´s opfattelse at land-for-land rapportering til skattemyn-
digheder, som der er opnået politisk enighed om i EU, og som allerede er
indført i dansk ret, er en mere målrettet og effektiv tilgang til at kontrollere
virksomhedernes internationale skatteforhold. Derfor bør forslaget ikke på-
føre virksomhederne øgede byrder eller pålægge dem at offentliggøre op-
lysninger, der kan skade deres konkurrenceevne.
DI henviser til, at Implementeringsrådet anbefaler, at Danmark ikke støtter
vedtagelsen af regler om offentlig land-for-land rapportering.
DI anfører endvidere, at offentliggørelse af de af direktivet omfattede op-
lysninger kan føre til, at lande uden for EU vil være tilbageholdende med
at udveksle skatteoplysninger med skattemyndighederne i EU. Det skyldes,
at de enkelte lande har mulighed for at betinge udlevering af oplysninger
af, at de også modtager oplysninger.
DI anfører herudover, at forslaget vil kunne give lande uden for EU et
grundlag for at kræve en større andel af skatteindtægterne og kan dermed
medvirke til, at EU-landene generelt, og Danmark og andre (små) ekspor-
terende lande i særdeleshed, mister skatteprovenu.
DI mener ikke, at der med det nuværende hjemmelsgrundlag i direktivet er
grundlag for at opretholde kravet om, at dattervirksomheder og filialer i EU
skal rapportere om modervirksomheder beliggende uden for EU. Hvis dette
krav fastholdes, henstiller DI til, at problemstillingen adresseres i forhand-
lingerne. Hvis det viser sig, at EU ikke kan håndhæve reglerne vedrørende
koncernaktiviteter uden for EU, kan forslaget i endnu højere grad skade
europæiske virksomheder.
Afslutningsvis har DI en række mere konkrete bemærkninger til forslagets
enkelte dele, herunder påpeger de blandt andet, at rapporteringskravene bør
følge OECD’s principper, da de administrative omkostninger ellers vil
stige betragteligt, og at forslaget bør indeholde en undtagelse, således, at
der ikke skal gives oplysninger, hvis der er tale om beløb under en vis
grænse, eller hvis der er tale om oplysninger, der vil muliggøre identifika-
tion af enkeltstående kontrakter.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
34/39
Finansrådet
(FSR) har noteret sig, at kreditinstitutkoncerner, der i forvejen
er omfattet af kravet om at give land-for-land rapportering i henhold til ar-
tikel 89 i Capital Requirements Directive (CRD), ikke omfattes af kravene
og dermed ikke vil skulle foretage dobbeltrapportering. Denne undtagelse
er efter FSR’s opfattelse hensigtsmæssigt og bør opretholdes.
FSR anerkender, at der kan være et politisk behov for at regulere på områ-
det, herunder brug for bedre offentlig adgang til oplysninger om virksom-
hedernes skatteforhold.
FSR understreger, at der ved fastsættelse af oplysningspligter skal tages
hensyn til de administrative byrder, som kravene påfører virksomhederne
og til de eventuelle effekter på virksomhedernes konkurrenceevne ved of-
fentliggørelse af følsomme virksomhedsoplysninger.
FSR har som følge af den korte tidsfrist ikke haft mulighed for at foretage
en nøjere gennemgang af forslaget, herunder at vurdere omfanget af de ad-
ministrative byrder i forhold til den potentielle positive effekt af forslaget.
FSR vurderer dog, at der er tale om en markant udvidelse i forhold til de
regler om land-for-land rapportering, som blev vedtaget med regnskabsdi-
rektivet i 2013, og som sidste år blev indført i årsregnskabsloven. Der er
også tale om en udvidelse i forhold til de segmentoplysninger, som skal
gives i henhold til internationalt anerkendte regnskabsstandarder. Nogle af
de krævede oplysninger vil givetvis blive anset for konkurrencefølsomme.
FSR anfører, at de ikke er bekendt med, hvor mange danske virksomheder,
der vil blive omfattet af forslaget, men formoder umiddelbart, at der kan
være tale om et ikke uvæsentligt antal dattervirksomheder i Danmark af
multinationale koncerner.
FSR anfører, at det for nogle koncerner kan blive relativt byrdefuldt at op-
fylde kravene, især da oplysningerne skal gives land-for-land. FSR frem-
hæver endvidere, at der i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed
blot fungerer som et holdingselskab, kan være mindre relevant at få de på-
gældende oplysninger, og at man derfor kunne overveje at fastsætte rap-
porteringskravene på et lavere niveau i koncernstrukturen.
FSR påpeger endvidere en række tekniske uklarheder, herunder hvordan
omsætningen skal fordeles på lande, og hvordan betalt skat skal defineres.
Endelig finder FSR det uklart, hvilken opgave revisor har. Af hensyn til
årsrapportens overskuelighed og relevans forventer FSR, at de fleste virk-
somheder vil give de krævede land-for-land oplysninger uden for årsrap-
porten.
IBIS
mener, at Kommissionens forslag bør forbedres på afgørende punkter
for at kunne opnå sine målsætninger. Forslaget bør ifølge IBIS pålægge
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
35/39
virksomhederne krav om fuld, offentlig land-for-land rapportering for alle
de lande, hvor den enkelte virksomhed er aktiv. Rapporteringen bør omfatte
alle relevante nøgletal, som det også gælder for den finansielle sektor i EU
efter Kapitalkravsdirektivet IV. På den måde undgås det, at virksomheder
blot ændrer strukturen, så profitten flyttes fra et skattely på listen til et skat-
tely uden for listen.
IBIS udtrykker bekymring for, at den liste over skattelylande, som Kom-
missionen vil udarbejde, ikke vil indeholde lande med stor politisk- og øko-
nomisk betydning.
IBIS foreslår, at der fastsættes en lavere omsætningsgrænse for, hvornår
virksomheder er underlagt rapporteringskrav. Konkret foreslår IBIS, at for-
slaget skal gælde for alle store virksomheder, som disse defineres i EU´s
regnskabsdirektiv. Det vil sige selskaber med mere end 250 medarbejdere
og en omsætning på mindst 43 mio. EUR om året. IBIS anfører, at Kom-
missionens forslag ekskluderer 85-90 pct. af alle multinationale selskaber
ifølge OECD. En for høj beløbsgrænse kan ifølge IBIS skabe et incitament
til at splitte strukturen op, og forslaget vil derfor ikke udjævne fair skatte-
konkurrence mellem SMV’er og større multinationale virksomheder.
Yderligere mener IBIS, at rapporteringskravene i forslaget mangler afgø-
rende elementer og derfor i sin nuværende udformning ikke vil kunne give
et fyldestgørende billede og sætte skattebetalingerne i den rette kontekst.
IBIS foreslår derfor, at der i rapporteringen også skal gives oplysninger om
dattervirksomheder, aktiver og modtagne subsidier.
Endelig henviser IBIS til, at forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang tilgode-
ser udviklingslandenes interesser, idet oplysninger om skat m.v. for lande
uden for EU-lande, som ikke er skattelylande, alene skal gives på aggrege-
ret niveau. Udviklingslandene får hermed ikke indsigt i virksomhedernes
aktiviteter og kan ikke tage effektivt del i bekæmpelsen af aggressiv skat-
teplanlægning og øge deres skatteindtægter, der ellers kunne finansiere vig-
tige udviklingsfremmende sektorer. IBIS slår fast, at EU ifølge EU-Trak-
tatens artikel 208 har pligt til at sikre politikkohærens for udvikling. Der-
udover lancerede Danmark i 2014 en handlingsplan for området, der netop
havde skat som et af hovedemnerne, hvor der skulle tages særligt højde for
politikkohærens.
Landbrug & Fødevarer
(L&F) støtter generelt de igangværende projekter
i både EU og OECD til bekæmpelse af skatteundgåelse.
L&F
mener imid-
lertid, at det er vigtigt, at EU lægger sig op ad OECD’s udførlige anbefa-
linger på området og ikke går videre end nødvendigt for at sikre formålet
om bekæmpelse af skatteundgåelse. L&F er ikke enige i, at der er behov
for offentliggørelse, og finder det uhensigtsmæssigt, at Kommissionens
forslag går videre end anbefalingerne fra OECD.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0036.png
36/39
L&F er imod offentliggørelse af skatteoplysninger, fordi EU-enegang ska-
der konkurrenceevnen. Oplysningerne kan indeholde konkurrenceføl-
somme oplysninger, og omkostningerne til udarbejdelse og offentliggø-
relse af oplysningerne er en administrativ byrde. Dertil har offentliggørelse
af oplysningerne en tvivlsom merværdi set i forhold til de allerede eksiste-
rende rapporteringskrav til skattemyndighederne, og muligheden for at
skattemyndighederne kan dele informationerne med hinanden. Endelig kan
offentliggørelse føre til ubegrundet mistænkeliggørelse af virksomheder,
da journalister og interesseorganisationer uden ekspertviden på skatteom-
rådet kan have vanskeligt ved at gennemskue skatteoplysninger baseret på
komplekse forhold.
LO
finder, at forslaget kan bidrage til at bekæmpe skatteundgåelse og ag-
gressiv skatteplanlægning. LO opfordrer regeringen til at støtte Kommissi-
onens forslag og arbejde for, at forslaget også kommer til at indeholde en
mere omfattende land-for-land rapportering. Ifølge LO bør EU indføre
strammere sanktioner over for de lande, der fungerer som skattely. EU bør
endvidere ikke afvente global lovgivning om gennemsigtighed, før der gen-
nemføres de nødvendige tiltag på europæisk plan. Større åbenhed i sel-
skabsbeskatning kan dog ikke stå alene, hvorfor LO også støtter udviklin-
gen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB).
9. Generelle forventninger til andre landes holdning
På konkurrenceevnerådsmødet den 28. november 2019 var der et bloke-
rende mindretal imod vedtagelsen af Rådets generelle indstilling. Disse
medlemslande har siden forhandlingernes begyndelse henvist til, at de me-
ner, at forslaget skulle have været hjemlet i traktatens bestemmelse vedrø-
rende skatteforhold. Dette argument var også det gennemgående for de
medlemslande, der stemte imod forslaget, og argumentet støttes af vurde-
ringen fra Rådets Juridiske Tjeneste. Flere af medlemslandene i mindretal-
let understregede dog samtidig, at man naturligvis ikke var imod transpa-
rens.
Rådet har været under pres fra Europa-Parlamentet for at nå en position.
Danmark har løbende opfordret de skiftende formandskaber til at skabe
fremdrift i sagen. Det nuværende portugisiske formandskab har på arbejds-
gruppeniveau nu afklaret, at det blokerende mindretal lader til at være
brudt, hvorfor der må forventes fremdrift i sagen, der kan føre til politisk
enighed om den generelle indstilling.
Ud over spørgsmålet om forslagets hjemmel er de største udeståender i Rå-
dets drøftelser spørgsmålet om hvorvidt der skal gives oplysninger separat
pr. land for samtlige lande uden for EU, som foreslået af Europa-Parlamen-
tet, eller kun for lande, der er opført
på ”sortlisten” og spørgsmålet om ud-
formningen af sikkerhedsklausulen.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0037.png
37/39
For så vidt angår forslaget om, at land-for-land oplysninger skal gives se-
parat pr. land for samtlige lande uden for EU synes Rådet at være nogen-
lunde ligeligt delt.
For så vidt angår spørgsmålet om udformningen af den såkaldte sikker-
hedsklausul, der gør det muligt for en virksomhed at undlade at offentlig-
gøre enkelte oplysninger i sin land-for-land rapport, hvis offentliggørelsen
vil volde betydelig skade for virksomheden, har ingen lande i Rådet udtrykt
støtte til Europa-Parlamentets ændringsforslag. Ifølge forslaget skal en
virksomhed ansøge om national tilladelse til at udelade oplysninger fra sin
land-for-land rapport, og Kommissionen have vetoret for så vidt angår en
sådan tilladelse. Det synes endvidere uklart, om der i Rådet er opbakning
til udformningen af sikkerhedsklausulen i det seneste rådskompromis,
hvorefter udeladte oplysninger skal offentliggøres senest 6 år senere.
Forslagets hjemmelsgrundlag
Kommissionens forslag er udstedt med hjemmel i traktatens (TEUF) artikel
50 om gennemførelse af etableringsfrihed og særligt om koordination af
værn som, for at beskytte selskabsdeltagere og andre, skal kræves af med-
lemslandene mhp. at ensarte disse værn i hele EU. Behandlingen af forslag
med hjemmel i artikel 50 foregår efter den almindelige beslutningsproce-
dure, med Europa-Parlamentet som medlovgiver. Flere lande har tilkende-
givet, at forslaget burde være udstedt med hjemmel i artikel 115, hvilket
blandt andet vil indebære, at forslaget vil skulle vedtages med enstemmig-
hed i Rådet, og at Europa-Parlamentet ikke er medlovgiver, men alene skal
høres. Argumentet herfor var, at forslaget oprindeligt primært var begrun-
det i hensyn til inddrivelsen af skatter og til skattemyndighedernes effekti-
vitet.
Rådets Juridiske Tjeneste fremlagde den 11. november 2016 en vurdering
af forslagets hjemmelsgrundlag. I udtalelsen konkluderer Rådets Juridiske
Tjeneste, at Kommissionens forslag er udstedt med hjemmel i en forkert
bestemmelse. Rådets Juridiske Tjeneste udtaler, at forslaget skulle have
været udstedt med hjemmel i traktatens artikel 115, idet både forslagets
formål og indhold relaterer sig til fiskale bestemmelser.
Flere lande har herefter angivet, at man er enige i vurderingen fra Rådets
Juridiske Tjeneste, mens en række andre lande tilkendegav, at de ikke var
overbevist af Rådets Juridiske Tjenestes vurdering. Det slovakiske for-
mandskabs foreslog en ændring af Kommissionens forslag, idet det er præ-
ciseret, at forslagets formål er at opnå en mere oplyst offentlig debat og
genopretning af den offentlige tillid til medlemsstaternes skattesystemer.
Kommissionen har udarbejdet en udtalelse vedrørende forslagets hjem-
melsgrundlag i form af et non-paper af den 5. december 2016. I dette non-
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0038.png
38/39
paper fastholder Kommissionen, at artikel 50 er det korrekte hjemmels-
grundlag. Det skyldes ifølge Kommissionen, at der ikke er tale om materiel
skatteret (fastlæggelse af skattepligtige personer, skattepligtige transaktio-
ner, skattepligtig indkomst, fradragsberettigede udgifter og lignende), lige-
som forslaget ifølge Kommissionen heller ikke er af proceduremæssig ka-
rakter på skatteområdet (som fx aftaler om udveksling af skatteinformatio-
ner, gensidig assistance eller administrativt samarbejde på skatteområdet).
Hvis hjemmelsgrundlaget skal ændres, skal der være enstemmig opbakning
til dette i Rådet, hvilket ikke er tilfældet.
Rådets nuværende kompromisforslag fastholder tærsklen på ca. 5,6 mia.
kr., og blev under finsk formandskab blokeret på konkurrenceevnerådsmø-
det den 28. november 2019 af et mindretal, der mener, at forslaget burde
være fremsat med en skattehjemmel i stedet for den nuværende selskabs-
retlige hjemmel. Det blokerende mindretal er imidlertid snævert og vil ikke
længere være til stede, hvis blot ét yderligere land stemmer for. Meldinger
går dog på, at det blokerende mindretal skulle være brudt.
10. Regeringens generelle holdning
Der skal være åbenhed om multinationale virksomheders skatteforhold. Der-
for ønsker regeringen et højt ambitionsniveau for offentlig land-for-land rap-
portering. Alle bør have adgang til relevante skatteoplysninger for de virk-
somheder, der har ressourcerne til at foretage aggressiv skatteplanlægning.
Regeringen støtter derfor initiativer, der kan bidrage til gennemsigtighed, og
som dermed skaber incitament til, at virksomheder betaler den retmæssige
skat og bidrager til fællesskabet i det samfund, de indgår i. Det gælder både
nationalt og i EU, hvor regeringen arbejder for en ambitiøs tilgang til bekæm-
pelse af skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.
Regeringen ønsker at sætte hårdt ind over for virksomheder, der anvender
skadelig skattepraksis. Land-for-land rapportering til offentligheden skaber
transparens og kan være med til at skabe opmærksomhed om virksomheder-
nes placering af overskud og betaling af skat.
Regeringen er på den baggrund positiv over for forslaget og forventer, at øget
transparens vil have en præventiv effekt i forhold til at reducere skatteundgå-
else og aggressiv skatteplanlægning. Samtidig understreger regeringen, at det
er vigtigt, at der fortsat arbejdes på at styrke åbenheden om multinationale
selskabers skatteforhold på internationalt plan. Regeringen støtter derfor
blandt andet det internationale arbejde i OECD-regi.
Regeringen mener, at der bør være en lavere omsætningstærskel i forslaget,
så flere koncerner med aktiviteter i EU omfattes af rapporteringskravet, og
der dermed skabes øget transparens.
Videokonference (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2021 - Bilag 4: Revideret samlenotat vedr. uformel videokonference for EU's indre marked og industriministre 25/2-21
2335719_0039.png
39/39
De virksomheder, der allerede rapporterer til skattemyndighederne, bør så
vidt muligt kunne genbruge en række af de oplysninger, de rapporterer til
skattemyndighederne efter allerede gældende regler med henblik på at undgå
unødige byrder. I det seneste ændringsforslag fra Rådet er der skabt en sådan
mulighed, idet virksomhederne kan anvende de samme opgørelsesmetoder i
de to rapporter og dermed genbruge oplysninger. Regeringen vil arbejde for
at bevare en sådan fleksibilitet i forslaget.
Regeringen lægger vægt på, at medlemslandene skal kunne tillade, at en virk-
somhed undlader enkelte informationer i land-for-land rapporten, hvis offent-
liggørelse af disse oplysninger vil have væsentlig skadevirkning for virksom-
heden, men det er samtidig væsentligt for regeringen, at undtagelsesmulighe-
den ikke bliver et smuthul, der reelt udhuler målet om øget transparens. Re-
geringen vil for at begrænse risikoen for misbrug arbejde for, at virksomhe-
der, der undlader oplysninger med henvisning til undtagelsesbestemmelsen,
skal oplyse herom og angive begrundelsen herfor i rapporten. Det senest fo-
religgende kompromis fra Rådet indeholder en sådan mulighed for at udelade
oplysninger fra land-for-land rapporten, hvis offentliggørelse heraf vil volde
betydelig skade for virksomheden. Virksomheden skal i rapporten oplyse, at
der er udeladt oplysninger samt en begrundelse herfor. Udeladte oplysninger
skal senest 6 år senere offentliggøres. Oplysninger vedrørende aktiviteter i
lande, der er opført på sortlisten, må aldrig udelades.
Regeringen støtter Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at land-for-
land oplysninger skal gives separat pr. land for samtlige lande uden for EU,
idet forslaget vil medvirke til øget transparens.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 3. februar 2017 til
forhandlingsoplæg. Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg igen
den 8. februar 2019 til revideret forhandlingsoplæg.
Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13.
juni 2016.