Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Europaudvalget 2020-21
Videokonference 16/4-21 - økofin Bilag 1
Offentligt

7. april 2021

Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre den 16. april 2021

1) Status for kapitalmarkedsunionen: Opdatering om et fælles europæisk adgangspunkt

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2a) Økonomisk genopretning i EU: Den økonomiske situation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2b) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM (2020) 408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2c) Økonomisk genopretning i EU: Finansiering af genopretningsinstrumentet

KOM (2020) 441

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) EU's udviklingsfinansielle arkitektur

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Udenrigsmini-

steriet

4) Opfølgning på IMF- og G20-møderne 7.-11. april 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Implementering af EU-instrument til understøttelse af nationale lønkompensationsord-

ninger (SURE)

KOM (2021) 104

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 2 af 40

Dagsordenspunkt 1: Status for kapitalmarkedsunionen: Opdatering om

et fælles europæisk adgangspunkt (ESAP)

1. Resume

Rådet vedtog på ECOFIN 1. december 2020 konklusioner om nye tiltag, der skal styrke EU’s

kapitalmarkedsunion.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for forskellige lovmæssige tiltag og øvrige tiltag for

alle EU-lande, der har til formål at udvikle EU-landenes finansielle markeder og derved gøre det

lettere og mere attraktivt for virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, hushold-

ninger og institutionelle investorer (fx pensionsselskaber) at opnå finansiering og investere på tværs

af EU-landene. Det skal styrke EU-landenes økonomier, fremme investeringer og skabe arbejds-

pladser, bl.a. inden for den grønne omstilling.

Kommissionen ventes på ECOFIN 16. april 2021 at give en status på arbejdet med kapital-

markedsunionen, særligt på etableringen af et fælles europæisk adgangspunkt (”European Single

Access Point” –

ESAP). ESAP skal være en fælles europæisk portal til offentlige finansielle og

ikke-finansielle virksomhedsoplysninger, der har til formål at give investorer og andre private ak-

tører bedre adgang til finansielle-, ikke-finansielle og bæredygtighedsrelaterede informationer om

virksomheder på tværs af EU. Kommissionen arbejder aktuelt på sit forslag om ESAP og ventes

at fremsætte forslaget ultimo 2021.

Regeringen støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen og at arbejdet har et stærkt fokus

på bæredygtige investeringer og digitalisering af finansielle tjenesteydelser. Regeringen støtter arbejdet

med ESAP, idet portalen vil kunne bidrage til øget transparens, særligt ift. bæredygtighedsoplys-

ninger på tværs af EU. ESAP er derfor et vigtig skridt imod en velfungerende kapitalmarkeds-

union og en vigtig brik i at fremme private investeringer i den bæredygtige omstilling. For at be-

grænse byrderne for de rapporterende virksomheder, bør ESAP så vidt muligt bygge på eksisterende

systemer, fx vedr. indberetningen af regnskabsoplysninger, således at virksomhedernes byrder ved

rapportering ikke øges betydeligt som følge af ESAP, og at der fokuseres på allerede digitalt

tilgængeligt data.

2. Baggrund

Kommissionen, EU-landene og Europa-Parlamentet har de senere år arbejdet på at

fremme en kapitalmarkedsunion

(”Capital Markets Union” –

CMU) i form af en

styrkelse af det finansielle indre marked for alle EU-lande.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for forskellige lovmæssige tiltag og

øvrige tiltag for alle EU-lande, der har til formål at udvikle landenes finansielle mar-

keder og gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder, herunder små og

mellemstore virksomheder

(SMV’er),

husholdninger og institutionelle investorer (fx

pensionsselskaber) at opnå finansiering og at investere på tværs af EU-landene. Det

skal styrke EU-landenes økonomier, fremme investeringer og skabe arbejdspladser,

bl.a. inden for den grønne omstilling.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 3 af 40

Kommissionen offentliggjorde 24. september 2020 en ny handlingsplan, der rum-

mer i alt 16 klynger af tiltag,

jf. bilag 1.

Tiltagene indebærer flere kommende lov-

forslag samt andre initiativer, der skal understøtte tre overordnede målsætninger:

fremme finansiering af virksomheder.

gøre det mere attraktivt for EU-borgere at opspare og investere langsigtet.

integrere de nationale kapitalmarkeder og derved fremme et sammen-

hængende indre marked for kapitalinvesteringer.

Kommissionen ventes at fremsætte forslag om de første tiltag i handlingsplanen i

løbet af 2021, og derefter ventes tiltagene løbende præsenteret over de følgende tre

år. Flere tiltag indebærer nye lovforslag eller en gennemgang af eksisterende lovgiv-

ning mhp. mulige forslag til revisioner af aktuel lovgivning.

Rådet vedtog på ECOFIN 1. december 2020 konklusioner om det fremadrettede

arbejde med kapitalmarkedsunionen med udgangspunkt i Kommissionens hand-

lingsplan. Rådskonklusionerne støtter generelt arbejdet med kapitalmarkedsunio-

nen og prioriteterne i Kommissionens handlingsplan. Rådskonklusionerne under-

streger derudover den store betydning af velfungerende kapitalmarkeder i EU, her-

under ift. at sikre økonomisk vækst i EU og understøtte den bæredygtige omstilling.

Rådskonklusionerne fastsætter derudover i hvilken rækkefølge, Kommissionen bør

arbejde med de foreslåede tiltag, herunder at Kommissionen prioriterer etablerin-

gen af et såkaldt

fælles europæisk adgangspunkt

(”European

Single Access Point”

–

ESAP).

ESAP skal være en fælleseuropæisk portal for offentlige finansielle og ikke-finan-

sielle virksomhedsoplysninger, fx regnskabsoplysninger. ESAP har til formål at give

investorer og andre private aktører adgang til finansielle-, ikke-finansielle og bære-

dygtighedsrelaterede informationer om virksomheder på tværs af EU, og dermed

gøre det lettere at sammenligne og analysere virksomheders finansielle og ikke-fi-

nansielle oplysninger, mhp. at styrke grænseoverskridende investeringer. Kommis-

sionen gennemførte i 1. kvartal 2021 en offentlig høring om etableringen af ESAP

og arbejder aktuelt på et forslag til ESAP, der ventes præsenteret ultimo 2021. Der

henvises til regeringens orienteringsnotat til Folketinget af 15. marts 2021 om hø-

ringssvaret.

Det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen, herunder ESAP, er aktualiseret i

lyset af COVID-19-krisen, hvor fremskridt med kapitalmarkedsunionen kan bi-

drage til den økonomiske genopretning efter krisen.

Lovforslag fra Kommissionen skal som udgangspunkt vedtages af både Rådet og

Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-lovgivningsprocedure.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes på ECOFIN 16. april 2021 give en status for arbejdet med

kapitalmarkedsunionen, herunder en opdatering på arbejdet med ESAP.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 4 af 40

Kommissionens status ventes at tage udgangspunkt i dens handlingsplan, der sam-

men med Rådets konklusioner af 1. december 2020, fastsætter en række tiltag, som

skal præsenteres hurtigst muligt og helst i 2021, herunder:



EU-register med offentlige virksomhedsoplysninger

(tiltag

1, bilag 1):

Op-

rettelse af en central, digital fællesadgang for offentlige virksomhedsoplysninger,

ESAP, som skal give investorer og andre private aktører adgang til finansielle-,

ikke-finansielle og bæredygtighedsrelaterede informationer om virksomheder på

tværs af EU.



Adgang til kapitalmarkederne

(tiltag 2, bilag 1):

SMV’er

skal sikres bedre ad-

gang til finansiering (fx aktiekapital) via handel med værdipapirer på børser og

andre kapitalmarkeder.



Langsigtede investeringsfonde

(tiltag

3, bilag 1):

Lovrammen for europæiske

investeringsfonde ("European Long-term Investment Funds"

–

ELTIF) skal

styrkes mhp. at øge langsigtede investeringer i SMV’er

og infrastruktur, herun-

der ifm. den bæredygtige omstilling.



Langsigtede investeringer

(tiltag

4, bilag 1):

Institutionelle investorer (fx for-

sikrings- og pensionsselskaber) skal tilskyndes til at foretage flere langsigtede

investeringer, særligt i SMV’er.



Henvisning af SMV’er

(tiltag

5, bilag 1):

Analyse af fordele og ulemper ved at

etablere en ordning, hvor banker skal henvise SMV’er til alternative

finansie-

ringskilder, hvis deres låneansøgning bliver afslået af banken.



Rammen for securitisering

(tiltag

6, bilag 1):

Rammen for securitisering gen-

nemgås mhp. at banker lettere skal kunne frigøre kapital til nye udlån. Securiti-

sering er et redskab anvendt af finansielle formidlere, fx et kreditinstitut, til at

frasælge deres eksponeringer, typisk udlån, og går generelt ud på at udstede ob-

ligationer med sikkerhed i underliggende aktiver, fx udlån.

Ift.

ESAP

ventes Kommissionens status på ECOFIN at tage udgangspunkt i tema-

erne fra den offentlige høring gennemført i 1. kvartal 2021, herunder:



Generelle overvejelser,

herunder om det bør prioriteres højest at ESAP

indeholder flest mulige virksomhedsoplysninger eller at der sikres det høje-

ste mulige kvalitetsniveau (nøjagtighed og fuldstændighed) for indberettede

oplysninger, samt databasens struktur og finansiering (fx via brugerbetaling,

afgifter på de indberettende virksomheder eller EU-budgettet).

Rækkevidden af ESAP,

herunder hvilke finansielle og ikke-finansielle op-

lysninger, som virksomheder indberetter pba. eksisterende EU-lovgivning

(transparensdirektivet, revisionsdirektivet, direktiv om ikke-finansiel rap-

portering mv.), der bør gøres tilgængelige via ESAP, fx virksomheders års-

rapporter, informationer om bæredygtighed mv.

Tekniske krav,

herunder hvilke formater virksomheder skal kunne benytte

ifm. indberetning af data, fx Excel-filer eller European Single Electronic

Format (ESEF). ESEF er et elektronisk rapporteringsformat, som børsno-

terede virksomheder i EU skal benytte til elektronisk indberetning af deres

årsrapporter fra og med 2022. ESEF sikrer at regnskabsdata er ensartet og



Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 5 af 40



gør det dermed lettere for brugerne (fx investorer) at sammenligne og ana-

lysere virksomheders regnskabsdata.

Tilgængelighed,

herunder hvordan det skal være muligt for brugere at tilgå

oplysningerne samt hvilke sprog hvorpå indholdet (fx regnskabsoplysnin-

ger) skal være tilgængelige.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion.

Europa-Parlamentet vedtog en betænkning om kapitalmarkedsunionen 8. oktober

2020. Europa-Parlamentet støtter oprettelsen af et fælles europæisk adgangspunkt

for at samle oplysninger om virksomheder i EU ved sammenkobling af eksisterende

registre og virksomhedsdatabaser som en måde til at bistå virksomheder i særligt de

mindre medlemsstater med at tiltrække investorer.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statusopdateringen om arbejdet med kapitalmarkedsunionen, herunder ESAP, har

ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

Det kan generelt have positive samfunds- og erhvervsøkonomisk konsekvenser at

fremme finansiering af virksomheder, forbedre de finansielle markeders funktion

(markedsinfrastruktur), styrke detailinvestorers deltagelse på og gavn af kapitalmar-

keder, samt imødegå barrierer for grænseoverskridende investeringer, i det omfang

det sker med øje for fastholdelse af høj investorbeskyttelse og den finansielle stabi-

litet samt at fordelene ved de enkelte forslag vejes op imod omkostningerne.

Potentielle statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser vil afhænge af, hvordan de enkelte initiativer konkret udformes.

Etableringen af ESAP ventes at have positive samfunds- og erhvervsøkonomiske

konsekvenser idet investorer og andre private (fx kunder) kan opnå bedre adgang

til virksomhedsinformationer på tværs af EU, fx mhp. investeringer.

Udviklings- og driftsudgifterne til ESAP kan, afhængig af finansieringsmodellen,

medføre statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. ESAP kan endvi-

dere have erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis ESAP ikke baseres fuldt ud på

eksisterende systemer ift. indberetning af oplysninger (fx regnskabsoplysninger).

Kommissionens forslag til finansieringsmodel kendes endnu ikke.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 6 af 40

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen, herunder imple-

menteringen af ESAP. En række EU-lande støtter umiddelbart etablering af ESAP

i en fase-inddelt tilgang med fokus på allerede tilgængeligt information.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt kapitalmarkedsunionens formål om velfungerende fi-

nansielle markeder, der gavner vækst og beskæftigelse og den finansielle stabilitet,

herunder gennem bedre og mere alsidige finansieringsmuligheder for virksomhe-

der, bedre investerings- og opsparingsmuligheder for private og institutionelle in-

vestorer samt styrket privat risikodeling på tværs af EU. Regeringen støtter et fortsat

ambitiøst arbejde på dette område.

Regeringen støtter i arbejdet særligt et stærkt fokus på bæredygtige og langsigtede

investeringer samt digitalisering af finansielle tjenesteydelser. Bæredygtig finansie-

ring skal derfor også så vidt muligt understøttes af arbejdet med kapitalmarkedsuni-

onen igennem eksempelvis tiltag der skal give investorer og andre private bedre

adgang til offentlige finansielle og ikke-finansielle oplysninger om virksomheder i

EU, herunder særligt bæredygtighedsrelaterede oplysninger.

Regeringen støtter arbejdet med ESAP, idet portalen vil kunne bidrage til at øge

transparens ift. bl.a. bæredygtighedsoplysninger på tværs af EU. ESAP er derfor et

vigtig skridt imod en velfungerende kapitalmarkedsunion og en vigtig brik i strate-

gien for bæredygtig finansiering. For at opnå disse fordele og samtidigt begrænse

byrderne for de rapporterende virksomheder, bør ESAP så vidt muligt bygge på

eksisterende systemer, fx vedr. indberetningen af regnskabsoplysninger.

Regeringen arbejder for at der vælges en trinvis etablering af ESAP, hvor det som

første trin sikres, at regnskabsoplysninger (som størstedelen af danske virksomhe-

der allerede i dag indberetter digitalt) gøres bredt tilgængelige via ESAP, og at det

sikres, at virksomhedernes byrder ved indberetninger ikke øges betydeligt. Regerin-

gen arbejder for at ESAP også skal indeholde oplysninger om virksomheders bære-

dygtighed, som de største virksomheder skal indberette i dag iht. EU-lovgivningen.

ESAP kan i efterfølgende trin udvides til at inkludere oplysninger, som allerede er

digitalt tilgængelige, men ikke maskinlæsbare (dvs. kan læses og behandles af en

computer), og senere kan det overvejes at inkludere oplysninger som endnu ikke er

harmoniseret på tværs af EU, særligt ift. små og mellemstore virksomheder og ud

fra en vurdering af hvilke offentlige virksomhedsoplysninger, der efterspørges.

Regeringen er på linje med en række EU-lande tilbageholdende ift. at udvide ESAP

til et bredere sæt af informationer, som i dag rapporteres under forskellige direktiver

og forordninger, særligt i den finansielle sektor, og som ofte allerede samles i EU’s

tilsynsmyndigheder og/eller private serviceudbydere og ikke nødvendigvis er rele-

vante for alle investorer.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 7 af 40

Regeringen prioriterer derudover, at ESAP finansieres inden for rammen af det ek-

sisterende EU-budget. Der tages nærmere stilling til et forslag fra Kommissionen,

når det fremsættes.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sager om kapitalmarkedsuni-

onen, herunder i forbindelse med rådskonklusionerne vedtaget på ECOFIN 1. de-

cember 2021. Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om regeringens hø-

ringssvar ifm. Kommissionens høring om etableringen af ESAP 15. marts 2021.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 8 af 40

Bilag 1: Kommissionens handlingsplan

Tabel 1

Tiltag i Kommissionens handlingsplan offentliggjort 24. september 2020

Nr.

Tiltag

Finansiering af virksomheder

Beskrivelse

Foreslået tidsplan

Øget synlighed af virksom-

heder for investorer på

tværs af grænser

Forslag til en digital fællesadgang for offentlige

virksomhedsoplysninger (”European Single Ac-

cess Point” –

ESAP), der skal give investorer ad-

gang til finansielle- og bæredygtigheds-relaterede

informationer på tværs af EU.

Styrket adgang til børsmar-

Vurdering af hvorvidt reglerne for børsnotering un-

kederne for små og mellem-

derstøtter adgangen til markedsbaseret finansie-

store virksomheder

ring for SMV’er (fx aktiekapital). Særligt mhp. at

(SMV’er)

reducere omkostninger ved børsnotering.

Styrkelse af investerings-

Revision af forordningen om europæiske langsig-

fonde rettet mod langsig-

tede investeringsfonde

(”European Long-term

In-

tede investeringer

vestment Funds” –

ELTIF) med henblik på at øge

langsigtet finansiering til SMV’er

Tilskyndelse til langsigtede

A) Målrettet gennemgang af forsikringsdirektivet

investeringer og investerin-

(Solvens II) mhp. at tilpasse lovrammen for at un-

ger i egenkapital

derstøtte, at forsikringsvirksomheder kan foretage

flere langsigtede investeringer.

B) Målrettet gennemgang af kapitalkravsforordnin-

gen (”Capital Requirements Regulation” –

CRR)

mhp. at øge bankers investeringer i egenkapital til

SMV’er gennem justerede kapitalkrav.

Henvisning

af SMV’er til al-

Analyse og vurdering af, om det vil sikre øget fi-

ternative finansieringskilder

nansiering til SMV’er, hvis banker skal henvise

SMV’er til alternative finansieringskilder, såfremt

banken har afvist deres låneforespørgsel.

Understøttelse af bankers

Omfattende revision af EU-rammerne for securiti-

udlån til virksomheder og

sering (dvs. bankernes udstedelser af værdipapi-

husholdninger (realøkono-

rer med sikkerhed i deres udlån, fx virksomheds-

mien)

udlån). Formålet er at øge brugen af securitisering

og derved sikre bankerne flere måder at finansiere

udlån til virksomheder, under hensyn til den finan-

sielle stabilitet.

Øgede opsparinger og langsigtede investeringer

Styrkelse af borgernes

finansielle forståelse

A) Egnethedsvurdering af en EU-ramme for

finansielle kompetencer til brug for

læringsmateriale eller nye nationale lovtilag, der

skal styrke borgernes finansielle forståelse.

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2021

Vurdering fra Kommissi-

onen ultimo 2021

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

A) Gennemgang ultimo

2021

B) Gennemgang primo

2021

Egnethedsvurdering fra

Kommissionen ultimo

2021

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

Vurderinger fra Kom-

missionen hhv. A) me-

dio 2021 og B) primo

2022

B) Vurdering af et forslag, hvorved EU-landene

skal fremme foranstaltninger, der styrker

forbrugernes viden om finansielle beslutninger.

Dette er allerede gældende i EU-direktivet om

forbrugerkreditaftaler med sikkerhed i fast

ejendom, herunder realkreditlån

(boligkreditdirektivet).

Styrkelse af detailinvesto-

A) Vurdering af gældende regler for hvilke oplys-

A) Vurderinger fra Kom-

rernes tillid til kapitalmarke-

ninger en detailinvestor skal modtage ifm. finansiel missionen primo 2022

derne

rådgivning, herunder om investorer skal informe-

res om alternative produkter fra tredjepart.

B) Forslag fra Kommis-

sionen ultimo 2021/

B) Forslag til ændring af direktivet for finansielle

primo 2022

instrumenter (”Markets in Financial Instruments Di-

rective” –

MiFID II) mhp. at reducere de admini-

C) Effektvurdering ul-

strative byrder for en gruppe af investorer.

timo 2021, forslag primo

2023 og vurdering

C) Forslag om krav til, at finansielle rådgivere skal

have bevis for deres kvalifikationer og viden som

rådgivere for detailinvestorer. Derudover en vurde-

ring af, om der bør introduceres et forbruger-

mærke på tværs af EU for godkendte rådgivere.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 9 af 40

Tabel 1

Tiltag i Kommissionens handlingsplan offentliggjort 24. september 2020

Udbredelse af

arbejdsmarkedspensioner

A) Kommissionen vil identificere hvilke typer data

A) Rapport fra Kommis-

og metoder, EU-landene kan benytte til at vurdere sionen ultimo 2021

om givne arbejdsmarkedspensioner sikrer tilstræk-

kelig økonomisk understøttelse.

Best practice-anbefa-

linger fra Kommissionen

B) Udvikling af

best practice-anbefalinger

for op-

ultimo 2021

sætning af et nationalt system, der gør det muligt

for borgere at følge værdien af deres pensionsop- C) Studie iværksættes

sparinger (fx PensionsInfo i Danmark).

ultimo 2020

C) Studie af landenes praksis for automatisk op-

sparing i arbejdsmarkedspensioner. Formålet er at

udvikle

best practice-anbefalinger

for implemente-

ring af arbejdsmarkedspensioner.

Integration af de nationale kapitalmarkeder

10.

Færre byrder ved korrekt

kildebeskatning af investe-

ringer

Forslag til lovgivning, der skal harmonisere skatte-

definitioner, -processer, og -blanketter vedr. kilde-

skat på tværs af EU-landene (afkast af investerin-

ger mv.). Forslaget skal modvirke skatteunddra-

gelse og gøre lettere for investorer at opnå den

rette skattesats ved kilden.

A) Forslag til en minimumsharmonisering samt

øget konvergens fsva. insolvensbehandling af virk-

somheder, der ikke er banker.

B) Analyse af rapporteringskravene for insolvens-

behandling af lån, Mhp. et lovforslag, der skal gøre

det muligt at sammenligne processerne for insol-

vensbehandling på tværs af EU-landene.

Vurdering af om det er muligt at indføre en EU-

harmoniseret definition af begrebet

aktionær

samt

harmonisere interaktionen mellem investorer og fi-

nansielle formidlere mhp. at en investor bedre kan

udnytte sine stemmerrettigheder som aktionær.

Gennemgang af forordningen om værdipapircen-

traler (”Central Securities Depository” –

CSD) på

en række områder fsva. handelsafvikling, herun-

der adgangen til at udbyde handelsafvikling på

tværs af grænser (passporting) samt under hvilke

forhold værdipapircentraler kan autoriseres til at

udbyde bank-lignende tertiære ydelser.

Forslag der skal etablere en effektiv platform for

konsolideret handelsinformation, dvs. en rapporte-

ring af indgåede handler fra forskellige handels-

platforme (fx børser) på tværs af EU mhp. at give

øget prisgennemsigtighed.

Forslag der skal sikre i) konsistente regler for be-

skyttelse af investeringer inden for EU; ii) bedre

håndhævelse af reglerne for investeringsbeskyt-

telse; og iii) tiltag der skal understøtte flere inve-

steringer ved at samle informationer om investo-

rers rettigheder.

Gennemgang (review) af behovet for yderligere

harmonisering af EU-lovgivning fsva. tilsyn samt

behov for styrket koordination af tilsynet med fi-

nansielle virksomheder eller alternativt mere di-

rekte tilsyn fra de fælles tilsynsmyndigheder i EU

(ESA’erne).

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2022

11.

Mere forudsigelige udfald

ved insolvensbehandling af

investeringer på tværs af

grænser

A) Forslag fra

Kommissionen medio

2022

B) Analyse primo 2021

og muligt forslag fra

Kommissionen ultimo

2022

Vurderinger fra Kom-

missionen i hhv. ultimo

2023 og ultimo 2021

12.

Styrket engagement blandt

aktionærer

13.

Udvikling af tjenester til

handelsafvikling på tværs

af grænser

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

14.

Konsolideret handelsinfor-

mation på tværs af EU

Forslag fra Kommissio-

nen ultimo 2021

15.

Styrket beskyttelse og un-

derstøttelse af investerin-

ger i EU

Forslag fra Kommissio-

nen medio 2021

16.

Fælles tilsyn af finansielle

virksomheder

Gennemgang fra Kom-

missionen ultimo 2021

Kilde: Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen, 24. september 2020:

“A

Capital Markets Union for

People and Businesses

–

New Action Plan”

(KOM(2020) 590).

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 10 af 40

Dagsordenspunkt 2a:

Økonomisk genopretning i EU: Den økonomiske

situation

1. Resume

ECOFIN ventes at drøfte den økonomiske situation som led i en drøftelse om

genopretningen i EU.

De seneste prognoser fra forskellige internationale institutioner peger fortsat på en

gradvis genopretning i 2021 og 2022 efter det betydelige økonomiske tilbageslag i

2020. Krisen har også sat sine tydelige spor i EU-landenes offentlige finanser, hvor

der ventes store underskud i 2020, som kun gradvist mindskes de kommende år,

ligesom gælden efter krisen ventes at være betydeligt forhøjet i mange lande. Usik-

kerheden om prognoserne er stor og er bl.a. relateret til den videre udvikling i pan-

demien, herunder nye mutationer, samt udrulning og effektivitet af vacciner.

2. Baggrund

ECOFIN skal drøfte den økonomiske genopretning i EU, hvor et underpunkt vil

omhandle den aktuelle økonomiske situation. Dagsordenspunktet om genopretning

i EU omfatter også

implementeringen af EU’s genopretningsfacilitet

og finansie-

ringen af Next Generation EU, som behandles særskilt i samlenotatet.

Senest har Den Internationale Valutafond (IMF) offentliggjort en ny prognose 6.

april 2021. ECB udsendte sin nyeste prognose 11. marts 2021. Kommissionens se-

neste prognose er vinterprognosen af 11. februar 2021 (der henvises til samlenotat

vedr. ECOFIN 16. marts 2021 for information om denne prognose). Kommissio-

nens næste prognose for udviklingen i EU-landenes økonomier (forårsprognosen)

forventes offentliggjort i maj 2021.

3. Formål og indhold

IMF’s prognose af 6. april 2021

IMF opjusterer i World Economic Outlook af 6. april skønnene for genopretningen

i verdensøkonomien i 2021 ift. IMF-prognosen fra oktober 2020. Således skønner

IMF nu, at der var en negativ

vækst

på 3,3 pct. i 2020 mod tidligere 4,4, pct., mens

skønnet for væksten i den globale økonomi forhøjes med 0,7 pct.-point til 5,9 pct.

i 2021 og med 0,2 pct.-point til 4,4 pct. i 2022,

jf. tabel 1.

Opjusteringen skal ses i lyset af øget finanspolitisk stimulus og fremskridt i udrul-

ningen af vacciner. Det forventes yderligere, at de negative langsigtseffekter af pan-

demien vil være mindre end dem, der fulgte finanskrisen. IMF forventer dog bety-

delige forskelle i hastigheden af genopretningen på tværs af lande.

I EU skønnes væksten at været faldet fra 1,7 pct. i 2019 til -6,2 pct. i 2020, hvilket

er en opjustering på 1,4 pct.-point af vækstskønnet for 2020. Væksten skønnes at

ville komme op på 4,4 pct. i 2021 (nedjusteret 0,6 pct.-point) og 3,9 pct. i 2022

(opjusteret 0,6 pct.-point).

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 11 af 40

For Danmark venter IMF en stigning i BNP på 2,8 pct. hhv. 2,9 pct. i 2021 og 2022.

Det er en nedjustering fra IMF’s seneste skøn for dansk

økonomi fra oktober, hvil-

ket skal ses i lyset af, at faldet i BNP i 2020 blev mindre end forventet (IMF for-

ventede i oktober et fald i BNP på 4,5 pct. i 2020, mens de nu skønner, at faldet

bliver på 3,3 pct.). Dertil kommer, at smitteudbruddet i slutningen af 2020 og star-

ten af 2021 påvirker den økonomiske aktivitet i 2021 negativt.

IMF fremhæver den fortsat høje usikkerhed, der er forbundet med prognosen. Det

gælder især det videre forløb af pandemien og effekten af inddæmningstiltag, gen-

opretningspakker og gradvise genåbninger på verdensøkonomien.

Tabel 1

Skøn for BNP-vækst fra IMF's World Economic Outlook-rapport, april 2021, udvalgte lande

Pct.

Prognose, april 2021

2019

Verden

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

Danmark

Sverige

2,8

1,7

1,3

0,6

1,5

0,3

2,0

1,7

2,9

1,3

1,4

2020

-3,3

-6,2

-6,6

-4,9

-8,2

-8,9

-11,0

-3,8

-3,3

-2,8

-9,9

2021

6,0

4,4

3,6

5,8

4,2

6,4

3,5

2,8

3,1

5,3

2022

4,4

3,9

3,8

3,4

4,2

3,6

4,7

3,0

2,9

3,0

5,1

Ændring ift. oktober 2020

2020

1,1

1,4

1,7

1,1

1,6

1,7

1,8

1.6

1,2

1,9

-0,1

2021

0,8

-0,6

-0,8

-0,6

-0,2

-1,0

-0,8

0,5

-0,7

-0,4

-0,6

2022

0,2

0,6

0,7

0,3

1,3

1,0

0,2

0,4

0,1

1,9

Kilde:

IMF’s

World Economic Outlook, april 2021,

og IMF’s World Economic Outlook, oktober 2020

Stigningen i EU-landenes

ledighed

har generelt været begrænset set i relation til

det økonomiske tilbageslag. Ledigheden i euroområdet skønnes af IMF at stige fra

7,6 pct. i 2019 til 7,9 pct. i 2020 og yderligere til 8,7 pct. i 2021. I 2022 skønnes

ledigheden at falde til 8,5 pct. Det skal ses i lyset af, at økonomiske hjælpepakker

har haft en afdæmpende effekt på antallet af konkurser og har tilskyndet virksom-

heder til fastholde deres ansatte. Der kan dog komme en forsinket stigning i afske-

digelser og konkurser sidenhen, særligt i takt med at de økonomiske hjælpepakker

gradvist udfases.

IMF skønner en fortsat afdæmpet

inflation

i euroområdet på 0,3 pct. i 2020, 1,4

pct. i 2021 og 1,2 pct. i 2022.

Ift. de

offentlige finanser

viser IMF’s prognose, ligesom Kommissionens

seneste

skøn fra efterårsprognosen 2020, at finanspolitikken er blevet lempet markant i de

europæiske lande i 2020 for at afbøde konsekvenserne af COVID-19-pandemien.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 12 af 40

Det har været med til at begrænse det økonomiske tilbageslag og de negative kon-

sekvenser heraf. Tilbageslaget og de finanspolitiske lempelser indebærer, at de of-

fentlige finanser generelt svækkes kraftigt. IMF skønner et underskud i euroområ-

det på 7,6 pct. af BNP i 2020, som gradvist reduceres til 6,7 pct. af BNP i 2021 og

3,3 pct. af BNP i 2022 i takt med udfasningen af hjælpepakker og bedringen i øko-

nomien,

jf. tabel 2.

Eurolandenes gennemsnitlige bruttogæld ventes at stige fra 84,0 pct. af BNP i 2019

til 98,2 pct. af BNP i 2021, hvorefter den langsomt ventes at falde. Gældsniveauet

varierer dog betydeligt fra land til land, og der har været en tendens til, at de lande,

der allerede inden krisen havde høj gæld og strukturelle underskud (særligt i Sydeu-

ropa), også er de lande, der har oplevet den største gældsstigning under COVID-

19-krisen. De meget høje gældsniveauer i nogle lande øger sårbarheden over for

eventuelle rentestigninger og udsving i markedernes tillid.

Tabel 2

Skøn for offentlige finanser fra IMF's World Economic Outlook-rapport, april 2021, udvalgte lande

Pct. af BNP

2019

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

Danmark

Sverige

-0,6

1,5

-3,0

-1,6

-2,9

2,5

3,8

0,5

-2,3

Offentlig saldo

2020

-7,6

-4,2

-9,9

-9,5

-11,5

-5,6

-3,5

-4,0

-13,4

2021

-6,7

-5,5

-7,2

-8,8

-9,0

-4,3

-1,8

-3,9

-11,8

2022

-3,3

-0,4

-4,4

-5,5

-5,8

-2,5

-1,8

-6,2

2019

-0,5

1,3

-2,0

-1,1

-3,2

1,8

0,5

-0,4

-2,3

Strukturel saldo

2020

-4,0

-2,6

-3,6

-5,1

-5,8

-4,5

-0,3

-3,5

0,5

2021

-4,6

-4,0

-5,2

-6,0

-3,4

-0,4

-3,6

-5,0

2022

-2,6

-0,3

-4,0

Offentlig bruttogæld

2019

84,0

59,6

2020

96,9

68,9

2021

98,2

70,3

2022

96,5

67,3

98,1 113,5 115,2 114,3

-4,1 134,6 155,6 157,1 155,5

-4,7

-2,0

-0,3

-1,5

-4,8

95,5 117,1 118,4 117,3

47,6

33,0

35,1

54,0

43,4

38,5

56,1

41,6

40,4

56,1

42,9

40,2

85,2 103,7 107,1 109,1

Anm.:

IMF’s metode til opgørelse af den strukturelle saldo afviger fra Finansministeriets metode, som er gældende

ift. budgetloven, og fra Kommissionens metode, som er gældende ift. Stabilitets- og Vækstpagten.

Kilde:

IMF’s World Economic Outlook, april

2021.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 13 af 40

ECB’s

prognose af 11. marts 2021

ECB’s prognose indeholder kun skøn for euroområdet. ECB’s

skøn for euroområ-

det er omtrent på linje med IMF’s skøn, om end ECB forventer en lidt langsom-

mere genopretning i 2021, mens ECB omvendt skønner en lidt højere vækst i 2022.

Figur 1

ECB’s skøn for

real BNP-vækst i euroområdet

Pct.

Figur 2

ECB’s skøn for

inflation i euroområdet

Pct.

4,0

4,1

2,1

1,6

1,4

1,2

1,0

1,2

1,5

1,4

1,2

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

1,3

0,8

-2

-4

-6

-8

2019

-6,9

2020

2021

2022

Prognose marts 2021

Prognose december 2020

2023

-2

0,6

-4

-6

-8

0,4

0,2

0,0

2019

0,3

0,4

0,2

0,0

2020

2021

2022

Prognose marts 2021

Prognose december 2020

2023

Figur 3

ECB’s skøn for

underskud i euroområdet

Pct. af BNP

Figur 4

ECB’s skøn for

bruttogæld i euroområdet

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

-6

-7

-0,6

-1

105

100

105

100

-2

-2,4

-3,1

-3

-4

-5

-6

-6,1

-7,2

-7

96,9

98,2

96,1

95,1

84,0

2019

2020

2021

2022

Prognose marts 2021

Prognose december 2020

2023

-8

-9

2019

-8

-9

2023

2020

2021

2022

Prognose marts 2021

Prognose december 2020

Figur 5

ECB’s skøn for

ledighed i euroområdet

Pct.

8,6

7,5

7,8

8,1

7,6

2019

2020

2021

2022

Prognose marts 2021

Prognose december 2020

2023

Anm.: ECB offentliggør kun skøn for euroområdet som helhed.

Kilde:

ECB’s økonomiske prognose 11. marts 2021

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 14 af 40

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens nye meddelelse om fi-

nanspolitikkerne.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen ventes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-lande ventes at tage de internationale institutioners seneste prognoser til efter-

retning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage orienteringen til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om den økonomiske situation

forud for ECOFIN 16. marts 2021.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 15 af 40

Dagsordenspunkt 2b:

Økonomisk

genopretning

Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

EU:

KOM (2020)408

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet

trådte i kraft i februar 2021, og EU-landene vil inden 30. april 2021

formelt skulle aflevere deres genopretningsplaner til Kommissionen. Genopretningsplanerne skal

herefter godkendes af ECOFIN efter indstilling fra Kommissionen.

Udbetalinger under genopretningsfaciliteten bliver mulige, når samtlige EU-lande har ratificeret

aftale om en ny ordning for EU’s egne indtægter,

således at Kommissionen kan rejse finansiering

til genopretningsfaciliteten ved at foretage obligationsudstedelser, og når ECOFIN har godkendt

de enkelte landes genopretningsplaner. Udbetalinger vil blive besluttet i takt med, at landene opnår

milepæle og målsætninger i deres genopretningsplaner.

ECOFIN ventes 16. april 2021 igen at gøre status for arbejdet med implementering af genopret-

ningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner. ECOFIN drøftede også sagen 19. ja-

nuar 2021, 16. februar og 16. marts 2021.

Der henvises til tidligere samlenotater og forelæggelser om forordningen om genopretningsfaciliteten

i Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 16. marts 2021.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån på

i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer, særligt en

genopretningsfacilitet

(”Recovery and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro, heraf

direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt fordelings-

nøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for genopret-

ningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

3. Formål og indhold

Genopretningsplaner

–

prioriteter

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de

tiltag (reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretnings-

faciliteten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 16 af 40

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (europæiske semester), grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

Genopretningsplaner

–

proces

EU-landene kan i udgangspunktet frem til 30. april 2021 formelt aflevere deres gen-

opretningsplaner til Kommissionen. Når genopretningsplanerne er afleveret, skal

de vurderes af Kommissionen og efter forslag fra Kommissionen godkendes af

ECOFIN med kvalificeret flertal.

Udbetalinger under genopretningsfaciliteten bliver mulige, når samtlige EU-lande

har ratificeret en

aftale om en ny ordning for EU’s egne indtægter,

således at Kom-

missionen kan rejse finansiering til genopretningsfaciliteten ved at foretage obliga-

tionsudstedelser, og når ECOFIN har godkendt genopretningsplanerne.

Udbetalinger fra genopretningsfaciliteten vil generelt ske i takt med, at landene op-

når milepæle og målsætninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres

respektive genopretningsplaner og afspejlet i Rådets afgørelser om planerne. Kom-

missionen træffer beslutning om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s øko-

nomiske og finansielle komité (EFC).

Tabel 1

Genopretningsfaciliteten

–

tidslinje for operationalisering

Trin

Mulighed for at EU-landene afleverer udkast til genopretningsplaner til

Kommissionen

Dialog mellem Kommissionen og land

Tidsperspektiv

Efter 15. oktober 2020

Løbende og/eller efter aflevering af

udkast til genopretningsplan

Fra forordning om

genopretningsfaciliteten træder i kraft

og som hovedregel inden 30. april

2021

Inden for to måneder fra aflevering

Inden for fire uger fra forslag

Kommissionen vurderer anmodning

inden for to måneder fra anmodning

Lande afleverer formelt deres genopretningsplaner

Kommissionen vurderer genopretningsplan iht. de i forordningen fastlagte

kriterier

Rådet tager stilling til godkendelse af genopretningsplan efter forslag fra

Kommissionen iht. de fastlagte kriterier

Lande anmoder løbende om udbetalinger af finansiel assistance i takt med

opnåelse af milepæle og målsætninger som fastlagt i genopretningsplaner

Kilde: Kommissionen, forordningen og genopretningsfaciliteten og egen tilvirkning.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

EU-landene kan vælge at aflevere deres genopretningsplaner i perioden 2021-23 (fra 15. oktober og som

hovedregel inden 30. april i et givent år) mhp. at opnå adgang til den til landet allokerede direkte støtte og evt.

lån fra genopretningsfaciliteten. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i

2023. Et land kan vælge at aflevere en genopretningsplan, som vedrører den samlede direkte støtte i perioden

2021-23. Et land kan i perioden også vælge at aflevere en ny genopretningsplan, som ændrer eller træder i stedet

for den oprindelige plan. EU-landene ventes generelt at aflevere deres genopretningsplaner inden 30. april 2021.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 17 af 40

Der er løbende mulighed for en uformel bilateral dialog mellem det enkelte land og

Kommissionen om landets genopretningsplan, herunder på basis af udkast til gen-

opretningsplan. Formålet med dialogen er, at landene kan styrke deres genopret-

ningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder mhp. at sikre, at planerne

lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten.

Den danske genopretningsplan

Der udarbejdes en dansk genopretningsplan under genopretningsfaciliteten mhp. at

opnå adgang til de midler, som Danmark er tilkendt i form af direkte støtte.

Det skønnes foreløbigt, at Danmark vil kunne modtage samlet set ca. 11�½ mia. kr.

i direkte støtte fra genopretningsfaciliteten. Hertil bemærkes, at 30 pct. af den di-

rekte støtte tildeles på baggrund af EU-landenes økonomiske udvikling i 2019-21,

hvorfor der er usikkerhed forbundet med dette skøn.

Det blev i forbindelse med Aftale om Finansloven for 2021 og tilhørende delaftaler

om stimuli og grøn genopretning, grøn skattereform og grøn vejtransport besluttet

at tilvejebringe finansiering

fra EU’s genopretningsfacilitet

til aftalerne. Den danske

genopretningsplan udarbejdes med afsæt i bl.a. de tiltrådte initiativer.

ECOFIN 16. april 2021

ECOFIN ventes i forlængelse af drøftelserne 19. januar, 16. februar og 16. marts

2021 at gøre status for implementering af genopretningsfaciliteten og arbejdet med

landenes nationale genopretningsplaner.

Kommissionen ventes at give en overordnet status for udviklingen i arbejdet, her-

under muligvis også for balancen mellem reformer og investeringer, tiltag til grøn

og digital omstilling, fastlæggelsen af konkrete milepæle og målsætninger, kontrol-

systemer til at imødegå svindel, korruption og interessekonflikter med genopret-

ningsmidler, sammenhængen med landespecifikke anbefalinger mv. Der er således

lagt op til tværgående drøftelser om arbejdet med genopretningsplanerne.

Formandskabet ventes at fremhæve, at genopretningsfacilitetens implementering i

praksis afventer EU-landenes ratificering

af aftalen om en ny ordning for EU’s egne

indtægter, som ligger til grund for genopretningsinstrumentet, der tilvejebringer fi-

nansiering til en række genopretningstiltag, særligt genopretningsfaciliteten.

ECOFIN skal senere i 1. halvår 2021 og evt. i starten af 2. halvår tage stilling til

forslag fra Kommissionen om godkendelse af landenes genopretningsplaner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på,

at lande som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten, efterlever EU’s

fundamentale rettigheder og retsstatsprincipper, og at genopretningsplaner bidrager

til bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 18 af 40

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige konsekvenser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling, samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Genopretningsplaner kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det

omfang de opnår formålet med faciliteten. Midler til Danmark som led i genopret-

ningsinstrumentet kan understøtte den økonomiske genopretning, vækst, arbejds-

pladser og grøn omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Genopretningsplaner kan have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det

omfang de opnår formålet med faciliteten.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 19 af 40

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes ventes generelt at tage en drøftelse om implementering af genopret-

ningsfaciliteten til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage en drøftelse om implementering af genopretningsfaciliteten til

efterretning.

Regeringen støtter generelt, at finansiel assistance fra genopretningsfaciliteten base-

res på landenes genopretningsplaner, hvor landene fastlægger deres tiltag for at

opnå formålene med faciliteten, herunder styrkelse af vækst og beskæftigelse og

investeringer i grøn og digital omstilling mv.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om Kommissionens forslag til genopretningsfacilitet tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhand-

lingsoplæg 16. juni 2020, forud for ECOFIN 6. oktober 2020, forud for ECOFIN

19. januar, 16. februar og 16. marts 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 20 af 40

Dagsordenspunkt 2c:

Økonomisk genopretning i EU: Finansiering af

genopretningsinstrumentet

KOM (2020) 441

1. Resume

ECOFIN 16. april 2021 ventes at gøre status for operationaliseringen af EU’s genopretnings-

instrument, som tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånoptagelse (obligationer mv.) på

750 mia. euro (2018-priser) til en række EU-budgetprogrammer vedr. økonomisk genopretning

i lyset af COVID-19-krisen, herunder genopretningsfaciliteten. 30 pct. af obligationsudstedelserne

under genopretningsinstrumentet vil være i form af grønne obligationer.

Rådet ventes at beslutte konklusioner, som udtrykker støtte til et rammeværk for grønne obligati-

oner under genopretningsinstrumentet, herunder krav til landene om at rapportere om grønne tiltag

i deres genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten.

Kommissionen ventes i april 2021 at offentliggøre en meddelelse og en række beslutninger vedrø-

rende den tekniske udmøntning af strategien for obligationsudstedelser under genopretningsinstru-

mentet.

EU’s genopretningsaftale i lyset af COVID-19

indebærer et genopretningsinstru-

ment (”Next

Generation EU” –

NGEU), der tilvejebringer finansiering i form af

fælles EU-lånoptagelse på kapitalmarkederne (obligationer mv.) på i alt 750 mia.

euro. Midlerne udmøntes gennem en række EU-programmer, særligt en genopret-

ningsfacilitet (”Recovery and Resilience Facility”–

RRF) på op til 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro og udlån for op til 360 mia.

euro (alle 2018-priser). Genopretningsaftalen omfatter alle EU-lande.

Rammerne for genopretningsinstrumentet og

–faciliteten

er fastlagt i forordninger.

Forordningen om genopretningsinstrumentet er endeligt vedtaget i december 2020,

mens forordningen om genopretningsfaciliteten er endeligt vedtaget i februar 2021.

Obligationsudstedelser under genopretningsinstrumentet forudsætter, at alle EU-

lande nationalt ratificerer en ny ordning for EU’s egne indtægter, hvilket aktuelt

pågår. Ordningen indebærer, at Kommissionen gives bemyndigelse til på vegne af

EU-landene at optage fælles EU-lån mhp. at tilvejebringe finansiering under gen-

opretningsinstrumentet til de tilhørende genopretningsprogrammer.

2. og 3. Baggrund, formål og indhold

Lofterne med den nye ordning for egne indtægter er 1,40 pct. af EU-landenes bruttonationalindkomst (BNI)

for betalinger og 1,46 pct. for forpligtelser. Disse forhøjes midlertidigt begge med 0,6 pct.-point for at opfylde

forpligtelser ifm. låntagningen af de 750 mia. euro under genopretningsinstrumentet. Når de optagne lån er

tilbagebetalt (senest 2058), ophører den midlertidige forhøjelse af lofterne. Det bemærkes, at denne midlertidige

forhøjelse af lofterne ikke må anvendes til at dække andre af EU’s forpligtelser.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 21 af 40

Udbetalinger under genopretningsfaciliteten bliver muligt, når ECOFIN

–

efter for-

slag fra Kommissionen

–

godkender de enkelte landes genopretningsplaner. Udbe-

talinger vil blive besluttet i takt med, at landene opnår milepæle og målsætninger i

deres genopretningsplaner. Genopretningsplanerne skal som udgangspunktet afle-

veres til Kommissionen inden udgangen af april 2021.

30 pct. af obligationsudstedelserne (dvs. 30 pct. af 750 mia. euro) under genopret-

ningsinstrumentet vil være i form af grønne obligationer. Hertil etableres et grønt

rammeværk, herunder krav til landene om at rapportere om grønne tiltag i deres

genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten, så investorer i de grønne obli-

gationer under genopretningsinstrumentet har vished for, at tiltagene, som de

grønne obligationer finansierer helt eller delvist, har et grønt formål. Krav til lan-

dene om at rapportere grønne tiltag vil indgå i de aftaler om finansiel assistance fra

genopretningsfaciliteten, som Kommissionen vil skulle indgå med hvert land på

basis af dets genopretningsplan.

Det er Kommissionen, der har ansvaret for EU’s obligationsudstedelser, herunder

også kommende udstedelser under genopretningsinstrumentet.

Rådet ventes at beslutte konklusioner, som udtrykker støtte til et rammeværk for

grønne obligationer under genopretningsinstrumentet, herunder krav til landene

om rapportering om deres grønne tiltag.

ECOFIN ventes derudover at gøre status for operationaliseringen af genopret-

ningsinstrumentet, herunder landenes ratificering af ordningen om egne indtægter.

Kommissionen ventes at orientere om sin plan for udstedelser af obligationer under

genopretningsinstrumentet, herunder grønne obligationer.

Kommissionen ventes i april 2021 at offentliggøre en meddelelse og en række be-

slutninger vedrørende den tekniske udmøntning af strategien for obligationsudste-

delser under genopretningsinstrumentet, herunder intern organisering, beslutnings-

tagning og risikostyring, løbetider på udstedelser, timingen af udstedelser, involve-

ring af private finansielle aktører i den praktiske gennemførelse af udstedelserne

samt rammerne for lån til EU-lande under genopretningsfaciliteten.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om drøftelsen om finansiering af gen-

opretningsinstrumentet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om finansiering af genopretningsinstrumentet har ikke i sig selv be-

tydning for gældende dansk ret.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 22 af 40

Genopretningsinstrumentet og

–faciliteten

er forordninger, som er direkte gæl-

dende i EU-landene.

For at ordningen for EU’s egne indtægter får virkning i Dan-

mark skal Folketinget meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets

afgørelse om ordningen

for EU’s egne indtægter, som er en forudsætning for gen-

opretningsinstrumentets og

–facilitetens virke. Ordningen om EU’s egne indtægter

er ratificeret i kraft af en folketingsbeslutning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelserne om finansiering af genopretningsinstrumentet har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om finansiering af genopretningsinstrumentet har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsinstrumentet og

–faciliteten

vil have direkte nega-

tive statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage di-

rekte støtte fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den

direkte støtte, som Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om finansiering af genopretningsinstrumentet har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Genopretningsinstrumentet og

–faciliteten

kan generelt på den ene side have posi-

tive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, i det omfang assistancen bi-

drager til genopretning af økonomierne i modtagerlandene, som Danmark har sam-

handel med. På den anden side kan det generelt have negative samfundsøkonomi-

ske konsekvenser for Danmark, at den finansielle assistance gør brug af ressourcer,

som ellers kunne have understøttet økonomisk aktivitet i Danmark.

Midler til Danmark som led i genopretningsinstrumentet kan understøtte den øko-

nomiske genopretning, vækst, arbejdspladser og grøn omstilling i Danmark. Det er

i forbindelse med Aftale om Finansloven for 2021 og de tilhørende delaftaler om

stimuli og grøn genopretning, grøn skattereform og grøn vejtransport besluttet at

tilvejebringe finansiering fra genopretningsfaciliteten til aftalerne. Den danske gen-

opretningsplan udarbejdes med afsæt i bl.a. de tiltrådte initiativer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om finansiering af genopretningsinstrumentet har ikke i sig selv er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

B 135 Forslag til folketingsbeslutning om ordningen for

EU’s

egne indtægter:

B 135 - 2020-21 (oversigt):

Forslag til folketingsbeslutning om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter. / Folketinget (ft.dk).

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 23 af 40

Genopretningsinstrumentet og

–faciliteten

kan have positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang assistancen styrker erhvervslivets rammevilkår.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage en drøftelse om finansiering af genopretningsinstrumen-

tet til efterretning og støtte konklusionerne om et rammeværk for grønne obligati-

oner under genopretningsinstrumentet.

Nogle lande vil muligvis understrege vigtigheden af landenes fremskridt med ratifi-

cering af ordningen om egne indtægter, så genopretningsinstrumentet hurtigt kan

udmøntes og understøtte den økonomiske genopretning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage en drøftelse om finansiering af genopretningsinstrumentet til

efterretning og støtter konklusionerne om et rammeværk for grønne obligationer

under EU’s genopretningsinstrument.

Regeringen støtter operationaliseringen af genopretningsinstrumentet, herunder

landenes ratificering af ordningen for

EU’s egne indtægter og Kommissionens ar-

bejde med obligationsudstedelser, mhp. at understøtte den økonomiske genopret-

ning, vækst, arbejdspladser samt den grønne og digitale omstilling.

Regeringen lægger generelt vægt på, at obligationsudstedelserne under genopret-

ningsinstrumentet sker på de for EU-landene bedst mulige vilkår og under hensyn

til lige konkurrence. Regeringen støtter et rammeværk for grønne obligationer un-

der genopretningsinstrumentet, herunder konsistens med grønne nationale stats-

gældsudstedelser. Dette vil understøtte den økonomiske genopretning og den

grønne omstilling.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretning af EU-landenes økonomier i

lyset af COVID-19 frem mod DER-aftalen henvises til samlenotat vedr. forelæg-

gelsen til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg 16. juni 2020.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om Kommissionens forslag til genopretningsinstrument- og facilitet til-

gik Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020 og forud for fore-

læggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020. Samlenotat om finansiering af genop-

retningsinstrumentet tilgik Europaudvalget forud for ECOFIN 16. februar 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsinstrumentet er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 24 af 40

Dagsordenspunkt 3:

1. Resume

EU's udviklingsfinansielle arkitektur

På ECOFIN 16. april 2021 ventes en præsentation af hovedresultaterne af en uafhængig analyse,

der

gennemgår og vurderer mulighederne for at reformere EU’s

udviklingsfinansielle arkitektur

via tre optioner, hhv. 1) en europæisk udviklings- og klimabank (European Climate and Susta-

inable Development Bank, ECSDB) forankret i Den Europæiske Bank for Udvikling og Gen-

opretning (EBRD), 2) en ECSDB som nyt datterselskab under Den Europæiske Investerings-

bank (EIB) samt 3) forbedringer af den eksisterende udviklingsfinansielle arkitektur inden for

eksisterende rammer og ressourcer.

Præsentationen ventes at danne grundlag for en efterfølgende overordnet drøftelse i ECOFIN om

EU's udviklingsfinansielle arkitektur. EU-formandskabet ventes pba. drøftelsen i ECOFIN og

FAC(udvikling) at udarbejde rådskonklusioner mhp. vedtagelse i løbet af maj, evt. i skriftlig

rådsprocedure.

2. Baggrund

I april 2019 nedsatte Rådet

på fransk-tysk foranledning en

Højniveaugruppe af Vise

Personer

(HVP) med mandat til at foretage en uvildig vurdering af EU’s arkitektur

for udviklingsfinansiering og nuværende udviklingsfinansielle instrumenter forval-

tet af hhv. Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Euro-

pæiske Bank for Udvikling og Genopretning (EBRD)

. Rapporten blev offentlig-

gjort 8. oktober 2019. I rapporten vurderede HVP, at EU råder over vigtige finan-

sielle institutioner, men at disse ikke bidrager i tilstrækkelig grad til at tackle de store

eksterne klima- og udviklingsmæssige udfordringer, som EU står overfor. HVP-

rapporten fandt ligeledes, at det nuværende system er præget af uigennemskuelig-

hed og stærke institutionelle særinteresser, der skaber fragmentering og overlap.

Lignende vurderinger blev fremsat i den såkaldte ”Camdessus

Rapport”

i 2010

HVP-rapporten fra 2019 kom med nye og opdaterede anbefalinger til, hvordan EU

bedst effektiviserer og reformerer den nuværende udviklingsfinansielle indretning

for bedst muligt at adressere de klima- og udviklingsmæssige udfordringer i lande

uden for EU, herunder særligt i lavindkomstlande og skrøbelige stater. Målet er ikke

at øge udlånet i lande uden for EU generelt, men at øge aktivitetsniveauet i lande

med et større udviklingsefterslæb, navnlig i Afrika.

HVP-rapporten indeholdte en række kortsigtede anbefalinger og tre langsigtede

scenarier. De

kortsigtede anbefalinger

indebærer, at der skal skabes et stærkt udviklings-

politisk centrum i EU. Det skal bl.a. ske ved at Rådet og Det Europæiske Råd styr-

ker ejerskabet for udviklingspolitikken, at Kommissionen får en større synlig og

Nedsat med Rådets afgørelse (EU) 2019/597 af 9. april 2019.

er europæisk udviklingsbank etableret i 1991 efter Berlinmurens fald, der investerer i projekter i Europa

og dets nærområder bl.a. inden for landbrug, transport, grøn omstilling mv. Ejerkredsen er består af både lande

inden for EU og uden for EU, som fx USA, Japan, Canada m.fl. samt EIB og EU ved Kommissionen.

"Mid-term

Review of EIB’s external mandate 2007-2013:

Report and recommendations of the Steering Com-

mittee of Wise persons", februar 2010.

EBRD

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 25 af 40

koordinerende rolle inden for udviklingsfinansiering samt, at der laves en overord-

net branding og fortælling om EU’s globale strategi og relateret udviklingsfinansie-

ring.

HVP-rapporten vurderede tre mulige,

langsigtede

alternative optioner for at oprette

en ny Europæisk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling ("European

Climate and

Sustainable Development Bank", ECSDB):

At gøre EBRD til anker for

ECSDB,

så EBRD’s og EIB’s udviklingsfinansielle

aktiviteter samles i EBRD-regi.

At oprette en helt ny bank med blandet ejerskab fra EIB, Kommissionen og

EBRD samt EU-landene.

Dette vil betyde udfasning af EIB og EBRD’s låne-

aktivitet uden for EU.

At oprette et datterselskab under EIB, der fungerer som

ECSDB

med gradvis

udfasning af EBRD-aktiviteter.

HVP-rapporten opfordrede til, at der udføres detaljerede analyser af gennemførlig-

heden af de tre optioner, der kan danne grundlag for senere politiske drøftelser.

På baggrund af HVP-rapporten vedtog ECOFIN 5. december 2019 rådskonklusi-

oner, der bl.a. opfordrede til, at EU og EU-landene tager større ejerskab for udvik-

lingspolitikken, og at Kommissionen i højere grad indtager en koordinerende rolle

blandt de relevante udviklingsaktører i Europa. Konklusionerne opfordrede til at

benytte eksterne konsulenter til gennemførelse af yderligere detaljerede analyser af

de finansielle, juridiske og operationelle konsekvenser af navnligt option 1 og 3 i

HVP-rapporten. Option 2 blev fundet for ressourcekrævende og erstattet med en

option, hvor man så på muligheder for at gennemføre forbedringer under det eksi-

sterende system. Disse detaljerede analyser skal danne grundlag for politiske drøf-

telser i Rådet om evt. videre skridt for at styrke EU's udviklingsfinansielle arkitektur.

HVP-rapportens anbefalinger er først og fremmest rettet mod at styrke EU´s ud-

viklingsfinansielle rolle, som generelt finansieres over EU’s og EU-landenes

udvik-

lingsbudgetter. HVP-rapporten og dens opfølgning er derfor blevet drøftet i såvel

ECOFIN som FAC(udvikling), herunder på FAC(udvikling) 25. november 2019.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 16. april 2021 ventes en præsentation af en rapport fra de eksterne

konsulenter med en analyse af de tre optioner ("Feasibility

Study on Options for Strengt-

hening the Future European Financial Architecture for Development",

herefter

EFAD-rap-

porten),

og rapportens vurdering af, hvordan disse optioner fremmer målet om styr-

ket europæisk udviklingsfinansiel arkitektur. Præsentationen ventes at danne grund-

lag for en efterfølgende overordnet ECOFIN-drøftelse om EU's udviklingsfinan-

sielle arkitektur. Formandskabet ventes pba. drøftelsen i ECOFIN og efterfølgende

i FAC(udvikling) at udarbejde rådskonklusioner mhp. vedtagelse i skriftlig rådspro-

cedure i løbet af maj.

EFAD-rapporten analyserer de væsentligste aspekter ved følgende tre optioner:

At ECSDB oprettes i regi af EBRD, dvs. option 1 i HVP-rapporten.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 26 af 40

At ECSDB oprettes som et datterselskab i EIB, dvs. option 3 i HVP-rapporten.

At man fortsætter med og forbedrer den eksisterende arkitektur,

Status Quo +.

Option A

(EBRD som en Europæisk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling (ECSDB))

EFAD-rapporten bemærker, at EBRD i

stor udstrækning er tilpasset EU’s speci-

fikke politikker og værdier, og at EU som helhed allerede har en aktiemajoritet på

ca. 53 pct. Opbygning af en

fuldt kontrollerende

aktiepost for EU på 80 pct.

vil kræve

en væsentlig kapitaltilførsel (anslået til mellem 4,7 og 24,3 mia. euro) til EBRD fra

EU-landene og andre mulige EU-aktionærer, f.eks. Kommissionen. Det vil desuden

kræve tilslutning fra alle øvrige aktionærer som bl.a. UK og USA. Dette vurderes i

EFAD-rapporten vanskeligt samt ikke nødvendigt givet EU's eksisterende

de facto

indflydelse i EBRD.

EBRD har en bred vifte af investeringsinstrumenter, der er anvendelige i små og

større finansierings- og investeringsprojekter, og EBRD opererer aktuelt i EU-kan-

didatlande og -nabolande, hvor der er forholdsvis velbemandede landekontorer.

EBRD vil dog, hvis EBRD skal danne basis for ECSDB, skulle udvide sit mandat

til operationer også i f.eks. Afrika syd for Sahara (Sub-Sahara) eller Latinamerika.

Aktuelt udlåner EBRD årligt ca. 7,2 mia. euro til lande uden for EU. Under MFF-

perioden 2021-2027 anslås EBRD via eksisterende og ny kapital at have kapacitet

til at øge sit udlån til lande uden for EU til ca. 10,5 mia. euro årligt. Det vil kunne

øges yderligere med årligt ca. 4,0-4,2 mia. euro, hvis man gennemfører Option A,

og EBRD tildeles adgang til bl.a. eksisterende EU-budgetgarantier og eksisterende

garantier fra EU-lande, der aktuelt allokeres til investeringer i EIB.

Option A anslås samlet at have en årlig udlånskapacitet via EBRD og EIB

på i alt

15,2-15,4 mia. euro til lande uden for EU. Administrationsomkostninger forbundet

med EBRD som ECSDB ventes at være på niveau med Option B og Option C,

dvs. ca. 2,6 pct. af udviklingsinvesteringerne, når de nye tiltag er fuldt indfaset.

Tabel 1

Anslået udlånskapacitet til lande uden for EU under hvert af optionerne vurderet i EFAD-rapporten

Option A

EBRD

Årlig udlånskapacitet, mia. euro

Yderlige udlånskapacitet via bl.a. EU-

programmer, mia. euro

Samlede

årlig udlånskapacitet,

mia. euro

10.5

4,0-4,2

15,2-15,4

EIB

0,7

Option B

EBRD

7,2

EIB

2,5

4,8-5

14,5-14,7

Option C

EBRD

10,5

5,1-5,4

18,1-18,4

EIB

2,5

Anm: a) i option B, hvor EIB vælges som ECSDB, forudsættes EBRD’s udlån til lande

uden for EU

at fortsætte på

eksisterende niveau på ca. 7,2 mia. euro årligt og ventes at falde over tid. Dvs. muligheden for øget kapacitet,

der nævnes under option A, anvendes ikke til at øge EBRD’s udlån til lande uden for EU.

Kilde: EFAD-rapporten

Dvs. EU som helhed har et kvalificeret flertal i EBRD

Ifølge EFAD-rapporten anslået til 0,7 mia. euro årligt under option A.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 27 af 40

Option B

(datterselskab i EIB som ECSDB)

Som en EU-institution er

EIB forpligtet til at følge EU’s politikker og værdier.

EIB's ejerkreds består alene af EU-landene (til forskel fra EBRD), og et evt. nyt

selvstændigt datterselskab under EIB kan dermed være uafhængig af ikke-EU akti-

onærer (USA, UK m.fl.).

Etablering af en ECSDB i form af et selvstændigt kapitaliseret og ledet EIB-datter-

selskab vil give mulighed for at udvikle egne vedtægter og risiko- og prispolitik samt

en bemanding og tilstedeværelse, der modsvarer behovene i fattige lande og svage

stater. Det anslås at ville kræve, at EU-landene og andre mulige aktionær, f.eks.

Kommissionen, tilfører væsentlig kapital til datterselskabet.

EIB har mandat til at operere globalt som EU’s investeringsbank, men EIB's

ope-

rationer og erfaring fra lande i skrøbelige situationer og lavindkomstlande, herunder

Sub-Sahara, er begrænset af EIB's model med mange ressourcer koncentreret i ho-

vedkvarteret i Luxembourg og omvendt begrænsede ressourcer og bemanding i

f.eks. lavindkomstlande. Ifølge EFAD-rapporten vil EIB derfor skulle øge sin lo-

kale tilstedeværelse og udviklingsekspertise.

Hvis der ikke tilføres yderligere egenkapital til EIB, anslås EIB under MFF-perio-

den 2021-2027 at have kapacitet til udlån uden for EU for ca. 2,5 mia. euro årligt,

samt yderligere ca. 4,8-5 mia. euro som følge af EIB's eksisterende særlige adgange

til bl.a. EU-budgetgarantier og EU-gavebistand.

EIB’s udlån til lande uden for EU

under Option B vil dermed udgøre 7,3-7,5 mia. euro årligt.

Option B anslås samlet at have en årlig udlånskapacitet via EBRD

og EIB på i alt

14,5-14,7 mia. euro til lande uden for EU. De årlige administrationsomkostninger

ventes at være 2,6 pct., når tiltagene er fuldt indfaset.

Option C

(Status Quo+)

EFAD-rapporten gennemgår også muligheden for at forbedre EU's eksisterende

udviklingsfinansielle arkitektur uden at ændre den grundlæggende struktur, herun-

der ved bedre systematisk samarbejde mellem institutionerne på EU-niveau og na-

tionalt niveau og med Kommissionen i en koordinerende rolle.

Ifølge EFAD-rapporten vil Option C på kort sigt være forbundet med mindre usik-

kerhed samt være mindre tids- og ressourcekrævende ift. etablering af en ny facilitet

som forudset under Option A og B. Mens Option C også vil gøre det muligt at

opretholde aktivitetsniveauet under krisen, vil det f.eks. tage flere år før Option A

EFAD-rapporten anslår bl.a. at et samlet låneprogram over MFF-perioden 2021-2027 på f.eks. 50-60 mia.

euro vil kræve en samlet kapitaltilførsel på 5,1 til 13,5 mia. euro.

EBRD’s udlån til lande uden for EU forudsættes under option B at fortsætte på eksisterende anslåede niveau

på ca. 7,2 mia. euro årligt og ventes at falde over tid. Dvs. muligheden for øget kapacitet, der nævnes under

option A, anvendes ikke til at øge EBRD’s

udlån til lande uden for EU.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 28 af 40

eller B kan gennemføres med fuld effekt. Sammenlignet med Option C finder rap-

porten at forankringen af udlånet til de fattige lande i en bank vil skabe større sik-

kerhed på sigt for opnåelse af kvalitets- og aktivitetsløft i denne gruppe lande.

Under Option C vil EU også fortsat kunne drage fordel af EBRD og EIB's eksiste-

rende kompetencer frem for at udvikle nye, og fokusere på at sikre bedre samar-

bejde mellem både nationale og multilaterale udviklingsfinansielle aktører samt

bygge på eksisterende ressourcer og rammer.

EFAD-rapporten fremhæver, at forbedringer af EU's eksisterende udviklingsfinan-

sielle arkitektur under Option C kræver, at alle relevante institutioner tager skridt

hen imod mere effektivt at bidrage til den udviklingsfinansielle arkitektur og arbejde

mere systematisk sammen. EFAD-rapporten foreslår bl.a. at styrke koordinationen

og samarbejdet i EU via

”Team

Europe”-indsatsen,

der er en koordineret og omfat-

tende indsats fra EU og EU-landene mhp. at hjælpe bl.a. udviklingslande, samt

styrke eksisterende EU-programmer såsom EFSD+ og EU-instrumentet for nabo-

skab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), hvor man i hø-

jere grad også inddrager f.eks. nationale og internationale finansielle institutioner.

Under Option C fortsætter EBRD og EIB hver især som væsentlige aktører i EU's

udviklingsfinansielle arkitektur, og udelukker ikke senere udvidelse af EBRD's man-

dat i Afrika eller tilpasning

af EIB’s struktur.

Ved Option C under MFF-perioden 2021-2027 anslås EBRD

og EIB at have en

lånekapacitet til lande uden for EU på hhv. 10,5 og 2,5 mia. euro årligt samt yderli-

gere 5,1-5,4 via EU-programmer som EFSD+ og NDICI. Det giver en skønnet

samlet udlånskapacitet til lande uden for EU på ca. 18,1-18,4 mia. euro årligt inden

for eksisterende rammer. De årlige administrationsomkostninger ventes at falde fra

ca. 3,4 pct. af udviklingsinvesteringerne i dag til ca. 2,6 pct., når Option C er fuldt

implementeret (det løbende omkostningsniveau svarer omtrent til niveauet for Op-

tion A og B). Realiseringen af de forventede resultater under Status Quo + bygger

på en forventning om, at stærkere styring, ledelse og koordination kan opnås via

eksisterende strukturer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er ikke hørt i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

EFAD-rapporten antager, at EBRD– som beskrevet i Option A

–øger

sit årlige udlån til lande uden for EU

fra de anslåede ca. 7,2 mia. euro årligt til 10,5 mia. euro årligt

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 29 af 40

7. Økonomiske konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser. Udgifter til en

reform af EU’s udviklingsfinansielle ar-

kitektur vil uanset valg af konkret model skulle findes

inden for EU’s udviklings-

ramme

i EU’s flerårige

finansielle ramme for 2021-2027. Der kan åbnes op for, at

EU-landene på sigt kan yde nationale bidrag ud over den del, der finansieres over

EU’s budget. I Danmarks tilfælde ville dette som udgangspunkt ske inden for den

på finansloven afsatte udviklingsbistandsramme.

Rapporten kan indebære senere tiltag, der kan have statsfinansielle konsekvenser.

En realisering af en ny bank-baseret løsning som foreslået i option A og B vil kræve,

at der allokeres kapital, både til at afdække risici på udlån til svage og skrøbelige

stater og til at levere de nødvendige støtteelementer til at gøre ellers ikke-finansier-

bare projekter finansieringsmodne. Det er endvidere et generelt udgangspunkt, at

det vil kræve yderligere kapital at øge den samlede volumen af risikovillig finansie-

ring til udviklingslandene ud over den eksisterende kapacitet. Der vil blive taget

stilling hertil, såfremt der på et tidspunkt fremsættes konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EFAD-rapporten er generelt blevet positivt modtaget blandt EU-landene. EU-lan-

dene ventes generelt at foretrække option C (Status

Quo+),

herunder at sikre bedre

udnyttelse af relevante eksisterende EU-programmer samt bedre koordination, som

anses for at være den mest omkostningseffektive og realistiske option.

Også EIB og EBRD har vist åbenhed for at arbejde ud fra Status Quo+, og der

ventes opbakning til dette i de to bankers respektive ejerkredse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage præsentationen af EFAD-rapporten til efterretning.

Regeringen ser reformarbejdet som en mulighed for at udvikle en mere effektiv

udviklingsfinansiel struktur, så EU kan optræde sammenhængende, transparent og

resultatorienteret i samarbejdet med de fattige lande, med fokus på Afrika syd for

Sahara. Regeringen finder dette nødvendigt for, at EU kan levere en mere slagkraf-

tigt indsats ift. de store aktuelle udfordringer her, herunder grundlæggende årsager

til irregulær migration, og hjælpe landene med en grøn omstilling og med at skærme

sig mod effekterne af klimaforandringerne.

Regeringen vil kunne støtte den forventede konsensus om Option C, Status Quo+,

og arbejde for løsninger, der sikrer et reelt kvalitetsløft og effektivt adresserer be-

hovene. Det er vigtigt at styrke samarbejdet og transparensen ift. aktiviteter mellem

Kommissionen, EIB, og EBRD samt europæiske og nationale aktører, så overlap

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 30 af 40

og huller i indsatsen undgås. Der bør udvikles et stærkt fundament for EU's udvik-

lingsfinansiering, der effektivt kan levere kvalitet særligt i skrøbelige situationer og

fattige lande. Samling af en væsentlig del af udviklingsfinansieringen, fx i en bank

på sigt, har potentialet til at sikre et sådant kvalitetsløft, hvis der opbygges de nød-

vendige kompetencer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

EFAD-rapporten er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Europaud-

valget blev senest orienteret om

spørgsmålet om EU’s udviklingsfinansielle arkitek-

tur 21. november 2019 ifm. finansministerens forelæggelse af ECOFIN 5. decem-

ber 2019 samt 15. november 2019 ifm. udviklingsministerens forelæggelse af

FAC(udvikling) 25. november 2019.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 31 af 40

Dagsordenspunkt 4:

Opfølgning på IMF- og G20-møderne 7.-11. april

2021

1. Resume

Kommissionen og det portugisiske EU-formandskab ventes at afrapportere fra IMF- og G20-

møderne for finansministre og centralbankchefer, som afholdes i forbindelse med IMF’s og

Ver-

densbankens forårsmøder 7.-11. april 2021. Der ventes udsendt skriftlige kommunikéer fra

IMF-møderne samt fra G20-mødet.

EU’s prioriteter ift. møderne er det

fortsatte behov for en

lempelig finanspolitik, der er rettidig, målrettet og midlertidig og bl.a. tilpasses de enkelte landes

situationer. Når genopretningen er godt på sporet, bør fokus øges på tiltag, der fremmer den mel-

lemfristede holdbarhed af de offentlige finanser. G20 bør fortsat samarbejde om at understøtte den

globale økonomi og de sundhedsmæssige tiltag samt fremme stærk, bæredygtig og retfærdig genop-

retning, der bl.a. udnytter de grønne og digitale muligheder. EU støtter de multilaterale initiativer

ift. gæld i udviklingslande. EU er åbne for at støtte en forlængelse af gældshenstandsinitiativet

DSSI under særlige betingelser, herunder en detaljeret vurdering af IMF og Verdensbanken. EU

støtter, at

bæredygtig finansiering og klimarisici skal være en del af G20’s dagsorden.

Der skal

også sikres fremskridt i det internationale skattesamarbejde, hvor det bør have den højeste prioritet

at finde globale løsninger vedr. beskatningen af den digitale økonomi.

2. Baggrund

forbindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder

7.-11. april 2021 afholdes

IMF- og G20-møder for finansministre og centralbankchefer. Møderne blev forbe-

redt på ECOFIN 16. marts

2021. EU’s overordnede positioner

til møderne er

blandt andet følgende:



Genopretningen efter COVID-19 pandemien ventes at tage til i anden halvdel

af 2021 som følge af lempelige økonomisk-politiske tiltag og udrulningen af

vacciner. Genopretningen ventes dog at være ulige på tværs af lande og sektorer,

og den vil være afhængig af tilgængeligheden af effektive vacciner.



EU ser fortsat behov for en lempelig finanspolitik, der er rettidig, målrettet og

midlertidig, og som løbende justeres i lyset af pandemiens udvikling og tilpasses

de enkelte landes situationer. Det er vigtigt, at støttetiltagene ikke trækkes tilbage

for tidligt. Når genopretningen er godt på sporet, bør fokus øges på tiltag, der

styrker holdbarheden af de offentlige finanser, samtidig med at investeringsni-

veauet understøttes og sammensætningen af de offentlige finanser forbedres.



EU ser frem til en status og kommende opdateringer af G20's COVID-19-

handlingsplan vedr. samarbejde om understøttelse af den globale økonomi og

sundhedsmæssige tiltag under COVID-19-pandemien. Opdateringen bør spe-

cielt fokusere på passende økonomisk-politiske tiltag, der fremmer en stærk,

bæredygtig og retfærdig genopretning, der bl.a. udnytter de grønne og digitale

muligheder.



Håndteringen af klimaforandringerne bør være centralt placeret på G20-dags-

orden. Klimaforandringerne er forbundet med store økonomiske konsekvenser

og kræver derfor en globalt koordineret indsats.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 32 af 40



EU støtter, at bæredygtig finansiering igen bliver en del af G20's diskussioner

og støtter det videre arbejde med at analysere klimarisici i relation til det finan-

sielle system. EU ser også frem til evalueringer vedr. de foreløbige erfaringer

med den økonomiske håndtering af COVID-19, grænseoverskridende betalin-

ger og muligheden for digitale valutaer udstedt af centralbanker. EU-landene

finder, at ingen såkaldte

globale "stablecoins"

(dvs. kryptoaktiver, hvis værdi knyttes

til værdien af f.eks. en eller flere valutaer udstedt af centralbanker og med po-

tentiale for global udbredelse) bør benyttes før alle lovgivningsmæssige og til-

synsmæssige krav for disse er tilstrækkeligt behandlet.



Handel skal bidrage til genopretningen efter COVID-19 samt en grøn og digital

omstilling. EU støtter det regelbaserede globale handelssystem, øget handelssta-

bilitet og det fortsatte arbejde med moderniseringen af Verdenshandelsorgani-

sationen (WTO).



EU finder, at det bør have den højeste prioritet at finde globale løsninger vedr.

beskatningen af den digitale økonomi. EU-landene opfordrer til, at der opnås

en global konsensusløsning senest medio 2021. EU støtter det italienske G20-

formandskabs prioriteter om at fremme implementering af BEPS-anbefalin-

gerne (Base

Erosion and Profit Shifting),

som bekæmper udhuling af selskabsskat-

tebasen og kunstig flytning af overskud til lavskattelande. EU støtter også G20-

formandskabets prioriteter vedr. at sikre robuste skattesystemer og skattegen-

nemsigtighed samt fortsat at støtte udviklingslande i arbejdet med at styrke deres

nationale skattesystemer.



EU støtter en gennemsigtig implementering af det fælles G20-Parisklub

initi-

ativ, der skal lette gældsbetalingsbyrden for lavindkomstlande ifm. COVID-19-

pandemien (Debt

Service Suspension Initiative, DSSI).

EU er åbne for at forlænge

DSSI frem til slutningen af 2021 under særlige betingelser, herunder betinget af

en detaljeret vurdering af IMF og Verdensbanken.



EU-landene opfordrer til, at G20/Parisklub-aftalen om en fælles ramme for be-

handling af uholdbare gældsudfordringer

implementeres hurtigt. EU er åben

for at se nærmere på, om den fælles ramme skal udvides for mellemindkomst-

lande med gældsudfordringer, alt imens det anerkendes, at ressourcer til gælds-

lettelser bør prioriteres til lavindkomstlande. EU er også åben for at drøfte øv-

rige muligheder for at håndtere lavindkomstlandes finansieringsudfordringer,

hvis der er behov.



EU-landene støtter fortsat et stærkt, kvotebaseret IMF med tilstrækkelige res-

sourcer. Internationale finansielle institutioner som IMF skal fortsat undersøge

nye værktøjer, der kan bistå lande, i takt med at krisen udvikler sig. EU er her

villige til at støtte en ny generel tildeling af

IMF’s reserveaktiv

SDR

på basis af

Parisklubben er et internationalt forum af offentlige kreditorlande, herunder Danmark, der bl.a. forhandler

gældsomlægning for mellem- og lavindkomstlande.

For uddybning af aftalen henvises til punkt 5 i samlenotatet vedr. uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre 1. december 2020 oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. december 2021.

SDR er IMF's regnskabsenhed, som IMF benytter internt og over for IMF-landene, og er et aktiv, der kan

bruges som betalingsmiddel imellem centralbanker inden for IMF. SDR er værdisat ud fra en samling

(”kurv”)

af de store valutaer, dvs. amerikanske dollars, euro, britiske pund, japanske yen og kinesiske renminbi.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 33 af 40

IMF's vedtægter og et detaljeret IMF-forslag, der dokumenterer behov og ef-

fekter (en ny generel SDR-tildeling vil indebære, at IMF skaber nye SDR til alle

centralbanker i IMF-landene, hvorefter lavindkomstlande kan veksle de nye

SDR til brugbar valuta hos andre centralbanker i udviklede økonomier). EU

støtter også IMF's særlige fond, der giver subsidierede lån til de fattigste lande

(Poverty

Reduction and Growth Trust, PRGT).

EU støtter derudover

IMF’s øgede

fokus på makro-kritiske klimaudfordringer (dvs. bredere økonomiske risici for-

bundet med klimaændringer).

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering fra Kommissionen og det por-

tugisiske EU-formandskab at drøfte udfaldet af IMF- og G20-møderne for finans-

ministre og centralbankchefer i forbindelse med

IMF’s og Verdensbankens årsmø-

der 7.-11. april 2021. G20 og IMFC ventes at offentliggøre kommunikéer efter deres

respektive møder.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser i det omfang det understøtter global økonomisk vækst

og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-

tering til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra

IMF- og G20-møderne til efterretning.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 34 af 40

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af IMF-

og G20-møderne for finansministre

og centralbankchefer 7.-11. april 2021 blev forelagt Europaudvalget til orientering

11. marts 2021 forud for rådsmødet (ECOFIN) 16. marts 2021. Der henvises til

samlenotatet, som blev oversendt til Europaudvalget 3. marts 2021.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 35 af 40

Dagsordenspunkt 5:

Implementering af EU-instrument til

understøttelse af nationale

lønkompensationsordninger (SURE)

KOM (2021) 104

1. Resume

Kommissionen har 30. marts 2021 fremsat forslag til implementerende retsakter om supplerende

lån til seks modtagerlande under EU-instrument til finansiel assistance til nationale lønkompen-

sationsordninger mv. (SURE). De supplerende lån til de seks modtager lande udgør 3,7 mia.

euro, og vil medføre, at det samlede udlån under instrumentet i alt udgør ca. 94,3 mia. euro af en

samlet pulje på 100 mia. euro.

Forslagene vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. EU-landene ventes at støtte forslagene. Fra

dansk side vil man ligeledes kunne tilslutte sig den enighed, der kan opnås om forslagene. Der

ventes rådsgodkendelse i løbet af april 2021.

Der henvises i øvrigt til samlenotater om SURE forelagt Folketingets Europaudvalg, herunder

samlenotat vedr. forhandlingsoplæg i Europaudvalget 6. april forud for udvidet eurogruppe 7. april

2020 og samlenotat vedr. ECOFIN 19. maj 2020. Desuden henvises til samlenotater om im-

plementerende retsakter om lån til konkrete EU-lande under SURE oversendt 17. september

2020, 22. oktober 2020, 23. november 2020 og 3. marts 2021.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 16. april 2021, men ventes snart vedtaget på teknisk

niveau.

2. Baggrund

EU-landene vedtog 19. maj 2020 i lyset af COVID-19-krisen et nyt EU-finansie-

ringsinstrument til at yde finansiel assistance til EU-lande, som er økonomisk ud-

fordret i lyset af COVID-19-krisen, mhp. at understøtte nationale ordninger mod

ledighed såsom

lønkompensationsordninger o.l. tiltag (”Support to mitigate Unem-

ployment Risks in an Emergency” –

SURE).

Nationale lønkompensationsordninger kan antage flere former og er generelt of-

fentlige programmer med tildeling af statslige midler, som tillader virksomheder,

der oplever økonomiske problemer, midlertidigt at reducere deres ansattes arbejds-

timer og stadig betale de ansatte for de timer, der ikke arbejdes.

Et EU-land kan anmode om finansiel assistance under SURE, hvis landets faktiske

og mulige offentlige udgifter er steget pludseligt og betydeligt efter 1. februar 2020

som en

direkte

følge af vedtagelsen af nationale lønkompensationsordninger o.l. til

at adressere økonomiske og sociale konsekvenser af COVID-19. Hidtil er vedtaget

Link til forordning om SURE vedtaget 19. maj 2020:

https://eur-lex.europa.eu/legal-con-

tent/en/TXT/?qid=1589957881511&uri=CELEX:32020R0672.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 36 af 40

støtte gennem instrumentet til 19 EU-lande,

jf. bilag 1.

Der henvises i øvrigt til sam-

lenotater om implementerende retsakter under SURE oversendt hhv. 17. september

2020, 22. oktober 2020, 23. november 2020 og 3. marts 2021.

Den finansielle assistance under SURE kan udgøre op til 100 mia. euro for EU-

landene samlet set. Assistancen tager form af lån til EU-lande på favorable vilkår

og bliver tilvejebragt af Kommissionen ved optagelse af lån på kapitalmarkeder mv.

(udstedelse af obligationer mv.) med sikkerhed i garantier fra EU-budgettet og i

nationale garantier fra hvert EU-land til EU-budgettet. De nationale garantier udgør

tilsammen 25 mia. euro. Danmarks nationale garanti til EU-budgettet udgør ca. 2,3

pct. af 25 mia. euro, dvs. ca. 0,575 mia. euro (ca. 4,3 mia. kr.).

I SURE-forordningen er der fastlagt regler for fordelingen af den finansielle assi-

stance på EU-landene. Det indebærer, at de tre modtagerlande med den største

andel af den samlede finansielle assistance ikke tilsammen kan have en andel, som

overstiger 60 pct. af den samlede finansielle assistance på op til 100 mia. euro. Det

skal sikre, at den finansielle assistance ikke i for høj grad koncentreres på nogle få

og store lande.

Af forordningen fremgår derudover, at det lægges til grund, at EU-lande, som mod-

tager finansiel assistance under SURE, respekterer EU’s grundlæggende rettigheder.

Det omfatter også enhver form for diskrimination. Kommissionen skal gennemgå

de tiltag, som lånene finansierer mhp. at sikre, at disse ikke er i strid med EU's

grundlæggende rettigheder.

Det bemærkes, at SURE-forordningen ikke muliggør suspendering af midler, hvis

modtagerlandet ikke efterlever retsstatsprincipper.

3. Formål og indhold

Kommissionen har 30. marts 2021 under SURE-instrumentet fremsat forslag til

implementerende retsakter om supplerende lån på i alt 3,7 mia. euro til seks mod-

tagerlande,

jf. tabel 1.

Det drejer sig om Belgien, Cypern, Grækenland, Letland, Li-

tauen og Malta.

Link til Kommissionens pressemeddelelse af 30. marts 2021 om supplerende SURE-lån til seks modtager-

lande: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_21_1467

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 37 af 40

Tabel 1

Supplerende SURE-lån til seks EU-lande

Tidligere tildelte SURE-lån

Land

Belgien

Cypern

Grækenland

Letland

Litauen

Malta

Samlet

7,80 mia. euro

0,48 mia. euro

2,73 mia. euro

0,19 mia. euro

0,60 mia. euro

0,24 mia. euro

12,05 mia. euro

0,39 mia. euro

0,12 mia. euro

2,54 mia. euro

0,11 mia. euro

0,35 mia. euro

0,18 mia. euro

3,70 mia. euro

8,20 mia. euro

0,60 mia. euro

5,27 mia. euro

0,31 mia. euro

0,96 mia. euro

0,42 mia. euro

15,75 mia. euro

Supplerende SURE-lån

Samlede SURE-lån

Anm.: Alle tal er afrundet til nærmeste 10 mio. euro.

Kilde: Kommissionen

Modtagerlandene ventes generelt at kunne opnå finansiering via SURE-lånene på

mere attraktive vilkår, end de vil kunne på egen hånd.

Forslagene indebærer, at de seks modtagerlande kan anvende SURE-lån finansie-

ring af nationale midlertidige lønkompensationsordninger mv. etableret i lyset af

COVID-19.

De implementerende retsakter fastlægger rammerne for finansiel assistance. SURE-

lånene til de seks modtagerlande har en gennemsnitlig løbetid på højst 15 år og

udbetales i rater. Lånene er til rådighed for udbetaling i en periode på 18 måneder

fra vedtagelsen af de implementerende retsakter, og renten for lånene svarer til ren-

ten, som Kommissionen skal betale for at fremskaffe lånene. Derudover betaler de

seks modtagerlande gebyrer og andre omkostninger forbundet med finansieringen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er ikke medlovgiver på SURE-forordningen eller forslag til im-

plementerende retsakter.

Rådet skal orientere Europa-Parlamentet om konkrete beslutninger om finansiel

assistance til EU-lande.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 38 af 40

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslag om implementerende retsakter har ikke i sig selv statsfinansielle konsekven-

ser. SURE-forordningen beror på garantistillelse, hvor der ikke på forhånd er en

forventning om aktivering af garantien og tab heraf, og har ikke i sig selv direkte

statsfinansielle konsekvenser. Hvis modtagerlande ikke tilbagebetaler deres lån un-

der SURE, og garantien aktiveres og statslige midler ikke tilbagebetales, vil garanti-

stillelsen have negative statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslag om implementerende retsakter har ikke i sig selv samfundsøkonomiske og

erhvervsøkonomiske konsekvenser. SURE-forordningen kan have positive sam-

fundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i andre EU-lande og

styrke det indre marked i sin helhed, hvilket kan have positive afsmittende effekter

i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der ventes at være opbakning fra EU-landene til forslagene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tilslutte sig den enighed om supplerende SURE-lån til de seks mod-

tagerlande, der kan opnås på grundlag af Kommissionens forslag.

Grundlæggende er det positivt for Danmark, at økonomierne i de øvrige EU-lande

kommer bedst muligt ud af krisen. Lånene ventes overordnet at bidrage til stabilitet

og til at mindske de økonomiske konsekvenser af den aktuelle krise i de seks mod-

tagerlande.

Regeringen har i forhandlingerne om SURE-forordningen arbejdet for danske in-

teresser iht. Europaudvalgets mandat af 6. april 2020. I den forbindelse har regerin-

gen sikret, at det lægges til grund, at EU-lande, som modtager den finansielle assi-

stance, respekterer EU’s grundlæggende rettigheder,

som også omfatter enhver

form for diskrimination.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til SURE-forordning er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg 6. april forud for udvidet eurogruppe 7. april 2020 og til orientering 19.

maj forud for ECOFIN 19. maj 2020.

Derudover er tidligere forslag til implementerende retsakter under SURE forelagt

Folketingets Europaudvalg i form af skriftlige orienteringer 17. september 2020, 22.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 39 af 40

oktober 2020 og 23. november 2020 samt af samlenotat oversendt 3. marts 2021

forud for ECOFIN 16. marts 2021.

Videokonference for EU’s økonomi- og finansministre den 16. april 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. videokonference økofin 16/4-21

Side 40 af 40

Bilag 1

–

EU-lande tildelt lån under SURE

Tabel 2

EU-lande tildelt lån under SURE, april 2021

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Grækenland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Malta

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Ungarn

Irland

Estland

Lån (mia. euro)

7,80

0,51

0,48

2,73

27,44

1,02

0,19

0,60

0,24

11,24

5,93

4,10

0,63

1,11

21,32

2,00

0,50

2,47

0,23

Kommissionens forslag

24. august 2020

7. oktober 2020

16. november 2020

26. februar 2021

Rådets godkendelse

25. september 2020

23. oktober 2020

4. december 2020

22. marts 2021

Land

Belgien

Cypern

Grækenland

Letland

Litauen

Malta

Nyt lån (mia. euro)

0,39

0,12

2,54

0,11

0,35

0,18

Kommissionens forslag

30. marts 2021

Rådets godkendelse

I alt

94,27

Kilde: Kommissionen og Rådet.