Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Europaudvalget 2020-21
Videokonference 26/7-21 - økofin Bilag 1
Offentligt

14. juli 2021

Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre den 26. juli 2021

1) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger om EU-landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)384, KOM(2021)386, KOM(2021)398, KOM(2021)401

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 2 af 25

Dagsordenspunkt 1:

Økonomisk genopretning i EU: Implementering

af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-

landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)384, KOM(2021)386, KOM(2021)398,

KOM(2021)401

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og de fleste EU-lande

har offentliggjort

deres genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslutninger

vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med kvalifi-

ceret flertal. ECOFIN 13. juli godkendte Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger vedr. genopretningsplanerne for de første 12 lande, herunder rådsbeslutningen vedr. den

danske genopretningsplan.

ECOFIN ventes 26. juli 2021 igen generelt at gøre status for arbejdet med implementering af

genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner og godkende Kommissionens for-

slag til rådsimplementerende beslutninger for yderligere 4 lande (Kroatien, Cypern, Litauen og

Slovenien).

Yderligere forslag ventes fremlagt i løbet af sommeren 2021 og nogle forslag først senere.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil blive besluttet, når genopretnings-

planerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og målsætninger i deres genopret-

ningsplaner.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen støtter Rådets ventede vedtagelse af de rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-

landenes genopretningsplaner ifm. ECOFIN 26. juli på baggrund af Kommissionens forslag og

på basis af en række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten,

herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanerne, hvor

karaktererne opfylder minimumskravene i forordningen, som fastlagt i mandatet givet af Folke-

tingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-

menter til at sikre overholdelse heraf.

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 3 af 25

ECOFIN drøftede status for implementering af genopretningsfaciliteten 19. januar 2021, 16.

februar, 16. marts, 16. april, 18. juni, ligesom ECOFIN godkendte de første 12 genopretnings-

planer 13. juli 2021. Der henvises til tidligere samlenotater og forelæggelser om genopretningsfaci-

liteten og arbejdet med landenes genopretningsplaner i Folketingets Europaudvalg, senest 8. juli

2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

De fleste EU-lande, herunder Danmark, har på nuværende tidspunkt afleveret deres

genopretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, der herefter

fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og målsæt-

ninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres respektive landes gen-

opretningsplaner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 4 af 25

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser, økonomiske, instituti-

onelle og sociale robusthed, effektivt vil bidrage til grøn og digital omstilling og til

at adressere landespecifikke udfordringer identificeret som led i det europæiske se-

mester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse.

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:



kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og



for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning.

For yderligere generel information om Kommissionens vurdering og indholdet i

det rådsimplementerende beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN

13. juli.

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 5 af 25

Kommissionen har siden medio juni løbende fremlagt vurderinger og forslag til

rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner.

ECOFIN vedtog 13. juli rådsimplementerende beslutninger på baggrund af Kom-

missionens forslag for de første 12 lande: Portugal, Spanien, Grækenland, Dan-

mark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og Frank-

rig. For yderligere information om disse lande henvises til samlenotat forud for

ECOFIN 13. juli.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 26. juli at gøre status for implementering af genopretningsfacilite-

ten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner.

ECOFIN ventes derudover på grundlag af Kommissionens forslag at behandle

rådsimplementerende beslutninger for sandsynligvis 4 lande (Kroatien, Cypern, Li-

tauen og Slovenien) med formel vedtagelse i efterfølgende skriftlig procedure (idet

ECOFIN 26. juli er et virtuelt møde, hvor der ikke kan træffes formelle beslutnin-

ger).

Rådsimplementerende beslutninger for øvrige lande ventes først vedtaget efter

sommer (formentlig tidligst i september).

Kommissionens vurderinger og forslag vedr. genopretningsplanerne for hhv. Kro-

atien, Cypern, Litauen og Slovenien er opsummeret nedenfor,

jf. tabel 2 og 3.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af 4 EU-landes genopretningsplaner

1. Bidrager til de 6 søjler*

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do

no significant harm"

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Kroatien

Cypern

Litauen

Slovenien

Anmk: For uddybning af de 11 kriterier, se bilag 1. *De 6 søjler vedrører i) grøn omstilling, ii) digital omstilling, iii)

bæredygtig og inklusiv vækst, iv) samhørighed, v) Sundhedsmæssig robusthed, vi) børn og unge.

For uddybning af Kommissions vurdering for de enkelte lande henvises til bilag 3

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning for genopretningsplaner

For alle 4 lande tildeler Kommissionen den højeste karakter A på alle vurderings-

kriterier undtaget kriteriet vedr. omkostningsskøn, der for alle lande gives karakte-

ren B. Kommissionen har fremlagt forslag til rådsimplementerende beslutninger

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 6 af 25

vedr. alle 4 genopretningsplaner på grundlag af en samlet

positiv

vurdering af pla-

nerne.

Kommissionen fremhæver bl.a. i sin vurdering af de 4 planer, at:



Alle

planer vurderes at opfylde kravet om at adressere alle eller størstedelen af

landets

anbefalinger i det europæiske semester

i 2019 og 2020.



Alle

planer vurderes at opfylde

“do-no-significant-harm”-princippet

(dvs.

kravet om, at ingen tiltag må gøre betydelig skade mod EU’s miljø og klimamål).



alle planer

udgør skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med gen-

opretningsplanen

en større andel

af direkte støtte og evt. lån end det forordnings-

fastsatte krav (minimum 37 pct.). Klimatiltags andel spænder mellem 38 pct. i

Litauen og 42 pct. i Slovenien,

jf. også figur 1.



Alle planer indeholder bl.a. tiltag til energieffektivisering og bæredygtig tranport,

mens enkelte planer indeholder tiltag til grønnere skattesystemer (f.eks. Cypern).



de fleste

planer udgør de skønnede omkostninger til

digitale tiltag

en større andel

af direkte støtte og lån end det forordningsfastsatte krav (minimum 20 pct.).

Andelen af digital tiltag spænder mellem 20 pct. i Kroatien og 32 pct. i hhv.

Litauen,

jf. også figur 1.



Alle planer indeholder bl.a. tiltag til mere digitalisering af den offentlige og/eller

private sektor samt digital opkvalificering og uddannelse, mens enkelte planer

også indeholder tiltag til bedre digital infrastruktur, f.eks. højhastighedsinternet

(f.eks. Litauen).



Alle

planer vurderes også at opfylde kravet om

kontrol- og revisionsmekanis-

mer

ifm. implementering af genopretningsplanen, som således vurderes at være

tilstrækkelige til at undgå, forebygge, opdage og rette op på korruption, svindel

og habilitetskonflikter samt undgå dobbeltfinansiering.



Alle

planer vurderes også at opfylde kravet om

effektive mål og milepæle

for

gennemførelsen af genopretningsplanen. Antallet af milepæle og mål spænder

fra omkring i alt 372 milepæle og mål i Kroatien til 191 i Litauen.

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 7 af 25

Tabel 2

Overblik over indhold i genopretningsplanerne

Kroatien

Direkte støtte og lån (mia. euro)

Direkte støtte

Lån

Initiativer (antal)

Reformer

Investeringstiltag

Mål og milepæle (antal)

Milepæle

Mål

6,3

222

146

372

169

203

Cypern

1,2

1,0

0,2

133

271

149

122

Litauen

2,2

191

Slovenien

2,5

1,8

0,7

209

109

100

Anm.:

i løbende priser. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i 2023. Fordelingen

af de 30 pct. afhænger af EU-landenes udvikling i BNP i perioden 2020-21. Den forventede tildeling er baseret

på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige

tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i

sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP.

Milepæle

kvalitative

målsætninger (f.eks. vedtagelse af lovgivning, gennemførelse af et investeringsprojekt

mv.). Mål er

kvantitative

målsætninger (f.eks. antal investeringsprojekter mv.).

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning for de enkelte landes genopretningsplaner.

Figur 1

Genopretningsplanernes klimatiltag og digitale tiltag

Pct. af tilskud og evt. lån

Kroatien

Pct. af tilskud og evt. lån

Cypern

Klimatiltag

Litauen

Digitale tiltag

Slovenien

Kilde: Kommissionens vurdering af EU-landes indsendte genopretningsplaner, 2021.

Anm.: De skønnede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag er opgjort som andel af forventede direkte

tilskud og evt. lån.

For en uddybning af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. de enkelte landes genopretningsplaner henvises til bilag 3.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 8 af 25

forslag til rådsimplementerede beslutninger for de enkelte landes genopretningspla-

ner. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansie-

ring fra

genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og rets-

statsprincipper, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstil-

ling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner, at EU-genop-

retningsfonden samlet set kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og øge

beskæftigelsen med 8.000 personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte den økonomiske genopretning, vækst, arbejdspladser samt grøn og digital

omstilling i Danmark.

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 9 af 25

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte de rådsimplementerende beslutninger

vedr. alle EU-landes genopretningsplaner på baggrund af Kommissionens forslag

og vurderinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Generation

EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar

2021.

Regeringen støtter Rådets ventede vedtagelse af de rådsimplementerende beslutnin-

ger vedr. EU-landenes genopretningsplaner ifm. ECOFIN 26. juli på baggrund af

Kommissionens forslag og på basis af en række principper i overensstemmelse med

forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt

en samlet positiv vurdering af genopretningsplanerne, hvor karaktererne opfylder

minimumskravene i forordningen, som fastlagt i mandatet givet

af Folketingets Eu-

ropaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tater og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten

og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner hen-

vises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 10 af 25

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten og rådsimplementerende be-

slutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik en orientering om forventningerne

til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende be-

slutning vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 11 af 25

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne

må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 12 af 25

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

Bilagstabel 1

Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

medio juli 2021

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Μalta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

3. maj

22. april

31. maj

29. april

30. april

28. maj

2. juni

28. april

12. maj

30. april

21. juni

22. juni

21. juni

2. juli

16. juni

17. maj

30. april

18. juni

27. maj

29. april

28. april

28. maj

30. april

15. maj

30. april

15. maj

30. april

13. juli

22. juni

8. juli

22. juni

2. juli

18. juni

23. juni

17. juni

8. juli

17. juni

Plan afleveret

30. april

Beslutningsforslag

23. juni

Direkte støtte

5,9

6,3

1,0

1,6

1,0

2,1

39,4

17,8

1,0

68,9

6,3

2,0

2,2

0,1

0,3

6,0

23,9

13,9

14,2

6,3

1,8

69,5

3,3

7,1

25,6

7,2

3,5

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,2

7,1

27,9

7,2

4,5

12,1

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

1,0

1,6

1,0

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,3

1,8

2,2

0,1

0,3

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

Ansøgt finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

Lån

0,0

Anm.:

Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er markeret

med kursiv, er også rådsgodkendt på ECOFIN 13. juli.

Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens

efterårsprognose, oktober 2020, for udviklingen i EU-landenes BNP 2020-21.

Den endelige tildeling fra EU’s

genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP. Fordelingskriterierne

fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-

eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som

udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Baseret på Kommissionens offentliggjorte forslag til

rådsimplementerend beslutninger om genopretningsplaner, hvor muligt.

Kilde: Komissionens pressemeddeleser om indleverede genopretningsplaner.

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 13 af 25

Bilag 3: Kommissionens vurdering og forslag vedr. genopretningsplaner

Kommissionens vurdering af Kroatiens genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Kroatiens genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 6.4 mia. euro (hvoraf 6,3 mia. finansieres af

tilskud fra genopretningsfaciliteten

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 3,3 og 1,3 mia. euro.

Planen har også fokus på bl.a. at forbedre erhvervsklimaet, styrke arbejdsmarkeds-, social- og uddannelsespolitikker samt øge effektiviteten i den

offentlige administration og retssystemet.

NGEU

skønnes at løfte Kroatiens BNP med 1,9-2,9 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 21.000 personer.

Klimatiltag udgør 40 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 1

–

Økonomi

(1.320 mio. euro): Fx horisontalt investeringsprogram



til at støtte grønne investeringer (147 mio. euro), fremme udbredelsen

af vedvarende energi ved at opgradere elnettet samt investere i geoter-

misk energi til fjernvarme (428 mio. euro), fremme alternative brænd-



stoffer ved at opføre et anlæg til produktion af avancerede biobrænd-

stoffer (165 mio. euro), forbedring af oversvømmelsesbeskyttelsen

samt adgang til drikkevand (217 mio. euro), opgradering og digitalise-



ring af jernbaneinfrastrukturen (228 mio. euro) og udvikling af grønne



færdigheder (135 mio. euro).

Nr. 6

–

Renovering af bygninger

(625 mio. euro). Fx energieffektivise-



ringer af bygninger.

Digitaliseringstiltag udgør 20 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 2.3

–

Digitalisering af samfundet og den offentlige administra-

tion

(381 mio. euro). Fx udvikling og forbedring af bredbåndsinfrastruk-

turen.

Nr. 1.4

–

Udvikling af et konkurrencedygtigt, energibæredygtigt og

effektivt transportsystem

(200 mio. euro). Fx fremme af selvkørende

elektriske køretøjer.

Nr. 1.2

–

Energiomstilling for en bæredygtig økonomi

(155 mio.

euro). Fx fremme af smarte energisystemer gennem digitalisering.

Nr. 3.1

–

Reformering af uddannelsessystemet

(84 mio. euro). Fx

fremme den digitale omstilling af videregående uddannelser.



Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Forbedring af erhvervsklimaet

bl.a. ved at reducere administrative byrder, mindske myndighedskrav til beskyttede professioner samt lette adgang til

finansiering for virksomheder (739 mio. euro).

Støtte til

beskæftigelse og social integration

bl.a. ved at ændre på de aktive arbejdsmarkedspolitikker mhp. at øge beskæftigelsen, finansiel støtte

ifm. uddannelses- og opkvalificeringsprogrammer samt sikre tilstrækkelige og målrettede af sociale ydelser (277 mio. euro).

Investeringer i uddannelse og forskning

bl.a. ved at forbedre adgangen til førskoleundervisning og yde finansiel støtte til opkvalificering inden for

det grønne og digitale område (995 mio. euro).

Øge effektiviteten i den offentlige sektor og i retssystemet

bl.a. ved at indføre nye løn- og arbejdsmodeller i det offentlige, skabe incitamenter for

fusioner af kommuner, styrke mekanismer til koordinering af offentlige politikker, forbedre forvaltningen af statslige aktiver samt mindske antallet af

verserende sager i restsystemet (200 mio. euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på især klima og

digitalisering samt sundhedsmæssig robusthed, men også betydelige bidrag til de øvrige søjler.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder bl.a. via tiltag vedr. grøn og digital

omstilling, de offentlige finanser, virksomheders adgang til finansiering,

arbejdsmarkedspolitikker, uddannelse, sundhed, forskning, transport, erhvervsklima, offentlig

administration, statsejede virksomheder, restssystemet og bekæmpelse af korruption..

NGEU

, herunder især Kroatiens genopretningsplan, skønnes at øge Kroatiens BNP med 1,9-

2,9 pct. frem mod 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med 21.000 personer.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 3,3 mia. euro svarende til 40,3 pct. af det samlede tilskud fra RRF

til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 1,3 mia. euro svarende til ca. 20,4 pct. at det samlede

tilskud fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutionerne samt tiltag vedr. bl.a. grøn og digital omstilling, forskning,

arbejdsmarked, uddannelse og erhvervsklima.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske. Der henvises dog i

nogle tilfælde ikke til sammenlignelige projekter, der kunne understøtte skønnene.

Der er foreslået tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og

opdage svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på at håndtere langsigtede udfordringer.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på s. 51 og 56.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Kroatien:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 14 af 25

Kommissionens vurdering af Cyperns genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Cyperns genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 1,2 mia. euro (heraf finansierer RRF 1,0 mia. euro

i tilskud

og 200 mio. euro i lån).

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 491 og 282 mio. euro.

Planen har også fokus på bl.a. uddannelse, oplæring og børnepasning.

NGEU

skønnes at løfte Cyperns BNP med 1,1-1,8 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 3.000 personer.

Klimatiltag udgør 41 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 2.1

–

Klimaneutralitet, energieffektivitet og udbredelse af ved-



varende energi

(269 mio. euro). Fx reformer relateret til introduktion af

grøn beskatning og energirenoveringer af bygninger.

Nr. 2.2

–

Bæredygtig transport

(63 mio. euro). Fx fremme af grønne



teknologier til bæredygtig, tilgængelig og smart transport.

Nr. 2.3

–

Smart og bæredygtig vandforsyning

(55 mio. euro). Fx re-

former mhp. at modernisere vandresourceforvaltningen samt sikre uaf-



brudt forsyning af kvalitetsdrikkevand.

Nr. 3.1

–

Ny vækstmodel og diversificering af økonomien

(39 mio.



euro). Fx tiltag mhp. at fremme den cirkulære økonomi i turisme- og in-

dustrisektorerne.

Nr. 1.1

–

modstandsdygtigt og effektivt sundhedssystem samt



forbedret civilbeskyttelse

(38 mio. euro). Fx modernisering og digitali-

sering af sundhedsvæsenets infrastruktur.

Digitaliseringstiltag udgør 23 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 3.4

–

Modernisering af den offentlige sektor, effektivisering af

retssystemet og bekæmpelse af korruption

(54 mio. euro). Fx for-

bedre udstedelsen af byggetilladelser for at muliggøre en fuldt ud digital

proces.

Nr. 4.1

–

Opgradering af netværksinfrastrukturen

(53 mio. euro). Fx

fremme og udbredelse af 5G og fibernetværk.

Nr. 4.2

–

Fremme digitalisering af den offentlige forvaltning

(35

mio. euro).

Nr. 3.5

–Sikring

af finanspolitisk og finansiel stabilitet

(28 mio.

euro). Fx understøtte digitaliseringen af skatte- og toldafdelinger samt

sikre deres personale og brugere moderne digitale værktøjer.

Nr. 5.1

–

Modernisering af uddannelsessystemet samt opkvalifice-

ring og omskoling

(24 mio. euro). Fx fremme og forbedre kvaliteten af

uddannelser på alle niveauer og hjælpe elever med at tilegne sig digi-

tale færdigheder.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning

bl.a. ved at introducere en kildeskat på udgående betalinger til ikke-samarbejdsvillige skatte-

jurisdiktioner på EU-listen.

Støtte til

undervisning og pleje i den tidlige barndom

bl.a. udvidelse af den gratis obligatoriske førskoleundervisning samt fokus på lige mulighe-

der for alle børn (33 mio. euro).

Øge uddannelseskvaliteten

bl.a. ved reformering af læreruddannelsen og gymnasiernes læseplaner samt etablering af moderne erhvervsuddan-

nelser og tiltag vedr. videregående uddannelser (51 mio. euro).

Fremme ungdomsbeskæftigelse

ved bl.a. at forbedre effektiviteten af offentlige arbejdsformidlinger, tilbyde coaching og karrierevejledning for

unge, som ikke er i beskæftigelse, samt skabe incitamenter for arbejdsgivere til at ansætte unge (17 mio. euro).

Modernisering af retsvæsenet og fokus på forbedring af erhvervsklimaet,

bl.a. ved at evaluere selskabsloven (15 mio. euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på holdbar og

retfærdig vækst, digitalisering og klima, men også betydelige bidrag til de øvrige søjler.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder bl.a. via tiltag vedr. grøn og digital

omstilling, håndtering af nødlidende lån, skattesystemet, sundhedssystemet, modernisering af

den offentlige administration, retssystemet, social inklusion, uddannelse og børnepasnng.

NGEU

, herunder især Cyperns genopretningsplan, skønnes at øge Cyperns BNP med 1,1-1,8

pct. frem mod 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med 3.000 personer.

Alle tiltag

overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 491 mio. euro svarende til 41 pct. af det samlede tilskud fra RRF til

planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 282 mio. euro svarende til ca. 23 pct. at det samlede

tilskud fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutionerne samt tiltag vedr. bl.a. grøn omstilling, digitalisering, uddannelse,

arbejdsmarked, erhvervsklima og den finansielle sektor.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Dog skal et planlagt dataregister færdiggøres før første udbetaling.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske.

Der er foreslået tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og

opdage svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på at håndtere langsigtede udfordringer.

er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet tilskud og lån fra RRF.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på s. 62 og 68.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Cypern:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Skønnede

Anm.:

Der

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 15 af 25

Kommissionens vurdering af Litauens genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Litauens genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 2,2 mia. euro (heraf finansierer RRF et tilsvarende

beløb i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 0,8 og 0,7 mia. euro.

Planen har også fokus på bl.a. uddannelse, sundhedssystemet og det sociale sikkerhedsnet.

NGEU

skønnes at løfte Litauens BNP med 1,0-1,6 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 9.000 personer.

Klimatiltag udgør 38 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 2

–

Grøn omstilling af Litauen

(820 mio. euro). Fx reformer vedr.



vedvarende energi, renovering af bygninger, reduktion af transport ud-

ledninger gennem bæredygtig mobilitet og cirkulær økonomi.

Øvrige komponenter

(nr. 4

–

Sundhed, nr. 5

–

Uddannelse og innova-



tion samt nr. 7

–

Flere muligheder for alle) indeholder tilsammen

grønne tiltag for i alt ca. 20 mio. euro.



Digitaliseringstiltag udgør 32 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 3

–

Digital omstilling

(344 mio. euro). Fx Digitalisering af den of-

fentlige sektor, fremme af digitale færdigheder, udbredelse af 5G net-

værk.

Nr. 1

–

Et modstandsdygtigt og fremtidssikret sundhedssystem

(90 mio. euro). Fx fremme af digitale løsninger i forbindelse med sund-

hedsydelser.

Nr. 7

–

Flere muligheder for alle

(59 mio. euro). Fx implementering af

digitale løsninger i jobcentre.

Nr. 6

–

En effektiv offentlig sektor og genopretning efter pande-

mien

(45 mio. euro). Fx digitale løsninger ifm. opkrævning af skat og

told.

Nr. 2

–

Den grønne omstilling af Litauen

(40 mio. euro). Fx fremme

af investeringer i elektricitetslagring.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Øge

sundhedssystemets modstandsdygtighed og kvalitet

gennem bl.a. modernisering af infrastrukturen for sundhedsfaciliteter, oprettelse af

centre med ekspertise i infektionssygdomme samt generelle investeringer i digitalisering af sundhedssystemet (268 mio. euro).

Øge tilgængeligheden af

livslang kvalitetsuddannelse for alle

samt forbedring af bl.a. børnehaver, grundskolen, ungdomsuddannelser, erhvervs-

uddannelser og voksenuddannelser (312 mio. euro).

Fokus på

videregående uddannelser og støtte til innovation

ved bl.a. ændring af finansieringsmodellen for de videregående uddannelser samt

forbedring af forsknings- og innovationsstøttepolitikker (200 mio. euro).

Stærkere social beskyttelse,

bl.a. ved implementering af en garanteret minimumsindkomstsordning samt fokus på bedre støttemuligheder til

fremme af beskæftigelse, uddannelse og iværksætterprojekter (109 mio. euro).

effektiv offentlig sektor,

herunder fokus på at forbedre overholdelse af skattereglerne, udvidelse af skattegrundlaget, forbedring af budgetplan-

lægningen samt forbedring af erhvervsklimaet (65 mio. euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på især klima og

digitalisering samt holdbar og retfærdig vækst, men også betydelige bidrag til de øvrige søjler.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder bl.a. via tiltag vedr. grøn og digital

omstilling, social inklusion, sundhed, uddannelse, innovation og skattesystemet.

NGEU

, herunder især Litauens genopretningsplan, skønnes at øge Litauens BNP med 1,0-1,6

pct. frem mod 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med 9.000 personer.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 0,8 mia. euro svarende til 37,8 pct. af det samlede tilskud fra RRF

til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 0,7 mia. euro svarende til ca. 31,5 pct. at det samlede

tilskud fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutionerne samt tiltag vedr. bl.a. grøn omstilling, digitalisering, det sociale

område, sundhed og uddannelse,

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Dog ligger en relativt stor del af målene og milepælene forholdsvist sent i perioden.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske.

Der er foreslået tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og

opdage svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på at håndtere langsigtede udfordringer.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på

s. 49 og 53

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Litauen:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 16 af 25

Kommissionens vurdering af Sloveniens genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Sloveniens genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 2,5 mia. euro (heraf finansierer RRF 1,8 mia. i

tilskud

og 0,7 mia. i lån).

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 1,1 og 0,5 mia. euro.

Planen har også fokus på bl.a. ældrepleje, sundhedssystemet og pensionssystemet.

NGEU

skønnes at løfte Sloveniens BNP med 1,1-1,7 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 6.000 personer.

Klimatiltag udgør 42 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 1.3

–

Et rent og sikkert miljø

(365 mio. euro). Fx forebyggelse og



håndtering af klimaændringernes konsekvenser.

Nr. 1.4

–

Bæredygtig mobilitet

(282 mio. euro). Fx opgradering og di-



gitalisering af jernbaner.

Nr. 1.1

–

Vedvarende energi og energieffektiviseringer

(143 mio.



euro). Fx investeringer i effektive vedvarende energikilder til fjernvarme.

Nr. 3.5

–

Styrkelse af færdigheder, specielt digitale færdigheder og

færdigheder, som er krævet af fremtidens erhverv og den grønne



omstilling

(68 mio. euro).

Nr. 1.2

–

Bæredygtig renovering af bygninger

(62 mio. euro).



Digitaliseringstiltag udgør 21 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 2.2

–

Digitalisering af den offentlige sektor og den offentlige

administration

(259 mio. euro). Fx investeringer i den offentlige digi-

tale infrastruktur.

Nr. 4.1

–

Sundhed

(83 mio. euro). Fx investeringer i e-sundhed.

Nr. 3.5

–

Styrkelse af færdigheder, specielt digitale færdigheder og

færdigheder som er krævet af fremtidens erhverv og den grønne

omstilling

(60 mio. euro).

Nr. 2.1

–

Digitalisering af økonomien

(57 mio. euro). Fx fremme bru-

gen af avancerede teknologier i virksomheder.

Nr. 1.1

–

Vedvarende energi og energieffektiviseringer

(32 mio.

euro). Fx investeringer i nye teknologier, som skal danne grundlag for

grøn vækst.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Oprettelse af et nyt

socialt sikkerhedsnet

som integrerer sundhedsydelser og sociale plejetjenester samt øger tilgængeligheden heraf over hele

landet (79 mio. euro).

Styrkelse af

sundhedssystemets modstandsdygtighed

gennem reformer, nye sundhedsfaciliteter og nyt sundhedsudstyr samt opbygning af to

hospitaler med speciale i infektionssygdomme (110 mio. euro).

Øget udbud af

offentligt ejede beboelsesbygninger

som er til at betale for udsatte grupper, som befinder sig på grænsen til fattigdom eller social

eksklusion (60 mio. euro).

Fokus på

hurtigere inklusion af unge på arbejdsmarkedet,

fx ved økonomiske incitamenter til virksomheder til at ansætte unge op til 25 år på

tidsubegrænsede kontrakter (28 mio. euro).

Fokus på at

øge produktiviteten og innovation,

fx støtte til private investeringer kombineret med reformer for at forbedre erhvervsklimaet og sam-

arbejdet mellem offentlig og privat forskning (305 mio. euro).

Modernisering af pensionssystemet

mhp. bl.a. at sikre retfærdig fordeling mellem generationerne og økonomisk bæredygtighed.

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på især klima og

digitalisering samt holdbar og retfærdig vækst, men også betydelige bidrag til de øvrige søjler.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder bl.a. fremskridt ift. de offentlige

finanser, det sociale sikkerhedsnet, beskæftigelsesområdet, socialpolitikker, erhvervsklimaet,

forskning og innovation samt den grønne og digitale omstilling.

NGEU

, herunder især Sloveniens genopretningsplan, skønnes at øge Sloveniens BNP med

1,1-1,7 pct. frem mod 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med 6.000 personer.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 1,1 mia. euro svarende til 42,4 pct. af det samlede tilskud fra RRF

til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 0,5 mia. euro svarende til ca. 21,4 pct. at det samlede

tilskud fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutionerne samt tiltag vedr. vedvarende energi, sundhedssystemet,

rammevilkår for investeringer og sociale boliger.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske.

Der er foreslået tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og

opdage svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på at håndtere langsigtede udfordringer.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud og lån.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på

s.50-51

og 57.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Slovenien:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 17 af 25

Dagsordenspunkt 2:

Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Kommissionen ventes 20. juli 2021 at fremsætte forslag om nye EU-tiltag til styrkelse af bekæm-

pelsen af hvidvask og terrorfinansiering, herunder forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og

mere harmoniserede EU-regler. Kommissionen ventes på et ekstraordinært ECOFIN 26. juli

2021 at præsentere forslagene. Forslagene vil efter fremsættelsen skulle behandles i EU’s lovgiv-

ningsprocedure.

Forslagene følger op på en handlingsplan fra Kommissionen fra maj 2020 samt ECOFIN-kon-

klusioner fra december 2019 og november 2020.

Regeringen har et meget stort fokus på at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Det er afgørende, at der også over for disse typer af kriminalitet bliver slået hårdt ned. Regeringen

støtter arbejdet med en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere harmoniserede EU-regler, hvor der

skal sikres merværdi og samspil med nationale hvidvasktilsynsmyndigheder. Der tages nærmere

stilling til Kommissionens forslag til nye tiltag, når de fremsættes.

Der udarbejdes i henhold til den sædvanlige EU-procedure grund- og nærhedsnotater om forslagene,

ligesom forslagene forelægges for Folketingets Europaudvalg ifm. forhandlingerne i Rådet.

Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5.

december 2019 og 4. november 2020 om rådskonklusioner, samlenotat om Kommissionens hand-

lingsplan forelagt forud for ECOFIN 19. maj 2020 samt samlenotat om Kommissionens kom-

mende forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet forelagt Europaudvalget 8. juli 2021 forud

for ECOFIN 13. juli 2021.

2. Baggrund

EU-landene arbejder aktuelt på forberedelsen af nye tiltag til at styrke bekæmpelsen

af hvidvask og finansiering af terrorisme i EU-landene

(”Anti-Money

Laundering

and Countering Financing of Terrorism” – AML/CFT, herefter ’hvidvask’). Tiltag

er bl.a. en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere harmoniserede EU-regler på

hvidvaskområdet. Det bemærkes, at hvidvasktilsyn i dag er et nationalt ansvar for

EU-landene.

Kommissionen offentliggjorde primo maj 2020 en handlingsplan for nye EU-tiltag

til hvidvaskbekæmpelse,

jf. bilag 1.

Handlingsplanen indgår i en ny EU-strategi på

På det finansielle område er det iht. hvidvaskdirektivet den nationale kompetente hvidvasktilsynsmyndighed

i et værtsland, dvs. et land hvor en filial eller datterselskab af en udenlandsk finansiel virksomhed er hjemme-

hørende, der er rette kompetente tilsynsmyndighed fsva. overholdelse af hvidvaskdirektivet, uanset at den på-

gældende finansielle virksomhed i øvrigt er underlagt tilsyn fra sit hjemlands prudentielle tilsynsmyndighed.

Hjemlandets hvidvasktilsynsmyndighed, dvs. det land hvor modervirksomheden er hjemmehørende, er der-

imod ansvarlig for tilsynet med de koncernpolitikker mv., som kræves i henhold til hvidvaskreglerne.

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 18 af 25

hvidvaskområdet, som også indeholder en ny metode til at identificere lande uden

for EU (tredjelande) med høj risiko for hvidvask.

Kommissionens handlingsplan suppleres af konklusioner besluttet på ECOFIN 5.

december 2019 og 4. november 2020 om EU’s strategiske prioriteter for nye tiltag

på hvidvaskområdet.

EU-landene anmodede i konklusionerne bl.a. Kommissionen

om at prioritere og fremsætte forslag til at harmonisere EU-reglerne på hvidvask-

området (”EU single rule book”), etableringen af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed

og at styrke samarbejde og informationsudveksling mellem finansielle

efterretningsenheder

(”Financial Intelligence Units” –

FIUs).

For yderligere baggrund henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli 2021.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes 20. juli 2021 at fremsætte en pakke af forslag til nye EU-

tiltag på hvidvaskområdet, herunder vedr. oprettelsen af en EU-hvidvasktilsyns-

myndighed og mere harmoniserede EU-regler på hvidvaskområdet. Kommissionen

ventes sammen med forslagene at fremlægge en konsekvensanalyse.

Sagen ventes sat på dagsordenen for et ekstraordinært ECOFIN 26. juli 2021 med

henblik på præsentation fra Kommissionen. Forslagene vil efter fremsættelsen

skulle behandles i EU’s lovgivningsprocedure.

Pakken af forslag ventes særligt at

bestå i:



Forslag til ændring af

EU’s

hvidvaskdirektiv:

Kommissionen ventes at

fremsætte forslag til nyt hvidvaskdirektiv (”Anti-Money Laundering Direc-

tive” –

AMLD), som skal træde i stedet for det nuværende hvidvaskdirektiv

og opdatere regler og sikre sammenhæng med Kommissionens andre for-

slag til hvidvaskbekæmpelse, herunder en ny hvidvaskmyndighed og hvid-

vaskforordning.

Direktivet (som skal gennemføres af landene i national

lovgivning efter vedtagelse) ventes generelt at indeholde bestemmelser,

hvor det fortsat anses for hensigtsmæssigt, at landene gives fleksibilitet til at

fastlægge den præcise nationale implementering, fremfor mere harmonise-

rede bestemmelser, som er direkte gældende i alle lande (som i forslaget til

ny hvidvaskforordning).



Kommissionens forslag til hvidvaskdirektiv ventes bl.a. at indeholde krav

vedr. løbende risikovurderinger af hvidvask, registre vedr. reelle ejere af sel-

Link til handlingsplan og ny metode vedr. højrisikotredjelande, maj 2020:

https://ec.europa.eu/info/publica-

tions/200507-anti-money-laundering-terrorism-financing-action-plan_en.

Link til ECOFIN’s konklusioner, hhv. december 2019 og november 2020:

https://www.consilium.eu-

ropa.eu/en/press/press-releases/2019/12/05/money-laundering-council-sets-strategic-priorities-for-further-

reforms/

https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12608-2020-INIT/en/pdf.

I Danmark er FIU’en Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

og International

Kriminalitet (SØIK).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger

mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF.

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 19 af 25



skaber, bankkonti og ejendom, præcisering af opgaver for nationale finan-

sielle efterretningsenheder (FIUs), præcisering af opgaver og kompetencer

til hvidvasktilsynsmyndigheder, administrative tiltag og sanktioner samt

samarbejde mellem hvidvaskmyndigheder.

Forslag til hvidvaskforordning:

Kommissionen ventes at fremsætte for-

slag, hvor dele af hvidvaskdirektivet overføres til en hvidvaskforordning

(”Anti-Money

Laundering

Regulation” –

AMLR), som vil være direkte gæl-

dende i landene. Det skal sikre høje og mere harmoniserede standarder for

hvidvaskbekæmpelse på tværs af EU. Hvidvaskdirektivet (AMLD) og hvid-

vaskforordningen (AMLR) skal tilsammen udgøre et fælles regelsæt

(”EU

single rule book”).

ECOFIN har i sine konklusioner fra november 2020 fremsat ønske til

Kommissionen om, at forslaget til en hvidvaskforordning skal vedrøre spe-

cifikke områder. Ifølge Rådet skal en forordning bl.a. fastlægge typer af virk-

somheder omfattet af hvidvaskreglerne, krav til kundekendskabsprocedu-

rer, opbevaring af oplysninger, interne kontroller, krav gældende på kon-

cernniveau, brug og outcourcing til tredjeparter, rapporteringsforpligtigel-

ser, bestemmelser til identifikation af reelle ejere af selskaber, bestemmelser

om samarbejde og udveksling af information, tilsynsmæssige tiltag og sank-

tioner under hensyntagen til nationale systemer, tilsynsmyndigheders an-

svar, generelle opgaver og kompetencer på både EU- og nationalt niveau.

Kommissionens forslag til hvidvaskforordning ventes på den baggrund at

flytte og ændre områder fra hvidvaskdirektivet, herunder at regulere anven-

delsesområdet for hvidvaskreglerne, dvs. fastlægge typer af virksomheder

omfattet af hvidvaskreglerne (forpligtede enheder,

”obliged entities”), krav

til forpligtede enheders interne politikker og procedurer til hvidvaskbekæm-

pelse, krav til kundekendskabsprocedurer, bestemmelser vedr. politisk ek-

sponerede personer (dvs. personer, der bestrider et særligt offentligt tillids-

hverv og som heraf kan være modtagelige for bestikkelse og anden korrup-

tion), brug og outsourcing til tredjeparter, information om reelle ejere af

selskaber mv., rapportering, databeskyttelse og begrænsninger på brug af

kontantbetalinger i erhvervsøjemed.

Forslag til forordning om ny hvidvasktilsynsmyndighed:

Kommissio-

nen ventes at fremsætte forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed for

alle EU-lande, som skal fungere på basis af det fælles og harmoniserede

regelsæt samt i samarbejde med nationale hvidvasktilsynsmyndigheder.

Hvidvasktilsynsmyndigheden ventes

–

efter en gradvis overgang

–

at skulle

føre tilsyn med udvalgte forpligtede enheder, hvor risikoen for hvidvask

anses for høj efter fastlagte risikokriterier.

Rådet (ECOFIN) har i sine konklusioner fra november 2020 fremsat ønske

til Kommissionen om udformningen af en hvidvaskmyndighed. Ifølge Rå-

det skal hvidvasktilsynsmyndigheden føre tilsyn med et antal forpligtede en-

heder med høj risiko for hvidvask og udvalgt efter fastlagte risikokriterier.

Hvidvasktilsynsmyndigheden skal ifølge Rådet

–

efter en gradvis overgang

–

føre tilsyn med finansielle virksomheder, som på sigt evt. kan udvides til

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 20 af 25



også at omfatte ikke-finansielle virksomheder. Ifølge Rådet skal hvidvask-

tilsynsmyndigheden gives specifikke kompetencer, så den kan udføre sit til-

syn, herunder ret til generelle tilsynsinspektioner.

Kommissionen har præsenteret et oplæg om sit forslag til en hvidvasktil-

synsmyndighed,

jf. tabel 1.

Kommissionen ventes på den baggrund i sit for-

slag at lægge op til at etablere en ny hvidvasktilsynsmyndighed, som skal

fungere i tæt samspil med nationale hvidvaskmyndigheder. Hvidvasktilsyns-

myndigheden ventes

–

efter en gradvis overgang

–

at skulle føre direkte

tilsyn (dvs. det daglige tilsyn) med udvalgte finansielle virksomheder, mens

myndigheden vil koordinere og overvåge nationale hvidvasktilsynsmyndig-

heders hvidvasktilsyn med ikke-finansielle virksomheder, som også er un-

derlagt EU’s hvidvasklovgivning. Finansielle virksomheder under direkte

tilsyn skal udpeges ud fra objektive kriterier for risikoen for hvidvask (risici,

størrelse og grænseoverskridende aktiviteter). Der ventes forslag om en me-

kanisme til at koordinere finansielle efterretningsenheders (FIUs) arbejde,

som integreres i hvidvasktilsynsmyndigheden.

Forslag til ændring af direktiv vedr. politimæssigt samarbejde:

Kom-

missionens ventes at fremsætte forslag til en ændring af det direktiv på det

strafferetlige områder, som forpligter EU-landene til at give andre kompe-

tente myndigheder (politimyndigheder mv.)

end FIU’er adgang til bankkon-

tooplysninger under en såkaldt bankmekanisme. Landene er forpligtet til at

etablere og give FIU’er adgang til disse oplysninger efter hvidvaskdirekti-

vet.

Formålet med forslaget ventes at være en styrkelse af adgangen til in-

formationer om bankkonti på tværs af EU.

Forslag til forordning vedr. pengeoverførsler:

Kommissionen ventes at

fremsætte forslag, så den information, som skal opgives ifm. pengeoverførs-

ler, udbredes til også at dække kryptoaktiver, som opnår stadig større ud-

bredelse.

Forslaget implementerer en anbefaling fra Financial Action Task

Force (FATF).

Tabel 1

Kommissionens skitse til forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed

Område

Anvendelses-

område

Forslag

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden

(”myndigheden”) fører tilsyn med finansielle virk-

somheder, dvs. kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder (fx investeringsin-

stitutter)

Myndigheden skal føre direkte tilsyn (dvs. det daglige hvidvasktilsyn) med udvalgte

finansielle virksomheder og indirekte tilsyn med de resterende finansielle virksomhe-

der

Kompetencer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1153 af 20. juni 2019 om regler, der letter brugen af

finansielle og andre oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af

visse strafbare handlinger, og om ophævelse af Rådets afgørelse 2000/642/RIA. Danmark er som følge af

retsforbeholdet ikke omfattet af direktivet.

Regler på området for information ifm. pengeoverførsler er i dag fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og om

ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006.

FATF blev etableret i 1989 og er et mellemstatsligt internationalt samarbejde om bl.a. bekæmpelse af hvid-

vask. Danmark har været fast medlem af FATF siden 1991. Herudover er Kommissionen og 14 andre EU-

lande medlemmer.

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 21 af 25

Tabel 1

Kommissionens skitse til forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed

Myndigheden har en overvågnings/-koordinerende rolle vedr. tilsyn med den ikke-fi-

nansielle sektor (fx revisorer, advokater, spillevirksomheder mv.)

–

som et første

skridt mod et tilsynsansvar også for denne sektor

Myndigheden skal lave arbejde vedr. hvidvaskregulering (arbejde som i dag ligger i

den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA))

Finansielle virksomheder under direkte tilsyn udpeges efter risiko for hvidvask og

terrorfinansiering, størrelse og grænseoverskridende aktivitet

Udpegning af finansielle virksomheder under direkte tilsyn sker periodisk, men ikke

årligt af hensyn til at sikre kontinuitet i tilsynsansvar

I særlige tilfælde skal myndigheden kunne overtage et direkte tilsyn med finansielle

virksomheder fra nationale myndigheder, når hvidvaskrisici overstiger de nationale

myndigheders kapacitet. Rammer herfor evt. på basis af retningslinjer udarbejdet af

myndigheden

Ny myndighed med klart definerede kompetencer og ansvar. Et decentralt organ

under Kommissionen, i lighed med de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder, og

med egen forordning

Myndighed i centrum

(”hub”) af et integreret EU-system

for hvidvaskbekæmpelse,

hvor nationale myndigheder er tæt tilknyttet (”spoke”)

Organisering: Bestyrelsesråd (”General Board”) træffer generelle beslutninger, fx

vedr. tekniske standarder. Her er myndigheder fra alle EU-lande repræsenteret

Ledelsesråd (”Executive Board”) træffer specifikke beslutninger vedr. finansielle

virksomheder. Repræsentanter ansat af myndigheden

Tilsynsteams forankres nationalt for at være tæt på hvidvaskrisici og inddrage

nationale myndigheders viden og ressourcer

Formentlig en kombination af afgifter betalt af de finansielle virksomheder under tilsyn

og via EU-budgettet

Etablering af mekanisme til at understøtte samarbejde og informationsudveksling

mellem finansielle efterretningsenheders arbejde, herunder teknisk assistance og

analyse. Mekanisme integreres fuldt i myndigheden

Hjemmel: artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)

Myndighed baseres på mere ensartede hvidvaskregler fastlagt i en

hvidvaskforordning og et ændret hvidvaskdirektiv

Udpegning af virk-

somheder under til-

syn

Organisering og be-

slutningsstruktur

Finansiering

Finansielle efterret-

ningsenheder (FIU)

Andet

Anm.: Tabellen beskriver Kommissionens skitse for et forslag, som kan adskille sig fra det forslag til

hvidvasktilsynsmyndighed, som Kommissionen fremsætter.

Kilde: Kommmissionen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om Kommissionens præsentation af

sine forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse.

Europa-Parlamentet vedtog i september 2019 en beslutning om nye EU-tiltag til

bekæmpelse af hvidvask.

Europa-Parlamentet støtter generelt nye tiltag.

Forslagene fra Kommissionen til nye hvidvasktiltag vil skulle forhandles og vedta-

ges af både Rådet og Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant i forhold til sagen om Kommissionens præsentation af forslagene.

Link til beslutning:

https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2019-0022_EN.html.

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 22 af 25

Der tages stilling til nærhedsprincippet, når forslagene fremsættes.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Præsentation af forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse har ikke i sig selv

retsvirkning i forhold til dansk lov.

Nye tiltag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have konsekvenser

for gældende dansk ret. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, her-

under også forslagets sammenhæng med det danske retsforbehold.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Præsentation af forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser.

Nye tiltag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have statsfinansielle

konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, herunder på

baggrund af konsekvensanalyser fra Kommissionen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Præsentation af forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Nye tiltag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have samfundsøko-

nomiske konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes, her-

under på baggrund af konsekvensanalyser fra Kommissionen.

Tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelsen må generelt forventes at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, da de kan forebygge og bekæmpe kriminalitet

og styrke tilliden og robustheden af eksempelvis finansielle virksomheder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Præsentation af forslag til nye EU-tiltag til hvidvaskbekæmpelse har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Nye tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have

erhvervsøkonomiske konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag

fremsættes, herunder på baggrund af konsekvensanalyser fra Kommissionen.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring. Forslagene vil blive sendt i høring i Special-

udvalget for den finansielle sektor, når de fremsættes af Kommissionen.

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 23 af 25

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt arbejdet på nye tiltag på hvidvaskområdet, herunder en

ny EU-tilsynsmyndighed på basis af mere harmoniserede EU-regler.

EU-landene kan i et vist omfang have forskellige ønsker til, hvorledes et styrket

samarbejde på hvidvaskområdet konkret bør indrettes, herunder anvendelsesom-

råde, kompetencer mv. for en EU-tilsynsmyndighed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens præsentation af sine forslag til efterretning. Der

tages nærmere stilling til Kommissionens forslag, når de fremsættes.

Regeringen har meget stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Det er afgørende, at der bliver slået hårdt ned også over for disse typer kriminalitet.

En styrket indsats skal både ske på nationalt og EU-niveau i lyset af den ofte græn-

seoverskridende karakter af hvidvask og terrorfinansiering.

Regeringen støtter generelt nye EU-initiativer til en mere effektiv bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering, herunder et styrket samarbejde mellem relevante

myndigheder på tværs af EU-lande. Det ligger i forlængelse af den seneste række af

danske initiativer til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Det er en prioritet for regeringen, at nye EU-initiativer på hvidvaskområdet får den

tiltænkte merværdi, generelt styrker indsatsen på området og indeholder en klar an-

svarsfordeling og rolle til nationale myndigheder.

Regeringen støtter, at nye tiltag omfatter alle EU-lande, idet et tæt EU-samarbejde

og en tæt koordinering på området er nødvendig for at opnå en effektiv forebyg-

gelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Dette er særdeles vigtigt for

at bekæmpe den underliggende (ofte alvorlige) kriminalitet. Hvidvask og terrorfi-

nansiering udgør desuden en trussel mod tilliden til samt integriteten og stabiliteten

i det finansielle system på tværs af hele EU.

Regeringen er åben for skabe en mere ensartet regulering på området for bekæm-

pelse af hvidvask og terrorfinansiering ved at omdanne relevante dele af hvidvask-

direktivet til en forordning, hvor det kan give merværdi, idet det naturligvis generelt

ikke bør medføre lempeligere danske regler på området.

Regeringen støtter etableringen af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed på grundlag af

mere harmoniserede EU-hvidvaskregler. EU-hvidvasktilsynsmyndigheden skal og

vil kunne skabe merværdi ift. det eksisterende samarbejde og allerede vedtagne og

gennemførte initiativer på området, herunder styrke samarbejde og koordination i

den grænseoverskridende indsats mod hvidvask og terrorfinansiering. Regeringen

støtter, at Kommissionens forslag til en EU-tilsynsmyndighed omfatter alle EU-

lande.

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 24 af 25

Regeringen støtter derudover, at EU understøtter de finansielle virksomheders og

andre forpligtede enheders mulighed for i høj grad at anvende teknologi og dele

relevant viden med hinanden i efterlevelsen af deres hvidvaskforpligtelser, herunder

gennem fjernelse af eventuelle lovgivningsbarrierer herfor, for derved at effektivi-

sere indsatsen på området.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Konklusioner om strategiske prioriteter på hvidvaskområdet er forelagt Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. december 2019 og 4. november 2020.

Kommissionens handlingsplan på hvidvaskområdet fra maj 2020 er forelagt Folke-

tingets Europaudvalg forud for ECOFIN 19. maj 2020. Grund- og nærhedsnotat

om handlingsplanen er oversendt 9. juni 2020.

Kommissionens kommende forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet er fore-

lagt Europaudvalget 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021. Sagen blev taget

af dagsordenen for ECOFIN 13. juli 2021, idet Kommissionens forslag blev ud-

skudt fra 6. til 20. juli 2021.

EU-liste over tredjelandes rammer for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansie-

ring er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 10. oktober 2019.

Notat om tredjelandelisten er oversendt til Folketingets Europaudvalg 29. maj 2020.

Samlenotat om hvidvaskhandlingsplanen fra 2018 er forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 4. december 2018.

Uformel videokonference (økonomi og finans) den 26. juli 2021 - Bilag 1: Samlenotat vedr. uformel videokonference økofin 26/7-21

Side 25 af 25

Bilag 1: Kommissionens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den videre vej frem

Tabel 2

Kommissionenens hvidvaskhandlingsplan, maj 2020

–

den videre vej frem

Tiltag

Instrument

Åbningsskrivelser til EU-lande vedr.

implementering af hvidvaslovgivning

1. Sikre effektiv

implementering af

eksisterende EU-lovgivning på

hvidvaskområdet

Analyse af anvendelse af 4. hvidvaskdirektiv

Arbejde på forbundethed af registre for

reelle ejere af selskaber mv.

Landespecifkke anbefalinger vedr. hvidvask

som led i det europæiske semester

Lovgivningsforslag der skal:

- Identificere områder af reglerne der skal

omdannes fra et direktiv til en forordning

(og udgøre reglerne sammen med et

revideret direktiv)

- Opstille nye områder der skal reguleres

på EU-niveau

- Identificere områder med behov for

ændring i lyset af anden EU-lovgivning

Lovgivningsforslag

Overførsel til Kommissionen af teknisk

håndtering af samarbejdsnetværket FIU.net

Etablere i regi af Europol europæisk center

for kriminalitetsbekæmpelse (”European

Economic and Financial Crimes Centre”

–

EFECC)

Retningslinjer om offentlige og private

partnerskaber

5. Gennemføre EU-lovgivning

2. kvartal 2020 (EFECC)

om strafferetlige sanktioner og

Overvåge EU-landenes transponering af EU-

informationsudveksling

lovgivning og implementering af strafferetlige Juli 2021 (lovforslag)

sanktioner og samarbejde om

kriminalitetsefterforskning

Muligheder for at styrke hjemlig og

grænseoverskridende

informationsudveksling mellem kompetente

myndigheder

Revideret metode fra Kommissionen for at

identificere højrisikotredjelande vedr.

hvidvask

Delegerede retsakter

Alle tiltag pågår

Timing

2. Etablere harmoniserede EU-

regler (”EU single rule book”)

på hvidvaskområdet

Juli 2021

3. Etablere en fælles EU-

tilsynsmyndighed på

hvidvaskområdet

4. Etablere en støtte- og

samarbejdsmekanisme for

finansielle

efterretningsenheder (FIUs)

Juli 2021

Juli 2021 (lovforslag)

Overførsel skal ske inden 30.

september 2021

6. Styrke den internationale

dimension af EU’s rammer for

hvidvaskbekæmpelse

Metode vedr. tredjelande er trådt

i kraft i maj 2020

Tilhørende delegerede retsakter

er vedtaget

Kilde: Kommissionens handlingsplan af 7. maj 2020.