Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 22
Offentligt
2462184_0001.png
Den 12. oktober 2021
MIM 089 -21
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om “Udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) om ændring af
gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår forlængelse af
godkendelsesperioden for aktivstofferne: benfluralin, dimoxystrobin, fluazinam,
flutolanil, mecoprop-p, metiram, mepiquat-chlorid, oxamyl og pyraclostrobin
(Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at forlænge udløbsdatoen for ni aktivstoffer, hvor godkendelsen i henhold til
forordning 1107/2009 udløber mellem januar 2022 og februar 2022. Hvis forslagene bliver
vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr.
540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer blive forlænget med 1 år.
Forlængelserne er en konsekvens af, at den igangværende genvurdering ikke er færdiggjort.
Forslaget forventes behandlet på et videomøde i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder den 21. og 22. oktober 2021, og efterfølgende sat til skriftlig afstemning. Der er ingen
væsentlige administrative konsekvenser for regioner, kommuner eller erhvervslivet. Der er
marginale administrative konsekvenser for staten, da de danske godkendelser af midler med
aktivstofferne fluazinam, mepiquat-chlorid og pyraclostrobin, skal forlænges. Forslagene har
umiddelbart ingen væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Sagen kan dog potentielt have
erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt der ikke opnås enighed om forlængelse af de tre
aktivstoffer hvor der på nuværende tidspunkt er godkendte midler med disse stoffer i Danmark.
Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne er godkendt i EU i dag.
Regeringen mener, at det er rimeligt at forlænge udløbstiden for nogle af de pågældende aktivstoffer
for at kunne nå genvurderingen, da der kræves ekstra tid til at gennemføre
revurderingsprogrammerne. Regeringen mener dog ikke, at det er hensigtsmæssigt at forlænge
godkendelsesperioden for benfluralin, da der for dette stof allerede foreligger en vurdering fra EFSA,
der viser en uacceptabel risiko. Regeringen agter derfor at støtte Kommissionens forslag, idet man
lægger afgørende vægt på, at godkendelsesperioden for benfluralin ikke forlænges, da der for dette
stof allerede nu foreligger en EFSA konklusion i forbindelse med EU revurdering, der viser en
uacceptabel risiko. Desuden lægges der vægt på, at Kommissionen fremsætter forslag om
fornyelse/ikke fornyelse af stofferne benfluralin og mecoprop-p snarest muligt, pga. problematiske
områder i EFSA konklusionerne. Yderligere lægges der vægt på, at Kommissionen skal opfylde sin
forpligtelse om indenfor 6 måneder efter publikation af den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) konklusioner at fremsætte forslag om godkendelse eller ikke
godkendelse af de pågældende aktivstoffer. Desuden lægges der vægt på, at Kommissionen skal
sikre, at forslagene kommer til afstemning så snart som muligt efter at Kommissionens
vurderingsrapporter foreligger, særligt hvis EFSA har identificeret en risiko for sundhed eller miljø.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 22: Notat om komitésag om forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: benfluralin, dimoxystrobin, fluazinam, flutolanil, mecoprop-p, metiram, mepiquat-chlorid, oxamyl og pyraclostrobin
2462184_0002.png
Baggrund
Kommissionen har forventes at fremlægge udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår forlængelse af
godkendelsesperioden for ni aktivstoffer: benfluralin, dimoxystrobin, fluazinam, fluotanil, mecoprop-
p, metiram, mepiquat-chlorid, oxamyl og pyraclostrobin.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler artikel 17, som fastlægger,
at en godkendelse af et aktivstof kan forlænges i en periode, der er tilstrækkelig til at vurdere en
ansøgning om fornyet godkendelse.
Forslaget behandles i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder. Afgiver komitéen en
positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslagene. Afgiver komitéen en
negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslagene. Afgives der ikke
nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen
ændrede forslag, eller indenfor en måned forelægge forslagene for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslagene, kan Kommissionen
ikke vedtage forslagene. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslagene. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslagene.
Forslaget forventes behandlet på et videomøde i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder den 21. og 22. oktober 2021, og efterfølgende sat til skriftlig afstemning.
Formål og indhold
De foreløbige forslag drejer sig om at forlænge godkendelsen af ni aktivstoffer, der tidligere har været
optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, og som med
plantebeskyttelsesmiddelforordningens ikrafttræden den 14. juni 2011 er overført til listen over
godkendte aktivstoffer.
Grunden til at der foreslås en forlænget godkendelse er, at EU vil give tilstrækkelig tid til at tilgodese
tid til en ligelig fordeling af opgaver mellem medlemsstaterne, og at sørge for, at der er tilstrækkelige
ressourcer til vurdering og afgørelse mht. stoffernes eventuelle fornyelse.
Godkendelsen forventes forlænget for de nævnte aktivstoffer, hvor godkendelsen udløber mellem
januar 2022 og februar 2022. Det forventes, at Kommissionen vil foreslå en midlertidig forlængelsen
af disse aktivstoffer på 1 år, med henblik på at fremskynde revurderingerne og derefter tage stilling til
yderligere mulighed for forlængelse.
Aktivstoffer, som foreslås forlænget, hvor der ikke er godkendt midler i Danmark, og hvor der i
forbindelse med revurderingen foreligger en EFSA konklusion:
Benfluralin.
Der foreligger en ny EFSA konklusion, der viser, at der ikke kan vises sikker anvendelse for
så vidt angår sundhed, hvilket skyldes indholdet af en urenhed, som skader arveanlæggene.
Der er heller ikke vist sikker anvendelse for så vidt angår miljø i forhold til fugle, pattedyr og
vandorganismer, samt at det ikke kan udelukkes, at stoffet opfylder PBT kriteriet.
2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 22: Notat om komitésag om forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: benfluralin, dimoxystrobin, fluazinam, flutolanil, mecoprop-p, metiram, mepiquat-chlorid, oxamyl og pyraclostrobin
2462184_0003.png
Aktivstoffer, som foreslås forlænget (anvendelsesområder er angivet for de aktivstoffer hvor der er
midler godkendt i Danmark), og hvor der i forbindelse med revurderingen endnu ikke foreligger en
EFSA konklusion:
Fluazinam, anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler, løg og prydplanter.
Der foreligger endnu ikke ny EFSA konklusion i forbindelse med revurdering af dette stof.
Mepiquat-chlorid, anvendes til vækstregulering i raps, korn, græsafgrøder, prydplanter og
juletræer.
Der foreligger endnu ikke ny EFSA konklusion i forbindelse med revurdering af dette stof.
Pyraclostrobin, anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i raps, korn, frøgræs, majs,
agurker, løg, hvidløg, skalotteløg, salat, gulerødder, persillerod, pastinak, hvid-, rød-, savoy-,
rosen- og blomkål, broccoli, ærter, bønner, løg, kirsebær, blommer, jordbær, porrer, salat, spinat,
rucola, solbær, ribs, hindbær, brombær og kartofler, æbler og pærer, blåbær, hyben, hestebønner
mm.
Der foreligger endnu ikke ny EFSA konklusion i forbindelse med revurdering af dette stof.
Dimoxystrobin.
Der foreligger endnu ikke ny EFSA konklusion i forbindelse med revurdering af dette stof.
Flutolanil.
Der foreligger endnu ikke ny EFSA konklusion i forbindelse med revurdering af dette stof.
Oxamyl.
Der foreligger endnu ikke ny EFSA konklusion i forbindelse med revurdering af dette stof.
Aktivstoffer, som foreslås forlænget (anvendelsesområder er angivet for de aktivstoffer hvor der er
midler godkendt i Danmark) for stoffer, der er under revurdering af EFSA med henblik på afklaring af
hormonforstyrrende egenskaber:
Mecoprop-p
Revurderingen er på nuværende tidspunkt på hold på grund af afklaring af
hormonforstyrrende egenskaber af nogle nedbrydningsprodukter samt risiko for
sprøjtefører.
Der foreligger en EFSA konklusion, der viser, at der er flere problematiske område for
eksempel risiko for menneskers sundhed og miljøet. Der er dog indsendt supplerende data
for så vidt angår menneskers sundhed, og der afventes derfor en opdateret konklusions
rapport fra EFSA. For så vidt angår risikoen for miljø har Miljøstyrelsen vurderet, at dette
kan håndteres nationalt ved vurdering af sprøjtemidlerne.
Metiram.
Der foreligger endnu ikke ny EFSA konklusion i forbindelse med revurdering af dette stof.
Der er høring angående hormonforstyrrende effekter på EFSAs hjemmeside.
3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 22: Notat om komitésag om forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: benfluralin, dimoxystrobin, fluazinam, flutolanil, mecoprop-p, metiram, mepiquat-chlorid, oxamyl og pyraclostrobin
2462184_0004.png
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget/forslagene.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslagene er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Udløbsdatoen for godkendelserne af de nævnte stoffer ligger mellem januar 2022 og februar 2022 i
henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009. Forordningen er
direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer blive ændret. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser for EU’s budget. Der er marginale administrative
konsekvenser for staten, da de
danske godkendelser af midler med disse aktivstoffer skal forlænges.
Evt. statsfinansielle konsekvenser afholdes, jf. budgetvejledningens retningslinjer, indenfor
ressortministeriets egne rammer. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Forslaget har umiddelbart ingen væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Sagen kan potentielt have erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt der ikke opnås enighed om
forlængelse til følgende aktivstoffer: fluazinam, mepiquat-chlorid og pyraclostrobin, da der på
nuværende tidspunkt er godkendt midler med disse stoffer i Danmark. På nuværende tidspunkt er det
vanskeligt at estimere de erhvervsøkonomiske konsekvenser, da det afhænger af, om der søges om
dispensationer til anvendelse af stofferne i Danmark, eller af om der er alternativer.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslagene vil påvirke miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark neutralt, idet det ikke ændrer på, hvilke
midler med de pågældende aktivstoffer, der på nuværende tidspunkt er godkendt i Danmark.
Det bemærkes, at der for stoffet benfluralin allerede nu foreligger en EFSA konklusion i forbindelse
med EU revurdering, der viser en uacceptabel risiko for mennesker eller miljø, samt at der for
mecoprop-p er identificeret problematiske områder i revurderingen, der gør, at denne bør færdiggøres
hurtigst muligt.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget. Dansk Planteværn stiller sig uforstående
over for regeringens holdning om forlængelsesperioden for benfluralin, da de finder, at en forlængelse
4
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 22: Notat om komitésag om forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstofferne: benfluralin, dimoxystrobin, fluazinam, flutolanil, mecoprop-p, metiram, mepiquat-chlorid, oxamyl og pyraclostrobin
af godkendelsesperioden er nødvendig, så vurderingen af sikker anvendelse af stoffet kan færdiggøres.
Dansk Planteværn mener desuden ikke, at ønsker om ikke-forlængelse af nogle stoffer, skal stå i vejen
for forlængelse af andre stoffer. Derfor opfordrer Dansk Planteværn til at opsplitte forslagene således,
at problematiske stoffer behandles i særskilte forslag fra Kommissionens side. Desuden mener Dansk
Planteværn, at det er misvisende at man i afsnittet om erhvervsøkonomiske konsekvenser nævner
dispensationer som en grund til at det er umuligt at estimere de erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Som reaktion på ovenstående bemærkes det, at Miljøministeriet tidligere har rejst forslaget om at
opdele forlængelserne over for Kommission, som dog ikke ønskede at ændre den nuværende praksis.
For så vidt angår Dansk Planteværns ønske om forlængelse af godkendelsesperioden for benfluralin, er
det regeringens holdning, at godkendelsesperioden ikke skal forlænges, da der allerede foreligger en
vurdering fra EFSA, som viser en uacceptabel risiko.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et
kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er nødvendigt at give ekstra tid til at gennemføre
revurderingsprogrammerne og forlænge godkendelsesperioden for nogle af de nævnte stoffer.
Regeringen agter derfor at støtte Kommissionens forslag, idet man lægger afgørende vægt på, at
godkendelsesperioden for benfluralin ikke forlænges, da der for dette stof allerede nu foreligger en
EFSA konklusion i forbindelse med EU revurdering, der viser en uacceptabel risiko. Desuden lægges
der vægt på, at Kommissionen fremsætter forslag om fornyelse/ikke fornyelse af stofferne benfluralin
og mecoprop-p snarest muligt, pga. problematiske områder i EFSA konklusionerne. Yderligere lægges
der vægt på, at Kommissionen skal opfylde sin forpligtelse om indenfor 6 måneder efter publikation af
den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) konklusioner at fremsætte forslag om
godkendelse eller ikke godkendelse af de pågældende aktivstoffer. Desuden lægges der vægt på, at
Kommissionen skal sikre, at forslagene kommer til afstemning så snart som muligt efter at
Kommissionens vurderingsrapporter foreligger, særligt hvis EFSA har identificeret en risiko for
sundhed eller miljø.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der er tidligere oversendt grundnotat om forlængelse af de samme ni aktivstoffer til Folketingets
Europaudvalg d. 22. november 2020.
Der er tidligere også oversendt grundnotat om godkendelse af mecoprop-p til Folketingets
Europaudvalg den 13. marts 2018 samt grundnotat om ikke-fornyet godkendelse af benfluralin den 2.
maj 2020.
Notaterne er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
5