EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 519
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Center

Center for Global

Klimahandling

Dato

17. maj 2022

J nr.

2022-692

/ SUBCH

Forelæggelse af tre Fit For 55-sager

Dagsorden

Forslag om ændring af direktiv om et system for handel med kvoter

for

drivhusgasudledninger i EU (”EU’s kvotehandelssystem”),

KOM(2021) 551

Tidlig forelæggelse

Forslag til ændring af EU’s kvotehandelsdirektiv om luftfartens bi-

drag til Unionens emissionsreduktionsmål og passende gennemfø-

relse af en global

markedsbaseret foranstaltning (”luftfart i ETS og

CORSIA”),

KOM(2021) 552

Tidlig forelæggelse

Forslag til revision af direktiv om energieffektivitet, KOM(2021) 558

Tidlig forelæggelse

Side

Side 1/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Forslag om ændring af direktiv om et system for handel med kvoter

for drivhusgasemissioner i Unionen (”EU’s kvotehandelssystem”)

KOM (2021) 551.

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margen.

1. Resumé

Kommissionen har den 14. juli 2021 offentliggjort forslag om ændring af kvotehan-

delshandelssystemet. Formålet med forslaget er at styrke det eksisterende kvote-

handelssystem, så sektorerne, der er omfattet af systemet, skal reducere drivhus-

gasudledningerne med 61 pct. i 2030 i forhold til 2005-niveauet. Forslaget indebærer

en række tiltag, der vil reducere den samlede kvotemængde, herunder en øget li-

neær reduktionsfaktor og justeringer af markedsstabilitetsreserven. Derudover fore-

slås det at udvide kvotehandelssystemet til også at omfatte søfart. Endvidere foreslår

Kommissionen at ændre reglerne for gratiskvotetildeling samt øge andelen af kvoter,

der allokeres til Moderniseringsfonden og Innovationsfonden. Derudover foreslår

Kommissionen også at etablere et nyt separat kvotehandelssystem for vejtransport

og bygninger fra 2025 med start for auktionering af kvoter fra 2026.

Forslaget forventes at medføre behov for ændring af dansk ret. Forslaget vurderes

også at medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konse-

kvenser for Danmark.

Regeringen støtter kvotehandelssystemet som det centrale instrument i EU’s klima-

politik. Derfor ønsker regeringen et styrket kvotehandelssystem og en mere ensartet

-prissætning, der kan drive en omkostningseffektiv

indfrielse af EU’s klimamål

på tværs af sektorer og medlemslande. Regeringen støtter således en udvidelse af

kvotehandel til søfart, vejtransport og bygninger.

2. Baggrund

Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat et forslag til Europa-Parlamentet og

Rådet om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og an-

vendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for

handel med kvoter for drivhusgasemissioner og forordning (EU) 2015/757 om over-

vågning, rapportering og verifikation af CO

-emissioner fra søtransport (KOM (2021)

551) med dertilhørende konsekvensanalyse. Forslaget er oversendt til Rådet den 13.

september 2021 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat som en del af Europa-Kommissionens

’Fit for 55’-pakke,

der

skal bidrage til at realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i

forhold til 1990-niveauet som fastlagt i den europæiske klimalov (forordning (EU)

2021/1119).

Side 2/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Ud over nærværende forslag er der andre forslag i ’Fit for 55’-pakken,

der også rela-

terer sig til kvotehandel i EU: 1) Forslag om etableringen af en social klimafond (KOM

(2021) 568), 2) forslag om indførsel af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (KOM

(2021) 564), 3) forslag om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens

bidrag til Unionens målsætning for reduktion af drivhusgasudledninger i økonomien

som helhed og hensigtsmæssig implementering af en global, markedsbaseret me-

kanisme (KOM (2021) 552), 4) forslag om ændring af direktiv 2003/87/EC vedrø-

rende notificering af kompensationskrav for CO

-udledninger for så vidt angår en

globalt markedsbaseret foranstaltning for luftfartsoperatører med base i Unionen

(KOM (2021) 567) og 5) forslag til ændring af afgørelse (EU) 2015/1814 med hensyn

til mængden af kvoter, der placeres i markedsstabilitetsreserven i forbindelse med

Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner indtil 2030 (KOM

(2021) 571). Der henvises til grund- og nærhedsnotater om de yderligere forslag for

redegørelse herom.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 (1) og behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure. Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

I EU reguleres drivhusgasudledninger fra større anlæg, herunder størstedelen af el-

, fjernvarme- og industrisektoren samt luftfart

internt i EU, gennem EU’s kvotehan-

delssystem. Kvotehandelssystemet har i dag et EU-mål om reduktion af drivhusgas-

udledninger på 43 pct. i 2030 i forhold til 2005-niveauet. Kvoterne sættes til salg på

auktion eller tildeles som gratiskvoter til virksomheder, der vurderes i risiko for, at

produktionen

udflyttes til lande uden for EU som følge af EU’s klimaregulering.

For-

slaget ændrer overordnet kvotehandelssystemet på følgende måde:

Inklusion af søfart i det eksisterende kvotehandelssystem

Forslaget udvider anvendelsesområdet for kvotehandelssystemet til at omfatte ud-

ledninger af CO

fra søfart. Udvidelsen gælder for udledninger af CO

i forbindelse

med sejladser mellem to EU-havne, udledninger af CO

, der sker ved kaj i en EU-

havn samt halvdelen af udledningerne af CO

fra sejladser til og fra en EU-havn og

en havn uden for EU. De samme regler om auktionering, returnering og annullering

af kvoter, sanktioner og registre foreslås at gælde for søfart som for de andre sekto-

rer, der er omfattet af kvotehandelssystemet. Ud over de gældende regler kan til-

fælde af manglende returnering af kvoter i sidste instans sanktioneres med tilbage-

holdelse eller nægtelse af adgang til havn.

Forpligtelsen til at returnere kvoter for søfart foreslås gradvist indfaset i perioden

2023 til 2026 således, at rederierne skal returnere kvoter svarende til 100 pct. af

deres verificerede udledninger af CO

fra 2026,

jf. tabel 1.

De eksisterende overvåg-

nings- og rapporteringsregler samt verifikations- og akkrediteringsregler for udled-

ningerne af CO

fra søfart vil med forslaget blive tilpasset, så data kan anvendes i

kvotehandelssystemet.

Side 3/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Tabel 1: Returnering af kvoter for søfart under det eksisterende kvotehandelssystem

Årstal

2023

2024

2025

2026 og frem

Andel af returnering af kvoter i forhold til de verificerede udledninger af CO

20 pct.

45 pct.

70 pct.

100 pct.

For hvert rederi, der omfattes af kvotehandelssystemet, udpeges et medlemsland

som administrerende myndighed i henhold til direktivet. Den administrerende myn-

dighed bestemmes ud fra, hvor rederiet er registreret, eller - hvis selskabet ikke er

registreret i et medlemsland - på antallet af historiske havneanløb i EU. Fra 2024

offentliggør og opdaterer Kommissionen regelmæssigt en liste over rederier, der er

omfattet af direktivet, og deres respektive administrerende myndighed. Derudover vil

rederier, som ikke er registreret eller har historiske havneanløb i EU, blive tildelt en

administrerende myndighed i det land, hvor rederiets skib første gang sejler fra. Der

er endvidere foreslået en rapportering- og revisionsklausul for at overvåge imple-

menteringen af sektoren i kvotehandelssystemet og tage hensyn til udviklingen af

internationale klimatiltag for søfartssektoren i FN’s Søfartsorganisation (IMO).

Ændring af den samlede kvotemængde (kvoteloftet)

Kommissionen lægger op til, at sektorerne, der dækkes af det eksisterende kvote-

handelssystem, inklusiv søfart, på EU-plan skal reducere drivhusgasudledningerne

med 61 pct. i 2030 i forhold til 2005-niveauet. For at opnå denne reduktion foreslås

det, at den årlige reduktion af kvoteloftet (den lineære reduktionsfaktor) ændres fra

2,2 pct. til 4,2 pct. i året for ikrafttrædelse af direktivet. Dette kombineres med en

engangsnedsættelse af kvoteloftet i året for ikrafttrædelse af revisionen af direktivet,

således at dets niveau svarer til, at den nye lineære reduktionsfaktor var trådt i kraft

i 2021. Desuden foreslås, som følge af inklusionen af søfart, at kvoteloftet øges med

79 millioner kvoter svarende til udledninger af CO

fra søfart.

Medlemslandenes anvendelse af auktioneringsprovenu

Kommissionen foreslår, at medlemslandene skal anvende indtægterne fra auktione-

ring af kvoter til klimarelaterede formål, der defineres i direktivet, i det omfang det

blandet andet ikke

anvendes til EU’s egne indtægter.

Ændring af markedsstabilitetsreserven

Kommissionen foreslår en række ændringer til markedsstabilitetsreserven, som

blandt andet tilpasser kvoteoverskuddet for at styrke kvotehandelssystemets ro-

busthed over for udsving i kvoteefterspørgslen. Markedsstabilitetsreserven optager

kvoter, når kvoteoverskuddet er stort, og tilbagefører kvoter til markedet, når kvote-

overskuddet er lille. I forslaget ændres optagsraten i markedsstabilitetsreserven, når

kvoteoverskuddet, målt som den samlede mængde kvoter i omsætning (TNAC), er

Side 4/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

på mellem 833 mio. og 1096 mio. kvoter. I denne situation vil reserven optage for-

skellen mellem kvoteoverskuddet og 833 mio. kvoter. Hvis kvoteoverskuddet er over

1096 mio. kvoter, vil optagsraten fortsætte med at være 24 pct. til og med 2030 i

stedet for at falde til 12 pct. fra 2024. Det foreslås endvidere, at kvoterne anbragt i

reserven fra 2023 annulleres, så reserven begrænses til maksimum 400 mio. kvoter

i stedet for, at begrænsningen baseres på den samlede kvotemængde, der auktio-

neres. Som noget nyt skal udledninger og kvoter relateret til luftfart og søfart også

indgå i beregningen af kvoteoverskuddet.

Ændring af reglerne for gratiskvotetildeling

Kommissionens forslag fastholder, at virksomheder, der vurderes i risiko for drivhus-

gaslækage, fortsat tildeles gratiskvoter, men ændrer fastsættelse af de benchmarks,

der afgør, hvor mange gratiskvoter sektorerne og dermed de enkelte anlæg får per

produceret enhed. Kommissionen foreslår, at den maksimale årlige reduktionssats

for benchmarks øges fra 1,6 til 2,5 pct. per år fra 2026 til 2030. Ydermere bliver

gratiskvotetildeling fra 2026 underlagt et nyt krav til anlæg om at gennemføre tiltag

til at reducere drivhusgasudledningerne. Mere specifikt bliver anlæg, der er underlagt

forpligtelsen om gennemførsel af energisyn under direktiv (EU) 2012/27, pålagt at

implementere anbefalingerne fra energisynene, eller demonstrere implementering af

andre tiltag, der reducerer drivhusgasudledningerne tilsvarende. Gratiskvotetildelin-

gen reduceres med 25 pct., hvis anbefalingerne eller tiltagene ikke implementeres.

Derudover har Kommissionen stillet forslag om indførsel af en CO

-grænsetilpas-

ningsmekanisme (KOM (2021) 564), der ligeledes indgår i ’Fit for 55’-pakken.

Meka-

nismen vil pålægge importører af visse lækageudsatte varer at betale en pris ved

import til EU, der afspejler kvoteprisen i EU’s kvotehandelssystem. Kommissionen

ser mekanismen som et alternativ til at håndtere risici for drivhusgaslækage gennem

gratiskvotetildeling i kvotehandelssystemet, og sektorerne, der er underlagt meka-

nismen, skal derfor ikke modtage gratiskvoter. I en periode sker der en gradvis ud-

fasning af gratiskvotetildeling i takt med, at CO

-grænsetilpasningsmekanismen ind-

fases. Mere specifikt foreslår Kommissionen, at en faktor for gratiskvotetildeling an-

vendes, der vil medføre en gradvis udfasning frem mod 2036. Det foreslås, at fakto-

ren er 100 pct. fra ikrafttrædelse af CO

-grænsetilpasningsmekanismen til udgangen

af 2025, mens faktoren reduceres med 10 pct. point årligt fra og med 2026, så gra-

tiskvotetildeling til sektorerne er udfaset frem mod 2036.

Det foreslås endvidere at justere i anvendelsesområdet og benchmarks for tildeling

af gratiskvoter for at fjerne barrierer for anvendelsen af lav- og nulemissionsteknolo-

gier såsom grøn brint. Justeringerne kan bevirke, at anlæg, der anvender lav- og

nulemissionsteknologier, under bestemte omstændigheder kan modtage gratiskvo-

ter.

Moderniseringsfonden

I det gældende kvotehandelsdirektiv går 2 pct. af den samlede kvotemængde til Mo-

derniseringsfonden, der støtter projekter til modernisering af energisystemerne i de

Side 5/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

ti medlemslande, som har et bruttonationalprodukt pr. indbygger på under 60 pct. af

EU-gennemsnittet i 2013. Det fremgår af forslaget, at yderligere 2,5 pct. af den sam-

lede kvotemængde fra ikrafttrædelsen af direktivet vil blive auktioneret via Moderni-

seringsfonden og tilgå medlemslande med et bruttonationalprodukt per indbygger på

under 65 pct. af EU-gennemsnittet i perioden 2016 til 2018. Ud over de ti medlems-

lande, der i dag modtager midler fra Moderniseringsfonden, vil Grækenland og Por-

tugal dermed også få andel i midlerne. Samtidig foreslås det at fjerne mulighederne

under fonden for at investere i fossile brændsler samt øge andelen af midlerne, der

skal investeres i prioritetsinvesteringer.

Innovationsfonden

I det gældende kvotehandelsdirektiv går provenuet fra salget af 450 millioner kvoter

til Innovationsfonden, der primært støtter lav- og nulemissionsteknologier og -pro-

cesser i de virksomheder, der er omfattet af kvotehandelssystemet. Kommissionen

foreslår at øge Innovationsfonden med provenuet fra 150 mio. kvoter fra det nye

kvotehandelssystem for vejtransport og bygninger og yderligere 50 mio. kvoter, der

ellers skulle tildeles gratis eller auktioneres i det eksisterende kvotehandelssystem.

Endvidere skal provenu fra salg af kvoter, der ellers skulle tildeles som gratiskvoter

til sektorerne underlagt CO

-grænsetilpasningsmekanismen, tilføjes til Innovations-

fonden. Indtægter genereret fra sanktioner i forslaget om FuelEU Maritime (KOM

(2021) 562) foreslås allokeret til Innovationsfonden. Der foreslås på den baggrund

en række ændringer af anvendelsesområdet for fonden. Innovationsfonden skal

yderligere dække vejtransport og bygninger og kunne give støtte til innovative tekno-

logier og infrastruktur i søfarten samt produktion af lav- og nulemissionsbrændsler til

luftfart, togtransport og vejtransport. Endvidere bliver det muligt, at fonden kan støtte

op til 100 pct. af de relevante omkostninger til projekter gennem konkurrenceudsatte

udbud, herunder ’Carbon Contracts for Difference’ (CCfD).

Yderligere ændringer til det eksisterende kvotehandelssystem

Kommissionen foreslår ydermere, at anlæg, der anvender CO

-opsamling- og an-

vendelse (CCU), under bestemte omstændigheder ikke skal købe og returnere kvo-

ter for en del af drivhusgasudledningerne. Desuden anvendes en række nye defini-

tioner af aktiviteterne under direktivet, herunder for transport af drivhusgasser og

brint, og alle referencer til elektricitetsgeneratorer slettes. Emissionsfaktoren for bio-

masse ændres også, så det udelukkende er biomasse, der overholder bæredygtig-

hedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasudledninger for biomasse i di-

rektiv (EU) 2018/2001, der tæller som nul-udledning. Det specificeres også, at an-

læg, hvor mere end 95 pct. af forbrændingen stammer fra biomasse, der tælles som

nul-udledning, ikke dækkes af direktivet.

Etablering af nyt separat kvotehandelssystem for vejtransport og bygninger

Kommissionen foreslår at etablere et separat kvotehandelssystem for vejtransport

og bygninger fra 2025. Mere specifikt gælder anvendelsesområdet af det nye kvote-

handelssystem udledninger af CO

fra forbruget af fossile brændsler i vejtransport,

Side 6/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

kommercielle/institutionelle bygninger, husholdninger samt kraftvarme- og varmean-

læg, der producerer varme til kommercielle/institutionelle bygninger og husholdnin-

ger. I det første år vil de regulerede enheder skulle holde drivhusgasemissionstilla-

delser og rapportere deres udledninger for 2024 og 2025. Fra 2026 vil det nye system

starte op, hvor auktioneringen af kvoter sættes i gang.

Der lægges op til, at sektorerne, der dækkes af det nye kvotehandelssystem, på EU-

plan skal reducere drivhusgasudledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005-

niveauet. For at opnå denne reduktion foreslås det, at kvoteloftet starter i 2026, hvor

den lineære reduktionsfaktor er 5,15 pct. løbende fra et startpunkt i 2024 baseret på

data i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/842 om drivhusgasudlednin-

gerne fra sektorerne i perioden fra 2016 til 2018. Fra 2028 vil kvoteloftet baseres på

baggrund af de gennemsnitlige rapporterede drivhusgasudledninger i perioden fra

2024 til 2026 med en lineær reduktionsfaktor på 5,43 pct. løbende fra et startpunkt i

2024 med mulighed for justering på baggrund af de indsamlede data.

Alle kvoter i det nye system auktioneres fra 2026. Fordelingen af den samlede kvo-

temængde, der auktioneres blandt medlemslandene, fordeles på baggrund af data

for udledningerne af CO

i de omfattede sektorer i perioden fra 2016 til 2018 i over-

ensstemmelse med forordning (EU) 2018/842. Der vil i 2026 være en ekstra mængde

kvoter til auktionering, som senere vil blive trukket fra auktionsmængderne i 2028 til

2030. Endvidere vil auktionsprovenu fra 150 mio. af den samlede kvotemængde tilgå

Innovationsfonden. Medlemslandene skal anvende indtægterne fra auktionering af

kvoter til klimarelaterede formål, der defineres yderligere i direktivet, i det omfang det

ikke anvendes til EU’s egne indtægter.

Der lægges blandt andet op til, at en del af

indtægterne skal adressere sociale aspekter af det nye kvotehandelssystem for vej-

transport og bygninger og til finansiering af medlemslandenes sociale klimaplaner

under forslaget om etablering af en social klimafond (KOM (2021) 568).

Det foreslås endvidere tilføjelser til afgørelse (EU) 2015/1814, så der oprettes en

separat markedsstabilitetsreserve for det nye kvotehandelssystem. I 2026 sættes

600 mio. kvoter ind i den nye reserve. Reserven vil fra 2027 optage 100 mio. kvoter,

hvis det forrige års kvoteoverskud er over 440 mio. kvoter. Kvoter, der optages i

reserven, tages fra de kvoter, som medlemslandene ellers skulle auktionere. Der-

imod frigives 100 mio. kvoter fra reserven til auktionering, hvis forrige års kvoteover-

skud er under 210 mio. kvoter. Der etableres også tiltag, så reserven under bestemte

omstændigheder frigiver enten henholdsvis 50 mio. eller 150 mio. kvoter, hvis kvo-

teprisen stiger hurtigt. Fra 2031 annulleres kvoterne i reserven.

I det nye system er det som udgangspunkt afgiftsoplag på linje med direktiv (EU)

2020/262 og leverandører af brændstof, der skal købe og returnere kvoter for de

udledninger af CO

, der stammer fra frigivelsen til det brændstofforbrug, som bruges

i vejtransport og bygninger. Dermed vil systemet ikke direkte regulere eksempelvis

bil- og husejere. Overvågnings-, rapporterings- og verifikationsreglerne for udlednin-

gerne af CO

fra bygninger og vejtransport er så vidt muligt i overensstemmelse med

Side 7/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

reglerne under det eksisterende kvotehandelssystem. Der er endvidere foreslået en

rapportering- og revisionsklausul for at overvåge implementeringen af det nye kvo-

tehandelssystem i 2028. Kommissionen skal i 2031 vurdere muligheden for at inte-

grere vejtransport og bygninger i det eksisterende kvotehandelssystem.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Forslaget behandles af Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesund-

hed og Fødevaresikkerhed (ENVI) med Udvalget for transport og Turisme (TRAN)

som associeret udvalg. Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu

ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen heraf

henviser Kommissionen blandt andet til, at klimaforandringerne er et grænseover-

skridende problem, og at handling i EU effektivt kan komplementere global, regional,

national og lokal handling. For at indfri EU’s opjusterede klimamål for

2030 kræves

der ifølge Kommissionen koordination og handling på EU-niveau, som vil øge chan-

cen for, at der sker en nødvendig og omkostningseffektiv indfrielse af klimamålsæt-

ningerne. Herudover henvises til, at kvotehandelsdirektivet er et eksisterende lovgiv-

ningsinstrument i EU, og at tilføjelser og ændringer hertil kræver handling på EU-

niveau. Der henvises endvidere til, at implementeringen af lignende systemer natio-

nalt vil lede til mindre, fragmenterede kvotemarkeder, som risikerer at forstyrre kon-

kurrence og føre til højere reduktionsomkostninger.

Regeringen finder, at klimaforandringerne er grænseoverskridende, hvorfor regule-

ring på EU-niveau har klare fordele frem for national regulering i de enkelte med-

lemslande. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering og anser således,

at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Kvotehandelsdirektivet er gennemført i dansk ret gennem lov om CO

-kvoter. Lov

om CO

-kvoter har følgende tilknyttede bekendtgørelser:

•

Bekendtgørelse af lov om CO

-kvoter, LBK nr. 62 af 19/01/2021.

Bekendtgørelse om CO

-kvoter m.v., BEK nr. 2134 af 21/12/2020.

Bekendtgørelse om gebyr og anden betaling for ydelser efter lov om CO

-kvoter,

BEK nr. 2133 af 21/12/2020.

Bekendtgørelse om EU's CO

-kvoteregister og Det Danske Kyoto-register. BEK

nr. 1637 af 18/11/2020.

Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, BEK nr. 1068 af

25/10/2019.

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende bio-

brændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO

-kvoter, BEK nr.

1619 af 15/12/2016.

Side 8/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

•

Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser i lov om CO

-kvoter til Er-

hvervsstyrelsen, BEK nr. 1357 af 17/12/2012.

Bekendtgørelse om forretningsorden for Energiklagenævnet, BEK nr. 664 af

19/06/2006.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af lov om CO

-kvoter. En

vedtagelse kan desuden medføre behov for ændring af de tilknyttede bekendtgørel-

ser til lov om CO

-kvoter.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Revisionen af det eksisterende kvotehandelssystem (ETS) forventes at medføre væ-

sentlige statsfinansielle konsekvenser. Med Kommissionens forslag og scenarie for

EU’s udledninger, hvor de kvoteomfattede sektorer leverer

en tilstrækkelig reduktion

til at indfri EU’s klimamål, skønnes Danmark med betydelig usikkerhed at modtage

4,5 mia. kr. i 2030 ved en kvotepris på 757 kr./ton CO

, hvilket svarer til et merpro-

venu på ca. 2,4 mia. kr. i 2030 ift. nuværende direktiv (kvotepris på 345 kr./ton CO

Dette skønnes over perioden 2021-30 i alt at beløbe sig til 28,7 mia. kr., svarende til

et samlet merprovenu på 9,7 mia. kr. i 2021-2030. Samtidig vil en højere kvotepris

medføre øgede omkostninger for den del af el- og varmeproduktionen, der er baseret

på fossile brændsler. Når de øgede omkostninger overvæltes i prisen for el og varme,

vil der ske en reduktion af forbruget, og dermed reduceres statens indtægter fra de

nationale energiafgifter. Denne effekt forventes dog at være begrænset.

Ift. det nye separate ETS vurderes det med betydelig usikkerhed samlet set at med-

føre et årligt merprovenu fra kvotehandel på ca. 2,9-4,8 mia. kr. i 2030 ved en kvo-

tepris mellem 395-659 kr./ton CO

under antagelser af, at nationale rammebetingel-

ser forbliver kontante. De statsfinansielle konsekvenser vil bl.a. afhænge af forhand-

lingerne om provenufordeling mellem medlemslandene, samt evt. vedtagelse af en

social klimafond og ny indtægtskilde til EU-budgettet, der vil kunne lede til, at en

mindre andel af kvoteprovenuet på EU-niveau vil blive tildelt som statsligt provenu.

I modsat retning trækker, at indførsel af det nye kvotehandelssystem isoleret set vil

kunne medføre et provenutab fra eksisterende nationale afgifter, fx i det omfang kvo-

tepålægning af transportsektoren medfører adfærdseffekter, der fører til lavere nati-

onale indtægter fra benzin- og dieselafgifterne. De afledte effekter i vejtransporten

og for opvarmning af bygninger vil isoleret set medføre et provenutab for staten på

ca. 1,9-3,3 mia. kr. i 2030.

Inkluderingen af søfart i ETS ventes desuden at kunne føre til øgede statslige udgifter

for at undgå højere billetpriser på Rønne-Ystad, da færgen er over 5.000 BRT og

således omfattet.

Side 9/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Desuden ventes det foreløbigt, at forslaget samlet set medfører øgede administrative

omkostninger for staten bl.a. i forbindelse med implementering og øgede it- og ad-

ministrationsomkostninger mv. Det ventes, at de øgede administrative omkostninger

i væsentligt omfang kan gebyrfinansieres, da den nationale administration af kvote-

handelssystemet i dag er brugerfinansieret. Forslaget kan medføre et mindre pro-

venu fra nationale energi- og CO

-afgifter som følge af, at der anvendes mindre

energi og udledes mindre CO

ved en stigende kvotepris. Regeringen er i gang med

at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle statsfinansielle konsekven-

ser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vil alt

andet lige medføre øgede forbrugerpriser på fossile brændsler og dermed øgede

omkostninger for husholdninger, medmindre nationale afgifter nedjusteres.

Ift. det eksisterende ETS forventes stigningen i kvoteprisen for el- og fjernvarmesek-

toren med betydelig usikkerhed at bevirke, at el-produktionsomkostningerne ved

brug af fossile brændsler stiger på tværs af EU. En kvotepris på 757 kr. pr. ton i 2030

skønnes at medføre en stigning i elprisen, hvilket vil være en gevinst for danske

elproducenter, men et tab for danske elforbrugere. Virksomheder, der bruger el, får

større udgifter til el som følge af elprisstigningen. Samlet set vurderes det med bety-

delig usikkerhed at medføre en meromkostning i industri samt el- og fjervarmesekto-

ren på ca. 2,3 mia. for erhverv og ca. 130 mio. for husholdninger i 2030. Det skal dog

bemærkes, at der ikke er taget højde for tildeling af gratiskvoter, og omkostningerne

skal derfor betragtes som et overkantsskøn. Et separat ETS for vejtransport og byg-

ninger forventes med betydelig usikkerhed i gennemsnit en prisstigning på 1-2 kr. pr.

liter benzin eller diesel, og en varmeprisstigning på ca. 1.800-3.000 kr. årligt i 2030

for husstande med individuelle gasfyr.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det eksiste-

rende kvotehandelssystem forventes den øgede reduktion af kvotemængden at

medføre en højere kvotepris. Det vil alt andet lige øge virksomhedernes omkostnin-

ger til kvotekøb, som bl.a. også kan påvirkes af forslagene til at ændre reglerne for

gratiskvotetildeling. Justering af gratiskvotetildeling forventes med betydelig usikker-

hed at reducere danske virksomheders samlede gratiskvotetildeling med cirka 10

pct., svarende til et øget kvotekøbsbehov på ca. 800 mio. kr.

i 2030.

1 Det samlede kvotekøbsbehov estimeres pt. til 14,6 mia. kr. over perioden 2021-2030 for

danske virksomheder.

2 Det bemærkes, at der med forslaget til et nyt separat ETS følger kvoteprovenu til medlems-

landene, som er øremærket til tiltag, der kan kompensere særligt udsatte for introduktion af

en kvotepris i vejtransport og bygninger.

Side 10/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Udvidelse af det eksisterende kvotehandelssystem til søfart og etableringen af et

separat kvotehandelssystem for vejtransport og bygninger medfører erhvervsøkono-

miske konsekvenser, herunder udgifter til kvotekøb og administrative byrder, for virk-

somheder, der underlægges kvotehandel. Det skønnes, at der i Danmark er mellem

22-32 rederier, som vil blive omfattet af kvotehandelssystemet. Ved et uændret olie-

forbrug vil udvidelsen af kvotehandelssystemet til søfart medføre en merudgift for

rederierne på 6,1 mia. kr. i 2030 med en kvotepris på 757 kr. pr. ton CO

. Til sam-

menligning var erhvervets bruttoværditilvækst i 2019 ca. 35 mia. kr. Endvidere kan

forslaget skabe et større markedstræk efter lav- og nulemissionsteknologier med po-

sitive effekter for dansk eksport og beskæftigelse.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet og bi-

drage til opfyldelsen af Parisaftalens målsætninger og FN’s verdensmål.

Det er for-

bundet med stor usikkerhed at skønne over forslagets konsekvenser, der afhænger

af udvikling i kvoteprisen.

Det vurderes med betydelig usikkerhed at kunne bidrage

til en reduktion i Danmarks drivhusgasudledninger i 2030 på 1,3 mio. ton fra det ek-

sisterende ETS i primært industrien og 0,6-1,0 mio. ton fra det nye ETS i primært

vejtransporten ift. Klimastatus og -fremskrivning 2021. Dvs. i alt ca. 1,9-2,3 mio. ton

Reduktionen fra det eksisterende ETS indgår allerede i betydeligt omfang den nye

klimafremskrivning (KF22) fra april 2022 d, idet markedets forventninger til et styrket

ETS allerede afspejles i en højere kvotepris.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik

fra den 14. juli 2021 til den 9. august 2021. Forslaget har parallelt været i høring i

Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål. Der er afgivet

høringssvar fra i alt 14 organisationer.

Brintbranchen finder det positivt, at udledere ikke mister deres gratiskvoter med det

samme, når de skifter til lav- eller nul-emissions produktionsprocesser. Brintbran-

chen fremhæver blandt andet, at der var et skævt incitament i forhold til skift fra fossil

til grøn brint, da fossil brint er underlagt gratiskvotetildeling, og grønt brint betaler

-prisen gennem elprisen, da elproduktion ikke får gratiskvoter. Derfor mener

Brintbranchen, at forslaget om at give gratiskvoter til alle typer brint er en god og

nødvendig løsning, da det på grund af drivhusgaslækage er svært at fjerne gratis-

kvoter fra fossile brintproducenter.

Desuden mener Brintbranchen, at udvidelse af kvotehandel til nye sektorer, ændrin-

gerne i kvoteloftet, forstærkninger af markedsstabilitetsreserven og forslaget om flere

Konsekvensvurderinger i et spænd ud fra prisscenarier i Kommissionens konsekvensana-

lyse samt FMs kvoteprisfremskrivning.

Ift. KF 2021. Det bemærkes, at der ikke er taget højde for eventuelle erhvervsstrukturelle

forskydninger mellem kvote- og ikke-kvotesektoren samt eventuelle eksportforskydninger.

Derved kan beregninger afvige fra Klimafremskrivningen.

Side 11/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

midler til klimaprojekter er særligt vigtige at sikre. Brintbranchen opfordrer desuden

til, at Danmark arbejder for en stærkere CORSIA.

CARE Danmark støtter, at ambitionen i kvotehandelssystemet hæves, men opfordrer

til, at Danmark arbejder for, at der for energi, industri, søfart og luftfart tilsammen

reduceres med 70% ift. 2005. Et sådant højere mål vil ifølge CARE Danmark gøre

det muligt at reducere EU’s samlede

klimabelastning i 2030 med 65 pct., hvilket

ifølge CARE Danmark som minimum vil være nødvendigt, hvis EU skal bidrage til at

holde den globale temperaturstigning nede på 1,5 grader.

CARE Danmark støtter desuden, at der etableres kvotehandel for søfarten, men op-

fordrer til, at det sker hurtigst muligt og ikke fra 2026 som foreslået af Kommissionen.

Desuden opfordrer CARE Danmark til, at alle gratiskvoter udfases så hurtigt som

overhovedet muligt.

Endelig opfordrer CARE Danmark til, at ekstra provenu fra kvotesalget anvendes til

at sikre, at de rige lande lever op til deres forpligtelser til at støtte klimaindsatsen i u-

lande. CARE Danmark påpeger bl.a., at der i fremtiden bliver et øget behov for inter-

national klimabistand til u-lande, og at velstående lande ikke lever op til deres for-

pligtelser til at yde klimabistand, særligt i forhold til klimatilpasning.

Dansk Affaldsforening påpeger, at forbrænding af kommunalt og farligt affald ikke er

omfattet af anvendelsesområdet af Kommissionens forslag. Dansk Affaldsforening

finder dette uheldigt, da danske affaldsanlæg er underlagt EU’s kvotehandelssystem,

hvorfor de nuværende regler stiller danske affaldsenergianlæg dårligere end sine

europæiske konkurrenter. Dansk Affaldsforening fremhæver, at emnet vil blive mere

relevant som konsekvens af klimaplanen for en grøn affaldssektor og grøn cirkulær

økonomi, som ifølge organisationen vil rykke danske affaldsenergianlæg tættere ind

i det europæiske affaldsenergimarked. Dansk Affaldsforening ønsker, at der generelt

indføres kommende lovgivning for sektorerne, der indeholder løsninger, der ligestiller

de danske affaldsenergianlæg med sine europæiske konkurrenter.

Dansk Energi fremhæver, at det er vigtigt, at man lægger op til at reformere kvote-

handelssystemet, så flere områder er omfattet, og så det bliver dyrere at bruge fos-

sile brændsler. Dansk Energi roser, at den lineære reduktionsfaktor forøges, og at

markedsstabilitetsreserven vedholdes på 24 pct. Dansk Energi finder det også posi-

tivt, at man gradvist inddrager både bygninger, transport og den maritime sektor og

henviser blandt andet til, at Danmark skal være i front med at udvikle de PtX-brænds-

ler, der skal til for at dekarbonisere den tunge transport og den maritime sektor.

Dansk Energi fremhæver, at myndighedsbehandling i både EU og Danmark kan blive

en flaskehals i at indfri det forhøjede klimamål. Derfor bør man ifølge Dansk Energi

sikre, der er tilstrækkelige ressourcer. Danske Energi finder det derfor positivt, at

indtjening fra handel med kvoter skal dedikeres 100 pct. til grønne formål.

Side 12/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Dansk Erhverv

finder, at EU’s kvotehandelssystem er drivkraften bag Europas

grønne omstilling. Dansk Erhverv finder, at kvotehandelssystemet skaber markeds-

baserede incitamenter til grøn omstilling for virksomheder, hvilket sikrer den sam-

fundsøkonomiske mest effektive grønne omstilling af Europa.

Dansk Erhverv støtter Kommissionens forslag om at sænke det samlede emissions-

loft samt hurtigt at forøge den årlige reduktionsindsats for at reflektere EU’s 2030-

klimamål. Det vil ifølge organisationen være med til at opretholde et velfungerende

kvotehandelssystem, der effektivt leverer reduktioner af drivhusgasser og styrer in-

vesteringer væk fra CO

-udledende aktiviteter. Dansk Erhverv ser det nye forslag om

en CO

-grænsetilpasningsmekanisme som en mulighed for at udvide kvotehandels-

systemet til flere sektorer og virksomheder uden at svække europæisk konkurrence-

evne. Dansk Erhverv mener, at såfremt gratiskvoterne ikke bliver fjernet med indfø-

relse af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme, vil det betyde, at de største europæ-

iske CO

-udledere får dobbeltbeskyttelse under EU-lovgivningen, hvilket ifølge orga-

nisationen vil være uhensigtsmæssigt i forhold til klimaomstillingen og medføre risiko

for handelskrig. Såfremt gratistildelingen udfases i den forbindelse, bør der ifølge

Dansk Erhverv samtidig indføres en kompensation til disse virksomheder i tilfælde af

eksport uden for EU. Dansk Erhverv foreslår, at gratiskvoter til produktion af brint på

fossilt brændsel enten fjernes eller, at brintproduktion på grøn strøm også tildeles

gratiskvoter.

Dansk Erhverv anbefaler at fastholde optagsraten i markedsstabilitetsreserven på 24

pct. efter 2023 frem for at nedsætte den til 12 pct. for at sikre et fortsat stabilt CO

prissignal. Endvidere anbefaler Dansk Erhverv en prisbund for kvotepriser for at give

et mere klart og troværdigt langsigtet prissignal, som øger virksomhedernes investe-

ringssikkerhed. Endvidere ønsker Dansk Erhverv, at EU indfører en mekanisme til

udstedelse af certifikater til CCS og andre projekter, som genererer negative emissi-

oner, for at skabe økonomisk incitament til udvikling, skalering og industrialisering af

CCS.

Dansk Erhverv støtter også en udvidelse af kvotehandel til sektorer såsom transport

og bygninger, da det bl.a. vil føre til et mere velfungerende marked for grønne løs-

ninger med bedre konkurrencevilkår, og at risikoen for drivhusgaslækage mindskes.

På transportområdet anbefaler Dansk Erhverv, at der fjernes særregler, der har sam-

menfald med EU’s kvotehandelssystem, og som derfor risikerer at medføre dobbelt-

beskatning og -regulering. Dansk Erhverv finder det desuden afgørende, at udvidelse

af kvotehandelssystemet til vejtransport går hånd i hånd med en indsats for at sikre

adgang til konkurrencedygtige alternative drivmidler og en tilstrækkelig udbygget

tank- og ladeinfrastruktur for at undgå risiko for, at udvidelse af kvotehandel til om-

rådet udelukkende medfører prisstigninger for erhvervslivet og forbrugerne.

Dansk Fjernvarme er generelt meget positivt stemt for Kommissionens forslag om at

forstærke anvendelsen af markedsbaserede instrumenter til at stramme op på EU's

klimaindsats. Det gælder især forslaget om at indføre et separat kvotehandelssystem

Side 13/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

for bygnings- og transportsektoren. Dansk Fjernvarme fremhæver, at Danmark, i lig-

hed med et par andre EU-medlemslande, længe har betjent sig af CO2-afgiften til at

pålægge en kulstofomkostning uden for det kvoteomfattede område, mens mange

lande i dag ingen omkostninger for udledninger af CO

fra individuel opvarmning med

fossile brændsler.

Dansk Fjernvarme bemærker, at organisationen længe har ønsket at fjerne den ulige

konkurrencemæssige stilling mellem den, hovedsageligt, kvoteomfattede fjernvarme

og fossil, individuel opvarmning uden CO

-afgift i en række lande. Dansk Fjernvarme

fremhæver, at den langsommere udfasning af gratiskvoter, som fjernvarmen i dag

oplever set i forhold til udfasningen for industrien generelt, udgør en vis kompensa-

tion herfor, og der skal sikre balance mellem denne udfasning og indfasningen af det

nye kvotehandelssystem, så fjernvarmens konkurrenceevne ikke yderligere forrin-

ges. Endvidere finder Dansk Fjernvarme, at Danmark har en klar interesse i at sikre

både vækst i fjernvarmens udbredelse i EU, og at den udvikles i bæredygtig retning.

Dansk Fjernvarme fremhæver, at modellen med at lade leverandørerne af fossile

brændsler afdække udledningerne med kvoter købt på markedet er lig den model,

som anvendes i Danmark for afregning af CO

-afgiften, så implementeringen af for-

slaget i Danmark bør ifølge organisationen være forholdsvis enkel. Dog skal det

ifølge Dansk Fjernvarme sikres, at den del af industrien, der i dag ikke er kvotebelagt

og som heller ikke bliver det med kvotehandelssystemet for vejtransport og bygnin-

ger, fortsat skal have en kulstofomkostning på deres energiforbrug til rumvarme og

varmt vand.

Dansk Fjernvarme mener, at muligheden for at etablere en bund under prisen, som

kunne sikre de investeringer, der måtte blive foretaget som effekt af systemet, bør

overvejes. Dansk Fjernevarme opfordrer til, at det afskaffes, at fjernvarmeproduktio-

nen er underlagt både EU’s kvotehandelssystem og betaling

af CO

-afgift. Endelig

fremhæver Dansk Fjernvarme, at det sociale aspekt af at introducere en kulstofom-

kostning i lande, der ikke har det i dag, ikke skal undervurderes.

Dansk Industri fremhæver, at Kommissionens forslag i hovedtræk omfatter tiltag,

som Dansk Industri støtter op om. Dansk Industri finder, at et velfungerende kvote-

handelssystem er godt for EU’s og Danmarks klimaindsats frem mod 2030. Dansk

Industri fremhæver, at kvoteprisen i dag allerede er øget meget betydeligt i forhold

til tidligere, og at for kvotevirksomhederne vil de heraf ledsagede meromkostninger

bedst kunne håndteres i en EU-ramme

som giver ens vilkår på tværs af EU’s lande-

grænser.

Dansk Industri finder, at en justering af den lineære reduktionsfaktor er den enkleste

vej til at øge ambitionerne. Dansk Industri fremhæver, at Kommissionens forslag om

at fastholde optagsraten på 24 pct., vil bidrage til at sikre en løbende balance mellem

udbud og efterspørgsel efter kvoter. Her peger DI på, at reserven kunne overvejes

at holde i

”beredskab” en tid endnu for at kunne håndtere eventuelle udslag/uforudset

Side 14/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

forskydninger som følge af Kommissionens forslag til bl.a. indførelsen af en CO

grænsetilpasningsmekanisme.

Dansk Industri bemærker, at hele det statslige provenu skal anvendes til klimarettede

formål, hvilket er en opstramning af de eksisterende bestemmelse. Dansk Industri er

endvidere umiddelbart positiv overfor for forslaget i tilknytning til Innovationsfonden

samt muligheden for at tilknytte udbudsprocesser, såfremt det kan udmøntes på en

administrativ håndterbar måde.

Dansk Industri påpeger, at det nye tiltag angående CCU under kvotehandelssyste-

met vil stille nogle krav til de CCU-teknologier, der bringes i spil, herunder også de

måder nye PtX-brændsler produceres på. Dansk Industri finder det endvidere vigtigt,

at medlemslandene anvender fondsmidlerne til at fremme klimaindsatserne og ikke

udelukkende til indkomstkompensation.

Dansk Industri har anbefalet et separat kvotehandelssystemet for bygninger og vej-

transport gennem en såkaldt upstream-løsning i en overgangsfase. Dansk Industri

fremhæver, at den nuværende danske CO

-afgift på brændstof bør bortfalde for at

undgå dobbeltbeskatning af CO

fra brændstof, der med forslaget pålægges en kvo-

tepris. Dansk Industri støtter, at medlemslandenes indtægter fra salg af kvoter til

landtransport skal bruges på den grønne omstilling af transportsektoren. Dansk In-

dustri er enig med Kommissionen i, at en CO

-pris skal suppleres med sektorspeci-

fikke tiltag for at fjerne barrierer, fremme teknologiløsninger mv. og skabe investe-

ringssikkerhed. Dansk Industri mener dog ikke, at det er hensigtsmæssigt, at byrde-

fordelingsaftalen fastholdes samtidig med en udvidelse af kvotehandel, da det vil

fastholde en landefordeling baseret på bruttonationalprodukt, der ikke sikre realise-

ring af de store potentialer i en række medlemslande med lavere reduktionsomkost-

ninger end eksempelvis Danmark.

Dansk Industri mener, at det umiddelbart forekommer som en unødig komplicerende

sammenkædning, at energieffektiviseringsdirektivets bestemmelse om energisyn

knyttes sammen med tildelingen af gratiskvoter, da opdateringen af benchmarks og

en højere CO

-pris ifølge organisationen i sig selv sikre et pres for at gennemføre

omstillingstiltag. Dog pepeger Dansk Industri på, at installationernes mulighed for at

demonstrere implementering af andre tiltag, der reducerer drivhusgasudledningerne,

tilsvarende gør, at installationers handlemuligheder ud fra en samlet vurdering af de

mest rentable potentialer bevares.

Dansk Industri påpeger, at forslaget til revisionen af kvotehandelssystemet og ind-

førslen af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme hænger tæt sammen. Der henvises

til Dansk Industris høringssvar herom i grund- og nærhedsnotat vedrørende forslaget

om indførsel af en CO

-grænsetilpasningsmeknisme (KOM (2021) 564).

Danske Rederier

foretrækker som udgangspunkt global regulering via FN’s søfarts-

organisation, IMO, men hilser forslaget om udvidelse af kvotehandelssystemet til

Side 15/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

skibsfarten velkommen. Regionale tiltag skal ifølge organisationen dog udformes, så

de på sigt kan danne afsæt for international regulering.

Danske Rederier finder, at en gradvis inklusion af skibsfarten i kvotehandelssystemet

er den bedste løsning. Første trin bør ifølge organisationen omfatte udledninger fra

rejser mellem to EU-havne. Danske Rederier mener, at hvis der ikke inden et fastlagt

årstal foreligger en vedtagelse af et globalt markedsbaseret tiltag fra IMO, bør inter-

nationale rejser inkluderes. Ved at opstille klare deadlines kan EU ifølge Danske Re-

derier lægge pres på de øvrige IMO-lande. Danske Rederier finder, at det under alle

omstændigheder er afgørende at fastholde Kommissionens forslag om at revurdere

skibsfartens rolle i kvotehandelssystemet senest i 2028 eller tidligere, hvis et globalt

markedsbaseret tiltag vedtages af IMO.

Danske Rederier anser det som helt centralt, at modellen for gradvis indfasning af

kvoter til skibsfarten over fire år fastholdes, fordi det giver branchen en mulighed for

at vænne sig til en helt ny omkostningstype.

Danske Rederier finder det afgørende at se brændstoffernes udledninger i et livscy-

klusperspektiv. Hvis der alene ses på udledninger fra selve skibet, kan det ifølge

organisationen skabe incitament til at benytte brændstoffer, der ikke er så bæredyg-

tige, som de giver sig ud for. Danske Rederier mener, at det er centralt, at drivhus-

gasser som metan og lattergas også bliver omfattet af kvotehandelssystemet, da det

vil sikre fair regulering af klimapåvirkning fra skibsfarten. Det vil ifølge Danske Rede-

rier sikre, at reguleringen rent faktisk reducerer drivhusgasudledninger og ikke blot

flytter udledningerne fra en type drivhusgas til en anden.

Danske Rederier støtter forslaget om at lade skibsejerne være ansvarlige for kvote-

forpligtelsen, og at man bør løse fordelingen af udgiften til kvoter i indgåede kontrak-

terne mellem ejer og en evt. lejer af skibet. Danske Rederier støtter også, at skibs-

farten bliver en del af det eksisterende kvotehandelssystem frem for et separat sy-

stem.

Danske Maritime støtter, at kvotehandelssystemet udvides til også at omfatte skibs-

fart. For at nå målet om mindst 55 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030

er det nødvendigt med betydelige investeringer og en løbende teknologiudvikling i

hele den maritime industri inkl. hos skibsværfter, udstyrsproducenter o.a. For at mu-

liggøre sådanne investeringer inden for de ønskede tidsrammer, må investeringerne

ifølge Danske Maritime understøttes af regulering, som skaber sikkerhed over

mange år for de ønskede investeringer, og som stimulerer fremstilling og afsætning

af grønne skibe og brug af nulemissionsteknologier og bæredygtige brændstoffer i

nye skibe og de tilhørende systemer ombord på skibe samt ved tilslutninger i hav-

nene. Danske Maritime finder det ligeledes vigtigt, at EU sikrer midler til forskning på

det maritime område.

Side 16/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Drivkraft Danmark påpeger, at kvotehandelssystemet og ensartet regulering på

tværs af udledning af CO

principielt er den rigtige tilgang, men fremhæver, at dob-

beltregulering vil skabe ubalance i betalingsvilligheden på tværs af sektorerne og i

sidste ende bryde med princippet om en ensartet prissætning på CO

. Her mener

Drivkraft Danmark, at hvis sektorer kommer under kvotehandel, så bør de særkrav,

der stilles i andre direktiver/forordninger bortfalde.

Hvis der etableres kvotehandel for vejtransport og bygninger anbefaler Drivkraft Dan-

mark, at der sker en yderligere opsplitning, så de to sektorer holdes adskilt under

hvert sit kvotehandelssystem. Drivkraft Danmark fremhæver blandt andet, at der ved

at samle de to sektorer inden for det samme kvotehandelssystem ikke vil komme de

nødvendige prissignaler inden for transport til at sikre reel omstilling af brændstof-

ferne, da bygningssektoren har lavere omkostninger end transportsektoren. Drivkraft

Danmark støtter, at provenuet fra auktionering understøtter den grønne omstilling,

men ønsker, at det kanaliseres direkte tilbage til omstillingen i de sektorer, hvor det

kommer fra. Endelig støtter Drivkraft Danmark den fortsatte reduktion i antallet af

kvoter i kvotehandelssystemet, herunder brugen af markedsstabilitetsreserven, og

at der sikres mod drivhusgaslækage som følge af kvotehandelssystemet.

Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD) støtter ikke Kommissio-

nens oplæg og mener ikke, at vejtransportsektoren skal omfattes af et kvotehandels-

system. ITD vurderer, at forslaget om at udvide kvotehandelssystemet til vejtrans-

portsektoren udelukkende vil forhøje afgiftstrykket for et økonomisk presset erhverv

og derigennem forsinke udbredelse af grønne køretøjer og drivmidler. Desuden frem-

hæver ITD, at den forventede prisstigning i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at fremme

investeringerne i grønne køretøjsteknologier, der på nuværende tidspunkt er betrag-

telig dyrere end konventionelle diesellastbiler.

ITD’s mener ikke, at det er en optimal løsning, at Kommissionen vil anvende prove-

nuet på den foreslåede måde. ITD ønsker, at provenuet fra en udvidelse af kvote-

handelssystemet tilbageføres i form af fx støtteordninger til indkøb af nulemissions-

køretøjer til den tunge vejgodstransport, der stilles til rådighed for erhvervet. ITD

fremhæver desuden, at den tunge vejgodstransport er allerede underlagt en lang

række indirekte og direkte klimaafgifter for udledning af drivhusgasser, og anden lov-

givning derfor skal tilpasses for at undgå dobbeltbeskatning. ITD finder endvidere, at

ændret adfærd grundet forhøjede brændstofpriser i mindre omfang vil være gæl-

dende for den tunge vejtransport, da effektive transporter blandt andet allerede er et

konkurrenceparametre.

Hvis forslaget gennemføres, deler ITD dog tilgangen til, at en potentiel udvidelse af

kvotehandelssystemet skal pålægges energileverandørerne frem for forbrugerne un-

der hensyn til teknisk gennemførlighed og administrativ effektivitet, at vejtransporten

indføres i et separat kvotehandelssystem, og at der indføres foranstaltninger i tilfælde

af overdrevne prisstigninger.

Side 17/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Landbrug & Fødevarer (L&F) bakker generelt op om en mere ambitiøs klimapolitik i

EU. I den forbindelse understreger L&F, at udspillet

om ’Fit for 55’-pakken

skal sikre

opfyldelsen af de høje ambitioner og sikrer den rette balance, hvor den grønne om-

stilling går hånd i hånd med vækst og balance.

L&F mener generelt, at EU’s kvotehandelssystem

har vist sig at være et omkost-

ningseffektivt redskab til at reducere udledningen af drivhusgasser i EU. Derfor bak-

ker organisationen op om at udbrede kvotehandelssystemet til flere sektorer. Ifølge

L&F skal det ske under hensyntagen til konkurrenceevnen for de berørte sektorer.

L&F er særligt bekymret for de virksomheder, der risikerer at miste gratiskvoter, og

som ifølge organisationen får forringet deres konkurrenceevne på det globale mar-

ked som følge deraf.

For L&F er det afgørende, at landbruget sikres gunstige vilkår og ikke efterlades

alene med tidligere reduktionsforpligtelser i de ikke-kvotebelagte sektorer, hvis den

maritime sektor inkluderes i kvotehandelssystemet og transport- og bygningssekto-

ren i separat kvotehandelssystem. Ifølge L&F skal landbrugets forpligtelser skrues

tilsvarende ned, hvis landbruget er den eneste sektor i byrdefordelingsaftalen. Des-

uden påpeger L&F, at det er essentielt, at der sikres gennemsigtighed i systemet, og

at der er en stabil og langsigtet plan med dette system, så der ikke kommer usikker-

hed for vilkårene for disse sektorer. Dette gælder ifølge L&F særligt, da der i forslaget

er indlagt en mulighed for at de to kvotesystemer skal slås sammen efter en årrække.

L&F fremhæver, at

EU’s samlede klimamål

for 2030 er lavet med udgangspunkt i år

1990, mens at forslaget om reduktion på 61 pct. i kvotehandelssystemet er lavet med

udgangspunkt i år 2005. Det giver ifølge L&F udfordringer for lande og sektorer, der

er gået foran. I L&F ønsker derfor generelt, at man bør arbejde med det samme

basisår for det samlede mål og for reduktionsmålene inden for de forskellige søjler

af EU’s klimapolitik.

Rådet for Grøn Omstilling glæder sig over, at der med medtagelsen af internationale

emissioner fra søfarten i kvotehandelssystemet er nogen, der tager ansvar for en del

af de internationale transportemissioner. Man finder dog, at der er er der plads til

forbedringer af Kommissionens forslag.

Da prissætning af klimabelastningen ikke af sig selv skaber grøn omstilling af søfar-

ten, ønsker Rådet for Grøn Omstilling, at der oprettes støttepuljer for konkret omstil-

ling i form af ’Carbon Contracts for Difference’ (CCfDs), der konkret

kan støtte an-

vendelse af fremtidens grønne drivmidler (VE-brint og e-Ammoniak) over en længere

årrække.

Rådet for Grøn Omstilling

anfører, at princippet om at lade ’forureneren betale’ er

sundt, og at det derfor bør være den kommercielle operatør, der

f.eks. har ’time-

chartered’ et skib, der bør stå

for betalingen. Definitionen af

’shipping company’ i

Side 18/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

reguleringen bør ifølge organisationen ændres, så det er den kommercielle operatør,

der er ansvarlig for omkostningerne af kvotehandelssystemet.

Rådet for Grøn Omstilling mener, at søfartens klimabelastning stiger, og at der ikke

er nogen, der tager ansvar for at få nedbragt den internationale søfarts emissioner,

idet IMO ikke kan finde ud af at bruge de nødvendige redskaber. Det er derfor ifølge

Rådet for Grøn Omstilling vigtigt, at EU går så langt som muligt og så hurtigt som

muligt for at få søfarten omfattet af kvotehandelssystemet. Rådet for Grøn Omstilling

mener, at alle internationale klimaemissioner bør - indtil der etableres tilsvarende

ordninger i andre lande (eller på sigt via IMO) - medtages under kvotehandelssyste-

met og ikke kun halvdelen. Rådet for Grøn Omstilling mener også, at der ikke bør

være nogen indfasning i forhold til søfartens emissioner under kvotehandelssyste-

met. Der er ifølge organisationen ingen væsentlige økonomiske eller klimamæssige

grunde til det.

SYNERGI anerkender, at økonomiske incitamenter kan have en effekt, men kun hvis

det tænkes sammen med den øvrige lovgivning og den sociale klimafond. SYNERGI

bakker op om et nyt kvotehandelssystem, der inkluderer bygningsområdet, såfremt

det udformes som et supplement til den øvrige lovgivning på området, der ifølge or-

ganisationen giver klimaafkast på kort sigt og tager højde for bl.a. markedsfejl på

området, særskilte udfordringer for energieffektiviseringsprojekter i bygninger og

skæve incitamentsstrukturer mellem den, der betaler for energirenoveringer af boli-

ger, og den, der høster besparelsen.

SYNERGI finder, at mange energieffektive investeringer er økonomisk rentable, og

at forbrugerne også er styret af andre faktorer end pris. SYNERGI fremhæver, at

regulering udelukkende gennem kvotehandelssystemet ikke vil sikre energieffektivi-

tet, men at systemet kan understøtte energieffektivitetsindsatsen og det overordnede

klimamål som et supplement. SYNERGI

mener, at implementeringen af EU’s reno-

veringsbølge og den kommende revision af blandet energieffektivitetsdirektivet og

direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er helt afgørende. SYNERGI fin-

der desuden, at kvotehandelssystemet i sig selv er et forslag, der vil have større

effekt i resten af EU end i Danmark.

SYNERGI mener, at det er afgørende, at kvotehandelssystemet udarbejdes så det

er socialt balanceret. SYNERGI finder, at Kommissionens forslag om en social kli-

mafond er et positivt tiltag, der kan styrke borgernes sociale engagement og tilslut-

ning, og ifølge organisationen blandt andet kan reducere varmeudgifterne for bolig-

ejerne, bidrage til et mere energieffektivt forbrug og en større reduktionseffekt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Eksisterende kvotehandelssystem

En række lande støtter generelt en stramning af kvotehandelssystemet. Nogle lande

ønsker, at så mange reduktioner som muligt sker i kvotehandelssystemet og dermed

Side 19/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

yderligere reduktion ift. Kommissionens forslag. En anden gruppe lande har i varie-

rende grad udtrykt skepsis over for en stramning grundet bekymring for stigende

kvotepriser. Derfor efterspørger en gruppe af lande en øget omfordeling af kvotepro-

venuet herunder en yderligere forøgelse af Moderniseringsfonden, hvilket andre

lande har udtrykt skepsis overfor.

Visse lande har i lyset af de stigende energipriser i varierende omfang ønsket tiltag i

kvotehandelssystemet, der kan have en dæmpende effekt på kvoteprisen. En anden

gruppe er skeptiske herover for, da det potentielt kan bremse en omkostningseffektiv

grøn omstilling og kompromittere de eksisterende markedsmekanismer under ETS.

Kommissionen har også opfordret til forsigtighed ift. hurtige, kortsigtede indgreb, der

kan skabe usikkerhed i markedet.

Gratiskvotetildeling

Mange lande støtter generelt den øgede reduktionsats for benchmarks, mens en

mindre gruppe lande støtter, at gratiskvotetildeling underlægges krav om reduktion

af drivhusgasudledninger. For så vidt angår udfasningen af gratiskvoter i forbindelse

med indfasningen af CO

-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) støtter en gruppe

lande generelt Kommissionens forslag om udfasningen af gratiskvoter fra 2026 til

2035. Der er dog en betydelig gruppe lande, som ønsker en senere udfasning af

gratiskvoter grundet bekymringer for lækage og udfordringer for eksportsektorer,

som ikke adresseres af CBAM. Enkelte lande er stadig ved at fastlægge en endelig

position.

Separat kvotehandelssystem for vejtransport og bygninger

Der tegner sig i forhandlingerne en stigende støtte i Rådet til et separat kvotehan-

delssystem for vejtransport og bygninger. En række lande har i varierende grad ud-

trykt skepsis af hensyn til bekymring for energifattigdom og har på denne baggrund

ytret ønske om at ændre forslaget ved for eksempel at udskyde ikrafttrædelsen af

forslaget og/eller indføre tiltag, der kan modgå stigende og fluktuerende kvotepriser.

Mange lande har fremhævet vigtigheden af at afhjælpe sociale konsekvenser af et

separat ETS for lavindkomstgrupper gennem understøttende tiltag herunder gennem

Kommissionens forslag til en ny social klimafond, som også indgår i FF55-lovpakken.

Udvidelse af det eksisterende kvotehandelssystem til søfart

Der tegner sig i forhandlingerne generel støtte til inklusion af søfart i kvotehandels-

systemet samt nødvendigheden af at fremme drivhusgasreduktioner i sektoren. En

mindre gruppe lande udtrykker dog bekymring for forslaget og ønsker som minimum

indfasningen udskudt så længe som mulig.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens ’Fit for 55’-pakke

velkommen. Regeringen ønsker

en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan indfri EU’s klimamål

for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt drive den

grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050.

Side 20/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Regeringen støtter kvotehandelssystemet som det centrale instrument i EU’s klima-

politik. Derfor ønsker regeringen et styrket kvotehandelssystem, der leverer en så

stor andel af EU’s samlede reduktionsindsats som muligt.

Endvidere arbejder rege-

ringen for en mere målrettet tildeling og en udfasning af gratiskvoter, som vil sikre en

mere ensartet CO

-prissætning, der kan drive en omkostningseffektiv indfrielse af

EU’s klimamål på tværs af sektorer og medlemslande.

Regeringen støtter således

en udvidelse af kvotehandel til vejtransport, bygninger samt søfart og arbejder for, at

det nye separate ETS for vejtransport og opvarmning af bygninger integreres i det

eksisterende ETS fra 2030. Regeringen arbejder derfor for, at det nye separate ETS

for vejtransport og bygninger lægges sammen med det eksisterende ETS fra 2031.

Regeringen finder, at der i lyset af aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)

og EU’s genopretningsinstrument bør være fokus på en effektiv implementering af

de betydelige midler, der er til rådighed til den grønne omstilling, hvorfor yderligere

omfordeling af provenu fra kvotehandel bør minimeres. Regeringen finder, at det er

vigtigt, at fordelingsnøglen for medlemslandenes kvoteprovenu fastholdes i både det

eksisterende ETS, som dog ikke er til forhandling, og det nye separate ETS. Desu-

den er det vigtigt, at der ikke indføres krav om øremærkning af provenu, da det vur-

deres væsentligt, at muligheden for at henvise til udgifter i statsregnskabet oprethol-

des, således at alle indtægter fortsat indgår i en samlet prioritering.

Regeringen støtter en udvidelse af kvotehandelssystemet til at omfatte søfarten, da

EU kan spille en rolle i forhold til at fremme klimatiltag for søfarten i fraværet af ef-

fektiv og bindende global klimaregulering. Det er vigtigt, at udvidelsen af kvotehan-

delssystemet til søfarten skaber reelle reduktioner i udledningen af drivhusgasser,

sikrer europæisk søfarts konkurrenceevne og understøtter fremtidig global regulering

i FN’s søfartsorganisation IMO, da der er tale om

et globalt erhverv. For at sikre

sammenhæng med klimaforhandlingerne i IMO, bør der vedtages en revisionsklau-

sul, som sikrer at søfartselementerne revideres, når IMO vedtager et lignende, glo-

balt markedsbaseret tiltag, så dobbelttælling af udledninger undgås. Det er endvi-

dere vigtigt, at der sikres effektiv håndhævelse for at undgå lækage og omgåelse.

Regeringen ønsker, at Moderniseringsfonden udelukkende skal finansiere lav- og

nulemissionsprojekter, hvormed investeringer i fossile brændsler ekskluderes, så der

sikres konsistens med EU’s Green Deal og EU’s klimamål. Regeringen kan desuden

støtte, at Innovationsfondens formål udvides til projekter inden for transport, bygnin-

ger og søfart, samt, at midler til fonden øges, som foreslået af Kommissionen. Re-

geringen arbejder desuden for, jf. også aftale om køreplan for CO2-fangst, transport

og lagring, at ETS sikrer incitamenter til fjernelse af CO2 fra atmosfæren gennem

teknologiske processer, herunder at fremme negative emissioner via CCS gennem

udviklingen af et fælleseuropæisk certifikationssystem for CO2-optag19, der kan

kobles med bedre incitamenter via ETS.

Side 21/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 1.

oktober 2021, den 16. december 2021 samt den 3. marts 2022 til orientering. Grund-

og nærhedsnotat er oversendt den 8. september 2021.

Side 22/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Forslag til ændring af EU’s kvotehandelsdirektiv om luftfartens bi-

drag til Unionens emissionsreduktionsmål og passende gennemfø-

relse af

en global markedsbaseret foranstaltning (”luftfart i ETS og

CORSIA”)

KOM (2021) 552

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021 som led i Kommissionens Fit for 55-

pakke offentliggjort forslag til ændring af kvotehandelshandelsdirektivet (ETS) med

henblik på at styrke luftfartens bidrag til Unionens målsætning for reduktion af driv-

husgasudledninger og implementering af den internationale luftfartsorganisations

(ICAO) globale CO

-reguleringsmekanisme, Carbon Offsetting and Reduction

Scheme for International Aviation (CORSIA).

Forslaget indebærer, at luftfartens gratiskvoter under kvotehandelssystemet for luft-

fart gradvist udfases fra 2024 til 2027. Dertil indebærer forslaget, at den lineære re-

duktionsfaktor, der løbende reducerer kvotemængden, fremover skal følge den line-

ære reduktionsfaktor i det øvrige kvotehandelssystem. Endvidere implementerer for-

slaget CORSIA i sammenhæng med kvotehandelssystemet, således at kvotehan-

delssystemet dækker luftfart inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsom-

råde (EØS) samt flyvninger fra EØS til Storbritannien og Schweiz, mens CORSIA

dækker luftfart mellem EØS-lande og tredjelande, der også har implementeret COR-

SIA.

Forslaget forventes at medføre behov for ændringer af dansk lovgivning af begræn-

set karakter. Forslaget vurderes også at medføre statsfinansielle, samfundsøkono-

miske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark.

Regeringen støtter udfasningen af luftfartens gratiskvoter og ser gerne en endnu

hurtigere udfasning end den, som Kommissionen foreslår. Regeringen finder endvi-

dere, at det er vigtigt, at luftfart til og fra tredjelande omfattes af en markedsbaseret

reguleringsmekanisme, der kan drive en reduktion af udledningerne. Regeringen

støtter derfor op om implementeringen af CORSIA, men ønsker at fastholde den

midlertidige undtagelse fra ETS for tredjelandsflyvninger med det formål at fastholde

et pres på ICAO for at øge klimaambitionerne i CORSIA.

2. Baggrund

Kommissionen har den 14. juli 2021 som led i Kommissionens Fit for 55-pakke frem-

sat et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af direktiv 2003/87/EF for

så vidt angår luftfartens bidrag til Den Europæiske Unions reduktion af drivhusgas-

udledninger i økonomien som helhed og en hensigtsmæssig implementering af et

globalt, markedsbaseret tiltag, KOM(2021) 552. Forslaget bidrager til indfrielsen af

Side 23/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

EU’s klimamål for 2030

om en intern reduktion af nettodrivhusgasemissioner på

mindst 55 pct. sammenlignet med 1990-niveauet og klimaneutralitet i senest 2050,

som vedtaget i den europæiske klimalov (forordning (EU) 2021/1119), ved at styrke

luftfartssektorens bidrag. Forslaget skal derfor ses i sammenhæng med de øvrige

forslag i Fit for 55-pakken vedrørende luftfarten, herunder revision af energibeskat-

ningsdirektivet (KOM(2021) 563) og et europæisk iblandingskrav til luftfarten

(KOM(2021) 561), ligesom Kommissionen har foreslået en generel revision af kvo-

tehandelsdirektivet (KOM(2021) 551).

Luftfartens CO

-udledning

er reguleret i EU’s kvotehandelssystem

og i den internati-

onale civile luftfartsorganisations (ICAO) globale CO

-reguleringsmekanisme, COR-

SIA. Begge reguleringssystemer anvender en markedsbaseret tilgang, som skaber

økonomisk incitament for luftfartsselskaberne til at mindske deres CO

-udledning.

Oprindeligt dækkede kvotehandelssystemet også flyvninger mellem EØS og tredje-

lande, men for at understøtte fremskridt i forhandlingerne om CORSIA i ICAO har de

været midlertidigt undtaget og er det i udgangspunktet frem til 2023.

Luftfarten står ifølge Kommissionen for 3,7 pct. af de samlede CO

-udledninger i EU

og 15,7 pct. af transportsektorens CO

-udledninger i EU. CO

-udledningen fra inter-

national luftfart er over de seneste årtier stigende på grund af en stigende passager-

efterspørgsel. Ydermere estimeres det, at luftfarten har andre effekter på klimaet end

dens CO

-udledninger, som samlet set er mindst lige så vigtige som effekterne af

-udledningerne. Dette gælder bl.a. kondensstriber fra fly. Disse effekter regule-

res ikke direkte med nærværende forslag.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Forslaget er oversendt til Rådet

i dansk udgave den 10. september 2021. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at sænke luftfartens CO

-udledninger og derigennem øge

sektorens bidrag til EU’s klimamål for 2030 og klimaneutralitet i senest 2050 gennem

en stramning af kvotehandelssystemet (ETS). Samtidig skal forslaget sikre samek-

sistens mellem EU’s kvotehandelssystem og CORSIA.

I forslaget lægges der op til følgende ændringer:

Ændring af kvotetildeling til luftfart

I det gældende kvotehandelsdirektiv allokeres 82 pct. af luftfartskvoterne som gratis-

kvoter, mens 15 pct. auktioneres (og 3 pct. reserveres til nye markedsaktører og

vækstvirksomheder). Kommissionen foreslår, at mængden af gratiskvoter til luftfar-

ten reduceres gradvist frem mod 2027, hvorfra allokering af kvoter overgår til fuld

auktionering,

jf. tabel 1.

Side 24/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Tabel 1: Andel af nuværende gratiskvoter, der overgår til auktionering

Årstal

2024

2025

2026

2027

Andel gratiskvoter overgået til auktionering

25 pct.

50 pct.

75 pct.

100 pct.

Formålet med at tildele luftfarten gratiskvoter har hovedsageligt været at modvirke

potentielle konsekvenser for konkurrenceevnen og risikoen for CO

-lækage i forhold

til særligt tredjelande (ikke-EU lande). Kommissionen vurderer imidlertid, at luftfart-

sektoren har en lav risiko for CO

-lækage, og at gratiskvoterne strider imod princippet

om, at forureneren betaler. Kommissionen finder, at auktionering er den mest om-

kostningseffektive regulering. Det afspejler sig også i, at andelen af kvoter, der auk-

tioneres, er steget i andre sektorer.

Det bemærkes, at luftfartskvotemængden ikke er tilstrækkelig til at dække luftfartens

udledninger, hvorfor luftfartsselskaberne i betydelig grad køber kvoter i det øvrige

kvotehandelssystem.

Den samlede mængde af luftfartskvoter

Med forslaget fastsættes den samlede mængde af luftfartskvoter fra 2024 og frem til

den samlede mængde tildelte luftfartskvoter i 2023, dog reduceret med den lineære

reduktionsfaktor, som luftfartskvoterne har været underlagt siden 2021. Dermed sker

i praksis en fortsættelse af den nuværende tendenslinje for mængden af luftfartskvo-

ter. Kommissionen foreslår dertil, at den lineære reduktionsfaktor for luftfartskvoterne

fremover skal følge den lineære reduktionsfaktor i det øvrige kvotehandelssystem. I

et separat forslag om revision af kvotehandelsdirektivet (KOM(2021) 551) foreslår

Kommissionen at hæve den lineære reduktionsfaktor fra det nuværende niveau på

2,2 pct. til 4,2 pct. årligt.

Sammenhæng mellem kvotehandelssystemet og CORSIA

Der tages med forslaget stilling til, hvordan kvotehandelssystemet

og ICAO’s COR-

SIA-system skal hænge sammen.

EU’s kvotehandelssystem sætter et kvoteloft for udledninger for de deltagende sek-

torer. Fra 2021 er det ikke længere tilladt at bruge internationale klimakreditter til at

dække en begrænset del

af udledningerne. Under CORSIA’s pilotfase i 2021-2023

skal luftfartsoperatører kompensere for stigende udledninger via internationale kre-

ditter i det omfang, at udledningerne overstiger niveauet for 2019. Kreditterne, som

skal leve op til CORSIA’s krav,

stammer primært fra reduktioner i udledninger fra

andre sektorer end luftfarten. Kommissionen foreslår at indføre yderligere krav til de

kreditter, som EU-baserede luftfartsoperatører kan anvende. Efter pilotfasen skal der

Side 25/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

klimakompenseres for udledninger, der overstiger gennemsnittet for 2019-2020,

medmindre andet besluttes. Kommissionen vurderer, at 2019-niveauet er for højt til,

at nogen klimakompensation i de kommende år vil være nødvendig for at leve op til

CORSIA under pilotfasen, da udledningerne i 2019 ventes at være højere end de

efterfølgende år grundet COVID-19’s

effekt på international flytrafik.

Kvotehandelssystemet dækker i øjeblikket flyvninger inden for Det Europæiske Øko-

nomiske Samarbejdsområde (EØS) samt flyvninger fra EØS til Storbritannien og

Schweiz. Flyvninger til og fra tredjelande har været midlertidigt undtaget fra kvote-

handelssystemet for at give ICAO tid til at forhandle og udvikle en global regulerings-

mekanisme for international luftfart, hvilket er udmøntet i CORSIA. Undtagelsen for

flyvninger til og fra tredjelande er blevet fornyet et antal gange, og den nuværende

undtagelse, som blev vedtaget i 2017, var sat til at gælde frem til 2023, hvorefter

luftfart til tredjelande ville blive omfattet.

Kommissionen lægger i forslaget op til at gøre denne afgrænsning for kvotehandels-

systemets anvendelsesområde for luftfarten permanent. Kvotehandelssystemet vil

således frem over dække luftfart internt i EØS, mens CORSIA dækker luftfart mellem

EØS og tredjelande. Efter 2026 vil luftfart mellem EØS-lande og tredjelande, der ikke

deltager i CORSIA, blive underlagt kvotehandelssystemet med det formål at tilskynde

til deltagelse i CORSIA. Luftfart mellem EØS-lande og flyvninger fra EØS til Storbri-

tannien og Schweiz, uagtet om landene deltager i CORSIA, vil fortsat være underlagt

kvotehandelssystemet.

Der vil fortsat gælde en række undtagelser fra kvotehandelssystemet og CORSIA.

Indenrigsflyvninger til de yderste EØS-områder vil fortsat være foreløbigt undtaget

fra kvotehandelssystemets anvendelsesområde, mens flyvninger til og fra mindst ud-

viklede lande og små udviklingsøstater, der ikke implementerer CORSIA, vil være

undtaget fra både kvotehandelssystemet og CORSIA.

Lige vilkår for luftfartsoperatører på samme flyrute

Kommissionen foreslår, at luftfartsoperatører, der opererer på samme flyrute, skal

have lige vilkår, også selvom det ene land hverken deltager i CORSIA eller kvote-

handelssystemet. Konkret betyder det, at når en EU-baseret luftfartsoperatør foreta-

ger flyvninger til et tredjeland, der ikke deltager i CORSIA, vil operatøren hverken

være underlagt CORSIA eller kvotehandelssystemet. Dette er for at sikre, at EU-

baserede luftfartsoperatører ikke er dårligere stillet konkurrencemæssigt end luft-

fartsoperatører fra tredjelande, der ikke deltager i CORSIA.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF ar-

tikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamen-

tet.

Side 26/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen heraf

henviser Kommissionen til, at kvotehandelsdirektivet er et eksisterende lovgivnings-

redskab, der som følge af artikel 5 i TEUF kun kan ændres gennem lovgivning på

EU-niveau. Kommissionen anfører videre, at medlemsstaternes implementering af

CORSIA kræver lovgivning på EU-niveau, og at handling på EU-niveau bedst muligt

vil sikre en harmoniseret og hensigtsmæssig implementering i overensstemmelse

med EU. Slutteligt vurderer Kommissionen, at for at levere på EU’s nationale og in-

ternationale klimamål er det mere effektivt at handle på EU-niveau end på medlems-

statsniveau. Det skyldes dels klimaforandringernes grænseoverskridende konse-

kvenser, dels at luftfarten i høj grad er en international sektor.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da det vurderes, at fælles-

europæisk regulering på dette område er den mest hensigtsmæssige måde til at

undgå konkurrenceforvridning, og er den mest omkostningseffektive måde til at drive

den grønne omstilling af luftfarten, der er en international sektor.

6. Gældende dansk ret

Kvotehandelsdirektivet er implementeret i dansk ret gennem Lov om CO2-kvoter,

LBK nr. 62 af 19/01/2021 og Bekendtgørelse om CO2-kvoter, BEK nr. 2134 af

21/12/2020.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes alene at have mindre lovgivningsmæssige konsekvenser i for-

hold til den danske lovgivning på kvoteområdet med de tilhørende bekendtgørelser,

jf. ovenfor.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at medføre statsfinansielle konsekvenser, da medlemsstaterne

modtager hovedparten af indtægterne fra auktionering af kvoter. Med forslaget om

at udfase gratiskvoterne overgår man til fuld auktionering af luftfartskvoterne. Det

skønnes i den sammenhæng, at udfasningen af gratiskvoter vil medføre et statsligt

merprovenu på 240 mio. kr. i 2030. Medregner man konsekvenserne af den forven-

tede kvotepris, skønnes det statslige merprovenu at være 260 mio. kr.

Der forventes ingen betydelige administrative konsekvenser for staten, idet der læg-

ges op til at anvende den eksisterende infrastruktur fra kvotehandelssystemet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have samfundsøkonomiske konsekvenser, idet det forventes,

at luftfartsselskabernes øgede udgifter til kvoter i et vist omfang vil kunne lægges

over på forbrugerne og medføre højere priser på flybilletter. Udfasningen af gratis-

kvoter skønnes at medføre øgede omkostninger på 220 mio. kr. for husholdninger i

Side 27/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Danmark i 2030 og en merpris på ca. 30 og 40 kr. for hhv. en indenrigs- og en intra-

EU flybillet (tur/retur). Medregnes konsekvenserne af den forventede kvotepris for

salget af de øvrige luftfartskvoter og stigningen i den lineære reduktionsfaktor, skøn-

nes omkostningerne at være på 640 mio. kr. og en samlet merpris på ca. 90 og 115

kr. i 2030 for hhv. en indenrigs- og en intra-EU flybillet (tur/retur).

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, da det skønnes, at

udfasningen af gratiskvoter vil medføre øgede omkostninger på 110 mio. kr. for er-

hvervet i Danmark i 2030. Medregnes konsekvenserne af den forventede kvotepris

for salget af de øvrige luftfartskvoter og stigningen i den lineære reduktionsfaktor,

skønnes omkostningerne at være på 320 mio. kr.

De foreslåede ændringer i kvotehandelssystemet gælder for alle luftfartsselskaber,

der opererer på den samme rute, og forslaget forventes i den sammenhæng ikke at

medføre direkte konkurrenceforvridning. Til gengæld vurderer Kommissionen, at der

er en risiko for, at luftfartsselskaber, der har en højere andel af flyruter med stor CO

udledning, vil opleve større konsekvenser end luftfartsselskaber, hvis flyruter har en

lavere grad af CO

-udledning. Denne konsekvens vurderes dog at være begrænset

for industrien. Kommissionen forventer ikke, at små og mellemstore virksomheder vil

blive betydeligt påvirket af forslaget.

Forslaget forventes ikke at medføre administrative meromkostninger for erhvervsli-

vet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget påvirker ifølge Kommissionen ikke udledningerne fra flyvninger inden for

EØS. Forslaget kan ifølge Kommissionen medføre, at udledningerne fra flyvninger

mellem EØS og tredjelande vil falde i forhold til baseline-scenariet (hvor kvotehan-

delssystemet dækker luftfart som nu, og EU ikke implementerer CORSIA, men hvor

lande uden for EU implementerer CORSIA). Globalt set kan forslaget på grund af

CORSIA’s indretning og EU’s deltagelse

ifølge Kommissionen medføre en stigning i

de globale udledninger i forhold til baseline-scenariet.

I modsætning hertil ville det samlet set føre til en reduktion i de globale udledninger

i forhold til baseline-scenariet, hvis man lod den midlertidige undtagelse fra kvote-

handelssystemets anvendelsesområde for flyvninger mellem EØS og tredjelande ud-

løbe efter 2023, hvorefter disse flyvninger ville være underlagt kvotehandelssyste-

met.

For så vidt angår danske flyafgange skønnes udfasningen af gratiskvoter at bidrage

med begrænsede CO

-reduktioner på i alt 0,02 mio. ton CO

i 2030, hvoraf 0,005

mio. ton er fra indenrigsflyvninger. Medregner man også effekterne af den forventede

kvotepris som følge af det generelle forslag om revision af ETS, vil bidraget være på

i alt 0,07 mio. ton CO

i 2030, hvoraf 0,015 mio. ton er fra indenrigsflyvninger.

Side 28/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik

fra den 14. juli 2021 til den 9. august 2021. Der er afgivet høringssvar fra i alt 6

organisationer. DI og BDL har afgivet delvist enslydende høringssvar. Dertil har Er-

hvervsflyvningens Sammenslutning meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger.

Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL) støtter

EU’s klimamål om mindst 55 pct.

-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i senest 2050, men bemærker, at Kommis-

sionens tilgang med at bygge ovenpå eksisterende direktiver og forordninger i de

luftfartsrelevante dele af Fit for 55-pakken gør tingene unødigt komplicerede og ad-

ministrativt tunge. Herudover mener BDL, at en EU-baseret CO

-afgift langt enklere

ville kunne løse en stor del af udfordringerne. Med forbehold for dette kan BDL over-

ordnet støtte forslaget,

som ifølge BDL’s vurdering kan forventes at

betyde en af-

giftsbyrde på ca. 1 kr. per liter jetfuel, når det er fuldt indfaset og ved en kvotepris på

EUR 50. Den afgiftsmæssige byrde bør ifølge BDL ses i sammenhæng med effek-

terne af energibeskatningsdirektivet og ReFuelEU Aviation mfl.

BDL anfører, at i 2023 vil luftfartens aktivitetsniveau med stor sandsynlighed ikke

være normaliseret i forhold til COVID19-effekterne. BDL mener derfor, at luftfarten

vil blive belastet væsentligt mere, end forslaget angiver og finder det helt afgørende,

at 2019-data anvendes som baseline frem for 2023-data. BDL opfordrer regeringen

til at arbejde for dette synspunkt i det videre forløb.

BDL støtter fuldt Kommissionens forslag til, at ETS-provenu bør tilbageføres til selve

den grønne omstilling, og at medlemsstaterne skal anvende provenu fra kvotesalg til

omstilling. BDL er til gengæld imod, at en større andel af provenuerne anvendes til

at finansiere den såkaldte sociale klimafond og mener i stedet, at kvoteindtægter og

relaterede afgiftsprovenuer målrettet bør anvendes til at understøtte selve omstillin-

gen. BDL mener desuden, at der bør være dansk opmærksomhed på, at forslaget

udstyrer Kommissionen med delegerede retsakter vedrørende overførsel af andel af

kvoteprovenuet til EU-budgettet.

BDL bifalder, at der med forslaget findes en afklaring af EU’s

relation til ICAO’s COR-

SIA, således at CORSIA kun skal omfatte flyvninger, der ikke finder sted inden for

EU/EØS samt til Schweiz/UK. Slutteligt bemærker BDL, at kvoteeffekten af iblanding

af godkendt bæredygtigt flybrændstof som udgangspunkt håndteres

som ”zero-emis-

sion” og dermed modregnes de kvoteomfattede emissioner,

men at disse vitale me-

kanismer er dårligt beskrevet i materialet og burde indgå mere eksplicit.

CARE Danmark (CD) opfordrer til, at Danmark arbejder for, at hele provenuet fra

kvotesalget til luftfarten anvendes til at sikre, at de rige lande lever op til deres for-

pligtelser til at støtte klimaindsatsen i ulande. CD anfører i den forbindelse, at det er

veldokumenteret, at de rige lande endnu ikke lever op til deres forpligtelser til at yde

klimabistand, specielt ikke til klimatilpasning, og at det må forventes, at der i fremti-

den bliver et øget behov for international klimabistand til ulande. CD påpeger i den

Side 29/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

forbindelse, at det er et vigtigt element i Danmarks globale klimastrategi at styrke

mobiliseringen af klimafinansiering til de fattigste og skrøbeligste lande. CD opfordrer

slutteligt til, at Danmark arbejder for en opstramning af Kommissionens forslag og

mener, at gratiskvoter til luftfarten bør udfases så hurtigt som overhovedet muligt.

Dansk Erhverv (DE) bakker op om Kommissionens Fit for 55-pakke og er i udgangs-

punktet positiv over for Kommissionens forslag om at udvide CO

-prissætningen til

også at omfatte luftfartssektoren, som hidtil har været undtaget. DE mener, at luft-

fartssektoren også skal yde et rimeligt bidrag til indsatsen for at dekarbonisere øko-

nomien og reducere luftfartssektorens afhængighed af fossile brændsler.

DE finder det afgørende, at Kommissionens forslag til regulering sikrer lige konkur-

rencevilkår for markedet, er retfærdig og omkostningseffektiv, og ikke skader EU-

operatørers konkurrencedygtighed eller påvirker turismeindustrien negativt. DE me-

ner endvidere, at reguleringen på EU-niveau skal tage højde for, at den grønne om-

stilling skaber nye muligheder for innovation, investeringer og job i nye markeder for

rene teknologier og grønne produkter. I den sammenhæng opfordrer DE til, at pro-

venuet fra kvoterne går tilbage til sektoren og hjælper med den grønne omstilling.

DE bakker op om princippet om, at ’forureneren betaler’ og mener, at Kommissio-

nens udspil viser fornuftige takter ved at reducere gratiskvoter i kvotehandelssyste-

met og fremme auktionering. DE mener dog, at det er afgørende, at overgangen og

udrulningen af de nye regler er fleksible og har en tilstrækkelig tidshorisont til, at den

europæiske luftfartssektor kan omstille og tilpasse sig de justerede rammer. Det gæl-

der både i forhold til starttidspunktet for auktioneringen og tidspunktet for fuld indfas-

ning heraf. DE finder det samtidig vigtigt, at ny regulering tager højde for, at sektoren

fortsat er hårdt ramt af COVID19-eftervirkninger, herunder i forhold til fastlæggelse

af tidspunktet for

’baseline’ for antallet af kvoter,

ligesom de nye mekanismer skal

kunne rumme, at den europæiske luftfart fortsat har mulighed for at imødekomme

brugernes behov og efterspørgsel på flytransport.

Eftersom luftfarten og dens udledninger er globale, finder DE det desuden afgø-

rende, at der er et effektivt system til at fremme en grøn omstilling af den globale

luftfartssektor, således at den europæiske konkurrencekraft fastholdes. Her mener

DE, at deltagelse i og implementering af ICAO’s CORSIA-program

er væsentligt, og

at EU i den sammenhæng spiller en afgørende rolle for at fremme den grønne dags-

orden over for tredjelande. DE støtter implementeringen af CORSIA i EU-lovgivnin-

gen med det formål at effektivisere regelsættet og gøre det mindst muligt bureaukra-

tisk.

Slutteligt mener DE, at det i udformningen af det samlede regelværk for luftfartssek-

toren er centralt at undgå overlappende instrumenter, der medfører ”dobbeltbeskat-

ning” af en sektor, hvor dekarbonisering er omkostningstungt.

Side 30/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Dansk Industri (DI) støtter overordnet forslaget, som ifølge

DI’s vurdering kan forven-

tes at betyde en afgiftsbyrde på ca. 1 kr. per liter jetfuel, når det er fuldt indfaset og

ved en kvotepris på EUR 50. Den afgiftsmæssige byrde bør ifølge DI ses i sammen-

hæng med effekterne af energibeskatningsdirektivet og ReFuelEU Aviation mfl.

DI anfører, at i 2023 vil luftfartens aktivitetsniveau med stor sandsynlighed ikke være

normaliseret i forhold til COVID19-effekterne. DI mener derfor, at luftfarten vil blive

belastet væsentligt mere end forslaget angiver og finder det afgørende, at 2019-data

anvendes som baseline frem for 2023-data. DI opfordrer regeringen til at arbejde for

dette synspunkt i det videre forløb.

DI bifalder endvidere forslaget om, at medlemsstaterne skal anvende provenuer fra

kvotesalg til omstilling. DI bifalder også, at der med forslaget findes en afklaring af

EU’s relation til ICAO’s CORSIA, således at CORSIA kun skal omfatte flyvninger, der

ikke finder sted inden for EU/EØS samt Schweiz/UK. Slutteligt bemærker DI, at kvo-

teeffekten af iblanding af godkendt bæredygtigt flybrændstof som udgangspunkt

håndteres som ”zero-emission” og dermed modregnes de kvoteomfattede emissio-

ner, men at disse vitale mekanismer er dårligt beskrevet i materialet og burde indgå

mere eksplicit.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) anfører, at flysektoren er langt bagud i den grønne

omstilling, og at der reelt ikke er taget ansvar for de internationale flyemissioner.

RGO bemærker, at ICAO planlægger med at øge sektorens klimabelastning, og at

der reelt ingen krav er om at reducere luftfartens klimabelastning, samt at off-setting

systemet er billigt og stærkt dubiøst. RGO mener i den sammenhæng, at det er helt

afgørende, at EU tager sin del af ansvaret for at få emissionerne ned, og opfordrer

derfor til, at luftfartens internationale emissioner medtages under kvotehandelssyste-

met, ligesom med søfarten. Dette vil ifølge RGO også hænge bedre sammen med

anvendelsesområdet for forslaget om et europæisk iblandingskrav til luftfarten.

RGO opfordrer desuden til, at antallet af kreditter, som luftfartsselskaberne kan købe

for landjordsreduktioner, bør begrænses for at øge incitamentet til reduktioner i selve

luftfarten. Ligeledes foreslår RGO, at der bruges en multiplikator i forhold til CO

udledningen, der dækker de indirekte klimaeffekter. Slutteligt opfordrer RGO til, at

indtægterne fra auktionerede kvoter fra 2026 bør bruges til at investere i produktion

og brug e-kerosen.

Wind Denmark (WD) mener, at Kommissionens forslag om udfasning af gratiskvoter

er et positivt skridt, som styrker princippet om, at forureneren betaler. WD opfordrer

dog til, at den fulde indfasning fremrykkes til senest 2025.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelserne går i retning af, at et flertal af medlemsstater er for at udfase gratiskvo-

terne, mens kun en lille gruppe af lande er imod. En mindre gruppe lande ønsker at

Side 31/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

udfase gratiskvoterne hurtigere end foreslået af Kommissionen, mens en anden min-

dre gruppe lande ønsker at udfase dem langsommere.

For så vidt angår anvendelsesområdet for ETS og CORSIA tegner der sig også et

flertal for Kommissionens forslag. En mindre gruppe lande har udtrykt ønske om at

anvende CORSIA i større omfang end Kommissionen foreslår - eksempelvis ved at

ETS anvendes på flyvninger internt i

EU op til CORSIA’s baseline, hvorefter CORSIA

anvendes i stedet for ETS.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder for at reducere luftfartssektorens drivhusgasudledninger gen-

nem europæisk handling og støtter EU’s kvotehandelssystem

(ETS) som det cen-

trale instrument i EU’s klimapolitik. Regeringen finder overordnet, at international re-

gulering af luftfartens udledninger er hensigtsmæssig. Regeringen er derfor overord-

net positiv over for forslaget. Det er vigtigt, at gratiskvoterne udfases, og at dette sker

så hurtigt som muligt.

Hvad angår opdelingen af anvendelsesområdet for ETS og CORSIA er regeringen

positivt indstillet over for Kommissionens forslag. Dog ønsker regeringen at fastholde

et pres på ICAO for at øge klimaambitionerne i CORSIA. Regeringen vil derfor ar-

bejde for, at den midlertidige undtagelse af ETS for flyvninger mellem EØS og tred-

jelande fastholdes og forlænges til eksempelvis 2028. Herefter vil ETS automatisk

blive udvidet til alle flyvninger, medmindre EU forlænger undtagelsen igen. Formålet

med at forlænge undtagelsen er at sende et tydeligt signal til ICAO om, at mens

medlemsstaterne støtter op om og deltager i CORSIA, er man også klar til at udvide

ETS, hvis klimaambitionerne i CORSIA ikke hæves.

Regeringen finder det dertil vigtigt, at Kommissionen snarest muligt fremsætter for-

slag til reduktion af luftfartens non-CO

-effekter (såsom kondensstriber og sod). Slut-

teligt mener regeringen, at udledninger fra flyafgange fra EU/EØS til tredjelande fort-

sat skal omfattes af EU’s samlede

klimamål, selvom forslaget ikke lægger op til at

regulere disse udledninger via ETS.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 16.

december 2021 til tidlig orientering. Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folke-

tinget den 9. september 2021.

Side 32/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

3. Forslag til revision af direktiv om energieffektivitet

KOM (2021) 558

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat et forslag om revision af direk-

tivet om energieffektivitet som en del af Kommissionens ’Fit for 55-pakke’. Med revi-

sionen foreslår Kommissionen at hæve EU’s overordnede mål for energieffektivise-

ring og at stille nye krav til de tiltag i direktivet, som skal være med til at indfri målet.

Det er bl.a. forslag til nye bestemmelser om energireduktioner og et udvidet krav om

energirenovering målrettet alle offentlige organer, en opjustering af energisparefor-

pligtelsen, nye krav til energisyn i virksomheder, nye krav vedrørende informations-

indsatser og energitjenester samt nye krav inden for varme- og køleområdet og ift.

transmission og distribution af energi. Forslaget indeholder som noget nyt en lov-

hjemmel for anvendelsen om energieffektivisering først-princippet samt nye bestem-

melser målrettet energifattigdom.

Forslaget vurderes at kunne medføre lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark.

Regeringen er overordnet set positiv over for en forøget indsats for energieffektivi-

sering i EU, der er omkostningseffektiv og bidrager til indfrielsen af EU’s og med-

lemsstaternes klimamål.

Dertil støtter regeringen op om princippet om ”energieffek-

tivitet først”. Regeringen

finder, at der bør fastsættes et højere samlet mål for reduk-

tion af EU’s

energiforbrug til mindst 40 pct., der tager hensyn til de forskellige ud-

gangspunkter i de enkelte medlemsstater og sektorer, således at indsatsen målrettes

omkostningseffektive CO

-reduktioner i EU-landene samt skaber et europæisk mar-

ked for energieffektive teknologier og løsninger. Regeringen finder desuden, at der

bør skabes fleksibilitet for medlemsstaterne til at opfylde nye målsætninger, herunder

i forhold til kravene til den offentlige sektor. Regeringen støtter desuden forslaget om

en opjusteret energispareforpligtelse på 1,5 pct. fra 2024-2030.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat et forslag til Europa-Parlamen-

tet og Rådet om en revision af direktivet

om energieffektivitet (”energieffektiviserings-

direktivet”),

KOM(2021) 558.

Forslaget er fremsat som en del af ’Fit for 55-pakken’,

der skal realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til

1990-niveauet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2 og artikel 194, stk. 2,

litra c. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til

Rådet i dansk sprogversion den 10. september 2021.

Side 33/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

3. Formål og indhold

Kommissionen har fremsat forslaget om en revision af energieffektiviseringsdirekti-

vet som en del af opfølgningen på den Europæiske Grønne Pagt (European Green

Deal) med henvisning til behov for bidrag til det forhøjede EU-mål for drivhusgas-

emissioner i 2030 på mindst 55 pct. samt overgangen til klimaneutralitet frem mod

2050. De vigtigste forslag til ændringer i direktivet præsenteres herunder.

Princippet om energieffektivitet først

»Energieffektivitet først« er et af nøgleprincipperne for energiunionen. Princippet skal

bidrage til at garantere en sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig energiforsyning i

EU til en overkommelig pris. Det indebærer, at man i forbindelse med beslutninger

om energiplanlægning og investeringer i energiproduktionsanlæg, energiinfrastruk-

tur mv. skal overveje, om alternative energieffektive foranstaltninger kan erstatte in-

vesteringen, samtidig med at de respektive beslutningers målsætninger fortsat nås.

Dette omfatter omkostningseffektive foranstaltninger til at gøre energiefterspørgsel

og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af energibesparelser i slutan-

vendelsen, initiativer vedrørende forbrugsfleksibilitet og mere effektiv omdannelse,

transmission og distribution af energi.

Med forslaget introduceres et retsgrundlag for anvendelsen af princippet om energi-

effektivisering først. Der lægges op til, at medlemsstaterne sikrer anvendelsen af

princippet i forhold til planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger, samt

at der rapporteres herom til Kommissionen i de integrerede nationale energi- og kli-

mastatusrapporter, hvor der skal redegøres for, hvordan man vil opfylde forpligtel-

serne i energieffektiviseringsdirektivet (under forordning (EU)2018/1999).

Et bindende overordnet EU-mål

Kommissionen foreslår at hæve EU-målsætningen for energieffektivisering, således

at medlemsstaterne kollektivt skal sikre en reduktion af energiforbruget med 9 pct. i

forhold til et 2020-referencescenarie. Dette er en ny opgørelsesmetode i forhold til

det eksisterende direktiv og svarer til en reduktion af det endelige energiforbrug i

2030 med ca. 36 pct. i stedet for det nuværende på mindst 32,5 pct. i 2030 sammen-

lignet med 2007-fremskrivningen.

Kommissionen foreslår et bindende mål for EU som helhed, mens de nationale bi-

drag til det overordnede mål forbliver vejledende. For medlemslandenes nationale

bidrag foreslås der dog benchmarks og nye mekanismer til at afhjælpe underopfyl-

delse. I den sammenhæng foreslår Kommissionen som noget nyt, at de nationale

bidrag skal baseres på en formel, som medlemsstaterne skal tage udgangspunkt i,

når de fastsætter deres vejledende bidrag til opfyldelse af målet. Kommissionen fo-

reslår, at disse bidrag bestemmes med hensyntagen til BNP, energiintensitet og om-

kostningseffektivt besparelsespotentiale.

Offentlig sektor, bygninger og indkøb

Side 34/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Forslaget indeholder et nyt krav om energireduktioner i det offentlige samt et udvidet

krav om energirenovering målrettet alle offentlige organer, der er defineret som ”or-

dregivende myndigheder”

i udbudsdirektivet (2014/24). Forslaget betyder, at staten,

regioner, kommuner og offentligretlige organer og sammenslutninger heraf vil være

omfattet af kravene. I det gældende direktiv indgår alene bygninger, som den stats-

lige forvaltning ejer og benytter.

Kommissionen foreslår, at offentlige organers energiforbrug samlet set skal reduce-

res med mindst 1,7 pct. årligt. Reduktionskravet vil kunne indfries i alle dele af den

offentlige sektor, dvs. i endeligt energiforbrug til bygninger, transport, affaldshåndte-

ring mv. Medlemsstater vil ved afrapportering til Kommissionen skulle udarbejde en

liste over de offentlige organer, der skal bidrage til opfyldelse af energireduktionskra-

vet og årligt opnåede reduktioner. Derudover foreslår Kommissionen at medlemssta-

ter skal sikre, at myndigheder på regionalt og lokalt niveau angiver specifikke ener-

gieffektivitetsforanstaltninger i deres dekarboniseringsplaner.

Kommissionen foreslår dertil en udvidelse af de eksisterende krav om årlig renove-

ring, så mindst 3 pct. af bygninger på over 250 m

ejet af det offentlige hvert år skal

renoveres op til standarden ”næsten energineutrale bygninger”. Yderligere anbefaler

Kommissionen, at offentlige organer ved indgåelse af lejeaftaler skal sigte efter, at

bygningen falder inden for en af de to bedste energimærker (A2015 el. A2020). End-

videre vil Kommissionen fjerne muligheden for at anvende den såkaldte alternative

tilgang, hvor der opnås energibesparelser, der svarer til de energibesparelser, der

ville kunne opnås ved at energirenovere 3 pct. af den relevante bygningsmasse ved

at anvende andre omkostningseffektive tiltag, f.eks. arealoptimering og adfærdsæn-

dringer.

I forhold til offentlige indkøb foreslås der nye skærpede bestemmelser for alle ordre-

givende myndigheder og offentlige enheder om energikrav og princippet om energi-

effektivisering først ved indkøb af produkter, tjenesteydelser, bygninger og arbejder

samt ved indgåelse af lejeaftale om bygninger. Der er ligeledes en opfordring til at

sætte fokus på energibesparelser gennem hele den operationelle livstid og gennem

ressourceeffektivitet og principper for cirkulær økonomi via offentlige indkøb. Endvi-

dere indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om offentliggørelse af oplysninger om

energieffektivitet i vindende tilbud, vurdering af indgåelse af langsigtede kontrakter

med langsigtede energibesparelser, ved indgåelse af servicekontrakter med betyde-

ligt energiindhold. Kommissionen foreslår hertil, at medlemslandene skal angive lov-

givningsmæssige og regulatoriske bestemmelser samt skabe administrativ praksis

vedr. offentlige indkøb og årlig budgettering med henblik på at sikre, at enkelte or-

dregivende myndigheder ikke afskrækkes fra at investere og fra at anvende kontrak-

ter med tredjepartsfinansiering ved energiforbedringer.

Energispareforpligtelsen

Kommissionen foreslår at hæve energispareforpligtelsen for alle medlemsstater fra

0,8 pct. til 1,5 pct. af det årlige endelige energiforbrug i perioden 2024-2030, samt at

Side 35/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

dele af medlemsstaternes tiltag til opfyldelsen målrettes bekæmpelse af energifattig-

dom. Endvidere foreslår Kommissionen, at brug af energibesparelser i fossile

brændsler eller som resultat af kvotehandelssystemet efter 2024 ikke kan tælles med

i energispareforpligtelsen, men bidrager til det overordnede EU-mål for energieffek-

tivitet, ligesom der foreslås nye krav til additionalitet for beskatningstiltag fra 2024.

Energisyn

Kommissionen foreslår at ændre kriterierne for, hvornår virksomheder skal gennem-

føre energisyn samt foreslår krav om energiledelse, således at virksomheder med et

energiforbrug over 10TJ (2,7 mio. kWh) fremover er underlagt kravet om energisyn,

mens virksomheder med et energiforbrug over 100TJ (27,7 mio. kWh) fremover skal

have energiledelse. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne, hvor det er muligt,

skal sørge for, at energiforbruget bliver indskrevet i virksomhedens årsrapport. Kom-

missionen foreslår også, at virksomhederne ved udarbejdelse af energisyn skal iden-

tificere potentialet for omkostningseffektiv anvendelse eller produktion af vedvarende

energi. Kommissionen foreslår desuden, at store virksomheder, der ikke er omfattet

af bestemmelserne om energisyn, skal opfordres til at gennemføre energisyn og at

implementere anbefalingerne fra energisynet.

Derudover foreslår Kommissionen, at alle datacentre med et signifikant energifor-

brug fra den 15. marts 2024 årligt skal offentliggøre nøgleinformationer inklusiv ener-

giforbruget. Kommissionen har også foreslået en opdatering af krav vedrørende til-

gængelighed af godkendelses-, akkrediterings- og certificeringsordninger i relation til

energieffektivitet og tilføjet, at medlemsstaterne skal vurdere disse hvert fjerde år fra

december 2024.

Informationsindsatser og delt incitament mellem ejer og lejer

Kommissionen ønsker at styrke medlemsstaternes forpligtelser over for slutbrugerne

og slutkunder ved at sikre adgang til teknisk og finansiel rådgivning samt relevant

information om energieffektivisering. Det foreslås iværksat via implementering af

bl.a. tilskud, fradrag, informationsindsatser og eksempler på gode tiltag mv. Disse

foranstaltninger skal være en del af en national strategi, f.eks. den langsigtede reno-

veringsstrategi eller integrerede nationale energi- og klimaplaner (direktiv

2010/31/EU og forordning (EU)2018/1999).

Yderligere ønskes forbrugerens stilling styrket ved, at der oprettes nationale one-

stop shops eller lignende, hvor forbrugeren kan få teknisk, administrativ og finansiel

rådgivning og hjælp om energieffektivitet, samt fælles kontaktpunkter for forbruger-

rettigheder og relevant lovgivning. Endvidere foreslås det, at forbrugerne kan få løst

sager uden om domstolene ved at have adgang til et uafhængigt organ på nationalt

plan, som kan håndtere tvister om rettigheder og forpligtelser efter det foreslåede

direktiv.

Kommissionen foreslår for så vidt angår det delte incitament mellem ejer og lejer i

relation til energieffektivitet en ny forpligtelse til at inddrage relevante organisationer

Side 36/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

(f.eks. ejer- og lejerorganisationer) for at identificere og løse problemstillinger. Delt

incitament kan opstå, hvis ejeren af en bygning kan være uvillig til at udføre energi-

effektviseringer og/eller -renoveringer, fordi energiregningen ligger hos lejeren. Der

pålægges desuden en forpligtelse for hvert medlemsstat til at indrapportere identifi-

cerede barrierer og foranstaltninger foretaget for at løse disse.

Energitjenester

Med forslaget introduceres yderligere krav til at fremme en videreudvikling af marke-

det for energitjenester og dermed øge udbredelsen af bl.a. kontrakter om energi-

mæssig ydeevne (en kontraktlig ordning, hvor investeringerne bliver betalt i forhold

til forbedring af energieffektiviteten eller energimæssig ydeevne). Af forslaget frem-

går krav om en øget informationsindsats målrettet energitjenestemarkedet og den

offentlige sektor, herunder information om eksisterende retningslinjer, modelkontrak-

ter, finansielle instrumenter og oprettelse af en offentlig database over afsluttede og

igangværende energitjenesteprojekter (ESCO’er). Det foreslås endvidere, at der skal

offentliggøres en liste over kvalificerede eller certificerede leverandører af energitje-

nester og deres kvalifikationer. For at støtte markedsudviklingen for energitjenester

foreslås yderligere, at der offentliggøres kontaktpunkter med oplysninger til slutkun-

der om energitjenester, og at der nedsættes og promoveres et rådgivende organ,

one-stop-shops og lign.

Herudover fremgår krav om, at offentlige organer tilskyndes til at anvende kontrakter

om energimæssig ydeevne ved renovering af større bygninger, herunder renovering

af erhvervs-, offentlige-, kontorbygninger m.v., som er over 1000 m

For at støtte et funktionelt marked for energitjenester foreslås det, at medlemslan-

dene kan oprette et nationalt organ til håndtering af klager og tvister om energitjene-

ster og kontrakter om energimæssig ydeevne, eksempelvis ved en ombuds-

mand/ombudsperson.

Varme og køling

Kommissionen foreslår at indsætte en definitionsbestemmelse af effektiv fjernvarme

og -køling, hvorefter den gældende definition af effektiv fjernvarme og -køling (mindst

50 pct. VE, 50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af

sådan energi og varme) fastholdes frem til 2025, og derfra ændres løbende frem

mod 2050. I tråd med denne definition foreslås det, at der fastsættes krav til en aktiv

renoveringsindsats af nye eller omfattende renoveringer af fjernvarme for at leve op

til forhøjede krav til effektiv fjernvarme. Dertil kommer, at nye eller omfattende reno-

veringer af fjernvarme- og kølesystemer ikke må anvende andre fossile brændsler

end naturgas eller øge forbruget af andre fossile brændsler end naturgas. Derudover

indføres der krav om, at eksisterende fjernvarme- og -kølesystemer, der ikke lever

op til definitionen af effektiv fjernvarme og -køling, hvert femte år skal forberede en

plan mhp. at kunne efterleve definitionen. Kommissionen foreslår endvidere styrkede

forbrugerrettigheder i form af regler om virksomhedernes oplysningspligt over for

kunderne og slutbrugerne i henhold til forbrug af varme, køling og varmt brugsvand.

Side 37/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Kommissionen foreslår derudover skærpede regler for den omfattende vurdering

(comprehensive

assessment),

der udarbejdes hvert femte år, samt for varme- og

køleplanlægningen, herunder krav til at staten yder den til enhver tid nødvendige

støtte (økonomisk, teknisk mv.), til de lokale varme- og køleplanlægningsmyndighe-

der.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes regler om, at medlemsstaterne skal sikre

udarbejdelse og offentliggørelse af cost-benefit-analyser for større energiforbrug-

ende anlægs mulighed for udnyttelse af overskudsvarme. Det foreslås endvidere, at

tilsvarende regler fastsættes for effektiv kraftvarmeproduktion for større termiske el-

producerende anlæg.

Transmission og distribution

Kommissionens foreslår, at systemoperatørerne - TSOer og DSOer

–

generelt skal

anvende energieffektivitet først-principet ved netplanlægningen og -udbygningen og

i investeringsbeslutninger. Her skal de kortlægge og reducere nettab omkostnings-

effektivt. Det nettab, som systemoperatørerne beregner, skal indrapporteres til regu-

latoren, der skal offentliggøre det i den rapport, som de i forvejen er forpligtet til at

lave efter elmarkedsdirektivet og gasdirektivet.

Finansiering

Med forslaget udvides medlemsstaternes eksisterende forpligtelse om at sikre for-

skellige finansieringsmuligheder til energieffektiviseringer til også at omfatte låneord-

ninger, finansielle instrumenter og teknisk assistance. Kommissionen foreslår hertil,

at medlemslandene også skal sikre, at de finansielle institutioner tilbyder lånepro-

dukter til energieffektive projekter såsom f.eks. grønne realkreditlån. Medlemssta-

terne skal endvidere vedtage foranstaltninger med henblik på at lette gennemførel-

sen af finansieringsordninger via regning og skattefinansieringsordninger for at un-

derstøtte energieffektive projekter.

Med forslaget indføres en forpligtelse for Kommissionen til at vejlede medlemssta-

terne i at opsætte projektudviklingsfaciliteter til nationalt, regionalt og lokalt brug og

derved fremme opnåelse af målsætningerne inden for energieffektivitet. Kommissio-

nen skal endvidere udarbejde en vejledning, som skal understøtte medlemsstaters

udmøntning af midler fra de forskellige EU-finansieringskilder via låneordninger, fi-

nansielle instrumenter og teknisk assistance for derved at fremme private investerin-

ger.

Energifattigdom

Kommissionen har foreslået at indsætte nye bestemmelser om tiltag til at imødegå

energifattigdom, der defineres som en husholdnings manglende adgang til væsent-

lige energitjenester, der understøtter en ordentlig leve- og sundhedsstandard, her-

under tilstrækkelig opvarmning, køling, belysning og energi til elapparater, i den re-

levante nationale kontekst, eksisterende socialpolitik og andre relevante politikker.

Side 38/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Det gælder bl.a. målrettede tiltag i forbindelse med opfyldelse af energispareforplig-

telsen og i forbindelse med informationsindsatsen. Desuden foreslår Kommissionen,

at medlemsstaterne skal iværksætte en række konkrete tiltag for at støtte sårbare og

energifattige forbrugere. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne skal etablere et

netværk af eksperter, som kan udvikle strategier, der skal støtte lokale og nationale

beslutningstagere i at imødegå energifattigdom, således at medlemsstaterne kan

etablere nationale definitioner, indikatorer og kriterier for energifattigdom mv.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Forslaget behandles af Parlamentets udvalg om Industri, Forsk-

ning og Energi (ITRE). Det forventes, at ITRE-udvalget skal stemme om deres hold-

ning til forslaget den 14. juni 2022. Europa-Parlamentets holdning foreligger således

endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Der er delt kompetence mellem Kommissionen og medlemsstater vedrørende ener-

gipolitik, herunder energieffektivitet og energibesparelser, jf. artikel 4 i TEUF. Kom-

missionen har her vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen heraf

henviser Kommissionen bl.a. til energieffektivitets stigende betydning for bl.a. forsy-

ningssikkerhed, klimaforandringer, det indre marked samt økonomisk og social ud-

vikling. Dertil henvises til, at energieffektiviseringsdirektivet er et eksisterende lovgiv-

ningsinstrument i EU, og at tilføjelser og ændringer hertil kræver handling på EU-

niveau.

Ifølge Kommissionen er der i medlemsstaterne en række underliggende barrierer,

som er de samme på tværs af EU, og som ikke hver for sig i tilstrækkelig grad kan

overvindes. En fælleseuropæisk tilgang vil ifølge Kommissionen samlet set give en

merværdi i forhold til, hvis medlemsstaterne fastsætter regulering hver for sig. Kom-

missionen bemærker dertil, at fleksibiliteten for medlemsstaterne til at vælge frem-

gangsmåde og nationale virkemidler er uændret.

Regeringen har på det foreliggende grundlag gennemgået hver enkelt foreslået æn-

dring i energieffektivitetsdirektivet og er enig i Kommissionens vurdering af, at æn-

dringerne er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil få betydning for en række love og bekendtgørelser. Nedenfor er oplistet

de love og bekendtgørelser, som er omfattet af de foreslåede ændringer i direktiv om

energieffektivitet. Der foretages en vurdering af behov for justering af den danske

lovgivning.

•

Lov nr. 345 af 8. april 2014 om ændring af lov om fremme af besparelser i ener-

giforbruget, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og forskellige

andre love

Side 39/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

•

Lov nr. 439 af 6. maj 2014 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regu-

lering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer og forskellige

andre love om implementering af energisparepakken

Bekendtgørelse nr. 564 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for industri-

og fjernkølingsanlæg

Bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016 om indtægtsrammer og åbningsbalan-

cer

Bekendtgørelse nr. 419 af 2. maj 2018 om BoligJobordningen i 2018 og frem

Bekendtgørelse nr. 804 af 12. august 2019 af lov om fjernkøling

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018

(BR18)

Bekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020 af lov om Energinet

Bekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020 af lov om naturgasforsyning

Bekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020 af lov om varmeforsyning

Bekendtgørelse nr. 1234 af 24. august 2020 af lov om fremme af besparelser i

energiforbruget

Bekendtgørelse nr. 1300 af 3. september 2020 af lov om fremme af energibe-

sparelser i bygninger

Bekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020 af lov om finansiel virksomhed

Bekendtgørelse nr.1415 af 29. september 2020 om tilskud til individuelle var-

mepumper ved skrotning af olie- eller gasfyr

Bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om energimærkning af bygnin-

ger

Bekendtgørelse nr. 2306 af 18. december 2020 om tilskud til projekter vedrø-

rende udrulning af fjernvarmedistributionsnet

Bekendtgørelse nr. 2251 af 29. december 2020 om energivirksomheder og byg-

ningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder om energiforbrug og fak-

turering m.v.

Bekendtgørelse nr. 2244 af 29. december 2020 om tilladelse til etablering og

ændring af elproduktionsanlæg

Bekendtgørelse nr. 2249 af 29. december 2020 om Forsyningstilsynets over-

vågning af det indre marked for el og naturgas

Bekendtgørelse nr. 525 af 26. marts 2021om tilskud til energibesparelser og

energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse

Bekendtgørelse nr. 818 af 4. maj 2021 om godkendelse af projekter for kollek-

tive varmeforsyningsanlæg

Bekendtgørelse nr. 1068 af 12. maj 2021 om tilskud til energibesparelser og

energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder

Bekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021 af lov om elforsyning

Bekendtgørelse nr. 939 af 19. maj 2021 om Håndbog for Energikonsulenter

(HB2021)

Bekendtgørelse nr. 1064 af 27. maj 2021 om obligatorisk energisyn i store virk-

somheder.

Bekendtgørelse nr. 1127 af 1. juni 2021 om indtægtsrammer for netvirksomhe-

der

Side 40/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

•

Cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020 med senere ændringer

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt forslaget vedtages i den nuværende udformning, vurderes det at medføre

behov for ændringer af en række love og bekendtgørelse, jf. ovenfor under punkt 6,

samt muligt behov for at fastsætte nye love og bekendtgørelser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Disse skyldes bl.a. Kommissionens forslag om at øge EE-målet, hæve energispare-

forpligtelsen samt de nye og udvidede krav til den offentlige sektor, der kan medføre

store investeringsbehov i stat, kommuner og regioner.

Et EE-mål på 36 pct. skønnes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser på

mellem 4-11 mia. kr., mens et EE-mål på 40 pct. skønnes at have statsfinansielle

konsekvenser på mellem 10-29 mia. kr. Fastsættelse af de statsfinansielle omkost-

ninger som følge af indfrielse af EE-målet for endeligt energiforbrug er dog behæftet

med markante usikkerheder, hvilket hovedsageligt følger af, at omkostningerne af-

hænger af, hvordan direktivet implementeres i Danmark, samt hvilke konkrete virke-

midler der indføres til indfrielse af målet. Energispareforpligtelsen og andre initiativer

i FF55- pakken forventes desuden at bidrage til EE-målet, herunder tiltag i form af

styrkede prissignaler (fx udvidelse af EU's kvotehandelssystem og energibeskat-

ningsdirektivet) og strammere minimumsstandarder (fx ecodesignregulering, reno-

vering af bygninger og brændsler i køretøjer).

Der skønnes i forhold til kravet om en energirenoveringsrate på 3 pct. for den offent-

lige sektor, hvor anvendelsesområdet afgrænses til staten, kommuner, regioner og

almene boliger, at være et samlet investeringsbehov på mindst 18-36 mia. kr. og

statslige omkostninger på mindst 3,6-6,6 mia. kr. og en akkumuleret effekt på 20 PJ

i perioden 2024-2030, som bidrager til energispareforpligtelsen. Desuden kan kravet

potentielt medføre DUT-kompensation på 2,4-4,5 mia. kr. over perioden 2024-2030.

Der er dog stor usikkerhed omkring beregningerne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at kunne medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Disse vil

være positive, hvis de højere energieffektivitetskrav kan føre til omkostningseffektive

reduktioner i energiforbruget og større fleksibilitet i energiproduktionen for forbrugere

m.m. Hvorvidt reduktionerne vil være omkostningseffektive afhænger bl.a. af, hvor-

vidt energieffektiviseringstiltag samfundsøkonomisk er billigere end udbygning af

vedvarende energi inkl. netinvesteringer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Side 41/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Forslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da

dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for energieffektive teknologier og løs-

ninger, som kan føre til betydelig eksport. Øgede krav på EU-niveau forventes i den

forbindelse at kunne føre til øget efterspørgsel på danske løsninger. Elementer i for-

slaget kan potentielt medføre væsentlige administrative konsekvenser for erhvervet

både i form af mulige lettelser og nye byrder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at kunne have afledte positive konsekvenser for forsyningssikker-

heden, beskæftigelsen, klima og sundhed. Et dansk bidrag til det fælles EU-mål for

energieffektivisering på 9 pct. vurderes afhængig af scenarier, hvor reduktionen af

energiforbruget fordeles mellem forskellige energikilder, at kunne reducere drivhus-

gasudledningen i Danmark med 0,3-0,7 mio. tons CO2 i 2030.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 14. juli 2021 sendt i høring i specialudvalget for Klima-

, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 10. august 2021. Der er modtaget hø-

ringssvar fra Dansk Affaldsforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjern-

varme, Dansk Industri, Danske Rederier, Danske Regioner, Forbrugerrådet Tænk,

KL, Landbrug og Fødevarer, Rådet for Grøn Omstilling og SYNERGI.

Dansk Affaldsforening fremhæver artikel 23 og 24 som relevante for affaldsenergien

og fremhæver i den sammenhæng, at danske affaldsenergianlæg er i gang med pro-

jektering af forskellige projekter for CCS på deres anlæg.

Dansk Energi finder grundlæggende, at det er godt med en ambitiøs klimapolitik,

men fremhæver, at energieffektivitet skal være samfundsøkonomisk omkostningsef-

fektivt. Dansk Energi ser derfor, at udformningen skal overvejes nøje i forhold til si-

tuationen og potentialet i de enkelte medlemsstater. Dansk Energi finder endvidere,

at renoveringer under den offentlige renoveringsindsats ikke kun skal være båret at

energimæssige hensyn - såsom brugerhensyn, driftsøkonomi og vedligeholdelses-

stand - da et ensidigt fokus på energiforbrug iflg. Dansk Energi kan føre til uhensigts-

mæssigheder. Dertil støtter Dansk Energi op om, at det indlejrede energiforbrug får

større fokus i renoveringsindsatsen. Til sidst fremhæver Dansk Energi, at opgørelsen

af den primære energifaktor (PEF) ikke afspejler de ændringer, energiforbruget har

gennemgået som følge af den grønne omstilling. Dansk Energi mener derfor, at der

bør stilles krav til, at PEF opgøres efter en objektiv metode, hvor der i højere grad

tages hensyn til gældende og forventede fysiske forhold i energisystemet.

Dansk Erhverv

finder, at ETS er det centrale omdrejningspunkt for at nå EU’s 2030-

2050-klimamål samtidig med, at Dansk Erhverv kan støtte et samlet EU-mål for EE

på 40 pct. Dansk Erhverv anbefaler, at der måles ud fra energiintensitet frem for ud

fra endeligt energiforbrug. Dansk Erhverv finder, at der er behov for at fortsætte ind-

satsen på energi- og miljøkrav via ecodesign. I forhold til renovering af bygninger

foreslår Dansk Erhverv, at målet om 3 pct. renovering af bygninger udvides til at

Side 42/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

omfatte alle offentlige bygninger, og at der i stigende grad anvendes ESCO- eller

EPC-modeller, så renoveringerne ikke belaster de offentlige budgetter. Dansk Er-

hverv mener også, at private aktører skal have lettere adgang til tilgængelige ener-

gidata, og at der skal sikres forudsigelighed for bygningsejere. Desuden foreslår

Dansk Erhverv, at en økonomisk vurdering af en renovering også omfatter eksterna-

liteter såsom forbedret indeklima og forøget bygningskvalitet. Dansk Erhverv finder

endvidere, at fremtidige muligheder for cirkulær økonomi bør tænkes ind f.eks. i form

af krav om materialepas og bygningspas.

Dansk Fjernvarme udtrykker overordnet tilfredshed med Kommissionens forslag,

herunder at forslaget understreger, hvorledes fjernvarme kan yde et væsentligt bi-

drag til at opfylde

EU’s klimamål. Dansk Fjernvarme fremfører, at det er glædeligt, at

Kommissionen foreslår at stramme op på nationale analyser af varme og køling og

udtrykker, at det vil være værdifuldt, hvis EU’s medlemsstater aktivt og positivt udfø-

rer de nationale analyser og implementerer deres resultater. Dansk Fjernvarme ud-

trykker støtte til Kommissionens forslag til definitionen af fjernvarme og køling, men

fremfører, at det i forhold til anvendelsen af kulkraftvarme fra 2025 kan være nød-

vendigt med en overgangsordning for anlæg, som er besluttet, men som endnu ikke

er udfaset på tidspunktet. Dansk Fjernvarme fremhæver endvidere behovet for ko-

ordination af lokal varmeplanlægning og bygningsrenovering.

Dansk Industri (DI) finder, at energieffektivisering først-princippet kan være med til

at sikre, at beslutninger bygger på et rentabelt grundlag og finder, at energieffektivi-

seringstiltag også skal vurderes ud fra tilbagebetalingstider og skal tilrettelægges på

en måde, der mest omkostningseffektivt fremmer CO

-reduktioner, ikke sætter be-

grænsninger for mobilitet og udvikling af industriel produktion, herunder administra-

tive byrder. DI tilkendegiver støtte til forslaget om et samlet EU-mål med en yderli-

gere reduktion på 9 pct. i 2030 i forhold til 2020-fremskrivningen og giver endvidere

udtryk for støtte til fokus på investeringer i den eksisterende bygningsmasse. DI frem-

fører, at det er positivt, at medlemsstaternes energispareforpligtelse generelt kun op-

fyldes gennem besparelser, der kan verificeres gennem målinger eller skøn over de

faktiske effektiviseringer og bemærker, at der i forhold til forslaget om nye bestem-

melser vedrørende fossile brændsler er behov for en konsistent regulering. DI finder

ikke, at der generelt er behov for krav til energiledelse eller energisyn, men finder det

positivt, at der nu er fokus på energiforbruget, om end nye krav om energisyn ville

være bedre, såfremt kriterierne var baseret på en kombination af energiforbrug og

energiintensitet. DI giver også udtryk for støtte til forslaget om nye krav om en årlig

renovering af offentlige bygninger samt forslaget om at fremme offentlige myndighe-

ders brug af ESCO og andre lignende forretningsmodeller. Ligeledes støtter DI, at

medlemsstaterne forpligtes til at fremme kompetencer inden for energieffektivisering

i tæt samarbejde med interessenter. DI giver endvidere udtryk for, at forslagets be-

tydning for mobilitet og investeringer i transportsektoren bør belyses nærmere.

Danske Rederier identificerer ikke nogle ændringer i Kommissionens forslag, som

kræver kommentarer.

Side 43/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Danske Regioner fremfører, at man er positiv over for ambitionsniveauet i forslaget

og tilkendegiver støtte til fokus på energieffektiviseringer og besparelser som en selv-

stændig hjørnesten og ofte et førstevalg på vejen til at nå et klimaneutralt samfund.

Samtidig giver Danske Regioner udtryk for en bekymring for, om direktivet på nogle

punkter kan forvride indsatsen, så den største klimaeffekt for pengene ikke opnås.

Danske Regioner peger i forlængelse heraf på betydningen af udmøntningen af kra-

vene til en evt. renoveringsrate for offentlige bygninger. Danske Regioner fremhæver

også, at det er nødvendigt at måle CO

aftryk og energiforbrug i bygningerne i et

livscyklusperspektiv. Endvidere fremfører Danske Regioner, at man ser positivt på,

at det offentlige spiller en foregangsrolle i forhold til energieffektiviseringstiltag, og

forventer, at der følger økonomi med i forhold til at det offentlige kan vise vejen i den

grønne omstilling. Der henvises til let adgang til finansiering med ESCO som et vir-

kemiddel, og det bemærkes, at direktivforslaget indeholder en forpligtelse til at fjerne

alle regulatoriske barrierer for øget energieffektivisering i den offentlige sektor. I for-

hold til forslaget om at det offentlige skal reducere energiforbruget med 1,7 pct. årligt,

fremfører Danske Regioner, at man ser frem til et samarbejde herom.

Forbrugerrådet Tænk (FBRT) henviser overordnet til Rådet for Grøn Omstillings hø-

ringssvar og peger på, at energieffektivitet først-princippet skal styrkes på tværs af

Fit for 55-pakken. FBRT ønsker at forbrugerne i højere grad hjælpes til at vælge

energieffektive løsninger, særligt i boligen. Her fremhæver FBRT Kommissionens

forslag til en social klimafond som en vigtig spiller. Endvidere fremhæver FBRT et

behov

for en klar adskillelse af begreberne energieffektivitet og ”VE produceret på

matriklen”, da sammenkædningen af de to iflg. FBRT kan skabe incitament for at

undlade at energieffektivisere, og endvidere fordi forbrugerne har krav på gennem-

skuelige regler.

KL finder, at et ufleksibelt krav om energirenovering af bygninger vil kunne pålægge

en kommune at gennemføre omkostningstunge anlægsprojekter, som ikke er bære-

dygtige. KL udtrykker ønske om, at der er fokus på at understøtte, at kvadratmetrene

bruges smartere, at data og digitale værktøjer til energieffektiviseringen forbedres og

udbredes, at processen med energirenovering skal understøttes af tilstrækkelige res-

sourcer, samt at kommunale medarbejdere, der arbejder med energiområdet, skal

have bedre mulighed for kompetenceudvikling. KL finder endvidere, at data er afgø-

rende både for at kunne identificere de bedste renoveringsprojekter og for at kunne

dokumentere og vidensdele effekterne af indsatsen, og KL ser frem til at indgå en

dialog med de øvrige offentlige bygningsejere om etableringen af det nødvendige

datagrundlag. KL finder desuden, at det er afgørende for danske kommuner, at Ne-

arly-Zero Energy Building-standarden ikke står i vejen for en effektiv udnyttelse af de

danske muligheder for fjernvarme.

Landbrug og Fødevarer fremfører, at energieffektivitet er et vigtigt og omkostnings-

effektivt værktøj til indfrielsen af EU’s klimamål og ser positivt på en mere ambitiøs

Side 44/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

EU-målsætning for energibesparelser samt udtrykker støtte til, at energieffektivise-

ring først princippet sættes i centrum for opfyldelsen af EU’s klimamål og implemen-

teres på tværs af sektorer. Landbrug og Fødevarer fremhæver endvidere, at det er

positivt, at der kigges på virksomhedernes energiforbrug som grundlag for krav om

energisyn. Landbrug og Fødevarer fremfører desuden, at de finder, at forslaget om

at indføre krav om energiledelsessystemer kan være uhensigtsmæssigt, og at det

bør være virksomhederne selv, der vurderer hvilke værktøjer, der er mest anvende-

lige for at forbedre deres energipræstation.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) fremhæver princippet om energieffektivisering-først

og fremfører, at princippet både bør fastholdes som en hjørnesten i EU’s ambition

om at nå 55 pct. drivhusgasemissioner i 2030, samtidig med at princippet også ud-

bredes. RGO fremfører, at vedvarende energi, som er produceret på matriklen ikke

bør kunne tælle med i energirammen for en bygning. RGO giver endvidere udtryk for

støtte til Kommissionens forslag til en ny social klimafond som en del af EU’s kvote-

handelssystem, der fokuserer investeringer i energieffektivisering og renoveringer.

RGO fremfører støtte til forslaget om et øget ambitionsniveau i energieffektivitetsdi-

rektivet, men giver udtryk for et ønske om et bindende energieffektivitetsmål for EU

på 40 pct. som omsættes til et absolut mål i hvert EU-medlemsstat, og hvor der er

sanktioneringsmuligheder for medlemsstater, der ikke lever op til de vedtagne for-

pligtelser. RGO giver endvidere udtryk for støtte til Kommissionens forslag om en

forhøjelse af energispareforpligtelsen til 1,5 pct. og giver udtryk for, at muligheden

for at tilgodeskrive nye energiskatter som et energieffektivitetsinitiativ bør fjernes. Det

fremføres også, at der bør være mere fokus på indlejret CO

og at kravet om ener-

gisyn bør udvides til også at omfatte mellemstore virksomheder og virksomheder

med et højt energiforbrug samt at energieffektivitetsdirektivet bør sikre udnyttelse af

overskudsvarme som element i at anvende energien mere effektivt.

SYNERGI udtrykker, at energieffektivitetsdirektivet er vitalt for den grønne omstilling

i EU, hvor energieffektiviseringer skal spille en hovedrolle. SYNERGI finder, at Kom-

missionens forslag tager mange gode skridt i den rigtige retning, men bør være mere

ambitiøst med et 40 pct. bindende mål, suppleret med sektorspecifikke delmål, en

forpligtelse for hele den offentlige sektor til at gå foran med en 3 pct. renoveringsrate

og med energieffektivisering først-princippet som grundlag for al lovgivning på

energi- og klimaområdet. SYNERGI finder også, at der bør være mere fokus på im-

plementering, og at direktivet skal bruges som løftestang for bedre udnyttelse af

energien i industrien.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådets drøftelser af forslaget er centreret om et forhøjet og bindende mål for energi-

effektivitet, en forhøjet energispareforpligtelse, nye krav målrettet offentlige organer

samt foranstaltninger til at afhjælpe energifattigdom.

I forhold til forslaget om et forhøjet mål for energieffektivitet har enkelte lande indike-

ret støtte til Kommissionens forslag om at øge målet for energieffektivitet og at gøre

Side 45/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

dette bindende på EU-niveau. Danmark er p.t. det eneste land, der har talt for et

energieffektivitetsmål højere end 36 pct. Fsva. energispareforpligtelsen på 1,5 pct.

har en større gruppe medlemsstater foreløbigt udvist skepsis over for et forhøjet am-

bitionsniveau. Andre medlemsstater har tilkendegivet støtte til Kommissionens for-

slag.

En større gruppe medlemsstater, inklusiv Danmark, har udtrykt skepsis over for kra-

vene til den offentlige sektor og definitionen af offentlige organer, som foreslås udvi-

det til at omfatte alle ordregivende myndigheder. Der synes at være et bredt ønske

blandt medlemsstaterne om at bevare den alternative tilgang i forhold til kravet om

energirenovering af offentlige bygninger.

Spørgsmålet om energifattigdom formodes at være en prioritet for de lande, hvor

udgifter til energi udgør en stor andel af husholdningsbudgetterne. En større gruppe

har dog tilkendegivet, at man ønsker mere fleksibilitet i bestemmelserne herom, un-

der hensyn til national håndtering af fattigdom og socialpolitik.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens ’Fit for 55’-pakke

velkommen. Regeringen ønsker

en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s kli-

mamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt drive

den grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen er overordnet set positiv over for en forøget indsats for energieffektivi-

sering i EU, der er omkostningseffektiv og bidrager til indfrielsen af EU’s og med-

lemslandenes klimamål, så indsatsen målrettes omkostningseffektive CO

-reduktio-

ner i EU-landene samt skaber et europæisk marked for energieffektive teknologier

og løsninger. Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om, at energieffektivi-

tetsmålet gøres bindende på EU-niveau, og vil arbejde for, at målet øges til mindst

40 pct. Regeringen finder det samtidig vigtigt, at klimaeffekt afspejles i direktivets

formål og i formlen for de vejledende nationale bidrag til indfrielse af målet.

Regeringen finder, at der i indsatsen for at nå et højere fælles EU-mål bør være fokus

på at styrke eksisterende samt introducere nye fælleseuropæiske tiltag. Det gælder

særligt et kvotehandelssystem (EU ETS) for bygninger og transport, fælles regler til

begrænsning af datacentres energiforbrug, udfasning af fossile brændsler til indivi-

duel opvarmning samt styrket produktregulering.

I tillæg hertil vurderes energispareforpligtelsen at udgøre et vigtigt instrument til at

reducere energiforbruget i EU, og det forventes, at forpligtelsen skal levere en bety-

delig andel af indsatsen for indfrielse af et nyt højere fælles EU-mål. Regeringen

støtter derfor Kommissionens forslag om at hæve energispareforpligtelsen til 1,5 pct.

fra 2024-2030.

Side 46/47

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 519: Samlenotat vedr. Fit for 55-sager

Regeringen støtter en ambitiøs klimaindsats med fokus på omkostningseffektiv ener-

gieffektivisering, herunder en dekarbonisering af den eksisterende bygningsmasse,

og at den offentlige sektor skal gå foran. Regeringen finder det dog vigtigt, at forsla-

gets krav om renovering af offentlige bygninger formuleres, så de understøtter om-

kostningseffektivitet, herunder at en alternativ metode med mulighed for fleksibilitet

og omkostningseffektivitet fastholdes. Derudover finder regeringen det vigtigt, at om-

fattede offentlige organer afgrænses, så definitionen ikke omfatter alle ordregivende

myndigheder, og fx ikke omfatter almene boliger, men formuleres meningsfuldt hen-

set de meget forskellige måder, som medlemsstaterne indretter deres offentlige sek-

torer på. Regeringen støtter endvidere Kommissionens fokus på sammenhæng mel-

lem energieffektivitet, forlænget levetid og principperne for cirkulær økonomi.

Regeringen støtter også op om princippet om energieffektivitet først, hvormed man

ved en investeringsbeslutning inkluderer overvejelser om, hvorvidt energieffektive

foranstaltninger kan erstatte investeringen og stadig opnå samme målsætninger.

Endvidere støtter regeringen op om Kommissionens betragtninger om, at energief-

fektivitet kan reducere det samlede investeringsbehov og omkostningerne forbundet

med energiproduktion, infrastruktur og forbrug.

Regeringen er generelt positivt stillet over for tiltagene på varme- og køleområdet.

Regeringen finder endvidere, at den eksisterende samt den foreslåede definition af

effektiv fjernvarme og fjernkøling i en dansk kontekst ikke i tilstrækkelig grad afspejler

energieffektiviteten i varme- og kølesektoren. Definition er baseret på anvendte

brændsler og kraftvarmeproduktion, hvilket ikke afspejler energieffektivitet. Regerin-

gen arbejder derfor for, at definitionen i højere grad bør udformes således, at den

understøtter energieffektivisering.

Regeringen finder, at eventuelle nye krav vedrørende energitjenester med admini-

strative byrder til følge skal stå mål med den forventede effekt.

I forhold til forslagets bestemmelser om finansiering er regeringen umiddelbart posi-

tiv over for de foreslåede ændringer, men finder det vigtigt, at forslaget ikke medfører

grundlæggende ændringer i det danske bank og realkreditsystem.

Fra dansk side anses energifattigdom generelt som et velfærdspolitisk anliggende,

og regeringen finder det vigtigt, at de enkelte landes tilgange på området respekte-

res, hvilket derfor bør afspejles i forslagets bestemmelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 25.

november 2021 i forbindelse med forelæggelsen af energirådsmødet den 2. decem-

ber 2021. Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketinget den 8. oktober

2021.

Side 47/47