Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 555
Offentligt
2591218_0001.png
BEMÆRK, AT PROGRAMMET ER I UDKAST.
DET ER IKKE ENDELIGT GODKENDT AF EUROPA-KOMMISSIONEN.
DER KAN DERFOR SKE ÆNDRINGER
Nationalt program for EU’s Regionalfond
DANMARK
3. juni 2022
Stærke virksomheder gennem innovation,
digitalisering og grøn omstilling
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0002.png
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse .......................................................................................................... 2
1. Programstrategi: Vigtigste udviklingsmæssige udfordringer og politiske løsninger ........ 4
Vækstudfordringer ................................................................................................................... 4
Velstand ......................................................................................................................................................... 5
Produktivitet .................................................................................................................................................. 7
Vækstpotentiale og velfærdsteknologi .......................................................................................................... 7
Innovation ...................................................................................................................................................... 8
Digitalisering ................................................................................................................................................ 11
Turisme ........................................................................................................................................................ 12
Grøn omstilling ...................................................................................................................... 14
Bæredygtig byudvikling .......................................................................................................... 16
EU’s makroregionale
strategi for Østersøregionen .................................................................. 17
FN’s verdensmål
..................................................................................................................... 17
Tabel 1 ................................................................................................................................... 18
2. Prioriteter, undtagen teknisk bistand .......................................................................... 23
Prioritet 1 Innovation, konkurrenceevne og digitalisering ........................................................ 23
1.1 Mere forskning og innovation i danske SMV’er
..................................................................................... 23
Specifik målsætning ..................................................................................................................................... 23
1.2 Digitale løsninger der gør SMV’er stærkere
........................................................................................... 31
Specifik målsætning ..................................................................................................................................... 31
1.3 Stærkere SMV’er gennem internationalisering, digitalisering og grøn omstilling
................................. 36
Specifik målsætning ..................................................................................................................................... 36
Prioritet 2 Grøn omstilling i SMV’er
........................................................................................ 43
Specifik målsætning ..................................................................................................................................... 43
Prioritet 3 Udvikling af turismeområder (turismeinfrastruktur)................................................ 50
Specifik målsætning ..................................................................................................................................... 50
Prioritet 4 Levende og bæredygtige bymidter.......................................................................... 56
Specifik målsætning ..................................................................................................................................... 56
Prioritet 5 Udvikling af styrkeposition for velfærdsteknologi ................................................... 63
Specifik målsætning ..................................................................................................................................... 63
2.T Prioriteter vedrørende teknisk bistand ...................................................................... 70
Prioritet 6 vedrørende teknisk bistand .................................................................................... 70
3. Finansieringsplan........................................................................................................ 73
4. Grundforudsætninger ................................................................................................. 75
5. Programmyndigheder ................................................................................................. 97
6. Partnerskab ................................................................................................................ 97
7. Kommunikation og synlighed ...................................................................................... 99
Side
2
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0003.png
Formål ................................................................................................................................... 99
Målgrupper ............................................................................................................................ 99
Kanaler ................................................................................................................................ 100
Indikatorer for overvågning og evaluering............................................................................. 101
Budget ................................................................................................................................. 101
8. Anvendelse af enhedsomkostninger, faste beløb, faste takster og finansiering, der ikke
er knyttet til omkostningerne ....................................................................................... 101
9. Liste over planlagte operationer af strategisk betydning med en tidsplan (Tillæg 3) .. 102
Side
3
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0004.png
1. Programstrategi: Vigtigste udviklingsmæssige udfor-
dringer og politiske løsninger
Det går godt i store dele af Danmark, men væksten er ulige fordelt. Væksten er særligt steget i
de større bykommuner, mens stigningen har været mindre i kommuner længere væk fra en
større by. Regionalfondsmidlerne investeres med henblik på at bidrage til at styrke udviklingen
og mulighederne for at drive virksomhed i hele Danmark.
Regeringen ønsker, at Danmark tager lederskab på den grønne omstilling. Regeringen har med
klimapartnerskaberne sendt et klart signal om, at erhvervslivet har en vigtig rolle i at bidrage
til et grønnere Danmark, herunder indsatsen for at realisere regeringens mål om 70 pct. reduk-
tion af drivhusgasudledning i Danmark i 2030. Målsætningen skal nås på en måde, hvor man
samtidig understøtter arbejdspladser, velfærd, vækst, eksport og konkurrenceevne. Regional-
fonden kan bidrage til, at den grønne omstilling kommer ud til de små og mellemstore virk-
somheder i hele landet.
Beskæftigelsen er i øjeblikket høj i Danmark. Men Danmark og danske virksomheder står over
for en række nye udfordringer som følge af den teknologiske udvikling, globaliseringen og
ændringer i internationale handelsmønstre. Derfor er der behov for indsatser, der styrker inno-
vation og virksomhedernes omstillingsparathed.
I det følgende belyses den overordnede økonomiske situation i Danmark med særligt fokus på
de udfordringer, som regionalfondsindsatsen skal bidrage til at løse.
Vækstudfordringer
Danmark hører til blandt verdens rigeste lande, og i 2020 var Danmark blandt de ti mest vel-
stående lande i OECD målt ved BNP pr. indbygger. Den relativt høje velstand i Danmark skyl-
des især en høj produktivitet, mens arbejdsudbuddet målt i timer pr. indbygger ligger noget
under OECD-gennemsnittet (OECD.stat).
Side
4
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0005.png
Velstand
Figur 1. BNP pr. indbygger, 2019
Velstanden afhænger af, hvor meget vi arbejder, og hvilken værdi vi skaber, når vi arbejder
(produktiviteten). På kort sigt kan velstanden både hæves ved, at der arbejdes mere, og ved at
produktiviteten hæves. På længere sigt afhænger velstandsudviklingen hovedsageligt af pro-
duktivitetsvæksten.
Velstandsniveauet varierer betydeligt på tværs af regionerne. Velstanden er højere i Region
Hovedstaden end i resten af landet, jf. Figur 1. Det høje velstandsniveau i Region Hovedsta-
den skyldes både en relativt høj produktivitet og et relativt højt arbejdsudbud (Erhvervsstyrel-
sen (2019): Statistik om decentrale vækstvilkår). BNP pr. indbygger er lavest i Region Sjæl-
land.
De regionale forskelle i velstandsniveauet kan i nogen grad tilskrives pendlingsmønstre. En
betydelig del af Region Sjællands efterslæb med hensyn til BNP pr. indbygger kan tilskrives
pendling til hovedstadsområdet. Mange indbyggere i Region Sjælland pendler til Region Ho-
vedstaden for at arbejde. Disse personer trækker BNP pr. indbygger nedad i Region Sjælland -
og opad i Region Hovedstaden - fordi BNP opgøres på arbejdsstedet, mens indbyggertallet
opgøres på bopælen. Personer, som pendler fra Region Hovedstaden til Region Sjælland, har
den modsatte effekt, men netto er der en meget stor pendling fra Region Sjælland til Region
Hovedstaden. Omkring halvdelen af afstanden mellem BNP pr. indbygger i Region Sjælland
og landsgennemsnittet kan tilskrives pendling, jf. Figur 2.
Velstandsniveauet i Region Hovedstaden ligger ca. 25 pct. over landsgennemsnittet. Halvdelen
af forskellen skyldes højere produktivitet, mens demografien forklarer knap 4 pct. I de tre vest-
danske regioner forklares hovedparten af afstanden til landsgennemsnittet af et relativt lavt
produktivitetsniveau.
Side
5
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0006.png
Figur 2. BNP pr. indbygger ift. landsgennemsnittet fordelt på bidrag fra produktivitet,
pendling, beskæftigelsesfrekvens og demografi, 2019
For at tage højde for pendling mellem regionerne kan velstandsniveauet også belyses ved er-
hvervsindkomst pr. indbygger. I modsætning til BNP opgøres erhvervsindkomsten på bopæls-
adressen ligesom indbyggertallet. De geografiske variationer reduceres betydeligt, når vel-
standsniveauet belyses ved hjælp af erhvervsindkomsten pr. indbygger, jf. Figur 3. Målt på
erhvervsindkomst pr. indbygger ligger Region Sjælland på niveau med Region Midtjylland.
Erhvervsindkomsten pr. indbygger er højest i Region Hovedstaden.
Figur 3. Erhvervsindkomst pr. indbygger, 2019
Side
6
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0007.png
Produktivitet
Produktiviteten er et udtryk for, hvor effektivt de tilgængelige ressourcer udnyttes. Hvis der
kan skabes mere (eller samme) værdi uden at øge ressourceforbruget (eller med et mindre res-
sourceforbrug), er det et udtryk for produktivitetsfremgang. En stærk produktivitetsvækst er
central for den langsigtede udvikling i velstanden. Region Hovedstaden har oplevet den kraf-
tigste vækst i produktiviteten fra 2009 til 2019, jf. Figur 4. Produktivitetsudviklingen i Region
Sjælland ligger lidt under Region Hovedstaden, men højere end landsgennemsnittet. Region
Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland ligger under landsgennemsnittet.
Figur 4. Gennemsnitlig årlig vækst i produktiviteten, 2009-2019
Vækstpotentiale og velfærdsteknologi
Målt på andelen af alle virksomheder, der udvikler sig til vækstvirksomheder, ligger Danmark
under gennemsnittet for OECD-landene (Redegørelse
om vækst og konkurrenceevne,
Regerin-
gen 2018).
Europa-Kommissionens landerapport for 2019 fremhæver, at forholdsvis få danske virksom-
heder kommer ind i solide vækst- og skaleringsforløb, og at beskæftigelsen i vækstvirksomhe-
der ligger under det europæiske gennemsnit. Det anbefales derfor, at der investeres i indsatser,
der fremmer vækst og internationalisering samt øget innovation blandt SMV’er.
Danmark er et lille hjemmemarked, og derfor spiller øget internationalisering i de danske virk-
somheder og international samhandel en afgørende betydning for virksomhedernes konkurren-
ceevne, produktivitet og vækst. En relativt lille andel af de danske virksomheder retter sig mod
det internationale marked. Særligt blandt SMV’er er internationaliseringsgraden lav, og i de
seneste ti år er danske virksomheders eksport vokset mindre end i de fleste andre OECD-lande
(Redegørelse
om vækst og konkurrenceevne,
Regeringen 2018). Analyser viser, at manglende
erfaringer, ressourcer og kompetencer, herunder viden om finansiering, er nogle af de centrale
udfordringer,
der hæmmer SMV’ernes eksport. Hermed findes et uforløst potentiale i at sikre
flere internationalt orienterede og eksportparate SMV’er.
Side
7
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0008.png
Overalt i verden kommer velfærdsstaten under øget pres bl.a. som følge af den demografiske
udvikling. Der er et globalt voksende potentiale for afsætning af produkter og løsninger, som
kan føre til bedre kvalitet for borgeren og mere omkostningseffektiv sundhed og velfærd. Det
velfærdsteknologiske område har et stort potentiale til at bidrage med løsninger på nogle af de
store velfærds- og sundhedsmæssige udfordringer både i og uden for Danmark. Det overord-
nede billede af udviklingen inden for velfærdsteknologien vidner ligeledes om et erhverv i
fremgang. I Danmark er der gode muligheder for at bidrage til løsningen af de store udfordrin-
ger og dermed styrke væksten. (Strategi
for decentral erhvervsfremme 2020-2023).
Til trods
for det store potentiale ved at udbrede velfærdsteknologi i særligt den offentlige sektor, lider
den velfærdsteknologiske sektor under en række specifikke udfordringer, der på forskellig vis
hæmmer virksomhedernes vækstpotentiale såvel som den offentlige sektors optag og imple-
mentering af nye velfærdsteknologiske løsninger. Kommunernes Landsforening kortlagde i
2017 12 specifikke udfordringer forbundet med udbredelsen af velfærdsteknologi og indfriel-
sen af teknologiens potentialer for borgere, medarbejdere og kommuner. Disse omhandler
blandt andet udfordringer med implementering og realisering af gevinster, manglende kend-
skab/overblik over nye teknologier og deres potentialer samt et manglende fokus på velfærds-
teknologien blandt driftsledere (Barrierer
og udfordringer,
KL 2017). Udfordringsbilledet be-
kræftes desuden af virksomhederne, og i partnerskabsprocessen for udarbejdelsen af regional-
fondsprogrammet er særligt et velfungerende hjemmemarked blevet fremhævet som en væ-
sentlig forudsætning for, at danske velfærdsteknologiske løsninger kan afsættes på det globale
marked.
Innovation
Danske
SMV’er og iværksættere har
overordnet set en forståelse for vigtigheden og effekten
af arbejdet med innovation, men der findes flere barrierer for, at disse målgrupper engagerer
sig i innovationsaktiviteter. Barriererne er fx manglende viden om, hvilket innovationspotenti-
ale virksomheden har, og manglende viden om, hvordan man konkret arbejder med innovation.
Endelig er manglende viden om, hvilke innovationsaktiviteter der er tilgængelige og relevante
for virksomheden, og om, hvilke aktører der er værdi i at samarbejde med, væsentlige barrierer.
Det er afgørende at overkomme disse
barrierer for at sikre, at innovation sker i SMV’er og
iværksættervirksomheder, så den ønskede vækst, jobskabelse og udvikling kan realiseres. Og
det er således med dette udgangspunkt, at Regionalfonden vil investere yderligere i innovation
blandt SMV’er og iværksættervirksomheder.
Europa-Kommissionens landerapport for 2019 anbefaler, at dette fx sker via klynger og
netværk. Klyngestrukturen i Danmark, som er udformet til at understøtte Danmarks strategi for
intelligent specialisering, skal bidrage til at få flere virksomheder i gang med at arbejde med
og samarbejde om innovation samt stifte kendskab med det relevante økosystem og øvrige
danske
innovationssysstem.
Men
klyngestrukturen
skal
også
understøtte
samarbejdsaktiviteteter med højt innovationsniveau, herunder både samarbejder mellem
virksomheder og videninstitutioner, GTS-institutter, offentlige myndigheder og andre
virksomheder.
Danske SMV’er og iværksættervirksomheder har meget varierende niveauer af
innovationsmodenhed, forstået som forudsætninger for og erfaring med at indgå i
samarbejdsaktiviteter om innovation.
Side
8
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0009.png
Andelen af innovative virksomheder er størst i Region Sjælland og Region Midtjylland, jf.
Figur 5.
Figur 5. Andel innovative virksomheder, 2020
Virksomhedernes innovation kan bl.a. styrkes ved at samarbejde med andre virksomheder,
forskningsinstitutioner eller lignende om forskning og udvikling. Andelen af innovative virksomheder,
der samarbejder med eksterne om forskning og udvikling er højest i Region Nordjylland, jf.
Side
9
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0010.png
Figur . Opgørelsen af innovative virksomheder, der samarbejder med eksterne om forskning
og udvikling er alene baseret på de innovative virksomheder. Den relativ høje andel i Region
Nordjylland i forhold til de øvrige regioner er således alene et udtryk for, at relativ mange
innovative virksomheder i Region Nordjylland samarbejder med eksterne om forskning og ud-
vikling og ikke, at der samlet set er mange innovative virksomheder i Nordjylland.
Side
10
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0011.png
Figur 6. Andel innovative virksomheder, der samarbejder med eksterne om forskning og
udvikling, 2016
Jf. Figur 7 har virksomheder i Region Hovedstaden de største udgifter til innovation relativt til
BNP, mens Region Sjællands virksomheder har de laveste. Region Nordjylland ligger også
noget under landsgennemsnittet. Bemærk, at udgifter til innovation her ikke omfatter udgifter
til FoU, men derimod udgifter til løn og sociale udgifter, øvrige driftsudgifter, køb af materiel,
udstyr og software til innovation, køb af eksterne rettigheder, køb af anden ekstern viden og
køb af konsulentydelser.
Figur 7 Virksomhedernes udgifter til innovation i pct. af BNP, 2018
Side
11
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0012.png
Digitalisering
Danmark er et af de mest digitale lande i verden ifølge Erhvervsministeriets
Redegørelse om
Danmarks Digitale Vækst 2021.
Eksempelvis viser en opgørelse fra Eurostat, at Danmark i
2020 var det tredje mest digitale samfund i EU, kun overgået af Finland og Sverige. Danmark
lå dog nr. 1 ved seneste
Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2019.
Digitaliseringen
understøtter innovation, produktivitet og konkurrenceevne i virksomhederne og har derfor i
sidste ende betydning for velstand og velfærd.
Danmark ligger dog lidt efter sammenlignelige lande, når det kommer til anvendelsen af mere
avanceret digital teknologi som kunstig intelligens
og ”Internet of Things”. Der er også tegn
på, at sammenlignelige lande er længere fremme på avancerede digitale kompetencer og har
en højere tilgængelighed af fx IT-specialister. Når det gælder anvendelsen af mere avancerede
teknologier, er forskellen mellem små og store virksomheder blevet større de senere år. Der
kan således være behov for indsatser, der får
SMV’erne tilstrækkeligt
i gang med digital
omstilling. I en international sammenhæng er de danske SMV’er dog generelt mere digitale
end EU-gennemsnittet.
Regeringens Digitaliseringspartnerskab har i oktober 2021 afleveret anbefalinger til, hvordan
Danmark bedst udnytter den digitale omstilling. Digitaliseringspartnerskabet har anbefalet 46
konkrete tiltag for at løfte Danmarks digitalisering, herunder anbefales bl.a. et indsatsområde
for øget vækst og eksport gennem verdens mest digitale og produktive virksomheder. Hertil
peges bl.a. på fire fundamenter for den digitale udvikling: digitale kompetencer, øget og
ansvarlig anvendelse af data, stærk cybersikkerhed og tidssvarende digital infrastruktur.
Regionalfondsprogrammet kan bidrage til at følge op på en lang række af anbefalingerne.
Som det fremgår af Europa-Kommissionens landerapport fra 2019 har Danmark behov for at
investere i yderligere digitalisering af
SMV’erne, men også behov for at investere i udviklingen
af nye digitale løsninger. Danske virksomheder er langt fremme, når det gælder de basale
digitale teknologier (fx regnskab, administration, salg og drift) og anvendelse af
industrirobotter.
På den baggrund anvendes Regionalfonden i 2021-2027 først og fremmest til at investere i
udviklingen af nye digitale teknologier og i SMV’ernes anvendelse af avancerede teknologier,
herunder de digitale.
Danske virksomheders generelt høje digitale niveau udvikles og understøttes dog også gennem
Regionalfonden ved investeringer i nye offentlige,
digitale løsninger til gavn for SMV’er.
I dag er virksomheders håndtering af data, som skal leveres til det offentlige eller som følge af
krav fra det offentlige, præget af tunge manuelle processer, som er kilde til fejl, og som er en
barriere for effektiv myndighedskontrol. Det er tidskrævende for både virksomheder og myn-
digheder. Der er behov for at igangsætte en række initiativer til at understøtte små og mellem-
store virksomheders potentiale for yderligere digitalisering og bane vejen for automatiseret
brug af finansielle og grønne data. Det vil skabe byrdelettelser for SMV’er, styrke deres kon-
kurrenceevne, gøre dem robuste over for kommende krav til dokumentation af produkters
miljø- og klimapåvirkning samt muliggøre en markedsdrevet grøn og cirkulær omstilling.
Udbudsområdet har væsentlige digitale udfordringer, som bl.a. gør det vanskeligere for særligt
små virksomheder at byde på offentlige opgaver. Virksomhederne bør ikke bruge unødvendig
tid på at afgive tilbud. Offentlige digitale løsninger vurderes at kunne mindske barriererne for
Side
12
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0013.png
virksomheders adgang til udbud. Smidiggørelsen kan blandt andet tage udgangspunkt i at
styrke mulighederne for datagenbrug, stordriftsfordele og lavere transaktionsomkostninger for
både ordre- og tilbudsgivere.
Turisme
Turisme er en styrkeposition for Danmark og har stor betydning for mange virksomheder og
områder i hele landet. Det gælder de klassiske turismevirksomheder som hoteller, camping-
pladser, restauranter, transportvirksomheder, attraktioner og forlystelser, men også særligt de-
tailhandlen nyder godt af den omsætning, der kommer fra danske og udenlandske turister. Som
afledt effekt af turisters forbrug på 132,5 mia. kr., blev det i 2018 til 169.000 fuldtidsjobs jf.
figur 8 (VisitDenmark: Turismens økonomiske betydning i Danmark 2018). Turismen er drevet
af nye vækstmarkeder, en voksende middelklasse og stigende rejselyst og udgør dermed et
markant vækstpotentiale for Danmark i den globale økonomi. På den måde bidrager turismen
til levende byer og attraktive lokalsamfund, der kan fremme beskæftigelse og bosætning i hele
landet.
I årene frem til COVID-19-pandemien var dansk turisme i kraftig vækst. Antallet af turistover-
natninger satte i 2019 rekord for 6. år i træk med 56,1 mio. overnatninger. Men COVID-19-
pandemien har haft store konsekvenser for dansk turisme. Pandemien estimeres at have påvir-
ket turismeomsætningen med et tab på omkring 40,6 mia. kr. i 2020 (VisitDenmark: Turismen
i Danmark 2021).
På den baggrund er der ifølge Genstartsteam for turisme behov for indsatser, der styrker turis-
meerhvervets forudsætninger for at gribe og udnytte nye markedsmuligheder på kort og langt
sigt. På kort sigt er der med REACT-EU og regeringens sommer- og erhvervspakke mv. i 2021
iværksat tiltag, som skal bidrage til at løfte dansk turisme og oplevelsesøkonomi ud af krisen.
På langt sigt er der behov for investeringer af strukturel betydning.
Kyst- og naturturismen er det største forretningsområde i dansk turisme og skaber grobund for
vækst og beskæftigelse i områder af Danmark, som er ramt af nedgang i befolkningstallet
blandt andet som følge af manglende beskæftigelsesmuligheder. Turismens betydning er såle-
des særligt stor i kyst- og naturturismen og i landdistriktskommunerne, hvor den udgør en stor
del af den samlede økonomi (VisitDenmark,
Turismens økonomiske betydning i Danmark
2019, tabel 1.6.1).
Men det er i høj grad storbyturismen, der gennem de senere år har drevet
væksten. Målt i antal overnatninger er storbyturismen steget med 119 pct. (4,8 mio. overnat-
ninger) i perioden 2008 til 2019, mens kyst- og naturturismen er steget med 15 pct. (5,3 mio.)
(VisitDenmark: Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne i Danmark, 2020
(udgivet af det Nationale Turismeforum)).
Det er afgørende, at der er gode vilkår for udvikling i de områder, hvor turismens vækstpoten-
tiale ikke udnyttes, hvis Danmark skal tiltrække sin andel af de flere turister fremover, så tu-
rismebranchen og dens følgeerhverv kan få del i den forventede fremtidige globale stigning i
turismen. En forudsætning for denne vækst er, at der kan tilbydes et konkurrencedygtigt og
attraktivt turismeprodukt med kapacitet og plads til turisterne.
Figur 8 Beskæftigelse inden for turisme, fuldtid, 2019
Side
13
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0014.png
l
Kilde: VisitDenmark
Der er gennem de senere år set omfattende hotelinvesteringer i de store byer og ikke mindst i
hovedstaden, hvilket er medvirkende til at fastholde forudsætninger for væksten i storbyturis-
men. I kyst- og naturturismen opleves imidlertid en opbremsning i overnatningskapacitetens
udvikling. Antallet af fritidshuse til udlejning er stagneret på omkring 40.000 siden 2016. Ka-
paciteten og udnyttelsen på landets feriecentre har samtidig været svagt faldende de sidste par
år, mens campingpladsernes kapacitet og udnyttelse stort set har været uændret siden 2015
(VisitDenmark: Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne i Danmark, 2020
(udgivet af det Nationale Turismeforum)). Dermed er der risiko for, at manglende investeringer
i kapacitet uden for storbyerne bliver en bremse for væksten og dermed for jobskabelse i om-
råderne uden for de større byer.
Dette underbygges af antallet af turismeovernatninger. Mens disse er steget med gennemsnit-
ligt 2,1 pct. årligt siden 2008, er den samlede årlige kapacitetsvækst på tværs af overnatnings-
former kun steget med ca. 1,2 pct.
Det danske turismeerhverv spiller en væsentlig rolle for befolkningens tilknytning til arbejds-
markedet. Gruppen af ufaglærte med en årsindkomst på under 150.000 kr. udgør 59 pct. af det
samlede turismeerhverv
mod 39 pct. af det øvrige erhvervsliv (VisitDenmark: Statusanalyse
af turismens udvikling og konkurrenceevne i Danmark, 2020, figur 72.). Turismeerhvervet hol-
der dermed en stor koncentration af ufaglærte uden erhvervsfaglig eller videregående uddan-
nelse på arbejdsmarkedet. Ledigheden i turismebranchen som følge af COVID-19-pandemien
har derfor ramt de ufaglærte særligt hårdt, hvor de sociale og menneskelige konsekvenser ved
at stå uden for arbejdsmarkedet er store. For at genskabe jobs for især ufaglærte er der behov
for at investere i infrastruktur, som forbedrer turismeproduktet og forudsætningerne for at til-
trække private investeringer i overnatningskapacitet og oplevelser.
Regionalfondsprogrammet støtter på den baggrund projekter, der kan udvikle forudsætnings-
skabende turismeinfrastruktur.
Side
14
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0015.png
Grøn omstilling
Grøn omstilling af danske virksomheder er et vigtigt element for at nå regeringens
og EU’s
ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasudledninger. Med en national målsætning om at re-
ducere drivhusgasudledninger med 70 pct. frem mod 2030 er det nødvendigt, at flere virksom-
heder tager del i omstillingen, men også at der tænkes i helt nye løsninger og metoder, som kan
komme danske virksomheder til gode, og som kan styrke danske virksomheders konkurrence-
evne ved at blive eksporteret til et internationalt marked, der lig Danmark søger nye, innovative
løsninger i den grønne omstilling.
I den nationale energi- og klimaplan for perioden 2021-2030 fremgår en redegørelse af Dan-
marks nuværende og fremtidige udvikling inden for bl.a. reduktion af drivhusgasudledninger,
energieffektivitet og konkurrenceevne. Grøn energi er en dansk erhvervsmæssig styrkeposi-
tion. Danmark har en ambitiøs klima- og energipolitik og har sat ambitiøse klimamål frem mod
2030. Men der er også udfordringer. Danmarks forbrug krævede i 2018 indvinding af godt 23
tons naturressourcer pr. person, mens det tilsvarende EU-gennemsnit var 15 tons. Det giver
Danmark en udfordring i at fremme ressourceeffektiviteten og omstille sig til en mere cirkulær
økonomi. Udvinding og forarbejdning af naturressourcerne er både skyld i ca. halvdelen af de
globale udledninger af drivhusgasser og over 90 pct. af det globale tab af biodiversitet. Dan-
skerne har et højt forbrug, og i sidste ende bliver de ting, vi forbruger, til affald. Hvert år ge-
nererer vi i Danmark ca. 800 kg husholdningslignende affald pr. indbygger. Det giver Danmark
en kedelig topplacering i Europa. Derfor er det afgørende, at vi sikrer både bæredygtigt forbrug
og produktion for at nå klimamålene (jf. regeringens Handlingsplan for cirkulær økonomi
2020-2032).
Danmark har en bindende energispareforpligtelse over for EU fra 2021 til 2030, og Danmark
er forpligtet til at finde energibesparelser. De nuværende ordninger tager os et stykke ad vejen,
men to tredjedele skal stadig findes på nye måder. Det danske energiforbrug skal effektiviseres
på en omkostningseffektiv måde for at nå målet om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger
frem til 2030 (Klimarådet 2019, Status: Danmarks klimamålsætninger og forpligtelser). Regi-
onalfonden kan i Danmark primært bidrage til energibesparelser gennem støtte til udvikling af
innovative produkter og løsninger og udbredelsen af avanceret teknologi.
Omstilling til cirkulær økonomi er en nødvendighed for at nå de klimamål, vi har forpligtet os
til. Samtidig har regeringen mål om mindre affald, bedre udnyttelse af naturressourcerne samt
mere og bedre genanvendelse. Affald skal i langt højere grad genanvendes, og vi skal generere
mindre affald. I stedet skal naturressourcerne bruges bedre og genbruges til nye bæredygtige
materialer og produkter. Det kan bl.a. ske gennem udvikling af en cirkulær, bæredygtig bio-
økonomi, hvor biologisk materiale produceres bæredygtigt, forarbejdes gennem bl.a. bioraffi-
nering og anvendes til en række formål med høj samfundsøkonomisk gevinst, herunder høj-
værdiprodukter. Dette skal ske på en måde, der fremmer den cirkulære økonomi, ved bl.a. at
sikre genbrug, genanvendelse samt recirkulering af næringsstoffer. Optimal anvendelse af bi-
ologiske affalds-, rest- og sidestrømme spiller en central rolle, da det kan medvirke til at mind-
ske efterspørgslen efter nye, virgine biomasser og dermed reducere presset på naturressour-
cerne. De små og mellemstore virksomheder spiller en vigtig rolle i at bidrage til den fælles
indsats for at løse klimaudfordringerne. Det gælder både udvikling af nye grønne produkter og
services, men også når vi skal gentænke og tilpasse eksisterende produkter og services til cir-
kulær økonomi. Danmark har en innovativ tilgang til grøn omstilling, der skal bidrage til at
bekæmpe miljø- og klimaforandringerne.
Side
15
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0016.png
Et af de forhold, der bliver fremhævet som en barriere for virksomhederne for at komme i gang
med udvikling af cirkulære forretningsmodeller, er manglende konkrete redskaber, rådgivning
og sparring mv. om muligheder og fordele forbundet med at komme i gang med cirkulær øko-
nomi. Det kan ligeledes være svært for virksomhederne at have tilstrækkelig viden på både det
strategiske og praktiske niveau, som kan vise vejen for, hvordan man med overskuelige tiltag
kan få igangsat omstilling til en mere bæredygtig forretning, der kan lønne sig både for virk-
somhedens økonomi og klimaet (SMVDanmarks klimaanalyse 2020).
COWI’s midtvejsevaluering af regionalfondsprogrammet 2014-2020 peger på, at det kan have
en central betydning for virksomhedernes forretningsmodel at omstille til et mere bæredygtigt
forbrug af materialer og håndtering af restprodukter. Det vil derfor være fordelagtigt med et
øget fokus på virksomheder, der har potentiale for at reducere deres materialeforbrug og især
for at udvikle konkurrencedygtige løsninger, som bidrager til, at andre virksomheder og for-
brugere opnår en mere effektiv brug af materialer og produkter.
I Danmark arbejder offentlige myndigheder ligeledes aktivt for at sikre bæredygtige løsninger
på udfordringer som fx nedbringelse og genanvendelse af affald, spildevandshåndtering, bæ-
redygtigt indkøb mv., som samlet skal bidrage til at nedbringe klimaaftrykket og presset på
naturressourcerne.
Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi
peger fx på kom-
munerne som centrale aktører med henblik på at styrke genanvendelse gennem offentlige ind-
køb. Anbefalinger fra
Klimapartnerskabet for Service, IT og Rådgivning
samt en række rap-
porter (fx State of Green, Smart Cities, 2020) peger bl.a. også på potentialerne og behovet for
demonstration eller skalering af de velfungerende løsninger. Regeringen vil som led i imple-
menteringen af
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
i 2022 fremsætte et
lovforslag, som indebærer, at affald til materialenyttiggørelse, herunder genanvendeligt affald,
fra husholdninger skal udbydes på det private marked. Lovforslaget vil medføre, at kommu-
nerne fremadrettet ikke må deltage i aktiviteter forbundet med sortering og behandling af affald
til materialenyttiggørelse. Regionalfondsprogrammets investeringer i cirkulær økonomi kan
styrke SMV’ernes rolle i affaldshåndteringen og giver gode muligheder for, at kommuner og
virksomheder kan finde deres roller under de nye rammevilkår.
Med udgangspunkt i ovenstående udfordringer og Europa-Kommissionens anbefalinger om, at
Danmark skal sikre en omkostningseffektiv overgang til et lavemissionssamfund og styrke ind-
satserne for at nå 2030-målet om at reducere drivhusgasemissionerne med 55 pct. (Fit for 55),
støtter Regionalfonden indsatser, der bidrager til at fremme cirkulær økonomi og ressourceef-
fektivitet. Indsatser, der involverer udvikling eller test af nye løsninger, skal gennemføres i
overensstemmelse med Danmarks strategi for intelligent specialisering.
Europa-Kommissionens landerapport for 2019 peger desuden
på, at mange danske SMV’er har
behov for at øge deres innovationskapacitet og innovationsaktiviteter, herunder anvendelse af
avanceret teknologi. I Danmark hænger innovation og grøn omstilling tæt sammen, fordi vejen
til indfrielse af klimamålene både skal opnås gennem spredning af kendte teknologier og sam-
arbejdsformer til virksomheder, der ikke anvender dem, og ved at udvikle nye.
Regionalfonden vil bidrage til en reduceret belastning af miljøet, herunder belastning på flora
og fauna (jf.
Miljøvurdering af regionalfondsprogrammet
2021-2027, COWI 2021). Anven-
delse af naturressourcer og efterfølgende affaldsbehandling medfører et pres på miljøet i for-
bindelse med udvinding, produktion, anvendelse og bortskaffelse. Genanvendelse af affald og
høj kvalitet i genanvendelsen betyder, at naturressourcerne anvendes mere effektivt, hvormed
Side
16
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0017.png
man reducerer miljøbelastningen, herunder tabet af biodiversitet. Samtidig vil større ressour-
ceeffektivitet støtte op om EU's Biodiversitetsstrategi, som bl.a. har til formål at bevare den
biologiske mangfoldighed og fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.
Fremme af cirkulær økonomi omfatter 30 % af regionalfondsprogrammets samlede midler.
Bæredygtig byudvikling
Danmark har en bystruktur præget af få store byer og mange mindre byer, som danner grundlag
for både arbejdspladser, adgang til velfærd, uddannelse m.m. Bymidterne i de mindre og mel-
lemstore byer er udfordret af, at butikkerne lukker, og vigtige funktioner flytter til større byer.
Udviklingen sker primært pga. ændrede handelsmønstre og ændringer i detailhandelstrukturen.
Der er gennem flere årtier sket en udvikling mod færre, men større butikker, og der er opstået
store eksterne koncentrationer af butikker uden for bymidterne. Grundlæggende forandringer i
familie- og hverdagsliv nødvendiggør sammen med øget e-handel og konkurrence fra butikker
og butikscentre uden for bymidterne en omfattende omstilling af bymidterne. Det er afgørende
for såvel den enkelte bys som de omgivende landsbyers og landdistrikters udvikling, at der
fastholdes en levende bymidte med de nødvendige funktioner og et attraktivt byliv.
Siden 2006 er hver femte udvalgsvarebutik forsvundet, samtidig med at mere end hver tiende
dagligvarebutik er lukket. Det betyder tomme lokaler og færre mennesker i bymidternes gader.
Dette påvirker bymidternes andre funktioner negativt og er ofte begyndelsen på en negativ
spiral.
Tomme lokaler i bymidten smitter af på de andre funktioner og erhverv i bymidterne. Ejen-
domspriserne falder, investeringerne i bymidterne stagnerer, og bymidterne mister den vigtige
rolle som økonomiske drivkræfter for oplandet og resten af byerne. Som følge heraf bliver det
mindre attraktivt at bosætte sig eller etablere virksomhed i og omkring byerne.
Bymidterne udfylder en vigtig funktion som mødested for alle byens borgere og som rammen
for sociale og kulturelle mødesteder, oplevelser, fællesskaber og identitet. Bymidterne under-
støtter dermed den lokale sammenhængskraft. Et af pejlemærkerne i regeringens Vækstplan
for Handel og Logistik (2020) er at fastholde levende bymidter i hele landet, da de understøtter
udviklingsmulighederne i lokalsamfundene og betingelserne for bosætning og erhverv i de
mindre og mellemstore byer.
Bymidterne skal derfor omstilles til en ny virkelighed, hvor detailhandel gradvist fylder mindre
i bybilledet, og hvor bymidterne i stedet udgøres af flere andre udadvendte funktioner som
spisesteder, wellness, sociale mødesteder og aktiviteter, kultur- og foreningstilbud, frilufts- og
sportsaktiviteter eller uddannelsesinstitutioner og andre kommunale funktioner. Nye udad-
vendte aktiviteter, som tiltrækker en strøm af borgere og turister, vil bidrage til at understøtte
den detailhandel, der stadig finder sted i byerne.
Der er brug for at omstille tomme lokaler og ejendomme i bymidterne til nye formål og sikre
attraktive byrum og mødesteder, der svarer til fremtidens behov. Det kan være ændringer i
bymidternes struktur med et fornyet blik på bevaringsværdige ejendomme, torve, pladser og
forbindelser eller nye typer af iværksættere og detailhandelskoncepter. Det vil sige en fysisk
omstilling af bymidten. Det forventes, at der afsættes nationale midler til byfornyelse, som også
kan understøtte den fysiske omstilling af bymidterne, herunder den bevaringsværdige byg-
ningsarv.
Side
17
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0018.png
Danmark vil få flere ekstreme oversvømmelser og øget pres på bl.a. de danske kyster. Om
sommeren vil nedbøren være stort set uændret, men med flere og kraftigere nedbørshændelser.
Stormfloder og erosion af kysterne øges, og klimaforandringerne vil påvirke hele vandkreds-
løbet. Med Paris-aftalen i 2015 er der formuleret konkrete målsætninger om tiltag med klima-
tilpasning, hvor alle lande skal foretage planlægning og implementering af klimatilpasnings-
indsatser, hvis det er relevant. En bæredygtig håndtering af klimaforandringerne kræver en
ambitiøs, effektiv og koordineret indsats, som integrerer byudvikling og klimatilpasning.
EU’s makroregionale
strategi for Østersøregionen
Inden for rammerne af EU’s makroregionale strategi for Østersøregionen samarbejder
Er-
hvervsstyrelsen med forvaltningsmyndigheder i andre lande og regioner for at finde løsninger
til fælles udfordringer og identificere og implementere potentielle samarbejder. Samarbejdet
sker primært i regi af netværket af forvaltningsmyndigheder, hvor der fx koordineres ansøg-
ningsrunder. Netværket bruges også til at skabe synergi mellem programmerne i Østersøregi-
onen og udveksle erfaringer om fælles udfordringer.
Fælles udfordringer er fx landdistriktsudvikling, demografiske forskydninger og klimatilpas-
ning (særligt oversvømmelser). Samtidig er Østersøregionen et økonomisk økosystem præget
af en høj grad af vækst, dynamik og innovation, såsom digitale teknologier, miljøteknologier
og life science, der alle tre udgør danske styrkepositioner og er udpeget som områder for intel-
ligent specialisering 2020-2023. Potentialet for samarbejde koncentrerer sig om forskning og
udvikling, internationalisering af virksomheder, klimatilpasning og udvikling og anvendelse af
energiteknologier.
FN’s verdensmål
Regionalfondsprogrammet er udarbejdet i overensstemmelse med regeringens handlingsplan
for FN’s verdensmål (juni 2021) og støtter op om handlingsplanens
initiativer, herunder rege-
ringens fokus på Leave no one behind-princippet. Ifølge Eurostats opgørelse af EU-landenes
fremskridt henimod verdensmålene fra 2021 er Danmark på rette vej for langt de fleste ver-
densmål, og i mange tilfælde bedre på vej end EU-gennemsnittet. Danmark skal dog gøre mere
for især fire mål: kvalitetsuddannelse (4), bæredygtige byer og lokalsamfund (11), livet på land
(15) og partnerskaber for handling (17). Regionalfondsprogrammet bidrager primært til at for-
bedre udviklingen for målene 11 og 15. Som det fremgår, investerer Regionalfonden i udvik-
lingen af bæredygtige og levende bymidter målrettet Danmarks mellemstore byer. Dette bidra-
ger til bæredygtige byer og lokalsamfund ved bl.a. at gøre det mere attraktivt at bo og leve i de
mindre byer og derved lette presset på de største byer i Danmark. Indsatsen forventes også at
bidrage til grønnere byer i takt med, at de mindre byer udvikler sig. Regionalfonden investerer
markant i at fremme cirkulær økonomi, hvilket forventes at have en positiv indvirkning på livet
på land (mål 15) og særligt biodiversiteten. Investeringerne i bæredygtige byer og turismein-
frastruktur forventes også at bidrage positivt til livet på land ved at sikre bæredygtig tilgænge-
lighed og fysisk udvikling.
Side
18
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0019.png
Tabel 1
Politikmålsætning
POLITIKMÅL-
SÆTNING 1: ET
MERE KONKUR-
RENCEDYGTIGT
OG INTELLI-
GENT EUROPA
VED AT
FREMME INNO-
VATIV OG IN-
TELLIGENT
ØKONOMISK
OMSTILLING OG
REGIONAL IKT-
KONNEKTIVI-
TET
Specifik målsæt-
ning
i) at udvikle og
styrke forsknings-
og innovationska-
paciteten og udbre-
delsen af avance-
rede teknologier
Begrundelse (sammenfatning)
[2 000 pr. specifik målsætning ]
Innovation bidrager til at skabe de fremskridt og for-
udsætninger, der er nødvendige for at kunne løse sam-
fundsudfordringer som grøn omstilling, digital omstil-
ling og afbøde presset på velfærdsstaten.
Flertallet af danske SMV’er ruster sig ikke tilstrække-
ligt til fremtiden via innovation og omstilling. Der er
derfor behov for at investere i
at forbedre SMV’ernes
innovationskapacitet og indførelsen af avancerede tek-
nologier.
Selvom der overordnet set er en forståelse for vigtig-
heden og effekten af arbejdet med innovation blandt
SMV’er og iværksættere, er der flere barrierer for, at
disse målgrupper engagerer sig i innovationsaktivite-
ter. Barriererne er fx manglende viden om, hvilket in-
novationspotentiale virksomheden har, og manglende
viden om, hvordan man konkret arbejder med innova-
tion. Endelig er manglende viden om, hvilke innovati-
onsaktiviteter der er tilgængelige og relevante for virk-
somheden, og manglende viden om, hvilke aktører der
er værdi i at samarbejde med, væsentlige barrierer.
Barriererne er centrale at overkomme, så den ønskede
vækst, jobskabelse og udvikling kan realiseres. Det er
årsagen til, at der ønskes at investere yderligere i inno-
vation blandt SMV’er og iværksættervirksomheder.
Som det også fremgår af Kommissionens landerapport
fra 2019, har Danmark behov for at investere i
udviklingen af nye digitale løsninger.
Støtten ydes som tilskud, da dette er mest efterspurgt
blandt danske SMV’er. Til innovation og internationa-
lisering savner SMV’er også kapital, men
der eksiste-
rer allerede en række nationalt finansierede finansielle
instrumenter i Danmark til at imødekomme dette be-
hov. Via tilskud er det også muligt at reducere
SMV’ernes risiko ved private investeringer
og tilbyde
dem faciliterede indsatser, som kan udløse udvikling
og innovation. Dette understøttes af input fra
partnerskabet og af midtvejsevalueringen af
regionalfondsprogrammet 2014-2020, som viste, at
SMV’erne har svært ved at tilvejebringe
private
investeringer, hvilket bl.a. kan skyldes, at indsatserne
Side
19
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0020.png
Politikmålsætning
Specifik målsæt-
ning
Begrundelse (sammenfatning)
[2 000 pr. specifik målsætning ]
kræver en længerevarende rekrutterings- og
faciliteringsproces.
POLITIKMÅL-
SÆTNING 1: ET
MERE KONKUR-
RENCEDYGTIGT
OG INTELLI-
GENT EUROPA
VED AT
FREMME INNO-
VATIV OG IN-
TELLIGENT
ØKONOMISK
OMSTILLING OG
REGIONAL IKT-
KONNEKTIVI-
TET
ii) at udnytte forde-
lene ved digitalise-
ring for borgere,
virksomheder,
forskningsorgani-
sationer og offent-
lige myndigheder
De danske virksomheder anvender i vidt omfang
digitale teknologier. Eksempelvis er danske
virksomheder i front, når det gælder brug af e-handel,
hjemmesider og sociale medier. De ligger dog lidt
efter sammenlignelige lande, når det kommer til
anvendelsen af mere avanceret digital teknologi som
kunstig intelligens og ”Internet of Things”.
I dag er virksomheders håndtering af data præget af
tunge manuelle processer, som er kilde til fejl, og som
er en barriere for effektiv myndighedskontrol. Det er
tidskrævende for både virksomheder og myndigheder.
Der er behov for at igangsætte en række initiativer til
at understøtte en gennemgribende digitalisering af de
små og mellemstore virksomheder og bane vejen for
automatiseret brug af finansielle og grønne data. Det
vil skabe byrdelettelser for SMV’er, styrke deres kon-
kurrenceevne, gøre dem robuste over for kommende
krav til dokumentation af produkters miljø- og klima-
påvirkning og muliggøre en markedsdrevet, grøn og
cirkulær omstilling.
Øget automatisering kræver, at udvekslingen af finan-
sielle data imellem virksomheder og mellem virksom-
heder og myndigheder struktureres og standardisere-
sved bl.a. at udbrede brugen af elektroniske fakturaer
og standardkonto-planer. Det kan det private marked
ikke gøre alene, og der er derfor behov for en systema-
tisk indsats, hvor myndigheder og private aktører sam-
men sikrer en hurtig omstilling af markedet og en fæl-
les retning for udviklingen af standarder.
Forenklingsudvalget for erhvervsfremme vurderede i
2018, at det daværende erhvervsfremmesystem ikke
var indrettet og organiseret med øje for de muligheder,
der ligger i digitale løsninger. Systematisk brug af di-
gitale løsninger kan bidrage markant til at forenkle og
effektivisere erhvervsfremmeindsatsen og øge kvalite-
ten og tilgængeligheden for virksomhederne.
På den baggrund støtter Regionalfonden udviklingen
og implementeringen af offentlige ikt-løsninger, der
gør
danske SMV’er mere digitale og mere konkurren-
cedygtige.
Støtten ydes som tilskud, da aktiviteterne ikke må om-
fatte økonomisk aktivitet.
Side
20
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0021.png
Politikmålsætning
POLITIKMÅL-
SÆTNING 1: ET
MERE KONKUR-
RENCEDYGTIGT
OG INTELLI-
GENT EUROPA
VED AT
FREMME INNO-
VATIV OG IN-
TELLIGENT
ØKONOMISK
OMSTILLING OG
REGIONAL IKT-
KONNEKTIVI-
TET
Specifik målsæt-
ning
iii) at fremme bæ-
redygtig vækst og
konkurrenceevne
samt jobskabelse i
SMV'er, herunder
ved produktive in-
vesteringer
Begrundelse (sammenfatning)
[2 000 pr. specifik målsætning ]
Konkurrencedygtige virksomheder er fundamentet for
at bevare og skabe gode arbejdspladser i Danmark og
for at have en høj eksport.
Europa-Kommissionens landerapport for 2019 frem-
hæver, at forholdsvis få danske virksomheder kommer
ind i solide vækst- og skaleringsforløb, og beskæftigel-
sen i vækstvirksomheder ligger under det europæiske
gennemsnit. Det anbefales derfor, at der investeres i
indsatser, der fremmer vækst og internationalisering
samt øget innovation blandt SMV’er.
Som det også fremgår af Kommissionens landerapport
fra 2019, har Danmark behov for at investere i
yderligere digitalisering af SMV’erne.
Investeringer i nye teknologier udgør en væsentlig
drivkraft for produktivitet og vækst og skaber samtidig
grobund for udvikling af nye produktioner og proces-
ser. En analyse viser, at de mest digitale virksomheder
i gennemsnit har ca. 6 pct. højere arbejdsproduktivitet
end de mindst digitale virksomheder (Erhvervsministe-
riet (2017): Digitalisering og produktivitet - Vækstpo-
tentiale i danske virksomheder).
Danmark har en række styrkepositioner, men velfærds-
teknologi har et særligt potentiale for at løse udfordrin-
ger, som mange lande står over for nu og i fremtiden,
men står samtidig i Danmark over for et dysfunktionelt
hjemmemarked. Derfor investeres der særligt i styrkel-
sen af hjemmemarkedet for velfærdsteknologiske løs-
ninger.
Støtten ydes som tilskud, da dette er mest efterspurgt
blandt danske SMV’er. Til internationalisering savner
SMV’er også kapital, men
der eksisterer allerede en
række nationalt finansierede finansielle instrumenter i
Danmark til at imødekomme dette behov. Via tilskud
er det også muligt at reducere SMV’ernes risiko ved
private investeringer og tilbyde dem faciliterede ind-
satser, som kan styrke deres konkurrenceevne. Dette
understøttes af input fra partnerskabet og af
midtvejsevalueringen af regionalfondsprogrammet
2014-2020, som viste,
at SMV’erne har svært ved at
tilvejebringe private investeringer, hvilket bl.a. kan
skyldes, at indsatserne kræver en længerevarende
rekrutterings- og faciliteringsproces.
Side
21
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0022.png
Politikmålsætning
POLITIKMÅL-
SÆTNING 2: ET
GRØNNERE OG
ROBUST EU-
ROPA MED EN
KULSTOFFAT-
TIG OMSTILLING
TIL EN KUL-
STOFNEUTRAL
ØKONOMI VED
AT FREMME EN
REN OG FAIR
ENERGIOMSTIL-
LING, INVESTE-
RING I DE
GRØNNE OG
BLÅ ØKONO-
MIER, DEN CIR-
KULÆRE ØKO-
NOMI, MOD-
VIRKNING AF
OG TILPASNING
TIL KLIMAFOR-
ANDRINGER, RI-
SIKOFOREBYG-
GELSE OG -STY-
RING SAMT BÆ-
REDYGTIG MO-
BILITET I BYER
Specifik målsæt-
ning
vi) at fremme over-
gangen til en cirku-
lær og ressourceef-
fektiv økonomi
Begrundelse (sammenfatning)
[2 000 pr. specifik målsætning ]
Omstilling til en mere bæredygtig og ressourceeffektiv
forretning i
SMV’er
er afgørende for at nå klimamå-
lene, bidrage til at imødegå klimaforandringerne og
nedsætte forbruget af naturressourcer. Trods et stort
potentiale for danske virksomheder i at udvikle og an-
vende nye, grønne og cirkulære løsninger kan det være
vanskeligt for
SMV’er
at komme i gang med den
grønne omstilling.
Desuden peger Europa-Kommissionens landerapport
for 2019 på, at mange danske SMV’er har behov for at
øge deres innovationskapacitet og innovationsaktivite-
ter, herunder anvendelse af avanceret teknologi. I Dan-
mark hænger innovation og grøn omstilling tæt sam-
men, fordi vejen til indfrielse af klimamålene både
skal opnås gennem spredning af kendte teknologier og
samarbejdsformer til virksomheder, der ikke anvender
dem, og ved at udvikle nye.
Investeringer i grøn omstilling er også afgørende for
realiseringen af den europæiske grønne pagt. Fremme
af cirkulær økonomi vil ifølge den strategiske miljø-
vurdering af regionalfondsprogrammet bidrage til en
reduceret belastning af miljøet, herunder belastning på
flora og fauna. Anvendelse af naturressourcer og efter-
følgende affaldsbehandling medfører et pres på miljøet
i forbindelse med udvinding, produktion og anven-
delse. Genanvendelse af affald og høj kvalitet i genan-
vendelsen betyder, at naturressourcerne anvendes mere
effektivt, hvormed man reducerer miljøbelastningen,
herunder tabet af biodiversitet. Samtidig vil større res-
sourceeffektivitet understøtte EU's Biodiversitetsstra-
tegi, som bl.a. har til formål at bevare den biologiske
mangfoldighed og fremme en bæredygtig udnyttelse af
naturens ressourcer.
Med udgangspunkt i ovenstående udfordringer og
Kommissionens anbefalinger om at Danmark skal
sikre en omkostningseffektiv overgang til et lavemissi-
onssamfund og styrke indsatserne for at nå 2030-målet
om at reducere emissionerne med 39 pct., skal indsat-
ser under denne specifikke målsætning bidrage til at
fremme cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet.
Indsatser, der involverer udvikling eller test af nye løs-
ninger, skal gennemføres i overensstemmelse med
Danmarks strategi for intelligent specialisering.
Støtten ydes som tilskud, da dette er mest efterspurgt
blandt danske SMV’er
for at komme videre med grøn
omstilling. Via tilskud er det også muligt at reducere
Side
22
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0023.png
Politikmålsætning
Specifik målsæt-
ning
Begrundelse (sammenfatning)
[2 000 pr. specifik målsætning ]
SMV’ernes risiko ved private investeringer
og tilbyde
dem samarbejdskonstellationer og faciliterede indsat-
ser, som kan fremme deres grønne omstilling.
POLITIKMÅL-
SÆTNING 4: ET
MERE SOCIALT
OG INKLUSIVT
EUROPA - GEN-
NEMFØRELSE
AF DEN EURO-
PÆISKE SØJLE
FOR SOCIALE
RETTIGHEDER
v) at styrke kultu-
rens og den bære-
dygtige turismes
rolle i økonomisk
udvikling, social
inklusion og social
innovation
Det danske turismeerhverv spiller en væsentlig rolle
for befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet.
Gruppen af ufaglærte med en årsindkomst på under
150.000 kr. udgør 68 pct. af det samlede turismeer-
hverv mod 37 pct. af det øvrige erhvervsliv. Turisme-
erhvervet holder en stor koncentration af ufaglærte
uden erhvervsfaglig eller videregående uddannelse på
arbejdsmarkedet. For at genskabe jobs for især ufag-
lærte er der behov for at investere i infrastruktur, som
forbedrer forudsætningerne for at tiltrække private in-
vesteringer i overnatningskapacitet og oplevelser.
Flere studier indikerer nemlig, at der er en positiv sam-
menhæng mellem offentlige og private investeringer
således, at når det offentlige går forrest med investe-
ringer, øges incitamentet samtidig hos de private inve-
storer.
Ved udvælgelse af projekter vil det derfor være et væ-
sentligt kriterium, at der kan demonstreres en dialog
med private virksomheder og/eller investorer, ligesom
det vil være et væsentligt kriterium, at der opstilles en
effektkæde for, hvordan projektets gennemførsel til-
trækker private investeringer og kan bidrage til at øge
beskæftigelsen lokalt. De støttede projekter skal desu-
den inkludere bæredygtige hensyn til nærmiljøet, her-
under fungere inden for de gældende rammer for kyst-
sikring og klitfredede og strandbeskyttede arealer. De
støttede projekter skal endvidere have potentiale for
synergi med Socialfonden Plus’ indsatser for kompe-
tenceudvikling, fx digitale kompetencer, og iværksæt-
teri, hvis adgang til kvalificeret arbejdskraft og lokal
oplevelseskapacitet er identificeret som udfordringer
for realisering af det stedbundne potentiale for vækst i
turismen.
Med disse kriterier skabes med de offentlige investe-
ringer et grundlag for kommercielle investeringer,
hvor de private virksomheder og/eller investorer selv
er med til at påvirke tilvejebringelsen og udformnin-
gen af projekterne, hvilket skaber grundlaget for at
genskabe jobs for især ufaglærte på arbejdsmarkedet.
Støtten ydes som tilskud, da finansielle instrumenter
ikke vurderes egnet til at indfri de ønskede mål, idet
der i vidt omfang vil blive tale om investeringer i
fæl-
les goder.
Side
23
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0024.png
Politikmålsætning
POLITIKMÅL-
SÆTNING 5: ET
EUROPA TÆT-
TERE PÅ BOR-
GERNE VED AT
FREMME EN BÆ-
REDYGTIG OG
INTEGRERET
UDVIKLING AF
ALLE TYPER
TERRITORIER
OG LOKALE INI-
TIATIVER
Specifik målsæt-
ning
i) at fremme en in-
tegreret og inklusiv
social, økonomisk
og miljømæssig
udvikling, kultur,
naturarv, bæredyg-
tig turisme og sik-
kerhed i byområder
Begrundelse (sammenfatning)
[2 000 pr. specifik målsætning ]
De mellemstore byer i Danmark forsyner landdistrik-
terne med velfærdstilbud, uddannelsesmuligheder, ar-
bejdspladser og privat service. Bymidterne er generelt
under pres, blandt andet fordi den stigende e-handel og
ændrede handelsmønstre presser de fysiske butikker.
Der bliver flere og flere tomme lokaler i bymidternes
gader, hvilket betyder færre kunder til bymidternes er-
hverv og øvrige service- og kulturtilbud. Dette under-
streges af, at der ved indgangen til tredje kvartal 2020
blev sat rekord i antal tomme lokaler med 852.400 kva-
dratmeter udbudt til leje eller til salg. Den hidtidige re-
kord var på knap 837.000 udbudte kvadratmeter og blev
sat ved indgangen til 2020. Danmark har i alt godt 12,5
millioner kvadratmeter lokaler til butikker og spiseste-
der.
Et af de vigtigste instrumenter til at skabe en positiv ud-
vikling i byen er at etablere et bredt og formelt bysam-
arbejde mellem de lokale aktører i bymidten. Da der er
tale om en markant omstilling, bør private såvel som
offentlige aktører og kulturinstitutioner/foreninger
indgå i samarbejdet, og der skal være formelle rammer
mht. fælles vision og strategi, organisering og møde-
struktur samt økonomi. Et sådant samarbejde kan sikre
en vedvarende indsats, hvor alle parter arbejder i samme
retning og bidrager til samme mål.
Derfor investerer Regionalfonden i udvikling af part-
nerskabsdrevne bystrategier med fokus på levende by-
midter, og programmet giver også mulighed for støtte
til implementeringen af strategier.
Støtten ydes som tilskud, da finansielle instrumenter
ikke vurderes egnet til at indfri de ønskede mål, idet
der i vidt omfang vil blive tale om investeringer i kom-
petencer eller
fælles goder.
2. Prioriteter, undtagen teknisk bistand
Prioritet 1 Innovation, konkurrenceevne og digitalisering
1.1
Mere forskning og innovation i danske SMV’er
Specifik målsætning
i) at styrke forsknings- og innovationskapaciteten og udbredelsen af avancerede teknologier
Side
24
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0025.png
Fondenes interventioner
Tilknyttede aktionstyper
Europa-Kommissionens
landerapport for 2019 fremhæver, at flertallet af danske SMV’er ikke
i tilstrækkelig grad ruster sig til fremtiden gennem innovation og omstilling. Kommissionen
anbefaler, at SMV’ernes innovationskraft øges ved
at forbedre forsknings- og innovationska-
paciteten og indførelsen af avancerede teknologier i SMV'er,
og at dette fx sker via klynger og
netværk. Landerapporten anbefaler også, at Danmark investerer i at
udvikle kvalifikationer for
intelligent specialisering, industriel om stilling og iværksætteri og skabe synergivirkninger
med foranstaltninger til livslang læring.
Fra danske virksomheder og det brede partnerskab om
fondene efterspørges integrerede projekter, hvor virksomheder tilbydes relevant kompetence-
udvikling sammen med andre tiltag. Denne prioritet skal derfor levere investeringer, som svarer
på begge anbefalinger fra landerapporten, mens Socialfonden Plus som følge af arbejdsdelin-
gen mellem fondene i Danmark støtter længerevarende kompetenceforløb.
Med innovation forstås implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller
tjenesteydelse), en ny eller væsentligt forbedret proces, en væsentlig ny organisatorisk metode
eller en væsentlig ny markedsføringsmetode (OECD, Oslo-Manual). Det er således vigtigt at
pointere, at der i regionalfondsindsatsen lægges en bred forståelse af innovation til grund for
bedst at kunne understøtte brede og sammenhængende innovationsforløb uanset virksomhe-
dens erfaring eller modenhed til at indgå i arbejdet med innovation.
Indsatsen bygger på en samarbejdslogik, hvor innovation sker i samarbejde og samskabelse
med andre, herunder fx videninstitutioner, andre virksomheder eller offentlige aktører. Der kan
med indsatsen derfor ydes støtte til en bred række af aktiviteter, som alle øger graden af sam-
arbejde i de danske erhvervsmæssige økosystemer.
Danske
SMV’er og iværksættervirksomheder har varierende niveauer af innovationsmoden-
hed, forstået som forudsætningerne for og erfaringen med at indgå i samarbejdsaktiviteter om
innovation.
Der kan derfor støttes længerevarende og skræddersyede innovationsforløb, så indsatsen dels
kan rumme virksomheder med høj innovationsmodenhed, som blot er i tvivl om, hvilken anden
aktør, de skal samarbejde med for at skabe innovation, dels virksomheder, der i mindre grad
har haft kontakt med innovationssystemet, og som fx endnu ikke har fået klarlagt deres inno-
vationspotentiale, og som desuden har brug for et løft af deres innovationsmodenhed.
Regionalfonden kan under iagttagelse af relevante forordninger og i overensstemmelse med
Kommissionens vejledning anvendes til medfinansiering af operationer inden for Digital Eu-
ropa-programmet. Støttede aktiviteter skal falde inden for de indsatstyper, som er beskrevet i
denne prioritet og bidrage til regionalfondsprogrammets mål.
Indsatstyper
A. Fremme af innovationskapacitet og samarbejdsprojekter
Der kan støttes innovationssamarbejdsprojekter, herunder forprojekter og gennemførligheds-
undersøgelser, med fokus på produkt-, service-, markedsførings-, proces- eller organisatorisk
innovation i samspil mellem virksomheder og med andre nationale og internationale aktører på
Side
25
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0026.png
fagområdet såsom videninstitutioner, iværksættermiljøer, investorer, private rådgivere og myn-
digheder, fx via samarbejdsbaserede F&U-aktiviteter, B2B-samarbejder, offentlig-privat-sam-
arbejde, konceptudviklingsforløb samt behovs- og potentialeafdækning.
Virksomhedernes udvikling af nye løsninger kan også støttes. Det kan ske gennem ekstern
rådgivning om innovation og styrket udnyttelse af avancerede teknologier. Det kan også være
samarbejde mellem SMV’er eller iværksættervirksomheder og andre aktører, fx videninstituti-
oner, om udviklingen af nye løsninger, herunder også løsninger, der styrker den digitale og/el-
ler grønne omstilling, fx kunstig intelligens.
Der skal indgå mindst én SMV eller iværksættervirksomhed i samarbejdsprojektet. Der stilles
ikke krav om en bestemt sammensætning af yderligere aktørtyper, der involveres i samarbejdet,
da det afgørende er selve samarbejdselementet. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at én
klyngeor-
ganisation
samarbejder med én SMV eller iværksættervirksomhed.
I forbindelse med samarbejdsprojekterne vil der derudover kunne støttes aktiviteter rettet mod
kompetenceudvikling af virksomheders ledelse og medarbejdere med henblik på at øge virk-
somhedens modenhed til at indgå i innovationsaktiviteter eller anvende nye, avancerede tek-
nologier og/eller åbne nye markeder for virksomheden. Dette
har til formål at ruste SMV’er og
iværksættere til at indgå i innovationsaktiviteter og dermed øge kontaktfladen mellem SMV’er
og iværksættere og det danske innovationssystem. På denne måde er det ikke kun i den regio-
nalfondsfinansierede indsats, der skabes værdi, men også i et bredere perspektiv for virksom-
hederne og for det danske samfund.
Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, da de på grund af deres karakter
ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.
B. Test- og demonstrationsfaciliteter
Det er muligt at støtte etablering af test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter, der er til-
gængelige for SMV’er.
Regionalfonden kan også støtte tiltag, der understøtter og faciliterer
SMV’ernes adgang til og samarbejde
om brug af nyetablerede eller eksisterende test-, udvik-
lings- og demonstrationsfaciliteter. Støtten skal skabe merværdi for virksomhederne og ikke
blot være etablering af parallel kapacitet til eksisterende tilbud. Indkøb af maskiner, udstyr og
anlæg, der
bidrager til øget adgang for SMV’er og iværksættervirksomheder til de nævnte typer
faciliteter, kan ligeledes støttes, herunder udvidelse af kapacitet. Anvendelse af maskiner og
udstyr, som allerede er anskaffet af projektet eller støttemodtageren, støttes ikke. Støttemodta-
geren er enten en SMV (hvis der alene støttes øget adgang) eller test- og demonstrationsfacili-
tetens ejer(e) (hvis der støttes etablering eller udvidelse). Der kan godt ydes støtte til
SMV’ers
betaling for adgang til eksisterende udstyr, fx hos et laboratorium.
Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, idet risikoen for negativ påvirk-
ning af miljø og klima vurderes at kunne håndteres inden for rammerne af gældende lovgiv-
ning.
C. Matchmaking, netværksskabelse og viden
For at øge optaget af SMV’er og iværksættere i de relevante økosystemer og innovationssyste-
mer i bred forstand støttes opsøgende arbejde rettet mod bl.a. virksomheder, der ikke tidligere
har deltaget i innovationsaktiviteter. Dette kan fx være offentligt åbne konferencer, seminarer,
Side
26
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0027.png
gåhjemmøder, matchmaking-arrangementer, workshops, faglige netværk mv., hvor målgrup-
pen mødes og inspireres til at samarbejde.
Derudover kan generel B2B-matchmaking og kollektive forløb mellem virksomheder og po-
tentielle samarbejdspartnere i ind- og udland støttes for at nedbryde barrierer for samarbejde
mellem virksomheder og for at afklare virksomheders potentiale ved at indgå i samarbejdsak-
tiviteter om innovation.
Dertil kan idégenereringsforløb mellem virksomheder og med andre aktører støttes for at sikre,
at innovationen sker med kobling til relevante problemstillinger, dels på enkeltvirksomhedsni-
veau, dels på samfundsniveau.
Der kan ydes støtte til innovationsklyngers udveksling af erfaringer og viden samt kommuni-
kation herom, hvis det indgår som led i virksomhedsrettede aktiviteter. Innovationsklyngers
udarbejdelse af analyser, som er relevante for at styrke forsknings- og innovationskapaciteten
hos SMV’er og
udbrede avancerede teknologier, kan også støttes. Innovationsklynger skal i
denne forbindelse være udpeget af uddannelses- og forskningsministeren til at varetage klyn-
geindsatsen for et erhvervs- og teknologiområde i henhold til lov om erhvervsfremme og stra-
tegien for decentral erhvervsfremme eller yderligere spirende erhvervs- og teknologiområder.
Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, da de på grund af deres karakter
ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.
Generelle forudsætninger
Store virksomheder
Store virksomheder kan ikke være en del af målgruppen for et projekt, men kan medvirke i én
til én-samarbejder, medvirke i bredere samarbejder og styrke økosystemet omkring de delta-
gende SMV’er. De store
virksomheder kan enten indgå som økonomisk partner i projektet eller
indkøbes som eksterne leverandører. Store virksomheder indgår i projekter under hensyntagen
til statsstøttereglerne.
Formålet med store virksomheders deltagelse skal være at styrke SMV’ens
eller iværksætter-
virksomhedens innovationskapacitet, fx ved at få adgang til værdifuld viden eller test af løs-
ninger. Tidlige innovationspartnerskaber mellem iværksættervirksomheder og SMV’er er cen-
trale for innovation i flere brancher. Iværksætterne og SMV'erne er ofte
first movers
inden for
forretningsanvendelse af ny teknologi, mens de etablerede virksomheder i mange tilfælde er
vejen til markedet for de nye idéer.
Statsstøtte
Støtte til rammeprojekter ydes som de minimis-støtte. Støtte til andre typer projekter, hvor fx
de deltagende virksomheder allerede er kendt på ansøgningstidspunktet, kan ydes efter grup-
pefritagelsesforordningen.
De vigtigste målgrupper
Indsatsernes målgruppe er SMV’er og iværksættervirksomheder inden
for Danmarks områder
for intelligent specialisering, der er beskrevet i Danmarks strategi for intelligent specialisering,
jf. lov om erhvervsfremme.
Side
27
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0028.png
Virksomheder fra primærsektoren kan deltage i projekter, hvis projektet involverer samarbejde
mellem disse virksomheder og virksomheder fra andre sektorer. Primærsektoren kan ikke være
fokus for indsatsen, og virksomheder fra primærsektoren kan ikke være eneste målgruppe for
indsatserne. Primærsektordeltagelse kan fx være relevant ved udvikling af nye løsninger til
landbruget, eller hvor primærproduktion leverer input til udvikling af nye løsninger.
Aktioner til sikring af ligestilling, inklusion og ikkeforskelsbehandling
Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling
for denne prioritet. Alle projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale
grundforudsætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler redegøre for overholdelse af de
horisontale principper. Projektansøgninger sagsbehandles af forvaltningsmyndigheden efter en
tjekliste, hvor det bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principper om
ligebehandling. Den danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil
fastsætte betingelserne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de
relevante myndigheder, der er indgang til fondene. Erhvervsstyrelsens og Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelses hjemmesider overholder de gældende danske regler om
tilgængelighed for handicappede.
Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det
danske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som
projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. I henhold til dansk lov er
der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejdsgiver, myndighed og
organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.
Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling.
Af disse årsager vurderes det ikke relevant at opstille yderligere bestemmelser herom i
regionalfondsprogrammet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre
end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide.
Offentlige myndigheder
skal derudover overholde FN’s
handicapkonvention, der fx omtaler
universelt design og tilgængelighed til ikke alene bygninger, men til produkter og
tjenesteydelser i bred forstand. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at
ansøge om og opnå støtte under Regionalfonden.
Vurderes flere ansøgninger at være af samme kvalitet i øvrigt, skal der gives prioritet til
ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.
Angivelse af de specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af
territoriale redskaber
Der er ikke planlagt anvendelse af territoriale redskaber.
Interregionale og tværnationale aktioner
I Danmark tilstræbes synergi med Horisont Europa (HEU) ved at målrette Regionalfonden til
at modne flere danske SMV’er til deltagelse i
innovationsprojekter, fx HEU-partnerskaber,
med det formål at understøtte
danske, innovative virksomheders internationalisering.
Erhvervsstyrelsen har et tæt samarbejde om innovationsklyngeindsatser med Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen, der har ressortansvaret for Horisont Europa i Danmark. Alle nationalt
Side
28
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0029.png
udpegede klyngeorganisationer for perioden 2021-2024 er pålagt at gennemføre
internationaliseringsaktiviteter. De er derfor et oplagt omdrejningspunkt for internationalt
samarbejde på innovationsområdet.
Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan indgå i et projekt for at styrke opfyldelsen af
projektets mål. Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan også tilføjes til allerede
eksisterende projekter efter behov. Det er også muligt at gennemføre synkroniserede
ansøgningsrunder. Internationalt samarbejde skal ske i overensstemmelse med Danmarks
strategi for decentral erhvervsfremme og/eller EU’s strategi for Østersøregionen.
Særligt
relevante geografiske områder for samarbejde på innovationsområdet er fx Tyskland (fx
Slesvig-Holsten, Mecklenburg-Vorpommern og Brandeburg-regionen) og Sverige (fx Skåne-
Blekinge-regionen), hvor der forudses potentiale for bl.a. klynge-til-klynge-samarbejde for at
binde innovationsøkosystemet tættere sammen på tværs af den dansk-svenske grænse.
I
EU’s strategi for Østersøregionen
er der særligt identificeret potentiale for internationalt
samarbejde inden for områderne Innovation, Nutri, Hazards, Bio-economy, Safe, Ship og
Transport.
Der er også muligheder for samarbejde forud for eller efter projekter i regi af instrumentet til
interregionale innovationsinvesteringer (I3), bl.a. med aktører fra Polen, Estland, Letland og
Litauen.
Alle danske regioner deltager i grænseoverskridende programmer, hvilket giver mulighed for,
at virksomheder m.fl. fra alle regioner kan deltage i projekter under grænseoverskridende
Interreg-programmer. Et område, hvor aktiviteter vil kunne finansieres både gennem Interreg
og regionalfondsprogrammet, er aktiviteter til sikring af en optimal udnyttelse af mulighederne
ved en kommende fast forbindelse over Femern Bælt.
Påtænkt anvendelse af finansielle instrumenter
Støtten ydes som tilskud, da
dette er mest efterspurgt blandt danske SMV’er,
og da indsatsen
ikke involverer produktive investeringer i væsentlig grad. Til innovation og internationalise-
ring savner SMV’er også kapital, men
der eksisterer allerede en række relevante finansielle
instrumenter i Danmark til at imødekomme dette behov. Via tilskud er det også muligt at redu-
cere SMV’ernes risiko ved private investeringer
og tilbyde dem faciliterede indsatser, som kan
udløse udvikling og innovation.
Usikkerhed om gevinsten fremhæves af mange SMV’er som
en primær barriere for, at de ikke investerer mere i innovation. Dette understøttes af input fra
partnerskabet og af midtvejsevalueringen af regionalfondsprogrammet 2014-2020, som viste,
at SMV’erne har svært ved at tilvejebringe private investeringer, hvilket bl.a. kan skyldes, at
indsatserne kræver en længerevarende rekrutterings- og faciliteringsproces.
Indikatorer
Side
29
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0030.png
Tabel 2. Outputindikatorer
Priori-
tet
Specifik
målsæt-
ning
1 RSO1.1.
1 RSO1.1.
1 RSO1.1.
1 RSO1.1.
1 RSO1.1.
Fond
Regionska-
tegori
Mere udvik-
lede regioner
Mere udvik-
lede regioner
Mere udvik-
lede regioner
Mere udvik-
lede regioner
Mere udvik-
lede regioner
Overgangsre-
gioner
Overgangsre-
gioner
Overgangsre-
gioner
Overgangsre-
gioner
Overgangsre-
gioner
ID
Indikator
Virksomheder, der har modta-
get støtte (herunder: mikrovirk-
somheder, små, mellemstore og
store virksomheder)
Virksomheder, der har modta-
get støtte i form af tilskud
Nominel værdi af forsknings-
og innovationsudstyr
Virksomheder, der samarbejder
med forskningsorganisationer
Antal SMV’er og mikrovirk-
somheder, der har deltaget i
kollektive innovationsrettede
aktiviteter
Virksomheder, der har modta-
get støtte (herunder: mikrovirk-
somheder, små, mellemstore og
store virksomheder)
Virksomheder, der har modta-
get støtte i form af tilskud
Nominel værdi af forsknings-
og innovationsudstyr
Virksomheder, der samarbejder
med forskningsorganisationer
Antal SMV’er og mikrovirk-
somheder, der har deltaget i
kollektive innovationsrettede
aktiviteter
Måleen-
hed
Virksom-
heder
Virksom-
heder
EUR
Virksom-
heder
Virksom-
heder
Virksom-
heder
Virksom-
heder
EUR
Virksom-
heder
virksom-
heder
Delmål (2024)
Mål (2029)
EFRU
EFRU
EFRU
EFRU
EFRU
RCO01
RCO02
RCO08
RCO10
PO1
130
130
7.915.000
70
620
600
600
22.984.000
300
2.600
1 RSO1.1.
1 RSO1.1.
1 RSO1.1.
1 RSO1.1.
1 RSO1.1.
EFRU
EFRU
EFRU
EFRU
EFRU
RCO01
RCO02
RCO08
RCO10
PO1
40
40
2.428.000
20
190
200
200
7.049.000
100
800
Tabel 3. Resultatindikatorer
Prio-
ritet
Speci-
fik
mål-
sæt-
ning
Fond
Regions-
kategori
ID
Indikator
Reference-
Måleen-
scenarie el-
hed
ler -værdi
Mål
(2029)
Data-
kilde
Monito-
rering
Monito-
rering
Monito-
rering
Monito-
rering
Monito-
rering
Monito-
rering
Monito-
rering
Monito-
rering
Be-
mærk-
ninger
1 RSO1.1. EFRU
1 RSO1.1. EFRU
1 RSO1.1. EFRU
1 RSO1.1. EFRU
1 RSO1.1. EFRU
1 RSO1.1. EFRU
1 RSO1.1. EFRU
1 RSO1.1. EFRU
Mere udvik- RCR
lede regioner 02
Private investeringer, som svarer
Virksom-
til offentlig støtte (herunder tilskud
heder
og finansielle instrumenter)
Virksom-
heder
Virksom-
heder
Virksom-
heder
Virksom-
heder
Virksom-
heder
Virksom-
heder
Virksom-
heder
0 31.897.000
0
0
0
0
0
0
0
40
40
190
6.521.000
10
10
60
Mere udvik-
Antal SMV’er, der indfører pro-
RCR03
lede regioner
dukt- eller procesinnovation
Mere udvik- RCR
lede regioner 04
Mere udvik-
PR1
lede regioner
Overgangs-
regioner
Overgangs-
regioner
Overgangs-
regioner
Overgangs-
regioner
RCR
02
RCR03
RCR
04
PR1
Antal SMV'er, der indfører mar-
kedsførings- eller organisationsin-
novation
Antal SMV'er, der har udviklet
koncepter til nye produkter eller
løsninger
Private investeringer, som svarer
til offentlig støtte (herunder tilskud
og finansielle instrumenter)
Antal SMV’er, der indfører pro-
dukt- eller procesinnovation
SMV'er, der indfører markedsfø-
rings- eller organisationsinnova-
tion
Antal SMV'er, der har udviklet
koncepter til nye produkter eller
løsninger
Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype
Side
30
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0031.png
Tabel 4. Dimension 1
interventionsområder
Prio-
ritet
Fond
1 EFRU
Regionskategori
Mere udviklede re-
gioner
Mere udviklede re-
gioner
Mere udviklede re-
gioner
Mere udviklede re-
gioner
Mere udviklede re-
gioner
Specifik mål-
sætning
RSO1.1.
Kode
Interventionsområde
Beløb (EUR)
3.064.537
1 EFRU
RSO1.1.
1 EFRU
RSO1.1.
Investering i anlægsaktiver, herunder forskningsinfra-
struktur, i små og mellemstore virksomheder (herunder
002
private forskningscentre), der er direkte forbundet med
forsknings- og innovationsaktiviteter
Investering i anlægsaktiver, herunder forskningsinfra-
003 struktur, i store virksomheder, der er direkte forbundet
med forsknings- og innovationsaktiviteter
Investering i anlægsaktiver, herunder forskningsinfra-
struktur, i offentlige forskningscentre og højere lærean-
004
stalter, der er direkte forbundet med forsknings- og in-
novationsaktiviteter
010
Forsknings- og innovationsaktiviteter i små og mellem-
store virksomheder, herunder netværksaktiviteter
Forsknings- og innovationsprocesser, teknologioverfør-
sel og samarbejde mellem virksomheder, forsknings-
centre og universiteter med fokus på lavemissionsøko-
nomi, modstandsdygtighed over for og tilpasning til
klimaforandringer
Investering i anlægsaktiver, herunder forskningsinfra-
struktur, i små og mellemstore virksomheder (herunder
private forskningscentre), der er direkte forbundet med
forsknings- og innovationsaktiviteter
Investering i anlægsaktiver, herunder forskningsinfra-
struktur, i store virksomheder, der er direkte forbundet
med forsknings- og innovationsaktiviteter
Investering i anlægsaktiver, herunder forskningsinfra-
struktur, i offentlige forskningscentre og højere lærean-
stalter, der er direkte forbundet med forsknings- og in-
novationsaktiviteter
Forsknings- og innovationsaktiviteter i små og mellem-
store virksomheder, herunder netværksaktiviteter
3.064.537
3.064.538
1 EFRU
RSO1.1.
16.225.574
1 EFRU
RSO1.1.
029
24.338.362
1 EFRU
Overgangsregioner
RSO1.1.
002
1.409.736
1 EFRU
Overgangsregioner
RSO1.1.
003
1.409.735
1 EFRU
Overgangsregioner
RSO1.1.
004
1.409.735
1 EFRU
Overgangsregioner
RSO1.1.
010
7.464.019
1 EFRU
Overgangsregioner
RSO1.1.
Forsknings- og innovationsprocesser, teknologioverfør-
sel og samarbejde mellem virksomheder, forsknings-
029 centre og universiteter med fokus på lavemissionsøko-
nomi, modstandsdygtighed over for og tilpasning til
klimaforandringer
11.196.030
Tabel 5: Dimension 2
finansieringsform
Prioritet nr.
1
1
Fond
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Specifik
målsætning
RSO1.1.
RSO1.1.
Kode
01
01
Beløb (EUR)
49.757.548
22.889.255
Tabel 6: Dimension 2
territorial gennemførelsesmekanisme og territorialt fokus
Prioritet nr.
1
1
Fond
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Specifik målsætning
RSO1.1.
RSO1.1.
Kode
33
33
Beløb (EUR)
49.757.548
22.889.255
Tabel 8: Dimension 7
ligestilling mellem kønnene under ESF+*, EFRU, Samhørighedsfonden
og FRO
Prioritet nr.
1
1
Fond
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Specifik
målsætning
RSO1.1.
RSO1.1.
Kode
03
03
Beløb (EUR)
49.757.548
22.889.255
Side
31
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0032.png
1.2
Digitale løsninger der gør SMV’er stærkere
Specifik målsætning
ii) at udnytte fordelene ved digitalisering for borgere, virksomheder og regeringer
Fondenes interventioner
Tilknyttede aktionstyper
Danmark ligger ifølge landerapporten for 2019 højt i EU med hensyn til virksomheders anven-
delse af digitale teknologier. Der er dog fortsat uudnyttede potentialer. Særligt SMV’erne halter
efter i anvendelsen. SMV’er er generelt mindre digitale og automatiserede end store virksom-
heder. Udviklingen af offentlige it-løsninger,
som letter de administrative byder for SMV’er,
kan
være med til at drive SMV’ernes anvendelse af digitale
og avancerede teknologier.
Indsatstyperne nedenfor er vurderet som forenelige med DNSH-princippet, da de på grund af
deres karakter ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.
Indsatstyper
A. Offentlige aktørers udvikling af nationale it-løsninger
Regionalfonden kan støtte udviklingen og implementeringen af nationale it-løsninger, der er til
gavn for virksomheder
og særligt SMV’er, mikrovirksomheder og iværksættere.
Udviklingen
og implementeringen kan forankres i Erhvervsstyrelsen eller andre relevante myndigheder un-
der Erhvervsministeriets ressort, som har mulighed for at indkøbe ekstern bistand efter behov
i henhold til de gældende udbudsregler. Erhvervsministeren kan i overensstemmelse med lov
om administration beslutte at udmønte midlerne til nedenstående indsatstyper.
Følgende indsatser kan igangsættes:
Udbredelse af elektronisk fakturering,
herunder bl.a. udbredelse af en fælles
fakturastandard blandt regnskabssystemudbydere i Danmark, videreudvikling af den
offentlige infrastruktur for e-fakturering (Nemhandelsregisteret).
Udbredelse af digital bogføring,
herunder bl.a. at få flere virksomheder til at anvende
digitale bogføringssystemer og sikre, at systemerne understøtter automatisering af
virksomhedernes bogføring, regnsskab og indberetninger til myndigheder. Der kan
etableres en certificeringsordning for udbyderne af bogføringssystemerne, så det
understøtter relevante bogførings-krav, IT-sikkerhedsstandarder og opfylder krav som
er nødvendige for, at systemet kan fungere sammen med den øvrige digitale
infrastruktur, fx understøtte en standardkontoplan og elektronisk fakturering.
Udarbejdelse af ny fællesoffentlig standardkontoplan,
herunder bl.a. en indsats for at
standardisere virksomhedernes bogføringsdata, sikre at det bliver muligt for
Side
32
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0033.png
virksomhederne at indberette til myndighederne direkte fra deres bogføringssystemer,
samt at myndighederne effektivt kan indhente relevante bogføringsdata fra
virksomhederne i kontroløjemed.
Opgradering og udvidelse af digital infrastruktur for finansielle data,
herunder
opgradering af den digitale infrastruktur, så større mængder finansielle data kan
udveksles på en ensartet og standardiseret måde. Der kan ligeledes igangsættes
udvikling af nye digitale dokumentstandarder, fx e-faktura og e-ordre, så flere manuelle
arbejdsgange relateret til handels- og bogføringsprocesser kan automatiseres.
Udvikling af digitaliserede, grønne produktdata, der nemt kan deles med relevante
parter,
herunder bl.a. en indsats for at udvikle fælles digitale formater for produktdata
og en fælles digital infrastruktur, der understøtter omkostningseffektiv deling af
produktdata med fx handelsparter i værdikæder, offentlige myndigheder, forbrugere,
investorer mv.
Etablering
af
offentligt-privat-partnerskab
med
repræsentanter
fra
erhvervsorganisationer, relevante myndigheder og udvalgte private interessenter, fx it-
serviceleverandører, regnskabssystemudbydere mv. Partnerskabet skal sikre dialog og
samarbejde samt en effektiv implementering af ovennævte indsatser.
Udvikling og implementering af digitale løsninger, der gør udbud mere tilgængelige
for SMV’er,
mikrovirksomheder og iværksættere.
Indsatsen skal smidiggøre
udbudsprocessen ved bl.a. at tage udgangspunkt i at styrke mulighederne for
datagenbrug, stordriftsfordele og lavere transaktionsomkostninger for både ordre- og
tilbudsgivere. Det kan fx ske ved at reducere antallet af systemer og
brugergrænseflader, som virksomheder skal anvende. Indsatser skal bidrage til en
standardiseret implementering af det europæiske udbudsdokument ESPD og e-forms.
B. Digital erhvervsfremme
Erhvervsstyrelsen fører en fællesoffentlig digital platform, jf. lov om erhvervsfremme, der har
til formål at gøre information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet let tilgængelig for
virksomheder. Platformen skal bl.a. indeholde et overblik over erhvervsfremmesystemets
tilbud samt information, vejledning og erhvervsserviceydelser, der knytter sig til opstart, drift
og udvikling af virksomhed. Dermed skal platformen forstærke de effekter, som iværksættere
og etablerede virksomheder i dag opnår ved at komme i kontakt med det offentlige
erhvervsfremmesystem.
Den Digitale Erhvervsfremmeplatform skal i højere udstrækning medvirke til digitalsering af
den erhvervsfremmende indsats blandt en bredere skare af aktører i ”erhvervsfremme-
økosystemet” til gavn for dansk erhvervsliv.
Derfor er den Digitale Erhvervsfremmeplatform blevet videreudbygget således, at den i dag
kan fungere som ”stikkontakt” for digitale redskaber, der kan bygges og driftes af en bred skare
af aktører med erhvervsfremmende virke. De digitale redskaber kaldes også for ”tredjeparts-
applikationer”. En
applikation er en selvstændig it-komponent, der afvikler afgrænset indhold
på Virksomhedsguiden og/eller en anden hjemmeside knyttet til den Digitale Erhvervsfrem-
meplatform.
Side
33
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0034.png
Regionalfonden kan under denne prioritet støtte indsatser, hvor aktører i
erhvervsfremmesystemet udvikler digitale redskaber, interaktive guides mv. til dansk
erhvervsliv med henblik på at skabe erhvervsfremmende effekter. De digitale redskaber,
interaktive guides mv. skal placeres på den Digitale Erhvervsfremmeplatform med henblik på
at målrette redskaberne til så mange danske virksomheder som muligt.
Tredjepartsapplikationer på Virksomhedsguiden skal have en erhvervsfremmende og almen-
nyttig karakter. Det vil sige, at indholdet og funktionaliteten skal være rettet mod virksomheder
med henblik på at styrke information og viden om opstart, drift og udvikling af virksomhed.
Indholdet og funktionaliteten må ikke direkte eller indirekte anprise bestemte kommercielle
produkter eller aktiviteter på markedsvilkår.
Indholdet og funktionaliteten skal tilrettelægges således, at det er åbent og inkluderende uden
bindinger for målgruppen.
Nedenfor beskrives krav til indholdet og funktionaliteten i tredjeparts-applikationer. Alle krav
skal være opfyldt for at modtage støtte.
Skal have et selvstændigt virke med begrænset back-linking
Det er centralt, at tredjeparts-applikationen i sig selv udgør en ydelse/service, som brugeren får
en direkte nytte af. Det vil sige, at applikationen skal have et selvstændigt virke, hvor det ikke
er en forudsætning for resultatet, at brugerne skal navigere videre til anden hjemmeside eller
lignende. Der må gerne i moderat omfang linkes til digitale ydelser uden for applikationen,
men disse links skal have en supplerende karakter.
Skal have interaktive elementer
Tredjeparts-applikationer skal have et interaktivt element. Det vil sige, at brugerne skal kunne
have interaktion med indholdet. Det kan være en klikbar guide, et beregningsværktøj og lig-
nende.
Skal være kompatibel med gældende semantik og klassifikation på Virksomhedsguiden
Begreber og definitioner i tredjeparts-applikationernes indhold skal anvendes på samme måde
som på Virksomhedsguiden. Det gælder fx begreber og definitioner af selskaber eller finansie-
ringsformer.
Hvis applikationen ønsker at anvende en form for emneklassifikation, er det alene tilladt at
anvende emneklassifikationen fra Virksomhedsguiden.
Applikationen skal naturligvis også overholde gældende dansk og EU-ret om ligestilling,
inklusion og forskelsbehandling.
De vigtigste målgrupper
A. Digitale løsninger,
der gør SMV’er stærkere
Slutbrugerne af løsningerne er SMV’er og andre danske virksomheder. Støttemodtageren er
Erhvervsstyrelsen, som er den kompetente nationale myndighed for erhvervsrapportering, eller
andre myndigheder under erhvervsministerens ressort.
Side
34
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0035.png
B. Digital erhvervsfremme
Målgruppen for de udviklede digitale værktøjer, dvs. de forventede brugere, skal være danske
virksomheder og iværksættere samt erhvervsfremmeaktører.
Det er en grundlæggende forudsætning for støtte, at aktører, der får til opgave at udvikle og
drifte selvstændige digitale redskaber (tredjeparts-applikationer) på den Digitale
Erhvervsfremmeplatform, skal være CVR-registrerede juridiske enheder, der kan indgå en
tilslutningsaftale med Erhvervsstyrelsen, som har til opgave at føre den Digitale
Erhvervsfremmeplatform.
Det forventes, at erhvervshuse, videninstitutioner og andre erhvervsfremmeaktører vil byde på
denne type opgaver i samarbejde med underleverandører med nødvendige tekniske kompeten-
cer inden for it-udvikling.
Aktioner til sikring af ligestilling, inklusion og ikkeforskelsbehandling
Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling
for denne prioritet. Alle projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale
grundforudsætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler redegøre for overholdelse af de
horisontale principper. Projektansøgninger sagsbehandles af forvaltningsmyndigheden efter en
tjekliste, hvor det bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principper om
ligebehandling. Den danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil
fastsætte betingelserne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de
relevante myndigheder, der er indgang til fondene. Erhvervsstyrelsens og Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelses hjemmesider overholder de gældende danske regler om
tilgængelighed for handicappede.
Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det
danske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som
projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. I henhold til dansk lov er
der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejdsgiver, myndighed og
organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.
Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling.
Af disse årsager vurderes det ikke relevant at opstille yderligere bestemmelser herom i
regionalfondsprogrammet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre
end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide.
Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’s
handicapkonvention, der fx omtaler
universelt design og tilgængelighed til ikke alene bygninger, men til produkter og
tjenesteydelser i bred forstand. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at
ansøge om og opnå støtte under Regionalfonden.
Vurderes flere ansøgninger at være af samme kvalitet i øvrigt, skal der gives prioritet til
ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.
Angivelse af de specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af
territoriale redskaber
Der er ikke udpeget specifikke målområder eller planlagt anvendelse af terrioriale redskaber.
Side
35
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0036.png
Interregionale og tværnationale aktioner
Udviklere af digitale redskaber (tredjeparts-applikationer) kan blandt andet have glæde af at
trække på internationale databaser med henblik på grænseoverskridende benchmark.
Erhvervsfremmeplatformen er et nationalt værktøj. Samarbejde med aktører i et eller flere
lande kan dog indgå i et projekt for at styrke opfyldelsen af projektets mål. Samarbejde med
aktører i et eller flere lande kan også tilføjes til allerede eksisterende projekter efter behov.
Internationalt samarbejde skal ske i overensstemmelse med Danmarks strategi for decentral
erhvervsfremme og/eller EU’s strategi for Østersøregionen.
Påtænkt anvendelse af finansielle instrumenter
Der planlægges ikke anvendelse af finansielle instrumenter, da de udviklede services bliver en
del af den offentlige, digitale infrastruktur og derfor bør støttes med tilskud. De udviklede
services må ikke have økonomisk aktivitet som mål.
Indikatorer
Tabel 2: Outputindikatorer
Specifik
Prio-
målsæt-
ritet
ning
1 RSO1.2.
Fond
Regionskategori
ID
Indikator
Værdi af digitale tjenester,
produkter og processer, der
er udviklet til virksomheder
Offentlige institutioner støt-
tet til at udvikle digitale ser-
vices, produkter og proces-
ser
Værdi af digitale tjenester,
produkter og processer, der
er udviklet til virksomheder
Offentlige institutioner støt-
tet til at udvikle digitale ser-
vices, produkter og proces-
ser
Måleen-
hed
EUR
Antal of-
fentlige in-
stitutioner
EUR
Antal of-
fentlige in-
stitutioner
Delmål
(2024)
25.282.000
Mål (2029)
EFRU
Mere udviklede regio-
RCO13
ner
Mere udviklede regio-
RCO14
ner
28.730.000
1 RSO1.2.
EFRU
4
20
1 RSO1.2.
EFRU
Overgangsregioner
RCO13
7.754.000
8.811.000
1 RSO1.2.
EFRU
Overgangsregioner
RCO14
2
10
Tabel 3: Resultatindikatorer
Priori Specifik
tet
målsætni
ng
Fond
Regions
kategori
ID
Indikator
Måle- Referen
enhed cescena
rie eller
-værdi
Refe-
rence-
år
Mål
(2029)
Data-
kilde
Bemæ
rkning
er
1
RSO1.2.
EFRU
Mere ud-
viklede
regioner
Over-
gangsregi-
oner
RCR11
Brugere af nye og op-
graderede offentlige
digitale tjenester, pro-
dukter og processer
Brugere af nye og op-
graderede offentlige
digitale tjenester, pro-
dukter og processer
Årlige
bru-
gere
Årlige
bru-
gere
0
2021
382.200
ERST,
KBH
1
RSO1.2.
EFRU
RCR11
0
2021
175.800
ERST,
KBH
Side
36
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0037.png
Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr.
interventionstype
1
Tabel 4. Dimension 1
interventionsområder
Priori-
tet
1
1
EFRU
EFRU
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Fond
Regionskategori
Specifik
målsætning
RSO1.2.
RSO1.2.
Kode Interventionsområde
Beløb (EUR)
016
016
Offentlige IKT-løsninger, e-tjenester, applikationer
Offentlige IKT-løsninger, e-tjenester, applikationer
11.492.015
5.286.508
Tabel 5: Dimension 2
finansieringsform
Prioritet
1
1
Fond
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Specifik målsætning
RSO1.2.
RSO1.2.
Kode
01
01
Beløb (EUR)
11.492.015
5.286.508
Tabel 6: Dimension 2
territorial gennemførelsesmekanisme og territorialt fokus
Prioritet
1
1
Fond
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Specifik
målsætning
RSO1.2.
RSO1.2.
Kode
33
33
Beløb (EUR)
11.492.015
5.286.508
Tabel 8: Dimension 7
ligestilling mellem kønnene under ESF+*, EFRU, Samhørighedsfonden
og FRO
Prioritet
1
1
Fond
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Specifik
målsætning
RSO1.2.
RSO1.2.
Kode
03
03
Beløb (EUR)
11.492.015
5.286.508
1.3
Stærkere SMV’er gennem internationalisering, digitalisering
og grøn omstilling
Specifik målsætning
iii) at fremme SMV'ers vækst og konkurrenceevne
1
Inden midtvejsgennemgangen i 2025 for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, kun opdeling for årene 2021-
2025.
Side
37
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0038.png
Fondenes interventioner
Tilknyttede aktionstyper
Europa-Kommissionens landerapport for 2019 fremhæver, at forholdsvis få danske virksom-
heder kommer ind i solide vækst- og skaleringsforløb, og beskæftigelsen i vækstvirksomheder
ligger under det europæiske gennemsnit. Det anbefales, at der investeres i indsatser, der frem-
mer vækst og internationalisering samt øget innovation blandt SMV’er.
Derfor investerer prioriteten i indsatser,
der skal udløse vækstpotentialet i SMV’erne, løfte
produktiviteten og herved skabe nye arbejdspladser.
SMV’erne har en tendens til at undervur-
dere værdien af og derfor underinvestere i tilførsel af viden fra eksterne rådgivere. På den bag-
grund vil
regionalfondsindsatsen fokusere på at identificere SMV’er med vækst-
og skalerings-
potentiale og hjælpe virksomhederne til at udløse deres vækstpotentialer.
I den sammenhæng er fx en øget digitalisering af virksomhedernes forretningsprocesser med
til at understøtte
SMV’ernes vækst og konkurrenceevne. Danmark ligger ifølge landerapporten
for 2019 højt i EU med hensyn til virksomheders anvendelse af digitale teknologier. Det kan
dog i mindre virksomheder være svært at prioritere udviklingsopgaver, der kræver tid, ressour-
cer, kompetencer samt overblik over nye digitale muligheder. Mange SMV’er har desuden
svært ved at tilføre de relevante digitale og tekniske kompetencer gennem rekruttering af eks-
terne. Dette skyldes, at der generelt er knaphed på medarbejdere med specialiserede digitale
kompetencer.
Indsatstyper
Indsatsen kan rumme flere forskellige elementer, men skal fokusere på de vækst- og produkti-
vitetspotentialer, der fx kan være med til at øge virksomhedernes internationale orientering,
automatisering, grønne omstilling og digitalisering af virksomhedens produkter og forretnings-
processer i hele værdikæden fra indkøb til after sales service. Indsatser skal bl.a. fokusere på
de vækstpotentialer, der er ved at øge SMV’ernes parathed og kapacitet til eksport
og interna-
tionalisering i en tid præget af stigende global usikkerhed såvel som nye muligheder inden for
blandt andet grønne og bæredygtige løsninger. Indsatserne kan fx bidrage til at sikre øget in-
ternationalisering hos virksomheder, herunder eksport og e-eksport, ved at understøtte formu-
lering af eksportstrategier, styrket forretnings- og kompetenceudvikling, afklaringer omkring
markeder, leverandører, teknologi, distributions- og salgskanaler samt e-handel og platforms-
baserede løsninger.
Det er dog fremhævet i midtvejsevalueringen af 2014-2020-programmet og fra flere partnere i
partnerskabsprocessen, at virksomhederne - for at forbedre konkurrenceevnen - har behov for
sammenhængende tilbud, hvor også kompetenceudvikling indgår.
Regionalfonden kan under iagttagelse af relevante forordninger og i overensstemmelse med
Kommissionens vejledning anvendes til medfinansiering af operationer inden for Digital Eu-
ropa-programmet. Støttede aktiviteter skal falde inden for de indsatstyper, som er beskrevet i
denne prioritet og bidrage til regionalfondsprogrammets mål.
A. Støtte til forløb, rådgivning, digitalisering og internationalisering
Der kan iværksættes sammenhængende accelerator-/skaleringsforløb, hvor virksomheder med
vækst- og skaleringspotentiale tilbydes intensive, skræddersyede forløb, hvor alle elementer
for at udfolde et vækstpotentiale kan inddrages. Det kan foruden kompetenceudvikling inden
Side
38
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0039.png
for internationalisering fx også være støtte til udvikling og implementering af digitale løsninger
og automatisering, der kan hjælpe virksomhederne med at styrke deres produktivitet og kon-
kurrenceevne. Kompetenceudvikling skal bestå af kortere supplerende forløb og kan ikke være
eneste aktivitet i et givet projekt, idet rene kompetenceudviklingsprojekter støttes af Socialfon-
den Plus.
Indsatserne kan også bidrage til at øge virksomheders adgang til viden om digitalisering, her-
under investering i medarbejdernes digitale kompetencer og til at øge virksomhedernes digitale
niveau både i fx produkter, interne processer og services. Det kan være gennem adgang til nye,
avancerede digitale teknologier, gennem fx kompetenceudvikling, matchmaking eller udvik-
lingsprojekter eller en kombination heraf. For at sikre at virksomhederne har den nødvendige
viden om og forståelse for anvendelse af data og datasikkerhed, kan der ligeledes ske opbyg-
ning af viden og kompetenceløft blandt ledelse og medarbejdere. Der kan også være tale om
rådgivning eller kollektive forløb, for at virksomhederne bliver robuste og konkurrencedygtige
på anvendelse af data og datasikkerhed.
Indsatserne kan fx være:
forløb ved private rådgivere, herunder voucher ordninger, til processer, digitalisering,
internationalisering, grøn omstilling mv.
kollektive forløb
mentorordninger
rådgivning til generations- og ejerskifte, herunder overdragelse til medarbejderejerskab
udvikling af digitale produkter, services og platformsbaserede forretningsmodeller
sparring, videndeling, netværk og samarbejder med fx store virksomheder og videnin-
stitutioner
initiativer, som sigter mod at øge digitaliseringen i virksomheder, fx via e-læringsværk-
tøjer
én til én-forløb med store virksomheder, der kan bidrage med erfaringer, netværk mv.,
som kan gavne deltagervirksomhederne med mindre erfaring.
Udviklings- og procesforløbet med virksomhederne, som støttes, kan fx munde ud i enten en
ny forretningsmodel, strategi, handlingsplan, vækstplan eller en anden type rapport.
Virksomhederne kan også støttes i udvikling af deres organisatoriske kapacitet for at øge væk-
sten. Ledelse og medarbejdere skal kunne identificere potentialerne i virksomheden. Det bety-
der, at der i forbindelse med de forskellige indsatser bør fokuseres på, at såvel ledelse som
medarbejdere klædes bedre på til at identificere og udnytte virksomhedens nuværende og frem-
tidige potentiale ved at tilføre viden om ledelse, udvikling og innovationsprocesser samtidig
med en generel forståelse af forretnings- og virksomhedsdrift herunder i et internationalt per-
spektiv. Hermed bliver SMV’erne bedre til at udnytte og kapitalisere på de potentialer,
der
ligger i bl.a. digitalisering og automatisering flere steder i værdikæderne, og de opnår hermed
bedre konkurrencekraft.
Indsatser kan inkludere opfølgning på forløb, så virksomheder kan træde ud af projektet i en
periode og vende tilbage senere. Midlertidig udtræden af projektet ændrer ikke på økonomiske
partneres juridiske status i relation til interessekonflikter mv.
Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, da de på grund af deres karakter
ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.
Side
39
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0040.png
B. Implementering
Virksomheder kan, uanset geografisk lokalisering, få støtte til implementering af nye
forretningsmodeller eller processer og/eller indkøb af maskiner og udstyr. Det kan fx være
implementering af digitaliseringstiltag eller tiltag, der fremmer virksomhedens grønne
omstilling. Der gives støtte til rådgivning til implementering, maskiner og udstyr, licenser,
knowhow, certificeringer og rådgivning i forbindelse hermed.
Der ydes dog ikke støtte til udgifter til implementering af maskiner og udstyr, der alene
vedrører installationer, der optimerer bygningsmassens eller produktionsanlægs energiforbrug
som eksempelvis varmepumper, LED-pærer, fjernvarme eller anden energiforsyning til
virksomhedernes bygninger eller anlæg.
Anvendelse af maskiner og udstyr, som allerede er anskaffet af projektet eller støttemodtage-
ren, støttes ikke.
Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, idet risikoen for negativ påvirk-
ning af miljø og klima vurderes at kunne håndteres inden for rammerne af gældende lovgiv-
ning.
Generelle forudsætninger
Store virksomheder
Store virksomheder kan ikke være en del af målgruppen for et projekt, men kan medvirke i én
til én-samarbejder og i bredere samarbejder. De store virksomheder kan enten indgå som øko-
nomisk partner i projektet eller indkøbes som eksterne leverandører. Store virksomheder indgår
i projekter under hensyntagen til statsstøttereglerne.
Formålet med store virksomheders deltagelse skal være at styrke SMV’ens eller iværksætter-
virksomhedens konkurrenceevne, fx ved at få adgang til værdifuld viden eller test af løsninger.
Det kan fx indebære samarbejde om opdyrkning af samarbejdspartnere i ind- og udland.
Statsstøtte
Støtte til rammeprojekter og kaskadeprojekter ydes som de minimis-støtte. Støtte til andre typer
projekter, hvor fx de deltagende virksomheder allerede er kendt på ansøgningstidspunktet, kan
ydes efter gruppefritagelsesforordningen. Det bemærkes, at der gælder særlige statsstøtteregler
for eksportstøtte.
Investeringer i software, udstyr og maskiner, der er nødvendige for at påbegynde SMV’ers
grønne eller digitale omstilling, støttes inden
for EU’s statsstøtteregler.
Implementering kan
uden for de særlige geografiske statsstøtteområder støttes i henhold til de minimis-forordnin-
gen eller reglerne om investeringsstøtte til SMV’er i EU’s generelle gruppefritagelsesforord-
ning.
De vigtigste målgrupper
Indsatsens
målgruppe er SMV’er og iværksættervirksomheder.
Der kan gives særligt fokus til SMV’er og iværksættervirksomheder
med potentiale til at
komme ind i solide vækst- og skaleringsforløb.
Side
40
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0041.png
Indsatsen kan også rettes mod eksisterende virksomheder, hvor en person ønsker at overtage
ejerskabet/ledelsen (ejer- /generationsskifte). Det er en anden måde at udleve den selvstændige
karrierevej på, som indebærer andre udfordringer og dermed andre kompetencebehov end den
typiske iværksættervej. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke ydes støtte til virksomhe-
der, der betegnes som kriseramte virksomheder som defineret i forordning nr. 651/2014, med-
mindre de er blevet godkendt under reglerne om de minimis-støtte eller de midlertidige stats-
støtteregler, der er fastsat for at imødegå ekstraordinære omstændigheder.
Virksomheder fra primærsektoren kan deltage i projekter, hvis projektet involverer samarbejde
mellem disse virksomheder og virksomheder fra andre sektorer. Primærsektoren kan ikke være
fokus for indsatsen, og virksomheder fra primærsektoren kan ikke være eneste målgruppe for
indsatserne.
Aktioner til sikring af ligestilling, inklusion og ikkeforskelsbehandling
Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling
for denne prioritet. Alle projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale
grundforudsætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler redegøre for overholdelse af de
horisontale principper. Projektansøgninger sagsbehandles af forvaltningsmyndigheden efter en
tjekliste, hvor det bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principper om
ligebehandling. Den danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil
fastsætte betingelserne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de
relevante myndigheder, der er indgang til fondene. Erhvervsstyrelsens og Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelses hjemmesider overholder de gældende danske regler om
tilgængelighed for handicappede.
Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det
danske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som
projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. I henhold til dansk lov er
der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejdsgiver, myndighed og
organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.
Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling.
Af disse årsager vurderes det ikke relevant at opstille yderligere bestemmelser herom i
regionalfondsprogrammet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre
end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide.
Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’s
handicapkonvention, der fx omtaler
universelt design og tilgængelighed til ikke alene bygninger, men til produkter og
tjenesteydelser i bred forstand. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at
ansøge om og opnå støtte under Regionalfonden.
Vurderes flere ansøgninger at være af samme kvalitet i øvrigt, skal der gives prioritet til
ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.
Angivelse af de specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af
territoriale redskaber
Der er ikke fastsat specifikke målområder eller planlagt anvendelse af territoriale redskaber.
Side
41
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0042.png
Interregionale og tværnationale aktioner
Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan indgå i et projekt for at styrke opfyldelsen af
projektets mål. Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan også tilføjes til allerede
eksisterende projekter efter behov. Det er også muligt at gennemføre synkroniserede
ansøgningsrunder. Internationalt samarbejde skal ske i overensstemmelse med Danmarks
strategi for decentral erhvervsfremme og/eller EU’s strategi for Østersøregionen.
Særligt
relevante geografiske områder for samarbejde på SMV-området er fx Tyskland (fx Slesvig-
Holsten, Mecklenburg-Vorpommern og Brandeburg-regionen) og Sverige (fx Skåne-Blekinge-
regionen), hvor der forudses potentiale for
danske SMV’ers
øgede internationalisering.
EU’s strategi for Østersøregionen
er der særligt identificeret potentiale for internationalt
samarbejde inden for områderne Bio-economy, Tourism, Safe (fx cybersikkerhed), Culture
(kapacitetsopbygning hos iværksættervirksomheder).
Alle danske regioner deltager i grænseoverskridende programmer, hvilket giver mulighed for,
at virksomheder m.fl. fra alle regioner kan deltage i projekter under grænseoverskridende
Interreg-programmer. Et område, hvor aktiviteter vil kunne finansieres både gennem Interreg
og regionalfondsprogrammet, er aktiviteter til sikring af en optimal udnyttelse af mulighederne
ved en kommende fast forbindelse over Femern Bælt.
Påtænkt anvendelse af finansielle instrumenter
Støtten ydes som tilskud, da
dette er mest efterspurgt blandt danske SMV’er,
og da der ikke
planlægges produktive investeringer i væsentligt omfang. Til internationalisering savner
SMV’er også
kapital, men eksisterer allerede en række relevante finansielle instrumenter i
Danmark, som imødekommer SMV’ernes behov.
Via tilskud er det også muligt at reducere
SMV’ernes risiko ved private investeringer
og tilbyde dem faciliterede indsatser, som kan ud-
løse udvikling og innovation. Dette understøttes af input fra partnerskabet og af midtvejseva-
lueringen af regionalfondsprogrammet 2014-2020,
som viste, at SMV’erne har svært ved at
tilvejebringe private investeringer, hvilket bl.a. kan skyldes, at indsatserne kræver en længere-
varende rekrutterings- og faciliteringsproces.
Vækstlåneordningen
tilbyder lån på minimum 1 mio. kr. til SMV'er med vækstambitioner, der
fx vil investere i nye produktionsfaciliteter, opdyrke nye markeder, overtage og videreudvikle
en etableret virksomhed eller gennemføre grøn omstilling og lancere mere ressourcebesparende
produkter. Vækstfonden råder over en løbende ramme på i alt 6 mia. kr.
Indikatorer
Tabel 2. Outputindikatorer
Priori-
tet
Specifik
målsæt-
ning
Fond
Regionska-
ID
tegori
Mere udvik-
lede regioner
Mere udvik-
lede regioner
Mere udvik-
lede regioner
RCO 01
Indikator
Virksomheder, der har modtaget
støtte (herunder: mikrovirksomhe-
der, små, mellemstore og store virk-
somheder)
Virksomheder, der har modtaget
støtte i form af tilskud (herunder:
mikrovirksomheder, små, mellem-
store og store virksomheder)
Beløb investeret i maskiner og ud-
styr
Måleenhed
Virksomhe-
der
Virksomhe-
der
EUR
Delmål
(2024)
590
Mål
(2029)
1.800
1 RSO1.3.
EFRU
1 RSO1.3.
EFRU
RCO 02
590
1.800
1 RSO1.3.
EFRU
PO3
3.992.000
12.180.000
Side
42
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0043.png
Priori-
tet
Specifik
målsæt-
ning
Fond
Regionska-
ID
tegori
Overgangsre-
RCO 01
gioner
Overgangsre-
RCO 02
gioner
Overgangsre-
PO3
gioner
Indikator
Virksomheder, der har modtaget
støtte (herunder: mikrovirksomhe-
der, små, mellemstore og store virk-
somheder)
Virksomheder, der har modtaget
støtte i form af tilskud (herunder:
mikrovirksomheder, små, mellem-
store og store virksomheder)
Beløb investeret i maskiner og ud-
styr
Måleenhed
Virksomhe-
der
Virksomhe-
der
EUR
Delmål
(2024)
180
Mål
(2029)
500
1 RSO1.3.
EFRU
1 RSO1.3.
EFRU
180
500
1 RSO1.3.
EFRU
1.345.000
3.736.000
Tabel 3. Resultatindikatorer
Prio-
ritet
Specifik
målsæt-
ning
Fond
Regionska-
tegori
ID
Indikator
Private investerin-
ger, som svarer til
offentlig støtte (her-
under tilskud og fi-
nansielle instrumen-
ter)
Antal virksomheder
med øget omsæt-
ning
Antal virksomheder
med styrket vækst-
og indtjeningspo-
tentiale
Private investerin-
ger, som svarer til
offentlig støtte (her-
under tilskud og fi-
nansielle instrumen-
ter)
Antal virksomheder
med øget omsæt-
ning
Antal virksomheder
med styrket vækst-
og indtjeningspo-
tentiale
Måleen-
hed
Reference-
Mål
scenarie el-
(2029)
ler -værdi
Data-
kilde
Bemærk-
ninger
1 RSO1.3.
Mere udvik-
EFRU lede regio- RCR02
ner
Mere udvik-
EFRU lede regio- RCR19
ner
Mere udvik-
EFRU lede regio- PR2
ner
EUR
0
15.618.000
Monito-
rering
1 RSO1.3.
Virk-
somhe-
der
Virk-
somhe-
der
0
1.100
Monito-
rering
Monito-
rering
1 RSO1.3.
0
1.300
1 RSO1.3.
EFRU
Overgangs-
regioner
RCR02
EUR
0
3.193.000
Monito-
rering
1 RSO1.3.
Overgangs-
EFRU
regioner
EFRU
Overgangs-
regioner
RCR19
Virk-
somhe-
der
Virk-
somhe-
der
0
300
Monito-
rering
Monito-
rering
1 RSO1.3.
PR2
0
400
Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype
Tabel 4. Dimension 1
interventionsområder
Pri-
ori-
tet
Fond
Regionskategori
Mere udviklede re-
gioner
Mere udviklede re-
gioner
Specifik
målsætning
RSO1.3.
Kode
Interventionsområde [tilføjet tabel]
Beløb (EUR)
1 EFRU
1 EFRU
RSO1.3.
Digitalisering af SMV'er (herunder e-handel, e-business og net-
værksforbundne forretningsgange, digitale innovationsknudepunk-
013
ter, levende laboratorier, webiværksættere og nystartede IKT-virk-
somheder, B2B)
Erhvervsudvikling og internationalisering for SMV'er,
021
herunder produktive investeringer
9.745.230
9.745.230
Side
43
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0044.png
Pri-
ori-
tet
Fond
Regionskategori
Mere udviklede re-
gioner
Specifik
målsætning
RSO1.3.
Kode
Interventionsområde [tilføjet tabel]
Forsknings- og innovationsprocesser, teknologioverførsel og samar-
bejde mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter med
fokus på lavemissionsøkonomi, modstandsdygtighed over for og til-
pasning til klimaforandringer
Digitalisering af SMV'er (herunder e-handel, e-business og net-
værksforbundne forretningsgange, digitale innovationsknudepunk-
ter, levende laboratorier, webiværksættere og nystartede IKT-virk-
somheder, B2B)
Erhvervsudvikling og internationalisering for SMV'er,
herunder produktive investeringer
Forsknings- og innovationsprocesser, teknologioverførsel og samar-
bejde mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter med
fokus på lavemissionsøkonomi, modstandsdygtighed over for og til-
pasning til klimaforandringer
Beløb (EUR)
1 EFRU
029
4.872.614
1 EFRU
Overgangsregioner
RSO1.3.
013
4.482.958
1 EFRU
Overgangsregioner
RSO1.3.
021
4.482.958
1 EFRU
Overgangsregioner
RSO1.3.
029
2.241.480
Tabel 5: Dimension 2
finansieringsform
Prioritet
1
1
Fond
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Specifik målsætning
RSO1.3.
RSO1.3.
Kode
01
01
Beløb (EUR)
24.363.074
11.207.396
Tabel 6: Dimension 2
territorial gennemførelsesmekanisme og territorialt fokus
Prioritet
1
1
Fond
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Specifik målsætning
RSO1.3.
RSO1.3.
Kode
33
33
Beløb (EUR)
24.363.074
11.207.396
Tabel 8: Dimension 7
ligestilling mellem kønnene under ESF+*, EFRU, Samhørighedsfonden
og FRO
Prioritet
1
1
Fond
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Specifik
målsætning
RSO1.3.
RSO1.3.
Kode
03
03
Beløb (EUR)
24.363.074
11.207.396
Prioritet 2 Grøn omstilling i
SMV’er
Specifik målsætning
2.vi) at fremme overgangen til en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi
Fondenes interventioner
Tilknyttede aktionstyper
Omstilling til en mere cirkulær og ressourceeffektiv økonomi er afgørende for at nå
klimamålene og bidrage til at imødegå klimaforandringerne og nedsætte forbruget af
naturressourcer.
Der er et stort potentiale for små og mellemstore virksomheder i at udvikle og anvende grønne,
cirkulære løsninger. Det kan være gennem nye cirkulære forretningsmodeller eller processer,
samarbejder og værdikædesamarbejder, der bidrager til, at SMV’erne kan overgå til cirkulære
Side
44
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0045.png
løsninger og økonomi. Klimapartnerskabet for Service, IT og Rådgivning og en række rappor-
ter (fx Smart Cities, State of Green 2020) peger på potentialerne og behovet for demonstration
eller skalering af velfungerende løsninger.
Med udgangspunkt i ovenstående udfordringer og Europa-Kommissionens anbefalinger om, at
Danmark skal sikre en omkostningseffektiv overgang til et lavemissionssamfund og styrke ind-
satserne for at nå 2030-målet om at reducere emissionerne med 39 pct., skal indsatser under
denne specifikke målsætning bidrage til at fremme cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet.
Desuden peger Europa-Kommissionens
landerapport for 2019 på, at mange danske SMV’er
har behov for at øge deres innovationskapacitet og innovationsaktiviteter, herunder at anvende
avanceret teknologi. I Danmark hænger innovation og grøn omstilling tæt sammen, fordi vejen
til indfrielse af klimamålene skal opnås gennem spredning af kendte teknologier og samar-
bejdsformer til virksomheder, der ikke allerede anvender dem, og ved at udvikle nye. Indsatser,
der involverer udvikling eller test af nye løsninger, skal gennemføres i overensstemmelse med
Danmarks strategi for intelligent specialisering.
Indsatstyper
Det er en forudsætning for støtte under alle indsatstyper, at der arbejdes med at omstille
virksomhederne til en mere cirkulær økonomi. Indsatsen skal bidrage til reduktion af
virksomhedernes ressourceforbrug og affaldsmængde. Hvis flere virksomheder indgår i et
samarbejde om cirkulær økonomi, er det tilstrækkeligt, at én af de involverede virksomheder
gennem de støttede aktiviteter kan reducere sit ressourceforbrug eller sin affaldsmængde
væsentligt og målbart.
A. Udvikling af cirkulære forretningsmodeller, partnerskaber eller processer
Regionalfonden kan støtte,
at SMV’er omstiller sig til mere cirkulær økonomi og
ressourceeffektivitet
gennem
cirkulære
forretningsmodeller,
processer
og
værdikædesamarbejder. Det kan ske ved afklaring og identifikation af virksomhedens
potentialer for fx at redesigne produkter, processer, services eller for at reducere eller
genanvende affald og genbruge restprodukter. Formålet er, at virksomheden kan identificere
både en øget ressourceeffektivitet og ressourcebesparelse samt en økonomisk og
konkurrencemæssig gevinst ved at tilrettelægge sin forretningsmodel eller produktions- eller
arbejdsprocesser mere cirkulært.
Virksomhedernes behov og potentialer kan afklares i specialiserede forløb, kollektive forløb
eller en kombination heraf. Der kan bl.a. ydes støtte til privat rådgivning, sparring, samarbejder
og partnerskaber. Ligeledes kan der være behov for samarbejder med store virksomheder,
vidensinsitutioner eller andre aktører. De cirkulære forretningsmodeller, arbejdsgange eller
processer kan tage udgangspunkt i afgrænsede dele af produktionen/virksomheden eller
omfatte hele virksomheden.
Indsatserne kan fx være:
Identificere og afklare virksomhedens behov og potentialerne for omstilling til eller
videreudvikling af cirkulær økonomi for fx at redesigne produkter, processer, services,
reducere eller genanvende affald og restprodukter
Udvikle cirkulære forretningsmodeller, arbejdsgange eller processer
Øge efterspørgsel og udvikling af markedet og forbrugernes efterspørgsel på bæredyg-
tige og ressourceeffektive løsninger
Side
45
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0046.png
Opbygge eller øge kapacitet og overgang til grøn omstilling og cirkulær økonomi gen-
nem adgang til partnerskaber, værdikædesamarbejder, netværksskabelse og symbioser
i SMV’er
Udvikle, etablere og/eller afprøve samt skalere samarbejder, netværk, værdikædesam-
arbejder og symbioser, som understøtter virksomhederne i omstilling til cirkulær øko-
nomi
Understøtte samarbejder mellem fx offentlige og private indenfor fx byggeri.
Indsatstyperne er vurderet som forenelige med DNSH-princippet, da de på grund af deres ka-
rakter ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.
B. Test og demonstration af cirkulære løsninger
Som led i omstilling af en virksomhed eller en værdikæde kan Regionalfonden støtte test af
cirkulære løsninger, forretningsmodeller eller processer for at vurdere konkrete løsninger eller
potentialer for virksomhederne i overgangen til cirkulær økonomi. Det kan fx være test og
demonstration af cirkulære løsninger, forretningsmodeller eller processer og/eller samarbejds-
og udviklingsprojekter.
Det vil være muligt at støtte etablering af test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter, der er
tilgængelige
for SMV’er. Denne prioritet kan også støtte tiltag, der understøtter og faciliterer
SMV’ernes adgang til og samarbejde om brug af nyetablerede eller eksisterende test-,
udvik-
lings- og demonstrationsfaciliteter. Støtten skal skabe merværdi for virksomhederne og ikke
blot være etablering af parallel kapacitet til eksisterende tilbud. Indkøb af maskiner, udstyr og
anlæg, der bidrager til øget adgang for SMV’er og iværksættervirksomheder til de nævnte typer
faciliteter, kan ligeledes støttes, herunder udvidelse af kapacitet. Anvendelse af maskiner og
udstyr, som allerede er anskaffet af projektet eller støttemodtageren, støttes ikke. Støttemodta-
geren er enten en SMV (hvis der alene støttes øget adgang) eller test- og demonstrationsfacili-
tetens ejer(e) (hvis der støttes etablering eller udvidelse).
Der kan ydes støtte til SMV’ers be-
taling for adgang til eksisterende udstyr, fx hos et laboratorium.
Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, idet risikoen for negativ på-
virkning af miljø og klima vurderes at kunne håndteres inden for rammerne af gældende lov-
givning.
C. Viden om grøn omstilling og cirkulær økonomi
Som led i støtte til omstilling af en virksomhed eller en værdikæde kan Regionalfonden støtte,
at SMV’erne får adgang til viden og rådgivning om grøn omstilling, der kan sikre, at SMV’erne
finder den rigtige indgang til at starte eller fortsætte grøn, cirkulær omstilling. Det kan ske
gennem adgang til viden, kompetenceløft, kompetencer og kapacitet for at kunne omsætte de
potentielle gevinster ved cirkulær økonomi.
Kompetenceløft og tilførsel af viden om grønne løsninger og/eller cirkulær økonomi til
SMV’erne skal tage afsæt i virksomhedernes behov og må
ikke være længerevarende eller
kompetencegivende forløb. Der lægges vægt på, at det er tilførsel af ny viden, der er nødvendig
for virksomhederne for at kunne indgå i grøn omstilling.
Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, da de på grund af deres karakter
ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.
Side
46
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0047.png
D. Implementering og skalering
Virksomheder kan, uanset geografisk lokalisering, få støtte til implementering og skalering af
grønne cirkulære forretningsmodeller eller processer og/eller indkøb af maskiner og udstyr.
Der gives støtte til rådgivning til implementering, maskiner og udstyr, licenser, knowhow,
certificeringer og rådgivning i forbindelse hermed.
Der ydes dog ikke støtte til udgifter til implementering af maskiner og udstyr, der alene
vedrører installationer, der optimerer bygningsmassens eller et produktionsanlægs
energiforbrug som eksempelvis varmepumper, LED-pærer, fjernvarme eller anden
energiforsyning til virksomhedernes bygninger eller anlæg.
Anvendelse af maskiner og udstyr, som allerede er anskaffet af projektet eller støttemodtage-
ren, støttes ikke.
Investeringer i software, udstyr og maskiner, der er nødvendige for at påbegynde en grønnere
omstilling i SMV’erne, kan støttes inden for EU’s statsstøtteregler.
Implementering kan uden
for de særlige geografiske statsstøtteområder støttes i henhold til de minimis-forordningen eller
reglerne om investeringsstøtte til SMV’er i EU’s generelle gruppefritagelsesforordning.
Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, da de kun vil være støtteberet-
tigede, hvis de har en positiv miljøpåvirkning.
Generelle forudsætninger
Store virksomheder
Store virksomheder kan ikke være en del af målgruppen for et projekt, men kan medvirke i én
til én-samarbejder, partnerskaber og værdikædesamarbejder. De store virksomheder kan enten
indgå som økonomisk partner i projektet eller indkøbes som eksterne leverandører til projektet.
Store virksomheder indgår i projekter under hensyntagen til statsstøttereglerne.
Formålet med store virksomheders deltagelse skal være at styrke SMV’ens eller iværksætter-
virksomhedens arbejde med at fremme cirkulær økonomi, fx ved at
give SMV’er
adgang til
værdifuld viden eller test af løsninger. Det kan fx indebære samarbejde om opdyrkning af sam-
arbejdspartnere i ind- og udland.
Statsstøtte
Støtte til rammeprojekter ydes som de minimis-støtte. Støtte til andre typer projekter, hvor fx
de deltagende virksomheder allerede er kendt på ansøgningstidspunktet, kan ydes efter grup-
pefritagelsesforordningen.
De vigtigste målgrupper
Målgrupperne er henholdsvis SMV’er og iværksættere, der har etableret sig med CVR-num-
mer.
Der er et særligt potentiale for, at grønne iværksættere kan bidrage til store virksomheders og
myndigheders omstilling til cirkulær økonomi.
Side
47
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0048.png
Store virksomheder kan ikke være en del af målgruppen for indsatserne, men store virksomhe-
der kan fx medvirke i én til én-samarbejder, samarbejder og partnerskaber og bidrage til at
styrke økosystemer omkring
SMV’erne. De store virksomheder kan aflønnes for deres projekt-
deltagelse som partnere i projektet eller indkøbes som eksterne leverandører til projektet. Store
virksomheder indgår i givet fald i projekter under hensyntagen til statsstøttereglerne. Formålet
med store virksomheders deltagelse skal være at styrke SMV’ernes adgang til fx samarbejder,
værdikæder, symbioser, viden eller test.
Virksomheder fra primærsektoren kan deltage i projekter, hvis projektet involverer samarbejde
mellem disse virksomheder og virksomheder fra andre sektorer. Primærsektoren kan ikke være
fokus for indsatsen, og virksomheder fra primærsektoren kan ikke være eneste målgruppe for
indsatserne.
Aktioner til sikring af ligestilling, inklusion og ikkeforskelsbehandling
Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling
for denne prioritet. Alle projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale
grundforudsætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler redegøre for overholdelse af de
horisontale principper. Projektansøgninger sagsbehandles af forvaltningsmyndigheden efter en
tjekliste, hvor det bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principper om
ligebehandling. Den danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil
fastsætte betingelserne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de
relevante myndigheder, der er indgang til fondene. Erhvervsstyrelsens og Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelses hjemmesider overholder de gældende danske regler om
tilgængelighed for handicappede.
Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det
danske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som
projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. I henhold til dansk lov er
der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejdsgiver, myndighed og
organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.
Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling.
Af disse årsager vurderes det ikke relevant at opstille yderligere bestemmelser herom i
regionalfondsprogrammet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre
end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide.
Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’s
handicapkonvention, der fx omtaler
universelt design og tilgængelighed til ikke alene bygninger, men til produkter og
tjenesteydelser i bred forstand. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at
ansøge om og opnå støtte under Regionalfonden.
Vurderes flere ansøgninger at være af samme kvalitet i øvrigt, skal der gives prioritet til
ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.
Angivelse af de specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af
territoriale redskaber
Der er ikke fastsat specifikke målområder eller planlagt anvendelse af territoriale redskaber.
Side
48
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0049.png
Interregionale og tværnationale aktioner
Indsatser kan også understøtte virksomheder, der i forbindelse med grøn omstilling og
overgangen til cirkulær økonomi har behov for at øge et globalt udsyn, internationale
værdikæder og internationalisering. Øget internationalisering kan være nødvendig og vigtig for
virksomhederne i en cirkulær omstilling og for at styrke konkurrenceevnen hos
virksomhederne. Danske virksomheders løsninger har også et eksportpotentiale, som
internationalt samarbejde kan bidrage til at udløse. Danske virksomheder har en styrke på det
grønne område og er godt positioneret til på en og samme tid at bidrage til at løse globale
udfordringer med klima, bæredygtighed og grøn energi, ansvarligt forbrug og produktion samt
vandrensningsteknologi og effektiv vandforsyning.
Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan indgå i et projekt for at styrke opfyldelsen af
projektets mål. Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan også tilføjes til allerede
eksisterende projekter efter behov. Det er også muligt at gennemføre synkroniserede
ansøgningsrunder. Internationalt samarbejde skal ske i overensstemmelse med Danmarks
strategi for decentral erhvervsfremme og/eller EU’s strategi for Østersøregionen.
Særligt
relevante geografiske områder for samarbejde indenfor cirkulær økonomi er fx Tyskland (fx
Slesvig-Holsten, Mecklenburg-Vorpommern og Brandeburg-regionen) og Sverige (fx Skåne-
Blekinge-regionen), hvor der forudses potentiale for øget samarbejde.
I Østersøstrategiens handlingsplan er det fx særligt relevant med samarbejde inden for
områderne Nutri, Hazards, Bio-economy og Ship, men andre områder kan også være relevante.
Alle danske regioner deltager i grænseoverskridende programmer, hvilket giver mulighed for,
at virksomheder m.fl. fra alle regioner kan deltage i projekter under grænseoverskridende
Interreg-programmer. Et område, hvor aktiviteter vil kunne finansieres både gennem Interreg
og regionalfondsprogrammet, er aktiviteter til sikring af en optimal udnyttelse af mulighederne
ved en kommende fast forbindelse over Femern Bælt.
Påtænkt anvendelse af finansielle instrumenter
Støtten ydes som tilskud,
da dette er mest efterspurgt blandt danske SMV’er
for at komme i
gang med eller videre med den grønne omstilling. Via tilskud er det også muligt at reducere
SMV’ernes risiko ved private investeringer og tilbyde dem samarbejdskonstellationer og faci-
literede indsatser, som kan fremme deres grønne omstilling. Usikkerhed om gevinsten frem-
hæves af mange SMV’er som en primær
barriere for, at de ikke investerer mere i grøn omstil-
ling.
Der er i partnerskabsprocessen identificeret behov for støtte i form af tilskud. Dette vurderes
også at give den bedste synergi til andre nationale og fælleseuropæiske ordninger. Ambitiøs
affaldssortering og genanvendelse af materialer forudsætter teknologi og anlæg, der kan
adskille sammensatte produkter, fx mælkekartoner. Udfordringen består i, at incitamentet til
private investeringer i relevante anlæg forudsætter en vis og stabil mængde af det sammensatte
produkt, som skal adskilles med henblik på genanvendelse. Her vil tilskud være det bedste
instrument til at reducere risikoen ved den private investering, så der skabes en efterspørgsel
på affaldsprodukter med potentiale for genanvendelse.
Indikatorer
Tabel 2. Outputindikatorer
Side
49
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0050.png
Priori-
tet
Specifik
målsæt-
ning
Fond
EFRU
EFRU
EFRU
EFRU
EFRU
EFRU
Regionskate-
gori
ID
Indikator
Virksomheder, der har modtaget støtte (herunder:
mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virk-
somheder)
Virksomheder, der har modtaget støtte i form af til-
skud (herunder: mikrovirksomheder, små, mellem-
store og store virksomheder)
Beløb investeret i maskiner og udstyr
Virksomheder, der har modtaget støtte (herunder:
mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virk-
somheder
Virksomheder, der har modtaget støtte i form af til-
skud (herunder: mikrovirksomheder, små, mellem-
store og store virksomheder
Beløb investeret i maskiner og udstyr
Måleen-
hed
Virksom-
heder
Virksom-
heder
EUR
Virksom-
heder
Virksom-
heder
EUR
Delmål
(2024)
620
620
12.391.000
190
190
3.826.000
Mål
(2029)
2.300
2.300
45.968.000
700
700
14.097.000
2 RSO2.6.
2 RSO2.6.
2 RSO2.6.
2 RSO2.6.
2 RSO2.6.
2 RSO2.6.
Mere udviklede re- RCO
gioner
01
Mere udviklede re- RCO
gioner
02
Mere udviklede re-
PO3
gioner
Overgangsregioner
Overgangsregioner
RCO
01
RCO
02
Overgangsregioner PO3
Tabel 3. Resultatindikatorer
Pri- Specifik
ori- målsæt- Fond
tet ning
2 RSO2.6.
EFRU
Regionskate-
ID
gori
Mere udviklede
regioner
RCR02
Indikator
Private investeringer, som svarer til of-
fentlig støtte (herunder tilskud og finan-
sielle instrumenter)
Må-
leen-
hed
EUR
Tons
CO2-
ækvi-
valen-
ter pr.
år
Tons
pr. år
Antal
virk-
som-
heder
EUR
Tons
CO2-
ækvi-
valen-
ter pr.
år
Tons
pr. år
Antal
virk-
som-
heder
Referen-
cescenarie Mål
eller -
(2029)
værdi
0
18.264.000
Data-
kilde
Monito-
rering
Be-
mærk-
ninger
2 RSO2.6.
EFRU
Mere udviklede
regioner
Mere udviklede
regioner
Mere udviklede
regioner
Overgangsregi-
oner
RCR 29
Skønnet drivhusgasemission
0
Klima-
kompas
260.300
2.0
(ERST)
26.200
120
Monito-
rering
Monito-
rering
Monito-
rering
2 RSO2.6.
2 RSO2.6.
EFRU
EFRU
RCR48
PR1
Affald, der anvendes som råvarer
Antal SMV'er, der har udviklet koncepter
til nye produkter og løsninger
Private investeringer, som svarer til of-
fentlig støtte (herunder tilskud og finan-
sielle instrumenter)
0
0
2 RSO2.6.
EFRU
RCR02
0
3.734.000
2 RSO2.6.
EFRU
Overgangsregi-
oner
Overgangsregi-
oner
Overgangsregi-
oner
RCR 29
Skønnet drivhusgasemission
0
Klima-
kompas
119.700
2.0
(ERST)
12.100
40
Monito-
rering
Monito-
rering
2 RSO2.6.
2 RSO2.6.
EFRU
EFRU
RCR48
PR1
Affald, der anvendes som råvarer
Antal SMV'er, der har udviklet koncepter
til nye produkter og løsninger
0
0
Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype
Tabel 4. Dimension 1
interventionsområder
Side
50
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0051.png
Priori-
tet
2
Fond
Regionskategori
Specifik
målsætning
Kode
Interventionsområde [tilføjet tabel]
Beløb (EUR)
EFRU
Mere udviklede regi-
oner
Overgangsregioner
Mere udviklede regi-
oner
Overgangsregioner
RSO2.6.
075
Støtte til miljøvenlige produktionsprocesser og ressourceeffektivi-
tet i SMV'er
Støtte til miljøvenlige produktionsprocesser og ressourceeffektivi-
tet i SMV'er
Forsknings- og innovationsprocesser, teknologioverførsel og sam-
arbejde mellem virksomheder med fokus på cirkulær økonomi
Forsknings- og innovationsprocesser, teknologioverførsel og sam-
arbejde mellem virksomheder med fokus på cirkulær økonomi
43.833.315
20.164.013
4.870.368
2.240.446
2
2
2
EFRU
EFRU
EFRU
RSO2.6.
RSO2.6.
RSO2.6.
075
030
030
Tabel 5: Dimension 2
finansieringsform
Prioritet
2
2
Fond
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Specifik
målsætning
RSO2.6.
RSO2.6.
Kode
01
01
Beløb (EUR)
48.703.683
22.404.459
Tabel 6: Dimension 2
territorial gennemførelsesmekanisme og territorialt fokus
Prioritet nr.
2
2
Fond
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Specifik
målsætning
vi)
vi)
Kode
33
33
Beløb (EUR)
48.703.683
22.404.459
Tabel 8: Dimension 7
ligestilling mellem kønnene under ESF+*, EFRU, Samhørighedsfonden
og FRO
Prioritet nr.
2
2
Fond
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Specifik
målsætning
vi)
vi)
Kode
03
03
Beløb (EUR)
48.703.683
22.404.459
Prioritet 3 Udvikling af turismeområder (turismeinfrastruktur)
Specifik målsætning
4.vi) at styrke kulturens og den bæredygtige turismes rolle i økonomisk udvikling, social inklu-
sion og social innovation
Fondenes interventioner
Tilknyttede aktionstyper
I Kommissionens landespecifikke henstillinger fra 2020 anbefales Danmark at tilskynde til
private investeringer for at fremme den økonomiske genopretning efter COVID-19-pandemien.
Turisme er en styrkeposition for Danmark og et vigtigt væksterhverv, der skaber arbejdspladser
og omsætning i hele landet. Turismen har stor betydning for, at byer og lokalområder
også
uden for højsæsonen
kan have aktivt handelsliv og attraktive kultur- og oplevelsestilbud.
Side
51
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0052.png
Frem til 2020 var dansk turisme i kraftig vækst, og turismen udgør fortsat et markant vækstpo-
tentiale for Danmark. Internationale prognoser forventer fortsat global vækst i turismen frem
mod 2030, såvel som en øget efterspørgsel efter bæredygtige løsninger.
Hvis den danske turismebranche og dens følgeerhverv skal have del i den forventede fremtidige
vækst, er det afgørende, at der er attraktive vilkår for udvikling i områder, hvor turismens
vækstpotentiale
ikke
udnyttes. En forudsætning for denne vækst er, at der kan tilbydes et bæ-
redygtigt, konkurrencedygtigt og attraktivt turismeprodukt med kapacitet, plads og faciliteter
til turisterne, som matcher deres efterspørgsel.
Manglende investeringer i turismeproduktet uden for storbyerne er imidlertid en bremse for
væksten og jobskabelsen og for fastholdelsen af arbejdspladser. Mange lokalområder oplever
et markant investeringsefterslæb og en nedslidning af turismeproduktet, hvilket gør det fortsat
vanskeligere at tiltrække investeringer og imødekomme den stigende efterspørgsel.
Turismeerhvervet har en høj koncentration af ufaglærte uden erhvervsfaglig eller videregående
uddannelse. Derfor har ledigheden i turismebranchen ramt de ufaglærte særligt hårdt, for hvem
de sociale og menneskelige konsekvenser ved at stå uden for arbejdsmarkedet er store.
Indsats
Indsatser under denne prioritet skal sikre fornyelse og forbedring af turismeproduktet ved at
gøre områder mere attraktive, så de styrker turismen og bidrager til at drive en bæredygtig
udvikling i området. Indsatsen skal udmøntes i lokale projekter, der fremhæver et områdes
potentialer med respekt for natur, miljø og kultur. Projekter skal endvidere understøtte en trans-
formation af området, så det inspirerer til ophold, aktiviteter, events og anden kommerciel ak-
tivitet. Derigennem skabes bedre forudsætninger for at forlænge højsæsonen for at tiltrække
yderligere investeringer med henblik på bl.a. at fastholde, genskabe og etablere nye jobs til
især ufaglærte på kanten af arbejdsmarkedet med sociale og samfundsøkonomiske gevinster til
følge.
Projekter under dette indsatsområde skal være af strukturel betydning. Det betyder, at projektet
skal forbedre lokale forudsætninger for vækst i turismen væsentligt og målbart samt have be-
tydning for den lokale beskæftigelse. Projekter kan enten være koncentreret på en bestemt lo-
kalitet eller være sammenhængende på flere lokaliteter, der indgår som en samlet oplevelse.
Strukturel betydning
indebærer også, at projektet skal være et led i implementeringen af en
bredere områdefornyelse og/eller som led i realisering af en helhedsorienteret strategi eller
plan, der er udviklet i samspil mellem erhverv og civilsamfund. Dermed skabes et grundlag for
kommercielle investeringer, hvor private virksomheder og/eller investorer er med til at ud-
forme projekter, der fokuserer på at genskabe og etablere nye jobs for især ufaglærte på ar-
bejdsmarkedet.
Projekter skal understøtte en økonomisk, miljømæssigt, socialt og kulturelt bæredygtig vækst
i områdets turisme.
Projekteksempler:
Etablering eller fornyelse af havnemiljøer, der faciliterer aktiviteter, ophold, og kommer-
cielle tilbud på havnen, herunder fx udlejning af vandsportudstyr, klatrevægge, skater-
Side
52
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0053.png
bane/sportsbane (fx med overfladevands-opsamling), havnebad, udspring, bade- og om-
klædningsfaciliteter, sauna mv., der inviterer til, at turister og borgere kan bruge vandet
aktivt.
Etablering af en sammenhængende og varieret oplevelsesrute, fx en strandpromenade, der
formidler et steds kultur og historie, naturens kvaliteter mv. og binder eksisterende- og
nye byrum, oplevelsespunkter og funktioner sammen.
Etablering eller udvikling af naturområder, herunder etablering af adgang til og brug af
naturen, fx gennem større tematiserede legeområder, opholds- og grillpladser, multi- og
aktivitetsområder mv.
Regionalfondens prioritet har fokus på at fremme tiltrækning af private investeringer i strate-
gisk, fysisk udvikling. Ved udvælgelsen af projekter skal der lægges vægt på, at:
Indsatser er grønne og inkluderer bæredygtige hensyn til nærmiljøet, herunder fungerer
inden for de gældende rammer for kystsikring og klitfredede og strandbeskyttede arealer.
Det kan fx betyde, at indsatser indeholder elementer, der beskytter naturen mod klimafor-
bundne risici eller menneskelig påvirkning, etablerer grønne og klimavenlige faciliteter til
turisterne og lignende (miljømæssig bæredygtighed).
Derudover
kan
der fx lægges vægt på, at:
Indsatser bygger på en effektkæde for, hvordan dets gennemførsel tiltrækker private inve-
steringer og bidrager til at øge beskæftigelsen lokalt (økonomisk bæredygtighed).
Indsatser understøtter og fremmer dialog med private virksomheder og/eller investorer,
og at projektet har lokalbefolkningens opbakning og engagement (social bæredygtighed).
Indsatser direkte eller indirekte har til formål at formidle områdets historie, kultur eller
identitet (kulturel bæredygtighed).
Indsatser indgår i en bredere områdefornyelse af strukturel betydning.
Endelig skal de støttede projekter have potentiale for synergi med Socialfonden Plus’ indsatser
for kompetenceudvikling, fx digitale kompetencer, og iværksætteri, hvis adgang til kvalificeret
arbejdskraft og lokal oplevelseskapacitet er identificeret som udfordringer for realisering af det
stedbundne potentiale for vækst i turismen.
Indsatser kan indeholde investeringer i digitalisering, i det omfang det indgår som en integreret
del af eller er nødvendigt for at udløse potentialet i den fysiske investering.
Hvor det er relevant, kan Regionalfonden støtte investeringer, der med succes kombinerer bæ-
redygtighed, æstetik og rummelighedsprincipper i det nye europæiske Bauhaus-initiativ med
henblik på at finde inkluderende, bæredygtige og attraktive løsninger på klimaudfordringer til
en overkommelig pris.
Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, idet risikoen for negativ påvirk-
ning af miljø og klima vurderes at kunne håndteres inden for rammerne af gældende lovgiv-
ning, og da miljø- og klimamæssig bæredygtig indgår som vurderingskriterium i udvælgelsen
af projekter.
Side
53
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0054.png
De vigtigste målgrupper
Målgrupperne for indsatsen er virksomheder, kommuner, turismeorganisationer,
destinationsselskaber og offentligt lignende aktører i turismeerhvervet i bred forstand, som er
aktører, der bidrager til udvikling af byer og bymidter, landdistrikter og kystområder gennem
turismeerhvervene.
Virksomheder fra primærsektoren kan deltage i projekter, hvis projektet involverer samarbejde
mellem disse virksomheder og virksomheder fra andre sektorer. Primærsektoren kan ikke være
fokus for indsatsen, og virksomheder fra primærsektoren kan ikke være eneste målgruppe for
indsatserne.
Aktioner til sikring af ligestilling, inklusion og ikkeforskelsbehandling
Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling
for denne prioritet. Alle projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale
grundforudsætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler redegøre for overholdelse af de
horisontale principper. Projektansøgninger sagsbehandles af forvaltningsmyndigheden efter en
tjekliste, hvor det bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principper om
ligebehandling. Den danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil
fastsætte betingelserne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de
relevante myndigheder, der er indgang til fondene. Erhvervsstyrelsens og Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelses hjemmesider overholder de gældende danske regler om
tilgængelighed for handicappede.
Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det
danske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som
projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. I henhold til dansk lov er
der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejdsgiver, myndighed og
organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.
Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling.
Af disse årsager vurderes det ikke relevant at opstille yderligere bestemmelser herom i
regionalfondsprogrammet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre
end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide.
Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’s
handicapkonvention, der fx omtaler
universelt design og tilgængelighed til ikke alene bygninger, men til produkter og
tjenesteydelser i bred forstand. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at
ansøge om og opnå støtte under Regionalfonden.
Vurderes flere ansøgninger at være af samme kvalitet i øvrigt, skal der gives prioritet til
ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.
Angivelse af de specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af
territoriale redskaber
Der er ikke på forhånd fastsat specifikke målområder.
Side
54
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0055.png
Interregionale og tværnationale aktioner
Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan indgå i et projekt for at styrke opfyldelsen af
projektets mål. Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan også tilføjes til allerede
eksisterende projekter efter behov. Det er også muligt at gennemføre synkroniserede
ansøgningsrunder. Internationalt samarbejde skal ske i overensstemmelse med kapitlet om
turisme i Danmarks strategi for intelligent specialisering og/eller EU’s strategi for
Østersøregionen.
Internationalt samarbejde kan fx indebære fælles investering i infrastruktur, som binder en eller
flere destinationer sammen på tværs af landegrænser, fx den dansk-tyske grænse. Der kan også
indgås samarbejder med projekter i andre lande end Danmark, hvor de udenlandske projekter
handler om at udvikle turismeerhverv, -oplevelser og/eller -kapacitet, som kan bidrage til
realiseringen af regionalfondsprogrammets indsatsmål.
Påtænkt anvendelse af finansielle instrumenter
Der påtænkes ikke anvendelse af finansielle instrumenter. Støtten ydes som tilskud, da finan-
sielle instrumenter ikke vurderes egnet til at indfri de ønskede mål, idet der i vidt omfang vil
blive tale om investeringer i
fælles goder.
Indikatorer
Tabel 2. Outputindikatorer
Priori-
tet
3
Specifik
målsætning
RSO.4.6
Fond
Regionskategori
ID
Indikator
Måleenhed
Delmål (2024)
Mål (2029)
EFRU
Mere udviklede regi-
oner
Mere udviklede regi-
oner
PO4
Antal støttede turisme-
områder
Beløb investeret i turis-
merelateret turismein-
frastruktur
Antal støttede turisme-
områder
Beløb investeret i turis-
merelateret turismein-
frastruktur
Antal
1
7
3
RSO.4.6
EFRU
PO5
EUR
685.000
28.410.000
3
RSO.4.6
EFRU
Overgangsregioner
PO4
Antal
1
3
3
RSO.4.6
EFRU
Overgangsregioner
PO5
EUR
315.000
8.713.000
Tabel 3. Resultatindikatorer
Priori-
tet
3
Specifik
målsæt-
ning
RSO.4.6
Fond
Regi-
onska-
tegori
Mere
udvik-
lede re-
gioner
Mere
udvik-
lede re-
gioner
ID
Indikator
Måle-
enhed
EUR
Reference-
scenarie el-
ler -værdi
0
Mål (2029)
Data-
kilde
Monitore-
ring
Bemærk-
ninger
Fælles resul-
tatindikator
EFRU
RCR02
Private investeringer,
som svarer til offentlig
støtte (herunder tilskud
og finansielle instrumen-
ter)
Antal turismeområder
med forbedret infrastruk-
tur
1.705.000
3
RSO.4.6
EFRU
PR3
Antal
0
7
Monitore-
ring
Programspe-
cifik
Side
55
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0056.png
Priori-
tet
3
Specifik
målsæt-
ning
RSO.4.6
Fond
Regi-
onska-
tegori
Over-
gangsre-
gioner
ID
Indikator
Måle-
enhed
EUR
Reference-
scenarie el-
ler -værdi
0
Mål (2029)
Data-
kilde
Monitore-
ring
Bemærk-
ninger
Fælles resul-
tatindikator
EFRU
RCR02
Private investeringer,
som svarer til offentlig
støtte (herunder tilskud
og finansielle instrumen-
ter)
Antal turismeområder
med forbedret infrastruk-
tur
349.000
3
RSO.4.6
EFRU
Over-
gangsre-
gioner
PR3
Antal
0
3
Monitore-
ring
Programspe-
cifik
Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype
Tabel 4. Dimension 1
interventionsområder
Priori-
tet
Fond
Regionskategori
Specifik
målsæt-
ning
Kode
Interventionsområde
Beløb (EUR)
3
EFRU
Mere udviklede
regioner
RSO.4.6
058
Foranstaltninger til tilpasning til klimaforandringer og fore-
byggelse og styring af klimaforbundne risici: oversvømmelser
og jordskred (herunder oplysningskampagner, civilbeskyttelse
samt systemer til katastrofehåndtering, infrastrukturer og øko-
systembaserede tilgange)
Beskyttelse af naturen og den biologiske mangfoldighed, na-
turarv og ressourcer, grøn og blå infrastruktur
Beskyttelse, udvikling og fremme af offentlige aktiver inden
for turisme og tjenester inden for turisme
Foranstaltninger til tilpasning til klimaforandringer og fore-
byggelse og styring af klimaforbundne risici: oversvømmelser
og jordskred (herunder oplysningskampagner, civilbeskyttelse
samt systemer til katastrofehåndtering, infrastrukturer og øko-
systembaserede tilgange)
Beskyttelse af naturen og den biologiske mangfoldighed, na-
turarv og ressourcer, grøn og blå infrastruktur
Beskyttelse, udvikling og fremme af offentlige aktiver inden
for turisme og tjenester inden for turisme
2.272.838
3
EFRU
Mere udviklede
regioner
Mere udviklede
regioner
RSO.4.6
079
2.272.838
3
EFRU
RSO.4.6
165
6.818.515
3
EFRU
Overgangsregio-
ner
RSO.4.6
058
1.045.541
3
3
EFRU
EFRU
Overgangsregio-
ner
Overgangsregio-
ner
RSO.4.6
RSO.4.6
079
165
1.045.541
3.136.623
Tabel 5: Dimension 2
finansieringsform
Prioritet nr.
3
3
Fond
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Specifik målsætning
RSO.4.6
RSO.4.6
Kode
01
01
Beløb (EUR)
11.364.190
5.227.706
Tabel 6: Dimension 2
territorial gennemførelsesmekanisme og territorialt fokus
Prioritet nr.
3
Fond
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Specifik målsætning
RSO.4.6
Kode
33
Beløb (EUR)
11.364.190
Side
56
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0057.png
Prioritet nr.
3
Fond
EFRU
Regionskategori
Overgangsregioner
Specifik målsætning
RSO.4.6
Kode
33
Beløb (EUR)
5.227.706
Tabel 8: Dimension 7
ligestilling mellem kønnene under ESF+*, EFRU, Samhørighedsfonden
og FRO
Prioritet nr.
3
3
Fond
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Specifik målsætning
RSO.4.6
RSO.4.6
Kode
03
03
Beløb (EUR)
11.364.190
5.227.706
Prioritet 4 Levende og bæredygtige bymidter
Specifik målsætning
5.i) at fremme en integreret og inklusiv social, økonomisk og miljømæssig udvikling, kultur,
naturarv, bæredygtig turisme og sikkerhed i byområder
Fondenes interventioner
Tilknyttede aktionstyper
Europa-Kommissionens landerapport fra 2019
peger på, at Danmark bør investere i SMV’ernes
kapacitet til at absorbere viden udefra og indføre ny teknologi.
I de mindre og mellemstore byer på 4.000
20.000 indbyggere er der ifølge prognoser stor
risiko for, at butikslivet forsvinder. Kommuner, som ikke har en stor handelsby, og som even-
tuelt er under yderligere pres fra større handelsbyer i nabokommunerne, får svært ved at fast-
holde de hverdagsfunktioner, der skal til at for sikre et attraktivt og bæredygtigt byliv.
Samtidig er bymidterne naturlige, sociale mødesteder for borgere med forskellig baggrund og
bidrager dermed til sammenhængskraften i samfundet. Under COVID-19-krisen har det vist
sig, hvor vigtige byernes pladser og grønne områder er. Borgerne har haft behov for mødesteder
med god plads til at holde afstand.
Bymidterne har både direkte og indirekte betydning for, hvor virksomheder vælger at placere
sig. Mange virksomheder foretrækker bymæssige omgivelser med service, og samtidig er at-
traktive bymidter med til at tiltrække bosætning, som har betydning for udbuddet af kvalificeret
arbejdskraft. Hvis det fortsat skal være attraktivt at drive og etablere virksomhed og bosætte
sig i landdistrikterne, er det derfor vigtigt, at bymidterne især i de mellemstore byer omstilles,
så der kan fastholdes et bæredygtigt byliv på trods af et faldende antal fysiske butikker.
Partnerskabet for levende bymidter har peget på, at problemstillingen i bymidterne er yderst
kompleks, da den går på tværs af brancher, fagområder og myndigheder. Derfor kræver det en
bred, tværfaglig og langsigtet indsats, hvis man skal omstille bymidterne fra de traditionelle
handelscentre til multifunktionelle, bæredygtige aktivitetscentre. Projekter under indsatsen kan
fx følge op på Partnerskab for levende bymidter og understøtte, at byer og lokalområder også
Side
57
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0058.png
uden for højsæsonen kan have arbejdspladser, åbne butikker og attraktive kultur- og oplevel-
sestilbud til såvel besøgende som områdets borgere.
Indsatstyper
Nedenfor er fire typer indsatser, der kan støttes med regionalfondsmidler for at fremme bære-
dygtige og levende bymidter.
A. Facilitere etablering af formelle privat-offentlige bysamarbejder
Erfaringer viser, at det er en lang og kompliceret proces at etablere et bredt og formelt bysam-
arbejde. Kommuner kan derfor i samarbejde med relevante aktører ansøge om midler til en
tidsbegrænset indsats med at facilitere og kompetenceudvikle nøglepersoner, der kan medvirke
til etablering af formelle bysamarbejder. Det kan være i form af kompetenceudviklingsforløb,
konsulentbistand eller tidsbegrænset sekretariatsbetjening af erfagrupper på tværs af kommu-
ner. Projekter i byrummene, hvor private og offentlige aktører går sammen om finansiering og
udførelse, kan fx være mhp. at afholde events og koncerter, der kan samle beboerne eller til-
trække folk udefra, og gøre det mere tilgængeligt. Samarbejdet kan også omfatte indsatstyperne
B, C og D nedenfor.
B. Strategisk udvikling af byerne
For at kunne skabe levende og bæredygtige byer er der i mange kommuner brug for en lang-
sigtet, strategisk planlægning. Bystrategien skal udarbejdes af de relevante urbane, lokale og
territorielle myndigheder eller organer. Den skal indeholde en helhedsorienteret analyse af det
geografiske områdes udfordringer, udviklingsbehov og potentiale, en beskrivelse af inddragel-
sen af det lokale bymidtesamarbejde i udformning og gennemførelse af strategien samt even-
tuelle planlagte projekter. Det kræver ofte udarbejdelse af forskellige analyser forud for den
egentlige strategi. Kommuner kan søge midler til indsatser, der kan underbygge vidensgrund-
laget for de strategiske beslutninger, der skal træffes om bymidtens udvikling.
Kommunen (og eventuelle partnere) skal
for den pågældende by
udarbejde en bystrategi,
der i relevant omfang beskriver en integreret indsats i forhold til økonomiske, klima- og miljø-
mæssige, demografiske og sociale udfordringer i de enkelte byområder. Bystrategien skal også
i relevant omfang tage højde for at fremme sammenhængen mellem by og land og være baseret
på relevante socioøkonomiske analyser. Danmark har i en årrække nationalt finansieret hel-
hedsorienterede indsatser for bæredygtig byudvikling. Bæredygtighed er desuden integreret i
byplaner og lokale verdensmåls-strategier. Bystrategien kan eventuelt dække et geografisk om-
råde, som indeholder flere byer, og flere kommuner kan gå sammen om at udarbejde en eller
flere bystrategier for et antal byer.
Hvis der allerede foreligger en helhedsorienteret bystrategi for den pågældende by eller byer,
kan der søges støtte til de to indsatstyper/faser nedenfor. Forvaltningsmyndigheden kan også
beslutte at åbne for ansøgninger til alle fire faser, så der iværksættes projekter, der først udvikler
bystrategier og derefter implementerer bystrategierne.
C. Midler til omstilling af bymidteerhverv, herunder kompetenceudvikling
For at kunne ruste byernes erhverv, herunder detailhandelserhvervet, så de i højere grad kan
tilpasse sig de løbende forandringer med øget nethandel, fraflytning, nye markedsbehov mv.,
er der brug for at stille udviklingsmidler til rådighed for de lokale erhvervsdrivende. Det kan
Side
58
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0059.png
fx være kompetenceudviklingsmidler eller erhvervsudviklingsmidler inden for digital omstil-
ling, markedsføring, kundeservice, oplevelsesøkonomi, turisme, grøn omstilling, cirkulær øko-
nomi mv.
Indsatstyperne A, B og C er vurderet som forenelige med DNSH-princippet, da de på grund af
deres karakter ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.
D. Midler til fysisk omstilling
De fysiske rammer spiller en vigtig rolle for at fastholde og understøtte levende og bæredygtige
bymidter. Kommuner kan derfor
gerne i samarbejde med andre aktører
få støtte til udvikling
af bæredygtige byer. Det kan fx være til anlæg/faciliteter, der skaber samlende byrum med
fokus på rent og bæredygtigt miljø, klimatilpasning samt grønne områder og bæredygtigt byliv.
Det kan også være til bevaring og/eller fornyelse af vigtige kulturmiljøer eller bygninger eller
til etablering af velfærdscentre i sammenhæng med det øvrige bymidteliv.
I disse fysiske projekter kan eventuelt indgå udvikling af nye løsninger gennem lokale SMV’er.
Det kan stilles som krav, at midler til bymidtefornyelse så vidt muligt bør gå til projekter, hvor
der også er indtænkt biodiversitet, klimaforebyggelse eller klimatilpasning.
Hvor det er relevant, kan Regionalfonden støtte investeringer, der med succes kombinerer bæ-
redygtighed, æstetik og rummelighedsprincipper i det nye europæiske Bauhaus-initiativ med
henblik på at finde inkluderende, bæredygtige og attraktive løsninger på klimaudfordringer til
en overkommelig pris.
Indsatstype D er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, da bæredygtighed og grønne
løsninger er forudsat ved anlæg/faciliteter, og derfor ikke forventes at have væsentlige langsig-
tede negative miljøpåvirkninger.
Krav til organisering og udvælgelse af aktiviteter
De relevante kommuner har ansvaret for gennemførelsen af den integrerede bystrategi, ligesom
de forestår opgaven med at udvælge projekter og aktiviteter, der skal have støtte fra
Regionalfonden. Der nedsættes et indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling (se sektion
om partnerskab), som kan indstille om anvendelsen af midlerne.
Kun kommuner kan i udgangspunktet være tilsagnsmodtagere (på vegne af partnerskaber på
tværs af fx landsdele). Andre aktører, fx organisationer, kan dog være tilsagnsmodtagere, hvis
de agerer i partnerskab med relevante kommuner. De samlede helhedsorienterede indsatser i
kommunen kan være
udviklet af en kommunes forvaltning, der sender en ansøgning og implementerer
aktiviteterne i sammenhæng med resten af den integrerede strategi,
udviklet af en række aktører uden for den kommunale forvaltning, som går sammen om
en række aktiviteter, som kommunen støtter op om og er tilsagnsmodtager på vegne af,
eller
en blanding af de to former.
Aktiviteterne i en by eller byer kan gennemføres i partnerskaber på tværs af landsdele mellem
fx kommuner, virksomheder, handelsstandsforeninger, civilsamfund, ejendomsejere mv. Der
kan indgå aktører i partnerskaberne, som ikke er lokale, fx landsdækkende organisationer.
Side
59
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0060.png
Når en kommune skal udvælge konkrete projekter og aktiviteter, der skal støttes af
Regionalfonden, skal der som minimum lægges vægt på:
At det tydeligt fremgår, hvilke aktiviteter Regionalfonden skal støtte.
At der opstilles en klar og om muligt evidensbaseret effektkæde, som forklarer, hvordan
indsatsen konkret vil bidrage til bæredygtig byudvikling og levende bymidter, herunder
hvordan den regionalfondsfinansierede indsats bidrager til at løse udviklingsmæssige
udfordringer i de udvalgte byer eller byområder, som en del af en strategi for en samlet
integreret eller byplanmæssig indsats i de pågældende byer eller byområder.
At ansøgningen til Regionalfonden beskriver, hvordan de aktiviteter, som
Regionalfonden skal støtte, hænger sammen med den integrerede bystrategi.
At ansøgningen beskriver, hvordan den integrerede bystrategi implementeres, herunder
særligt de aktiviteter, der finansieres af Regionalfonden.
Statsstøtte
Statsstøtte til kommercielle aktiviteter i projekterne ydes som de minimis-støtte.
De vigtigste målgrupper
Indsatsens
vigtigste målgruppe er SMV’er og enkeltmandsvirksomheder i
bymidter. Det
omfatter især detailhandel, men også spisesteder og liberale erhverv.
Der
skal
deltage virksomheder fra byen, som er målet for indsatsen, mens virksomheder fra
andre områder
kan
deltage, fx som samarbejdspartnere.
Virksomheder fra primærsektoren kan deltage i projekter, hvis projektet involverer samarbejde
mellem disse virksomheder og virksomheder fra andre sektorer. Primærsektoren kan ikke være
fokus for indsatsen, og virksomheder fra primærsektoren kan ikke være eneste målgruppe for
indsatserne.
Aktioner til sikring af ligestilling, inklusion og ikkeforskelsbehandling
Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling
for denne prioritet. Alle projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale
grundforudsætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler redegøre for overholdelse af de
horisontale principper. Projektansøgninger sagsbehandles af forvaltningsmyndigheden efter en
tjekliste, hvor det bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principper om
ligebehandling. Den danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil
fastsætte betingelserne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de
relevante myndigheder, der er indgang til fondene. Erhvervsstyrelsens og Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelses hjemmesider overholder de gældende danske regler om
tilgængelighed for handicappede.
Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det
danske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som
projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. I henhold til dansk lov er
der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejdsgiver, myndighed og
organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.
Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling.
Af disse årsager vurderes det ikke relevant at opstille yderligere bestemmelser herom i
regionalfondsprogrammet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre
end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide.
Side
60
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0061.png
Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’s
handicapkonvention, der fx omtaler
universelt design og tilgængelighed til ikke alene bygninger, men til produkter og
tjenesteydelser i bred forstand. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at
ansøge om og opnå støtte under Regionalfonden.
Vurderes flere ansøgninger at være af samme kvalitet i øvrigt, skal der gives prioritet til
ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.
Angivelse af de specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af
territoriale redskaber
Danmark har en bystruktur præget af få store og mange mindre byer, som danner grundlag for
både arbejdspladser, adgang til velfærd, uddannelse mm.
Målområder er primært byer i Danmark med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere, sekundært
byer over 20.000 indbyggere.
I de små byer, der har fra 1.000 indbyggere og op til omkring 4.000 indbyggere, er det svært at
opretholde et større udbud af udvalgsvarebutikker. I flere af disse byer er der ikke længere basis
for et byliv med både butikker og andre former for privat og offentlig service, og de indgår
derfor ikke i målområdet.
De større byer med over 20.000 indbyggere oplever også tomme butikslokaler, men kan ofte
pga. deres indbyggertal fastholde et pænt udbud af både privat og offentlig service.
Herimellem findes en række mindre og mellemstore byer, der har fra 4.000 indbyggere og op
til 20.000 indbyggere. I byer af denne størrelse er det realistisk, med de rette indsatser, at kunne
fastholde en række private og offentlige servicefunktioner samt et idræts-, kultur- og
foreningsliv, der tilsammen kan danne grundlag for et egentligt byliv. Der bor næsten en
million danskere i disse byer. Der er i alt 119 byer i Danmark med mellem 4.000 og 20.000
indbyggere, mens der kun er 35 byer med flere end 20.000 indbyggere.
Byer med mere end 20.000 indbyggere kan være målområde for støtte, hvis de oplever udfor-
dringer i samme grad som de mindre byer, fx med hensyn til tomme lokaler, faldende omsæt-
ning i butikkerne eller faldende kundestrøm i bymidten. Byer under 4.000 indbyggere kan ikke
være målet for indsatsen, men virksomheder fra andre områder
kan
deltage, fx som
samarbejdspartnere.
I udmøntningen af programmet kan midler eventuelt målrettes byer og byområder, der udpeges
i regi af en national ordning. Det kan fx være en forsøgsordning for byer, der giver kommuner
mulighed forat ansøge om at få en konkret afgrænset bymidte i kommuneplanen sat fri af
eksisterende bindinger, lovgivninger og praksis, så længe det ikke strider mod grundloven og
internationale konventioner. Formålet kan være at afprøve nye initiativer og tiltag, der kan
understøtte kommunens arbejde med stærke lokalsamfund med en levende og aktiv bymidte
efter lokale behov.
Interregionale og tværnationale aktioner
Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan indgå i et projekt for at styrke opfyldelsen af
projektets mål. Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan også tilføjes til allerede
Side
61
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0062.png
eksisterende projekter efter behov. Det er også muligt at gennemføre synkroniserede
ansøgningsrunder. Internationalt samarbejde skal ske i overensstemmelse med Danmarks
strategi for decentral erhvervsfremme og/eller EU’s strategi for Østersøregionen.
Der findes mange byer, som har gode erfaringer med at lave bymidtesamarbejder eller konkrete
Business Improvement Districts (BID’s), der er en metode til at skabe rammen for samarbejde
på tværs af aktører i en by. EU-programmet URBACT støtter erfaringsudveksling mv. mellem
byer og andre aktører, og projekter støttet af Regionalfonden kan med fordel trække på
erfaringer, netværk og viden fra URBACT. Det kan både være forud for, parallelt med eller
efter gennemførelsen af et projekt støttet af Regionalfonden.
Konkrete eksempler på samarbejdsbyer er Canterbury, Storbritannien (BID-samarbejde med
lovgivning), Hamborg og øvrige Slesvig-Holsten, Tyskland (BID-samarbejder med
lovgivning), samt i Sverige: Västervik (succesfuldt frivilligt bysamarbejde i Västervik
Citysamverkan) og Linköping, Östersund, Karlskrona og Åmål.
Påtænkt anvendelse af finansielle instrumenter
Der påtænkes ikke anvendelse af finansielle instrumenter. Støtten ydes som tilskud, da finan-
sielle instrumenter ikke vurderes egnet til at indfri de ønskede mål, idet der i vidt omfang vil
blive tale om investeringer i partnerskabsdannelse og
fælles goder.
Indikatorer
Tabel 2. Outputindikatorer
Prio-
ritet
4
Specifik
målsæt-
ning
RSO.5.1
Fond
Regionskate-
gori
Mere udviklede
regioner
Overgangsregi-
oner
Mere udviklede
regioner
Overgangsregi-
oner
Mere udviklede
regioner
Overgangsregi-
oner
Mere udviklede
regioner
Overgangsregi-
oner
ID
Indikator
Måleenhed
Delmål
(2024)
3
Mål
(2029)
11
EFRU
PO6
Antal bymidter støttet
Antal bymidter
4
RSO.5.1
EFRU
PO6
Antal bymidter støttet
Antal bymidter
1
5
4
RSO.5.1
EFRU
RCO75
Strategier for integreret
territorial udvikling, der
har modtaget støtte
Strategier for integreret
territorial udvikling, der
har modtaget støtte
Antal virksomheder, der
modtager støtte
Antal virksomheder, der
modtager støtte
Antal virksomheder, der
modtager støtte
Antal virksomheder, der
modtager støtte
Antal
4
14
4
RSO.5.1
EFRU
RCO75
Antal
2
6
4
RSO.5.1
EFRU
RCO01
Virksomheder
90
1.450
4
RSO.5.1
EFRU
RCO01
Virksomheder
30
440
4
RSO.5.1
EFRU
RCO02
Virksomheder
90
1.450
4
RSO.5.1
EFRU
RCO02
Virksomheder
30
440
Side
62
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0063.png
Tabel 3. Resultatindikatorer
Pri-
ori-
tet
Specifik
målsæt-
ning
Fond
Regi-
onska-
tegori
ID
Indikator
Måle-
enhed
Referen-
cescena-
rie eller -
værdi
Mål
(2029)
Data-
kilde
Bemærk-
ninger
4
RSO.5.1
EFRU
Mere ud-
viklede
regioner
RCR02
Private investeringer, som
svarer til offentlig støtte
(herunder tilskud og finan-
sielle instrumenter)
SMV-personale, der har af-
sluttet en uddannelse i fær-
digheder med henblik på in-
telligent specialisering, indu-
striel omstilling og entrepre-
nørskab
Private investeringer, som
svarer til offentlig støtte
(herunder tilskud og finan-
sielle instrumenter)
SMV-personale, der har af-
sluttet en uddannelse i fær-
digheder med henblik på in-
telligent specialisering, indu-
striel omstilling og entrepre-
nørskab
EUR
0
1.948.000
Monitore-
ring
Fælles re-
sultatindi-
kator
4
RSO.5.1
EFRU
Mere ud-
viklede
regioner
RCR98
Delta-
gere
0
1.800
Monitore-
ring
4
RSO.5.1
EFRU
Over-
gangsre-
gioner
RCR02
EUR
0
398.000
Monitore-
ring
Fælles re-
sultatindi-
kator
4
RSO.5.1
EFRU
Over-
gangsre-
gioner
RCR98
Delta-
gere
0
600
Monitore-
ring
Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype
Tabel 4: Dimension 1
interventionsområde
Prioritet nr.
4
Fond
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede
regioner
Interventionsområde
Foranstaltninger til tilpasning til klimaforan-
dringer og forebyggelse og styring af klima-
forbundne risici: oversvømmelser og jord-
skred (herunder oplysningskampagner, civil-
beskyttelse samt systemer til katastrofehånd-
tering, infrastrukturer og økosystembaserede
tilgange)
Beskyttelse af naturen og den biologiske
mangfoldighed, naturarv og ressourcer, grøn
og blå infrastruktur
Støtte til arbejdstagere, virksomheder og
iværksættere til at
tilpasse sig forandringer
Kode
058
Beløb (EUR)
1.948.148
4
EFRU
Mere udviklede
regioner
Mere udviklede
regioner
079
1.948.148
4
EFRU
146
7.354.890
4
EFRU
Mere udviklede
regioner
Fysisk genopretning og sikring af offentlige
rum
168
1.736.463
Side
63
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0064.png
Prioritet nr.
4
Fond
EFRU
Regionskategori
Overgangsregioner
Interventionsområde
Foranstaltninger til tilpasning til klimaforan-
dringer og forebyggelse og styring af klima-
forbundne risici: oversvømmelser og jord-
skred (herunder oplysningskampagner, civil-
beskyttelse samt systemer til katastrofehånd-
tering, infrastrukturer og økosystembaserede
tilgange)
Beskyttelse af naturen og den biologiske
mangfoldighed, naturarv og ressourcer, grøn
og blå infrastruktur
Støtte til arbejdstagere, virksomheder og
iværksættere til at
tilpasse sig forandringer
Fysisk genopretning og sikring af offentlige
rum
Kode
058
Beløb (EUR)
896.178
4
EFRU
Overgangsregioner
079
896.178
4
EFRU
Overgangsregioner
146
3.383.365
4
EFRU
Overgangsregioner
168
798.802
Tabel 5: Dimension 2
finansieringsform
Prioritet nr.
3
3
Fond
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Specifik målsætning
RSO.5.1
RSO.5.1
Kode
01
01
Beløb (EUR)
12.987.649
5.974.523
Tabel 6: Dimension 2
territorial gennemførelsesmekanisme og territorialt fokus
Prioritet nr.
3
3
Fond
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Specifik målsætning
RSO.5.1
RSO.5.1
Kode
33
33
Beløb (EUR)
12.987.649
5.974.523
Tabel 8: Dimension 7
ligestilling mellem kønnene under ESF+*, EFRU, Samhørighedsfonden
og FRO
Prioritet nr.
3
3
Fond
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regioner
Overgangsregioner
Specifik målsætning
RSO.5.1
RSO.5.1
Kode
03
03
Beløb (EUR)
12.987.649
5.974.523
Prioritet 5 Udvikling af styrkeposition for velfærdsteknologi
Specifik målsætning
iii) at fremme SMV'ers vækst og konkurrenceevne
Side
64
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0065.png
Interventioner fra fondene
Tilknyttede aktionstyper
Europa-Kommissionens landerapport for 2019 fremhæver, at forholdsvis få danske virksom-
heder kommer ind i solide vækst- og skaleringsforløb, og beskæftigelsen i vækstvirksomheder
ligger under det europæiske gennemsnit. Det anbefales derfor, at der investeres i indsatser, der
fremmer vækst og internationalisering blandt SMV’er.
I 2020 anbefalede Kommissionen Dan-
mark at investere i at øge sundhedssystemets modstandsdygtighed, herunder ved at afhjælpe
manglen på sundhedspersonale.
Danmark har et velfærdssamfund i verdensklasse, der er bygget op over generationer. Velfær-
den presses dog af, at andelen af ældre medborgere er stigende, og flere lever med kroniske
lidelser. Samtidigt opleves der rekrutteringsudfordringer og konkret mangel på sundhedsfagligt
personale i sundhedssektoren og på ældreområdet. Ovenstående er ikke noget unikt dansk fæ-
nomen, og mange europæiske lande står over for de samme udfordringer som i Danmark.
Velfærdsteknologi udgør
et stort erhvervspotentiale for danske SMV’er, hvilket
dels er afspej-
let i udpegningen af life science og velfærdsteknologi som et af Danmarks områder for intelli-
gent specialisering 2020-2023, dels som følge af den relativt store offentlige sektor i Danmark.
Til trods for det store potentiale ved at udbrede velfærdsteknologi i særligt den offentlige
sektor, lider den velfærdsteknologiske sektor under en række specifikke udfordringer. Disse
omhandler blandt andet udfordringer med implementering og manglende kendskab/overblik
over nye teknologier og deres potentialer (Barrierer
og udfordringer,
KL 2017).
Indsatstyper
A. Fokus på indkøb, implementering og skalering af velfærdsteknologi
Der kan ydes støtte til at understøtte indkøb, implementering og skalering af velfærdsteknolo-
giske løsninger inden for social-, ældre- og sundhedsområdet. Der lægges vægt på ansøgninger,
der har et klart fokus på implementering af velfærdsteknologiske løsninger, der kan afhjælpe
rekrutteringsudfordringer, øger kvaliteten for borgeren og/eller gør hverdagen nemmere for
medarbejderne og samtidig kan demonstrere et stort markedspotentiale for virksomhederne.
Der kan eksempelvis søges om midler til:
- Implementeringsunderstøttelse af en specifik velfærdsteknologisk løsning, eksempelvis
gennem test og afprøvningsforløb mellem virksomhederne, sundhedsfaglige medarbej-
dere og vidensinstitutioner
- Understøttelse af indkøb af velfærdsteknologiske løsninger herunder innovative udbud
/innovationspartnerskaber om velfærdsteknologi, med afsæt i et konkret formuleret be-
hov
-
Udvikling af ”totalløsninger” hvor flere leverandører går sammen for at udbyde en løs-
ning, der dækker flere aspekter af et behov i sundheds- og omsorgssektoren.
Der kan eksempelvis søges om midler til at understøtte velfærdsteknologiske SMV’ers salg til
det offentlige, herunder samarbejder med vidensinstitutioner ift. evaluering og certificering af
velfærdsteknologier.
Side
65
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0066.png
Indsatserne kan bidrage til at øge virksomheders adgang til det danske hjemmemarked for vel-
færdsteknologiske løsninger hvilket på sigt vil øge deres muligheder for eksport.
Indsatstypen er vurderet som forenelige med DNSH-princippet, da de på grund af deres karak-
ter ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.
B. Specialiserede testfaciliteter
Det er muligt at støtte etablering af specialiserede test-, udviklings- og demonstrationsfacilite-
ter, der er tilgængelige for SMV’er.
Denne prioritet kan også støtte tiltag, der understøtter og
faciliterer SMV’ernes adgang til og samarbejde om brug af nyetablerede eller eksisterende test-
, udviklings- og demonstrationsfaciliteter.
Støtten skal skabe merværdi for virksomhederne og ikke blot være etablering af parallel kapa-
citet til eksisterende tilbud. Indkøb af maskiner, udstyr og anlæg, der bidrager til øget adgang
for SMV’er og iværksættervirksomheder til de nævnte typer faciliteter, kan ligeledes støttes,
herunder udvidelse af kapacitet. Anvendelse af maskiner og udstyr, som allerede er anskaffet
af projektet eller støttemodtageren, støttes ikke.
Støttemodtageren er enten en SMV (hvis der alene støttes øget adgang) eller test- og demon-
strationsfacilitetens ejer(e) (hvis der støttes etablering eller udvidelse). Der kan godt ydes støtte
til SMV’ers betaling for adgang til eksisterende udstyr, fx hos et laboratorium.
Test- og afprøvningsmiljøerne bør være funderet i et samarbejde med vidensinstitutioner og
som udgangspunkt kun fokusere på et afgrænset område inden for velfærdsteknologi som fx
telemedicin, medicinhåndtering, skærmbesøg og lignende.
Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, idet risikoen for negativ påvirk-
ning af miljø og klima vurderes at kunne håndteres inden for rammerne af gældende lovgiv-
ning.
Generelle forudsætninger
Store virksomheder
Store virksomheder kan ikke være en del af målgruppen for et projekt, men store virksomheder
kan medvirke i én til én-samarbejder, medvirke i bredere samarbejder og styrke økosystemet
omkring de deltagende
SMV’er. De store virksomheder kan enten indgå som økonomisk part-
ner i projektet eller indkøbes som eksterne leverandører til projektet. Store virksomheder indgår
i projekter under hensyntagen til statsstøttereglerne.
Formålet med store virksomheders deltagelse skal være at styrke SMV’ens eller iværksætter-
virksomhedens konkurrenceevne, fx ved at få adgang til værdifuld viden eller test af løsninger.
Det kan fx indebære samarbejde om opdyrkning af samarbejdspartnere i ind- og udland.
Statsstøtte
Støtte til rammeprojekter ydes som de minimis-støtte. Støtte til andre typer projekter, hvor fx
de deltagende virksomheder allerede er kendt på ansøgningstidspunktet, kan ydes efter grup-
pefritagelsesforordningen.
Side
66
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0067.png
De vigtigste målgrupper
Indsatsernes målgruppe er SMV’er og iværksættervirksomheder inden
for velfærdsteknologi,
som er et af Danmarks områder for intelligent specialisering, der er beskrevet i Danmarks stra-
tegi for intelligent specialisering, jf. lov om erhvervsfremme. Velfærdsteknologi afgrænses i
overensstemmelse med strategien bredt som teknologiske løsninger, der skaber velfærd og fri-
hed.
Offentlige myndigheder, herunder kommuner, med et ledelsesmæssigt forankret fokus på vel-
færdsteknologi og hvor velfærdsteknologi er en prioritet i driften, vil blive prioriteret. Ligele-
des vil ansøgninger med et klart element af offentligt-privat samarbejde blive prioriteret.
Virksomheder fra primærsektoren kan deltage i projekter, hvis projektet involverer samarbejde
mellem disse virksomheder og virksomheder fra andre sektorer. Primærsektoren kan ikke være
fokus for indsatsen, og virksomheder fra primærsektoren kan ikke være eneste målgruppe for
indsatserne.
Aktioner til sikring af ligestilling, inklusion og ikkeforskelsbehandling
Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling
for denne prioritet. Alle projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale
grundforudsætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler redegøre for overholdelse af de
horisontale principper. Projektansøgninger sagsbehandles af forvaltningsmyndigheden efter en
tjekliste, hvor det bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principper om
ligebehandling. Den danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil
fastsætte betingelserne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de
relevante myndigheder, der er indgang til fondene. Erhvervsstyrelsens og Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelses hjemmesider overholder de gældende danske regler om
tilgængelighed for handicappede.
Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det
danske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed, som
projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. I henhold til dansk lov er
der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejdsgiver, myndighed og
organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.
Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling.
Af disse årsager vurderes det ikke relevant at opstille yderligere bestemmelser herom i
regionalfondsprogrammet eller særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre
end kravene i Europa-Kommissionens evalueringsguide.
Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’s
handicapkonvention, der fx omtaler
universelt design og tilgængelighed til ikke alene bygninger, men til produkter og
tjenesteydelser i bred forstand. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at
ansøge om og opnå støtte under Regionalfonden.
Vurderes flere ansøgninger at være af samme kvalitet i øvrigt, skal der gives prioritet til
ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.
Side
67
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0068.png
Angivelse af de specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af
territoriale redskaber
Der er ikke planlagt anvendelse af territoriale redskaber.
De interregionale, grænseoverskridende og tværnationale aktioner
Virksomheders deltagelse i samarbejde med stærke, internationale aktører har generelt en po-
sitiv betydning for deres konkurrenceevne og markedsadgang. Samarbejde med potentielle
kunder uden for Danmark er samtidig en forudsætning, hvis dansk velfærdsteknologi skal være
i verdensklasse.
Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan indgå i et projekt for at styrke opfyldelsen af
projektets mål. Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan også tilføjes til allerede eksi-
sterende projekter efter behov. Det er også muligt at gennemføre synkroniserede ansøgnings-
runder. Internationalt samarbejde skal ske i overensstemmelse med Danmarks strategi for de-
central erhvervsfremme og/eller EU’s strategi for Østersøregionen. Særligt relevante geografi-
ske områder for samarbejde på velfærdsteknologiområdet er fx Tyskland, Sverige (fx Örebro,
Västmanland, Värmland, Dalarna), Spanien og Finland (fx Satakunta samt tredjelande som
Canada, USA, Kina og Japan, hvor der forudses potentiale for samarbejde om spredning af
velfærdsteknologiske løsninger.
I
EU’s strategi for Østersøregionen
er der særligt identificeret potentiale for internationalt sam-
arbejde inden for området Innovation.
Alle danske regioner deltager i grænseoverskridende programmer, hvilket giver mulighed for,
at virksomheder m.fl. fra alle regioner kan deltage i projekter under grænseoverskridende In-
terreg-programmer.
Påtænkt anvendelse af finansielle instrumenter
Støtten ydes som tilskud, da der allerede eksisterer en række relevante finansielle instrumenter
på det danske marked og da der ikke forventes produktive investeringer. Via tilskud er det også
muligt at reducere SMV’ernes risiko ved private investeringer.
Vækstlåneordningen
tilbyder lån på minimum 1 mio. kr. til SMV'er med vækstambitioner, der
fx vil investere i nye produktionsfaciliteter, opdyrke nye markeder, overtage og videreudvikle
en etableret virksomhed eller gennemføre grøn omstilling og lancere mere ressourcebesparende
produkter. Vækstfonden råder over en løbende ramme på i alt 6 mia. kr.
Små Vækstkautioner: Garantiprodukt, der dækker 75 pct. af udlån op til 2 mio. kr. fra
kreditinstitutter, leasingselskaber mv. til SMV’er. Små Vækstkautioner tilbydes til
virksomheder, som har behov for finansiering til forretningsudvikling, men som ikke kan stille
tilstrækkeligt med sikkerhed. Der tilføres årligt 24,1 mio. kr. til at dække tab på ordningen frem
til udgangen af 2023.
Indikatorer
Tabel 1: Outputindikatorer
Side
68
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0069.png
Prioritet
5
Specifik
målsætning
RSO.1.3.
Fond
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede
regioner
ID
RCO01
Indikator
Virksomheder,
der har modtaget
støtte (herunder:
mikrovirksomhe-
der, små, mellem-
store og store
virksomheder)
Virksomheder,
der har modtaget
støtte (herunder:
mikrovirksomhe-
der, små, mellem-
store og store
virksomheder)
Virksomheder,
der har modtaget
støtte i form af til-
skud
Virksomheder,
der har modtaget
støtte i form af til-
skud
Beløb investeret i
maskiner og ud-
styr
Beløb investeret i
maskiner og ud-
styr
Måleenhed
Virksomhe-
der
Delmål
(2024)
9
Mål (2029)
30
5
RSO.1.3.
EFRU
Overgangsregio-
ner
RCO01
Virksomhe-
der
6
20
5
RSO.1.3.
EFRU
Mere udviklede
regioner
RCO02
Virksomhe-
der
9
30
5
RSO.1.3.
EFRU
Overgangsregio-
ner
RCO02
Virksomhe-
der
6
20
5
RSO.1.3.
EFRU
Mere udviklede
regioner
Overgangsregio-
ner
PO3
EUR
1.583.000
4.597.000
5
RSO.1.3.
EFRU
PO3
EUR
486.000
1.410.000
Tabel 2: Resultatindikatorer
Pri-
ori-
tet
Specifik
målsæt-
ning
Fond
Regi-
ons-
kate-
gori
ID
Indikator
Måleenhed
Refe-
rence-
scena-
rie el-
ler -
værdi
0
Re-
fe-
ren-
ceår
Mål (2029)
Data-
kilde
Be-
mærk-
ninger
5
RSO.1.3
EFRU
Mere
ud-
vik-
lede
regio-
ner
Over-
gangs
regio-
ner
Mere
ud-
vik-
lede
regio-
ner
RC
R02
Private investeringer,
som svarer til offent-
lig støtte (herunder
tilskud og finansielle
instrumenter)
Private investeringer,
som svarer til offent-
lig støtte (herunder
tilskud og finansielle
instrumenter)
Antal
SMV’er, der
samarbejder med
kommuner og regio-
ner om implemente-
ring af velfærdstekno-
logiske løsninger
EUR
2021
2.041.000
Moni-
Fælles
torering resul-
tatindi-
kator
5
RSO.1.3
EFRU
RC
R02
EUR
0
2021
417.000
Moni-
Fælles
torering resul-
tatindi-
kator
Moni-
torering
5
RSO.1.3
EFRU
Virksomheder
0
2021
27
PR5
Side
69
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0070.png
Pri-
ori-
tet
Specifik
målsæt-
ning
Fond
Regi-
ons-
kate-
gori
ID
Indikator
Måleenhed
Refe-
rence-
scena-
rie el-
ler -
værdi
0
Re-
fe-
ren-
ceår
Mål (2029)
Data-
kilde
Be-
mærk-
ninger
5
RSO.1.3
EFRU
Over-
gangs
regio-
ner
PR5
Antal SMV’er, der
samarbejder med
kommuner og regio-
ner om implemente-
ring af velfærdstekno-
logiske løsninger
Antal velfærdstekno-
logiske løsninger, der
er indkøbt af kommu-
ner og regioner
Virksomheder
2021
18
Moni-
torering
5
RSO.1.3
EFRU
Mere
ud-
vik-
lede
regio-
ner
Over-
gangs
regio-
ner
Mere
ud-
vik-
lede
regio-
ner
Over-
gangs
regio-
ner
PR6
Antal
0
2021
20
Moni-
torering
5
RSO.1.3
EFRU
PR6
Antal velfærdstekno-
logiske løsninger, der
er indkøbt af kommu-
ner og regioner
Antal velfærdstekno-
logiske løsninger til-
passet og udviklet
sammen med/demon-
streret for potentielle
kunder
Antal velfærdstekno-
logiske løsninger til-
passet og udviklet
sammen med/demon-
streret for potentielle
kunder
Antal
0
2021
18
Moni-
torering
5
RSO.1.3.
EFRU
PR7
Antal
0
2021
10
Moni-
torering
5
RSO.1.3.
EFRU
PR7
Antal
0
2021
6
Moni-
5
torering
Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interventionstype
Tabel 1: Dimension 1
interventionsområde
Prioritet
1
Fond
EFRU
Regionskate-
gori
Mere udviklede
regioner
Overgangsregio-
ner
Mere udviklede
regioner
Overgangsregio-
ner
Specifik mål-
sætning
RSO.1.3
Kode
010
Interventionsområde
Forsknings- og innovationsaktiviteter i små
og mellemstore virksomheder, herunder net-
værksaktiviteter
Forsknings- og innovationsaktiviteter i små
og mellemstore virksomheder, herunder net-
værksaktiviteter
Erhvervsudvikling og internationalisering
for SMV'er, herunder produktive investerin-
ger
Erhvervsudvikling og internationalisering
for SMV'er, herunder produktive investerin-
ger
Beløb (EUR)
919.361
1
EFRU
RSO.1.3
010
422.921
1
EFRU
RSO.1.3
021
919.361
1
EFRU
RSO.1.3
021
422.921
Side
70
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0071.png
Prioritet
1
Fond
EFRU
Regionskate-
gori
Mere udviklede
regioner
Specifik mål-
sætning
RSO.1.3
Kode
004
Interventionsområde
Investering i anlægsaktiver, herunder forsk-
ningsinfrastruktur,
i offentlige forskningscentre og højere lære-
anstalter, der er
direkte forbundet med forsknings- og inno-
vationsaktiviteter
Investering i anlægsaktiver, herunder forsk-
ningsinfrastruktur,
i offentlige forskningscentre og højere lære-
anstalter, der er
direkte forbundet med forsknings- og inno-
vationsaktiviteter
Beløb (EUR)
1.838.723
1
EFRU
Mere udviklede
regioner
RSO.1.3
004
845.841
2.T Prioriteter vedrørende teknisk bistand
Prioritet 6 vedrørende teknisk bistand
Generelt vil der være tale om at gennemføre de nødvendige aktiviteter som medlemsstaten er
forpligtet til i henhold til nationale regler samt forordningerne, jf. den generelle forordnings
afsnit VI om Forvaltning og Kontrol, art. 69, og kapitel II om Standard forvaltnings- og kon-
trolsystemer, hvor forvaltnings- (herunder betalingsfunktionen) og revisionsmyndighedens op-
gaver er beskrevet. Hertil kommer de opgaver, der i forordningen er beskrevet vedrørende eva-
luering, information, synlighed og kommunikation. Generelt kan der være tale om opgaver i
tidligere, nuværende og kommende programmer, som kan støttes i henhold til forordningens
art. 36.
Medlemsstaten er fx forpligtet til:
At fastlægge udvælgelseskriterier og støtteberettigelsesregler
At udbyde midlerne i eventuelle ansøgningsrunder med henblik at modtage ansøgninger
At gennemgå ansøgninger og udarbejde sagsfremstilling til Danmarks Erhvervsfremme-
bestyrelse, så der kan foretages udvælgelse og indstilling til forvaltningsmyndigheden
eller træffes afgørelse af forvaltningsmyndigheden selv uden indstilling fra Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse.
At træffe afgørelse i sager, der er indstillet til støtte eller afslag
At tjekke indkomne projektregnskaber, herunder følge op på aktiviteter og milepæle,
samt videreformidle tilskud til de endelige støttemodtagere
At vejlede ansøgere og støttemodtagere om regler, herunder statsstøtte- og udbudsregler,
dokumentationskrav og forretningsgange
At vedligeholde og udvikle IT-systemer til brug for ansøgninger, sagsbehandling, økono-
mistyring, resultatmåling, information og kontrol af projekterne
At gennemføre kontrol, eventuelt med ekstern bistand, af de støttede projekter og de ad-
ministrative systemer/myndigheder
At støtte myndigheder eller andre, der får delegeret dele af forvaltningsopgaven, fx dele
af arbejdet med information, vurdering og indstilling af ansøgninger, samt at følge op på
og vurdering af resultater. Der kan også være tale om sekretariatsbistand til udvalg, der
Side
71
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0072.png
lokalt arbejder med projektstrategier/-idéer, eller øge kapaciteten hos andre i partnerska-
bet, hvis der opstår behov.
At udarbejde materiale til de obligatoriske gennemførelses- og årsrapporter, herunder
materiale til årsmøde med Europa-Kommissionen.
At sekretariatsbetjene Overvågningsudvalget og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
vedrørende gennemførelsen af programmet.
At følge op på og om nødvendigt anmode om ændringer i programmet eller planlægge
og drøfte indhold for programmer i kommende programperioder.
At revidere evalueringsplanen og sikre støtte til og gennemførelse af evalueringer.
At sikre grundlaget for betalingsanmodninger og ansøge Europa-Kommissionen om mid-
lerne.
Udgifterne vil bl.a. omfatte løn, ekstern konsulentbistand, udgifter til møder, seminarer, kon-
ferencer og lignende, udgifter til kurser og uddannelse, rejser og ophold, indkøb af materialer
og udstyr, herunder IT-udstyr, samt yderligere driftsudgifter.
Forvaltningsmyndighedens indkøb er omfattet af regeringens strategi
Grønne indkøb for en
grøn fremtid
(2020).
Strategiens initiativer bidrager til regeringens arbejde med FN’s verdens-
mål. Blandt andet anvendes miljømærker, som stiller krav til bæredygtig produktion. Forvalt-
ningsmyndigheden har fokus på energieffektivitet ved brug af totalomkostningsværktøjer.
Indsatstypen er vurderet som forenelig med DNSH-princippet, da de på grund af deres karakter
ikke forventes at have nogen væsentlig negativ miljøpåvirkning.
Beskrivelsen af teknisk bistand i henhold til betalinger, der ikke er knyttet til omkostningerne
artikel 31.
Fritekstfelt [3 000 tegn]
Tabel 2. Outputindikatorer
Prioritet
5
5
5
5
Fond
EFRU
EFRU
EFRU
EFRU
Regionskategori
Mere udviklede regio-
ner
Overgangsregioner
Mere udviklede regio-
ner
Overgangsregioner
ID
Indikator
Fuldtidsansatte med-
arbejdere
Fuldtidsansatte med-
arbejdere
Antal case-historier
om støttede projekter
Antal case-historier
om støttede projekter
Måleenhed
Fuldtidsperso-
ner
Fuldtidsperso-
ner
Antal
Antal
Delmål
(2024)
20
10
50
20
Mål
(2029)
190
60
170
50
Tabel 8: Dimension 1
interventionsområde
Prioritet nr.
5
5
Fond
ERDF
ERDF
Regionskategori
Mere udviklede
Overgang
Kode
179
179
Beløb (EUR)
347.037,01
159.642,47
Side
72
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0073.png
Prioritet nr.
5
5
5
5
Fond
ERDF
ERDF
ERDF
ERDF
Regionskategori
Mere udviklede
Overgang
Mere udviklede
Overgang
Kode
180
180
181
181
Beløb (EUR)
5.899.629,13
2.713.922,07
694.074,02
319.284,95
Side
73
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0074.png
3. Finansieringsplan
[foreløbig]
Tabel 11: Finansieringsramme pr. fond og national medfinansiering
Beregnings-
grundlag for
EU-støtten
(samlet eller
offentlig)
Politisk
målsæt-
ning
nr. eller
teknisk
bistand
Priori-
tet
Fond
Regions-
kate-
gori*
EU-bidrag
Fordeling EU-
bidrag
EU-bidrag mi-
nus fleksibilitet
Fordeling
EU-bidrag
Nationalt bi-
drag
Vejledende
fordeling af
det nationale
bidrag
Vejledende for-
deling af det
nationale bi-
drag
I alt
Medfi-
nansie-
ringssats
Fleksibilitet
h
(b)=(c)+(d)
offentligt
(c)
privat
(d)
(e)=(a)+(b)**
(f)=(a)/(e)
**
a=g+h
Priori-
tet 1:
innova-
tion,
kon-
kurren-
ceevne,
digiali-
sering
g
PO1
Samlet eller
offentligt
ERDF
Mere ud-
viklede
regioner
Over-
gangsre-
gioner
Mere ud-
viklede
regioner
Over-
gangsre-
gioner
Mere ud-
viklede
regioner
Over-
gangsre-
gioner
85.584.544,32
39.370.234,71
72.746.338,23
33.464.458,25
12.838.206,0
9
128.376.816,48
80.877.394,56
47.499.421,91
213.961.360,79
40%
5.905.776,46
26.246.823,14
16.535.497,96
9.711.325,18
65.617.057,85
60%
PO2
Priori-
tet 2:
Grøn
Samlet eller
offentligt
ERDF
48.703.681,50
22.404.458,51
41.397.830,83
19.043.652,44
7.305.850,67
3.360.806,07
73.055.522,25
14.936.305,67
54.791.644,04
11.202.229,25
18.263.878,22
3.734.076,42
121.759.203,75
37.340.764,18
40%
60%
PO4
Priori-
tet 3:
Tu-
risme
11.364.192,35
5.227.706,98
9.659.493,86
4.443.518,90
1.704.698,49
784.188,08
17.046.288,53
3.485.137,99
15.341.659,67
3.136.624,19
1.704.628,85
348.513,80
28.410.480,88
8.712.844,97
40%
60%
Side
74
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0075.png
Politisk
målsæt-
ning
PO5
Priori-
tet
Priori-
tet 4:
Le-
vende
byer
Beregnings-
grundlag for
EU-støtten
(samlet eller
offentlig)
Fond
Regions-
kate-
gori*
Mere ud-
viklede
regioner
Over-
gangsre-
gioner
EU-bidrag
Fordeling EU-
bidrag
Fordeling
EU-bidrag
Nationalt bi-
drag
Vejledende
fordeling af
det nationale
bidrag
Vejledende for-
deling af det
nationale bi-
drag
I alt
Medfi-
nansie-
ringssats
12.987.648,40
5.974.522,27
11.039.421,55
5.078.307,32
1.948.226,85
896.214,95
19.481.472,60
3.983.014,85
17.533.325,34
3.584.713,36
1.948.147,26
398.301,48
32.469.121,00
9.957.537,11
40%
60%
PO1
Priori-
tet 5:
vel-
færds-
tekno-
logi
ERDF
ERDF
Mere ud-
viklede
regioner
Over-
gangsre-
gioner
3.705.538,43
1.704.605,88
3.149.684,96
1.448.904,56
555.853,47
255.701,33
5.558.307,65
1.136.403,92
3.501.733,83
715.934,44
2.056.573,82
420.469,48
9.263.846,09
2.841.009,81
40%
60%
Teknisk
bistand
Tek-
nisk bi-
stand,
jf. arti-
kel 30 i
forord-
ningen
om
fælles
be-
stem-
melser.
ERDF
Mere ud-
viklede
regioner
Over-
gangsre-
gioner
Mere ud-
viklede
regioner
Over-
gangsre-
gioner
6.940.740,15
3.192.849,49
5.899.586,60
2.713.902,50
1.041.153,55
478.946,99
25.393.989,1
3
11.681.633,8
7
37.075.623,0
0
10.411.110,23
2.128.566,33
10.411.110,23
2.128.566,33
0
0
17.351.850,38
5.321.415,82
40%
60%
EFRU i
alt
169.286.345,15
77.874.377,85
247.160.723,00
143.892.356,03
66.192.743,97
210.085.100,00
249.164.200,52
50.941.975,96
300.106.176,48
182.456.867,67
37.303.565,54
219.760.433,21
66707332,86
13638410,42
80.345.743,28
418.450.545,68
128.816.353,80
547.266.899,48
40%
60%
1,01
Tilsam-
men
Side
75
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0076.png
4. Grundforudsætninger
Tabel 12: Grundforudsætninger
Grundforudsætnin
ger
1.1. God forvalt-
ning af nationale
eller regionale
strategier for intel-
ligent specialise-
ring
Specifik
målsætning
1.1 Udvikling
og styrkelse af
forsknings- og
innovationska
paciteten og
udbredelsen af
avancerede
teknologier
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Ja
Kriterier
1. Ajourført ana-
lyse af udfor-
dringer for inno-
vationsdiffusion
og digitalisering
Opfyldelse
af
kriterierne
Ja
Henvisning til relevante
dokumenter
[500]
Erhvervsfremme i Danmark 2020-
2023 (Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelses strategi
for decentral erhvervsfremme).
Peer review af det danske
innovationssystem 2019:
https://ufm.dk/en/newsroom/press-
releases/2019/international-experts-
want-to-see-a-clearer-strategy-for-
danish-research-and-innovation
Redegørelse om Danmarks digitale
vækst 2021:
https://em.dk/media/14173/redegoer
else-om-danmarks-digitale-vaekst-
2021_endelig2.pdf
Digitaliseringspartnerskabets
anbefalinger:
https://fm.dk/udgivelser/2021/oktob
er/visioner-og-anbefalinger-til-
danmark-som-et-digitalt-
foregangsland/
2. Tilstedeværelse
af kompetente regi-
onale/nationale in-
stitutioner eller or-
ganer med ansvar
for forvaltningen af
Ja
Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelses
hjemmeside:
www.erhvervsfremmebestyrelsen.d
k
Begrundelse [1 000]
Kriteriet vurderes opfyldt. Danmarks strategi for
intelligent specialisering hedder
"Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023" og
indeholder kapitler om innovationsudfordringer
(side 27 frem) og digitaliseringsudfordringer
(side 32 frem). Strategiens analyse er baseret på
bl.a. European Innovation Scoreboard og det
internationale peer review af det danske
innovationssystem, som et internationalt panel,
som blev nedsat af Europa-Kommissionen og
Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2019.
Strategien baserer sig også på
Erhvervsministeriets årlige redegørelse for
Danmarks digitale vækst, som bl.a. tager
udgangspunkt DESI. Redegørelsen belyser
styrker og udfordringer for digitalisering og
automatisering samt it-sikkerhed. Regeringens
Digitaliseringspartnerskab har i 2021 (dvs. efter
strategiens offentliggørelse) afleveret
anbefalinger til, hvordan Danmark bedst udnytter
den digitale omstilling. Dette er fremhævet i
programmet, hvor relevant.
Kriteriet vurderes opfyldt. Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse har siden 2019 haft
ansvaret for udarbejdelsen og implementeringen
af Danmarks strategi for intelligent specialisering,
jf. lov om erhvervsfremme. Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelses sammensætning er
detaljeret beskrevet i programmets sektion 6 om
Side
76
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0077.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
strategien for intelli-
gent specialisering
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
Bestyrelsens opgaver og
sammensætning er beskrevet i lov
om erhvervsfremme.
Begrundelse [1 000]
partnerskab, men her kan fremhæves, at lokale
myndigheder udpeger fem repræsentanter, én for
hver region, og Danske Regioner udpeger én
repræsentant. Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse sekretariatsbetjenes af
Erhvervsstyrelsen, der samtidig er
forvaltningsmyndighed for Regionalfonden i
Danmark. Områderne for intelligent
specialisering (styrkepositionerne og de spirende
områder) er udvalgt efter en partnerskabsdrevet
proces, der har involveret alle typer aktører på
lokalt, regionalt og nationalt niveau. Inden for
hvert område udpeges en landsdækkende
klyngeorganisation til at gennemføre
klyngeaktiviteter. For turisme udpeges et antal
destinationsudviklingsselskaber. For begge typer
aktør gælder, at der er væsentlig repræsentation af
lokale og regionale aktører.
Kriteriet vurderes opfyldt. Selve strategien
indeholder ikke målsætninger, men udpeger
drivkræfter for udvikling og områder med
økonomisk potentiale. Ved udpegningen af
klyngeorganisationerne i 2020 blev der i stedet
fastsat strategiske mål og KPI'er for hvert
specialiseringsområde. De udpegede
klyngeorganisationer afrapporterer løbende og
mindst årligt til Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse om fremdriften i deres
aktiviteter. Klyngernes afrapportering indsamles
systematisk i samarbejde med Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen og udgør grundlaget for
strategiske dialogmøder mellem de to nationale
myndigheder og hver enkelt klyngeorganisation,
hvor der gøres status på realisering af de
strategiske mål og behov for justering af målene.
Strategiens øvrige implementering overvåges og
evalueres systematisk i overensstemmelse med de
regler, som gælder det enkelte tilsagn, fx om der
anvendes EU eller nationale midler eller
kombinationer.
3. Redskaber til
overvågning og eva-
luering med henblik
på at måle frem-
skridtene hen imod
opnåelse af strategi-
ens målsætninger
Den overordnede evalueringsplan
for klyngeindsatsen 2021-2024
omfatter klyngernes løbende
registrering af aktiviteter og
deltagere samt
spørgeskemaundersøgelser,
registerbaserede analyser og en
afsluttende samlet evaluering.
Bevillingsgiverne følger op på
handlingsplanerne årligt og på
målbeskrivelsen hvert fjerde år.
Evalueringsplan for de nationalt
udpegede klynger 2021-2024:
https://ufm.dk/forskning-og-
innovation/samspil-mellem-viden-
og-innovation/viden-netvaerk-og-
kommercialisering-til-virksomhe-
Side
77
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0078.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
4. Et fungerende in-
teressentsamarbejde
("proces for opda-
gelse af iværksæt-
tere")
Opfyldelse
af
kriterierne
Ja
Henvisning til relevante
dokumenter
Lov om erhvervsfremme, særligt §
9, stk. 2, fastsætter, at strategien
skal tage højde for lokale og regio-
nal udfordringer.
Tværgående opsamling på
workshops:
https://erhvervsfremmebestyrelsen.
dk/sites/default/files/2020-
11/Bilag%202.2.2%20Tv%C3%A6
rg%C3%A5ende%20opsamling%2
0p%C3%A5%20decentrale%20stra
tegiworkshops%20%28Pluss%20Le
adership%29.pdf
Begrundelse [1 000]
Kriteriet vurderes opfyldt. EDP var et centralt
element i udarbejdelsen af strategien
Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023, hvor der
i 2019 blev gennemført workshops med alle typer
interessenter i hele landet. I
implementeringsfasen har Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse siden 2021
gennemført tematiske dialogmøder med aktører
fra hele landet, fx om innovation i november
2021. Derudover inddrages de lokale
erhvervshuse systematisk i udarbejdelsen af
investeringsplaner. På denne måde hentes input
til formuleringen af konkrete tiltag for at realisere
strategien, der har som selvstændigt pejlemærke
at imødekomme virksomhedernes behov.
Processen for udvikling af strategien post-2023 er
endnu ikke fastlagt, men forventes at indeholde
EDP i samme grad som nu.
Kriteriet vurderes opfyldt. I overensstemmelse
med de landerapporten fra 2019 skal
regionalfondsprogrammet investere i
virksomheders innovationskapacitet.
Forbindelserne mellem aktørerne i
innovationsøkosystemet er desuden søgt styrket
gennem en konsolidering af antallet af
innovationsklynger, hvilket bidrager til at
reducere fragmenteringen i innovationssystemet.
Konsolideringen skal bidrage til højere kvalitet i
klyngeindsatserne i hele landet. Klyngestrukturen
er fra 2020 tilpasset de danske områder for
intelligent specialisering. De nye
innovationsklynger har deltagelse af erhvervsliv
og vidensinstitutioner samt i flere tilfælde faglige
organisationer.
Som opfølgning på peer review-rapporten er der
desuden taget diverse initiativer for at styrke
elementer i systemet. Eksempler herpå er
Uddannelses- og forskningsministeriets og
erhvervsfremmebestyrelsens samarbejde om
klynger, nye resultatkontrakter med de
5. Tiltag, der er
nødvendige til at
forbedre nationale
eller regionale
forsknings- og inno-
vationssystemer,
hvis det er relevant
Skema over status på opfølgning,
marts 2021:
https://www.ft.dk/sam-
ling/20201/alm-
del/ufu/spm/123/svar/1765259/236
4542.pdf
Side
78
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0079.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
Begrundelse [1 000]
Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter
(GTS’er) og fokus på styrket samarbejde mellem
erhvervshuse og videnaktører, fx med fælles
tilstedeværelse af GTS og Innovationsfonden i
erhvervshusene fra 2021.
6. Tiltag til støtte
for industriel
omstilling, hvis
det er relevant
Regeringen klimapartnerskaber
https://kefm.dk/klima-og-
vejr/regeringens-
klimapartnerskaber-og-groent-
erhvervsforum
Digitaliseringspartnerskabets
anbefalinger
https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/
2021/oktober/regeringens-
digitaliseringspartnerskab-
offentliggoer-sine-anbefalinger-for-
danmarks-digitale-fremtid/
7. Foranstaltnin-
ger til at øge
samarbejdet med
partnere uden for
en given med-
lemsstat på prio-
riterede områder,
der støttes af
Opslag til klyngeprogrammet
"Innovationskraft: Danske klynger
for viden og erhverv 2021-2024"
(vurderingskriterierne).
”Anbefalinger fra regeringens syv
Regionale Vækstteams”,
maj 2021.
Regeringens handlingsplan for
økonomisk diplomati 2022-2023:
https://thetradecouncil.dk/nyheder/n
Kriteriet vurderes opfyldt, idet det bemærkes, at
de nyeste analyser og anbefalinger er lavet, efter
strategien for intelligent specialisering blev
fastlagt. Analyserne og anbefalingerne anvendes
dog af de implementerende klyngeorganisationer,
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og af
regeringen til at præge indsatserne for den
industrielle omstilling. Flere anbefalinger er af
lovgivningsmæssig karakter. Relevante
anbefalinger er fremhævet i programstrategien og
under specifikke målsætninger 1.1, 1.2 og 2.6.
Regeringens 14 klimapartnerskaber har siden
2020 afrapporteret løbende med anbefalinger til
tiltag for at fremskynde den grønne omstilling
inden for 14 sektorer. Regeringens
Digitaliseringspartnerskab afleverede i 2021
anbefalinger til regeringen om, hvordan Danmark
bedst udnytter den digitale omstilling. Dette
forventes fulgt op af regeringen med en
digitaliseringsstrategi i 2022. Strategien for
intelligent specialisering post-2023 skal ifølge lov
om erhvervsfremme tage højde for bl.a. nationale
strategier mv.
Kriteriet vurderes opfyldt. Strategien for
intelligent specialisering beskriver hvordan
internationalisering som drivkraft for udvikling,
herunder eksport og innovationssamarbejde,
tilskyndes indenfor programmet og
klyngestrukturen. Dette gøres bl.a. ved at skildre
potentialet i grænseoverskridende samarbejder, fx
i regi af Interreg, for de relevante specifikke
målsætninger, ved at opfordre klyngerne til at
definere deres sektorspecifikke
internationaliseringsstrategier, og at RIS3-
platformen bruges aktivt af
Side
79
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0080.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
strategien for in-
telligent speciali-
sering
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
y-handlingsplan-for-oekonomisk-
diplomati
Begrundelse [1 000]
klyngeorganisationerne til at identificere konkrete
internationale samarbejdsmuligheder for de
danske innovationsaktører, der er relevant for
intelligent specialisering. Regeringens
handlingsplan for økonomisk diplomati 2022-
2023 peger derudover på otte sektorindsatser,
som alle svarer til et eller flere områder for
intelligent specialisering. Handlingsplanen
anviser konkrete lande, hvor der er samarbejds-
eller eksportpotentiale for danske virksomheder.
Handlingsplan for cirkulær økonomi udgør Dan-
marks nationale affaldsforebyggelsesplan og af-
faldshåndteringsplan og opfylder bestemmelserne
i affaldsdirektivets artikel 28 og 29 om udarbej-
delse af disse planer. Både affaldsforebyggelses-
planen og affaldshåndteringsplanen har et 12-
årigt sigte, men revideres mindst hvert 6. år, jf.
Miljøbeskyttelsesloven. I Handlingsplanen indgår
opgørelser af den nuværende situation i forhold
til affald i Danmark, både i form af type, mængde
og kilden til affaldet. En mere detaljeret opgø-
relse findes desuden i Affaldsstatstik 2019. Eks-
terne konsulenter har foretaget en miljøvurdering,
hvori der er evalueret på betydningen af de tiltag,
som handlingsplanen lægger op til, særligt også i
forhold til de krav og målsætninger som er fastsat
i Directive 2008/98/EC.
2.6 Ajourført plan-
lægning af affalds-
håndtering
2.6
Der er indført én el-
ler flere affalds-
håndteringsplaner,
jf. artikel 28 i Eu-
ropa-Parlamentets
og Rådets direktiv
2008/98/EF1, som
dækker hele med-
lemsstatens område
og indeholder:
1. En analyse af den
aktuelle affalds-
håndteringssituation
i det pågældende
geografiske område
med angivelse af
det producerede af-
falds art, mængde
og kilde og en eva-
luering af deres
fremtidige udvik-
ling under hensyn-
tagen til de forven-
tede virkninger af
foranstaltningerne i
det eller de affalds-
forebyggelsespro-
Handlingsplan for cirkulær øko-
nomi var i høring i december 2020
og blev offentliggjort i juli 2021:
https://mim.dk/miljoe/handlingspla
n-for-cirkulaer-oekonomi/
Side
80
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0081.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
grammer, der er ud-
arbejdet i overens-
stemmelse med arti-
kel 29 i direktiv
2008/98/EF
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
Begrundelse [1 000]
2.6
2. En vurdering af
eksisterende ind-
samlingsordninger,
herunder den mate-
rialemæssige og
geografiske dæk-
ning med særskilt
indsamling og for-
anstaltninger til at
forbedre funktionen
heraf samt behovet
for nye indsam-
lingsordninger
Kortlægning af
indsamlingsordninger findes på
Miljøstyrelsens hjemmeside her:
https://mst.dk/affald-
jord/affald/affaldsfraktioner/kortlae
gning-af-kommunale-
affaldsordninger/
Der henvises til de(n)
kortlægning(er), der er udført før
2020. Bemærk at kortet med
overblik (direkte på siden linket
fører til) kun findes for den nyeste
kortlægning udført i slutningen af
2021. De øvrige år er
kortlægningen afrapporteret i excel-
ark med en række detaljerede
oplysninger og kommunernes
ordninger.
Forud for handlingsplanen er kortlagt, hvilke ind-
samlingsordninger, der findes i Danmark. Det er
politisk besluttet, at sorteringskriterier og indsam-
lingsordninger for husholdningsaffald skal strøm-
lines på tværs af landet. I handlingsplanen henvi-
ses til affaldsbekendtgørelsens krav til kommu-
nerne om at etablere henteordninger fra hushold-
ninger for en række affaldstyper, at anvende
samme sorteringskriterier samt at anvende samme
system af affaldspiktogrammer på beholdere til
indsamling af 10 typer af husholdningsaffald. Det
betyder, at affald fra husholdninger i hele landet
fremover skal sorteres og indsamles ens og hus-
standsnært, så der kan sikres store mængder af
høj og ensartet kvalitet til genanvendelsesmarke-
det.
Handlingsplanen beskriver, at der i dag er overka-
pacitet til forbrænding af affald på i alt ca.
700.000 ton affald årligt. Den samlede, miljøgod-
kendte kapacitet udgjorde ca. 4. mio. ton i 2020,
mens der samlet set blev forbrændt ca. 3,2 mio.
ton dansk affald. Ifølge Miljøstyrelsens frem-
skrivninger af de forbrændingsegnede affalds-
mængder forventes der et fald i de forbrændings-
egnede affaldsmængder frem mod 2030. I 2030
forventes at blive produceret samlet set ca. 2,6
mio. ton forbrændingsegnet affald.
2.6
3. En vurdering af
investeringskløften,
som påviser behovet
for lukning af eksi-
sterende affaldsan-
læg og for yderligere
eller opgraderet af-
faldsinfrastruktur,
med information om
tilgængelige
ind-
tægtskilder,
der
modsvarer drifts- og
https://ens.dk/ansvarsomraader/af-
fald/effektivisering-af-forbraen-
dingssektoren
Side
81
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0082.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
vedligeholdelses-
omkostningerne
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
Begrundelse [1 000]
Energistyrelsen har forud for forhandlingerne om
Klimplan for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi været i dialog med forbrændingsanlæg-
gene om deres fremtidige investeringsplaner. I et
baselinescenarie forventes den samlede kapacitet
til forbrænding af affald at være ca. 3,4 mio. ton i
2030. Dermed vil der samlet set være en overka-
pacitet på ca. 0,8 mio. ton i 2030, såfremt der
ikke sker en kapacitetstilpasning.
Forbrændingsanlæggene har i dag tre primære
indtægtskilder: indtægt fra forbrænding af affald
samt indtægter for salg af hhv. varme og el.
CØ Handlingsplanen indeholder en fremskrivning
af kapacitetsbehovet for genanvendelse af ud-
valgte affaldsfraktioner. Det er dog besluttet poli-
tisk, at behandling af genanvendeligt affald frem-
over udelukkende vil ske på markedsvilkår og
fremtidige investeringer i området vil ske af pri-
vate aktører.
2.6
4. Oplysninger om
placeringskriteri-
erne for, hvordan
udpegning af fremti-
dige steder bestem-
mes, og om kapaci-
tet for fremtidige af-
faldsbehandlingsan-
læg
Klimplan for en grøn affaldssektor
og cirkulær økonomi.
I handlingsplanen henvises til politisk aftale om
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi, hvor det er besluttet, at kapaciteten til
forbrænding af affald skal tilpasses de danske for-
brændingsegnede affaldsmængder, og at behand-
lingen af det forbrændingsegnede affald skal sen-
des i udbud, så affaldet behandles, hvor det kan
gøres mest miljørigtigt, bedst og billigst. De kon-
krete rammer for en udbudsmodel vil blive fast-
lagt i det forestående arbejde i forbindelse med
implementering af Klimplan for en grøn affalds-
sektor og cirkulær økonomi.
For genanvendeligt affald er det besluttet politisk,
at behandlingen af det genanvendelige affald skal
markedsudsættes. Den fremtidige kapacitet i Dan-
mark og placeringen af anlæggene vil derfor være
op til de private aktører på markedet. Kommu-
nerne vil dog fortsat skulle give miljøgodkendelse
Side
82
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0083.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
Begrundelse [1 000]
til etablering af anlæggene på de enkelte lokatio-
ner.
1. Effektive meka-
nismer til overvåg-
ning af markedet
for offentlige ud-
bud
ja
Der er indført over-
vågningsmekanis-
mer, som dækker
alle offentlige kon-
trakter og udbud
heraf under fondene
i overensstemmelse
med EU's lovgiv-
ning om offentlige
udbud. Dette krav
omfatter:
1. Ordninger til sik-
ring af indsamling
af effektive og påli-
delige data om of-
fentlige udbudspro-
cedurer over EU-
tærsklerne i henhold
til rapporteringsfor-
pligtelserne i artikel
83 og 84 i direktiv
2014/24/EU og arti-
kel 99 og 100 i di-
rektiv 2014/25/EU
Ja
Der henvises til:
Den ansvarlige myndigheds hjem-
meside om udbud:
https://www.kfst.dk/udbud/
Udbudsdirektivets implementering i
dansk ret ved udbudsloven:
https://www.retsinforma-
tion.dk/eli/lta/2015/1564
Den danske implementering vurderes at være i
overensstemmelse med direktivet, og kriteriet
vurderes opfyldt. Alle tilskud fra fonden gives på
betingelse af, at støttemodtageren overholder ud-
budsreglerne samt de overordnede principper om
gennemsigtighed, ligebehandling og sparsomme-
lighed.
Forvaltningsmyndigheden har løbende fokus på
at sikre oplysning om reglerne for udbud, så støt-
temodtagerne forstår og overholder reglerne. Hvis
det skønnes fornødent for støttemodtager at hyre
ekstern bistand
eller opnå yderligere kompeten-
cer - til at gennemføre et udbud, vil udgifter hertil
være støtteberettigede under de danske program-
mer.
Forvaltningsmyndigheden kontrollerer, at støtte-
modtagerne har opfyldt gældende udbudsregler,
inden tilskud udbetales, herunder krav i CPR-for-
ordningen. I den forbindelse skal alle projekter
ved anmodninger om udbetaling afrapportere data
om eventuelle eksterne indkøb inkluderet i de
støtteberettigede udgifter, der anmodes om udbe-
taling på baggrund af.
Forvaltningsmyndigheden har et dedikeret team
til varetagelse af udbudsretlige spørgsmål, som
står til rådighed for alle medarbejdere i forvalt-
ningsmyndigheden.
Implementering og opretholdelse af udbudsloven
på nationalt plan varetages af Konkurrence- og
Forbrugsstyrelsen, herunder art. 83 og 84 i direk-
tiv 2014/24/EU og art. 99 og 100 i direktiv
Side
83
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0084.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
Begrundelse [1 000]
2014/25/EU. Alle bestemmelser er fuldt imple-
menteret i dansk ret og danner dermed basis for
udmøntningen af udbudsreglerne i Danmark, her-
under også indkøb foretaget under fondene.
Effektive mekanis-
mer til overvågning
af markedet for of-
fentlige udbud
2. Ordninger til sik-
ring af, at dataene
som minimum om-
fatter følgende ele-
menter:
a) konkurren-
cens kvalitet
og intensi-
tet: navnene
på den vin-
dende til-
budsgiver,
antal oprin-
delige til-
budsgivere
og kontrakt-
mæssig pris
b) oplysninger
om den en-
delige pris
efter indgå-
elsen og om
deltagelse af
SMV'er som
direkte til-
budsgivere,
hvor de na-
tionale sy-
stemer leve-
rer sådanne
oplysninger
Ja
www.udbud.dk
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har bl.a. via
platformen www.udbud.dk mulighed for at op-
lyse om den generelle dokumentation for gen-
nemførelse af offentlige indkøb.
Ud over den data, der er tilgængelig via de natio-
nale konkurrencemyndigheders databaser, sørger
forvaltningsmyndigheden selv for at indhente do-
kumentation relateret til gennemførte udbud un-
der fondene. Støttemodtagere skal kunne doku-
mentere det fulde kontrolspor for den vindende
tilbudsgiver, herunder kontrakter og komplet til-
budsmateriale. Dertil kræves overblik over til-
budsevaluering samt dokumentation for ind-
komne tilbud. Data indsamles i det samme it-sy-
stem, som anvendes til projekternes øvrige afrap-
portering af udgifter og resultater. Data om eks-
terne indkøb omfatter bl.a. data om indkøbets ka-
rakter, udgiftens størrelse, dato for indkøbet, le-
verandørens CVR-nummer osv.
Afrapportering sker via elektronisk rapporterings-
system, hvori relevant data gøres tilgængelig.
Forvaltningsmyndigheden foretager løbende
overvågning af samlede kontraktværdier med
henblik på at sikre overholdelse af udbudslovens
bestemmelser, herunder ligebehandling blandt til-
budsgivere.
På den baggrund vurderes kriteriet at være op-
fyldt.
Side
84
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0085.png
Grundforudsætnin
ger
Effektive mekanis-
mer til overvågning
af markedet for of-
fentlige udbud
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
Opfyldelse
af
kriterierne
Ja
Henvisning til relevante
dokumenter
https://www.kfst.dk/
https://www.kfst.dk/udbud/vejled-
ninger-og-analyser/
Begrundelse [1 000]
3. Ordninger til sik-
ring af de kompe-
tente nationale myn-
digheders overvåg-
ning og analyse af
dataene i overens-
stemmelse med arti-
kel 83, stk. 2, i di-
rektiv 2014/24/EU
og artikel 99, stk. 2,
i direktiv
2014/25/EU
4. Ordninger til at
gøre resultaterne af
analysen tilgænge-
lige for offentlighe-
den i overensstem-
melse med artikel
83, stk. 3, i direktiv
2014/24/EU og arti-
kel 99, stk. 3, i di-
rektiv 2014/25/EU
Den danske implementering vurderes at være i
overensstemmelse med direktivet, og kriteriet
vurderes opfyldt. Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen er ressortansvarlig for udbudsreglerne og
er derfor den myndighed, der overvåger anven-
delsen heraf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
overvåger løbende udbudsområdet og offentlig-
gør både vejledninger og analyser på hjemmesi-
den. Overvågningen gælder også indkøb foretaget
under fondene, da udbudslovens regler også her
finder anvendelse.
Effektive mekanis-
mer til overvågning
af markedet for of-
fentlige udbud
Ja
https://www.kfst.dk/
https://statensindkob.dk/
Den danske implementering vurderes at være i
overensstemmelse med direktivet, og kriteriet
vurderes opfyldt. Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen overvåger generelt markedet for offentlige
udbud, herunder også de indkøb der indgår i
strukturfondsstøttede projekter, da de er underlagt
de almindelige bestemmelser i udbudsloven. Der
stilles generelt information om overvågning til rå-
dighed for offentligheden, og information kan ve-
derlagsfrit hentes via hjemmesiden. Herudover
udarbejder Statens Rådgivningsenhed diverse
værktøjer for alle, der arbejder med indkøb i sta-
ten.
Oplysninger om overholdelse er både indeholdt i
Danmarks årlige monitoreringsrapport og er også
oplyst Kommissionen i forbindelse med deltagel-
sen i Europa-Kommissionens arbejdsgruppe
EXPP (Commission Government Expert Group
on Public Procurement).
Effektive mekanis-
mer til overvågning
af markedet for of-
fentlige udbud
5. Ordninger til sik-
ring af, at alle op-
lysninger, der peger
på formodet ulovlig
Ja
https://www.kfst.dk/
Den danske implementering vurderes at være i
overensstemmelse med direktivet, og kriteriet
vurderes opfyldt. Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen er ressortansvarlig for udbudsreglerne og
Side
85
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0086.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
samordning af til-
budsgivning, bliver
videreformidlet til
de kompetente nati-
onale myndigheder i
overensstemmelse
med artikel 83, stk.
2, i direktiv
2014/24/EU og arti-
kel 99, stk. 2, i di-
rektiv 2014/25/EU
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
https://naevneneshus.dk/start-din-
klage/klagenaevnet-for-udbud/aars-
beretninger/
Begrundelse [1 000]
er derfor den myndighed, der overvåger anven-
delsen heraf. Herudover overvåger Rigsrevisio-
nen også overholdelsen af reglerne. Der er gene-
relt mulighed for at klage til Ombudsmanden,
Ankestyrelsen og Klagenævnet for Udbud.
Sidstnævnte er den officielle klageinstans for EU-
udbud i Danmark - klagenævnets afgørelser og
praksis sætter retning for forvaltningsmyndighe-
dens arbejde.
Forvaltningsmyndighederne har opsat faste pro-
cedurer for kontroller af støttemodtagernes over-
holdelse af gældende udbudsregler, inden tilskud
udbetales, herunder også håndtering af potentielt
svig. Der benyttes i den forbindelse IT-systemer
til at udvælge stikprøver i legalitetskontrollen, og
konkrete mistanker kommunikeres videre til rette
myndigheder af forvaltningsmyndigheden.
2. Redskaber og
kapacitet til effek-
tiv anvendelse af
statsstøttereglerne
Forvaltningsmyn-
dighederne har red-
skaber og kapacitet
til at verificere over-
holdelsen af stats-
støttereglerne:
1. For kriseramte
virksomheder og
virksomheder, der
er pålagt et påbud
om tilbagebetaling.
Ja
Hver ansøgning vurderes, om den er omfattet af
statsstøttereglerne, herunder om gruppefritagel-
sesforordningen kan anvendestil at fritage støtte
fra anmeldelsespligten.
I ansøgning om støtte skal angives en række op-
lysninger af relevans for håndtering af statsstøtte-
reglerne, herunder oplysninger om ansøgers likvi-
ditet, omsætning og antal medarbejdere. Såfremt
støtten ydes i overensstemmelse med gruppefrita-
gelsesforordningen, erklærer støttemodtager sig
ved tro og love på, at virksomheden ikke er i van-
skeligheder som defineret i gruppefritagelsens ar-
tikel 2, nr. 18). Forvaltningsmyndigheden efter-
prøver som led i den administrative verifikation
stikprøvekontrol af oplysningerne i erklærin-
gerne, herunder blandt ved hjælp af det centrale
virksomhedsregister (CVR).
Med hensyn til iagttagelsen af reglerne om tilba-
gebetaling af ulovligt ydet statsstøtte skal det i
Side
86
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0087.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
Begrundelse [1 000]
ansøgningen erklæres, at ansøger eller partnere
ikke skylder at tilbagebetale støtte. Oplysningerne
angives ved selvdeklarering og kontrolleres ved
stikprøve af forvaltningsmyndigheden ved an-
modning om relevant materiale fra tilsagnshaver
eller virksomheden og ved søgning i DG Konkur-
rences sagsdatabase.
Det anføres i alle tilsagn, hvilke statsstøtteregler
der administreres efter.
Hovedsageligt gives statsstøtte til de enkelte virk-
somheder ikke som forskud, hvorved forvalt-
ningsmyndigheden i implementeringen af pro-
grammet kan undersøge overholdelse af statsstøt-
tereglerne, herunder betingelserne for at opnå
statsstøtte, førend der udbetales midler. Forvalt-
ningsmyndigheden foretager stikprøvekontrol af
de oplysninger om støttens omfang, som indrap-
porteres af tilsagnshaver for hver enkelt virksom-
hed, der modtager støtte.
Konstateres det, at tilskud er ydet i strid med
statsstøttereglerne, skal den danske stat indkræve
den ulovlige støtte hos støttemodtageren.
På den baggrund vurderes kriteriet at være op-
fyldt.
Redskaber og kapa-
citet til effektiv an-
vendelse af stats-
støttereglerne
2. Gennem adgang
til ekspertrådgiv-
ning og vejledning
vedrørende stats-
støtte fra statsstøtte-
eksperter i lokale el-
ler nationale orga-
ner.
Ja
Tjekliste for statsstøttevurdering
em.dk/media/11923/06-21-statssto-
ettetjeklisten.pdf
Håndbog for statsstøttevurdering
em.dk/media/11922/01-12-statsst-
ttehndbog-2017docx.pdf
Forvaltningsmyndigheden har løbende fokus på
kompetenceudvikling af medarbejdere med hen-
blik på at sikre opdateret viden om statsstøttereg-
lerne, herunder også juridiske medarbejdere med
specialiseret viden.
I Erhvervsministeriet er en særlig afdeling for
statsstøtte (Statsstøttesekretariatet). Statsstøttese-
kretariatet hjælper forvaltningsmyndigheden i
forbindelse med information om nye statsstøtte-
regler, ligesom enheden bistår forvaltningsmyn-
Side
87
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0088.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
Begrundelse [1 000]
digheden i implementeringen af reglerne. Stats-
støttesekretariatet stiller desuden en tjekliste og
håndbog til rådighed, som løbende ajourføres og
opdateres til nye retningslinjer og forordninger.
Næste revision ventes efter offentliggørelsen af
den reviderede gruppefritagelsesforordning.
På den baggrund vurderes kriteriet at være op-
fyldt.
3. Effektiv gen-
nemførelse og an-
vendelse af EU's
charter om grund-
læggende
rettigheder
Der er indført effek-
tive mekanismer til
at sikre overholdel-
sen af chartret om
grundlæggende ret-
tigheder, som om-
fatter:
1. Ordninger til sik-
ring af, at de pro-
grammer, der støttes
af fondene, og gen-
nemførelsen heraf
overholder de rele-
vante bestemmelser
i chartret
Ja
Lov om Institut for Menneskeret-
tigheder
Danmarks Nationale
Menneskerettighedsinstitution:
https://www.retsinforma-
tion.dk/eli/lta/2012/553
Lov om forbud mod forskelsbe-
handling
på arbejdsmarkedet:
https://www.retsinforma-
tion.dk/eli/lta/2017/1001
Lov om ligestilling af mænd og
kvinder:
https://www.retsinforma-
tion.dk/eli/lta/2020/1147
Lov om lige løn til mænd og kvin-
der:
https://www.retsinforma-
tion.dk/eli/lta/2019/156
Den Europæiske Unions Charter om Grundlæg-
gende Rettigheder (herefter Chartret) er bindende
EU-ret, jf. TEU art. 6, stk. 1. Danske myndighe-
der er derfor forpligtet til at overholde Chartret,
når de forvalter inden for EU-rettens område jf.
Chartret artikel 51, stk. 1.
Forvaltningsmyndighederne i Danmark er gen-
nem den danske lovgivning (særligt offentlig-
hedsloven nr. 145 af 24/02/2020 og forvaltnings-
loven nr. 433 af 22/04/2014) med til at gennem-
føre EU-Chartret om de grundlæggende rettighe-
der, hvor særligt retten til god forvaltning, herun-
der almindelige forvaltningsretlige grundsætnin-
ger om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling
m.v., samt retten til aktindsigt fastlægges igen-
nem. Charteret skal overholdes i alle faser: pro-
grammering, gennemførelse og evaluering.
Særligt ved gennemførelsen af programmerne har
forvaltningsmyndighederne et særligt fokus på
overholdelsen af Chartret og øvrige horisontale
principper. Ved annoncering af ansøgningsrunder
sikres eksempelvis ikke-forskelsbehandling via
klare, gennemsigtige og objektive kriterier, lige-
som der ved sagsbehandlingen af ansøgninger til
tilsagn eller afslag påhviler myndighederne en
pligt til at sikre bl.a. lighed for loven og ikke-for-
skelsbehandlingen. Projekternes karakter har be-
Side
88
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0089.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
Begrundelse [1 000]
tydning for, hvilke konkrete principper i charte-
ret, som findes mest relevante. Langt de fleste
projekter handler om SMV’er og deres medarbej-
dere, og derfor fokuseres i disse tilfælde på be-
skyttelse af personoplysninger, integration af
mennesker med handicap, sikring af arbejdsfor-
hold og erhvervsfrihed samt et højt niveau af mil-
jøbeskyttelse. Under hele programperioden sikres
der inden hver udbetaling, at horisontale princip-
per som ligestilling mellem kvinder og mænd,
forhindrer enhver forskelsbehandling på grund af
køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro,
handicap, alder eller seksuel orientering.
Forvaltningsmyndighedernes kontrol af lovmed-
holdeligheden af Chartret og øvrig dansk forvalt-
ningsret ved gennemførelse af fondene i Danmark
sikres gennem forvaltnings- og kontrolsystemerne
ved tjeklister, hvor forvaltningsmyndigheden
gennem en række spørgsmål og kontroller får sik-
kerhed for, at der ikke sker brud på Charteret.
Som et eksempel kan nævnes, at der i forbindelse
med ansøgningsprocessen tjekkes op på, om an-
søger overholder principper om ligestilling, inklu-
sion og ikke-forskelsbehandling, ligesom der ved
hver udbetaling i projektperioden følges op på
vilkår i tilsagnet, hvor der er krav om overhol-
delse af principperne. Her kan tjeklisten i afsnit 4
i Kommissionens retningslinjer med henblik på at
sikre respekt for Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder under gennemfø-
relse af de europæiske struktur- og investerings-
fonde (2016/C 269/01) være pejlemærke for vur-
deringen.
Derudover sikres kravet om integration af menne-
sker med et handicap bl.a. ved, at forvaltnings-
myndigheden skal leve op til den harmoniserede
standard EN 301 549 for webtilgængelighed, som
i øvrigt er undergivet tilsyn fra Digitaliseringssty-
relsen. Dokumenter relateret til forvaltningen af
Side
89
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0090.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
Begrundelse [1 000]
fondene undergives alle et tilgængelighedstjek,
før de lægges på websitet.
1.
Med hensyn til respekten for privatliv vil person-
lige forhold
bortset fra alder, hvis ansøgningen
kommer fra en person under 18 år
–ikke
indgå i
vurderingen af en ansøgning. Alene forhold, der
har betydning for gennemførelse af projektet el-
ler overholdelse af ansøgnings- og tilsagnsbetin-
gelserne, vil kunne indgå i vurderingen.
Overholdelsen af Chartrets krav om retfærdighed
i retssystemet sikres navnlig gennem adgang til
uafhængig og upartisk domstolskontrol med
myndighedernes forvaltning, jf. grundloven § 63.
Således kan alle administrative afgørelser ind-
bringes for de nationale domstole med henblik på
at prøve lovligheden af afgørelsen, herunder i
henhold borgernes grundlæggende rettigheder.
Danske forvaltningsmyndigheder vurderes at
have et ligestillingsaspekt i alle deres politikker
og aktiviteter.
Med hensyn til Overvågningsudvalget godkender
dette udvælgelsesproceduren for operationer. Pro-
cedurer for udvælgelse skal være ikkediskrimine-
rende, inklusive og gennemsigtige, og de ud-
valgte operationer skal være i overensstemmelse
med de horisontale principper. Overvågningsud-
valget kan fremsætte henstillinger til forvalt-
ningsmyndigheden.
På den baggrund vurderes kriteriet opfyldt.
3. Effektiv gen-
nemførelse og an-
vendelse af EU's
2. Ordninger for
rapportering til
Ja
Lov om Ligebehandlingsnævnet
https://www.retsinforma-
tion.dk/eli/lta/2020/1147
Overvågningsudvalget vil som et fast punkt til
hvert møde blive orienteret af forvaltningsmyn-
digheden om alle tilfælde vedrørende manglende
Side
90
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0091.png
Grundforudsætnin
ger
charter om grund-
læggende
rettigheder
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
overvågningsudval-
get om tilfælde af
operationer, der er
støttet af fondene,
og som ikke over-
holder chartret, og
klager vedrørende
chartret, der indgi-
ves i overensstem-
melse med de ord-
ninger, der er etab-
leret i henhold til ar-
tikel 69, stk. 7, i for-
ordningen om fælles
bestemmelser
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
https://ast.dk/naevn/ligebehand-
lingsnaevnet/alder-handicap-kon-et-
nisk-oprindelse-seksuel-orientering-
ovrige-grunde
Begrundelse [1 000]
overholdelse af Chartret. Udvalget vil i den for-
bindelse få oplysninger om overtrædelsens ka-
rakter og forvaltningsmyndighedens eller andre
relevante myndigheders/organers vurdering, akti-
oner og afgørelse i sagen, hvis en sådan forelig-
ger. Foreligger alene en klage endnu uden afgø-
relse, vil udvalget blive orienteret herom samt
nærmere proces for afgørelse.
Såfremt forvaltningsmyndigheden konstaterer en
overtrædelse af Chartret, men hvor der ikke fore-
ligger en konkret klage, orienteres Overvågnings-
udvalget herom, herunder hvordan overtrædelsen
forventes håndteret af forvaltningsmyndigheden.
Forvaltningsmyndigheden henviser konkrete til-
fælde af diskrimination til Ligebehandlingsnæv-
net, hvortil den forurettede kan klage over direkte
eller indirekte forskelsbehandling i gennemfø-
relse af fondene.
Institut for Menneskerettigheder skal fremme
menneskerettigheder og ligebehandling af alle
uden forskelsbehandling på grund af køn, race el-
ler etnisk oprindelse. Institut for Menneskeret-
tigheder vil deltage i overvågningsudvalget for
Socialfonden Plus og Regionalfonden.
Det følger af forvaltningsretten, at offentlige
myndigheder ikke må diskriminere eller forskels-
behandle. Folketingets Ombudsmand har til op-
gave at kontrollere offentlige myndigheder og de-
res overholdelse af bl.a. forvaltningsretten. Om-
budsmanden kan af egen drift tage sager op eller
reagere på klager, hvis alle andre klagemulighe-
der er brugt.
Det er et grundlæggende princip i forvaltningsret-
ten, at afgørelser truffet af en myndighed kan på-
Side
91
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0092.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
Begrundelse [1 000]
klages til en overordnet myndighed. Selvom kla-
geadgangen til en overordnet myndighed princi-
pielt er afskåret, hvad angår forvaltningsmyndig-
hedens afgørelser om støtteberettigelse mv., er
det altid muligt at klage over f.eks. sagsbehand-
lingen eller brud på Chartret til erhvervsministe-
ren, Ligebehandlingsnævnet, Folketingets Om-
budsmand og i sidste ende få prøvet klagen hos
domstolene. Ved afgørelser truffet efter delega-
tion fra forvaltningsmyndigheden (som er hyppigt
anvendt) er der klageadgang til forvaltningsmyn-
digheden som overordnet myndighed.
En klage kan i hele programperioden indgives til
forvaltningsmyndigheden på flere måder. Hvis en
fysisk eller juridisk person ønsker at klage, kan
det ske ved personligt fremmøde, telefonisk hen-
vendelse (3529 1700), ved email til
[email protected]
eller ved brev til Erhvervsstyrelsen, Vejlsøvej 29,
8600 Silkeborg. Klageren kan orientere sig på Er-
hvervsstyrelsens hjemmeside, hvor kontaktoplys-
ningerne ligeledes fremgår. Der er intet krav til
klagens indhold, hvilket er i overensstemmelse
med dansk forvaltningsrets krav til klager. For-
valtningsmyndigheden er ansvarlig for at oplyse
sagen tilstrækkeligt, herunder oplyse, om der er
tale om en klage og klagens emne, hvilket er i
overensstemmelse med dansk forvaltningsrets of-
ficialprincip.
Erhvervsstyrelsen tager notat af klagen, hvis
denne fremføres mundtligt. Klagen journaliseres i
forvaltningsmyndighedens ESDH-system. En
medarbejder i forvaltningsmyndighedens juridi-
ske afdeling tager stilling til klagens indhold og
videreformidler klagen til rette instans, hvis kla-
gen ikke kan eller skal behandles af forvaltnings-
myndigheden.
Kriteriet vurderes på den baggrund opfyldt.
Side
92
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0093.png
Grundforudsætnin
ger
4. Gennemførelse
og anvendelse af
FN's konvention
om rettigheder for
personer med han-
dicap (UNCRPD) i
overensstemmelse
med Rådets afgø-
relse 2010/48/EF
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
Indførelse af en na-
tional ramme for at
sikre gennemførel-
sen af UNCRPD,
som omfatter:
1. Målsætninger
med kvantificerbare
mål, dataindsamling
og overvågningsme-
kanismer
Opfyldelse
af
kriterierne
Ja
Henvisning til relevante
dokumenter
De centrale love, som beskytter per-
soner med handicap mod diskrimi-
nation i Danmark er:
-
Lov om forbud mod forskels-
behandling på grund af handi-
cap uden for arbejdsmarkedet
https://www.retsinforma-
tion.dk/eli/lta/2018/688
og
-
Lov om forbud mod forskels-
behandling på arbejdsmarke-
det.
https://www.retsinforma-
tion.dk/eli/lta/2017/1001
Begrundelse [1 000]
Social- og Ældreministeriet
er koordinerende
ministerium for FN’s handicapkonvention i Dan-
mark og kontaktpunkt i centraladministrationen
for forhold vedrørende gennemførelsen af kon-
ventionen i samarbejde med alle relevante mini-
sterier og relevante organisationer på området.
Definitionen af handicap i forskelsbehandlingslo-
vene bygger på direktiv 2000/78 og på EU-Dom-
stolens definition af ”handicap” i relation til di-
rektivet.
Princippet om sektoransvar
sætter, i samspil
med Social- og Ældreministeriets koordinerende
rolle, rammen om den danske implementering.
Dette indebærer, at enhver offentlig myndighed,
der udbyder en ydelse, en service eller et produkt,
også er ansvarlig for, at ydelsen er tilgængelig for
personer med handicap. Denne struktur sætter så-
ledes rammen om dansk implementering af UN-
CRPD Artikel 9’s grundlæggende princip om til-
gængelighed.
Der er endvidere en forpligtelse i lovgivningsar-
bejdet om, at alle ministerier m.v. skal vurdere,
om ny lovgivning har indvirkninger på Danmarks
internationale forpligtelser, herunder at al ny lov-
givning skal være i overensstemmelse med UN-
CRPD.
Det Tværministerielle Embedsmandsudvalg
om Handicapspørgsmål
varetager med Social-
og Ældreministeriet som formand, den koordine-
rende funktion i centraladministrationen med det
formål at lette de tværgående indsatser på handi-
capområdet, jf. konventionens artikel 33, stk. 1,
om national gennemførelse og overvågning.
Jf. sektoransvarsprincippet kan følgende eksem-
pler på arbejdet med mål, data og analyse heraf
Side
93
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0094.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
Begrundelse [1 000]
fremhæves:
Social- og Ældreministeriet
har siden 2016 ar-
bejdet med en datastrategi på blandt andet handi-
capområdet, der har sikret bedre viden om, hvilke
borgere med handicap der modtager hvilke ind-
satser og ydelser efter serviceloven og hvornår.
Social- og Ældreministeriet udarbejder årlige So-
cialpolitisk Redegørelser, hvor der følges op på
udviklingen på området. Derudover udarbejdes
Velfærdspolitiske Analyser.
Ud over registerdata indsamles hver fjerde år (se-
nest i 2020) spørgeskemadata til Levevilkårsun-
dersøgelsen Survey of Health, Impariment and
Living Conditions in Denmark (SHILD). Denne
undersøgelse omhandler de muligheder og barrie-
rer, som personer med handicap møder i deres
hverdag, samt tilgængeligheden til at deltage i
kulturelle og sociale aktiviteter for denne gruppe.
På baggrund af SHILD-data udarbejdes en rap-
port, der kan indikere, hvor barrierer kan brydes,
og muligheder kan styrkes.
Beskæftigelsesministeriet
har et overordnet mål
om, at flere mennesker med handicap skal i job.
Herunder et mål om at få 13.000 flere personer
med større, selvvurderet handicap i job frem mod
2025. Målet blev sat som en del af satspuljeafta-
len for 2019. Den første delmåling heraf afventer
tilgængeligheden af data for 2020.
Eftersom personer med handicap ikke registreres
i Danmark, bygger viden om handicap og beskæf-
tigelse på VIVE´s rapporter om udviklingen i be-
skæftigelsen for personer med handicap. Disse er
baseret på Danmarks Statistiks survey-baserede
Side
94
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0095.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
Begrundelse [1 000]
arbejdsmarkedskraftsundersøgelse (AKU) kombi-
neret med registerdata. Den seneste rapport ud-
kom i 2020 med data for 2019.
Efter beslutning i Folketinget overvåger Institut
for Menneskerettigheder gennemførelsen af FN´s
handicapkonvention som en uafhængig ekstern
instans og indsamler til brug herfor data til Han-
dicapbarometret.
På den baggrund vurderes kriteriet opfyldt.
4. Gennemførelse
og anvendelse af
FN's konvention
om rettigheder for
personer med han-
dicap (UNCRPD) i
overensstemmelse
med Rådets afgø-
relse 2010/48/EF
2. Ordninger til sik-
ring af, at politikker,
love og standarder
vedrørende tilgæn-
gelighed er tilstræk-
kelig afspejlet i ud-
arbejdelsen og gen-
nemførelsen af pro-
grammerne
Ja
Overvågningsudvalget godkender udvælgelses-
procedure for operationer. Procedurer for udvæl-
gelse skal være ikkediskriminerende, inklusive og
gennemsigtige, og de udvalgte operationer skal
være i overensstemmelse med de horisontale
principper. Overvågningsudvalget kan fremsætte
henstillinger til forvaltningsmyndigheden.
Forvaltningsmyndigheden, de EU-støttede pro-
jekter og programmerne er omfattet af den danske
lovgivning, som beskytter handicappedes ret-
tigheder.
I forbindelse med udarbejdelsen af programmerne
har forvaltningsmyndigheden været i dialog med
de ansvarlige danske myndigheder, sociale part-
nere (Danske Handicaporganisationer, Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation og Røde Kors) og In-
stitut for menneskerettigheder. Det har ikke givet
anledning til særlige tiltag i forberedelsen af pro-
grammerne.
Forvaltningsmyndigheden sikrer i implementerin-
gen af programmerne, at programhjemmesiden og
alle dokumenter, herunder ansøgningsmateriale,
er tilgængeliggjort i overensstemmelse med lov
om webtilgængelighed, som er den danske imple-
mentering af EU-direktivet om webtilgængelig-
hed.
Side
95
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0096.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
Begrundelse [1 000]
Den danske lovgivning vurderes tilstrækkelig til,
at forvaltningsmyndigheden og overvågningsud-
valget kan sikre, at projekter støttet af program-
merne er åbne og tilgængelige for personer med
handicap.
På den baggrund vurderes kriteriet opfyldt.
4. Gennemførelse
og anvendelse af
FN's konvention
om rettigheder for
personer med han-
dicap (UNCRPD) i
overensstemmelse
med Rådets afgø-
relse 2010/48/EF
3. Ordninger for
rapportering til
overvågningsudval-
get om tilfælde af
operationer, der er
støttet af fondene,
og som ikke over-
holder UNCRPD,
og klager vedrø-
rende UNCRPD,
der indgives i over-
ensstemmelse med
de ordninger, der er
etableret i henhold
til artikel 69, stk. 7,
i forordningen om
fælles bestemmelser
Ja
Lov om Ligebehandlingsnævnet
https://www.retsinforma-
tion.dk/eli/lta/2020/1147
https://ast.dk/naevn/ligebehand-
lingsnaevnet/alder-handicap-kon-et-
nisk-oprindelse-seksuel-orientering-
ovrige-grunde
Overtrædelser af konventionen skal indberettes til
overvågningsudvalget via forvaltningsmyndighe-
den. Forvaltningsmyndigheden vil én gang årligt
orientere overvågningsudvalget om tilfælde af
overtrædelser. Udvalget vil i den forbindelse få
oplysninger om sagens karakter og forvaltnings-
myndighedens reaktion. Forvaltningsmyndighe-
den henviser konkrete tilfælde af diskrimination
til Ligebehandlingsnævnet, hvortil den foruret-
tede kan klage.
Institut for Menneskerettigheder vil deltage i
overvågningsudvalget for programmet. for Soci-
alfonden Plus og Regionalfonden.
En klage kan i hele programperioden indgives til
forvaltningsmyndigheden på flere måder. Hvis en
fysisk eller juridisk person ønsker at klage, kan
dette gøres ved personligt fremmøde, telefonisk
henvendelse (3529 1700), ved email ([email protected])
eller ved brev til Erhvervsstyrelsen, Vejlsøvej 29,
8600 Silkeborg. Klageren kan orientere sig på Er-
hvervsstyrelsens hjemmeside, hvor kontaktoplys-
ningerne ligeledes fremgår. Der er intet krav til
klagens indhold, hvilket er i overensstemmelse
med dansk forvaltningsrets krav til klager. For-
valtningsmyndigheden er ansvarlig for at oplyse
sagen tilstrækkeligt, herunder oplyse, om der er
tale om en klage og klagens emne, hvilket er i
overensstemmelse med dansk forvaltningsrets of-
ficialprincip.
Side
96
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0097.png
Grundforudsætnin
ger
Specifik
målsætning
Opfyldelse af
grundforuds
ætningerne
Kriterier
Opfyldelse
af
kriterierne
Henvisning til relevante
dokumenter
Begrundelse [1 000]
Erhvervsstyrelsen tager notat af klagen, hvis
denne fremføres mundtligt. Klagen journaliseres i
forvaltningsmyndighedens ESDH-system. En
medarbejder i forvaltningsmyndighedens juridi-
ske afdeling tager stilling til klagens indhold og
videreformidler klagen til rette instans, hvis kla-
gen ikke kan eller skal behandles af forvaltnings-
myndigheden.
På den baggrund vurderes kriteriet opfyldt.
Side
97
af
103
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0098.png
5. Programmyndigheder
Tabel 13: Programmyndigheder
Programmyndigheder
Forvaltningsmyndighed
Institutionens navn [500
tegn]
Erhvervsstyrelsen,
Erhvervsfremme,
Kommunikation og
Kundecenter - Decentral
erhvervsfremme
Erhvervsstyrelsen,
Erhvervregulering,
erhvervsservice og kontrol
Regnskab og Revision
Erhvervsstyrelsen,
Administration og Covid-19
Kompensationsordninger
Kontaktperson [200
tegn]
Kontorchef Pernille von
Lillienskjold
E-mail [200 tegn]
[email protected]
Revisionsmyndighed
Kontorchef Susanne
Thorhauge
[email protected]
Organ, der modtager
betalinger fra Kommissionen
Vicedirektør Lars
Øllgaard
[email protected]
6. Partnerskab
Den danske partnerskabsproces blev indledt i foråret 2019, hvor der blev afholdt syv interes-
sentworkshops på tværs af landet for at samle input til programmerne og strategien for decen-
tral erhvervsfremme. I 2019 blev der desuden afholdt to nationale arrangementer, der samlede
op på de regionale workshops. Samlet set deltog over 700 personer i processen. Erhvervssty-
relsen har i 2020 og 2021 afholdt bilaterale møder med faglige organisationer, erhvervsorgani-
sationer, videninstitutioner og civilsamfund samt nationale og lokale offentlige myndigheder,
ligesom styrelsen har holdt oplæg om regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet for
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse den 10. marts og 29. september 2021.
Inddragelsen af partnerskabet er sket via præsentation af forordningsmæssige rammer og over-
ordnet programindhold, som partnerskabet har haft mulighed for at kommentere på og med-
virke til kvalificeringen af, hvorefter programudkastene er tilpasset efter behov. Inddragelsen
af partnerskabet har således været en iterativ proces, hvor det er tilstræbt at fastlægge indholdet
i de operationelle programmer under hensyntagen til de relevante interesser i lyset af bl.a. de
danske udfordringer og den øvrige nationale indsats.
I partnerskabsdialogen er der generelt udtrykt opbakning til de overordnede rammer for pro-
grammet.
Programmet har været i offentlig høring i perioden 19. november 2021
17. december 2021.
Resultatet af høringen viser, at der generelt er opbakning til programmets prioriteter. Flere
høringssvar efterspørger integrerede projekter, hvor fx kompetenceudvikling i virksomheder
kombineres med produktudvikling og innovation.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0099.png
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling og
overvågningsudvalget, som alle sekretariatsbetjenes af forvaltningsmyndigheden, er omdrej-
ningspunktet for at sikre inddragelse af relevante partnere i gennemførelsen, overvågningen og
evalueringen af programmet. Med inddragelse af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som
omdrejningspunkt for udmøntning, prioritering og indstilling af regionalfondsmidlerne kan
sammenhængen mellem den EU-finansierede og den decentrale erhvervsfremmeindsats sikres.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse indstiller, jf. lov om erhvervsfremme, til
erhvervsministeren om anvendelsen af regionalfondsmidlerne, medmindre andet fremgår
under prioritetens interventioner eller national lovgivning. Det gør sig for det første gældende
for digitale løsninger,
der gør SMV’er stærkere, hvor implementeringen nødvendigvis må ske
i regi af den relevante nationale myndighed. For det andet gælder det prioritet 4 Levende og
bæredygtige bymidter, hvor et indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling indstiller om
anvendelsen af midlerne, jf. lov om administration.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse består af 17 medlemmer. Medlemmerne af Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse udpeges for op til 4 år ad gangen med mulighed for genudpegning
én gang. Fordelingen af medlemmer er således:
1 formand, der skal være fra erhvervslivet, udpeges af erhvervsministeren.
5 kommunale medlemmer udpeges af kommunekontaktrådene.
6 medlemmer fra erhvervslivet, herunder mindst 1 fra en lille eller mellemstor virksomhed og
1 fra en turismevirksomhed, udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra
erhvervsorganisationer.
1 regionalt medlem udpeges af regionsrådene.
2 medlemmer repræsenterer medarbejdersiden og udpeges af erhvervsministeren efter
indstilling fra arbejdstagerorganisationer.
1 medlem fra en videninstitution udpeges af uddannelses- og forskningsministeren.
1 medlem, der repræsenterer staten, udpeges af erhvervsministeren.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til formål at understøtte en sammenhængende
decentral erhvervsfremmeindsats, herunder at der er sammenhæng mellem den decentrale og
den statslige indsats. Bestyrelsen har bl.a. til opgave at styrke koordinationen mellem den
kommunale og den nationale erhvervs- og vækstpolitik og bidrage til en sammenhængende
indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan nedsætte et eller flere bevillings-, indstillings- eller
ekspertudvalg til behandling af ansøgninger.
Indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling udpeges af erhvervsministeren efter indstilling
fra de lokale myndigheder og organisationer, som fastsættes i bekendtgørelse om
administration af tilskud vedrørende bæredygtig byudvikling fra Den Europæiske
Regionalfond.
Overvågningsudvalget nedsættes i overensstemmelse med forordningen om fælles
bestemmelser.
I gennemførelsen af programmet har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at
iværksætte ansøgningsrunder og lignende procedurer, mens overvågningsudvalget godkender
udvælgelseskriterier mv. i overensstemmelse med forordningen om fælles bestemmelser.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har planlagt en række inddragende møder med
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0100.png
partnerskabets interessenter i 2. halvår 2021 og 1. halvår 2022 for at modtage input til
programmets gennemførelse.
Overvågningsudvalget følger implementeringen af programmerne. Dette sker dels som mini-
mum via årlige møder, og dels ved at udvalgets medlemmer har mulighed for at foreslå evalu-
erings- og analysetiltag til sikring af programmernes succesfulde gennemførelse, ligesom ud-
valget kan kræve andre former for tilpasninger eller revision af programmerne. I forbindelse
med drøftelse af udvalgte emner, fx evalueringer, udvælgelseskriterier eller kommunikation,
vil udvalgets medlemmer blive inviteret til at deltage i undergrupper, som følger forvaltnings-
myndighedens arbejde mere detaljeret.
I overvågningsudvalget deltager relevante ministerier, regionale og kommunale parter, rele-
vante interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter samt (som observatør) Europa-Kom-
missionen.
7. Kommunikation og synlighed
Anerkendelse af resultaterne af EU-medfinansieringen er centralt i kommunikationsindsatsen.
Formål
Kommunikationsindsatsen har tre overordnede mål. Den skal:
Bidrage til bredt kendskab til fondene i Danmark
Understøtte effektiv implementering af programmerne
Sikre transparens i forbindelse med fondenes investeringer og indsats
Kommunikationsaktiviteter målrettet offentligheden sætter fokus på den værdi, fondene skaber
lokalt og regionalt, og bidrager derved til kendskab og anerkendelse af regionalfondsindsatsen.
Projekters kommunikationsindsats bidrager ligeledes hertil, og forvaltningsmyndigheden un-
derstøtter derfor indsatsen med tiltag og værktøjer, der klæder projekterne på til at løfte kom-
munikationsopgaven.
Kommunikation målrettet aktuelle og potentielle støttemodtagere øger effekttænkningen og
understøtter effektiv gennemførsel af projekter.
En transparent og inkluderende kommunikation skaber tillid til, at fondene bidrager til bedre
vilkår og tilfører merværdi for danske virksomheder og arbejdstagere
og at midlerne anven-
des efter gældende regler.
Målgrupper
Kommunikationsindsatsen er målrettet:
Den brede offentlighed
Aktuelle og potentielle støttemodtagere, fx erhvervshuse, videninstitutioner, uddan-
nelsesinstitutioner, klynger, erhvervskontorer, turismedestinationsselskaber, kommu-
ner, virksomheder m.fl.
Aktuelle og potentielle deltagere og partnere i projekter, fx SMV’er, iværksættere,
studerende m.fl.
Øvrige interessenter, fx brancheforeninger, arbejdsmarkedets parter, myndigheder
m.fl.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0101.png
Kommunikation målrettet offentligheden
fx med fokus på projekter af strategisk betydning -
skal bidrage til bredt kendskab til fondene og sikre transparens, mens kommunikation målrettet
aktuelle og potentielle støttemodtagere samt projektdeltagere primært skal understøtte en ef-
fektiv implementering af programmerne. Endelig skal kommunikation målrettet øvrige interes-
senter især bidrage til gennemsigtighed vedrørende fondenes investeringer og merværdi.
Kanaler
Kommunikationskanal fastlægges på baggrund af formål, indhold og målgruppe.
Tabel 1. Kanaler
Kanal
Programhjemmesiden
2
Primære formål
Understøtte effek-
tiv implemente-
ring af program-
merne
Sikre transparens
i forbindelse med
fondenes investe-
ringer og indsats
Nyhedsbreve og -notifikationer
Understøtte effek-
tiv implemente-
ring af program-
merne
Bidrage til bredt
kendskab til fon-
dene
Indhold
Ansøgningsmateriale, vej-
ledninger, lovstof, værktøjer
til kommunikation m.m.
Projektdatabase, casehisto-
rier, info om fondene
Primære målgruppe
Eksisterende og potentielle støttemod-
tagere
Den brede offentlighed
Nyt vejledningsmateriale,
nye calls m.m.
Eksisterende og potentielle støttemod-
tagere samt øvrige interessenter
Presse
Casehistorier - særligt fokus Den brede offentlighed
på projekter af strategisk be- (primært lokal/regional presseindsats)
tydning
Eksisterende og potentielle ansøgere
Call-lancering, offentliggø- samt øvrige interessenter
relse af tilsagn etc.
(primært landsdækkende presseind-
sats)
Oplysningskampagner, her- Den brede offentlighed
under video
særligt fokus (Facebook, Instagram, YouTube)
på projekter af strategisk be-
tydning
Eksisterende og potentielle ansøgere
Lancering af calls, invita-
samt øvrige interessenter (LinkedIn)
tion til events m.v.
Videndeling, inspiration og
oplysning
Information om nye calls
m.v.
Eksisterende støttemodtagere og øv-
rige interessenter
Potentielle ansøgere
Sociale medier (Facebook, In-
stagram, YouTube, LinkedIn)
Bidrage til bredt
kendskab til fon-
dene
Konferencer, workshops infor-
mationsmøder m.v.
Bidrage til bredt
kendskab til fon-
dene
2
Hjemmesiden kobles til den fælles portal for alle danske programmer.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0102.png
Indikatorer for overvågning og evaluering
Forvaltningsmyndigheden udarbejder en årlig kommunikationsplan og rapporterer om gen-
nemførelsen til overvågningsudvalget.
Kommunikationsindsatsen evalueres årligt på baggrund af nedenstående indikatorer.
Tabel 2. Indikatorer
Aktivitet/kanal
Hjemmeside
Output-KPI
Antal besøg
Resultat-KPI
Besøgstid
Bounce rate
Tilfredshedsmåling
Åbningsrate
Click through rate
Antal presseomtaler
PR-score
Mål-KPI
Øget kendskab til
fondene
34
Nyhedsbreve og -notifikationer
Antal sendte nyhedsbreve
og notifikationer
Antal abonnenter
Antal udsendte pressemed-
delelser
Antal online-visninger af
pressemeddelelser
Øget kendskab til
fondene3
Øget kendskab til
fondene3
Presse
Sociale medier
Konferencer, workshops m.m.
Antal følgere
Antal visninger pr. opslag
Antal deltagere
Engagement: Antal likes, delinger
og kommentarer
Tilfredshedsmåling
Øget kendskab til
fondene3
Øget kendskab til
fondene3
Budget
Forvaltningsmyndigheden afsætter min. 0,3 pct. af de samlede programmer til kommunikati-
onsindsatsen. Omkostninger er relateret til programhjemmesiden, medieovervågning, konfe-
rencer, kampagner m.v.
8. Anvendelse af enhedsomkostninger, faste beløb, faste
takster og finansiering, der ikke er knyttet til
omkostningerne
Danmark anvender ikke enhedsomkostninger mv., der ikke er knyttet til omkostningerne.
3
4
Baseline er Eurobarometer-målingen fra 2021.
Udover øget kendskab til fondene skal hjemmesiden bidrage til effektiv implementering af programmerne.
Dette vurderes med målsætninger for udbetalinger (N+3) og fejlrate.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus
2591218_0103.png
9. Liste over planlagte operationer af strategisk betydning
med en tidsplan (Tillæg 3)
Etableringen og udviklingen af 8 lokale erhvervsfyrtårne skal danne grundlag for fremtidens
styrkepositioner i Danmark og kræver lokalt engagement fra et bredt sæt af aktører.
Regeringen ønsker, at Regionalfonden investerer mindst 300 mio. kr. i realiseringen af de otte
lokale erhvervsfyrtårne. Dette skal supplere de midler, som er afsat til implementering af an-
befalinger nationalt og fra REACT-EU. Følgende operationer forventes gennemført fra 2022:
Nordjylland skal være international foregangsregion for fremtidens grønne erhverv og vise
verden de store klimagevinster og vækst- og beskæftigelsesmuligheder, der kan høstes ved at
videreudvikle, sammentænke, anvende og eksportere nye grønne teknologier.
Midtjylland skal være foregangsregion for verdensførende, innovative, bæredygtige og effek-
tive vandteknologiske løsninger inden for udvikling, demonstration, produktion og skalering
af vandteknologi samt løsninger til en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030.
Sydjylland skal være en international, grøn energimetropol, der fastholder og udbygger den
eksisterende styrkeposition inden for grøn energi med det formål at udvikle, teste og demon-
strere fremtidens grønne teknologier og sektorkoblingsløsninger, herunder PtX.
Fyn skal være et internationalt epicenter for udviklingen af fremtidens industri, som skaber,
tester og producerer nye digitale, robotteknologiske og autonome løsninger.
Sjælland og øerne skal være verdensledende inden for udviklingen af biosolutions, der bidrager
til at løse klima- og miljøudfordringer og samtidig skaber vækst, arbejdspladser og eksport.
Femern Bælt-forbindelsen skal skabe vækst, arbejdspladser og eksport på Sjælland og øerne
ved at øge attraktiviteten for erhvervsliv og turisme. Viden fra byggeriet skal gøre lokale virk-
somheder til førende i Europa inden for udviklingen af grønt byggeri af store infrastrukturpro-
jekter.
Hovedstaden skal være en globalt førende sundhedshovedstad, der binder vækst i life science
og velfærdsteknologi sammen med bedre og mere lighed i sundhed.
Bornholm skal være Østersøens grønne transporthub, centrum for havvind og test-ø for grøn
energi. Gennem etablering af en af verdens to første energiøer og en videreudvikling af test-
og udviklingsmiljøet vil fyrtårnet levere et markant bidrag til den grønne omstilling.