EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 83: Notat om status for situationen ved den polske grænse til Belarus

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 83
Offentligt

NOTAT til Folketingets Europaudvalg

Status for situationen ved den polske grænse til Belarus

Lukasjenko annoncerede i maj 2021, at Belarus ville åbne grænserne for irregulære

migranter mod EU som modsvar på økonomiske sanktioner. Strømmen af migranter

er tydeligt orkestreret af Belarus-regimet, der har udvidet mulighederne for at få vi-

sum-fri adgang til landet og faciliteret en markant forøgelse af flyforbindelser fra især

Mellemøsten til Belarus. Det vurderes, at Belarus bruger migranterne som en form

for hybridt våben mod Polen og EU som modsvar på EU’s sanktioner.

Den belarusiske instrumentalisering af migranter skabte i første omgang et øget mi-

grationspres på Litauen. Presset blev gradvist flyttet til grænsen til Polen og eskale-

rede fra begyndelsen af november, hvor Belarus ændrede sin tilgang ved at transpor-

tere markant større grupper af irregulære migranter til grænsen. Der drejer sig om

især irakere og afghanere, men også personer fra bl.a. Cameroun og Republikken

Congo. De polske myndigheder vurderer, at der i alt befinder sig 12.-15.000 irregu-

lære migranter i Belarus.

Der er blevet observeret en stadigt mere aggressiv og koordineret adfærd fra Belarus-

regimet. Det har i november ført til voldsomme sammenstød langs grænsen mellem

store grupper af migranter og de polske myndigheder, med sårede til følge.

Store dele af den polske grænse har siden den 3. september 2021 været underlagt

undtagelsestilstand i en tre kilometers zone langs grænsen mod Belarus. Undtagelses-

tilstanden blev indført med henvisning til strømmen af irregulære migranter, samt

den fælles russisk-belarusiske militærøvelse Zapad-2021. Undtagelsestilstanden er ef-

terfølgende blevet forlænget med yderligere 60 dage pga. det stadigt stigende antal ir-

regulære migranter, som forsøger at komme over grænsen. Med undtagelsestilstanden

i Polen forbydes uvedkommende adgang til zonen. Det gælder bl.a. journalister og

medlemmer af civilsamfundet, men også medlemmer af det polske parlament nægtes

adgang. Det er alene den polske ombudsmandsinstitution, der har adgang til grænse-

zonen, men deres rapporter er ikke offentligt tilgængelige.

Foruden undtagelsestilstanden har de polske myndigheder siden august 2021 arbejdet

på at sikre grænsen fysisk med pigtrådshegn og barrierer. Nogle grænseovergange er

lukket, mens andre fortsat er åbne for transport. I tillæg hertil har man udkomman-

deret 15.000 soldater og 2.000 betjente til at bistå grænseværnet i bevogtningen af

grænsen. Det polske forsvar har endvidere hævet beredskabet for styrkerne i

Territo-

rial Defence Force

(det polske hjemmeværn), og alle soldater i grænseregionerne op til

Rusland og Belarus skal kunne mobiliseres inden for seks timer. To bataljoner af

hjemmeværnet er blevet indkaldt.

Konkret har de polske myndigheder siden august 2021 registreret mere end 33.000

illegale forsøg på at krydse grænsen. Dette tal skal sammenlignes med 120 forsøg i

Dato:

18.11.2021

Sagsnummer:

2021-768

Bilag:

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 83: Notat om status for situationen ved den polske grænse til Belarus

2020. Af disse var 3.500 forsøg i august, 7.700 forsøg i september og 17.300 forsøg i

oktober. Tyskland har siden migrationspresset fra Belarus startede i maj oplevet en

stigning i antallet af irregulære ankomster med forbindelse til Belarus. Fungerende

udenrigsminister Heiko Maas oplyste under den bilaterale samtale med udenrigsmini-

steren den 11. november, at i alt godt 10.000 irregulære migranter havde krydset den

tysk-polske grænse.

Det er Polens klare opfattelse, at man er udsat for et hybridt angreb iværksat af det

belarusiske regime med støtte fra Rusland. Angrebet skal i den optik ses i en større

regional sikkerhedspolitisk sammenhæng. Opfattelsen af at Polen og EU er udsat for

et hybridt angreb deles endvidere i NATO og i EU. Der er i polsk optik således tale

om en ekstraordinær situation, idet man anser landet for de facto under angreb. Po-

len har i NATO-regi oplyst, at det belarusiske militær assisterer migranterne, og at

der er tæt koordinering mellem Belarus og Rusland. Det er tilsvarende oplyst, at der

har været episoder, hvor bevæbnet belarusisk personel har truet med at beskyde pol-

ske grænsevagter. Polen fastholder, at man har situationen under kontrol og har der-

for ikke anmodet om bistand, hverken bilateralt eller fra Frontex.

En del af Polens svar på hybridangrebet har været at ændre

”Loven om udlændinge”

så de polske grænsemyndigheder og forsvar har fået tildelt ekstraordinære beføjelser.

I oktober vedtog man ændringer, der bl.a. lovliggør

de såkaldte ”pushbacks”

af irre-

gulære migranter. Ifølge lovændringerne kan udlændinge, der bliver tilbageholdt efter

irregulært

at have krydset EU’s

ydre grænsen ind i Polen, sendes tilbage over græn-

sen. Migranterne kan desuden få forbud mod indrejse i Schengenområdet i en peri-

ode på mellem 6 måneder og 3 år. Loven fulgte en forordning fra 20. august, der gav

de polske grænsevagter tilladelse til at returnere enhver udlænding til grænsen.

Eftersom adgangen for bl.a. medier og civilsamfundsorganisationer til grænsen er

stærkt indskrænket, er det overordentligt svært at vurdere, hvordan de irregulære mi-

granter, som det lykkedes at krydse grænsen, reelt håndteres af de polske myndighe-

der. Polen har, henset til et ønske om at undgå eskalation af konflikten, i et vist om-

fang sendt signaler om at anvende mindst muligt magt. Samtidigt observeres der an-

vendelse af magtmidler (vandkanoner og tåregas) på selve grænsen. Ifølge de polske

myndigheder anvendes disse magtmidler kun som svar på direkte angreb fra migran-

terne.

Den polske regering er opmærksom på kritikken af manglende åbenhed om forhol-

dene på grænsen og er derfor begyndt at sende signaler om større åbenhed. Der er

lanceret en informations-hjemmeside om forholdene på grænsen, og der lægges op til

en vis adgang for medierne når undtagelsestilstanden udløber den 2. december.

Der er i det polske samfund (politisk, i medier og hos NGO’er) stor bevågenhed om-

kring grænseproblematikken og de svære vilkår, som de irregulære migranter befinder

sig i. Den polske

ombudsmand, Marcin Wiącek,

har bl.a. efter et nyligt besøg ved

grænsen betegnet situationen som en humanitær krise, og har krævet at menneskeret-

tigheder og internationale konventioner respekteres og opfordret til at repræsentanter

for medierne får adgang til grænseområdet. UNHCR har opfordret både Polen og

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 83: Notat om status for situationen ved den polske grænse til Belarus

Belarus til, som parter til Flygtningekonventionen fra 1951, at leve op til deres inter-

nationale forpligtelser og give de, der måtte ønske det, adgang til at søge asyl.

Udenrigsministeriet