LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Høringsnotat, ligestillingsnotat og høringssvar til Forslag til lov om ændring af barselsloven. (Indførelse af øremærket orlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.), (L 104 er henvist til BEU), fra beskæftigelsesministeren og ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del Bilag 36
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af barsels-

loven (Indførelse af øremærket orlov, ligede-

ling af retten til barselsdagpenge og ret til

overdragelse af barselsdagpenge til sociale

forældre og nærtstående familiemedlemmer

m.v.)

13. januar 2022

J.nr. 2021 - 11303

CALI

Julia Hvid Pedersen

Indledning

Lovforslaget blev sendt i høring den 8. december 2021 og med frist den 5. januar

2022. Lovforslaget er sendt i høring til følgende organisationer m.v.: Advokatrådet,

Adoption og Samfund, Akademikerne (AC), Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen,

Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business

Danmark, Børnenes Bureau, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg

(CFU), Dansk Teater, Danske A-kasser, Dare Danmark, Datatilsynet, Det Faglige

Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv,

Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk

Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

A-kasser, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening,

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt selskab for sundhedsplejersker,

Familiepolitisk Netværk, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening

(FA), Foreningen Far, Foreningen Mistet Barn, For‐ handlingsfællesskabet, Foræl-

dre & Fødsel, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere

(GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Jor-

demoderforeningen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO),

Kommunernes Landsforening (KL), Kompetencecenter for Amning, Kristelig Ar-

bejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet,

KVINFO, Landsforeningen Spædbarnsdød, Lederne, LGBT+ Danmark, LGBT

Komiteen, Mødrehjælpen, Producentforeningen, Red Barnet, SMV Danmark,

Sundhedskartellet og Udbetaling Danmark.

Der er modtaget høringssvar fra: LGBT+ Danmark, Fagligt Selskab for Sundheds-

plejersker, LGBT komiteen, Familieretshuset, KVINFO, Forhandlingsfællesskabet,

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), KRIFA, Familiepolitisk Netværk,

Ankestyrelsen, Lederne, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kvinderådet, Insti-

tut for Menneskerettigheder, Akademikerne, Mødrehjælpen, Udbetaling Danmark,

FH, Red Barnet, Børnenes Bureau, Foreningen Far, Fødsel, Dansk Journalistfor-

bund, Barsel.dk, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Ingeniørfor-

eningen (IDA) og Børns vilkår.

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Høringsnotat, ligestillingsnotat og høringssvar til Forslag til lov om ændring af barselsloven. (Indførelse af øremærket orlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.), (L 104 er henvist til BEU), fra beskæftigelsesministeren og ministeren for ligestilling

Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Danish Inter-

national Adoption (DIA).

Der er derudover modtaget høringssvar fra Forum for Mænds Sundhed, Dansk

Præmatur Forening, Dansk Pædiatrisk Selskab, Foreningen Mor og Forældre og

Fødsel.

Forhandlingsfællesskabet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) bemær-

ker, at lovforslaget er både omfangsrigt og teknisk kompliceret og tager forbehold

for at fremkomme med yderligere bemærkninger på et senere tidspunkt. KL be-

mærker, at et så omfattende lovforslag af så teknisk karakter burde have været

sendt i høring inden fremsættelsen af lovforslaget. Derudover bemærker KL, at det

ikke har været muligt at foretage en politisk forhandling af lovforslaget inden for

høringsfristen, hvorfor høringssvaret afgives med forbehold for efterfølgende poli-

tisk godkendelse.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at når der i høringsnotatet henvises til

”den

politiske aftale”,

er der tale om

den politiske aftale om implementering af EU’s or-

lovsdirektiv og ligestilling af orlovsrettigheder mellem forældre og øremærket for-

ældreorlov, som er indgået den 26. oktober 2021 mellem regeringen (S) og V, SF,

RV, EL og ALT.

Generelle bemærkninger

DA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Lederne, FH, Aka-

demikerne, Dansk Journalistforbund, Forhandlingsfællesskabet, KRIFA, KVINFO,

Kvinderådet, Mødrehjælpen, Forum for Mænds Sundhed, Institut for Menneskeret-

tigheder, Børnenes Bureau, Red Barnet og Børns vilkår er generelt positive over

for lovforslagets ligestilling af forældres orlovsrettigheder.

DA er positive over for lovforslagets implementering af orlovsdirektivets bestem-

melser om øremærket orlov, da lovforslaget bygger på hovedreglen om minimums-

implementering af EU-direktiver på arbejdsmarkedet.

DA støtter desuden en mere ligelig fordeling af orloven, samtidig med at orloven

kan tilrettelægges fleksibelt, så det passer til den enkelte families behov. Det er i

den forbindelse afgørende, at virksomhederne gennem en rimelig varsling af orlov

får mulighed for at indrette sig efter familiernes ønsker og behov. En rimelig vars-

ling kan være med til at sikre en tilrettelæggelse af arbejdet, som er tilfredsstillende

for både virksomheder og kolleger til den person, som går på orlov. DA finder det

endvidere tilfredsstillende, at DA og FH’s fælles forståelsespapir

fra september

2021 om implementering af orlovsdirektivet og om en ligestillet orlov har dannet

grundlag for den efterfølgende politiske aftale.

Børnenes Bureau finder det udelukkende positivt, at fædre på lige fod med mødre

tager orlov med deres børn, ligesom Børnenes bureau hylder, at barselsloven nu

skaber større fleksibilitet for bl.a. LGBT+ familier, og at ligestilling er på dagsor-

denen. Børnenes Bureau finder det dog alarmerende, at der i forbindelse med EU-

lovgivningen om øremærkning ikke tages initiativ til, at spædbørns generelle tarv

gøres centralt for lovgivningen.

FH finder det problematisk, at høringsprocessen er lagt henover juleferien og der-

for er blevet meget forhastet.

LGBT komiteen finder lovforslaget meget tilfredsstillende og bifalder initiativer,

der skal skabe større lighed inden for børnefamilierne, og hilser derfor forslaget om

mere øremærket orlov til den ikkefødende forælder velkomment. LGBT komiteen

hilser velkomment, at forældre, der har benyttet svangerskabsdonation i udlandet,

har mulighed for at drage fuld nytte af orloven, og at det med lovforslaget bliver

muligt for en person, der ved anvendelse af egen sæd har fået et barn ved svanger-

skabsdonation i udlandet, at overdrage dele af orloven til sin partner.

Red Barnet finder det vigtigt, at fædre får bedre muligheder for at være sammen

med deres børn

–

ikke mindst i den første tid, mens barnet er helt lille. Både for

børnene og for deres fædre.

Lederne anbefaler, at det ikke alene bliver et enkelt digitalt klik, der gør det muligt

at overføre ikke-øremærkede uger mellem hinanden som forældre, men at foræl-

drene bliver udfordret og informeret i forbindelse med deres valg. Lederne støtter,

at den del af forældreorloven, der kan afvikles inden barnet fylder 9 år og som ikke

er øremærket og skal holdes af den ene forælder, kan overdrages til den anden for-

ælder, og foreslår, at det gøres tydeligt, at det stadig er muligt at holde orlov på del-

tid inden for de muligheder og betingelser, der allerede eksisterer i dag.

Mødrehjælpen finder det stærkt beklageligt, at hverken aftale eller lovforslag foku-

serer på konsekvenserne for børn og børnefamilier, men alene vurderes ud fra et li-

gestillings- og beskæftigelsesperspektiv. Mødrehjælpen mener desuden, at det kan

blive en udfordring, at orloven deles i en 24-24 model, hvor forældrene skal handle

inden for bestemte tidsfrister for at ændre på den opdeling. Derfor kræver det mål-

rettet, tydelig og ensartet kommunikation at få omsat nærværende lovforslag til

praksis.

Akademikerne udtrykker tilfredshed med, at lovforslaget indfører en formel ligelig

fordeling af den samlede orlov til begge forældre, at der tages højde for nutidige fa-

milieformer, hvor der kan overdrages orlov til sociale forældre og nærtstående, og

at soloforældre får ret til at holde hele orloven.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening finder ordningen balanceret og noterer sig,

at ydelsesniveau og arbejdsgiverrefusion ikke ændres.

KRIFA mener overordnet set, at det er godt med en mere ligelig fordeling af barsel,

men at dette ikke skal ske med tvang. Med henvisning til lignende regler i Norge,

hvor øremærkning har betydet, at familierne samlet set holder mindre orlov til

skade for børnene, udtrykker KRIFA bekymring for, om den nedgang der forventes

at være i morens afholdte orlovsdage, ikke vil blive modsvaret af det antal dage,

som fædrene vil tage. KRIFA finder, at den nettobesparelse, der ifølge bemærknin-

gerne til lovforslaget forventes at være ved indførelsen af øremærket orlov, kunne

være brugt til at udvide forældrenes samlede antal uger til pasning af barnet.

KRIFA finder det urimeligt, at ligebehandlingsdagsordenen bruges til en facto be-

grænsning af orlov.

Dansk Præmatur Forening påskønner det signal, som lovforslaget sender, hvor der

sættes fokus på, at fædre/medmødre og den fødende er ligeværdige som forældre

og omsorgspersoner. Foreningen mener, at det er relevant også at se på ligestilling

med de præmature familiers briller, og foreningen håber, at Folketinget benytter

muligheden ved denne lovændring til at omfavne de mange familier i Danmark,

hvis børn bliver født for tidligt.

Forældre og Fødsel bifalder den ændring loven fører med sig, som betyder, at

fædre og medmødre nu får en lovbeskyttet mulighed for at være sammen med de-

res nyfødte børn samt at sociale forældre, som er tiltænkt en forældrerelation til

barnet/børnene, ligeledes får mulighed for at tage del i orloven med deres børn.

Forældre og Fødsel mener, at det er kritisabelt og uambitiøst, at reglerne om øre-

mærkning bliver indført på en måde som forringer og indskrænker de eksisterende

rettigheder for den fødende, og er uenige i, at en ligedeling af orloven bør ske in-

den for de eksisterende barselsrammer. Forældre og Fødsel foreslår, at det samlede

antal uger med fraværsret forlænges med 9 uger og at kravet om, at de 9 øremær-

kede uger, skal afholdes inden barnet fylder 1 år, ophæves.

Foreningen Mor finder det desværre nødvendigt at rette en skrap kritik mod be-

skæftigelses- og ligestillingsministeren såvel som statsminister og hendes regering

på baggrund af, at regeringen ikke har været åben om sin intention om at nedskære

danske mødres barselsrettigheder. Foreningen Mor kræver desuden, at der ikke

sker forringelser i allerede eksisterende rettigheder, og påpeger, at mødre i Dan-

mark ifølge EU har ret til at beholde samlet 18 ugers barselsorlov og har med EU's

orlovsdirektiv ret til 18 ugers forældreorlov, hvoraf 9 uger er øremærket. Forenin-

gen Mor er også bekymret over, at orlovsrettigheder kan gives videre til andre per-

soner.

Børns Vilkår finder det positivt, at barnet ved ændring af barselsloven får bedre

mulighed for at fædre, medmødre og adoptanter bliver en del af den tidlige omsorg

i barnets liv, hvilket Børns Vilkår mener giver barnet bedre mulighed for en tryg

tilknytning til begge forældre eller omsorgspersoner. Børns vilkår understreger

dog, at de ikke kan støtte lovgivningen i situationer, hvor den nye aftale mindsker

den samlede varighed af barsel og dermed den afgørende periode for tryg tilknyt-

ning til barnet.

Institut for Menneskerettigheder finder det særdeles positivt, at regeringen med

gennemførelse af orlovsdirektivet vil indføre mere ligestillede orlovsrettigheder til

forældre med en ny 24-24 orlovsmodel og samtidig inkluderer flere familieformer.

Instituttet finder det således særdeles positivt, at regeringen indtænker soloforældre

og LGBT+ familier i den nye orlovsmodel, og at lovudkastet lægger op til, at afta-

lepartierne indkaldes til et møde om 3 år med henblik på at gøre status over, hvor-

dan orlovsmodellen er blevet anvendt i Danmark. Instituttet bemærker, at der er

tale om et område, som er i bevægelse og samtidigt afhængig af udviklingen på ar-

bejdsmarkedet, i overenskomsterne og i de enkelte familiers tilrettelæggelse af or-

lov fremadrettet.

Danske Regioner er positivt indstillet over for, at der sigtes efter en ligestilling af

ret til orlovsuger med dagpenge mellem forældrene. Danske Regioner anerkender

også, at der med lovforslaget skabes bedre rettigheder for soloforældre og for

LGBT+ familier og dermed, at barselslovgivningen i videre omfang afspejler de

faktiske forhold.

Familiepolitisk Netværk stiller en række spørgsmål rettet mod partierne bag den

politiske aftale om de mulige negative konsekvenser af de nye orlovsregler, herun-

der i forhold til børns mistrivsel, normeringer i dagtilbud som følge af tidligere in-

stitutionsstart, kvaliteten i dagtilbuddene og risikoen for stress hos navnlig yngre

kvinder. Familiepolitisk Netværk bemærker, at der i det fortsatte arbejde med lov-

givningen på dette område bør lyttes til de faglige professioner, der har berøring

med såvel mødre som børn i det daglige, for at sikre deres trivsel

–

eksempelvis

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Jordemoderforeningen, BUPL, FOA, Børn

Vilkår, Red Barnet, Mødrehjælpen, Pædiatrisk Selskab og Dansk Psykologfor-

ening. Flere af disse har ikke været taget med på råd i udformningen af lovgivnin-

gen. Barnets perspektiv og udfordringerne med tidlig institutionsstart i pressede

vuggestuer og børnehaver har derfor i ringe grad været inddraget som et perspektiv

i forhandlingerne.

Ankestyrelsen bemærker, at med lovforslaget udvides den personkreds, der kan

have ret til orlov, til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, men at

barselslovens §§ 13 og 26 fortsat kun omfatter forældre, der er defineret som far,

mor og medmor, som har ret til henholdsvis sorgorlov og dagpenge ved pasning af

alvorligt syge børn.

Særligt om lovteksten

DA bemærker, at som lovforslaget er udformet, er det svært for den enkelte løn-

modtager og for dennes arbejdsgiver at danne sig et fuldt overblik over orlovsret-

tighederne, og at lovgrundlaget bør være mere klart og entydigt.

FH er stærkt bekymrede over, at lovændringerne er blevet indarbejdet på en sådan

måde, at loven er blevet endnu vanskeligere at forstå, anvende og formidle. Det er

en væsentlig ulempe for arbejdstagerne, at loven er så teknisk og kompliceret, at

man ikke umiddelbart kan læse og forstå sine rettigheder. FH opfordrer til, at der,

allerede før loven træder i kraft, gøres et grundigt arbejde med at formidle de nye

orlovsrettigheder og muligheder på en pædagogisk og enkel måde til både fagfolk

og kommende forældre. FH foreslår, at der udarbejdes og indsættes en overskuelig

graf i lovforslagets bemærkninger over 24/24-modellen på en sådan måde, at den

passer til de forskellige orlovsdele i loven.

Dansk Journalistforbund finder, at lovforslaget og de tilhørende bemærkninger des-

værre er blevet formuleret så kompliceret, at det kan give tvivl om, hvilke rettighe-

der forældrene egentlig vil have med loven.

Foreningen Mor mener generelt, at lovforslaget virker uklart, rodet, bureaukratisk

og meget lidt brugervenligt.

Børnenes Bureau anbefaler, at lovforslaget illustrerer sin overensstemmelse med

Børnekonventionen både i lovtekst og i lovtekstens bemærkninger med henvisning

direkte til Børnekonventionen relevante bestemmelser, hvor børn berøres af tilta-

get. Børnenes Bureaus anbefaler også, at det fortsat i lovtekst og bemærkninger er

synligt, hvilke bagvedliggende individuelle rettigheder, de forskellige typer af fra-

vær repræsenterer.

Beskæftigelsesministeriet anerkender, at lovforslaget er teknisk og kompliceret.

Reglernes kompleksitet afspejler, at øremærkningen af orlov for lønmodtagere og

ligedelingen af retten til barselsdagpenge til alle forældre samtidig har medført et

behov for undtagelser og særregler for at sikre, at familier i særlige situationer i

videst muligt omfang ikke stilles ringere end efter de gældende regler. Beskæftigel-

sesministeriet er meget opmærksom på, at reglerne skal understøttes af grundig

vejledning og kommunikation. Der henvises desuden til bemærkningerne nedenfor i

afsnittet om Implementering, administration og vejledning om de planlagte tiltag i

forbindelse med vejledning om reglerne.

Særligt om øremærkning af orlov

Lederne, KVINFO og Akademikerne havde gerne set, at der var blevet øremærket

flere uger til hver forælder, idet man ikke vurderer, at en øremærkning på 9 uger er

tilstrækkeligt til at ændre ved orlovsmønstrene. Lederne har således i en årrække

arbejdet for at ændre de danske barselsregler, så forældre hver især får øremærket

16 ugers forældreorlov, som ikke kan overføres mellem forældrene.

Forum for Mænds Sundhed havde gerne set, at den øremærkede orlov var på 14

uger til hver forælder, og at den samlede orlovslængde blev forlænget.

Red Barnet finder, at man burde tildele forældre (og tilsvarende vigtige omsorgs-

personer) mere barsel og dermed at gøre vilkårene bedre for landets mange børne-

familier og sikre det lille barn mere tid sammen med deres forældre i en afgørende

periode.

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker støtter tiltaget om at give øremærket orlov

til fædre, men har også et ønske om, at det bliver i forlængelse af den nuværende

orlovsperiode, således at barnet ikke tvinges ud i dagtilbud, hvis far ikke ønsker el-

ler har mulighed for at tage orloven.

Børnenes Bureau anbefaler også, at forlænge barslen med fars/medmors øremær-

kede andel. Børnenes Bureau anbefaler desuden, at der indføres en overgangsregel,

så lovforslagets forbud mod overførsel af øremærket orlov indfases gradvist. Det er

vurderingen, at dette vil mindske risikoen for, at spædbørn mister meget barselstid

med sine primære omsorgspersoner.

Mødrehjælpen mener, at det havde være til gavn for både barn og familie, at rege-

ringen og aftalepartierne havde benyttet muligheden for at forlænge barselsorloven.

Øremærkningen af barsel kan ende med at betyde, at flere børn kommer tidligt i

dagtilbud og dermed får kortere barsel med dets forældre. Samtidig er Mødrehjæl-

pen bekymret for, om den kommende orlovsmodel kan få en social slagside. Erfa-

ringerne fra Sverige viser, at ikke alle fædre benytter sig lige meget af orlovsmulig-

heden. Der er særligt udfordringer i relation til unge familier, fædre med lav ind-

komst og fædre med udenlandsk herkomst. Mødrehjælpen mener derfor, at der fra

myndighedernes side skal igangsættes en tæt, tværgående og målrettet indsats for at

støtte og sikre, at fædre i disse tre risikogrupper benytter sig af barselsmuligheden.

DA havde gerne set, at fraværsretten til fædre, som netop er udtryk for den ligestil-

lede orlov, og som er et kerneelement i orlovsdirektivet, i

DA’s

FH’s fælles for-

ståelsespapir og i den politiske aftale, klart fremgik af lovteksten.

Børnenes Bureau er principielt imod de ændringer af barselsloven, som forringer

familiernes fleksibilitet, og hvor dette har en negativ effekt på børnene. Det er Bør-

nenes Bureaus vurdering, at man, fx via en overgangsregel, burde imødekomme

lovforslagets forbud mod, at 9 af de øremærkede uger ikke kan overdrages til den

anden forælder men bortfalder helt, hvis ugerne ikke bruges.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det følger af den politiske aftale, at aftale-

partierne er enige om, at der ikke ændres på længden af den samlede ret til orlov

med barselsdagpenge, som er i alt 52 uger, hvoraf 48 uger ligger efter fødslen. I

forbindelse med de politiske forhandlinger har Beskæftigelsesministeriet skønnet,

at en forlængelse af den samlede orlovsperiode med barselsdagpenge ville kunne

medføre betydelige statslige merudgifter til barselsdagpenge på op til 2,6 mia. kr.

årligt. Desuden vil det reducere arbejdsudbuddet betydeligt.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslagets målgruppe er lønmodtagere. Selvstændige og ledige er ikke om-

fattet af øremærkningen

FH mener, med henvisning til de enslydende EU-retslige arbejdstagerbegreber i or-

lovsdirektivet og arbejdsvilkårsdirektivet, at det vil være i strid med orlovsdirekti-

vet at indsætte den anførte definition af, hvornår en person er selvstændig, da det

vil betyde, at personer som i henhold til EU-Domstolens praksis er arbejdstager vil

falde uden for arbejdstagerbegrebet i barselsloven og uretmæssigt betragtes som

selvstændig. Fastlæggelsen af, om der foreligger et ansættelsesforhold, bør være

baseret på de faktiske omstændigheder i forbindelse med arbejdets reelle udførelse

og ikke på parternes beskrivelse af forholdet. Det står i modsætning til den af-

grænsning, som fremgår i forslag til ændring af barselsloven, hvor formelle krite-

rier og formel registrering er afgørende for, om en person er arbejdstager eller selv-

stændig.

Dansk Journalistforbund har ingen forståelse for, at freelancere/selvstændige og le-

dige ikke omfattes af lovforslagets bestemmelser om den øremærkede forældreor-

lov. Det er en forskelsbehandling, som peger i den stik modsatte retning af den

øgede ligestilling, som lovforslaget og det bagvedliggende EU-direktiv ellers læg-

ger op til.

Kvinderådet og KVINFO havde gerne set, at selvstændige var blevet omfattet af

øremærkningen. Kvinderådet mener, at det er et uheldigt signal at sende ift. køn og

ligestilling, at selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af barselslovens regler,

når det handler om mor (§ 6 og § 7), men ikke, når øremærkningen også omhandler

den anden forælder. Underforstået: Kvinder, der har egen virksomhed, godt kan

tage orlov, hvorimod mænd med egen virksomhed, ikke kan.

KVINFO og Kvinderådet anbefaler, at øremærkningen af orlov også kommer til at

gælde for selvstændige for at understøtte flere kvindelige iværksættere. KVINFO

anbefaler samtidig, at selvstændiges mulighed for at kombinere orlov og arbejde

bliver mere fleksibel.

Akademikerne havde gerne set, at man havde indført øremærkningen for hele ar-

bejdsmarkedet, og således også for selvstændige samt ledige.

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at ministeriet i lovudkastet fremhæver,

at orlovsdirektivets krav om 9 ugers øremærket orlov alene omfatter lønmodtagere,

og at der derfor er tale om en minimumsimplementering af orlovsdirektivet. Mini-

steriet har ikke i lovbemærkningerne anført forhold, der gør det særlig relevant

netop at undtage selvstændige og ledige ydelsesmodtagere fra de 9 ugers øremær-

ket orlov. Instituttet bemærker, at de 9 ugers øremærket orlov er det element i lov-

udkastets nye orlovsmodel, som må forventes at have den største ligestillingsmæs-

sige effekt. Øremærkningen skaber et incitament til, at forælderen (fx faren) vil

tage mere orlov med sit barn, idet den øremærkede orlov bortfalder, hvis den ikke

afholdes. Ved at fjerne dette incitament

–

øremærkningen

–

fra gruppen af selv-

stændige og ledige ydelsesmodtagere, må det forventes, at denne gruppe vil over-

føre hele eller dele af orloven til den anden forælder. For selvstændige og ledige

ydelsesmodtagere kan vi derfor ende med status quo. Instituttet anbefaler, at rege-

ringen sikrer, at selvstændige og ledige ydelsesmodtagere også omfattes af lovud-

kastets orlovsmodel om ni ugers øremærket orlov.

DA finder, at den anførte definition af selvstændigt erhvervsdrivende, som er fast-

lagt i den politiske aftale, på en hensigtsmæssig og direktivkonform måde afgræn-

ser den gruppe af selvstændige, for hvem det at holde orlov, er forbundet med store

udfordringer.

Ankestyrelsen savner en stillingtagen til, hvornår man er at betragte som lønmodta-

ger med øremærket barsel, og hvornår man er selvstændig med mulighed for at

overdrage al orlov til den anden forælder i situationer, hvor man både er selvstæn-

dig med egen virksomhed og arbejder som lønmodtager i bijob eller omvendt.

Beskæftigelsesministeriet bemærker for så vidt angår den omfattede personkreds,

at orlovsdirektivet alene omfatter og giver rettigheder til lønmodtagere, og at den

sædvanlige praksis i Danmark er, at der sker minimumsimplementering af EU-di-

rektiver rettet mod arbejdsmarkedet. Der henvises i øvrigt til den politiske aftale,

hvorefter retten til øremærket orlov ikke omfatter selvstændige og ledige ydelses-

modtagere.

For så vidt angår definitionen af, hvornår man er selvstændig eller lønmodtager

bemærker Beskæftigelsesministeriet, at

direktivet ifølge artikel 2 ”finder anven-

delse på alle arbejdstagere, mænd som kvinder, der har en ansættelseskontrakt el-

ler er i et ansættelsesforhold, som fastsat ved lov, kollektive overenskomster eller

gældende praksis i den enkelte medlemsstat, under hensyntagen til EU-Domstolens

retspraksis.”

Som FH korrekt påpeger, findes der en tilsvarende formulering i di-

rektiv 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæi-

ske Union. Den første del af bestemmelsen -

”som fastsat ved lov, kollektive

over-

enskomster eller gældende praksis” –

viser, at det er arbejdstagegrebet i medlems-

staterne, der finder anvendelse. Tilføjelsen

– ”under hensyntagen til EU-Domsto-

lens retspraksis” –

betyder ikke, at medlemslandene er forpligtet til at anvende det

EU-retlige arbejdstagerbegreb. Det er i en ekspertgruppe i Europa-Kommissio-

nens regi om gennemførelsen af arbejdsvilkårsdirektivet drøftet, at tilføjelsen inde-

bærer

–

som det allerede følger af EU-Domstolens praksis

–

at medlemsstaterne

ikke ved implementeringen af direktivet vilkårligt kan undtage persongrupper, som

normalt beskyttes som arbejdstagere i medlemsstaterne. Der er ikke lagt op til vil-

kårligt at undtage persongrupper, der normalt er arbejdstagere. Det er alene hen-

sigten at undtage reelle selvstændige, hvilket fremgår klart af udkastet til lov-

forslag, hvorefter ”selvstændige,

der ikke opfylder ovenstående kriterier, kan kun

undtages fra de 9 ugers øremærkning, hvis de efter ansøgning vurderes til at kunne

betragtes som reelle ejere af selskabet og ikke har øvrig lønindkomst og heller ikke

er under instruktion fra anden side”

Dette ville efter Beskæftigelsesministeriets op-

fattelse også være foreneligt med direktivet, hvis det var det EU-retlige arbejdsta-

gerbegreb, der fandt anvendelse.

Derudover bemærkes, at både kvindelige lønmodtagere og selvstændige med lov-

forslaget får mulighed for at overdrage 8 af de 10 ugers orlov efter fødslen til den

anden forældre. Med denne ændring vil der for både selvstændige mænd og kvin-

der således kun være 2 ugers orlov, som ikke kan overdrages. For lønmodtagerfor-

ældre vil der ligeledes fremover være det samme antal orlovsuger, der er øremær-

ket hver forælder, nemlig 2 uger i forbindelse med fødslen og de 9 uger, som følger

af orlovsdirektivet. Der henvises i øvrigt til den politiske aftale om gennemførelsen

af orlovsdirektivet.

For så vidt angår selvstændiges mulighed for at kombinere orlov og arbejde be-

mærkes, at efter gældende regler har selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for

at genoptage arbejdet delvist under orloven enten med op til en fjerdedel af den

normale ugentlige arbejdstid eller med op til halvdelen af den normale ugentlige

arbejdstid. Ved delvis genoptagelse af arbejdet under orlov efter § 9 kan orloven

enten forlænges eller udskydes.

Mht. Ankestyrelsens bemærkning om, at der savnes en stillingtagen til, hvornår

man er at betragte som lønmodtager med øremærket barsel, og hvornår man er

selvstændig med mulighed for at overdrage al orlov til den anden forælder, bemær-

ker Beskæftigelsesministeriet, at der med hjemmel i § 21, stk. 4, vil blive fastsat

nærmere regler herom. Udkast til bekendtgørelse vil blive sendt i høring inden ud-

stedelsen.

Afkortning af mors orlov efter fødslen fra 14 til 10 uger (lovforslagets § 7, stk.

FH påpeger, at der samlet set efter forslaget vil være 76 ugers fraværsret til foræl-

drene til sammen

–

hvis der ses bort for muligheden for forlængelse af fraværsret-

ten i § 10. Det er 4 uger mindre end i gældende ret, hvor der samlet set i alt er 80

ugers fraværsret for forældrene efter §§ 7 og 9. FH foreslår, at forslag til ændring

af barselsloven ændres, således at forældrene samlet set har ret til fravær i 80 uger

som i gældende ret (når der ses bort fra muligheden for forlængelse af orloven), og

at dette sker ved at ændre § 9, så det fremgår af lovteksten, at hver af forældrene

har ret til 34 ugers fravær efter § 9.

Kvinderådet finder det bekymrende, at retten til fravær forkortes med fire uger, og

mener, at det er en forringelse af den eksisterende fraværsret.

Akademikerne mener, at fraværsretten forringes, når mors barselsorlov efter § 7

nedsættes fra 14 til 10 uger, og at der derfor bør sikres en tilsvarende forlængelse af

fraværsretten efter § 9.

Forældre og Fødsel finder det kritisabelt, at den fødendes orlovsrettigheder ind-

skrænkes og dermed forringes med 4 uger, da beskyttelsen af den fødende og aner-

kendelsen af, at graviditet og fødsel kan være fysisk og psykisk krævende, hermed

reduceres. Forældre og Fødsel bifalder, at det nu bliver muligt at overføre den tidli-

gere barselsorlov til faren eller medmoren, så familien kan sammensætte orloven

på den måde, som familien ønsker, men foreningen finder, at muligheden for over-

førsel ville være mere brugbar, hvis der blev givet mulighed for at genoptage arbej-

det på deltid og overdrage en del af fraværsretten.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at orlovsdirektivets artikel 20, stk. 6, eksplicit

giver medlemslande, der har nationale orlovsrettigheder, der går ud over de EU-

retlige minimumskrav, mulighed for at inddrage eller medregne disse rettigheder,

når orlovsdirektivet skal gennemføres. Beskæftigelsesministeriet har været i dialog

med EU-Kommissionen om denne tilgang, da Kommissionen selv har peget på, at

det er mulighed i Danmark at indregne 4 af de 14 uger efter fødslen, da den sam-

lede periode omkring fødslen er 18 uger (4 uger før og 14 uger efter fødslen) og

minimumskravet i graviditetsdirektivet er 14 uger. Der henvises i øvrigt til lov-

forslagets bemærkninger under pkt. 3.1.2.3.

Beskæftigelsesministeriet bemærker indledningsvist, at familiens samlede orlovspe-

riode med ret til barselsdagpenge ikke forkortes. Men fordelingen af ugerne med

barselsdagpenge ændres som følge af, at 4 uger af mors orlov efter fødslen frem-

over indgår i den pulje, som fordeles mellem forældrene. Det er korrekt, at der ikke

lægges nye 4 fraværsuger til

–

hverken med eller uden dagpengeret. Beskæftigel-

sesministeriet henviser dog i den forbindelse til, at hver forælder også med de nye

orlovsregler har ret til 32 ugers fravær efter § 9, dvs. at forældrene også fremover

har en væsentlig længere fraværsret end de har dagpengeret. Det er samtidig Be-

skæftigelsesministeriets vurdering, at denne fraværsret ikke i dag udnyttes fuldt ud,

netop fordi en del af fraværet er uden dagpengeret. I lyset heraf er det Beskæftigel-

sesministeriets vurdering, at der ikke er behov for at forlænge fraværsretten.

Beskæftigelsesministeriet skal endelig bemærke, at det følger af den politiske af-

tale, at aftalepartierne er enige om, at der ikke ændres på længden af den samlede

ret til fravær med barselsdagpenge, som er i alt 52 uger, heraf 48 uger efter føds-

len.

Udskudt orlov (lovforslagets §§ 11-12)

FH kan konstatere, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, at faren/medmoren kan

udskyde 13 ugers forældreorlov og moren 5 ugers fravær efter § 9, som skal være

udnyttet, inden barnet fylder 9. Derudover fremgår det heller ikke klart, at moren

kan udskyde 8 ugers fravær efter § 7, som skal være udnyttet, inden barnet fylder 9.

Lovforslaget lever således ikke op til den politiske aftale om, at de 13 uger skal

kunne afholdes, indtil barnet fylder 9 år.

Udbetaling Danmark forudsætter, at en forælder efter 1 år efter fødslen/modtagel-

sen har mulighed for at overdrage orlov efter § 9 til den anden forælder, som den

første forælder allerede har udskudt efter § 11, § 12, stk. 3 eller § 22. Det forudsæt-

tes endvidere, at den, der får overdraget den udskudte orlov, og vil afholde orloven

efter 1 års perioden, selv skal opfylde de almindelige betingelser for at afholde ud-

skudt orlov, som også gælder i dag. Dvs. den anden forælder skal have genoptaget

eller påbegyndt arbejde indenfor 1 år efter barnets fødsel/modtagelse, og skal have

haft ret til barselsdagpenge i 1 års perioden, og den pågældende skal også opfylde

betingelserne for at få barselsdagpenge ved afholdelsen af orloven.

Forældre og Fødsel anser det som en forringelse, at der bliver tre uger mindre til at

udskyde til senere, men det er en forbedring, at det ikke behøver at være minimum

8 uger, ligesom det er en forbedring, at retten til at udskyde orlov tilfalder begge

forældre og ikke kun den ene.

Beskæftigelsesministeriet bemærker indledningsvist, at et bærende hensyn i orlovs-

reglerne er, at orlov som altovervejende hovedregel afholdes mens barnet er

spædt. Dette er også udgangspunktet for reglerne i dag.

Beskæftigelsesministeriet bemærker dernæst, at lovforslaget fastholder de to eksi-

sterende måder, hvorpå lønmodtagere kan udskyde orlov til senere afholdelse. Den

retsbaserede udskydelse efter § 11 (som ikke kræver en aftale med arbejdsgiver,

men blot skal varsles) og den aftalebaserede udskydelse efter § 12 (som forudsæt-

ter en aftale med arbejdsgiver).

Signalet i 24-24-modellen er, at lønmodtagerforældre hver har ret til 24 ugers or-

lov med barselsdagpenge. For en lønmodtagermor skal de 2 uger holdes lige efter

fødslen og de 9 uger inden for barnets første leveår. De resterende 13 uger (8+5)

kan overdrages den anden forælder (eller en social forælder).

Hvis en mor overdrager de 8 uger efter fødslen til den anden forælder for at gen-

optage arbejdet, så skal den anden forælder holde disse uger i hendes sted, dvs. de

kan ikke udskydes til senere (hverken efter § 11 eller § 12). Begrundelsen herfor er,

at orlovsperioden umiddelbart efter fødslen (barselsperioden) også handler om, at

der skal være en forælder, der kan varetage omsorgen for det lille barn. Det efter-

lader 5 uger, som er det en mor, der har valgt denne orlovsafholdelse, maksimalt

kan udskyde. Og det er baggrunden for de 5 uger, der retsbaseret kan udskydes ef-

ter § 11.

Efter Beskæftigelsesministeriets vurdering vil det ikke være muligt at fastsætte et

højere antal uger med ret til udskydelse, når der kan forekomme situationer, hvor

en mor ikke har mere end 5 uger, der kan udskydes til senere. Det bemærkes i for-

længelse heraf, at begge forældre (i modsætning til i dag) har mulighed for at ud-

skyde orlov efter § 11, dvs. i alt 10 uger. I dag kan kun den ene forælder udskyde

mellem 8 og 13 uger.

Hvis en lønmodtagermor vælger at overdrage 8 uger efter fødslen til den anden

forælder, og i stedet afholde orlov efter § 9, så kan den anden forælder efter aftale

med sin arbejdsgiver vælge af udskyde afholdelsen af de 8 uger til et senere tids-

punkt inden barnet fylder 9 år.

Til Udbetaling Danmarks bemærkninger bemærkes, at hvorvidt allerede udskudt

orlov kan overdrages, er et anliggende mellem forældrene og deres respektive ar-

bejdsgivere. Retten til barselsdagpenge for den overdragede orlov beror derimod

på, om de almindelige betingelser for ret til barselsdagpenge er opfyldt.

Lønmodtagers pligt til at underrette arbejdsgiver (lovforslagets §§ 15-17)

DA mener, at der er behov for at tilpasse varslingsreglerne til de vide muligheder

for at overføre orlov mellem de to forældre og mulighederne for overdragelse af or-

lovsrettigheder til sociale forældre m.fl., for at sikre, at arbejdsgiveren har den for-

nødne tid til at tilrettelægge arbejdet, når en lønmodtager ønsker at afholde orlov.

DA finder det positivt, at begge forældre, i de tilfælde hvor moren ønsker at over-

drage den orlov, der ligger i umiddelbar forlængelse af de 2 ugers pligtorlov efter §

7, stk. 1, 1. pkt., skal varsle dette over for begge forældres arbejdsgivere senest 4

uger før forventet fødsel. DA bemærker, at det lader til, at der mangler et varsel i

forhold til fars/medmors ret til forlods at holde forældreorlov efter § 9 fra uge 3,

mens mor holder ”barselsorlov”. Som DA læser lovforslaget, er der ikke taget

højde for, at der i dag ikke gælder en særlig varslingsregel i den situation, hvor mor

efter § 7 a, stk. 2, har overført op til 8 ugers ”barselsorlov” for straks at holde ”for-

ældreorlov” efter § 9, og hvor far/medmor ønsker at holde orloven forlods efter de

to ugers ”fædreorlov”, dvs. fra uge 3.

Far skal varsle de 2 ugers fædreorlov 4 uger før og skal som udgangspunkt orien-

tere om anden orlov 6 uger efter fødslen (i dag: 8 uger), og så indføres der regler

for, at far skal varsle det 4 uger før fødslen, hvis han får overdraget 8 ugers barsels-

orlov af mor. DA

bemærker, at såfremt far holder sin egen ”forældreorlov” forlods,

dvs. fra uge 3, lader det til, at der ikke er varslingsregler for denne situation. Det

samme er tilfældet, hvis mor efter § 7 a, stk. 2, ønsker at holde orlov efter § 9 fra

uge 3 og frem. Såfremt det er korrekt forstået, at der ikke gælder varslingsregler i

de nævnte situationer, bør dette indføres. DA opfordrer til at der i disse situationer

indføres et varsel på 4 uger før fødslen, jf. § 15, stk. 3 eller 4.

DA foreslår, at lovforslagets varsel på 6 uger efter fødslen ændres til senest 4 uger

efter fødslen, idet det foreslåede varsel er imidlertid for kort i forhold til arbejdsgi-

verens behov for at kunne tilrettelægge arbejdet i medarbejderens fravær. Det vil i

langt de fleste tilfælde være sådan, at forældre med de nye regler planlægger deres

indbyrdes fordeling af orloven i god tid, inden fødslen finder sted.

DA bemærker, at hverken den nugældende lovgivning eller lovforslaget indeholder

en bestemmelse om retsvirkning af manglende varsling, og finder, at barselsloven

fremadrettet bør fastsætte, hvad retsvirkningen af manglende iagttagelse af vars-

lingsreglerne over for en arbejdsgiver skal være for lønmodtageren, set i lyset af

den gennemgribende ændring af orlovssystemet og den udvidede personkreds, der

kan gøre brug af orlovsmulighederne. Bestemmelsen foreslås i § 15. DA mener, at

der bør være en mulighed for, at arbejdsgiver kan meddele, at lønmodtageren først

efter afgivelse af korrekt varsel kan få adgang til at holde den ønskede orlov.

KRIFA kan ikke se begrundelsen for, at en far/medmor 4 uger før forventet fødsel

skal varsle afholdelse af overdraget orlov efter § 7 a over for en arbejdsgiver, når

der ingen tilsvarende varslingsregel findes, hvis far/medmor ønsker at påbegynde

sin orlov efter § 9, 2. pkt., i umiddelbar forlængelse af de 2 ugers fædreorlov.

I § 16, stk. 1, er fastholdt en 8 ugers frist efter fødslen til at give meddelelse om ud-

skydelse af orlov med op til 5 uger. KRIFA finder det uhensigtsmæssigt at fast-

holde denne varslingsfrist, når der er givet en frist på 6 uger efter fødslen i § 15,

stk. 4, for at give besked om, hvordan en lønmodtager ønsker at udnytte fraværet

efter § 9. Endelig påpeger KRIFA, at der i lovforslagets § 16, stk. 2, nu er to vars-

lingsfrister for afholdelse af udskudt orlov efter § 11, hhv. 16 uger og 8 uger, og

KRIFA mener, at det er svært at se forskellen på, i hvilke situationer henholdsvis 1.

og 2. punktum finder anvendelse, herunder om varslingsbestemmelsen også finder

anvendelse ved aftalebaseret udskudt orlov.

Med henvisning til varslingsreglen i § 15 a, hvorefter en lønmodtager, som har ret

til barselsdagpenge efter § 21 a, skal underrette arbejdsgiveren om afholdelse af or-

lov med 8 ugers varsel, finder KRIFA det uhensigtsmæssigt, at en forælder kan

være nødt til at varsle afholdelse af orlov før beskæftigelseskravet er opfyldt, og

der dermed er sikkerhed for, at pågældende har ret til barselsdagpenge.

Akademikerne bemærker, at den nye varslingsfrist i § 15, hvor arbejdsgiveren skal

underrettes 4 uger før forventet fødsel, hvis en mor ønsker at overdrage fraværsret-

ten, og far/medmor ønsker at bruge den fraværsret, kan være vanskelig at forholde

sig til for den nye familie, inden barnet er født. Akademikerne ønsker, at de nugæl-

dende regler med en varslingsfrist på 8 uger efter barnets fødsel videreføres. Der-

udover kan Akademikerne ikke støtte lovforslagets afkortning af 8 ugers fristen til

6 uger.

Forældre og Fødsel foreslår, at varslingsfristerne i § 15, stk. 1, 2 og 4, og § 16, stk.

2, generelt bliver kortere af hensyn til, hvor svært det er at forudsige, hvordan en

fødsel går, og hvilke eftervirkninger den fødende oplever, hvilket barn, man får, og

hvordan man reagerer på at blive forælder. Derudover ønskes bedre proportionali-

tet mellem perioden af den udskudte orlov, der ønskes afholdt og varslingsfristen.

Det anføres, at det er svært at se, hvorfor et ønske om afholdelse af fx en uges eller

få dages udskudt orlov, skal varsles med 8 uger.

FH forstår varslingsreglen i § 23 c, stk. 3, således, at den skal læses i sammenhæng

med retten til at ændre anvendelse af fraværsretten i § 17.

Efter FH’s opfattelse, er

varslet for langt, da det må forventes, at bestemmelsen ofte vil blive brugt i de til-

fælde, hvor der bliver behov for, at en anden person med kort varsel overtager orlo-

ven. FH foreslår, at såfremt varslingsreglen på 8 uger opretholdes som foreslået i §

23 c, stk. 3, skal det fremgå af lovforslagets bemærkninger til § 23 c, stk. 3, at bar-

selslovens § 17 finder anvendelse for fraværsretten efter § 23 c.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening er bekymret for, om de foreslåede varslings-

regler reelt giver arbejdsgiverne et rimeligt varsel for afholdelse af fravær efter de

nye regler, navnligt når det tilsyneladende forudsættes, at der altid ansættes en vi-

kar under fraværet.

Foreningen Mor påpeger, at især mødre i loven er pålagt at varsle orlov i meget

god tid. Derudover skal de varsle om en anden skal afholde en del af deres barsel.

Det sidste burde ikke være nødvendigt.

KL bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at når en mor ønsker at overdrage fra-

værsret til den anden forælder efter den foreslåede § 7 a, skal hun senest 4 uger før

forventet fødsel meddele sin arbejdsgiver herom. Tilsvarende skal far/medmor

meddele sin arbejdsgiver 4 uger før forventet fødsel, om man ønsker at afholde

overdraget orlov i de første 10 uger efter fødslen. KL bemærker hertil, at det bør

præciseres, at meddelelse om hhv. overdragelse og afholdelse af orlov gives med

bindende virkning for den ansatte.

Ankestyrelsen bemærker, at det er uklart, hvilken betydning tilføjelsen i § 17 (3. og

4. pkt.) har for muligheden for at udskyde ubrugt orlov, når der i bestemmelsen til-

føjes: ”...

anses i denne lovs forstand for at have genoptaget arbejdet med den kon-

sekvens, at lønmodtager har ret til at afholde den resterende fraværsret på et senere

tidspunkt.”

Ankestyrelsen nævner, at efter administrativ praksis kan overgang til tabt arbejds-

fortjeneste, dagpenge ved pasning af alvorligt sygt barn eller pasning af eget barn i

hjemmet på anden forsørgelsesydelse ikke sidestilles med genoptagelse af arbejdet

og giver dermed ikke ret til at udskyde ubrugt forældreorlov med samtidig ret til

barselsdagpenge. Ankestyrelsen finder, at det er uklart, hvordan disse grupper er

stillet og påpeger, at hvis man ønsker at ændre praksis i forhold til barselslovens §

23, er det ikke hensigtsmæssigt at det sker under varslingsreglerne over for arbejds-

giver.

Beskæftigelsesministeriet bemærker indledningsvist, at varslingsfristerne i § 15 i

relation til de nye overdragelsesmuligheder er forsøgt afbalanceret så de på den

ene side tilgodeser familiernes behov for tid til at planlægge deres orlov og på den

anden side giver arbejdsgivere et rimeligt varsel.

For så vidt angår en mors afholdelse af orlov efter § 9 i stedet for orlov efter § 7

efter fødslen, foreslår Beskæftigelsesministeriet at ændre § 15, stk. 1, således, at en

mor, der ønsker at overdrage sin orlov efter § 7 samtidig hermed skal underrette

sin arbejdsgiver om, hvorvidt hun ønsker at holde orlov efter § 9 i stedet for.

For så vidt angår fædre og medmødre, der ønsker at afholde overdraget orlov in-

den for de første 10 uger efter fødslen, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at hen-

set til, at der er tale om ny orlovsrettighed, har Beskæftigelsesministeriet fundet det

hensigtsmæssigt i § 15, stk. 3, at fastsætte den samme varslingsfrist som gælder for

de to ugers orlov i forbindelse med fødslen, nemlig på 4 uger før det forventede

fødselstidspunkt.

Beskæftigelsesministeriet foreslår i forlængelse heraf at ændre § 15, stk. 3, således,

at der også for fædre og medmødres forlods brug af orlov efter § 9 skal ske varsel

af arbejdsgiver senest 4 uger før det forventede fødselstidspunkt. I de gældende

regler findes der ikke en sådan varselsfrist, hvilket er uhensigtsmæssigt, når der

med lovforslaget fastsættes varslingsfrist for afholdelse af overdraget orlov inden

for de første 10 uger efter fødslen. Beskæftigelsesministeriet bemærker i den for-

bindelse, at forældre efter § 17, 2. pkt., har ret til at ændre anvendelsen af fraværs-

retten, hvis der indtræffer omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde

fraværsretten som varslet.

I forhold til Ankestyrelsens bemærkning om konsekvensen af tilføjelsen af 3. og 4.

pkt. i § 17, skal Beskæftigelsesministeriet bemærke, at tilføjelsen af 3. og 4. pkt.,

skal læses i sammenhæng med bestemmelsens 2. pkt., hvorefter en lønmodtager har

ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis der indtræffer omstændigheder,

som gør det urimeligt at opretholde fraværsretten. Retsvirkningen heraf er, at løn-

modtageren kan afholde den resterende/den ikke-afholdte orlov på et senere tids-

punkt, idet lønmodtageren anses for at have genoptaget arbejdet.

Som det fremgår af bemærkninger til bestemmelsen er der bl.a. tænkt på den situa-

tion, hvor en lønmodtager ændrer en varslet orlov, fordi pågældende bliver syg un-

der sin orlov og sygemelder sig, og evt. kan modtage sygedagpenge under sygdom-

men. Der kan fx være tale om en mor, der i forbindelse med fødslen bliver syg og

ude af stand til at passe sit barn, og hvor faren efter reglerne i § 7, stk. 3, kan ind-

træde i morens ret til fravær med barselsdagpenge. Hvis morens sygeperiode

strækker sig til fraværsperioden under forældreorlov efter §§ 9 og 10, vil moren i

denne situation kunne afholde sin orlov efter §§ 9 og 10 på et senere tidspunkt.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tiltænkt en ændring af gældende prak-

sis, hvor bl.a. en periode med tabt arbejdsfortjeneste eller barselsdagpenge til pas-

ning af alvorligt sygt barn, ikke sidestilles med genoptagelse af arbejdet.

Mht. KRIFAs bemærkning til varslingsreglen i § 15 a, hvorefter en lønmodtager

varsler om afholdelse af 9 ugers orlov efter § 21 a, bemærkes, at beskæftigelses-

kravet ikke nødvendigvis skal være opfyldt på tidspunktet, hvor arbejdsgiveren

varsles om afholdelsen af orloven, men kravet skal derimod være opfyldt på tids-

punktet for orlovens afholdelse.

For så vidt angår varslingsfristerne for hhv. udskydelse af orlov (retsbaseret ud-

skydelse) og afholdelse af orlov efter § 9 bemærkes, at da mors orlov efter fødslen

er reduceret fra 14 uger til 10 uger, og med mors nye mulighed for at overdrage op

til 8 uger af sin orlov efter fødslen til den anden forælder eller en social forælder,

ville det være urimeligt at fastholde en varslingsfrist på 8 uger efter fødslen, da

dette reelt vil give arbejdsgiver 2 ugers varsel.

Med forslaget om 6 ugers varslingsfrist reduceres både lønmodtagers og arbejds-

givers eksisterende frister med 2 uger. Efter Beskæftigelsesministeriets vurdering

tages der hermed på den ene side hensyn til, at forældrene har behov for tid til at

planlægge deres orlov og på den anden hensyn til, at arbejdsgiver får et rimelig

varsel om, hvornår og hvordan medarbejdere ønsker at udnytte de nye muligheder

for fleksibel or lovsafholdelse.

For så vidt angår de to varslingsfrister i § 16, stk. 2, bemærkes, at disse frister af-

spejler, at der i en årrække fremover fortsat vil være forældre, der har udskudt

mellem 8 og 13 ugers orlov efter den gældende § 11, mens der efter den nye § 11

kun vil være mulighed for at udskyde op til 5 ugers orlov. Beskæftigelsesministeriet

har på den baggrund fundet det hensigtsmæssigt at indføre to forskellige varslings-

frister afhængig af længden af den udskudte orlov, som ønskes afholdt. Det vurde-

res således ikke at være rimeligt at fastholde en 16 ugers varslingsfrist for afhol-

delse af 5 ugers udskudt orlov.

Endelig foreslår Beskæftigelsesministeriet, at der indsættes en henvisning til § 23,

c, stk. 3, i § 17 således, at også et nærtstående familiemedlems varsel om afhol-

delse af orlov efter § 9 kan ændres efter varslingsfristen, hvis der indtræffer om-

stændigheder, som gør det urimeligt at opretholde fraværsretten som varslet.

For så vidt angår ønsket fra DA g KL om indførelse af en retsvirkning af mang-

lende varsel finder Beskæftigelsesministeriet ikke anledning til på nuværende tids-

punkt at ændre reglerne.

For så vidt angår FA’s bemærkning om udgifter til vikardækning bemærkes, at

dette alene er udtryk for en beregningsteknisk forudsætning.

Overdragelse af ret til barselsdagpenge (lovforslagets § 21, stk. 1 og 2)

Ankestyrelsen anfører med henvisning til eksempel 5 i lovbemærkningerne til § 21,

stk. 2, 2. pkt., at det er uklart, hvilken betydning en kontanthjælpsmodtagers over-

dragelse af barselsdagpenge har for retten til fravær eller andre ydelser efter lov om

aktiv socialpolitik.

Udbetaling Danmark forudsætter, at en forælder først kan overdrage sin orlov efter

§ 9, jf. § 21, stk. 1 og 2, når barnet er født, idet det først er her, der opstår rettighe-

der efter barselsloven vedrørende et levendefødt barn, der kan overdrages. Det vil

være hensigtsmæssigt, at det fremgår af bemærkningerne, at der tidligst kan anmo-

des om overdragelse hos UDK efter fødselstidspunktet for et levendefødt barn. Til-

svarende at der tidligst kan anmodes om afholdelse af overdragen orlov efter fød-

selstidspunktet for et levendefødt barn.

Det forudsættes endvidere, at der kan overdrages orlov efter de første 10 uger efter

barnets fødsel/modtagelse, jf. § 9, helt frem til barnet er fyldt 9 år.

Udbetaling Danmark forudsætter desuden, at den, der har fået overdraget orlov, vil

have mulighed for at overdrage orloven tilbage igen, hvis denne ønsker det eller fx

ikke opfylder betingelserne for at afholde orloven, fx ikke er socialt sikret i Dan-

mark, eller ikke opfylder beskæftigelseskravet.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der i lovforslaget ikke tages stilling til kon-

tanthjælpsmodtageres og andre ydelsesmodtageres ret til fravær i tilfælde, hvor

retten til barselsdagpenge efter barselslovens § 21, stk. 2, overdrages til den anden

forælder. Der vil snarest blive taget stilling til, om dette lovforslag giver anledning

til ændringer i anden ydelseslovgivning.

Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at overdragelse af orlov i første om-

gang er et anliggende mellem forældrene og deres respektive arbejdsgivere. Retten

til barselsdagpenge for den overdragede orlov er derimod først aktuel, når orloven

skal holdes, og arbejdsgiveren i den forbindelse skal have refusion, eller forælde-

ren skal have barselsdagpengene udbetalt efter fødselstidspunktet.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endelig, at forslaget ikke er til hinder for, at

overdraget orlov kan overdrages tilbage. En afholdelse af overdraget orlov vil

være et anliggende mellem forældrene og deres respektive arbejdsgivere. Når orlo-

ven holdes, skal betingelserne for at modtage barselsdagpenge være opfyldt.

Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at overdragelse af orlov er første om-

gang et anliggende mellem forældrene og deres respektive arbejdsgivere. Retten til

barselsdagpenge for den overdragede orlov er derimod først aktuel, når orloven

skal holdes, og arbejdsgiveren i den forbindelse skal have refusion, eller forælde-

ren skal have barselsdagpengene udbetalt efter fødselstidspunktet.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endelig, at forslaget ikke er til hinder for, at

overdraget orlov kan overdrages tilbage. En sådan overdragelse vil dog kunne

være et anliggende mellem forældrene og deres respektive arbejdsgivere. Når orlo-

ven holdes skal betingelserne for at modtage barselsdagpenge være opfyldt.

Afholdelse af orlov med barselsdagpenge inden for barnets første leveår (lov-

forslagets § 21, stk. 1 og 3, og § 21 a)

Kvinderådet finder det bekymrende, at orlovsuger med barselsdagpenge i vid ud-

strækning skal holdes inden for det første år. Flere steder i landet er det svært at få

ønsket pasning inden for et år, hvorfor det er vigtigt, at man kan tilrette og afholde

en del af orloven - også efter barnet er fyldt 1 år.

Børnenes Bureau anbefaler, at muligheden for udskydelse af fraværsret til barnets

9. år opretholdes også fsva. de øremærkede orlovsuger, og at det i stedet undersø-

ges, om utilsigtet anvendelse af reglerne kan imødekommes dels via en overgangs-

regel og dels via målrettede værnsregler.

Akademikerne bemærker, at § 21 forudsætter, at orloven med barselsdagpenge skal

være afholdt inden for barnets første leveår, og at det fremgår direkte af lovbe-

mærkningerne, at dagpengeretten som udgangspunkt bortfalder, hvis det ikke af-

holdes inden for barnets første leveår. Akademikerne udtrykker, at det er en klar

forringelse af forældrenes mulighed for at afholde fleksibel orlov, og det vil bl.a. få

konsekvenser for forældrene, der genoptager arbejdet delvist.

bemærker, at i den gældende § 17 anvendes udtrykket ”omstændigheder”, hvor

i forslaget til den nye § 21, stk. 3 anvendes udtrykket ”særlige forhold”. Såfremt

der ikke tilsigtes forskel i (dele) af anvendelsen, fx ved alvorlig sygdom, foreslår

FH, at sprogbrugen ensartes. Desuden bør det fremgå, at eksempelvis pleje- og

sorgorlov er omfattet af den nye § 21, stk. 3, samt om fx sygdom eller ekstraordi-

nær forsørgelse fra kommunen ved for tidlig fødsel, er omfattet. FH mener, at det

er uklart, hvilken tidsramme der gælder for afholdelse af fravær med barselsdag-

penge, hvis en arbejdstager har genoptaget arbejdet, og ikke kan nå at holde al or-

lov indenfor 1 år. FH er af den opfattelse, at retten til fravær med barselsdagpenge

kan holdes frem til barnet fylder 9 år, jf. den gældende barselslovs § 23, stk. 5.

Forældre og Fødsel anser aldersgrænsen på 1 år, inden for hvilken den øremærkede

orlov skal være holdt, som en markant forringelse af barnets muligheder for at være

hjemme sammen med sine primære omsorgspersoner længst muligt, og det anses

som en indskrænkning af forældrenes nuværende rettigheder i forhold til udsky-

delse af orlov. Forældre og Fødsel påpeger, at det bl.a. har den konsekvens, at hvis

den ene forælder vælger at forlænge orloven efter § 10 til enten 40 eller 46 uger, så

når barnet at blive 1 år under fraværsperioden, og forældrene vil således blive tvun-

get til at holde 9 ugers orlov sammen, inden barnet fylder 1 år, i stedet for at holde

orlov i forlængelse af den anden forælders forlængede orlov. Alternativt skal den

ene forælder afbryde sin orlov for, at den anden kan afholde sine 9 øremærkede

uger inden 1 års grænsen, for derefter at vende tilbage til orlov, hvilket er uhen-

sigtsmæssigt for både arbejdsplads og familien.

Børns Vilkår bemærker, at hvis fædre eller medmødre ikke har mulighed for at af-

holde den øremærkede barsel, så denne går tabt, vil det have konsekvenser for bar-

net, som så kan risikere at skulle tidligere i institution og alt i alt får mindre tid til

at opbygge på den trygge tilknytning til mor/far. Børns Vilkår anbefaler, at der i de

situationer, hvor far/medmor mfl. ikke har mulighed for at anvende den øremær-

kede barsel, at denne kan tilbydes til den anden forælder, da dette er mest hensigts-

mæssigt for barnet.

Ankestyrelsen bemærker, at når der i lovbemærkningerne til § 21, stk. 4, som ek-

sempel på en barselshindring, der vil kunne give en lønmodtager mulighed for at

afholde den øremærkede orlov inden 3 år efter barnets fødsel, står, at lønmodtage-

ren afsoner en frihedsstraf, er det Ankestyrelsens opfattelse, at dette ikke findes at

være i overensstemmelse med barselslovens §§ 49 a- 49c og § 51.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det allerede efter de gældende regler er ud-

gangspunktet, at orlov med barselsdagpenge afholdes inden for de første 46 uger

af barnets liv. Dog har forældrene mulighed for at udskyde en del af orloven til se-

nere, enten som såkaldt retsbaseret udskydelse efter § 11, som ikke kræver en af-

tale med arbejdsgiveren, eller efter aftale med arbejdsgiver efter § 12. Dette vil

forældrene også kunne med de nye regler, dog med den begrænsning, at hvis man

er lønmodtager, så skal de 9 øremærkede uger afholdes inden for barnets første le-

veår. Det bemærkes i den forbindelse, at data viser, at 90 pct. af den afholdte orlov

sker inden for barnets første leveår.

For så vidt angår bemærkningerne om, at hvis den ene forælder forlænger sin or-

lov, så kan det være vanskeligt for den anden forælder at nå at holde sine 9 ugers

øremærket orlov, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at aldersgrænsen på 1 år,

inden for hvilken en lønmodtager skal afholde de 9 ugers øremærket orlov, er fore-

slået for at imødegå den konsekvens af direktivet, at en række forældre vil kunne

opnå en ny ret (’dobbelt ret’)

til 9 ugers forældreorlov med barselsdagpenge.

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at 1-årskravet kan få konsekvenser for den

familie, hvor mor vælger at holde mest muligt orlov i sammenhæng, som også for-

længes, og hvor far ikke skal holde noget orlov før efter mors orlovsperiode, hvil-

ket ikke kan lade sig gøre inden for 1 år.

Hvis familien således vælger, at mor skal holde al sin orlov i sammenhæng, at mor

skal forlænge sin orlov, og at forældrene vælger ikke at holde noget af orloven

samtidig, så vil 1-årsfristen have den konsekvens, at far ikke kan nå at holde sine 9

ugers øremærket forældreorlov inden for 1 år.

Beskæftigelsesministeriet forventer dog, at familierne fremover vil indrette sig på,

at der er nye regler, og indregne 1-årskravet i deres orlovsplanlægning.

Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at orlovsdirektivet sikrer alle løn-

modtagere en ret til 2 måneders øremærket forældreorlov. Retten er en individuel

ret, og direktivet giver ikke mulighed for at dispensere fra øremærkningen. Hvis en

forælder vælger ikke at udnytte sin ret efter direktivet vil den således bortfalde.

Det følger endvidere af den politiske aftale, at aftalepartierne er enige om, at der

ikke ændres på længden af den samlede ret til fravær med barselsdagpenge, som er

i alt 52 uger, heraf 48 uger efter fødslen.

Efter lovforslaget skal de øremærkede 9 uger afholdes inden for barnets første le-

veår. Det foreslås dog samtidig en mulighed for at udskyde afholdelsen ind til bar-

net fylder 3 år, hvis en forælder er forhindret i at benytte fraværet. Det fremgår af

lovbemærkningerne, at det fx kan være ved udsendelse af den danske stat til at gøre

tjeneste i udlandet, midlertidig alvorligt syg eller afsoning af frihedsstraf, eller si-

tuationer, hvor forælderen ikke har haft mulighed for at være sammen med barnet,

f.eks. fordi forældrene ikke eller ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet tilkendt sam-

vær, eller fordi faderskabet først er blevet fastlagt længe efter barnets fødsel.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der med hjemmel i barselslovens § 21, stk.

4, vil blive fastsat nærmere regler i en bekendtgørelse om, i hvilke situationer en

lønmodtager vil blive anset for at have en barselshindring. Udkast til bekendtgø-

relse vil blive sendt i høring inden udstedelsen.

For så vidt angår FHs bemærkning vedrørende begrebet ”omstændigheder” i den

gældende § 17 og begrebet ”særlige forhold i § 21, stk. 3, bemærkes, at

der er tale

om to forskellige situationer. § 17 er en force majeure bestemmelse, hvorefter plud-

seligt indtrådte/uforudsete omstændigheder giver en lønmodtager ret til at ændre

en allerede planlagt og varslet orlovsafholdelse. Efter den foreslåede § 21, stk. 3,

og bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 4, vil der blive fastsat regler for, hvornår der

foreligger særlige situationer, hvor forælderen objektivt set ikke har kunnet holde

den øremærkede orlov, inden barnet fylder 1 år. Der tænkes f.eks. på situationer,

hvor en forælder ikke har holdt orloven, og op til, at barnet fylder 1 år, bliver ud-

sendt af den danske stat til at gøre tjeneste i udlandet, bliver midlertidigt alvorligt

syg eller afsoner frihedsstraf, eller situationer, hvor forælderen ikke har haft mu-

lighed for at være sammen med barnet, f.eks. fordi forældrene ikke eller ikke i til-

strækkeligt omfang er blevet tilkendt samvær, eller fordi faderskabet først er blevet

fastlagt længe efter barnets fødsel.

Fastsættelse af regler i medfør af lovforslagets § 21, stk. 5 (tildeling af ekstra

uger med barselsdagpenge i særlige situationer)

Ankestyrelsen bemærker, at det af lovbemærkningerne til § 21, stk. 5, ikke frem-

går, om en forælder, der på grund af et alvorligt handicap er ude af stand til at

passe barnet alene, skal have overdraget de uger, som vedkommende har mulighed

for, før det er muligt at ansøge om de 9 ekstra uger (svarende til den uoverdragelige

orlov).

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det fremgår af § 21, stk. 5, at der beskæfti-

gelsesministeren vil fastsætte nærmere regler om bl.a. tildeling af ekstra uger med

barselsdagpenge i særlige situationer. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen

fremgår, at bemyndigelsen vil blive brugt til bl.a. at fastsætte regler om, at der kan

tildeles ekstra uger til en forælder, hvor den ene forælder er lønmodtager og har

ret til barselsdagpenge, men hvor forælderen på grund af f.eks. et alvorligt handi-

cap er ude af stand til at passe barnet alene. Den anden forælder vil efter ansøg-

ning og fremlæggelse af lægeerklæring kunne få tildelt 9 ekstra uger, svarende til

den øremærkede (og dermed uoverdragelige) del af den handicappede forælders

ret til barselsdagpenge. Der vil blive fastsat nærmere regler i en bekendtgørelse

om betingelserne for tildeling af ekstra ugers barselsdagpenge i særlige situatio-

ner. Udkast til bekendtgørelse vil blive sendt i høring inden udstedelsen.

Barselsdagpenge til forældre, der kommer i beskæftigelse som lønmodtager

(lovforslagets § 21 a)

Udbetaling Danmark bemærker, at det er uklart om man vil blive betragtet som

lønmodtager eller ledig, i et tilfælde, hvor en forælder der er påbegyndt sin orlov

efter § 9 som beskæftiget lønmodtager, men undervejs i orloven bliver opsagt, såle-

des at vedkommende ikke længere er i beskæftigelse som lønmodtager, og ikke har

nået at holde 9 ugers orlov som lønmodtager.

Udbetaling Danmark bemærker desuden, at forælderen skal opfylde beskæftigel-

seskravet i barselslovens § 27 for at anses for at være kommet i beskæftigelse som

lønmodtager og have ret til op til 9 nye ugers orlov som beskæftiget lønmodtager.

Henvisningen til § 27 må umiddelbart forstås sådan, at det omfatter også ledige,

der har en dagpengeret, jf. § 27, stk. 1, nr. 2 og personer der inden for den seneste

måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varig-

hed, jf. § 27, stk. 1, nr. 3 i det nye lovforslag. Det virker ikke i overensstemmelse

med lovens og direktivets formål, at også ledige og nyuddannede skal have ret til 9

ekstra uger efter § 21 a.

Udbetaling Danmark bemærker endeligt, at det ikke fremgår om lønmodtagere, der

er ansat i eget aktie- eller anpartsselskab kan få ret til ekstra 9 ugers orlov efter §

21 a. Det fremgår af bemærkningerne til § 21, stk. 4, at denne kategori af ansøgere

kan anses for selvstændige i relation til øremærkning af 9 ugers orlov, hvis be-

stemte betingelserne er opfyldt, og derfor kan ansøge om at blive fritaget for øre-

mærkning af 9 ugers orlov. Det er uklart, om denne gruppe af ansøgere skal anses

for beskæftigede lønmodtagere i relation til § 21 a, og dermed kan have ret til 9

ekstra ugers orlov, eller om de skal anses for selvstændige, som ikke har ret til op

til 9 nye ugers orlov.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at en lønmodtager har ret til holde 9 ugers or-

lov i et ansættelsesforhold inden for det 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.

Afholdelse af orlov i en foregående eller efterfølgende ledighedsperiode vil derfor

ikke indgå i opgørelsen af de 9 uger.

Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget sikres alle lønmodtagere,

der kommer i beskæftigelse og opfylder beskæftigelseskravet som lønmodtager in-

den barnet fylder 1 år, og som ikke allerede har haft ret til barselsdagpenge under

fravær efter § 9 som lønmodtager, ret til 9 ugers øremærket orlov med barselsdag-

penge, uanset om forælderen tidligere har fået fraværsrettigheder med barselsdag-

penge som andet end lønmodtager til samme barn.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endeligt, at en person, der er ansat i eget ak-

tie- eller anpartsselskab, og som har overdraget hele sin orlov til den anden foræl-

der, fordi forælderen ikke er bundet af øremærkningen, har som udgangspunkt ikke

efterfølgende ret til 9 ugers orlov med barselsdagpenge efter § 21 a.

Barselsdagpenge til forældre, der ikke bor sammen, og tildeling af ekstra uger

i særlige situationer (lovforslagets § 21 b)

Ankestyrelsen anfører, at da § 21 b alene tager stilling til, hvad der gælder, hvis

forældrene ikke bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse, er

det uklart, hvad der gælder, hvis forældrene går fra hinanden i løbet af barnets før-

ste leveår.

KRIFA finder, at § 21 b er en forbedring af den nuværende retstilstand, da der nu

er kommet klare regler for, hvorledes retten til betalt orlov fordeles mellem foræl-

dre, der ikke bor sammen, da de nugældende regler har taget udgangspunkt i, at

forældrene har kunnet nå til enighed, hvilket i praksis har betydet, at hvis der ikke

var enighed mellem forældrene, kunne bopælsforælderen afholde hele orloven. Det

er KRIFAs opfattelse, at anvendelsen af ikke-bopælsforælderens orlov fortsat kræ-

ver enighed mellem forældrene om samvær, hvorfor det forventes, at lovforslaget i

mange tilfælde vil betyde, at der afholdes mindre orlov pr. barn.

Familieretshuset bemærker, at det fremgår af § 21 b, at der skelnes mellem foræl-

dre, som bor sammen på fødselstidspunktet, og forældre, som ikke bor sammen.

Hvis forældrene ophæver samlivet i barselsperioden og altså efter barnets fødsel,

vil der for barnet ikke være den store forskel i forhold til den situation, hvor foræl-

drene ikke boede sammen på fødselstidspunktet, mens det vil få konsekvenser for

forældrenes ret til barselsdagpenge og dermed deres mulighed for at holde orlov

med barnet. Familieretshuset bemærker desuden, at det forhold, at forældrene ved

barnets fødsel har fælles forældremyndighed ikke er ensbetydende med, at de er

indstillede på at varetage omsorgen for barnet. Fælles forældremyndighed kan fx

bero på, at forældrene eventuelt ganske kortvarigt har boet på samme folkeregister-

adresse, inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel, og forældrene kan have

ophævet samlivet inden barnets fødsel.

Familieretshuset bemærker endvidere, at når der fastsættes samvær med et barn un-

der 1 år, kan det ikke forventes, at ikke-bopælsforælderen får samvær i et omfang,

som i sig selv gør det muligt at udnytte orloven. Det er Familieretshusets opfat-

telse, at samvær i et sådant omfang umiddelbart vil kræve enighed mellem foræl-

drene. Familieretshuset finder, at det er uklart, om en ændring af barnets bopæl el-

ler placering af forældremyndigheden over barnet i barselsperioden har betydning

for forældrenes rettigheder, eller om det er forholdene ved barnets fødsel, der er af-

gørende. Endelig bemærker Familieretshuset, at det i tilfælde, hvor fastsættelse af

faderskabet kræver retsgenetiske undersøgelser, vil det være vanskeligt at tildele

far ret til barselsdagpenge inden for få måneder.

Ankestyrelsen bemærker, at de kommercielle surrogat-arrangementer er ulovlige

efter adoptionsloven, hvorfor det foreslås præciseret i bemærkningerne, at de situa-

tioner, der er reguleret i loven, er de ikke-kommercielle og lovlige surrogat-aftaler.

Ankestyrelsen påpeger endvidere, at begrebsanvendelsen i § 21 b og § 21 c fore-

kommer at være inkonsekvent, når der tales om surrogatmor-arrangementer, da der

ved surrogataftaler altid vil være en fødende kvinde. Det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget, at en enlig dansk far, omfattes af § 21 c, mens et par, der ikke

bor sammen, og som benytter en surrogatmor i udlandet, omfattes af § 21 b.

Red Barnet anser, at det er særligt vigtigt have en opmærksomhed på situationen i

familier med højkonflikt-skilsmisser, da ordningen efter forslaget lægger op til, at

forældrene i højere grad skal deles om orlovsydelserne.

Mødrehjælpen påpeger, at som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §

21 b, forudsætter afholdelse af barsel i praksis, at forældrene er enige herom, og at

Familieretshuset og familieretten skal træffe afgørelse om samvær efter forældre-

ansvarsloven, hvis forældrene ikke er enige om ikke-bopælsforælderens kontakt

med barnet. Det kan give voldsomme sammenstød i en familie, at de skal nå til

enighed om delingen af barslen, og det er afgørende, at reglerne omkring højkon-

fliktskilsmisser tager højde for de forhold.

Foreningen Far bemærker, at det er helt afgørende, at forældreorloven sikres for

barnet med begge forældre i alle familieformer. Foreningen far påpeger, at der ikke

må ske en opdeling af rettigheder baseret på f.eks. bopæl og samværsbegrebet. Be-

skæftigelsesministeriet og Social- og Ældreministeriet må ansvarligt sikre foræl-

dreorloven rent faktisk bliver til en realitet bl.a. via forældreansvarsloven for alle

børn og fædre, der ønsker det. Forældreansvarsloven siger i dag ingenting om or-

lov, hvorfor far og barn reelt står uden rettigheder, hvis forældrene ikke bor sam-

men, eller samlivet ophører under forældreorlovsperioden.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der med lovforslaget tages højde for for-

skellige familieforhold, hvor uger med ret til barselsdagpenge bl.a. tildeles på bag-

grund af forældrenes samlivsforhold. Efter lovforslaget er det forældrenes forhold

på tidspunktet for barnets fødsel, der er afgørende for tildeling af retten til barsels-

dagpenge. Det fremgår bemærkninger til lovforslaget afsnit 3.2.2., at efterfølgende

ændringer i forældrenes bopæl eller i forældremyndigheden ikke ændrer ved antal-

let af tildelte uger. Det har således ingen betydning for retten til barselsdagpenge,

hvis forældrene efterfølgende flytter fra hinanden. Forældre som vælger at flytte

fra hinanden efter barnets fødsel, har fortsat mulighed for at overdrage deres over-

dragelige orlovsuger til hinanden, herunder til den forælder, som har barnet bo-

ende.

Det bemærkes, at surrogataftaler ikke har retsvirkninger efter dansk ret, og at den

tiltænkte forælder, der ikke er barnets far, alene kan blive retlig forælder til barnet

ved adoption. Efter § 15 i adoptionsloven kan den tiltænkte forælder dog som ud-

gangspunkt ikke adoptere barnet, hvis der er betalt vederlag til surrogatmoren. Vi-

dere bemærkes det, at det ikke er intentionen med lovforslaget at sondre mellem

kommercielle og altruistiske surrogataftaler, da hensynet med lovforslaget er at

give mulighed for, at en forælder, der de facto er eneforælder, uagtet om der er en

anden retlig forælder, kan få orlovsrettigheder, der svarer hertil, og at orloven kan

deles med en social forælder, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der henvises i

øvrigt til, at det fremgår af bemærkningerne, at det foreslås, at beskæftigelsesmini-

steren fastsætter regler om, i hvilke situationer et barn anses for kun at have én

forælder. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis den ene forælder er død på tidspunktet

for barnets fødsel. Det vil endvidere være tilfældet, hvis barnet er blevet til ved as-

sisteret reproduktion med ukendt sæddonor, hvis barnet er adopteret af en enea-

doptant, eller hvis barnet er blevet til ved, at enlig mand har aftalt med en surro-

gatmor, der er bosat i udlandet, at hun skal føde et barn til ham.

Eneforældres ret til barselsdagpenge (lovforslagets § 21 c)

Udbetaling Danmark bemærker, at hvis en forælder dør efter barnets fødsel, har

den anden forælder ret til den afdøde forælders uudnyttede uger med barselsdag-

penge. Der ses imidlertid ikke en tilsvarende regel ift., hvis en eneforælder dør ef-

ter barnets fødsel, har en social forælder eller et nærtstående familiemedlem til den

afdøde forælder, mulighed for at overtage den afdøde forælders uudnyttede uger

med barselsdagpenge, så det derved sikres, at der er en social forælder eller et nært-

stående familiemedlem, der kan passe barnet med ret til barselsdagpenge.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at eneforældre med forslaget får mulighed for

at overdrage orlov med barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem og for-

ældre, hvor der er en social forælder, får mulighed for at overdrage orlov med

barselsdagpenge til den sociale forælder. Dette er en del af den politiske aftale.

Det er derimod ikke en del af aftalen, at nærtstående og sociale forældre skal have

mulighed for at få forælderens uudnyttede orlov, hvis forælderen dør.

Sociale forældres mulighed for at tage del i orloven (lovforslagets § 23 a og b)

LGBT+ Danmark bifalder, at lovforslaget også giver sociale forældre mulighed for

at skabe en tidlig og reel tilknytning til deres barn foranlediget af retten til overdra-

gelse af barselsdagpenge til sociale forældre, og finder personkredsen velafgrænset.

LGBT komiteen er tilfredse med forslaget om muligheden for at dele orlov med so-

ciale forældre og anser det som meget tilfredsstillende, at regnbuefamilier, hvor et

barn de facto har tre eller fire forældre, anerkendes som forældre i loven. LGBT

komiteen

mener dog, at i stedet for at anvende ”forældrelignende relation” i § 23 a,

stk. 3, nr. 1, 2 og 3

– bør man anvende ”forældrerelation” eller ”social

forældrerela-

tion”.

Mødrehjælpen mener, det er positivt, at lovforslaget vil sikre, at det fra 2024 bliver

muligt for sociale forældre i LGBT+-familier at tage del i orloven.

Forældre og Fødsel bifalder, at lovforslaget åbner mulighed for at overdrage orlov

til sociale forældre, idet det styrker rettighederne for de familier, som består af flere

end to forældre, og at soloforældre får mulighed for at overdrage orlov til nærtstå-

ende familiemedlemmer, da dette giver mulighed for at inddrage andre omsorgs-

personer for barnet, uden at de behøver at have en forældrelignende status.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening lægger til grund, at sociale forældre indtræ-

der i rettigheder efter barselsloven på samme vilkår som forældrene og ikke stilles

bedre. Finanssektorens Arbejdsgiverforening noterer sig, at der ikke er taget stilling

til eventuel ansættelsesretlig beskyttelse af sociale forældre og lægger derfor til

grund, at der ikke er tiltænkt en udvidelsen af den eksisterende lovgivning i ligebe-

handlingsloven.

KL anerkender, at der med lovforslaget skabes bedre rettigheder for soloforældre

og LGBT+ familier således, at barselslovgivningen i større omfang afspejler nuti-

dige forhold. Det er dog væsentligt, at arbejdsgiver i tilstrækkelig tid forud for or-

lovens start får adgang til den nødvendige dokumentation, herunder afgørelser fra

Udbetaling Danmark, så der kan ske korrekt ansættelsesretlig administration. KL

konstaterer, at der med lovforslaget ikke er tiltænkt yderligere ansættelsesretlig be-

skyttelse af sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, der indtræder i ret-

tighederne, end hvad der gælder i dag efter ligebehandlingsloven. KL konstaterer

videre, at der med lovforslaget ikke er tiltænkt yderligere fleksibilitet ift. tilrette-

læggelse og afvikling af orlov, end hvad der gælder i dag, når sociale forældre og

nærtstående familiemedlemmer indtræder i rettighederne.

FH finder det vigtigt, at non-binære forælder er en del af forståelsen af forælder, og

foreslår en gennemskrivning af loven, hvor der laves en definition, som dækker alle

kategorier med ”den anden forælder”, som der kan henvises til løbende i loven.

foreslår også, at en samlever ikke skal opfylde et 2-årigt krav, men et mindre krav,

eksempelvis et 1-årigt krav til samliv. FH påpeger også, at LGBT+ personer i nogle

tilfælde har en ven, som er tiltænkt en forælder lignende rolle, selv om de ikke har

et ægteskabslignende forhold med en forælder, og foreslår, at også en nærtstående

person over 18 år, der er tiltænkt en forældrelignende rolle, kan være social foræl-

der. FH bemærker, at der er en klar forventning om, at kravene, herunder doku-

mentationskravene, ikke vil besværliggøre intentionerne med lovforslaget, nemlig

at inkludere regnbuefamilier.

DA støtter forslaget om de nye muligheder for, at sociale forældre kan tage del i or-

loven, idet det samtidig er forudsat, at der ikke bliver tale en udvidelse af de sam-

lede orlovsrettigheder.

Børns Vilkår støtter, at lovforslaget også giver sociale forældre mulighed for at

skabe den tidlige tilknytning til deres barn, som kan være svært i dag grundet de

nuværende regler om barselsorlov. Denne fremtidige mulighed vil være vigtig for

børns udvikling, da de i højere grad kan knytte tætte relationer med de sociale for-

ældre.

Udbetaling Danmark bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til bestemmel-

sen, at ”for så vidt angår vurderingen af, om der foreligger et samliv af ægteskabs-

lignende karakter, foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om,

at den forælder, der overdrager sin orlov til en social forælder over for Udbetaling

Danmark skal erklære, at den person, der overdrages orlov med barselsdagpenge

til, opfylder betingelser for at være social forælder.”

Dette virker ikke hensigtsmæssigt,

da det fremgår af § 23 a, stk. 2, at ”der ved sam-

lever forstås en person, der har levet i ægteskabslignende forhold med en forælder

eller med en kendt donor i mindst 2 år

på tidspunktet for orlovens begyndelse.”

Det betyder, at overdrager ved overdragelsen skal oplyse om et forhold, der ligger

frem i tiden, idet vurderingen af forudgående samliv i mindst 2 år, skal foretages ud

fra tidspunktet for orlovens begyndelse.

Beskæftigelsesministeriet

fastholder formuleringen ”forældrelignende relation”,

som er den, der fremgår af den politiske aftale. For så vidt angår længden af det

forudgående samliv bemærker Beskæftigelsesministeriet, at dette følger praksis in-

den for arveretten samt pensionsområdet, hvor der er krav om 2 års forudgående

samliv før det kan anses som et samliv af ægteskabslignende karakter.

For så vidt angår ønsket om en bredere definition af, hvem der kan være social for-

ælder henviser Beskæftigelsesministeriet til den politiske aftale, hvor der ud over

relationen til barnet også er lagt vægt på, at der så vidt muligt kan opstilles objek-

tive kriterier, fx fælles folkeregisteradresse. Endelig henvises til, at soloforældres

mulighed for at overdrage orlov heller ikke omfatter venner, men alene nærtstå-

ende familiemedlemmer.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig ønsket om en non-binær sprogbrug i lo-

ven, som dog ikke giver anledning til ændringer i lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at der ikke med muligheden for at over-

drage orlovsrettigheder til sociale forældre sker en udvidelse af de eksisterende

rettigheder, men at disse kan overdrages inden for de eksisterende rammer.

For så vidt angår dokumentationskravene til sociale forældre henviser Beskæftigel-

sesministeriet til, at det er lønmodtageren, der over for arbejdsgiver skal dokumen-

tere, at man opfylder betingelserne for at være en social forælder. Dette kan fx ske

for samlevende ved bopælsattester, hvor den fælles folkeregisteradresse fremgår

eller for en social forælder, der er donor, at fremvise dokumentation fra Familie-

retshuset herpå.

For så vidt angår bemærkningerne om den ansættelsesretlige beskyttelse af sociale

forældre bemærker Beskæftigelsesministeriet, at dette vil blive adresseret i et kom-

mende lovforslag om gennemførelsen af de øvrige bestemmelser i orlovsdirektivet.

Det er dog umiddelbart Beskæftigelsesministeriets vurdering, at sociale forældre,

der gør brug af rettigheder efter barselsloven, skal have den samme ansættelsesret-

lige beskyttelse som forældre.

Til Udbetaling Danmarks bemærkninger bemærkes, at en forælder, der ønsker at

overdrage orlov til en social forælder, på tidspunktet for erklæringens afgivelse vil

skulle erklære, at samlivet har bestået i mindst 2 år, når den sociale forælder skal

holde orloven. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at forælderen, som skal afgive

en sådan erklæring, vil vide, om den foreslåede samlivsbetingelse vil være opfyldt,

når orloven påbegyndes.

Soloforældres mulighed for at dele orlov med et nærtstående familiemedlem

(lovforslagets § 23 c)

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker og Red Barnet mener, at der skal være lige

ret for soloforældre og enlige forsørgere til at dele orlov med et nærtstående fami-

liemedlem. Det giver en skævvridning for børnene.

Mødrehjælpen og Red Barnet mener, det er positivt, at lovforslaget vil sikre, at en-

lige forældre, der står alene med ansvaret for deres børn, kan beholde alle barsels-

ugerne, og at soloforældre har mulighed for at dele barselsuger med nære familie-

medlemmer, da det vil kunne sikre, at forældre i vanskelige sociale situationer kan

få mulighed for at få hjælp ved at inddrage deres nære netværk.

DA støtter forslaget om de nye muligheder for, at nærtstående familiemedlemmer

kan tage del i orloven, idet det samtidig er forudsat, at der ikke bliver tale en udvi-

delse af de samlede orlovsrettigheder. I forhold til forslaget om overdragelse af or-

lov til ”nærtstående familiemedlem”, jf. forslaget til § 23 c, stk. 2, mener DA, at

det fremstår uklart, hvem der er omfattet af bestemmelsen. DA antager, at fx pleje-

forældre, plejesøskende

mv. ikke er omfattet af bestemmelsen og hvad med ”pap-

forældre og pap-søskende”.

bemærker, at der i nogle familier vil være en ”bonusforælder” for soloforælde-

ren som er samlevende med soloforælderens biologiske forælder, og at det i mange

situationer vil være lige så naturligt for soloforælderen, at overdrage orlov til denne

bonusforælderen. På den baggrund foreslår FH, at bonusforældre medtages i defini-

tionen på et nærtstående familiemedlem.

DA lægger i den forbindelse vægt på, at der ikke er tiltænkt nogen udvidelse af den

eksisterende lovgivning herom i ligebehandlingsloven, således at der med lov-

forslaget ikke indføres en ny ansættelsesretlig beskyttelse for sociale forældre og

nærtstående familiemedlemmer, der indtræder i en rettighed efter dette forslag.

Ankestyrelsen bemærker, at bestemmelsen kan have den uhensigtsmæssighed, at

en forælder kan miste retten til at råde over sin orlov ved en samlevers eller ægte-

fælles død, fordi forælderen får status som soloforælder og derfor skal opfylde be-

skæftigelseskravet for at kunne overdrage orlov til nærtstående.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det følger af den politiske aftale, at retten

til overdrage orlov til et nærtstående familiemedlem er afgrænset til de situationer,

hvor barnet kun har én forælder (såkaldte soloforældre). Nærtstående familiemed-

lemmer anses for forælderens egne forældre og søskende over 18 år samt forældre

og søskende over 18 år til en afdød forælder. Forslaget indebærer, at andre fami-

liemedlemmer end forældre og søskende ikke vil blive omfattet af muligheden for at

få overdraget orlov med barselsdagpenge af soloforælderen. Beskæftigelsesmini-

steriet bemærker i forlængelse heraf, at ønsket om at omfatte såkaldte ”bonusfor-

ældre” ikke

indgår i den politiske aftale. Beskæftigelsesministeriet bekræfter samti-

dig, at personkredsen i forhold til søskende i den politiske aftale ikke er tiltænkt at

omfatte plejesøskende eller ”pap-søskende”.

Beskæftigelsesministeriet kan endvidere bekræfte, at der ikke med muligheden for

at overdrage orlovsrettigheder til nærtstående familiemedlemmer sker en udvidelse

af de eksisterende rettigheder, men at disse kan overdrages inden for de eksiste-

rende rammer.

For så vidt angår bemærkningerne om den ansættelsesretlige beskyttelse af nært-

stående familiemedlemmer bemærker Beskæftigelsesministeriet, at der ikke er taget

stilling hertil, men at det vil blive adresseret i et kommende lovforslag om gennem-

førelse af resten af orlovsdirektivets bestemmelser.

Ophævelse af muligheden for at udstrække dagpengeretten (den gældende §

21, stk. 3)

FH finder, at det er en væsentlig forringelse, hvis barselsdagpengene kun kan

komme til udbetaling henover de samlede 36 ugers fravær med dagpenge efter § 9

(mor 9+5 og far/medmor 13+9). Det medfører en forringelse af forældrenes orlovs-

fleksibilitet og økonomiske råderum. Bekymringen er, at der ikke vil være et for-

sørgelsesgrundlag under forlængelse af fraværsretten, hvis der ikke samtidig er mu-

lighed for at udstrække barselsdagpengene til den forlængede fraværsperiode. Æn-

dringen vil have betydning for regionalt og kommunalt ansattes ferierettigheder.

Det skyldes, at der for disse er aftalt pensionsindbetaling i forlængelsesperioden,

hvor dagpengeretten er udstrakt til, og denne pensionsindbetaling udløser ferieret-

tigheder. Arbejdstagerne vil ikke få samme ferierettigheder, hvis der ikke er knyttet

dagpengeret til forlængelse af fraværsperioden.

Kvinderådet er bekymret over, at

retten til at udstrække barselsdagpengene, når

fraværsperioden forlænges, afskaffes.

Forhandlingsfællesskabet opfordrer til at forældres mulighed for at udstrække dag-

pengeretten hvis de forlænger deres orlov bevares, da det efter Forhandlingsfælles-

skabets opfattelse vil forringe alle forældres orlovsfleksibilitet og økonomiske rå-

derum samt forringe kommunalt og regionalt ansattes ferierettigheder.

Forældre og Fødsel ønsker at bibeholde muligheden for at udstrække barselsdag-

pengeretten, hvis forældrene vælger at benytte retten til at forlænge orloven, da en

fjernelse af retten vil være en forringelse for familierne.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne fra FH og Forhand-

lingsfællesskabet om, at der kan være en udfordring i forhold til visse afledte over-

enskomstmæssige rettigheder. Da der er tale om overenskomstmæssige rettigheder,

vil Beskæftigelsesministeriet gå i dialog med parterne om spørgsmålet. Det bemær-

kes i den forbindelse, at der ikke med lovforslaget er tiltænkt en forringelse af af-

ledte rettigheder som følge af det nye orlovssystem.

Det er samtidig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovforslaget, som ændrer

væsentligt på barselsloven, under alle omstændigheder vil medføre et behov for, at

overenskomsterne tilrettes så de afspejler de nye orlovsregler.

Ikrafttræden m.v.

LGBT+ Danmark noterer sig med ærgrelse, at reglerne om, at sociale forældre kan

tage del i orloven, først træder i kraft den 1. december 2023, og finder anvendelse,

hvis barnet er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere, og opfordrer til,

at der findes en løsning ift. Udbetaling Danmarks it-understøttelse tidligere end fo-

reslået.

Lederne støtter op om, at der bliver taget initiativ til at modernisere barselsreglerne,

så de kommer til at favne regnbuefamilier, herunder sociale forældre, men ser

gerne, at disse regler implementeres samtidig med de andre regler.

FH foreslår, at rettigheder for sociale forældre og nærtstående forældre træder i

kraft samtidig med de øvrige regler og ikke først den 1. januar 2024.

Børns Vilkår finder, at det er en skam, at reglerne om, at sociale forældre kan tage

del i orloven, først træder i kraft den 1. december 2023, og finder anvendelse, hvis

barnet er født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere. Børns Vilkår forven-

ter, at det desværre vil have unødige konsekvenser for børn født før 1. januar 2024.

Forældre og Fødsel kan ikke se behovet for at vente til 1. januar 2024 med at gen-

nemføre forbedringerne for sociale forældres mulighed for at tage del i orloven og

soloforældres mulighed for at overdrage fraværsret til nærtstående familiemedlem-

mer, hvorfor foreningen ønsker, at disse ændringer træder i kraft samtidig med de

øvrige ændringer, den 2. august 2022.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Udbetaling Danmark arbejder på højtryk

for, at deres it-understøttelse kan understøtte de nye orlovsregler. Udbetaling Dan-

mark har dog allerede tidligt i forløbet tilkendegivet, at det ikke er muligt at have

it-systemerne klar til understøttelse af reglerne om sociale forældre før den 1. ja-

nuar 2024.

Overgangsbestemmelser

FH bemærker, at den foreslåede overgangsregel betyder konkret, at forældrene kan

have tilrettelagt deres orlov efter det ene regelsæt, men fordi barnet fødes enten før

eller efter det forventede fødselstidspunkt, så er det pludselig det andet regelsæt,

som finder anvendelse. I denne situation skal forældrene (arbejdstagerne) uden

ugrundet ophold underrette deres respektive arbejdsgivere om ændret afholdelse af

orloven. Selvom modellen med at orlov skal holdes efter de regler, som gælder på

fødselstidspunktet, nok er administrativ enkel og let at forstå, så forekommer over-

gangsordningen for de forældre, som vil blive omfattet heraf, dog at være noget

omfattende og ”byrdefuld”. FH foreslår, at det er terminsdatoen, der anvendes som

skæringsdato for hvilket regelsæt, som er gældende for afholdelse af barsel og or-

lov. FH bemærker, at der allerede er taget højde for, at Udbetaling Danmark skal

have tid til at sikre overgang til de nye regler, og FH derfor er af den opfattelse, at

det rent administrative argument ikke kan bære en begrundelse for ikke at ændre

skæringsdatoen i forhold til overgangen til de nye regler, som gør det mere enkelt

for forældrene.

KRIFA finder, at overgangsreglen i § 3 er uklar, da det ikke fremgår, på hvilket

tidspunkt denne rettighed tildeles og dermed kan søges af de berørte forældre, lige-

som det ikke fremgår med hvilken frist, arbejdsgiver skal varsles, eller hvordan ret-

ten spiller sammen med evt. ubrugt ret til barselsdagpenge under forældreorlov ef-

ter nugældende § 21, jf. § 23, stk. 2.

Udbetaling Danmark bemærker, at det fremstår uklart, præcis hvornår en forælder

har ”udnyttet sin ret” til orlov efter § 9 efter nugældende lov for at få ret til 9 ugers

orlov med barselsdagpenge efter lovens ikrafttræden som lønmodtager, selv om

barnet er født inden lovens ikrafttræden. jf. forlagets § 3, i fx følgende situationer:

1) En ledig far har holdt et antal ugers orlov efter § 9 og det er aftalt at mor holder

resten, men mor har endnu ikke har holdt alle ugerne.

2) En forælder er lønmodtager og har været det hele tiden, men har valgt ikke at

holde noget orlov efter § 9, da den anden forælder skal holde det hele. Efter den 2.

august 2022 ansøger forælderen efter § 3 om 9 ekstra uger

3) En forælder har benyttet sig af muligheden i den nuværende bekendtgørelses §

8, stk. 1, nr. 1 eller 2 om uenighed om fordelingen af de 32 ugers forældreorlov, og

dermed kan den anden forælder ikke længere råde over de 32 ugers orlov efter § 9.

Mht. KRIFAs bemærkning til lovforslagets § 3 bemærkes, at der i det fremsatte lov-

forslag er indsat en bestemmelse om, at retten til de 9 ugers barselsdagpenge fin-

der anvendelse på fravær, der påbegyndes efter den 1. august 2022, og anmodning

om udbetaling af barselsdagpenge kan tidligst indgives til Udbetaling Danmark

den 2. august 2022.

Beskæftigelsesministeriet foreslår, at der i § 3, stk. 3, indsættes en henvisning til §

15 a, således at en lønmodtager, der omfattes af overgangsreglen i § 3, skal varsle

en arbejdsgiver om afholdelse af orlov med 8 ugers varsel. Der indføres hermed

samme varslingsfrist som for afholdelse af orlov efter § 21 a.

Det bemærkes desuden, at bemærkningerne til bestemmelsen er ændret, så det nu

fremgår, at bestemmelsen er begunstigende for forældre, der er lønmodtagere, og

som ikke tidligere har udnyttet retten til orlov efter § 9 som lønmodtager. Disse

bemærkninger skal ses i lyset af, at det også fremgår af bemærkningerne, at forsla-

get sikrer en forælder til et barn, der er født eller modtaget i perioden fra den 2.

august 2021 til den 1. august 2022, og som skifter status til lønmodtager inden for

1 år efter barnets fødsel, ret til barselsdagpenge i 9 uger under orlov efter § 9, hvis

forælderen ikke tidligere har modtaget barselsdagpenge som lønmodtager.

Evaluering

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker håber, at lovændringen vil blive overvåget,

sådan at børnenes trivsel er i fokus og der bliver evalueret på udviklingen over de

næste år.

Mødrehjælpen mener, at det er afgørende, at evalueringen af implementeringen af

aftalen også fokuserer på, hvilke konsekvenser lovændringerne vil få for, hvilken

alder børn har, når de starter i dagtilbud, samt for hvilke tilbudstyper under dagtil-

budsloven forældrene gør brug af, og om der er en sammenhæng mellem, hvilken

baggrund børnene har på tværs af udviklingen i brug af tilbudstyper.

KVINFO er positiv over for evalueringen af reglerne 3 år efter deres ikrafttræden,

og anbefaler, at antallet af øremærkede uger optrappes til fx 14 uger i forbindelse

med evalueringen, hvis lovforslaget ikke har medført en tilstrækkelig ligelig forde-

ling af orloven.

Lederne anbefaler, at forældrenes brug af orlov følges tæt.

Akademikerne giver udtryk for, at de gerne medvirker i evalueringen af loven. Det

samme gør Forældre og Fødsel, som anmoder om, at Beskæftigelsesministeriet li-

geledes inddrager dem, som barselsloven har virkning for, dvs. familierne og de or-

ganisationer, der repræsenterer småbørnsfamilierne, og som fremgår af høringsli-

sten til lovforslaget.

Børnenes Bureau anbefaler, at evalueringen finder sted efter et år efter implemente-

ringen og herefter finde sted løbende, og at ministeriet af egen drift inddrager bør-

nefaglige aktører. Børnenes Bureau anbefaler desuden, at ministeriet bl.a. foretager

konsekvensvurderinger på børneområdet, herunder hvordan stigningen i tidligere

institutionalisering af småbørn ser ud, hvordan småbørnsfamilier samlet set forhol-

der sig til direktivet mv.

Red Barnet anser det som vigtigt at have børneperspektivet med både i formulerin-

gen af loven, i implementeringen og i opfølgningen på ordningen. Forslaget er

overvejende af teknisk-praktisk karakter, og Red Barnet savner nogle overvejelser

af mere generel, pædagogisk-social karakter om implementeringen af forslaget, om

hvordan man forudser, at det vil påvirke børns hverdag, og hvordan man i givet

fald tænker at indsamle og nyttiggøre erfaringerne fra de kommende års praksis.

Det kunne eksempelvis være via følgeforskning og målrettet indsamling af data,

der siger noget om, hvad ordningen vil komme til at betyde for barnet. Red Barnet

havde også gerne set, at ministeriet blandt andet havde kommet med nogle angivel-

ser af, hvordan regeringen vurderer mulighederne eller risiciene ved ordningen og

hvad regeringen vil gøre for at sikre, at forslaget kommer til at virke efter hensigten

og ikke fører til mindre brug af barselsorloven.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at de nye regler i barselsloven vil blive fulgt

tæt, og aftalepartierne bag den politiske aftale vil blive indkaldt til et møde 3 år ef-

ter implementeringen af direktivet. Her gøres status over, hvorledes den nye 24-24-

model er blevet anvendt i det danske samfund, herunder hvilken betydning de nye

orlovsregler har haft for lønmodtagere, selvstændige og ledige. Beskæftigelsesmi-

nisteriet vil i forbindelse med evalueringen inddrage arbejdsmarkedets parter.

Øvrige emner

Overdragelse af orlov efter fødslen (lovforslagets § 7 a)

foreslår, at formuleringen ændres til ”genoptagelse

af arbejdet på sædvanlig

tid”, da formuleringen ”genoptagelse på fuld tid” kan give anledning til tvivl i

for-

hold til deltidsansatte. Det kan præciseres i bemærkningerne, at der henvises til at

arbejdstageren genoptager sit arbejde i samme omfang som forud for afholdelse af

fraværet.

Udbetaling Danmark bemærker, at det følger af bemærkningerne til lovforslagets

enkelte bestemmelser til § 1, nr. 9, at en beskæftiget mor efter § 7 a, stk. 1 og 2

ikke skal opfylde beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28 for at kunne overdrage op til

8 ugers orlov inden for de første 10 uger efter fødslen til far/medmor. Det fremgår,

at der skal være tale om en lønmodtager i beskæftigelse eller en selvstændig er-

hvervs drivende.

Udbetaling Danmark efterlyser en nærmere definition af en beskæftiget mor til

brug for UDK’s

Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at

begrebet ”fuld tid” også anvendes i

denne gældende § 12, stk. 3, i barselsloven. ”Fuld tid” skal i den forbindelse for-

stås som lønmodtagerens sædvanlige arbejdstid.

Til Udbetaling Danmarks bemærkninger bemærkes, at det fremgår af bemærknin-

gerne, at en beskæftiget mor er en mor, som er i beskæftigelse, uanset om hun med

beskæftigelsen opfylder beskæftigelseskravet. Hvis hun f.eks. ikke længere er ansat

hos en arbejdsgiver, eller er stoppet med at drive selvstændig virksomhed, er hun

ikke længere i beskæftigelse.

Ret til fravær og dagpenge ved indlæggelse (gældende § 14 og § 26)

FH foreslår, at man ved lovændringen benytter lejligheden til at rette op på den

ulige rettighed, der findes i barselslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., hvorefter far/medmor

eller den anden adoptants 2 ugers orlov efter fødsel ikke kan forlænges eller udsæt-

tes, hvis barnet er indlagt på sygehus.

Dansk Præmatur Forening gør opmærksom på, at der hvert år fødes omkring 4.500

børn for tidligt, dvs. før normal termin i uge 37. De nuværende regler i barselslo-

vens § 14 giver mulighed for at forlænge den periode, hvor der er ret til fravær med

højst 3 måneder for forældrene tilsammen, med den periode, hvor barnet er indlagt

på hospital. Det gælder dog ikke for farens eller medmorens 2 ugers fravær efter

lovens § 7, stk. 3. Dansk Præmatur Forening henviser endvidere til, at Ankestyrel-

sen i principafgørelse 102-13 har fastslået, at tidligt hjemmeophold ikke giver ret

til forlængelse af orloven. Det er Dansk Præmatur Forenings opfattelse, at for at

give præmature børn samme ret til samvær med omsorg af begge forældre, som ra-

ske børn har, bør perioden med tidligt hjemmeophold give samme ret til forlæn-

gelse af en orlovsperiode som perioden under en hospitalsindlæggelse. Det foreslås

endvidere, at forlængelse af fraværsretten også skal gælde faren eller medmorens

ret til fravær efter § 7, stk. 3, og at retten til at forlænge fraværsperioden ikke be-

grænses til i alt 3 måneder for forældrene tilsammen. Dansk Pædiatrisk Selskab og

Forældre og Fødsel støtter op om Dansk Præmatur Forenings høringssvar.

Danske Regioner påpeger, at den situation, hvor forældre til for tidligt fødte børn

vælger, at barnet er indlagt i hjemmet i stedet for hospitalsindlæggelse, tidligt

hjemmeophold, THO ordning, er stillet ringere end forældre, der vælger at forblive

indlagt på hospital. Det skyldes, at fraværsretten alene forlænges ved egentlig hos-

pitalsindlæggelse. Danske Regioner finder derfor, at tidligt hjemmeophold, THO,

bør sidestilles med hospitalsindlæggelse. Det vil medføre, at ret til fravær, jf. bar-

selslovens § 14, forlænges eller udsættes med den periode, hvor det præmature

barn er omfattet af THO-ordningen. Tilsvarende skal ikke gælde anden behandling

i hjemmet end THO behandling.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig forslaget, men bemærker hertil, at forsla-

get falder uden for den politiske aftale, som lovforslaget udmønter.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Ankestyrelsen bemærker, at der med indførelsen af ligedeling af orlov med øre-

mærket barsel til både mor og far må forventes en stigning i antallet af klager, som

skønnes at være på mellem 50

–

80 som følge af lovforslaget. En beregning af de

økonomiske konsekvenser, hvor det forudsættes, at der vil være 75 flere klagesa-

ger, vil betyde, at Ankestyrelsen vil blive belastet med 0,4 mio. kr. Ankestyrelsen

tager forbehold for, at der kan rejses en bevillingssag, hvis antallet af klagesager

viser sig at være væsentlig anderledes.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening savner en nærmere forklaring på de økono-

miske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, herunder stigningen i den

forventede belastning fra 2022 til 2023 samt den mindre stigning, der forventes for

offentlige arbejdsgivere i samme periode. Finanssektorens Arbejdsgiverforening

spørger også, om den forventede reduktion i arbejdsudbud vil blive forsøgt imøde-

gået af andre dele af den lovgivning, der skal implementere orlovsdirektivet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser, som skal forhandles.

DA finder at der bør være fokus på at de nye orlovsregler vil indebære betydelige

omkostninger for erhvervslivet på godt 500 mio. kr. årligt fra og med 2023 og op-

fordrer til, at der bliver lavet en mere detaljeret opgørelse, hvor udgifterne til de

forskellige poster fremgår særskilt.

Børnenes Bureau ser det som afgørende, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til

dagtilbudsområdet og anbefaler, at der redegøres for, at dagtilbudsområdet de facto

tilføjes ekstra midler, herunder hvordan merudgifterne som følge af tidligere insti-

tutionalisering finansieres. Børnenes Bureau anbefaler desuden, at der følges op på,

hvorvidt beregningerne af merudgifterne til dagtilbudsområdet bør opjusteres som

følge af daginstitutioners mangel på ressourcekapacitet.

Udbetaling Danmark gør opmærksom på, at lovforslagets samlede administrative

konsekvenser for Udbetaling Danmark er forbundet med betydelig usikkerhed.

Beskæftigelsesministeriet bemærker ift. Ankestyrelsen, at Beskæftigelsesministeriet

i samarbejde med Ankestyrelsen vil følge udviklingen i antallet af klager og heref-

ter tage stilling til eventuelle merudgifter.

For så vidt angår de forventede udgifter for arbejdsgiverne, bemærker beskæftigel-

sesministeriet først og fremmest, at udgifterne for arbejdsgiverne i 2022 udeluk-

kende omhandler udgifter relateret til det mere lempelige beskæftigelseskrav (i alt

20 mio. kr.), mens udgifterne i 2023 og frem både omfatter udgifter relateret til be-

skæftigelseskravet og øremærkningen.

Hertil bemærker beskæftigelsesministeriet, at lovforslaget skønnes at medføre, at

mænd i gennemsnit vil afvikle mere orlov end tilfældet er i dag, mens kvinder i gen-

nemsnit vil afvikle mindre orlov. Det er beregningsteknisk forudsat, at 82 pct. af

mændene har lønret i perioden for den øremærkede orlov og at arbejdsgiverne vil

ansætte en vikar i den periode, hvor den ansatte er på orlov. Samtidig er det forud-

sat, at de uger, som mødrene vil holde mindre, er uger, hvor mødrene ikke længere

har lønret, men holder orloven på barselsdagpenge. For arbejdsgiverne betyder

det dermed en merudgift, fordi der sker en substitutionen af orlov fra mødre (uden

lønret) til fædre (med lønret).

I forhold til sammenhængen mellem de udgifterne for offentlige og private arbejds-

givere skal det bemærkes, at der i gennemsnit er ansat flere mænd (ca. 85 pct.) i

den private sektor sammenlignet med den offentlige sektor (ca. 60 pct.). Det for-

ventes derfor også, at øremærkningen vil have en større betydning for de private

arbejdsgivere sammenlignet med de offentlige arbejdsgivere.

For så vidt angår bemærkning om hvorvidt den forventede reduktion i arbejdsud-

bud vil blive forsøgt imødegået, bemærker beskæftigelsesministeriet, at både de

økonomiske og arbejdsudbudsmæssige konsekvenser af aftalen er behæftet med be-

tydelig usikkerhed og afhænger af forældrenes adfærd. Beskæftigelsesministeriet

bemærker desuden, at den valgte model for implementering af øremærket orlov,

herunder afgrænsningen af hvornår forældrene skal have afviklet de øremærkede

orlovsuger, netop har til sigte at begrænse de ellers markante arbejdsudbudsmæs-

sige konsekvenser af direktivet. Der lægges derfor ikke op til yderligere tiltag ift.

direkte at begrænse arbejdsudbudseffekten af direktivet, men regeringen er gene-

relt opmærksom på og optaget af, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de ef-

terspørger.

For så vidt angår bemærkningerne om ressourcer til dagtilbudsområdet bemærker

beskæftigelsesministeriet, at det forhandles med de kommunale parter.

Implementering, administration og vejledning

Danske Regioner bemærker, at Udbetaling Danmark skal administrere bestemmel-

serne om den udvidede gruppe med fraværsret. Det er væsentligt, at det sikres, at

Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse så betids, at arbejdsgiver ikke selv skal

vurdere fakta forud for orlovsstart, men kan vurdere den varslede orlov forud for

orlovens start på baggrund af Udbetaling Danmarks afgørelse. Danmark Regioner

bemærker desuden, at det ligeledes er vigtigt, at arbejdsgiver orienteres om afgørel-

sen forud for orlovens start som dokumentation for den relevante ansættelsesretlige

administration.

Kvinderådet opfordrer til, at der laves en særlig og styrket vejledning af mødre, der

er selvstændig erhvervsdrivende og til, at loven kommunikeres og forvaltes så en-

kelt og overskueligt så muligt.

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker anser det som vigtigt, at der ved implemen-

teringen af øremærket orlov, skal systemerne følge med. Fædre/partnere skal invi-

teres med ind - også i det offentlige system. Der skal laves tilbud i alle kommuner

samt i graviditeten, der er rettet mod fædre/partnere. Vi ønsker at alle familier i

hele Danmark tilbydes graviditetsbesøg af en sundhedsplejerske, så alle derved på

et oplyst grundlag kan få talt om fordeling af barslen. Fagligt Selskab for Sund-

hedsplejersker håber derudover, at der i implementeringen af denne ændring af bar-

selsloven vil blive prioriteret ressourcer til indsatser og information til familierne

omkring deres nye muligheder.

DA anser det for vigtigt, at den lovmæssige implementering respekterer princippet

om ligelig fordeling af orlov bl.a. for dermed at sikre, at den EU-retlige ramme er

overholdt. Af den grund havde det efter DA’s opfattelse været hensigtsmæssigt,

hvis de enkelte fraværstyper fremgik klart og entydigt af lovteksten.

DA finder desuden, at loven ville være lettere at forstå for både virksomheder og

borgere, hvis det var klarere, hvilken type orlov den enkelte har ret til hvornår og

under hvilke betingelser. DA anerkender, at der er foretaget et politisk valg i for-

hold til at ensrette sprogbrugen af orlov, men finder samtidig, at der bør tages højde

for reglernes kompleksitet i den efterfølgende vejledningsindsats om de nye orlovs-

regler. Denne vejledningsindsats skal være rettet til både virksomheder og borgere.

Red Barnet finder, at der er behov for at udvise stor omhu med kommunikationen

og med implementeringen af ordningen, og bidrager gerne til en fælles målrettet

kommunikationsindsats over for de familier, som Red Barnet arbejder med. Red

Barnet forudser, at den nye ordning vil kræve kompetenceudvikling af fagfolk om-

kring familierne for at kunne vejlede og støtte dem i processen, og at det kan være

nødvendigt med ændringer af hele det system, der er sat op til at følge og vejlede

kommende og nybagte forældre og deres børn, som i dag er bundet op på mor.

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker ønsker vejledning fsva. hvis familier ønsker

at afholde orloven anderledes end tiltænkt i dette udspil, så skal de selv ind og søge

Udbetaling Danmark herom, dette kan vanskeliggøre processen for nogle familier

og der vil være brug for guidning til dette.

Forum for Mænds Sundhed sætter fokus på vigtigheden i at mange gode kræfter

støtter op om, at fædrebarslen vil blive en succes.

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at den nye orlovsmodel kommer til at

indeholde en lang række orlovstyper, og sammenlignes de med de nugældende bar-

selsregler, vil lovudkastet samlet set ikke betyde færre orlovstyper og dermed ikke

mere simple og forenklede regler. Instituttet bemærker, at kommende forældrene

kan få svært ved at gennemskue, hvilke rettigheder der er knyttet til orlovstyperne i

lovudkastet, og at det kan være vanskeligt at gennemskue hvilke afholdelsestids-

punkter, som er knyttet til orlovstyperne. Instituttet anbefaler, at der afsættes midler

til at sikre en gennemskuelig og brugervenlig formidling af lovudkastets nye or-

lovsmodel, så kommende forældre får den nødvendige og tilstrækkelige viden om

deres orlovsrettigheder. Instituttet bemærker, at der kan hentes inspiration hertil i

det norske barselsorlovsplanlægningsværktøj via

Foreldrepengeplanlegger -

www.nav.no.

KL opfordrer til, at der af hensyn til kompleksiteten i de påtænkte ændringer udar-

bejdes en udførlig vejledning, som kan danne baggrund for den fremadrettede råd-

givning.

Udbetaling Danmark gør opmærksom på, at der som følge af den korte tid til im-

plementering af de omfattende systemtekniske ændringer vil være elementer, som

UDK kun i begrænset omfang vil kunne have klar til 2. august 2022, som fx æn-

dringer til selvbetjeningsløsningen, ligesom det forventes, at det ikke vil være mu-

ligt med en fuld tilpasning af al kommunikation, breve mv. Dette forventes klar i

løbet af 2. halvår af 2022.

Udbetaling Danmark forventer at kunne påbegynde implementeringen af de dele af

lovforslaget, der vedrører sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer efter

implementeringen af øremærket barsel, og at det vil være muligt at have en system-

understøttet løsning klar til 1. januar 2024.

Udbetaling Danmark bemærker, at det generelt er uklart, hvornår betingelserne i

loven skal være opfyldt, hvilken dokumentation og evt. kontrol, Udbetaling Dan-

mark skal foretage, og hvilke konsekvenser det har, hvis betingelserne senere viser

sig ikke at være opfyldt evt. i forbindelse med en kontrol Udbetaling Danmark fo-

retager.

Beskæftigelsesministeriet er meget opmærksom på, at vejledningsmateriale om de

nye barselsregler skal være enkelt og let forståeligt for borgerne. Vejledningsmate-

rialet forventes således bl.a. at indeholde grafiske modeller, som illustrerer mulig-

hederne for afholdelse og overdragelse af orlov mv. Der ligger allerede i dag en

række grafiske modeller og spørgsmål/svar om de nye regler om orlov på

www.bm.dk.

Beskæftigelsesministeriet er i tæt dialog med Udbetaling Danmark om

behovet for vejledning og rådgivning af både forældre og arbejdsgivere.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er en kommunal opgave at tilrettelægge

yderligere tilbud og inddragelse af fædre/medmødre mv. under graviditeten og i

forbindelse med orloven. Beskæftigelsesministeriet bemærker endeligt, at det ikke

vil blive sundhedsplejerskernes opgave at vejlede om de nye orlovsregler, det vil

primært være Udbetaling Danmark.

Til Udbetaling Danmarks bemærkning om, hvornår betingelserne skal være opfyldt

og hvilken dokumentation, der kræves bemærkes, at der med hjemmel i lovforsla-

gets bemyndigelsesbestemmelser vil blive fastsat nærmere regler ved bekendtgø-

relse. Udbetaling Danmark vil blive inddraget i arbejdet med udmøntning af reg-

lerne.

Ensretning af terminologi

Udbetaling Danmark bemærker, at med lovforslaget foreslås en ensretning af ter-

minologien vedrørende forældres ret til fravær efter barselsorloven. Således fore-

slås det, at de forskellige former for orlov fremadrettet alene betegnes som ”fra-

vær” for at understøtte en så enkel kommunikation

til borgere og virksomheder,

som muligt.

Udbetaling Danmark forudsætter, at der er tale om en sproglig ændring i de an-

vendte begreber, som dog indebærer, at arbejdsgiverne også fremadrettet har pligt

til at indberette på de specifikke fraværsperioder (orlovstyper) til NemRefusion,

frem for at arbejdsgiverne blot kan indberette som ”fravær”. Ændringen vil med-

føre behov for tilpasninger i et stort antal breve, i selvbetjeningsløsningen, NemRe-

fusion, borger.dk mv., og det forventes ikke muligt at gennemføre alle tilpasninger

inden 2. august 2022.

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at der alene er tale om en sproglig æn-

dring, som ikke berører arbejdsgivernes pligt til at indberette på de specifikke or-

lovstyper.

Konsekvenser for barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked

(Barsel.dk)

Barsel.dk bemærker, at såfremt der ikke konsekvensrettes i Barsel.dk, vil der såle-

des ikke være samme øremærkede muligheder for lønkompensation for far/med-

mor som i Udbetaling Danmark. Barsel.dk bemærker også, at persongrupperne so-

ciale forældre og nærtstående familiemedlemmer ikke er medtaget i barselsudlig-

ningsbekendtgørelsen, hvorfor det vil ikke være muligt at få refusion fra Barsel.dk.

Endelig bemærkes, at såfremt der som følge af lovforslaget vil blive foretaget æn-

dringer i barselsudligningsloven, vil de administrative konsekvenser for Barsel.dk

blive vurderet i den forbindelse.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Barsel.dk.

Konsekvenser af opfyldelse af FN’s verdensmål

LGBT komiteen anbefaler, at der i bemærkningernes afsnit 6. Konsekvenser for

opfyldelse af FN’s verdensmål tilføjes: ”Yderligere vurderes den bredere anerken-

delse af forældre i LGBT+ familier som en forbedring af ligestilling mellem køn-

nene.” Formålet med en sådan tilføjelse

er at indikere, at vi i Danmark anser ver-

densmålene for også at inkludere LGBT

+-forhold. FN-rammen er en vigtig kommunikationsvej med verdenssamfundet. Vi

skal benytte lejligheden til at fremme danske værdier i denne kontekst.

Beskæftigelsesministeriet anerkender forslaget til tilføjelse i afsnit om konsekven-

ser af opfyldelse af FN’s verdensmål. Idet lovforslaget

dog er fremsat, ændres der

dog ikke i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forholdet til funktionærloven

Akademikerne hæfter sig ved, at orlovsdirektivets artikel 8, stk. 2, bestemmer, at

der under de 2 ugers forældreorlov skal ydes en løn eller ydelse, som sikrer en ind-

komst, der mindst svarer til, hvad arbejdstageren ville være berettiget til i tilfælde

af afbrydelse af arbejdstagerens aktiviteter pga. arbejdstagerens helbredstilstand.

En korrekt direktivimplementering kræver derfor, at der foretages konsekvensret-

telser i funktionærloven. Akademikerne påpeger, at funktionærer har ret til løn un-

der sygdom, og derfor skal funktionærlovens barselsbestemmelser ændres, så fædre

får ret til løn under 2 ugers forældreorlov. Ligebehandlingsprincippet gør, at mødre

skal have tilsvarende rettigheder i funktionærloven.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ikke i Danmark er en generel ret til løn

under sygdom eller barsels- eller fædreorlov. Retten til løn reguleres af parterne i

overenskomsterne eller i individuelle aftaler. Undtagelsen hertil er funktionærlo-

vens § 5 og § 7, stk. 2.

Orlovsdirektivets art. 8, stk. 2, giver ret til løn eller ydelse svarende til det, den på-

gældende ville være berettiget til ”i tilfælde af en afbrydelse af arbejdstagerens ak-

tiviteter, der skyldes arbejdstagerens helbredsforhold”.

Art. 8, stk. 2, skal læses sammen med betragtning 30 i orlovsdirektivet, hvorefter

medlemslandene bør fastsætte en løn- eller ydelsessats for fædreorlovens mini-

mumsperiode, der mindst svarer til den nationale sygedagpengesats. Dette mini-

mumskrav lever de danske barselsdagpengeregler utvivlsomt op til, da niveauet for

barselsdagpenge svarer til niveauet for sygedagpenge. Art. 8, stk. 2, sammenholdt

med betragtning 30, kan efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse ikke fortolkes

således, at fædres ret til løn eller ydelse går videre end den ret til løn eller pas-

sende ydelse, som mødre har ret til efter graviditetsdirektivet.

Efter graviditetsdirektivet gælder, at for kvindelige lønmodtagere omfattet af gravi-

ditetsdirektivets art. 11, stk. 2, litra b), skal bevarelse af lønnen og/eller oppebæ-

relse af en passende ydelse sikres. Efter art. 11,

stk. 3, er en ydelse passende, ”når

den sikrer en indtægt, der mindst svarer til den, som den pågældende arbejdstager

ville få under sygeorlov, eventuelt inden for et loft fastsat i henhold til den natio-

nale lovgivning”.

Art. 11, stk. 3, er gennemført i dansk ret med reglerne om ret til

barselsdagpenge.

Andet

LGBT komiteen tager et forbehold for brugen af

ordet ”kvindelig”

i loven, grundet

mulige fortolkningsvanskeligheder for fx transkønnede personer. FH foreslår, at

man sikrer at ensarte sprogbruget i de almindelige bemærkninger og i de specielle

bemærkninger, fx ifht.

udtrykkene ”mor, far og medmor” og ”forælder”.

Desuden

anvendes udtrykket ”forældreorlov” fortsat i de almindelige bemærkninger, men

konsekvensrettes i de specielle bemærkninger.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at lovudkastet gøres kønsneutralt, så det

i højere grad omfatter de forskellige familieformer, som findes i dag, fx ved at æn-

dre terminologien ”mor” til ”den fødende forælder” og ”far/medmor” til ”den ikke-

fødende forælder”.

Red Barnet foreslår desuden en ordning, hvor barn og forældre blev inviteret ind i

dagtilbuddet, f.eks. en gang om ugen, til en form for legestue i den sidste tid af bar-

selsorloven for på den måde at vænne sig til og lære personale, børn, hus, lugte og

lyde at kende på en måde, som passer bedre til flere børns

–

og for den sags skyld

–

voksnes behov.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at uanset om der står ”kvindelig lønmodta-

ger” i loven, vil der ikke være tvivl om rettighederne efter barselsloven, idet de føl-

ger det medfødte køn, uanset om en eller begge forældre ved barnets fødsel efter

CPR-loven har et andet juridisk køn end det medfødte. Det betyder således, at en

transmand, der føder et barn, vil få samme rettigheder som en kvinde, der føder et

barn. Beskæftigelsesministeriet foreslår dog at slette ordet

”kvindelig” i lovforsla-

gets § 23 b, stk. 5, da ministeriet er enig i, at det her er overflødigt.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne vedr. dagtilbud, men be-

mærker, at dagtilbudsområdet ligger uden for ministeriets ressort ikke reguleres i

lovforslaget.