UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 140: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og straffeloven og om ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder ifm. Det Forenede Kongeriges udtrædelse af EU uden en aftale, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 140
Offentligt

UDKAST

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22

UUI Alm.del - Bilag 140

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og straffeloven

og om ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbin-

delse med Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Den Europæiske

Union uden en aftale

(Ændring af reglerne om frihedsberøvelse og varetægtsfængsling, hjælp til

hjemrejse og hjemrejsestøtte, ophævelse af Brexit-borgerloven samt æn-

dring af revisionsbestemmelse)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021,

som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1191 af 8. juni 2021 og senest ved lov nr.

696 af 24. maj 2022, foretages følgende ændringer:

§ 37, stk. 8, 1. pkt.,

ændres »6 måneder« til: »3 måneder for udlændinge,

der er omfattet af EU-reglerne, og 6 måneder for andre udlændinge«.

§ 37, stk. 8, 2. pkt.,

ændres »12 måneder« til: »6 måneder for udlæn-

dinge, der er omfattet af EU-reglerne, og 12 måneder for andre udlæn-

dinge«.

§ 37, stk. 9, 3. pkt.,

indsættes efter »må frihedsberøvelse«: »efter hjem-

rejselovens § 16, stk. 5,«.

§ 37, stk. 9, 4. pkt.,

ændres

»Frihedsberøvelsen«

til: »Frihedsberøvelse

efter § 36, stk. 1, 1. pkt., og hjemrejselovens § 16, stk. 5,«.

§ 48, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »stk. 10« til: »stk. 9«.

§2

I hjemrejseloven, lov nr. 982 af 26. maj 2021, som ændret bl.a. ved § 12 i

lov nr. 452 af 20. april 2022 og senest ved lov nr. 919 af 21. juni 2022,

foretages følgende ændringer:

Efter § 7 indsættes:

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 140: Lovudkast - Orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og straffeloven og om ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder ifm. Det Forenede Kongeriges udtrædelse af EU uden en aftale, fra udlændinge- og integrationsministeren

UDKAST

»§

7 a.

Der kan ydes hjælp til hjemrejsen til en udlænding, der er registreret

som asylansøger efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, og er meddelt afslag

på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 af Udlændingestyrelsen el-

ler Flygtningenævnet, og som medvirker til sin udrejse uden ugrundet op-

hold. Hjælp til hjemrejsen kan ikke ydes til en udlænding omfattet af 1. pkt.,

hvis udlændingen er omfattet af § 8, stk. 3 og 4.«

§ 8, stk. 3, nr. 5,

indsættes efter: »der er«: »omfattet af stk. 2, nr. 1 og 4-

6, og er«.

§ 8, stk. 6,

indsættes efter »støttebeløb m.v.«: », og hjælp til hjemrejsen,

herunder om betingelser for opnåelse af hjælpen, hjælpens form, den be-

løbsmæssige størrelse m.v.«

§ 16, stk. 5,

udgår: »eller medvirken«.

§ 22, stk. 3,

indsættes efter »§

7,«: »§ 7 a«.

§3

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20. september 2021, som

senest ændret ved lov nr. 897 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 124, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »udlændingelovens § 35 eller er frihedsbe-

røvet efter udlændingelovens § 36.« til: »hjemrejselovens § 14 eller er fri-

hedsberøvet efter udlændingelovens § 36 eller hjemrejselovens § 16.«

§4

Lov nr. 264 af 25. marts 2019 om videreførelse af visse rettigheder i forbin-

delse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

uden en aftale, ophæves.

§5

I lov nr. 1191 af 8. juni 2021 om ændring af udlændingeloven og hjemrej-

seloven foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren fremsætter forslag om revi-

sion af loven, hvis loven ikke inden udgangen af 2023 er trådt i kraft.«

UDKAST

§6

I lov nr. 893 af 21. juni 2022 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf

m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love foretages føl-

gende ændring:

§ 13, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren fremsætter forslag om revi-

sion af § 10, nr. 8 og 12, hvis bestemmelserne ikke inden udgangen af 2023

er trådt i kraft.«

§7

I lov nr. 452 af 20. april 2022 om ændring af udlændingeloven, straffeloven,

lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love fo-

retages følgende ændring:

§ 16, stk. 8,

affattes således:

»Stk. 8. Udlændinge- og integrationsministeren fremsætter forslag om revi-

sion af § 1, nr. 21, 23, 24 og 38, hvis bestemmelserne ikke inden udgangen

af 2023 er trådt i kraft.«

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter ikrafttrædelses-

tidspunktet for lovens §§ 5, 6 og 7. Ministeren kan herunder fastsætte, at

bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§9

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

§§ 5, 6 og 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de fæ-

røske og de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Varigheden af frihedsberøvelse med henblik på udsendelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.2. Hjælp til hjemrejse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.3. Adgang til hjemrejsestøtte for udlændinge, hvis opholdstilladelse er

nægtet forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, eller §

19, stk. 1, og er visumfrie i kraft af deres statsborgerskab

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

2.4. Ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse

med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en

aftale

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.5. Ændring af revisionsbestemmelse

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

UDKAST

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Lovforslaget indeholder først og fremmest en ændring af udlændingelovens

§ 37, stk. 8, 1. og 2. pkt., med det formål, at bringe bestemmelsen i overens-

stemmelse med EU-retten, jf. C-718/19, Ordre des barreaux francophones

et germanophone af 22. juni 2021. Der er alene tale om en ændring af græn-

sen for, hvor længe udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, må friheds-

berøves med henblik på udsendelse.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.

Lovforslaget indeholder desuden en række mindre, tekniske justeringer, her-

under i bestemmelserne om administrativ frihedsberøvelse og varetægts-

fængsling i hjemrejseloven, udlændingeloven og straffeloven.

Lovforslaget indeholder derudover forslag om at indføre nye regler om

hjælp til hjemrejse. Hjælp til hjemrejse vil kunne være et effektivt motiva-

tionsfremmende middel i forhold til at fremme visse udlændinges samar-

bejde med myndighederne om hjemrejsen. Samtidig vil en mindre startka-

pital kunne gøre en tilbagevenden til hjemlandet lidt mere attraktivt for ud-

lændinge og fremme lysten til selv at træffe beslutningen om at udrejse.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2.

Lovforslaget indeholder desuden forslag om at ændre de gældende regler

om hjemrejsestøtte, så personkredsen kan modtage hjemrejsestøtte i over-

ensstemmelse med de oprindelige intentioner. Forslaget indebærer, at ud-

lændinge, som er visumfrie i kraft af deres statsborgerskab, under visse be-

tingelser vil kunne modtage hjemrejsestøtte, hvis deres opholdstilladelse

nægtes forlænget eller inddrages.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.

UDKAST

Lovforslaget indeholder desuden et forslag om at ophæve lov nr. 264 af 25.

marts 2019 om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det For-

enede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale. Lo-

ven er ikke blevet sat i kraft, idet ”Aftale om Det Forenede Kongerige Stor-

britannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Eu-

ropæiske Atomenergifællesskab” (herefter ”udtrædelsesaftalen”), der trådte

i kraft den 1. februar 2020, nu sikrer de rettigheder, som loven omfatter,

herunder opholdsgrundlaget for den relevante persongruppe. Loven er som

følge heraf ikke længere nødvendig og foreslås på den baggrund ophævet.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.4.

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om at ændre revisionsbestemmel-

sen i § 3, stk. 2, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021 om ændring af udlændingelo-

ven og hjemrejseloven, § 13, stk. 4, i lov nr. 893 af 21. juni 2022 om ændring

af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskel-

lige andre love, samt i § 16, stk. 8, i lov nr. 452 af 20. april 2022 om ændring

af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrierings-

loven og forskellige andre love. Lov nr. 1191 af 8. juni 2021 indeholder det

overordnede lovgivningsmæssige grundlag for, at Danmark vil kunne over-

føre asylansøgere, der søger om asyl i Danmark, til et tredjeland med hen-

blik på asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i et tredje-

land under overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser. Det følger

af § 3, stk. 2, heri, at udlændinge- og integrationsministeren fremsætter for-

slag om revision af loven, hvis loven ikke inden udgangen af 2022 er trådt i

kraft. Bestemmelsen indebærer, at loven skal tages op til fornyet overve-

jelse, hvis loven ikke er trådt i kraft inden udgangen af 2022. Danmark har

imidlertid ikke på nuværende tidspunkt indgået en overenskomst eller et

hertil svarende arrangement med et tredjeland, hvorfor loven endnu ikke er

sat i kraft. Der bør på den baggrund ske en ændring af § 3, stk. 2 i loven, så

revisionen af loven udskydes fra udgangen af 2022 til udgangen af 2023.

Årstallet i § 3, stk. 2 i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, vil således blive ændret

fra 2022 til 2023, og det vil derfor fremgå, at udlændinge- og integrations-

ministeren fremsætter forslag om revision af loven, hvis loven ikke inden

udgangen af 2023 er trådt i kraft. Som følge af senere lovændringer, og da

lov nr. 1191 af 8. juni 2021 endnu ikke er sat i kraft, kræves lovteknisk en

tilsvarende ændring af § 13, stk. 4, i lov nr. 893 af 21. juni 2022 om ændring

af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskel-

lige andre love, samt af § 16, stk. 8, i lov nr. 452 af 20. april 2022 om æn-

dring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrie-

ringsloven og forskellige andre love.

UDKAST

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.5.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Varigheden af frihedsberøvelse med henblik på udsendelse

2.1.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 37, stk. 8, at frihedsberøvelse med henblik

på udsendelse efter § 36 og hjemrejselovens § 16 ikke må finde sted i et

tidsrum, der overstiger 6 måneder. Retten kan dog forlænge dette tidsrum i

op til yderligere 12 måneder, hvis der foreligger særlige omstændigheder

eller såfremt udsendelsesproceduren uanset alle rimelige bestræbelser kan

forventes at tage længere tid.

Der er således en absolut grænse for frihedsberøvelsens udstrækning på i alt

18 måneder. Frihedsberøvelsen skal være af så kort varighed som muligt og

må kun opretholdes, så længe udsendelsen er under forberedelse og gen-

nemføres med omhu.

De særlige omstændigheder, der skal til for at forlænge frihedsberøvelsen,

kan blandt andet være, hvis udsendelsesproceduren uanset alle rimelige be-

stræbelser kan forventes at tage længere tid som følge af udlændingens

manglende medvirken til udsendelsen, eller hvis der er forsinkelser i forbin-

delse med fremskaffelse af nødvendig rejselegitimation og visum, jf. Folke-

tingstidende 2010-11, Tillæg A, L 107 som fremsat, side 44.

Reglerne i udlændingelovens § 37, stk. 8, gælder generelt uanset udlændin-

gens oprindelsesland, jf. Folketingstidende 2010-11, Tillæg A, L 107 som

fremsat, side 45. Bestemmelsen gælder således uanset om den pågældende

er omfattet af EU-reglerne eller ej.

EU-Domstolen har ved dom af 22. juni 2021, C-718/19, Ordre des barreaux

francophones et germanophone, haft lejlighed til at tage stilling til spørgs-

målet, om medlemsstaterne over for unionsborgere og deres familiemed-

lemmer (uanset nationalitet) kan anvende nationale regler om håndhævelse

af udvisningsafgørelser, som er begrundet i hensynet til den offentlige orden

eller sikkerhed, der indholdsmæssigt svarer til eller er identiske med de reg-

ler, der anvendes i forhold til andre udlændinge.

EU-Domstolen fastslog, at EU-retten er til hinder for en sådan lovgivning,

hvorefter unionsborgere og deres familiemedlemmer kan frihedsberøves i et

UDKAST

tidsrum, der er af tilsvarende varighed som frihedsberøvelse af andre udlæn-

dinge, der ikke har efterkommet en afgørelse om tilbagesendelse i henhold

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december

2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesen-

delse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (herefter tilbagesendel-

sesdirektivet). EU-Domstolen begrundede afgørelsen med, at varigheden af

frihedsberøvelsen skal stå i et rimeligt forhold til det formål, der forfølges

med den nationale lovgivning, som består i at sikre en effektiv politik for

udsendelse af unionsborgere og deres familiemedlemmer. Hertil udtalte EU-

Domstolen, at unionsborgere og deres familiemedlemmer ikke befinder sig

i en situation, der er sammenlignelig med situationen for andre udlændinge,

idet samarbejdet mellem medlemslandene om udsendelse af unionsborgere

og deres familiemedlemmer, ikke bør give anledning til vanskeligheder af

samme art som dem, der kan opstå i forbindelse med samarbejdet mellem

medlemsstaterne og tredjelande.

2.1.2. Udlændinge – og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at udlændinge-

lovens § 37, stk. 8, ikke stemmer overens med EU-retten, og at der er behov

for en ændring af bestemmelsen for så vidt angår varigheden af frihedsbe-

røvelsen i forbindelse med udsendelse af unionsborgere og deres familie-

medlemmer. Det er således udelukkende det tidsmæssige aspekt af bestem-

melsen, som skal ændres.

EU-Domstolen fastslår i C-718/19, Ordre des barreaux francophones et ger-

manophone af 22. juni 2021, at EU-reglerne om fri bevægelighed er til hin-

der for, at der med henblik på udsendelse unionsborgere og deres familie-

medlemmer sker frihedsberøvelse af en varighed, der er identisk med den,

der finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, da unionsborgere og deres

familiemedlemmer ikke befinder sig i en situation, der er sammenlignelig

med situationen for andre udlændinge. Samarbejdet mellem medlemslan-

dene om udsendelse af unionsborgere og deres familiemedlemmer bør såle-

des ikke give anledning til vanskeligheder af samme art som dem, der kan

opstå i forbindelse med samarbejdet mellem medlemsstaterne og tredje-

lande. Det følger af tilbagesendelsesdirektivet, at frihedsberøvelsens varig-

hed maksimalt må udgøre 18 måneder, hvorfor længden af frihedsberøvel-

sen, for unionsborgere og deres familiemedlemmer, skal være kortere end

dette.

UDKAST

Hjemrejsestyrelsen angiver, at styrelsen fra den 1. august 2020 til den 22.

august 2022 har håndteret frihedsberøvelse af 94 unionsborgere i medfør af

udlændingelovens § 36 og/eller hjemrejselovens § 16 med henblik på at ef-

fektuere en tilbagesendelsesafgørelse. Varigheden af frihedsberøvelsen

spænder fra 1 dag til 46 dage. De 94 frihedsberøvelser, som Hjemrejsesty-

relsen har varetaget, har et gennemsnit på 10,17 dage. Danmark har således

i praksis ikke har været i nærheden af de maksimale 18 måneder.

På baggrund heraf vurderes det, at det tidsmæssige aspekt i forbindelse med

frihedsberøvelse af unionsborgere og deres familiemedlemmer, kan halve-

res, så der tydelig sondres mellem dem og andre udlændinge.

Udlændinge – og Integrationsministeriet foreslår, at udlændingelovens § 37,

stk. 8, 2. pkt., ændres, således at der tydeligt sondres mellem unionsborgere

samt deres familiemedlemmer, og andre udlændinge i udsendelsesposition i

relation til varigheden af frihedsberøvelsen.

Det foreslås, at varigheden af frihedsberøvelse med henblik på udsendelse

af unionsborgere og deres familiemedlemmer, ændres, således at disse ikke

må frihedsberøves længere end 3 måneder, dog med mulighed for forlæn-

gelse i op til yderligere 6 måneder.

Varigheden af frihedsberøvelse af andre udlændinge i forbindelse med ud-

sendelse ændres således ikke.

Ved gennemførelse af lovforslaget, vurderes det, at udlændingelovens § 37,

stk. 8, bringes i overensstemmelse med EU-retten

2.2. Hjælp til hjemrejse

2.2.1. Gældende ret

Udlændingelovens § 43 a, der blev ophævet ved lov nr. 982 af 26. maj 2021

(hjemrejseloven), indeholdt regler om, at der kunne ydes hjælp til en udlæn-

dings tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Det fulgte af den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 43 a, stk. 2, at

der til en udlænding, der opholder sig her i landet, og som er registreret som

asylansøger efter § 48 e, stk. 2, og er meddelt afslag på opholdstilladelse

efter § 7 af Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, kan ydes hjælp til

tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvis udlændin-

gen medvirker til at udrejse uden ugrundet ophold, jf. dog stk. 3 og 4.

UDKAST

Det følger af forarbejderne til den tidligere bestemmelse i udlændingelovens

§ 43 a, stk. 2, at der kan ydes hjælp til tilbagevenden til hjemlandet eller det

tidligere opholdsland, men at der ikke efter den foreslåede bestemmelse kan

ydes hjælp til rejse til et tredjeland, da en sådan hjælp eventuelt kan ydes

efter § 43 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 3952 ff.

Hjælpen blev i praksis udbetalt til f.eks. udlændinge, der var omfattet af et

reintegrationsprogram. Hjælpen kunne f.eks. anvendes til småanskaffelser,

og til at udlændingen kunne etablere sig i sit hjemland eller det tidligere

opholdsland, men der gjaldt ikke regler, der var til hinder for, at hjælpen

blev anvendt til andre omkostninger.

Det fulgte af den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 43 a, stk. 3, at

der ikke kan ydes hjælp efter stk. 1 og 2 til

1) udlændinge, der har opholdstilladelse her i landet,

2) udlændinge, der er statsborgere i et af de nordiske lande,

3) udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske

Union, og

4) udlændinge, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde.

Det fulgte derudover af den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 43

a, stk. 4, at der endvidere ikke kan ydes hjælp efter stk. 2 til

1) udlændinge, som er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilla-

delse efter § 7 af Udlændingestyrelsen i medfør af § 53 b, stk. 1, og

2) udlændinge, der er omfattet af § 10.

Det fulgte endvidere af den tidligere bestemmelse i udlændingeloven § 43

a, stk. 6, at hjælpen efter stk. 2 udgør 3.000 kr. pr. person over 18 år og 1.500

kr. pr. person under 18 år.

Det fremgik herudover af den tidligere bestemmelse i udlændingelovens §

43 a, stk. 7, at en udlænding kun kan modtage hjælp efter stk. 1 og 2 én

gang.

Da den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 43 a som nævnt ovenfor

blev ophævet ved lov nr. 982 af 26. maj 2021, indeholder lovgivningen i

dag ikke regler om hjælp til hjemrejse ved en udlændinges tilbagevenden til

hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Det fremgår af hjemrejselovens § 8, stk. 3, at der ikke kan gives hjemrejse-

støtte efter stk. 1 til

UDKAST

1) udlændinge, der har opholdstilladelse her i landet,

2) udlændinge, der er statsborgere i et af de nordiske lande,

3) udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet den Europæiske

Union,

4) udlændinge, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde,

5) udlændinge, der er visumfrie i kraft af deres statsborgerskab, og

udlændinge, der er statsborgere i et land, hvorfra ind‐ rejse med biome-

triske pas kan ske.

Det fremgår derudover af hjemrejselovens § 8, stk. 4, at der endvidere ikke

kan gives hjemrejsestøtte efter stk. 1 til

1) udlændinge, der af Udlændingestyrelsen er meddelt afslag på en ansøg-

ning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 i medfør af ud-

lændingelovens § 53 b, stk. 1,

2) udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse er afvist efter udlæn-

dingelovens § 29 b, fordi udlændingen allerede har opnået beskyttelse i

et andet land omfattet af udlændingelovens § 29 a, stk. 1,

3) udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25,

4) udlændinge, der er udelukket efter udlændingelovens § 10, stk. 1 eller 5,

5) udlændinge, der er dømt efter straffelovens kapitel 12 eller 13,

6) udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter

udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og

7) udlændinge, der er udelukket efter § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået

danske myndigheder m.v.

Det følger af hjemrejselovens § 8, stk. 6, at udlændinge- og integrationsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om hjemrejsestøtte, herunder om be-

tingelser for opnåelse af hjemrejsestøtte, hjemrejsestøttens form, støttebeløb

m.v.

Bemyndigelsesbestemmelsen i hjemrejselovens § 8, stk. 6, er udmøntet ved

bekendtgørelse nr. 1861 af 23. september 2021 om hjemrejsestøtte, som æn-

dret ved bekendtgørelse nr. 1083 af 19. juni 2022 (hjemrejsestøttebekendt-

gørelsen).

Det fremgår endvidere af hjemrejselovens § 22, stk. 1, at

Hjemrejsestyrel-

sens afgørelser efter hjemrejseloven kan påklages til Udlændingenævnet,

jf. dog stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 8.

UDKAST

Det fremgår derudover af hjemrejselovens § 22, stk. 3, at Hjemrejsestyrel-

sens afgørelser efter §§ 3 og 4, § 5, stk. 3, § 7, § 8, stk. 2, nr. 1 og 6, § 9,

stk. 2, 2. pkt., og § 13, stk. 1, 2 og 4, ikke kan påklages.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet opfattelse, at udlændinge, der

er registreret som asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, og er

meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 af Udlæn-

dingestyrelsen eller Flygtningenævnet, og som medvirker til sin udrejse

uden ugrundet ophold, igen skal have mulighed for at få hjælp til hjemrejsen

ved tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Det er herudover Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at mu-

ligheden for at modtage hjælp til hjemrejse kan være et effektivt motivati-

onsfremmende middel i forhold til at fremme udlændingens samarbejde

med myndighederne om hjemrejsen, og at en mindre startkapital udbetalt

kontant vil gøre en tilbagevenden til hjemlandet lidt mere attraktivt og

fremme lysten til selv at træffe beslutningen om at udrejse.

Det er endelig Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det,

hvis udlændingen opfylder betingelser herfor, vil være muligt at yde både

hjælp til hjemrejsen og hjemrejsestøtte til udlændingen, og at hjælp til hjem-

rejsen kun kan ydes én gang. Dette var praksis efter den nu ophævede ud-

lændingeloven § 42 a, stk. 2.

Muligheden for at modtage hjælp til hjemrejse bør gives til udlændinge fra

tredjelande, som er meddelt afslag på asyl i landet. Udlændinge fra de nor-

diske lande, EU-landene og EØS-landene, og udlændinge fra visumfri

lande, får som udgangspunkt deres asylansøgninger behandlet efter den så-

kaldte åbenbart grundløs-haster procedure, da der allerede på grundlag af

ansøgerens nationalitet er en forhåndsformodning for, at ansøgeren ikke op‐

fylder betingelserne for at opnå asyl eller beskyttelsesstatus i Danmark. Des-

uden vurderes de ved en tilbagevenden til deres hjemland at have adgang til

relevante støttetilbud, og bør derfor ikke have mulighed for at modtage

hjælp til hjemrejse. Disse udlændinge er i dag heller ikke omfattet af per-

sonkredsen af udlændinge, der kan modtage hjemrejsestøtte.

Endvidere bør udlændinge, der er udvist ved dom for kriminalitet omfattet

af straffelovens kapitel 12 og 13 (terror mv.), udlændinge, der er til fare for

statens sikkerhed, og udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er

UDKAST

bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, være udelukket fra at kunne

få hjælp til hjemrejse.

Det er tillige Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der –

som det var tilfældet i den nu ophævede bestemmelse i udlændingelovens §

43 a, stk. 2 – ikke skal være klageadgang for så vidt angår Hjemrejsestyrel-

sens afgørelse om, at en udlænding ikke kan modtage hjælp til hjemrejsen.

Dette er begrundet i, at det forhold, om en udlænding medvirker til sin ud-

rejse uden ugrundet ophold, er en afgørelse, der vil være truffet på baggrund

af objektive konstaterbare kriterier, jf. hjemrejselovens § 3.

Endelig er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at betin-

gelser for opnåelse af hjælpen, hjælpens form, den beløbsmæssige størrelse

m.v., bør fastsættes nærmere i bekendtgørelse nr. 1861 af 23. september

2021 om hjemrejsestøtte, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1083 af 19.

juni 2022 (hjemrejsestøttebekendtgørelsen).

Det foreslås, at der kan ydes hjælp til hjemrejsen til en udlænding, der er

registreret som asylansøger efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, og er med-

delt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 af Udlændinge-

styrelsen eller Flygtningenævnet, og som medvirker til sin udrejse uden

ugrundet ophold.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der medvirker til sin udrejse uden

ugrundet ophold, vil kunne gives hjælp til hjemrejsen. En udlændings med-

virken skal ses i sammenhæng med hjemrejselovens § 3 om medvirken.

En udlænding, der opfylder betingelserne for at kunne ydes hjælp til hjem-

rejse, er ikke udelukket fra at kunne ydes hjemrejsestøtte, hvis udlændingen

opfylder betingelserne herfor. Hjælp til hjemrejse vil kunne bruges til f.eks.

at leje et værelse i hjemlandet ved ankomsten eller til småanskaffelser, der

er nødvendige for, at udlændingen vil kunne begynde tilværelsen i sit hjem-

land eller det tidligere opholdsland.

Udlændinge, der er omfattet af enten hjemrejselovens § 8, stk. 3 eller 4, som

regulerer, hvilke udlændinge der ikke kan modtage hjemrejsestøtte, vil hel-

ler ikke kunne modtage hjælp til hjemrejse i medfør af den foreslåede be-

stemmelse.

Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen i hjemrejselovens § 8, stk. 6, ud-

vides, således at udlændinge- og integrationsministeren skal kunne fastsætte

UDKAST

nærmere regler om hjælp til hjemrejsen, herunder om betingelser for opnå-

else af hjælpen, hjælpens form, den beløbsmæssige størrelse m.v.

Der vil på den baggrund være mulighed for, at der med den fornødne hur-

tighed administrativt kan foretages ændringer i hjælpen, såfremt der viser

sig et konkret behov herfor. Det er endvidere hensigten at fastsætte nærmere

regler om hjælpens form og beløbsmæssige størrelse, for på den måde at

kunne sikre fleksibilitet i den hjælp, der kan ydes.

De nærmere regler forventes at ville blive fastsat i hjemrejsestøttebekendt-

gørelsen.

Det foreslås derudover, at der ikke skal være adgang til at klage over en

afgørelse om hjælp til tilbagevenden.

Det svarer til, hvad der gjaldt efter den nu ophævede bestemmelse i udlæn-

dingelovens § 43 a, stk. 2, og skal ses i sammenhæng med, at en afgørelse

om at medvirke til sin udrejse vil være truffet på baggrund af objektive kon-

staterbare kriterier.

2.3. Adgang til hjemrejsestøtte for udlændinge, hvis opholdstilladelse er

nægtet forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, el-

ler § 19, stk. 1, og er visumfrie i kraft af deres statsborgerskab

2.3.1. Gældende ret

Det følger af hjemrejselovens § 8, stk. 1, at der kan gives hjemrejsestøtte til

en udlænding, der, jf. § 3, stk. 2, medvirker til sin udrejse, jf. dog § 8, stk. 3

og 4, og at hvis en udlænding medvirker til sin hjemrejse efter § 3, stk. 3,

kan der alene gives reduceret hjemrejsestøtte.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 2, kan der ydes hjemrejsestøtte til en

udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået sin opholdstilla-

delse efter udlændingelovens §§ 7, 8, 9 b eller 9 c, hvor denne var meddelt

efter en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9 e, nægtet forlænget

eller inddraget efter § 11, stk. 2, og § 19, stk. 1.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 3, kan der ydes hjemrejsestøtte til en

udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c, stk.

1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af hjem-

rejselovens § 8, stk. 2, nr. 2, er nægtet forlænget eller inddraget efter udlæn-

dingelovens § 11, stk. 2, og § 19, stk. 1.

UDKAST

Det følger af hjemrejselovens § 8, stk. 3, at der ikke kan gives hjemrejse-

støtte efter stk. 1 til udlændinge, der har opholdstilladelse her i landet, ud-

lændinge, der er statsborgere i et af de nordiske lande, udlændinge, der er

statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, udlændinge,

der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsom-

råde, udlændinge, der er visumfrie i kraft af deres statsborgerskab, og ud-

lændinge, der er statsborgere i et land, hvorfra indrejse med biometrisk pas

kan ske.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7,

8, 9 b eller 9 c, efter en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9 e,

og hvis opholdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget efter § 11, stk.

2, eller § 19, stk. 1, var før hjemrejselovens ikrafttræden den 1. juni 2021

omfattet af repatrieringsloven og kunne modtage hjælp til repatriering og

reintegrationsbistand, hvis de opfyldte de nærmere betingelser herfor.

Det samme gjaldt udlændinge, hvis opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en

person, der er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9 e, og hvis opholds-

tilladelse er nægtet forlænget eller inddraget efter § 11, stk. 2, eller § 19, stk.

Disse udlændinge kunne før hjemrejselovens ikrafttræden modtage hjælp til

repatriering og reintegrationsbistand, hvis de opfyldte betingelserne herfor,

selvom de i kraft af deres statsborgerskab var visumfrie.

Disse udlændinge kan imidlertid ikke efter hjemrejseloven modtage hjem-

rejsestøtte og hjemrejsebistand, da alle udlændinge, der er visumfrie i kraft

af deres statsborgerskab, er afskåret fra at kunne modtage hjemrejsestøtte

og hjemrejsebistand.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at disse udlæn-

dinge ikke skal afskæres fra at modtage hjemrejsestøtte og hjemrejsebistand,

da de fortsat bør nyde samme adgang til den støtte, som de havde adgang til

efter repatrieringsloven (jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 203 som

fremsat).

UDKAST

Det foreslås, at udlændinge, der er omfattet af hjemrejselovens § 8, stk. 2,

nr. 2 og 3, og som er visumfrie i kraft af deres statsborgerskab, fremover

ikke skal være undtaget fra at kunne ydes hjemrejsestøtte efter stk. 1.

Baggrunden for forslaget er, at udlændinge, der opholder sig her i landet, og

som har fået sin opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8, 9 b eller

9 c, hvor denne var meddelt efter en ansøgning om opholdstilladelse efter

§§ 7 eller 9 e, nægtet forlænget eller inddraget efter § 11, stk. 2, eller § 19,

stk. 1, og udlændinge, hvis opholdstilladelse efter § 9 eller § 9 c, stk. 1, som

følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af hjemrejselo-

vens § 8, stk. 2, nr. 2, er nægtet forlænget eller inddraget efter udlændinge-

lovens § 11, stk. 2, eller § 19, stk. 1, efter de nugældende regler ikke kan

ydes hjemrejsestøtte, hvis de i kraft af deres statsborgerskab er visumfrie.

Dette har imidlertid ikke været hensigten, da disse udlændinge, fortsat bør

nyde samme adgang til støtte, som de havde efter repatrieringsloven (jf. Fol-

ketingstidende 2020-21, tillæg A, L 203 som fremsat). Det vil dog efter for-

slaget være en forudsætning, at disse udlændinge opfylder de øvrige betin-

gelser for at kunne ydes hjemrejsestøtte.

2.4. Ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse

med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

uden en aftale

2.4.1. Gældende ret

Lov nr. 264 af 25. marts 2019 om videreførelse af visse rettigheder i forbin-

delse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union

uden en aftale blev vedtaget med det formål at modvirke de alvorligste kon-

sekvenser for statsborgere i Det Forenede Kongerige og deres familiemed-

lemmer, der havde opholdsret i Danmark på tidspunktet for Det Forenede

Kongeriges udtræden af EU.

Med loven er der indført en ordning, hvorefter visse rettigheder, herunder

opholdsret, som statsborgere i Det Forenede Kongerige hidtil har nydt efter

EU-retten, vil kunne videreføres midlertidigt.

Loven indeholder i § 32, stk. 1, en bemyndigelsesbestemmelse for Udlæn-

dinge- og Integrationsministeren til at fastsætte tidspunktet for lovens ikraft-

træden.

Loven er ikke blevet sat i kraft, idet der i oktober 2019 blev indgået en aftale

mellem EU og Storbritannien, der fastlægger betingelserne for Storbritanni-

UDKAST

ens velordnede udtræden af EU i overensstemmelse med artikel 50 i trakta-

ten om Den Europæiske Union. Udtrædelsesaftalen trådte i kraft den 1. fe-

bruar 2020.

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det forslås at ophæve lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse

med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en

aftale.

Loven blev vedtaget med det formål at sikre fortsatte opholdsrettigheder mv.

for herboende statsborgere i Det Forenede Kongerige for det tilfælde, at der

ikke blev opnået enighed om en udtrædelsesaftale, idet de pågældende i så

tilfælde uden loven ville miste deres opholdsgrundlag i Danmark, når EU-

reglerne om fri bevægelighed ophørte med at finde anvendelse på dem. Ud

over retten til ophold og arbejde skulle loven sikre fortsat ret til en række

ydelser og rettigheder, herunder sociale ydelser og uddannelse, der ligeledes

ville bortfalde, hvorfor loven vedrører en række ministerområder.

Med indgåelsen af udtrædelsesaftalen, som sikrer fortsatte rettigheder til de

pågældende, er loven overflødiggjort, og den foreslås på denne baggrund

ophævet.

2.5. Ændring af revisionsbestemmelse

2.5.1. Gældende ret

Det følger af § 3, stk. 1, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021 om ændring af udlæn-

dingeloven og hjemrejseloven, at udlændinge- og integrationsministeren

fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Det følger af § 3, stk. 2, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021 om ændring af udlæn-

dingeloven og hjemrejseloven, at udlændinge- og integrationsministeren

fremsætter forslag om revision af loven, hvis loven ikke inden udgangen af

2022 er trådt i kraft. Bestemmelsen indebærer, at loven skal tages op til for-

nyet overvejelse, hvis loven ikke er trådt i kraft inden udgangen af 2022.

Lov nr. 1191 af 8. juni 2021 om ændring af udlændingeloven og hjemrejse-

loven er det overordnede lovgivningsmæssige grundlag for, at Danmark vil

kunne overføre asylansøgere, der søger om asyl i Danmark, til et tredjeland

med henblik på asylsagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i

et tredjeland under overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser.

Lov nr. 1191 af 8. juni 2021 er endnu ikke trådt i kraft.

UDKAST

Som følge af senere lovændringer af betydning for lov nr. 1191 af 8. juni

2021 er der indsat en tilsvarende revisionsbestemmelse i § 13, stk. 4, i lov

nr. 893 af 21. juni 2022 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,

straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love, samt i § 16, stk. 8, i

lov nr. 452 af 20. april 2022 om ændring af udlændingeloven, straffeloven,

lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love.

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det fremgår af bemærkningerne til § 3, stk. 1, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021,

at det forventes, at lov nr. 1191 af 8. juni 2021 sættes i kraft, når Danmark

har indgået en overenskomst eller et hertil svarende arrangement med et

tredjeland.

Danmark har imidlertid ikke på nuværende tidspunkt indgået en overens-

komst eller et hertil svarende arrangement med et tredjeland, hvorfor loven

endnu ikke er sat i kraft.

Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at udlæn-

dinge- og integrationsministeren fremsætter forslag om revision af loven,

hvis loven ikke inden udgangen af 2023 er trådt i kraft.

Det foreslås derfor, at årstallet i § 3, stk. 2 i loven ændres fra 2022 til 2023.

Som følge af senere lovændringer af betydning for lov nr. 1191 af 8. juni

2021, og da lov nr. 1191 af 8. juni 2021 endnu ikke er sat i kraft, kræves

lovteknisk en tilsvarende ændring af § 13, stk. 4, i lov nr. 893 af 21. juni

2022 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsple-

jeloven og forskellige andre love, samt af § 16, stk. 8, i lov nr. 452 af 20.

april 2022 om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv soci-

alpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love.

Det foreslås derfor ligeledes, at årstallet i § 13, stk. 4, i lov nr. 893 af 21.

juni 2022 samt årstallet i § 16, stk. 8, i lov nr. 452 af 20. april 2022 ændres

fra 2022 til 2023.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[Lovforslagets økonomiske konsekvenser er under afklaring]

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ændringer af § 37, stk. 8, om varigheden af friheds-

berøvelse i forbindelse med udsendelse. Bestemmelsen blev implementeret

i national ret ved Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L107, som fremsat,

og gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16.

december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere samt direktiv 2004/38/EF af 29.

april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes

og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Da bestemmelsen blev ind-

ført i national ret blev de førnævnte direktiver fortolket således, at bestem-

melsen skulle omfatte alle udlændinge.

EU-Domstolen har imidlertid ved dom af 22. juni 2021, C-718/19, Ordre

des barreaux francophones et germanophone fastslået, at EU-reglerne om fri

bevægelighed er til hinder for, at der med henblik på udsendelse af unions-

borgere og deres familiemedlemmer sker frihedsberøvelse af en varighed,

der er identisk med den, der finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere,

da unionsborgere og deres familiemedlemmer ikke befinder sig i en situa-

tion, der er sammenlignelig med situationen for andre udlændinge. Samar-

bejdet mellem medlemslandene om udsendelse af unionsborgere og deres

familiemedlemmer bør således ikke give anledning til vanskeligheder af

samme art som dem, der kan opstå i forbindelse med samarbejdet mellem

medlemsstaterne og tredjelande. Bestemmelsen vurderes derfor ikke at

være i overensstemmelse med EU-retten.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 skal sikre, at udlæn-

dingelovens § 37, stk. 8 bringes i overensstemmelse med EU-retten.

Lovforslaget indeholder desuden en ændring af reglerne om frihedsberø-

velse med henblik på bl.a. at sikre muligheden for overførsel efter reglerne

UDKAST

i udlændingelovens kapitel 5 a om overførsel m.v. efter reglerne i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om

fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyt-

telse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af

medlemsstaterne (herefter Dublinforordningen).

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 3 og 4 skal sikre, at der er

fuld overensstemmelse mellem bestemmelserne i henholdsvis udlændinge-

loven og hjemrejseloven og forordningen. Da forordninger er bindende og

gælder umiddelbart i hver medlemsstat, jf. artikel 288, stk. 2, i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde, har det ikke nogen materiel betyd-

ning i praksis, at de nuværende regler ikke har det samme indhold som de

relevante bestemmelser i Dublinforordningen. Det bemærkes i øvrigt, at

Hjemrejsestyrelsen i praksis har administreret efter reglerne i Dublinforord-

ningen.

Lovforslagets §§ 4, 5, 6 og 7 indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. september 2022 til den 21.

september 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR), Advokatrådet (Ad-

vokatsamfundet), Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedstefor-

ældre for Asyl, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børns vilkår,

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks

Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Flygtningehjælp Ung-

dom (DFUNK), Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske

Rederier, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europa-

bevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den

Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Inte-

grationsråd, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, DIGNITY –

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Ra-

cediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fi-

nans Danmark, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening

i Danmark, Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Offentlige Ankla-

gere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre,

UDKAST

GLS-A, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetsho-

spital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Internati-

onal Organization for Migration (IOM), Journalistforbundet, Kirkernes In-

tegrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på

vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

(Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landsforeningen Adoption &

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af

kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut

(Grønlands Selvstyre), Parliamentary Assembly of the Organization for Se-

curity and Cooperation in Europe, Plums Fond for fred, økologi og bære-

dygtighed (tidl. Fredsfonden), Politiforbundet i Danmark, PRO-vest, Præsi-

denten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Re-

den Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Retslægerådet, Retspolitisk

Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Mino-

riteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, Samtlige byretter, SOS

Racisme, Udlændingenævnet, UNHCR (Regional Representation for

Northern Europe), Work-live-stay southern Denmark, Ægteskab uden græn-

ser, Ældresagen, Aarhus Erhverv/International Community.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgif- Negative konsekvenser/merudgifter

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

anfør »Ingen«)

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder en ændring af reglerne om frihedsberøvelse af uni-

retten

onsborgere og deres familiemedlemmer med henblik på udsendelse. Æn-

dringen skyldes, at EU-Domstolen i dom af 22. juni 2021, C-718/19, Ordre

des barreaux francophones et germanophone, har fastslået, at EU-reglerne

om fri bevægelighed er til hinder for, at der med henblik på udsendelse af

unionsborgere og deres familiemedlemmer sker frihedsberøvelse af en va-

righed, der er identisk med den, der finder anvendelse på tredjelandsstats-

borgere, da unionsborgere og deres familiemedlemmer ikke befinder sig i

en situation, der er sammenlignelig med situationen for andre udlændinge..

Den foreslåede ændring indebærer, at der fremover bliver sondret mellem

unionsborgere, herunder familiemedlemmer til unionsborgere, og andre ud-

lændinge i overensstemmelse med EU-Domstolens dom.

Det foreslås desuden at ændre reglerne om frihedsberøvelse med henblik på

bl.a. overførsel efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5 a om overførsel

m.v. efter reglerne i Dublinforordningen i udlændingeloven, så der sker en

korrekt henvisning til hjemrejseloven. Ændringen skal sikre, at der er fuld

overensstemmelse med Dublinforordningen, idet de frihedsberøvelser, der

er omtalt i udlændingelovens § 37, stk. 9, 3. pkt., alene foretages efter hjem-

rejseloven. Det bemærkes, at der i praksis ikke har været administreret i strid

med reglerne i Dublinforordningen.

Lovforslagets §§ 4, 5, 6 og 7 indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de

principper

for

implementering

Nej

UDKAST

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af udlændingelovens § 37, stk. 8, at frihedsberøvelse med hen-

blik på udsendelse efter § 36 og hjemrejselovens § 16 ikke må finde sted i

et tidsrum, der overstiger 6 måneder. Retten kan dog forlænge dette tidsrum

i op til yderligere 12 måneder, hvis der foreligger særlige omstændigheder,

såfremt udsendelsesproceduren uanset alle rimelige bestræbelser kan for-

ventes at tage længere tid som følge af udlændingens manglende medvirken

til udsendelsen eller forsinkelser i forbindelse med fremskaffelse af nødven-

dig rejselegitimation og indrejsetilladelse. Frihedsberøvelsen skal være af

så kort varighed som muligt og må kun opretholdes, så længe udsendelsen

er under forberedelse og gennemføres med omhu.

Bestemmelsen implementerer artikel 15, stk. 5 og 6 i direktiv 2008/115/EF

om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Det foreslås, at udlændingelovens

§ 37, stk. 8, 1. pkt.,

ændres, således at

frihedsberøvelse med henblik på udsendelse ikke må finde sted i et tidsrum,

der for unionsborgere og deres familiemedlemmer overstiger 3 måneder.

For andre udlændinge videreføres den oprindelige retsstilling. Derudover

videreføres retsstillingen.

Således gælder forsat fra Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L107 som

fremsat, side 45, at den foreslåede bestemmelse ikke vedrører frihedsberø-

velse i form af varetægtsfængsling efter § 35.

På baggrund af EU-Domstolens dom af 30. november 2009 i den præjudi-

cielle sag, nr. C-357/09, Kadzoev, skal der ved beregningen af frihedsberø-

velsens udstrækning efter den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 8, indgå

en eventuel frihedsberøvelsesperiode, der er påbegyndt inden bestemmel-

sens ikrafttræden, når frihedsberøvelsen er sket med henblik på udsendelse.

UDKAST

Endvidere skal der ved beregningen af frihedsberøvelsens udstrækning ikke

tages hensyn til perioder, hvor andre udlændinge end unionsborgere og de-

res familiemedlemmer har været frihedsberøvet på et andet grundlag end

udsendelse.

Hvis andre udlændinge, end unionsborgere og deres familiemedlemmer, der

er frihedsberøvet med henblik på udsendelse, søger om asyl, og det vurde-

res, at pågældende bør frihedsberøves under asylsagens behandling, bør fri-

hedsberøvelsesgrundlaget derfor ændres i overensstemmelse hermed. Hvis

dette ikke sker, vil frihedsberøvelsesperioden under asylsagsbehandlingen

indgå ved beregningen af den maximale udstrækning af frihedsberøvelsen

efter den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 8, og herved forkorte den tid,

som den pågældende kan være frihedsberøvet med henblik på udsendelse.

Den foreslåede ændring indebærer, at frihedsberøvelse med henblik på ud-

sendelse efter § 36 og hjemrejselovens § 16 ikke må finde sted i et tidsrum,

der for unionsborgere og deres familiemedlemmer overstiger 3 måneder.

Muligheden for frihedsberøvelse af unionsborgere og deres familiemedlem-

mer halveres fra 6 måneder til 3 måneder. Lovforslaget påvirker således ikke

grænsen for, hvor lang tid frihedsberøvelse af andre udlændinge med hen-

blik på udsendelse kan vare. Lovforslaget medfører, at der tydeligt sondres

mellem unionsborgere, herunder familiemedlemmer til unionsborgere, og

andre udlændinge med henblik på varigheden af en frihedsberøvelse i ud-

sendelsesøjemed. Bestemmelsen vil som følge af ændringen bringes i over-

ensstemmelse med EU-retten.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2