Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2477404_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. november 2021
FVM 105
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 (EUU Alm. del), som Folketingets Europaudvalg har
stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 13. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 13:
”Ministeren
bedes oplyse, hvordan det går med bekæmpelsen af bomtrawl i danske farvande,
herunder især i Nordsøen og Skagerrak og omkring Natura 2000-områder som Store Rev, Gule
Rev, Jyske Rev, Lønstrup Rødgrund og Thyborøn Stenvolde, m.fl.”
Svar:
Fiskeri med store og tunge bomtrawl er en voldsom fiskemetode, som efter min opfattelse ikke
hænger sammen med en bæredygtig forvaltning af vores fiskebestande og havmiljø. Det er derfor
min klare holdning, at fiskeriet med de store og tunge bomtrawl bør forbydes i EU.
Derfor har Danmark stillet et forslag om forbud mod bundslæbende redskaber, herunder
bomtrawl, på og omkring sten- og boblerev i Natura 2000-områder i den danske del af Nordsøen
og Skagerrak. Der er tale om områderne Store Rev, Gule Rev, Jyske Rev, Thyborøn Stenvolde og
Lønstrup Rødgrund.
Danmark skal i medfør af EU’s habitatdirektiv beskytte de naturtyper, som
er på
udpegningsgrundlaget i områderne. Restriktioner for fiskeri fastsættes i medfør af EU's fælles
fiskeripolitik i et regionalt samarbejde med de EU-medlemsstater, som har fiskerirettigheder i
områderne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har indledt disse regionale
forhandlinger i efteråret 2021. Forhandlingerne forløber planmæssigt.
Der er også sat ind med en målrettet kontrol af bomtrawlerne i danske farvande. Der er f.eks.
indført kontrolpunkter til søs på grænsen mellem Skagerrak og Nordsøen for at begrænse
misrapportering
af
fangster.
Desuden
har
Fiskeristyrelsen
indgået
samarbejde
med
Flyverhjemmeværnet om flyovervågning af bl.a. de områder, hvor bomtrawlerne fisker. Vi har også
rejst vores bekymringer om bomtrawl over for de nederlandske og belgiske myndigheder.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvordan det går med bekæmpelsen af bomtrawl i danske farvande, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, kopi til udenrigsministeren
Jeg vil fortsætte det politiske pres i EU, så vi kan få begrænset fiskeriet med de store og tunge
bomtrawl mest muligt på kort sigt
og forbudt det helt på længere sigt.
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
2