Spørgsmål nr. 276 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren
bedes oplyse, om formidlere af pakkerejser i Dan-
mark kan pålægges ansvar for levering af pakkerejser. Hvis
dette ikke er tilfældet bedes ministeren oplyse, om Danmark i
overensstemmelse med pakkerejsedirektivet (EU) 2015/2302
kan vedtage at pålægge et sådan ansvar, idet spørgeren bemær-
ker, at forbrugere oplever, at hverken rejseformidler eller en
udenlandsk rejsearrangør vil påtage sig et ansvar.”
Svar:
Pakkerejsedirektivet ((EU) 2015/2302) er et totalharmoniseringsdirektiv.
Det vil sige, at medlemsstaterne ikke i national ret må opretholde eller ind-
føre bestemmelser, der fraviger direktivet, medmindre direktivet giver mu-
lighed for det.
Ifølge artikel 13, stk. 1, 1. afsnit, i pakkerejsedirektivet, er rejsearrangøren
ansvarlig for leveringen af de rejseydelser, der er inkluderet i aftalen om
pakkerejsen, uanset om ydelserne skal leveres af rejsearrangøren eller af an-
dre rejsetjenesteydere.
Det følger af direktivets artikel 13, stk. 1, 2. afsnit, at medlemsstaterne i
deres nationale ret kan opretholde eller indføre bestemmelser om, at formid-
leren også er ansvarlig for levering af pakkerejsen. I så fald finder de be-
stemmelser i direktivets artikel 7, kapitel III, IV og V, der gælder for rejse-
arrangøren, også anvendelse for formidleren. Det drejer sig om bestemmel-
ser vedrørende indholdet af aftaler om pakkerejser, ændringer i aftalen om
en pakkerejse inden rejsens begyndelse, levering af pakkerejsen samt be-
skyttelse mod konkurs eller insolvens. Direktivet giver således mulighed for
at pålægge formidleren ansvar for bl.a. levering af pakkerejsen.
Pakkerejsedirektivet er hovedsageligt implementeret i dansk ret via pakke-
rejseloven. I den tidligere gældende pakkerejselov fandtes en bestemmelse
om, at formidleren hæftede umiddelbart overfor kunden for økonomiske
krav, der i medfør af loven kunne rejses overfor rejsearrangøren. I forbin-
delse med implementeringen af pakkerejsedirektivet blev det overvejet, om
denne ordning kunne opretholdes inden for rammerne af direktivet. Det
fremgår af pakkerejselovens forarbejder, jf. Folketingstidende 2017-2018,
L 33 som fremsat, side 80-81, at det ikke blev vurderet muligt at opretholde
Side 2/3
den gældende ordning, uden samtidig at indføre bestemmelser om, at for-
midleren forpligtes til at stille garanti i tilfælde af dennes konkurs. Dette
ville indebære en udvidelse af formidlerens forpligtelser, og det blev derfor
ikke fundet hensigtsmæssigt at udnytte direktivets mulighed for at pålægge
formidleren ansvar. Muligheden i pakkerejsedirektivet for at pålægge for-
midlere ansvar for levering af pakkerejsen er således ikke udnyttet i dansk
ret.
Det bemærkes, at det fremgår af artikel 20 i pakkerejsedirektivet, at hvis
rejsearrangøren er etableret udenfor Det Europæiske Økonomiske Samar-
bejdsområde (EØS), og formidleren er etableret i en medlemsstat, påhviler
rejsearrangørens forpligtelser i henhold til kapitel IV og V (levering af pak-
kerejsen og beskyttelse mod konkurs eller insolvens), formidleren. Det gæl-
der, medmindre formidleren godtgør, at rejsearrangøren overholder de
nævnte kapitler. Det vil sige, at en formidler, som sælger en pakkerejse sam-
mensat af en rejsearrangør fra et land uden for EØS, bliver ansvarlig for
pakkerejsens levering og dermed pålagt bl.a. afhjælpningspligt ved mangler
og pligt til at betale forholdsmæssigt afslag og erstatning i samme omfang
som en rejsearrangør, medmindre formidleren godtgør, at rejsearrangøren
overholder reglerne i kapitel IV og V. Bevisbyrden for, at rejsearrangøren
overholder disse regler, påhviler således formidleren. Artikel 20 er imple-
menteret i pakkerejselovens § 34.
Side 3/3