Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2547347_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
23. marts 2022
2022-1989
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 14. marts 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 332:
Mener ministeren, at det vil være muligt at lave en undtagelse for
reglerne om indlæsning af landekode ved grænsepassager for
kørsler i grænselandet, så samhandel og sameksistens fortsat kan
forløbe uhindret uden bureaukratisk bøvl?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Indledningsvist kan det oplyses, at der, for så vidt angår reg-
lerne om indlæsning af nationalitetsmærke (landekode) ved
grænsepassage i takografforordningen, er tale om EU-regule-
ring. EU-forordninger er direkte gældende i Danmark.
Det følger af takografforordningens artikel 3, stk. 1, at takografer
skal installeres og anvendes i køretøjer, som er indregistreret i en
medlemsstat, som anvendes til vejtransport af personer eller
gods, og som henhører under anvendelsesområdet i køre- og hvi-
letids-forordningen. Takografforordningen henviser således til
køre- og hviletidsforordningens anvendelsesområde i forhold til
de forpligtelser, som følger af takografforordningen.
For at en fører kan være undtaget fra forpligtelsen i takograffor-
ordningen til at indlæse nationalitetsmærke ved grænsepassage,
vil det således kræve, at føreren udfører kørsel, der er undtaget
fra bestemmelserne i køre- og hviletidsforordningen.
I køre- og hviletidsforordningens artikel 3 (de såkaldte EU-undta-
gelser) og i køre- og hviletidsforordningens artikel 13 (de såkaldte
nationale undtagelser som en medlemsstat kan tillade på sit eget
område) er der angivet en udtømmende liste over undtagelser,
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om ministeren mener, at det vil være muligt at lave en undtagelse for reglerne om indlæsning af landekode ved grænsepassage for kørsler i grænselandet, så samhandel og sameksistens fortsat kan forløbe uhindret uden bureaukratisk bøvl, til transportministeren
2547347_0002.png
Side 2/2
der gælder og kan tillades på køre- og hviletidsområdet. Hverken
i køre- og hviletidsforordningens artikel 3 eller artikel 13 er der en
undtagelsesbestemmelse, som specifikt omhandler kørsel i græn-
selandet”.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen