c (2021) 8481 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kriterier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked

Europaudvalget 2021-22
C (2021) 8481 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

Meddelelse fra Kommissionen om kriterier for analysen af, hvorvidt

statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælles-

europæisk interesse er forenelig med det indre marked (KOM (2021)

8481)

Resumé

Kommissionen har den 25. november 2021 offentliggjort en revideret med-

delelse om statsstøtteregler for vigtige projekter af fælles europæisk interesse

fra 2014. Meddelelsen fastsætter, hvilke kriterier der skal ligge til grund for

Kommissionens vurdering af EU-medlemsstaternes støtte til grænseoverskri-

dende vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEIs).

Den reviderede IPCEI-meddelelse indeholder en række målrettede tilpasnin-

ger i forhold til de nuværende regler, heriblandt at IPCEIs gøres mere fæl-

leseuropæiske og åbne for deltagelse fra alle EU-medlemsstater, at adgan-

gen for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) lettes, at mål og kriterier

tilpasses EU's nuværende prioriteter samt at de specifikke kriterier, som pro-

jekterne skal leve op til, præciseres og tilpasses.

Regeringen hilser den reviderede IPCEI-meddelelse velkommen og støtter

generelt indholdet, herunder især Kommissionens fokus på at gøre IPCEIs

mere åbne for EU-medlemsstater og lettere at indgå i for små og mellemstore

virksomheder. Regeringen ser positivt på, at der alene er tale om en række

relevante målrettede tilpasninger og ikke en grundlæggende ændring af reg-

lerne, herunder at princippet om markedsmæssige eller systemiske fejl som

grundlag for tildeling af støtte fastholdes.

Baggrund

Kommissionen har den 25. november 2021 vedtaget en revideret meddelelse

om statsstøtteregler for vigtige projekter af fælles europæisk interesse

”Kri-

terier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af

vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre mar-

ked” (KOM (2021) 8481).

Den tidligere meddelelse er fra 2014. Meddelelsen

blev modtaget i dansk sprogversion den 25. november 2021.

I meddelelsen fastlægges det, hvilke kriterier der skal ligge til grund for Kom-

missionens vurdering af EU-medlemsstaternes støtte til grænseoverskridende

vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEIs). IPCEI er et statsstøt-

teinstrument, der giver mulighed for, at EU-medlemsstater kan gå sammen

og bruge statsstøtte for at afhjælpe markedsfejl eller samfundsmæssige ud-

fordringer, der ellers ikke kan afhjælpes. Kommissionen har vedtaget den

reviderede IPCEI-meddelelse efter en evaluering af de nuværende regler, der

c (2021) 8481 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om kriterier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked

blev gennemført i 2019 som led i Kommissionens samlede evaluering af

EU’s statsstøtteregler.

Revisionen afspejler også Kommissionens erfaringer

fra praksis på området med godkendelse af navnlig tre afgørelser om IPCEIs

inden for mikroelektronik (i december 2018) og batteriværdikæden (i decem-

ber 2019 og januar 2021) samt den faste jernbane- og vejforbindelse over

Femern Bælt (i marts 2020).

Kommissionen iværksatte den 23. november 2020 en høring af deres road-

map for revisionen af meddelelsen, hvortil regeringen udarbejdede et hø-

ringssvar (EUU 2020-21, Alm.del, Bilag 201). Den 23. februar 2021 iværk-

satte Kommissionen en høring af deres udkast til den reviderede meddelelse,

hvortil regeringen også udarbejdede et høringssvar (EUU 2020-21, Alm.del,

Bilag 463).

De nuværende regler blev vedtaget 20. april 2014 med virkning fra 1. juli

2014 til 31. december 2020 (2014/C 188/02). Kommissionen forlængede den

2. juli 2020 virkningen af disse regler indtil den 31. december 2021 som følge

af den igangværende revision af reglerne (2020/C 224/02). Den reviderede

IPCEI-meddelelse vil gælde fra den 1. januar 2022, hvilket indebærer, at

Kommissionen vil anvende kriterierne på alle anmeldte støtteprojekter,

som den skal træffe afgørelse om fra og med den 1. januar 2022, også selv

om projekterne blev anmeldt før denne dato.

Formål og indhold

Meddelelsen giver vejledning om vurderingen af offentlig finansiering af

IPCEIs i henhold til

EU’s

statsstøtteregler og består udover en introduktion

af fire afsnit, der fastsætter henholdsvis anvendelsesområdet (afsnit 2); krite-

rier for støtteberettigelse, herunder krav til projektdefinition, fælleseuropæisk

interesse og projektets betydning (afsnit 3); forenelighedskriterier, herunder

krav til støttens nødvendighed og proportionalitet, forebyggelse af urimelige

konkurrencefordrejninger og gennemsigtighed (afsnit 4); samt regler for an-

meldelse, rapportering og anvendelse af støtten (afsnit 5)

Centralt for vurderingen af støttens berettigelse (afsnit 3) er, hvorvidt der er

tale om en fælleseuropæiske interesse. Vurderingen heraf beror på, hvorvidt

projektet lever op til en række generelle kumulative kriterier, samt hvilke af

en række specifikke kriterier, projektet lever op til. Derudover fastlægges en

række positive indikatorer, som Kommissionen vil se positivt på, hvis op-

fyldt.

Generelle kumulative kriterier.

For at være støtteberettiget skal et projekt:

yde et vigtigt bidrag til EU's mål

påviseligt afhjælpe væsentlige markedssvigt

involvere mindst fire medlemsstater i EU, medmindre et mindre an-

tal undtagelsesvis er berettiget på grund af projektets art

udformes på en gennemsigtig og inklusiv måde, der giver alle EU-

medlemsstater en reel mulighed for at deltage i et nyt projekt

skabe konkrete positive afsmittende virkninger til gavn for ikke kun

de deltagende medlemsstater og virksomheder, men hele EU

indebære en betydelig medfinansiering fra de virksomheder, der vil

modtage statsstøtte samt

undgå at have negative miljøvirkninger, der sandsynligvis ikke vil

blive opvejet af tilstrækkelige positive virkninger.

Generelle positive indikatorer.

Kommissionen vil tage positivt hensyn:

hvis udformningen af projektet, udvælgelsen af projektet og/eller pro-

jektets forvaltningsstruktur involverer Kommissionen eller et organ,

Kommissionen har delegeret sine beføjelser til

hvis projektet involverer væsentlige samarbejdsrelationer, hvad angår

antal af partnere, inddragelse af organisationer fra forskellige sektorer

eller inddragelse af virksomheder af forskellig størrelse (navnlig sam-

arbejde mellem store virksomheder og SMV'er)

hvis projektet indebærer medfinansiering fra en EU-fond

hvis projektet involverer et betydeligt bidrag fra uafhængige private

investorer

hvis projektet afhjælper en klart identificeret og betydelig strategisk

afhængighed

Specifikke kriterier

forsknings-, udvikling- og innovationsprojekter (F&U&I-projekter)

skal være af væsentlig innovativ art

første industrielle anvendelse-projekter skal indebære udvikling af et

nyt produkt/tjeneste med højt forsknings- eller innovationsindhold

infrastrukturprojekter inden for miljø, energi, transport, sundhed eller

det digitale område skal være af stor betydning for EU’s strategier på

de respektive områder eller bidrage væsentligt til det indre marked

Endvidere kan det fremhæves, at Kommissionen kan anmode den anmeld-

ende medlemsstat om at indføre en tilbagebetalingsmekanisme som en yder-

ligere sikkerhedsforanstaltning for at sikre, at statsstøtten fortsat står i et ri-

meligt forhold til målet og er begrænset til det nødvendige.

Tilpasninger i den reviderede IPCEI-meddelelse

Den reviderede IPCEI-meddelelse indeholder en række målrettede tilpasnin-

ger i forhold til de nuværende regler, heriblandt følgende:

IPCEIs gøres mere fælleseuropæiske og åbne

Det fastsættes, at IPCEIs normalt skal omfatte mindst fire EU-medlemsstater,

hvor der tidligere blot var krav om deltagelse fra mere end én EU-medlems-

stat. Derudover er det blevet et af kriterierne for vurdering af den fælleseuro-

pæiske interesse, at alle EU-medlemsstater skal være givet en reel mulighed

for at deltage i et IPCEI under udformning.

Adgangen for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) lettes

SMV’ers deltagelse

i IPCEIs forsøges lettet gennem specifikke lempelser,

der vedrører vurderingen

af støttens berettigelse, f.eks. at SMV’er i udgangs-

punktet er undtaget tilbagebetalingsmekanismer, medmindre der forelægger

ekstraordinære omstændigheder, eller at der er mulighed for, at

SMV’ers

medfinansiering til projekter kan være mindre, end det ellers kræves. Endvi-

dere er samarbejde mellem store virksomheder og

SMV’er blevet en

eksplicit

del af de generelle positive indikatorer.

Mål og kriterier tilpasses EU's nuværende prioriteter

Meddelelsen er blevet tilpasset med henblik på at sikre overensstemmelse

mellem EU’s nuværende prioriteter og de mål, der fremhæves i meddelelsen.

Det gælder bl.a. kriteriet for, hvorvidt projektet yder et vigtigt bidrag til EU's

mål, hvor en række

af EU’s

nyere strategier fremhæves, såsom den grønne

pagt, samt kriteriet om, at projektet skal overholde princippet om

”ikke at

gøre væsentlig skade”

i lyset af

EU’s

miljøpolitik. Dertil er det nyt, at det

vurderes som en positiv indikator, hvis projektet afhjælper en strategisk af-

hængighed. Endvidere henvises der i meddelelsen til, at IPCEIs også kan bi-

drage til genopretning efter alvorlige økonomiske forstyrrelser og støtte be-

stræbelserne på at styrke EU’s sociale og økonomiske modstandsdygtighed.

Præcisering og tilpasning af de specifikke kriterier

Definitionen af hvornår et projekt indebærer første industriel anvendelse er

blevet præciseret nærmere, idet det fremgår, at der herved forstås opskalering

af pilotfaciliteter, demonstrationsanlæg eller første udstyr/faciliteter efter pi-

lotfasen, men ikke masseproduktion eller kommercielle aktiviteter. Derud-

over er det specifikke kriterie, der i de nuværende regler alene går på projek-

ter vedrørende miljø, energi og transport, blevet udvidet til også at gælde

sundhed og det digitale område. Samtidig er det indsnævret til alene at ved-

røre infrastrukturprojekter og ikke projekter i bred forstand.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, da det ikke er relevant i denne

sammenhæng.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle

konsekvenser. Dog må dansk deltagelse i konkrete IPCEIs forventes at

have betydelige statsfinansielle konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet og medfører

ikke i sig selv administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurren-

ceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 3.

december 2021. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv (DE)

fremhæver, at EU hverken kan eller skal statsstøtte

sig til konkurrenceevne. Europæiske virksomheder bliver konkurrence-

dygtige ved at sikre et velfungerende indre marked og ved at bruge de al-

mindelige handelsdefensive instrumenter, FDI-screening og det nye for-

slag om forvridende statsstøtte fra tredjelande, til at beskytte os mod dum-

ping og anden konkurrenceforvridning udefra. Hvis europæiske virksom-

heder skal blive succesfulde, og også gerne store, så skal der være et stort

barrierefrit

hjemmemarked med fri konkurrence og mulighed for at ”scale

up” –

EU skal ikke efterligne visse tredjelande og forsøge at statsstøtte sig

til succes eller tillade enorme industrimonopoler

–

bedre rammevilkår og

konkurrence er nøglen.

DE fremhæver endvidere, at både Danmark og Europa har meget store

overskud på vores betalingsbalancer. Det skyldes i høj grad frie og åbne

internationale værdikæder og markeder for handel og arbejdskraft. Derfor

har Danmark over de sidste 10 år formået at skabe et samlet overskud på

betalingsbalancen på over 1.600 mia.kr. Eksporten beskæftiger ca. 750.000

i Danmark. Frie og åbne markeder gør Danmark markant mere velstående.

Markeder, der er forenelige med principperne bag Europas indre marked

og WTO

–

ikke protektionisme.

DE er bekymrede for, at statsstøtte og ændringer af konkurrencereglerne

–

herunder reglerne for brugen af artikel 107, stk. 3, litra b) i Traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde

–

vil ende i protektionisme og et

uhensigtsmæssigt statsstøtteræs både internt i EU og ift. tredjelande, sam-

tidigt med, at større industrivirksomheder reelt vil blive beskyttet mod kon-

kurrence på det europæiske marked. Det vil ikke være i Danmarks inte-

resse, da frie og internationale markeder er af stor værdi for danske virk-

somheder. Det vil derfor ramme både virksomheder og forbrugere uhen-

sigtsmæssigt, og sandsynligvis ende i et ringere incitament til at innovere.

Endvidere påpeger DE, at IPCEI-projekterne indtil videre har været ret

uigennemskuelige og effekten reelt ukendt. Dansk Erhverv er stærkt be-

kymrede for den forvridning der kan ske ved at pumpe så store beløb ud i

nogle få medlemsstater på et helt snævert forretningsområde. Det er derfor

afgørende vigtigt at fastholde de centrale principper for det indre marked

herunder effektiv konkurrence, hvorfor statsstøtte i henhold til IPCEI stats-

støtteretningslinjerne skal fokuseres på tilfælde af klare markedsfejl som

fx i forhold til klimakrisen.

DE støtter, at der fokuseres skarpt på projekter der retter sig mod forskning,

udvikling og innovation (R&D&I). Dansk Erhverv støtter ikke, at IPCEI

kan beskæftige sig med industriel udrulning og lignende almindelige indu-

stri-investeringer, som bør fungere på det almindelige marked. Det er ikke

åbenlyst, hvilken markedsfejl industriel udrulning skal adressere, hvis de

almindelige rammevilkår ellers er rimeligvis på plads. Der er positive ek-

sempler på, at projekterne kan benyttes hensigtsmæssigt, eksempelvis ift.

hydrogen, men det er for tidligt at sige mere om resultaterne af disse sats-

ninger.

DE er meget positive over for Kommissionens fokus på at sikre, at der klart

identificeres en markedsfejl, før et IPCEI-projekt kan sættes i gang. Dette

fremgår tillige af meddelelsen, der overordnet er ret fokuseret på at undgå

markedsfejl, forvridninger og statsstøtteræs. DE er dog bekymret for, at

den politiske virkelighed nok reelt kommer i vejen. DE kunne derfor have

ønsket sig mere præcise og restriktive kriterier.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre

landes holdninger til selve meddelelsen. Der forventes dog overordnet op-

bakning blandt EU-medlemslandene til meddelelsen og de målrettede tilpas-

ninger. Det er forventningen, at en række af de lande, der i stigende grad ser

statsstøtte til vigtige projekter af fælleseuropæiske interesse som et helt cen-

tralt instrument i EU’s industripolitik,

gerne havde set en større fleksibilitet

både i forhold til bredere anvendelsesområde og hurtigere proces for anmel-

delse, vurdering og godkendelse. Omvendt ventes en række lande at stille sig

positive overfor, at revisionen ikke fører til en grundlæggende udvidelse af

instrumentets anvendelsesområde, men indeholder en række relevante tilpas-

ninger.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser den reviderede IPCEI-meddelelse velkommen og støtter

generelt indholdet, herunder især Kommissionens fokus på at gøre IPCEIs

mere åbne for EU-medlemsstater og lettere at indgå i for små og mellemstore

virksomheder. Regeringen ser positivt på, at der alene er tale om en række

relevante målrettede tilpasninger og ikke en grundlæggende ændring af reg-

lerne.

Regering støtter en mere åben tilgang til IPCEIs som ét blandt flere instru-

menter til at understøtte vigtige fælleseuropæiske prioriteter, men fastholder

en grundlæggende restriktiv linje ift. øget brug af statsstøtte. I forlængelse

heraf lægger regeringen vægt på, at brugen af statsstøtte skal være målrettet

og afgrænset til tilfælde af markedsfejl og store samfundsmæssige udfordrin-

ger, der ikke kan håndteres gennem andre mere hensigtsmæssige instrumen-

ter. Derfor ser regeringen positivt på, at princippet om markedsmæssige el-

ler systemiske fejl som grundlag for tildeling af støtte fastholdes.

Regeringen ser positivt på, at Kommissionen har hævet antallet af EU-med-

lemsstater, der som udgangspunkt skal deltage i et projekt, før det kvalifi-

cerer til et IPCEI. I forlængelse heraf støtter regeringen tilføjelsen om, at

alle EU-medlemsstater skal være underrettet og givet en reel mulighed for

at deltage i et IPCEI under udformning. Regeringen ser især positivt på, at

det er blevet en del af de generelle kumulative kriterier, idet projekter skal

leve op til disse. Regeringen lægger vægt på, at der sikres effektive, forud-

sigelige og transparente processer for etableringen af IPCEIs, der ikke går

på kompromis med Kommissionens objektive vurdering af anmeldte pro-

jekter.

Regeringen støtter,

at adgangen for SMV’er lettes gennem en række spe-

cifikke lempelser vedrørende Kommissionens vurdering af støtteberetti-

gelsen,

samt at samarbejde mellem store virksomheder og SMV’er

nu ind-

går eksplicit som en positiv indikator.

Regeringen støtter

generelt meddelelsens tilpasninger til EU’s nuværende

prioriteter, herunder især i forhold til den grønne og digitale omstilling. Re-

geringen lægger vægt på, at det defineres klart, hvad der skal forstås ved en

strategisk afhængighed, med henblik på at sikre forudsigelighed og objekti-

vitet i Kommissionens vurdering heraf. Dertil lægger regeringen vægt på, at

IPCEI-meddelelsen som altovervejende udgangspunkt ikke benyttes som

grundlag for udbetaling af genopretningsstøtte.

Regeringen ser som udgangspunkt positivt på, at projekter inden for miljø,

energi, transport, sundhed eller det digitale område, der ikke har karakter af

F&U&I-projekter eller første industrielle anvendelse-projekter, skal være in-

frastrukturprojekter.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.