Europaudvalget 2021-22
KOM (2020) 0408 Bilag 10
Offentligt
2613741_0001.png
Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg
Christiansborg
25. august 2022
Orientering om den endelige tildeling af genopretningsmidler fra
EU
Kommissionen har d. 30. juni 2022 fastlagt den endelige fordeling af EU-genopret-
ningsmidlerne.
EU’s genopretningsfond er indrettet således, at de sidste 30 pct. af midlerne mål-
rettes de lande, som i 2020-21 er hårdest ramt økonomisk som følge af COVID19-
krisen. Udarbejdelsen af alle EU-landes genopretningsplaner har derfor været base-
ret på skøn, som kunne ændre sig frem til nu, hvor den faktiske udvikling i alle EU-
landenes BNI i 2020-21 kendes.
Kommissionen har fastlagt en dansk konvolut fra genopretningsfaciliteten på ca.
10,5 mia. kr. (2021-pl). Det er ca. 1,1 mia. kr. lavere end det oprindelige skøn på
knap 11,6 mia. kr. (2021-pl).
Årsagen til den lavere danske konvolut er, at der er gået bedre for dansk økonomi
under coronakrisen end hvad både Danmark og Kommissionen tidligere havde lagt
til grund. Danmark er også kommet bedre ud af den økonomiske krise end mange
andre lande.
Mindre-indtægten vil blive håndteret som led i den løbende tilrettelæggelse af ud-
giftspolitikken. I de løbende fremskrivninger af dansk økonomi og vurderinger af
de offentlige finanser vil der for en lang række udgifts- og indtægtsposter kunne
opleves forskydninger, der både trækker i opadgående og nedadgående retning.
Mindre-indtægten vil blive indregnet i den kommende
Økonomiske Redegørelse, august
2022.
Der vil blive oversendt et aktstykke til Finansudvalget vedrørende den bevillings-
mæssige håndtering.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K