kom (2021) 0558 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet

Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0558 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

10. september 2021

Europa-Kommissionens forslag til revision af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om energieffektivitet

KOM (2021) 558

Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 14. juli fremsat et forslag om revision af direktivet

om energieffektivitet som en del af Kommissionens ’Fit for 55-pakke’. Med

revisio-

nen foreslår

Kommissionen at hæve EU’s overordnede mål for energieffektivisering

og at stille nye krav til de tiltag i direktivet, som skal være med til at indfri målet. Det

er bl.a. forslag til nye bestemmelser om energireduktioner og et udvidet krav om

energirenovering målrettet alle offentlige organer, en opjustering af energisparefor-

pligtelsen, nye krav til energisyn i virksomheder, nye krav vedrørende informations-

indsatser og energitjenester samt nye krav inden for varme- og køleområdet og ift.

transmission og distribution af energi. Forslaget indeholder som noget nyt en lov-

hjemmel for anvendelsen om energieffektivisering først-princippet samt nye be-

stemmelser målrettet energifattigdom.

Forslaget vurderes at kunne medføre lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark.

Regeringen er overordnet set positiv over for en forøget indsats for energieffektivi-

sering i EU, der er omkostningseffektiv og bidrager til indfrielsen af EU’s og med-

lemslandenes klimamål. Dertil

støtter regeringen op om princippet om ”energieffek-

tivitet først”.

Regeringen finder, at der bør fastsættes et højere samlet mål for re-

duktion af EU’s energiforbrug, der tager hensyn til de forskellige udgangspunkter i

de enkelte medlemslande og sektorer, således at indsatsen målrettes omkostnings-

effektive CO

-reduktioner i EU-landene samt skaber et europæisk marked for ener-

gieffektive teknologier og løsninger. Der bør derfor skabes fleksibilitet for medlems-

landene til at opfylde nye målsætninger.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 14. juli 2021 fremsat et

forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om en revision af direktivet om energieffek-

tivitet (”energieffektiviseringsdirektivet”).

Forslaget er fremsat som en del af

’Fit for

Side 1/15

kom (2021) 0558 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet

55-pakken’,

der skal realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner

i forhold til 1990-niveauet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2 og artikel 194, stk. 2,

litra c. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til

Rådet i dansk sprogversion den 10. september 2021.

3. Formål og indhold

Kommissionen har fremsat forslaget om en revision af energieffektiviseringsdirekti-

vet som en del af opfølgningen på den Europæiske Grønne Pagt (European Green

Deal) med henvisning til behov for bidrag til det forhøjede EU-mål for drivhusgas-

emissioner i 2030 på 55 pct. samt overgangen til klimaneutralitet frem mod 2050.

De vigtigste forslag til ændringer i direktivet præsenteres herunder.

Princippet om energieffektivitet først

»Energieffektivitet først« er et af nøgleprincipperne for energiunionen. Princippet

skal bidrage til at garantere en sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig energiforsy-

ning i EU til en overkommelig pris. Det indebærer, at man i forbindelse med beslut-

ninger om energiplanlægning og investeringer i energiproduktionsanlæg, energiin-

frastruktur mv. skal overveje, om alternative energieffektive foranstaltninger kan er-

statte investeringen, samtidig med at de respektive beslutningers målsætninger

fortsat nås. Dette omfatter omkostningseffektive foranstaltninger til at gøre energi-

efterspørgsel og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af energibespa-

relser i slutanvendelsen, initiativer vedrørende forbrugsfleksibilitet og mere effektiv

omdannelse, transmission og distribution af energi.

Med forslaget introduceres et retsgrundlag for anvendelsen af princippet om energi-

effektivisering først. Der lægges op til, at medlemsstaterne sikrer anvendelsen af

princippet i forhold til planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger,

samt at der rapporteres herom til Kommissionen i de integrerede nationale energi-

og klimastatusrapporter, hvor der skal redegøres for, hvordan man vil opfylde for-

pligtelserne i energieffektiviseringsdirektivet (under forordning (EU)2018/1999).

Et bindende overordnet EU-mål

Kommissionen foreslår at hæve EU-målsætningen for energieffektivisering, således

at medlemsstaterne kollektivt skal sikre en reduktion af energiforbruget med 9 pct. i

forhold til et 2020-referencescenarie. Dette er en ny opgørelsesmetode i forhold til

det eksisterende direktiv og svarer til en reduktion af det endelige energiforbrug i

2030 med ca. 36 pct. i stedet for det nuværende på mindst 32,5 pct. i 2030 sam-

menlignet med 2007-fremskrivningen.

Kommissionen foreslår et bindende mål for EU som helhed, mens de nationale bi-

drag til det overordnede mål forbliver vejledende. For medlemslandenes nationale

Side 2/15

kom (2021) 0558 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet

bidrag foreslås der dog benchmarks og nye mekanismer til at afhjælpe underopfyl-

delse. I den sammenhæng foreslår Kommissionen som noget nyt, at de nationale

bidrag skal baseres på en formel, som medlemsstaterne skal tage udgangspunkt i,

når de fastsætter deres vejledende bidrag til opfyldelse af målet. Kommissionen fo-

reslår, at disse bidrag bestemmes med hensyntagen til BNP, energiintensitet og

omkostningseffektivt besparelsespotentiale.

Offentlig sektor, bygninger og indkøb

Forslaget indeholder et nyt krav om energireduktioner i det offentlige samt et udvi-

det krav om energirenovering målrettet alle offentlige organer, der er defineret som

”ordregivende myndigheder” i udbudsdirektivet (2014/24). Forslaget betyder, at

sta-

ten, regioner, kommuner og offentligretlige organer og sammenslutninger heraf vil

være omfattet af kravene. I det nuværende direktiv er alene statslige bygninger om-

fattet.

Kommissionen foreslår, at offentlige organers energiforbrug samlet set skal reduce-

res med mindst 1,7 pct. årligt. Reduktionskravet vil kunne indfries i alle dele af den

offentlige sektor, dvs. i endeligt energiforbrug til bygninger, transport, affaldshånd-

tering mv. Medlemsstater vil ved afrapportering til Kommissionen skulle udarbejde

en liste over de offentlige organer, der skal bidrage til opfyldelse af energiredukti-

onskravet og årligt opnåede reduktioner. Derudover foreslår Kommissionen at med-

lemsstater skal sikre, at myndigheder på regionalt og lokalt niveau angiver speci-

fikke energieffektivitetsforanstaltninger i deres dekarboniseringsplaner.

Kommissionen foreslår dertil en udvidelse af de eksisterende krav om årlig renove-

ring, så mindst 3 pct. af bygninger på over 250 m

ejet af det offentlige hvert år skal

renoveres op til standarden ”næsten energineutrale bygninger”

(Nearly-Zero

Energy Buildings), der svarer til energimærke A2015. Yderligere anbefaler Kom-

missionen, at offentlige organer ved indgåelse af lejeaftaler skal sigte efter, at byg-

ningen falder inden for en af de to bedste energimærker (A2015 el. A2020). Endvi-

dere vil Kommissionen fjerne muligheden for at anvende den såkaldte alternative

tilgang, hvor der opnås energibesparelser, der svarer til de energibesparelser, der

vil opnås ved at energirenovere 3 pct. af den relevante bygningsmasse ved at an-

vende andre omkostningseffektive tiltag, f.eks. arealoptimering og adfærdsændrin-

ger.

I forhold til offentlige indkøb foreslås der nye skærpede bestemmelser for alle or-

dregivende myndigheder og offentlige enheder om energikrav og princippet om

energieffektivisering først ved indkøb af produkter, tjenesteydelser, bygninger og

arbejder samt ved indgåelse af lejeaftale om bygninger. Der er ligeledes en opfor-

dring til at sætte fokus på energibesparelser gennem hele den operationelle livstid

og gennem ressourceeffektivitet og principper for cirkulær økonomi via offentlige

indkøb. Endvidere indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om offentliggørelse af

oplysninger om energieffektivitet i vindende tilbud, vurdering af indgåelse af lang-

Side 3/15

kom (2021) 0558 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet

sigtede kontrakter med langsigtede energibesparelser, ved indgåelse af service-

kontrakter med betydeligt energiindhold. Kommissionen foreslår hertil, at medlems-

landene skal angive lovgivningsmæssige og regulatoriske bestemmelser samt

skabe administrativ praksis vedr. offentlige indkøb og årlig budgettering med hen-

blik på at sikre, at enkelte ordregivende myndigheder ikke afskrækkes fra at inve-

stere og fra at anvende kontrakter med tredjepartsfinansiering ved energiforbedrin-

ger.

Energispareforpligtelsen

Kommissionen foreslår at hæve energispareforpligtelsen for alle medlemsstater fra

0,8 pct. til 1,5 pct. af det årlige endelige energiforbrug i perioden 2024-2030, samt

at dele af medlemsstaternes tiltag til opfyldelsen målrettes bekæmpelse af energi-

fattigdom. Endvidere foreslår Kommissionen, at brug af energibesparelser i fossile

brændsler eller som resultat af kvotehandelssystemet efter 2024 ikke kan tælles

med i energispareforpligtelsen, men bidrager til det overordnede EU-mål for energi-

effektivitet, ligesom der foreslås nye krav til additionalitet for beskatningstiltag fra

2024.

Energisyn

Kommissionen foreslår at ændre kriterierne for, hvornår virksomheder skal gen-

nemføre energisyn samt foreslår krav om energiledelse, således at virksomheder

med et energiforbrug over 10TJ (2,7 mio. kWh) fremover er underlagt kravet om

energisyn, mens virksomheder med et energiforbrug over 100TJ (27,7 mio. kWh)

fremover skal have energiledelse. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne,

hvor det er muligt, skal sørge for, at energiforbruget bliver indskrevet i virksomhe-

dens årsrapport. Kommissionen foreslår også, at virksomhederne ved udarbejdelse

af energisyn skal identificere potentialet for omkostningseffektiv anvendelse eller

produktion af vedvarende energi. Kommissionen foreslår desuden, at store virk-

somheder, der ikke er omfattet af bestemmelserne om energisyn, skal opfordres til

at gennemføre energisyn og at implementere anbefalingerne fra energisynet.

Derudover foreslår Kommissionen, at alle datacentre med et signifikant energifor-

brug fra den 15. marts 2024 årligt skal offentliggøre nøgleinformationer inklusiv

energiforbruget. Kommissionen har også foreslået en opdatering af krav vedrø-

rende tilgængelighed af godkendelses-, akkrediterings- og certificeringsordninger i

relation til energieffektivitet og tilføjet, at medlemsstaterne skal vurdere disse hvert

fjerde år fra december 2024.

Informationsindsatser og delt incitament mellem ejer og lejer

Kommissionen ønsker at styrke medlemsstaternes forpligtelser over for slutbru-

gerne og slutkunder ved at sikre adgang til teknisk og finansiel rådgivning samt re-

levant information om energieffektivisering

Det foreslås iværksat via implemente-

ring af bl.a. tilskud, fradrag, informationsindsatser og eksempler på gode tiltag mv.

Side 4/15

kom (2021) 0558 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet

Disse foranstaltninger skal være en del af en national strategi, f.eks. den langsig-

tede renoveringsstrategi eller integrerede nationale energi- og klimaplaner (direktiv

2010/31/EU og forordning (EU)2018/1999).

Yderligere ønskes forbrugerens stilling styrket ved, at der oprettes nationale one-

stop shops eller lignende, hvor forbrugeren kan få teknisk, administrativ og finansiel

rådgivning og hjælp om energieffektivitet, samt fælles kontaktpunkter for forbruger-

rettigheder og relevant lovgivning. Endvidere foreslås det, at forbrugerne kan få løst

sager uden om domstolene ved at have adgang til et uafhængigt organ på nationalt

plan, som kan håndtere tvister om rettigheder og forpligtelser efter det foreslåede

direktiv.

Kommissionen foreslår for så vidt angår det delte incitament mellem ejer og lejer i

relation til energieffektivitet en ny forpligtelse til at inddrage relevante organisationer

(f.eks. ejer- og lejerorganisationer) for at identificere og løse problemstillinger. Delt

incitament kan opstå, hvis ejeren af en bygning kan være uvillig til at udføre energi-

effektviseringer og/eller -renoveringer, fordi energiregningen ligger hos lejeren. Der

pålægges desuden en forpligtelse for hvert medlemsstat til at indrapportere identifi-

cerede barrierer og foranstaltninger foretaget for at løse disse.

Energitjenester

Med forslaget introduceres yderligere krav til at fremme en videreudvikling af mar-

kedet for energitjenester og dermed øge udbredelsen af bl.a. kontrakter om energi-

mæssig ydeevne (en kontraktlig ordning, hvor investeringerne bliver betalt i forhold

til forbedring af energieffektiviteten eller energimæssig ydeevne). Af forslaget frem-

går krav om en øget informationsindsats målrettet energitjenestemarkedet og den

offentlige sektor, herunder information om eksisterende retningslinjer, modelkon-

trakter, finansielle instrumenter og oprettelse af en offentlig database over afslut-

tede og igangværende energitjenesteprojekter (ESCO’er). Det foreslås endvidere,

at der skal offentliggøres en liste over kvalificerede eller certificerede leverandører

af energitjenester og deres kvalifikationer. For at støtte markedsudviklingen for

energitjenester foreslås yderligere, at der offentliggøres kontaktpunkter med oplys-

ninger til slutkunder om energitjenester, og at der nedsættes og promoveres et råd-

givende organ, one-stop-shops og lign.

Herudover fremgår krav om, at offentlige organer tilskyndes til at anvende kontrak-

ter om energimæssig ydeevne ved renovering af større bygninger, herunder reno-

vering af erhvervs-, offentlige-, kontorbygninger m.v., som er over 1000 m

For at støtte et funktionelt marked for energitjenester foreslås det, at medlemslan-

dene kan oprette et nationalt organ til håndtering af klager og tvister om energitje-

nester og kontrakter om energimæssig ydeevne, eksempelvis ved en ombuds-

mand/ombudsperson.

Varme og køling

Side 5/15

kom (2021) 0558 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet

Kommissionen foreslår at indsætte en definitionsbestemmelse af effektiv fjern-

varme og -køling, hvorefter den gældende definition af effektiv fjernvarme og -kø-

ling (mindst 50 pct. VE, 50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en

kombination af sådan energi og varme) fastholdes frem til 2025, og derfra ændres

løbende frem mod 2050. I tråd med denne definition foreslås det, at der fastsættes

krav til en aktiv renoveringsindsats af nye eller omfattende renoveringer af fjern-

varme for at leve op til forhøjede krav til effektiv fjernvarme. Dertil kommer, at nye

eller omfattende renoveringer af fjernvarme- og kølesystemer ikke må anvende an-

dre fossile brændsler end naturgas eller øge forbruget af andre fossile brændsler

end naturgas. Derudover indføres der krav om, at eksisterende fjernvarme- og -kø-

lesystemer, der ikke lever op til definitionen af effektiv fjernvarme og -køling, hvert

femte år skal forberede en plan mhp. at kunne efterleve definitionen. Kommissio-

nen foreslår endvidere styrkede forbrugerrettigheder i form af regler om virksomhe-

dernes oplysningspligt over for kunderne og slutbrugerne i henhold til forbrug af

varme, køling og varmt brugsvand.

Kommissionen foreslår derudover skærpede regler for den omfattende vurdering

(comprehensive

assessment),

der udarbejdes hvert femte år, samt for varme- og

køleplanlægningen, herunder krav til at staten yder den til enhver tid nødvendige

støtte (økonomisk, teknisk mv.), til de lokale varme- og køleplanlægningsmyndighe-

der.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes regler om, at medlemsstaterne skal sikre

udarbejdelse og offentliggørelse af cost-benefit-analyser for større energiforbrug-

ende anlægs mulighed for udnyttelse af overskudsvarme. Det foreslås endvidere,

at tilsvarende regler fastsættes for effektiv kraftvarmeproduktion for større termiske

elproducerende anlæg.

Transmission og distribution

Kommissionens foreslår, at systemoperatørerne - TSOer og DSOer

–

generelt skal

anvende energieffektivitet først-principet ved netplanlægningen og -udbygningen

og i investeringsbeslutninger. Her skal de kortlægge og reducere nettab omkost-

ningseffektivt. Det nettab, som systemoperatørerne beregner, skal indrapporteres

til regulatoren, der skal offentliggøre det i den rapport, som de i forvejen er forpligtet

til at lave efter elmarkedsdirektivet og gasdirektivet.

Finansiering

Med forslaget udvides medlemsstaternes eksisterende forpligtelse om at sikre for-

skellige finansieringsmuligheder til energieffektiviseringer til også at omfatte låne-

ordninger, finansielle instrumenter og teknisk assistance. Kommissionen foreslår

hertil, at medlemslandene også skal sikre, at de finansielle institutioner tilbyder lå-

neprodukter til energieffektive projekter såsom f.eks. grønne realkreditlån. Med-

lemsstaterne skal endvidere vedtage foranstaltninger med henblik på at lette gen-

nemførelsen af finansieringsordninger via regning og skattefinansieringsordninger

for at understøtte energieffektive projekter.

Side 6/15

kom (2021) 0558 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet

Med forslaget indføres en forpligtelse for Kommissionen til at vejlede medlemssta-

terne i at opsætte projektudviklingsfaciliteter til nationalt, regionalt og lokalt brug og

derved fremme opnåelse af målsætningerne inden for energieffektivitet. Kommissi-

onen skal endvidere udarbejde en vejledning, som skal understøtte medlemssta-

ters udmøntning af midler fra de forskellige EU-finansieringskilder via låneordnin-

ger, finansielle instrumenter og teknisk assistance for derved at fremme private in-

vesteringer.

Energifattigdom

Kommissionen har foreslået at indsætte nye bestemmelser om tiltag til at imødegå

energifattigdom, der defineres som en husholdnings manglende adgang til væsent-

lige energitjenester, der understøtter en ordentlig leve- og sundhedsstandard, her-

under tilstrækkelig opvarmning, køling, belysning og energi til elapparater, i den re-

levante nationale kontekst, eksisterende socialpolitik og andre relevante politikker.

Det gælder bl.a. målrettede tiltag i forbindelse med opfyldelse af energispareforplig-

telsen og i forbindelse med informationsindsatsen. Desuden foreslår Kommissio-

nen, at medlemsstaterne skal iværksætte en række konkrete tiltag for at støtte sår-

bare og energifattige forbrugere. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne skal

etablere et netværk af eksperter, som kan udvikle strategier, der skal støtte lokale

og nationale beslutningstagere i at imødegå energifattigdom, således at medlems-

staterne kan etablere nationale definitioner, indikatorer og kriterier for energifattig-

dom mv.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamen-

tet om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Der er delt kompetence mellem Kommissionen og medlemsstater vedrørende ener-

gipolitik, herunder energieffektivitet og energibesparelser, jf. artikel 4 i TEUF. Kom-

missionen har her vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen heraf

henviser Kommissionen bl.a. til energieffektivitets stigende betydning for bl.a. forsy-

ningssikkerhed, klimaforandringer, det indre marked samt økonomisk og social ud-

vikling. Dertil henvises til, at energieffektiviseringsdirektivet er et eksisterende lov-

givningsinstrument i EU, og at tilføjelser og ændringer hertil kræver handling på

EU-niveau.

Ifølge Kommissionen er der i medlemsstaterne en række underliggende barrierer,

som er de samme på tværs af EU, og som ikke hver for sig i tilstrækkelig grad kan

overvindes. En fælleseuropæisk tilgang vil ifølge Kommissionen samlet set give en

merværdi i forhold til, hvis medlemsstaterne fastsætter regulering hver for sig. Kom-

missionen bemærker dertil, at fleksibiliteten for medlemsstaterne til at vælge frem-

gangsmåde og nationale virkemidler er uændret.

Side 7/15

kom (2021) 0558 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet

Regeringen har på det foreliggende grundlag gennemgået hver enkelt foreslået

ændring i energieffektivitetsdirektivet og er enig i Kommissionens vurdering af, at

ændringerne er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil få betydning for en række love og bekendtgørelser. Nedenfor er opli-

stet de love og bekendtgørelser, som er omfattet af de foreslåede ændringer i di-

rektiv om energieffektivitet. Der foretages en vurdering af behov for justering af den

danske lovgivning.



Lov nr. 345 af 8. april 2014 om ændring af lov om fremme af besparelser i

energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og for-

skellige andre love

Lov nr. 439 af 6. maj 2014 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regu-

lering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer og forskellige

andre love om implementering af energisparepakken

Bekendtgørelse nr. 564 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for indu-

stri- og fjernkølingsanlæg

Bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016 om indtægtsrammer og åbningsbalan-

cer

Bekendtgørelse nr. 419 af 2. maj 2018 om BoligJobordningen i 2018 og frem

Bekendtgørelse nr. 804 af 12. august 2019 af lov om fjernkøling

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018

(BR18)

Bekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020 af lov om Energinet

Bekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020 af lov om naturgasforsyning

Bekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020 af lov om varmeforsyning

Bekendtgørelse nr. 1234 af 24. august 2020 af lov om fremme af besparelser i

energiforbruget

Bekendtgørelse nr. 1300 af 3. september 2020 af lov om fremme af energibe-

sparelser i bygninger

Bekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020 af lov om finansiel virksom-

hed

Bekendtgørelse nr.1415 af 29. september 2020 om tilskud til individuelle var-

mepumper ved skrotning af olie- eller gasfyr

Bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om energimærkning af byg-

ninger

Bekendtgørelse nr. 2306 af 18. december 2020 om tilskud til projekter vedrø-

rende udrulning af fjernvarmedistributionsnet

Bekendtgørelse nr. 2251 af 29. december 2020 om energivirksomheder og

bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder om energiforbrug

og fakturering m.v.

Bekendtgørelse nr. 2244 af 29. december 2020 om tilladelse til etablering og

ændring af elproduktionsanlæg



Side 8/15

kom (2021) 0558 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet



Bekendtgørelse nr. 2249 af 29. december 2020 om Forsyningstilsynets over-

vågning af det indre marked for el og naturgas

Bekendtgørelse nr. 525 af 26. marts 2021om tilskud til energibesparelser og

energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse

Bekendtgørelse nr. 818 af 4. maj 2021 om godkendelse af projekter for kollek-

tive varmeforsyningsanlæg

Bekendtgørelse nr. 1068 af 12. maj 2021 om tilskud til energibesparelser og

energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder

Bekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021 af lov om elforsyning

Bekendtgørelse nr. 939 af 19. maj 2021 om Håndbog for Energikonsulenter

(HB2021)

Bekendtgørelse nr. 1064 af 27. maj 2021 om obligatorisk energisyn i store

virksomheder.

Bekendtgørelse nr. 1127 af 1. juni 2021 om indtægtsrammer for netvirksom-

heder

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt forslaget vedtages i den nuværende udformning, vurderes det at medføre

behov for ændringer af en række love og bekendtgørelse, jf. ovenfor under punkt 6,

samt muligt behov for at fastsætte nye love og bekendtgørelser. Regeringen er i

gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle lovgivnings-

mæssige konsekvenser for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Disse skyldes bl.a. Kommissionens forslag om at hæve energispareforpligtelsen

samt de nye og udvidede krav til den offentlige sektor, der kan medføre store inve-

steringsbehov i stat, kommuner og regioner. Regeringen er i gang med at under-

søge forslaget nærmere, herunder omfanget af de potentielle statsfinansielle kon-

sekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at kunne medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Disse

vil være positive, hvis de højere energieffektivitetskrav kan føre til omkostningsef-

fektive reduktioner i energiforbruget og større fleksibilitet i energiproduktionen for

forbrugere m.m. Hvorvidt reduktionerne vil være omkostningseffektive afhænger

bl.a. af, hvorvidt energieffektiviseringstiltag samfundsøkonomisk er billigere end ud-

bygning af vedvarende energi inkl. netinvesteringer. Regeringen er i gang med at

undersøge forslaget nærmere, herunder de potentielle samfundsøkonomiske kon-

sekvenser for Danmark.

Side 9/15

kom (2021) 0558 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser,

da dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for energieffektivisering, hvorfor

øgede krav på EU-niveau kan medføre øget efterspørgsel på danske energieffekti-

viseringsteknologier. Forslaget forventes evt. også at kunne have omkostninger og

konsekvenser for erhverv samt medføre mindre administrative byrder for erhvervsli-

vet pga. nye krav til bl.a. energisyn. Regeringen er i gang med at undersøge forsla-

get nærmere, herunder de potentielle erhvervsøkonomiske konsekvenser for Dan-

mark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at kunne få positive konsekvenser for klimaet og miljøet, da det

bidrager

til opfyldelse af Parisaftalens målsætninger og FN’s verdensmål. Desuden

skønnes forslaget at kunne have afledte positive konsekvenser for forsyningssik-

kerheden, beskæftigelsen og sundhed. Regeringen er i gang med at undersøge

forslaget nærmere, herunder andre konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Kommissionens meddelelse er den 14. juli 2021 sendt i høring i specialudvalget for

Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 10. august 2021.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Affaldsforening, Dansk Energi, Dansk Er-

hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Danske Rederier, Danske Regioner, For-

brugerrådet Tænk, KL, Landbrug og Fødevarer, Rådet for Grøn Omstilling og SY-

NERGI.

Dansk Affaldsforening fremhæver artikel 23 og 24 som relevante for affaldsener-

gien og fremhæver i den sammenhæng, at danske affaldsenergianlæg er i gang

med projektering af forskellige projekter for CCS på deres anlæg.

Dansk Energi finder grundlæggende, at det er godt med en ambitiøs klimapolitik,

men fremhæver, at energieffektivitet skal være samfundsøkonomisk omkostnings-

effektivt. Dansk Energi ser derfor, at udformningen skal overvejes nøje i forhold til

situationen og potentialet i de enkelte medlemsstater. Dansk Energi finder endvi-

dere, at renoveringer under den offentlige renoveringsindsats ikke kun skal være

båret at energimæssige hensyn - såsom brugerhensyn, driftsøkonomi og vedlige-

holdelsesstand - da et ensidigt fokus på energiforbrug iflg. Dansk Energi kan føre til

uhensigtsmæssigheder. Dertil støtter Dansk Energi op om, at det indlejrede energi-

forbrug får større fokus i renoveringsindsatsen. Til sidst fremhæver Dansk Energi,

at opgørelsen af den primære energifaktor (PEF) ikke afspejler de ændringer, ener-

giforbruget har gennemgået som følge af den grønne omstilling. Dansk Energi me-

ner derfor, at der bør stilles krav til, at PEF opgøres efter en objektiv metode, hvor

der i højere grad tages hensyn til gældende og forventede fysiske forhold i energi-

systemet.

Side 10/15

kom (2021) 0558 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet

Dansk Erhverv finder, at ETS er det centrale omdrejningspunkt for at

nå EU’s 2030-

2050-klimamål samtidig med, at Dansk Erhverv kan støtte et samlet EU-mål for EE

på 40 pct. Dansk Erhverv anbefaler, at der måles ud fra energiintensitet frem for ud

fra endeligt energiforbrug. Dansk Erhverv finder, at der er behov for at fortsætte

indsatsen på energi- og miljøkrav via ecodesign. I forhold til renovering af bygnin-

ger foreslår Dansk Erhverv, at målet om 3 pct. renovering af bygninger udvides til

at omfatte alle offentlige bygninger, og at der i stigende grad anvendes ESCO- eller

EPC-modeller, så renoveringerne ikke belaster de offentlige budgetter. Dansk Er-

hverv mener også, at private aktører skal have lettere adgang til tilgængelige ener-

gidata, og at der skal sikres forudsigelighed for bygningsejere. Desuden foreslår

Dansk Erhverv, at en økonomisk vurdering af en renovering også omfatter ekster-

naliteter såsom forbedret indeklima og forøget bygningskvalitet. Dansk Erhverv fin-

der endvidere, at fremtidige muligheder for cirkulær økonomi bør tænkes ind f.eks. i

form af krav om materialepas og bygningspas.

Dansk Fjernvarme udtrykker overordnet tilfredshed med Kommissionens forslag,

herunder at forslaget understreger, hvorledes fjernvarme kan yde et væsentligt bi-

drag til at opfylde EU’s klimamål.

Dansk Fjernvarme fremfører, at det er glædeligt,

at Kommissionen foreslår at stramme op på nationale analyser af varme og køling

og udtrykker, at det vil være værdifuldt, hvis EU’s medlemsstater aktivt og positivt

udfører de nationale analyser og implementerer deres resultater. Dansk Fjern-

varme udtrykker støtte til Kommissionens forslag til definitionen af fjernvarme og

køling, men fremfører, at det i forhold til anvendelsen af kulkraftvarme fra 2025 kan

være nødvendigt med en overgangsordning for anlæg, som er besluttet, men som

endnu ikke er udfaset på tidspunktet. Dansk Fjernvarme fremhæver endvidere be-

hovet for koordination af lokal varmeplanlægning og bygningsrenovering.

Dansk Industri (DI) finder, at energieffektivisering først-princippet kan være med til

at sikre, at beslutninger bygger på et rentabelt grundlag og finder, at energieffektivi-

seringstiltag også skal vurderes ud fra tilbagebetalingstider og skal tilrettelægges

på en måde, der mest omkostningseffektivt fremmer CO

-reduktioner, ikke sætter

begrænsninger for mobilitet og udvikling af industriel produktion, herunder admini-

strative byrder. DI tilkendegiver støtte til forslaget om et samlet EU-mål med en

yderligere reduktion på 9 pct. i 2030 i forhold til 2020-fremskrivningen og giver end-

videre udtryk for støtte til fokus på investeringer i den eksisterende bygningsmasse.

DI fremfører, at det er positivt, at medlemsstaternes energispareforpligtelse gene-

relt kun opfyldes gennem besparelser, der kan verificeres gennem målinger eller

skøn over de faktiske effektiviseringer og bemærker, at der i forhold til forslaget om

nye bestemmelser vedrørende fossile brændsler er behov for en konsistent regule-

ring. DI finder ikke, at der generelt er behov for krav til energiledelse eller ener-

gisyn, men finder det positivt, at der nu er fokus på energiforbruget, om end nye

krav om energisyn ville være bedre, såfremt kriterierne var baseret på en kombina-

tion af energiforbrug og energiintensitet. DI giver også udtryk for støtte til forslaget

om nye krav om en årlig renovering af offentlige bygninger samt forslaget om at

Side 11/15

kom (2021) 0558 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet

fremme offentlige myndigheders brug af ESCO og andre lignende forretningsmo-

deller. Ligeledes støtter DI, at medlemsstaterne forpligtes til at fremme kompeten-

cer inden for energieffektivisering i tæt samarbejde med interessenter. DI giver

endvidere udtryk for, at forslagets betydning for mobilitet og investeringer i trans-

portsektoren bør belyses nærmere.

Danske Rederier identificerer ikke nogle ændringer i Kommissionens forslag, som

kræver kommentarer.

Danske Regioner fremfører, at man er positiv over for ambitionsniveauet i forslaget

og tilkendegiver støtte til fokus på energieffektiviseringer og besparelser som en

selvstændig hjørnesten og ofte et førstevalg på vejen til at nå et klimaneutralt sam-

fund. Samtidig giver Danske Regioner udtryk for en bekymring for, om direktivet på

nogle punkter kan forvride indsatsen, så den største klimaeffekt for pengene ikke

opnås. Danske Regioner peger i forlængelse heraf på betydningen af udmøntnin-

gen af kravene til en evt. renoveringsrate for offentlige bygninger. Danske Regioner

fremhæver også, at det er nødvendigt at måle CO

aftryk og energiforbrug i bygnin-

gerne i et livscyklusperspektiv. Endvidere fremfører Danske Regioner, at man ser

positivt på, at det offentlige spiller en foregangsrolle i forhold til energieffektivise-

ringstiltag, og forventer, at der følger økonomi med i forhold til at det offentlige kan

vise vejen i den grønne omstilling. Der henvises til let adgang til finansiering med

ESCO som et virkemiddel, og det bemærkes, at direktivforslaget indeholder en for-

pligtelse til at fjerne alle regulatoriske barrierer for øget energieffektivisering i den

offentlige sektor. I forhold til forslaget om at det offentlige skal reducere energifor-

bruget med 1,7 pct. årligt, fremfører Danske Regioner, at man ser frem til et samar-

bejde herom.

Forbrugerrådet Tænk (FBRT) henviser overordnet til Rådet for Grøn Omstillings

høringssvar og peger på, at energieffektivitet først-princippet skal styrkes på tværs

af Fit for 55-pakken. FBRT ønsker at forbrugerne i højere grad hjælpes til at vælge

energieffektive løsninger, særligt i boligen. Her fremhæver FBRT Kommissionens

forslag til en social klimafond som en vigtig spiller. Endvidere fremhæver FBRT et

behov for en klar adskillelse af begreberne energieffektivitet

og ”VE produceret på

matriklen”, da sammenkædningen af de to iflg. FBRT kan skabe incitament for at

undlade at energieffektivisere, og endvidere fordi forbrugerne har krav på gennem-

skuelige regler.

KL finder, at et ufleksibelt krav om energirenovering af bygninger vil kunne på-

lægge en kommune at gennemføre omkostningstunge anlægsprojekter, som ikke

er bæredygtige. KL udtrykker ønske om, at der er fokus på at understøtte, at kva-

dratmetrene bruges smartere, at data og digitale værktøjer til energieffektiviserin-

gen forbedres og udbredes, at processen med energirenovering skal understøttes

af tilstrækkelige ressourcer, samt at kommunale medarbejdere, der arbejder med

energiområdet, skal have bedre mulighed for kompetenceudvikling. KL finder end-

Side 12/15

kom (2021) 0558 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet

videre, at data er afgørende både for at kunne identificere de bedste renoverings-

projekter og for at kunne dokumentere og vidensdele effekterne af indsatsen, og KL

ser frem til at indgå en dialog med de øvrige offentlige bygningsejere om etablerin-

gen af det nødvendige datagrundlag. KL finder desuden, at det er afgørende for

danske kommuner, at Nearly-Zero Energy Building-standarden ikke står i vejen for

en effektiv udnyttelse af de danske muligheder for fjernvarme.

Landbrug og Fødevarer fremfører, at energieffektivitet er et vigtigt og omkostnings-

effektivt værktøj til indfrielsen af EU’s klimamål og ser positivt på en mere ambitiøs

EU-målsætning for energibesparelser samt udtrykker støtte til, at energieffektivise-

ring først princippet sættes i centrum for opfyldelsen

af EU’s klimamål og imple-

menteres på tværs af sektorer. Landbrug og Fødevarer fremhæver endvidere, at

det er positivt, at der kigges på virksomhedernes energiforbrug som grundlag for

krav om energisyn. Landbrug og Fødevarer fremfører desuden, at de finder, at for-

slaget om at indføre krav om energiledelsessystemer kan være uhensigtsmæssigt,

og at det bør være virksomhederne selv, der vurderer hvilke værktøjer, der er mest

anvendelige for at forbedre deres energipræstation.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) fremhæver princippet om energieffektivisering-

først og fremfører, at princippet både bør fastholdes som en hjørnesten i EU’s am-

bition om at nå 55 pct. drivhusgasemissioner i 2030, samtidig med at princippet

også udbredes. RGO fremfører, at vedvarende energi, som er produceret på ma-

triklen ikke bør kunne tælle med i energirammen for en bygning. RGO giver endvi-

dere udtryk for støtte til Kommissionens forslag til en ny social klimafond som en

del af EU’s kvotehandelssystem, der fokuserer investeringer i energieffektivisering

og renoveringer. RGO fremfører støtte til forslaget om et øget ambitionsniveau i

energieffektivitetsdirektivet, men giver udtryk for et ønske om et bindende energief-

fektivitetsmål for EU på 40 pct. som omsættes til et absolut mål i hvert EU-med-

lemsstat, og hvor der er sanktioneringsmuligheder for medlemsstater, der ikke lever

op til de vedtagne forpligtelser. RGO giver endvidere udtryk for støtte til Kommissi-

onens forslag om en forhøjelse af energispareforpligtelsen til 1,5 pct. og giver ud-

tryk for, at muligheden for at tilgodeskrive nye energiskatter som et energieffektivi-

tetsinitiativ bør fjernes. Det fremføres også, at der bør være mere fokus på indlejret

og at kravet om energisyn bør udvides til også at omfatte mellemstore virk-

somheder og virksomheder med et højt energiforbrug samt at energieffektivitetsdi-

rektivet bør sikre udnyttelse af overskudsvarme som element i at anvende energien

mere effektivt.

SYNERGI udtrykker, at energieffektivitetsdirektivet er vitalt for den grønne omstil-

ling i EU, hvor energieffektiviseringer skal spille en hovedrolle. SYNERGI finder, at

Kommissionens forslag tager mange gode skridt i den rigtige retning, men bør

være mere ambitiøst med et 40 pct. bindende mål, suppleret med sektorspecifikke

delmål, en forpligtelse for hele den offentlige sektor til at gå foran med en 3 pct. re-

noveringsrate og med energieffektivisering først-princippet som grundlag for al lov-

givning på energi- og klimaområdet. SYNERGI finder også, at der bør være mere

Side 13/15

kom (2021) 0558 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet

fokus på implementering, og at direktivet skal bruges som løftestang for bedre ud-

nyttelse af energien i industrien.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens ’Fit for 55’-pakke

velkommen. Regeringen øn-

sker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s

klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt

drive den grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i se-

nest 2050.

Regeringen er overordnet set positiv over for en forøget indsats for energieffektivi-

sering i EU, der er omkostningseffektiv og

bidrager til indfrielsen af EU’s og med-

lemslandenes klimamål. Regeringen finder, at der bør fastsættes et højere samlet

mål for reduktion af

EU’s

energiforbrug, der tager hensyn til de forskellige udgangs-

punkter i de enkelte medlemslande og sektorer, således at indsatsen målrettes om-

kostningseffektive CO

-reduktioner i EU-landene samt skaber et europæisk marked

for energieffektive teknologier og løsninger.

Regeringen støtter op om princippet om energieffektivitet først, hvormed man ved

en investeringsbeslutning inkluderer overvejelser om, hvorvidt energieffektive for-

anstaltninger kan erstatte investeringen og stadig opnå samme målsætninger. End-

videre støtter regeringen op om Kommissionens betragtninger om, at energieffekti-

vitet kan reducere det samlede investeringsbehov og omkostningerne forbundet

med energiproduktion, infrastruktur og forbrug. Regeringen ønsker en afklaring af,

hvordan princippet skal fortolkes og operationaliseres, så det i højere grad kan bi-

drage til et styrket fokus på afledte fordele og dermed omkostningseffektivitet ud fra

et helhedsperspektiv.

Regeringen finder, at der i indsatsen for at nå et højere fælles EU-mål bør være fo-

kus på at styrke eksisterende samt introducere nye fælleseuropæiske tiltag. Det

gælder særligt et kvotehandelssystem (EU ETS) for bygninger og transport, fælles

regler til begrænsning af datacentres energiforbrug, udfasning af fossile brændsler

til individuel opvarmning samt styrket produktregulering.

Regeringen støtter en ambitiøs klimaindsats med fokus på omkostningseffektiv

energieffektivisering, herunder en dekarbonisering af den eksisterende bygnings-

masse, og at den offentlige sektor skal gå foran. Medlemslandene bør her have

fleksibilitet i forhold til indfrielsen af kravene til den offentlige sektor. Regeringen pri-

oriterer dertil information om energieffektivisering højt og finder det positivt, at der

fastsættes krav om adgang for relevante markedsaktører til information om energi-

effektivitet. Regeringen støtter endvidere Kommissionens fokus på sammenhæng

mellem energieffektivitet, forlænget levetid og principperne for cirkulær økonomi.

Side 14/15

kom (2021) 0558 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet

Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle

økonomiske konsekvenser for Danmark både ift. erhvervsøkonomiske, statsfinan-

sielle og administrative konsekvenser, med henblik på at tage stilling til forslaget.

Regeringen finder generelt, at omkostningerne forbundet med indfrielsen af en øget

indsats for energieffektivisering skal stå mål med gevinsterne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 15/15