SYNERGIs anbefalinger til Energieffektivitetsdirektivet
December, 2021
SYNERGIs fire anbefalinger til Europaudvalget til forhandlingerne vedr.
Energieffektivitetsdirektivet
1) Danmark bør argumentere for en bindende og byrdefordelt 40 pct.
energieffektivitetsmålsætning
Hvis EU's energieffektivitetsmålsætning øges til 40 pct., vil det skabe et enormt eksport - og job
potentiale for Danmark. Ifølge en beregning fra Ea Energianalyse kan en
energieffektivitetsmålsætning på 40 pct. øge dansk eksport med op til 100 mia. kr. og sikre 15.000
årsværk frem mod 2030
1
. Vi bør samtidig også tage ved lære af ”the missed target” fra 2020, hvor EU
ikke nåede målsætningen for energieffektivitet. Målet var dengang ikke bindende og understreger
derfor, at medlemslande ikke investerer tilstrækkeligt i energieffektivitet, hvis ikke der er klare og
bindende målsætninger for energieffektivitet.
2) Energispareforpligtigelsen bør forøges til 1,5 pct.
EU-Kommissionen foreslår at øge den nuværende energispareforpligtigelse på 0,8 pct. til 1,5 pct.,
hvilket SYNERGI støtter op om. Danmark overopfylder allerede i dag energispareforpligtigelsen
med 127 %, og mangler derfor ganske lidt for at opfylde EU-Kommissionens forslag, hvorfor det er
oplagt for Danmark at støtte op om højere ambitioner. Herudover viser EU-Kommissionens impact
assessments tydeligt, at netop en energispareforpligtigelse på 1,5 pct. bliver afgørende for, at EU kan
opfylde målet om 55 pct. CO2-reduktion i 2030.
3) Den årlige renoveringsrate på 3 pct. til statslige bygninger bør udvides til alle offentlige
bygninger
EU-Kommissionen foreslår at udvide den årlige renoveringsrate på 3 pct., så den fremover ikke kun
gælder statslige bygninger men i stedet alle offentlige bygninger. Det betyder, at kommunale og
regionale bygninger også indbefattes af renoveringsraten. En ny omfattende undersøgelse af den
kommunale bygningsmasse i Danmark viser, at 68 pct. af de kommunale bygninger har dårligt
energimærke
2
. Det betyder, at energiforbruget i bygninger hvert år koster kommunerne 2,5 mia. kr.,
og klimaet 360.000 ton CO2. Der er derfor enorme potentialer at hente i kommunerne både i henhold
til CO2
–
og energibesparelser. Med en investering på fem mia. kr. i kommunale bygninger kan
kommunerne hvert år spare hele 428 mio. kr. i energiudgifter og 80.000 ton CO2. Investeringen ville
betale sig selv igen på mindre end 12 år, hvorefter besparelsen i energi vil give ekstra råderum i de
kommunale budgetter.
4)
”Energieffektivitet først”-
princippet bør udbredes i Danmark og resten af EU
“Energieffektivitet
først”-princippet bør være et bærende princip i den grønne omstilling. I praksis
betyder princippet, at energieffektivitetsløsninger bør betragtes som det første alternativ i
planlægnings- og investeringsbeslutninger, når der fastsættes nye regler for forsyningssiden og andre
politikområder. Princippet vil sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling i Danmark og i resten af
EU.
1
2
Analyse af betydningen af mere ambitiøse EU klimamål frem mod 2030 for dansk eksport af energiteknologier, Marts 2021
Transition: Vurdering af kommunale bygningers energieffektivitet og indeklima, November 2021