kom (2021) 0778 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en handlingsplan for den sociale økonomi

Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0778 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens meddelelse om ’Opbygning

af en økonomi, der tjener

alle: en Handlingsplan for den sociale økonomi’, COM (2021) 778 final

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 9. december 2021 en Handlingsplan for den

Sociale Økonomi. Handlingsplanen omfatter en række initiativer, som Kom-

missionen vil gennemføre samt i mindre omfang opfordringer til medlems-

staterne til national, regional eller lokal handling. Formålet med handlings-

planen er at styrke social innovation og understøtte udviklingen af den soci-

ale økonomi samt fremme sektorens omstillingskraft i en fair, grøn og digital

omstilling.

Handlingsplanen omfatter socialøkonomi i bred forstand, herunder såvel so-

cialøkonomiske som andre virksomhedsformer, som opererer inden for en

lang række sektorer, med et socialt og/eller miljømæssigt sigte. Disse formål

vægtes højere end økonomisk overskud, som i væsentligt omfang skal reinve-

steres til sociale/miljømæssige formål af fælles interesse for medlemmerne

eller samfundet/almennyttige formål.

Handlingsplanen er først og fremmest et initiativ- og mulighedskatalog, og

får ikke umiddelbart konsekvenser af økonomisk og lovgivningsmæssig ka-

rakter for Danmark.

Regeringen hilser handlingsplanen for den sociale økonomi velkommen som

bidrag til social innovation, social inklusion og et socialt ansvarligt arbejds-

marked. Handlingsplanen bidrager også til den grønne og digitale omstilling

og til opfyldelse af FN’s verdensmål.

Regeringen finder det endvidere posi-

tivt, at handlingsplanen kan medvirke til udvikling af landdistrikterne og øge

udbuddet af arbejdskraft ved at fremme opkvalificering og social inklusion.

Baggrund

Socialøkonomien omfatter i henhold til definitionen i handlingsplanen en

lang række forskellige økonomiske sektorer med følgende fællestræk:

•

mennesker, sociale og miljømæssige formål går forud for indtjening og

kom (2021) 0778 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en handlingsplan for den sociale økonomi

•

overskud reinvesteres i det væsentlige i kollektive og almennyttige for-

mål

demokratisk og/eller deltagerorienteret forvaltning.

Socialøkonomien kan være med til at gennemføre principperne i den euro-

pæiske søjle for sociale rettigheder og opfylde målene for dens handlings-

plan 2021 og 2030-målsætningerne, for eksempel øge beskæftigelsesfre-

kvensen og nedbringe antallet af personer i risiko for fattigdom og social

udstødelse.

Ifølge handlingsplanen skaber og opretholder den sociale økonomi arbejds-

pladser og bidrager til innovative løsninger på samfundsmæssige udfordrin-

ger gennem:

•

social inklusion af udsatte grupper og beskæftigelse

bæredygtig økonomi, herunder cirkulær økonomi og industriel udvik-

ling

grøn og digital omstilling

sociale rettigheder og lighed

borgerinddragelse og -deltagelse til gavn for udvikling af velfærd, land-

distrikter og lokalsamfund

opfyldelse af verdensmålene globalt og på EU-niveau ved at påvirke

samfundet i en mere bæredygtig retning.

Den socialøkonomiske sektor er ifølge handlingsplanen udfordret, bl.a. som

følge af Covid-19 pandemien, men også som følge af dårligere eller mang-

lende adgang til finansiering eller på grund af uudnyttede muligheder som fx

i offentlige indkøb. Virksomheder inden for sektoren har

–

bl.a. på baggrund

af manglende anerkendelse - svært ved at skalere og skabe betydelig økono-

misk og social effekt. Der er ifølge handlingsplanen derfor brug for at under-

støtte den sociale økonomi for bedre at udnytte potentialet og styrke social

innovation, støtte udviklingen af socialøkonomien og øge sektorens evne til

at bidrage til en grøn og digital omstilling.

Kommissionen vil gøre status over handlingsplanens implementering i 2025

og publicere en fremdriftsrapport.

Formål og indhold

Handlingsplanen omfatter en bred vifte af initiativer for perioden 2021-2030.

Handlingsplanen er blevet til i en åben proces med inddragelse af interessen-

ter. Planen er opdelt i tre hovedtemaer, der skal:

•

Skabe den rette ramme for, at den sociale økonomi kan blomstre.

Skabe muligheder for, at socialøkonomiske enheder kan udvikles.

Fremme anerkendelse af den sociale økonomi og dens potentiale.

kom (2021) 0778 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en handlingsplan for den sociale økonomi

Skabe den rette ramme for, at den sociale økonomi kan blomstre

Den sociale økonomi går på tværs af traditionelle sektorer, hvilket gør det

vanskeligere for myndigheder at udvikle effektive tilgange tilpasset området,

hvilket medfører, at socialøkonomiske enheder kan have vanskeligt ved at

vælge den rigtige virksomhedsform.

Kommissionen vil med handlingsplanen bl.a.:

•

Organisere workshops m.v. for offentlige ansatte i medlemsstaterne på

forskellige områder så som beskatning, statsstøtte, sociale investeringer

samt mærkning- og certificeringsordninger. Sidstnævnte vil endvidere

blive genstand for en nærmere kortlægning.

•

Tilskynde til gensidig læring og udvikle vejledning og støtte til medlems-

staterne, herunder bl.a. om relevante skattemæssige rammer for social-

økonomiske enheder og præcisering af eksisterende regler om beskatning

af grænseoverskridende almennyttige donationer.

På den baggrund vil Kommissionen fremme en mere ensartet udvikling i

medlemsstaterne, og fremsætte forslag til Rådet om udvikling af socialøko-

nomiske rammebetingelser i 2023, og herunder opfordre til at tilpasse politik

og retlige rammer mod socialøkonomiske enheders behov.

Statsstøtte

Offentlig økonomisk støtte til start-ups og udvikling af sektoren er ifølge

handlingsplanen forbundet med udfordringer, fordi myndigheder ofte ikke

udnytter de særlige muligheder, som reglerne giver mulighed for i relation til

social-økonomiske aktiviteter af fælles økonomisk interesse. Kommissionen

vil på den baggrund og i forbindelse med revisionen af den generelle gruppe-

fritagelsesforordning for statsstøtte i slutningen af 2023 vurdere muligheden

for lempelser i relation til socialøkonomiske virksomheder adgang til finan-

siering.

Socialt ansvarlige offentlige indkøb

Offentlige indkøb betragtes som et centralt værktøj til udvikling af den soci-

ale økonomi og socialøkonomiske virksomheder. I offentlige udbud er det

ifølge handlingsplanen fortsat pris, der vægtes højest ved tildeling af kon-

trakt, mens sociale hensyn fortsat er meget lidt anvendt også set i forhold til

grønne offentlige indkøb.

Kommissionen vil derfor

•

fremme arbejdet med at synliggøre fordelene ved sociale hensyn i offent-

lige indkøb, men samtidig også fokusere på at styrke socialøkonomiske

enheders kapacitet med henblik på at kunne byde på offentlige udbud.

kom (2021) 0778 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en handlingsplan for den sociale økonomi

•

lancere et nyt initiativ under EU-programmet for det indre marked i 2022

med henblik på at understøtte samarbejde mellem socialøkonomiske en-

heder og traditionelle virksomheder samt fremme brugen af sociale klau-

suler i Kommissionens egne udbudsprocedurer.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og andre kompetente myndighe-

der til at udvikle og måle brugen af socialt ansvarlige offentlige indkøb i sam-

arbejde med socialøkonomiske interessenter.

Fremme socialøkonomien regionalt og lokalt

Socialøkonomiske forretningsmodeller fremhæves i handlingsplanen som

værdiskabende for den lokale økonomi og lokalsamfundet

–

fx i forhold til

økologisk fødevareproduktion og fiskerisektoren. Stærk lokal forankring og

korte værdikæder kan facilitere lokal produktion og forbrug. Det kan også

bidrage til at understøtte klimaløsninger og cirkulær økonomi eller løfte ni-

veauet for sociale tilbud lokalt.

Kommissionen vil

•

fremme socialøkonomien og social innovation i landdistrikter gennem

fremtidige EU-netværk og partnerskabspolitikker, herunder gennem EU-

netværk for den fælles landbrugspolitik og den europæiske industrielle

klyngepolitik,

•

udvide netværket af socialøkonomiske regioner samt

•

fremme netværkssamarbejde mellem virksomheder i landdistrikterne

med langsigtet fokus på iværksætteri og socialøkonomi.

Kommissionen opfordrer endvidere medlemsstaterne til at etablere lokale so-

cialøkonomiske kontaktpunkter/enheder, som kan fungere som forbindelses-

led til tilskuds- og finansieringsmuligheder nationalt og ift. EU.

Fremme socialøkonomien internationalt

Globale udfordringer som klima og miljø samt social ulighed kan afhjælpes

gennem samarbejde om opfyldelse af fælles mål med tredjelande. Men også

gennem styrket samarbejde med internationale nøgleorganisationer som FN,

OECD og ILO.

Kommissionen vil styrke socialøkonomien på den internationale scene bl.a.

ved at fremme socialt entreprenørskab som mål i programmer, hvor fx ikke

EU-lande indgår og forbedre adgang til finansiering for sociale entreprenører.

Skabe muligheder for, at socialøkonomiske enheder kan udvikles

Virksomhedsstøtte og kapacitetsopbygning

Entreprenørskab er ifølge handlingsplanen en vigtig dimension i socialøko-

nomiske virksomheder/enheder, og et samspil med traditionelle virksomhe-

kom (2021) 0778 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en handlingsplan for den sociale økonomi

der kan være nyttigt i den sammenhæng. Dette styrkes af, at traditionelle/al-

mindelige virksomheder i højere grad inkorporerer bæredygtighed i deres

forretning bl.a. gennem anvendelse af ESG-data (om miljø, sociale forhold

og ledelse).

Kommissionen vil

•

Facilitere etablering af kompetence-partnerskaber

•

Opskalere og fremme internationalisering af socialøkonomien

–

bl.a.

gennem Enterprise Europe Network og The European Cluster Collabora-

tion Platform.

•

Lancere en fælles socialøkonomisk Gateway (portal) på EU-niveau i

2023 som indgang til relevant information om bl.a. støtte og politikker.

•

Styrke socialøkonomiske netværk i EU-lande med særlige behov.

Øge interessen for iværksætteri

De særlige fordele forbundet med socialøkonomiske forretningsmodeller bli-

ver imidlertid ifølge handlingsplanen ikke altid tilgodeset i støtteordninger.

Socialt entreprenørskab fremhæves også som særligt attraktivt for unge med

fx handicap, immigrantbaggrund eller blandt kvinder. Større opmærksomhed

om alternative socialøkonomiske forretningsmodeller kan bidrage til et in-

kluderende arbejdsmarked. Kommissionen vil:

•

Lancere et Youth Entrepreneurship Policy Academy i 2022 og

Skabe gensidig læring mellem sociale entreprenører og interessenter gen-

nem bedre anvendelse af Erasmus-programmet for unge iværksættere.

Endelig opfordrer Kommissionen højere uddannelsesinstitutioner til at gøre

fuld brug af EU-instrumenter som fx European Universities til at stimulere

den sociale økonomi og iværksætteri.

Bedre adgang til finansiering

Kommissionens ambition er at øge støtten fra EU fra det nuværende niveau

på omkring 2,5 mia. EUR over perioden 2021-2027. Fra investorer ses også

en stigende interesse for socialøkonomiske institutioner og virksomheder. På

trods af positive tendenser er der ifølge handlingsplanen et vedvarende mis-

forhold mellem udbud og efterspørgsel af lånemuligheder for socialøkono-

miske virksomheder i Europa.

Kommissionen vil på den baggrund bl.a.

•

Lancere nye finansielle produkter under InvestEU programmet i 2022

mhp. at mobilisere privat finansiering

•

Supplere finansielle instrumenter med støtte til opbygning af et finansielt

marked for socialøkonomi

•

Støtte udvikling af målemetoder til måling af social værdi og ledelse for

socialøkonomiske interessenter.

kom (2021) 0778 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en handlingsplan for den sociale økonomi

Handlingsplanen henviser endvidere til udkast til rapport fra Platform for

Sustainable Finance, der argumenterer for, at en social taksonomi (klassifi-

ceringssystem) kan højne gennemsigtigheden i investeringer og forhindre

”social washing”.

Kommissionen vil udarbejde en rapport om en mulig ud-

videlse af taksonomien for bæredygtig finansiering til også at omfatte sociale

mål.

Maksimere bidraget fra den social økonomi til den grønne og digitale omstil-

ling

Socialøkonomien kan ifølge handlingsplanen bidrage til den grønne omstil-

ling gennem udvikling af bæredygtig praksis for produktion af varer og ser-

viceydelser, fx inden for cirkulær økonomi, økologisk landbrug og vedva-

rende energi. Tilsvarende kan digitale løsninger anvendes af socialøkonomi-

ske aktører fx til at styrke borgerinddragelse og salg af lokalt producerede

varer. Den sociale økonomi kan således bidrage til at opnå centrale bæredyg-

tighedsmål, som for eksempel den Europæiske Unions mål om at være kli-

maneutral i 2050 og ud fra princippet om ”leave no one behind”.

Samtidig

påpeges, at mange socialøkonomiske institutioner også får brug for støtte for

at fremme deres egen digitale omstilling.

Kommissionen vil

•

Indføre en omstillingsplan for det industrielle økosystem om "nærhed og

social økonomi”

Det bemærkes, at der som led i EU´s industristrategi arbejdes med såkaldte

omstillingsplaner for en række forskellige industrielle økosystemer.

Kommissionen vil endvidere:

•

Lancere et initiativ om innovativ finansiering inden for New European

Bauhaus Lab om pilotprojekter til mobilisering af filantropiske bidrag.

•

Udvikle et adfærdskodeks om anvendelse af data og ledelse inden for den

sociale økonomi.

•

Arbejde med byer for at udvikle lokale Green Deals eller grønne borger-

initiativer.

•

Udstede retningslinjer til støtte og indgåelse af partnerskaber om cirkulær

økonomi mellem socioøkonomiske virksomheder og andre aktører, her-

under traditionelle virksomheder.

Kommissionen opfordrer endvidere EU's medlemsstater og regioner til at

•

Indtænke socialøkonomien i udvikling af strategier inden for rammerne

af den grønne og digitale omstilling og gøre bedre brug af eksisterende

støttemuligheder, som muliggør en grøn og digital omstilling af den so-

ciale økonomi.

kom (2021) 0778 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en handlingsplan for den sociale økonomi

Fremme social innovation

Social innovation bidrager ifølge handlingsplanen med nye måder at produ-

cere, organisere og distribuere varer og serviceydelser - ofte med inddragelse

af civilsamfundet til løsning af konkrete sociale behov og samfundsmæssige

udfordringer.

Socialøkonomiske virksomheder og institutioner er dog udfordret i forhold

til at kunne skalere sin virksomhed. For eksempel i forhold til investerings-

muligheder og det at indgå partnerskaber på tværs af territorier eller sektorer.

Kommissionen vil derfor fremme innovation gennem

•

Nye tilgange til tværnationalt samarbejde under socialfondsprogrammet

ESF+ med henblik på at organisere læring og kompetenceopbygning for

relevante myndigheder inklusiv en ny støtteordning til skalering af social

innovation.

•

Foreslå en europæisk social innovations-katalysatorfond i 2022 med hen-

blik på støtte til skalering af succesfulde sociale innovationer.

Fremme anerkendelse af den sociale økonomi og dens potentiale

Kommissionen finder, at der er dokumentation for, at der ikke i offentlighe-

den, herunder også blandt arbejdsmarkedets parter og bidragydere, er til-

strækkelig opmærksomhed på de positive effekter af socialøkonomien. At

synliggøre socialøkonomien, bl.a. gennem indsamling af data og statistik er

ifølge handlingsplanen nøglen til anerkendelse og udvikling af sektoren og

til større forståelse af socialøkonomiske forretningsmodeller.

Kommissionen vil derfor fortsat prioritere arbejdet med at fremme sektorens

synlighed og potentiale ved:

•

Regelmæssige, men langsigtede kommunikationsaktiviteter.

Søsætte et nyt studie der omfatter kvantitativ og kvalitativ information

om socialøkonomi og om filantropiske donationer i EU-medlemssta-

terne.

Vejen frem

Handlingsplanen for den sociale økonomi skal styrke og tilpasse det arbejde,

som kommissionen har gennemført på området det seneste årti, og tilpasse

mulighederne til de demografiske udfordringer og den grønne og digitale om-

stilling. Handlingsplanen udgør rammerne for dette arbejde indtil 2030.

Kommissionen vil bl.a. fremhæve potentialet i den sociale økonomi i proces-

sen om Det Europæiske Semester og medlemsstaternes gennemførelse af ret-

ningslinjerne for beskæftigelsen.

Det fremgår af handlingsplanen, at en succesfuld implementering forudsætter

et engagement fra interessenter på alle niveauer, og Kommissionen vil derfor

kom (2021) 0778 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en handlingsplan for den sociale økonomi

bl.a. assistere medlemsstaterne i deres strategiske arbejde og foranstaltninger

til fremme af den sociale økonomi.

Kommissionen vil gøre status over implementering af handlingsplanen i

2025 og udgive en rapport om fremdriften.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har på nuværende tidspunkt ikke fastlagt en holdning til

meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Handlingsplanen omfatter socialøkonomi og socialøkonomiske enheder i

bred forstand, og disse vil være reguleret inden for den lovgivning, der gælder

for de konkrete virksomhedsformer, sektorer, aktiviteter m.v.

Det kan nævnes, at der for socialøkonomiske virksomheder, i Danmark ved

lov (nr. 711 af 25/06/2014), er etableret en frivillig ordning for virksomheder,

der kan lade sig registrere som

”Registreret Socialøkonomisk Virksomhed”,

forudsat de opfylder de særlige kriterier for registrering. En

”Registreret

So-

cialøkonomisk Virksomhed” får mulighed for at anvende det til ordningen

tilknyttede RSV-mærke.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om en handlingsplan uden lovgivningsmæssige krav, og den har

dermed ikke umiddelbar indvirkning på dansk ret. Ved en eventuel dansk

implementering af de foreslåede initiativer fra Kommissionen vil det kunne

kræve ny eller ændret dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Handlingsplan har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske el-

ler erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Når Kommissionens forslag i handlingsplanen udmøntes i konkrete initia-

tiver, vil disse forslags konsekvenser blive vurderet i forbindelse med re-

geringens stillingtagen hertil.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Handlingsplanen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Den øgede fokus på de positive effekter af den sociale økonomi kan ved op-

følgning nationalt, regionalt eller på lokalt niveau have positiv indvirkning

ved at styrke beskæftigelse og arbejdsudbuddet gennem social inklusion.

Handlingsplanens bidrag til en bæredygtig udvikling vil endvidere kunne øge

kom (2021) 0778 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en handlingsplan for den sociale økonomi

gennemsigtigheden af virksomhedernes sociale ansvarlighed, som på læn-

gere sigt kan vise sig positivt til opfyldelse af evt. kommende (EU) krav om

social bæredygtighed.

Høring

Kommissionens handlingsplan har været sendt i høring i EU-specialudvalget

for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærknin-

ger den 14. januar 2022. Der er indkommet bemærkninger fra Dansk Ar-

bejdsgiverforening (DA).

Generelle bemærkninger

DA støtter Kommissionens mål om, at socialøkonomien og socialøkonomi-

ske virksomheder skal bidrage til beskæftigelse og skabelse af nye job. End-

videre finder DA, at de socialøkonomiske virksomheder skal bidrage til den

grønne og digitale omstilling og en genopretning, som kommer alle til gode,

men finder det afgørende, at der ikke sker forvridning af konkurrencevilkå-

rene.

Specifikke bemærkninger

Definition af socialøkonomiske virksomheder

DA finder, at definitionen på de virksomheder, der indgår i handlingsplanen,

er både meget vidtgående og uklar. DA foreslår, at regeringen arbejder for en

mere præcis og snæver definition af socialøkonomiske virksomheder i rela-

tion til fællesskabsinitiativer.

Beskæftigelse til social udsatte personer

DA anerkender, at socialøkonomiske virksomheder yder et vigtigt bidrag til

at få udsatte personer i beskæftigelse, men påpeger at dette ikke må fortrænge

ordinære job og ikke må virke konkurrenceforvridende eller være et konkur-

renceparameter.

Private virksomheder og social inklusion

Det påpeges af DA, at mange virksomheder arbejder strategisk med CSR og

socialt engagement som en del af deres forretningsmodel, og at der udover

socialøkonomiske virksomheder bør være fokus på andre måder at inkludere

udsatte ledige på arbejdsmarkedet.

Sociale klausuler

DA er generelt skeptiske over for brugen af sociale klausuler i offentlige ud-

bud, fordi det flytter fokus fra kerneopgaven, er bureaukratisk, fordyrende for

det offentlige og konkurrenceforvridende for virksomhederne. DA peger i

stedet på dialog og offentlige-private partnerskaber i forbindelse med offent-

lige udbud, som også kan inkludere socialøkonomiske virksomheder på lige

fod med andre.

kom (2021) 0778 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en handlingsplan for den sociale økonomi

Finansiering

DA mener, at EU-finansiering skal understøtte skabelse af nye job, udvikling

af færdigheder og fokusere på et inkluderende arbejdsmarked. Dette skal ske

gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik og

–reformer,

og der bør ikke ude-

lukkende være fokus på socialøkonomiske virksomheder, når det gælder at

få udsatte i arbejde. DA finder, at der ikke bør være særbehandling af for-

skellige typer af virksomheder i forhold til adgangen til finansiering, da det

kan føre til konkurrenceforvridning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der generelt er en positiv holdning til handlingsplanen og

særligt betydningen af at understøtte socialøkonomien som led i den grønne

og digitale omstilling og som led i genopretningen efter Covid-19-pande-

mien.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens handlingsplan for den sociale økonomi

velkommen. Handlingsplanen kan bidrage til at sikre den sociale dimension

i den grønne og digitale omstilling og medvirke til genopretningen af den

europæiske økonomi efter Covid-19. Handlingsplanen kan bidrage til at

fremme socialt entreprenørskab og social inklusion og dermed indgå som et

vigtigt element til at udvide udbuddet af arbejdskraft til gavn for de brancher

og virksomheder i Danmark, som har vanskeligt ved at rekruttere tilstrække-

lig med arbejdskraft. Endvidere vil handlingsplanen kunne bidrage til opfyl-

delse af FN’s verdensmål på såvel EU-niveau

som på nationalt plan. Rege-

ringen finder det endvidere positivt, at handlingsplanen har som mål at

fremme lokalsamfund og landdistrikterne bl.a. gennem inddragelse af civil-

samfundet.

Regeringen finder, at udmøntning af handlingsplanen afholdes in-

den for EU's flerårige budgetramme (MFF).

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.