kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0802 Bilag 2
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

2. marts 2022

Europa-Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne

KOM (2021) 802

Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 fremsat forslag om revision af

direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Forslaget er en del af Kommissi-

onens Vinterpakke fra december 2021. Den supplerer Fit for 55-pakken, som har til

formål at reducere EU’s klimaudledninger

med 55 pct. i 2030 ift. 1990-niveauet. For-

slaget har til formål at understøtte reduktioner i drivhusgasemissioner fra bygnings-

massen i EU.

Med revisionen foreslår Kommissionen at ændre en række af bestemmelserne i byg-

ningsdirektivet, der skal bidrage til at øge renoveringsraten i Europa samt energief-

fektivisering og udbygning af vedvarende energi i bygningsmassen, herunder bl.a.

renoveringshandlingsplaner, minimumsstandarder for bygningers energimæssige

ydeevne, klimakrav til bygningers livscyklus, udvidelse af energimærkningsordnin-

gen og introduktion af en standard for nulemissionsbygninger.

Forslaget vurderes at kunne medføre lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom

det forventes at kunne medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervs-

mæssige konsekvenser for Danmark. Regeringen er i gang med at undersøge for-

slaget nærmere, herunder de potentielle konsekvenser for Danmark.

Regeringen hilser overordnet revisionen af bygningsdirektivet velkommen som et

vigtigt bidrag til indfrielse af EU’s klimamål.

Forslaget flugter generelt med regerin-

gens prioriteter om en forøget indsats for at reducere drivhusgasemissionerne fra

bygningsmassen i EU, som kan bidrage til at indfri

EU’s og medlemslandenes kli-

mamål. Regeringen vil fastlægge en konkret holdning til forslaget efter nærmere

undersøgelse af forslagets bestemmelser.

Side 1/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 15. december 2021 fremsat

forslag om revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (bygnings-

direktivet), jf. KOM(2021) 802. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194,

stk. 2, samt artikel 194, stk. 1, litra c. Forslaget skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 2. februar 2022.

Forslaget er en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke fra december 2021. Den

supplerer Fit for 55-pakken,

som har til formål at reducere EU’s klimaudledninger

med 55 pct. i 2030 ift. 1990-niveauet. Fit for 55-pakken er en del af opfølgningen på

den Europæiske Grønne Pagt (European Green Deal).

Forslaget komplementerer de øvrige forslag i

”Fit for 55”-lovpakken,

herunder særligt

forslaget til revision af hhv. direktiv for energieffektivitet og direktivet for fremme af

vedvarende energi, som blev fremsat den 14. juli 2021.

3. Formål og indhold

Forslagets primære formål er at nedbringe drivhusgasemissionerne fra bygnings-

massen i EU og dermed medvirke til at indfri EU’s

klimamål

for reduktion af drivhus-

gasemissioner på mindst 55 pct. i 2030 samt klimaneutralitet senest i 2050. Dette

skal bl.a. ske ved, at forslaget leverer en lang række af initiativerne i Kommissionens

strategi om renoveringsbølgen fra oktober 2020, jf. KOM(2020) 662.

Kommissionen tildeles beføjelser til at udstede og opdatere relevante delegerede og

implementerende retsakter for at supplere direktivet.

Nedenfor er de væsentligste forslag til revision i bygningsdirektivet gengivet.

Anvendelsesområde og definition af en nulemissionsbygning

Overordnet udvides bygningsdirektivets anvendelsesområde til at omfatte reduktion

af drivhusgasemissioner fra bygninger mhp. at opnå en emissionsfri bygningsmasse

i 2050. Dette indebærer, at forslaget introducerer en definition af nulemissionsbyg-

ninger (”zero emission buildings”), som nye bygninger skal leve op til frem mod 2027

og 2030. En nulemissionsbygning foreslås at være en bygning med en meget høj

energimæssig ydeevne, hvor den meget lille mængde energi, der stadig kræves,

dækkes fuldt ud af energi fra vedvarende energikilder produceret på stedet - fra et

VE-fællesskab eller fra et fjernvarme- og -kølingssystem.

Definition af gennemgribende renoveringer

Med forslaget indføres en ny definition af gennemgribende renoveringer, som bl.a.

skal benyttes til at danne incitament for renoveringsprojekter. Definitionen sigter

mod, at gennemgribende renoveringer af eksisterende bygninger mindst skal svare

Side 2/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

til de nuværende energikrav til nye bygninger. Efter 2030 skal definitionen svare til

nulemissionsbygninger.

Renoveringshandlingsplaner

Med forslaget introduceres krav om, at medlemsstaterne skal udarbejde en renove-

ringshandlingsplan, som skal erstatte den nuværende langsigtede renoveringsstra-

tegi. Renoveringshandlingsplanen har til formål at fremme renoveringer af bygnings-

massen for i sidste ende at opnå en bygningsmasse med nulemissioner i 2050. Re-

noveringshandlingsplanen skal bl.a. indeholde:

•

En oversigt over den nationale bygningsmasse.

En køreplan med nationale mål for den årlige renoveringsrate, fordeling af

energimærker, energiforbrug samt drivhusgasudledning for 2030, 2040 og

2050.

En oversigt over implementerede og planlagte politikker.

En oversigt over den nødvendige finansiering for at implementere kørepla-

nen.

•

Der skal sendes et udkast til en renoveringshandlingsplan til Kommissionen senest

den 30. juni 2024. Medlemsstaterne skal have foretaget offentlig høring af udkastet

forud for oversendelse til Kommissionen. Herefter vurderer Kommissionen udkastets

ambitionsniveau ud fra en række parametre, hvorefter Kommissionen kan udstede

evt. landespecifikke henstillinger mhp. efterfølgende justering, inden den endelige

renoveringshandlingsplan skal sendes til Kommissionen senest den 30. juni 2025 og

herefter hver 5. år.

Krav til nye bygninger

Det foreslås, at alle nye bygninger skal være nulemissions bygninger (ZEB) i 2030

og i 2027 for nye bygninger benyttet eller ejet af offentlige myndigheder. Definitionen

af ZEB medfører både krav til, hvor meget energi der maksimalt må anvendes i nye

bygninger, samt et krav om at det energiforbrug, der måtte være i bygningen, opvejes

af tilsvarende produktion af vedvarende energi produceret på

stedet (”on site”),

fra

lokale energifællesskaber eller fjernvarme. En nulemissionsbygning må derudover

ikke bidrage til, at der udledes emissioner fra fossile brændsler direkte på matriklen.

Kun i tilfælde, hvor ingen af de ovennævnte energikilder er mulige at anvende, kan

energi fra nettet anvendes.

Klimakrav til bygningers livscyklus

Med forslaget tager Kommissionen de første skridt mod at adressere drivhusgas-

emissioner i hele en bygnings livscyklus. Her skal både bygningens direkte emissio-

ner samt den indlejrede energi i byggematerialerne indgå. Med forslaget stiller Kom-

missionen derfor krav om indførsel af et deklarationskrav til nye bygningers klimapå-

virkning for hele bygningens livscyklus. Fra 2027 skal der gennemføres en livscy-

klusvurdering på større nye bygninger, hvilket udbredes til alle bygninger fra 2030.

Deklarationen skal fremgå af bygningens energimærke. Endvidere henviser forslaget

Side 3/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

til Kommissionens bud på en fælles metode til evaluering af en bygnings bæredyg-

tighed Level(s). Med Level(s) kan man vurdere en bygnings miljøpåvirkning og esti-

mere totaløkonomi til opførelse, drift, vedligeholdelse over bygningens levetid.

Minimumsstandarder for eksisterende bygninger

For at fremme renoveringsindsatsen i eksisterende bygninger (herunder bygnin-

gerne med dårligst energimæssig ydeevne) foreslår Kommissionen at indføre mini-

mumsstandarder for eksisterende bygningers energimæssige ydeevne (MEPS) på

EU-niveau. Disse skal fastsætte en nedre grænse for eksisterende bygningers ener-

gimæssige ydeevne og sikre, at der foretages renovering af ineffektive bygninger.

Forslaget til MEPS indebærer en trinvis indfasning af krav om, at bygninger med

dårligst energimæssig ydeevne (energimærke G) skal leve op til bestemte mini-

mumsniveauer efter energimærkningsskalaen. Dette skal munde ud i, at alle eksi-

sterende bygninger og bygningsenheder, der ejes af offentlige organer samt er-

hvervsbygninger ud over dem, der ejes af offentlige organer minimum, skal have

opnået energimærke F i 2027 og E i 2030, mens beboelsesejendomme skal opnå

energimærke F og E frem mod hhv. 2030 og 2033. Endvidere pålægges medlems-

staterne i overensstemmelse med renoveringshandlingsplanen at skitsere en plan

for at opnå højere energimærker frem mod 2040 og 2050. Hensigten er at opnå nule-

missionsbygninger i 2050. Dertil får medlemsstaterne mulighed for at introducere na-

tionale minimumskrav for alle andre typer eksisterende bygninger.

Visse typer af bygninger foreslås undtaget fra kravet om at opnå energimærke E i

2030 og 2033, herunder bevaringsværdige bygninger, bygninger der anvendes til

religiøse formål, samt midlertidige bygninger, boliger der sjældent anvendes (f.eks.

sommerhuse) og bygninger med et nytteareal mindre end 50 m².

Med forslaget lægges også op til, at medlemsstaterne skal medvirke til at sikre, at

kravene overholdes ved både at tilbyde finansieringsmuligheder, teknisk assistance

m.m., jf. afsnit om finansielle incitamenter. Endvidere skal medlemsstaterne føre kon-

trol og fastsætte sanktioner for manglende overholdelse af kravene.

Bygningsrenoveringspas

Med forslaget introduceres et frivilligt bygningsrenoveringspas, som skal beskrive en

handlingsplan for den trinvise renovering af en bygning. Dette vil indebære en bety-

delig forbedring af bygningens energimæssige ydeevne. Renoveringspasset skal

bl.a. beskrive de forventede fordele ved renoveringen, herunder energi- og CO₂-re-

duktioner, forbedringer af indeklima og komfort samt muligheder for økonomisk støtte

og teknisk vejledning. Renoveringspasset skal udarbejdes af kvalificerede og certifi-

cerede eksperter på baggrund af en fysisk inspektion af bygningen. Eftersom reno-

veringspasset indføres som en frivillig ordning, vil beslutning om udarbejdelse være

op til den enkelte bygningsejer. Med forslaget bemyndiges Kommissionen endvidere

til senest den 31. december 2023 at udstede en delegeret retsakt, som fastlægger

Side 4/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

en harmoniseret ramme for bygningsrenoveringspasset, herunder indhold, udarbej-

delse, krav til eksperter m.v. Medlemsstaterne skal senest den 31. december 2024

have implementeret nationale ordninger for renoveringspasset.

Ladestandere

Det følger af forslaget, at kravene til etablering af ladestandere i forbindelse med

bygninger udvides væsentligt. Både med hensyn til hvilke bygninger der omfattes af

kravet, hvilke krav der er til ladestanderne, og hvor mange ladestandere der skal

etableres. Derudover stilles der krav om etablering af cykelparkeringspladser ved

nybyggeri og større renoveringer. Endelig strammes kravet til kabellægning, således

at flere parkeringspladser fremover skal gøres klar til installation af ladestandere.

Dataudveksling

Med forslaget skal medlemsstaterne fremadrettet sikre, at bygningsejere, lejere og

administratorer kan få direkte adgang til deres bygnings systemdata og dele disse

data med tredjepart. Bygningers systemdata defineres som bestående minimum af

alle data relateret til den energimæssige ydeevne af bygningselementer og bygnings-

services, bygningsautomatisering og kontrolsystemer, målere og ladepunkter for e-

mobilitet. Det indgår i forslaget, at bygningsejere, lejere og administratorer ikke må

opkræves omkostninger for deres adgang til data eller ved deling med tredjepart.

Medlemsstaterne er ansvarlige for fastsættelse af relevante gebyrer for adgang til

data for andre parter. Med forslaget bemyndiges Kommissionen til at udstede imple-

menteringsretsakter, som fastsætter rammerne for adgang til data.

Smart Readiness Indicator

Det foreslås at reducere den nuværende valgfrihed for implementering af

Smart Re-

adiness Indicator

(SRI), en indikator til beskrivelse af bygningers intelligensparathed,

således at ordningen senest den 31. december 2025 skal anvendes nationalt for

store bygninger med et varme- eller kølebehov på over 290 kW. Det foreslås endvi-

dere, at Kommissionen bemyndiges til at udstede en implementeringsretsakt, der

skal præcisere de nærmere betingelser for implementeringen, og en delegeret rets-

akt som skal indeholde de nærmere rammer for ordningen.

Finansielle incitamenter og markedsbarrierer

Med forslaget udvides de eksisterende bestemmelser i bygningsdirektivet om finan-

sielle incitamenter, og der lægges en række nye krav til. Det foreslås således, at

medlemsstaterne fremadrettet skal levere passende finansiering, hjælpetiltag og an-

dre mekanismer til at modvirke markedsbarrierer og stimulere de nødvendige ener-

girenoveringer i overensstemmelse med renoveringshandlingsplanerne samt under-

støtte transformationen af bygningsmassen til nulemissionsbygninger i 2050. Med-

lemsstaterne skal endvidere tage lovgivningsskridt til at fjerne ikke-økonomiske bar-

rierer for bygningsrenoveringer.

Det foreslås konkret, at medlemsstaterne skal iværksætte eller sikre tilstedeværelse

af en lang række initiativer, herunder f.eks. faciliteter med teknisk assistance (f.eks.

Side 5/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

one-stop-shops), at lån til energieffektive bygningsrenoveringer tilbydes bredt, samt

at udrulningen af finansielle redskaber fremmes, herunder f.eks. lån og realkreditlån

til energieffektiviserende tiltag, skatte- og moms-foranstaltninger, puljer målrettet

gennemgribende renoveringer, garanterede fonde m.m. Det foreslås endvidere, at

medlemsstaterne skal tilskynde gennemgribende renoveringer via større administra-

tiv, teknisk og finansiel støtte, sikre at der faciliteres aggregering af projekter og mål-

rette finansiering til, at arbejdsstyrken i bygningssektoren er tilstrækkelig stor og til-

pas uddannet.

Dertil foreslås der indført forbud mod, at medlemsstaterne yder støtte til installation

af kedler, som anvender fossile brændsler. Endelig foreslås det, at medlemsstaterne

skal prioritere finansiering til personer ramt af energifattigdom m.fl., samt at finansiel

støtte til renovering af udlejningsejendomme skal være til fordel for både ejer og lejer,

f.eks. via boligstøtte eller ved at indføre lofter for udlejestigninger.

Energimærkningsordningen

Det foreslås, at energimærket (certifikat, som viser den energimæssige ydeevne for

bygningen) gøres mere sammenlignelig på tværs af EU og udvides til at omfatte flere

bygninger. Endvidere foreslås der krav om opsamling og deling af data fra energi-

mærker samt om hyppigere energimærkning af bygningerne med dårligst energi-

mæssig ydeevne. Endelig foreslås det at gøre energimærker mere synlige, således

at de indeholdte oplysninger bedre kan formidles til bygningsejere, finansielle inve-

storer og offentlige myndigheder m.fl. De foreslåede ændringer medfører, at energi-

mærkningsordningen udvides fra at være et informationsværktøj til i større udstræk-

ning at blive en kontrolmekanisme for mindstekrav til energiydelse for eksisterende

bygninger. Derudover foreslås det at koble energimærket med andre instrumenter,

som f.eks. SRI-ordningen, bygningsrenoveringspasset, livscyklusvurderinger for nye

bygninger, nationale bygningsrenoveringshandlingsplaner og taksonomien for bæ-

redygtige investeringer.

Det foreslås dertil, at der senest i 2025 introduceres en harmoniseret energimærke-

skala. I hvert medlemsland skal den dårligst ydende energiklasse, G, svare til de 15

pct. bygninger, som trænger mest til energirenovering, mens bygninger med energi-

mærke A tilhører den nye definition af nul-emissionsbygninger. I Danmark vil dette

medføre, at flere bygninger end i dag bliver indplaceret under energimærke G.

Kravet om regelmæssig energimærkning af offentlige bygninger udvides med forsla-

get både i forhold til omfattede bygninger og kategoriseringen af offentlige bygnings-

ejere. Der foreslås også indført krav om energimærkning ved større renoveringer,

samt at muligheden for at undtage visse bygninger skal udgå, f.eks. sommerhuse og

fredede bygninger. Dermed stilles der også krav om energimærkning af alle bygnin-

ger, som annonceres til salg, sælges eller udlejes. Gyldighedsperioden af energi-

mærket foreslås endvidere halveret fra de nuværende 10 år ti l 5 år for bygninger

med energimærke D-G efter den harmoniserede skala.

Side 6/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

På flere andre områder medfører forslaget, at bygningsdirektivet ændres fra at fast-

lægge rammerne for energimærkningsordningen til i højere grad at harmonisere ord-

ningen på tværs af medlemsstaterne. Dette ses f.eks. særligt i forhold til beregnings-

metode, krav om on-site (energi, der produceres på stedet) besigtigelse og indhold i

rapporterne, samt en øget kontrolindsats med henblik på at sikre retvisende energi-

mærkninger.

National database over bygningers energimæssige ydeevne

Med forslaget bliver det et krav, at der skal oprettes nationale databaser, som skal

samle og udstille data om de enkelte bygningernes energimæssige ydeevne, samt

den generelle tilstand for bygningsmassen på nationalt niveau. Dette er en del af

Kommissionens mål om bedre oplysning til EU-borgerne om bygningers energimæs-

sige ydeevne og bæredygtighed. Hensigten med databasen er primært at reducere

omkostninger til administration og regelefterlevelse, samt til at lette administrative

procedurer i forbindelse med bygningsrenoveringer. Data skal primært hentes fra

bygningernes energimærker, samt fra eftersynsrapporter fra varme-, ventilations- og

køleanlæg, bygningsrenoveringspas og SRI-ordningen. Dertil foreslås det, at data

minimum en gang årligt skal deles via det fælles europæiske initiativ,

Building Stock

Observatory,

og at Kommissionen bemyndiges til senest den 30. juni 2024 at ud-

stede en implementeringsretsakt, som skal fastlægge de nærmere rammer for data-

overførelsen.

Ændring af beregningsmetode

I forslagets bilag I lægger Kommissionen op til, at beregningsmetoden, der benyttes

til at dokumentere bygningers energimæssige ydeevne, skal ændres. Metoden be-

nyttes både ved krav til nye bygninger og ved energimærkning af bygninger. Ændrin-

gerne indebærer bl.a., at medlemsstaterne skal sørge for, at beregningen afspejler

det typiske energibehov i bygninger mere præcist i forhold til den gennemsnitlige

brug af bygningerne. Derudover skal selve beregningsprogrammet ændres, da der

foreslås nye krav til præcisionen af beregningerne.

Eftersyn og rapporter om varme-, ventilations- og klimaanlæg

Det foreslås, at bestemmelserne i bygningsdirektivet om varme-, ventilations- og kli-

maanlæg slås sammen til én bestemmelse, og at der stilles krav om etablering af

separate inspektionsordninger for anlæg i hhv. boliger og ikke-boliger.

Anlæg med størrelsen 70–290 kW vil efter forslaget skulle efterses mindst hvert

femte år, og anlæg større end 290 kW vil skulle efterses mindst hvert andet år. Der

skal endvidere oprettes en national database, hvoraf eftersynsrapporterne skal

fremgå. Det vil fortsat være muligt at implementere eftersynskravene via en alternativ

metode.

Endelig foreslås det, at erhvervsbygninger med anlæg over 70 kW skal implementere

bygningsautomatik og kontrolsystemer senest den 31. december 2029. Der foreslås

derudover krav til etablering af simpel bygningsautomatik og kontrolsystemer for nye

Side 7/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

beboelsesbygninger eller beboelsesbygninger, der gennemgår en væsentlig ombyg-

ning.

Øvrige ændringer

Med forslaget bliver det op til medlemsstaterne at sikre, at de professionelle aktører i

renoveringsbranchen har et tilstrækkeligt højt kvalifikationsniveau. Medlemsstaterne

får også øget fleksibilitet ved fastsættelse af nationale krav til opvarmningsanlæg, hvil-

ket alt andet lige giver øget mulighed for at udfase fossile brændsler via krav til an-

læggets drivhusgasudledninger eller det brændsel, som benyttes af anlægget.

Det foreslås endvidere, at nye boliger og boliger, der får foretaget gennemgribende

renovering, fra den 1. januar 2025 skal have installeret et monitoreringssystem samt

et effektivt kontrolsystem, som kan sikre den bedst mulige distribution og brug af

energi.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure medlovgi-

ver, jf. art. 294 i TEUF. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet

om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet. Kommissionen

bemærker således, at selv om bygninger er lokal infrastruktur, så er utilstrækkelig re-

noveringshastighed m.v. et fælles problem på tværs af medlemsstaterne, og de un-

derliggende udfordringer for yderligere renoveringer er for det meste af ikke-økono-

misk karakter og også ens på tværs af medlemsstaterne. Ifølge Kommissionen er det

derfor nødvendigt med handling i form af en fælles EU-ramme for dekarboniseringen

af bygningsmassen i EU, da det vil give sikkerhed og forudsigelighed for alle aktører

på tværs af forsyningskæderne i bygningssektoren i EU, samtidig med at kravene fo-

reslås at være fleksible og kunne tilpasses nationale forhold.

Rammevilkår på EU-niveau vil ifølge Kommissionen stimulere og understøtte byg-

ningsrenoveringer i EU, herunder i medlemsstater, der som udgangspunkt har lavere

ambitionsniveauer. Dette skyldes bl.a. at stærke regulatoriske signaler vil give sikker-

hed for investorer og dermed fremme investeringer m.v. i bygningsrenoveringer. Kom-

bineret med fælles standarder, teknologi og adgang til information vil det også sikre,

at bygningssektoren reducerer sine drivhusgasemissioner på den mest omkostnings-

effektive måde, f.eks. gennem stordriftsfordele. Bygninger flytter ikke på tværs af

grænser, men bygningsrelateret finansiering samt de teknologier og løsninger, der er

installeret heri, gør. En fælleseuropæisk tilgang vil derfor ifølge Kommissionen samlet

set give en

merværdi

i forhold til, hvis medlemsstaterne fastsætter regulering hver for

sig.

Side 8/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget og ændringerne i det

eksisterende direktiv er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil få betydning for en række eksisterende love og bekendtgørelser. Neden-

for er oplistet de love og bekendtgørelser, som vurderes omfattet af forslaget:

•

Bekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021 af lov om fremme af energibe-

sparelser i bygninger

Bekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 af byggelov med senere æn-

dringer

Bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om energimærkning af byg-

ninger

Bekendtgørelse nr. 939 af 19. maj 2021 om Håndbog for Energikonsulenter

(HB2021)

Bekendtgørelse nr. 262 af 15. marts 2013 om anvendelse af administrative

bødeforelæg ved overtrædelse af lov om fremme af energibesparelser i byg-

ninger eller regler udstedt i medfør heraf

Bekendtgørelse nr. 60 af 27. januar 2011 om gebyrer og honorarer for ydelser

efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger

Bekendtgørelse nr. 1018 af 22. oktober 2008 om offentliggørelse af energi-

mærkninger af bygninger og eftersynsrapporter om kedel- og varmeanlæg

m.v.

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018

med senere ændringer

Bekendtgørelse nr. 181 af 5. marts 2020 om forberedelse til og etablering af

ladestandere i forbindelse med bygninger

Cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020 om energieffektivisering i statens in-

stitutioner

•

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre behov for at ændre i en række love og bekendt-

gørelse, jf. ovenfor under punkt 6, ligesom der kan være behov for at udstede nye

bekendtgørelser. Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder

de potentielle lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget indeholder en række krav og forpligtelser, der kan have væsentlige øko-

nomiske konsekvenser for stat, erhverv og husholdninger. Omkostningernes om-

fang vil afhænge af, i hvor høj grad forslaget pålægger Danmark, de danske forbru-

ger og husholdninger samt danske virksomheder krav og forpligtelser, der ligger ud

Side 9/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

over allerede vedtaget national politik, samt hvilke instrumenter der bringes i an-

vendelse til at indfri disse. Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vur-

dere de økonomiske konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser. Dette skyldes

bl.a., at der kan blive behov for at fastsætte en række nye støtteordninger, f.eks. i

forbindelse med opdatering af bygningsmassen til energimærke E frem mod 2030 og

2033 (jf. forslag til nye minimumskrav til bygningers energimæssige ydeevne). Det

vurderes endvidere at kunne medføre udgifter til renovering af den offentlige bygnings-

masse. Dertil kan der være behov for øget tilsyn og kontrol med virksomheder vedr.

opfyldelse af nye krav i direktivet, hvorfor forslaget forventes at kunne medføre væ-

sentligt forøgede udgifter til administration. Administrative og statsfinansielle udgifter

vedrørende EU-sager afholdes som udgangspunkt inden for ressortministeriets egne

rammer,

jf. Budgetvejledningen 2.4.1.

Regeringen er i gang med at undersøge forsla-

get nærmere, herunder omfanget af de potentielle statsfinansielle konsekvenser for

Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes potentielt at kunne medføre væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser. Det vurderes bl.a. at kunne medføre væsentlige omkostninger for byg-

ningsejere, og særligt for ejere af bygninger med dårlig energimæssig tilstand, jf. in-

troduktionen af minimumsstandarder for bygningers energimæssige ydeevne. Konse-

kvenserne for bl.a. bygningsejere vil afhænge af, hvordan evt. støtteordninger el.lign.

udformes. Forslaget kan dog på sigt potentielt også medføre omkostningsreduktioner

for bygningsejere, da mere energieffektive bygninger og bygninger forsynet med ved-

varende energi vil medføre lavere energiregninger, såfremt renoveringerne er ren-

table. Regeringen er i gang med at undersøge forslaget nærmere, herunder de poten-

tielle samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes overordnet at kunne medføre både positive og negative erhvervs-

økonomiske konsekvenser. Dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for energi-

effektivisering, hvorfor øgede krav på EU-niveau kan medføre øget efterspørgsel på

danske energieffektiviseringsteknologier. Dertil kommer, at forslaget indeholder initia-

tiver, som vil gøre det nemmere at tilrettelægge omkostningseffektive renoveringsfor-

løb. Forslaget kan dog også få erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet

samt medføre nye administrative byrder pga. nye krav til bl.a. energimærkning af byg-

ninger, klimakrav til bygningers livscyklus m.v. Regeringen er i gang med at under-

søge forslaget nærmere, herunder de potentielle erhvervsøkonomiske konsekvenser

for Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Side 10/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

Forslaget vurderes at kunne få positive konsekvenser for klimaet og miljøet, da forsla-

get bidrager til opfyldelse af Parisaftalens målsætninger,

EU's klimamål og FN’s ver-

densmål. Dertil kommer, at forslaget forventes at få afledte positive konsekvenser for

forsyningssikkerheden, beskæftigelsen, indeklima og sundhed. Regeringen er i gang

med at undersøge forslaget nærmere, herunder hvilke klimamæssige og andre poten-

tielle konsekvenser det kan have for Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 15. december 2021 sendt i høring i specialudvalget for

Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 7. januar 2022.

Der er modtaget høringssvar fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet), BL

–

Danmarks Almene Boliger, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Energi, Dansk

Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Metal, Danske Regioner, Drivkraft Danmark,

EjendomDanmark, FinansDanmark, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører, Intelligent Energi, Kommunernes Landsforening, Rambøll, Rock-

wool, Rådet for Grøn Omstilling, Synergi, TEKNIQ, Velux og Historiske Huse.

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) tilslutter sig høringssvaret fra Rådet for Grøn

Omstilling, jf. nedenfor. BAT byder forslaget velkommen, men pointerer også en

række mangler. BAT mener, at forslaget mangler fokus på indeklima og foreslår, at

der indføres nationale minimumskrav til kvaliteten af indeklimaet ved både nybyggeri

og den eksisterende bygningsmasse. BAT sætter endvidere spørgsmålstegn ved

den foreslåede definition af nulemissionsbyggeri og foreslår, at der i stedet sættes

krav til, at bygningernes resterende energiforbrug generes af VE, uden at disse krav

har indvirkning

på målet om nulemissionsbygninger gennem en ’EE først’-tilgang.

BAT vurderer hertil, at også beregningen af bygningers VE-produktion på netto-års-

basis er uhensigtsmæssig grundet bl.a. årstidsbaserede svingninger i VE-produktion

og energiforbrug. BAT foreslår, at det bør overvejes, om bygninger bør kunne tælle

den VE-produktion med, som den selv forbruger i samme stund, som produktionen

foregår. BAT støtter op om de foreslåede minimumskrav til bygninger (MEPS), men

finder det beklageligt, at den resterende bygningsmasse (ud over energimærke G og

F). BAT sætter spørgsmålstegn ved Kommissionens valg om at gøre store dele af

energimærkerne valgfrie, da de også åbner op for mulighederne for at sænke ambi-

tionsniveauet for energimærkerne. BAT støtter derudover op om fokus på ladeinfra-

strukturen til el- og plugin-biler. Hertil mener BAT, at renovering mhp. EE bør foreta-

ges på baggrund af uvildig rådgivning, og at effekterne skal være dokumentérbare.

BAT mener afslutningsvis, at 2027 revisionen bør fremrykkes til fx 2025 til at vurdere,

om tiltagene også er tilstrækkelige til at nå 2030-målsætningen.

–

Danmarks Almene Boliger (BL) finder det overordnet set positivt med ensartet

data for energimærker på tværs af landene i EU. BL mener, at det bør undersøges,

om der kan udvikles energimærker, der i højere grad baseres på faktisk forbrug frem

for beregnet forbrug. BL finder forslaget om MEPS bekymrende, da de ikke bør un-

dergrave eksisterende nationale krav og forpligtelser. Når den foreslåede harmoni-

serede skala for energimærker træder i kraft fra 2025, finder BL det tvivlsomt og

Side 11/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

uhensigtsmæssigt, om de 15 pct. mindst energieffektive bygninger svarende til ener-

gimærke G skal udfases, hvis de ikke kan nå at løftes til energimærke F allerede i

2027. BL opfordrer til, at nye minimumskrav til energieffektivitet stilles til bygninger,

som, baseret på det nuværende system for energimærker, har lavest energieffekti-

vitet. Endelig finder BL det afgørende, at de lovgivningsmæssige tiltag i Fit for 55 er

proportionale og balancerer sociale hensyn, hvorfor renoveringer skal ske ud fra et

totaløkonomisk princip med fokus på reel værdi for borgerne. BL er bekymrede for,

at den samlede mængde af regulering i lovpakken overstiger, hvad der er nødvendigt

for at nå klimamålene, samt at der kan opstå et uhensigtsmæssigt samspil mellem

de forskellige reguleringssystemer i Fit for 55-pakken.

Danske Arkitektvirksomheder (DAC) tilslutter sig Rådet for Grøn Omstillings hø-

ringssvar, jf. nedenfor.

Dansk Energi (DE) hilser Kommissionens forslag velkommen. DE roser den foreslå-

ede mulighed for at fjerne finansielle incitamenter til anvendelse af fossile brændsler

i opvarmning af bygninger, fx gaskedler. DE minder om, at øget energieffektivisering

ikke alene kan løse klimaudfordringen. DE anbefaler, at bygninger i højere grad skal

understøttes i deres fleksibilitet gennem automatik og tillade tovejskommunikation

samt i deres evne som lagringsenheder i energisystemet. DE hilser begrebet om

nulemissionsbygninger velkommen, men finder det bekymrende, at definitionen ikke

tager nok højde for de socioøkonomiske aspekter, idet lokale VE-løsninger på ma-

triklen vil gøre den grønne omstilling unødigt dyr frem for mere effektive løsninger

som offshore vindmølleparker eller solcelleparker. Endelig hilser DE forslaget om at

sænke grænseværdien for inspektioner af automatiserings- og kontrolsystemer for

bygninger med et effektivt output på 70 kW og over fra 2029 for velkommen. DE

finder det dog bekymrende, at Kommissionen sætter implementeringsdatoen for sent

og mener, at det bør indføres endnu tidligere, fx i 2024.

Dansk Fjernvarme (DFj) finder oveordnet set forslaget positivt og tilslutter sig forsla-

gets intentioner. DFj påpeger dog det systematiske problem i både det eksisterende

og foreslåede bygningsdirektiv,

at bygninger betragtes som isolerede ”øer” uden

samspil med den tilsluttede energiforsyning. DFj påpeger ligeledes det store problem

i, at forslaget lægger op til yderligere krav og målsætninger, når der samtidig sættes

strengere krav i EE-direktivet og VE-direktivet. Eksempelvis mener DFj, at bygnings-

direktivet bør overlade definitionen af ”effektiv fjernvarme” til EE-direktivet,

herunder

hvordan den skal udvikles frem mod 2050, samt lade VE-direktivet regulere dens

VE-andel. DFj mener, at bygningers energieffektivitet (energibehov) bør adskilles fra

energiproduktionen og i stedet bør de lades regulere hver for sig. Ifølge DFj vil dette

sikre, at alle bygninger bliver energieffektive efter de samme krav, mens forbrugerne

får mulighed for at vælge mellem opvarmningsformer og energiproduktionsanlæg,

der giver bedst mening samfundsmæssigt og systemmæssigt i det konkrete område.

Dansk Industri (DI) mener, at begrebet

”nulemissionsbygninger”

bør gøres mere flek-

sibelt for at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling, hvorved løsningerne kan

tilpasses til de forskellige energisystemer i medlemslandene, som fx det grønne, in-

tegrerede danske energisystem. DI ser det dertil som positivt, at effektiv fjernvarme

tælles med som grøn energiforsyning i forslaget, men understreger vigtigheden af,

Side 12/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

at primærenergifaktorerne for fjernvarmesystemerne reelt kan tilpasses på en fleksi-

bel måde, da alternativet er, at det bliver uforholdsmæssigt vanskeligt for fjernvar-

mekunder at opfylde kriterier for bruttoenergiforbrug i nulemissionsbygninger. DI

støtter forslagets kriterier for minimumskrav til energieffektivitet i nye bygninger og

ved større renoveringer af eksisterende bygninger. DI finder det positivt, at forslaget

lægger op til krav om vurdering af nye bygningers CO₂-aftryk på basis af livscyklus-

vurderinger, men ser dog gerne, at forslaget foldes mere ud ift. videreudvikling af

fælles metoder og standarder. DI foreslår, ifm. flere af forslagets initiativer, der kræ-

ver vurderinger af ”qualified and certified experts”,

at bygningsejere med et certifice-

ret energiledelsessystem får mulighed for med egne eksperter at udarbejde analyser

og rapportere resultater. Hertil mener DI, at renoveringspas af bygninger bør sam-

tænkes med energimærkning af bygninger for at minimere mindre bygningsejeres

udgifter til konsulentydelser. DI støtter ambitionen om en gradvis udfasning af olie-

og gasfyr til opvarmning af bygninger, men mener at der bør tages højde for de in-

dustrivirksomheder, som ikke umiddelbart kan konvertere til varmepumper el. lign.

som følge af, at de i dag anvender fossile kedler. Endelig støtter DI forslaget om

skærpede krav til etablering af ladestandere ved etablering af nye parkeringspladser

ved større bygninger, men udrulning af ladestandere på fx eksisterende parkerings-

pladser bør kunne foregå på markedsvilkår.

Dansk Metal (DM) bakker overordnet op om den foreslåede revision af bygningsdi-

rektivet. DM mener, at det er vigtigt at sikre et højt ambitionsniveau for Fit for 55-

pakken, herunder bygningsdirektivet. Danmark bør ifølge DM arbejde for høje stan-

darder for bygningers energimæssige ydeevne på tværs af Europa, idet der i Dan-

mark kan være et eksportpotentiale for de omkring 8000 virksomheder, der er en del

af forsyningskæderne for grønne teknologier og varer. Dette vil ifølge DM bidrage til

grønne arbejdspladser i Danmark, herunder til de mange medlemmer af DM i indu-

striens grønne virksomheder. DM mener, at der kan være et yderligere potentiale i

forslaget til minimumsstandarderne (MEPS). DM foreslår, at et højere mål kunne

være at sigte mod energimærke D frem for E i 2030 eller 2033. Alternativt kan man

fastholde de nuværende grænser og tilføje et mål om energimærkning D for alle byg-

ninger i 2035. Endelig finder DM det nødvendigt, at bygningsdirektivet skal finde løs-

ninger for de negative konsekvenser som nogle europæere oplever som følge af den

grønne omstilling, herunder industriansatte i de energifattige områder af Europa. DM

lægger afgørende vægt på, at bygningsdirektivet skal berøre problemet med energi-

fattigdom. For DM bør der være et særligt fokus på at sikre energifattige europæeres

finansielle muligheder for at energirenovere deres boliger, for derved ikke at risikere

øget modstand mod den grønne omstilling. Som eksempel mener DM, at der som

del af den samlede Fit for 55-pakke tilskyndes til bedre muligheder for adgang til

tilskud til at energirenovere energifattige europæeres boliger for både at mindske

CO2-udledninger og samtidig mindske problemerne ved energifattigdom.

Danske Regioner er enige i det overordnede formål med forslaget og anerkender, at

energiforbruget i bygninger er en central del af den samlede indsats for at reducere

-udledningen. Dertil er Danske Regioner enige i, at det offentlige skal gå foran i

klimaindsatsen. Samtidig er det Danske Regioners vurdering, at særligt de foreslå-

ede minimumsstandarder til eksisterende bygninger stiller store krav til regionernes

bygningsmasse inden for en meget kort tidshorisont. Danske Regioner vurderer, at

Side 13/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

forslaget kan medføre betydelige merudgifter til renoveringen af den eksisterende

bygningsmasse, da der er tale om en væsentlig skærpelse af eksisterende krav.

Danske Regioner vurderer, at det kan få stor økonomisk betydning for regionerne,

da regionernes eksisterende bygninger ofte har en meget lav energiklasse i henhold

til energimærkeordningen. For Danske Regioner er det ligeledes vigtigt, at renove-

ring af bygningsmassen sker ud fra en betragtning om, hvor der fås mest klima og

miljø for pengene med øje for den generelle sygehusplanlægning. Danske Regioner

vurderer, at kravene til renovering af den eksisterende bygningsmasse inden 2027

ikke er realistiske inden for rammerne af det nuværende anlægsloft.

Drivkraft Danmark støtter overordnet målene med Fit for 55-pakken

og EU’s målsæt-

ninger om at accelerere omstillingen frem mod klimaneutralitet i 2050, herunder den

overordnede revision af EPBD og dets fokus på bygningers energieffektivitet som et

hurtigt middel til at nå CO₂-reduktioner. Samtidig understreger Drivkraft Danmark

vigtigheden af, at der opsættes teknologineutrale krav til, hvordan mål for energief-

fektivitet og CO₂-reduktioner nås. I direktivet foreslås det, at medlemsstaterne fra

2027 ikke længere må give tilskud til kedler fyret med fossile brændsler. Drivkraft

Danmark mener i den forbindelse, at det skal sikres, at forslaget ikke bliver et forbud

mod en bestemt teknologi som kedlen, men mod de fossile brændsler. Drivkraft Dan-

mark støtter derfor en tilgang med fokus på brændslet frem for teknologien som der

fx gennem et CO₂-fortrængningskrav giver mulighed for at fremme udviklingen og

anvendelsen af bl.a. grønne brændsler og gasser.

EjendomDanmark støtter op om direktivets højere og mere konkrete ambitioner.

EjendomDanmark hilser det som udgangspunkt velkommen, at direktivet udvides til

også at omfatte den eksisterende bygningsmasse. EjendomDanmark mener, at det

er vigtigt med bedre muligheder for finansiering og øget reduktion af barrierer for

grønne investeringer samtidig med, at man har øje for de administrative og økono-

miske byrder. EjendomDanmark mener dertil, at der er et manglende fokus på byg-

ningers bredere betydning for den grønne omstilling. Når ladeinfrastruktur er inklu-

dereret som element i direktivet, mener EjendomDanmark, at der også bør inklude-

res muligheder for at fremme bygningsinvesteringer, der understøtter fx øget affalds-

sortering eller klimatilpasning. EjendomDanmark støtter dertil, at der skabes bedre

og mere direkte adgang til bygnings- og forbrugsdata. Endelig mener EjendomDan-

mark, at direktivet skal understøtte de mest effektive investeringer i energiforbedrin-

ger ved at gøre det til et selvstændigt mål i direktivets præambel.

FinansDanmark anfører, at energieffektivisering af bygningsmassen spiller en vigtig

rolle i at fremme den grønne omstilling og dekarboniseringen i EU og Danmark. Fi-

nansDanmark anfører endvidere, at der er behov for at fremme energiforbedringer

af eksisterende boliger og sikre, at nye boliger er tilstrækkeligt energieffektive, hvor-

for FinansDanmark generelt støtter tiltag, der bidrager til at opnå omkostningseffek-

tive energieffektiviseringer samt nedbringelse af udledningen fra bygninger. Ifølge

FinansDanmark er forslaget til minimumsstandarder for den energimæssige ydeevne

et meget vidtrækkende forslag, som potentielt kan få betydelige økonomiske konse-

kvenser for mange danske boligejere, og der er ifølge FinansDanmark en forbindelse

Side 14/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

til den finansielle lovgivning, der f.eks. stiller krav den økonomiske formåen af lånta-

gere. Ifølge FinansDanmark kan forslaget medføre renoveringssomkostninger for op

mod 30 pct. af boligerne i Danmark, og det må forventes samlet set at løbe op i

milliardbeløb, der risikerer at blive pålagt boligejere. Ifølge FinansDanmark vil der

også være tale om energirenoveringer i beløbsstørrelser, som ikke står mål med

værdien af boligen, og det må ifølge FinansDanmark antages, at boliger kan blive

usælgelige, ejendomme kan blive overbelånt og boligejere insolvente som følge af

forslaget. Ifølge FinansDanmark vil dette særligt ramme i områder, hvor der er en

stor andel af boliger med et lavt energimærke, og hvor renoveringer ikke automatisk

modsvares af prisstigninger. FinansDanmark anfører, at konsekvenserne vil kunne

mærkes, senest fra forslaget er vedtaget, og ikke først når kravet er gjort gældende

i 2030 eller 2033, da det vil afspejle sig i prisdannelsen, ejendomsvurderinger mv.

Derved kan forslaget få øjeblikkelig og betydelig økonomisk konsekvens for bolig-

ejere med de pågældende energimærker (F og G). Dette skal sammenholdes med,

at boligfinansiering typisk sker med lange løbetider, hvorved en effekt på prisen såvel

som et lovkrav om ikke-økonomisk rentable renoveringer kan have en effekt på bo-

ligejerens gældsniveau og i værste fald medføre insolvens. FinansDanmark opfor-

drer endvidere til, at der sikres overensstemmelse med og tænkes i sammenhænge

mellem bygningsdirektivet og EU-Taksonomiens

kriterier for ”grønne” renoveringer

af ejendomme.

Forbrugerrådet Tænk tilslutter sig Rådet for Grøn Omstillings høringssvar, jf. neden-

for. Dertil støtter Forbrugerrådet Tænk generelt set op om forslaget. Forbrugerrådet

Tænk påpeger behovet for at udbygge kravene til indsats for støtte og vejledning til

forbrugerne, idet ”Bedre og mere vejledning” samt ”Energitilskud” kommer ind som

nr. et og to til, hvordan forbrugerne synes regeringen bør motivere eller påvirke dem

til at nå målene med energisparetiltagene. Forbrugerrådet Tænk foreslår herudover

en udvidelse af ”one-stop-shops” artikler i forslaget til at være mere omfattende i form

af bedre finansiering, grænseoverskridende deling af bedste praksis samt tættere

opfølgning fra Kommissionen på udviklingen af disse i medlemsstaterne. Forbruger-

rådet Tænk støtter forslagets fokus på opgradering af den ringeste del af beboelses-

massen først, hvormed problemet med energifattigdom løses på sigt.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) finder det centralt, at der sikres en ens-

artet brug af termer til at beskrive identiske begreber på tværs af EU-initiativerne som

forudsætning for let tilgængelige data, digitalisering og undgåelse af fortolkningstvivl.

Derudover mener FRI, at begrebet ”Zero-Emission-Building” har flere mangler: For

det første omhandler definitionen alene forbrug af energi til bygningens drift. Hvis

dette er hensigten, mener FRI en mere retvisende benævnelse før være ”Zero-

Energy Building”. For det andet bør en

nulemissionsbygning, for at være retvisende,

omfatte klimaaftryk, som dækker hele bygningens levetid fra ”vugge til grav”. For det

tredje vil en bygning aldrig blive 100 pct. klimaneutral, hvorfor en mere retvisende

benævnelse iflg.

FRI vil være en ”Neutral-Emission Building”. Derudover mener FRI,

at forsyning af energi til bygninger bør reguleres i EE- og VE-direktiverne og ikke i

Bygningsdirektivet, men såfremt det gør, bør alle typer af VE-kilder ligestilles, mens

direktivet ligeledes skal være teknologineutralt. FRI mener, at tidskravet til implemen-

tering af LCA/GWP for bygninger bliver overhalet af EU-taksonomien, da der allerede

Side 15/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

fra årsskiftet er et krav om, at virksomheder omfattet af taksonomien skal udregne

deres bygningers klimaaftryk. FRI mener derfor, at bygningsdirektivets ambitionsni-

veau som minimum bør følge EU-taksonomien. FRI foreslår, at Kommissionen bør

præsentere en implementeringsplan senest to år før datoen for kravet om LCA-be-

regninger træder i kraft i direktivet. I planen bør Kommissionen bemyndiges til at

fastlægge et ambitionsniveau på forskellige implementeringstrin for beregningen af

LCA.

Intelligent Energi hilser direktivforslaget velkommen og er enige i behovet for at for-

bedre Europas bygningsmasses energimæssige ydeevne og evne til at spille sam-

men med energisystemet. Intelligent Energi støtter de elementer, der sigter mod at

fjerne støtte til og styrke muligheden for konvertering fra fossil til grøn opvarmning,

men ser behov for præcisering, idet direktivet fremsætter, at krav til fossil opvarmning

eller fossile brændsler ikke må være en ”unjustifiable market barrier”. Intelligent

Energi mener, at denne formulering efterlader et meget stort rum for fortolkning og

bør præciseres. Intelligent Energi hilser tillige en styrket forberedelse af bygninger til

opladning af elbiler (grænse fra 10 til 3 parkeringspladser) velkommen, men finder

det økonomisk mere fornuftigt at fjerne grænsen helt frem for at tilpasse forholdene

til efter byggeret står klar. Intelligent Energi støtter inklusionen af den nye artikel 14

om datatilgængelighed for ejere, lejere og tredjepartsaktører, der i den danske kon-

tekst kan afhjælpe nuværende barrierer ift. fx vand og varmedata. Intelligent Energi

roser Kommissionen for at kræve, at tærsklen for automatiserings- og kontrolsyste-

mer i bygninger sænkes til en effektiv nominel effekt på 70 kW og derover

–

frem for

de nuværende 290 kW. Intelligent Energi opfordrer til, at Kommissionen fremrykker

implementeringsdatoen til 2024 frem for 2029 samt eksplicit sikrer, at styresyste-

merne sætter bygninger i stand til at reagere på komplekse prissignaler fra infrastruk-

tur og energimarked. Ifølge Intelligent Energi skal dette sikre, at bygninger, der ny-

bygges eller renoveres, får et klart incitament til, at bygningen kan favne de mulighe-

der, som fremtidens energisystem vil give bygningsejere- og driftsherrer, da efterin-

stallation er væsentligt dyrere og til dels umuligt. Dertil er Intelligent Energi positive

over for direktivets fokus på ”nul-emissionsbygninger”, men mener, at definitionen er

bekymrende, fordi den lægger op til at kræve lokalt placerede VE-anlæg, frem for

hvor det er samfundsøkonomisk mest bæredygtigt.

Kommunernes Landsforening (KL) mener, at der for at sikre en smidig implemente-

ring af bygningsdirektivet er behov for udvikling af energimærkningsordningen. Her

mener KL, at der skal være bedre mulighed for aktiv anvendelse af energimærkerne

ved at offentlige/større bygningsejere får mulighed for at vælge, hvorvidt energi-

mærkningen skal udføres af en intern eller ekstern ekspert. KL foreslår her at følge

Norges model, hvor der

ikke

er krav om uafhængige eksperter, men blot at vedkom-

mende er

kvalificeret.

Dertil ønsker KL, at energimærker gøres digitale for at skabe

bedre overblik over bygningsmassen. Herudover mener KL, at der skal sikres finan-

siering til den kommunale indsats for at efterleve de højere krav for energiperfor-

mance i nye og eksisterende bygninger, herunder dækning af udgifter til de faktiske

renoveringer, administrativ håndtering af det stigende antal projekter ift. budgettering

og kontraktstyring samt stigende og mere kompleks sagsbehandling af byggesager.

Herudover bakker KL op om forslaget om dataudveksling relateret til bygningers

energiforbrug og anbefaler, at KL inddrages i processen om dataudveksling i videst

Side 16/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

muligt omfang. Ifm. skærpelsen af kravet for, hvornår der skal opsættes eller forbe-

redes ladestandere, mener KL, at der er brug for værktøjer, der giver kommunerne

mulighed for at tilpasse lokalplanerne med mulighed for lokale skøn og beslutninger

om placering af ladestandere, så ladeinfrastrukturen bliver både økonomisk og kli-

mamæssigt hensigtsmæssig.

Rambøll finder det positivt, at bygningsdirektivet henviser til EE- og VE-direktiverne,

hvormed det understreges, at bygninger generelt ikke betragtes alene, men som del

af lokale fællesskaber og byer, hvor bygninger kan forsynes med varme/køling fra

lokale netværk. Rambøll understreger dog, at direktivet skal fokusere på den om-

kostningsmæssigt mest effektive løsning set i lyset af omkostningerne fra CO

-emis-

sioner samt de fluktuerende energipriser. Rambøll finder det uhensigtsmæssigt i dag,

at der er en præference for on-site produktion af varme eller kombineret varme/køling

som ofte er mindre kosteffektivt end løsninger i større skala. Eksempelvis medfører

denne uhensigtsmæssighed ifølge Rambøll, at varmepumper installeres i enkelte

bygninger, biomassefyr i enkelte bygninger samt solceller til opvarmning installeres

on-site, selvom det ville være mere effektivt at gøre på et højere forsyningsniveau.

Rambøll finder det dertil positivt, at direktivet har kosteffektivitet som en prioritet, men

det kan dog misforstås sådan, at nogle medlemslande fokuserer mere på kriterier for

nulenergi og kræver meget dyre og ineffektive løsninger. Ifølge Rambøll bør direkti-

vet understrege, at det vigtigste kriterie er kosteffektivitet, der yderligere bør under-

støttes af to sekundære målsætninger i form af

nulemission

samt

resiliens.

Rambøll

finder dertil, at direktivet bør inkludere kriterier for temperaturer i bygninger, fordi ef-

fektiviteten af varmepumper afhænger af den nødvendige forsyning af temperaturer

i bygningen.

ROCKWOOL mener, at bygningsdirektivets fokus skal fastholdes på at reducere

bygningers energibehov, idet bygninger med lavt energibehov bidrager til at løse ud-

fordringen med peak-load demand i energisystemet og er med til at sikre tilstrækkelig

kapacitet af grøn energi til andre sektorer. ROCKWOOL mener, at hovedfokus i de

enkelte direktiver skal sikres for at opnå den optimale effekt for Fit for 55-pakken, og

her er bygningsdirektivet den eneste lovgivning, der regulerer bygningers energibe-

hov. ROCKWOOL fremsætter særligt to områder, hvor Danmark bør arbejde for æn-

dringer. For det første mener ROCKWOOL, at den termiske kvalitet af klimaskærmen

bliver nedprioriteret i forslaget, der primært har fokus på dekarbonisering af varme-

forsyningen. ROCKWOOL mener, at bygningsdirektivet bør prioritere, at bygninger

har en optimeret klimaskærm uafhængigt af den aktuelle energiforsyning, da det er

afgørende for at sikre et godt indeklima samt lave energiomkostninger. Dertil mener

ROCKWOOL, at de foreslåede krav til minimumsstandarder til bygninger er for uam-

bitiøse, idet det i Kommissionens

’impact assessment’ fremgår, at det foreslåede

moderate ambitionsniveau er utilstrækkeligt til at sikre, at bygninger leverer det nød-

vendige bidrag til EU’s 2030 målsætning. ROCKWOOL

mener, at Kommissionen

skal fremsætte en plan for, hvornår alle bygninger skal renoveres til nulemissions-

bygninger. ROCKWOOL finder det beklageligt, at Kommissionen er gået på kompro-

mis med ambitionsniveauet for renovering, da en ambitiøs renoveringsindsats vil af-

hjælpe effekten af stigende energipriser og social ubalance.

Side 17/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) fremsætter, at der overordnet set er behov for en

stærkere regulering af bygningsområdet for at sikre, at målet om klimaneutralitet i

2050 kan realiseres. RGO mener, at reguleringen skal styrkes for den indlejrede kli-

mapåvirkning fra byggematerialer, opførsel, renovering og nedrivning af bygninger.

RGO mener yderligere, at energieffektiviseringen af den eksisterende bygnings-

masse skal accelereres, således minimumsstandarder også skal gælde for øvrige

bygninger, ud over til de foreslåede energimærker G og F, hvormed energiforbrug

og CO

-udledninger nedbringes hurtigere og flere bygninger omfattes end foreslået.

Derudover foreslår RGO, at den foreslåede harmonisering af energimærkningsska-

laen skal defineres på en anden måde, således at det undgås, at allerede energi-

mærkede bygninger omplaceres med tekniske komplikationer samt forvirring til

følge. Herudover støtter RGO intentionen i forslaget om, at driftsenergiforbruget for

både nye og eksisterende bygninger skal være klimaneutralt, men RGO påpeger en

række uhensigtsmæssigheder. RGO finder, at begrebet ”nul-emission” ikke kan bru-

ges, hvis indlejret CO

ved opførsel og renoveringer udelades fra definitionen;

at ”nul-

emission” også skal inddrage det samlede energisystem og ikke kun den enkelte

bygning; at VE-produktion på eller ved bygningen eller fra VE-fællesskaber forvrider

VE-udbygningen; og endelig at kravet om, at eksisterende bygninger skal leve op til

samme krav om energiforbrug som nye bygninger i 2050 vil blive uforholdsmæssigt

dyrt at efterkomme som følge af meget omfattende efterisoleringer. RGO foreslår

derfor, at kravene til eksisterende bygningers energiforbrug i 2050 skal differentieres,

samt at alle former for VE-forsyning skal ligestilles, herunder at krav til VE-forsyning

defineres ud fra den samlede energiforsyning til bygninger. RGO mener dertil, at

kravene til tekniske bygningsinstallationer bør skærpes sådan, at styring af energi-

forbrug sker efter bygningens og brugernes behov samt efter energipriser eller andre

parametre. RGO bemærker, at der med forslagets artikel 11 gives mulighed for at

fastsætte særlige krav til de tekniske bygningsinstallationer, hvormed det muliggøres

at forbyde visse typer af fossile brændsler. RGO opfordrer regeringen til at overveje

at indføre forbud mod anvendelse af fossile brændsler, fx olie fra 2025 og naturgas

fra 2030 samt forbud mod anvendelse af biomasse til opvarmning.

SYNERGI mener, at bygningsdirektivet fortsat skal være den drivende lovgivning til at

øge energieffektiviteten i bygninger som bidrag til et sundt indeklima og til at afhjælpe

energifattigdom. SYNERGI understreger, at der skal fokuseres på at sikre høje bench-

markværdier med fokus på sænkning af bygningers energibehov uafhængigt af ener-

giforsyningen. Dertil mener SYNERGI, at de foreslåede minimumsstandarder til byg-

ninger skal være mere ambitiøse. SYNERGI mener, at der bør udarbejdes en plan for,

hvordan alle øvrige bygninger ud over bygninger energimærket F og G bliver nulemis-

sionsbygninger i 2050. Dertil mener SYNERGI, at definitionen af nulemissionsbygnin-

ger og gennemgribende renoveringer skal målrettes øget energieffektivitet og opdeles

ift. nybyg og renovering, således særligt definitionen for nulemissionsbygninger styr-

kes. SYNERGI støtter de nationale planer for bygningsrenoveringer og mener, at

disse skal vise vejen mod 2050-målsætningen om klimaneutralitet. Endelig finder SY-

NERGI, at der bør sættes øget fokus på smarte digitale bygninger via tekniske byg-

ningssystemer, Smart Readiness Indicators (SRI) samt adgang til bygningsdata.

TEKNIQ påpeger, at

selvom biomasse defineres som ”renewable” iht. VE-direktivet,

kan det generelt ikke defineres som ”on-site renewable”. TEKNIQ

anfører, at hvis

Side 18/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

biomase defineres som ”on-site renewable”, åbner man i præamblens s. 25 (20) for

on-site CO

-udledning fra afbrænding af biomase og dermed bryder man med præ-

amblens s. 14 (d). TEKNIQ mener, at brugen af biomasse til boligopvarmning er

uhensigtsmæssig, at biomasseafbrænding bør udfases, og at omtalen af biomasse

bør slettes fra præamblens s. 25 (20). TEKNIQ foreslår til art. 3, stk. 4, at Danmark

skal arbejde for, at Kommissionen i sin vurdering skal påse implementeringen af den

planlagte lovgivning,

som beskrevet i tidligere indsendte ”national building renovati-

ons plans”. TEKNIQ foreslår, at Danmark skal arbejde for, at artikel 7, stk. 2, litra (a)

ændres, så kravet om beregning af bygningernes livscyklus GWP gælder for nye

bygninger, der ejes eller benyttes af offentlige myndigheder fra 2027. TEKNIQ mener

ikke, at betegnelsen ”unjustifiable market barrier” i art. 11 bidrager til klarhed og præ-

cision om udfasning af brug af fossil opvarmning eller fossile brændsler. TEKNIQ

anbefaler, at Danmark arbejder for en præcisering af hvilke eventuelle begrænsnin-

ger, der nationalt kan opstilles. TEKNIQ anbefaler til art. 12, stk. 4, at Danmark ar-

bejder for, at kravet om pre-cabling til ladestandere indføres for alle nye beboelses-

bygninger og beboelsesbygninger, der gennemgår en større renovering, og som har

minimum 1 parkeringsplads. TEKNIQ foreslår dertil at stk. 5 udgår, da etableringen

af en velfungerende ladeinfrastruktur er afgørende for elektrificeringen af transpor-

ten, uanset hvor en bygning er beliggende. TEKNIQ foreslår, at Danmark arbejder

for, at direktivet stiller krav om, at medlemsstaterne sikrer, at data som minimum

stilles til rådighed i timeopløste værdier og med en forsinkelse på maksimalt 24 timer,

og at data fra intelligente forbrugsmålere for el, vand, varme og gas også omfattes

af kravet. Endelig foreslår TEKNIQ til art. 20, stk. 6, at Danmark arbejder for at stille

krav til at landene, såfremt de ønsker at anvende alternative foranstaltninger, udar-

bejder en analyse, der afdækker potentialet for effektiviseringer som følge af artikel

6, og at de alternative foranstaltninger som minimum skal indfri dette potentiale.

VELUX påpeger, at definitionen af nulemissionsbygninger er ret snæver og omfatter

ikke indlejret CO

, hvorfor VELUX foretrækker IEAs definition. VELUX opfordrer til

en udvidelse af definitionen af gennemgribende renovering til også at tage højde for

fordelene ved energieffektivitet. VELUX mener, at tidshorisonterne i art. 4 og 6 om

beregning af omkostningsoptimale niveauer og beregning af bygningers energimæs-

sige ydeevne er for lange, givet investeringer i renovering af bygninger sker nu og

de næster år vil blive afgørende. VELUX finder det dog glædeligt, at sundhed indgår

i beregningen af nye eksternaliteter. Derudover mener VELUX også, at tidshorison-

ten for beregning af indlejret CO

i art. 7 er uambitiøs og inkluderes meget sent.

VELUX hilser dog medtagelsen af indeklima her velkommen, men pointerer at defi-

nitionerne for sundt indeklima bør fremgår af art. 2. VELUX støtter op om inklusionen

af minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, men pointerer, at der stadig er

behov for at vurdere forslaget. Derudover mener VELUX, at energimærkerne er et

vigtigt nøgleværktøj til at fremskyde renoveringshastigheden og til at indsamle flere

data. Endeligt støtter VELUX introduktionen af bygningsrenoveringspasset i art. 10.

Historiske Huse er grundlæggende enig i, at den europæiske bygningsmasses be-

lastning af klimaet skal reduceres men mener ikke,

at ambitionen om ”zero emission”

Side 19/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

er realistisk fsva. den byggede kulturarv, selvom dette anerkendes for ”officially pro-

tected buildings”,

da det vil kompromittere bygningernes bevaringsværdi. Historiske

Huse vurderer, at denne undtagelse er for smal, hvis dette oversættes til bygninger

beskyttet af Bygningsfredningsloven eller Planloven ved henholdsvis fredning og ind-

skrivning i kommuneplan eller lokalplan. Historiske Huse bemærker, at disse huse

ud fra en livscyklus-betragtning ofte vil udgøre en mindre klimabelastning end nybyg-

geri. Historiske Huse ønsker, at undtagelsen udvides med et pålæg om, at beva-

ringsværdierne på enhver bygning,

som ikke er ”officially protected” og opført før

1960, registreres og vurderes af den lokale kommune før eventuel tilladelse kan op-

nås til energitiltag, der anfægter klimaskærmens bevaringsværdier. Historiske Huse

påpeger, at det må forventes, at der er lande i Europa, hvis registrering og beskyt-

telse af den byggede kulturarv er lavere end Danmarks, som endnu ikke har regi-

streret halvdelen af sine bevaringsværdige bygninger og bygningsmiljøer. Historiske

Huse foreslår til sidst, at der stilles krav om, at medlemsstaterne i deres økonomiske

støtteordninger skaber incitamenter for isoleringsmetoder, der bevarer mest muligt

af det eksisterende materiale, samt fremmer materialer og metoder som nedbringer

energiforbruget, og at medlemsstaterne støtter udbredelse af tilgængelig viden om

isoleringsmetoder og -materialer, samt øvrig viden om mulighed for nedbringelse af

klimabelastning i byggeriet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens Vinterpakke velkommen. Regeringen ønsker en

ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s klimamål

for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt drive den

grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen hilser revisionen af bygningsdirektivet velkommen som en delvis udmønt-

ning af Kommissionens strategi for Renoveringsbølgen. Forslaget lægger op til en

ambitiøs indsats, hvilket overordnet flugter med regeringens prioriteter, da Kommissi-

onens hensigt med forslaget er at understøtte opnåelse af

EU’s klimamål for 2030 på

mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet, hvilket vil bidrage til at drive den

grønne omstilling både i Danmark og EU frem mod klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen finder desuden, at forslaget bør ses i tæt sammenhæng med de øvrige

forslag i Fit for 55-pakken, særligt forslaget om revision af energieffektivitetsdirektivet.

Regeringen finder, at der er et stort potentiale for energieffektivitet gennem forbedrin-

ger i bygningsskallen, omstillingen til elektriske varmepumper eller fjernvarme og ud-

viklingen

af ”smarte bygninger”.

Regeringen vil i den forbindelse bl.a. arbejde for, at

der sikres maksimal synergi og sammenhæng mellem energimærkningsordningen,

SRI-ordningen, bygningsrenoveringspasset, energimærket, dataindsamling og andre

Side 20/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

relevante ordninger. Regeringen forholder sig derudover overordnet positiv til, at for-

slaget lægger op til bedre indsamling og udnyttelse af data, forøget kontrol og eftersyn

af tekniske installationer samt indførelse af en national renoveringshandlingsplan.

Det er generelt vigtigt for regeringen, at der tages højde for forskelle i udgangspunktet

for medlemsstaterne, og at medlemsstaterne får fleksibilitet i relation til udmøntningen

af initiativer m.v. Dette kan fx gøre sig gældende for, hvorvidt der bør etableres støt-

teordninger samt de øgede krav til installation af ladestandere, som potentielt kan

medføre, at antallet af ladestandere vil overstige behovet i mange bygninger.

Regeringen er meget positiv over for, at Kommissionen med forslaget lægger op til at

give mulighed for nationalt at fastsætte krav til drivhusgasemissioner eller brændsels-

form i opvarmningsanlæg, da dette kan understøtte regeringens ønske om at udfase

fossile brændsler i den individuelle opvarmning. Dette er en vigtig prioritet for regerin-

gen, jf. Klimaaftalen for Energi og Industri 2020 (indgået af Regeringen (S), V, DF, RV,

SF, Ø, K, LA og Å). Regeringen ser potentiale i, at medlemsstaterne får yderligere

fleksibilitet til at udfase fossile brændsler.

Regeringen vil arbejde for at sikre omkostningseffektivitet, således at bygningerne

med mest behov for renoveringer bliver prioriteret. Regeringen vil dertil arbejde for, at

omkostningerne forbundet med forslaget står mål med gevinsterne, så borgere, stat

eller erhvervsliv m.v. ikke pålægges økonomiske eller administrative byrder, som vur-

deres uproportionelle i forhold til det mål, som ønskes opnået. Regeringen er ved at

analysere forslaget nærmere, herunder forslaget til minimumsstandarder for bygnin-

gers energimæssige ydeevne. Det er desuden vigtigt for regeringen, at forslaget leve-

rer reelle effekter, herunder reduktioner i CO₂-udledningen fra bygninger og energief-

fektivitet. Regeringen vil her arbejde for, at forslaget sikrer en balance mellem det

primære formål og de afledte effekter.

Regeringen er positiv over for, at Kommissionen ønsker at sætte større fokus på livs-

cyklusudledninger ved at anse

bygningsmassen og byggeriet som ”materialebanker”,

der indeholder værdifulde materialer til brug i fremtiden. Regeringen ser derfor positivt

på indførelse af et deklarationskrav til nye bygningers klimapåvirkning for hele byg-

nings livscyklus -

fra ”vugge til

grav”. Regeringen vurderer dog, at det kan være mere

ambitiøst og kan suppleres med en grænseværdi for bygningens CO

Regeringen vil arbejde for, at direktivet får en mere teknologineutral tilgang ved at

skabe lige mulighed for at anvende VE leveret fra det kollektive elnet på linje med fx

egenproduktion eller VE-fællesskaber. Egenproduktion m.v. er ét muligt værktøj til at

øge andelen af VE i nye bygninger og bør ikke være et mål i sig selv, da den danske

model om fælles energiforsyning skaber et omkostningseffektivt alternativ.

Side 21/22

kom (2021) 0802 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om bygningers energimæssige ydeevne

Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle

erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske, statsfinansielle og administrative konse-

kvenser for Danmark med henblik på at tage stilling til forslaget og dets enkelte ele-

menter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 22/22