kom (2021) 0891 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Schengengrænsekodeks

Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0891 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forord-

ning (EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(”Schengen-

grænsekodeks”)

KOM(2021) 891 endelig

Nyt notat

Dette grund- og nærhedsnotat sendes tillige til Udlændinge- og Integrationsudval-

get.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Forslaget om revision af Schengengrænsekodeks blev fremsat af Kommissionen den

14. december 2021. Kommissionens forslag til revision af Schengengrænsekodeks

viderefører muligheden for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved alvorlige

trusler mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. Der indføres dog en

række nye regler for over tid at forøge rapporterings- og dokumentationskravene

ved midlertidig genindførelse af grænsekontrol ud fra et styrket proportionalitets-

princip. Forslaget indeholder endvidere nye bestemmelser vedr. politikontrol i græn-

senære områder og overførsel i nærheden af de indre grænser af tredjelandsstats-

borgere uden lovligt ophold samt om håndtering af epidemier og instrumentalise-

ring af migranter. Regeringen arbejder for fortsat sikring af fleksible mulighederne

for midlertidig genindførelse af grænsekontrol, når det vurderes nødvendigt. Nær-

hedsprincippet vurderes opfyldt. Forslaget vurderes ikke i sig selv at have samfunds-

, eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vil dog potentielt kunne have

begrænsede statsfinansielle konsekvenser, som vil blive analyseret yderligere, når

man er kommet nærmere en vedtagelse af retsakten. Hvis Danmark tilslutter sig

forordningen, er Danmark bundet af reglerne på mellemstatsligt grundlag. Det vur-

deres, at en gennemførelse af forslaget i Danmark vil have lovgivningsmæssige kon-

sekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen udsendte den 2. juni 2021, i forlængelse af forslaget til Migrations-

og Asylpagten fra september 2020, en meddelelse om en ny Schengenstrategi. Det

fremgik af meddelelsen, at Kommissionen i 4. kvartal af 2021 ville fremlægge for-

slag til revision af Schengengrænsekodeks med henblik på at styrke forvaltningen

18.

marts 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 17036

1899769

Forslaget til forordningen er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og ikke

finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling

af Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgø-

relse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

Side

1/10

kom (2021) 0891 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Schengengrænsekodeks

af Schengenområdet. Kommissionen har ved KOM(2021) 891 af 14. december 2021

fremsat forslag til revision af Schengengrænsekodeks.

Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 77, stk. 2, litra b) og litra e) samt artikel

79, stk. 2, litra c) i Traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde (TEUF).

Forslaget til revision af Schengengrænsekodeks skal vedtages efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagel-

sen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”). Da forordningen

udbygger Schengenreglerne, skal Danmark

imidlertid i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks må-

neder efter Rådets vedtagelse træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennem-

føre forordningen i dansk ret. Såfremt Danmark tilslutter sig forordningen, skabes

en mellemstatslig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater og as-

socierede Schengenlande, der er bundet af forordningen.

3. Formål og indhold

Schengengrænsekodeks indeholder bestemmelser med henblik på at sikre, at per-

soner ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser mellem EU-medlemsstater

og fastsætter endvidere bl.a. regler for udøvelse af grænsekontrol af personer, der

passerer de ydre grænser.

Forslaget om revision af Schengengrænsekodeks lægger op til en nærmere ajour-

føring af kodeksens regler med henblik på at styrke forvaltningen af Schengenom-

rådet. Kommissionens ønske med de foreslåede ændringer er at sikre større koor-

dinering, så medlemsstaterne bedre kan håndtere nye udfordringer, når de skal for-

valte både EU’s fælles ydre grænser og de indre grænser i Schengenområdet.

3.1. Ydre grænser

En forudsætning for Schengenområdets eksistens er, at der bl.a. sikres en effektiv

kontrol ved de ydre grænser samt en robust forvaltning heraf. En revision af Schen-

gengrænsekodeks skal derfor være med til at skabe fælles redskaber for medlems-

staterne til at kunne forvalte de ydre grænser mere effektivt.

På baggrund af erfaringerne fra perioden frem til slutningen af 2021 foreslår Kom-

missionen, at forvaltningen af de ydre grænser styrkes for så vidt angår epidemi-

håndtering og instrumentalisering af migranter.

Side

2/10

kom (2021) 0891 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Schengengrænsekodeks

3.1.1. Epidemihåndtering

COVID-19-krisen har ifølge Kommissionen vist, at de nuværende regler ikke er til-

strækkelige til at kunne reagere ensartet i krisesituationer med sygdomme af epi-

demiologisk potentiale. Kommissionen har derfor på baggrund af erfaringerne med

håndtering af COVID-19-pandemien lagt op til, at det skal være muligt for Rådet at

vedtage fælles, juridisk bindende regler for ikke-væsentlige rejser ind i EU i situati-

oner, hvor folkesundheden er truet. Dette kan omfatte restriktioner for indrejse i

medlemsstaterne og andre foranstaltninger, såsom testning, karantæne og selviso-

lering. Dette vil adskille sig fra karakteren af de hidtil gældende foranstaltninger,

der har været i form af rådshenstillinger, der ikke er juridisk bindende.

Formålet er at skabe grundlag for en ensartet anvendelse af midlertidige restrikti-

oner for ikke-væsentlige rejser til EU i situationer med epidemiologisk sygdomspo-

tentiale. Restriktioner kan ske både på individ- og landeniveau, og der vil være und-

tagelser for EU-borgere, udlændinge med fast bopæl i Unionen og personer, der

udøver væsentlige funktioner.

3.1.2. Instrumentalisering af migranter

I tråd med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i oktober 2021 har Kommissio-

nen med forslaget lagt op til nye bestemmelser, der skal sikre en effektiv kontrol

med den ydre Schengengrænse også i situationer med instrumentalisering af mi-

granter. Det vil sige situationer, hvor et tredjeland ansporer strømme af irregulære

migranter til EU ved aktivt at tilskynde tredjelandsstatsborgere til eller gøre det let-

tere for dem at rejse til de ydre grænser, når hensigten er at destabilisere Schen-

genområdet eller en medlemsstat.

Forslaget definerer instrumentalisering og fastsætter regler om reduktion af græn-

seovergangssteder og øget grænseovervågning i situationer, hvor der er tale om

instrumentalisering.

3.2. Indre grænser

Kommissionen foreslår at præcisere de foranstaltninger, der skal sikre et højt sik-

kerhedsniveau ved Schengenområdets indre grænser.

3.2.1. Midlertidig genindførelse af grænsekontrol

Kommissionen har med forslaget lagt op til en videreførelse af muligheden for mid-

lertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser, såfremt der forelig-

ger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. Der ind-

føres dog en række nye bestemmelser om bl.a. risikoanalyser og vurderinger af kon-

sekvenser for grænseregioner. Kommissionen har anført, at forslaget sigter på over

tid at forøge dokumentations- og rapporteringskravene ved midlertidig genindfø-

relse af grænsekontrol ud fra et styrket proportionalitetsprincip. Der indgår i forsla-

get en ikke-udtømmende liste over mulige trusler, som grænsekontrol midlertidigt

kan genindføres på baggrund af. Listen omfatter sekundære bevægelser såvel som

terrorisme og organiseret kriminalitet, sundhedskriser og større internationale be-

givenheder.

Side

3/10

kom (2021) 0891 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Schengengrænsekodeks

Kommissionen har dog samtidig lagt op til, at den midlertidige genindførelse af

grænsekontrol ved de indre grænser alene bør ske som en sidste udvej, og at med-

lemsstaterne i stedet bruger andre foranstaltninger end grænsekontrol.

3.2.1.1. Tidsperioder for midlertidig genindførelse af grænsekontrol

Kommissionens forslag bevarer den hidtidige tidsperiode på maksimalt seks måne-

der for midlertidig genindførelse af grænsekontrol for så vidt angår

normalproce-

duren,

en procedure, der har været anvendt af Danmark siden 2017. Af hensyn til

erfaringerne med, at visse trusler kan vare ved i længere tid, foreslås der samtidig

en udvidelse af muligheden for at forlænge grænsekontrollen i disse tilfælde til en

samlet periode på højst to år. Hvis en medlemsstat finder, at en ekstraordinær si-

tuation nødvendiggør grænsekontrol i mere end to år, kan den informere Kommis-

sionen herom. Normalproceduren finder sted, hvis der er tale om en forudsigelig

trussel, hvor den midlertidige grænsekontrol kan varsles på forhånd.

Kommissionen har lagt op til en udvidelse af muligheden for midlertidig genindfø-

relse af grænsekontrol under den såkaldte

hasteprocedure.

Denne procedure giver

i dag mulighed for at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser i et begræn-

set tidsrum på højst ti dage, hvis en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller

den indre sikkerhed i en medlemsstat kræver øjeblikkelig handling. Der er mulighed

for forlængelse op til to måneder under gældende regler. Med forslaget vil græn-

sekontrol under hasteproceduren kunne genindføres i en måned med mulighed for

forlængelse op til tre måneder.

3.2.1.2. Nye krav ved midlertidig genindførelse af grænsekontrol

Kommissionens forslag til revision af Schengengrænsekodeks indeholder en række

nye bestemmelser i relation til styrket proportionalitet og nødvendighed af midler-

tidig kontrol ved de indre grænser samt afrapportering i den forbindelse. Disse krav

vil ikke forhindre en midlertidig genindførelse af grænsekontrol, hvis en medlems-

stat vurderer midlertidig genindførelse nødvendig. Disse nye krav angår bl.a. føl-

gende:

•

Der skal ved genindførelse redegøres for påvirkning af grænseregioner i for-

hold til sociale og økonomiske forbindelser.

Der skal ved forlængelser redegøres detaljeret for, hvorfor anvendelse af alter-

native foranstaltninger som politikontrol, samarbejde med politi i nabolande

og den nye afvisningsprocedure ikke er tilstrækkelig for at imødegå en trussel.

Ved forlængelse efter seks måneder skal der fremsendes en risikoanalyse, som

bl.a. skal beskrive en trussels forventede varighed. Hvis grænsekontrollen be-

grundes i sekundære bevægelser, skal risikoanalysen indeholde information

om størrelsesorden og trends.

Nuværende bestemmelser om rapporteringsforpligtelser ved ophævelse af in-

tern grænsekontrol udvides til også at omfatte krav om rapporter en gang år-

ligt, hvis grænsekontrollen opretholdes længere end et år.

4/10

•

Side

kom (2021) 0891 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Schengengrænsekodeks

Der lægges i forslaget op til, at Kommissionen skal vedtage en skabelon for notifi-

kationer om midlertidig genindførelse af grænsekontrol for at sikre sammenligne-

lighed i informationer fra medlemslandene. Det fremgår af forslaget, at ”de nye

forpligtelser vedr. risikovurderinger, skabelon for notifikationer og rapportering så-

vel som nye opgaver vedr. alternative foranstaltninger kan føre til en situation, hvor

den overordnede byrde for medlemsstater ikke reduceres og i visse tilfælde endda

forøges”.

3.2.1.3. Udtalelser fra Kommissionen

Under de nuværende regler kan Kommissionen afgive en udtalelse, hvis den har

betænkeligheder med hensyn til, hvorvidt den planlagte midlertidige genindførelse

af grænsekontrol ved de indre grænser er nødvendig og står i et rimeligt forhold til

truslen.

Som et nyt element fremgår det af forslaget, at Kommissionen skal afgive en udta-

lelse om nødvendighed og proportionalitet, hvis grænsekontrol genindføres i mere

end 18 måneder. Det fremgår videre, at en medlemsstat skal ”tage hensyn” til Kom-

missionens udtalelse, hvis grænsekontrollen efter normalproceduren forlænges i

mere end to år. Det fremgår af forslagets betragtninger, at en udtalelse ikke påvir-

ker Kommissionens mulighed for på ethvert tidspunkt at indlede en traktatkræn-

kelsessag.

3.2.1.4. Ny rådsprocedure for intern grænsekontrol ved alvorlige trusler

Der foreslås en ny rådsprocedure for midlertidig genindførelse af grænsekontrol for

at sikre et fælles svar ved indre grænser i situationer, hvor der foreligger en alvorlig

trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed mod ”et flertal af medlems-

landene”. Medlemsstater kan i sådanne situationer

gives mulighed for at genind-

føre midlertidig grænsekontrol i perioder af seks måneder, så længe truslen fore-

ligger. Det anføres, at denne procedure bl.a. vil kunne anvendes ved epidemier,

men den vurderes at have videre anvendelsesmuligheder end det.

Den foreslåede nye procedure på rådsniveau supplerer således den nuværende

procedure på rådsniveau. Under den nuværende procedure på rådsniveau skal mid-

lertidig grænsekontrol ved indre grænser således begrundes i alvorlige mangler ved

de ydre grænser konstateret ved Schengenevalueringer eller ved en medlemsstats

manglende overholdelse af en rådsafgørelse om Frontex-bidrag ved de ydre græn-

ser. I sådanne tilfælde kan der under ekstraordinære omstændigheder genindføres

grænsekontrol i højst seks måneder, som kan forlænges op til samlet maksimalt to

år. Reglerne for denne mekanisme videreføres uændret.

3.2.3. Politikontrol

Forslaget til revision af Schengengrænsekodeks skal ifølge Kommissionen ses i sam-

menhæng med forslag til kodeks for politisamarbejde, som Kommissionen præsen-

Side

5/10

kom (2021) 0891 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Schengengrænsekodeks

terede d. 8. december 2021. Forslaget om politikodeks skal bl.a. fremme informa-

tionsudveksling og fælles operationer på tværs af indre grænser med henblik på at

bekæmpe kriminalitet og terrorisme

Kommissionens forslag til revision af Schengengrænsekodeks lægger endvidere op

til ændring af bestemmelserne om, hvilken kontrol der kan gennemføres i grænse-

områder, uden at det defineres som grænsekontrol. Med forslaget vil der som no-

get nyt

ikke være en betingelse om, at kontrollen skal være stikprøvebaseret.

Der-

udover indgår en ny mulighed for hastighedsbegrænsninger ved

overgangsste-

derne af hensyn til anvendelsen af teknologi til kontrol.

I forslaget tydeliggøres det endvidere, at Schengengrænsekodeks ikke forhindrer

anvendelsen af Advance Passenger Information (API) i relation til flyvninger inden

for Schengenområdet, hvis der skabes et retligt grundlag herfor ved revision af EU-

reglerne

for API (under nuværende regler er det kun muligt i relation til flyvninger

fra tredjelande til Schengenområdet).

Forslaget præciserer herudover, at brugen af alternative former for kontrol end

grænsekontrol ikke nødvendigvis bør foretages af politimyndighederne, men kan

omfatte andre myndigheder, som i henhold til national lovgivning er kompetente

til at udøve offentlige beføjelser.

3.2.4. Ny procedure for overførsel af tredjelandsstatsborgere

I forlængelse af forslaget til kodeks for politisamarbejde, der henhører under

Justitsministeriets ressort, indeholder forslaget til revision af Schengengrænseko-

deks en ny procedure for overførsel af tredjelandsborgere uden lovligt ophold, som

er indrejst ulovligt via en indre Schengengrænse, og som pågribes i nærheden af

den indre grænse (irregulær migration). Der er tale om en ny procedure for hånd-

teringen af ulovlige bevægelser inden for Schengenområdet i forbindelse med fæl-

les politioperationer.

Den nye procedure omfatter ikke asylansøgere. Proceduren kan alene finde anven-

delse, hvis tredjelandsborgeren er pågrebet inden for rammerne af operationelt

politisamarbejde på tværs af en grænse, herunder især fælles patruljer. Den forslå-

ede procedure er ikke til hinder for, at medlemsstaterne fortsat kan benytte eksi-

sterende bilaterale aftaler om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere til andre

medlemsstater.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget til kodeks for politisamarbejde består af

1) forslag til Rådsafgørelse om operativt politisam-

arbejde (omfattet af retsforbeholdet, men udgør udbygning af Schengenreglerne), 2) forslag til direk-

tiv om informationsudveksling (omfattet af retsforbeholdet, men udgør udbygning af Schengenreg-

lerne) og 3) automatiseret informationsudveksling (omfattet af retsforbeholdet

–

ikke udbygning af

Schengenreglerne, men baseret på Prüm-reglerne om informationsudveksling).

Side

6/10

kom (2021) 0891 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Schengengrænsekodeks

Kommissionen har henvist til, at:

”Foranstaltninger på området frihed, sikkerhed og retfærdighed falder ind under et

område med delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, jf. artikel 4, stk. 2, i

TEUF. Derfor finder nærhedsprincippet anvendelse, jf. artikel 5, stk. 3, i TEUF, ifølge

hvilket Unionen kun handler, hvis og i det omfang målene for den påtænkte hand-

ling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt

eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger

bedre kan nås på EU-plan.

Målene for dette forslag kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne,

når de handler hver for sig, og kan bedre nås på EU-plan. Det skyldes, at de vedrører

kontrol af personer ved de ydre grænser, som er en forudsætning for området uden

kontrol ved de indre grænser. Schengenområdets integritet og behovet for at sikre

ensartede betingelser for udøvelse af retten til fri bevægelighed kræver desuden en

sammenhængende tilgang i hele Schengenområdet, hvad angår tillidsskabende for-

anstaltninger ved de ydre grænser, herunder restriktioner for ikkevæsentlige rejser

til EU og en reaktion på tredjelandes myndigheders instrumentalisering af migran-

ter.

Fraværet af kontrol ved de indre grænser er sikret ved artikel 77, stk. 2, litra e), i

TEUF. Medlemsstaterne bevarer retten til at træffe foranstaltninger for at reagere

på trusler mod den interne sikkerhed og den offentlige orden og dermed udøve den

ret, der er sikret i artikel 72 i TEUF, selv om dette indebærer genindførelse af kontrol

ved de indre grænser, men reglerne for en sådanne midlertidig genindførelse af kon-

trol ved de indre grænser er fastsat i Schengengrænsekodeksen for at sikre, at de

kun anvendes på strenge betingelser. Alle ændringer af disse betingelser for genind-

førelse af kontrol ved de indre grænser kræver derfor EU-lovgivning.

Målet med at indføre beredskabsplanlægning for Schengenområdet, herunder spe-

cifikke foranstaltninger ved de indre grænser for at imødegå en trussel, der påvirker

et flertal af medlemsstaterne på samme tid, og afbøde de negative virkninger af

grænsekontrol, når den er uundgåelig, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af med-

lemsstaterne, når de handler hver for sig, og kan bedre nås på EU-plan. Unionen

kan derfor vedtage de foreslåede foranstaltninger i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.”

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er over-

holdt.

6. Gældende dansk ret

Ved Schengenkonventionens ikrafttræden i Danmark den 25. marts 2001 indtrådte

Danmark i det praktiske Schengensamarbejde. Schengensamarbejdets formål er at

skabe et fælles område uden indre grænser, og udgangspunktet for Schengensam-

arbejdet er en ophævelse af personkontrollen ved de fælles indre grænser inden

for Schengenområdet suppleret med fælles regler for passage af Schengenområ-

dets ydre grænser og ens visumregler for tredjelandsstatsborge-re.

Side

7/10

kom (2021) 0891 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Schengengrænsekodeks

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om

indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage med senere æn-

dringer (Schengengrænsekodeks) fastsætter regler for udøvelse af grænsekontrol

af personer, der passerer Schengen-områdets ydre grænser, ligesom den indehol-

der bestemmelser med henblik på at sikre, at personer ikke kontrolleres ved pas-

sage af de indre grænser mellem medlemsstaterne. Schengengrænsekodeks er

gennemført i dansk ret, jf. lov nr. 301 af 19. april 2006 med efterfølgende ændrin-

ger.

En række bestemmelser i udlændingeloven er følgelovgivning, der er vedtaget i for-

bindelse med implementering af Schengengrænsekodeksen.

Udlændingelovens kapitel 5 omhandler afvisning. Udlændingelovens § 28 indehol-

der således regler om afvisning af udlændinge ved indrejse fra et land, der ikke er

tilsluttet Schengenkonventionen.

Endvidere indeholder udlændingelovens kapitel 7 regler om kontrollen med udlæn-

dinges indrejse, ophold og udrejse mv. For så vidt angår kontrol ved den ydre

grænse følger det af udlændingelovens § 38, stk. 1, at ind- og udrejsekontrol på de

ydre grænser skal finde sted i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 7 og 8.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 38, stk. 2, at der ikke må ske ind- og

udrejsekontrol ved grænsen til et Schengenland. Dog kan der undtagelsesvist ske

kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 25.

7. Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have samfunds-, erhvervsøkonomiske eller stats-

finansielle konsekvenser.

Lovgivningsmæssige konsekvenser og statsfinansielle konsekvenser

Hvis Danmark tilslutter sig forordningen, er Danmark som nævnt bundet af reglerne

på mellemstatsligt grundlag.

En sådan tilslutning og gennemførelse af forordningen i dansk ret forventes at have

lovgivningsmæssige konsekvenser og vil endvidere potentielt kunne have begræn-

sede statsfinansielle konsekvenser, såsom eksempelvis øgede administrationsom-

kostninger ved øget koordination samt samarbejde på rejseområdet ift. håndterin-

gen af kommende sundhedskriser. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er

kommet nærmere en vedtagelse af retsakten.

Det bemærkes, at det fremgår af budgetvejledningen, at afledte nationale udgifter

som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende

bevillingsramme.

Side

8/10

kom (2021) 0891 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Schengengrænsekodeks

8. Høring

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde den 9. februar 2022 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

3.-4. marts 2022. Der fremkom i den forbindelse nedenstående bemærkninger.

Dansk Flygtningehjælp udtrykker bekymring over Kommissionens forslag om hånd-

tering af tilfælde af instrumentalisering på migrations- og asylområdet, da forslaget

indeholder en fravigelse af rettighederne for asylansøgere, som kommer til EU for

at søge beskyttelse. Dansk Flygtningehjælp fremhæver, at retten til at søge asyl er

beskyttet af både EU-retten og international lov, og EU bør kunne håndtere kon-

fliktsituationer med sine nabolande uden at fravige grundlæggende rettigheder.

Endelig understreger Dansk Flygtningehjælp, at det er afgørende for at sikre over-

holdelse af princippet om non-refoulement, at alle asylansøgere sikres adgang til

fair og effektive asylprocedurer, og desuden at sårbare asylansøgere skal identifi-

ceres og få adgang til passende asylprocedurer.

Dansk Luftfart og DI Transport har bemærket, at hvis der åbnes for API på flyrejser

inden for Schengenområdet, vil det i praksis svare ”til at genindføre paskontrol

intra-Schengen”. Dansk Luftfart og DI Transport mener, at dette vil have erhvervs-

økonomiske konsekvenser. For det første, er det Dansk Luftfart og DI Transports

erfaring ”fra indførelsen af PNR-direktivet,

at alle lande hver for sig indfører forskel-

lige regelsæt. Det giver luftfarten omkostninger til at udvikle systemer for lige så

mange lande, som indfører API-regler. Dernæst vil det kraftigt øge luftfartsselska-

bernes transaktionsomkostninger. Ligeledes er det, som nævnt, i praksis en genind-

førelse af paskontrol, da passet skal swipes ved afrejse. Det er så et spørgsmål, om

det kan gøres elektronisk eller manuelt i lufthavnene. Under alle omstændigheder

vil det betyde forøget check-in tid og generelt endnu en forhindring og kompleksitet

for

luftfarten og flypassagererne.” Det bemærkes hertil, at udvidelse af API til intra-

Schengenområdet som nævnt ovenfor ikke vil ske med ændringerne i Schengen-

grænsekodeks, idet der vil skulle skabes et retlig grundlag herfor ved revision af EU-

reglerne for API. Ændringerne i Schengengrænsekodeks tydeliggør alene, at Schen-

gengrænsekodeks ikke vil forhindre en anvendelse af API i relation til flyvninger in-

den for Schengenområdet, hvis der skabes et retlig grundlag herfor ved revision af

EU-reglerne for API.

Amnesty International bemærker, at forslagets definition af ”instrumentalisering af

migranter” er mangelfuldt, kan føre til afvigelser fra gældende EU-

og folkeret og

øge risikoen for politisk misbrug. Amnesty International fraråder, at migranter op-

fattes som en trussel, og gør i den anledning opmærksom på, hvordan denne op-

fattelse kan føre til krænkelser af migranters grundlæggende rettigheder. Endelig

bemærker Amnesty International, at begrænsning af adgang til grænseovergangs-

steder kan forhindre og afskrække personer fra at passere grænser på ordentlig vis

og derved adgangen til beskyttelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdning til sagen.

Side

9/10

kom (2021) 0891 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Schengengrænsekodeks

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over Kommissionens forslag, idet regeringen fin-

der det vigtigt, at forslaget anerkender, at det er op til medlemsstaterne at vurdere,

hvorvidt der er behov for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre

Schengengrænser, ligesom der anerkendes et behov for at styrke de ydre grænser.

Regeringen stiller sig endvidere positiv over for intentionen om øget koordination

og samarbejde på rejseområdet ift. håndteringen af kommende sundhedskriser,

som er baggrunden for forslaget. Regeringen støtter herunder arbejdet for at fast-

sætte de relevante rammer for processen omkring en EU-koordineret tilgang ift.

rejser fra tredjelande. Regeringen er dog forbeholden over for indholdet i forord-

ningen vedrørende bindende restriktioner ved indrejse til medlemsstaterne, da det

fortsat bør være medlemslandene, der selv fastsætter indrejserestriktioner på bag-

grund af vurderinger af nationale sundhedsmyndigheder.

Regeringen ser derudover positivt på forslaget om en ny procedure for overførsel

til en anden medlemsstat af tredjelandsstatsborgere, der er indrejst illegalt på med-

lemsstaternes område, og som er pågrebet i nærheden af de indre grænser. Rege-

ringen finder, at den foreslåede procedure udgør et nyt effektivt supplement til

håndtering af sekundær migration.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2022.

Side

10/10