Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0031 Bilag 1
Offentligt
2540735_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
9. marts 2022
Meddelelse fra Kommissionen om en EU-strategi for standardisering,
KOM 31/2022
Nyt notat.
1.
Resume
Kommissionen præsenterede den 2. februar 2022 en europæisk standardi-
seringsstrategi. Formålet med strategien er at sætte standarder i centrum
for et modstandsdygtigt, grønt og digitalt indre marked i EU og styrke det
europæiske standardiseringssystems rolle på globalt plan.
Strategien indeholder en række initiativer, der skal forbedre og fremtids-
sikre det europæiske standardiseringssystem, styrke EU’s aftryk på vigtige
standardiseringsemner og undgå strategisk afhængighed.
Regeringen bakker op om Kommissionens ambition om at løfte europæisk
standardisering højere op på den politiske dagsorden. Regeringen støtter
Kommissionens hensigt om at anlægge en mere strategisk tilgang for at
fremtidssikre EU’s aftryk på udviklingen af
internationale standarder, sær-
ligt på nye, digitale teknologier og andre områder af strategisk interesse,
såsom grøn brint, mikrochips og genanvendelse af kritiske råstoffer. Rege-
ringen betoner samtidig, at der skal findes en løsning på problemerne med
harmoniserede standarder, fordi et velfungerende europæisk standardise-
ringssystem er forudsætning for at indfri strategiens ambitioner. Regerin-
gen ønsker en horisontal tilgang til spørgsmålet om de såkaldte tekni-
ske/fælles specifikationer, som sikrer, at disse kun kan anvendes i helt sær-
lige nødstilfælde, indtil harmoniserede standarder er vedtaget, og ikke bli-
ver en mulighed for at omgå det etablerede system for harmoniserede stan-
darder.
2.
Baggrund
Kommissionen præsenterede den 2. februar 2022 sin strategi for
standardisering: ”En EU-strategi
for standardisering
–
fastsættelse af globale
standarder til støtte for et modstandsdygtigt, grønt og digitalt indre marked i
EU”. Dansk sprogversion blev modtaget den 9. februar 2022. Strategien
ledsages af et forslag til ændring af standardiseringsforordningen
(1025/2012), en rapport om gennemførelse (implementering) af
 kom (2022) 0031 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for standardisering
2540735_0002.png
2/10
standardiseringsforordningen samt EU’s årlige arbejdsprogram for europæisk
standardisering for 2022.
Dette grund- og nærhedsnotat vedrører selve Kommissionens meddelelse,
mens forslaget om ændring af standardiseringsforordningen (1025/2012)
behandles i et separat grund- og nærhedsnotat.
Standardiseringsstrategien blev første gang annonceret i Kommissionens
digitale strategi fra februar 2020 og var dengang begrænset til standardisering
inden for digitale teknologier. Pga. COVID-19 blev strategien udskudt ad
flere omgange, og i mellemtiden pegede medlemslande (herunder Danmark),
industri- og standardiseringsorganisationer på en række problemer i systemet
for harmoniserede standarder, som burde adresseres i strategien.
To
tredjedele af medlemslandene tilsluttede sig et positionspapir i juli 2020, som
Danmark var pennefører på. På Konkurrenceevnerådet i maj 2021 blev disse
budskaber gentaget i et nyt positionspapir med lige så stor opbakning fra
medlemslandene. Problemerne med harmoniserede standarder bunder i, at
Kommissionen siden 2018 har betragtet harmoniserede standarder som del af
europæisk lovgivning på baggrund af en dom fra EU-domstolen. Dette er
kommet til udtryk i en mere regulerende og kontrollerende tilgang fra
Kommissionens side, som har forsinket udviklingen af nye harmoniserede
standarder og sat tilliden i standardiseringssystemet mellem medlemsstater,
Kommissionen og industrien under pres. En konsekvens af problemerne kan
blive,
at
industriens
eksperter
fravælger
det
europæiske
standardiseringssystem til fordel for det internationale, og det vil især få
konsekvenser for SMV’er og markedsovervågningsmyndigheder, som bruger
harmoniserede standarder til at vise overensstemmelse med EU-kravene.
Samtidig har Danmark det seneste år gennemført en løbende indsats ift. de
såkaldte tekniske/fælles specifikationer. I en række aktuelle lovforslag gives
Kommissionen beføjelse til at vedtage tekniske eller fælles specifikationer
som alternativ til harmoniserede standarder i særlige tilfælde
1
. Danmark og
en række andre medlemslande har i den forbindelse ønsket, at der skal være
en horisontal tilgang til disse beføjelser på tværs af lovgivninger, og at
beføjelsen skal formuleres, så den kun kan anvendes i helt særlige
nødstilfælde og ikke bliver en mulighed for at omgå NLF-systemet.
Sideløbende med strategiarbejdet har Kommissionen taget initiativ til en
evaluering af den nye lovgivningsmæssige ramme for produktregler
(NLF/”Ny metode”), som er grundlaget
for systemet for harmoniserede
standarder. I denne sammenhæng har Danmark tydeligt bakket op om NLF-
1
Beføjelsen findes i aktuelle lovforslag om kunstig intelligens, batterier og udtjente batterier, ma-
skinprodukter og brint- og gasmarkedet. Lignende beføjelser findes i eksisterende lovgivning om
EU-gødningsprodukter, medicinsk udstyr, medicinsk udstyr til in-vitro diagnostik, tilgængelighed
og cybersikkerhed.
 kom (2022) 0031 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for standardisering
3/10
systemet. Det er uklart, hvordan timingen af NLF-evalueringen skal spille
sammen med standardiseringsstrategien.
3.
Formål og indhold
Formålet med strategien er at sætte standarder i centrum for et
modstandsdygtigt, grønt og digitalt indre marked i EU og styrke det
europæiske standardiseringssystems rolle på globalt plan.
Kommissionen argumenterer for, at innovationstempoet, EU’s grønne og
digitale ambitioner
samt teknologiske standarders betydning for EU’s
demokratiske værdier kræver, at EU anlægger en mere strategisk tilgang til
standardisering. Dette skal ses i lyset af, at andre regioner, og særligt Kina, de
seneste år er begyndt at arbejde langt mere strategisk for at få større
indflydelse på udviklingen af internationale standarder. Standardisering har
således fået en vigtig geopolitisk dimension, og med strategiens initiativer
ønsker Kommissionen at forbedre det europæiske standardiseringssystem,
fremme
EU’s lederskab inden for grønne og digitale teknologier og undgå
strategisk afhængighed.
Strategiens initiativer er opdelt i fem centrale sæt af tiltag:
1. Foregribe, prioritere og imødekomme standardiseringsbehov på euro-
pæiske områder
2. Forbedre styringen og integriteten af det europæiske standardiserings-
system
3. Styrke europæisk lederskab vedrørende globale standarder
4. Støtte innovation
5. Fremavle den næste generation af standardiseringseksperter
Foregribe, prioritere og imødekomme standardiseringsbehov på europæiske
områder
Kommissionen har identificeret kritiske ”presserende standardiseringsbehov”
inden for følgende områder:
•
COVID-19-vaccine og lægemiddelproduktion
•
Genanvendelse af kritiske råstoffer
•
Værdikæden for ren brint
•
Kulstoffattig cement
•
Chipcertificering
•
Datastandarder
Disse standardiseringsbehov er afspejlet som planlagte indsatser (bl.a. i form
af
standardiseringsanmodninger
og
økonomisk
støtte
til
standardiseringsarbejdet) i det årlige EU-arbejdsprogram for standardisering
2022, som ledsager strategien.
Kommissionen vil nedsætte et nyt forum på højt plan (high-level forum)
bestående
af
medlemslande,
europæiske
og
nationale
 kom (2022) 0031 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for standardisering
4/10
standardiseringsorganisationer, industrien, civilsamfundet og den
akademiske verden. Det nye forum skal bl.a. hjælpe Kommissionen med at
identificere
og
sikre
politisk
samarbejde
om
presserende
standardiseringsbehov samt koordinere en effektiv repræsentation af
europæiske standardiseringsaktiviteter i (internationale) standardiseringsfora.
Forummet skal arbejde tæt sammen med eksisterende ekspertgrupper,
herunder de industrielle alliancer. Forummet skal også bistå med at gennemgå
eksisterende standarder og vurdere behovet for revision og for udvikling af
nye standarder med henblik på at opfylde målsætningerne for den europæiske
grønne pagt og Europas digitale årti.
Der oprettes desuden en ny stilling som ledende standardiseringsansvarlig,
som skal understøttes af et nyt EU-ekspertisecenter for standarder internt i
Kommissionen. Den ledende standardiseringsansvarlige skal sikre vejledning
på højt plan om standardiseringsaktiviteter på tværs af Kommissionens
tjenestegrene.
Udfordringen med harmoniserede standarder er adresseret i meget
overordnede vendinger, idet Kommissionen vil arbejde for at fremskynde
udvikling og vedtagelse af standarder i samarbejde med de europæiske
standardiseringsorganisationer.
Forbedre styringen og integriteten af det europæiske standardiseringssystem
For at undgå, at udenlandske virksomheder får indflydelse på beslutninger om
standarder udarbejdet pba. standardiseringsanmodninger fra Kommissionen,
foreslår Kommissionen en ændring af standardiseringsforordningen (EU) nr.
1025/2012. Dette lovforslag behandles i et separat grund- og nærhedsnotat.
Kommissionen ønsker at fremme inklusion og repræsentation i
standardiseringssystemet mhp. at sikre særligt SMV’ers og civilsamfundets
interesser.
Kommissionen
opfordrer
de
europæiske
standardiseringsorganisationer til at komme med forslag til, hvordan de kan
bidrage til at opnå disse mål og vil evt. foreslå en yderligere revidering af
forordningen, hvis ikke forslagene er tilstrækkelige. Samtidig vil
Kommissionen iværksætte en evaluering af standardiseringsforordningen
1025/2012.
I strategien annoncerer Kommissionen, at den vil udvikle en horisontal
tilgang til udviklingen af tekniske eller fælles specifikationer.
Styrke europæisk lederskab vedrørende globale standarder
Kommissionens strategi indeholder en række initiativer, der skal fremme en
mere strategisk tilgang til international standardisering for at undgå, at andre
regioner sætter standarderne for følsomme teknologier, som kan være i strid
med EU’s værdier, politik og lovgivningsmæssige rammer. Kommissionen
 kom (2022) 0031 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for standardisering
2540735_0005.png
5/10
fremhæver i den forbindelse standardisering af internettet som en særligt
kritisk situation.
Der oprettes bl.a. en mekanisme med medlemslandene og deres nationale
standardiseringsorganer for at udveksle oplysninger og forbedre den
europæiske koordination i internationale standardiseringsaktiviteter. Denne
indsats skal understøttes og fremmes af EU-ekspertisecentret for standarder
og det nye forum på højt plan.
Kommissionen ønsker også at tilstræbe mere samarbejde og koordination
mellem EU-landene og ligesindede partnere, bl.a. gennem handelsaftaler og
internationale
partnerskaber
–
og
gennem
finansiering
af
standardiseringsprojekter i afrikanske lande og naboskabslande.
Støtte innovation
Kommissionen ønsker at støtte prænormativ forskning mhp. at udpege og
overføre relevant forskning til nye standarder, bl.a. ved at lancere en
”standardiseringsbooster” som skal finansiere, at forskere tester deres
forskningsresultaters relevans for standardisering.
Fremavle den næste generation af standardiseringseksperter
For at fremtidssikre europæisk standardisering i lyset af et kommende gene-
rationsskifte og en generel udfordring med at rekruttere tekniske eksperter til
at udvikle standarder, vil Kommissionen gennem en række uddannelses- og
formidlingsaktiviteter fremme en større bevidsthed om standardisering blandt
akademikere og studerende
–
med særligt fokus på unge forskere og fagfolk.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om standardiseringsstrategien.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Et af initiativerne er forslag til ændring af standardiseringsforordningen
(EU) 1025/2012, som behandles i et separat grund- og nærhedsnotat.
Økonomiske konsekvenser
 kom (2022) 0031 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for standardisering
2540735_0006.png
6/10
Meddelelsen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. I det omfang
Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete forslag, vil det skulle vur-
deres, om de enkelte forslag vil medføre lovgivningsmæssige, økonomiske
eller øvrige konsekvenser.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter af-
holdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme,
jf.
budgetvejledningens bestemmelser herom.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark
8.
Høring
Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i EU-specialudvalget for
konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger
den 24. februar 2022. Der er indkommet høringssvar fra DI, Dansk Metal,
Dansk Standard og IDA. Det bemærkes, at der er udarbejdet et separat grund-
og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til ændring af
standardiseringsforordningen (EU) 1025/2012, som opsummerer høringssvar
vedrørende ændringsforslaget.
Generelle bemærkninger
Overordnet set finder høringsparterne det positivt, at Kommissionen
anerkender standarders strategiske betydning og løfter emnet op på den
politiske dagsorden.
DI
anerkender, at der er behov for et europæisk modspil til den nye
geopolitiske situation, og særligt Kinas fremfærd, men finder det
bekymrende, at Kommissionen tilsyneladende prioriterer teknologisk
suverænitet, politisk styret standardisering og koordinering højere end
løsning af de grundlæggende problemer vedr. harmoniserede standarder.
Også
Dansk Standard
fremhæver udfordringen med harmoniserede
standarder som den absolut vigtigste forudsætning for at indfri strategiens
globale ambitioner, og bemærker med beklagelse, at denne udfordring kun
nævnes kortfattet i strategien.
Udfordringen med harmoniserede standarder
Dansk Standard, DI
og
IDA
efterspørger en reduktion i Kommissionens
sagsbehandlingstid for udvikling af nye standarder.
IDA
fremhæver
standarder for it, kunstig intelligens og den grønne omstilling, hvor
udviklingen går stærkt.
DI
betragter finansiering til de såkaldte HAS-
konsulenter som en førsteprioritet ift. at løse problemerne med harmoniserede
standarder.
Dansk Standard
bemærker, at HAS-konsulenternes arbejde har
været sat på pause i 4. kvartal af 2021 med en forventeligt meget stor
sagspukkel til følge.
Dansk Standard
opfordrer regeringen til at efterspørge
 kom (2022) 0031 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for standardisering
7/10
en årlig rapportering på behandlingstiden for Kommissionens beslutning om
offentliggørelse i EU’s Lovtidende.
Dansk Standard, DI
og
IDA
ønsker, at
det skal være lettere at overføre internationale standarder til europæiske
standarder, samt at der skal være klare, tværgående kriterier for godkendelse
af standarderne.
DI
påpeger, at det europæiske standardiseringssystem (fsva. harmoniserede
standarder) risikerer at afkobles fra det internationale system, og at der er fare
for, at europæiske virksomheder vælger det europæiske system fra, når dette
ikke bidrager positivt til deres forretning.
DI
påpeger, at hvis dette sker, er det
SMV’erne og markedsovervågningsmyndighederne, det går ud over.
Iflg.
DI
anerkendes standardiseringssystemets markedsdrevne karakter ikke i
strategien, og det er uklart, hvordan de politiske ønsker til standardisering skal
udmøntes i praksis, herunder hvordan udviklingen af de nye ønskede
standarder skal finansieres, og hvilke konsekvenser det vil få at anlægge en
mere top-down-tilgang til et markedsdrevet system.
IDA
påpeger også, at
selve standardiseringsarbejdet, også på politisk/strategisk vigtige områder,
fortsat skal være baseret på tekniske løsninger og fakta, og ikke præges forud
af politiske målsætninger.
Etablering af nye organer: Nyt forum på højt plan (high level forum),
ekspertisecenter for standarder og oprettelse af stilling som ny ledende
standardiseringsansvarlig
DI
nævner sammenhængen med andre etablerede fora, herunder
industriforummet, standardiseringsudvalget (CoS), IKT-MSP’en
og
SMARRT.
DI
støtter op om etablering af et forum på højt plan, og finder det
positivt, at erhvervsorganisationer m.fl. skal deltage heri
–
og efterspørger
transparens og klare kriterier for forummets beslutninger.
Dansk Standard
fremhæver, at de nye organer ikke må ende med at blive et ekstra lag af
administration, men skal levere konkrete bidrag til standardiseringsarbejdet.
DI
bakker op om Kommissionens ambition om overvågning og koordinering
ift. international standardisering såvel som strømlining af interne
beslutningsgange.
DI
ser dog med bekymring på ekspertisecentrets rolle ift.
udvikling af fælles/tekniske specifikationer.
Dansk Metal
opfordrer til, at den europæiske fagbevægelse inddrages i
arbejdet i forummet på højt niveau, henset til den vægtige rolle, industri og
virksomheder kommer til at spille, samt at Kommissionen samtidig peger på
en overordnet inddragelse af forskellige
hensyn, ”herunder
forbrugerorganisationer, miljøorganisationer og sociale interessenter”.
Inklusion ift. civilsamfund og SMV’er
 kom (2022) 0031 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for standardisering
8/10
DI
støtter de såkaldte bilag 3-organisationers
(SMV’ers og
civilsamfundsorganisationers) deltagelse i europæisk standardisering, men
advarer imod at ”få nogen med for enhver pris” med potentielle forsinkelser
som konsekvens, og fremhæver i denne sammenhæng behovet for de
fornødne kompetencer blandt deltagerne i standardiseringsarbejdet.
Tekniske/fælles specifikationer
DI
og
Dansk Standard
betragter Kommissionens bemyndigelse til at
udarbejde tekniske/fælles specifikationer som modstridende med
principperne bag NLF/ny metode og ønsker denne begrænset til et absolut
minimum.
DI
så gerne, at man i stedet prioriterede metoder til konfliktløsning
i nødsituationer.
DI
og
Dansk Standard
efterspørger klare kriterier for, under
hvilke omstændigheder, specifikationerne kan udvikles, og et krav om
tilbagetrækning, når en modsvarende harmoniseret standard publiceres.
DI
ser en risiko for, at sådanne tekniske specifikationer afkobles fra de
internationale standarder, der giver global markedsadgang, hvis de ikke
udvikles af nogen, der forstår markedets behov.
Dansk Standard
ser positivt på Kommissionens ambition om en
ensartet
tilgang til tekniske/fælles specifikationer, ud fra de oven for nævnte
betingelser.
Uddannelse og forskning
Dansk Standard
bakker varmt op om initiativerne til at styrke forskning og
uddannelse inden for standardisering, og opfordrer regeringen til at arbejde
for, at standardisering kobles tættere til forskning og innovation i EU’s ram-
meprogrammer som fx Horizon Europe, IPCEI, ERA og EIT.
DI
bakker også
op om ambitionen om at sikre tilpas mange kvalificerede eksperter i fremti-
den, men efterspørger handling ift. at gøre det attraktivt at bidrage til det eu-
ropæiske standardiseringssystem allerede nu.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene har i brede vendinger bakket op om Kommissionens ønske
om en mere strategisk tilgang til standardisering, men ikke forholdt sig mere
detaljeret til de enkelte initiativer i strategien.
En række medlemslande har udtrykt bekymring for, at strategien ikke i til-
strækkelig grad tager hånd om de mere tekniske udfordringer i det europæiske
standardiseringssystem, herunder problemerne med harmoniserede standar-
der.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om Kommissionens ambition om at løfte europæisk
standardisering højere op på den politiske dagsorden. Fsva. de enkelte
 kom (2022) 0031 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for standardisering
9/10
initiativer i strategien bemærker regeringen, at visse centrale spørgsmål
fortsat udestår, herunder spørgsmålet om finansiering.
Det er regeringens opfattelse, at det europæiske standardiseringssystem er en
hjørnesten i det indre marked og en katalysator for den grønne og digitale
omstilling.
Regeringen bemærker, at et velfungerende, effektivt og robust europæisk
standardiseringssystem er forudsætning for at indfri ambitionerne med den
nye standardiseringsstrategi. Derfor vil regeringen fortsat arbejde for, at der
findes en løsning på de aktuelle problemer i systemet for harmoniserede
standarder for at fremtidssikre det europæiske standardiseringssystem, så det
også fremover er attraktivt at deltage i for de tekniske eksperter, som udvikler
standarderne.
Regeringen ønsker en horisontal tilgang til tekniske eller fælles
specifikationer, så Kommissionens beføjelser er ensartede på tværs af
lovgivninger. Regeringen mener, at beføjelsen skal formuleres, så den kun
kan anvendes i helt særlige nødstilfælde og ikke bliver en mulighed for at
omgå NLF-systemet. En vej frem kan være at indarbejde en forudgående
undersøgelsesprocedure, så medlemslandene er involveret, allerede inden
Kommissionen påbegynder arbejdet med at udarbejde tekniske eller fælles
specifikationer.
Regeringen bakker op om Kommissionens hensigt om at anlægge en mere
strategisk tilgang
for at fremtidssikre EU’s aftryk på
udviklingen af
internationale standarder, særligt på nye, digitale teknologier og andre
områder af strategisk interesse, såsom grøn brint, mikrochips og
genanvendelse af kritiske råstoffer. Regeringen støtter endvidere, at krav til
bæredygtighed i EU’s kommende grønne produktpolitik (Sustainable Product
Initiative) fremmes gennem udvikling af standarder til det europæiske
marked, og at der arbejdes for, at disse standarder udbredes globalt. Ikke desto
mindre er det vigtigt at ramme den rette balance mellem de politiske og
strategiske ambitioner på den ene side og på den anden side en anerkendelse
af, at standardiseringssystemet er markedsdrevet og afhængigt af, at tekniske
eksperter, primært fra europæiske virksomheder, ønsker at investere
ressourcer i arbejdet med at udvikle europæiske standarder.
Regeringen hilser det velkommen, at man vil arbejde tæt sammen med
eksisterende ekspertgrupper i arbejdet med at foregribe kommende
standardiseringsprioriteter og understreger behovet for en bred inklusion og
høring af interessenter. Regeringen finder det vigtigt, at roller, pligter og
ansvar afklares tydeligt for de tre nye organer, som foreslås i strategien
(forummet på højt niveau, ekspertisecentret for standarder og den ledende
standardiseringsansvarlige), således at disse ikke bliver en unødig
 kom (2022) 0031 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for standardisering
10/10
administrativ byrde for deltagerne, og at dobbeltarbejde derudover i videst
muligt omfang undgås, givet at der allerede eksisterer en række fora og
lignende, hvor industrien, Kommissionen og medlemslandene m.fl. drøfter
lignende emner.
Regeringen støtter Kommissionens intention om at udvikle datastandarder,
der fremmer datainteroperabilitet, datadeling og videreanvendelse af data.
Regeringen mener, at udviklingen af fælles datastandarder udgør et
væsentligt fundament for at opnå en effektiv, ansvarlig og sikker deling og
anvendelse af data på det indre marked.
Regeringen støtter Kommissionens intention om en gennemgang af
eksisterende standarder og vurdering af behov for revision og udvikling af
nye standarder til at understøtte den grønne og digitale omstilling. Der bør i
denne sammenhæng tages hensyn til, at hidtidige, planlagte og fremtidige
investeringer i udvikling af produkter og tjenester af innovativ karakter så vidt
muligt beskyttes.
Regeringen støtter Kommissionens bestræbelser på at fremme udviklingen og
udbredelsen af internationale standarder for et frit, åbent, tilgængeligt og
sikkert globalt internet.
Regeringen støtter Kommissionens ambition om generelt at løfte europæiske
standardiseringskompetencer gennem bl.a. uddannelse inden for standardise-
ring, herunder også ift. standardisering af elektroniske identiteter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har 14. oktober 2021 fået oversendt notat samt
høringssvar på Kommissionens køreplan (”roadmap”) for standardiserings-
strategien.