Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0140 Bilag 1
Offentligt
2569782_0001.png
Cirkulær økonomi
J.nr. 2022-3698
Ref. SOEBU/MABAK
Den 2. maj 2022
MIM 51-22
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGET
om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
-
Om at bæredygtige produkter skal være normen
KOM (2022) 140
Resumé
Der er ifølge Kommissionen et presserende behov for en ny tilgang til, hvordan produkter designes,
produceres og anvendes for at lykkes med omstillingen til en ressourceeffektiv, klimaneutral og
forureningsfri cirkulær økonomi med mindre afhængighed af energi og naturressourcer. Som
opfølgning på EU’s Grønne Pagt og Handlingsplanen for cirkulær økonomi
præsenterer
Kommissionen derfor en pakke af forslag, som samlet skal bidrage til at gøre bæredygtige produkter
til normen i EU.
Hjørnestenen i den samlede pakke af initiativer er ifølge Kommissionen forslaget til en ny
Ecodesignforordning som ramme for fastsættelse af bindende minimumkrav til alle produkter som
markedsføres i EU, med undtagelse af bl.a. fødevarer, foder og medicinske produkter. Forordningen
forventes dog ikke at finde anvendelse, hvor krav til miljømæssig bæredygtighed allerede er fastsat
på et tilfredsstillende niveau. Forslaget bygger på erfaringer fra det gældende Ecodesigndirektiv for
energirelaterede produkter, som har været effektivt til at sikre energibesparelser i brugsfasen. Med
udgangspunkt i forordningen foreslås det, at der ud over minimumskriterier om energieffektivitet
også skal kunne fastsættes minimumskrav for flere parametre vedrørende cirkularitet og produkters
miljø- og klimamæssige fodaftryk. Indtil den nye ramme træder i kraft, fortsætter indsatsen under
Ecodesigndirektivet for energirelaterede produkter.
Tekstiler og byggevarer er prioriterede produktgrupper med betydelige påvirkninger af miljø og
klima, og Kommissionen præsenterer derfor også en EU-strategi for bæredygtige og cirkulære
tekstiler samt et forslag til revision af Byggevareforordningen. Endelig vil Kommissionen fremlægge
ændringer i direktivet om urimelig handelspraksis og direktivet om forbrugerrettigheder for at
styrke forbrugernes aktive medvirken i den grønne omstilling.
Initiativerne skal sikre, at en væsentlig del af de produkter, som i 2030 er tilgængelig for
forbrugerne, bl.a. forbruger mindre energi, anvendes mere effektivt og i længere tid. Målet er at
afkoble økonomisk vækst fra brug af naturressourcer og miljø- og klimaforringelser samtidigt med,
 kom (2022) 0140 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bæredygtige produkter
at konkurrenceevnen styrkes og økonomien bliver mere modstandsdygtig over for ændringer i de
globale værdikæder.
Pakken skal ifølge Kommissionen sikre et mere velfungerende indre marked, som vil mindske
virksomhedernes administrative byrder, og reducere deres omkostninger til materialer, energi og
håndtering af affald samt lette myndighedernes markedsovervågning. Det er Kommissionens
vurdering, at pakken vil øge udbuddet af miljømæssigt bæredygtige produkter, føre til større
udbredelse af cirkulære forretningsmodeller og på sigt reducerede omkostninger for forbrugerne.
Meddelelsen fra Kommissionen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser for staten eller danske virksomheder. Meddelelsen medfører ikke i sig selv ændringer i
beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen byder meddelelsen om bæredygtige produkter velkommen. Regeringen finder det
positivt, at Kommissionen har fremlagt en sammenhængende pakke af forslag, som skal bidrage til
en ressourceeffektiv, klimaneutral og forureningsfri cirkulær økonomi, hvor økonomisk vækst
afkobles fra brug af naturressourcer.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2022) 140 af 30. marts 2022 fremsendt en meddelelse, hvormed
Kommissionen præsenterer en samlet pakke af initiativer, som skal gøre bæredygtige produkter til
normen i EU.
Meddelelsen er en del af EU’s Grønne Pagt og er et led i opfølgningen på EU’s
handlingsplan for cirkulær økonomi. Meddelelsen er modtaget i en dansk sprogudgave fra
Rådssekretariatet den 4. april 2022.
Formål og indhold
I meddelelsen konstaterer Kommissionen, at de miljømæssige konsekvenser af forbruget i EU har nået
et sådant omfang, at flere af de planetære grænser overskrides. Derfor er der ifølge Kommissionen
behov for en ny tilgang til design, produktion og anvendelse af produkter, som både sikrer velfærd for
borgerne, bæredygtig vækst, en bedre udnyttelse af energi og naturressourcer samt bedre produkter.
Ved at accelerere omstillingen til cirkulære økonomi er det ifølge Kommissionen muligt at afkoble den
økonomiske udvikling fra brugen af naturressourcer og dermed bidrage til klimaneutralitet i 2050,
energieffektivitetsmålet for 2030, bremse tab af biodiversitet, reducere afhængigheden af strategiske
materialer, sikre et højt niveau af forsyningssikkerhed
og gøre EU’s økonomi mere robust.
I meddelelsen peger Kommissionen på, at de nuværende EU-regler om miljøvenligt design og
energimærkning
har givet et betydeligt bidrag til at reducere EU’s miljø-
og klimaaftryk. Det fremgår
videre, at de minimumskrav, der fastlægges i medfør af Ecodesigndirektivet, alene finder anvendelse
for en begrænset del af produkterne på det europæiske marked, og at de ikke systematisk dækker
cirkularitet og mange af de påvirkninger, som produkter har for klima og miljø. Endvidere peges på, at
der stadig er et betydeligt potentiale for at mindske energirelaterede produkters energiforbrug. Derfor
ser Kommissionen forslaget om Ecodesignforordningen som hjørnestenen i den samlede pakke.
Ifølge Kommissionen er flere medlemslande begyndt at stille nationale krav til produkters
bæredygtighed, hvilket fører til fragmentering og underminering af det indre marked. Et mere
velfungerende indre marked vil ikke alene bidrage til at udvide udbuddet af miljømæssigt bæredygtige
2
 kom (2022) 0140 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bæredygtige produkter
2569782_0003.png
produkter, men også føre til besparelser for de europæiske forbrugere. Alene i 2021 har kravene til
energirelaterede produkter sparet forbrugerne for omkostninger på samlet set 120 mia. euro, og
Kommissionen vurderer, at der vil være yderligere fordele for forbrugerne, hvis de beskyttes mod
vildledende grøn markedsføring og sikres adgang til troværdig information om produkternes
miljømæssige egenskaber.
På den baggrund fremlægger Kommissionen med meddelelsen første del af en cirkulær økonomipakke
med en række indbyrdes afstemte initiativer, som skal bidrage til at gøre bæredygtige produkter til
normen i EU.
De foreslåede initiativer præsenteres i meddelelsen under følgende overskrifter:
Bæredygtige produkter skal være normen
Kommissionen fremsætter forslag om en ny
Forordning om miljøvenligt design af
bæredygtige produkter
(Ecodesignforordningen) som ramme for at fastsætte bindende
minimumskrav, som forbedrer produkters cirkularitet, energieffektivitet samt miljø- og klimafodaftryk
mv. Forordningen bygger på erfaringer fra det gældende Ecodesigndirektiv for energirelaterede
produkter, som har været effektivt til at sikre energibesparelser i brugsfasen. Kommissionen foreslår,
at Ecodesignforordningen skal omfatte alle produkter bortset fra bl.a. fødevarer, foder og medicinske
produkter.
Udgangspunktet vil være, at Ecodesignforordningen ikke vil blive anvendt i tilfælde, hvor der allerede
gælder krav om miljømæssig bæredygtighed på et tilfredsstillende niveau. Sigtet er en mere
sammenhængende regulering, hvor bæredygtighedskrav til produkter som udgangspunkt fastsættes i
den særskilte regulering af specifikke produktgrupper, og hvor Ecodesignforordningen vil kunne
komplementere med yderligere krav.
Forslaget til ny forordning indeholder desuden nye elementer i form af:
•
•
•
det digitale produktpas,
der skal hjælpe til med digitalisering af produktdata til gavn for
forbrugere, virksomheder og myndigheder.
forebygge destruktionen af ikke-solgte forbrugerprodukter,
først som
informationskrav, men med mulighed for helt at forbyde destruktion af visse produkter.
bindende kriterier for
grønne offentlige indkøb
med henblik på at styrke efterspørgslen på
bæredygtige produkter.
Parallelt med udviklingen af de produkt-specifikke krav i medfør af forordningen vil Kommissionen
fastlægge nye produktspecifikke kriterier under EU’s
miljømærke.
Ecodesign-metoden: Planlægning, konsultation, samarbejde
Kommissionen konstaterer, at flerårige arbejdsprogrammer under det gældende Ecodesigndirektiv har
sikret klare prioriteringer og effektivitet, og at dette vil fortsætte under Ecodesignforordningen. Som
en del af den samlede pakke er vedtaget en ny
arbejdsplan for Ecodesign og Energimærkning
2022-2024,
der fortsætter arbejdet under det gældende direktiv for energi-relaterede produkter.
Arbejdsplanen skal fortsætte reduktioner i energiforbrug fra energirelaterede produkter og sikre, at
cirkulære aspekter bliver adresseret inden for rammerne af den gældende regulering. Arbejdsplanen
dækker over produkterne lavtemperaturradioatorer, professionelle vaskemaskiner og
opvaskemaskiner, universel eksterne strømforsyninger og elbilladestandere. Dertil findes tre
3
 kom (2022) 0140 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bæredygtige produkter
2569782_0004.png
horisontale tiltag, som skal dække hele eller dele af direktivets anvendelsesområde og vil sætte krav til
genanvendt materiale, kritiske råmaterialer samt holdbarhed, firmware og software.
Parallelt hermed vil Kommissionen påbegynde arbejdet med at inddrage
nye produkter og
parametre,
så Kommissionen vil være klar til at foreslå specifikke produktkrav uden forsinkelse, når
den nye ramme er på plads. Kommissionen vil med udgangen af 2022 gennemføre en offentlig høring
om hvilke produktgrupper, der skal prioriteres først. Kommissionens foreløbige vurdering er, at det
største potentiale for miljø- og klimaforbedringer ses inden for produktkategorier som tekstiler,
møbler, madrasser, dæk, vaske- og rengøringsmidler, maling, smøremidler samt jern, stål og
aluminium.
For fortsat at sikre transparens og inddragelse af interessenter foreslår Kommissionen etablering af et
Ecodesign Forum
som platform for drøftelse af prioriteringer, produktkrav, videndeling samt
metoder til at understøtte de nye cirkulære parametre, der indgår i forordningen. I meddelelsen
understreges således betydningen af, at de nye regler i Ecodesignforordningen understøttes af de mest
hensigtsmæssige metoder tilpasset det pågældende produkt eller produktgruppe og målet for
reguleringen.
Cirkulære forretningsmodeller
Det er ifølge meddelelsen nødvendigt at styrke incitamenterne til at udbrede anvendelse af cirkulære
forretningsmodeller. Det vil bidrage til vækst og en konkurrencedygtig europæisk økonomi, hvor
efterspørgslen efter energi og naturressourcer mindskes, og hvor væksten afkobles fra brug af virgine
råvarer. Der peges bl.a. på deleøkonomi, salg af services frem for produkter, on-demand efterspørgsel
og services inden for genbrug og reparation som eksempler.
Specifikke produktkrav inden for rammerne af Ecodesignforordningen vil ifølge meddelelsen
stimulere udbredelsen af sådanne forretningsmodeller. Det samme vil digitale produktpas og
intelligent brug af digitalt understøttet innovation.
Der er ifølge Kommissionen derudover behov for at identificere flaskehalse og nærmere overveje,
hvordan anvendelsen af forretningsmodellerne kan styrkes. Derfor vil Kommissionen samle
interessenter i et nyt knudepunkt for cirkulær virksomhed -
European Circular Business Hub
-
som skal understøtte udbredelsen af cirkulære forretningsmodeller, dele information og gode
erfaringer mv. Kommissionen vil derudover udarbejde vejledning i, hvordan virksomheder,
medlemslande og regioner kan fremme udbredelse af forretningsmodellerne.
Styrket forbrugerbeskyttelse
Forbedringer af produkters miljømæssige egenskaber kan ifølge meddelelsen føre til besparelser for
forbrugerne gennem bl.a. lavere energiforbrug, længere levetid, mulighed for reparation og højere
værdi af udtjente produkter. Den foreslåede Ecodesignforordning bidrager hertil gennem
minimumskrav til produkterne.
Der er ifølge meddelelsen også behov for bedre information i købssituationer og at øge forbrugernes
tillid til de anprisninger om miljømæssige fordele, som producenterne fremsætter. Kommissionens
forslag om at
styrke forbrugerne i den grønne omstilling
skal gøre forbrugerne bedre i stand til
at træffe informerede beslutninger om køb.
Kommissionen vil herunder foreslå ændringer i EU’s
horisontale forbrugerlovgivning (direktiverne om henholdsvis urimelig handelspraksis og om
4
 kom (2022) 0140 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bæredygtige produkter
2569782_0005.png
forbrugerrettigheder), der forbyder erhvervsdrivende at fremsætte visse typer af miljøanprisninger og
praksisser som planlagt forældelse af produkter.
Kommissionen arbejder derudover på mere specifikke regler for
grønne anprisninger
med henblik
på at øge deres pålidelighed, sammenlignelighed og verificerbarhed på grundlag af Kommissionens
standardiserede metoder til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer i et
livscyklusperspektiv (PEF/OEF). Kommissionen arbejder også på et forslag om ret til reparation, der
forventes lanceret i efteråret 2022.
Cirkulære produkter og forretningsmodeller på globalt plan
Ifølge meddelelsen vil forslagene i pakken af initiativer om bæredygtige produkter bidrage til at
fremskynde gennemførelsen af
2030 Dagsordenen for Bæredygtig Udvikling.
Gennem at
udvide markedet for miljømæssigt bæredygtige produkter vil EU bidrage til opfyldelsen af en række
bæredygtighedsmål (SDG).
Kommissionen foreslår derudover at øge samarbejdet med lande uden for EU for at støtte omstillingen
til bæredygtighed. Det vil ske bilateralt gennem bl.a. kapacitetsopbygning, finansiering, teknisk
samarbejde og samarbejde om mulige barrierer. Globalt vil Kommissionen blandt flere initiativer
arbejde for etablering af et Forum for Bæredygtig Forbrug og Produktion. Endelig henvises i
meddelelsen til, at forslaget fra Kommissionen til
direktiv om due diligence
vil bidrage til at
fremme bæredygtige forretningsmodeller på globalt plan.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet forventes ikke at udtale sig om Kommissionens meddelelse om bæredygtige
produkter. Parlamentet må forventes at udtale sig i takt med, at de enkelte forslag behandles.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.
Gældende dansk ret
Kommissionens meddelelse om bæredygtige produkter har i sig selv ikke betydning for gældende
dansk ret.
Konsekvenser
Kommissionens meddelelse om bæredygtige produkter har i sig selv ikke lovgivningsmæssige,
økonomiske eller beskyttelsesmæssige konsekvenser. Med meddelelsen præsenteres en række forslag,
som kan have såvel erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.
Dette vil blive vurderet i henhold til de konkrete forslag.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen i sig selv har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Flere af de forslag, som er
præsenteret i meddelelsen, vil kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser.
5
 kom (2022) 0140 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bæredygtige produkter
2569782_0006.png
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser. Med
meddelelsen præsenteres en række forslag, som kan have væsentlige såvel erhvervsøkonomiske,
samfundsøkonomiske som statsfinansielle konsekvenser. Dette vil blive vurderet i henhold til de
konkrete forslag.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet. I det omfang de forslag, der
præsenteres i meddelelsen, gennemføres og efterfølgende udmøntes i retsakter, vurderes der at være
positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Høring
Meddelelsen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget med frist 13. april 2022.
Dansk Industri (DI) ser i Kommissionens udspil et stort potentiale for grøn omstilling, styrkelse af
erhvervsliv og for forbrugerne. DI støtter forslaget om at bruge ecodesign-instrumentet i videre
omfang i den kommende forordning og glæder sig over, at Kommissionen vil opprioritere
markedsovervågningen og styrke det indre marked. DI finder det positivt med harmoniserede
produktkrav, idet nationale særregler undergraver EU’s indre marked. DI lægger vægt på, at
omkostningerne ved at stille krav til produkterne står mål med kravene til produkterne i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, at industrien fortsat inddrages, og at der
udarbejdes konsekvensanalyser forud for hver enkelt delegeret retsakt.
DI er imod, at Kommissionen med forslaget får beføjelser uden om det etablerede
standardiseringssystem til at udvikle tekniske kravsspecifikationer. I det omfang forslaget fastholdes,
anbefaler DI entydige kriterier for Kommissionens adgang til at omgå det etablerede
standardiseringssystem.
Forslaget om digitale produktpas indeholder ifølge DI et stort potentiale for virksomheders
muligheder for at udvikle nye forretningsmodeller og for udbredelse af produkters cirkularitet. DI
finder det vigtigt at begrænse virksomheders administrative byrder ved indførelse af passet, og at
virksomheders forretningshemmeligheder beskyttes. Derfor anbefales adgang til data ud fra en ”need-
to-know”
tankegang.
DI er skeptisk over for inddragelsen af kemiske stoffer i Ecodesignforordningen. DI finder, at det er et
godt princip, at krav alene stilles i medfør af Ecodesignforordningen, når de ikke er dækket ind af
anden lovgivning. DI opfordrer derfor til, at regeringen undersøger hvilke kemiske stoffer, der reelt
hindrer genanvendelsen, og som ikke allerede er reguleret i fx REACH og RoHS.
DI bakker endelig op om brugen af offentlige grønne indkøb som metode til at fremme udbredelsen af
grønne produkter og services.
Dansk Standard (DS) støtter visionen om en fælles tilgang til produkter i EU og lige vilkår for
virksomheder, der opererer på det indre marked. DS støtter Kommissionens forslag til styrkelse af
forbrugernes rolle i den grønne omstilling og finder, at forbrugernes forbedrede muligheder for at
vurdere produkter vil fremme cirkulær økonomi. Vedrørende forslaget om en EU-strategi for tekstiler
støtter DS, at generelle miljøanprisninger kun tillades, hvis de er underbygget af anerkendte værktøjer
6
 kom (2022) 0140 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bæredygtige produkter
2569782_0007.png
som fx type 1 miljømærker eller EU-regulering relevant for anprisninger. For så vidt angår forslaget
om Ecodesignforordningen noterer DS, at Kommissionen efter forslaget bemyndiges til at udvikle
fælles specifikationer som basis for CE-mærkning. DS finder, at dette bør være en undtagelse, så der
fortsat sikres transparens eller deltagelse af interessenter som det sker gennem udarbejdelse af
standarder. DS stiller sig positiv over for ambitionerne i forslaget til revision af
Byggevareforordningen, som kan bidrage til et velfungerende indre marked for byggevarer, og at
Kommissionen søger at undgå overlap mellem lovgivninger. DS henviser i øvrigt til mere uddybende
bemærkninger til de enkelte forslag i Kommissionens samlede pakke.
Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling og Danmarks Naturfredningsforening anfører i et fælles
høringssvar, at Kommissionens nye initiativer vil kunne styrke en tilgang til produktudvikling, hvor
klima og miljø tænkes ind allerede i designfasen, men at det egentlige ambitionsniveau først kan
vurderes i den konkrete udmøntning af forslagene.
De tre organisationer finder det positivt, at Kommissionen sætter som en ambition, at bæredygtige
produkter fremover skal være normen. Det findes videre positivt, at flere sektorer omfattes af
ecodesignreguleringen, og at der kan tilføjes nye miljømæssige minimumskrav til produkter. Udvikling
af metoder til måling af de nye cirkulære aspekter, der følger af forslaget, ses som meget vigtig for
produktpolitikkens udmøntning og bør derfor ifølge organisationerne følges tæt. Organisationerne er
positive overfor, at digitale produktpas foreslås for varer, der reguleres efter forordningen, idet
produktpasset kan bidrage til at styrke fokus på bæredygtighed i hele værdikæden og hjælpe
forbrugerne med at træffe oplyste valg.
Organisationerne savner dog en sikring af, at de nye forretningsmodeller faktisk vil spare ressourcer
samt de økonomiske incitamenter, der skal sikre modellernes udbredelse. Der efterlyses også en mere
kvantificerbar udlægning af, hvornår en betydelig del af EU forbrugernes produkter i 2030 skal være
designet, så de er energi- og ressourceeffektive mv. Organisationerne finder, at forslaget om
obligatoriske krav til offentlige indkøb kan have stor positiv betydning, men at betydningen helt
afhænger af hvordan kravene udmøntes. Det findes derudover problematisk, at der med forslaget ikke
lægges op til straks at forbyde destruktion af usolgte produkter. Endelig efterlyser de tre
organisationer, at det af meddelelsen fremgår, at det også er nødvendigt at reducere forbrug og
ressourcebrug i absolutte termer, ligesom der i meddelelsen ikke tages højde for social bæredygtighed.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelsen. Baseret på tidligere
drøftelser af
EU’s Handlingsplan
for Cirkulær Økonomi forventes generelt opbakning til meddelelsen.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen byder meddelelsen om bæredygtige produkter velkommen. Regeringen finder det positivt,
at Kommissionen har fremlagt en sammenhængende pakke af forslag, som skal bidrage til en
ressourceeffektiv, klimaneutral og forureningsfri cirkulær økonomi, hvor økonomisk vækst afkobles
fra brug af naturressourcer.
Regeringen støtter målsætningerne i Kommissionens meddelelse og forventer, at de enkelte initiativer
i pakken kan levere betydelige bidrag til klima- og miljømål og skabe lige konkurrencevilkår på det
indre marked og være en konkurrencefordel for danske virksomheder. Regeringen er positiv over for
7
 kom (2022) 0140 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bæredygtige produkter
Kommissionens flerstrengede og tværsektorielle tilgang til produktregulering med fundamentale
ændringer, der vil accelerere omstillingen til bæredygtige produkter.
Regeringen vil arbejde for, at forslagene gør bæredygtigt forbrug og produktion nemt, transparent og
troværdigt for både forbrugere og virksomheder. Regeringen finder det vigtigt, at forslagene
understøtter et velfungerende indre marked for bæredygtige produkter med en effektiv og ensartet
implementering og håndhævelse af produktkrav, standarder og metoder. Regeringen finder det dertil
vigtigt, at der sikres en stærk og effektiv markedsovervågning af produktkrav, der bl.a. tager højde for
den stigende handel online for både at beskytte forbrugerne og sikre lige konkurrencevilkår for
virksomhederne.
Regeringen finder, at det skal være nemmere for forbrugerne at træffe grønne, bæredygtige valg, og at
vildledende markedsføring skal forebygges. Regeringen ser derfor frem til det kommende forslag fra
Europa-Kommissionen vedr. grønne anprisninger. Regeringen finder det vigtigt, at grønne
anprisninger kun tillades, hvis virksomheden via PEF-metoden eller statsligt kommissionerede Type I-
miljømærker kan verificere, at det relevante produkt eller service er blandt den miljømæssigt bedste
tredjedel på markedet. Regeringen anerkender, at særlige udfordringer vedrørende brugen af PEF
metoden for fødevarer bør drøftes i en passendekontekst såsom under initiativerne vedrørende
bæredygtig fødevareproduktion og fødevaremærkning i Kommissionens Jord til bord-strategi.
Regeringen finder på linje med Kommissionen, at det gældende Ecodesigndirektiv har været en
effektiv ramme for at stille krav til energirelaterede produkter om energieffektivitet, og regeringen
arbejder for, at Ecodesign skal styrkes med henblik på at levere på energi- og klimamål ift. et fortsat
stort uudnyttet potentiale i forhold til energieffektivitet. Derudover støtter regeringen, at regulering
bredes ud til den videst mulige række af produkter, samt at der stilles krav til produkterne ud fra flere
parametre om miljømæssig bæredygtighed. Regeringen støtter derfor Kommissionens forslag om en
Ecodesignforordning som juridisk ramme for efterfølgende at kunne fastsætte konkrete produktkrav,
der fremmer bæredygtig forbrug og produktion. Regeringen ser en løbende skærpelse af miljøkrav i
EU’s produktregulering som
vigtigt for at nå EU's klima- og -miljømål, herunder i forhold til
energibesparelser, samt om at reducere materialefodaftrykket og det forbrugsbaserede miljø- og
klimaaftryk for snarest muligt at bringe fodaftrykket inden for de planetære grænser. I det lys vil
regeringen afsøge muligheden for, at Kommissionens løbende gennemfører effektvurderinger af de
konkrete produktkrav, der kvantificerer effekten på både materialefodaftrykket og det
forbrugsbaserede miljø- og klimafodaftryk.
Regeringen finder det vigtigt, at der med Kommissionens forslag skabes en sammenhængende juridisk
ramme for bæredygtige produkter, der omfatter både eksisterende og kommende produktregulering i
EU. Regeringen støtter således, at miljøkravene som udgangspunkt fastsættes i den særskilte
regulering af specifikke produktgrupper, men at man i regi af Ecodesignforordningen kan
komplementere med yderligere miljøkrav.
Regeringen ser produktpasset som et vigtigt værktøj for at kunne accelerere omstillingen til cirkulær
økonomi ved at øge sporbarheden og adgangen til information om bl.a. materialer, problematiske
stoffer, holdbarhed, miljø- og klimafodaftryk samt mulighederne for reparation og genanvendelse.
Regeringen er derfor positiv over for, at krav om digitale produktpas indgår som et centralt element i
såvel forslagene til Ecodesignforordningen og Byggevareforordningen samt i EU-strategien for
bæredygtige og cirkulære tekstiler.
Regeringen finder det vigtigt, at både de eksisterende og kommende hjemler bliver anvendt fuldt ud i
den efterfølgende implementering for at sikre den maksimale effekt for miljø og klima.
8
 kom (2022) 0140 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bæredygtige produkter
Regeringen finder det endelig positivt, at Kommissionen vil øge samarbejdet med lande uden for EU
for at understøtte tredjeverdens lande i at efterleve de nye krav til produkter i EU og fremme
bæredygtige forretningsmodeller på globalt plan.
Der henvises i øvrigt til regeringens holdning til Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi,
som forelagt ved Samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2020 og
Grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2020.
Regeringens holdning vil blive udbygget og forelagt i forbindelse med behandling af de konkrete
initiativer, der fremgår af meddelelsen.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9