Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0197 Bilag 2
Offentligt
2606429_0001.png
Att.: Martin Breindahl Kruse
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Fredag d. 8. juli 2022
Dansk Standard: Høringssvar til EU specialudvalget for sundhedsspørgsmål vedr.
forordningsforslaget for European Health Data Space
I dag ses en generel mangel på europæisk ekspertdeltagelse i standardiseringsudviklingen på europæisk
plan. Fra dansk side deltager vi på en række af områderne, men er generelt set ringe repræsenteret af
faglige eksperter i standardiseringsudviklingen af data på europæisk niveau. Dette på trods af
vidensniveauet er højt i Danmark og hører til de lande, der udveksler flest datapunkter. Hverken MedCom,
sundhedsdatastyrelsen eller virksomhedernes IT-arkitekter deltager i særligt udpræget grad, hvilket ofte er
begrundet i ressourcer, manglende støttemuligheder eller et tydeligt incitament. Det er på sigt et problem,
fordi Danmark ikke uden en effektiv deltagelse i standardiseringsudviklingen kan argumentere for den
nødvendige detaljegrad og modernisering af standarderne.
Konsekvensen vil være et alt for lavt forhandlet europæisk niveau, hvilket vil bevirke, at forældede og
dårligt tilpassede standarder trækkes ned over myndigheder og virksomheder i Danmark med en væsentlig
kvalitetsforringelse til følge for mennesker og markedet. Danmark er markedsførende i verden til at
udnytte ny teknologi til at lave bæredygtige sundhedsløsninger, f.eks. til hjemme monitorering etc. Men vi
er i dag for svage ift. at kanalisere denne viden og læring ind i det europæiske- og internationale
standardiseringsarbejde. Hvilket er bemærket fra international side, og opfattes som et generelt problem,
når Danmark undlader at bidrage til de fælles standardiseringsløsninger for sundheds- og medicobranchen,
som er gældende for det europæiske- og globale marked.
Med EHDS-forslaget har EU potentiale til at komme op i gear internationalt og skabe de nødvendige
balancepunkter ift. den førerposition Kina og USA har taget i standardiseringsudviklingen i dag. Fra dansk
side skal vi ikke undervurdere den indsats, som gøres netop i Kina og USA. Hvis EU skal lykkes med at
indtagetage førerpositionen, så forudsætter det, at de lande - herunder Danmark - der er i front internt i
EU, virkelig prioriterer indsatsen. En styrket offentlig/privat ekstraindsats fra Danmarks side vil kunne få
stor betydning for den samlede "succes" ift. at implementere EHDS-forslaget og den Europæiske
standardiseringsstrategi i det fælles mål om øget harmonisering.
Dansk Standard er enig i EHDS-lovforslaget om at man bør støtte borgernes egen ret til data, også i
elektronisk form. Internationalt trækker tendensen i samme retning. Dansk Standard anbefaler, at de
danske myndigheder øger engagementet i disse spørgsmål, som er så afgørende vigtigt for at engagere
borgere i egen sundhed.
1
 kom (2022) 0197 - Bilag 2: Henvendelse af 8/7-22 fra Dansk Standard om forslag til forordning om det europæiske sundhedsdataområde
2606429_0002.png
Dansk Standard og standarders relevans
Dansk Standard arbejder for sikre udviklingen af bæredygtige standarder i produkter, i processer, for
markedet og for mennesker indenfor sundhed- og medico på europæisk og internationalt plan.
Standarderne har direkte betydning for det danske sundhedsvæsen, det danske marked og for vores
danske patienter. Standarderne sikrer en sikker og forsvarlig deling af sundhedsdata og krav til validering af
data, eksempelvis relateret til AI, cybersikkerhed, mobile applikationer, bioteknologi samt andre nye
teknologier på sundhedsområdet. Områderne vil samlet set være omfattet af EU lovforslaget for European
Health Data Space (EHDS).
Dansk Standard søger direkte indflydelse på standardiseringsudviklingen gennem
repræsentanter/eksperter fra vores offentlige- og private medlemmer, som varetager ekspertfunktionerne
indenfor Life science området bredt set
–
herunder medicinsk udstyr, sundhedsinformatik, bioteknologi,
diagnostik, personlig medicin, genom området m.m. Dansk Standard søger også direkte indflydelse på
standardiseringsudviklingen via CEN/Cenelec´s Advisory Board for Healthcare Standards (ABHS), som er et
rådgivende ekspertudvalg til kommissionen.
Dansk Standards overordnede kommentar til forslaget
Dansk Standard er overordnet positive overfor visionen bag lovforslaget til EU-forordningen: European
Health Data Space ved KOM (2022) 197 den 3. maj 2022 i dets mål om at styrke EU-borgernes kontrol over
deres elektroniske sundhedsdata, udarbejde en ramme for sikker deling af ikke identificerbare
sundhedsdata på tværs af grænser samt bidrage til et indre marked for digitale sundhedsprodukter og
services, ved at harmonisere reglerne.
Dansk Standard finder samtidigt visionen bag lovforslaget for meget ambitiøst i forholdet til den
eksisterende digitale infrastruktur på tværs af de europæiske lande og de samfundsøkonomiske aspekter
og de deraf afledte konsekvenser.
Derfor anbefaler Dansk Standard at,
standardiseringsindsatsen ift. harmonisering bør have en fremtrædende rolle i forhandlingen af UE EHDS-
lovforslaget fra dansk side.
Dansk Standard arbejder på sundhedsområdet for at fremme indsatsområderne i
Den Europæiske
Standardiseringsstrategi
og
Cen/Cenelec´s strategi for ABHS
i et mål om at udarbejde harmoniserede
standarder, således at der er formodning om overensstemmelse til de relevante EU-forordninger og
direktiver
1
samt øvrige lovforslag
2
.
1
Forordning (EU) 2017/745 om Medicinsk Udstyr, Forordning (EU) 2017/746 om in vitro-diagnostik, Forordning (EU) 2016/679 om databeskyttelse,
GDPR, Forordning (EU) 2022/868 om europæisk datastyring, Direktiv 2016/1148 om sikkerheden for net- og informationssystemer (NIS-direktivet),
Direktiv om pharmaceutical regulation, Clinical Triel regulation, Mutual Recognition Professional Qualifications, Portability og social Security and
Cross Border Care directive.
2
EU-Lovforslag om kunstig intelligens, EU-lovforslaget om Europæisk digital identitet (eIDAS)
2
 kom (2022) 0197 - Bilag 2: Henvendelse af 8/7-22 fra Dansk Standard om forslag til forordning om det europæiske sundhedsdataområde
2606429_0003.png
Dansk Standard arbejder ud fra et mål om, om at håndtere de eksisterende geopolitiske udfordringer
hvorfor den europæiske standardiseringsindsats bør højnes med en bred repræsentation af danske
eksperter baseret på et styrket offentligt- og privat samarbejde. ISO/IEC/CEN/CENELEC´s standarder er
løbende til Review, således sikres det kontinuerligt, at de ikke forældes, når eksempelvis nye teknologier
udvikles og kommer på markedet.
Konkret anbefaling til koordinering af interessevaretagelse
Dansk Standard foreslår at der nedsættes en Task Force Gruppe i regi af Sundheds- og Erhvervsministeriet
og Dansk Standard, som fremover målrettet arbejder med koordineringen af interessevaretagelse,
kortlægning af nye standardiseringsemner ift. implementering af lovforslagets to hovedområder:
•
•
Den primære brug af sundhedsdata
Den sekundære brug af sundsdata
Dansk Standards standardiseringsudvalg indenfor sundhed- og medico dækker begge områder. Særligt
relevante udvalg er: S-273 Sundhedsinformatik, S-821 HL7 Denmark, S-809 Bioteknologi, S-257 Medicinsk
udstyr
–
Ledelse & Kvalitet. Der er etableret et tværgående samarbejde til DS-udvalg for cyber- og
informationssikkerhed S-441 og vores europæiske sekretariat for AI, som Dansk Standard også varetager.
Udvalgene søger en aktiv indflydelse på standardiseringsudviklingen i samarbejde med CEN/Cenelec, EU
Kommissionen,
International Medical Device Regulators Forum
(IMDRF) samt ISO/IEC. Eksempelvis har
ISO
TC 215 Health Informatics
etableret et tæt samarbejde med oprettelse af Liaisoner til en lang række
branche- og standardiserings organisationer
3
i målet om at sikre videns udvekslingen i udviklingen
standarder under ISO-regi, som implementeres og harmoniseres direkte i EU regi.
Dansk Standard er en vigtig bidragsyder til arbejdet omkring Life Science og digitalisering. Vi arbejder for at
styrke det offentlig-private samarbejde mellem sundhedsvæsenet og life science industrien med fokus på
standardisering og understøtter implementeringen af regeringens
life science strategi
og
digitaliseringsstrategi
ved komme med forslag til nye standardiserings initiativer, der kan styrke
sundhedsvæsenet, samt udvikling og eksport af danske sundhedsløsninger.
EHDS-lovforslaget er generelt værdsæt af Dansk Standards udvalg. Mange afsnit kommenterer EPJ
(Elektronisk Patient Journal) og udveksling af data. Dansk Standard anbefaler kraftigt, at lovforslaget
generelt håndhæver brugen af standarder, herunder HL7 FHIR for at sikre, at effektivitet og kvalitetsdata
udvikles.
3
Biobanking and BioMolecular resources Research Infrastructure (BBMRI-ERIC), Infrastructure (BBMRI-ERIC), Austria (ASI) Clinical Data Interchange
Standards Consortium (CDISC), Continua Health Alliances, European Coordination Committee of the Radiological, Electromedical and Healthcare IT
(COCIR), DICOM Standards Committee, European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (EFPIA), GS1, HL7, Health on the Net
Foundation (HON), ICC-commerce, The International Council for Harmonisation of Technical
Requirements for Registration of Pharmaceuticals of Human Use (ICH), International Council of Nurses (ICN), Institute of Electrical and Electronics
Engineers (IEEE), International Federation of Clinical Chemistry and
Laboratory Medicine (IFCC), Integrating the Healthcare Enterprise (IHE), International Health Terminology Standards Development Organization
(IHTSDO), International Medical Informatics Association (IMIA), Latinoamerican Institute for Quality Assurance (INLAC), International Society for
Telemedicine & eHealth (ISTHealth), Telecommunication International Union (ITU), mHealth Alliance, United Nations Economic Commission for
Europe (UNECE), World Health Organization (WHO), World Organization of Family Doctors (WONCA), Global Alliance for Genomics and Health
(GA4GH), A European standardization framework for data integration and data-driven in silico models for personalized medicine (EU-STANDS4PM),
Integrated and standardized NGS workflows for personalized therapy (Instand-NGS4P).
3
 kom (2022) 0197 - Bilag 2: Henvendelse af 8/7-22 fra Dansk Standard om forslag til forordning om det europæiske sundhedsdataområde
2606429_0004.png
EHDS-lovslaget har dog også standardiseringsmæssigt en række svage punkter, eksempelvis i forhold til
afsnittet vedr. mobile applikationer til brug i en behandlingsmæssig kontekst. Området vedr. mobile
applikationer er i dag et ureguleret marked, hvilket giver sundhedssektoren, udviklere og leverandører
massive udfordringer på tværs af de europæiske lande, hvor kvalitet og sikkerhed er af svingende karakter.
Dansk Standard anbefaler derfor,
at der udvikles harmoniserede standarder for mobile behandlings Apps og området prioriteres i
forhandlingen af EHDS-lovforslaget.
Konsekvenser af lovforslaget ift. brugen af primære og sekundære data
•
Kommissionen anbefaler at standardiseringen baseres på "European Electronic Health Record
exchange format" baseret på et dokument fra 2019: https://digital-
strategy.ec.europa.eu/en/library/recommendation-european-electronic-health-record-exchange-
format .
Kommissionen anbefaler i lovforslaget brugen af nogle forældede IHE/HL7 CDA-profiler, som ikke er
implementeret i Danmark. Hverken erhvervslivet eller de offentlige myndigheder i Danmark har
interesse i at implementere disse, hvor leverandørerne og Medcom aktuelt er ved at omlægge den
digitale infrastruktur til den mere moderne HL7 FHIR-standard. I dokumentet fra 2019 er flg.
formuleret:
”…The
refinement of the exchange format should consider the possibility offered by
resource driven information models (such as Health Level Seven Fast Healthcare Interoperability
Resources (HL7 FHIR© )…".
Dansk Standards synspunkt er,
at det ikke nok at skifte fra CDA til FHIR i en "consideration". Det er en forudsætning, at vores
danske virksomheder og offentlige organisationer ikke kommer til at investere i gammel teknologi.
En af fordelene ved HL7 FHIR er at det er paradigme neutralt. Det betyder at den
informationsmodellering der indlejres, både kan bruges til udveksling, men også til indberetning, til
deling, i REST-baserede microservices mm. Standardiseringsmæssigt er det interessant, fordi
grænsen mellem primær og sekundær brug af data kan udviskes. Det betyder, at man ikke i samme
grad som tidligere behøver at "om-modellere" når data skal anvendes sekundært. Dansk standard
er dog af den holdning, at det er nødvendigt at kortlægge på rækkevidden af HL7 FHIR standarder
og pege på hvor supplerende standarder kan medvirke til at skabe optimal sikkerhed og tillid
afhængigt af konteksten til selve anvendelsen. Det kunne eksempelvis være
”International Patient
Access (IPA)” da det en standard der peger fremad og
har fokus på tilgængelighed og sikkerhed
som de vigtigste elementer.
•
Dansk Standard anbefaler kraftigt at,
man peger på den nyeste forskning i informationssikkerhed i anvendelse og sikrer at der anvendes
metoder, der lever op til "security by design" og for eksempel stiller krav om at data aldrig forlader
de primære systemer. Hvis man ønsker at bruge data til forskning, kan man i stedet anvende
4
 kom (2022) 0197 - Bilag 2: Henvendelse af 8/7-22 fra Dansk Standard om forslag til forordning om det europæiske sundhedsdataområde
2606429_0005.png
metoder som "Secure Multiparty Computation" (SMC) hvor data forbliver i de oprindelige systemer
og kun de aggregerede resultater af beregningen slipper ud.
•
Udover den meget store mængde sundhedsdata der genereres, skabes der også mange
sundhedsrelaterede data, som fx fra det kommunale sociale område, samt fra borgernes egne
skabte wellness- og forebyggelsesskabende registreringer. For at opnå det fulde potentiale udbytte
forskningsmæssigt, bør så bredt og omfattende et datamateriale indgå.
Dansk Standard anbefaler at,
borgernes egen skabte sundheds- og wellness data bør kun indgå i EHDS, når data stammer fra
godkendte portaler med validerede Apps. Det skal sikres, at der opstilles fælles europæiske
evalueringskriterier for Apps, hvor det sikres at kun evidensbaserede data indgår. Borgernes
sundheds- og wellness data af tvivlsom kvalitet bør holdes helt udenfor EHDS. Dansk Standard
anbefaler, at der udvikles harmoniserede standarder for behandlings Apps.
•
Der ses forsat udfordringer med anvendelse af forskellige standarder i de enkelte medlemslande,
der er fortolket/implementeret forskelligt på tværs af regioner og applikationer. En certificering af
applikationernes understøttelse af standarder øger den ensartede datakvalitet. Derfor udgør
forskellig terminologi en særskilt udfordring, da nationale implementeringer af klassifikationer
varierer, og findes i et antal versioner.
Dansk Standard mener at,
en mapning mellem terminologier bliver en vigtig forudsætning for at kunne sammenstille dataset
optimalt, både ved primær patientbehandling og sekundær anvendelse. Vi forestår også her en
øget indsats i målet om at udvikle harmoniserede standarder for terminologien og dette område
konkretiseres og skærpes i lovforslaget.
•
Europæiske datamodeller bliver aldrig ens på tværs af medlemslande, men ved at tage afsæt i
samme internationale standard (som fx HL7 FHIR), reduceres udfordringerne ved sammenknytning
af flere dataset indsamlet fra flere datakilder/medlemslande. Baseres standardisering på HL7 FHIR
tillades de enkelte medlemslandes individuelle behov, grundet fleksibiliteten i FHIR, modsat den
mere centralt stramme HL7 CDA-standarder (HL7v3). En fælleseuropæisk datamodel bliver meget
kompliceret, mens brugen af fleksible standarder gør det enklere at dele de sundhedsdata hvert
enkelt medlemsland nu engang er i stand til at levere.
Dansk Standard mener at,
det rette koncept for åben profilering af det europæiske udvekslingsformat meget vigtigt.
•
Lokale medlemslandes individuelle terminologier, arbejdsformer, organisering af sundhedsvæsen,
betyder at det fortsat vil være svært for EHR-systemer at kunne anvendes i andre medlemslande,
og dette forenkles ikke væsentligt med EHDS. Eksportsituationen for leverandører bliver ganske
givet nemmere, men ikke i så stor grad som forordningsforslaget antyder.
Udvekslingsformatet bør udvides med kodificerede oplysninger som diagnoser og tilstande.
Forskning vil have stor fordel af strukturerede diagnose og procedure koder, ligesom kvaliteten af
AI øges med struktureringsgraden af data. Udvekslingsformatet bør udvides med patient stamkort,
•
5
 kom (2022) 0197 - Bilag 2: Henvendelse af 8/7-22 fra Dansk Standard om forslag til forordning om det europæiske sundhedsdataområde
2606429_0006.png
der kan rumme oplysninger om borgerens talte sprog, kontaktoplysninger på personer der
assisterer borgeren, samt borgerens eventuelle behov for hjælpemidler.
Dansk Standard bifalder at,
Forordningsforslaget adresserer den fremadrettede udvidelse af udvekslingsformatet.
•
Klinikere kan indhente sundhedsoplysninger indsamlet fra flere medlemslande. Det bliver dog
kompliceret for klinikere fra et medlemsland at kunne opdatere sundhedsoplysningerne hentet fra
andre medlemslande. Derfor bør lovforslaget omformuleres, så klinikerne opdaterer
sundhedsoplysningerne i deres lokale EHR. Det er iflg. dansk standards udvalgseksperter for
ambitiøst, og tæt på utopisk, at alle EHR på tværs af alle medlemslande kan opdatere hinandens
data.
Dansk Standard anbefaler at,
punktet enten udskydes eller undlades for at risikominimere EDHS implementeringen. Til
orientering har flere medlemslande en arkitektur for dataopsamling til det nationale kontaktpunkt,
hvor fx medicinoplysninger og epikriser tages fra nationale databanker, og ikke hentes helt ude fra
EHR datakilderne, og denne integration er ikke enkelt at udvide til at kunne synkronisere rettelser
ud fra databanken til de enkelte EHR.
•
Selv-certificering kan anvendes for sikkerhed og infrastruktur, mens certificering af semantisk
interoperabilitet bør opdeles i to lag, hvor test af datastrukturer og kardinalitet kan automatiseres
og selv-certificeres, mens test af det semantiske indhold kræver en certificering udført af national
standardorganisation eller udpeget testlaboratorium, for at opnå tilstrækkelig høj datakvalitet.
Erfaringen viser, at selv-certificering ikke i tilstrækkelig grad forhindrer fortolkninger af standarder.
Ved udelukkende at bero på selv-certificering, må man forvente samme varians grundet
fortolkninger i de enkelte medlemslande, som det var tilfældet med uens implementering af GDPR.
Certificering bør udføres og finansieres af offentlige institutioner, med en minimal omkostning for
leverandører. Hvis det europæiske krav er selv-certificering for aflevering af sundhedsdata, så bør
de enkelte medlemslande have lov til at addere yderligere certificering, for at oppebære høj
datakvalitet.
•
Telemedicin og remote monitorering bør ikke udføres direkte fra EHDS, men i stedet fra de lokale
nationale EHR, og data overføres til EHDS via EHR-systemerne. Man kan ikke udføre monitorering
fra nogle sammenstillede dataset hentet on-demand, det kræver funktionalitet i EHR-systemerne
der findes i de enkelte medlemslande.
Borgere skal kunne addere egne data til EHDS, hvilket i stedet bør gøres ved at borgere adderer
egne data i de respektive medlemslandes løsninger hertil, og fra de enkelte medlemslande
overføres disse egne data til EHDS fra medlemslandenes fx stamkortsløsninger/borgerportaler.
Det ser ikke ud til, at EHDS har nogen bestemmelse om at give en europæisk borger mulighed for at
kontrollere, om hans/hendes helbredsdata skal bruges til specifikke sekundære formål eller ej. EU's
medlemslande har alle varierende sundhedsinfrastrukturer, data governance, data generatorer,
dataansvarlige og ikke mindst fortolkning af GDPR. Derfor giver de forskellige medlemslande og
•
6
 kom (2022) 0197 - Bilag 2: Henvendelse af 8/7-22 fra Dansk Standard om forslag til forordning om det europæiske sundhedsdataområde
2606429_0007.png
deres lokale 'traditioner', 'skik' og 'kulturer' varierende grader af 'strenghed' med hensyn til at
indtage, dele og beskytte meget følsomme personlige sundhedsdata.
Dansk Standard mener at,
et af de mest grundlæggende aspekter i de europæiske værdier er de grundlæggende
menneskerettigheder og respekten for individers privatliv og menneskerettigheder. Hvorfor den
enkelte europæiske borger ikke bør fratages hans/hendes grundlæggende rettigheder til at
beslutte, om de vil dele sin hendes personlige helbredsdata til visse formål.
•
GDPR giver mulighed for forskellige grader af fortolkninger. I betragtning af den særlige kategori,
som sundhedsdata falder ind under (følsomme data), bør samtykket gøres mere eksplicit. Det vil
sige for ikke at bremse forskning og innovation og ikke at lægge en ekstra byrde på de
dataansvarlige og de nationale styrende organer, når en databehandler ansøger om dataadgang
med et bestemt formål, men et formål, der naturligt kan have underanvendelser, en bestemmelse
om, at den enkelte kan sige "Ja/Nej" for hver brugssag, bør være tilladt i samtykket. For fx. en
databehandler kunne bruge data til at finde den bedste behandling for en given patient, men ikke
til at beslutte, om patienten overhovedet skal have nogen behandling (f.eks. på grund af
omkostningsbesparelser, hvis personen er fra en bestemt kategori i befolkningen (f.eks. alderdom).
Dansk Standard mener at,
Samtykket derfor bør være mere eksplicit og dynamisk.
•
Korrektion af fejlagtige data bør foretages i de lokale EHR i medlemslandene, og genoverføres til
den sekundære anvendelse i EHDS. Sundhedsdata der er til primær anvendelse bør ikke
instantieres/caches centralt, hvorved fornyet opslag rummer de korrekte data.
På grund af varierende kompleksitet af sundhedsinfrastrukturerne og datastyringen i EU´s
medlemsstater, bør der udvikles en ordning med forpligtelser og intensiver. For fx. de
medlemsstater, der allerede har solide dataindsamlingsinfrastrukturer og har indsamlet
sundhedsdata af god kvalitet i lange perioder, i forhold til de andre, bør belønnes. Ydermere bør
der indføres en incitamentsordning for de 'langsommere' medlemslande til at tage
implementeringen af deres dataindsamling og deling af infrastrukturer alvorligt, hvilket i den
nuværende version af forslaget ikke er klart, hvordan disse håndteres.
•
Dansk Standards konkrete ændringsforslag til EHDS Lovforslaget
Side nummer
Generelt
Kommentarer
EU´s lovforslag om EHDS er generelt
værdsat af Dansk Standards
medlemmer/eksperter.
Forslaget har mange afsnit, der
kommenterer EPJ (Elektronisk
Ændringsforslag
Det anbefales kraftigt, at forslaget
håndhæver brugen af standarder,
f.eks. HL7 FHIR for at sikre, at
effektivitet og kvalitetsdata
udveksles
7
 kom (2022) 0197 - Bilag 2: Henvendelse af 8/7-22 fra Dansk Standard om forslag til forordning om det europæiske sundhedsdataområde
2606429_0008.png
Side 2
Patient Journal) og udveksling af
data.
Sætningen:
“Det overordnede mål er at sikre, at
fysiske personer i EU har større
kontrol med deres elektroniske
sundhedsdata”
Ændringsforslag:
“Det
overordnede mål er at sikre, at
fysiske personer i EU har større
kontrol med deres elektroniske
sundhedsdata,
gennem
udarbejdelse af internationale-
eller Europæiske standarder.”
Ændringsforslag:
Forslaget bør tage forskellige
standarder i betragtning, f.eks.
under ISO TC 215 Health Informatics
WG 6 Pharmacy and medicine
business
Side 7
Sætningen:
“Forslaget har ikke til formål at
regulere, hvordan sundhedsydelser
leveres af
medlemsstaterne.”
Dansk Standard er uenig i
sætningens formulering. Hvis
forslaget ikke regulerer, hvordan
servicen leveres, er der ingen
kontrol.
Sætningen:
“…såsom patientportaler på
patientorienterede
mobilapplikationer”
Mobilapplikationer bruges ikke
bredt i alle sektorer i EU
Side 27 (9)
Ændringsforslag:
“…såsom
patientportaler på
patientorienterede
mobilapplikationer,
eller
traditionelle patient portaler”
Med venlig hilsen
Jeanett Fleron
Senior konsulent, Dansk Standard
&
Dansk Standard ekspert udvalg for Sundhedsinformatik & HL7
8