Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0304 Bilag 3
Offentligt
2627348_0001.png
Den 23. september 2022
MIM 101-22
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
naturgenopretning
KOM (2022) 304
Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. juli
2022.
Resumé
Kommissionen har fremsat et forslag til forordning om naturgenopretning. Forslaget vedrører bl.a.
genopretning af natur, sikring af biodiversitet i visse sektorer og ensartet dataindsamling og
rapportering om natur i EU. Det overordnede formål er at sætte en ramme for, at medlemsstaterne
skal træffe genopretningsforanstaltninger, som tilsammen skal dække 20 % af EU's land- og havareal
i 2030, og alle økosystemer med behov for genopretning senest i 2050. Dette skal opnås gennem en
række genopretningsmål for medlemsstaterne. Der er desuden krav om, at medlemsstaterne
udarbejder nationale naturgenopretningsplaner samt gennemfører forskning, kortlægning og
overvågning. Forslaget forventes at have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Regeringen hilser
forslagets fremsættelse velkommen og finder, at der generelt er behov for at handle på
biodiversitetskrisen og støtter overordnet målsætningen om at styrke naturgenopretningen i EU, jf.
rådskonklusioner af 16. oktober 2020 om EU's biodiversitetsstrategi 2030. Regeringens holdning og
endelige stillingtagen til de konkrete elementer i forslaget udestår og afventer en nærmere vurdering
af de statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser.
Baggrund
Kommissionen har den 22. juni 2022 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
naturgenopretning. Forslaget er oversendt til Rådet den 27. juni 2022 i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)
artikel 192, stk. 1 og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294.
 kom (2022) 0304 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. naturgenopretning
2627348_0002.png
Formål og indhold
Forslaget har baggrund i Den Europæiske Grønne Pagt (dec. 2019) og EU's Biodiversitetsstrategi 2030
(maj 2020). Formålet med forslaget er at sikre, at EU-landene bidrager til at løse biodiversitetskrisen i
videst muligt samklang med håndtering af klimakrisen.
Med forslaget sættes der en ramme for, at medlemsstaterne skal træffe effektive og områdebaserede
genopretningsforanstaltninger,
som tilsammen skal dække mindst 20% af EU’s land-
og havområder
senest i 2030, og alle økosystemer, som har behov for at blive genoprettet, senest i 2050. Med
genopretningsforanstaltninger menes der en aktiv eller passiv indsats for at bringe et økosystem i god
tilstand for at sikre en naturtype, et levested eller artsbestande med henblik på at bevare eller øge
biodiversiteten. Det omfatter for eksempel omlægning af landbrugsjord til vådområder eller at fjerne
hindringer for vandløbs naturlige forløb.
Forslagets hovedelementer er:
1)
2)
3)
Genopretningsmål og -forpligtelser for medlemsstaterne
Udarbejdelse af nationale naturgenopretningsplaner
Overvågning og rapportering
1) Genopretningsmål og -forpligtelser for medlemsstaterne
Der indføres en række genopretningsmål og forpligtelser for medlemsstaterne, som omfatter land-,
kyst- og ferskvands- samt marine økosystemer, naturen i byer, bestøverbestande, vandløb og
flodsletter samt land- og skovbrugsøkosystemer.
Genopretning af land-, kyst- og ferskvandsøkosystemer samt marine økosystemer
Med forslaget skal medlemsstaterne hver især:
- Træffe de nødvendige genopretningsforanstaltninger for at opnå en god tilstand i terrestriske-,
kystnære- og ferskvandsøkosystemer samt marine økosystemer med en række naturtyper, som
ikke er i en god tilstand, med delmål for grupper af naturtyper på 30 pct. i 2030, 60 pct. i 2040 og
90 pct. i 2050.
- Træffe de nødvendige genopretningsforanstaltninger for at genetablere naturtyper i områder, der
ikke er dækket af disse naturtyper. Disse foranstaltninger skal være indført for grupper af
naturtyper i det omfang, det er nødvendigt for at sikre naturtypens og dens arters levedygtighed på
længere sigt, samt alle betydelige økologiske varianter heraf i dets naturlige udbredelsesområde
(det såkaldte samlede gunstige referenceområde) med delmål på 30 pct. i 2030, 60 pct. i 2040 og
100 pct. i 2050.
- Træffe genopretningsforanstaltninger med henblik på at opnå en tilstrækkelig kvalitet og kvantitet
af levesteder for en række beskyttede arter og for vilde fugle.
I de områder, der er genstand for genopretningsforanstaltninger, skal medlemsstaterne sikre en
løbende forbedring, indtil der er opnået god tilstand af de omfattede naturtyper og en tilstrækkelig
kvalitet i de omfattede levesteder for beskyttede arter og vilde fugle. Medlemsstaterne skal sikre, at der
ikke sker en forringelse af områder, hvor der er opnået en god tilstand og tilstrækkelig kvalitet af
levesteder. Medlemsstaterne skal også sikre, at der ikke sker en forringelse af områder med de
omfattede naturtyper.
Manglende opfyldelse af forpligtelserne til at sikre god tilstand af naturtyper og tilstrækkelig kvalitet i
levesteder for arter er berettiget, hvis det skyldes:
- force majeure,
- uundgåelige ændringer af levesteder som direkte skyldes klimaændringer eller
2
 kom (2022) 0304 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. naturgenopretning
2627348_0003.png
-
projekter eller planer, der er omfattet af fravigelsesmuligheden i naturdirektiverne (inden for
Natura 2000-områder), eller projekter af væsentlig samfundsmæssig interesse, hvor der ikke
findes en mindre skadelig alternativ løsning (uden for Natura 2000-områder).
Genopretning af byøkosystemer
Med forslaget indføres krav om, at medlemsstaterne sikrer, at der i 2030 ikke sker nettotab af grønne
byområder og trædækningen i byområder, og at der sker en stigning i grønne byområder på mindst 3
pct. i 2040 og 5 pct. i 2050. Derudover skal medlemsstaterne sikre en trædækning i byområder på
mindst 10 pct. i 2050.
Genopretning af vandløbs naturlige forløb og de tilhørende flodsletters naturlige funktion
Medlemsstaterne skal kortlægge og fjerne hindringer for vandløbs naturlige forløb med henblik på at
nå
målet i EU’s
Biodiversitetsstrategi om genopretning af mindst 25.000 km. vandløb i EU i 2030.
Medlemsstaterne skal primært fokusere på at fjerne hindringer, som ikke er nødvendige for sejlads,
vandforsyning, produktion af vedvarende energi eller andre anvendelser.
Genoretning af bestøverbestande
Medlemsstaterne skal vende nedgangen i bestøverbestande senest i 2030 og opnå en stigende tendens
herefter, indtil der er opnået tilfredsstillende niveauer. Kommissionen fastlægger i
gennemførelsesretsakter en metode, der skal sikre en ensartet tilgang til at vurdere tendensen i
bestøverbestande.
Genopretning af landbrugsøkosystemer
Med forslaget forpligtes medlemsstaterne også til at øge biodiversiteten i landbrugsøkosystemer, ud
over de landbrug, som er omfattet af kravene til genopretning af landarealer. Medlemsstaterne skal
opnå en stigende tendens mod et tilfredsstillende niveau for a) indeks for sommerfugle på
græsningsarealer, b) organisk kulstof i dyrket mineraljord og c) landbrugsareal med landskabstræk
med stor biodiversitet.
Desuden skal medlemsstaterne øge omfanget af almindelige agerlandsfugle. For medlemsstater med
mere reducerede bestande, skal bestandene øges i forhold til datoen for forordningens ikrafttræden
med et indeks på 105 eller 110 i 2030, 110 eller 120 i 2040 og 115 eller 130 i 2050, afhængigt af om
bestandene historisk set er mere eller mindre reducerede. Danmark er i gruppen af medlemsstater
med historisk mere reducerede bestande.
Endelig foreslås der bestemmelser i forhold til genopretning af vådområder med organisk jord, der
anvendes til landbrugsformål, og som er drænede tørveområder. Det kan for eksempel være
omlægning af dyrkede arealer til permanente græsarealer eller vådområder. Foranstaltningerne skal
være indført for mindst 30 pct. af sådanne områder i 2030, 50 pct. i 2040 og 70 pct. i 2050. Heraf skal
mindst en fjerdedel genoprettes til vådområder i 2030 og mindst halvdelen i 2040 og 2050. For at give
medlemsstaterne en vis fleksibilitet kan drænede områder med tørveudvinding, samt i et vist omfang
områder med anden arealanvendelse (f.eks. skove), indgå i målopfyldelsen.
Genopretning af skovøkosystemer
Medlemsstaterne skal træffe genopretningsforanstaltninger for at øge biodiversiteten i skove, ud over
de skove, som er omfattet af kravene til genopretning af landarealer. Med forslaget skal der opnås en
stigende tendens for a) stående dødt ved, b) liggende dødt ved, c) skove med en uens
alderssammensætning, d) skovkonnektivitet, e) almindelige skovfugle og f) lager af organisk kulstof.
2) Nationale naturgenopretningsplaner
3
 kom (2022) 0304 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. naturgenopretning
2627348_0004.png
Medlemsstaterne skal udarbejde naturgenopretningsplaner inden for to år efter forordningens
ikrafttrædelse, og Kommissionen skal vurdere naturgenopretningsplanerne. Planerne skal omfatte
perioden frem til 2050.
Der fremgår en række indholdsmæssige krav til planerne, som bl.a. skal indeholde:
-
Kvantificeringen af de områder, der skal genoprettes for at opnå genopretningsmål, og angivelse
af tiltag, der sikrer, at områderne ikke forringes.
-
Beskrivelse af tiltag, der er planlagt for at opnå mål og forpligtelser i henhold til forordningen
samt frister herfor.
-
Overvågningstiltag.
-
Beskrivelse af hvordan der er taget hensyn til klimaforandringer og -tilpasning og forebyggelse af
naturkatastrofer.
-
Finansieringsbehov frem mod 2050.
Områder, der skal genoprettes, kvantificeres, herunder skal landbrugs-
og skovområder, der har behov for genopretning, udpeges og kortlægges. Kvantificeringen af
naturtyper, der skal genoprettes, baseres bl.a. på oplysninger om:
-
det samlede levestedsareal
-
den del af levestedsarealet, som ikke er i en god tilstand,
-
hvilket areal der som minimum er nødvendigt for at sikre naturtypens og dens arters
levedygtighed, idet der tages hensyn til tab inden for mindst de seneste 70 år og forventede
ændringer som følge af klimaændringer samt
-
hvilke områder, der er bedst egnede til en genetablering.
Kvantificeringen af levesteder, der skal genoprettes, baseres bl.a. på oplysninger om, hvilke levesteder
der er nødvendige for at sikre arternes gunstige bevaringsstatus. Det tages hensyn til, hvilke områder,
der er bedst egnede til at genetablere levesteder, konnektiviteten mellem levestederne samt
klimaændringer.
Herudover skal medlemsstaterne fastsætte, hvad der udgør tilfredsstillende niveauer for genopretning
af bestøverbestande samt landbrugs- og skovøkosystemer på baggrund af en ramme, som
Kommissionen fastlægger i gennemførelsesretsakter.
Medlemsstaterne skal ved udarbejdelse af planerne tage andre mål og planer i betragtning, herunder
mål og planer efter vandramme-, natur-, havstrategi-, luftforureningsdirektiver,
Biodiversitetskonventionen og den fælles fiskeripolitik. Planerne skal herudover koordineres med
udpegelsen af særligt egnede områder for vedvarende energi, og samspillet mellem den nationale
naturgenopretningsplan og den nationale energi- og klimaplan. Særligt for økosystemer, der går på
tværs af grænser, fremmer medlemsstaterne om muligt synergi med andre medlemsstaters nationale
genopretningsplaner.
De nationale genopretningsplaner skal udarbejdes i en inklusiv og effektiv proces. Kommissionen
vurderer de nationale genopretningsplaner senest seks måneder efter modtagelsen. Medlemsstaterne
tager behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle bemærkninger og offentliggør den endelige
genopretningsplan senest seks måneder herefter. Medlemsstaterne tager deres planer op til revision
mindst hvert 10. år.
Medlemsstaterne sikrer, at der er adgang til at prøve lovligheden af de nationale genopretningsplaner
ved en domstol eller et uafhængigt organ.
4
 kom (2022) 0304 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. naturgenopretning
2627348_0005.png
3) Overvågning og rapportering m.v.
Der skal gennemføres kortlægning, overvågning og nødvendig forskning samt fastsættes en række
indikatorer for genopretningsmålene og -foranstaltningerne. Der skal rapporteres om genoprettede
arealer hvert år, og der skal leveres visse data og gøres status over gennemførelsen af den nationale
genopretningsplan hvert tredje år. Der stilles desuden nye og forøgede krav til datakvalitet og form. De
seksårige forpligtelser til rapportering efter eksisterende direktiver fastholdes.
Kommissionen kan ved delegerede retsakter udvide omfattede naturtyper og arter og beskrivelse af
indikatorer samt overvågningsmetoder.
Forordningen træder i kraft tyve dage efter offentliggørelsen i EU-tidende. Kommissionen vurderer
anvendelsen af forordningen inden udgangen af 2035.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. I forbindelse med en præsentation af forslaget i
Europa-Parlamentets Miljøudvalg den 30. juni 2022 udtrykte parlamentsmedlemmerne dog overordnet
opbakning til forordningens overordnede formål, genopretning af naturen.
Nærhedsprincippet
Regeringen er enig i Kommissionens betragtninger om, at lovgivning på EU-plan er berettiget på grund
af omfanget og den grænseoverskridende karakter af tab af biodiversitet og forringelse af økosystemer.
Det fremgår af forslaget, at ved at fastsætte retligt bindende mål og forpligtelser for genopretning af
økosystemer på EU-plan skabes sammenhæng i den indsats, der er brug for i EU for at nå det
overordnede mål om genopretning af biodiversiteten i EU, og at Kommissionens overvågning af og
rapportering om fremskridt vil medføre yderligere fordele
og en mere effektiv indsats fra EU’s og
medlemsstaternes side.
Det vurderes på det foreliggende grundlag, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Forslaget vil supplere eksisterende EU-forpligtelser, der bl.a. følger af fuglebeskyttelsesdirektivet,
habitatdirektivet, vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og forordningen om invasive ikke-
hjemmehørende arter, der på forskellig vis er implementeret i dansk ret. Dansk natur- og
miljølovgivning følger primært af forskellige love, herunder miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven, lov
om vandløb, lov om vandplanlægning, lov om skove, lov om jagt- og natur forvaltning, lov om
havstrategi, havmiljøloven, planloven m.fl. Derudover er miljølovgivningen integreret i en række
sektorlove, f.eks. fiskerireguleringen, regulering af vedvarende energi og anden sektorregulering.
Konsekvenser
Der er endnu ikke foretaget egentlige konsekvensvurderinger. Nedenstående er derfor udtryk for helt
overordnede, foreløbige vurderinger. Folketinget vil senere blive orienteret, når der foreligger nærmere
analyser af forslagets konsekvenser.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget kan potentielt have lovgivningsmæssige konsekvenser.
5
 kom (2022) 0304 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. naturgenopretning
2627348_0006.png
Økonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er iværksat et
arbejde med henblik på at kortlægge forslagets statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og administrative
konsekvenser.
Det bemærkes, at afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget vil have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget (med frist 8. august 2022).
Danmarks Naturfredningsforening (DN) bakker op om forslaget. DN finder, at forslaget er i
overensstemmelse med de mest nødvendige skridt på vej mod en omfattende, forstærket og tiltrængt
naturgenopretning i en europæisk og dansk kontekst. DN opfatter forslaget om et vigtigt konkret skridt
i forhold til at indfri målsætningerne
i EU’s
Biodiversitetsstrategi
og EU’s
Grønne Pagt. Derfor finder
DN det altafgørende, at ambitionerne i forslaget sikres, opretholdes og tidsfastsættes.
DN bemærker i forlængelse heraf, at man finder, at Kommissionens økonomiske estimater for det
økonomiske overskud ved naturgenopretning i Danmark er særdeles konservativt sat, og at Danmark
således også har god økonomisk grund til at fortsætte arbejdet med at
levere på EU’s
Biodiversitetsstrategi.
DN fremhæver elementer, som man mener, at Danmark skal arbejde for at sikre eller styrke for at hæve
ambitionerne: Ift. det overordnede EU-mål for naturgenopretning på 20% af arealet inden 2030
fremhæver DN, at medlemsstaterne skal kunne holdes til ansvar for indfrielse af målet på EU-niveau,
samt at det bør tydeliggøres at 20%-målet gælder ligeligt på land og hav. Endvidere understreger DN, at
medlemsstaterne bør forpligtes til ambitioner, der rækker ud over målsætningerne i habitatdirektivet,
samt at genopretningsaktiviteter bør være additionelle eller bygge oven på indsatser, der i forvejen
foreligger i planer om eller krav til igennem habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet samt anden
EU-lovgivning med naturbeskyttelsesformål; ift. økosystemspecifikke mål finder DN, at
ambitionsniveauet skal op, og at Danmark bør arbejde for delmål på 50% og 70% i hhv. 2030 og 2040
samt særligt vigtigt, et endemål på 100% i 2050. DN finder endvidere, at genoprettede områder skal
sikres beskyttelse gennem EU eller national lovgivning, samt at Danmark skal arbejde for, at
genopretning af marine naturtyper ikke bremses af den fælles fiskeripolitik. Ift. floder og vandløb bør
ambitionsniveauet hæves for at sikre, at det ikke konflikter med vandrammedirektivet og
nitratdirektivet. DN finder, at der skal tilføjes mål for fjernelse af barrierer for 2040 og 2050 samt, at
Danmark bør
arbejde for, at minimum 15 % af EU’s floder og vandløb og de vandløbsnære arealer bliver
genoprettet snarest muligt, og senest med planer efter vandrammedirektivet. Ift. genopretning af
naturen i landbrugslandet bør ambitionerne præciseres, og Danmark bør arbejde for, at det sikres, at
objektive forskningsbaserede mål er grundlaget for medlemsstaternes indsats. Endvidere mener DN, at
ambitionsniveauet for genopretning af lavbundsområder/drænede tørvemoser/vådområder skal op, da
man finder, at der her vil være en stor mulighed for positivt samspil mellem biodiversitet og klima. Ift.
skovøkosystemer bør Danmark stå stejlt på, at ambitionsniveauet ikke udvandes, og det bør sikres, at
det er objektive forskningsbaserede mål, der danner rammen om medlemsstaternes indsats og opnåelse
af de enkelte indikatorer. Ift. forslagets synergier til klimaudfordringer bør disse have et skærpet fokus,
og det bør præciseres nærmere, hvordan klimaeffekter, både afbødning og tilpasning, estimeres og
6
 kom (2022) 0304 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. naturgenopretning
2627348_0007.png
monitoreres og sikres sammenlignelige på tværs af medlemsstaterne. DN fremhæver endvidere, at de
såkaldte ’go-to areas’ fra REPowerEU
bør laves i koordination med de nationale genopretningsplaner.
Ift. genopretning af naturen i byer bør Danmark støtte forslagets målsætninger. Ift. de nationale
genopretningsplaner, bør det sikres, at disse udarbejdes på et vidensbaseret grundlag med passende
deltagelse af interessenter. For at sikre momentum og indarbejdelse af opdateret viden bør planerne
opdateres hvert 5. år. Danmark bør arbejde for en hurtig vedtagelse af planerne, samt at der stilles krav
til rettidig inddragelse af civilsamfundet, herunder at reference til Århuskonventionen skrives ind. DN
fremhæver vigtigheden af at fastholde, at skadelige subsidier, der negativt kan påvirke forslagets
målsætninger, skal beskrives i de nationale genopretningsplaner.
Danske Regioner bemærker, at klimaforandringerne gør, at mange naturområder vil ændre karakter, og
der er bred enighed om, at man skal udnytte synergieffekter mellem biodiversitet og klimatilpasning,
men at et statisk natursyn i særligt EU-reguleringen vanskeliggør dette. Danske Regioner bemærker, at
Natura 2000-omåder i praksis anses som en væsentlig hindring for at gennemføre klimatilpasning, og
at EU’s naturbeskyttelsesinitiativer i større grad bør tage klimaændringer i betragtning.
Dansk Skovforening finder ikke, at forslaget i tilstrækkelig grad anerkender, at
meget af EU’s skovareal
også er produktionsareal. Derudover finder Dansk Skovforening, at omfanget af forslagets
restaureringskrav og fastsættelsen af nationale forpligtelser er uklare. Dansk Skovforening savner
derfor: En analyse af betydningen af udkastet til forordningen for træproduktionen i Europa og deraf
afledte konsekvenser uden for Europa, en beskrivelse af betydningen af forordningen for jordejerne, og
hvordan de inddrages som de primære interessenter i forordningen, en beskrivelse i forordningen af de
administrative implikationer af at skulle igangsætte genopretningsforanstaltninger (finansieret gennem
EU-midler), overvågning og årlig rapportering, samt en analyse af omkostningerne til gennemførelse af
forordningen
–
på samfundsplan og for jordbrugserhvervene.
Dansk Skovforening finder generelt ikke, at rapporteringsforpligtelserne i forslaget i forhold til at følge
udviklingen af naturens tilstand og fremvise kontinuerlig fremgang giver mening i forhold til skovene /
skovøkosystemer, grundet den naturlige langstrakte udviklingshorisont for disse. Endelig finder Dansk
Skovforening, at forslagets oplæg til delegerede beføjelser til Kommissionen i forhold til fastsættelse af
genopretningsniveauer og indikatorer er bekymrende.
Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) er overordnet meget positive, da man finder, at forslaget
kan bidrage til at løse nogle af de store og omkostningstunge udfordringer, som forsyningerne har i disse
år. Det fremhæves, at naturgenopretning vil kunne medvirke til at afhjælpe konsekvenserne af ekstrem
regn, hvis indsatsen omfatter genskabelse af naturlige hydrologiske forhold i ådale med genslyngning
og mulighed for oversvømmelse af nærtliggende arealer. Tilsvarende vil omlægning til mere naturskov
uden dræning føre til mere naturlige hydrologiske tilstande, der også vil reducere behovet for store
infrastrukturinvesteringer i byer. Endelig finder DANVA, at samtænkning mellem naturgenopretning
og vandforsyning kan øge beskyttelsen af vigtige indvindingsområder til drikkevand. Konkret foreslår
DANVA derfor, at hensyn til klimatilpasning og drikkevandsbeskyttelse kommer til at fremgå mere klart
i forordningen.
Landbrug og Fødevarer (L&F) bakker op om, at der skal ske en indsats for natur og biodiversitet
–
også
på europæisk plan
–
og ser landbruget som en helt central medspiller i denne indsats. Ikke desto mindre
ser L&F med stor bekymring på forordningsforslaget, da man finder, at der er tale om
en række ekstremt vidtgående mål, som det kan være vanskeligt på nuværende tidspunkt at
forudse konsekvenserne af. L&F finder således, at det bør være en klar forudsætning, at der ikke sker en
7
 kom (2022) 0304 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. naturgenopretning
2627348_0008.png
vedtagelse af en ny forordning, før der er helt klarhed over den præcise rækkevidde og de reelle
konsekvenser af forslaget. Forslaget mangler efter L&Fs mening en tilbundsgående analyse af
konsekvenser for land- og skovbrugserhvervet
–
herunder en opgørelse af hvor stort et areal, der vil blive
påvirket af genopretningsmålene - og man finder, at der bør gennemføres en solid vurdering af de
sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser, som restaureringsniveauet vil have inden man går
videre med beslutningsprocessen i forhold til de bindende mål for naturgenopretning.
Endvidere finder L&F det vigtigt, at en kommende forordning ikke opstiller mål og
tidsfrister, som enten ikke er realistiske at opfylde, eller som vil være så indgribende for blandt andet
land- og skovbruget, at det kan få alvorlige konsekvenser for både de enkelte lodsejere og for
forsyningssikkerheden af blandt andet fødevarer. L&F bemærker i den forbindelse, at man finder, at
forslaget lægger op til direkte urealistiske mål samt at sådanne bl.a. vil svække incitamentet til
medvirken fra private lodsejere. L&F fremhæver i den forbindelse, at det vil være afgørende, at en
kommende genopretningsindsats respekterer den private ejendomsret. Man finder, at det vil være helt
uacceptabelt, hvis man vælger at gennemføre genopretningsindsatserne, som hel eller delvist
erstatningsfri regulering, og det vil være en afgørende forudsætning, at indsatser på private arealer sker
frivilligt og i tæt dialog med de berørte lodsejere.
L&F finder, at en helt central udfordring med forslaget er, at det ikke anviser klare og
vedvarende finansieringskilder i forhold til de meget store økonomiske konsekvenser, som man mener
det vil medføre. L&F fremhæver i den forbindelse, at man finder, at forslagets oplæg til at anvende
midler fra den fælles landbrugspolitik indebærer en række alvorlige udfordringer, herunder at midlerne
i landbrugspolitikken allerede er udnyttet fuldt ud i forhold til målsætninger m.v., der allerede skal
opnås i dag. Desuden fremhæves, at landbrugspolitikken ikke kan anvendes til finansiering relateret til
områder, der tages ud af landbrugsdrift og dedikeres alene til natur og biodiversitetsformål. Det bør
derfor være en forudsætning for en dansk opbakning til forordningen, at Kommissionen fremlægger en
realistisk finansieringsplan for opfyldelse af forordningen, som man fremhæver vil generere et meget
stor behov for finansiering i Danmark både hos private og myndigheder.
L&F finder, at forslaget på en lang række områder rummer store uklarheder i forhold til definitioner
m.v. Der vil for at kunne vurdere rækkevidden af forslaget være behov for at fastlægge klare
forståelser af, hvordan centrale begreber i udkastet vil skulle fortolkes i praksis, samt hvad der reelt
set forstås ved de forskellige begreber, der anvendes. Samtidig finder L&F det dybt problematisk, at der
med forslaget lægges op til, at der skal fastlægges mål for områder, hvor der ikke foreligger eksisterende
baseline eller moniteringssystemer. Det er helt afgørende, at der foreligger tilstrækkelig viden om de
forskellige indikatorer m.v., inden man fastsætter mål
–
dette med henblik på, at sikre, at tiltag
gennemføres mest effektivt.
L&F bemærker, at der med valg af en forordning er risiko for, at der fastsættes mål eller indsatser, som
ikke er målrettet de enkelte medlemslandes behov og derved ikke giver den optimale indsats for natur
og biodiversitet. Samtidig finder L&F forslagets oplæg til brugen af delegerede retsakter til at foretage
ændringer i forordningens bilag bekymrende. Begge disse forhold bør ifølge L&F analyseres nøje i
forhold til medlemsstaterne indflydelse, og man finder, at det bør overvejes om målene for genopretning
med fordel kunne fastlægges i et direktiv, der i L&Fs optik vil give et langt større nationalt råderum.
I forhold til udarbejdelse af nationale genopretningsplaner understreger L&F vigtigheden af, at dette
sker i dialog med både lodsejere og lodsejerorganisationer, samt at man opfatter det som en alvorlig
mangel, at dette ikke fremgår eksplicit i forslaget som et krav til processen.
8
 kom (2022) 0304 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. naturgenopretning
2627348_0009.png
Tænketanken Hav glæder sig over, at genopretning af havets natur og biodiversitet nu kommer på
dagsordenen med dette forslag til forordning. Man opfordrer regeringen til at holde fast i sine
ambitioner og sikre, at den endelige forordningstekst forbliver ambitiøs. Tænketanken Hav finder det
samtidig vigtigt at sikre, at gennemførelsen af forordningen sker på en måde, der sikrer, at havets
tilstand forbedres samtidig med, at en bæredygtig brug af havet muliggøres.
For at fremme indsatsen for biodiversiteten opfordrer Tænketanken Hav Danmark til, ligesom EU-
Kommissionen, at starte det forberedende arbejde allerede nu, inden forordningen vedtages. Dette
gælder både, hvad angår analyser, kortlægning af økosystemer og indsamling af viden, herunder om
egnede lokaliteter til marin naturgenopretning, synergieffekter mellem naturgenopretning og klima,
udvikling af effektive metoder til naturgenopretning mv. Man finder, at der bør afsættes væsentlige
midler hertil. I forlængelse heraf finder Tænketanken Hav det vigtigt, at der sker en videns- og
kompetenceopbygning, herunder en samling af kompetencerne i de myndigheder, som forvalter havet i
Danmark. Samtidig bør man allerede nu inddrage naturgenopretning i de igangværende forhandlinger
om Danmarks Havplan.
Tænketanken Hav savner en bedre kobling til beskyttede havområder i forslaget og finder, at
havstrategidirektivets
krav
om,
at
indsatsprogrammer
skal
indeholde
geografiske
beskyttelsesforanstaltninger, bør være en integreret del af forordningen om naturgenopretning.
Ligeledes savner man sammenhæng med direktivet om maritim fysisk planlægning og de nationale
havplaner og finder, at dette bør fremgå i forordningen med henblik på at sikre koordination og relevant
genbrug af data. For at sikre bedre viden og data om det marine miljø finder Tænketanken Hav, at det
bør kræves i forordningen, at data indsamlet i regi af miljøvurderinger mv. under VVM-direktivet også
anvendes her. I det hele taget finder man, at der bør stilles krav om at genbruge data så meget som
muligt
–
uanset om det indsamles i privat eller offentligt regi.
Tænketanken Hav finder det er positivt, at der skal være en kobling til klimaindsatsen, men naturlig
CO2-lagring i marine økosystemer bør også inddrages. Målene i forordningen bør således suppleres med
et mål om naturlig CO2 fangst i økosystemer, herunder i marine økosystemer
–
som et supplement til
EU’s eksisterende reduktionsmål for CO2-emissioner
for 2030.
Tænketanken Hav anbefaler, at forordningen kræver, at lokalsamfund og interessenter altid inddrages
i naturgenopretning, og at den private sektor inddrages i videst muligt omfang, da man finder, at dette
vil skabe de mest langtidsholdbare resultater med bred opbakning samfundet. Der bør være mere
præcise krav til omfanget af denne inddragelse.
Tænketanken Hav finder, at forordningen bør tage stilling til håndteringen af fiskeriregulering udenfor
12 sømil-grænsen, da man finder, at der kan være tilfælde hvor det kan være nødvendigt, at EU-
Kommissionen beslutter fiskeriregulering til at opfylde de marine genopretningsmål inden for de
fastsatte tidsfrister. I forlængelse heraf finder Tænketanken Hav, at der også bør tages stilling til,
hvordan de arealbaserede genopretningsforanstaltninger kan følges op med mere generelle tiltag ift.
fiskeriet, såsom fastsættelse af kvoter eller regler for anvendelse af bestemte fiskeriredskaber mv.
Verdens Skove stiller sig overordnet positivt over for forslaget. Verdens Skove finder det positivt, at der
ikke må ske forringelser, og at samspillet mellem klima, energi, biodiversitet osv. tages i betragtning.
Man finder forslaget vigtigt og opfordrer regeringen til at arbejde for det og have in mente, at Europas
beskyttede områder ikke har det godt. Verdens Skove ser forslaget som ikke blot en mulighed for at
9
 kom (2022) 0304 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. naturgenopretning
2627348_0010.png
etablere mere beskyttet natur, men også for at sikre en effektiv beskyttelse i eksisterende kategoriserede
område for at formindske den meget alvorlige biodiversitetskrise.
Verdens Skove ser positivt på de konkrete mål i forslaget, herunder målet om at øge biodiversiteten i
skovøkosystemer, samt de mere overordnede mål om at genoprette alle økosystemer i dårlig tilstand
inden 2050. Verdens Skove ser forslaget som helt nødvendigt, hvis EU skal leve op til målsætningerne i
biodiversitetsstrategien, hvorfor man finder, at Danmark bør arbejde for at forslaget ikke udvandes eller
svækkes, men i stedet styrkes, blandt andet ved at hæve målene fra 90 pct. til 100 pct. i 2050.
Verdens Skove savner en sammenkobling mellem forslaget og målene i EU’s Biodiversitetsstrategi om,
at 30 pct. af EU’s landjord og marine områder skal beskyttes, hvoraf
10 pct. skal være strengt beskyttet.
Verdens Skove finder, at genopretning og beskyttelse hænger tæt sammen, og det ville være på sin plads,
at nogle af de genoprettede økosystemer under dette forslag også senere hen opnår beskyttelse
–
måske
endda streng beskyttelse.
I forhold til skovenes rolle glæder Verdens Skove sig over, at målene rækker ud over Natura 2000, og
opfordrer Danmark til at arbejde for, at dette bliver fastholdt. Man finder, at krav til genopretning af
skovøkosystemer ikke bør udvandes eller på anden måde forringes. Verdens Skove finder, at Danmark
bør arbejde for, at Kommissionen skal godkende medlemsstaternes mål for tilfredsstillende niveau for
genopretning af skovøkosystemer, og at der bør fastsættes fælles mål og standarder, da Verdens Skove
finder, at der skabes risiko for, at barren sættes for lavt, hvis medlemsstaterne selv fastsætter målene.
Verdens Skove finder, at der mangler konkrete muligheder for Kommissionen til at sikre opretholdelse
af de fastsatte mål i forslaget. Verdens Skove finder, at Danmark bør arbejde for, at det eksempelvis
indskrives, at Kommissionen kan komme med direkte krav til medlemsstaterne
naturgenopretningsplaner, eller indskrives specifikke konsekvenser, hvis man ikke når målsætningerne.
Verdens Skove bemærker, at det er helt essentielt, at medlemsstaterne kommer i gang så hurtigt som
muligt, da biodiversitetskrisen er presserende, og man finder derfor, at Danmark bør arbejde for, at
tidsperioden til at udforme nationale genopretningsplaner forkortes fra 24 til 12 måneder, og at planerne
revideres hvert 5. år frem for hvert 10. år. Det bemærkes videre, at Danmark bør arbejde for, at der
kommer konkrete mål for, hvornår ”god tilstand” er opnået, og at dette vurderes af Kommissionen.
Verdens Skove opfordrer til, at bestemmelserne om adgang til retfærdighed ikke udvandes, herunder at
det skal være uden omkostninger at klage. Adgangen til at klage bør også forbedres, bl.a. ved at tilføje
en reference til Aarhus Konventionen.
Endelig støtter Verdens Skove op om de konkrete mål for at sikre grønne urbane områder, men er
bekymret for, hvordan der sikres biodiversitet, når målene blot er baseret på kvantitet.
Verdensnaturfonden (WWF) støtter forslaget om en forordning om naturgenopretning idet man finder,
at det vil være en afgørende og nødvendig mulighed for at bringe naturen tilbage i Europa. WWF finder,
at forslaget indeholder stærke elementer som f.eks. det overordnede mål om arealbaserede
genopretningsforanstaltninger på 20 % af EU's land- og havareal inden 2030 samt tidsbundne og
resultatbaserede genopretningsforpligtelser og mål for naturtyper og økosystemer. WWF bemærker, at
disse vil forpligte medlemsstaterne til at gøre fremskridt med hensyn til at genoprette sårbare arter og
deres levesteder i land- og havområder, der i øjeblikket ifølge WWF overudnyttes af intensiv praksis og
produktionsaktiviteter. Desuden finder WWF det positivt, at medlemsstaterne skal udarbejde nationale
10
 kom (2022) 0304 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. naturgenopretning
2627348_0011.png
genopretningsplaner med de vigtigste elementer om, hvad der skal genoprettes, hvor og hvordan det
skal finansieres. Endvidere bemærker WWF, at Kommissionens revision og den dermed forbundne
forpligtelse for medlemsstaterne til at tilpasse deres planer i overensstemmelse hermed ser lovende ud
med henblik på at sikre, at planerne giver resultater.
WWF opfordrer til, at forordningen vedtages uden forsinkelse, og at den styrkes, hvor det er nødvendigt.
De vigtigste punkter, der efter WWFs opfattelse kræver en styrkelse, er følgende: 1) Styrkelse af
forvaltningen for at sikre, at medlemsstaterne kan holdes ansvarlige for deres bidrag til det overordnede
mål for hele EU; 2) øge ambitionsniveauet for de arealbaserede genopretningsmål både med hensyn til
tidsplan og det areal, der skal genoprettes; 3) målene for genopretning af havmiljøet bør ikke være
afhængige af den fælles fiskeripolitiks procedurer, og der bør tilføjes en beskyttelsesmekanisme for at
sikre, at medlemsstaternes manglende evne til at nå til enighed om en fælles henstilling ikke
underminerer gennemførelsen af effektive genopretningsmål; 4) forordningen bør fastsætte
kvantificerede og tidsbestemte mål for at fjerne hindringer. Medlemsstaterne bør forpligtes til at
genoprette 15 % af flodlængden til frit flydende floder. Den nuværende tekst, der ifølge WWF primært
omhandler forældede hindringer, begrænser bestemmelsens anvendelsesområde og bør udgå.
Prioriteringen af hindringer bør i stedet foretages på nationalt plan eller på vandløbsoplandsniveau ved
hjælp af en vurdering fra sag til sag, hvor der tages hensyn til hindringens specifikke formål og de
økologiske fordele ved fjernelse samt behovet for at sikre forbindelsen mellem marine økosystemer og
ferskvandsøkosystemer; 5) mål om genopretning af drænede tørveområder bør udvides til også at
omfatte andre former for arealanvendelse end landbrug, f.eks. skovbrug. Der skal være en klar
forpligtelse til at genoprette alle nedbrudte tørveområder uanset den nuværende arealanvendelse, og
det skal præciseres, at alle drænede tørveområder skal genoprettes og vådlægges. Desuden bør målene
for genopretning af tørveområder generelt øges både med hensyn til tidsrammer og areal; 6) i forhold
til de indikatorbaserede mål for genopretning af landbrugs- og skovøkosystemer savner WWF
kvantificerede, tidsbundne mål og finder, at der er behov for en klar ramme og vejledning om de
minimumskrav, som medlemsstaterne skal opfylde for at definere disse tilfredsstillende niveauer; 7)
forslaget bør indeholde en forpligtelse for Kommissionen til at vurdere den eksisterende EU-støtte til
naturgenopretning og undersøge mulighederne for at udvide denne støtte, f.eks. ved at oprette særlige
midler til naturgenopretning i forbindelse med midtvejsrevisionen af EU's flerårige finansielle ramme;
og 8) overholdelsesstrukturen skal gøres mere robust for at muliggøre håndhævelse og korrekt
overvågning og sikre, at hver enkelt medlemsstat bidrager retfærdigt til det overordnede mål.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (miljø) den 28. juni 2022, hvor adskillige medlemsstater bød
forslaget velkommen.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser forslagets fremsættelse velkommen og finder, at der generelt er behov for at handle
på biodiversitetskrisen og støtter overordnet målsætningen om at styrke naturgenopretningen i EU, jf.
rådskonklusioner af 16. oktober 2020 om EU's biodiversitetsstrategi 2030.
Regeringens holdning og endelige stillingtagen til de konkrete elementer i forslaget udestår og afventer
en nærmere vurdering af de statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, administrative og miljømæssige
konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Et grund- og nærhedsnotat er oversendt den 18. juli 2022.
11
 kom (2022) 0304 - Bilag 3: Revideret grund- og nærhedsnotat vedr. naturgenopretning
2627348_0012.png
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
12