Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0305 Bilag 2
Offentligt
2621775_0001.png
Til Folketingets Europaudvalg
2. september 2022
Vedr. EU-Kommissionens forslag til forordning om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler
(COM(2022) 305 final)
Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife-Denmark og Danmarks Biavlerforening vil
hermed gerne henlede Europaudvalgets opmærksomhed på, hvor vigtigt det ville være, om udvalget fandt
sammen om et stærkt mandat til regeringens forhandling i Rådet af ovennævnte forslag.
Vi er i foreningerne stærkt optaget af forordningsforslagets både formål og indhold, og skal især appellere
til, at Danmark i de videre forhandlinger arbejder for følgende:
at
retsgrundlaget som foreslået ændres fra direktiv til forordning, eftersom medlemslandenes
implementeringsiver i f.t. det nugældende direktiv har været til at overskue,
at
forordningens målsætning om halvering af forbruget af plantebeskyttelsesmidler og af de mest
belastende plantebeskyttelsesmidler i 2030 knæsættes og gennemføres,
at
forbuddet mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i Natura-2000-områder og områder med
rødlistede bestøvere vedtages uden andre fravigelsesmuligheder end de foreslåede og med
udvidede beskyttelseszoner,
at
forslagets mange bindene mål og krav om løbende rapportering af opfyldelsen heraf fastholdes,
at
de foreslåede forpligtelser for professionelle brugere og rådgivere til at beskytte og forøge
vigtige nytteorganismer gennem gavnlige plantebeskyttelsestiltag og brug af økologiske
infrastrukturer på og uden for produktionsflader tydeliggøres og skærpes,
at
der opnås den nødvendige synergi mellem forslagets krav om økologiske infrastrukturer, kravet
om forbedret biodiversitetsperformance i agro-økosystemer i den kommende forordning om
naturgenopretning, CAP-reformens GLM8-krav og Biodiversitets-Eco-schemes samt
Biodiversitetsstrategiens målsætning om 10% habitatrige ikke-produktive arealer i agerlandet,
at
parterne i de kommende forhandlinger iagttager og anerkender den genuine videnskabelige
evidens, der hersker omkring de gunstige effekter på såvel udbytter som biodiversitet, der opnås
ved opretholdelse og udbygning af semi-naturhabitater i agerlandet, og
at
den negative spiral, hvor kemisk bekæmpelse af skadegørere bidrager til bekæmpelse af også
nytteorganismer, og dermed til øget brug af kemiske bekæmpelsesmidler, derved vendes til fordel
for en lav-input dyrkningsform, der baserer sig på økosystemtjenester.
Vi har i fællesskab udarbejdet et høringssvar, hvor vi fremkommer med forslag til præciseringer og
yderligere forbedringer til Kommissionens forslag, og hvortil vi henviser (er
tilgængeligt her),
ligesom vi i
fællesskab har skrevet vedhæftede kronik, som det er vores håb, at udvalgets medlemmer vil afse tid til at
læse, inden forhandlingsmandatet fastlægges.
Vi stiller os naturligvis gerne til rådighed med yderligere oplysninger og bidrag.
Med venlig hilsen
Egon Østergaard
Dansk Ornitologisk Forening/
BirdLife-Denmark
Arne T. Henriksen
Danmarks Biavlerforening
Claus Lind Christensen
Danmarks Jægerforbund