Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0305 Bilag 2
Offentligt
2621779_0001.png
Kronik (m. referencer) 05.08.2022
Sæt lyd på det tavse forår!
Af Egon Østergaard, fmd. f. Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife-Danmark, Claus Lind Christensen,
fmd. f. Danmarks Jægerforbund og Arne T. Christensen, fmd. f. Danmarks Biavlerforening
Sæt lyd på det tavse forår!
I disse dage forhandles et nyt forslag fra EU-Kommissionen til forordning om bæredygtig
pesticidanvendelse
1
. Det ligner et sammentræf, for det er også i disse dage tres-året for
offentliggørelsen af Rachel Carsons legendariske ’Det tavse forår’
2
.
Der går en rød tråd fra Carson til Kommissionens initiativ. Hun gjorde som den første opmærksom
på, hvad det uhæmmede forbrug af de dengang netop udviklede bredspektrede, syntetiske
pesticider kunne medføre for såvel mennesker som natur. Hendes værk førte til et opgør med det
uhæmmede brug og til krav om forhåndsgodkendelse og målretning af pesticiderne, så utilsigtede
effekter på ikke-målarter blev minimeret. Men knap 40 år senere offentliggjorde en kreds af britiske
forskere en artikel i det ansete tidsskrift
Nature
under overskriften ’The
Second Silent Spring?
3
’, hvor
de gjorde opmærksom på, at de
indirekte
følger af pesticidforbruget var overvældende.
Fødekæderne blev fundamentalt forstyrret, når grundlaget i form af svampe, vilde planter og
insekter blev sprøjtet væk.
Det er jo ikke helt tilfældigt, at haremad – et tidligere meget udbredt ukrudt – hedder som det gør,
og det burde være indlysende, hvad der sker med haren, når haremaden sprøjtes væk. Tilsvarende
med agerhønens kyllinger. De lever i de første uger af bladbiller, snudebiller og bladhvepselarver,
som især trives på forskellige arter af ukrudtsplanter. Igen er det indlysende, hvad der sker med
agerhønekyllingerne, når ukrudtet sprøjtes væk fra markerne, og når de markskel og gærder, hvor
insekternes værtsplanter ellers kunne trives, sløjfes i højt tempo.
Ikke desto mindre synes det at komme som en overraskelse, at det høj-inputbaserede industrielle
landbrug har ført til det markante fald i biodiversiteten, som nu registreres i såvel marker som de
tilgrænsende naturområder.
Sidste år kunne en international kreds af forskere offentliggøre endnu et vidnesbyrd, nu i
Nature
Communications
4
, som dokumenterede, at godt nok var foråret måske ikke blevet tavst, men det
samlede lydtryk af fuglesangen var aftaget markant siden
’The Second Silent Spring’.
Ud fra fugle-overvågningsprogrammer for over 200.000 lokaliteter i nordamerikanske og
europæiske lande sammensatte de lydfiler med fuglesang fra de observerede arter til et samlet kor
for hver enkelt lokalitet år for år fra 1996 til 2018. Og hvad der ellers havde passeret som en
umærkelig, gradvis ændring, blev pludselig åbenbart og målbart.
1
COM(2022) 305 final.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om bæredygtig anvendelse af
plantebeskyttelsmidler og om ændring af forordning (EU) 2021/2115. (Dok. 1 er forslaget, Dok. 2 er bilaget)
2
Carson, R. 1962: The Silent Spring. – Houghton Mifflin Company
3
Krebs, J.R., Wilson, J.D., Bradbury, R.B. & Siriwardena, G.M. (1999)
The second Silent Spring?
Nature,
400:
611-612
4
Morrison, C.A., Auniņš, A., Benkő, Z.
et al.
(2021)
Bird population declines and species turnover are
changing the acoustic properties of spring soundscapes.
Nat Commun
12,
6217.
https://doi.org/10.1038/s41467-021-26488-1
 kom (2022) 0305 - Bilag 2: Henvendelse af 2/9-22 fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund vedr. EU-Kommissionens forslag til Pesticidforordning
2621779_0002.png
2
Det stopper ikke hermed. Tyske forskere påviste således i 2017
5
, at bestanden af flyvende insekter
i tyske naturområder var reduceret til ¼ over de seneste 27 år. Og for nylig kunne andre forskere
6
dokumentere en nøje, negativ sammenhæng mellem den landbrugsmæssige intensitet – målt som
pesticid- og kunstgødningsforbrug pr. arealenhed – og antallet af insektsplat på bilernes forruder
og i øvrigt også antallet af svaler og mursejlere.
Nu kommer EU-Kommissionen så insekterne og de vilde planter, dyr og fugle til hjælp med deres
forslag til en ny forordning. Den skal erstatte et direktiv fra 2009
7
, som havde de samme
intentioner, men som medlemslandene – Danmark inklusive – valgte at gennemføre ret
lemfældigt
8
. Forordningen, der vil få effekt i alle lande fra dag ét, vil kort og godt forbyde brugen af
pesticider i økologisk følsomme områder som fx habitat- og fuglebeskyttelsesområder og områder
med truede bestøver-arter. Og måske vigtigst af alt: Landbruget skal – helt i tråd med
biodiversitetsstrategien
9
– etablere økologiske infrastrukturer i form af landskabselementer, som
skal sikre tilstedeværelse af og nærheden til nytteorganismer over alt. Landbruget skal m.a.o.
arbejde
med
naturen – ikke
imod.
Som overordnet mål vil forordningen halvere såvel brugen som farligheden af pesticider, og
anvendelse af pesticider må først finde sted, hvis alternative løsninger kommer til kort.
Det betyder, at en række tiltag som sædskifte, moderne dyrkningsmetoder (fx pløjefri), brug af
resistent og certificeret frø- og plantemateriale, forebyggelse af spredning af skadegørere,
afbalanceret gødskning og vanding, fremme af nytteorganismer og udelukkelse af skadegørere
ved barrierer altid skal undersøges som primære muligheder.
Brugere af pesticider skal derudover overvåge skadegørere og til eventuel direkte bekæmpelse
som udgangspunkt anvende biologiske samt fysiske og ikke-kemiske metoder.
Hvis
det alligevel vurderes nødvendigt at anvende kemiske metoder, skal brugerne heraf anvende
midler, der så specifikt som muligt bekæmper de pågældende målarter med færrest mulige
bivirkninger for menneskers sundhed, ikke-målarter og miljøet.
Brugen skal holdes på et niveau, der ikke overstiger, hvad der er absolut nødvendigt for at
bekæmpe skadegørerne. Endelig skal brugerne kontrollere og dokumentere, i hvilket omfang de
anvendte tiltag har givet de ønskede resultater, og anvende denne viden i fremtidige beslutninger.
Forslaget fortjener al mulig støtte fra såvel den danske regering som de danske EU-
parlamentarikere, når det i de kommende måneder skal igennem EU’s lovmølle.
Fødevareforsyningskrisen og krigen i Ukraine bruges her allerede flittigt som argumenter imod en
5
Hallmann, C.A., Sorg, M., Jongejans, E. Siepel,
H., Hofland, N., Schwan, H., Stenmans, W. Müller, A., Sumser,
H., Hörren, T., Goulson, D. & de Kroon, H. (2017) More than 75 Percent Decline over 27 Years in Total Flying
Insect Biomass in Protected Areas.
PLoS ONE,
12(10):
e0185809
6
Møller, A.P., D. Czeszczewik, E. Flensted‑Jensen, J. Erritzøe … & W. Walankiewicz 2021:
Abundance of
insects and aerial insectivorous birds in relation to pesticide and fertilizer use. –
Avian Res.
12:
43.
7
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/128/EF af 21. oktober 2009
om en ramme for
Fællesskabets indsats for bæredygtig anvendelse af pesticider.
8
Se herfor bl.a. Den Europæiske Revisionsret (2020) Bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler:
Der er kun sket begrænsede fremskridt med hensyn til at måle og mindske risici.
Særberetning 05/2020.
Se den lemfældige danske implementeringsbekendtgørelse her:
BEK nr. 1625 af 31/10/2020
om pligt til
anvendelse og registrering af IPM-principper ved brug af plantebeskyttelsesmidler.
9
Meddelelse:
EU's biodiversitetsstrategi for 2030 med bilag
 kom (2022) 0305 - Bilag 2: Henvendelse af 2/9-22 fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund vedr. EU-Kommissionens forslag til Pesticidforordning
2621779_0003.png
3
skærpet regulering af pesticidforbruget. Og det endskønt den globale fødevareforsyning med
FAO’s
10
ord ene og alene vil kunne sikres gennem udvikling af bæredygtig landbrugsproduktion,
uden
høje input af kemikalier og energi. Noget dansk landbrug med sin kæmpe viden, højt
udviklede konsulenttjeneste og forbilledlige omstillingsparathed burde tage førerskab på i
bestræbelserne på at sikre biodiversiteten og de økosystemtjenester, den bidrager med – og som
beviseligt
øger
udbytterne, hvis de får lov at blomstre.
Her er vi ved sagens kerne: Med effektiv udryddelse af skadedyr, svampe og ukrudt gennem brug
af pesticider og fjernelse af de naturlige habitater fra de stadig større marker har det
agroindustrielle spor igangsat en stadig accelererende, nedadgående spiral. Den fordrer brug af
endnu flere syntetiske input, fordi de succesfulde udryddelseskampagner OGSÅ fjerner alle
nytteorganismerne, som ellers kunne holde skadegørerne i skak.
En typisk kornmark indeholder i størrelsesordenen 500-800 forskellige insektarter
11
. Måske en
tiendedel af disse arter kan have en negativ effekt på udbyttet. Dem kalder vi derfor skadegørere.
Resten er neutrale eller bidrager – som fx de bladluseædende mariehønelarver – positivt til
udbytterne.
I blomstrende afgrøder har den utilsigtede bekæmpelse af de bestøvende insekter
væsentlige konsekvenser, da insekternes bestøvning øger afgrødens udbytte og kvaliteten
mærkbart.
Dette understøttes også af, at britiske forsøg med udtag af 3-8 pct. af den dårligste jord,
som blev overladt til den vilde flora og fauna og dermed også til nytteorganismerne, samlet set
ikke førte til udbyttenedgang trods udtag – tværtimod
12 13
.
Men når blot én af de skadegørende arter når en given tærskel, sprøjtes ikke blot skadegøreren,
men også størsteparten af de øvrige 500-800 arter væk, eller de hæmmes.
Marken ligger nu ubeskyttet hen over for det næste bladluseangreb, der kan få lov at udvikle sig
eksplosivt i fraværet af sultne mariehønelarver. Det kræver så en ny omgang sprøjtning for at få
has på bladlusene – og ved samme lejlighed ryger så også de mariehønelarver, der måtte have
overlevet den første runde. Den nedadgående spiral fortsætter dermed.
10
Se herfor bl.a.
Dury, S., Bendjebbar, P., Hainzelin, E., Giordano, T. and Bricas, N., eds. (2019)
Food Systems
at risk: new trends and challenges.
Rome, Montpellier, Brussels, FAO, CIRAD and European Commission.
DOI: 10.19182/agritrop/00080, men også i den grad understøttet af videnskabelige kilder som eksempelvis
Vanbergen, A.J., Aizen, M.A., Cordeau, S., Garibaldi, L.A., Garratt, M.P.D., Kovács-Hostyánszki, A., Lecuyer, L.,
Ngo, H.T., Potts, S.G., Settele, J., Skrimizea, E. & C. Young, J.C. (2020)
Transformation of agricultural
landscapes in the Anthropocene: Nature's contributions to people, agriculture and food security.
Advances in
Ecological Research,
63, 193-253.
11
Eksemplet er hentet fra p. 213 hos Newton, I. (2017) Farming and Birds. – Collins New Naturalist Library
som p. 213 anfører, at en kornmark kan rumme 700-800 insektarter og i denne sammenhæng bl.a. citerer
Buckwell, A. & S. Armstrong-Brown (2004)
Changes in farming and future prospects – technology and policy.
–
Ibis
146:
14-21. Antallet er for danske forhold også bekræftet hos
Reddersen, J.:
Markernes smådyr og
deres tilpasninger
i
Naturen i Danmark
på lex.dk. Hentet 25. juli 2022 fra
https://naturenidanmark.lex.dk/Markernes_sm%C3%A5dyr_og_deres_tilpasninger
(beskriver konkret fund af
500 arter og antagelse om, at der er 50% flere).
12
Pywell, R.E., Heard, M.S., Woodcock, B.A. et al. (2015).
Wildlife-friendly farming increases crop yield:
evidence for ecological intensification.
Proc. R. Soc. B
282, 20151740.
13
Se også impact assessment-bilaget
(Part 4) vedr. økosystemer (Annex VI, Analysis by ecosystem)
til EU-
Kommissionens forslag til forordning for naturgenopretning, særligt figur IV-9 (B og C), p. 394, for
dokumentation af betydningen af høj artsdiversitet for bestøvning og naturlig skadedyrskontrol, samt de
anførte kilder samme side.
 kom (2022) 0305 - Bilag 2: Henvendelse af 2/9-22 fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Biavlerforening og Danmarks Jægerforbund vedr. EU-Kommissionens forslag til Pesticidforordning
4
Nu er chancen der for at vende spiralen og sætte lyd på det tavse forår igen! Lad os stå sammen
om at få båret Kommissionens forslag igennem så u-ramponeret som muligt.