Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0325 Bilag 1
Offentligt
2605066_0001.png
SAMLENOTAT
Forslag om ændring af Forordning (EU) 1303/2013 og Forordning (EU) 2021/1060 vedrørende
yderligere fleksibilitet for at afbøde konsekvenserne af Ruslands militære aggression,
KOM(2022) 325
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af Forordning af (EU) 1303/2013 og Forordning (EU) 2021/1060
med henblik på at forbedre muligheden for at anvende uforbrugte midler under strukturfondene for perioden 2014-2020
til modtagelse af ukrainske flygtninge samt gøre det muligt at give støtte til integration af 3. landsstatsborgere under både
strukturfondene for 2014-2020 såvel som under de nye programmer for 2021-2027. Kommissionen foreslår samtidig at
øge præfinansiering under de nye programmer for 2022 og 2023 samt gøre det lettere at videreføre programmer, der ikke
har kunnet afsluttes under de gamle strukturfondsforordninger, til de nye strukturfondsforordninger.
Forslaget forventes at få tydelige statsfinansielle konsekvenser via det danske bidrag til EU-budgettet. Den øgede præfi-
nansiering kan medføre samlede statsfinansielle konsekvenser i størrelsesordenen ca. 620 mio. kroner via Danmarks bi-
drag til EU’s budget i 2022 og 2023.
Regeringen har stor forståelse for den meget vanskelige situation, som flygtningestrømmene fra Ukraine har medført for de
mest berørte medlemslande og anerkender behovet for at afbøde konsekvenserne heraf. Fra dansk side kan man derfor
generelt støtte de foreslåede ændringer. Regeringen er dog skeptisk over for forslaget om øget præfinansiering i 2022 og
2023, ligesom regeringen finder det vigtigt, at øremærkningen af midler til digital og grøn omstilling overholdes for de over-
førte programmer.
2. Baggrund
Siden Kommissionen den 8. marts 2022 offentliggjorde sin meddelelse om europæisk solidaritet med
flygtninge fra Ukraine, har situation videre udviklet sig. Kommissionen har derfor den 29. juni har of-
fentliggjort en ny meddelelse om behovet for øget fleksibilitet i samhørighedspolitikken som følge af
den vedvarende russiske krig mod Ukraine. Baggrunden for den nye meddelelse er, at krigen i Ukraine
har vist sig at vare længere end tidligere antaget. Der er samtidig stor usikkerhed om, hvornår krigen vil
ende, og hvornår det vil være muligt og sikkert for de ukrainske flygtninge at vende hjem.
Ifølge UNHCR er der aktuelt registreret over 5,2 mio. ukrainske flygtninge uden for Ukraine, heraf
over 3,5 mio. i EU-landene. Med Polen (1,18 mio. flygtninge), Tjekkiet (380.000 flygtninge), Italien
(138.000 flygtninge) og Spanien (124.000 flygtninge) ligger 4 ud af de 5 største modtagerlande i EU en-
ten i Øst- eller Sydeuropa, som ligeledes er blandt de største modtagere af midler under EU-struktur-
fondene.
Forslaget ventes at skulle vedtages i Rådet allerede inden udgangen af juli 2022.
3. Formål og indhold
Som følge af den russiske invasion af Ukraine, der blev igangsat den 24. februar 2022, har over 5,2 mio.
flygtninge været tvunget til at forlade landet. Modtagelsen af de ukrainske flygtninge indebærer betrag-
telige merudgifter for de modtagende lande i en økonomisk situation, der allerede er anspændt som
følge af blandt andet de høje råvarepriser.
1
 kom (2022) 0325 - Bilag 1: Samlenotat vedr. yderligere fleksibilitet for at afbøde konsekvenserne af Ruslands militære aggression
På baggrund af de hidtidige erfaringer foreslår Kommissionen, at der for modtagelse af ukrainske flygt-
ninge kan afregnes en enhedsomkostningssats på 100 euro pr. flygtning og uge i de første 26 uger i op-
holdslandet (mod hidtil 40 euro pr. flygtning og uge i de første 13 uger).
Der skabes med forslaget mulighed for at afholde udgifter til integration af flygtninge både under de
gamle og nye strukturfondsforordninger for perioderne 2014-2020 og 2021-2027. Frem til 30. juni 2024
vil sådanne udgifter kunne modtage 100 pct. EU-finansiering. Inden denne dato gennemføres et review
med henblik på at vurdere behovet for at forlænge 100 pct. medfinansieringsraten. For programmer un-
der de nye strukturfondsforordninger må udgifterne til integration under en prioritet med 100 pct. med-
finansiering ikke overstige 5 pct. af det enkelte medlemslands samlede tildeling fra regionaludviklings-
(ERDF) og socialfonden (ESF+). Der stilles endvidere krav om at inddrage de lokale myndigheder og
organisationer i integrationsindsatsen.
Med henblik på at mobilisere de resterende uforbrugte midler under de gamle strukturfondsforordnin-
ger gives der bedre mulighed for at overføre midler mellem regionaludviklingsfonden, socialfonden og
samhørighedsfonden for udgifter til modtagelse af ukrainske flygtninge. Endvidere gøres det muligt at
finansiere allerede afholdte udgifter til modtagelse af ukrainske flygtninge. Endeligt gives der mulighed
for at udvide regionalt begrænsede programmer til hele landet, såfremt dette sker i forbindelse med
modtagelse af ukrainske flygtninge.
I lyset af, at både covid-19-epidemien og efterfølgende krigen i Ukraine har forsinket implementeringen
af en række programme, forbedres muligheden for at overføre den anden fase af faseopdelte program-
mer fra de gamle til de nye strukturfondsforordninger. Den mulighed gælder ligeledes for programmer
under Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EAFRD) og Den Europæiske
Hav- og Fiskerifond (EMFF).
For at hindre, at implementeringen af de nye strukturfondsprogrammer bliver forsinket som følge af
manglende likviditet, foreslås at øge præfinansieringsraten i både 2022 og i 2023 med 0,5 pct., svarende
til 1,74 mia. euro i henholdsvis 2022 og 2023.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Da forordningsforslaget alene vedrører ændringer af mulighederne for anvendelse af EU-strukturfonds-
midler under Forordning (EU) 1303/2013 og Forordning (EU) 2021/1060, kan det kun behandles på
EU-niveau. Forslaget er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Der forventes ingen ændringer af gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Forslaget forventes at få betydelige statsfinansielle konsekvenser via det danske bidrag til EU-budgettet.
Forslaget skønnes at medføre, at midler, der enten ville have været annulleret eller faldet til betaling i
efterfølgende år, kan anvendes hurtigere i medlemslandene. Kommissionen oplyser, at forslaget om
øget præfinansiering vil fremrykke udbetalinger for i alt 1,74 mia. euro i henholdsvis 2022 og i 2023.
Det kan medføre samlede statsfinansielle konsekvenser i størrelsesordenen ca. 620 mio. kroner via
Danmarks bidrag til
EU’s budget, svarende til den danske
finansieringsandel på godt 2 pct.
2
 kom (2022) 0325 - Bilag 1: Samlenotat vedr. yderligere fleksibilitet for at afbøde konsekvenserne af Ruslands militære aggression
Det bemærkes, at Kommissionen ikke oplyser, hvordan fremrykningen af betalinger af de i alt 3,5 mia.
euro håndteres ift. det vedtagne EU-budget for 2022 og det kommende budget for 2023. Det oplyses
alene, at forslaget ikke kræver justering af MFF’ens udgiftslofter,
samt at Kommissionen vil overveje
håndtering af de øgede betalinger i et ændringsbrev til forslaget til
EU’s
2023-budget.
Forslaget vurderes i øvrigt ikke at have lovgivningsmæssige, erhvervsøkonomiske eller beskyttelsesmæs-
sige konsekvenser for Danmark.
8. Høring
Som følge af forslagets hastende karakter har det ikke været muligt at sende det i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Sagen har endnu ikke været genstand for forhandlinger i Rådet. Der forventes dog generelt opbakning
til forslaget blandt medlemslandene.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har stor forståelse for den meget vanskelige situation, som flygtningestrømmene fra Ukra-
ine har medført for de mest berørte medlemslande og anerkender behovet for at afbøde konsekven-
serne heraf. Fra dansk side støtter man derfor de foreslåede ændringer i Forordning (EU) 1303/2013,
der sigter på at mobilisere de resterende midler og give størst mulig fleksibilitet under strukturfondene
for perioden 2014 til 2020. Fra dansk side kan man ligeledes tilslutte sig den forslåede forøgelse og for-
længelse af enhedsomkostningssatsen til 100 euro og 26 uger pr. flygtning, der bedre end den hidtidige
sats afspejler de faktiske omkostninger.
Der er stor usikkerhed om, hvornår krigen i Ukraine slutter og hvornår det vil være muligt for de ukra-
inske flygtninge at vende hjem. På den baggrund kan Danmark støtte, at strukturfondsmidler målrettet
kan anvendes til integration af 3.-landsstatsborgere
–
både under de gamle og nye forordninger. Rege-
ringen er dog skeptisk over for forslaget om 100 pct. EU-finansiering af disse udgifter, da dette kan
svække det nationale ejerskab til sådanne tiltag, der er vigtig for at sikre størst muligt kvalitet i planlæg-
ning og udmøntning.
Regeringen har forståelse for, at den forsinkede implementering af visse programmer kan gøre det nød-
vendigt at overføre dem til de nye strukturfondsregler. Det er i den forbindelse vigtigt, at øremærknin-
gen for digital og grøn omstilling overholdes.
Regeringen finder, at afledte medudgifter som følge af forslaget bedst finansieres via omprioritering,
således at der ikke pålægges yderligere nationale byrder i form af øgede EU-bidrag.
Regeringen er endelig skeptisk over for forslaget om øget præfinansiering i 2022 og 2023. Regeringen
savner dokumentation for nødvendigheden af denne foranstaltning, ikke mindst fordi der ikke stilles
krav om, at præfinansieringen målrettes håndering af ukrainske flygtninge.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3