9. september 2022
Samlenotat:
Implementering af EU-instrument til
understøttelse af nationale
lønkompensationsordninger (SURE)
KOM(2022) 399
1. Resume
Kommissionen har 25. august 2022 fremsat forslag til ændring af implementerende retsakt om
lån til Bulgarien under EU-instrument til finansiel assistance til nationale lønkompensationsord-
ninger mv. (SURE). Forslaget indebærer en forhøjelse af Bulgariens lån under SURE på 0,46
mia. euro mhp. at finansiere et tiltag, som også tidligere har opnået finansiering under SURE.
Forslaget vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. EU-landene ventes generelt at støtte forslaget.
Fra dansk side vil man ligeledes kunne tilslutte sig den enighed, der kan opnås om forslaget.
I alt har 19 EU-lande indtil videre ansøgt om og er blevet tildelt lån under SURE for samlet ca.
93,3 mia. euro ud af en samlet pulje på 100 mia. euro, hvoraf aktuelt ca. 91,8 mia. euro er
udbetalt. Der kan tildeles nye lån under SURE indtil 31. december 2022.
2. Baggrund
EU-landene vedtog i maj 2020 et nyt EU-finansieringsinstrument til at yde finansiel
assistance til EU-lande, som er økonomisk udfordret i lyset af COVID-19-krisen,
mhp. at understøtte nationale ordninger mod ledighed såsom lønkompensations-
ordninger o.l. tiltag (”Support to mitigate Unemployment Risks in an Emergency”
–
SURE).
1
Nationale lønkompensationsordninger kan antage flere former og er generelt of-
fentlige programmer med tildeling af statslige midler, som tillader virksomheder,
der oplever økonomiske problemer, midlertidigt at reducere deres ansattes arbejds-
timer og stadig betale de ansatte for de timer, der ikke arbejdes.
Et EU-land kan anmode om finansiel assistance under SURE, hvis landets faktiske
og mulige offentlige udgifter er steget pludseligt og betydeligt efter 1. februar 2020
som en
direkte
følge af vedtagelsen af nationale lønkompensationsordninger o.l. til
at adressere økonomiske og sociale konsekvenser af COVID-19.
Den finansielle assistance under SURE kan udgøre op til 100 mia. euro for EU-
landene samlet set, hvilket omfatter alle SURE-lån, inkl. supplerende lån. Assistan-
cen tager form af lån til EU-lande på favorable vilkår og bliver tilvejebragt af Kom-
missionen ved optagelse af lån på kapitalmarkeder mv. (udstedelse af obligationer
mv.) med sikkerhed i garantier fra EU-budgettet og i nationale garantier fra hvert
Link til forordning om SURE vedtaget 19. maj 2020 og Kommissionens hjemmeside om SURE:
https://eur-
lex.europa.eu/legal-content/en/TXT/?qid=1589957881511&uri=CELEX:32020R0672, SURE | Europa-
Kommissionen.
1