Europaudvalget 2021
KOM (2021) 0189
Offentligt
2416291_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 21.4.2021
COM(2021) 189 final
2021/0104 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2013/34/EU, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og
forordning (EU) nr. 537/2014 for så vidt angår virksomheders
bæredygtighedsrapportering
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2021) 164 final} - {SWD(2021) 150 final} - {SWD(2021) 151 final}
DA
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelser og mål
Direktivet om ikke-finansiel rapportering (direktiv 2014/95/EU) om ændring af
regnskabsdirektivet blev vedtaget i 2014
1
. Virksomheder, der er omfattet af
anvendelsesområdet for direktivet om ikke-finansiel rapportering, skulle rapportere for første
gang i henhold til direktivets bestemmelser i 2018 (for regnskabsåret 2017).
Direktivet om ikke-finansiel rapportering finder anvendelse på store virksomheder af interesse
for offentligheden med mere end 500 ansatte i gennemsnit og på virksomheder af interesse for
offentligheden, som er modervirksomheder i en stor koncern med mere end 500 ansatte i
gennemsnit på konsolideret niveau
2
. Ved direktivet om ikke-finansiel rapportering fritages
dattervirksomhederne fra deres rapporteringsforpligtelser, hvis deres modervirksomhed
foretager rapporteringen for hele koncernen, herunder for dattervirksomhederne. Omkring
11 700 virksomheder er underlagt rapporteringskravene i direktivet om ikke-finansiel
rapportering
3
.
Med direktivet om ikke-finansiel rapportering blev der indført et krav om, at virksomhederne
skulle rapportere både om, hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker deres resultater,
situation og udvikling ("outside in-perspektivet"), og om deres virkning på mennesker og
miljø ("inside out-perspektivet"). Dette kaldes ofte "det dobbelte væsentlighedsperspektiv".
I overensstemmelse med direktivet om ikke-finansiel rapportering offentliggjorde
Kommissionen i 2017 ikkebindende rapporteringsretningslinjer for virksomheder
4
. I 2019
offentliggjorde den yderligere retningslinjer om rapportering af klimarelaterede oplysninger
5
.
Disse retningslinjer har ikke i tilstrækkelig grad forbedret kvaliteten af de oplysninger, som
virksomhederne giver i henhold til direktivet om ikke-finansiel rapportering.
Kommissionen forpligtede sig til at foreslå en revision af direktivet om ikke-finansiel
rapportering i den europæiske grønne pagt og i dens arbejdsprogram for 2020
6
. Den
europæiske grønne pagt har til formål at omdanne EU til en moderne, ressourceeffektiv og
konkurrencedygtig økonomi uden nettoemissioner af drivhusgasser inden 2050
7
. Den vil
afkoble økonomisk vækst fra ressourceforbruget og sikre, at alle EU's regioner og borgere
1
2
3
4
5
6
7
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv
2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om
diversitet for visse store virksomheder og koncerner.
Virksomheder af interesse for offentligheden defineres i regnskabsdirektivet som virksomheder med
værdipapirer noteret på regulerede markeder i EU, banker (uanset om de er børsnoterede eller ej),
forsikringsselskaber (uanset om de er børsnoterede eller ej) og andre virksomheder, som er udpeget af
medlemsstaterne.
Dette tal tager højde for, hvordan medlemsstaterne har gennemført direktivet. Hvis der ikke tages
hensyn til den nationale gennemførelse, er omkring 2 000 virksomheder omfattet af
anvendelsesområdet for direktivet om ikke-finansiel rapportering.
Kommissionens meddelelse C(2017) 4234 final.
Kommissionens meddelelse C(2019) 4490 final.
Meddelelse fra Kommissionen, Den europæiske grønne pagt (COM(2019)640 final). Kommissionens
tilpassede arbejdsprogram 2020 (COM(2020) 440 final).
Den 4.3.2020 vedtog Kommissionen forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske
klimalov") (2020/0036 (COD)), hvori der foreslås et bindende mål om klimaneutralitet i Unionen senest
i 2050.
DA
1
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0003.png
deltager i en socialt retfærdig omstilling til et bæredygtigt økonomisk system. Den har
ligeledes til formål at beskytte, bevare og øge EU's naturkapital og beskytte borgernes
sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Revisionen af direktivet om
ikke-finansiel rapportering vil bidrage til målet om at opbygge en økonomi, der tjener alle.
Dette vil styrke EU's sociale markedsøkonomi og bidrage til at sikre, at den er fremtidssikret,
og at den giver mulighed for beskæftigelse, vækst og investeringer. Disse mål er særlig
vigtige i betragtning af de socioøkonomiske skader, der er forårsaget af covid-19-pandemien,
og nødvendigheden af en bæredygtig, inklusiv og retfærdig genopretning.
I overensstemmelse med Kommissionens handlingsplan for bæredygtig finansiering har EU
truffet en række foranstaltninger med henblik på at sikre, at den finansielle sektor spiller en
væsentlig rolle med hensyn til at nå målene i den europæiske grønne pagt
8
. Bedre data fra
virksomhederne om de bæredygtighedsrisici, som de er eksponeret for, og deres egen
indvirkning på mennesker og miljø er nødvendige for, at den europæiske grønne pagt og
handlingsplanen for bæredygtig finansiering kan gennemføres effektivt. Ved at gøre
virksomhederne mere ansvarlige for og gennemsigtige med hensyn til deres indvirkning på
mennesker og miljø kan dette forslag også bidrage til at styrke forbindelserne mellem
erhvervslivet og samfundet. Det vil også skabe muligheder for virksomheder, investorer,
civilsamfundet og andre interessenter for radikalt at forbedre den måde, hvorpå oplysninger
om bæredygtighed indberettes og anvendes, takket være de digitale teknologier. I december
2019 understregede Rådet i sine konklusioner om kapitalmarkedsunionen betydningen af
pålidelige, sammenlignelige og relevante oplysninger om bæredygtighedsrelaterede risici,
muligheder og virkninger og opfordrede Kommissionen til at overveje at udvikle en
europæisk standard for ikke-finansiel rapportering
9
.
I sin beslutning om bæredygtig finansiering fra maj 2018 opfordrede Europa-Parlamentet til
en yderligere udvikling af rapporteringskravene inden for rammerne af direktivet om ikke-
finansiel rapportering
10
. I sin beslutning fra december 2020 om bæredygtig
virksomhedsledelse glædede Parlamentet sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til at
revidere direktivet om ikke-finansiel rapportering, og det gentog sin opfordring til en
udvidelse af anvendelsesområdet for direktivet om ikke-finansiel rapportering til at omfatte
yderligere kategorier af virksomheder og bifaldt Kommissionens tilsagn om at udvikle ikke-
finansielle rapporteringsstandarder i EU
11
. Europa-Parlamentet tilkendegav også, at ikke-
finansielle redegørelser, der offentliggøres af virksomheder i henhold til direktivet om ikke-
finansiel rapportering, bør underkastes en obligatorisk revision.
De primære brugere af de bæredygtighedsoplysninger, der gives i virksomhedernes
årsberetninger, er investorer og ikkestatslige organisationer, arbejdsmarkedets parter og andre
interessenter. Investorer, herunder kapitalforvaltere, ønsker at få en bedre forståelse af de
risici og muligheder, der er forbundet med bæredygtighedsspørgsmål, for deres investeringer
samt af disse investeringers indvirkning på mennesker og miljø. Ikkestatslige organisationer,
arbejdsmarkedets parter og andre interessenter ønsker at få virksomhederne til at tage et større
ansvar for deres aktiviteters indvirkning på mennesker og miljø.
8
9
10
11
Meddelelse fra Kommissionen — Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst (COM(2018)097
final).
Rådets konklusioner om uddybning af kapitalmarkedsunionen (5.12.2019).
Europa-Parlamentets beslutning af 29. maj 2018 om bæredygtig finansiering (2018/2007(INI)).
Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om bæredygtig virksomhedsledelse
(2020/2137(INI)).
DA
2
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0004.png
Under den nuværende retlige ramme er der ikke sikkerhed for, at disse brugeres
informationsbehov opfyldes. Det skyldes, at visse virksomheder, som brugerne ønsker
bæredygtighedsoplysninger fra, ikke indberetter sådanne oplysninger, mens mange
virksomheder, som indberetter bæredygtighedsoplysninger, ikke indberetter alle de
oplysninger, der er relevante for brugerne. Når der indberettes oplysninger, er de ofte hverken
tilstrækkeligt pålidelige eller tilstrækkeligt sammenlignelige mellem virksomhederne. Det er
ofte vanskeligt for brugerne at finde oplysningerne, og de er sjældent tilgængelige i et
maskinlæsbart digitalt format. De indberettede oplysninger om immaterielle aktiver, herunder
internt genererede immaterielle aktiver, er ikke udførlige, selv om disse immaterielle aktiver
udgør størstedelen af den private sektors investeringer i avancerede økonomier (f.eks.
menneskelig kapital, varemærker, intellektuel ejendom og immaterielle aktiver vedrørende
forskning og udvikling).
Brugernes informationsbehov er vokset betydeligt i de seneste år og vil næsten med sikkerhed
også vokse i fremtiden. Der er flere grunde til dette. En af grundene er investorernes voksende
bevidsthed om, at bæredygtighedsspørgsmål kan bruge virksomhedernes finansielle resultater
i fare. En anden er det voksende marked for investeringsprodukter, hvor man udtrykkeligt
søger at overholde visse bæredygtighedsstandarder eller nå visse bæredygtighedsmål. En
tredje grund er lovgivning, herunder forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering
og klassificeringsforordningen. Som resultat af de to forordninger har kapitalforvaltere og
finansielle rådgivere brug for flere bæredygtighedsoplysninger fra de virksomheder, der
investeres i
12
. Endelig forventes det, at covid-19-pandemien vil medføre yderligere
efterspørgsel efter bæredygtighedsoplysninger fra virksomhederne, f.eks. vedrørende
arbejdstagernes sårbarhed og forsyningskædernes modstandsdygtighed.
Der er derfor en voksende kløft mellem de bæredygtighedsoplysninger, som virksomhederne
indberetter, og de tilsigtede brugeres behov for disse oplysninger. Dette betyder på den ene
side, at investorerne ikke kan tage tilstrækkeligt hensyn til bæredygtighedsrelaterede risici i
deres investeringsbeslutninger. Dette har potentiale til at skabe systemiske risici, som truer
den finansielle stabilitet. Kløften betyder på den anden side, at investorerne ikke kan
kanalisere finansielle ressourcer til virksomheder med bæredygtige forretningsmodeller og -
aktiviteter. Dette underminerer til gengæld opfyldelsen af målene i den europæiske grønne
pagt. Det hæmmer også interessenternes muligheder for at drage virksomhederne til ansvar
for deres indvirkning på mennesker og miljø, og dette skaber et ansvarlighedsunderskud, som
kan underminere den sociale markedsøkonomis effektive funktion.
Den aktuelle situation er også problematisk for de virksomheder, der skal indberette. Den
manglende præcision i de nuværende krav og det store antal private standarder og rammer,
der findes, gør det vanskeligt for virksomhederne at vide, præcist hvilke oplysninger de skal
indberette. De har ofte problemer med selv at indhente de oplysninger, de skal bruge, fra
deres leverandører, klienter og investeringsmodtagende virksomheder. Mange virksomheder
modtager anmodninger om bæredygtighedsoplysninger fra interessenter ud over de
oplysninger, de indberetter for at overholde de gældende lovkrav. Alt dette medfører
unødvendige omkostninger for virksomhederne.
Formålet med dette forslag er derfor at forbedre bæredygtighedsrapporteringen med de lavest
mulige omkostninger for bedre at udnytte potentialet i EU's indre marked til at bidrage til
12
Forordning (EU) 2019/2088 (forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering) og forordning
(EU) 2020/852 (klassificeringsforordningen).
DA
3
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
overgangen til et fuldt bæredygtigt og inklusivt økonomisk og finansielt system i
overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og FN's mål for bæredygtig udvikling.
Forslaget har til formål at sikre, at der er tilstrækkelige offentligt tilgængelige oplysninger om
de risici, som bæredygtighedsspørgsmål medfører for virksomhederne, og virkningerne af
virksomhederne selv på mennesker og miljø. Dette betyder, at de virksomheder, hvorfra
brugerne skal have bæredygtighedsoplysninger, skal indberette sådanne oplysninger, og at
virksomhederne skal indberette alle de oplysninger, som brugerne anser for relevante. De
indberettede oplysninger bør være sammenlignelige og pålidelige, og brugerne bør nemt
kunne finde og anvende oplysningerne med digitale teknologier. Dette indebærer en ændring
af status for bæredygtighedsoplysninger, så de i højere grad bliver sammenlignelige med
finansielle oplysninger.
Dette forslag vil hjælpe med at mindske de systemiske risici for økonomien. Det vil også
forbedre tildelingen af finansiel kapital til virksomheder og aktiviteter, der tager fat på sociale,
sundhedsmæssige og miljømæssige problemer. Endelig vil det gøre virksomhederne mere
ansvarlige for deres indvirkning på mennesker og miljø, hvilket vil opbygge tillid mellem
dem og samfundet.
Forslaget har til formål at mindske unødvendige omkostninger til bæredygtighedsrapportering
for virksomhederne og sætte dem i stand til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter
bæredygtighedsoplysninger på en effektiv måde. Det vil skabe klarhed og sikkerhed om,
hvilke bæredygtighedsoplysninger der skal indberettes, og gøre det lettere for de parter, der
udarbejder oplysningerne, at indhente de oplysninger, de skal bruge til rapporteringsformål,
fra deres egne forretningspartnere (leverandører, klienter og investeringsmodtagende
virksomheder). Det bør også reducere antallet af krav, som virksomhederne modtager om
bæredygtighedsoplysninger, ud over de oplysninger, de offentliggør i deres årsberetninger.
Der er indført en række vigtige internationale initiativer. De har til formål at bidrage til global
konvergens og harmonisering af standarder for bæredygtighedsrapportering. EU støtter fuldt
ud denne ambition. Virksomheder og investorer fra EU, der opererer globalt, vil gå gavn af en
sådan konvergens og harmonisering. Kommissionen støtter initiativer fra G20, G7, Rådet for
Finansiel Stabilitet m.fl. for at skabe international forpligtelse til at udvikle et
referencescenarie for globale standarder for bæredygtighedsrapportering, der tager
udgangspunkt i det arbejde, der er udført af taskforcen om klimarelaterede finansielle
oplysninger. Forslagene fra International Financial Reporting Standards Foundation om at
etablere et nyt Sustainability Standards Board er især relevante i denne sammenhæng, og det
samme er det arbejde, der allerede er udført af etablerede initiativer, herunder Global
Reporting-initiativet (GRI), Sustainability Accounting Standards Board (SASB), International
Integrated Reporting Council (IIRC), Climate Disclosure Standards Board (CDSB) og CDP
(før Carbon Disclosure Project). Dette forslag har til formål at bygge videre på og bidrage til
de internationale initiativer vedrørende bæredygtighedsrapportering. EU's standarder for
bæredygtighedsrapportering bør udvikles i et konstruktivt tovejssamarbejde med førende
internationale initiativer, og de bør så vidt muligt tilpasses disse initiativer under hensyntagen
til de særlige europæiske forhold.
Dette forslag består af et direktiv, hvorved fire eksisterende retsakter ændres. For det første
ændres regnskabsdirektivet gennem revision af eksisterende bestemmelser og tilføjelse af
visse nye bestemmelser om bæredygtighedsrapportering. Desuden ændres revisionsdirektivet
og revisionsforordningen, så de kommer til at omfatte revision af bæredygtighedsoplysninger.
Endelig ændres gennemsigtighedsdirektivet, således at anvendelsesområdet for kravene om
DA
4
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
bæredygtighedsrapportering udvides til at omfatte virksomheder med værdipapirer, der er
noteret på regulerede markeder, og tilsynsordningen for disse virksomheders
bæredygtighedsrapportering beskrives nærmere.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Direktivet om ikke-finansiel rapportering er sammen med forordningen om oplysninger om
bæredygtig finansiering og klassificeringsforordningen centrale komponenter i de krav om
bæredygtighedsrapportering, der ligger til grund for EU's strategi for bæredygtig finansiering.
Formålet med denne retlige ramme er at skabe en konsekvent og sammenhængende strøm af
bæredygtighedsoplysninger i hele den finansielle værdikæde.
Dette forslag er baseret på og indeholder ændringer af de krav om
bæredygtighedsrapportering, der er fastsat i direktivet om ikke-finansiel rapportering, med
henblik på at bringe kravene om bæredygtighedsrapportering mere i overensstemmelse med
den bredere retlige ramme for bæredygtig finansiering, herunder forordningen om oplysninger
om bæredygtig finansiering og klassificeringsforordningen, og knytte dem sammen med
målene i den europæiske grønne pagt.
Forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering omhandler, hvordan deltagere på
det finansielle marked (herunder kapitalforvaltere og finansielle rådgivere) bør fremlægge
bæredygtighedsoplysninger for slutinvestorer og kapitalejere. For at kunne opfylde kravene i
forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering — og dermed i sidste ende kunne
opfylde behovene blandt slutinvestorerne, herunder enkeltpersoner og husholdninger, skal
deltagerne på det finansielle marked have tilstrækkelige oplysninger fra de virksomheder, der
investeres i. Dette forslag har derfor til formål at sikre, at de virksomheder, der investeres i,
rapporterer de oplysninger, som deltagerne på det finansielle marked skal bruge for at opfylde
deres egne rapporteringskrav i henhold til forordningen om oplysninger om bæredygtig
finansiering.
Ved klassificeringsforordningen indføres der et klassificeringssystem for miljømæssigt
bæredygtige økonomiske aktiviteter med det formål at øge bæredygtige investeringer og
bekæmpe grønvaskning af "bæredygtige" finansielle produkter. Det kræver, at virksomheder,
som er omfattet af anvendelsesområdet for direktivet om ikke-finansiel rapportering, giver
oplysninger om visse indikatorer for det omfang, hvori deres aktiviteter er miljømæssigt
bæredygtige ifølge klassificeringssystemet. Disse oplysningsforpligtelser vil blive specificeret
i en særskilt delegeret retsakt fra Kommissionen. Disse indikatorer supplerer de oplysninger,
som virksomhederne skal give i henhold til selve direktivet om ikke-finansiel rapportering, og
virksomhederne skal fremlægge dem sammen med andre bæredygtighedsoplysninger, der
kræves i henhold til direktivet om ikke-finansiel rapportering.
Dette forslag har til formål at sikre, at de rapporteringskrav, der stilles til virksomhederne, er i
overensstemmelse med klassificeringssystemet. Dette vil først og fremmest ske gennem de
foreslåede standarder for bæredygtighedsrapportering. Disse standarder vil tage hensyn til de
indikatorer for det omfang, hvori deres aktiviteter er miljømæssigt bæredygtige ifølge
klassificeringssystemet,
som
virksomhederne
skal
give
oplysninger,
samt
screeningskriterierne
og
tærskelværdierne
for
"ingen
væsentlig
skade"
i
klassificeringssystemet.
Sammenlignet med rapporteringskravene i direktivet om ikke-finansiel rapportering er de
vigtigste nyheder i dette forslag:
DA
5
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0007.png
–
anvendelsesområdet for rapporteringskravene udvides til at omfatte yderligere
virksomheder, herunder alle store virksomheder og børsnoterede virksomheder
(undtagen børsnoterede mikrovirksomheder)
der kræves revision af oplysninger om bæredygtighed
de oplysninger, som virksomhederne skal indberette, beskrives nærmere, og skal
indberettes i overensstemmelse med EU's obligatoriske standarder for
bæredygtighedsrapportering
det skal sikres, at alle oplysninger gives som en del af virksomhedernes
ledelsesberetning i et digitalt maskinlæsbart format.
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
–
–
–
•
Dette forslag bidrager til fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen ved at give investorer og
andre interessenter adgang til sammenlignelige bæredygtighedsoplysninger fra
investeringsmodtagende virksomheder i hele EU. Som led i handlingsplanen for
kapitalmarkedsunionen (COM(2020) 590 final) vil Kommissionen fremsætte et
lovgivningsforslag om oprettelse af en EU-dækkende digital adgangsplatform til
virksomhedernes offentlige finansielle og bæredygtighedsrelaterede oplysninger (det
europæiske fælles adgangspunkt (ESAP)). Dette forslag supplerer dette initiativ ved at
bidrage til at nå målene i strategien for digital finans for EU (COM(2020) 591 final) og ved at
kræve, at indberettede bæredygtighedsoplysninger "tagges" digitalt.
Dette forslag tager hensyn til Kommissionens arbejdsprogram for 2021, navnlig det
kommende initiativ om bæredygtig virksomhedsledelse, og Kommissionens tilsagn i den
europæiske grønne pagt om at intensivere indsatsen mod falske grønne anprisninger og støtte
virksomheder og andre interessenter i deres indsats for at udvikle standardiseret
regnskabspraksis for naturkapital i EU og internationalt.
Dette forslag er hænger sammen med Kommissionens forslag om styrkelse af anvendelsen af
princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi
ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer
13
. Det hænger også sammen
det foreslåede direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige
bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede virksomheder baseret på udveksling af oplysninger om
virksomhedernes mangfoldighedspolitikker
14
.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 50 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF). Artikel 50 i TEUF er retsgrundlaget for vedtagelse af EU-
foranstaltninger, der har til formål at sikre etableringsretten i det indre marked inden for
selskabsret. Den er også retsgrundlaget for direktiv 2013/34/EU, 2006/43/EF, 91/674/EØF og
86/635/EØF, og den er en del af retsgrundlaget for direktiv 2004/109/EF. Ved artikel 50 i
TEUF gives Europa-Parlamentet og Rådet mandat til at udstede direktiver. Artikel 114 i
TEUF er desuden en generel bestemmelse, der har til formål at oprette eller sikre det indre
13
14
COM(2021) 93.
COM(2012) 614.
DA
6
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0008.png
markeds funktion — i dette tilfælde kapitalens frie bevægelighed. Artikel 114 i TEUF er
medtaget som retsgrundlag for dette direktiv om ændring af direktiv 2004/109/EF.
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I regnskabsdirektivet som ændret ved direktivet om ikke-finansiel rapportering fastsættes der i
forvejen bestemmelser om offentliggørelsen af bæredygtighedsoplysninger i EU. Der er
behov for gennemsigtighedsregler for at sikre investorbeskyttelse og finansiel stabilitet i hele
EU. Med fælles regler om bæredygtighedsrapportering og revision heraf sikres der lige
konkurrencevilkår for virksomheder, der er etableret i de forskellige medlemsstater. De
betydelige forskelle i kravene til bæredygtighedsrapportering og -revision mellem
medlemsstaterne medfører yderligere omkostninger og kompleksitet for virksomheder med
grænseoverskridende aktiviteter. Dette er skadeligt for det indre marked. Medlemsstater, der
handler alene, kan ikke sikre, at kravene til bæredygtighedsrapportering bliver ensartede og
sammenlignelige på tværs af EU.
Kun EU-tiltag kan sikre, at reglerne om bæredygtighedsrapportering er i overensstemmelse
med andre EU-retsakter, herunder forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering
og klassificeringsforordningen, og med delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der
vedtages i henhold til disse forordninger.
Bæredygtighedsrapportering er genstand for stigende interesse og regulerende indgreb i
jurisdiktioner rundt om i verden. EU skal derfor udvikle en sammenhængende og omfattende
tilgang til bæredygtighedsrapportering for at kunne indgå i et konstruktivt samarbejde med
sine internationale partnere. Sammenlignet med individuelle tiltag fra medlemsstaternes side
kan EU's indsats sikre et betydeligt europæisk bidrag til den globale politiske udvikling med
henblik på bedre at forsvare europæiske virksomheders og andre interessenters interesser.
•
Proportionalitetsprincippet
Et centralt element i dette forslag er kravet om, at visse kategorier af virksomheder skal
rapportere efter obligatoriske standarder for bæredygtighedsrapportering. Ligesom for
rapportering af finansielle oplysninger er der behov for fælles standarder for at sikre, at de
rapporterede oplysninger er sammenlignelige og relevante. Fælles rapporteringsstandarder vil
også i høj grad lette digitaliseringen, revisionen og håndhævelsen af
bæredygtighedsrapportering.
Med dette forslag tages der sigte på at indføre et krav om kontrol af rapporterede
bæredygtighedsoplysninger med henblik på at sikre, at de er pålidelige. Det er også hensigten
at kræve, at virksomheder tagger indberettede bæredygtighedsoplysninger digitalt. Digital
tagging er afgørende for at udnytte de muligheder, som de digitale teknologier giver for
radikalt at forbedre anvendelsen af bæredygtighedsoplysninger. EU har allerede indført et
krav om digital tagging af finansielle oplysninger
15
.
Med dette forslag anlægges der en forholdsmæssig tilgang til at afgøre, hvilke virksomheder
der skal være omfattet af obligatoriske rapporteringskrav. Der stilles ikke nye krav til små og
mellemstore virksomheder (SMV'er), bortset fra SMV'er, der er noteret på regulerede
15
Det europæiske fælles elektroniske format (ESEF) oprettet ved delegeret forordning (EU) 2018/815.
DA
7
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0009.png
markeder i EU. Med forslaget fritages børsnoterede mikrovirksomheder fra obligatoriske
rapporteringsforpligtelser
16
.
Kommissionen vil vedtage standarder for store virksomheder og særskilte, forholdsmæssige
standarder for SMV'er. Standarderne for SMV'er vil blive skræddersyet til sådanne
virksomheders kapacitet og ressourcer. Det vil blive krævet, at SMV'er, som er noteret på
regulerede markeder, skal anvende disse forholdsmæssige standarder, mens ikkebørsnoterede
SMV'er — som er langt de fleste SMV'er — selv vælger, om de vil anvende dem.
•
Valg af retsakt
Dette forslag omfatter et direktiv, hvorved visse bestemmelser i regnskabsdirektivet,
gennemsigtighedsdirektivet, revisionsdirektivet og revisionsforordningen ændres, således at
der sikres sammenhæng mellem de relevante bestemmelser i disse fire retsakter.
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
I april 2021 offentliggjorde Kommissionen en kvalitetskontrol af EU's ramme for finansiel og
ikke-finansiel virksomhedsrapportering sammen med en obligatorisk gennemgang af visse
aspekter af direktivet om ikke-finansiel rapportering
17
. Den vigtigste konklusion af
kvalitetskontrollen og revisionen var, at de bæredygtighedsoplysninger, som virksomhederne i
øjeblikket indberetter, ikke opfylder de tilsigtede brugeres informationsbehov, og at
Kommissionen derfor bør foreslå en revision af direktivet om ikke-finansiel rapportering.
Dette er i overensstemmelse med konklusionerne i den konsekvensanalyse, der ledsager dette
forslag (se nedenfor).
•
Høring af interesserede parter
Følgende høringsaktiviteter har bidraget til at forme indholdet af dette forslag.
–
–
åben offentlig onlinehøring fra marts til juli 2018 med henblik på at forberede
kvalitetskontrollen af EU's ramme for virksomhedsrapportering
målrettet onlinehøring fra februar til marts 2019 for at hjælpe med at udvikle
retningslinjer for klimarelateret rapportering
16
17
I artikel 3 i regnskabsdirektivet (2013/34/EU) defineres kategorier af virksomheder efter deres størrelse:
1. […] definerer medlemsstaterne mikrovirksomheder som virksomheder, der på balancetidspunktet
ikke overskrider de numeriske grænser for mindst to af følgende tre kriterier: a) balancesum: 350 000
EUR b) nettoomsætning: 700 000 EUR c) gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret:
10. 2. Små virksomheder er virksomheder, som på balancetidspunktet ikke overskrider de numeriske
grænser for mindst to af følgende tre kriterier: a) balancesum: 4 000 000 EUR b) nettoomsætning:
8 000 000 EUR c) gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 50. […] 3. Mellemstore
virksomheder er virksomheder, som ikke er mikrovirksomheder eller små virksomheder, og som på
balancetidspunktet ikke overskrider de numeriske grænser for mindst to af følgende tre kriterier: a)
balancesum: 20 000 000 EUR b) nettoomsætning: 40 000 000 EUR c) gennemsnitligt antal
medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 250. […].
[Publikationskontoret: Indsæt henvisning til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet
og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om revisionsklausulerne i direktiv 2013/34/EU,
2014/95/EU og 2013/50/EU og ledsagende SWD om Fitness Check].
DA
8
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
–
målrettet onlinehøring af virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet for
direktivet om ikke-finansiel rapportering, der blev gennemført for Kommissionen af
eksterne konsulenter (CEPS) fra december 2019 til marts 2020
onlinefeedback til Kommissionens indledende konsekvensanalyse med henblik på
revisionen af direktivet om ikke-finansiel rapportering fra januar til februar 2020
åben offentlig onlinehøring om revisionen af direktivet om ikke-finansiel
rapportering fra februar til juni 2020
målrettet
onlineundersøgelse
af
SMV'er
bæredygtighedsrapportering fra marts til maj 2020.
(SMV-panelet)
om
–
–
–
Kommissionen afholdt også workshops med flere interessenter om væsentlighedsbegrebet
(november 2019) og revision af bæredygtighedsoplysninger (december 2020) samt særskilte
høringsmøder med forskellige interessentgrupper i maj 2020 (virksomheder,
civilsamfundsorganisationer og fagforeninger).
Høringerne viste, at der er en række forskelle mellem brugere og de parter, der udarbejder
bæredygtighedsoplysninger. Brugerne foretrækker ofte detaljerede og omfattende
rapporteringskrav. En række parter, der udarbejder bæredygtighedsoplysninger, udtrykte
bekymring over omkostningerne ved sådanne krav og gav ofte udtryk for, at de ønskede en
høj grad af frihed med hensyn til, hvilke oplysninger der skal indberettes, og hvordan
oplysningerne skal indberettes.
Den åbne offentlige høring om revisionen af direktivet om ikke-finansiel rapportering viste
imidlertid, at der var meget stærk støtte til obligatoriske standarder for
bæredygtighedsrapportering (over 80 % af alle respondenter, herunder 81 % af de
respondenter,
som
er
eller
repræsenterer
virksomheder,
der
udarbejder
bæredygtighedsrapporter). Mange interessenter understregede, at de standarder for
bæredygtighedsrapportering, der eventuelt udvikles af EU, bør baseres på og være i
overensstemmelse med internationale initiativer til fastsættelse af standarder. Interessenterne
understregede også behovet for at præcisere forpligtelsen til at rapportere efter det dobbelte
væsentlighedsperspektiv.
Høringerne viste også, at der var stærk støtte til foranstaltninger, der kan sikre, at kravene til
bæredygtighedsrapportering i direktivet om ikke-finansiel rapportering tilpasses den relevante
EU-lovgivning, herunder navnlig forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering
og klassificeringsforordningen.
Interessenterne har mange forskellige synspunkter med hensyn til, hvilke kategorier af
virksomheder der bør være underlagt obligatoriske rapporteringskrav. De fleste
civilsamfundsorganisationer og fagforeninger støtter en udvidelse af anvendelsesområdet for
direktivet om ikke-finansiel rapportering til at omfatte en bred vifte af virksomheder, herunder
store ikkebørsnoterede virksomheder og SMV'er. Mange finansieringsinstitutter og
kapitalforvaltere støtter indførelsen af forholdsmæssige rapporteringskrav for SMV'er,
navnlig børsnoterede SMV'er. Generelle erhvervsorganisationer argumenterede primært imod
en udvidelse af anvendelsesområdet for rapporteringskrav. Organisationer, der repræsenterer
SMV'er, og især SMV'erne selv, er imod indførelsen af obligatoriske krav for SMV'er, men er
åbne over for idéen om forholdsmæssige frivillige standarder for dem. Forskellige
interessentgrupper foreslog, at rapporteringskravene også skulle gælde for ikke-EU-
virksomheder.
DA
9
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0011.png
•
Indhentning og brug af ekspertbistand
Ved udarbejdelsen af dette forslag tog Kommissionen hensyn til anbefalingerne fra den
taskforce, der er nedsat af Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) med det
formål at undersøge muligheden for at udvikle europæiske standarder for
bæredygtighedsrapportering
18
. Kommissionen overvejede også anbefalingerne fra formanden
for EFRAG vedrørende mulige forvaltningsmæssige ændringer af EFRAG, hvis gruppen
anmodes om at udvikle sådanne standarder
19
. Forvaltningen af EFRAG vil blive ændret i
overensstemmelse hermed, inden EFRAG forelægger et udkast til standarder for
Kommissionen. Der bør navnlig oprettes en ny søjle for bæredygtighedsrapportering
sideløbende med EFRAG's eksisterende søjle for finansiel rapportering. Den nye søjle bør
have en solid forvaltningsstruktur og en relevant proces, der afspejler dens rolle med hensyn
til at udvikle standarder. Den bør integrere en bredere vifte af interessenter end dem, der
traditionelt er involveret i finansiel rapportering, herunder en afbalanceret repræsentation af
eksperter fra nationale myndigheder, civilsamfundet og den private sektor.
Kommissionen hyrede konsulenter til at indsamle data om bæredygtighedsrapportering,
herunder omkostninger, gennem en undersøgelse af virksomheder omfattet af
anvendelsesområdet for direktivet om ikke-finansiel rapportering
20
. Kommissionen hyrede
også konsulenter til at analysere markedet og den nuværende praksis med hensyn til levering
af data, kreditvurderinger og analyser vedrørende bæredygtighed til den finansielle sektor
21
.
•
Konsekvensanalyse
Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet en konsekvensanalyse til dette forslag
22
.
Udvalget for Forskriftskontrol har afgivet en positiv udtalelse med forbehold vedrørende
udkastet til konsekvensanalyse
23
.
Konsekvensanalysen fokuserede på de politiske valg inden for tre områder: 1) standardisering
— om der skal udvikles EU-standarder for bæredygtighedsrapportering, og om det skal
kræves, at virksomhederne anvender dem, 2) revision (kontrol) — hvorvidt de indberettede
bæredygtighedsoplysninger skal revideres, og i givet fald på hvilket niveau, og 3)
anvendelsesområde — hvilke kategorier af virksomheder skal være omfattet af
rapporteringskravene.
Den foretrukne politiske løsningsmodel, der udpeges i konsekvensanalysen, vil:
1)
2)
kræve, at alle virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet, indberetter i
overensstemmelse med EU's standarder
kræve, at alle virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet, sørger for
begrænset revision af de indberettede bæredygtighedsoplysninger, mens der
https://www.efrag.org/Lab2.
https://www.efrag.org/Assets/Download?assetUrl=%2fsites%2fwebpublishing%2fSiteAssets%2fJean-
Paul%2520Gauz%c3%a8s%2520-%2520Ad%2520Personam%2520Mandate%2520-
%2520Final%2520Report%2520-%252005-03-2021.pdf.
Undersøgelse
vedrørende
direktivet
om
ikke-finansiel
rapportering
https://data.europa.eu/doi/10.2874/229601.
Undersøgelse
om
kreditvurderinger,
data
og
analyser
på
bæredygtighedsområdet:
https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/d7d85036-509c-11eb-b59f-
01aa75ed71a1/language-en/format-PDF/source-183474104.
Publikationskontoret: Indsæt link til IA SWD(2021)150.
Publikationskontoret: Indsæt link til RSB-udtalelse om IA SWD(2021)150.
18
19
20
21
22
23
DA
10
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0012.png
medtages en mulighed for at gå i retning af et krav om rimelig revision på et senere
tidspunkt, og
3)
udvide anvendelsesområdet til alle store virksomheder og alle store virksomheder,
der er noteret på regulerede markeder i EU, bortset fra børsnoterede
mikrovirksomheder. Anvendelsesområdet vil omfatte virksomheder, der ikke er
etableret i EU, som er noteret på regulerede markeder i EU, og ikke-EU-
virksomheders dattervirksomheder i EU.
Den foretrukne løsningsmodel er den bedste afvejning mellem to mulige tiltag. Den ene er
detaljerede og præskriptive rapporteringskrav, et krav om stærk revision og et bredt
anvendelsesområde — meget effektiv med hensyn til at opfylde brugernes behov, men dyrere
for de parter, der udarbejder oplysningerne. Den anden er mindre detaljerede
rapporteringskrav, et krav om mindre stærk revision og et snævrere anvendelsesområde —
mindre effektiv med hensyn til at opfylde brugernes behov, men også billigere for de parter,
der udarbejder oplysningerne, i hvert fald på kort sigt. Hensigten er at opnå det bedste resultat
med hensyn til mål og dermed forbundne omkostninger.
Den foretrukne løsningsmodel giver også medlemsstaterne mulighed for at give andre
uafhængige udbydere af revisionstjenester end revisorer eller revisionsfirmaer bemyndigelse
til at udføre revision af bæredygtighedsrapportering. Formålet hermed er at give
virksomhederne et bredere udvalg af udbydere af revisionstjenester, som tilbyder revision af
bæredygtighedsrapportering.
Brugerne vil få gavn af bedre adgang til sammenlignelige, relevante og pålidelige
bæredygtighedsoplysninger fra flere virksomheder. Dette vil igen mindske de risici, der er
forbundet med investeringsrisici i det finansielle system, øge de finansielle strømme til
virksomheder, som har en positiv indvirkning på mennesker og miljø, og gøre
virksomhederne mere ansvarlige. Løsningsmodellen vil give sparere og investorer, der ønsker
at investere bæredygtigt, mulighed for at gøre det. Den foreslåede løsningsmodel vil sikre, at
omkring 49 000 virksomheder indberetter bæredygtighedsoplysninger (75 % af omsætningen
for alle selskaber med begrænset ansvar), sammenlignet med de nuværende 11 600
virksomheder (47 % af omsætningen for alle selskaber med begrænset ansvar), som er
omfattet af anvendelsesområdet for direktivet om ikke-finansiel rapportering. Alle store
virksomheder og alle virksomheder, der er noteret på regulerede markeder i EU (undtagen
børsnoterede mikrovirksomheder), vil skulle anvende EU's standarder for
bæredygtighedsrapportering og sørge for revision af de indberettede oplysninger. Til
sammenligning anslås det på nuværende tidspunkt, at kun 20 % af de store virksomheder fuldt
ud anvender standarder for bæredygtighedsrapportering, og at kun 30 % sørger for en form for
revision. Den foreslåede løsningsmodel vil have indirekte positive virkninger for de
grundlæggende rettigheder samt for mennesker og miljø, da strengere rapporteringskrav kan
påvirke virksomhedernes adfærd i positiv retning.
De samlede anslåede omkostninger ved den foretrukne løsningsmodel for de parter, der
udarbejder oplysningerne, er 1 200 mio. EUR i engangsomkostninger og 3 600 mio. EUR i
årlige tilbagevendende omkostninger. De parter, der udarbejder oplysningerne, vil desuden
pådrage sig omkostninger i medfør af rapporteringskravene i klassificeringsforordningens
artikel 8
24
. Hvis EU ikke træffer foranstaltninger, forventes omkostningerne for de parter, der
24
Disse omkostningers anslåede størrelse er medtaget i konsekvensanalysen til den delegerede retsakt om
et klassificeringssystem for modvirkning af eller tilpasning til klimaændringer (C(2021)2800, IA
DA
11
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0013.png
udarbejder oplysningerne, under alle omstændigheder at stige betydeligt som følge af en
stigning i de ukoordinerede informationskrav fra brugerne, den manglende enighed om, hvilke
oplysninger virksomhederne skal indberette for at opfylde brugernes behov, og de fortsatte
vanskeligheder med at indhente de bæredygtighedsoplysninger, som de parter, der udarbejder
oplysningerne, skal bruge til deres egne rapporteringsformål, fra leverandører, klienter og
investeringsmodtagende virksomheder. Manglen på tilstrækkeligt detaljerede data gør det
umuligt at beregne omkostningerne for de parter, der udarbejder oplysningerne, hvis der ikke
vedtages nye regler. Det anslås imidlertid, at anvendelsen af standarder kan føre til årlige
besparelser på 24 200-41 700 EUR pr. virksomhed (ca. 280-490 mio. EUR om året for de
virksomheder, der i øjeblikket er omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering, og
1 200-2 000 mio. EUR om året ved den foretrukne løsningsmodel), hvis standarderne
fuldstændigt fjerner behovet for yderligere anmodninger om oplysninger til de parter, der
udarbejder oplysningerne
25
.
EU-virksomheder risikerer at pådrage sig højere rapporteringsomkostninger end ikke-EU-
virksomheder, hvis andre jurisdiktioner ikke anvender en tilgang svarende til den tilgang, der
er skitseret i dette forslag. Dette kan føre til ulige behandling af EU-virksomheder og ikke-
EU-virksomheder og kan derfor være til skade for konkurrencen på EU's indre marked. For at
mindske denne risiko er ikke-EU-virksomheders dattervirksomheder i EU og alle ikke-EU-
virksomheder med omsættelige værdipapirer, der er noteret på et reguleret marked i EU,
omfattet af rapporteringskravene i forslaget.
•
Målrettet regulering og forenkling
For at bidrage til at sikre investorbeskyttelsen bør alle virksomheder, der er noteret på
regulerede markeder, i princippet være underlagt de samme regler om offentliggørelse.
SMV'er, der er noteret på regulerede markeder i EU, vil derfor skulle opfylde de foreslåede
nye krav om bæredygtighedsrapportering
26
. Kravene til SMV'er, der er noteret på regulerede
markeder i EU, vil imidlertid først finde anvendelse tre år, efter at de finder anvendelse på
andre virksomheder, for at tage hensyn til de mindre virksomheders relative økonomiske
vanskeligheder som følge af covid-19-pandemien. Denne indfasningsperiode vil også gøre det
muligt for børsnoterede SMV'er at anvende de nye krav, når praksis for rapportering og
revision af bæredygtighedsoplysninger har nået en højere grad af modenhed.
Oplysningskravene i dette forslag finder ikke anvendelse på SMV'er med omsættelige
værdipapirer, der er noteret på SMV-vækstmarkeder eller multilaterale handelsfaciliteter. Af
hensyn til proportionaliteten finder de desuden ikke anvendelse på mikrovirksomheder, der er
børsnoteret på regulerede markeder i EU.
Ifølge dette krav skal andre SMV'er ikke indberette bæredygtighedsoplysninger.
Ikkebørsnoterede SMV'er kan dog vælge frivilligt at anvende de standarder for
bæredygtighedsrapportering, som Kommissionen vil vedtage som delegerede retsakter for
børsnoterede SMV'er. Formålet med dette er at gøre det muligt for alle SMV'er at indberette
oplysninger på en omkostningseffektiv måde som svar på de mange anmodninger om
oplysninger, som de modtager fra andre virksomheder, som de driver forretning med, f.eks.
SWD(2021)152): 1 200-3 700 mio. EUR i engangsomkostninger og 600-1 500 mio. EUR i årlige
tilbagevendende omkostninger.
Disse beregninger er baseret på svarene på den undersøgelse, som Sustainability Institute (ERM)
udførte som led i deres undersøgelse af bæredygtighedsvurderinger og -analyser
(https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/d7d85036-509c-11eb-b59f-
01aa75ed71a1/language-en/format-PDF/source-183474104).
Bortset fra børsnoterede mikrovirksomheder.
25
26
DA
12
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
banker, forsikringsselskaber og store erhvervskunder, og at hjælpe med at fastlægge
grænserne for de oplysninger, som virksomhederne med rimelighed kan forvente fra SMV'er i
deres værdikæde. Sådanne standarder kan også hjælpe SMV'er med at tiltrække yderligere
investeringer og finansiering og med fuldt ud at deltage i og bidrage til omstillingen til en
bæredygtig økonomi som beskrevet i den europæiske grønne pagt. SMV-standarderne vil
udgøre en reference for virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktivet
om virksomheders bæredygtighedsrapportering, med hensyn til det niveau af oplysninger,
som de med rimelighed kan anmode SMV-leverandører og -kunder i deres værdikæder om.
Dette forslag er digitalt forberedt, da det kræver, at virksomhederne digitalt tagger
indberettede bæredygtighedsoplysninger i
overensstemmelse med et digitalt
klassificeringssystem.
•
Grundlæggende rettigheder
Dette forslag overholder de grundlæggende rettigheder og principper, der er nedfældet i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det vil have en indirekte positiv
indvirkning på de grundlæggende rettigheder, da strengere rapporteringskrav kan påvirke
virksomhedernes adfærd i positiv retning. Det kan medvirke til at gøre virksomhederne mere
bevidste om grundlæggende rettigheder og have en positiv indflydelse på den måde, hvorpå
de håndterer faktiske og potentielle negative indvirkninger på de grundlæggende rettigheder.
Det kan også medvirke til at øge kapitalstrømmene til virksomheder, der respekterer de
grundlæggende rettigheder, og generelt gøre virksomhederne mere ansvarlige for deres
indvirkning på de grundlæggende rettigheder.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen budgetmæssige konsekvenser. Udgifterne til finansiering af udviklingen
af EU's standarder for bæredygtighedsrapportering vil blive afholdt med eksisterende
budgetmidler.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
For at overvåge de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå forslagets specifikke mål, vil
Kommissionen undersøge muligheden for at arrangere periodiske undersøgelser af brugere og
de parter, der udarbejder oplysningerne, afhængigt af om der er finansielle ressourcer til
rådighed.
Forslaget indeholder et krav om, at Kommissionen skal forelægge Europa-Parlamentet og
Rådet en rapport om gennemførelsen af kravene til revision senest tre år efter dette direktivs
ikrafttræden. Denne rapport ledsages om nødvendigt af lovgivningsforslag om strengere
revisionskrav ("rimelig revision").
Dette forslag omfatter ikke krav om en gennemførelsesplan.
•
Forklarende dokumenter (for direktiver)
Det anses ikke for nødvendigt med forklarende dokumenter.
DA
13
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0015.png
•
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Ved artikel 1 ændres direktiv 2013/34/EU ("regnskabsdirektivet").
Ved artikel 1, stk. 1, udvides anvendelsesområdet for regnskabsdirektivets artikler vedrørende
forpligtelserne til bæredygtighedsrapportering til kreditinstitutter og forsikringsselskaber, som
ifølge regnskabsdirektivet ikke er selskaber med begrænset ansvar eller ikke anses for at have
begrænset ansvar, herunder kooperative banker og gensidige og kooperative
forsikringsselskaber, forudsat at de opfylder de relevante størrelseskriterier.
I artikel 1, stk. 2, defineres visse udtryk, som er nødvendige for forslaget. Udtrykkene
"bæredygtighedsspørgsmål" og "bæredygtighedsrapportering", introduceres og defineres, idet
der i de eksisterende bestemmelser i regnskabsdirektivet henvises til "ikke-finansielle
oplysninger". Også udtrykkene "uafhængig udbyder af revisionstjenester" og "immaterielle
aktiver" defineres.
Artikel 1, stk. 3, erstatter regnskabsdirektivets artikel 19a, som indeholder kravene til
bæredygtighedsrapportering for visse virksomheder. Artikel 19a foreslås ændret som følger:
–
Det personelle anvendelsesområde for rapporteringskravene ændres, så de finder
anvendelse på alle store virksomheder og alle virksomheder, der er noteret på
regulerede markeder i EU, bortset fra mikrovirksomheder. For at lette
rapporteringsbyrden for børsnoterede SMV'er skal de først begynde at aflægge
rapport i overensstemmelse dette direktiv tre år efter dets ikrafttræden.
Princippet om dobbelt væsentlighed præciseres, således at enhver tvetydighed med
hensyn til den omstændighed, at virksomhederne skal indberette oplysninger, der er
nødvendige for at forstå, hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker dem, og
oplysninger, der er nødvendige for at forstå den indvirkning, som de selv har på
mennesker og miljø, fjernes.
De oplysninger, som virksomhederne skal fremlægge, beskrives nærmere.
Sammenlignet med de eksisterende bestemmelser introduceres der nye krav til
virksomhederne om at indgive oplysninger om deres strategi, mål, bestyrelsens og
ledelsens rolle, de væsentligste negative virkninger, der er forbundet med
virksomheden og dens værdikæde, immaterielle aktiver, og hvordan de har
identificeret de oplysninger, de indberetter.
Det præciseres, at virksomhederne bør indberette kvalitative og kvantitative
oplysninger, fremadrettede og retrospektive oplysninger samt oplysninger, der
dækker kort-, mellem- og langsigtede tidshorisonter.
Det kræves, at alle virksomheder inden for anvendelsesområdet indgiver rapporter i
overensstemmelse med de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering, og
SMV'er inden for anvendelsesområdet får mulighed for at indgive rapporter i
overensstemmelse med standarder for bæredygtighedsrapportering, der er specifikke
for SMV'er.
Medlemsstaternes mulighed for at tillade, at virksomhederne indgiver de krævede
oplysninger i en særskilt rapport, som ikke er en del af ledelsesberetningen, fjernes.
Det kræves, at dattervirksomheder offentliggør den konsoliderede ledelsesberetning
for modervirksomheden, som rapporterer på koncernniveau, og at der i den enkelte
juridiske enheds (individuelle) ledelsesberetning medtages en henvisning til det
forhold, at den pågældende virksomhed er fritaget for direktivets krav.
–
–
–
–
–
–
DA
14
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0016.png
Ved artikel 1, stk. 4, føjes der tre nye bestemmelser, artikel 19b, 19c og 19d, til
regnskabsdirektivet vedrørende standarder for bæredygtighedsrapportering. Ved artikel 19b
tillægges
Kommissionen
beføjelser
til
at
vedtage
EU-standarder
for
bæredygtighedsrapportering ved hjælp af delegerede retsakter, og kravene til deres vedtagelse
anføres i denne artikel. For det første fastsættes minimumskvalitetskriterier, som de
oplysninger, der indberettes i overensstemmelse med standarderne, skal opfylde. For det andet
udpeges de emner, som standarderne bør omfatte. For det tredje udpeges de instrumenter og
initiativer, som Kommissionen bør tage særligt hensyn til, når den træffer afgørelse om
indholdet af de delegerede retsakter, herunder visse EU-retsakter, og arbejdet med globale
initiativer til fastsættelse af standarder for bæredygtighedsrapportering. Det kræves også, at
Kommissionen vedtager et første sæt standarder senest den 31. oktober 2022. I dette sæt
standarder bør det præciseres, hvilke oplysninger virksomhederne bør indberette om alle
bæredygtighedsspørgsmål og rapporteringsområder, der er nævnt i artikel 19a, stk. 2. I disse
delegerede retsakter bør det som minimum angives, hvilke oplysninger virksomhederne skal
indberette for at opfylde behovene hos deltagere på det finansielle marked i henhold til
oplysningskravene i forordning (EU) 2019/2088. Der bør vedtages endnu et sæt standarder
senest den 31. oktober 2023. I dette sæt standarder angives de supplerende oplysninger, som
virksomhederne bør indberette om bæredygtighedsspørgsmål og rapporteringsområder, der er
anført i artikel 19a, stk. 2, og oplysninger, der er specifikke for den sektor, som virksomheden
er aktiv i. Endelig skal Kommissionen i henhold til artikel 19b revidere standarderne mindst
hvert tredje år for at tage hensyn til den relevante udvikling, herunder udviklingen inden for
internationale standarder. I henhold til artikel 19c skal Kommissionen vedtage standarder for
bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder senest den 31. oktober
2023. I henhold til artikel 19d skal virksomhederne udarbejde deres regnskaber og deres
ledelsesberetning i et fælles elektronisk rapporteringsformat i overensstemmelse med artikel 3
i
Kommissionens
delegerede
forordning
(EU)
2019/815
og
markere
27
bæredygtighedsoplysninger som anført i den pågældende forordning .
Ved artikel 1, stk. 5, ændres artikel 20, således at børsnoterede virksomheder, der er omfattet
af denne bestemmelse, skal medtage en henvisning til køn i deres beskrivelse af den
mangfoldighedspolitik, der anvendes i forbindelse med virksomhedens administrations-,
ledelses- og tilsynsorganer. Artikel 20 ændres også, således at børsnoterede virksomheder, der
er omfattet af artikel 20, skal overholde kravene i litra c), f) og g) ved at medtage de
nødvendige oplysninger som led i deres bæredygtighedsrapportering
28
.
Ved artikel 1, stk. 6, ændres regnskabsdirektivets artikel 23, idet det præciseres, at
undtagelserne for konsoliderede regnskaber og konsoliderede ledelsesberetninger fungerer
uafhængigt af undtagelserne for konsolideret bæredygtighedsrapportering. Dette betyder, at en
virksomhed kan undtages fra pligten til at udarbejde et konsolideret regnskab, men ikke fra
kravet om konsolideret bæredygtighedsrapportering. Dette er tilfældet, hvis virksomhedens
øverste modervirksomhed udarbejder konsoliderede regnskaber og konsoliderede
ledelsesberetninger i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende krav, hvis der er tale
27
28
Et mark-up-sprog er et computersprog, hvor der anvendes en specifik kodningsteknik ("tags") til at
definere elementerne i et dokument, således at oplysninger kan præsenteres i et format, der kan læses af
både maskiner og mennesker.
Litra c) omhandler interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med
regnskabsaflæggelsesproceduren. Litra f) omhandler sammensætningen af administrations-, ledelses- og
tilsynsorganerne samt disses funktion. Litra g) omhandler mangfoldighedspolitikken, der anvendes i
forbindelse med virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer.
DA
15
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
om et ikke-EU-land, men ikke udarbejder konsoliderede bæredygtighedsrapporter i
overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende krav, hvis der er tale om et ikke-EU-land.
Artikel 1, stk. 7, erstatter regnskabsdirektivets artikel 29a, således at alle krav vedrørende
bæredygtighedsrapportering i artikel 19a finder anvendelse på modervirksomheder, der
indberetter på et konsolideret grundlag for hele koncernen.
Artikel 1, stk. 8, ændrer regnskabsdirektivets artikel 30 med henblik at bringe bestemmelsen i
overensstemmelse med de nye krav vedrørende bæredygtighedsrapportering. Ændringen af
bestemmelsen bevirker for det første, at medlemsstaterne skal kræve, at virksomhederne
senest 12 måneder efter balancetidspunktet offentliggør det behørigt godkendte årsregnskab
og ledelsesberetningen i det elektroniske format, der er foreskrevet i den nye artikel 19d.
Ændringen bevirker for det andet, at en udtalelse om bæredygtighedsrapportering, hvis denne
afgives af en anden uafhængig udbyder af revisionstjenester end revisoren, offentliggøres
sammen med årsregnskabet og ledelsesberetningen. Endelig bevirker ændringen, at
medlemsstaterne
skal
sikre,
at
ledelsesberetninger,
der
indeholder
bæredygtighedsrapportering, stilles til rådighed for den relevante officielt udpegede
mekanisme, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF
(gennemsigtighedsdirektivet), umiddelbart efter deres offentliggørelse. Det præciseres, at den
relevante officielt udpegede mekanisme bør være en af de officielt udpegede mekanismer i
den medlemsstat, hvor den pågældende virksomhed har sit hjemsted, hvis den virksomhed,
der udarbejder bæredygtighedsrapportering, ikke er noteret på regulerede markeder i EU.
Dette er nødvendigt for at medtage de bæredygtighedsoplysninger, der fremlægges af
virksomheder, i det europæiske fælles adgangspunkt, der oprettes som bebudet i aktion 1 i
handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen.
Ved artikel 1, stk. 9, ændres regnskabsdirektivets artikel 33, så det kollektive ansvar for
medlemmerne af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer tilpasses de
reviderede krav til bæredygtighedsrapportering. Det kræves navnlig, at administrations-,
ledelses- og tilsynsorganerne skal sikre, at den pågældende virksomhed rapporterer i
overensstemmelse med EU's standarder for bæredygtighedsrapportering i det krævede digitale
format, og henvisningen til den særskilte rapport om bæredygtighed, der aktuelt tillades,
udgår.
Artikel 1, stk. 10, ændrer regnskabsdirektivets artikel 34 med hensyn til revision af
bæredygtighedsrapportering. Det kræves navnlig, at revisoren udfører en begrænset revision
af en virksomheds bæredygtighedsrapportering, herunder af bæredygtighedsrapporteringens
overholdelse af rapporteringsstandarderne, af den procedure, virksomheden har gennemført
for at identificere de oplysninger, der er indberettet efter standarderne, af mærkningen af
bæredygtighedsrapportering og af de indikatorer, der er indberettet i henhold til
klassificeringsforordningens artikel 8. Medlemsstaterne får desuden mulighed for at tillade
enhver uafhængig udbyder af revisionstjenester, der er akkrediteret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008, afgiver en udtalelse om
bæredygtighedsrapporteringen på grundlag af en begrænset revision. Det kræves også, at
medlemsstaterne sikrer, at der fastsættes konsekvente krav til alle personer og virksomheder,
herunder revisorer og revisionsfirmaer, som har tilladelse til at afgive udtalelse om revision af
bæredygtighedsrapportering.
Ved artikel 1, stk. 11, ændres regnskabsdirektivets artikel 49, idet betingelserne for at
bemyndige Kommissionen til at vedtage de delegerede retsakter om standarder for
bæredygtighedsrapportering, der er omhandlet i den nye artikel 19b, fastsættes. Det kræves, at
DA
16
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0018.png
Kommissionen tager hensyn til den tekniske rådgivning fra Den Europæiske Rådgivende
Regnskabsgruppe (EFRAG), når den udarbejder disse retsakter, såfremt den er udviklet på
passende vis under hensyntagen til offentligt tilsyn og gennemsigtighed og med
ekspertbistand fra relevante interessenter, og den er ledsaget af cost-benefit-analyser, som vil
lette Kommissionens vedtagelse af standarder. I henhold til dette stykke skal Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) også afgive udtalelse om EFRAG's
tekniske rådgivning, inden den vedtager standarder. Denne udtalelse afgives senest to
måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning. Dette er en rimelig periode, da
ESMA vil blive inddraget i EFRAG's arbejde og derfor vil blive gjort bekendt med indholdet
af EFRAG's tekniske rådgivning, inden den forelægges for Kommissionen. Kommissionen
skal også høre medlemsstaternes ekspertgruppe vedrørende bæredygtig finansiering, Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), Det Europæiske Miljøagentur
(EEA), Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Den
Europæiske Centralbank, Udvalget af Europæiske Revisionstilsynsmyndigheder og
platformen for bæredygtig finansiering, inden den vedtager standarder. Hvis et af disse
organer beslutter at afgive en udtalelse, skal det gøre dette senest to måneder efter den dato,
hvor det blev hørt af Kommissionen.
Ved artikel 1, stk. 12, ændres regnskabsdirektivets artikel 51, idet det præciseres, hvilke typer
sanktioner og administrative foranstaltninger medlemsstaterne som minimum bør anvende i
tilfælde af overtrædelser af de nationale bestemmelser, der gennemfører regnskabsdirektivets
krav vedrørende bæredygtighedsrapportering.
Ved artikel 2 ændres direktiv 2004/109/EF (gennemsigtighedsdirektivet).
I artikel 2, stk. 1, tilføjes og defineres udtrykket "bæredygtighedsrapportering", som er
nødvendigt for forslaget.
Ved artikel 2, stk. 2, ændres gennemsigtighedsdirektivets artikel 4 med henblik på at tage
hensyn til den del af de regulerede oplysninger, der vedrører bæredygtighedsrapportering,
som skal udarbejdes og offentliggøres i henhold til dets bestemmelser. Ændringen bevirker
for det første, at årsrapporten skal omfatte erklæringer fra udstederens regnskabsansvarlige
om, at ledelsesberetningen efter deres bedste overbevisning er udarbejdet i overensstemmelse
med standarderne for bæredygtighedsrapportering som krævet i direktiv 2013/34/EU, hvor det
er relevant. Kravet om at medtage bæredygtighedsrapportering i ledelsesberetningen som
følge af de ændringer, der indføres ved dette direktiv, overflødiggør behovet for at ændre
artikel 4, stk. 2, litra b), i direktiv 2004/109/EF. For det andet ajourføres henvisningerne til
bestemmelserne i regnskabsdirektivet og direktiv 2006/43/EF (revisionsdirektivet) med
hensyn til kravet om revision regnskaber i overensstemmelse med regnskabsdirektivets artikel
34, stk. 1, med hensyn til kravet om, at revisoren eller revisionsfirmaet skal angive, om de har
fundet væsentlige fejlagtige angivelser i ledelsesberetningen, og med hensyn til kravet om
offentliggørelse af revisionspåtegningen, herunder udtalelsen om revisionen af
bæredygtighedsrapporteringen. Endelig ajourføres og ændres henvisningerne til
regnskabsdirektivets bestemmelser om udarbejdelse af ledelsesberetningen med henblik på at
kræve bæredygtighedsrapportering. I medfør af disse ændringer kan kravene vedrørende
bæredygtighedsrapportering udvides til virksomheder, der er noteret på regulerede markeder i
EU, undtagen mikrovirksomheder, herunder udstedere uden for EU. De præciserer også de
nationale kompetente myndigheders retlige mandat til at føre tilsyn med
bæredygtighedsrapporteringen.
DA
17
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0019.png
Artikel 2, stk. 3, ændrer gennemsigtighedsdirektivets artikel 23, stk. 4, således at
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage foranstaltninger om indførelse af en
mekanisme til konstatering af, om de standarder for bæredygtighedsrapportering, der
anvendes af ikke-EU-udstedere, er ækvivalente, og til at træffe de nødvendige afgørelser om
en sådan ækvivalens. Alle afgørelser om ækvivalensen af standarder for
bæredygtighedsrapportering, der anvendes af ikke-EU-udstedere, er uafhængige af
ækvivalensafgørelser vedrørende regnskabsstandarder.
Ved artikel 2, stk. 4, føjes artikel 28, litra d), til gennemsigtighedsdirektivet med henblik på at
kræve, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) udsteder
retningslinjer til de nationale kompetente myndigheder for at fremme tilsynskonvergens af
bæredygtighedsrapportering. I ESMA-forordningen (forordning (EU) nr. 1095/2010) udpeges
gennemsigtighedsdirektivet som en af de EU-retsakter, der definerer ESMA's
kompetenceområde.
Ved artikel 3 ændres direktiv 2006/43/EF ("revisionsdirektivet").
Ved artikel 3, stk. 1, ændres revisionsdirektivets artikel 1, dets emne, med henblik på at
medtage revision af årlig og konsolideret bæredygtighedsrapportering, hvis den udføres af den
revisor eller det revisionsfirma, der udfører den lovpligtige revision af en virksomheds
årsregnskaber.
Ved artikel 3, stk. 2, ændres og indføjes visse definitioner, der er nødvendige for forslaget, i
revisionsdirektivets artikel 2. Definitionerne af "revisor" og "revisionsfirma" ændres med
henblik på at tage hensyn til deres potentielle arbejde med at kontrollere
bæredygtighedsrapportering, hvor
det
er
relevant.
Udtrykket
"revision af
bæredygtighedsrapportering" og "bæredygtighedsrapportering" indføres og defineres også.
Ved artikel 3, stk. 3-7, ændres revisionsdirektivets artikel 6-11 med regler om godkendelse,
faglig videreuddannelse og gensidig anerkendelse af revisorer og revisionsfirmaer med det
formål at sikre, at revisorer har den nødvendige teoretiske viden om emner, der er relevante
for revisionen af bæredygtighedsrapportering, og kan anvende denne viden i praksis.
Ved artikel 3, stk. 7, ændres artikel 14, som indeholder bestemmelserne om de procedurer,
som de kompetente myndigheder skal fastlægge for godkendelse af revisorer fra en anden
medlemsstat. Den ændres med henblik på at sikre, at den egnethedsprøve, der anvendes, når
en medlemsstat beslutter, at en ansøger, der ønsker at blive godkendt, skal underkastes en
sådan prøve, også omfatter revisorens tilstrækkelige kendskab til værtsmedlemsstatens love
og bestemmelser vedrørende revision af bæredygtighedsrapportering.
Ved artikel 3, stk. 8, tilføjes artikel 14a, som indeholder en grandfatherbestemmelse, der har
til formål at sikre, at godkendte revisorer fortsat kan udføre lovpligtig revision og kan udføre
revision af bæredygtighedsrapportering, når de ændrede lovkrav finder anvendelse.
Medlemsstaterne bør sikre, at allerede godkendte revisorer tilegner sig den nødvendige viden
om bæredygtighedsrapportering og revision af bæredygtighedsrapportering via kravet om
efteruddannelse i revisionsdirektivets artikel 13.
Ved artikel 3, stk. 9, ændres artikel 24b, således at reglerne om tilrettelæggelsen af revisorens
arbejde omfatter henvisninger til deres arbejde med revision af bæredygtighedsrapportering.
Ændringen bevirker navnlig, at det kræves, at den eller de ledende revisionspartnere
inddrages aktivt i udførelsen af revisionen af bæredygtighedsrapportering, at revisoren ved
udførelsen af revisionen af bæredygtighedsrapportering afsætter tilstrækkelig tid til opgaven
DA
18
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
og tildeler tilstrækkelige ressourcer til, at han eller hun kan udføre sine opgaver korrekt, at
honorarerne for revision af bæredygtighedsrapportering anføres i stamkortet for hver kunde,
og at revisionsfilen indeholder oplysninger om revisionen af bæredygtighedsrapportering, når
den udføres af revisoren.
Ved artikel 3, stk. 10, ændres artikel 25 med henblik på at kræve, at medlemsstaterne indfører
passende regler for at forhindre, at honorarerne for revisionen af bæredygtighedsrapportering
påvirkes eller bestemmes af levering af yderligere tjenesteydelser til den virksomhed, der
revideres, eller baseres på tilfældigheder.
Ved artikel 3, stk. 11, indsættes artikel 25b for at udvide revisionsdirektivets regler om faglig
etik, uafhængighed, objektivitet, fortrolighed og tavshedspligt, som skal overholdes af
revisorer, der udfører revision af regnskaber, til deres arbejde med revision af
bæredygtighedsrapportering.
Ved artikel 3, stk. 12, indsættes artikel 26a med krav om, at medlemsstaterne skal kræve, at
revisorer udfører revision af bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med de
revisionsstandarder, der vedtages af Kommissionen, og anvender nationale
revisionsstandarder, -procedurer eller -krav, medmindre Kommissionen har vedtaget en
revisionsstandard, der omhandler den samme genstand. Kommissionen tillægges beføjelse til
at vedtage revisionsstandarder ved hjælp af delegerede retsakter med henblik på at fastlægge
de procedurer, som revisoren skal følge, når denne udarbejder sine konklusioner om
revisionen af bæredygtighedsrapportering, herunder planlægning af revisionen,
risikobehandling og reaktion på risici, og den type konklusioner, der skal medtages i
revisionspåtegningen. Det kræves også, at revisorerne baserer deres udtalelse om
bæredygtighedsrapporteringen på en rimelig revision, hvis Kommissionen benytter sin
mulighed for at vedtage standarder for rimelig revision.
Ved artikel 3, stk. 13, indsættes artikel 27a med henblik på at udvide reglerne om lovpligtig
revision af en koncern til at omfatte revision af konsolideret bæredygtighedsrapportering, hvis
den udføres af revisoren.
Ved artikel 3, stk. 14, ændres artikel 28 med henblik på at kræve, at en revisor eller et
revisionsfirma, der udfører revision af bæredygtighedsrapportering, fremlægger resultaterne i
en revisionspåtegning og udarbejder denne påtegning i overensstemmelse med de krav om
revisionsstandarder, der vedtages af EU eller den pågældende medlemsstat. I
revisionspåtegningen bør navnlig den årlige eller konsoliderede bæredygtighedsrapportering
specificeres samt den omfattede dato og periode. Den ramme for bæredygtighedsrapportering,
der anvendes under udarbejdelsen heraf, angives. Der bør medtages en beskrivelse af
omfanget af revisionen af bæredygtighedsrapportering og en angivelse af de
revisionsstandarder, som revisionen af bæredygtighedsrapporteringen er udført efter. Endelig
bør revisorens udtalelse om bæredygtighedsrapporteringen medtages.
Ved artikel 3, stk. 15, ændres revisionsdirektivets artikel 29 vedrørende revisioners og
revisionsfirmaers kvalitetssikringssystem med henblik på at sikre, at der udføres
kvalitetssikringskontrol af revision af bæredygtighedsrapportering, og at de personer, der
udfører kvalitetssikringskontrol, har tilstrækkelig faglig uddannelse og relevant erfaring inden
for revision af bæredygtighedsrapportering.
Ved artikel 3, stk. 16, indsættes artikel 30g med henblik på at præcisere, at undersøgelses- og
sanktionssystemer vedrørende revisorer og revisionsfirmaer, der udfører lovpligtig revision,
også finder anvendelse på kontrol af bæredygtighedsrapportering.
DA
19
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0021.png
Ved artikel 3, stk. 17, indsættes artikel 36a med henblik på at præcisere, at bestemmelserne
om offentligt tilsyn og reguleringsaftaler mellem medlemsstaterne vedrørende lovpligtig
revision også finder anvendelse på revision af bæredygtighedsrapportering.
Ved artikel 3, stk. 18, indsættes artikel 38a med henblik på at præcisere, at bestemmelserne
om udnævnelse og afskedigelse af revisorer og revisionsfirmaer, der udfører lovpligtig
revision, også finder anvendelse på revision af bæredygtighedsrapportering.
Ved artikel 3, stk. 19, ændres artikel 39 med henblik på at præcisere de opgaver, der varetages
af revisionsudvalget vedrørende revision af bæredygtighedsrapportering. Revisionsudvalget
bør navnlig underrette bestyrelsen eller tilsynsorganet i den reviderede virksomhed om
resultatet af revisionen af bæredygtighedsrapportering og forklare, hvordan revisionsudvalget
har bidraget til integriteten af bæredygtighedsrapporteringen, og hvad revisionsudvalgets rolle
var i den proces. Det bør overvåge proceduren for bæredygtighedsrapportering, herunder den
digitale rapporteringsprocedure, og den procedure, som virksomheden har udført for at
udpege de indberettede oplysninger
ifølge
de
relevante
standarder
for
bæredygtighedsrapportering, fremsætte henstillinger eller forslag til at sikre integriteten. Det
bør overvåge, om virksomhedens interne kvalitetskontrol- og risikostyringssystemer, og i
givet
fald
dens
interne
revision,
fungerer
effektivt
med
hensyn
til
bæredygtighedsrapporteringen i den reviderede virksomhed, herunder dens digitale
rapportering som krævet i henhold til det ændrede regnskabsdirektiv, uden at krænke dens
uafhængighed. Endelig bør det overvåge revisionen af den årlige og konsoliderede
bæredygtighedsrapportering samt kontrollere og overvåge revisorers eller revisionsfirmaers
afhængighed.
Ved artikel 3, stk. 20, ændres artikel 45 med henblik på at tilpasse kravene til registrering af
og tilsyn med tredjelandsrevisorer og -revisionsfirmaer til direktivets nye anvendelsesområde,
som omfatter revision af bæredygtighedsrapportering.
Ved artikel 3, stk. 21, ændres artikel 48a med henblik på at fastsætte betingelserne for
udøvelsen af de beføjelser, der tillægges Kommissionen til at vedtage standarder for revision
af bæredygtighedsrapportering i henhold artikel 26a, stk. 2.
Ved artikel 4 ændres forordning (EU) nr. 537/2014 (revisionsforordningen).
Ved artikel 4, stk. 1, ændres revisionsforordningens artikel 5 med henblik på at forbyde
levering af konsulentydelser vedrørende udarbejdelse af bæredygtighedsrapportering i de
perioder, der er fastsat i revisionsforordningens artikel 5, når de revisorer eller
revisionsfirmaer, der udfører den lovpligtige revision, også udfører revisionen af
bæredygtighedsrapportering.
Ved artikel 4, stk. 2, ændres artikel 14 med henblik på at kræve, at revisorer og
revisionsfirmaer hvert år oplyser den kompetente myndighed om, hvilke indtægter blandt
indtægterne fra ikkerevisionsydelser der stammer fra revision af bæredygtighedsrapportering.
I henhold til artikel 5 skal medlemsstaterne gennemføre direktivets artikel 1-3 senest den 1.
december 2022, og de skal sikre, at dets bestemmelser finder anvendelse på virksomheder for
det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023, eller i kalenderåret 2023.
I artikel 6 fastsættes ikrafttrædelsesdatoen for de ændrede bestemmelser i forordning (EU) nr.
537/2014 (revisionsforordningen) til den 1. januar 2023.
.
DA
20
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0022.png
2021/0104 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2013/34/EU, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og
forordning (EU) nr. 537/2014 for så vidt angår virksomheders
bæredygtighedsrapportering
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 50 og
114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
29
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I sin meddelelse om den europæiske grønne pagt, der blev vedtaget den 11. december
2019
30
, forpligtede Europa-Kommissionen sig til at revidere bestemmelserne om ikke-
finansiel rapportering i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU
31
. Den
europæiske grønne pagt er Den Europæiske Unions nye vækststrategi. Den har til
formål at omdanne Unionen til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig
økonomi uden nettoemissioner af drivhusgasser inden 2050. Den har ligeledes til
formål at beskytte, bevare og øge Unionens naturkapital og beskytte borgernes
sundhed og trivsel mod miljørelaterede trusler og konsekvenser. Den europæiske
grønne pagt sigter mod at afkoble økonomisk vækst fra ressourceforbruget og sikre, at
alle regioner og borgere i Unionen deltager i en socialt retfærdig omstilling til et
bæredygtigt økonomisk system. Dette vil bidrage til målet om at opbygge en økonomi,
der tjener alle, styrke EU's sociale markedsøkonomi og bidrage til at sikre, at den er
fremtidssikret, og at den giver mulighed for beskæftigelse, vækst og investeringer.
Disse mål er særlig vigtige i betragtning af de socioøkonomiske skader, der er
forårsaget af covid-19-pandemien, og nødvendigheden af en bæredygtig, inklusiv og
29
30
31
EUT C […] af […], s. […].
COM(2019) 640 final.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT
L 182 af 29.6.2013, s. 19).
DA
21
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0023.png
retfærdig genopretning. I sit forslag af 4. marts 2020 til en europæisk klimalov foreslår
Kommissionen, at målet om klimaneutralitet inden 2050 gøres bindende i Unionen
32
.
(2)
I sin
handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst
har Kommissionen fastsat
foranstaltninger med henblik på at nå følgende mål: omlægge kapitalstrømme i retning
af bæredygtige investeringer for at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst, styre
finansielle risici, der skyldes klimaændringer, ressourceudtømning, miljøforringelse og
sociale problemer, samt fremme gennemsigtighed og langsigtede dispositioner for
finansielle og økonomiske aktiviteter
33
. Virksomhedernes fremlæggelse af relevante,
sammenlignelige og pålidelige bæredygtighedsoplysninger er en forudsætning for at
nå disse mål. Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget en række retsakter som led i
gennemførelsen af handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088
34
omhandler, hvordan deltagere på
det
finansielle
marked
og
finansielle
rådgivere
skal
fremlægge
bæredygtighedsoplysninger for slutinvestorer og kapitalejere. Ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852
35
oprettes der et
klassificeringssystem for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter med det
formål at øge bæredygtige investeringer og bekæmpe grønvaskning af finansielle
produkter, der uretmæssigt påstås at være bæredygtige. Ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/2089
36
, suppleret af Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2020/1816
37
, (EU) 2020/1817
38
og (EU) 2020/1818
39
, indføres der
miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige ("ESG") oplysningskrav for
benchmarkadministratorer og minimumsstandarder for opbygningen af EU-
benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks. I henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
40
skal store institutter,
der har udstedt værdipapirer, som er optaget til handel på et reguleret marked,
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for opnåelse af klimaneutralitet og
om ændring af forordning (EU) 2018/1999 (den europæiske klimalov) [2020/0036 (COD)].
COM(2018) 97 final.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af
9.12.2019, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L
198 af 22.6.2020, s. 13).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2089 af 27. november 2019 om ændring af
forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår EU-benchmarks for klimaovergangen, Paristilpassede
EU-benchmarks og bæredygtighedsrelaterede oplysninger om benchmarks (EUT L 317 af 9.12.2019, s.
17).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1816 af 17. juli 2020 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår redegørelsen i
benchmarkerklæringen for, hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer er afspejlet i
hvert benchmark, der leveres og offentliggøres (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 1).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1817 af 17. juli 2020 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsindholdet af
redegørelsen for, hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer afspejles i
benchmarkmetodologien (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 12).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarderne for
EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks (EUT L 406 af 3.12.2020, s.
17).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L
176 af 27.6.2013, s. 1).
32
33
34
35
36
37
38
39
40
DA
22
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0024.png
fremlægge oplysninger om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici fra og med
den 28. juni 2022. De nye tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber, der er
fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033
41
og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034
42
, indeholder bestemmelser om
indførelsen af en dimension vedrørende miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige
risici i de kompetente myndigheders tilsynskontrol- og vurderingsproces samt krav til
investeringsselskaber om fremlæggelse af oplysninger om miljømæssige, sociale og
ledelsesmæssige risici, som finder anvendelse fra den 26. december 2022.
Kommissionen har også bebudet et forslag om en EU-standard for grønne obligationer
i sit arbejdsprogram for 2021, som følger op på handlingsplanen for finansiering af
bæredygtig vækst.
(3)
Den 5. december 2019 understregede Rådet i sine konklusioner om
kapitalmarkedsunionen betydningen af pålidelige, sammenlignelige og relevante
oplysninger om bæredygtighedsrelaterede risici, muligheder og virkninger og
opfordrede Kommissionen til at overveje at udvikle en europæisk ikke-finansiel
rapporteringsstandard.
I sin beslutning om bæredygtig finansiering af 29. maj 2018
43
opfordrede Europa-
Parlamentet til en yderligere udvikling af rapporteringskravene inden for rammerne af
direktiv 2013/34/EU. I sin beslutning om bæredygtig virksomhedsledelse af 17.
december 2020
44
bifaldt Europa-Parlamentet Kommissionens tilsagn om at revidere
direktiv 2013/34/EU og fremhævede behovet for at oprette en omfattende EU-
lovgivningsramme for ikke-finansiel rapportering, der indeholder obligatoriske EU-
standarder for ikke-finansiel rapportering. Europa-Parlamentet opfordrede til, at
anvendelsesområdet for rapporteringskravene udvides til at omfatte yderligere
kategorier af virksomheder og til indførelse af et revisionskrav.
Den 25. september 2015 vedtog FN's generalforsamling en ny global ramme for
bæredygtig udvikling, nemlig 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling ("2030-
dagsordenen"). 2030-dagsordenen er centreret omkring målene for bæredygtig
udvikling og omfatter de tre bæredygtighedsaspekter: økonomisk, social og
miljømæssig. I Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 om de næste skridt
hen imod en bæredygtig europæisk fremtid knyttes målene for bæredygtig udvikling
til Unionens politiske ramme for at sikre, at der fra starten tages hensyn til disse mål i
alle Unionens foranstaltninger og politiske initiativer både i og uden for Unionen
45
. I
sine konklusioner af 20. juni 2017 bekræftede Rådet, at Unionen og medlemsstaterne
er fuldt ud engageret i gennemførelsen af 2030-dagsordenen på en fuldstændig,
sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde og i tæt samarbejde med
partnere og andre interessenter
46
.
(4)
(5)
41
42
43
44
45
46
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013,
(EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med
investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU,
2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).
2018/2007(INI).
A9-0240/2020 (INI).
COM(2016) 739 final.
Rådets konklusioner af 20. juni 2017 om EU's indsats i forbindelse med 2030-dagsordenen for
bæredygtig udvikling.
DA
23
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0025.png
(6)
Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU
47
blev direktiv 2013/34/EU
ændret for så vidt angår visse store virksomheders og koncerners offentliggørelse af
ikke-finansielle oplysninger. Ved direktiv 2014/95/EU blev der indført et krav om, at
virksomheder som minimum skal indberette oplysninger om miljømæssige, sociale og
arbejdstagerrelaterede spørgsmål, respekt for menneskerettighederne og spørgsmål
vedrørende bekæmpelse af korruption og bestikkelse. Med hensyn til disse emner blev
virksomhederne i henhold til direktiv 2014/95/EU forpligtet til at offentliggøre
oplysninger på følgende rapporteringsområder: forretningsmodel, politikker (herunder
gennemførte due diligence-procedurer), resultatet af politikkerne, risici og
risikostyring samt nøgleresultatindikatorer, der er relevante for virksomheden.
Mange interessenter mener, at udtrykket "ikke-finansielle" er unøjagtigt, navnlig fordi
det indebærer, at de pågældende oplysninger ikke har nogen økonomisk relevans. De
pågældende oplysninger har imidlertid i stigende grad finansiel relevans. Mange
organisationer, initiativer og fagfolk på dette område henviser til oplysninger om
"bæredygtighed".
Derfor
foretrækkes
det
at
anvende
udtrykket
"bæredygtighedsoplysninger" i stedet for "ikke-finansielle oplysninger". Direktiv
2013/34/EU bør derfor ændres for at tage hensyn til denne terminologiske ændring.
De parter, der i sidste ende nyder godt af virksomhedernes bedre
bæredygtighedsrapportering, er individuelle borgere og sparere. Sparere, der ønsker at
investere bæredygtigt, vil få mulighed for at gøre det, mens alle borgere vil få gavn af
et stabilt, bæredygtigt og inklusivt økonomisk system. For at realisere disse fordele
skal de bæredygtighedsoplysninger, der fremlægges i virksomhedernes årsberetninger
nå to primære grupper ("brugere"). Den første gruppe af brugere består af investorer,
herunder kapitalforvaltere, der ønsker at få en bedre forståelse af de risici og
muligheder, der er forbundet med bæredygtighedsspørgsmål, for deres investeringer
samt af disse investeringers indvirkning på mennesker og miljø. Den anden gruppe af
brugere består af organisationer, herunder ikkestatslige organisationer og
arbejdsmarkedets parter, der ønsker at få virksomhederne til at tage et større ansvar for
deres aktiviteters indvirkning på mennesker og miljø. Andre interessenter kan også
gøre brug af bæredygtighedsoplysninger, der fremlægges i årsberetninger.
Virksomhedernes forretningspartnere, herunder kunder, kan bruge disse oplysninger til
at få en forståelse af og om nødvendigt rapportere om bæredygtighedsrisici og
virkninger gennem deres egne værdikæder. Politiske beslutningstagere og
miljømyndigheder kan anvende sådanne oplysninger, navnlig på et aggregeret
grundlag, til at overvåge miljømæssige og sociale tendenser, til at bidrage til
miljøregnskaber og som grundlag for offentlige politikker. Kun få individuelle borgere
og forbrugere konsulterer direkte virksomhedernes beretninger, men de kan anvende
sådanne oplysninger indirekte, når de overvejer rådgivning eller udtalelser fra
finansielle rådgivere eller ikkestatslige organisationer. Mange investorer og
kapitalforvaltere køber bæredygtighedsoplysninger fra tredjepartsdataleverandører,
som indsamler oplysninger fra forskellige kilder, herunder offentlige
virksomhedsrapporter.
Der har i de seneste år været en meget betydelig stigning i efterspørgslen efter
oplysninger om virksomhedernes bæredygtighed, især fra investeringssamfundets side.
Denne stigning i efterspørgslen skyldes, at risiciene for virksomhederne ændrer sig, og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv
2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om
diversitet for visse store virksomheder og koncerner (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1).
(7)
(8)
(9)
47
DA
24
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0026.png
at investorerne bliver mere og mere bevidste om de finansielle konsekvenser af disse
risici. Dette er især tilfældet for klimarelaterede finansielle risici. Bevidstheden om
risici for virksomheder og investeringer som følge af andre miljøspørgsmål og sociale
spørgsmål, herunder sundhedsspørgsmål, er også voksende. Stigningen i
efterspørgslen efter oplysninger om bæredygtighed skyldes også væksten i
investeringsprodukter,
der
udtrykkeligt
søger
at
opfylde
visse
bæredygtighedsstandarder eller nå visse bæredygtighedsmål. En del af denne stigning
er den logiske konsekvens af tidligere vedtagne EU-retsakter, navnlig forordning (EU)
2019/2088 og forordning (EU) 2020/852. En del af stigningen ville under alle
omstændigheder være sket på grund af den hastigt skiftende borgerbevidsthed,
forbrugernes præferencer og markedspraksis. Covid-19-pandemien fremskynder
yderligere stigningen i brugernes informationsbehov, især eftersom den har blotlagt
sårbarhederne hos arbejdstagerne og i virksomhedens værdikæder. Oplysninger om
miljøvirkninger er også relevante i forbindelse med afbødning af fremtidige pandemier
med menneskelige forstyrrelser af økosystemer, som i stigende grad er knyttet til
forekomsten og spredningen af sygdomme.
(10)
Virksomhederne kan selv drage fordel af udførelsen af bæredygtighedsrapportering af
høj kvalitet. Stigningen i antallet af investeringsprodukter, som sigter mod
bæredygtighedsmål, betyder, at god bæredygtighedsrapportering kan forbedre en
virksomheds adgang til finansiel kapital. Bæredygtighedsrapportering kan hjælpe
virksomhederne med at identificere og styre deres egne risici og muligheder i
forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål. Sådan rapportering kan danne grundlag
for bedre dialog og kommunikation mellem virksomhederne og deres interessenter og
kan hjælpe virksomhederne med at forbedre deres omdømme.
I rapporten om revisionsklausulen i direktivet om ikke-finansiel rapportering (direktiv
2014/95/EU) og den ledsagende kvalitetskontrol af virksomhedsrapportering udpeges
visse problemer med hensyn til direktivets effektivitet
48
. Der er betydelig
dokumentation for, at mange virksomheder ikke fremlægger væsentlige oplysninger
om alle vigtige bæredygtighedsrelaterede emner. Ifølge rapporten er der er betydelige
problemer med den begrænsede sammenlignelighed og pålidelighed af
bæredygtighedsoplysninger. Mange virksomheder, som brugere har behov for
bæredygtighedsoplysninger fra, er endvidere ikke forpligtet til at rapportere sådanne
oplysninger.
Uden politiske foranstaltninger forventes kløften mellem brugernes informationsbehov
og de bæredygtighedsoplysninger, der indberettes af virksomhederne, at vokse. Denne
kløft har betydelige negative konsekvenser. Investorerne kan ikke i tilstrækkelig grad
tage hensyn til bæredygtighedsrelaterede risici og muligheder i deres
investeringsbeslutninger. Aggregeringen af flere investeringsbeslutninger, hvor der
ikke tages tilstrækkeligt hensyn til bæredygtighedsrelaterede risici, kan potentielt
skabe systemiske risici, der truer den finansielle stabilitet. Den Europæiske
Centralbank og internationale organisationer som f.eks. Rådet for Finansiel Stabilitet
har påpeget disse systemiske risici, navnlig i forbindelse med klimaet. Investorernes
kapacitet til at kanalisere finansielle ressourcer til virksomheder og økonomiske
aktiviteter, der løser og ikke forværrer sociale og miljømæssige problemer, er også
forringet, hvilket undergraver målene i den europæiske grønne pagt og
Publikationskontoret: Indsæt henvisning til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om revisionsklausulerne i direktiv 2013/34/EU,
2014/95/EU og 2013/50/EU og ledsagende SWD om Fitness Check.
(11)
(12)
48
DA
25
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst. Det er vanskeligere for
ikkestatslige organisationer, arbejdsmarkedets parter, lokalsamfund, der er påvirket af
virksomhedernes aktiviteter, og andre interessenter at drage virksomhederne til ansvar
for deres indvirkning på mennesker og miljø. Dette medfører en mangel på
ansvarlighed og kan medvirke til at mindske borgernes tillid til virksomhederne,
hvilket igen kan have en negativ indvirkning på den sociale markedsøkonomis
effektive funktion. Manglen på almindeligt accepterede parametre og metoder til at
måle, værdiansætte og styre bæredygtighedsrelaterede risici er også en hindring for
virksomhedernes indsats for at sikre, at deres forretningsmodeller og aktiviteter er
bæredygtige.
(13)
I rapporten om revisionsklausulen i direktiv 2014/95/EU og den tilhørende
kvalitetskontrol af virksomhedsrapportering anerkendes der også en betydelig stigning
i anmodningerne om oplysninger om bæredygtighedsspørgsmål til virksomhedernes i
et forsøg på at afhjælpe den eksisterende informationskløft. Desuden vil de løbende
forventninger til virksomhederne om at anvende en række forskellige rammer og
standarder sandsynligvis fortsætte og måske endda blive større, efterhånden som
bæredygtighedsoplysninger tillægges større og større værdi. Hvis der ikke træffes
politiske foranstaltninger for at skabe konsensus om, hvilke oplysninger
virksomhederne skal indberette, vil der ske betydelige stigninger i omkostningerne og
byrden for de indberettende virksomheder og for brugerne af sådanne oplysninger.
Den voksende kløft mellem brugernes informationsbehov og virksomhedernes
nuværende rapporteringspraksis gør det mere sandsynligt, at de enkelte medlemsstater
vil indføre stadig mere divergerende nationale regler eller standarder. Forskellige
rapporteringskrav i forskellige medlemsstater vil skabe yderligere omkostninger og
kompleksitet for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne, og dermed vil
undergrave det indre marked samt etableringsfriheden og den frie bevægelighed for
kapital i Unionen. Med sådanne forskellige rapporteringskrav er det også vanskeligere
at sammenligne oplysningerne på tværs af grænserne, hvilket undergraver
kapitalmarkedsunionen.
Artikel 19a og 29a i direktiv 2013/34/EU finder anvendelse på store virksomheder af
interesse for offentligheden med mere end 500 ansatte i gennemsnit og på
virksomheder af interesse for offentligheden, som er modervirksomheder i en stor
koncern med mere end 500 ansatte i gennemsnit på konsolideret niveau. I betragtning
af stigningen i brugernes behov for bæredygtighedsoplysninger bør der stilles krav om,
at flere virksomheder indberetter sådanne oplysninger. Det bør derfor kræves, at alle
store virksomheder og alle virksomheder, der er noteret på regulerede markeder,
undtagen mikrovirksomheder, indberetter detaljerede bæredygtighedsoplysninger. Alle
virksomheder, der er modervirksomheder i store koncerner, bør desuden udarbejde
bæredygtighedsrapporter på koncernniveau.
Kravet om, at også store ikke-børsnoterede virksomheder skal fremlægge oplysninger
om bæredygtighedsspørgsmål, skyldes hovedsagelig bekymringer om sådanne
virksomheders virkninger og ansvarlighed, herunder gennem deres værdikæde. Alle
store virksomheder være underlagt i denne henseende være underlagt de samme krav
om offentlig rapportering af bæredygtighedsoplysninger. Deltagere på det finansielle
marked har også brug for oplysninger fra disse store ikke-børsnoterede virksomheder.
Kravet om, at virksomheder, der ikke er etableret i Unionen, men som har
værdipapirer, der er noteret på regulerede markeder, også skal fremlægge oplysninger
om bæredygtighedsspørgsmål, imødekommer behovene hos deltagere på det
(14)
(15)
(16)
(17)
DA
26
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0028.png
finansielle marked for oplysninger fra sådanne virksomheder for at kunne forstå
risiciene for og virkningerne af deres investeringer og for at opfylde
oplysningskravene i forordning (EU) 2019/2088.
(18)
I betragtning af den stigende relevans af bæredygtighedsrelaterede risici og under
hensyntagen til, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der er noteret på
regulerede markeder, udgør en betydelig andel af alle børsnoterede virksomheder i
Unionen, bør det — med henblik på at sikre investorbeskyttelse — også kræves, at
disse SMV'er fremlægger oplysninger om bæredygtighedsspørgsmål. Indførelsen af
dette krav vil bidrage til at sikre, at deltagerne på det finansielle marked kan medtage
mindre børsnoterede virksomheder i deres investeringsporteføljer, såfremt de
rapporterer de bæredygtighedsoplysninger, som deltagerne på det finansielle marked
har behov for. Dette vil derfor hjælpe med at beskytte og forbedre mindre
børsnoterede virksomheders adgang til finansiel kapital og forhindre, at deltagerne på
det finansielle marked forskelsbehandler sådanne virksomheder. Det er også
nødvendigt at indføre dette krav for at sikre, at deltagerne på det finansielle marked
har de oplysninger, de skal bruge fra investeringsmodtagende virksomheder for selv at
kunne opfylde kravene om bæredygtighedsoplysninger fastlagt i forordning (EU)
2019/2088. SMV'er, der er noteret på regulerede markeder, bør imidlertid have
tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af kravet om rapportering af
bæredygtighedsoplysninger på grund af deres mindre størrelse og mere begrænsede
ressourcer og under hensyntagen til de vanskelige økonomiske omstændigheder, som
covid-19-pandemien har skabt. De bør også have mulighed for at rapportere i
overensstemmelse med de standarder, der står i et rimeligt forhold til SMV'ernes
kapacitet og ressourcer. Ikke-børsnoterede SMV'er kan også vælge frivilligt at
anvende disse forholdsmæssige standarder. SMV-standarderne vil udgøre en reference
for virksomheder, der er omfattet af direktivets anvendelsesområdet, med hensyn til
det niveau af oplysninger, som de med rimelighed kan anmode SMV-leverandører og -
kunder i deres værdikæder om.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF
49
finder anvendelse på alle
virksomheder med værdipapirer, der er noteret på regulerede markeder. Med henblik
på at sikre, at alle virksomheder med værdipapirer, der er noteret på regulerede
markeder, herunder tredjelandsudstedere, er omfattet af de samme krav til
bæredygtighedsrapportering, bør direktiv 2004/109/EF indeholde de nødvendige
krydshenvisninger til krav om bæredygtighedsrapportering i årsrapporten.
Ved artikel 23, stk. 4, første afsnit, nr. i), og artikel 23, stk. 4, fjerde afsnit, i direktiv
2004/109/EF tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage foranstaltninger,
hvorved der etableres en mekanisme med henblik på henholdsvis at konstatere, om de
oplysninger, der kræves i henhold til direktivet, er ækvivalente, og fastsætte generelle
ækvivalenskriterier for regnskabsstandarder. Ved artikel 23, stk. 4, tredje afsnit, i
direktiv 2004/109/EF tillægges Kommissionen også beføjelse til at træffe de
nødvendige afgørelser om ækvivalens for de regnskabsstandarder, som benyttes af
tredjelandsudstedere.
Med
henblik
på
at
afspejle
medtagelsen
af
bæredygtighedskravene i direktiv 2004/109/EF bør Kommissionen tillægges beføjelse
til at konstatere, om de standarder for bæredygtighedsrapportering, der anvendes af
tredjelandsudstedere af værdipapirer, er ækvivalente. Af samme grund bør
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).
(19)
(20)
49
DA
27
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0029.png
Kommissionen også tillægges beføjelse til at træffe de nødvendige afgørelser om
ækvivalens for de standarder for bæredygtighedsrapportering, der anvendes af
tredjelandsudstedere. Disse ændringer vil sikre ensartede ækvivalensordninger for
forpligtelserne med hensyn til bæredygtighedsrapportering og forpligtelserne med
hensyn til regnskabsaflæggelse i årsrapporten.
(21)
I henhold til artikel 19a, stk. 3), og artikel 29a, stk. 3, i direktiv 2013/34/EU er alle
dattervirksomheder i øjeblikket fritaget for forpligtelsen til at indberette ikke-
finansielle oplysninger, hvis den pågældende virksomhed og dens dattervirksomheder
er medtaget i modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning, såfremt den
indeholder de krævede ikke-finansielle oplysninger. Det er imidlertid nødvendigt at
sikre, at bæredygtighedsoplysningerne er let tilgængelige for brugerne, og at skabe
gennemsigtighed med hensyn til, hvilken modervirksomhed for den undtagne
dattervirksomhed der indberetter på konsolideret niveau. Det skal derfor kræves, at
disse dattervirksomheder offentliggør deres modervirksomheds konsoliderede
ledelsesberetning og i deres ledelsesberetning henviser til den omstændighed, at de er
fritaget for kravet om rapportering af bæredygtighedsoplysninger. Denne undtagelse
bør også finde anvendelse, hvis modervirksomheden på konsolideret niveau er en
tredjelandsvirksomhed,
som
rapporterer
bæredygtighedsoplysninger
i
overensstemmelse med kravene i dette direktiv eller på en måde, der svarer til EU's
standarder for bæredygtighedsrapportering.
I henhold til artikel 23 i direktiv 2013/34/EU er modervirksomheder fritaget for
forpligtelsen til at udarbejde et konsolideret regnskab og en konsolideret
ledelsesberetning, hvis disse virksomheder er dattervirksomheder af en anden
modervirksomhed, som opfylder denne forpligtelse. Det bør imidlertid præciseres, at
undtagelserne for konsoliderede regnskaber og konsoliderede ledelsesberetninger
fungerer uafhængigt af undtagelserne for konsolideret bæredygtighedsrapportering. En
virksomhed kan derfor undtages fra pligten til at udarbejde et konsolideret regnskab,
men ikke fra kravet om konsolideret bæredygtighedsrapportering, hvis dens øverste
modervirksomhed udarbejder konsoliderede regnskaber og konsoliderede
ledelsesberetninger i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende krav, hvis
virksomheden er etableret i et tredjeland, men ikke udarbejder konsoliderede
bæredygtighedsrapporter i overensstemmelse med EU-retten eller tilsvarende krav,
hvis virksomheden er etableret i et tredjeland.
Kreditinstitutter og forsikringsselskaber spiller en central rolle i overgangen til et fuldt
bæredygtigt og inklusivt økonomisk og finansielt system i overensstemmelse med den
europæiske grønne pagt. De kan have betydelige positive og negative virkninger
gennem deres udlåns-, investerings- og garantiaktiviteter. Kreditinstitutter og
forsikringsselskaber ud over dem, der skal overholde direktiv 2013/34/EU, herunder
kooperativer og gensidige selskaber, bør derfor være underlagt krav om rapportering
om bæredygtighed, forudsat at de opfylder visse størrelseskriterier. Brugerne af disse
oplysninger vil således kunne vurdere både disse virksomheders indvirkning på
samfundet og miljøet og de risici, der er forbundet med bæredygtighedsspørgsmål,
som disse virksomheder kan stå overfor. For at sikre sammenhæng med
rapporteringskravene i Rådets direktiv 86/635/EØF
50
om bankers og andre penge- og
finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber kan
medlemsstaterne vælge ikke at anvende krav om bæredygtighedsrapportering på
Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og
finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1).
(22)
(23)
50
DA
28
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0030.png
kreditinstitutter, der er opført i artikel 2, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU
51
.
(24)
Listen over bæredygtighedsspørgsmål, som virksomhederne skal rapportere om, bør i
så vid udstrækning som muligt være i overensstemmelse med definitionen af
"bæredygtighedsfaktorer" i forordning (EU) 2019/2088. Denne liste bør også svare til
brugernes og virksomhedernes egne behov og forventninger, hvor udtrykkene
"miljømæssige", "sociale" og "ledelsesmæssige" som et middel til at kategorisere de
tre vigtigste bæredygtighedsspørgsmål. Listen over bæredygtighedsfaktorer i
forordning (EU) 2019/2088 omfatter ikke udtrykkeligt ledelsesmæssige spørgsmål.
Definitionen af bæredygtighedsspørgsmål i direktiv 2013/34/EU bør derfor baseres på
definitionen af "bæredygtighedsfaktorer" i forordning (EU) 2019/2088, men med
tilføjelse af ledelsesmæssige spørgsmål.
I henhold til artikel 19a og 29a i direktiv 2013/34/EU skal der ikke blot rapporteres om
oplysninger "i det omfang, det er nødvendigt for forståelsen af virksomhedens
udvikling, resultat, situation", men også om oplysninger, der er nødvendige for at
forstå virkningen af virksomhedens aktiviteter på miljøspørgsmål, sociale spørgsmål
og personalespørgsmål samt spørgsmål vedrørende respekt for menneskerettighederne,
bekæmpelse af korruption og bestikkelse. I henhold til disse artikler skal
virksomhederne rapportere om, hvordan forskellige bæredygtighedsspørgsmål
påvirker virksomheden, og om virkningerne af virksomhedens aktiviteter på
mennesker og miljø. Dette betegnes som det dobbelte væsentlighedsperspektiv, hvor
risiciene for virksomheden og virksomhedens virkning hver udgør ét
væsentlighedsperspektiv. Kvalitetskontrollen af virksomhedernes rapportering viser, at
disse to perspektiver i mange tilfælde ikke forstås eller anvendes korrekt. Det er derfor
nødvendigt at præcisere, at virksomhederne bør tage hensyn til hvert
væsentlighedsperspektiv i sig selv og bør fremlægge oplysninger, der er væsentlige ud
fra begge perspektiver, og oplysninger, der er væsentlige ud fra det ene perspektiv
alene.
I henhold til artikel 19a, stk. 1, og artikel 29a, stk. 1, i direktiv 2013/34/EU skal
virksomhederne
fremlægge
oplysninger
om
fem
rapporteringsområder:
forretningsmodel, politikker (herunder gennemførte due diligence-procedurer),
resultatet af politikkerne, risici og risikostyring samt nøgleresultatindikatorer, der er
relevante for virksomheden. Artikel 19a, stk. 1, i direktiv 2013/34/EU indeholder ikke
udtrykkelige henvisninger til andre rapporteringsområder, som brugere af oplysninger
anser for relevante, hvoraf nogle er i overensstemmelse med oplysninger, der er
omfattet af internationale rammer, herunder anbefalingerne fra taskforcen om
klimarelaterede finansielle oplysninger. Oplysningskrav bør angives tilstrækkeligt
detaljeret til at sikre, at virksomhederne indberetter oplysninger om deres
modstandsdygtighed over for bæredygtighedsrelaterede risici. Ud over de
rapporteringsområder, der er anført i artikel 19a, stk. 1, og artikel 29a, stk. 1, i direktiv
2013/34/EU, bør det derfor kræves, at virksomhederne fremlægger oplysninger om
deres forretningsstrategi og om modstandsdygtigheden af deres forretningsmodel og -
strategi over for bæredygtighedsrelaterede risici, om deres eventuelle planer for at
sikre, at deres forretningsmodel og -strategi er forenelige med overgangen til en
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring
af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af
27.6.2013, s. 338).
(25)
(26)
51
DA
29
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
bæredygtig og klimaneutral økonomi, hvorvidt og hvordan deres forretningsmodel og
-strategi tager hensyn til interessenternes interesser, eventuelle muligheder for
virksomheden som følge af bæredygtighedsspørgsmål, gennemførelsen af de aspekter
af forretningsstrategien, der påvirker eller påvirkes af bæredygtighedsspørgsmål,
eventuelle bæredygtighedsmål, som virksomheden har fastsat, og de fremskridt, der er
gjort med hensyn til at nå dem, bestyrelsens og ledelsens rolle med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål, de væsentligste faktiske og potentielle negative virkninger i
forbindelse med virksomhedens aktiviteter, og hvordan virksomheden har udpeget,
hvilke oplysninger de rapporterer om. Når fremlæggelse af elementer såsom mål og
fremskridt med hensyn til at nå dem kræves, er det ikke længere nødvendigt med et
særskilt krav om at fremlægge oplysninger, om resultaterne af politikkerne.
(27)
For at sikre overensstemmelse med internationale instrumenter som f.eks. FN's
vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD's due
diligence-retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd bør due diligence-
oplysningskravene angives i nærmere detaljer, end det er tilfældet i artikel 19a, stk. 1,
litra b), og artikel 29a, stk. 1, litra b, i direktiv 2013/34/EU. Due diligence er den
proces, som virksomhederne gennemfører for at udpege, forebygge, afbøde og
afhjælpe de væsentligste faktiske og potentielle negative virkninger i forbindelse med
deres aktiviteter, og den viser, hvordan de håndterer disse negative virkninger.
Virkninger i forbindelse med en virksomheds aktiviteter omfatter virkninger, der er
direkte forårsaget af virksomheden, virkninger, som virksomheden bidrager til, og
virkninger, som ellers er knyttet til virksomhedens værdikæde. Due diligence-
processen vedrører hele virksomhedens værdikæde, herunder dens egne aktiviteter,
produkter og tjenesteydelser, forretningsforbindelser og forsyningskæder. I
overensstemmelse med FN's vejledende principper om erhvervslivet og
menneskerettigheder anses en faktisk eller potentiel negativ virkning for væsentlig,
hvis den er blandt de største virkninger af virksomhedens aktiviteter på grundlag af:
alvoren af virkningen på mennesker eller miljø, det antal personer, der påvirkes eller
kan blive påvirket, eller omfanget af skader på miljøet og den lethed, hvormed skaden
kan afhjælpes, så miljøet eller de berørte personer kan vende tilbage til deres tidligere
tilstand.
Direktiv 2013/34/EU indeholder ikke krav om fremlæggelse af oplysninger om andre
immaterielle aktiver end immaterielle aktiver, der er opført på balancen. Det er
almindeligt anerkendt, at oplysninger om immaterielle aktiver og andre immaterielle
faktorer, herunder internt genererede immaterielle aktiver, er underrapporteret, hvilket
vanskeliggør en korrekt vurdering af en virksomheds udvikling, resultater og position
samt overvågning af investeringer. For at sætte investorerne i stand til bedre at forstå
den voksende forskel mellem den regnskabsmæssige værdi af mange virksomheder og
deres markedsværdi, som ses i mange sektorer af økonomien, bør der kræves passende
indberetning af immaterielle aktiver. Det er derfor nødvendigt at kræve, at
virksomheder fremlægger oplysninger om andre immaterielle aktiver end immaterielle
aktiver, der er opført på balancen, herunder intellektuel kapital, menneskelig kapital,
herunder kompetenceudvikling, samt social- og relationskapital, herunder
omdømmekapital. Oplysninger om immaterielle aktiver bør også omfatte oplysninger
vedrørende forskning og udvikling.
I artikel 19a, stk. 1, og artikel 29a, stk. 1, i direktiv 2013/34/EU angives det ikke, om
de oplysninger, der skal indberettes, skal være fremadrettede eller omhandle tidligere
resultater. Der mangler i øjeblikket fremadrettede oplysninger, som brugerne af
bæredygtighedsoplysninger især værdsætter. Det bør derfor i artikel 19a og 29a i
(28)
(29)
DA
30
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0032.png
direktiv 2013/34/EU angives, at de indberettede bæredygtighedsoplysninger skal
omfatte fremadrettede og retrospektive oplysninger samt både kvalitative og
kvantitative oplysninger. De indberettede bæredygtighedsoplysninger bør dække kort-,
mellem- og langsigtede tidshorisonter og indeholde oplysninger om virksomhedens
samlede værdikæde, herunder dens egne aktiviteter, produkter og tjenesteydelser,
forretningsforbindelser og forsyningskæde, for så vidt det er relevant. Oplysninger om
virksomhedens samlede værdikæde omfatter oplysninger vedrørende dens værdikæde
inden for EU og oplysninger, der dækker tredjelande, hvis virksomhedens værdikæde
strækker sig uden for EU.
(30)
I henhold til artikel 19a, stk. 1, og artikel 29a, stk. 1, i direktiv 2013/34/EU skal
virksomhederne i deres ikke-finansielle rapportering medtage henvisninger til og
yderligere forklaringer på beløb, der er anført i årsregnskabet. I henhold til disse
artikler kræves det imidlertid ikke, at virksomhederne henviser til andre oplysninger i
ledelsesberetningen eller redegør nærmere for disse oplysninger. Der er således i
øjeblikket ikke overensstemmelse mellem de indberettede ikke-finansielle oplysninger
og resten af de oplysninger, der fremlægges i ledelsesberetningen. Det er nødvendigt
at fastsætte klare krav i denne henseende.
I henhold til artikel 19a, stk. 1, og artikel 29a, stk. 1, i direktiv 2013/34/EU skal
virksomhederne give en klar og begrundet forklaring på, hvorfor de ikke forfølger
politikkerne på et eller flere af de anførte områder. Den forskellige behandling af
oplysningerne om virksomhedernes forskellige politikker sammenlignet med andre
rapporteringsområder, der er omfattet af disse artikler, har skabt forvirring blandt de
indberettende virksomheder og har ikke bidraget til at forbedre kvaliteten af de
indberettede oplysninger. Det er derfor ikke nødvendigt at opretholde denne
forskellige behandling af politikker i direktivet. Standarderne vil afgøre, hvilke
oplysninger der skal fremlægges for hvert af de rapporteringsområder, der er nævnt i
artikel 19a og 29a.
Virksomheder, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 19a, stk. 1, og artikel
29a, stk. 1, i direktiv 2013/34/EU, kan henholde sig til nationale, EU-baserede eller
internationale rapporteringsrammer, og de skal i givet fald præcisere, hvilken ramme
de har henholdt sig til. Direktiv 2013/34/EU indeholder imidlertid ikke krav om, at
virksomhederne anvender en fælles rapporteringsramme eller -standard, og det er ikke
til hinder for, at virksomhederne vælger slet ikke at anvende en rapporteringsramme
eller -standard. I overensstemmelse med artikel 2 i direktiv 2014/95/EU
offentliggjorde Kommissionen i 2017 ikkebindende retningslinjer for virksomheder,
der er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde
52
. I 2019 offentliggjorde
Kommissionen yderligere retningslinjer specifikt om rapportering af klimarelaterede
oplysninger
53
. Retningslinjerne for klimarapportering indeholdt udtrykkeligt
anbefalingerne fra taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger. Ifølge den
foreliggende dokumentation har disse ikkebindende retningslinjer ikke haft en
væsentlig indvirkning på kvaliteten af virksomhedernes ikke-finansielle rapportering i
henhold til artikel 19a og 29a i direktiv 2013/34/EU. Retningslinjernes frivillige
karakter betyder, at virksomhederne frit kan anvende dem eller lade være.
Retningslinjerne kan derfor ikke i sig selv sikre, at oplysninger, der fremlægges af
Meddelelse fra Kommissionen:
Retningslinjer for ikke-finansiel rapportering (metode til rapportering
af ikke-finansielle oplysninger)
(C/2017/4234).
Meddelelse fra Kommissionen:
Retningslinjer for ikke-finansiel rapportering: Tillæg om rapportering
af klimarelaterede oplysninger
(C/2019/4490).
(31)
(32)
52
53
DA
31
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
forskellige virksomheder, er sammenlignelige, eller at alle oplysninger, som brugerne
anser for relevante, fremlægges. Derfor er der behov for obligatoriske fælles
rapporteringsstandarder, som kan sikre, at oplysningerne er sammenlignelige, og at
alle relevante oplysninger fremlægges. Med udgangspunkt i princippet om dobbelt
væsentlighed bør standarderne omfatte alle oplysninger, der er væsentlige for
brugerne. Fælles rapporteringsstandarder er også nødvendige for at muliggøre revision
og digitalisering af bæredygtighedsrapporteringen og for at lette både tilsyns- og
håndhævelsesarbejdet. Det er nødvendigt at udvikle obligatoriske fælles standarder for
bæredygtighedsrapportering for at nå frem til en situation, hvor
bæredygtighedsoplysninger har en status, der kan sammenlignes med finansielle
oplysningers status.
(33)
Der findes ingen eksisterende standard eller ramme, der i sig selv opfylder Unionens
behov for detaljeret bæredygtighedsrapportering. De oplysninger, der kræves i
henhold til direktiv 2013/34/EU, skal omfatte oplysninger, der er relevante ud fra hvert
af væsentlighedsperspektiverne, skal dække alle bæredygtighedsspørgsmål og skal,
hvor det er relevant, bringes i overensstemmelse med andre forpligtelser i henhold til
EU-retten til at fremlægge bæredygtighedsoplysninger, herunder de forpligtelser, der
er fastsat i forordning (EU) 2020/852 og forordning (EU) 2019/2088. De obligatoriske
standarder for bæredygtighedsrapportering for EU's virksomheder skal desuden stå i et
rimeligt forhold til ambitionsniveauet i den europæiske grønne pagt og Unionens mål
om klimaneutralitet senest i 2050. Det er derfor nødvendigt at give Kommissionen
beføjelse til at vedtage Unionens standarder for bæredygtighedsrapportering, der
muliggør en hurtig vedtagelse heraf og sikrer, at indholdet af standarder for
bæredygtighedsrapportering er i overensstemmelse med Unionens behov.
Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) er en nonprofitorganisation,
der er oprettet i henhold til belgisk lovgivning, og som tjener offentlighedens interesse
ved at rådgive Kommissionen om godkendelse af internationale regnskabsstandarder.
EFRAG er anerkendt som et europæisk ekspertisecenter for virksomhedsrapportering
og er i stand til at fremme koordineringen mellem europæiske standarder for
bæredygtighedsrapportering og internationale initiativer, der har til formål at udvikle
standarder, som er ensartede på globalt plan. I marts 2021 offentliggjorde en taskforce
med flere interessenter, som var nedsat af EFRAG, anbefalinger til den mulige
udvikling af standarder for bæredygtighedsrapportering i Unionen. Disse anbefalinger
indeholder forslag om at udvikle et sammenhængende og omfattende sæt
rapporteringsstandarder, som dækker alle bæredygtighedsspørgsmål ud fra et dobbelt
væsentlighedsperspektiv. Disse anbefalinger indeholder også en detaljeret køreplan for
udviklingen af sådanne standarder og forslag til gensidigt forstærkende samarbejde
mellem globale initiativer til fastsættelse af standarder og EU's initiativer til
fastsættelse af standarder. I marts 2021 offentliggjorde formanden for EFRAG
anbefalinger vedrørende mulige ledelsesændringer i EFRAG, hvis den anmodes om at
udvikle teknisk rådgivning om standarder for bæredygtighedsrapportering. Disse
anbefalinger omfatter etablering af en ny søjle for bæredygtighedsrapportering i
EFRAG, men ikke betydelige ændringer af den eksisterende søjle for finansiel
rapportering. Når Kommissionen vedtager standarder for bæredygtighedsrapportering,
bør den tage hensyn til den tekniske rådgivning, der udvikles af EFRAG. For at sikre
standarder af høj kvalitet, der er i Europas offentlige interesse og opfylder
virksomhedernes og brugernes behov for de indberettede oplysninger, bør EFRAG's
tekniske rådgivning udvikles efter en due diligence-procedure, under offentligt tilsyn
og på en gennemsigtig måde, og den bør ledsages af cost-benefit-analyser og udvikles
med ekspertbistand fra relevante interessenter. For at sikre, at der i EU's standarder for
(34)
DA
32
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0034.png
bæredygtighedsrapportering tages hensyn til medlemsstaternes synspunkter, bør
Kommissionen høre medlemsstaternes ekspertgruppe om bæredygtig finansiering
omhandlet i artikel 24 i forordning (EU) 2020/852 om EFRAG's tekniske rådgivning,
inden den vedtager standarderne. Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed (ESMA) spiller en rolle i forbindelse med udarbejdelsen af
reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til forordning (EU) 2019/2088, og
der skal derfor være sammenhæng mellem disse reguleringsmæssige tekniske
standarder og standarder for bæredygtighedsrapportering. I henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010
54
spiller ESMA også en rolle
med hensyn til at fremme tilsynsmæssig konvergens i håndhævelsen af
virksomhedsrapportering fra udstedere, hvis værdipapirer er noteret på regulerede
markeder i EU, og som vil skulle anvende disse standarder for
bæredygtighedsrapportering. ESMA bør derfor være forpligtet til at afgive udtalelse
om EFRAG's tekniske rådgivning. Denne udtalelse bør afgives senest to måneder efter
modtagelsen af Kommissionens anmodning. Kommissionen bør desuden høre Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, Det Europæiske Miljøagentur,
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Den Europæiske
Centralbank, Udvalget af Europæiske Revisionstilsynsmyndigheder og platformen for
bæredygtig finansiering for at sikre, at standarderne for bæredygtighedsrapportering er
i overensstemmelse med relevant EU-politik og -lovgivning. Hvis et af disse organer
beslutter at afgive en udtalelse, skal det gøre dette senest to måneder efter den dato,
hvor det blev hørt af Kommissionen.
(35)
Standarder for bæredygtighedsrapportering bør være i overensstemmelse med anden
EU-lovgivning. Disse standarder bør navnlig bringes i overensstemmelse med de
oplysningskrav, der er fastsat i forordning (EU) 2019/2088, og de bør baseres på de
underliggende indikatorer og metoder, der er fastsat i de forskellige delegerede
retsakter vedtaget i henhold til forordning (EU) 2020/852, de oplysningskrav, der
finder anvendelse på benchmarkadministratorer i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/1011
55
, minimumsstandarderne for opbygningen af EU-
benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks og det arbejde,
der er udført af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i forbindelse med
gennemførelsen af søjle III-oplysningskravene i forordning (EU) nr. 575/2013. I
standarderne bør der tages hensyn til Unionens miljølovgivning, herunder Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF
56
og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1221/2009
57
, og der bør tages hensyn til Kommissionens
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om
ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT
L 331 af 15.12.2010, s. 84).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som
benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle
investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt
forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275
af 25.10.2003, s. 32).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om
organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)
og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og
2006/193/EF (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).
54
55
56
57
DA
33
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0035.png
henstilling 2013/179/EU
58
og bilagene hertil samt ajourføringer heraf. Anden relevant
EU-lovgivning, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU
59
, og de
EU-retlige krav vedrørende virksomheder, for så vidt angår ledelsesmedlemmers
pligter og due diligence, bør også tages i betragtning.
(36)
I standarderne for bæredygtighedsrapportering bør der også tages hensyn til
Kommissionens retningslinjer for ikke-finansiel rapportering
60
og Kommissionens
retningslinjer for rapportering af klimarelaterede oplysninger
61
. Der bør også tages
hensyn til andre rapporteringskrav i direktiv 2013/34/EU, som ikke direkte vedrører
bæredygtighed, med henblik på at give brugerne af de indberettede oplysninger en
bedre forståelse af virksomhedens udvikling, resultater, situation og virkning ved at
maksimere forbindelserne mellem bæredygtighedsoplysninger og andre oplysninger,
der indberettes i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU.
Standarderne for bæredygtighedsrapportering bør være forholdsmæssige og bør ikke
pålægge de virksomheder, der er forpligtet til at anvende dem, unødvendige
administrative byrder. Med henblik på at minimere forstyrrelserne for virksomheder,
der allerede indberetter bæredygtighedsoplysninger, bør der i standarderne for
bæredygtighedsrapportering tage hensyn til eksisterende standarder og rammer for
bæredygtighedsrapportering og -regnskabsaflæggelse, hvor det er relevant. Disse
omfatter Global Reporting-initiativet (GRI), Sustainability Accounting Standards
Board, International Integrated Reporting Council, International Accounting Standards
Board, taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger, Carbon Disclosure
Standards Board og CDP (tidligere Carbon Disclosure Project). I Den Europæiske
Unions standarder bør der tages hensyn til standarder for bæredygtighedsrapportering,
der eventuelt udvikles inden for rammerne af International Financial Reporting
Standards Foundation. For at undgå unødvendig lovgivningsmæssig fragmentering,
der kan have negative konsekvenser for virksomheder, som opererer globalt, bør
europæiske standarder bidrage til arbejdet for at sikre konvergens mellem standarder
for bæredygtighedsrapportering på globalt plan.
I sin meddelelse om den europæiske grønne pagt forpligtede Europa-Kommissionen
sig til at støtte virksomheder og andre interessenter i deres indsats for at udvikle
standardiseret regnskabspraksis for naturkapital i Unionen og internationalt med
henblik på at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af miljørisici og de muligheder, der
er forbundet med afbødningsforanstaltninger, samt reducere de dertil knyttede
transaktionsomkostninger. Under Transparent-projektet, som sponsoreres under LIFE-
programmet, udviklers den første regnskabsmetode for naturkapital, som vil forbedre
sammenligneligheden og gennemsigtigheden af de eksisterende metoder, samtidig
med at virksomhedernes tærskel for indførelse og anvendelse af systemerne til støtte
for fremtidssikring af deres virksomhed sænkes. Protokollen om naturkapital er også
en vigtig reference på dette område. Selv om regnskabsmetoderne for naturkapital
primært har til formål at styrke interne ledelsesbeslutninger, bør de tages behørigt i
betragtning, når der fastlægges standarder for bæredygtighedsrapportering. Nogle
Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og
formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus
(EUT
L 124 af 4.5.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner
(integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
2017/C 215/01.
2019/C 209/01.
(37)
(38)
58
59
60
61
DA
34
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
regnskabsmetoder for naturkapital har til formål at tildele en pengemæssig værdi til
miljøvirkningerne af virksomhedernes aktiviteter, hvilket kan hjælpe brugerne med at
få en bedre forståelse af disse virkninger. Standarder for bæredygtighedsrapportering
bør derfor kunne omfatte pengemæssige indikatorer for bæredygtighedsvirkninger,
hvis det skønnes nødvendigt.
(39)
I standarderne for bæredygtighedsrapportering bør der også tages hensyn til
internationalt anerkendte principper og rammer for ansvarlig forretningsskik,
virksomhedernes sociale ansvar og bæredygtig udvikling, herunder FN's mål for
bæredygtig udvikling, FN's vejledende principper om erhvervslivet og
menneskerettigheder, OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, OECD's
due diligence-retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd og tilknyttede
sektorspecifikke retningslinjer, FN's Global Compact-initiativ, ILO's tresidige
principerklæring vedrørende multinationale virksomheder og socialpolitik, ISO 26000-
standarden om virksomhedernes sociale ansvar og FN's principper om ansvarlige
investeringer.
Det bør sikres, at de oplysninger, der indberettes af virksomheder i overensstemmelse
med standarderne for bæredygtighedsrapportering, opfylder brugernes behov. I
rapporteringsstandarderne bør de oplysninger, som virksomhederne skal fremlægge
om alle væsentlige miljøfaktorer, derfor angives, herunder deres indvirkning på og
afhængighed af klima, luft, jord, vand og biodiversitet. Forordning (EU) 2020/852
indeholder en klassificering af Unionens miljømål. Af hensyn til sammenhængen bør
der anvendes en lignende klassificering til at udpege de miljøfaktorer, der skal være
omfattet af standarderne for bæredygtighedsrapportering. Rapporteringsstandarderne
bør tage hensyn til og angive, hvilke geografiske eller andre kontekstuelle oplysninger
virksomhederne bør fremlægge for at give en forståelse af deres væsentligste
indvirkninger på bæredygtighedsspørgsmål og de væsentligste risici for virksomheden
som følge af bæredygtighedsspørgsmål.
Med hensyn til klimarelaterede oplysninger er brugerne interesserede i oplysninger om
virksomhedernes fysiske risici og omstillingsrisici og om deres modstandsdygtighed
over for forskellige klimascenarier. De er også interesserede i niveauet og omfanget af
drivhusgasemissioner og -optag, der skyldes virksomheden, herunder i hvilket omfang
virksomheden anvender udligninger og kilden til disse udligninger. For at opnå en
klimaneutral økonomi kræves der en tilpasning af standarderne for
drivhusgasopgørelse og -udligning. Brugerne har brug for pålidelige oplysninger om
udligninger, der imødekommer deres bekymringer vedrørende eventuel dobbelttælling
og overvurdering, i betragtning af de risici for opfyldelsen af klimarelaterede mål, som
dobbelttælling og overvurdering kan skabe. I rapporteringsstandarderne bør de
oplysninger, som virksomhederne bør indberette vedrørende disse spørgsmål, derfor
angives.
Opnåelse af en klimaneutral og cirkulær økonomi og et giftfrit miljø kræver fuld
mobilisering af alle økonomiske sektorer. I denne forbindelse er det afgørende at
reducere energiforbruget og øge energieffektiviteten, da energi anvendes på tværs af
forsyningskæder. Der bør derfor tages behørigt hensyn til energiaspekter i standarder
for bæredygtighedsrapportering, navnlig i forbindelse med miljøspørgsmål.
I standarderne for bæredygtighedsrapportering bør de oplysninger, som
virksomhederne bør fremlægge om sociale faktorer, herunder faktorer vedrørende
medarbejdere og menneskerettigheder. Sådanne oplysninger bør omfatte
virksomhedernes indvirkning på mennesker, herunder menneskers sundhed. De
(40)
(41)
(42)
(43)
DA
35
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0037.png
oplysninger, som virksomhederne fremlægger om menneskerettigheder, bør omfatte
oplysninger om tvangsarbejde i deres værdikæder, hvis det er relevant.
Rapporteringsstandarder, der omhandler sociale faktorer, bør angive de oplysninger,
som virksomhederne bør fremlægge vedrørende principperne i den europæiske søjle
for sociale rettigheder, som er relevante for virksomhederne, herunder lige muligheder
for alle og arbejdsvilkår. Ifølge handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale
rettigheder, som blev vedtaget i marts 2021, bør der stilles stærkere krav til
virksomhederne med hensyn til rapportering af sociale spørgsmål.
Rapporteringsstandarderne bør også angive de oplysninger, som virksomhederne bør
fremlægge vedrørende menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder,
demokratiske principper og standarder nedfældet i de internationale grundlæggende
menneskerettighedsinstrumenter ("International Bill of Human Rights") og FN's andre
centrale menneskerettighedskonventioner, ILO's erklæring om grundlæggende
principper og rettigheder på arbejdet, ILO's grundlæggende konventioner og Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder.
(44)
Brugerne har brug for oplysninger om ledelsesfaktorer, herunder oplysninger om den
rolle, som en virksomheds administrations-, ledelses- og tilsynsorganer spiller, f.eks.
med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, sådanne organers sammensætning og
virksomhedernes interne kontrol- og risikostyringssystemer, herunder i forbindelse
med rapporteringsprocessen. Brugerne har også brug for oplysninger om
virksomhedernes virksomhedskultur og tilgang til forretningsetik, herunder
bekæmpelse af korruption og bestikkelse, og om deres politiske engagement, herunder
lobbyvirksomhed. Oplysninger om virksomhedens ledelse og kvaliteten af
forbindelserne med forretningspartnere, herunder betalingspraksis vedrørende
betalingsdato
eller
-periode,
morarenter
eller
kompensation
for
inddrivelsesomkostninger omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/7/EU
62
om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, hjælper
brugerne med at forstå en virksomheds risici samt dens indvirkning på
bæredygtighedsspørgsmål. Hvert år pålægges tusindvis af virksomheder, navnlig
SMV'er, administrative og finansielle byrder, for sent eller slet ikke. I sidste ende fører
forsinkede betalinger til insolvens og konkurs med ødelæggende virkninger for hele
værdikæden. Øget information om betalingspraksis bør sætte andre virksomheder i
stand til at identificere hurtige og pålidelige betalere, opdage urimelig
betalingspraksis, få adgang til oplysninger om de virksomheder, de handler med, og
forhandle mere retfærdige betalingsbetingelser.
Rapporteringsstandarderne bør føre til et mere integreret billede af alle de oplysninger,
som virksomhederne offentliggør i ledelsesberetningen, med henblik på at give
brugerne af disse oplysninger en bedre forståelse af virksomhedens udvikling,
resultater, situation og indvirkning. I disse standarder bør der efter behov skelnes
mellem oplysninger, som virksomhederne bør fremlægge, når de indberetter på
individuelt niveau, og de oplysninger, som virksomhederne bør fremlægge, når de
indberetter på konsolideret niveau. Disse standarder bør også indeholde vejledning til
virksomheder om den proces, der er udført for at fastlægge de
bæredygtighedsoplysninger, der bør medtages i ledelsesberetningen.
Virksomheder
i
samme
sektor
er
ofte
eksponeret
for
lignende
bæredygtighedsrelaterede risici, og de har ofte samme indvirkning på samfundet og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket
betaling i handelstransaktioner (EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1).
(45)
(46)
62
DA
36
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0038.png
miljøet. Sammenligninger mellem virksomheder i samme sektor er særligt værdifulde
for investorer og andre brugere af bæredygtighedsoplysninger. De standarder for
bæredygtighedsrapportering, der vedtages af Kommissionen, bør derfor angive både
de oplysninger, som virksomheder i alle sektorer bør fremlægge, og de oplysninger,
som virksomhederne bør fremlægge afhængigt af deres aktivitetssektor. I standarderne
bør der også tages hensyn til de vanskeligheder, som virksomhederne kan støde på i
forbindelse med indsamlingen af oplysninger fra aktører i hele deres værdikæde, især
fra SMV-leverandører og fra leverandører på nye markeder og i nye økonomier.
(47)
For at opfylde brugernes informationsbehov rettidigt og navnlig i betragtning af, at det
haster med at opfylde de finansielle markedsdeltageres informationsbehov i henhold til
kravene i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 6 og 7, i
forordning (EU) 2019/2088, bør Kommissionen vedtage et første sæt
rapporteringsstandarder senest den 31. oktober 2022. I dette sæt
rapporteringsstandarder bør de oplysninger, som virksomhederne bør fremlægge med
hensyn til alle rapporteringsområder og bæredygtighedsspørgsmål, angives, og det bør
angives, at deltagere på det finansielle marked skal opfylde de oplysningsforpligtelser,
der er fastsat i forordning (EU) 2019/2088. Kommissionen bør vedtage endnu et sæt
rapporteringsstandarder senest den 31. oktober 2023 med angivelse af supplerende
oplysninger, som virksomhederne bør fremlægge om bæredygtighedsspørgsmål og
rapporteringsområder, hvis det er nødvendigt, og de oplysninger, som er specifikke for
den sektor, virksomheden opererer i. Kommissionen bør revidere standarderne mindst
hvert tredje år for at tage hensyn til den relevante udvikling, herunder udviklingen
inden for internationale standarder.
I direktiv 2013/34/EU kræves det ikke, at årsregnskabet eller ledelsesberetningen
forelægges i et digitalt format, hvilket hindrer søgbarheden og anvendeligheden af de
indberettede oplysninger. Brugere af bæredygtighedsoplysninger forventer i stigende
grad, at sådanne oplysninger er søgbare og maskinlæsbare i digitale formater.
Digitalisering skaber muligheder for at udnytte oplysninger mere effektivt og rummer
potentiale for betydelige omkostningsbesparelser for både brugere og virksomheder.
Der bør derfor stilles krav om, at virksomhederne udarbejder deres regnskaber og
ledelsesberetninger i XHTML-format i overensstemmelse med artikel 3 i
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815
63
og markerer
bæredygtighedsoplysninger, herunder de oplysninger, der skal fremlægges i henhold
til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852, i overensstemmelse med den nævnte
delegerede forordning. Det vil være nødvendigt med et digitalt klassificeringssystem i
forhold til Unionens standarder for bæredygtighedsrapportering for at gøre det muligt
at tagge de indberettede oplysninger i overensstemmelse med disse standarder. Disse
krav bør indgå i det digitaliseringsarbejde, som Kommissionen bebudede i sin
meddelelse
En europæisk strategi for data
64
og i
strategien for digital finans for EU.
65
Disse krav supplerer også oprettelsen af et fælles adgangspunkt for offentlige
virksomhedsoplysninger som foreslået i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen,
som også omhandler behovet for strukturerede data.
(48)
63
64
65
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
standarder om præcisering af et fælles elektronisk rapporteringsformat (EUT L 143 af 29.5.2019, s. 1).
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/european-strategy-data.
https://ec.europa.eu/info/publications/200924-digital-finance-proposals_en.
DA
37
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
(49)
For at gøre det muligt at medtage de indberettede bæredygtighedsoplysninger i det
fælles europæiske adgangspunkt bør medlemsstaterne sikre, at virksomhederne
offentliggør de behørigt godkendte årsregnskaber og ledelsesberetningen i det
foreskrevne elektroniske format, og sikre, ledelsesberetninger, der indeholder
bæredygtighedsrapportering, straks stilles til rådighed efter deres offentliggørelse for
den relevante officielt udpegede mekanisme omhandlet i artikel 21, stk. 2, i direktiv
2004/109/EF.
I henhold til artikel 19a, stk. 4, i direktiv 2013/34/EU kan medlemsstaterne fritage
virksomhederne fra at medtage den ikke-finansielle redegørelse, der kræves i henhold
til artikel 19a, stk. 1, i ledelsesberetningen. Medlemsstaterne kan gøre dette, hvis den
pågældende virksomhed udarbejder en særskilt rapport, som offentliggøres sammen
med ledelsesberetningen i overensstemmelse med artikel 30 i nævnte direktiv, eller
hvis rapporten offentliggøres på virksomhedens websted inden for en rimelig frist på
højst seks måneder efter balancetidspunktet, og som er nævnt i ledelsesberetningen.
Den samme mulighed findes for den konsoliderede ikke-finansielle redegørelse
omhandlet i artikel 29a, stk. 4, i direktiv 2013/34/EU. 20 medlemsstater har gjort brug
af denne mulighed. Muligheden for at offentliggøre en særskilt rapport er imidlertid til
hinder for tilgængeligheden af oplysninger, der forbinder finansielle oplysninger med
oplysninger om bæredygtighedsspørgsmål. Den hindrer også søgbarheden og
tilgængeligheden af oplysninger for brugere, navnlig investorer, der er interesserede i
både finansielle oplysninger og bæredygtighedsoplysninger. Eventuelle forskellige
offentliggørelsestider for finansielle oplysninger og bæredygtighedsoplysninger
forværrer dette problem. Offentliggørelse i en særskilt rapport kan også internt og
eksternt give indtryk af, at bæredygtighedsoplysninger tilhører en kategori af mindre
relevante oplysninger, hvilket kan have en negativ indvirkning på oplysningernes
opfattede
pålidelighed.
Virksomhederne
bør
derfor
indberette
bæredygtighedsoplysninger i ledelsesberetningen, og medlemsstaterne bør ikke
længere kunne undtage virksomheder fra forpligtelsen til at medtage oplysninger om
bæredygtighedsspørgsmål i ledelsesberetningen. En sådan forpligtelse bidrager også til
at præcisere de nationale kompetente myndigheders rolle i tilsynet med
bæredygtighedsrapportering som en del af ledelsesberetningen i overensstemmelse
med
direktiv
2004/109/EF.
Virksomheder,
der
skal
indberette
bæredygtighedsoplysninger, bør desuden under ingen omstændigheder undtages fra
forpligtelsen til at offentliggøre ledelsesberetningen, da det er vigtigt at sikre, at
bæredygtighedsoplysninger er offentligt tilgængelige.
I henhold til artikel 20 i direktiv 2013/34/EU skal virksomheder med værdipapirer, der
er noteret på regulerede markeder, en redegørelse for virksomhedsledelsen i deres
ledelsesberetning,
som
bl.a.
skal
indeholde
en
beskrivelse
af
mangfoldighedspolitikken, der anvendes i forbindelse med virksomhedens
administrations-, ledelses- og tilsynsorganer. I henhold til artikel 20 i direktiv
2013/34/EU har virksomhederne fleksibilitet til at beslutte, hvilke aspekter af
mangfoldighed de rapporterer om. De er ikke udtrykkeligt forpligtede til at medtage
oplysninger om særlige aspekter af mangfoldighed. For at gøre fremskridt med hensyn
til at opnå en mere ligelig kønsfordeling i den økonomiske beslutningstagning skal det
sikres, at virksomheder værdipapirer, der er noteret på regulerede markeder, altid
rapporterer om deres politikker for kønsdiversitet for og gennemførelsen heraf. For at
undgå unødvendige administrative byrder bør disse virksomheder imidlertid have
mulighed for at indberette nogle af de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 20 i
direktiv 2013/34/EU, sammen med andre bæredygtighedsrelaterede oplysninger.
(50)
(51)
DA
38
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
(52)
I henhold til artikel 33 i direktiv 2013/34/EU skal medlemsstaterne sikre, at
medlemmerne af en virksomheds administrations-, ledelses- og tilsynsorganer
kollektivt har ansvar for at sikre, at (konsoliderede) årsregnskaber, (konsoliderede)
ledelsesberetninger og (konsoliderede) redegørelser for virksomhedsledelse udarbejdes
og offentliggøres i overensstemmelse med kravene i nævnte direktiv. Dette kollektive
ansvar bør udvides til de digitaliseringskrav, der er fastsat i delegeret forordning (EU)
2019/815,
kravet
om
at
overholde
Unionens
standarder
for
bæredygtighedsrapportering og kravene om markering af bæredygtighedsrapportering.
Revisionserhvervet skelner mellem begrænsede og rimelige revisionsopgaver.
Konklusionen af en begrænset revisionsopgave er normalt en negativt udtrykt
konklusion om, at der ikke er konstateret forhold, som giver anledning til at
konkludere, at der er tale om væsentlige ukorrekte angivelser. Revisoren udfører færre
test end i forbindelse med en rimelig revisionsopgave. En begrænset revisionsopgave
kræver derfor mindre arbejde end en rimelig revision. Arbejdsindsatsen i forbindelse
med en rimelig revisionsopgave indebærer omfattende procedurer, herunder
overvejelser om den rapporterende virksomheds interne kontrol og substanstest, og er
derfor betydeligt større end ved en begrænset revisionsopgave. Konklusionen af denne
type opgave er normalt en positivt udtrykt konklusion om målingen af
erklæringsemnet i forhold til tidligere fastsatte kriterier. I henhold til artikel 19a, stk.
5, og artikel 29a, stk. 5, i direktiv 2013/34/EU skal medlemsstaterne sikre, at revisoren
eller revisionsfirmaet kontrollerer, om den ikke-finansielle redegørelse eller den
særskilte rapport er blevet fremlagt. Det kræves ikke, at en uafhængig udbyder af
revisionstjenester kontrollerer oplysningerne, selv om medlemsstaterne gives
mulighed for at kræve en sådan kontrol, hvis de ønsker det. Hvis der ikke stilles krav
om revision af bæredygtighedsrapportering, i modsætning til kravet om, at revisoren
skal udføre en rimelig revision af årsregnskabet, vil det true troværdigheden af de
fremlagte bæredygtighedsoplysninger, og de tilsigtede brugeres behov for disse
oplysninger vil derfor ikke blive opfyldt. Selv om målet er at have samme grad af
revision af finansiel rapportering og bæredygtighedsrapportering, skaber manglen på
en fælles aftalt standard for revision af bæredygtighedsrapportering en risiko for
forskellige opfattelser af og forventninger til, hvad en rimelig revisionsopgave
omfatter forskellige kategorier af bæredygtighedsoplysninger, navnlig med hensyn til
fremadrettede og kvalitative oplysninger. Der bør derfor overvejes en progressiv
tilgang til at øge den revision, der kræves for bæredygtighedsoplysninger, først med en
forpligtelse for revisoren eller revisionsfirmaet til at afgive udtalelse om
bæredygtighedsrapporteringens overensstemmelse med Unionens krav på grundlag af
en
begrænset
revisionsopgave.
Denne
udtalelse
bør
omfatte
bæredygtighedsrapporteringens overensstemmelse med Unionens standarder for
bæredygtighedsrapportering, den proces, som virksomheden har gennemført for at
identificere
de
oplysninger,
der
indberettes
efter
standarderne
for
bæredygtighedsrapportering, og overholdelsen af kravet om markering af
bæredygtighedsrapportering. Revisoren bør også vurdere, om virksomhedens
rapportering opfylder rapporteringskravene i artikel 8 i forordning (EU) 2020/852. For
at sikre en fælles forståelse af og forventninger til, hvad en rimelig revisionsopgave
omfatter, bør revisoren eller revisionsfirmaet forpligtes til at afgive en udtalelse på
grundlag af en rimelig revisionsopgave om bæredygtighedsrapporteringens
overensstemmelse med Unionens krav, hvis Kommissionen vedtager
revisionsstandarder for rimelig revision af bæredygtighedsrapportering. Dette vil også
give mulighed for en gradvis udvikling af markedet for revision af
bæredygtighedsoplysninger og af virksomhedernes rapporteringspraksis. Endelig vil
(53)
DA
39
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0041.png
denne gradvise tilgang sikre, at stigningen i omkostningerne for de rapporterende
virksomheder indfases gradvist, idet rimelig revision er dyrere end begrænset revision.
(54)
Revisorer eller revisionsfirmaer kontrollerer allerede årsregnskaber og
ledelsesberetninger.
Revisorers
eller
revisionsfirmaers
revision
af
bæredygtighedsrapporteringen vil bidrage til at sikre sammenhæng og konsekvens
mellem finansielle oplysninger og bæredygtighedsoplysninger, hvilket er særlig vigtigt
for brugerne af bæredygtighedsoplysninger. Der er imidlertid en risiko for yderligere
koncentration af revisionsmarkedet, som kan være en trussel for revisorernes
uafhængighed og øge revisions- eller kontrolhonorarerne. Virksomhederne bør derfor
gives et bredere udvalg af udbydere af revisionstjenester, som tilbyder revision af
bæredygtighedsrapportering. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at tillade
enhver uafhængig udbyder af revisionstjenester, der er akkrediteret i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
765/2008
66
, afgiver en udtalelse om bæredygtighedsrapporteringen på grundlag af en
begrænset revision. Medlemsstaterne bør fastsætte krav, der sikrer, at revision af
bæredygtighedsrapportering, der udføres af forskellige udbydere af revisionstjenester,
giver ensartede resultater. Alle uafhængige udbydere af revisionstjenester bør derfor
være omfattet af krav, der er i overensstemmelse med kravene i direktiv 2006/43/EF
for så vidt angår revision af bæredygtighedsrapportering. Dette vil også sikre lige
vilkår for alle personer og firmaer, som medlemsstaterne tillader at afgive udtalelse om
revision af bæredygtighedsrapportering, herunder revisorer. Hvis en virksomhed
indhenter en udtalelse fra en anden akkrediteret uafhængig udbyder af
revisionstjenester end revisoren om virksomhedens bæredygtighedsrapportering, bør
den ikke også være forpligtet til at anmode revisoren om en sådan udtalelse.
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF
67
fastsættes reglerne for
lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. Det skal sikres, at
der gælder ensartede regler for revisorens revision af regnskaber og revision af
bæredygtighedsrapportering. Direktiv 2006/43/EF bør finde anvendelse, når udtalelsen
om bæredygtighedsrapporteringen afgives af den revisor eller det revisionsfirma, der
udfører den lovpligtige revision af regnskaberne.
Reglerne om godkendelse og anerkendelse af revisorer og revisionsfirmaer bør sikre,
at revisorer har den nødvendige teoretiske viden om emner, der er relevante for
revisionen af bæredygtighedsrapportering, og kan anvende denne viden i praksis.
Revisorer, som allerede er godkendt eller anerkendt af en medlemsstat, bør dog fortsat
have lov til at udføre lovpligtig revision og bør have mulighed for at udføre
revisionsopgaver i forbindelse med bæredygtighedsrapportering. Medlemsstaterne bør
imidlertid sikre, at allerede godkendte revisorer tilegner sig den nødvendige viden om
bæredygtighedsrapportering og revision af bæredygtighedsrapportering via
efteruddannelse.
Det bør sikres, at kravene til revisorerne med hensyn til deres arbejde med den
lovpligtige
revision
og
revisionen
af
bæredygtighedsrapportering
er
overensstemmende. Det bør derfor fastsættes, at de ledende revisionspartnere skal
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til
akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse
af forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af
årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).
(55)
(56)
(57)
66
67
DA
40
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
være aktivt involveret i revisionen af bæredygtighedsrapportering, hvis udtalelsen om
bæredygtighedsrapportering afgives af den revisor eller det revisionsfirma, der udfører
den lovpligtige revision af regnskaberne. Når revisorer udfører revisionen af
bæredygtighedsrapporteringen, bør det kræves, at de afsætter tilstrækkelig tid til
opgaven og tildeler tilstrækkelige ressourcer til, at de kan udføre deres opgaver
korrekt, Endelig bør honorarerne for revision af bæredygtighedsrapportering anføres i
stamkortet for hver kunde, og revisionsfilen bør indeholde oplysninger om revisionen
af bæredygtighedsrapportering.
(58)
I henhold til artikel 25 i direktiv 2006/43/EF skal medlemsstaterne indføre passende
regler for at forhindre, at honorarerne for revisionen af bæredygtighedsrapportering
påvirkes eller bestemmes af levering af yderligere tjenesteydelser til den virksomhed,
der revideres, eller baseres på tilfældigheder. I henhold til nævnte direktivs artikel 21-
24 skal medlemsstaterne også sikre, at revisorer, der udfører lovpligtig revision,
overholder reglerne om faglig etik, uafhængighed, objektivitet, fortrolighed og
tavshedspligt. Af hensyn til sammenhængen bør disse regler udvides til at omfatte det
arbejde,
som
revisorer
udfører
i
forbindelse
med
revision
af
bæredygtighedsrapportering.
For at sikre ensartet revisionspraksis og revision af bæredygtighedsrapportering af høj
kvalitet i hele Unionen bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage standarder
for revision af bæredygtighedsrapportering ved hjælp af delegerede retsakter.
Medlemsstaterne bør anvende nationale revisionsstandarder, procedurer eller krav, så
længe Kommissionen ikke har vedtaget en revisionsstandard, der dækker samme
emne. I disse revisionsstandards bør de procedurer, som revisoren skal gennemføre for
at drage konklusioner om revisionen af bæredygtighedsrapportering, fastsættes.
I artikel 27 i direktiv 2006/43/EF fastsættes reglerne for lovpligtig revision af en
koncern. Disse regler bør udvides til at omfatte revision af konsolideret
bæredygtighedsrapportering, hvis revisoren udfører den lovpligtige revision.
I henhold til artikel 28 i direktiv 2006/43/EF skal revisorer eller revisionsfirmaer
fremlægge resultaterne af deres lovpligtige revision i en revisionspåtegning. Dette
krav bør udvides til at omfatte revision af bæredygtighedsrapportering med henblik på
at sikre, at resultaterne af revisionen af bæredygtighedsrapportering fremlægges i
samme revisionspåtegning.
I henhold til artikel 29 i direktiv 2006/43/EF skal medlemsstaterne indføre et system
til kvalitetssikring af revisorer og revisionsfirmaer. For at sikre, at der også udføres
kvalitetssikringskontrol af revision af bæredygtighedsrapportering, og at de personer,
der udfører kvalitetssikringskontrol, har tilstrækkelig faglig uddannelse og relevant
erfaring
inden
for
revision
af
bæredygtighedsrapportering
og
bæredygtighedsrapportering, bør dette krav om oprettelse af et system til
kvalitetssikring udvides til at omfatte revision af bæredygtighedsrapportering.
I henhold til kapitel VII i direktiv 2006/43/EF skal medlemsstaterne indføre et
undersøgelses- og sanktionssystem for revisorer og revisionsfirmaer, der udfører
lovpligtig revision. I henhold til nævnte direktivs kapitel VIII skal medlemsstaterne
tilrettelægge et effektivt system for offentligt tilsyn og sikre, at de reguleringsmæssige
rammer for offentlige tilsynssystemer muliggør et effektivt samarbejde på EU-plan
vedrørende medlemsstaternes tilsynsaktiviteter. Disse krav bør udvides til at omfatte
revisorer og revisionsfirmaer, der udfører revision af bæredygtighedsrapportering, med
henblik på at sikre overensstemmelse mellem undersøgelses-, sanktions- og
(59)
(60)
(61)
(62)
(63)
DA
41
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
2416291_0043.png
tilsynsrammerne for revisorens arbejde med den lovpligtige revision og revisionen af
bæredygtighedsrapportering.
(64)
Artikel 37 og 38 i direktiv 2006/43/EF indeholder regler om udnævnelse og
afskedigelse af revisorer og revisionsfirmaer, der udfører lovpligtig revision. Disse
regler bør udvides til at omfatte revision af bæredygtighedsrapportering for at sikre
overensstemmelse mellem de regler, der gælder for revisoren arbejde med den
lovpligtige revision og revisionen af bæredygtighedsrapportering.
I henhold til artikel 39 i direktiv 2006/43/EF skal medlemsstaterne sikre, at hver
virksomhed af interesse for offentligheden har et revisionsudvalg, og udvalgets
opgaver i forbindelse med den lovpligtige revision er anført i artiklen. Dette
revisionsudvalg bør tildeles visse opgaver i forbindelse med revisionen af
bæredygtighedsrapportering. Disse opgaver bør omfatte en forpligtelse til at underrette
bestyrelsen eller tilsynsorganet i den reviderede virksomhed om resultatet af
revisionen af bæredygtighedsrapportering og til at forklare, hvordan revisionsudvalget
har bidraget til integriteten af bæredygtighedsrapporteringen, og hvad
revisionsudvalgets rolle var i den proces.
Artikel 45 i direktiv 2006/43/EF indeholder krav om registrering af og tilsyn med
tredjelandsrevisorer og -revisionsfirmaer. For at sikre, at der findes en
sammenhængende ramme for revisorers arbejde med både den lovpligtige revision og
revisionen af bæredygtighedsrapportering, bør disse krav udvides til revisionen af
bæredygtighedsrapportering.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014
68
finder anvendelse på
revisorer og revisionsfirmaer, der udfører lovpligtig revision af virksomheder af
interesse for offentligheden. For at sikre revisorens uafhængighed er leveringen af
visse ikkerevisionsydelser i bestemte perioder forbudt i henhold til nævnte forordnings
artikel 5. Denne uafhængighed bør også sikres for det arbejde, som revisorer og
revisionsfirmaer, der udfører lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden, udfører i forbindelse med revision af bæredygtighedsrapportering.
Konsulentydelser med henblik på udarbejdelse af bæredygtighedsrapportering bør
derfor medtages på listen over forbudte ikkerevisionsydelser.
I henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 537/2014 skal revisorer og
revisionsfirmaer hvert år oplyse den kompetente myndighed om deres indtægter fra
lovpligtig revision og ikkerevisionsydelser leveret til virksomheder af interesse for
offentligheden. Revisorer og revisionsfirmaer bør forpligtes til at angive de indtægter
blandt indtægterne fra ikkerevisionsydelser, der er fra revision af
bæredygtighedsrapportering.
I henhold til artikel 51 i direktiv 2013/34/EU sørger medlemsstaterne for, at
virksomheder, hvis værdipapirer ikke er noteret på regulerede markeder, foretager
virksomhedsrapportering. Typerne af sanktioner er imidlertid ikke specificeret, hvilket
betyder, at sanktionsordningerne kan variere betydeligt fra medlemsstat til
medlemsstat og dermed undergrave det indre marked. For at forbedre
bæredygtighedsrapporteringen i det indre marked og bidrage til overgangen til et fuldt
bæredygtigt og inklusivt økonomisk og finansielt system, hvor fordelene ved vækst er
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til
lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2005/909/EF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 77).
(65)
(66)
(67)
(68)
(69)
68
DA
42
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
bredt fordelt i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, bør
medlemsstaterne indføre visse sanktioner og administrative foranstaltninger i tilfælde
af overtrædelser af kravene om bæredygtighedsrapportering. Sanktionsordningen i
direktiv 2013/34/EU bør derfor styrkes i overensstemmelse hermed, således at
medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om passende sanktioner og
administrative foranstaltninger.
(70)
I henhold til artikel 24 i direktiv 2004/109/EF har de nationale tilsynsmyndigheder til
opgave at sikre, at virksomheder værdipapirer, der er noteret på regulerede markeder,
overholder rapporteringskravene. I nævnte direktivs artikel 4 angives årsregnskabets
indhold, men der mangler en udtrykkelig henvisning til artikel 19a og 29a i direktiv
2013/34/EU, hvorefter der skal udarbejdes en (konsolideret) ikke-finansiel
redegørelse. Dette bevirker, at de nationale kompetente myndigheder i nogle
medlemsstater ikke har retligt mandat til at føre tilsyn med disse ikke-finansielle
redegørelser, navnlig når disse regnskaber offentliggøres i en særskilt beretning uden
for årsregnskabet, hvilket medlemsstaterne i øjeblikket kan tillade. I artikel 4, stk. 5, i
direktiv 2004/109/EF skal der derfor indsættes en henvisning til
bæredygtighedsrapportering. Det er også nødvendigt at kræve, at udstederens
ansvarlige i årsregnskabet erklærer, at ledelsesberetningen efter deres bedste
overbevisning er udarbejdet i overensstemmelse med standarderne for
bæredygtighedsrapportering. I betragtning af den nye karakter af disse
rapporteringskrav bør Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
desuden udstede retningslinjer til de nationale kompetente myndigheder med henblik
på at fremme et ensartet tilsyn med bæredygtighedsrapportering udført af udstedere
omfattet af direktiv 2004/109/EF.
Medlemsstaterne opfordres til at vurdere virkningen af deres gennemførelsesretsakt på
SMV'er for at sikre, at de ikke rammes uforholdsmæssigt hårdt, idet der lægges særlig
vægt på mikrovirksomheder og administrative byrder, og til at offentliggøre
resultaterne af disse vurderinger. Medlemsstaterne bør overveje at indføre
foranstaltninger til at støtte SMV'er i deres anvendelse af de frivillige forenklede
rapporteringsstandarder.
Direktiv 2013/34/EU, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og forordning (EU)
nr. 537/2014 bør derfor ændres —
(71)
(72)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2013/34/EU
I direktiv 2013/34/EU foretages følgende ændringer:
1)
I artikel 1 indsættes følgende som stk. 3:
"3. De samordningsforanstaltninger, der er foreskrevet i artikel 19a, 19d, 29a, 30
og 33, artikel 34, stk. 1, andet afsnit, litra aa), artikel 34, stk. 2 og 3, og artikel 51 i
dette direktiv, finder også anvendelse på medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser vedrørende følgende virksomheder, uanset deres retlige form:
a)
forsikringsselskaber som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv
91/674/EØF*
1
b)
kreditinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013*
2
.
DA
43
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
Medlemsstaterne kan vælge ikke at anvende de i første afsnit omhandlede
samordningsforanstaltninger på de virksomheder, der er nævnt i artikel 2, stk. 5, nr.
2)-23), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU*
3
.
____________________________________________________________________
*
1
*
2
*
3
Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og
konsoliderede regnskaber (EFT L 374 af 31.12.1991, s. 7).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L
176 af 27.6.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring
af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af
27.6.2013, s. 338)."
2)
I artikel 2 tilføjes følgende som nr. 17)-20):
"17) "bæredygtighedsspørgsmål": bæredygtighedsfaktorer som defineret i artikel 2,
nr. 24), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088
*4
, og
ledelsesfaktorer
18) "bæredygtighedsrapportering": rapportering af oplysninger vedrørende
bæredygtighedsspørgsmål i overensstemmelse med dette direktivs artikel 19a, 19d og
29a
19) "immaterielle aktiver": ikkefysiske ressourcer, der bidrager til virksomhedens
værdiskabelse
20)
"uafhængig
udbyder
af
revisionstjenester":
et
overensstemmelsesvurderingsorgan, der er akkrediteret i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008*
5
med henblik på den
specifikke overensstemmelsesvurderingsaktivitet, der er omhandlet i dette direktivs
artikel 34, stk. 1, andet afsnit, litra aa).
__________________________________________________________________
*
4
*
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om
bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af
9.12.2019, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til
akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse
af forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30)."
3)
Artikel 19a affattes således:
"Artikel 19a
Bæredygtighedsrapportering
1.
Store virksomheder og fra den 1. januar 2026 små og mellemstore
virksomheder, som er virksomheder omhandlet i artikel 2, nr. 1, litra a), skal i
ledelsesberetningen medtage oplysninger, der er nødvendige for at forstå
virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og oplysninger, der er
nødvendige for at forstå, hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens
udvikling, resultat og situation.
2.
Oplysningerne omhandlet i stk. 1 skal navnlig omfatte:
a)
en kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi,
herunder:
DA
44
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
i) modstandsdygtigheden for virksomhedens forretningsmodel og -
strategi over for risici i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål
ii)
virksomhedens
bæredygtighedsspørgsmål
muligheder
i
forbindelse
med
iii)
virksomhedens planer for at sikre, at virksomhedens
forretningsmodel og -strategi er forenelig med overgangen til en
bæredygtig økonomi og med begrænsningen af den globale opvarmning
til 1,5 °C i overensstemmelse med Parisaftalen
iv)
hvordan der i virksomhedens forretningsmodel og -strategi
tages hensyn til interesserne hos virksomhedens interessenter og til
virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål
v)
hvordan virksomhedens strategi er blevet gennemført med
hensyn til bæredygtighedsspørgsmål
b)
en beskrivelse af de mål vedrørende bæredygtighed, som virksomheden
har fastsat, og virksomhedens fremskridt med hensyn til at nå disse mål
c)
en beskrivelse af administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle
med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål
d)
en
beskrivelse
bæredygtighedsspørgsmål
e)
en beskrivelse af:
i) due diligence-procedurer, der er gennemført med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål
ii)
de væsentligste faktiske eller potentielle negative virkninger i
forbindelse med virksomhedens værdikæde, herunder dens egne
aktiviteter,
dens
produkter
og
tjenesteydelser,
dens
forretningsforbindelser og dens forsyningskæde
iii)
eventuelle foranstaltninger, der er truffet, og resultatet af
sådanne foranstaltninger for at forebygge, afbøde eller afhjælpe faktiske
eller potentielle negative virkninger
f)
en beskrivelse af de væsentligste risici for virksomheden i forbindelse
med bæredygtighedsspørgsmål, herunder virksomhedens væsentligste
afhængighed af sådanne forhold, og hvordan virksomhed styrer disse risici
g)
indikatorer, som er relevante for oplysningerne omhandlet i litra a) -f).
Virksomhederne skal også fremlægge oplysninger om immaterielle aktiver, herunder
oplysninger om intellektuel kapital, menneskelig kapital samt social- og
relationskapital.
Virksomhederne skal indberette den procedure, der er gennemført for at udpege de
oplysninger, som de har medtaget i ledelsesberetningen i overensstemmelse med stk.
1, og de skal i denne proces tage hensyn til kort-, mellem- og langsigtede horisonter.
3.
De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal indeholde fremadrettede og
retrospektive oplysninger samt både kvalitative og kvantitative oplysninger.
af
virksomhedens
politikker
vedrørende
DA
45
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
Hvis det er relevant, skal de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, indeholde
oplysninger om virksomhedens værdikæde, herunder virksomhedens egne aktiviteter,
produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens forsyningskæde.
Hvis det er relevant, skal de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, indeholde
henvisninger til og yderligere forklaringer på andre oplysninger, der er medtaget i
ledelsesberetningen i overensstemmelse med artikel 19, og beløb, der er anført i
årsregnskabet.
Medlemsstaterne kan tillade, at oplysninger vedrørende truende udvikling eller
anliggender under forhandling udelades i undtagelsestilfælde, når det er den behørigt
begrundede holdning hos medlemmerne af virksomhedens administrations-, ledelses-
og tilsynsorganer, der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter national
ret, og kollektivt har ansvar for holdningen, at offentliggørelsen af sådanne
oplysninger vil være til væsentlig skade for virksomhedens handelsmæssige position,
forudsat at en sådan udeladelse ikke forhindrer en rimelig og afbalanceret forståelse
af virksomhedens udvikling, resultat, situation og dens aktivitets påvirkning.
4.
Virksomhederne skal indberette de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1-3, i
overensstemmelse med de standarder for bæredygtighedsrapportering, der er
omhandlet i artikel 19b.
5.
Uanset artikel 19a, stk. 1-4, kan små og mellemstore virksomheder omhandlet i
artikel 2, nr. 1), litra a), rapportere i overensstemmelse med standarderne for
bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder omhandlet i
artikel 19c.
6.
Virksomheder, der opfylder kravene i stk. 1-4, anses for at have opfyldt kravet
i artikel 19, stk. 1, tredje afsnit.
7.
En virksomhed, som er dattervirksomhed, er fritaget for forpligtelserne i stk. 1-
4, hvis den pågældende virksomhed og dens dattervirksomheder er medtaget i den
konsoliderede ledelsesberetning for en modervirksomhed, der er udarbejdet i
overensstemmelse med artikel 29 og 29a. En virksomhed, der er en dattervirksomhed
af en modervirksomhed, der er etableret i et tredjeland, er også fritaget for
forpligtelserne i stk. 1-4, hvis den pågældende virksomhed og dens
dattervirksomheder er medtaget i den konsoliderede ledelsesberetning for den
pågældende modervirksomhed, og hvis den konsoliderede ledelsesberetning er
udarbejdet på en måde, der kan anses for ligeværdig, jf. de relevante
gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 23, stk. 4, litra i),
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF*
6
, med den måde, der kræves
i henhold til de standarder for bæredygtighedsrapportering, der er omhandlet i dette
direktivs artikel 19b.
Den konsoliderede ledelsesberetning for modervirksomheden, jf. stk. 1,
offentliggøres i overensstemmelse med artikel 30, i overensstemmelse med
lovgivningen i den medlemsstat, som den virksomhed, der er fritaget for
forpligtelserne i stk. 1-4, hører under.
Den medlemsstat, som den virksomhed, der er fritaget for forpligtelserne i stk. 1-4,
hører under, kan kræve, at der i den konsoliderede ledelsesberetning, jf. første afsnit i
dette stykke, offentliggøres oplysninger på det eller de officielle sprog i den
pågældende medlemsstat eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale
finanskredse, og at en eventuelt opkrævet oversættelse til disse sprog attesteres.
DA
46
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
Ledelsesberetningen for en virksomhed, der er fritaget for forpligtelserne i stk. 1-4,
skal indeholde alle følgende oplysninger:
a)
navn og hjemstedet for den modervirksomhed, der indberetter
oplysninger på koncernniveau i overensstemmelse med artikel 29 og 29a eller
på
en
måde,
der
kan
anses
for
ligeværdig,
jf.
de
gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 23, stk. 4,
nr. i), i direktiv 2004/109/EF, med den måde, der kræves i henhold til de
standarder for bæredygtighedsrapportering, der er omhandlet i dette direktivs
artikel 19b
b)
den omstændighed, at virksomheden er fritaget for forpligtelserne i
denne artikels stk. 1-4.
____________________________________________________________________
__
*
6
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s.
38)."
4)
Følgende indsættes som artikel 19b, 19c og 19d:
"Artikel 19b
Standarder for bæredygtighedsrapportering
1.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
49 for at fastsætte standarder for bæredygtighedsrapportering. I disse standarder for
bæredygtighedsrapportering angives de oplysninger, som virksomheder skal
indberette i overensstemmelse med artikel 19a og 29a, og den struktur, hvori disse
oplysninger skal indberettes, angives, hvor det er relevant. Navnlig gælder det, at:
a)
Kommissionen senest den 31. oktober 2022 vedtager delegerede retsakter med
nærmere bestemmelser om de oplysninger, som selskaber skal indberette i
henhold til artikel 19a, stk. 1 og 2, og de oplysninger, der som minimum svarer
til behovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af
oplysningsforpligtelserne i forordning (EU) 2019/2088
Kommissionen senest den 31. oktober 2023 vedtager delegerede retsakter med
nærmere bestemmelser om:
i)
de supplerende oplysninger, som virksomheder skal indberette
vedrørende de bæredygtighedsspørgsmål og rapporteringsområder, der er
anført i artikel 19a, stk. 2), hvis det er nødvendigt
ii)
de oplysninger, som virksomhederne skal indberette, og som er
specifikke for den sektor, de opererer i.
Kommissionen reviderer mindst hvert tredje år efter anvendelsesdatoen enhver
delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne artikel under hensyntagen til den
tekniske rådgivning fra Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) og
ændrer om nødvendigt en sådan delegeret retsakt for at tage hensyn til den relevante
udvikling, herunder udviklingen med hensyn til internationale standarder.
2.
I standarderne for bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 1, skal det kræves, at de
oplysninger, der skal indberettes, er forståelige, relevante, repræsentative,
verificerbare og sammenlignelige og er gengivet på en troværdig måde.
b)
DA
47
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
Under hensyntagen til genstanden for en bestemt standard skal standarder for
bæredygtighedsrapportering:
a)
angive de oplysninger, som virksomhederne skal fremlægge om
miljøforhold, herunder oplysninger om:
i) modvirkning af klimaændringer
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
tilpasning til klimaændringer
vand- og havressourcer
ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
forurening
biodiversitet og økosystemer
b)
angive de oplysninger, som virksomhederne skal fremlægge om sociale
faktorer, herunder oplysninger om:
i) lige muligheder for alle, herunder ligestilling mellem kønnene og lige
løn for samme arbejde, uddannelse og kompetenceudvikling samt
beskæftigelse og inklusion af handicappede
ii)
arbejdsvilkår, herunder sikker og fleksibel beskæftigelse, løn,
social dialog, kollektive overenskomstforhandlinger og inddragelse af
arbejdstagerne, balance mellem arbejdsliv og privatliv og et sundt,
sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø
iii)
respekt for menneskerettighederne, de grundlæggende
frihedsrettigheder, de demokratiske principper og standarderne i de
internationale
grundlæggende
menneskerettighedsinstrumenter
("International Bill of Human Rights") og FN's andre centrale
menneskerettighedskonventioner, ILO's erklæring om grundlæggende
principper og rettigheder på arbejdet, ILO's grundlæggende konventioner
og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og
menneskerettigheder.
c)
angive de oplysninger, som virksomhederne skal fremlægge om
ledelsesfaktorer, herunder oplysninger om:
i) den rolle, som virksomhedens administrations-, ledelses-
tilsynsorganer
spiller,
herunder
med
hensyn
bæredygtighedsspørgsmål, og deres sammensætning
og
til
ii)
forretningsetik og virksomhedskultur, herunder bekæmpelse af
korruption og bestikkelse
iii)
virksomhedens
lobbyvirksomhed
politiske
forpligtelser,
herunder
dens
iv)
virksomhedens ledelse og kvaliteten af forbindelserne med
forretningspartnere, herunder betalingspraksis
v)
virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer,
herunder i forbindelse med dens regnskabsaflæggelsesprocedure.
3.
Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til stk. 1, skal den
hensyn til:
DA
48
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
a)
arbejdet med globale initiativer til fastsættelse af standarder for
bæredygtighedsrapportering og eksisterende standarder og rammer for
naturkapitalregnskaber, ansvarlig forretningsskik, virksomhedernes sociale
ansvar og bæredygtig udvikling
de oplysninger, som deltagere på det finansielle marked skal have for at
opfylde deres oplysningsforpligtelser i henhold til forordning (EU) 2019/2088
og de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til nævnte forordning
kriterierne i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til forordning
(EU) 2020/852*
7
de oplysningskrav, der gælder for benchmarkadministratorer i
benchmarkerklæringen
og
i
benchmarkmetodologien,
og
minimumsstandarderne
for
opbygningen
af
EU-benchmarks
for
klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks i overensstemmelse med
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1816*
8
, (EU) 2020/1817*
9
og (EU) 2020/1818*
10
de oplysninger, der er anført i de gennemførelsesretsakter, som vedtages i
henhold til artikel 434a i forordning (EU) nr. 575/2013*
11
Kommissionens henstilling 2013/179/EU*
12
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF*
13
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009*
14
.
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
____________________________________________________________________
__
*
7
*
8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en
ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L
198 af 22.6.2020, s. 13).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1816 af 17. juli 2020 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår redegørelsen i
benchmarkerklæringen for, hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer er afspejlet i
hvert benchmark, der leveres og offentliggøres (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 1).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1817 af 17. juli 2020 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsindholdet af
redegørelsen for, hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer afspejles i
benchmarkmetodologien (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 12).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarder for
EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks (EUT L 406 af 3.12.2020, s.
17).
Kommissionens gennemførelsesforordning om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende
institutters offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet i ottende del, afsnit II og III, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (C(2021)1595).
Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og
formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus
(EUT L 124 af 4.5.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275
af 25.10.2003, s. 32).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om
organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)
og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og
2006/193/EF (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).
*
9
*
10
*
11
*
12
*
13
*
14
Artikel 19c
DA
49
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
Standarder for bæredygtighedsrapportering for SMV'er
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for
at fastsætte standarder for bæredygtighedsrapportering, der står i rimeligt forhold til
små og mellemstore virksomheders kapacitet og karakteristika. I disse standarder for
bæredygtighedsrapportering angives de oplysninger, jf. artikel 19a og 29a, som små
og mellemstore virksomheder, jf. artikel 2, nr. 1), litra a), skal indberette. De tager
hensyn til kriterierne i artikel 19b, stk. 2 og 3. De angiver, hvor det er relevant, også
den struktur, hvori disse oplysninger skal indberettes.
Kommissionen vedtager disse delegerede retsakter senest den 31. oktober 2023.
Artikel 19d
Fælles elektronisk rapporteringsformat
1.
Virksomheder, der er omfattet af artikel 19a, udarbejder deres regnskaber og
ledelsesberetninger i et fælles elektronisk rapporteringsformat i overensstemmelse
med artikel 3 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815*
15
og markerer
deres bæredygtighedsrapportering, herunder de oplysninger, der skal fremlægges i
henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852, i overensstemmelse med den
nævnte delegerede forordning.
2.
Virksomheder, der er omfattet af artikel 29a, udarbejder deres konsoliderede
regnskaber og konsoliderede ledelsesberetninger i et fælles elektronisk
rapporteringsformat i overensstemmelse med artikel 3 i Kommissionens delegerede
forordning (EU) 2019/815 og markerer deres bæredygtighedsrapportering, herunder
de oplysninger, der skal fremlægges i henhold til artikel 8 i forordning (EU)
2020/852.
____________________________________________________________________
*
15
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
standarder om præcisering af et fælles elektronisk rapporteringsformat (EUT L 143 af 29.5.2019, s. 1)."
5)
I artikel 20, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a)
Litra g) affattes således:
"g) en beskrivelse af mangfoldighedspolitikken, der anvendes i forbindelse
med virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer for så vidt
angår køn og andre aspekter som f.eks. alder eller uddannelsesmæssige og
erhvervsmæssige baggrunde, målene for denne mangfoldighedspolitik, hvordan
den er blevet gennemført, og resultaterne i rapporteringsperioden. Hvis der
ikke anvendes en sådan politik, skal redegørelsen indeholde en forklaring på,
hvorfor det forholder sig således."
b)
Følgende afsnit tilføjes:
"Virksomheder, der er omfattet af artikel 19a, kan opfylde forpligtelsen i
nærværende artikels stk. 1, litra c), f) og g), hvis de medtager de oplysninger,
der kræves i henhold til disse litraer, i deres bæredygtighedsrapportering."
6)
I artikel 23 foretages følgende ændringer:
a)
i stk. 4 affattes litra b) således:
"b) det i litra a) nævnte konsoliderede regnskab og den konsoliderede
ledelsesberetning for den større helhed af virksomheder udarbejdes af
DA
50
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
modervirksomheden for denne helhed i overensstemmelse med lovgivningen i
den medlemsstat, som modervirksomheden henhører under, i
overensstemmelse med dette direktiv med undtagelse af kravene i artikel 29a
eller i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, der er
vedtaget i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002"
b)
i stk. 8 affattes litra b, nr. i), således:
"i)
i overensstemmelse med dette direktiv med undtagelse af kravene i
artikel 29a"
c)
i stk. 8 affattes litra b), nr. iii), således:
"iii)
på en måde, som er ligeværdig med konsoliderede regnskaber og
konsoliderede ledelsesberetninger, der er udarbejdet i overensstemmelse med
dette direktiv med undtagelse af kravene i artikel 29a, eller".
7)
Artikel 29a affattes således:
"Artikel 29a
Konsolideret bæredygtighedsrapportering
1.
Modervirksomheder i en stor koncern medtager i deres konsoliderede
ledelsesberetning de oplysninger, der er nødvendige for at forstå koncernens
indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og de oplysninger, der er nødvendige for
at forstå, hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker koncernens udvikling, resultat
og situation.
2.
Oplysningerne omhandlet i stk. 1 skal navnlig omfatte:
a)
en kort beskrivelse af koncernens forretningsmodel og -strategi,
herunder:
i) modstandsdygtigheden for koncernens forretningsmodel og -strategi
over for risici i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål
ii)
koncernens
muligheder
bæredygtighedsspørgsmål
i
forbindelse
med
iii)
koncernens planer for at sikre, at koncernens forretningsmodel
og -strategi er forenelig med overgangen til en bæredygtig økonomi og
med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C i
overensstemmelse med Parisaftalen
iv)
hvordan der i koncernens forretningsmodel og -strategi tages
hensyn til interesserne hos koncernens interessenter og til koncernens
indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål
v)
hvordan koncernens strategi er blevet gennemført med hensyn
til bæredygtighedsspørgsmål
b)
en beskrivelse af de mål vedrørende bæredygtighed, som koncernen har
fastsat, og koncernens fremskridt med hensyn til at nå disse mål
c)
en beskrivelse af administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle
med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål
d)
en
beskrivelse
bæredygtighedsspørgsmål
af
koncernens
politikker
vedrørende
DA
51
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
e)
en beskrivelse af:
i) due diligence-procedurer, der er gennemført med hensyn til
bæredygtighedsspørgsmål
ii)
de væsentligste faktiske eller potentielle negative virkninger i
forbindelse med koncernens værdikæde, herunder dens egne aktiviteter,
dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens
forsyningskæde
iii)
eventuelle foranstaltninger, der er truffet, og resultatet af
sådanne foranstaltninger for at forebygge, afbøde eller afhjælpe faktiske
eller potentielle negative virkninger
f)
en beskrivelse af de væsentligste risici for koncernen i forbindelse med
bæredygtighedsspørgsmål, herunder koncernens væsentligste afhængighed af
sådanne forhold, og hvordan virksomhed styrer disse risici
g)
indikatorer, som er relevante for oplysningerne omhandlet i litra a) -f).
Modervirksomheder skal også fremlægge oplysninger om immaterielle aktiver,
herunder oplysninger om intellektuel kapital, menneskelig kapital samt social- og
relationskapital.
Modervirksomheder skal indberette den procedure, der er gennemført for at udpege
de oplysninger, som de har medtaget i den konsoliderede ledelsesberetning i
overensstemmelse med denne artikel.
3.
De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal indeholde fremadrettede og
retrospektive oplysninger samt både kvalitative og kvantitative oplysninger. Disse
oplysninger skal dække kort-, mellem- og langsigtede tidshorisonter, hvis det er
relevant.
De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, indeholde oplysninger om koncernens
værdikæde, herunder dens egne aktiviteter, dens produkter og tjenesteydelser, dens
forretningsforbindelser og dens forsyningskæde, hvis det er relevant.
De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal også, hvis det er relevant,
indeholde henvisninger til og yderligere forklaringer på andre oplysninger, der er
medtaget i den konsoliderede ledelsesberetning i overensstemmelse med dette
direktivs artikel 29, og beløb, der er anført i det konsoliderede årsregnskab.
Medlemsstaterne kan tillade, at oplysninger vedrørende truende udvikling eller
anliggender under forhandling udelades i undtagelsestilfælde, når det er den behørigt
begrundede holdning hos medlemmerne af virksomhedens administrations-, ledelses-
og tilsynsorganer, der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem efter national
ret, og kollektivt har ansvar for holdningen, at offentliggørelsen af sådanne
oplysninger vil være til væsentlig skade for koncernens handelsmæssige position,
forudsat at en sådan udeladelse ikke forhindrer en rimelig og afbalanceret forståelse
af koncernens udvikling, resultat, situation og dens aktivitets påvirkning.
4.
Modervirksomheder skal indberette de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1-3,
i overensstemmelse med de standarder for bæredygtighedsrapportering, der er
omhandlet i artikel 19b.
5.
Uanset artikel 29a, stk. 1-4, kan modervirksomheder, der er små og
mellemstore virksomheder, jf. artikel 2, nr. 1), litra a), rapportere i overensstemmelse
DA
52
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
med standarderne for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore
virksomheder omhandlet i artikel 19c.
6.
En modervirksomhed, der opfylder kravene i stk. 1-4, anses for at have opfyldt
kravene i artikel 19, stk. 1, tredje afsnit, artikel 19a og artikel 29.
7.
En modervirksomhed, som desuden er dattervirksomhed, er fritaget for
forpligtelserne i stk. 1-4, hvis den pågældende fritagne modervirksomhed og dens
dattervirksomheder er medtaget i den konsoliderede ledelsesberetning for en anden
virksomhed, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 29 og nærværende
artikel. En modervirksomhed, der er en dattervirksomhed af en modervirksomhed,
der er etableret i et tredjeland, er også fritaget for forpligtelserne i stk. 1-4, hvis den
pågældende virksomhed og dens dattervirksomheder er medtaget i den konsoliderede
ledelsesberetning for den pågældende modervirksomhed, og hvis den konsoliderede
ledelsesberetning er udarbejdet på en måde, der kan anses for ligeværdig, jf. de
relevante gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 23, stk.
4, litra i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF, med den måde, der
kræves i henhold til de standarder for bæredygtighedsrapportering, der er omhandlet
i dette direktivs artikel 19b.
Den konsoliderede ledelsesberetning for modervirksomheden, jf. stk. 1,
offentliggøres i overensstemmelse med artikel 30, i overensstemmelse med
lovgivningen i den medlemsstat, som den modervirksomhed, der er fritaget for
forpligtelserne i stk. 1-4 hører under.
Den medlemsstat, som den modervirksomhed, der er fritaget for forpligtelserne i stk.
1-4 hører under, kan kræve, at der i den konsoliderede ledelsesberetning, jf. første
afsnit i dette stykke, offentliggøres oplysninger på det eller de officielle sprog i den
pågældende medlemsstat eller på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale
finanskredse, og at en eventuelt opkrævet oversættelse til disse sprog attesteres.
Den konsoliderede ledelsesberetning for en virksomhed, der er fritaget for
forpligtelserne i stk. 1-4, skal indeholde alle følgende oplysninger:
a)
navn og hjemstedet for den modervirksomhed, der fremlægger
oplysninger på koncernniveau i overensstemmelse med artikel 29 og denne
artikel eller på en måde, der kan anses for ligeværdig, jf. de relevante
gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til artikel 23, stk. 4,
nr. i) direktiv 2004/109/EF, med den måde, der kræves i henhold til de
standarder for bæredygtighedsrapportering, der er omhandlet i dette direktivs
artikel 19b
b)
den omstændighed, at virksomheden er fritaget for forpligtelserne i
denne artikels stk. 1-4."
8)
I artikel 30 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 erstattes af følgende:
"1. Medlemsstaterne sikrer inden for en rimelig tidsfrist, som ikke må være
længere end 12 måneder efter balancetidspunktet, at virksomhederne
offentliggør det behørigt godkendte årsregnskab og ledelsesberetningen i det
format, der er foreskrevet i dette direktivs artikel 19d, hvor det er relevant,
såvel som revisors eller revisionsfirmaets påtegning og udtalelse, der er
omhandlet i artikel 34 i nærværende direktiv, efter de bestemmelser, der er
DA
53
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
fastsat i hver medlemsstats lovgivning i overensstemmelse med kapitel 3 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132*
16
."
"Hvis en uafhængig udbyder af revisionstjenester afgiver den udtalelse, der er
omhandlet i artikel 34, stk. 1, litra aa), offentliggøres denne udtalelse sammen
med de rapporter, der er omhandlet i stk. 1.
Medlemsstaterne kan dog undtage virksomheder fra pligten til at offentliggøre
ledelsesberetningen, såfremt et eksemplar af beretningen i dens helhed eller
uddrag heraf let kan rekvireres på anmodning til en pris, der ikke overstiger de
administrative omkostninger."
"Undtagelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse på virksomheder, der er omfattet
af artikel 19a og 29a."
______________________________________________
*
16
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af
selskabsretten
(EUT
L 169 af 30.6.2017, s. 46).
b)
Følgende stk. 1a indsættes:
"1a. Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesberetninger, der indeholder
bæredygtighedsrapportering udarbejdet af virksomheder i henhold til artikel
19a og 29a, også stilles til rådighed for den relevante officielt udpegede
mekanisme, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, i direktiv 2004/109/EF,
umiddelbart efter deres offentliggørelse.
Hvis den virksomhed, der udarbejder ledelsesberetningen, ikke er omfattet af
direktiv 2004/109/EF, skal den relevante officielt udpegede mekanisme være
en af de officielt udpegede mekanismer i den medlemsstat, hvor den
pågældende virksomhed har sit hjemsted."
9)
Artikel 33, stk. 1, affattes således:
"1. Medlemsstaterne sikrer, at medlemmerne af virksomhedens administrations-,
ledelses- og tilsynsorganer, der handler inden for de beføjelser, der er tillagt dem
efter national ret, kollektivt har ansvar for at sikre, at følgende dokumenter
udarbejdes og offentliggøres i overensstemmelse med kravene i dette direktiv og i
givet fald med de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget i
overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002, med delegeret forordning
2019/815, med standarderne for bæredygtighedsrapportering omhandlet i dette
direktivs artikel 19b og med kravene i dette direktivs artikel 19d:
a)
årsregnskaberne,
ledelsesberetningen
og
virksomhedsledelse, hvis denne fremlægges særskilt
redegørelsen
for
b) det konsoliderede regnskab, de konsoliderede ledelsesberetninger og den
konsoliderede redegørelse for virksomhedsledelse, hvis denne fremlægges
særskilt."
10)
I artikel 34 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1, andet afsnit, ændres således:
i)
Litra a), nr. ii), affattes således:
"ii)
ledelsesberetningen er blevet udarbejdet i overensstemmelse
med gældende lovkrav med undtagelse af kravene vedrørende
bæredygtighedsrapportering i artikel 19a".
DA
54
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
ii)
Følgende indsættes som litra aa):
"aa)
afgive en udtalelse, hvis det er relevant, på grundlag af en
begrænset revision af bæredygtighedsrapporteringens overensstemmelse
med kravene i dette direktiv, herunder bæredygtighedsrapporteringens
overensstemmelse med de rapporteringsstandarder, der er vedtaget i
henhold til artikel 19b, den proces, som virksomheden har gennemført
for at identificere de oplysninger, der indberettes efter standarderne for
bæredygtighedsrapportering, og overholdelsen af kravet om markering af
bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med artikel 19d, og af
overholdelsen af rapporteringskravene i artikel 8 i forordning (EU)
2020/852."
b)
Stk. 3 erstattes af følgende:
"3. Medlemsstaterne kan tillade, at en uafhængig udbyder af revisionstjenester
afgiver udtalelsen omhandlet i stk. 1, andet afsnit, litra aa), såfremt denne er
omfattet af krav, der er i overensstemmelse med kravene i direktiv 2006/43/EF
for så vidt angår revision af bæredygtighedsrapportering, jf. artikel 2, nr. 1),
litra r), i nævnte direktiv.
11)
I artikel 49 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 2 og 3 affattes således:
"2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de delegerede retsakter i
artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 13, artikel 46, stk. 2, artikel 19b og artikel 19c for
en ubegrænset periode.
3. Den i artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 13, artikel 46, stk. 2, artikel 19b og
artikel 19c omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes
af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede
er i kraft."
b)
Følgende stk. 3a indsættes:
"3a. Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til artikel 19b
og 19c, tager den hensyn til teknisk rådgivning fra EFRAG, såfremt sådan
rådgivning er udviklet på passende vis under hensyntagen til offentligt tilsyn
og gennemsigtighed og med ekspertbistand fra relevante interessenter og er
ledsaget af cost-benefit-analyser, der omfatter analyser af den tekniske
rådgivnings virkninger på bæredygtighedsspørgsmål.
Kommissionen hører medlemsstaternes ekspertgruppe om bæredygtig
finansiering omhandlet i artikel 24 i forordning (EU) 2020/852 om EFRAG's
tekniske rådgivning, inden den vedtager de delegerede retsakter omhandlet i
artikel 19b og 19c.
Kommissionen
anmoder
Den
Europæiske
Værdipapir-
og
Markedstilsynsmyndighed om en udtalelse om den tekniske rådgivning fra
EFRAG, navnlig med hensyn til dens overensstemmelse med forordning (EU)
2019/2088 og dens delegerede retsakter. Den Europæiske Værdipapir- og
DA
55
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
Markedstilsynsmyndighed afgiver sin udtalelse senest to måneder efter
modtagelsen af Kommissionens anmodning.
Kommissionen hører også Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den
Europæiske
Tilsynsmyndighed
for
Forsikrings-
og
Arbejdsmarkedspensionsordninger, Det Europæiske Miljøagentur, Den
Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Den Europæiske
Centralbank, Udvalget af Europæiske Revisionstilsynsmyndigheder og
platformen for bæredygtig finansiering nedsat i henhold til artikel 20 i
forordning (EU) 2020/852 om EFRAG's tekniske rådgivning, inden den
vedtager de delegerede retsakter omhandlet i artikel 19b og 19c. Hvis et af
disse organer beslutter at afgive en udtalelse, skal det gøre dette senest to
måneder efter den dato, hvor det blev hørt af Kommissionen."
c)
Stk. 5 erstattes af følgende:
"5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 13,
artikel 46, stk. 2, artikel 19b og artikel 19c træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to
måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist
begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse.
Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ."
12)
Artikel 51 affattes således:
"Artikel 51
Sanktioner
1.
Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de
nationale bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, og
træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre at disse sanktioner håndhæves, jf.
dog stk. 2. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen
og have afskrækkende virkning".
2.
I tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser om gennemførelse af
artikel 19a, 19d og 29a fastsætter medlemsstaterne som minimum bestemmelser om
følgende administrative foranstaltninger og sanktioner:
a) en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske person eller juridiske
enhed og overtrædelsens art nævnes
b) en afgørelse, hvorved det påbydes den ansvarlige fysiske person eller
juridiske enhed at bringe den udviste handlemåde, der udgør en overtrædelse,
til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde
c) administrative bøder.
3.
Medlemsstaterne sikrer, at der ved valget af arten og størrelsen af bøder,
administrative sanktioner eller foranstaltninger omhandlet i stk. 2 tages hensyn til
alle relevante omstændigheder, herunder:
a)
b)
c)
overtrædelsens grovhed og varighed
den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds grad af ansvar
den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds finansielle styrke
DA
56
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
d)
den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds fortjeneste eller
undgåede tab, såfremt disse beløb kan beregnes
e)
tabene for tredjeparter, som følger af overtrædelsen, såfremt de kan
beregnes
f)
den ansvarlige fysiske persons eller juridiske enheds vilje til at
samarbejde med den kompetente myndighed
g)
overtrædelser, som den ansvarlige fysiske person eller juridiske enhed
tidligere har begået."
Artikel 2
Ændringer af direktiv 2004/109/EF
I direktiv 2004/109/EF foretages følgende ændringer:
1)
I artikel 2, stk. 1, tilføjes følgende litra r):
"r) "bæredygtighedsrapportering": bæredygtighedsrapportering som defineret i
artikel 2, nr. 18), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU*
18
."
___________________________________________
*
18
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT
L 182 af 29.6.2013, s. 19).
2)
I artikel 4 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 2, litra c), affattes således:
"c) erklæringer fra udstederens ansvarlige, med tydelig angivelse af navn og
stillingsbetegnelse, om, at årsregnskabet, der er udarbejdet i overensstemmelse
med gældende regnskabsstandarder, efter deres bedste overbevisning giver et
retvisende billede af udstederens og de af koncernregnskabet omfattede
virksomheders aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat som helhed, og
at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for den
forretningsmæssige udvikling og forretningsresultatet og for udstederens og de
af koncernregnskabet omfattede virksomheders stilling som helhed samt en
beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som de står
overfor, og som, hvis det er relevant, er udarbejdet i overensstemmelse med
standarderne for bæredygtighedsrapportering omhandlet i artikel 19b i direktiv
2013/34/EU."
b)
Stk. 4 og 5 affattes således:
"4. Årsregnskabet revideres i henhold til artikel 34 i direktiv 2013/34/EU og
artikel 28 i direktiv 2006/43/EF.
Revisionspåtegningen, undertegnet af den eller de personer, der er ansvarlige
for at udføre arbejdet omhandlet i artikel 34, stk. 1 og 2, i direktiv 2013/34/EU,
gøres i sin helhed tilgængelig for offentligheden sammen med årsrapporten.
5. Ledelsesberetningen udarbejdes i henhold til artikel 19, artikel 19a, artikel
19d, stk. 1, og artikel 20 i direktiv 2013/34/EU, hvis de udarbejdes af
virksomheder omhandlet i disse bestemmelser.
DA
57
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
Hvis udstederen skal udarbejde konsoliderede regnskaber, udarbejdes den
konsoliderede ledelsesberetning i henhold til artikel 19d, stk. 2, artikel 29 og
artikel 29a i direktiv 2013/34/EU, hvis de udarbejdes af virksomheder
omhandlet i disse bestemmelser."
3)
I artikel 23, stk. 4, affattes tredje og fjerde afsnit således:
Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 27, stk. 2, de nødvendige
afgørelser om ækvivalens med de regnskabsstandarder og med de standarder
for bæredygtighedsrapportering, jf. artikel 19b i direktiv 2013/34/EU, som
benyttes af tredjelandsudstedere, på de i artikel 30, stk. 3, fastsatte betingelser.
Fastslår Kommissionen, at regnskabsstandarderne eller standarderne for
bæredygtighedsrapportering i et tredjeland ikke er ækvivalente, kan den give
den pågældende udsteder tilladelse til fortsat at benytte disse
regnskabsstandarder i en passende overgangsperiode.
Med henblik på tredje afsnit vedtager Kommissionen også ved hjælp af
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2a, 2b og 2c, og
med forbehold af betingelserne i artikel 27a og 27b foranstaltninger med
henblik på at fastsætte generelle ækvivalenskriterier for regnskabsstandarder og
standarder for bæredygtighedsrapportering, som er relevante for udstedere i
mere end et land."
4)
Som artikel 28d indsættes:
"Artikel 28d
ESMA-retningslinjer
Efter høring af Det Europæiske Miljøagentur og Den Europæiske Unions Agentur for
Grundlæggende Rettigheder udsteder ESMA retningslinjer i overensstemmelse med
artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 om de nationale kompetente
myndigheders tilsyn med bæredygtighedsrapportering.
Artikel 3
Ændringer af direktiv 2006/43/EF
I direktiv 2006/43/EF foretages følgende ændringer:
1)
Artikel 1 affattes således:
"Artikel 1
Emne
I dette direktiv fastlægges regler for lovpligtig revision af årsregnskaber og
konsoliderede regnskaber og for revision af årlig og konsolideret
bæredygtighedsrapportering, hvis denne udføres af den revisor eller det
revisionsfirma, der udfører den lovpligtige revision af regnskaberne."
2)
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a)
Nr. 2) og 3) affattes således:
"2) "revisor": en fysisk person, som i overensstemmelse med dette direktiv er
bemyndiget af en medlemsstats kompetente myndigheder til at udføre
lovpligtig revision og revision af bæredygtighedsrapportering
DA
58
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
3. "revisionsfirma": en juridisk person eller enhver anden enhed — uanset dens
juridiske form — som i overensstemmelse med dette direktiv er bemyndiget af
en medlemsstats kompetente myndigheder til at udføre lovpligtig revision og
revision af bæredygtighedsrapportering"
b)
Følgende tilføjes som nr. 21) og 22):
"21) "bæredygtighedsrapportering": bæredygtighedsrapportering som defineret
i artikel 2, nr. 18), i direktiv 2013/34/EU
"22) "revision af bæredygtighedsrapportering": den udtalelse, som revisoren
eller revisionsfirmaet afgiver i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2, andet
afsnit, litra aa), og artikel 34, stk. 2, i direktiv 2013/34/EU."
3)
Artikel 6 og 7 affattes således:
"Artikel 6
Uddannelseskvalifikationer
Med forbehold af artikel 11 kan en fysisk person kun godkendes til at udføre en
lovpligtig revision og revision af bæredygtighedsrapportering efter at have nået et
niveau, der giver adgang til en universitetsuddannelse, eller et tilsvarende niveau og
derefter gennemgået et teoretisk undervisningsprogram og fuldført en praktisk
uddannelse samt bestået en af den pågældende medlemsstat afholdt eller anerkendt
faglig kvalifikationseksamen på niveau med afgangseksamen fra et universitet eller
et tilsvarende niveau.
De kompetente myndigheder som omhandlet i artikel 32 samarbejder med hinanden
med henblik på at opnå en minimumskonvergens i de krav, der er fastsat i
nærværende artikel. De kompetente myndigheder tager, når de deltager i et sådant
samarbejde, hensyn til udviklingen inden for revision og revisorerhvervet og navnlig
konvergens, der allerede er opnået af erhvervet. De samarbejder med Udvalget af
Europæiske Revisionstilsynsmyndigheder (CEAOB) og de kompetente myndigheder
omhandlet i artikel 20 i forordning (EU) nr. 537/2014, for så vidt denne konvergens
vedrører lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og
revision af sådanne virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Artikel 7
Faglig kvalifikationseksamen
Den i artikel 6 omhandlede faglige kvalifikationseksamen skal sikre den nødvendige
teoretiske viden om de forhold, der er relevante for udøvelse af lovpligtig revision og
revision af bæredygtighedsrapportering samt evne til at anvende denne viden i
praksis. Denne eksamen skal, i det mindste delvis, være skriftlig."
4)
I artikel 8, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a)
Som litra bb) indsættes:
"bb) juridiske krav og standarder for udarbejdelse af årlig og konsolideret
bæredygtighedsrapportering"
b)
c)
Som litra cc) indsættes:
"cc)
"dd)
standarder for bæredygtighedsrapportering"
bæredygtighedsanalyse"
Som litra dd) indsættes:
DA
59
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
d)
e)
f)
Som litra ff) indsættes:
"ff)
"ii)
due diligence-procedurer vedrørende bæredygtighedsspørgsmål
standarder for revision af bæredygtighed som omhandlet i artikel 26a"
Som litra ii) indsættes:
Litra h) affattes således:
"h)
juridiske krav og faglige standarder for lovpligtig revision, revision af
bæredygtighedsrapportering og revisorer"
5)
Artikel 10, stk. 1, affattes således:
"1. Med henblik på at udvikle evnen til i praksis at anvende den teoretiske viden,
hvori prøve udgør en del af eksamen, skal der gennemføres en praktisk uddannelse af
mindst tre års varighed, som navnlig vedrører revision af årsregnskaber,
konsoliderede regnskaber eller tilsvarende regnskaber og revision af årlig og
konsolideret bæredygtighedsrapportering. Mindst to tredjedele af denne praktiske
uddannelse skal gennemføres hos en revisor eller et revisionsfirma, der er godkendt i
en medlemsstat."
6)
Artikel 11, litra a), affattes således:
"a) at de i 15 år har udøvet faglig virksomhed, der har gjort det muligt for dem at
erhverve en tilstrækkelig erfaring på det økonomiske, det juridiske og det
regnskabsmæssige område eller på området for bæredygtighedsrapportering, og har
bestået den i artikel 7 nævnte faglige kvalifikationseksamen, eller"
7)
Artikel 14, stk. 2, tredje afsnit, affattes således:
"Egnethedsprøven skal gennemføres på et af de sprog, der er tilladt i henhold til
sprogreglerne i den pågældende værtsmedlemsstat. Den må kun omfatte revisorens
fyldestgørende kendskab til love og bestemmelser i denne værtsmedlemsstat, for så
vidt
den
er
relevant
for
lovpligtig
revision
og
revision
af
bæredygtighedsrapportering."
8)
Følgende indsættes som artikel 14a:
"Artikel 14a
Revisorer godkendt eller anerkendt før den 1. januar 2023
Medlemsstaterne sikrer, at revisorer, der er godkendt eller anerkendt til at udføre
lovpligtig revision inden den 1. januar 2023, ikke er omfattet af kravene i artikel 6, 7,
10, 11 og 14 i dette direktiv.
Medlemsstaterne sikrer, at revisorer, der er godkendt inden den 1. januar 2023,
tilegner sig den nødvendige viden om bæredygtighedsrapportering og revision af
bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med kravet om efteruddannelse i
artikel 13."
9)
Artikel 24b ændres således:
a)
Stk. 1 erstattes af følgende:
"1. Medlemsstaterne sikrer, at revisionsfirmaet udpeger mindst én ledende
revisionspartner, når den lovpligtige revision og revisionen af
bæredygtighedsrapportering udføres af et revisionsfirma. Revisionsfirmaet
giver den eller de ledende revisionspartnere tilstrækkelige ressourcer samt
DA
60
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
personale, der har de nødvendige kompetencer og evner til at udføre deres
opgaver korrekt.
Sikring af revisionskvalitet, uafhængighed og kompetence er de vigtigste
kriterier, når revisionsfirmaet vælger den eller de ledende revisionspartnere,
der bliver udpeget. Den eller de ledende revisionspartnere inddrages aktivt i
udførelsen
af
den
lovpligtige
revision
og
revisionen
af
bæredygtighedsrapportering."
b)
Følgende stk. 2a indsættes:
"2a. Revisoren skal ved udførelse af revisionen af bæredygtighedsrapportering
afsætte tilstrækkelig tid til opgaven og skal tildele tilstrækkelige ressourcer til,
at han eller hun kan udføre sine opgaver korrekt."
c)
Stk. 4, litra c), affattes således:
"c) honoraret for den lovpligtige revision, honoraret for revisionen af
bæredygtighedsrapportering og honoraret for andre ydelser i et givet
regnskabsår."
d)
Stk. 5 erstattes af følgende:
"5. En revisor eller et revisionsfirma opretter en revisionsfil for hver enkelt
lovpligtig revision. Revisionsfilen skal også indeholde oplysninger om
revisionen af bæredygtighedsrapportering, hvis det er relevant."
10)
Artikel 25 affattes således:
"Artikel 25
Revisionshonorarer
Medlemsstaterne sikrer, at der findes regler, ifølge hvilke honorarer for lovpligtig
revision og honorarer for revision af bæredygtighedsrapportering:
a) ikke påvirkes eller bestemmes af levering af yderligere tjenesteydelser til
den virksomhed, der revideres
b) ikke må baseres på tilfældigheder."
11)
Følgende indsættes som artikel 25b:
"Artikel 25b
Faglig etik, uafhængighed, objektivitet, fortrolighed og tavshedspligt for så vidt angår
revision af bæredygtighedsrapportering
Kravene i artikel 21-24a for så vidt angår lovpligtig revision af årsregnskaber finder
anvendelse på revision af bæredygtighedsrapportering."
12)
Følgende indsættes som artikel 26a:
"Artikel 26a
Standarder for revision af bæredygtighedsrapportering
1.
Medlemsstaterne bestemmer, at revisorer og revisionsfirmaer udfører revision
af bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med de internationale
revisionsstandarder, som Kommissionen har vedtaget efter proceduren i stk. 2.
DA
61
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
Medlemsstaterne kan anvende nationale revisionsstandarder, procedurer eller krav,
så længe Kommissionen ikke har vedtaget en revisionsstandard, der dækker samme
emne.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen revisionsprocedurerne eller -kravene
senest tre måneder før deres ikrafttræden.
2.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage revisionsstandarder, jf. stk. 1,
ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 48a med henblik på
at fastlægge de procedurer, som revisoren skal følge, når denne udarbejder sine
konklusioner om revisionen af bæredygtighedsrapportering, herunder planlægning af
revisionen, risikobehandling og reaktion på risici, og den type konklusioner, der skal
medtages i revisionspåtegningen.
Kommissionen kan kun vedtage revisionsstandarderne, hvis de:
a) er udviklet på passende vis under hensyntagen til offentligt tilsyn og
gennemsigtighed
b) bidrager til at give den årlige eller konsoliderede bæredygtighedsrapportering en
høj grad af troværdighed og kvalitet
c) er i Unionens offentlige interesse."
3.
Hvis Kommissionen vedtager standarder for rimelig revision, baseres
udtalelsen omhandlet i artikel 34, stk. 1, andet afsnit, litra aa), i direktiv 2013/34/EU
på en rimelig revision."
13)
Følgende indsættes som artikel 27a:
"Artikel 27a
Revision af konsolideret bæredygtighedsrapportering
Kravene i artikel 27 for så vidt angår revision af konsoliderede årsregnskaber finder
tilsvarende anvendelse på revision af konsolideret bæredygtighedsrapportering."
14)
I artikel 28 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 erstattes af følgende:
"1. Revisoren eller revisionsfirmaet fremlægger resultaterne af den lovpligtige
revision og, hvis det er relevant, af revisionen af bæredygtighedsrapportering i
en revisionspåtegning. Påtegningen udarbejdes i overensstemmelse med de
krav til revisionsstandarder, som Unionen eller den pågældende medlemsstat
har vedtaget, jf. artikel 26, og med de krav til standarder for revision af
bæredygtighedsrapportering, som Kommissionen eller den pågældende
medlemsstat har vedtaget, jf. artikel 26a."
b)
Stk. 2 ændres som følger:
i)
Følgende indsættes som litra aa):
"aa) specificere den årlige eller konsoliderede bæredygtighedsrapportering
samt den omfattede dato og periode og angive den ramme for
bæredygtighedsrapportering, der er anvendt under udarbejdelsen heraf"
ii)
Som litra bb) indsættes:
"bb) medtage en beskrivelse af omfanget af revisionen af
bæredygtighedsrapportering, der som minimum indeholder en angivelse af de
DA
62
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
revisionsstandarder, som revisionen af bæredygtighedsrapporteringen er udført
efter"
c)
Stk. 2, litra e), affattes således:
"e) indeholde påtegning og udtalelse, der skal være baseret på arbejdet under
revisionen, som omhandlet i artikel 34, stk. 1, andet afsnit, i direktiv
2013/34/EU, hvis det er relevant"
d)
I stk. 3 tilføjes følgende afsnit:
"Kravene i første afsnit for så vidt angår lovpligtig revision finder anvendelse
på revision af bæredygtighedsrapportering."
e)
Stk. 4, første afsnit, affattes således:
"Revisionspåtegningen underskrives og dateres af revisor. Når et
revisionsfirma udfører lovpligtig revision og, hvis det er relevant, revision af
bæredygtighedsrapportering, underskrives revisionspåtegningen som minimum
af den eller de revisorer, der udfører den lovpligtige revision og revisionen af
bæredygtighedsrapportering på revisionsfirmaets vegne. Når flere end én
revisor eller ét revisionsfirma har været involveret samtidig, underskrives
revisionspåtegningen af alle revisorerne eller i det mindste af de revisorer, der
udfører den lovpligtige revision og revisionen af bæredygtighedsrapportering
på vegne af hvert revisionsfirma. Under ekstraordinære omstændigheder kan
medlemsstaterne bestemme, at denne eller disse underskrifter ikke behøver at
blive offentliggjort, hvis offentliggørelsen kan indebære en overhængende og
væsentlig trussel mod nogens personlige sikkerhed."
f)
Stk. 5 erstattes af følgende:
"5. Revisorens eller revisionsfirmaets revisionspåtegning vedrørende det
konsoliderede regnskab og, hvis det er relevant, den konsoliderede
bæredygtighedsrapportering skal opfylde kravene i stk. 1-4. Ved rapportering
om overensstemmelse mellem årsberetning og regnskab, jf. stk. 2, litra e),
lægger revisoren eller revisionsfirmaet det konsoliderede regnskab og den
konsoliderede beretning til grund. Når modervirksomhedens årsregnskab er
tilknyttet det konsoliderede regnskab, kan revisorens eller revisionsfirmaets
revisionspåtegninger, som kræves ifølge denne artikel, afgives sammen."
15)
I artikel 29 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1, litra d), affattes således:
"d) De personer, der udfører kvalitetssikringskontrol, skal have tilstrækkelig
faglig uddannelse og relevant erfaring inden for lovpligtig revision og
regnskabsaflæggelse og inden for revision af bæredygtighedsrapportering og
bæredygtighedsrapportering
kombineret
med
specifik
træning
i
kvalitetssikringskontrol.
b)
Stk. 1, litra h), affattes således:
"h) Kvalitetssikringskontroller foretages på grundlag af en risikoanalyse og, for
revisorer og revisionsfirmaer, der udfører lovpligtig revision som omhandlet i
artikel 2, nr. 1), litra a), samt, hvis det er relevant, revision af
bæredygtighedsrapportering, hvert sjette år."
c)
Stk. 2, litra a), affattes således:
DA
63
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
a) kontrollanterne skal have tilstrækkelig faglig uddannelse og relevant erfaring
inden for lovpligtig revision og regnskabsaflæggelse og inden for revision af
bæredygtighedsrapportering og bæredygtighedsrapportering kombineret med
specifik træning i kvalitetssikringskontrol"
16)
Som artikel 30g indsættes:
"Artikel 30g
Undersøgelser og sanktioner for så vidt angår revision af bæredygtighedsrapportering
Kravene i artikel 30-30f for så vidt angår lovpligtig revision af årsregnskaber finder
anvendelse på revision af bæredygtighedsrapportering."
17)
Som artikel 36a indsættes:
"Artikel 36a
Offentligt tilsyn og reguleringsaftaler mellem medlemsstaterne for så vidt angår revision
af bæredygtighedsrapportering
Kravene i artikel 32, 33, 34 og 36 for så vidt angår lovpligtig revision af
årsregnskaber
finder
tilsvarende
anvendelse
på
revision
af
bæredygtighedsrapportering."
18)
Følgende indsættes som artikel 38a:
"Artikel 38a
Udnævnelse og afskedigelse for så vidt angår revision af bæredygtighedsrapportering
Kravene i artikel 37 og 38 for så vidt angår lovpligtig revision af årsregnskaber
finder anvendelse på revision af bæredygtighedsrapportering."
19)
Artikel 39, stk. 6, litra a)-e), affattes som følger:
"a) at underrette bestyrelsen eller tilsynsorganet i den reviderede virksomhed om
resultatet af den lovpligtige revision og af revisionen af bæredygtighedsrapportering
og forklare, hvordan den lovpligtige revision og revisionen af
bæredygtighedsrapportering bidrog til regnskabsaflæggelsens integritet, og hvad
revisionsudvalgets rolle var i den proces
b) at overvåge proceduren for regnskabsaflæggelse og bæredygtighedsrapportering,
herunder den digitale rapporteringsprocedure omhandlet i artikel 19d, og den
procedure, som virksomheden har udført for at udpege de indberettede oplysninger
ifølge de relevante standarder vedtaget i henhold til artikel 19b i direktiv
2013/34/EU, og fremsætte henstillinger eller forslag til at sikre integriteten
c)
at
overvåge,
om
virksomhedens
interne
kvalitetskontrol-
og
risikostyringssystemer, og i givet fald dens interne revision, fungerer effektivt med
hensyn til regnskabsaflæggelsen og bæredygtighedsrapporteringen i den reviderede
enhed, herunder dens digitale rapportering som krævet i henhold til artikel 19d, uden
at krænke dens uafhængighed"
d) at overvåge den lovpligtige revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
samt revisionen af årlig og konsolideret bæredygtighedsrapportering, navnlig
udførelsen heraf, idet der tages hensyn til den kompetente myndigheds resultater og
konklusioner i henhold til artikel 26, stk. 6, i forordning (EU) nr. 537/2014
e) at kontrollere og overvåge revisorers eller revisionsfirmaers afhængighed i
overensstemmelse med dette direktivs artikel 22, 22a, 22b, 24a, 24b og 25b samt
DA
64
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
artikel 6 i forordning (EU) nr. 537/2014, og navnlig hensigtsmæssigheden ved
udførelsen af ikkerevisionsydelser for den reviderede virksomhed, jf. artikel 5 i
nævnte forordning"
20)
I artikel 45 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 erstattes af følgende:
"1. I overensstemmelse med artikel 15, 16 og 17 registrerer en medlemsstats
kompetente myndigheder samtlige tredjelandsrevisorer og -revisionsfirmaer,
hvis de pågældende tredjelandsrevisorer og -revisionsfirmaer afgiver
revisionspåtegning vedrørende årsregnskabet eller det konsoliderede regnskab
og, hvis det er relevant, vedrørende den årlige eller konsoliderede
bæredygtighedsrapportering for en virksomhed registreret uden for Unionen,
hvis omsættelige værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked i
denne medlemsstat, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF,
medmindre den pågældende virksomhed udelukkende udsteder gældsbeviser,
for hvilke et af følgende forhold gælder:
a)
disse værdipapirer er blevet optaget til handel på et reguleret
marked i en medlemsstat i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF*
19
inden den 31. december
2010, og hvis pålydende pr. enhed på udstedelsesdagen beløber sig til
mindst 50 000 EUR eller, i tilfælde af gældsbeviser i en anden valuta, på
udstedelsesdagen svarer til mindst 50 000 EUR
b)
disse værdipapirer optages til handel på et reguleret marked i en
medlemsstat i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), i direktiv 2004/109/EF
fra den 31. december 2010, og hvis pålydende pr. enhed på
udstedelsesdagen beløber sig til mindst 100 000 EUR eller, i tilfælde af
gældsbeviser i en anden valuta, på udstedelsesdagen svarer til mindst
100 000 EUR."
b)
I stk. 5 indsættes følgende litra dd):
"dd) revisionen af årlig eller konsolideret bæredygtighedsrapportering,
hvortil der henvises i stk. 1, udføres i overensstemmelse med
revisionsstandarder som omhandlet i artikel 26a samt kravene i artikel 22, 22b,
25 og 25b"
c)
Stk. 5a affattes således:
"5a.
En medlemsstat kan kun registrere en tredjelandsrevisor, hvis denne
opfylder kravene i stk. 5, litra c), d), dd) og e).
_______________________________________________________________
*
19
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til
handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s.
38)."
21)
Artikel 48a ændres således:
a)
I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:
"Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 26a, stk. 2, tillægges
Kommissionen for en ubegrænset periode".
b)
Stk. 3 erstattes af følgende:
DA
65
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
"3. Den i artikel 26, stk. 3, artikel 26a, stk. 2, artikel 45, stk. 6, artikel 46, stk.
2, og artikel 47, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om
tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den
pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen
af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt,
der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter,
der allerede er i kraft."
c)
Stk. 5 erstattes af følgende:
"5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 26, stk. 3, artikel 26a, stk.
2, artikel 45, stk. 6, artikel 46, stk. 2, og artikel 47, stk. 3, træder kun i kraft,
hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden fire
måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet
eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist
begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse.
Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ."
Artikel 4
Ændringer af forordning (EU) nr. 537/2014
I forordning (EU) nr. 537/2014 foretages følgende ændringer:
22)
I artikel 5 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 ændres som følger:
i) Første afsnit affattes således:
"1. En revisor eller et revisionsfirma, der udfører den lovpligtige revision af en
virksomhed af interesse for offentligheden og, hvis det er relevant, revision af
en sådan virksomheds bæredygtighedsrapportering, eller ethvert medlem af
netværket, som revisoren eller revisionsfirmaet tilhører, må ikke direkte eller
indirekte udføre forbudte ikkerevisionsydelser for den reviderede virksomhed,
dennes modervirksomhed eller de af denne kontrollerede virksomheder i
Unionen i:
a) den periode, der ligger imellem begyndelsen af den reviderede periode
og afgivelsen af revisionspåtegningen, og
b) det regnskabsår, der ligger umiddelbart før den periode, der er
omhandlet i litra a), for så vidt angår de ydelser, der er omhandlet i andet
afsnit, litra e)."
ii)
I andet afsnit tilføjes følgende litra l):
"l)
konsulentydelser
med
henblik
på
udarbejdelse
af
bæredygtighedsrapportering, når revisoren eller revisionsfirmaet udfører
revision af bæredygtighedsrapportering."
b)
Følgende stk. 6 tilføjes:
"6. Stk. 4 og 5 vedrørende lovpligtig revision af årsregnskaber finder
anvendelse på revision af bæredygtighedsrapportering, hvor det er relevant."
23)
Artikel 14, litra b), affattes således:
DA
66
DA
 kom (2021) 0189 - Ingen titel
"b) indtægter fra andre ikkerevisionsydelser end de i artikel 5, stk. 1, omhandlede,
som er krævet efter EU-lovgivningen eller den nationale lovgivning, med angivelse
af indtægterne fra revision af bæredygtighedsrapportering, og".
Artikel 5
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at
efterkomme dette direktivs artikel 1-3 senest den 1. december 2022. De underretter straks
Kommissionen herom.
Medlemsstaterne fastsætter, at bestemmelserne i første afsnit finder anvendelse på
regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller derefter.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne
henvisning fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale bestemmelser,
som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 6
Anvendelsesdato for artikel 4
Dette direktivs artikel 4 finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023
eller derefter.
Artikel 7
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
.
Artikel 8
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Artikel 4 er imidlertid bindende i alle enkeltheder
og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
67
DA