Europaudvalget 2021
KOM (2021) 0201
Offentligt
2370507_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 24.3.2021
COM(2021) 201 final
2021/0077 (BUD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde
bistand til Grækenland og Frankrig i forbindelse med naturkatastrofer og til Albanien,
Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen,
Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland,
Ungarn og Østrig i forbindelse med en folkesundhedskrise
DA
DA
 kom (2021) 0201 - Ingen titel
2370507_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
B
AGGRUND FOR FORSLAGET
Denne afgørelse vedrører anvendelsen af et beløb på 484 199 841 EUR fra Den Europæiske
Unions Solidaritetsfond (i det følgende benævnt "Solidaritetsfonden") i overensstemmelse
med Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002
1
(i det følgende benævnt "forordningen") med
henblik på at yde bistand til Grækenland og Frankrig efter de regionale naturkatastrofer, der
ramte disse lande i løbet af 2020, samt til 20 medlemsstater og tiltrædelseslande (Albanien,
Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen,
Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland,
Ungarn, Østrig) som reaktion på den større folkesundhedskrise forårsaget af covid-19-
pandemien i begyndelsen af 2020.
Afgørelsen om anvendelsen af disse midler ledsages af forslag til ændringsbudget (FÆB) nr.
2/2021
2
, hvori det foreslås at fremføre et beløb på 47 981 598 EUR fra den uudnyttede
bevilling for 2020 direkte til Solidaritetsfondens aktionspost, og DEC nr. 03/2021 med forslag
til overførsel af et beløb på 427 543 750 EUR fra solidaritets- og nødhjælpsreserven til
Solidaritetsfondens aktionspost i såvel forpligtelser som betalinger. I overensstemmelse med
artikel 4a, stk. 4, i forordningen om Solidaritetsfonden er et beløb på 50 000 000 EUR
allerede opført i det almindelige budget for 2021 (forpligtelser og betalinger) med henblik på
udbetaling af forskud. Disse bevillinger vil blive anvendt til betaling af 8 674 493 EUR i form
af forskud i forbindelse med de regionale naturkatastrofer i Grækenland og Frankrig.
Forskuddene til covid-19-relaterede sager på 132 736 830 EUR blev betalt med 2020-
bevillingen fra Solidaritetsfonden.
2.
2.1
(1)
O
PLYSNINGER OG BETINGELSER
Grækenland — oversvømmelser i Centralgrækenland i august 2020
Den 29. oktober 2020 ansøgte Grækenland om et finansielt bidrag fra
Solidaritetsfonden til finansiering af nødhjælps- og genopretningstiltag efter
oversvømmelserne i regionen Centralgrækenland i august 2020.
Ansøgningen blev indsendt inden for fristen på tolv uger efter registrering af den
første skade forårsaget af katastrofen den 9. august 2020 og indeholder alle de
oplysninger, der kræves i henhold til forordningens artikel 4.
Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører derfor under Solidaritetsfondens
anvendelsesområde.
I ansøgningen blev begivenheden beskrevet som en "regional naturkatastrofe", jf.
forordningens artikel 2, stk. 3, der definerer en sådan naturkatastrofe som en
naturkatastrofe, der i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører
direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP). De
græske myndigheder anslår det samlede direkte skadeomfang til 132 004 000 EUR.
Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions
Solidaritetsfond (EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3), ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 661/2014 af 15. maj 2014 (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 143) og ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2020/461 af 30. marts 2020 (EUT L 99 af 31.3.2020, s. 9).
COM(2021) 200 final.
(2)
(3)
(4)
1
2
DA
1
DA
 kom (2021) 0201 - Ingen titel
Den forårsagede skade udgør 1,54 % af BNP i den pågældende NUTS 2-region
Centralgrækenland og overstiger dermed tærskelværdien på 128 286 000 EUR
(1,5 % af det regionale BNP). Ansøgningen fra Grækenland er derfor berettiget til
støtte fra Solidaritetsfonden.
(5)
Det samlede direkte skadeomfang danner grundlag for beregning af det finansielle
bidrag fra Solidaritetsfonden. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til
påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i forordningens
artikel 3, stk. 2, med undtagelse af litra e).
Grækenland anmodede i sin ansøgning af 29. oktober 2020 om udbetaling af et
forskud i henhold til forordningens artikel 4a. Den 2. marts 2021 vedtog
Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2021) 1507 om tildeling af et forskud på
330 010 EUR. Forskuddet vil blive taget i betragtning ved beregning af
modtagerstatens bidragssaldo. Kommissionen vil inddrive uretmæssigt udbetalte
forskud.
I ansøgningen redegøres der nærmere for begivenheden og skadeomfanget. Den 9.
august 2020 intensiveredes sommerstormen "Thalia", som 2 dage tidligere havde
ramt det nordlige Grækenland, og bevægede sig mod det centrale og sydøstlige
græske fastland, hvor den forårsagede udvikling af en vertikal meteorologisk
aktivitet og ekstreme vejrfænomener. Det ekstreme vejr medførte voldsomme
regnskyl (300 mm regn på 8 timer), kraftige tordenvejr og stærk vind. De voldsomme
regnskyl fik to floder til at gå over deres bredder, blokerede veje og førte til
oversvømmelse af 3 000 hjem, hvorved både turister og beboere blev spærret inde.
Alle seks hovedbroer over Lilasfloden styrtede sammen, og flodens vejdæmninger
blev nedbrudt. Det ekstreme vejr medførte omfattende skader på elektricitetsnettet,
den offentlige infrastruktur og private boliger, og en stor del af det regionale vejnet
blev gjort midlertidigt eller permanent ubrugeligt. På grund af det skrånende
landskab forårsagede den hurtige nedbør katastrofale oversvømmelser og jordskred
(hovedsagelig
i
flodernes
afvandingsområder).
Oversvømmelserne
og
mudderskreddene kostede otte mennesker livet. Også erhvervslivet og
landbrugssektoren led betydelige skader. Generelt udgør fysiske skader på
netinfrastrukturen
(vand/spildevand,
transport,
broer,
energi-
og
telekommunikationsnet) den største del af det samlede anslåede direkte
skadeomfang, der indgår i ansøgningen.
De græske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og
genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til forordningens artikel 3, stk.
2, til 106 124 000 EUR og fremlagde dem opdelt efter type tiltag. Den største andel
(mere end 69 mio. EUR) vedrører omkostninger til genopbygning af
transportinfrastruktur (veje og broer), mens den næststørste andel (27 mio. EUR)
vedrører omkostninger til oprydning i katastroferamte områder.
Ifølge de græske myndigheder er de støtteberettigede omkostninger ikke dækket af
en forsikring.
Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af
katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer.
Inden for rammerne af direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for
oversvømmelser er der udarbejdet følgende: en foreløbig rapport om
oversvømmelsesrisici (marts 2012), en udpegelse af områder med høj
oversvømmelsesrisiko i landets 14 vandområdedistrikter og en ajourføring af den
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
DA
2
DA
 kom (2021) 0201 - Ingen titel
foreløbige rapport om oversvømmelsesrisici (november 2012). I marts 2017 blev
undersøgelsen af oversvømmelsesrisikoen i landets 14 vandområdedistrikter
afsluttet. Planer for styring af oversvømmelsesrisici for alle landets
vandområdedistrikter blev afsluttet.
2.2
(1)
Grækenland — cyklonen Ianos i september 2020
Den 9. december 2020 ansøgte Grækenland om et finansielt bidrag fra
Solidaritetsfonden til finansiering af nødhjælps- og genopretningstiltag efter skader
forårsaget af middelhavscyklonen Ianos i september 2020.
Ansøgningen blev indsendt inden for fristen på tolv uger efter registrering af den
første skade forårsaget af katastrofen den 19. september 2020 og indeholder alle de
oplysninger, der kræves i henhold til forordningens artikel 4.
Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører derfor under Solidaritetsfondens
anvendelsesområde.
I ansøgningen blev begivenheden beskrevet som en "regional naturkatastrofe", jf.
forordningens artikel 2, stk. 3, der definerer en sådan naturkatastrofe som en
naturkatastrofe, der i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører
direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP) eller
1,5 % af det vægtede BNP i tilfælde af en flerregional katastrofe. Ansøgningen
vedrører fem græske regioner på NUTS 2-niveau (De Joniske Øer (EL62),
Centralgrækenland (EL64), Vestgrækenland (EL63), Thessalien (EL61) og
Peloponnes (EL65)). De græske myndigheder anslår det samlede direkte
skadeomfang til 863 540 756 EUR. De forvoldte skader udgør 11,08 % af det
vægtede BNP i fem berørte regioner på NUTS 2-niveau og overstiger dermed
tærskelværdien. Ansøgningen fra Grækenland er derfor berettiget til støtte fra
Solidaritetsfonden.
Det samlede direkte skadeomfang danner grundlag for beregning af det finansielle
bidrag fra Solidaritetsfonden. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til
påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i forordningens
artikel 3, stk. 2, med undtagelse af litra e).
Grækenland anmodede i sin ansøgning af 9. december 2020 om udbetaling af et
forskud i henhold til forordningens artikel 4a. Den 2. marts 2021 vedtog
Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2021) 1511 om tildeling af et forskud på
2 158 852 EUR. Forskuddet vil blive taget i betragtning ved beregning af
modtagerstatens bidragssaldo. Kommissionen vil inddrive uretmæssigt udbetalte
forskud.
I ansøgningen redegøres der nærmere for begivenheden og skadeomfanget. Cyklonen
Ianos, også kendt som "Medicane Ianos", var en sjælden middelhavscyklon af tropisk
tilsnit, der ramte Grækenland den 17.-20. september 2020. Denne sjældne
orkanagtige storm passerede Grækenland gennem det centrale Thessalien og ramte
de berørte regioner med en vindhastighed på op til 120 km/t, voldsomme regnskyl og
oversvømmelser, som forårsagede fire menneskers død og enorme skader på huse og
infrastruktur. Kraftige regnskyl ramte flere vandløbsoplande med en stejl morfologi,
hvilket medførte alvorlige flodbølger. Byerne Karditsa og Mouzaki ramtes af enorme
vandmængder og var oversvømmet i flere dage. I alt 5 000 ejendomme blev
oversvømmet i byen Karditsa, 97 % af forretningerne blev beskadiget, og 15
landsbyer i området blev alvorligt ødelagt. Der var omfattende afbrydelser i
elektricitetsforsyningen, og vandforsyningen blev afbrudt i mange landsbyer.
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
DA
3
DA
 kom (2021) 0201 - Ingen titel
Jernbaneinfrastrukturen og vejnettet led alvorlige skader. Der blev registreret 100
jordskred, og 40 broforbindelser blev afbrudt i det bjergrige område. Tonsvis af slam
og murbrokker, hundredvis af træer rykket op med rod samt grene skabte problemer
på vejnettet. Der blev erklæret undtagelsestilstand for øerne Ithaca, Kefalonia og
Zakynthos på grund af omfattende oversvømmelser og strømafbrydelser.
Redningstjenesterne rapporterede om mere end 2 500 modtagne anmodninger om
bistand fra personer, der var fanget i oversvømmede hjem og biler, og den græske
brandtjeneste reddede næsten 1 000 mennesker i de berørte regioner.
(8)
De græske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og
genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til forordningens artikel 3, stk.
2, til 507 660 619 EUR og fremlagde dem opdelt efter type tiltag. Den største andel
(mere end 293 mio. EUR) vedrører omkostninger til genopbygning af
transportinfrastruktur, mens den næststørste andel (13 mio. EUR) vedrører
omkostninger til genetablering af vand- og spildevandsinfrastrukturen.
Ifølge de græske myndigheder er de støtteberettigede omkostninger ikke dækket af
en forsikring.
Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af
katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer.
Inden for rammerne af direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for
oversvømmelser er der udarbejdet følgende: en foreløbig rapport om
oversvømmelsesrisici (marts 2012), en udpegelse af områder med høj
oversvømmelsesrisiko i landets 14 vandområdedistrikter og en ajourføring af den
foreløbige rapport om oversvømmelsesrisici (november 2012). I marts 2017 blev
undersøgelsen af oversvømmelsesrisikoen i landets 14 vandområdedistrikter
afsluttet. Planer for styring af oversvømmelsesrisici for alle landets
vandområdedistrikter blev afsluttet.
Grækenland — jordskælvet på øerne Samos, Ikaria og Chios i oktober 2020
Den 22. januar 2021 ansøgte Grækenland om et finansielt bidrag fra
Solidaritetsfonden til finansiering af nødhjælps- og genopretningstiltag efter skader
forårsaget af jordskælvet på øerne Samos, Ikaria og Chios i oktober 2020.
Ansøgningen blev indsendt inden for fristen på tolv uger efter registrering af den
første skade forårsaget af katastrofen den 30. oktober 2020 og indeholder alle de
oplysninger, der kræves i henhold til forordningens artikel 4.
Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører derfor under Solidaritetsfondens
anvendelsesområde.
I ansøgningen blev begivenheden beskrevet som en "regional naturkatastrofe", jf.
forordningens artikel 2, stk. 3, der definerer en sådan naturkatastrofe som en
naturkatastrofe, der i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører
direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP). De
græske myndigheder anslår det samlede direkte skadeomfang til 101 252 020 EUR.
Den forårsagede skade udgør 39,72 % af BNP i den pågældende NUTS 2-region
Voreio Aigaio og overstiger dermed tærskelværdien på 38 239 500 EUR (1,5 % af
det regionale BNP). Ansøgningen fra Grækenland er derfor berettiget til støtte fra
Solidaritetsfonden.
Det samlede direkte skadeomfang danner grundlag for beregning af det finansielle
bidrag fra Solidaritetsfonden. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til
(9)
(10)
(11)
2.3
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
DA
4
DA
 kom (2021) 0201 - Ingen titel
påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i forordningens
artikel 3, stk. 2, med undtagelse af litra e).
(6)
Grækenland anmodede i sin ansøgning af 22. januar 2021 om udbetaling af et
forskud i henhold til forordningens artikel 4a. Den 8. marts 2021 vedtog
Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2021) 1623 om tildeling af et forskud på
253 131 EUR. Forskuddet vil blive taget i betragtning ved beregning af
modtagerstatens bidragssaldo. Kommissionen vil inddrive uretmæssigt udbetalte
forskud.
I ansøgningen redegøres der nærmere for begivenheden og skadeomfanget. Den 30.
oktober 2020 indtraf et jordskælv med et Richtertal på 7,0 ca. 14 km nordøst for den
græske ø Samos. Tre dage efter hovedskælvet blev der registreret omkring 150
efterskælv af varierende intensitet. Bruddet fra det første jordskælv medførte en
kraftig ændring af havbunden og et undersøisk jordskred. Det første jordskælv blev
derfor efterfulgt af tre gravitationsbølger (tsunamier) på op til 1,5 meters højde, som
hærgede forskellige områder på den nordlige del af Samos. Jordskælvet og
tsunamierne forårsagede skader på øerne Samos, Ikaria og Chios i det nordlige
Ægæerhav. Under katastrofen blev to mennesker dræbt og 19 såret i forbindelse med
sammenstyrtning af bygninger og nedstyrtning af fragmenter. Der blev forvoldt store
skader på kirker, skoler, museumsudstillinger og private huse. I Vathi på Samos er
omfanget af katastrofen og skaderne betydelige, og 2-3 000 mennesker blev ramt af
boligproblemer. Alle ældre stenbygninger blev ramt af alt fra mindre skader til
fuldstændig ødelæggelse. I 300 huse på Samos er der registreret problemer efter
jordskælvet. Jordskælvet ødelagde en stor del af vejnettet.
De græske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og
genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til forordningens artikel 3, stk.
2, til 23 785 020 EUR og fremlagde dem opdelt efter type tiltag. Den største andel
(mere end 10 mio. EUR) vedrører omkostninger til genopbygning af
transportinfrastruktur, mens den næststørste andel (mere end 6,6 mio. EUR) vedrører
omkostninger til genopbygning af uddannelsesinfrastrukturen og oprydning i
katastroferamte områder (mere end 4,5 mio. EUR).
Ifølge de græske myndigheder er de støtteberettigede omkostninger ikke dækket af
en forsikring.
Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af
katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer.
Den græske ansøgning indeholder en beskrivelse af gennemførelsen af EU-
lovgivningen om forebyggelse og styring af naturkatastroferisici i relation til
katastrofens art. På baggrund af de kraftige jordskælv, som ramte Grækenland
mellem 1978 og 1981, indførte den græske regering en politik til forebyggelse og
styring af naturkatastroferisici med det formål at forbedre modstandsdygtigheden i
lokalsamfundene ved hjælp af en ramme for gennemførelse af politikker, som skulle
reducere de kendte risici ved jordskælv og styre disses følgevirkninger, samt
procedurer og tiltag, som skulle forebygge nye risici. Den græske
jordskælvslovgivning for bygninger indeholder den ajourførte kortlægning af
jordskælvsrisici.
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
2.4 Frankrig — stormen Alex i Provence-Alpes-Côte d'Azur i oktober 2020
DA
5
DA
 kom (2021) 0201 - Ingen titel
(1)
Den 21. december 2020 ansøgte Frankrig om et finansielt bidrag fra
Solidaritetsfonden til finansiering af nødhjælps- og genopretningstiltag efter skader
forårsaget af stormen Alex i regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur i oktober 2020.
Ansøgningen blev indsendt inden for fristen på tolv uger efter registrering af den
første skade forårsaget af katastrofen den 2. oktober 2020 og indeholder alle de
oplysninger, der kræves i henhold til forordningens artikel 4.
Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører derfor under Solidaritetsfondens
anvendelsesområde.
I ansøgningen blev begivenheden beskrevet som en "regional naturkatastrofe", jf.
forordningens artikel 2, stk. 3, der definerer en sådan naturkatastrofe som en
naturkatastrofe, der i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører
direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP). De
franske myndigheder anslår det samlede direkte skadeomfang til 2 373 000 000
EUR. Den forårsagede skade udgør 1,5 % af BNP i den pågældende NUTS 2-region
Provence-Alpes-Côtes d'Azur og overstiger dermed tærskelværdien på
2 372 040 600 EUR (1,5 % af det regionale BNP). Ansøgningen fra Frankrig er
derfor berettiget til støtte fra Solidaritetsfonden.
Det samlede direkte skadeomfang danner grundlag for beregning af det finansielle
bidrag fra Solidaritetsfonden. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til
påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i forordningens
artikel 3, stk. 2, med undtagelse af litra e).
Frankrig anmodede i sin ansøgning af 21. december 2020 om udbetaling af et
forskud i henhold til forordningens artikel 4a. Den 22. februar 2021 vedtog
Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2021) 1340 om tildeling af et forskud på
5 932 500 EUR. Forskuddet vil blive taget i betragtning ved beregning af
modtagerstatens bidragssaldo. Kommissionen vil inddrive uretmæssigt udbetalte
forskud.
I ansøgningen redegøres der nærmere for begivenheden og skadeomfanget. Stormen
Alex ramte Frankrig fra den 1. til den 4. oktober 2020. Stormen forårsagede særligt
alvorlige skader i regionen Provence-Alpes-Côtes d'Azur — usædvanlige regnskyl
ramte flere alpedale nord for Nice med en intensitet, som flere steder blev målt til
den højeste i 100 år. Kombinationen af kraftige regnskyl og den lokale morfologi
(smalle dale med stejle skråninger) udløste flere farlige processer såsom jord- og
slamskred, pludselige flodbølger og voldsom erosion langs vandløb. De samlede
nedbørsmængder nåede et omfang, der aldrig tidligere er blevet registreret. Som
følge heraf led alle infrastrukturnet alvorlige skader og ødelæggelser, og flere byer
blev isoleret på grund af sammenstyrtede broer og hovedveje. Hundredvis af huse
blev ramt, og 9 mennesker omkom. Nedbør i sådanne intensiteter og mængder
forekommer kun én gang per århundrede eller sjældnere og blev i det omhandlede
tilfælde ledsaget af kraftige vinde (op til 161 km/h). De særligt berørte kommuner
ligger i Roya-, Tinée- og Vésubiedalene. Estéron- og Vardalene blev også påvirket,
men i mindre grad. I de første dage af stormen blev alle net (vand, elektricitet og
veje) afskåret i Roya-, Tinée- og Vésubiedalene, og beboerne blev isoleret fra
omverdenen. Samlet set forårsagede stormen ødelæggelser på offentlig og privat
ejendom og omfattende skader på vej- og jernbaneinfrastrukturen og
elektricitetsnettene. Katastrofen havde alvorlige konsekvenser for erhvervslivet og
turismen.
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
DA
6
DA
 kom (2021) 0201 - Ingen titel
2370507_0008.png
(8)
De franske myndigheder vurderede omkostningerne til de nødhjælps- og
genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til forordningens artikel 3, stk.
2, til 1 805 243 000 EUR og fremlagde dem opdelt efter type tiltag. Den største andel
(mere end 663 mio. EUR) vedrører omkostninger til genopbygning af
vejinfrastruktur, mens den næststørste andel (mere end 340 mio. EUR) vedrører
omkostninger til udbedring af offentlige bygninger/genstande.
Ifølge de franske myndigheder er der ingen forsikringsdækning af de
støtteberettigede omkostninger.
Hvad angår gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og styring af
katastroferisici, pågår der i øjeblikket ingen traktatbrudsprocedurer.
Direktiv 2007/60/EF blev gennemført i fransk ret ved artikel 221 i lov nr. 2010-788
af 12. juli 2010 om en national forpligtelse på miljøområdet og dekret nr. 2011-227
af 2. marts 2011 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser. Med
henblik på gennemførelsen af dette direktiv har den franske stat valgt at basere sig på
nationale tiltag ved at udarbejde en national strategi for styring af
oversvømmelsesrisici og på territoriale tiltag med planer for styring af
oversvømmelsesrisici, der udarbejdes på vandområdedistriktsniveau. Planen for
styring af oversvømmelsesrisici er værktøjet til gennemførelse af
oversvømmelsesdirektivet på lokalt plan.
(9)
(10)
(11)
2.5 Albanien, Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien,
Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien,
Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig — større folkesundhedskrise
forårsaget af covid-19-pandemien i begyndelsen af 2020
I december 2019 blev en lungebetændelsesepidemi af ukendt oprindelse indberettet til WHO
fra Wuhan i Kina. Denne blev senere identificeret som en ny stamme af coronavirus, der ikke
tidligere havde været kendt hos mennesker — coronavirussygdom 2019 (covid-19). Den 30.
januar 2020 erklærede WHO den nye covid-19-epidemi for en epidemi af international
karakter.
I 2020 blev forordningen om Solidaritetsfonden ændret
3
som en del af investeringsinitiativet
som reaktion på coronavirusset, idet større folkesundhedskriser blev omfattet af
anvendelsesområdet for EU's solidaritetsprincip.
Derefter modtog Kommissionen inden fristens udløb den 24. juni 2020 22 ansøgninger om
finansielt bidrag fra Solidaritetsfonden. I alt anmodede 19 EU-medlemsstater (Belgien,
Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg,
Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig) og tre
tiltrædelseslande (Albanien, Montenegro og Serbien) om bistand.
Kommissionens tjenestegrene har foretaget en grundig gennemgang af alle modtagne
ansøgninger på grundlag af forordningen om Solidaritetsfonden, særlig artikel 2, 3 og 4. De
vigtigste elementer i vurderingerne gennemgås nedenfor.
(1)
Alle 22 ansøgninger i forbindelse med den større folkesundhedskrise forårsaget af
covid-19-pandemien blev indsendt inden den officielle endelige frist den 24. juni
2020 (dvs. inden for tolv uger efter ikrafttrædelsen af ændringsforordning (EU)
2020/461).
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/461 af 30. marts 2020.
DA
7
DA
 kom (2021) 0201 - Ingen titel
(2)
(3)
(4)
Covid-19-pandemien er en større folkesundhedskrise og henhører derfor under
Solidaritetsfondens anvendelsesområde.
De 22 modtagne ansøgninger indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til
forordningens artikel 4.
Syv EU-medlemsstater anmodede i deres ansøgninger om udbetaling af et forskud
vedrørende det forventede bidrag fra Solidaritetsfonden (Grækenland, Irland,
Kroatien, Portugal, Spanien, Tyskland og Ungarn). I henhold til forordningens artikel
4a har kun medlemsstater mulighed for at anmode om forskud under
Solidaritetsfonden. Kommissionens tjenestegrene foretog en foreløbig vurdering af
ansøgningerne fra de syv ovennævnte medlemsstater og konkluderede, at
betingelserne for udbetaling af et forskud fra Solidaritetsfonden var opfyldt for alle
syv ansøgninger.
På grundlag af den foreløbige vurdering opgjorde Kommissionens tjenestegrene i
2020 de samlede, foreløbigt godkendte udgifter for Grækenland, Irland, Kroatien,
Portugal, Spanien, Tyskland og Ungarn alene med det formål at fastsætte forskuddet.
Ved den seneste ændring af Solidaritetsfonden blev det maksimale forskudsbeløb
hævet til 25 % af det finansielle bidrag og højst 100 mio. EUR.
Den 27. november 2020 vedtog Kommissionen gennemførelsesafgørelse C(2020)
8574 om tildeling af et forskud fra Solidaritetsfonden på 23 279 441 EUR, som
efterfølgende blev udbetalt til Irland.
Den 2. december 2020 vedtog Kommissionen:
–
gennemførelsesafgørelse C(2020) 8686 om tildeling af et forskud fra
Solidaritetsfonden på 8 462 280 EUR, som efterfølgende blev udbetalt til
Kroatien
gennemførelsesafgørelse C(2020) 8667 om tildeling af et forskud fra
Solidaritetsfonden på 15 499 409 EUR, som efterfølgende blev udbetalt til
Tyskland
gennemførelsesafgørelse C(2020) 8687 om tildeling af et forskud fra
Solidaritetsfonden på 4 535 700 EUR, som efterfølgende blev udbetalt til
Grækenland
gennemførelsesafgørelse C(2020) 8683 om tildeling af et forskud fra
Solidaritetsfonden på 26 587 069 EUR, som efterfølgende blev udbetalt til
Ungarn
gennemførelsesafgørelse C(2020) 8688 om tildeling af et forskud fra
Solidaritetsfonden på 37 528 511 EUR, som efterfølgende blev udbetalt til
Portugal
gennemførelsesafgørelse C(2020) 8696 om tildeling af et forskud fra
Solidaritetsfonden på 16 844 420 EUR, som efterfølgende blev udbetalt til
Spanien.
(5)
(6)
(7)
–
–
–
–
–
(8)
I overensstemmelse med forordningen er forskuddet blevet taget i betragtning ved
beregning af modtagerstatens bidragssaldo. Kommissionen vil inddrive uretmæssigt
udbetalte forskud.
Alle modtagne ansøgninger blev vurderet i samme forretningsgang for at sikre en
konsekvent og ensartet behandling. Kommissionen undersøgte grundigt flere
aspekter, såsom udgifternes støtteberettigelse (herunder en analyse af, om de
(9)
DA
8
DA
 kom (2021) 0201 - Ingen titel
2370507_0010.png
fremlagte udgifter omfattede støtteberettigede tiltag, og om udgifterne faldt inden for
støtteberettigelsesperioden), udgifternes hastende karakter og direkte forbindelse til
covid-19-pandemien og sammenhængen i den samlede vurdering. Kommissionen
anmodede om nødvendigt ansøgerlandene om yderligere oplysninger, redegørelser
og begrundelser.
(10)
En række udvekslinger med de ansvarlige nationale myndigheder gjorde det muligt
for Kommissionen at afklare spørgsmål vedrørende støtteberettigelsen af visse typer
anmeldte udgifter og afslutte sin vurdering. Kommissionens tjenestegrene fastsatte
på denne baggrund de samlede godkendte offentlige udgifter til
beredskabsforanstaltninger for hver ansøgning.
I forbindelse med vurderingen og efter udvekslingerne med de polske myndigheder
fastslog Kommissionens tjenestegrene, at de samlede offentlige direkte udgifter som
indberettet af de polske myndigheder i deres ansøgning om støtte fra
Solidaritetsfonden, der blev indsendt den 22. juni 2020, var overvurderede og derfor
måtte reduceres med nævnte myndigheders samtykke. Da tærsklen for en større
folkesundhedskrise for Polen i 2020 er på 1 430,574 mio. EUR, og de reviderede
samlede offentlige udgifter fortsat ligger betydeligt under den pågældende tærskel, er
Polens ansøgning ikke berettiget til støtte fra Solidaritetsfonden.
I forbindelse med vurderingen og efter udvekslingerne med de slovenske
myndigheder fastslog Kommissionens tjenestegrene, at de samlede offentlige
udgifter som indberettet af de slovenske myndigheder i deres ansøgning om støtte fra
Solidaritetsfonden, der blev indsendt den 17. juni 2020, var overvurderede og derfor
måtte reduceres. Da tærsklen for en større folkesundhedskrise for Slovenien i 2020 er
på 135,102 mio. EUR, og de reviderede samlede offentlige udgifter fortsat ligger
betydeligt under den pågældende tærskel, er Sloveniens ansøgning ikke berettiget til
støtte fra Solidaritetsfonden.
Konklusion
(11)
(12)
2.6
Af ovennævnte årsager opfylder de katastrofer, der er omhandlet i de ansøgninger, som
Grækenland og Frankrig har indsendt, samt de 20 ansøgninger i forbindelse med covid-19-
pandemien, de betingelser, der er fastsat i forordningen.
3.
F
INANSIERING MED BEVILLINGER FRA
S
OLIDARITETSFONDEN FOR
2021
Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den
flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027
4
(herefter "FFR-forordningen"), særlig artikel
9, giver mulighed for at anvende Solidaritetsfonden inden for rammerne af solidaritets- og
nødhjælpsreserven. I punkt 10 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på
budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning
5
(IIA) samt om nye egne indtægter,
herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter, fastsættes de nærmere
bestemmelser for anvendelse af Solidaritetsfonden inden for rammerne af solidaritets- og
nødhjælpsreserven.
Eftersom solidaritet var hovedbegrundelsen for at oprette Solidaritetsfonden, er
Kommissionen af den opfattelse, at støtten bør være progressiv. Det betyder, at den del af
4
5
EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11.
EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
DA
9
DA
 kom (2021) 0201 - Ingen titel
2370507_0011.png
skaderne, der overstiger tærskelværdien for anvendelse af Solidaritetsfonden i forbindelse
med "større naturkatastrofer" (dvs. 0,6 % af BNI eller 3 mia. EUR i 2011-priser, alt efter
hvilket beløb der er lavest), ifølge tidligere praksis bør medføre en højere støtteintensitet end
skader op til tærskelværdien. De satser, der hidtil er blevet anvendt til beregning af
tildelingerne ved større katastrofer, er 2,5 % for det samlede direkte skadeomfang under
tærskelværdien og 6 % for skader over tærskelværdien. For regionale naturkatastrofer og
katastrofer, der godkendes i henhold til "nabostatsbestemmelsen", er satsen 2,5 %.
Bidraget må ikke overstige de anslåede samlede omkostninger til de støtteberettigede tiltag.
Metoden til beregning af støtten fra fonden blev fastsat i Solidaritetsfondens årsberetning for
2002-2003 og accepteret af Rådet og Europa-Parlamentet.
På grundlag af ansøgningerne fra Grækenland og Frankrig er beregningen af det finansielle
bidrag fra Solidaritetsfonden, baseret på det vurderede samlede direkte skadeomfang, opgjort
som følger:
Klassificering
af katastrofen
Medlemsstate
r
Samlet
direkte
skadeomfang
Anvendt
tærskel for
regionale
katastrofer
[1,5 % af BNP]
Samlet
foreslået
støttebeløb
(EUR)
2,5 % af
samlet direkte
skadeomfang
Forskud
(EUR)
(EUR)
( EUR)
GRÆKENLA
ND
oversvømmels
er
Centralgræken
land
GRÆKENLA
ND
cyklonen
Ianos
GRÆKENLA
ND
jordskælv
FRANKRIG
stormen Alex
Regional
(artikel 2, stk. 3)
132 004 000
128 286 000
3 300 100
330 010
Regional
(artikel 2, stk. 3)
Regional
(artikel 2, stk. 3)
Regional
(artikel 2, stk. 3)
863 540 756
116 933 271
6
21 588 519
2 158 852
101 252 020
2 373 000 000
38 239 500
2 372 040 600
I ALT
2 531 301
59 325 000
86 744 920
253 131
5 932 500
8 674 493
I tilfælde af større folkesundhedskriser anvender Kommissionen en lignende metode til
bestemmelse af støttebeløb som ved naturkatastrofer: et land modtager 2,5 % af de samlede
støtteberettigede offentlige udgifter op til den landespecifikke tærskel for større
sundhedskriser samt 6 % af den del af de offentlige udgifter, der overstiger tærsklen. Dette
blev også formidlet via Kommissionens websted
7
. Da denne beregning resulterede i et samlet
beløb for alle lande, der overskred de disponible budgetmidler, blev beløbene pr. land nedsat
forholdsmæssigt.
Hvad angår ansøgninger vedrørende Solidaritetsfonden indsendt af Albanien, Belgien,
Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg,
Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig i
6
7
For så vidt angår cyklonen Ianos, hvor katastrofen vedrørte flere regioner, er grundlaget for beregningen
af tærskelværdien det gennemsnitlige BNP i disse regioner, som vægtes efter andelen i den samlede
skade i hver region, jf. artikel 2, stk.3, i forordningen om Solidaritetsfonden.
https://ec.europa.eu/regional_policy/en/funding/solidarity-fund/covid-19.
DA
10
DA
 kom (2021) 0201 - Ingen titel
2370507_0012.png
forbindelse med den større folkesundhedskrise forårsaget af covid-19-pandemien, foreslår
Kommissionens tjenestegrene derfor budgetmyndigheden at anvende følgende beløb:
Samlede
anmeldte
offentlige
udgifter
(EUR)
54 998 000
2 111 595 244
2 192 550 000
658 771 839
1 832 510 000
173 328 000
7 011 813 781
2 079 000 000
623 925 000
1 997 208 000
1 997 000 000
3 755 558 000
178 626 000
176 974 000
168 230 000
15 329 000
3 470 870 000
848 631 000
495 400 765
15 750 543 061
Samlede
støtteberettiged
e offentlige
udgifter
godkendt af
Kommissionen
(EUR)
54 755 654
1 798 883 065
2 132 102 000
358 524 373
959 231 097
171 932 664
4 284 611 574
2 079 000 000
623 925 000
1 632 956 193
1 996 328 000
3 749 558 000
91 884 602
176 932 597
168 230 000
15 329 000
2 318 870 000
841 391 000
495 400 765
2 941 717 381
Tærskel for
større
sundhedskriser
(mio. EUR)
38,852
1 153,959
1 388,322
151,638
588,597
76,647
1 792,639
1 792,639
551,220
385,263
762,921
1 792,639
85,947
131,433
114,768
14,154
598,233
596,025
121,926
1 792,639
I ALT
Potentielt
støttebeløb
(EUR)
Forholdsvist
støtte-
beløb
(EUR)
Udbetalt
forskud
Anvendes til
saldobetaling
(EUR)
Land
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Albanien
Østrig
Belgien
Kroatien
Tjekkiet
Estland
Frankrig
Tyskland
Grækenland
Ungarn
Irland
Italien
Letland
Litauen
Luxembourg
Montenegro
Portugal
Rumænien
Serbien
Spanien
1 925 519
67 544 419
79 334 850
16 204 132
36 952 971
7 633 315
194 334 329
61 997 635
18 142 800
84 493 167
93 077 445
162 231 115
2 504 931
6 015 801
6 076 920
424 350
118 194 045
29 622 585
25 456 636
113 760 678
1 125 927 643
905 271
31 755 580
37 298 777
7 618 270
17 373 205
3 588 755
91 365 053
29 147 795
8 529 722
39 723 926
43 759 771
76 271 930
1 177 677
2 828 291
2 857 025
199 505
55 568 181
13 926 870
11 968 276
53 483 861
529 347 741
0
0
0
8 462 280
0
0
0
15 499 409
4 535 700
26 587 069
23 279 441
0
0
0
0
0
37 528 511
0
0
16 844 420
132 736 830
905 271
31 755 580
37 298 777
0
8
17 373 205
3 588 755
91 365 053
13 648 386
3 994 022
13 136 857
20 480 330
76 271 930
1 177 677
2 828 291
2 857 025
199 505
18 039 670
13 926 870
11 968 276
36 639 441
397 454 921
I overensstemmelse med FFR-forordningens artikel 9, stk. 2, er det samlede årlige loft for
solidaritets- og nødhjælpsreserven på 1 200 000 000 EUR i 2018-priser eller
1 273 450 000 EUR i løbende priser. I henhold til FFR-forordningens artikel 9, stk. 4, skal
25 % af den samlede bevilling for 2021 til solidaritets- og nødhjælpsreserven (318 362 500
EUR i løbende priser) fastholdes frem til den 1. oktober 2021, men vil være til rådighed for
alle elementerne i solidaritets- og nødhjælpsreserven fra denne dato. Ligeledes i henhold til
FFR-forordningens artikel 9, stk. 4, er det maksimale beløb, der kan anvendes af
Solidaritetsfonden frem til den 1. september, 50 % af den samlede bevilling til solidaritets- og
nødhjælpsreserven efter fradrag af ovennævnte 25 %. Det maksimale beløb, som
Solidaritetsfonden kan anvende af 2021-bevillingen frem til den 1. september 2021, er derfor
på 477 543 750 EUR. I overensstemmelse med artikel 4a, stk. 4, i forordningen om
Solidaritetsfonden er et beløb på 50 000 000 EUR allerede opført i det almindelige budget for
8
Et beløb på 844 010 EUR vil blive inddrevet fra Kroatien.
DA
11
DA
 kom (2021) 0201 - Ingen titel
2370507_0013.png
2021 (forpligtelser og betalinger) med henblik på udbetaling af forskud. Dette beløb vil blive
anvendt til udbetaling af forskuddene vedrørende de fire naturkatastrofer, og det resterende
beløb (dvs. 41 325 507 EUR) vil være til rådighed til dækning af eventuelle fremtidige behov
for forskud senere på året.
Desuden var et beløb på 47 981 598 EUR af 2020-bevillingen ikke udnyttet ved årets udgang
og blev fremført til 2021.
Derfor er det maksimale beløb, der på nuværende tidspunkt af 2021 er til rådighed under
Solidaritetsfonden, på 525 525 348 EUR, hvilket er nok til at dække behovene under denne
afgørelse om anvendelse, jf. ovenfor (484 199 841 EUR, hvoraf 86 744 920 EUR vedrører
naturkatastroferne i Grækenland og Frankrig og 397 454 921 EUR vedrører ansøgninger i
forbindelse med covid-19).
Beløb, der på nuværende tidspunkt er til rådighed under
Solidaritetsfonden:
Årlig bevilling til solidaritets- og nødhjælpsreserven for 2021
Minus tilbageholdelse af 25 % af 2021-bevillingen til solidaritets- og
nødhjælpsreserven frem til den 1. oktober 2021
Samlet bevilling til solidaritets- og nødhjælpsreserven til rådighed frem
til den 1. oktober
Beløb til rådighed for Solidaritetsfonden frem til den 1. september fra
2021-bevillingen til solidaritets- og nødhjælpsreserven (50 % af den
disponible 2021-bevilling til solidaritets- og nødhjælpsreserven)
Heraf beløb øremærket til forskud
Plus den uudnyttede del af 2020-bevillingen, der blev fremført til 2021
Samlet beløb til rådighed for Solidaritetsfonden frem til den 1. september
2021
Samlet beløb, der foreslås anvendt i forbindelse med naturkatastroferne i
Grækenland og Frankrig samt covid-19-ansøgningerne
Resterende beløb til rådighed frem til den 1. september
1 273 450 000 EUR
– 318 362 500 EUR
955 087 500 EUR
477 543 750 EUR
50 000 000 EUR
47 981 598 EUR
525 525 348 EUR
484 199 841 EUR
41 325 507 EUR
DA
12
DA
 kom (2021) 0201 - Ingen titel
2370507_0014.png
2021/0077 (BUD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde
bistand til Grækenland og Frankrig i forbindelse med naturkatastrofer og til Albanien,
Belgien, Estland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen,
Luxembourg, Montenegro, Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland,
Ungarn og Østrig i forbindelse med en folkesundhedskrise
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om
oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond
1
, særlig artikel 4, stk. 3,
under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet
og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan
hen imod indførelse af nye egne indtægter
2
, særlig punkt 10,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") har til formål at gøre det muligt
for Unionen at reagere hurtigt, effektivt og smidigt på katastrofesituationer for at
udvise solidaritet med befolkningen i regioner, der rammes af større eller regionale
naturkatastrofer eller større folkesundhedskriser.
Fonden må ikke overstige de lofter, der er fastsat i artikel 9 i Rådets forordning (EU,
Euratom) 2020/2093
3
. Det maksimale beløb, som Solidaritetsfonden kan anvende af
2021-bevillingen frem til den 1. september 2021, er på 477 543 750 EUR, jf. MFF-
forordningens artikel 9, stk. 2 og 4. I overensstemmelse med artikel 4a, stk. 4, i
forordningen om Solidaritetsfonden er et beløb på 50 000 000 EUR allerede opført i
det almindelige budget for 2021 (forpligtelser og betalinger) med henblik på
udbetaling af forskud. Desuden var et beløb på 47 981 598 EUR af 2020-bevillingen
ikke udnyttet ved årets udgang og blev fremført til 2021. Derfor er det maksimale
beløb, der på nuværende tidspunkt af 2021 er til rådighed under Solidaritetsfonden,
på 525 525 348 EUR, hvilket er nok til at dække behovene under denne afgørelse om
anvendelse.
(2)
1
2
3
EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige
finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).
DA
13
DA
 kom (2021) 0201 - Ingen titel
(3)
(4)
Den 29. oktober 2020 indsendte Grækenland en ansøgning om anvendelse af fonden
efter oversvømmelserne i Centralgrækenland i august 2020.
Den 9. december 2020 indsendte Grækenland en ansøgning om anvendelse af fonden
efter skader forårsaget af cyklonen Ianos i september 2020 i regionerne De Joniske
Øer, Centralgrækenland, Vestgrækenland, Thessalien og Peloponnes.
Den 22. januar 2021 indsendte Grækenland en ansøgning om anvendelse af fonden
efter jordskælvet i oktober 2020, der ramte øerne Samos, Ikaria og Chios.
Den 21. december 2020 indsendte Frankrig en ansøgning om anvendelse af fonden
efter skader forårsaget af stormen Alex i regionen Provence-Alpes-Côtes d'Azur i
oktober 2020.
Frem til den 24. juni 2020 indsendte Albanien, Belgien, Estland, Frankrig,
Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro,
Portugal, Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig
ansøgninger om anvendelse af fonden i forbindelse med den større
folkesundhedskrise forårsaget af covid-19-pandemien i begyndelsen af 2020.
Nævnte medlemsstaters ansøgninger opfylder betingelserne for et finansielt bidrag
fra fonden, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 2012/2002.
Fonden bør derfor anvendes til at yde et finansielt bidrag til Grækenland og Frankrig
i forbindelse med naturkatastroferne og til Albanien, Belgien, Estland, Frankrig,
Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Portugal,
Rumænien, Serbien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig i forbindelse
med folkesundhedskrisen.
Med hensyn til Kroatien gælder det, at da det endelige støttebeløb overstiger det
allerede udbetalte forskud, skal der ikke anvendes yderligere beløb, og det
uretmæssigt udbetalte forskud vil blive inddrevet i overensstemmelse med artikel 4a i
forordning (EF) nr. 2012/2002.
For at minimere den tid, det tager at anvende fonden, bør denne afgørelse anvendes
fra datoen for dens vedtagelse —
(5)
(6)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021
stilles der følgende beløb til rådighed i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den
Europæiske Unions Solidaritetsfond i forbindelse med naturkatastrofer:
(a)
(b)
(c)
(d)
et beløb på 3 300 100 EUR til Grækenland i forbindelse med oversvømmelserne i
Centralgrækenland, herunder et forskud på 330 010 EUR
et beløb på 21 588 519 EUR til Grækenland i forbindelse med cyklonen Ianos,
herunder et forskud på 2 158 852 EUR
et beløb på 2 531 301 EUR til Grækenland i forbindelse med jordskælvet på øerne
Samos, Ikaria og Chios, herunder et forskud på 253 131 EUR
et beløb på 59 325 000 EUR til Frankrig i forbindelse med stormen Alex, herunder et
forskud på 5 932 500 EUR.
DA
14
DA
 kom (2021) 0201 - Ingen titel
2370507_0016.png
Artikel 2
Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021
stilles der følgende beløb til rådighed i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den
Europæiske Unions Solidaritetsfond i forbindelse med en større folkesundhedskrise:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
j)
k)
l)
m)
n)
o)
p)
q)
r)
s)
et beløb på 905 271 EUR til Albanien
et beløb på 31 755 580 EUR til Østrig
et beløb på 37 298 777 EUR til Belgien
et beløb på 17 373 205 EUR til Tjekkiet
et beløb på 3 588 755 EUR til Estland
et beløb på 91 365 053 EUR til Frankrig
et beløb på 13 648 386 EUR til Tyskland
et beløb på 3 994 022 EUR til Grækenland
i) et beløb på 13 136 857 EUR til Ungarn
et beløb på 20 480 330 EUR til Irland
et beløb på 76 271 930 EUR til Italien
et beløb på 1 177 677 EUR til Letland
et beløb på 2 828 291 EUR til Litauen
et beløb på 2 857 025 EUR til Luxembourg
et beløb på 199 505 EUR til Montenegro
et beløb på 18 039 670 EUR til Portugal
et beløb på 13 926 870 EUR til Rumænien
et beløb på 11 968 276 EUR til Serbien
et beløb på 36 639 441 EUR til Spanien.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Den anvendes fra … [datoen
for dens vedtagelse]

.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne

Datoen indsættes af Parlamentet inden offentliggørelsen i EUT.
DA
15
DA