kom (2021) 0440 - Ingen titel

Europaudvalget 2021
KOM (2021) 0440
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.6.2021

COM(2021) 440 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG

RÅDET

om den anden statusrapport om gennemførelsen af strategien for EU's sikkerhedsunion

kom (2021) 0440 - Ingen titel

Indledning

I juli 2020 vedtog Kommissionen en strategi for EU's sikkerhedsunion 2020-2025

for at

målrette indsatsen mod prioriterede områder, hvor EU kan tilføre nationale bestræbelser

merværdi. Strategien bygger på den europæiske dagsorden om sikkerhed 2015-2020, men

med et nyt fokus og en koordineret tilgang til de sikkerhedspolitiske aspekter for at sikre, at

EU kan reagere på det hurtigt skiftende trusselsbillede. Den har til formål at sikre, at EU

spiller sin rolle fuldt ud med hensyn til at garantere borgernes sikkerhed og deres

grundlæggende rettigheder, både ved at imødegå de nuværende risici og tilpasse sig nye

udfordringer, og at leve op til de værdier, der definerer vores europæiske levevis.

Covid-19-pandemien har bidraget til denne dynamiske ændring ved at skabe nye muligheder

for onlinekriminalitet, stimulere cyberkriminalitet og bane vej for stigningen i antallet af

forfalskninger og i distributionen af varer, der ikke lever op til standarderne, den organiserede

formuekriminalitet og forskellige former for svig

. Nogle af disse aktiviteter har direkte

undergravet sundhedssystemerne og leveringen af sundhedsydelser. Nogle kriminelle

aktiviteter vil vende tilbage til det førpandemiske niveau, mens andre vil blive ændret

fundamentalt af pandemien

I strategien fastsættes de foranstaltninger, der skal træffes over en femårig periode. Her et år

efter er der blevet iværksat et betydeligt antal initiativer

. Kommissionen har vedtaget en

dagsorden for bekæmpelse af terrorisme i EU og initiativer til bekæmpelse af organiseret

kriminalitet, menneskehandel, narkotika, seksuelt misbrug af børn og ulovlig handel med

skydevåben og en ny EU-strategi for cybersikkerhed. Kommissionen har fremlagt vigtig ny

lovgivning for at styrke Europol, beskytte kritisk fysisk og digital infrastruktur og sætte ind

over for materiale indeholdende seksuelt misbrug af børn. Europa-Parlamentet og Rådet har

arbejdet videre med dette program og gennemført centrale programdele, navnlig om

terrorrelateret indhold online og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online. Arbejdet

med den lovgivning, der er skitseret i strategien, bør skride hurtigt frem, samtidig med at der

opretholdes et højt ambitionsniveau.

I juni vedtog Kommissionen en ny strategi

—

"En strategi for et fuldt fungerende og robust

Schengenområde"

—

med effektive foranstaltninger inden for sikkerhed, politisamarbejde

og retligt samarbejde med henblik på at sikre et velfungerende område med frihed, sikkerhed

og retfærdighed, således at EU fortsat står stærkt over for sikkerhedstrusler, selv uden kontrol

ved de indre grænser. I rapporteringsperioden nåede medlovgiverne til enighed om de fonde,

der støtter mange af foranstaltningerne inden for rammerne af sikkerhedsunionen, navnlig en

styrket Fond for Intern Sikkerhed (ISF) og instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV)

som en del af Fonden for Integreret Grænseforvaltning (IBMF).

En vellykket gennemførelse af strategien for sikkerhedsunionen vil afhænge af kvaliteten af

gennemførelsen

. Dette kræver, at de nationale myndigheder engagerer sig fuldt ud, og et

løbende samarbejde mellem alle aktører, der beskæftiger sig med Europas indre og ydre

sikkerhed, herunder EU-agenturerne. Der arbejdes videre med en inklusiv strategi, som

inddrager hele samfundet, gennem øget samarbejde mellem sikkerhedsaktører.

Meddelelse fra Kommissionen om strategien for EU's sikkerhedsunion (COM (2020) 605).

Herunder livsvigtige lægemidler, medicinsk udstyr og vacciner.

EU-trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet (SOCTA), 2021-rapport, Europol.

Se bilag II

—

Køreplan for gennemførelse.

COM(2021) 277.

I bilag I gives et overblik over status for gennemførelsen af lovgivningen om sikkerhed.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

I denne anden statusrapport om sikkerhedsunionen, der dækker perioden siden den første

rapport

den 9. december 2020, redegøres for de fremskridt, der er gjort inden for alle

strategiens fire søjler: et fremtidssikret sikkerhedsmiljø, håndtering af foranderlige trusler,

beskyttelse af europæerne mod terrorisme og organiseret kriminalitet og et stærkt europæisk

sikkerhedsøkosystem. Det beskrives, hvordan dette arbejde skrider frem, herunder EU-

agenturernes specifikke bidrag.

II.

Et fremtidssikret sikkerhedsmiljø

1. Beskyttelse af kritisk infrastruktur og modstandsdygtighed

Beskyttelsen af såvel fysisk som digital kritisk infrastruktur og dens modstandsdygtighed er

af afgørende betydning for, at moderne samfund og den europæiske levevis kan fungere.

Dette har aldrig været mere sandt end nu, hvor der er en folkesundhedskrise. Trusler,

hændelser og angreb på kritisk infrastruktur kan have meget forstyrrende konsekvenser.

Modstandsdygtighed er vigtigere end nogensinde før her under pandemien

I en tid, hvor sundhedsinfrastrukturen allerede er under pres, kan cyberhændelser rettet mod

hospitaler, sundhedsmyndigheder og leverandører af omfattende sundhedsydelser have særlig

dramatiske konsekvenser.

Irland er for nylig blevet ramt af en række alvorlige cyberangreb, der påvirker landets

sundhedssystem, og hackerne har rettet deres angreb mod både sundhedsministeriet og

sundhedsstyrelsen (Health Service Executive).

Der har været forsøg på indtrængen i og angreb med ransomware

rettet mod de nationale

databaser for tidlig varsling og reaktion

som understøtter sundhedssektorens indsats.

Cyberangrebet på Det Europæiske Lægemiddelagentur viste, at ulovligt tilgåede dokumenter

vedrørende covid-19-lægemidler og vacciner kan have dramatiske virkninger, når de er lagt

ud på internettet.

Uden for sundhedsområdet, men på et andet område, der berører borgernes dagligdag, blev

udfordringen med at beskytte kritisk fysisk infrastruktur og sammenhængen med

cybersikkerhed også illustreret af angrebet med ransomware rettet mod Colonial Pipeline i

USA

Første statusrapport om strategien for EU's sikkerhedsunion (COM(2020) 797).

Systemets datasikkerhed, som Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme

(ECDC) har ansvaret for, blev ikke ramt, men det vil blive styrket.

Systemet for tidlig varsling og reaktion er et hurtigvarslingssystem på EU-niveau til varsling af alvorlige

grænseoverskridende

sundhedstrusler

indført

ved

afgørelse

1082/2013/EU,

https://ec.europa.eu/health/security/surveillance_early-warning_da.

Colonial Pipeline, en kritisk rørledning, der transporterer 45 % af den olie, der forbruges på USA's østkyst,

var målet for et cyberangreb med ransomware i maj 2021, der standsede selskabets olieleverancer i flere

dage.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

Omfanget af potentielle risici viser, at der er et presserende behov for at øge beredskabet på

nationalt plan og EU-plan ved at opbygge robust kapacitet til at forebygge, detektere og

afbøde sådanne trusler og håndtere offline- og onlinekriser.

EU-lovgivningen på dette område, navnlig direktivet om sikkerheden i net- og

informationssystemer

(NIS-direktivet) og direktivet om europæisk kritisk infrastruktur

har givet et godt grundlag for at håndtere nylige hændelser. I forbindelse med angrebet med

ransomware på den irske sundhedsstyrelse anvendte nationale cybersikkerhedseksperter

eksisterende fora

, der er oprettet i henhold til NIS-direktivet, til at udveksle oplysninger på

både teknisk og politisk plan, hvilket gjorde det muligt for de irske myndigheder at modtage

støtte og for andre medlemsstater at øge beredskabet over for sådanne angreb.

Samtidig viser det stigende antal mere intensive trusler, at den nuværende

lovgivningsmæssige ramme ikke er egnet til formålet. Evalueringen

af gennemførelsen af

NIS-direktivet viste, at dets anvendelsesområde ikke afspejler den nuværende grad af

digitalisering og indbyrdes forbundethed eller den indbyrdes afhængighed mellem centrale

økonomiske og samfundsmæssige sektorer. Desuden er visse offentlige og private enheder i

væsentlige sektorer enten ikke omfattet af direktivet eller forpligtet til at overholde

ikkeharmoniserede forpligtelser vedrørende cybersikkerhed og indberetning af hændelser.

Evalueringen

af gennemførelsen af direktivet om kritisk infrastruktur viste, at det kun har

fokus på beskyttelse af aktiver i et meget begrænset antal sektorer i modsætning til dets fokus

på operatørernes modstandsdygtighed. Begge evalueringer viste forskellige tilgange og

mangler på nationalt plan.

I december 2020 foreslog Kommissionen derfor to centrale retsakter: et direktiv om

kritiske

enheders modstandsdygtighed

og et revideret direktiv til sikring af et

højt fælles

cybersikkerhedsniveau i hele Unionen

(revideret NIS-direktiv)

. Begge direktiver har et

bredt anvendelsesområde og dækker de samme ti væsentlige sektorer: transport, energi,

bankvirksomhed, finansielle markedsinfrastrukturer, sundhed, drikkevand, spildevand, digital

infrastruktur, offentlig forvaltning og rummet. For disse sektorer foreslås der i direktivet om

kritiske enheders modstandsdygtighed foranstaltninger til etablering af en ramme for fysisk

modstandsdygtighed med minimumsstandarder, der giver mulighed for fleksibilitet til at

afspejle særlige nationale forhold. Det foreslåede reviderede NIS-direktiv har til formål at

fastsætte en horisontal standard for cybersikkerhedskrav i det indre marked og dermed styrke

fokusset på forsyningskædesikkerhed. Med direktivet indføres nye værktøjer til koordineret

håndtering og offentliggørelse af sårbarheder samt en mere effektiv reaktion på hændelser og

krisestyring. Det vil også strømline hændelsesrapporteringsforpligtelserne ved at indføre

mere præcise bestemmelser om indberetningsprocessen, indholdet og tidsfristerne.

I lyset af de stadig foranderlige trusler mod vores kritiske infrastruktur opfordrer

Kommissionen medlovgiverne til at udvise et højt ambitionsniveau og sikre en gnidningsløs

Direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau

for net- og informationssystemer i hele Unionen.

Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk

infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre.

CSIRTs Network and Cooperation Group.

SWD(2020)345 Part II.

SWD(2019) 310.

Forslag til direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed (COM (2020) 829).

Forslag til direktiv om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen og

om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (COM(2020) 823).

kom (2021) 0440 - Ingen titel

vedtagelse af disse to forslag og samtidig fortsat sikre, at de er sammenhængende og

komplementære. Fremskridt hen imod vedtagelsen af disse forslag skal også sikre

overensstemmelse med Kommissionens forslag fra 2020 om digital operationel

modstandsdygtighed i den finansielle sektor

, som har til formål at styrke Europas evne til at

styrke sin strategiske autonomi inden for finansielle tjenesteydelser og dermed Europas evne

til at regulere og føre tilsyn med det finansielle system for at beskytte den finansielle

stabilitet.

Initiativer i energisektoren

For at rette op på mere specifikke sårbarheder er det nødvendigt at iværksætte

sektorspecifikke initiativer. I denne forbindelse skal der sættes fokus på vigtige

udviklingstendenser i energisektoren. Som led i overvågningen af covid-19-krisens

indvirkning på energisektoren blev der i maj 2021 afsluttet en undersøgelse, der afdækkede

de forsyningskæder for energiteknologi, som er afgørende for energisikkerheden og

omstillingen til ren energi, med forslag til foranstaltninger til at forbedre

modstandsdygtigheden i pandemi- og andre trusselsscenarier. Resultaterne heraf vil indgå i

andre relevante arbejdsopgaver, herunder arbejdet i NIS-samarbejdsgruppen vedrørende

energisektoren. Det tematiske netværk for beskyttelse af kritisk energiinfrastruktur fortsatte

sit arbejde med udfordringer forbundet med beskyttelsen af kritisk energiinfrastruktur og tog

fat på aspekter såsom risikovurdering, informationsudveksling og finansiering af

sikkerhedsforanstaltninger

I januar 2021 indledte Kommissionen den formelle procedure for fastsættelse af særlige

netregler om

cybersikkerhed for grænseoverskridende elektricitetsstrømme

sammen med

Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER). Disse netregler

vil indeholde fælles minimumskrav til planlægning, overvågning, rapportering og

krisestyring i overensstemmelse med den horisontale ramme, der er fastsat i NIS-direktivet.

Med hensyn til

risikoberedskab i elsektoren

indledte medlemsstaterne i april 2021 en

overensstemmelseshøring om deres udkast til risikoberedskabsplaner. Disse planer omfatter

foranstaltninger til at forebygge og afbøde elkriser og er baseret på nationale elkrisescenarier

opstillet af de enkelte medlemsstater samt regionale elkrisescenarier opstillet af det

europæiske net af transmissionssystemoperatører i september 2020, som omfatter

cyberangreb samt pandemi og ekstreme vejrforhold.

2. Cybersikkerhed

Den digitale omstilling af samfundet, som er blevet intensiveret af covid-19-krisen, skaber

nye udfordringer, der kræver innovative løsninger. I de seneste måneder er antallet af

cyberangreb fortsat steget, og der kommer stadig mere sofistikerede angreb fra en bred vifte

af kilder i og uden for EU. Større brud på datasikkerheden og nylige cyberangreb som den

massive SolarWinds-cyberoperation

viser omfanget af risiciene for samfundet, hvis vi ikke

Forslag til forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og om ændring af

forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 909/2014 (COM (2020)

595).

Drøftelserne med operatørerne blev udvidet til også at omfatte medlemsstaterne med en teknisk runde med

bilaterale drøftelser, der fandt sted mellem marts og juni 2021.

SolarWinds, en stor amerikansk informationsteknologivirksomhed, blev ramt af et cyberangreb, der spredte

sig til virksomhedens kunder og først blev opdaget efter flere måneder, hvilket gav hackere adgang til

tusindvis af virksomheder og offentlige kontorer, der brugte virksomhedens produkter.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

foretager et kvantespring inden for cybersikkerhed. EU er nødt til at gøre en indsats for at

beskytte sine regeringer, borgere og virksomheder mod cybertrusler og samtidig sikre et

åbent og globalt internet. Der er taget vigtige skridt til at realisere visionen om, at alle EU-

borgere bør være i stand til at leve deres digitale liv sikkert, når de bruger det globale og åbne

internet.

I december 2020 fremlagde Kommissionen og den højtstående repræsentant EU's nye strategi

for cybersikkerhed

. Som et centralt element i udformningen af Europas digitale fremtid og

genopretningsplanen for Europa samt sikkerhedsstrategien har den til formål at styrke

Europas kollektive modstandsdygtighed over for cybertrusler og bidrage til at sikre, at alle

borgere og virksomheder fuldt ud kan drage fordel af pålidelige tjenester og digitale

værktøjer. Cyberspace bør fortsat være globalt, åbent, stabilt og sikkert. Strategien bygger på

tre hovedsøjler: 1) modstandsdygtighed, teknologisk suverænitet og lederskab, 2) opbygning

af operationel kapacitet til at forebygge, afværge og reagere og 3) fremme af et globalt og

åbent cyberspace gennem øget samarbejde. Der er for første gang fokus på cybersikkerhed i

EU's institutioner, agenturer og organer. Rådet har vedtaget konklusioner om strategien

godkendt de vigtigste strategiske gennemførelsesinitiativer. Strategien er ved at blive

gennemført, og en detaljeret oversigt over status for gennemførelsen findes i en særlig

gennemførelsesrapport

Et vigtigt initiativ, der blev bebudet i Kommissionens politiske retningslinjer og fulgt op på i

strategien for cybersikkerhed, er oprettelsen af en

fælles cyberenhed.

Efter høring af

medlemsstaterne har Kommissionen sammen med denne rapport vedtaget en henstilling med

henblik på definere proceduren, milepælene og en tidsplan for oprettelsen heraf mere

præcist

. Den fælles cyberenhed vil samle alle cybersikkerhedsfællesskaber, dvs. inden for

civilområdet, retshåndhævelsesområdet, det diplomatiske område og forsvarsområdet. Den

fælles cyberenhed vil bygge videre på og tilføre merværdi til eksisterende strukturer,

ressourcer og kapacitet som en platform for sikkert og hurtigt teknisk samarbejde mellem

EU-enheder og medlemsstaternes myndigheder. Den vil også samle alle

cybersikkerhedsfællesskaber, dvs. inden for civilområdet, retshåndhævelsesområdet, det

diplomatiske område og forsvarsområdet. Den fælles cyberenhed vil blive oprettet i en 4-

trinsproces, som vil omfatte identifikation af EU's tilgængelige operationelle kapacitet,

udarbejdelse af hændelses- og kriseberedskabsplaner på nationalt plan og EU-plan og

udvidelse af aktiviteter med henblik på at etablere et samarbejde med private enheder.

Operationaliseringen af den fælles cyberenhed forventes afsluttet senest den 30. juni 2023.

Med henblik på styrke

detektionskapaciteten

og udnyttelsen af værktøjer baseret kunstig

intelligens, der beskytter EU mod cyberangreb, er medlemsstaterne i gang med at øge

investeringerne i

sikkerhedsoperationscentre

(SOC'er) med midler fra genopretnings- og

resiliensfaciliteten. Kommissionen vil supplere medlemsstaternes indsats ved at tildele midler

fra programmet for et digitalt Europa.

Cybersikkerhed i 5G-net

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: EU's strategi for cybersikkerhed for det digitale årti

(JOIN (2020) 18).

Cybersikkerhed: Rådet vedtager konklusioner om EU's strategi for cybersikkerhed

—

Consilium

(europa.eu).

JOIN(2021) 14.

C(2021) 4520.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

Som led i strategien for cybersikkerhed identificerede Kommissionen tre centrale mål for det

fremtidige arbejde med cybersikkerheden i 5G-net på grund af deres centrale rolle i den

digitale omstilling af EU's økonomi og samfund: i) sikring af yderligere konvergens i tilgange

til risikobegrænsning i hele EU, ii) støtte til løbende udveksling af viden og

kapacitetsopbygning og iii) fremme af modstandsdygtighed i forsyningskæden og andre af

EU's strategiske sikkerhedsmål. Disse mål byggede på en rapport om 5G-cybersikkerhed

som gennemgik det intense samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen med

støtte fra ENISA, EU's Agentur for Cybersikkerhed, og bekræftede, at der er gjort betydelige

fremskridt siden vedtagelsen af EU's værktøjskasse med risikobegrænsende

foranstaltninger

. Der redegøres nærmere for status for gennemførelsen af EU-

værktøjskassen i gennemførelsesrapporten om strategien for cybersikkerhed

Et cybersikkerhedsøkosystem

For at bidrage til at skabe et sammenhængende europæisk industri- og forskningsøkosystem

for cybersikkerhed blev forordningen om oprettelse af

kompetencecentret for

cybersikkerhed

Netværket af Nationale Koordinationscentre

vedtaget i maj 2021.

Den skal styrke den europæiske cybersikkerhedskapacitet, fremme topforskning og styrke

EU-industriens konkurrenceevne på dette område

. Kommissionen arbejder allerede sammen

med de rumænske myndigheder, der er i gang med at forberede oprettelsen af centret i

Bukarest. Som led i handlingsplanen for synergi mellem civil-, forsvars- og rumindustrien

vil Kommissionen søge at styrke synergieffekterne mellem centrets arbejde, Den Europæiske

Forsvarsfond og EU's rumprogram om cybersikkerhed og cyberforsvar.

Med forordningen om cybersikkerhed

blev der indført en EU-ramme for

cybersikkerhedscertificering af IKT-produkter, -tjenester og -processer.

Virksomheder,

der driver forretning i EU, vil få mulighed for at certificere deres IKT-produkter, -processer

og -tjenester i én enkelt proces, hvorefter certifikaterne bliver anerkendt i hele Den

Europæiske Union. Kommissionen har allerede anmodet ENISA om at udarbejde tre

cybersikkerhedscertificeringsordninger: den europæiske ordning med fælles kriterier, den

europæiske ordning for cloud computingtjenester og den europæiske ordning for 5G-net

International dimension

Strategien for cybersikkerhed omfattede forslag om at forebygge, afskrække fra og reagere på

ondsindede cyberaktiviteter ved at fremme EU's internationale partneres ansvarlige statslige

adfærd i cyberspace

, ved at styrke EU's fælles diplomatiske reaktion på ondsindede

cyberaktiviteter (den cyberdiplomatiske værktøjskasse)

, ved at optrappe koordineringen af

og samarbejdet om EU's cyberforsvar og styrke cyberforsvarskapaciteten gennem

SWD(2020) 357.

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/library/cybersecurity-5g-networks-eu-toolbox-risk-mitigating-

measures.

JOIN(2021) 14.

Forordning (EU) 2021/887.

Det vil den navnlig gøre ved at træffe afgørelse om og forvalte cybersikkerhedsmidler fra programmerne for

et digitalt Europa og Horisont Europa samt fra medlemsstaterne.

COM (2021) 70 af 22.2.2021.

Forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for

Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi.

Status for ordningerne vil blive beskrevet i Unionens rullende arbejdsprogram.

Navnlig ved at gå videre med forslaget til et handlingsprogram med henblik på at etablere en permanent

infrastruktur for konkrete tiltag til fremme af ansvarlig statslig adfærd i cyberspace.

Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1127, 2020/1537 og 2020/651 som en del af 9916/17.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

politikrammen for cyberforsvar

. Den højtstående repræsentant er i øjeblikket ved at

forberede en revision af disse rammer i samråd med Kommissionen og i overensstemmelse

med ambitionerne i det strategiske kompas. I maj tilrettelagde Tjenesten for EU's Optræden

Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) en scenariebaseret drøftelse med medlemsstaterne og

internationale partnere for at øge den gensidige forståelse af diplomatiske muligheder med

det formål at forebygge, modvirke, afskrække fra og reagere på ondsindede cyberaktiviteter

og for at identificere muligheder for at styrke det internationale samarbejde yderligere.

Uden for Europa ydes der støtte til cybersikkerhed i de østlige nabolande, Afrika, Asien,

Latinamerika og Caribien gennem definerede samarbejdsprojekter, der skal mobilisere

europæisk ekspertise til at opbygge cyberkapacitet og øge sikkerheden og

modstandsdygtigheden i kritisk infrastruktur og net

. Inden for rammerne af den civile

FSFP-aftale

er cybersikkerhed også blevet tilføjet som et af de prioriterede områder for

civile FSFP-missioner.

For at forhindre, at cyberovervågningsteknologi anvendes i strid med menneskerettighederne

uden for EU, støtter den nye eksportforordning

en omfattende modernisering af EU's regler

om eksport af produkter med dobbelt anvendelse

. Den nye forordning giver EU hjemmel til

at udføre effektiv kontrol med eksporten af cyberovervågningsteknologier og imødegå de

sikkerhedsrisici, der er forbundet med den globale handel med nye teknologier.

3. Beskyttelse af offentlige steder

I de seneste år har offentlige steder i EU været mål for hidtil usete terrorangreb på

offentligheden. Blandt de nye risici for offentlige steder er den stigende udbredelse af

droner.

Ubemandede luftfartøjssystemer kan anvendes af ondsindede aktører til at foretage

overvågning, afbryde kritiske infrastrukturoperationer eller angribe højværdimål. I april

vedtog Kommissionen en

europæisk ramme for ubemandet trafikstyring

(U-Space)

for

at gøre det lettere for myndighederne at skelne mellem samarbejdende og

ikkesamarbejdsvillige, potentielt ondsindede droner. Kommissionen støtter også udviklingen

af vejledningsmateriale i Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur, der finansierer

innovative projekter og undersøgelser vedrørende bekæmpelse af droner og bygger bro

mellem forskellige berørte sektorer (retshåndhævelse, luftfart, kritisk infrastruktur, fængsler,

told/grænser, personlig beskyttelse, arrangører af større begivenheder) og andre interessenter.

Der er iværksat et europæisk program for at fremme en mere koordineret tilgang til

afprøvning af forskellige teknologier til bekæmpelse af droner.

Der arbejdes på at udvikle retningslinjer for afdækning og afbødning af sårbarheder på

offentlige steder og sikre løsninger med indbygget sikkerhed. Der er iværksat et program med

et budget på 20 mio. EUR under Fonden for Intern Sikkerhed

—

Politi for at øge

beskyttelsen mod terrortrusler mod religiøse samlingssteder og andre offentlige steder

med fokus på store sportsanlæg. I marts afholdt Kommissionen en konference om de nye

Rådets afgørelse 14413/18.

Eksempler herpå er "Cyber4Dev", "EU4Digital" og "EU CyberNet".

Dok. ref. 14305/18, 19.11.2018.

Forordning af 19. maj 2021 om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand,

transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (omarbejdning).

Der er tale om varer, software og teknologi, som kan anvendes til både civile og militære formål.

Kommissionens gennemførelsesforordninger C(2021) 2671, C(2021) 2672, C(2021) 2673.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

projekter, der starter i 2021. Kommissionen støtter også nationale, regionale og

bymyndigheder og operatører af offentlige steder i forbindelse med udveksling af god

praksis, etablering af netværk og samarbejde i hele EU

gennem EU's dagsorden for byerne

og aktiviteter under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Handlingsplanen for

jernbanesikkerhed,

der blev vedtaget i 2018

, indeholdt konkrete

tiltag til forbedring af jernbanepassagerers sikkerhed og er nu fuldt gennemført. EU's

sikkerhedsplatform for jernbanepassagerer

har vedtaget en række dokumenter om bedste

praksis vedrørende risikovurdering, insidertrusler og detektionsteknologier, der fremmer et

større samarbejde mellem medlemsstaterne og bedre resultater inden for jernbanesikkerhed.

III.

Håndtering af foranderlige trusler

1. Cyberkriminalitet

Pandemiens indvirkning på cyberkriminalitet

Kriminelle har været hurtige til at udnytte de ændringer, som telearbejde og øget brug af

onlinetjenester har medført, og tilpasset deres ulovlige aktiviteter til krisesituationen.

Antallet af

cyberbaserede og pandemirelaterede svindelnumre ved brug af malware, ransomware og

phishingangreb steg under pandemien og var rettet mod enkeltpersoner, virksomheder og

navnlig sundhedssektoren.

Omstændighederne omkring pandemien gav nye muligheder for svig

—

mangler blev

udnyttet af falske webbutikker, der reklamerede for og solgte ikkeeksisterende varer,

herunder personlige værnemidler og selvtestsæt. Da distributionen af farmaceutiske

produkter overgik fra fysiske markeder til onlinemarkeder, dukkede der svigagtige tilbud om

covid-vacciner op på mørkenettet.

De forøgede økonomiske tab på verdensplan i forbindelse med cyberkriminalitet (som

forventes at nå op på 5,4 bio. EUR om året i 2021) viser, at der er behov for at udvikle sikre

applikationer og infrastrukturer, som kan forudse og reagere hurtigt på en stadig større

trussel. Cybercrime Judicial Monitor offentliggjort af Eurojust i maj giver et overblik over

den lovgivningsmæssige udvikling og retspraksis i EU inden for cyberkriminalitet og

cyberbaseret kriminalitet

Som led i EU's dagsorden for byerne ydede Kommissionen f.eks. vejledning og støtte til tematisk og teknisk

ekspertise til partnerskabet for sikkerhed på offentlige steder for at bidrage til gennemførelsen af dets

handlingsplan. Interreg-programmer for grænseoverskridende samarbejde, der medfinansieres af Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling, hjælper sikkerhedsaktører i grænseregioner, der støder op til

hinanden, med at samarbejde mere effektivt.

https://ec.europa.eu/jrc/en/protection-public-spaces-from-terrorist-attacks/newsletter-protection-public-

spaces.

COM(2018) 470.

EU's sikkerhedsplatform for jernbanepassagerer består af de myndigheder i medlemsstaterne, der har

kompetence inden for jernbanesikkerhed, og af berørte interessenter. Da platformens mandat udløb i juni

2021, vil gennemførelsen af resultaterne af handlingsplanen for jernbanesikkerhed fortsætte gennem en

arbejdsgruppe om jernbanesikkerhed nedsat under ekspertgruppen vedrørende landtransportsikkerhed

(LANDSEC).

EU-trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet (SOCTA), 2021-rapport, Europol.

Eurojust, Cybercrime Judicial Monitor, Issue 6

—

maj 2021, hentet 7.6.2021.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

Da en stærk cybersikkerhed er afgørende for at dæmme op for cyberkriminalitet, er det meget

vigtigt, at medlemsstaterne gennemfører den eksisterende lovgivning fuldt ud. Kommissionen

vurderer løbende overensstemmelsen af gennemførelsen af

direktivet om angreb på

informationssystemer

. Ud over de tidligere indledte traktatbrudsprocedurer

indledte

Kommissionen nye traktatbrudsprocedurer (se bilag I til denne rapport) vedrørende mangler i

gennemførelsen af direktivet. Kommissionen vil om nødvendigt indlede yderligere

procedurer. Sideløbende hermed støttede Kommissionen medlemsstaterne i gennemførelsen

af direktivet ved at afholde en workshop den 23. februar 2021 om bedste praksis for

registrering, fremstilling og fremlæggelse af statistiske data om rapportering, retsforfølgelse

og domfældelse for strafbare handlinger i form af cyberangreb som defineret i direktivet. Et

fuldt ud gennemført direktiv om angreb på informationssystemer er afgørende for at

ødelægge kriminelle netværk og aktiviteter såsom den aktuelle stigning i ransomwareangreb.

EU's engagement på dette område er blevet offentligt understreget på både NATO

- og G7

møderne i juni, og det er målet at samarbejde med ligesindede lande om at tackle den

eskalerende fælles trussel fra kriminelle ransomwarenetværk.

Bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

Seksuelt misbrug af børn er et område, der giver anledning til stigende bekymring, og hvor

on- og offlinekriminalitet ofte er forbundet.

Covid-19-pandemien og seksuelt misbrug af børn

Der er mange rapporter, som viser, at pandemien har forværret misbruget, navnlig af børn,

der bor sammen med deres misbrugere

. Under pandemien har der også været en betydelig

stigning i udbredelsen af visuelt materiale fremstillet af barnet selv, hvoraf en del skyldes

onlinemisbrug, hvor en gerningsmand lokker eller presser barnet til at fremstille dette

materiale

I overensstemmelse med

EU-strategien for en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn

EU's omfattende strategi for børns rettigheder

arbejder

Kommissionen nu på de specifikke initiativer, der er udpeget for at fremme en proaktiv

indsats med inddragelse af flere interessenter på alle relevante områder, herunder inden for

forebyggelse, støtte til håndhævelse og hjælp til ofre.

I april opnåede Europa-Parlamentet og Rådet foreløbig politisk enighed om Kommissionens

forslag til

midlertidig lovgivning

for at sikre, at udbydere af onlinetjenester kan fortsætte

deres frivillige praksis med at afsløre og indberette seksuelt misbrug af børn online og fjerne

Direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013 om angreb på informationssystemer og om erstatning af Rådets

rammeafgørelse 2005/222/RIA.

Der blev indledt traktatbrudsprocedurer mod Bulgarien, Italien, Portugal og Slovenien i 2019.

Kommuniké fra NATO-topmøde i Bruxelles, 14.6.2021.

Kommuniké fra G7-topmøde, Our Shared Agenda for Global Action to Build Back Better, 13.6.2021.

Se Europols rapport af 19.6.2020 og NetClean (14.4.2021). Ifølge USA's National Centre for Missing and

Exploited Children var antallet af indberetninger om seksuelt misbrug af børn på verdensplan i april 2020

fire gange højere end antallet i april 2019. Se også WePROTECT Global Alliance, World Childhood

Foundation, Unicef, UNDOC, WHO, ITU, End Violence Against Children og UNESCO, april 2020.

Se rapporter fra Internet Watch Foundation, 12.1.2021, og Europols trusselsvurdering af grov og organiseret

kriminalitet af 12.4.2021.

Meddelelse fra Kommissionen om en EU-strategi om en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af

børn (COM/2020/607).

COM(2021) 142.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

materiale indeholdende seksuelt misbrug af børn fra deres systemer, forudsat at deres praksis

er lovlig. Disse midlertidige regler vil på et senere tidspunkt blive erstattet af mere langsigtet

lovgivning med detaljerede sikkerhedsforanstaltninger for at bekæmpe seksuelt misbrug af

børn mere effektivt. Dette initiativ har været genstand for en åben offentlig høring, og der er

blevet udarbejdet en konsekvensanalyse.

Kommissionen overvåger i øjeblikket gennemførelsen af

direktivet om bekæmpelse af

seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

. Efter indledningen

af traktatbrudsprocedurer i 2019 mod 23 medlemsstater fortsætter Kommissionen sin

vurdering og vil muligvis indlede yderligere procedurer i andet halvår 2021. Kommissionen

forventer også at afslutte en række procedurer i de kommende måneder, da flere

medlemsstater har bragt deres nationale lovgivning i fuld overensstemmelse med direktivet.

For at støtte de retshåndhævende myndigheder og fremme koordinering mellem flere

interessenter har Kommissionen påbegyndt arbejdet med at oprette et

forebyggelsesnetværk

af fagfolk og forskere for at øge samarbejdet og udvekslingen af bedste praksis mellem alle

relevante aktører. Dette bidrager til at hæve de globale standarder for beskyttelse af børn mod

seksuelt misbrug ved at fremme samarbejdet gennem WePROTECT Global Alliance to End

Child Sexual Exploitation Online og gennem øremærket finansiering.

Onlineundersøgelser og elektroniske data

Hvis IT-kriminelle skal bringes for en domstol, er det afgørende at sikre adgang til digitalt

bevismateriale, der kan give efterforskningsspor. Nogle medlemsstater har etableret

datalagringsrammer

for lagring og anvendelse af elektroniske kommunikationsmetadata

med henblik på retshåndhævelse, men disse foranstaltninger afføder vigtige spørgsmål om

deres potentielle indgriben i de grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatlivets

fred og beskyttelse af personoplysninger. Den Europæiske Unions Domstol er kommet med

vigtige præciseringer og retningslinjer

. I marts afsagde Domstolen endnu en dom

vedrørende Estlands nationale lovgivning og bekræftede tidligere retspraksis. Det Europæiske

Råd

opfordrede også i marts til "en bedre udnyttelse af potentialet i data og digitale

teknologier til gavn for samfundet, miljøet og økonomien, samtidig med at den relevante

databeskyttelse, privatlivets fred og andre grundlæggende rettigheder opretholdes, og der

sikres lagring af de data, der er nødvendige for, at de retshåndhævende og judicielle

myndigheder kan udøve deres retmæssige beføjelser til at bekæmpe grov kriminalitet". Som

reaktion på denne seneste udvikling bebudede Kommissionen i EU's strategi for bekæmpelse

af organiseret kriminalitet

, at den vil analysere og skitsere mulige tilgange og løsninger i

overensstemmelse med Domstolens domme, som imødekommer de retshåndhævende

myndigheders og retsvæsenets behov på en måde, der er operationelt nyttig, teknisk mulig og

juridisk forsvarlig, herunder ved fuldt ud at respektere de grundlæggende rettigheder.

Direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

I domme i sag C-623/17, Privacy International, og forenede sager C-511/18, C-512/18 og C-520/18, La

Quadrature du Net m.fl., af 6.10.2020 bekræftede Domstolen sin hidtidige retspraksis om, at elektroniske

kommunikationsdata er fortrolige, og at trafik- og lokaliseringsdata i princippet ikke kan lagres generelt og

udifferentieret. Domstolen har samtidig afdækket visse situationer, hvor lagring er tilladt, baseret på klare og

forholdsmæssige forpligtelser, der er fastsat i lovgivningen, og som er underlagt strenge materielle og

processuelle garantier.

Dom i sag C-746/18, Prokuratuur.

Erklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd, SN 18/21 af 25.3.2021.

Strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 (COM(2021) 170 af 14.4.2021).

kom (2021) 0440 - Ingen titel

Kommissionen er nu i færd med at høre medlemsstaterne med henblik på at fastlægge vejen

frem.

Et andet vigtigt element til at bekæmpe cyberkriminalitet mere effektivt og sikre en mere

effektiv retsforfølgelse er lovgivningen om

grænseoverskridende adgang til elektronisk

bevismateriale.

Siden den første statusrapport om sikkerhedsunionen har forhandlingerne

med medlovgiverne om Kommissionens forslag

fået ny fremdrift, da Europa-Parlamentet

vedtog sin holdning i december 2020. På dette grundlag indledte Europa-Parlamentet og

Rådet trepartsdrøftelser. Hurtig vedtagelse af effektive foranstaltninger i overensstemmelse

med formålet med forslagene vil hjælpe de retshåndhævende og retslige myndigheder med at

få hurtig adgang til nødvendigt elektronisk bevismateriale i forbindelse med strafferetlig

efterforskning.

For at bidrage til at forebygge øget cyberkriminalitet og muliggøre sikre

grænseoverskridende transaktioner over internettet spiller tillidstjenester og elektronisk

identifikation en central rolle. Forslaget til en

ramme for en europæisk digital identitet,

der

blev vedtaget den 3. juni, har til formål at give alle borgere, indbyggere og virksomheder i

EU pålidelige digitale identiteter. Rammen vil sikre de højest tilgængelige

sikkerhedsstandarder, imødegå trusler i form af svig og identitetstyveri og sikre borgere og

andre indehavere af sådanne identiteter fuld og brugervenlig kontrol med, hvor mange af

deres data der leveres i forbindelse med en given transaktion. Rammen vil blive understøttet

af en fælles teknisk arkitektur baseret på de nyeste standarder.

Fristen for anvendelse af forordningen om styrkelse af

sikkerheden af identitetskort og

opholdsdokumenter

er den 2. august 2021. De fleste medlemsstater er på rette spor og

udsteder identitetskort og opholdsdokumenter i det nye format

International dimension

I betragtning af cyberkriminalitetens globale karakter er det afgørende, at der gøres en indsats

på internationalt plan for at finde mere effektive tilgange.

Forhandlingerne om anden tillægsprotokol til Europarådets

Budapestkonvention om IT-

kriminalitet

har til formål at forbedre de eksisterende regler for grænseoverskridende adgang

til elektronisk bevismateriale med henblik på strafferetlig efterforskning. I maj 2021

afsluttede parterne i konventionen drøftelserne, og udkastet til protokollen vil nu blive

behandlet af Europarådets relevante udvalg. Den formelle indgåelse forventes stadig at ske i

år, således at protokollen efterfølgende kan undertegnes og ratificeres. Kommissionen vil

samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet, således at medlemsstaterne kan undertegne og

ratificere protokollen så hurtigt som muligt.

Protokollen indeholder også bestemmelser, der vil lette myndighedernes adgang til

domænenavnsregistreringsdata (også kendt som

"WHOIS-data")

med henblik på

strafferetlig efterforskning. I denne forbindelse deltager Kommissionen også i udviklingen og

gennemførelsen

flerpartsstrategier

for

indsamling

adgang

til

domænenavnsregistreringsdata inden for rammerne af ICANN (Internet Cooperation for

COM/2018/226 og COM/2018/225.

Et begrænset antal medlemsstater har meddelt, at der er forsinkelser, hovedsagelig forbundet med

pandemien, men der er også årsager forbundet med betydelige forsinkelser såsom udbudsprocedurer indbragt

for Domstolen.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

Assigned Names and Numbers). Disse processer bør være i overensstemmelse med de

relevante bestemmelser i forslaget til et revideret NIS-direktiv, som indeholder bestemmelser,

der sikrer indsamling og fremlæggelse af nøjagtige domænenavnsregistreringsdata for

enheder, der legitimt anmoder om adgang, herunder retshåndhævende myndigheder.

En vigtig international samarbejdsforanstaltning er GLACY+ (Global Action on Cybercrime

Extended). Den vil styrke landenes muligheder verden over til at anvende lovgivning om

cyberkriminalitet og elektronisk bevismateriale på grundlag af Budapestkonventionen og øge

deres muligheder for at samarbejde effektivt i overensstemmelse med internationale

menneskerettighedsstandarder og retsstatsprincippet. Projektet støtter 16 prioriterede lande

Foranstaltningen har også til formål at forbinde aktører inden for strafferet med politiske

beslutningstagere og lovgivere for at sikre stærkere politisk støtte til Budapestkonventionen.

2. Moderne retshåndhævelse

Nye teknologier giver betydelige muligheder på sikkerhedsområdet. Det er afgørende at

integrere kunstig intelligens (AI), big data og højtydende databehandling (HCP) i

sikkerhedspolitikken uden at svække den effektive beskyttelse af de grundlæggende

rettigheder for at øge sikkerheden.

Kunstig intelligens

kan levere værktøjer, der understøtter de retshåndhævende myndigheders

kamp mod kriminalitet og terrorisme og bestræbelser på at holde trit med teknologier i hastig

udvikling, der anvendes af kriminelle, og med deres aktiviteter på tværs af grænserne. I

Kommissionens nylige meddelelse om fremme af en europæisk tilgang til kunstig

intelligens

beskrives, hvordan kunstig intelligens kan yde et væsentligt bidrag til strategien

for sikkerhedsunionen som et strategisk redskab til både at imødegå aktuelle trusler og

foregribe fremtidige risici og muligheder. I april fremsatte Kommissionen et forslag til

harmoniserede regler ("retsakten om kunstig intelligens")

, der skal gøre Europa til det

globale knudepunkt for pålidelig kunstig intelligens. I en vigtig del af disse forslag er der

fokus på højrisiko-AI-systemer, som udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed og

sikkerhed eller grundlæggende rettigheder. Det fastsættes i retsakten om kunstig intelligens,

at anvendelsen af AI-systemer til biometrisk fjernidentifikation i realtid på offentlige steder

med henblik på retshåndhævelse i princippet er forbudt med meget begrænsede undtagelser.

Disse typer højrisikosystemer skal opfylde et sæt horisontale obligatoriske krav til pålidelig

kunstig intelligens, herunder om sporbarhed, gennemsigtighed og menneskeligt tilsyn samt

nøjagtighed. Retsakten om kunstig intelligens vil have en betydelig indvirkning inden for

retshåndhævelse og grænsekontrol. Den søger at skabe en afbalanceret ramme for tilsyn

gennem hele livscyklussen for højrisikosystemer, der anvendes af retshåndhævende

Europarådet støttes f.eks. af det europæiske naboskabsinstrument i forbindelse med gennemførelse af

CyberSouth-projektet, som har til formål at styrke lovgivningen og den institutionelle kapacitet inden for

cyberkriminalitet og elektronisk bevismateriale i de sydlige nabolande i overensstemmelse med

menneskerettighederne og retsstatsprincippet. Et lignende projekt

—

CyberEast

—

gennemføres af

Europarådet i østpartnerskabsregionen. I et andet projekt i Europarådets regi, der finansieres under

instrumentet til førtiltrædelsesbistand, er der fokus på Vestbalkan og Tyrkiet, hvor der arbejdes på yderligere

at styrke myndighedernes kapacitet i Vestbalkan og Tyrkiet til at søge efter, beslaglægge og konfiskere

indtægter fra cyberkriminalitet, forebygge hvidvask af penge på internettet og sikre elektronisk

bevismateriale.

Meddelelse om fremme af en europæisk tilgang til kunstig intelligens (COM (2021) 205).

COM(2021) 206.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

myndigheder, og indfører en række beskyttelsesforanstaltninger til beskyttelse af de

grundlæggende rettigheder.

Det europæiske sikkerhedsdataområde for innovation under

programmet for et digitalt

Europa

har til formål at øge tilliden til de retshåndhævende myndigheders brug af kunstig

intelligens ved at skabe, gøre tilgængelige og dele datasæt af høj kvalitet med henblik på at

oplære, afprøve og validere algoritmer, hvilket er en afgørende forudsætning for at skabe et

ekspertisemiljø og et tillidsskabende økosystem for kunstig intelligens. Det Europæiske Råd

erkendte i marts, at det er vigtigt at skabe fælles dataområder.

Højtydende databehandling

(HPC) er en kritisk kapacitet, der gør det muligt at udnytte det

enorme potentiale i big data ved brug af centrale teknologier som kunstig intelligens og

dataanalyse. Supercomputersimuleringer er afgørende for at øge sikkerheden af produkter og

tjenesteydelser (navnlig gennem modellering) samt for den nationale sikkerhed, forsvaret og

den teknologiske autonomi. Supercomputere er afgørende for forskellige anvendelser lige fra

cybersikkerhed til nuklear simulering, og kombinationen af HPC og AI vil være en vigtig

ændring på forsvars- og sikkerhedsområdet. Indvielsen af fællesforetagendet for europæisk

højtydende databehandling

i maj var et vigtigt skridt hen imod hurtig adgang til EuroHPC's

supercomputerressourcer, når det er afgørende for sikkerheden og forsvaret.

Krypteringens rolle

Kryptering

er en afgørende teknologi på sikkerhedsområdet og afgørende for at sikre

digitale systemer og transaktioner samt beskytte grundlæggende rettigheder, herunder

ytringsfriheden, privatlivets fred og databeskyttelsen. Som de nylige EncroChat

- og Sky

ECC

-operationer viste, udnytter kriminelle krypteret kommunikation, og EU's

retshåndhævende myndigheder er nødt til løbende at udvikle deres kapacitet til at håndtere

krypterede oplysninger i forbindelse med strafferetlig efterforskning i overensstemmelse med

gældende lovgivning. I december 2020 blev Europols nye dekrypteringsfacilitet lanceret.

Dette initiativ, der er iværksat for at sikre overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og

for at undgå at begrænse eller svække krypteringen, er tilgængeligt for de nationale

retshåndhævende myndigheder i alle medlemsstater og skal bidrage til at holde samfund og

borgere trygge og sikre.

I december 2020 opfordrede Rådet til en aktiv debat med teknologiindustrien og til udvikling

af et regelsæt i hele EU, så de nationale myndigheder kan udføre deres operationelle opgaver

effektivt og samtidig beskytte privatlivets fred, de grundlæggende rettigheder og

kommunikationssikkerheden

. I EU-strategien til bekæmpelse af organiseret kriminalitet

Fællesforetagendet EuroHPC blev oprettet i 2018 for at sætte EU i stand til at blive førende på verdensplan

inden for supercomputere. En ny forordning drøftes i øjeblikket på EU-plan og forventes at træde i kraft i de

kommende måneder.

Den 10. marts 2021 understøttede Eurojust fælles operationer gennemført af de retslige og retshåndhævende

myndigheder i Belgien, Frankrig og Nederlandene for at blokere for store organiserede kriminelle gruppers

brug af krypteret kommunikation. Det lykkedes efterforskerne at overvåge den kriminelle brug af

kommunikationsplatformen Sky ECC. Dette gav en uvurderlig indsigt i flere hundrede millioner meddelelser

udvekslet mellem kriminelle, hvilket gav adgang til afgørende oplysninger om mere end hundrede planlagte

omfattende kriminelle operationer og forhindrede potentielle livstruende situationer og mulige ofre.

I 2020 førte en europæisk undersøgelse til afvikling af en krypteret telefonløsning, der blev anvendt af

organiserede kriminelle grupper.

Rådets resolution om kryptering

—

Sikkerhed ved hjælp af kryptering og på trods heraf, 13084/1/20 REV 1.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

gav Kommissionen udtryk for sin hensigt om at foreslå en tilgang i 2022 til håndtering af

spørgsmålet om lovlig og målrettet adgang til krypterede oplysninger i forbindelse med

strafferetlig efterforskning og retsforfølgning, uden at dette fører til en svækkelse af

kryptering eller til vilkårlig overvågning. Et første skridt er en grundig kortlægning af

medlemsstaternes håndtering af kryptering og en undersøgelse og vurdering af juridiske,

etiske og tekniske muligheder i samarbejde med forskellige interessenter.

Retligt samarbejde

Hvis der skal træffes passende foranstaltninger over for sikkerhedsudfordringerne, skal det

retlige samarbejde

mellem EU-landene

moderniseres

ved brug af digital teknologi. Der

arbejdes på et lovgivningsforslag om digitalisering af EU's grænseoverskridende retlige

samarbejde. Der vil blive etableret en digital kommunikationskanal mellem medlemsstaternes

kompetente myndigheder og, hvor det er relevant, EU-agenturer. Formålet er at gå væk fra

papirbaseret kommunikation mellem myndighederne og sikre, at dataudvekslingen finder sted

hurtigt, sikkert og effektivt. Den offentlige høring

viste, at offentligheden og interessenterne

støttede denne tilgang.

3. Bekæmpelse af terrorrelateret indhold på nettet

I strategien for sikkerhedsunionen blev det fremhævet, at sikkerheden i både onlinemiljøet og

fysiske miljøer forudsætter en konstant indsats for at bekæmpe ulovligt indhold på nettet, og

der er taget afgørende skridt fremad i rapporteringsperioden. Den længe ventede forordning

om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online blev vedtaget af Europa-

Parlamentet og Rådet

og vil finde fuld anvendelse fra juni 2022. Den vil gøre det muligt for

medlemsstaterne at fremsende påbud om at fjerne visse hostingtjenesteydere, der udbyder

tjenester i EU, og inden for en time fjerne materiale, der tilskynder til eller slår til lyd for

udførelse af terrorhandlinger, fremmer en terrorgruppes aktiviteter eller tilvejebringer

oplæring i eller teknikker med henblik på at begå terrorhandlinger. Den indeholder også

sikkerhedsforanstaltninger, der skal styrke ansvarligheden og gennemsigtigheden i

forbindelse med foranstaltninger, der træffes for at fjerne terrorrelateret indhold og for at

beskytte mod den fejlagtige fjernelse af legitim tale på internettet.

Retsakten om digitale tjenester,

som Kommissionen foreslog i december 2020, omfatter

foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlige varer og tjenester og ulovligt indhold, der

distribueres online. Den vil give brugerne mulighed for at indberette ulovligt indhold på

nettet og tilvejebringe en særlig kanal, hvorigennem pålidelige indberettere først og fremmest

kan indberette ulovligt indhold. Der stilles endvidere krav i retsakten til onlineplatforme om

at underrette de kompetente håndhævelsesmyndigheder, hvis de har mistanke om visse

alvorlige strafbare handlinger, og den pålægger meget store onlineplatforme at foretage årlige

risikovurderinger og træffe afbødende foranstaltninger i forbindelse med betydelige

systematiske risici for udbredelse af ulovligt indhold. Forslaget til retsakt bygger på frivillige

initiativer såsom

adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale

på internettet

("Code of Conduct on countering illegal hate speech online") som værdifulde redskaber til at

tackle specifikke former for ulovligt indhold.

Meddelelse fra Kommissionen om en EU-strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025

(COM (2021) 170).

https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12547-Digitalisation-of-justice-in-

the-European-Union-_en.

Forordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

Udfordringerne i forbindelse med bekæmpelse af ulovligt indhold på nettet, herunder

materiale om seksuelt misbrug af børn, var kernen i drøftelserne på ministermødet i EU's

internetforum i januar 2021, hvor EU's medlemsstater og teknologivirksomheder mødtes.

Inden for rammerne af EU's internetforum har Kommissionen iværksat en ekspertproces

sammen med industrien, den akademiske verden, offentlige myndigheder og

civilsamfundsorganisationer for at finde tekniske løsninger, der vil gøre det muligt for

virksomheder at opdage seksuelt misbrug af børn online i end-to-end-krypteret elektronisk

kommunikation, samtidig med at de grundlæggende rettigheder, herunder privatlivets fred og

kommunikationshemmeligheden, fortsat beskyttes. Der arbejdes også på at udarbejde en EU-

liste over voldelige højreekstremistiske grupper og symboler, der skal støtte

teknologivirksomheder i deres beslutninger om moderering af indhold i betragtning af de

problemer, der blev rejst under disse drøftelser vedrørende identificering af ekstremistisk

materiale.

4. Hybride trusler

Geopolitiske spændinger, herunder nye teknologier, fører til øgede globale sikkerhedstrusler,

fragmentering og en permanent kamp om fortællingen. Statslige og ikkestatslige aktører

misbruger i stigende grad teknologier til at fremme deres mål, hvilket truer vores samfund,

økonomi og sikkerhed og svækker menneskerettighederne og de grundlæggende

frihedsrettigheder. Pandemien har gjort EU og dets medlemsstater mere sårbare over for

hybride trusler, bl.a. gennem den intensiverede udbredelse af desinformation og

manipulerende indblanding.

Sundhed og modstandsdygtighed over for hybride trusler

Pandemien har fremhævet svagheden i beredskabs- og indsatsmekanismer på EU-plan. Både

den offentlige og den private kapacitet inden for beredskab og krisestyring, navnlig hvad

angår medicinske modforanstaltninger, er fragmenteret, spredt og suboptimal sammenlignet

med andre globale aktører (f.eks. USA og Kina). Denne fragmentering skaber grobund for

hybride trusler fra statslige og ikkestatslige aktørers side. Som anført i meddelelserne om

opbygning af en europæisk sundhedsunion: Styrkelse af EU's modstandsdygtighed over for

grænseoverskridende sundhedstrusler

og om udnyttelse af de tidlige erfaringer fra covid-19-

pandemien

vil den kommende myndighed for kriseberedskab og -indsats på

sundhedsområdet (HERA) komme til at spille en kritisk rolle i styrkelsen af den overordnede

modstandsdygtighed og sikre en solid ramme for EU's beredskab, overvågning,

risikovurdering, tidlige varsling og reaktion på alle alvorlige sundhedstrusler.

EU's krisestyringsmekanismer revideres i øjeblikket og er tæt forbundet med

EU's

operationelle protokol for imødegåelse af hybride trusler (EU-drejebogen).

Et første

skridt i denne proces var at styrke og udvide de hybride kontaktpunkter i Kommissionens

tjenestegrene, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Det Europæiske Forsvarsagentur. Et

andet element i integreringen af hybride overvejelser i politikudformningen er medtagelsen af

vurderingen af hybride trusler i politiske initiativer i forbindelse med bedre regulering.

COM(2020) 724.

COM(2021) 380.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

Gennemførelsen af den fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler fra 2016 og den

fælles meddelelse fra 2018 om øget modstandsdygtighed og bedre kapacitet til at imødegå

hybride trusler fortsætter, og status for gennemførelsen er omhandlet i den femte årsrapport

om imødegåelse af hybride trusler. Rapporten beskriver fremskridtene med oprettelsen af en

onlineplatform med adgangsbegrænsning som referencegrundlag for medlemsstaternes

værktøjer til at imødegå hybride trusler og foranstaltninger på EU-plan, foranstaltninger til at

øge situationsbevidstheden, navnlig gennem EU's analyseenhed for hybride trusler, og

identifikation af sektorspecifikke referencescenarier for modstandsdygtighed.

Imødegåelse af stadig mere komplekse og destruktive hybride trusler og cybertrusler er

fortsat et område af central betydning for

samarbejdet mellem EU og NATO.

Dette

afspejles også i det nylige kommuniké fra NATO-topmødet i Bruxelles

. Dette samarbejde

fortsætter støt og bygger videre på opnåede resultater med samme fremdrift som i de

foregående rapporteringsperioder. De vigtigste resultater er blevet præsenteret i den sjette

fælles situationsrapport fra EU og NATO

. Antallet af medlemmer af Det Europæiske

Center for Imødegåelse af Hybride Trusler i Helsingfors (Hybrid CoE) steg fortsat, og 30

EU-medlemsstater og NATO-allierede er i dag medlem af centret. I rapporteringsperioden

faciliterede Hybrid CoE en række scenariebaserede drøftelser, workshopper og øvelser.

Inden for rammerne af den civile FSFP-aftale

er hybride trusler også blevet tilføjet som et

af de prioriterede områder for civile FSFP-missioner. Der er udarbejdet et tilsvarende

minikoncept for civil FSFP-støtte til imødegåelse af hybride trusler

. I dokumentet foreslås

det at 1) prioritere beskyttelsen af missioner mod hybride angreb og 2), hvor det er relevant,

bistå værtsstaten med at øge modstandsdygtigheden over for hybride trusler.

Et vigtigt led i hybride trusler er desinformation. I den europæiske handlingsplan for

demokrati

blev der peget på en række foranstaltninger til at styrke reaktionen på udenlandsk

informationsmanipulation og indblanding

. Det Europæiske Råd hilste EDAP's tilgang

velkommen, og Rådet har også opfordret til at uddybe EU's indsats

. EU-Udenrigstjenesten

arbejder tæt sammen med Kommissionen om videreførelsen af dette arbejde med

udgangspunkt i EU's system for hurtig varsling for at samle forskellige eksperter med henblik

på at etablere en stærk, robust, fleksibel og omfattende ramme til bekæmpelse af udenlandsk

informationsmanipulation og indblanding. Dette arbejde understøttes også af

adfærdskodeksen for desinformation online, og i maj blev det styrket af vejledningen i,

hvordan platforme og andre relevante interessenter bør intensivere deres foranstaltninger for

SWD(2021) 729.

Kommuniké fra NATO-topmøde i Bruxelles, 14.6.2021.

Sjette situationsrapport om gennemførelsen af det fælles sæt forslag, som blev godkendt af EU-Rådet og

NATO-Rådet den 6. december 2016 og den 5. december 2017, 3. juni 2021.

Dok. ref. 14305/18, 19.11.2018.

Dok. ref. 8077/20, 20. maj 2020.

COM(2020) 790.

Tre kerneområder er 1) at skærpe den terminologi, der beskriver udfordringen, 2) at udvikle en fælles

metode og ramme til indsamling af systematisk dokumentation for udenlandsk informationsmanipulation og

indblanding og 3) at videreudvikle EU's værktøjskasse til bekæmpelse af udenlandsk

informationsmanipulation og indblanding for at gøre den bedre egnet til at pålægge gerningsmændene

omkostninger.

Erklæring fra Det Europæiske Råd fra marts 2021, Rådets konklusioner fra december 2020.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

at afhjælpe huller og mangler i kodeksen og skabe et mere gennemsigtigt, sikkert og

pålideligt onlinemiljø

IV.

Beskyttelse af europæerne mod terrorisme og organiseret kriminalitet

1. Terrorisme og radikalisering

Angrebene i slutningen af 2020 viste, at det er lige så afgørende som nogensinde at tackle

terrorisme og de grundlæggende årsager hertil. I den nye

dagsorden for bekæmpelse af

terrorisme i EU

vedtaget i december 2020 fastsættes det, hvordan EU kan øge sin indsats

over for terrorisme og voldelig ekstremisme og gøre EU mere modstandsdygtigt over for

terrortrusler. Gennemførelsen heraf er godt i gang. Kommissionen er desuden i færd med at

evaluere direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme, som fastsætter

minimumsregler for kriminalisering af terrorhandlinger og terrorrelaterede lovovertrædelser

og for sanktioner samt for beskyttelse af og bistand og hjælp til ofre for terrorisme.

Ved udgangen af 2020 tildelte Kommissionen en ny rammekontrakt til et konsortium for

politikstøtte inden for rammerne af netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering

(RAN) som supplement til RAN-aktørernes arbejde og ydede fortsat støtte til politiske

beslutningstagere i forbindelse med generelle forebyggelsesspørgsmål. Netværket har til

formål at øge medlemsstaternes viden og kapacitet inden for strategisk kommunikation samt

evidensgrundlaget for yderligere politikudvikling, konkrete tilgange og interventioner.

Desuden samarbejder Kommissionen med medlemsstaterne om at bekæmpe ekstremistiske

ideologier, der kan føre til voldelig ekstremisme. I 2021 er der i dette arbejde fokus på

indbyrdes forbindelser mellem alle former for voldelige ekstremistiske ideologier (herunder

venstre- og højreekstremisme og islamistisk ekstremisme) og på radikalisering, der fører til

selvsegregering. Der er i løbet af de seneste måneder blevet gennemført en række

bevidstgørelsesinitiativer på dette område. RAN's aktiviteter er blevet udvidet til at omfatte

Vestbalkan gennem en særlig kontrakt, der startede op i januar 2021.

En anden prioritet er at undgå terroristers erhvervelse af materialer, der kan omdannes til

våben. Handlingsplanen fra 2017 om

kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare

(CBRN)

materialer er blevet videreført gennem en undersøgelse af muligheden for at

begrænse adgangen til nogle kemikalier i højrisikogruppen, som blev færdiggjort i juni 2021.

Kommissionen har også iværksat forberedende arbejde med henblik på grænseoverskridende

øvelser og workshopper om sikkerheden i forbindelse med radioaktive og biologiske kilder i

hospitaler og laboratorier, der skal finde sted i 2022. Gennemførelsen af CBRN-

handlingsplanen understøttes af projekter, der medfinansieres af Fonden for Intern Sikkerhed,

som har udvalgt initiativer som Safe Stadium-projektet

, hvor der er fokus på CBRN-

beskyttelse og -beredskab i store sportsanlæg såsom fodboldstadioner. Ny lovgivning om

markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer trådte i kraft den 1. februar

COM(2021) 262. Vejledningen omhandler også specifikt covid-19-infodemi.

Meddelelse fra Kommissionen om en dagsorden for bekæmpelse af terrorisme i EU: foregribe, forebygge,

beskytte, reagere (COM(2020) 795).

https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/portal/screen/opportunities/projects-

details/31077817/101034226/ISFP.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

2021. Gennemførelsen er godt i gang, og Kommissionen bistår fortsat alle interessenter med

at opfylde deres forpligtelser.

Der er en iboende forbindelse mellem Unionens ydre og indre sikkerhed, og på dette område

samarbejdes om trusler såsom CBRN. EU's eksterne finansieringsinstrumenter støtter

bestræbelserne på at forbedre den globale og regionale styring af og samarbejdet om sporing

og afbødning af CBRN-risici på grundlag af de positive erfaringer, der f.eks. er gjort gennem

initiativet vedrørende EU's CBRN-ekspertisecentre til risikobegrænsning og gennem

eksportkontrolprogrammet for varer med dobbelt anvendelse. Indtil videre har 34 lande

udarbejdet en national CBRN-handlingsplan, og ti lande har vedtaget den officielt.

Sundhed og terrorisme

EU4Health

støtter foranstaltninger, der skal forebygge, forberede sig på og reagere på

grænseoverskridende sundhedstrusler.

EU's tredje sundhedsprogram medfinansierer "Health

preparedness against terror

attack"

, en fælles aktion med EU's sundhedsmyndigheder, der blev lanceret i maj 2021.

Formålet med aktionen er at beskytte EU-borgerne mod en forsætlig sundhedskrise ved at

afhjælpe manglerne i sundhedsberedskabet og styrke det tværsektorielle arbejde (i sektorerne

for sundhed, sikkerhed og civilbeskyttelse) som reaktion på et biologisk og/eller kemisk

terrorangreb.

Sundhedsprogrammet 2017-2021 har støttet sundhedssektorens beredskab og indsatskapacitet

over for kemiske og biologiske trusler. Inden for rammerne af den fælles aktion

Strengthened International Health Regulations and Preparedness in the EU

er der

oprettet et netværk af referencelaboratorier for højpatogene agenser, som omfatter 41

laboratorier.

Håndtering af truslen fra hjemvendte fremmedkrigere i Syrien og Irak er fortsat et vigtigt

element i bekæmpelsen af terrorisme og en prioritet i forbindelse med forebyggelse af

radikalisering. Som aftalt i de strategiske retningslinjer for en koordineret EU-tilgang til

forebyggelse af radikalisering fra 2021 har Kommissionen haft fokus på fire hovedprioriteter:

tilbagevendte børn, styrkelse og sikring af tilbagesendelsesprocessen (hjemsendelse,

retsforfølgelse og reintegration) og færdigheder hos fagfolk, der arbejder med reintegration af

tilbagevendte børn og kvinder. Med hensyn til fængsler og lejre for internt fordrevne i det

nordøstlige Syrien og efter aftale med medlemsstaterne undersøger EU-Udenrigstjenesten og

Kommissionen nye metoder til at øge bistanden i regionen for at bidrage til at forbedre

levevilkårene og forsøge at standse radikaliseringen.

Kommissionen afsluttede for nylig ajourføringen af dataanalysen vedrørende

terrorbekæmpelse og forebyggelse/bekæmpelse af voldelig ekstremisme. Kortlægningen

viste, at omfanget og hastigheden af finansieringen gennem EU's eksterne

Oprettet ved forordning (EU) 2021/522.

Fælles aktion om sundhedsberedskab over for terrorangreb,

https://ec.europa.eu/chafea/health/funding/joint-

actions/documents/ja-2019-presentation-03_en.pdf.

Strengthened International Health Regulations and Preparedness in the EU (SHARP JA),

https://sharpja.eu/wp7/.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

finansieringsinstrumenter af sådanne aktiviteter har været imponerende

. Pr. 1. januar 2021

var der i alt 99 igangværende foranstaltninger til at foregribe, forebygge, reagere på og

beskytte mod terrorisme i lande uden for EU med et samlet budget på 501 mio. EUR (en

stigning på 8 % i forhold til det foregående år) med henblik på at opfylde prioriteterne i EU's

dagsorden for terrorbekæmpelse og Rådets konklusioner om terrorbekæmpelse.

Der blev taget yderligere skridt til at videreudvikle og styrke terrorbekæmpelsespartnerskaber

og samarbejdet med nabolande og andre lande, herunder ved at trække på ekspertisen i

netværket af terrorbekæmpelses- og sikkerhedseksperter i EU. I de seneste måneder er

gennemførelsen af den fælles handlingsplan om terrorbekæmpelse mellem partnerne på

Vestbalkan skredet frem med visse forsinkelser på grund af pandemien og partnernes interne

politiske dynamik.

EU har fortsat anvendt EU-rammen for bekæmpelse af terrorisme i rapporteringsperioden. I

februar 2021 afsluttede Rådet gennemgangen af EU's terrorliste

, og der blev vedtaget en ny

udpegelse under EU's særlige sanktionsordning for terrorbekæmpelse vedrørende ISIL

(Da'esh)/al-Qaida i april 2021

Endelig arrangerede Eurojust og det europæiske netværk vedrørende folkedrab i maj 2021 i

fællesskab den sjette europæiske dag mod straffrihed med fokus på centrale internationale

forbrydelser begået i Syrien af terrororganisationer og det syriske regime. Den byggede på

det arbejde, der er udført siden sidste år for at støtte kumulativ retsforfølgelse af

fremmedkrigere for terrorrelaterede strafbare handlinger og internationale forbrydelser. Den

viste endvidere, at et styrket retligt samarbejde mellem medlemsstaterne er afgørende for at

identificere og retsforfølge krigsforbrydere, der befinder sig i EU.

2. Bekæmpelse af organiseret kriminalitet

Rapporten fra 2021 om trusselsvurderingen af grov og organiseret kriminalitet (SOCTA

2021)

kastede lys over den fortsatte trussel fra organiseret kriminalitet og dens voksende

kompleksitet. Organiseret kriminalitet er grænseoverskridende, og 65 % af de organiserede

kriminelle grupper består således af medlemmer med forskellige nationaliteter, og syv ud af ti

er aktive i mere end tre lande. Det organiserede kriminalitet i EU er kendetegnet ved et

netværksmiljø, hvor forskellige grupper samarbejder med hinanden og med udbydere af

kriminelle tjenester. 60 % af de kriminelle netværk anvender vold som led i deres kriminelle

virksomhed, men stort set alle kriminelle aktiviteter indeholder nu et onlineelement i en eller

anden form. Risikoen for, at organiseret kriminalitet infiltreres i den lovlige økonomi, er også

EU yder betydelig støtte til alle initiativerne inden for rammerne af Det Globale Forum for

Terrorbekæmpelse, herunder Det Internationale Institut for Strafferetspleje og Retsstatsprincippet og Den

Globale Fond for Samfundsinddragelse og -modstandsdygtighed (GCERF), med henblik på at støtte

aktiviteter til forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme i en række lande af strategisk betydning

for EU.

Rådets afgørelse (FUSP) 2021/142 af 5. februar 2021 om ajourføring af listen over personer, grupper og

enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP.

Rådets afgørelse (FUSP) 2021/613 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/612 af 15. april 2021 om

restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda samt personer, grupper, virksomheder og

enheder, der er knyttet til dem.

https://www.europol.europa.eu/activities-services/main-reports/european-union-serious-and-organised-

crime-threat-assessment.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

stigende, og det anslås, at mere end 80 % anvender lovlige virksomhedsstrukturer til

kriminelle aktiviteter.

Kriminelle, der udnytter de økonomiske sårbarheder, som pandemien har skabt

Erfaringerne fra tidligere kriser viser, at en ustabil økonomisk situation med stigende

fattigdom og social ulighed vil danne grobund for organiseret og grov kriminalitet.

Virksomheder i sektorer, der er udsat for et særligt negativt økonomisk pres, såsom hotel-,

restaurations- og turismesektoren, bliver mere sårbare over for kriminel infiltration

I 2020 modtog og behandlede Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Grov Organiseret

Kriminalitet (ESOCC) i Europol mere end 35 183 operationelle bidrag på de syv områder,

som centret dækker

, hvilket svarer til mere end halvdelen (57 %) af Europols operationelle

bidrag. ESOCC støttede medlemsstaterne i 837 operationer, hvilket er en stigning på 41 % i

forhold til 2019. Disse tal afspejler de organiserede kriminelle gruppers øgede aktivitet og

medlemsstaternes stigende behov for Europols støtte på dette område. ESOCC organiserede

og koordinerede 11 operationelle taskforcer (OTF), der koordinerede efterretnings- og

efterforskningsindsatsen rettet mod 60 højværdimål og formodede medlemmer af kriminelle

organisationer, der udgør en særlig høj risiko, hvoraf 21 blev arresteret.

For at imødegå de voksende udfordringer vedtog Kommissionen i april

EU-strategien for

bekæmpelse af organiseret kriminalitet

(2021-2025)

. Heri fastsættes prioriterede

foranstaltninger med sigte på at styrke retshåndhævelsen og det retlige samarbejde, sikre en

effektiv efterforskning med henblik på at optrevle strukturer for organiseret kriminalitet og

rette fokus mod højt prioriterede kriminalitetsområder, fokusere på udbytte fra organiseret

kriminalitet og gøre de retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet klar til den digitale

tidsalder. Kommissionen offentliggjorde også den europæiske tværfaglige platform mod

kriminalitetstrusler, "European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats"

(EMPACT)

. Heri redegøres der for, hvordan EMPACT's fulde potentiale kan udnyttes, og

hvordan platformen kan gøres til et flagskibsredskab for operationelt samarbejde på tværs af

fagområder og agenturer om bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Desuden er

Kommissionen tæt involveret i den igangværende forberedelse af den næste EMPACT-cyklus

for perioden 2022-2025.

Bekæmpelse af menneskehandel

Menneskehandel er en meget indbringende forbrydelse, der giver kriminelle enorme

gevinster på bekostning af ofrene og samfundet som helhed. I april vedtog Kommissionen

Baseret på bidraget fra arbejdsgruppen om covid-19-relaterede kriminalitetstrusler og

retshåndhævelsesindsatsen på 1. møde, Europol 2020, Enterprising criminals: Europe’s fight

against the

global networks of financial and economic crime.

Smugling af migranter, organiserede kriminelle grupper, der udgør en særlig høj risiko, miljøkriminalitet,

organiseret formuekriminalitet, narkotika, menneskehandel og våben og sprængstoffer.

COM(2021) 170.

EMPACT er EU's redskab til politisamarbejde om bekæmpelse af de største trusler mod EU's sikkerhed og

styrker samarbejdet mellem de relevante tjenester i medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-agenturerne

samt tredjelande og organisationer. EMPACT samler forskellige interessenter for at forbedre og styrke

samarbejdet mellem medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-agenturerne samt tredjelande og

organisationer, herunder den private sektor, hvor det er relevant (SWD(2021) 74).

kom (2021) 0440 - Ingen titel

EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2021-2025

. Da menneskehandel ofte

gennemføres af organiserede grupper, er denne strategi tæt knyttet til EU's strategi for

bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Strategien for bekæmpelse af menneskehandel

omfatter retlige, politiske og operationelle initiativer til at bekæmpe menneskehandel

—

fra

forebyggelse til domfældelse over kriminelle, samtidig med at der lægges vægt på beskyttelse

af ofre i alle faser, idet der navnlig fokuseres på kvinde- og børneofre samt menneskehandel

med henblik på seksuel udnyttelse. Der fokuseres på at begrænse efterspørgsel, der fremmer

menneskehandel, ødelægge den kriminelle model for at standse udnyttelsen af ofre, beskytte,

støtte og styrke ofrene og tackle den internationale dimension af denne form for kriminalitet.

Dette sker på baggrund af en rapport fra Eurojust med 18 anbefalinger til støtte for

medlemsstaterne, ikke kun i forbindelse med efterforskning, retsforfølgelse og retligt

samarbejde i sager om menneskehandel, men også i forbindelse med identificering, redning

og beskyttelse af ofre

Kampen mod ulovlig narkotika

Efter vedtagelsen af EU's narkotikastrategi 2021-2025 fortsætter drøftelserne om den

tilhørende handlingsplan med henblik på vedtagelse i Rådet inden udgangen af det

portugisiske formandskab. Lovgivningen om nye

psykoaktive stoffer,

som trådte fuldt ud i

kraft i november 2018, er blevet fulgt op med en delegeret retsakt med henblik på at

inkludere to nye psykoaktive stoffer i definitionen af narkotika

I Eurojusts rapport om narkotikahandel fra april 2021

fremhæves stigningen i produktionen

af syntetisk narkotika og i brugen af mørkenettet til salg heraf, hvilket skaber retlige

udfordringer for anklagere i EU. Rapporten indeholder anbefalinger om at øge den finansielle

efterforskning, inddrivelsen af aktiver og det retlige samarbejde, herunder med tredjelande. I

marts 2021 fremlagde Eurojust i forbindelse med den årlige narkotikadialog mellem EU og

USA centrale spørgsmål og eksempler på vellykket retligt samarbejde i sager om

narkotikahandel mellem medlemsstaterne og USA. Det første møde i narkotikadialogen

mellem EU og Kina fandt sted den 22. januar 2021 og omfattede samarbejde om

narkotikabekæmpelse. EU deltog i FN's 64. Narkotikakommission og gentog sine

opfordringer til at fremskynde gennemførelsen af de omfattende forpligtelser, som det

internationale samfund har indgået for at håndtere den globale narkotikasituation.

Bekæmpelse af ulovlig handel med skydevåben

Det kodificerede direktiv om skydevåben

100

trådte i kraft i april 2021, og Kommissionen

fulgte op herpå med regler om systematisk elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende

afslag på meddelelse af tilladelser til at erhverve eller besidde visse typer skydevåben

101

Disse bestemmelser finder anvendelse fra den 31. januar 2022 og vil give nationale

100

101

Meddelelsen fra Kommissionen om EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2021-2025 (COM

(2021) 171).

Rapporten

tilgængelig

på:

https://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52021DC0171&from=DA.

C(2021) 1570. Europa-Parlamentets og Rådets indsigelsesfrist udløber medio maj.

Rapporten er tilgængelig på: https://www.eurojust.europa.eu/eurojust-report-drug-trafficking.

Direktiv (EU) 2017/853 om erhvervelse og besiddelse af våben.

Delegeret direktiv C (2021) 3400 af 21. maj 2021 om fastsættelse af nærmere bestemmelser om systematisk

elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende afslag på meddelelse af tilladelser til at erhverve eller

besidde visse typer skydevåben.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

kompetente myndigheder mulighed for at finde ud af, om en person, der ansøger om en

våbentilladelse, er blevet nægtet en tilsvarende tilladelse i en anden medlemsstat. Det vil

derfor forhindre forum shopping for at omgå forbud mod at eje et skydevåben.

Kommissionen støtter også et pilotprojekt vedrørende etablering af realtidssporing af

våbenrelaterede hændelser i hele EU med henblik på at udvikle et permanent ajourført

billede. For at støtte de retshåndhævende myndigheders arbejde leder Kommissionen arbejdet

med at etablere og udvikle kontaktpunkter for skydevåben på nationalt plan.

Med hensyn til internationalt samarbejde har Kommissionen aktivt støttet Tyrkiets

konstruktive inddragelse i EMPACT's operationelle aktiviteter i forbindelse med truslen om

konvertible alarm- og signalvåben. Kommissionen bidrog også til at sætte spørgsmålet om

ulovlig handel med skydevåben tilbage på dagsordenen for samarbejdet med landene i

Mellemøsten og Nordafrika. Kommissionen har også været meget aktiv i det operationelle

samarbejde med Sydøsteuropa, bl.a. ved at forberede en fælles operation mellem

medlemsstaterne og partnerne på Vestbalkan og regionale møder i kommissioner for

håndvåben og lette våben.

EU's Global Illicit Flows Programme (program for globale ulovlige strømme)

102

er fortsat en

effektiv mekanisme til koordinering af den tværregionale indsats mod organiseret kriminalitet

og forøgelse af kapaciteten i over 80 partnerlande verden over med henblik på at standse

handelen med ulovlige varer med fokus på narkotika og skydevåben. Programmet har også

støttet EU-agenturerne og EU-medlemsstaterne i deres bestræbelser på at udvide

retshåndhævelsesområdet.

Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet

Som led i imødegåelsen af risikoen for, at organiseret kriminalitet infiltreres i den lovlige

økonomi, skal medlemsstaterne gennemføre direktivet fra 2019 om regler, der letter brugen af

finansielle og andre oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller

retsforfølgning af visse strafbare handlinger

103

senest i august 2021. Kommissionen vil nøje

overvåge gennemførelsen og den effektive anvendelse heraf.

Der blev afholdt to høringsmøder med medlemsstaterne om revisionen af Rådets afgørelse

om kontorer for inddrivelse af aktiver

104

og direktivet om konfiskation

105

i maj og juni 2021.

Drøftelserne understregede merværdien af disse instrumenter med hensyn til at forbedre

inddrivelsen af aktiver i Unionen og betydningen af en effektiv forvaltning af konfiskerede

aktiver under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder samt behovet for at forbedre

samarbejdet under hele processen for inddrivelse af aktiver.

102

103

104

105

https://illicitflows.eu/.

Direktiv (EU) 2019/1153 af 20. juni 2019 om regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger

med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af visse strafbare handlinger.

Rådets afgørelse 2007/845/RIA af 6. december 2007 om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for

inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre

formuegoder forbundet med kriminalitet.

Direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart

forhold i Den Europæiske Union.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

Ny lovgivning om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af EU, finder

anvendelse fra den 3. juni 2021

106

, og i maj blev der indført vigtige

gennemførelsesbestemmelser, der fastlægger procedurer og tekniske regler

107

. Yderligere

gennemførelsesbestemmelser om fastlæggelse af kriterier for den fælles ramme for

risikostyring i forbindelse med bevægelser af likvide midler er under udarbejdelse.

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) påbegyndte sine efterforsknings- og

retsforfølgningsmæssige opgaver den 1. juni 2021. EPPO er nu begyndt at efterforske og

retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser. De strafbare

handlinger, som EPPO efterforsker og retsforfølger, omfatter momssvig, der har tilknytning

til to eller flere medlemsstaters område, og hvor den samlede skade udgør mindst

10 mio. EUR. Medlemsstaterne mister hvert år milliarder af euro i momsindtægter på grund

af svig.

Bekæmpelse af miljøkriminalitet

Direktiv 2008/99/EF om miljøkriminalitet

er EU's vigtigste retlige instrument til

strafferetlig beskyttelse af miljøet. Der er omfattende høringer undervejs med henblik på at

revidere teksten for at forbedre gennemførelsen og styrke retshåndhævelseskæden (afsløring,

efterforskning, retsforfølgelse, straffedomstole). Arbejdet med bekæmpelse af

miljøkriminalitet videreføres også gennem Forummet for Overholdelse af Miljøbestemmelser

og Forvaltning af Miljøet

108

. På forummets møder i januar og juni 2021 var der fokus på

revisionen af direktivet og på bekæmpelsen af miljøkriminalitet generelt.

Bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgenstande

EU-lovgivningen om import af kulturgenstande har til formål at standse importen af

kulturgenstande, som er eksporteret ulovligt fra deres oprindelsesland. Der er ved at blive

indført gennemførelsesbestemmelser om et centraliseret elektronisk system for import af

kulturgenstande (ICG), som vil gøre det muligt at opbevare og udveksle oplysninger mellem

medlemsstaterne og overholde importformaliteterne. Den generelle forbudsregel i

forordningen

109

trådte i kraft den 28. december 2020 og gav medlemsstaternes

toldmyndigheder mulighed for at kontrollere og reagere på forsendelser, der kan indeholde

kulturgenstande, som er eksporteret ulovligt fra deres oprindelsesland.

Et stærkt europæisk sikkerhedsøkosystem

1. Samarbejde og udveksling af oplysninger

I strategien for sikkerhedsunionen fastsættes det, hvordan EU's indsats kan yde et væsentligt

bidrag til håndtering af mere og mere komplekse, grænseoverskridende og tværsektorielle

sikkerhedstrusler ved at bistå medlemsstaternes sikkerhedsaktører med de værktøjer og

oplysninger, de har brug for.

106

107

108

109

Forordning (EU) 2018/1672 om likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/776 af 11. maj 2021 om fastlæggelse af skabeloner

for visse blanketter samt tekniske bestemmelser for effektiv udveksling af oplysninger.

Compliance Assurance

—

Legislation

—

Environment

—

European Commission (europa.eu).

Forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

Europol spiller en central rolle i denne henseende. I forslaget vedtaget i december sidste år

om at modernisere og styrke Europols mandat

110

er der fokus på specifikke begrænsninger,

som Europol står over for i dag

—

såsom dets forhold til den private sektor. Desuden foreslår

Kommissionen, at Europol får mulighed for at foretage indberetninger i

Schengeninformationssystemet om terrorister og andre kriminelle på grundlag af oplysninger

fra tredjelande. Disse vil styrke Europols evne til at støtte medlemsstaterne i bekæmpelsen af

grov kriminalitet og terrorisme. Kommissionen ser frem til, at Europa-Parlamentet og Rådet

hurtigt når til enighed om deres holdninger, således at der kan indledes triloger under det

slovenske formandskab.

EU og Interpol

har allerede et mangeårigt og tæt samarbejde. Interpol er en vigtig partner for

EU på området intern og ekstern sikkerhed, herunder bekæmpelse af terrorisme og

organiseret kriminalitet, samt integreret grænseforvaltning. Kommissionen har foreslået

forhandlinger med henblik på en yderligere styrkelse af det operationelle og strategiske

samarbejde gennem en samarbejdsaftale

111

På operationelt plan er forberedelserne til fuld gennemførelse af revisionen af

Schengeninformationssystemet

(SIS) i gang med henblik på at afslutte alle nødvendige

testaktiviteter inden udgangen af 2021. I marts 2021 blev Europol forbundet til Sirene

112

-mail

relayinfrastrukturen. Ved udgangen af 2020 havde de fleste medlemsstater indført den nye

SIS-fingeraftrykssøgefunktion

113

Arbejdet med at ændre lovgivningen for at forbedre

Eurojusts

muligheder for at afdække

forbindelser mellem parallelle retssager i grænseoverskridende terrorsager er påbegyndt

114

Sideløbende hermed fortsatte Eurojust sin operationelle opfølgning og koordinering på

grundlag af oplysninger indsendt via det europæiske retlige terrorbekæmpelsesregister

(CTR), som blev oprettet med det formål at afdække forbindelser mellem retlige

terrorbekæmpelsesprocedurer i medlemsstaterne. Indtil videre tyder erfaringerne med CTR på

en betydelig stigning i mængden af oplysninger, der sendes til Eurojust, og der er allerede

konstateret forbindelser mellem retssager, som de nationale myndigheder ikke tidligere har

været bekendt med. CTR har også i vidt omfang forbedret informationsudvekslingen i

forbindelse med terrorbekæmpelsesprocedurer.

Det forberedende arbejde med oprettelsen af

samarbejdsplatformen for fælles

efterforskningshold

er påbegyndt. Der pågår høringer med medlemsstaterne, sekretariatet

for netværket vedrørende fælles efterforskningshold, Eurojust, Europol og OLAF om

udformningen af samarbejdsplatformen. Siden april 2021 har Eurojust også ydet finansiel

bistand til fælles efterforskningshold til hasteforanstaltninger og/eller uforudsete aktioner, der

ligger uden for den almindelige finansieringsordnings anvendelsesområde

115

110

111

112

113

114

115

COM(2020) 769, COM(2020) 791.

COM(2021) 177.

Supplementary Information Request at the National Entries (anmodning om supplerende oplysninger ved de

nationale grænseovergangssteder). Hver EU-medlemsstat, der anvender SIS, har oprettet et nationalt

Sirenekontor, som er ansvarligt for al udveksling af supplerende oplysninger og koordinering af aktiviteter i

forbindelse med SIS-indberetninger.

Automatiseret fingeraftryksidentifikationssystem.

Rådets afgørelse 2005/671/RIA og forordning (EU) 2018/1727.

https://www.eurojust.europa.eu/eurojust-launches-new-scheme-urgent-jit-funding.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

Passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger)

er en vigtig informationskilde til

identifikation af personer, der udgør en sikkerhedsrisiko. På grundlag af de oplysninger, der

er indsamlet for at forberede en revision af lovgivningen

116

, hjælper Kommissionen

medlemsstaterne med at forbedre anvendelsen af PNR-oplysninger og uddybe samarbejdet

117

De fleste nationale passageroplysningsenheder er nu fuldt operationelle, og behandlingen af

PNR-oplysninger er et vigtigt redskab for de nationale retshåndhævende myndigheder i deres

kamp mod terrorisme og grov kriminalitet på trods af faldet i antallet af flypassagerer under

pandemien.

Arbejdet er også blevet intensiveret på globalt plan. Den 30. december 2020 blev handels- og

samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige

118

undertegnet og har været i kraft

siden maj. Den dækker udveksling af PNR-oplysninger og anvendelse heraf med henblik på

bekæmpelse af terrorisme og grov kriminalitet. Kommissionen har vedtaget rapporter

119

de fælles evalueringer af de eksisterende internationale PNR-aftaler med USA og Australien

og om den fælles revision af aftalen mellem EU og Australien. Samlet set bekræftede disse

rapporter fordelene ved anvendelsen af PNR-oplysninger, dens effektivitet med hensyn til at

nå de ønskede formål og den unikke karakter af PNR-oplysningerne. I januar 2021 vedtog

Rådet Unionens holdning

120

, hvori det hilste Organisationen for International Civil Luftfarts

(ICAO) vedtagelse af et nyt sæt standarder og anbefalet praksis for behandling og beskyttelse

af PNR-oplysninger velkommen. Den 28. februar 2021 blev ICAO-afgørelsen operationel og

bindende for alle ICAO's medlemmer

121

, og den er nu et stærkt udgangspunkt for behandling

af PNR-oplysninger i hele verden under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder.

Der pågår forhandlinger om udveksling af personoplysninger mellem Europol og visse

tredjelande med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme. De første to

forhandlingsrunder med New Zealand fandt sted i en konstruktiv atmosfære. Der er også gjort

fremskridt i forhandlingerne med Tyrkiet, og der har været konstruktive drøftelser med

Tunesien. Der pågår sonderende drøftelser på teknisk plan med en række andre lande.

I marts 2021 vedtog Rådet Kommissionens mandat til at indlede forhandlinger om aftaler

mellem EU og 13 tredjelande

122

om samarbejde mellem Eurojust og de kompetente

myndigheder for retligt samarbejde i straffesager. Disse internationale aftaler vil blive en

vigtig hjørnesten i EU's sikkerhedslovgivning og på globalt plan bidrage til en bedre

bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

Siden 2012 har det

europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)

sikret en effektiv elektronisk udveksling af strafferegisteroplysninger mellem

medlemsstaterne, og der udveksles over 4 mio. meddelelser om året. Kommissionen har

vedtaget en rapport om ECRIS-systemets funktion

123

og følger i øjeblikket op på resultaterne

116

117

118

119

120

121

122

123

COM(2020) 305 vedrørende direktiv (EU) 2016/681.

Slovenien er den sidste medlemsstat, hvis nationale foranstaltninger til gennemførelse af PNR-direktivet er

ved at blive vurderet af Kommissionen, og alle andre medlemsstater har gennemført direktivet fuldt ud.

EUT L 444 af 31.12.2020, s. 309.

COM(2021) 17 final, COM(2021) 18 final, COM(2021) 19 final.

EUT L 37 af 3.2.2021, s. 6.

Medlemsstaterne har indført forskelle hvad angår en del af de relevante normer og anbefalede

fremgangsmåder (SARP).

Algeriet, Argentina, Armenien, Bosnien-Hercegovina, Brasilien, Colombia, Egypten, Israel, Jordan,

Libanon, Marokko, Tunesien og Tyrkiet.

COM(2020)778, SWD(2020)378, 21.12.2020.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

sammen med medlemsstaterne. Arbejdet med at udvikle og gennemføre et centralt system til

bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger om straffedomme

afsagt over tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN), pågår med henblik på idriftsættelse i 2023.

Det nye system vil supplere ECRIS med hensyn til udveksling af oplysninger om

tredjelandsstatsborgere, der er dømt i EU.

Bidraget fra stærke ydre grænser

Effektiv forvaltning af EU's ydre grænser er nøglen til at garantere borgernes sikkerhed.

Kommissionens Schengenstrategi

124

omfatter foranstaltninger på dette område, som vil

beskytte Schengenområdets integritet og yderligere forbedre dets funktion. Der er ved at

blive udviklet en ny arkitektur for EU-informationssystemer til sikkerheds-, grænse- og

migrationsforvaltning for at støtte de nationale myndigheder. Det er afgørende, at

medlemsstaterne straks tager de nødvendige skridt til at overholde den aftalte tidsplan for

gennemførelsen med henblik på at gennemføre dette ambitiøse projekt.

Arbejdet med gennemførelsen af

interoperabilitetsforordningerne

skrider frem med

henblik på fuld gennemførelse inden udgangen af 2023. Eu-LISA er ved at afslutte indkøbet

af de forskellige interoperabilitetskomponenter, og Kommissionen arbejder sammen med

eksperter om en vejledningshåndbog. Der pågår forberedelser til idriftsættelsen af

ind- og

udrejsesystemet (EES)

med henblik på at afslutte testning og oplæring i begyndelsen af

2022 forud for idriftsættelsen i maj 2022. Der pågår også forberedelser til

det europæiske

system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse

(ETIAS), og systemet skal efter

planen tages i brug inden udgangen af 2022. Europa-Parlamentet og Rådet er nu også nået til

enighed om forslaget om at sikre sammenkoblingen mellem ETIAS og de relevante EU-

databaser.

I december 2020 nåede Europa-Parlamentet og Rådet til foreløbig enighed om

Kommissionens forslag om at revidere og opgradere

visuminformationssystemet

(VIS). De

vigtigste fordele ved de aftalte ændringer omfatter grundigere baggrundskontrol af

visumansøgere, bygning bro over sikkerhedsinformationskløfterne gennem bedre udveksling

af oplysninger mellem medlemsstaterne, udvidelse af VIS til også at omfatte visa til

længerevarende ophold og opholdstilladelser og bekæmpelse af menneskehandel ved at

sænke alderen for optagelse af fingeraftryk for mindreårige. Sammen med de øvrige nye og

opgraderede informationssystemer bør det nye VIS være operationelt og fuldt interoperabelt

inden udgangen af 2023.

De første hold i den

europæiske grænse- og kystvagts

stående korps har været indsat siden

den 1. januar. Det stående korps, der består af 10 000 Frontexmedarbejdere og nationale

embedsmænd, vil øge grænsesikkerheden betydeligt, efterhånden som det gradvist øges i de

kommende år for at nå op på sin fulde kapacitet. Den nyligt vedtagne

gennemførelsesforordning om det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur)

125

vil

yderligere forbedre situationsbevidstheden og højne reaktionskapaciteten ved de ydre grænser

med henblik på at opdage, forhindre og bekæmpe ulovlig indvandring og

grænseoverskridende kriminalitet.

Toldkontrol

124

125

COM(2021) 277.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/581.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

Kommissionen er i øjeblikket ved at udarbejde en ny strategi for toldrisikostyring, der har til

formål at øge den strukturerede tilgang til toldrisikostyring, gøre kontrollen mere effektiv og

mindske risiciene for EU og dets borgere, samtidig med at det sikres, at lovlige EU-

virksomheder er konkurrencedygtige.

Som led i EU's strategi og handlingsplan for styrkelse af toldmyndighedernes risikostyring er

Kommissionen også ved at udvikle det nye system til forudgående toldrisikostyring for fragt,

der muliggør en samarbejdsbaseret risikoanalyse af sikkerheds- og sikringsrisici, inden varer

ankommer til EU eller lastes med henblik på transport til EU

126

3. Styrkelse af forskning og innovation på sikkerhedsområdet

Innovation bør betragtes som et strategisk redskab for EU. Innovation har horisontale

virkninger på næsten alle aspekter af sikkerhedssektoren og tilvejebringer nye tilgange til at

tackle udfordringerne ved teknologier, mindsker den strategiske afhængighed og styrker

forsyningskæderne. Derfor opbygger EU sine vigtigste forskningsprojekter under

hensyntagen til sikkerhedsdimensionen, sikkerhedskrav og den private sektors rolle.

Det

europæiske innovationscenter for indre sikkerhed

er under udvikling.

Horisont

Europa-programmet

støtter EU's indsats for at tackle sikkerhedsudfordringer og yder

1,6 mia. EUR i støtte for perioden 2021-2027. I marts 2021 vedtog Kommissionen den første

strategiske plan for Horisont Europa, hvori der udstikkes strategiske retningslinjer for de

første fire år. Sikkerhedsforskning vil være et redskab til omstilling på sikkerhedsområdet fra

en tilgang, der går ud på blot at reagere, til en proaktiv tilgang baseret på fremsyn og

forebyggelse. Der er opnået enighed om et nyt arbejdsprogram for 2021-2022, som vil støtte

gennemførelsen af den indre sikkerhedsdimension i strategien for sikkerhedsunionen,

grænseforvaltnings- og sikkerhedsdimensionen i migrations- og asylpolitikker og EU's

politikker for katastrofeforebyggelse.

EU-finansiering giver yderligere muligheder for at styrke europæisk innovation i

grænsefladen mellem forsvar, rumfart og civile anvendelser. I februar 2021 lancerede

Kommissionen handlingsplanen for synergier mellem

civil-, forsvars- og

rumindustrierne

127

. Der blev udpeget tre flagskibsprojekter (om droneteknologier,

rumbaseret sikker konnektivitet og styring af rumtrafikken). Handlingsplanen vil støtte EU's

sikkerhedsindustrier med avancerede, innovative løsninger, der udspringer af udvekslinger og

effektive synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne.

Rumteknologi, -data og -tjenester er blevet afgørende for europæernes sikkerhed og spiller

også en afgørende rolle i beskyttelsen af en lang række strategiske interesser.

Forordningen

om rumprogrammet

128

, der blev vedtaget i april med et budget på 14,6 mia. EUR, indfører

en ny komponent til statslig satellitkommunikation og er et springbræt for EU's rumbaserede

sikre konnektivitet.

126

127

128

Release 1, der dækker ekspresforsendelser og postforsendelser, blev taget i brug i marts. Release 2, der

dækker almindelig luftfragt, er planlagt til marts 2023. Release 3, der dækker sø-, vej- og jernbanetransport,

er planlagt til 2024.

COM(2021) 70.

Forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske

Unions Agentur for Rumprogrammet.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

4. Færdigheder og oplysning

Bevidsthed om sikkerhedstrusler og de fornødne færdigheder til at imødegå dem er afgørende

for at opbygge et mere modstandsdygtigt samfund med bedre rustede virksomheder,

forvaltninger og enkeltpersoner. Den 9. februar 2021 fandt den 18. dag for et sikrere internet

sted online i 170 lande med deltagelse af Better Internet for Kids Youth Ambassadors og

repræsentanter for industrialliancen. EU's handlingsplan for digital uddannelse (2021-2027)

omfatter en foranstaltning, der har til formål at hjælpe lærere og undervisningspersonale med

at fremme digitale færdigheder og bekæmpe desinformation. Retningslinjer vil blive

udarbejdet og udrullet i hele EU i september 2022.

Et godt kendskab til det digitale miljø og udviklingen af relaterede kompetencer i den private

og offentlige sektor er afgørende for et modstandsdygtigt og konkurrencedygtigt samfund.

Under programmet for et digitalt Europa blev den første indkaldelse af europæiske digitale

innovationsknudepunkter (EDIH'er)

129

offentliggjort i maj med det formål at gøre de første

knudepunkter driftsdygtige fra begyndelsen af 2022. Knudepunkterne vil hjælpe private og

offentlige aktører ved at give adgang til teknisk ekspertise og eksperimenter, stimulere en

bred udbredelse af kunstig intelligens, højtydende databehandling (HPC) og cybersikkerhed

samt andre digitale teknologier i industrien (navnlig SMV'er og midcapselskaber) og

organisationer i den offentlige sektor i Europa.

I et sikkerhedslandskab, der hele tiden ændrer sig, bør retshåndhævelsespersonalets og

retsvæsenets aktørers færdigheder løbende ajourføres. En evaluering af

Cepol

vil blive

afsluttet i andet halvår 2021. Kommissionen vedtog EU-strategien for uddannelse af

retsvæsenets aktører for 2021-2024

130

i slutningen af 2020 og afholdt i maj 2021 en

konference for interessenter sammen med det portugisiske formandskab for at styrke

uddannelsen af dommere og anklagere.

Bevidstgørelse er også et centralt element i EU-strategien for

ofres rettigheder

(2020-2025),

der blev vedtaget i juni 2020, og som har til formål at sikre, at alle ofre for kriminalitet,

uanset hvor i EU eller under hvilke omstændigheder forbrydelsen finder sted, fuldt ud kan

påberåbe sig deres rettigheder. Platformen for ofres rettigheders første plenarmøde fandt sted

i februar 2021. Kommissionen arbejder også på evalueringen af direktivet om ofres

rettigheder og kan om nødvendigt foreslå lovgivningsmæssige ændringer i 2022.

5. EU-agenturernes rolle

Strategien for sikkerhedsunionen bygger på en tilgang, som inddrager hele samfundet, og

samler alle institutioner, organisationer og myndigheder, der spiller en rolle i beskyttelsen af

vores borgere. Ud over den støtte og ekspertise, de yder til medlemsstaterne, spiller EU-

agenturer en afgørende rolle med hensyn til at fremme samarbejde og informationsudveksling

mellem medlemsstaternes nationale myndigheder på operationelt plan. I betragtning af de

mange nye og kommende trusler i det nuværende landskab bør synergier mellem og

koordinering af EU-agenturernes aktiviteter fremmes yderligere.

Europol

129

130

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/activities/edihs

COM(2020) 713.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

Europols årsrapporter om organiseret kriminalitet (SOCTA), terrorisme (TE-SAT) og

organiseret internetkriminalitet (IOCTA) indeholder vigtige data og analyser til støtte for

politiske og operationelle aktiviteter på sikkerhedsområdet. Europol bidrager også til at

forbedre retshåndhævelsens overordnede operationelle effektivitet ved at udvide sit

samarbejde med tredjelande til at bekæmpe kriminalitet og terrorisme i sammenhæng med

EU's øvrige eksterne politikker og værktøjer.

Operations- og Analysecentret er Europols informationsknudepunkt. Centret overvåger

operationer og udviklinger 24/7, etablerer samarbejde med lande og organisationer uden for

EU og udstationerer eksperter på stedet. Det udarbejder også analyser til Europols andre

centre og organisationer. Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Grov Organiseret

Kriminalitet i Europol støtter EU-landene i deres kamp mod internationale kriminelle

netværk, der er involveret i handel med narkotika, våben og sprængstoffer og formue- og

miljøkriminalitet. Centret er også vært for Det Europæiske Center for Migrantsmugling, som

har fokus på og optrævler de komplekse og sofistikerede kriminelle netværk, der er involveret

i smugling af migranter. Det Europæiske Center for Finansiel og Økonomisk Kriminalitet i

Europol yder støtte i forbindelse med meget avanceret hvidvask af penge, svindel og svig

rettet mod enkeltpersoner, virksomheder og den offentlige sektor.

Europols bidrag er også afgørende for koordineringen af EU's tilgang til terrorbekæmpelse.

Europol har fortsat ydet støtte til medlemsstaterne ved efterforskning i forbindelse med

terrorisme gennem Det Europæiske Center for Terrorbekæmpelse (ECTC). Trods

begrænsningerne som følge af pandemien støttede ECTC 776 terrorbekæmpelsesoperationer i

2020 (sammenlignet med 632 i 2019). EU's internetindberetningsenhed i Europol har også

fortsat spillet en afgørende rolle i overvågningen af terrorgruppernes aktiviteter på internettet

og de foranstaltninger, der træffes af platforme, samt i forbindelse med videreudviklingen af

EU's kriseresponsprotokol. Europol er fortsat fast besluttet på at støtte medlemsstaternes

bestræbelser på at udvide deres nationale kapacitet til forebyggelse af terrorrelateret

onlineindhold gennem tilrettelæggelse af målrettede indberetningsaktionsdage.

Eurojust

I løbet af de første måneder af 2021 støttede Eurojust ved flere lejligheder den

grænseoverskridende efterforskning og retsforfølgelse af organiserede kriminelle grupper, der

er specialiseret i svig. Eurojust sikrede også beslaglæggelse af virksomheders aktiver eller

administrativ lukning af virksomheder, der anvendes i svigordninger

131

Eurojust har støttet en række større fælles internationale operationer, der havde til formål at

optrevle cyberkriminelle netværk, herunder de kriminelle grupper, der drev

mobilapplikationen på tværs af platforme kaldet Mobdro, hvor det var muligt at streame

ulovligt erhvervede audiovisuelle værker, herunder fodboldkampe

132

, eller en af de farligste

malware (Emotet), der blev anvendt til at inficere offerets computere

133

. Eurojust har også

samarbejdet med retsvæsenets aktører for at hjælpe med at kortlægge retlige og operationelle

udfordringer i forbindelse med efterforskning og retsforfølgelse af lovovertrædelser begået af

131

132

133

https://www.eurojust.europa.eu/action-counter-italian-fuel-tax-fraud-worth-almost-eur-1-billion.

https://www.eurojust.europa.eu/eurojust-supports-spanish-action-against-illegal-streaming-football-matches.

https://www.eurojust.europa.eu/worlds-most-dangerous-malware-emotet-disrupted-through-global-action.

kom (2021) 0440 - Ingen titel

højreekstremistiske grupper, terrorgrupper og soloaktører samt for at lette udvekslingen af

erfaringer

134

Samarbejde mellem agenturer

På operationelt plan undertegnede Europol og Eurojust den 23. december 2020 en

bidragsaftale

135

, der vil udvide deres partnerskab til støtte for de retshåndhævende og retslige

myndigheders grænseoverskridende adgang til elektronisk bevismateriale. Eurojust og

Europol har også undertegnet bilaterale samarbejdsordninger med

EPPO

for at regulere deres

fremtidige forbindelser med henblik på at sikre et tæt samarbejde for bedre at beskytte

Unionens finansielle interesser inden og uden for EU's grænser. Takket være et tæt

samarbejde mellem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk støtter Sirius-

projektet

136

både de retshåndhævende og retslige myndigheder i EU ved at tilbyde uddannelse

og udstikke retningslinjer for at forbedre samarbejdet (primært mellem EU og USA) om

grænseoverskridende adgang til elektroniske oplysninger. I marts blev Eurojust og Den

Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) enige om at opbygge et

tættere samarbejde for at bidrage til at bekæmpe varemærkeforfalskning og piratkopiering på

internettet

137

. Denne nye aftale markerer en ny æra for samarbejde mellem Eurojust, Europol

og EUIPO, ligesom den vil gøre det muligt at yde effektiv støtte under hele sagsforløbet lige

fra anmeldelsen til domstolsafgørelsen.

ENISA

ENISA har på grundlag af et aftalememorandum undertegnet i marts gennemført rammerne

for et

struktureret samarbejde med CERT-EU

138

for at udnytte synergier og undgå

overlapning af aktiviteter i forbindelse med udførelsen af agenturets opgaver inden for

operationelt samarbejde. Dette vil effektivisere både EU's beredskabsmekanisme og

langsigtede kapacitetsopbygning. Dette vil blive understøttet gennem et lokalt kontor i

agenturet i Bruxelles, der skal fremme samarbejdet med andre EU-institutioner, -agenturer og

-organer

139

. ENISA hjælper med at tage konkrete skridt til at gennemføre nye

cybersikkerhedspolitikker. I maj fremsendte agenturet det første forslag til en

cybersikkerhedscertificeringsordning med fælles kriterier

140

, og i juni indledte agenturet

nedsættelsen af en ad hoc-arbejdsgruppe om 5G-cybersikkerhedscertificering

141

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)

Frontex spiller en afgørende rolle med hensyn til at støtte medlemsstaterne i forvaltningen af

de ydre grænser og tilbagesendelser og bidrager dermed til EU's sikkerhed. Med den nye

134

135

136

137

138

139

140

141

https://www.eurojust.europa.eu/eurojust-expert-workshops-violent-right-wing-extremism-and-terrorism

Europol samarbejder med Eurojust om Sirius-projektet, som omfatter en interaktiv videndelingsplatform, der

er tilgængelig for retshåndhævende og retlige myndigheder, og som har til formål at udarbejde og formidle

uddannelsesmateriale og retningslinjer for at forbedre samarbejdet (primært mellem EU og USA) om

grænseoverskridende adgang til elektroniske oplysninger.

https://www.europol.europa.eu/activities-services/sirius-project

https://www.eurojust.europa.eu/stepping-cooperation-tackle-intellectual-property-crime

IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner, Organer og Agenturer (CERT-EU) består af IT-

sikkerhedseksperter fra de primære EU-institutioner.

C(2021) 4626.

Crossing a bridge: the first EU cybersecurity certification scheme is availed to the Commission

—

ENISA

(europa.eu).

Calling on you, 5G Experts! Join us on 5G Cybersecurity Certification

—

ENISA (europa.eu).

kom (2021) 0440 - Ingen titel

forordning

142

er Frontex blevet det største EU-agentur både med hensyn til personale og

finansielle ressourcer.

Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug

Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) spiller

en vigtig rolle ved løbende at overvåge narkotikasituationen i EU med henblik på at give EU-

institutionerne og medlemsstaterne de nyeste oplysninger. I sit seneste arbejde havde centret

særlig fokus på pandemiens indvirkning på narkotikamarkeder, misbrug, skader og

narkotikatjenester

143

VI.

Konklusion

EU har i dag enestående muligheder for at reagere på sikkerhedstrusler og -udfordringer og

ruster sig gradvist for at styrke sin indsats. Strategien for sikkerhedsunionen nedbryder med

sin omfattende og dynamiske tilgang siloer for at sikre, at enhver risiko forstås i

sammenhæng med det bredere trusselsbillede, at alle interessenters ekspertise bidrager til

opbygningen af et mere sikkert og modstandsdygtigt EU, og at alle de redskaber, EU har til

rådighed, anvendes effektivt i overensstemmelse med de europæiske værdier og respekten for

de grundlæggende rettigheder.

Kommissionen vil støtte Europa-Parlamentet og Rådet i færdiggørelsen af vigtig udestående

lovgivning på sikkerhedsområdet og sikre, at ambitionsniveauet svarer til de udfordringer,

som EU står over for nu og i fremtiden.

I et forsøg på at tackle globale sikkerhedsudfordringer og styrke forbindelserne med

ligesindede lande vil EU også intensivere samarbejdet med internationale partnere på

områder som bekæmpelse af terrorisme og ekstremisme, ondsindede cyberaktiviteter, hybride

trusler og andre fælles sikkerhedsrisici. Dette afspejles også i den erklæring, der blev opnået

enighed om på det nylige topmøde mellem EU og USA

144

EU's fremskridt med opgraderingen og tilpasningen af sine lovgivningsmæssige rammer for

at tage højde for de forskellige sikkerhedsdimensioner sker fortsat i et støt tempo, men

reglerne skal gennemføres korrekt. I forbindelse med dette fælles ansvar har hver

medlemsstat en rolle at spille med hensyn til at garantere sikkerheden i Europa som helhed.

142

143

144

Forordning (EU) 2019/1896.

EMCDDA European Drug Report (den europæiske narkotikarapport) 2021 af 9.6.2021.

Erklæring fra topmødet mellem EU og USA: "Towards a renewed Transatlantic partnership" af 15.6.2021.