Europaudvalget 2021
KOM (2021) 0557
Offentligt
2443824_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.7.2021
COM(2021) 557 final
ANNEXES 1 to 2
BILAG
til
forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om
ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652
{SEC(2021) 657 final} - {SWD(2021) 620 final} - {SWD(2021) 621 final} -
{SWD(2021) 622 final}
DA
DA
 kom (2021) 0557 - Ingen titel
2443824_0002.png
BILAG I
I bilagene til direktiv (EU) 2018/2001 foretages følgende ændringer:
(1)
(2)
I bilag slettes den sidste række i tabellen
Følgende indsættes som bilag 1a:
"BILAG
1a
NATIONALE OPVARMNINGS- OG KØLINGSBIDRAG TIL ANDELEN AF ENERGI FRA
VEDVARENDE ENERGIKILDER I ENDELIGT BRUTTOENERGIFORBRUG I 2020-2030
Stigning i referenceandele
(i procentpoint)
(REF20/nationale energi-
og klimaplaner)
Belgien
Bulgarien
Tjekkiet
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Kroatien
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
0,3
0,9
0,5
0,9
0,9
1,2
2,1
1,6
1,1
1,4
0,7
1,2
0,5
0,8
1,6
2,0
0,9
Endelige opvarmnings- og
kølingsbidrag i 2030 i
procentpoint, inkl. tillæg
(mindst)
1,4
1,4
1,4
1,4
1,5
1,5
2,9
2,0
1,4
1,8
1,4
1,6
1,6
1,0
2,0
2,7
1,5
DA
1
DA
 kom (2021) 0557 - Ingen titel
2443824_0003.png
Malta
Nederlandene
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
0,5
0,7
0,7
1,0
1,0
0,6
0,7
0,3
0,5
0,3
1,5
1,4
1,5
1,5
1,4
1,4
1,4
1,4
0,8
0,6
(3)
Bilag III affattes således:
ENERGIINDHOLDET I BRÆNDSTOFFER
Brændstof
Energiindhold pr.
vægtenhed (nedre
brændværdi,
MJ/kg)
Energiindhold pr.
volumenenhed
(nedre brændværdi,
MJ/l)
BRÆNDSTOFFER FRA BIOMASSE
OG/ELLER FRA FORARBEJDNING AF
BIOMASSE
Biopropan
Ren vegetabilsk olie (olie, der er fremstillet af
olieplanter ved presning, ekstraktion eller
lignende processer, som kan være rå eller
raffineret, men ikke kemisk modificeret)
Biodiesel — fedtsyremethylester (methylester
fremstillet af olie med biomasseoprindelse)
Biodiesel — fedtsyreethylester (ethylester
fremstillet af olie med biomasseoprindelse)
Biogas, som kan renses til naturgaskvalitet
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint)
olie af biomasseoprindelse, til brug som
erstatning for diesel
46
37
24
34
37
38
50
44
33
34
—
34
DA
2
DA
 kom (2021) 0557 - Ingen titel
2443824_0004.png
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint)
olie af biomasseoprindelse, til brug som
erstatning for benzin
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint)
olie af biomasseoprindelse, til brug som
erstatning for jetbrændstof
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint)
olie af biomasseoprindelse, til brug som
erstatning for LPG
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi
samtidigt med fossilt brændstof) af
biomasseoprindelse eller pyrolyseret
biomasseoprindelse, til brug som erstatning for
diesel
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi
samtidigt med fossilt brændstof) af
biomasseoprindelse eller pyrolyseret
biomasseoprindelse, til brug som erstatning for
benzin
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi
samtidigt med fossilt brændstof) af
biomasseoprindelse eller pyrolyseret
biomasseoprindelse, til brug som erstatning for
jetbrændstof
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi
samtidigt med fossilt brændstof) af
biomasseoprindelse eller pyrolyseret
biomasseoprindelse, til brug som erstatning for
LPG
BRÆNDSTOFFER FRA VEDVARENDE
ENERGIKILDER, SOM KAN FREMSTILLES
AF FORSKELLIGE VEDVARENDE
ENERGIKILDER, HERUNDER BIOMASSE
Methanol fra vedvarende energikilder
Ethanol fra vedvarende energikilder
Propanol fra vedvarende energikilder
Butanol fra vedvarende energikilder
Fischer-Tropsch-diesel (en syntetisk kulbrinte
eller en blanding af syntetiske kulbrinter, til brug
45
30
44
34
46
24
43
36
44
32
43
33
46
23
20
27
31
33
44
16
21
25
27
34
DA
3
DA
 kom (2021) 0557 - Ingen titel
2443824_0005.png
som erstatning for diesel)
Fischer-Tropsch-benzin (en syntetisk kulbrinte
eller en blanding af syntetiske kulbrinter
fremstillet af biomasse, til brug som erstatning
for benzin)
Fischer-Tropsch-jetbrændstof (en syntetisk
kulbrinte eller en blanding af syntetiske
kulbrinter fremstillet af biomasse, til brug som
erstatning for jetbrændstof)
Fischer-Tropsch-LPG (en syntetisk kulbrinte
eller en blanding af syntetiske kulbrinter, til brug
som erstatning for LPG)
DME (dimethylether)
Brint fra vedvarende energikilder
Bio-ETBE (ethyl-tert-butylether, der er
fremstillet ud fra ethanol)
MTBE (methyl-tert-butylether, der er fremstillet
ud fra methanol)
TAEE (tert-amylethylether, der er fremstillet ud
fra ethanol)
TAME (tert-amylmethylether, der er fremstillet
ud fra methanol)
44
33
44
33
46
24
28
120
36 (heraf 37 % fra
vedvarende
energikilder)
35 (heraf 22 % fra
vedvarende
energikilder)
38 (heraf 29 % fra
vedvarende
energikilder)
36 (heraf 18 % fra
vedvarende
energikilder)
19
—
27 (heraf 37 % fra
vedvarende
energikilder)
26 (heraf 22 % fra
vedvarende
energikilder)
29 (heraf 29 % fra
vedvarende
energikilder)
28 (heraf 18 % fra
vedvarende
energikilder)
30 (heraf 25 % fra
vedvarende
energikilder)
30 (heraf 14 % fra
vedvarende
energikilder)
THxEE (tert-hexylethylether, der er fremstillet ud 38 (heraf 25 % fra
fra ethanol)
vedvarende
energikilder)
THxME (tert-hexylmethylether, der er fremstillet
ud fra methanol)
BRÆNDSTOFFER FRA IKKEVEDVARENDE
ENERGIKILDER
Benzin
Diesel
Brint fra ikkevedvarende energikilder
43
43
120
38 (heraf 14 % fra
vedvarende
energikilder)
32
36
—
DA
4
DA
 kom (2021) 0557 - Ingen titel
(4)
I bilag IV foretages følgende ændringer:
a)
Overskriften affattes således:
"UDDANNELSE OG CERTIFICERING AF INSTALLATØRER OG DESIGNERE AF
ANLÆG TIL VEDVARENDE ENERGI"
b)
Indledningen og punkt 1 affattes således:
"De i artikel 18, stk. 3, omhandlede certificeringsordninger og
uddannelsesprogrammer eller tilsvarende kvalificeringsordninger skal
baseres på følgende kriterier:
1. Certificeringsprocessen skal være gennemsigtig og nøje fastlagt af
medlemsstaterne eller det administrative organ, de udpeger."
c)
Følgende indsættes som punkt 1a og 1b:
"1a. De certifikater, der udstedes af certificeringsorganer, skal være klart
defineret og lette at identificere for arbejdstagere og erhvervsudøvere, der
ønsker at opnå certificering.
1b. Certificeringsprocessen skal sikre, at installatørerne kan installere
anlæg af høj kvalitet, der fungerer pålideligt."
d)
Punkt 2 og 3 affattes således:
"2. Installatører af biomasseanlæg, varmepumpeanlæg, systemer til
overfladenær udnyttelse af geotermisk energi, solcelleanlæg og
solvarmeanlæg skal være certificeret af et anerkendt uddannelsesprogram
eller uddannelsessted.
3. Uddannelsessteder og -programmer anerkendes af medlemsstaterne eller
de administrative organer, de udpeger. Det anerkendende organ skal sørge
for, at uddannelsesstedet løbende tilbyder uddannelsesprogrammet med god
dækning både regionalt og nationalt.
Uddannelsesstedet skal råde over tilstrækkeligt teknisk udstyr til at kunne
tilbyde praktisk uddannelse, herunder tilstrækkeligt laboratorieudstyr eller
tilsvarende.
Uddannelsesstedet skal ud over grunduddannelsen tilbyde kortere
emnespecifikke genopfrisknings- og opkvalificeringskurser organiseret i
uddannelsesmoduler, der giver installatører og designere mulighed for at
opnå nye kompetencer, udvide eller diversificere deres færdigheder på
tværs af flere teknologier og i kombinationer heraf. Uddannelsesstedet skal
sikre, at uddannelsen tilpasses nye vedvarende teknologier i forbindelse
med bygninger, industri og landbrug. Uddannelsesstederne skal anerkendte
erhvervede relevante færdigheder.
Uddannelsesprogrammerne og -modulerne skal udformes, så de muliggør
livslang læring i anlæg for vedvarende energi, og de skal være forenelige
med erhvervsuddannelse for førstegangsjobsøgende og voksne, der ønsker
omskoling eller ny beskæftigelse.
Uddannelsesprogrammerne udformes med henblik på at lette erhvervelsen
af kvalifikationer inden for forskellige teknologier og løsninger og undgå
begrænset specialisering inden for et bestemt mærke eller en bestemt
teknologi. Uddannelsesstedet kan være producenten af udstyret eller
anlægget, institutter eller foreninger."
DA
5
DA
 kom (2021) 0557 - Ingen titel
2443824_0007.png
e)
I punkt 6, litra c), tilføjes følgende litra iv) og v):
"iv)
viden om gennemførligheds- og designundersøgelser
boring,
hvis
der
er
tale
om
geotermiske
v)
viden om
varmepumper."
(5)
I bilag V, del C, foretages følgende ændringer:
a)
Punkt 5) og 6) affattes således:
"5. I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, e
ec
,
indgår emissioner fra følgende: selve udvindings- eller dyrkningsprocessen;
indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; selve
forarbejdningen, svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller
produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af
CO
2
ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. Hvis de foreligger,
anvendes de disaggregerede standardværdier for N2O-emissioner fra jord
som fastsat i del D ved beregningen. Det er tilladt at beregne gennemsnit på
grundlag af lokal landbrugspraksis ud fra data om grupper af landbrug som
et alternativ til brugen af faktiske værdier.
6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der
kun
hensyn
til
drivhusgasemissionsbesparelser
fra
forbedret
landbrugsforvaltning, e
sca
, såsom skifte til begrænset eller ingen
jordbearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder,
herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske
jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat),
hvis de ikke har risiko for at få en negativ indvirkning på biodiversiteten.
Der skal desuden forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for
øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er
øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket,
samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis
har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler
1
."
b)
c)
Punkt 15 udgår.
Nr. 18 affattes således:
"18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er
e
ec
+ e
l
+ e
sca
+ de brøkdele af e
p
, e
td
, e
ccs
og e
ccr
, som finder sted til og med
det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere
procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den
brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet
brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved
beregningen. For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er
omfattet af punkt 7, tages med ved beregningen. Der allokeres ingen
emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt
energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul. Affald og
restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag
1
Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før
dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden
måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af
repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et
grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf.
DA
6
DA
 kom (2021) 0557 - Ingen titel
2443824_0008.png
IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger
forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til
mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt.
Restprodukter, der ikke er opført i bilag
IX,
og som er egnede til
anvendelse på fødevare- eller fodermarkedet, anses for at have samme
mængde emissioner fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, e
ec
som deres nærmeste substitut på fødevare- og fodermarkedet, som er
medtaget i tabellen i del D. Hvis der er tale om brændstoffer produceret i
raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg
med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme
og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der
analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet."
(6)
I bilag VI, del B, foretages følgende ændringer:
a)
Punkt 5) og 6) affattes således:
"5. I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, e
ec
,
indgår emissioner fra følgende: selve udvindings- eller dyrkningsprocessen;
indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; selve
forarbejdningen, svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller
produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af
CO
2
ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. Hvis de foreligger,
anvendes de disaggregerede standardværdier for N2O-emissioner fra jord
som fastsat i del D ved beregningen. Det er tilladt at beregne gennemsnit på
grundlag af lokal landbrugspraksis ud fra data om grupper af landbrug som
et alternativ til brugen af faktiske værdier.
6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der
kun
hensyn
til
drivhusgasemissionsbesparelser
fra
forbedret
landbrugsforvaltning, e
sca
, såsom skifte til begrænset eller ingen
jordbearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder,
herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske
jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat),
hvis de ikke har risiko for at få en negativ indvirkning på biodiversiteten.
Der skal desuden forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for
øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er
øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket,
samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis
har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler
2
."
b)
c)
Punkt 15 udgår.
Nr. 18 affattes således:
"18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningerne under punkt 17, er
e
ec
+ e
l
, + e
sca
+ de brøkdele af e
p
, e
td
, e
ccs
og e
ccr
, som finder sted til og med
sidste procestrin i fremstillingen af biproduktet. Hvis der på et tidligere
procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den
2
Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før
dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er
tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter
eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet
i jorden er forøget, og størrelsen heraf.
DA
7
DA
 kom (2021) 0557 - Ingen titel
brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet
brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved
beregningen.
For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt
7, tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og
restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved
beregningen til et energiindhold på nul.
Affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er
opført i bilag IX, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de
processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om
de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige
produkt. Restprodukter, der ikke er opført i bilag
IX,
og som er egnede til
anvendelse på fødevare- eller fodermarkedet, anses for at have samme
mængde emissioner fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne e
ec
som deres nærmeste substitut på fødevare- og fodermarkedet, som er
medtaget i tabellen i del D i bilag V.
Hvis der er tale om biomassebrændstoffer produceret i raffinaderier, i andre
tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller
kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til
forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med
beregningen i punkt 17, være raffinaderiet."
(7)
I bilag VII erstattes henvisningen til artikel 7, stk. 4, i definitionen af "Q
usable
"
af en henvisning til artikel 7, stk. 3.
I bilag IX foretages følgende ændringer:
(a)
I del A affattes indledningen således:
produktion af biogas
til
transport og avancerede
"Råprodukter til
biobrændstoffer:"
(b)
(8)
I del B affattes indledningen således:
"Råprodukter til produktion af biobrændstoffer og biogas til transport, hvis
bidrag til opfyldelsen af målet for reduktion af drivhusgasemissioner i
artikel 25, stk. 1, første afsnit, litra a), begrænses:"
DA
8
DA
 kom (2021) 0557 - Ingen titel
2443824_0010.png
BILAG II
I bilag I, II, IV og V til direktiv 98/70/EF foretages følgende ændringer:
(1)
I bilag I foretages følgende ændringer:
(a)
Teksten i fodnote 1 affattes således:
"1) Prøvningsmetoderne er de i EN 228:2012 og A1:2017 anførte metoder.
Medlemsstaterne kan vedtage en anden analysemetode end EN 228:2012 og
A1:2017, hvis dens nøjagtigheds- og præcisionsniveau er mindst lige så højt
som for den analysemetode, den erstatter."
(b)
Teksten i fodnote 2 affattes således:
"2) De i specifikationerne anførte værdier er "sande værdier". Opstillingen af
grænseværdierne bygger på EN ISO 4259-1:2017/A1:2021 ‘Petroleum and
related products — Precision of measurement methods and results – Part 1:
Determination of precision data in relation to methods of test" og ved
fastsættelsen af en minimumsværdi er der medregnet en minimumsdifference
på 2R over nul (R = reproducerbarhed). Resultaterne af de individuelle
målinger skal fortolkes på grundlag af kriterierne i EN ISO 4259-
2:2017/A1:2019."
(c)
Teksten i fodnote 6 affattes således:
"6) Andre monovalente alkoholer og ethere, hvis slutkogepunkt ikke er højere
end det slutkogepunkt, der er fastsat i EN 228:2012 og A1:2017."
(2)
I bilag II foretages følgende ændringer:
(a)
(b)
I tabellens sidste linje, "FAME-indhold — EN 14078" ændres tallet i
sidste kolonne "Grænseværdier", "Maksimum", fra "7,0" til "10,0".
Teksten i fodnote 1 affattes således:
"1) Prøvningsmetoderne er de i EN 590:2013 og A1:2017 anførte metoder.
Medlemsstaterne kan vedtage en anden analysemetode end EN 590:2013 og
A1:2017, hvis dens nøjagtigheds- og præcisionsniveau er mindst lige så højt
som for den analysemetode, den erstatter."
(c)
Teksten i fodnote 2 affattes således:
"2) De anførte værdier er "sande værdier". Opstillingen af grænseværdierne
bygger på EN ISO 4259-1:2017/A1:2021 "Petroleum and related products —
Precision of measurement methods and results – Part 1: Determination of
precision data in relation to methods of test" og ved fastsættelsen af en
minimumsværdi er der medregnet en minimumsdifference på 2R over nul (R =
reproducerbarhed). Resultaterne af de individuelle målinger skal fortolkes på
grundlag af kriterierne i EN ISO 4259-2:2017/A1:2019."
(3)
Bilag IV og V udgår.
DA
9
DA