Europaudvalget 2021
KOM (2021) 0664
Offentligt
2507757_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.10.2021
COM(2021) 664 final
2021/0342 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav vedrørende
kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og den nedre
grænse for output
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2021) 320} - {SWD(2021) 321} - {SEC(2021) 380}
DA
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Forslaget til ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 (kapitalkravsforordningen eller CRR)
er en del af en lovgivningspakke, der også omfatter ændringer af direktiv 2013/36/EU
(kapitalkravsdirektivet eller CRD)
1
.
Som reaktion på den globale finanskrise i 2008-2009 ("finanskrisen") gennemførte Unionen
væsentlige reformer af tilsynsrammen for banker for at øge disses modstandsdygtighed og
derved bidrage til at forhindre, at en lignende krise ville opstå på ny. Disse reformer var i vid
udstrækning baseret på internationale standarder vedtaget af Baselkomitéen for Banktilsyn
(BCBS)
2
siden 2010. Standarderne kaldes tilsammen Basel III-standarderne, Basel III-
reformerne eller Basel III-rammen
3
.
De globale standarder, som BCBS har udviklet, er blevet stadig vigtigere som følge af
banksektorens stadig mere globale og indbyrdes forbundne karakter. En globaliseret
banksektor fremmer international handel og internationale investeringer, men skaber også
mere komplekse finansielle risici. Uden ensartede globale standarder kunne bankerne vælge at
etablere deres aktiviteter inden for den jurisdiktion, der har de mest lempelige regulerings- og
tilsynsordninger. Dette kunne føre til et kapløb mod bunden om at tiltrække
bankvirksomheder og samtidig øge risikoen for global finansiel ustabilitet. International
koordinering af globale standarder begrænser i vid udstrækning denne form for risikobetonet
konkurrence og er afgørende betydning for at kunne bevare finansiel stabilitet i en globaliseret
verden. Globale standarder forenkler desuden livet for banker med internationale aktiviteter
— herunder et betragteligt antal EU-banker — idet de garanterer, at der anvendes stort set de
samme regler i de vigtigste finansielle knudepunkter i hele verden.
EU har været en central fortaler for internationalt samarbejde på bankreguleringsområdet. Det
første sæt reformer efter krisen, som er en del af Basel III-rammen, er blevet gennemført i to
trin:
i juni 2013 med vedtagelsen af CRR
4
og CRD IV
5
i maj 2019 med vedtagelsen af forordning (EU) 2019/876
6
, også kaldet CRR II, og
direktiv (EU) 2019/878, også kaldet CRD V
7
.
1
2
3
4
5
6
COM(2021) 663 final.
Medlemmerne af BCBS består af centralbanker og banktilsynsmyndigheder fra 28 jurisdiktioner i hele
verden. For så vidt angår EU-medlemsstaterne er Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien,
Luxembourg og Nederlandene samt Den Europæiske Centralbank medlemmer af Baselkomiteen.
Europa-Kommissionen og EBA deltager i BCBS's møder som observatører.
Den konsoliderede Basel III-ramme kan tilgås på
https://www.bis.org/bcbs/publ/d462.htm.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L
321 af 27.6.2013, s. 6).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring
af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af
27.6.2013, s. 338).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning
(EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale
DA
1
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0003.png
De reformer, der er gennemført indtil nu, har fokuseret på at øge kvaliteten og kvantiteten af
den lovpligtige kapital, som bankerne skal besidde til dækning af potentielle tab. De har
desuden haft til formål at reducere overdreven gearing hos bankerne, øge institutternes
8
modstandsdygtighed over for kortsigtede likviditetschok, mindske deres afhængighed af
kortfristet finansiering, mindske deres koncentrationsrisiko og imødegå "too big to fail"-
problemer
9
.
De nye regler styrkede dermed kriterierne vedrørende lovpligtig kapital, ligesom
minimumskapitalkravene blev sat op, og der indførtes nye krav vedrørende
kreditværdijusteringsrisiko
10
og eksponeringer mod centrale modparter
11
. Derudover blev der
indført en række nye tilsynsforanstaltninger: et minimumskrav til gearingsgrad, en kortsigtet
likviditetsgrad (kendt som likviditetsdækningsgraden), en langsigtet stable funding ratio
(kendt som net stable funding ratio), grænser for store eksponeringer
12
og makroprudentielle
kapitalbuffere
13
.
Takket være dette første sæt EU-reformer
14
er EU's banksektor blevet betydeligt mere
modstandsdygtig over for økonomiske chok og kom ind i covid-19-krisen i en betydeligt mere
stabil forfatning, end den var i ved finanskrisens begyndelse.
Desuden traf tilsynsmyndighederne og lovgiverne midlertidige hjælpeforanstaltninger i
starten af covid-19-krisen. I sin fortolkende meddelelse om anvendelsen af de regnskabs- og
tilsynsmæssige rammer til at fremme banklångivningen i EU — støtte til virksomheder og
husholdninger under covid-19 af 28. april 2020
15
bekræftede Kommissionen den fleksibilitet,
der er indbygget i tilsyns- og regnskabsreglerne, som fremhævet af de europæiske
tilsynsmyndigheder og internationale organer. På dette grundlag vedtog medlovgiverne i juni
2020 midlertidige ændringer af visse specifikke aspekter af tilsynsrammen — den såkaldte
"CRR-quick fix-pakke"
16
. Sammen med resolutte penge- og finanspolitiske foranstaltninger
17
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings-
og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv
2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle
holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger.
Oprindeligt fandt CRR anvendelse på både kreditinstitutter (dvs. banker) og investeringsselskaber, der
almindeligvis omtales som "institutter". Da forordning (EU) 2019/2033 trådte i kraft blev det personelle
anvendelsesområde for CRR — og med denne definitionen af "institut" — begrænset til at omfatte
kreditinstitutter og investeringsselskaber, der udøver visse typer af aktiviteter, og som skal have en
banktilladelse.
Jf.
https://www.bis.org/publ/bcbs189.htm.
Kreditværdijustering er en regnskabsmæssig justering af prisen på et derivat med henblik på at tage
højde for modpartskreditrisiko.
Dette var de eneste væsentlige ændringer i den del af standarderne, der vedrører risikobaserede
kapitalkrav, som blev indført i forbindelse med første fase af Basel III-reformen.
Et minimumskrav vedrørende grænser for store eksponeringer var allerede en del af EU-lovgivningen,
men var et nyt element i Baselstandarderne.
Nærmere bestemt kapitalbevaringsbufferen (CCB), den kontracykliske kapitalbuffer (CCyB), den
systemiske buffer (SRB) og kapitalbuffere for globale og andre systemisk vigtige institutter
(henholdsvis G-SII og O-SII).
Dette første sæt reformer er også blevet gennemført i de fleste jurisdiktioner verden over, hvilket
fremgår af den
18. statusrapport om vedtagelsen af Baselregelsættet, som blev offentliggjort i juli 2020
(jf.
https://www.bis.org/bcbs/publ/d506.htm).
Jf.
https://ec.europa.eu/info/publications/200428-banking-package-communication_en.
Jf.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R0873&from=DA.
ESBR har indsamlet en omfattende liste over sådanne foranstaltninger — se "Policy
measures in
response to the COVID-19 pandemic".
DA
2
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0004.png
hjalp dette institutterne til at fortsætte långivningen til husholdninger og virksomheder under
pandemien. Dette bidrog igen til at afbøde det økonomiske chok
18
som følge af pandemien.
Mens det overordnede kapitalniveau i EU's banksystem nu gennemsnitligt anses for at være
tilfredsstillende, er nogle af de problemer, der blev identificeret i kølvandet på finanskrisen,
dog endnu ikke blevet løst. Analyser foretaget af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA) og Den Europæiske Centralbank (ECB) har vist, at de kapitalkrav, der er beregnet af
institutter, som er etableret i Unionen, ved hjælp af interne modeller, var kendetegnet ved
betydelige indbyrdes forskelle, som ikke kunne begrundes i forskelle i de underliggende risici,
og som i sidste ende underminerer deres kapitalprocenters pålidelighed og
sammenlignelighed
19
. Dertil kommer, at den manglende risikofølsomhed i kapitalkravene som
beregnet ved hjælp af standardmetoder resulterer i utilstrækkelige eller urimeligt høje
kapitalkrav for visse finansielle produkter eller aktiviteter (og dermed for bestemte
forretningsmodeller, der primært er baseret på dem). I december 2017 nåede man i BCBS til
enighed om et endeligt sæt reformer
20
af de internationale standarder med det formål at løse
disse problemer. I marts 2018 hilste G20-finansministrene og centralbankcheferne disse
reformer velkommen og bekræftede gentagne gange deres tilsagn om fuldstændig, rettidig og
konsekvent gennemførelse heraf. I 2019 meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at
fremsætte et lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre disse reformer i EU's
tilsynsramme
21
.
Det forberedende arbejde med dette forslag er blevet forsinket af covid-19-pandemien.
Forsinkelsen afspejlede BCBS's beslutning af 26. marts 2020 om at forlænge de tidligere
aftalte frister for gennemførelsen af de sidste elementer i Basel III-reformen med et år.
22
På baggrund af ovenstående er der to overordnede målsætninger med dette
lovgivningsinitiativ: at bidrage til den finansielle stabilitet og til en stabil finansiering af
økonomien i forbindelse med genopretningen efter covid-19-krisen. Disse overordnede
målsætninger kan inddeles i fire mere specifikke mål:
1)
2)
3)
4)
1)
at styrke de risikobaserede kapitalkravsregler uden betydelige stigninger i
kapitalkravene som helhed
at sætte øget fokus på ESG-risici i tilsynsrammen
at harmonisere tilsynsbeføjelser og -værktøjer yderligere og
at nedbringe institutternes administrative omkostninger i forbindelse med
offentliggørelser af oplysninger og forbedre adgangen til institutternes tilsynsdata.
Styrkelse af de risikobaserede kapitalkravsregler
18
19
20
21
22
ECB påviste i sin covid-19-sårbarhedsanalyse, som blev offentliggjort i juli 2020, at de største banker i
euroområdet ville have tilstrækkelig kapital til at modstå en kortvarig dyb recession, og at antallet af
banker med utilstrækkelige kapitalressourcer i tilfælde af en mere alvorlig recession ville være
begrænset
(jf.
https://www.bankingsupervision.europa.eu/press/pr/date/2020/html/ssm.pr200728_annex~d36d893ca2.
en.pdf).
BCBS udførte lignende internationale undersøgelser, hvori der blev draget de samme konklusioner for
banker
på
verdensplan.
Yderligere
oplysninger
kan
findes
her
https://www.bis.org/bcbs/implementation/rcap_thematic.htm.
Jf.
https://www.bis.org/bcbs/publ/d424.htm.
Jf.
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/SPEECH_19_6269.
Nærmere bestemt til den 1. januar 2023 som startdato for anvendelsen og til den 1. januar 2028 for fuld
anvendelse af de endelige elementer i reformen.
DA
3
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0005.png
Den midlertidige økonomiske stresssituation har ikke ændret behovet for at gennemføre denne
strukturreform. Det er nødvendigt at fuldføre reformen for at tage højde for de udestående
spørgsmål og yderligere styrke den finansielle soliditet i institutter, der er etableret i EU,
således at de er bedre rustet til at understøtte økonomisk vækst og modstå potentielle
fremtidige kriser. Gennemførelsen af de udestående elementer i Basel III-reformen er også
nødvendig for at give institutterne den nødvendige reguleringsmæssige sikkerhed og fuldføre
den reform af tilsynsrammen, som har varet i 10 år. Endelig er fuldførelsen af reformen i
overensstemmelse med EU's tilsagn om reguleringssamarbejde på internationalt plan og de
konkrete foranstaltninger, som nogle af EU's partnere har bebudet eller allerede har truffet for
at gennemføre reformen rettidigt og korrekt.
2)
Øget fokus på ESG-risici i tilsynsrammen
Et andet, lige så vigtigt reformbehov udspringer af Kommissionens igangværende arbejde
med overgangen til en bæredygtig økonomi. Kommissionens meddelelse om den europæiske
grønne aftale (en europæisk grøn pagt)
23
og Kommissionens meddelelse om realisering af
EU's klimamål for 2030 ("Fit for 55")
24
beskrev klart Kommissionens tilsagn om at omdanne
EU's økonomi til en bæredygtig økonomi og samtidig håndtere de uundgåelige konsekvenser
af klimaændringerne. Kommissionen bebudede også en strategi for finansiering af
omstillingen til en bæredygtig økonomi
25
, som bygger på tidligere initiativer og rapporter,
såsom handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst
26
og rapporterne fra Den
Tekniske ekspertgruppe for Bæredygtig Finansiering
27
, men styrker Kommissionens indsats
på dette område for at bringe dem i overensstemmelse med de ambitiøse mål i den europæiske
grønne pagt.
Bankbaseret formidling vil spille en særligt vigtig rolle i finansieringen af omstillingen til en
mere bæredygtig økonomi. Samtidig er det sandsynligt, at omstillingen til en mere bæredygtig
økonomi indebærer risici for bankerne, som de vil skulle håndtere korrekt for at sikre, at
risiciene for den finansielle stabilitet minimeres. Det er her, hvor der er behov for
tilsynsmæssige regulering, og hvor den kan spille en meget vigtig rolle. Strategien for
finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi anerkender dette og fremhæver
behovet for at sikre en bedre integration af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici
(ESG-risici) i EU's tilsynsramme, da det vurderes, at de nuværende retlige krav alene ikke er
tilstrækkelige til at skabe incitamenter til en systematisk og ensartet styring af ESG-risici i
institutterne.
3)
Yderligere harmonisering af tilsynsbeføjelser og -værktøjer
Korrekt håndhævelse af tilsynsreglerne udgør et andet fokusområde. Tilsynsmyndighederne
skal råde over de nødvendige værktøjer og beføjelser til dette formål (f.eks. beføjelser til at
meddele tilladelse til institutter og godkende deres aktiviteter, vurdere egnetheden af deres
ledelse eller pålægge dem sanktioner, hvis de overtræder reglerne). Mens EU-lovgivningen
sikrer et minimumsniveau for harmonisering, er der stor forskel på tilsynsværktøjerne og -
procedurerne på tværs af medlemsstaterne. Disse fragmenterede lovgivningsmæssige rammer
for fastlæggelsen af bestemte beføjelser og værktøjer, som tilsynsmyndighederne har adgang
til, og for anvendelsen heraf på tværs af medlemsstaterne underminerer de lige
23
24
25
26
27
Jf.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1588580774040&uri=CELEX:52019DC0640.
Jf.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=COM:2021:550:FIN.
Jf. COM(2021) 390 final.
Jf.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52018DC0097.
Jf.
https://ec.europa.eu/info/publications/sustainable-finance-high-level-expert-group_en.
DA
4
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0006.png
konkurrencevilkår i det indre marked og sår tvivl om, hvorvidt EU's institutter styres på
forsvarlig og forsigtig vis, og om der føres tilsyn med disse. Dette problem er særligt akut i
forbindelse med bankunionen. Forskelle på tværs af 21 forskellige retssystemer forhindrer, at
Den Fælles Tilsynsmekanisme (FTM) kan varetage sine tilsynsfunktioner på en virkningsfuld
og effektiv måde. Derudover skal grænseoverskridende bankkoncerner håndtere en række
forskellige procedurer for det samme tilsynsmæssige spørgsmål, hvilket på ubehørig vis øger
deres administrative omkostninger.
Et andet vigtigt spørgsmål, nemlig manglen på en robust EU-ramme for tredjelandskoncerner,
der leverer banktjenester i EU, har fået en ny dimension efter brexit. Oprettelse af
tredjelandsfilialer (TCB'er) er primært underlagt national lovgivning og er kun i meget
begrænset omfang harmoniseret ved CRD. Det fremgår af en nyere rapport fra EBA
28
, at dette
uensartede tilsynsmæssige landskab dels giver TCB'er betydelige muligheder for regel- og
tilsynsarbitrage ved udøvelsen af deres bankvirksomhed, dels resulterer i manglende tilsyn og
øgede risici for den finansielle stabilitet i EU.
Tilsynsmyndighederne mangler ofte de oplysninger og beføjelser, som er nødvendige for at
kunne håndtere disse risici. Manglen på detaljeret indberetning med henblik på tilsyn og den
utilstrækkelige udveksling af oplysninger mellem de myndigheder, der har ansvaret for at føre
tilsyn med en tredjelandskoncerns forskellige enheder/aktiviteter, efterlader blinde vinkler.
Unionen er den eneste større jurisdiktion, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed ikke har
et fuldstændigt billede af aktiviteterne i tredjelandskoncerner, der opererer gennem både
datterselskaber og filialer. Disse mangler har en negativ indvirkning på de lige
konkurrencevilkår blandt tredjelandskoncerner, som er aktive i forskellige medlemsstater,
samt i forhold til institutter med hovedsæde i Unionen.
4)
Nedbringelse af institutternes administrative omkostninger i forbindelse med
offentliggørelser af oplysninger og bedre adgang til institutternes tilsynsdata
Dette forslag er også nødvendigt for yderligere at styrke markedsdisciplinen. Det er yderligere
et vigtigt redskab til at sikre, at investorerne kan varetage deres rolle med at overvåge
institutternes adfærd. For at kunne gøre dette skal de have adgang til de nødvendige
oplysninger. De nuværende vanskeligheder forbundet med adgangen til tilsynsoplysninger
hindrer markedet i at få adgang til de oplysninger, som de har brug for, om institutters
tilsynsmæssige situationer. Dette gør i sidste ende tilsynsrammen mindre virkningsfuld for
institutter og sår potentielt tvivl om banksektorens modstandsdygtighed, navnlig i perioder
med stress. Forslaget har derfor til formål at centralisere offentliggørelsen af
tilsynsoplysninger med henblik på at lette adgangen til tilsynsdata og sammenligneligheden
på tværs af brancher. Centraliseringen af offentliggørelsen af oplysninger i ét enkelt
adgangspunkt oprettet af EBA har tillige til formål at mindske den administrative byrde for
institutter, navnlig små og ikkekomplekse institutter.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
En række elementer i forslagene om ændring af CRR og CRD udgør en opfølgning på det
arbejde, der er gjort på internationalt plan eller af EBA, mens andre tilpasninger af
tilsynsrammen er blevet nødvendige på grund af de praktiske erfaringer, der er gjort siden
28
Jf. EBA/REP/2021/20 (kan tilgås
her).
Ved CRD pålægges EBA at rapportere om eventuel
regelarbitrage som følge af den aktuelle forskelligartede behandling af TCB'er. Der gøres i rapporten
status over de nationale ordninger for TCB'er, og det bekræftes, at der fortsat er betydelige forskelle på,
hvordan disse filialer behandles på nationalt plan, og på omfanget af værtslandets tilsynsførendes
involvering.
DA
5
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0007.png
gennemførelsen i national lovgivning og anvendelsen af CRD, bl.a. inden for rammerne af
FTM.
Med forslagene indføres der ændringer i den nuværende lovgivning, som er i fuld
overensstemmelse med gældende regler vedrørende tilsynsmæssig regulering af og tilsyn med
institutter. Gennemgangen af CRR og CRD har til formål at fuldføre gennemførelsen af Basel
III-reformen i Unionen samt at styrke og harmonisere tilsynsværktøjer og -beføjelser. Disse
foranstaltninger er nødvendige for yderligere at styrke banksektorens modstandsdygtighed.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Der er gået næsten 10 år, siden EU's stats- og regeringschefer blev enige om at oprette en
bankunion. To søjler i bankunionen — fælles tilsyn og fælles afvikling — er på plads og
hviler på et solidt fundament bestående af et fælles regelsæt for alle institutter i Unionen.
Forslagene har til formål at sikre, at der også fremover vil være et fælles regelsæt for alle
institutter i Unionen, såvel i som uden for bankunionen. De overordnede mål med dette
initiativ er, som beskrevet ovenfor, i fuld overensstemmelse med EU's grundlæggende mål om
at fremme finansiel stabilitet, reducere sandsynligheden for og omfanget af skatteydernes
støtte, hvis et institut afvikles, og bidrage til harmonisk og bæredygtig finansiering af
økonomisk aktivitet, som er befordrende for et højt niveau af konkurrencedygtighed og
forbrugerbeskyttelse.
Endelig supplerer initiativet, med anerkendelsen af ESG-relaterede risici og indarbejdelsen af
ESG-elementer i tilsynsrammen, EU's mere overordnede strategi for et mere bæredygtigt og
modstandsdygtigt finansielt system. Det vil bidrage til den europæiske grønne pagts
målsætning om, at klimarisici skal styres og integreres i det finansielle system og de
strategiske indsatsområder, der er fastsat i rapporten om strategisk fremsyn fra 2021
29
.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Forslaget indebærer foranstaltninger til at skabe den fornødne ramme for optag og udøvelse af
samt tilsyn med institutters virksomhed i Unionen med det formål at sikre det indre markeds
stabilitet. Størstedelen af finansieringen i det indre marked kommer fra banksektoren, hvilket
gør den til en af de grundlæggende komponenter i Unionens finansielle system. Unionen har
et klart mandat til at handle på området det indre marked, og retsgrundlaget består af de
relevante artikler i traktaten
30
, som ligger til grund for Unionens beføjelser på dette område.
Ændringsforslagene er baseret på samme retsgrundlag som de retsakter, der ændres, dvs.
artikel 114 i TEUF for forslaget til forordning om ændring af CRR og artikel 53, stk. 1, i
TEUF for forslaget til direktiv om ændring af CRD.
29
30
COM(2021) 750, jf. det strategiske indsatsområde 6 ("opbygning af modstandsdygtige og
fremtidssikrede økonomiske og finansielle systemer").
De relevante traktatartikler, som giver Unionen beføjelser til at vedtage foranstaltninger, er dem, der
vedrører etableringsfriheden (navnlig artikel 53 i TEUF), den frie udveksling af tjenesteydelser (artikel
59 i TEUF) og tilnærmelsen af retsforskrifter, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion
(artikel 114 i TEUF).
DA
6
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
De fleste af de foranstaltninger, der overvejes, udgør ajourføring og ændring af eksisterende
EU-retsforskrifter, og de vedrører som sådan områder, hvor Unionen allerede har udøvet sin
kompetence og ikke har til hensigt at ophøre med at udøve denne kompetence. Nogle få
foranstaltninger (navnlig dem, der ændrer CRD) har til formål at indføre en yderligere grad af
harmonisering med henblik på konsekvent at nå de mål, der er fastsat i direktivet.
Eftersom de foreslåede foranstaltninger har til formål at supplere allerede eksisterende EU-
retsakter, kan målene bedre nås på EU-plan end gennem forskellige nationale initiativer.
Nationale foranstaltninger med det formål f.eks. at gennemføre regler, som har et iboende
internationalt fodaftryk — såsom en global standard som Basel III eller bedre håndtering af
ESG-relaterede risici — i den eksisterende lovgivning, ville ikke være lige så effektive med
hensyn til at sikre finansiel stabilitet som EU-regler. For så vidt angår tilsynsværktøjer og -
beføjelser, offentliggørelse af oplysninger og tredjelandsfilialer kan det resultere i mindre
gennemsigtighed og en øget risiko for arbitrage, hvis initiativet kun skal håndteres på
nationalt plan, hvilket potentielt kunne føre til konkurrenceforvridning og påvirke
kapitalstrømmene. Desuden ville det være en juridisk udfordring at vedtage nationale
foranstaltninger, eftersom CRR allerede regulerer bankspørgsmål, herunder risikovægte,
indberetning og offentliggørelse af oplysninger og andre CRR-relaterede krav.
At ændre CRR og CRD vurderes derfor at være den bedste løsning. På denne måde sikres den
rette balance mellem harmonisering af regler og opretholdelse af national fleksibilitet, hvor
dette er absolut nødvendigt, uden at der lægges hindringer i vejen for det fælles regelsæt. De
foreslåede ændringer vil yderligere fremme ensartet anvendelse af tilsynskrav, konvergens i
tilsynspraksisserne og lige vilkår i hele det indre marked for banktjenester. Dette er særlig
vigtigt i banksektoren, hvor mange institutter driver virksomhed på tværs af EU's indre
marked. Fuldt samarbejde og tillid inden for FTM og hos tilsynskollegierne og de kompetente
myndigheder uden for FTM er afgørende for et effektivt tilsyn med institutter på konsolideret
niveau. Disse mål kan ikke nås med nationale regler.
•
Proportionalitetsprincippet
Proportionaliteten har været en integreret del af den konsekvensanalyse, der ledsager
forslaget. De foreslåede ændringer på diverse reguleringsområder er blevet vurderet
individuelt i forhold til proportionalitetsmålet. Desuden er den manglende proportionalitet i de
eksisterende regler blevet fremlagt på en række områder, ligesom specifikke muligheder er
blevet analyseret for at mindske den administrative byrde og complianceomkostningerne for
mindre institutter. Dette er navnlig tilfældet for foranstaltninger på området offentliggørelse af
oplysninger, hvor compliancebyrden for små og ikkekomplekse institutter ville blive
reduceret væsentligt, måske endda helt fjernet. Desuden vil de oplysningskrav, der vedrører
offentliggørelse af ESG-risici, og som i henhold til forslagene skal finde anvendelse på alle
institutter (dvs. foruden store, børnoterede banker, for hvilke det eksisterende krav vil finde
anvendelse fra 2022), med hensyn til frekvens og detaljeringsgrad blive skræddersyet til
institutternes størrelse og kompleksitet og dermed respektere proportionalitetsprincippet.
•
Valg af retsakt
Det foreslås, at foranstaltningerne gennemføres ved at ændre CRR og CRD ved henholdsvis
en forordning og et direktiv. De foreslåede foranstaltninger henviser således til eller
videreudvikler allerede eksisterende bestemmelser, der er indbygget i nævnte retsakter (dvs.
rammen for beregning af risikobaserede kapitalkrav, beføjelser og værktøjer, som stilles til
rådighed for tilsynsmyndighederne i hele Unionen).
DA
7
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0009.png
Nogle af de foreslåede ændringer i CRD, som påvirker sanktionsbeføjelserne, ville sikre
medlemsstaterne en vis fleksibilitet med hensyn til at opretholde forskellige regler, når
direktivet gennemføres i national ret.
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Høringer af interesserede parter
Kommissionen har taget en række skridt og gennemført en række initiativer for at vurdere, om
den nuværende tilsynsramme for bankvirksomhed i EU og gennemførelse af de resterende
elementer fra Basel III-reformen er et tilstrækkeligt grundlag til at sikre, at EU's banksystem
er stabilt og modstandsdygtigt over for økonomiske chok og fortsat er en bæredygtig kilde til
stabil finansiering af EU's økonomi.
Kommissionen indhentede de interesserede parters synspunkter vedrørende specifikke emner
inden for kreditrisiko, operationel risiko, markedsrisiko, kreditværdijusteringsrisiko,
værdipapirfinansieringstransaktioner samt vedrørende den nedre grænse for output
(outputgulvet). Ud over disse elementer, som vedrører gennemførelsen af Basel III, har
Kommissionen også indhentet input vedrørende visse andre aspekter med henblik på at sikre
konvergerende og konsekvent tilsynspraksis i hele Unionen og lette institutternes
administrative byrde.
Forud for en offentlig høring, som blev gennemført fra oktober 2019 til starten af januar
2020
31
, var der blevet gennemført en første sonderende høring i foråret 2018
32
med det formål
at indhente en udvalgt gruppe af interessenters foreløbige holdning til den internationale
aftale. Derudover blev en offentlig konference organiseret i november 2019 med henblik på at
drøfte indvirkningen af og udfordringerne ved at gennemføre de endelige Basel III-standarder
i EU. Bilag 2 til konsekvensanalysen indeholder resuméer af høringen og den offentlige
konference.
Kommissionens tjenestegrene har også ad flere omgange hørt medlemsstaterne om EU's
gennemførelse af de endelige elementer i Basel III-reformen og andre mulige revisioner af
CRR og CRD i forbindelse med Kommissionens Ekspertgruppe om Bankvirksomhed,
Betalinger og Forsikring.
Endelig har Kommissionens tjenestegrene i lovgivningsprocessens forberedende fase også
holdt hundredevis af møder (fysiske og virtuelle) med repræsentanter fra banksektoren samt
andre interesserede parter.
Resultaterne af alle ovennævnte initiativer har bidraget til udarbejdelsen af det
lovgivningsinitiativ, der ledsager konsekvensanalysen. De har tydeligt dokumenteret behovet
for at ajourføre og supplere de nuværende regler med henblik på i) yderligere at mindske
risiciene i banksektoren og ii) at øge institutternes evne til at kanalisere tilstrækkelig
finansiering til økonomien.
31
32
Jf.
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12015-Alignment-EU-rules-
on-capital-requirements-to-international-standards-prudential-requirements-and-market-discipline-
/public-consultation_da.
Jf.
https://ec.europa.eu/info/consultations/finance-2018-basel-3-finalisation_en.
DA
8
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0010.png
•
Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen trak på ekspertisen hos EBA, som udarbejdede en konsekvensanalyse af
gennemførelsen af de udestående elementer i Basel III-reformen
33
. Derudover benyttede
Kommissionens tjenestegrene sig af ekspertisen hos ECB, som udarbejdede en
makroøkonomisk analyse af indvirkningen af gennemførelsen af disse elementer
34
.
•
Konsekvensanalyse
For hver af de identificerede problematikker blev der i konsekvensanalysen
35
set på en række
politiske løsninger på tværs af fire centrale politikdimensioner, foruden udgangssituationen,
hvor der ikke træffes nogen EU-foranstaltninger:
Hvad angår gennemførelsen af Basel III, fremgår det af analysen og den makroøkonomiske
model i konsekvensanalysen, at gennemførelsen af den foretrukne løsning under hensyntagen
til alle foranstaltningerne i forslaget forventes at ville føre til en vægtet gennemsnitlig stigning
i minimumskapitalkravene for institutter fra + 6,4 % til + 8,4 % på lang sigt (senest i 2030)
efter den påtænkte overgangsperiode. På mellemlang sigt (i 2025) forventes stigningen at
ligge et sted mellem + 0,7 % og + 2,7 %.
Ifølge estimater, som er forelagt af EBA, kunne disse virkninger føre til, at et begrænset antal
store institutter i EU (10 ud af de 99 institutter, som indgik i stikprøven) kollektivt ville skulle
rejse yderligere kapitalgrundlag på mindre end 27 mia. EUR for at opfylde de nye
minimumskapitalkrav i henhold til den foretrukne løsning. For at sætte dette grundlag i
perspektiv besad de 99 institutter, som indgik i stikprøven (og som tegner sig for 75 % af EU's
bankaktiver), et samlet grundlag bestående af lovpligtig kapital på 1 414 mia. EUR i
slutningen af 2019 og havde tilsammen et overskud på 99,8 mia. EUR i 2019.
Mere generelt ville institutterne ganske vist pådrage sig engangsomkostninger og
driftsomkostninger ved at gennemføre ændringerne i reglerne, men der forventes ingen større
stigninger i omkostningerne. Derudover forventes de forenklinger, som følger af de foretrukne
løsninger (f.eks. afskaffelse af metoder med interne modeller, centraliserede offentliggørelser
af oplysninger), at mindske omkostningerne i forhold til i dag.
•
Målrettet regulering og forenkling
Dette initiativ har til formål at fuldføre EU's gennemførelse af de internationale
tilsynsstandarder for banker, som BCBS vedtog mellem 2017 og 2020. Med initiativet vil
EU's gennemførelse af Basel III-reformen, som blev iværksat af Baselkomitéen i kølvandet på
33
34
35
En første analyse blev forelagt i to dele i 2019 (kan tilgås
her
og
her).
En anden konsekvensanalyse,
som ajourfører resultaterne af den oprindelige analyse i lyset af covid-19-pandemiens virkninger blev
forelagt i december 2020 (kan tilgås
her).
Af den ajourførte analyse fremgik det, at fra andet kvartal
2018 til fjerde kvartal 2019 faldt den samlede stigning i minimumskapitalkravene, som skyldtes
gennemførelsen af hele Basel III-reformen, med over 5 procentpoint (dvs. fra + 24,1 % til + 18,5 %),
mens kapitalunderskuddet i de institutter, som indgik i stikprøven, er mere end halveret (fra 109,5 mia.
EUR til 52,2 mia. EUR).
Den første makroøkonomiske analyse blev udarbejdet sammen med konsekvensanalysen fra 2019, som
blev udarbejdet af EBA. En ajourført udgave blev derefter udarbejdet i 2021 for at tage højde for EBA's
ajourførte konsekvensanalyse. Resultaterne af den ajourførte ECB-analyse er gengivet i
konsekvensanalysen.
Yderligere
oplysninger
om
ECB's
analyse
kan
tilgås
her
https://www.ecb.europa.eu/pub/financial-stability/macroprudential-
bulletin/html/ecb.mpbu202107_1~3292170452.en.html.
SWD(2021) 320.
DA
9
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
finanskrisen, blive fuldført. Denne reform var i sig selv en omfattende revision af den
tilsynsramme, der blev anvendt før og under finanskrisen, nemlig Basel II-regelsættet (i EU
blev dette regelsæt gennemført ved direktiv 2006/48/EF, dvs. det oprindelige
kapitalkravsdirektiv). Kommissionen gjorde brug af resultaterne af BCBS' omfattende
gennemgang af tilsynsrammen, tillige med input fra EBA, ECB og andre interesserede parter,
for at sikre sig et informeret grundlag for sit gennemførelsesarbejde. Der er i afventning af
gennemførelsen af de endelige Basel III-reformer i EU endnu ikke foretaget en
formålstjenlighedsanalyse eller en Refit-evaluering.
•
Grundlæggende rettigheder
Unionen har forpligtet sig til et højt niveau af beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og
har undertegnet en lang række menneskerettighedskonventioner. I denne sammenhæng skulle
forslaget ikke få en umiddelbar indvirkning på disse rettigheder, som de er nedfældet i de
primære FN-konventioner om menneskerettigheder, Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, som er en integreret del af EU-traktaterne, og den europæiske
menneskerettighedskonvention.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for Unionens budget.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Det forventes, at de foreslåede ændringer tidligst vil begynde at træde i kraft i 2023.
Ændringerne hænger tæt sammen med andre bestemmelser i CRR og CRD, som allerede er
trådt i kraft og er blevet overvåget siden 2014 og, for så vidt angår de foranstaltninger, der
blev indført med pakken om risikobegrænsende foranstaltninger, siden 2019.
BCBS og EBA vil fortsat indsamle de nødvendige data til overvågning af de vigtigste
målekriterier (kapitalprocenter, gearingsgrad, likviditetsforanstaltninger). Dette vil give
mulighed for en fremtidig evaluering af virkningerne af de nye politikværktøjer. Regelmæssig
gennemførelse af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen og stresstest vil også gøre det lettere
at overvåge virkningerne af de nye foreslåede foranstaltninger for de berørte institutter og at
vurdere, hvorvidt der med den foreslåede fleksibilitet og proportionalitet tages tilstrækkeligt
hensyn til mindre institutters karakteristika. Dertil kommer, at EBA sammen med FTM og de
nationale kompetente myndigheder er i færd med at udvikle et integreret indberetningsværktøj
(EUCLID), som forventes at blive et nyttigt instrument med henblik på overvågning og
evaluering af reformernes virkninger. Endelig vil Kommissionens tjenestegrene fortsat
deltage i BCBS' arbejdsgrupper og den fælles taskforce, som er nedsat af Den Europæiske
Centralbank (ECB) og EBA, og som overvåger dynamikken i institutternes kapitalgrundlag
og likviditetspositioner henholdsvis globalt og i EU.
•
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Forbedrede definitioner af enheder, som skal medtages i anvendelsesområdet for
konsolideringsreglerne
Den seneste tids begivenheder har fremhævet behovet for at præcisere bestemmelserne om
konsolideringsreglerne for at sikre, at finansielle koncerner, som ledes af
fintechvirksomheder, eller som foruden institutter omfatter andre enheder, der direkte eller
DA
10
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0012.png
indirekte deltager i finansielle aktiviteter, er underlagt konsolideret tilsyn. Med henblik herpå
ændres artikel 4 for at præcisere og forbedre definitionerne af termerne "accessorisk
servicevirksomhed", "finansielt holdingselskab" og "finansieringsinstitut", som alle er
nøglebegreber i denne sammenhæng. Accessorisk servicevirksomheder bør betragtes som
finansieringsinstitutter og dermed medtages i anvendelsesområdet for konsolideringsreglerne.
Det foreslås desuden også at ajourføre definitionerne af begreberne "moderselskab" og
"datterselskab" i overensstemmelse med de gældende regnskabsstandarder og at tilpasse dem
til begrebet "kontrol", som allerede er fastsat i CRR, for at undgå en inkonsekvent anvendelse
af reglerne og regelarbitrage.
Kapitalgrundlag
Definitioner af "indirekte besiddelse" og "syntetisk besiddelse"
I henhold til artikel 72e, stk. 1, i CRR skal institutter, der er omfattet af artikel 92a i CRR,
fradrage indirekte og syntetiske besiddelser fra visse nedskrivningsrelevante
passivinstrumenter. De nuværende definitioner af termerne "indirekte besiddelser" og
"syntetiske besiddelser" tager dog kun højde for kapitalinstrumenter. Derfor ændres disse
definitioner, således at de også tager højde for besiddelser af relevante passiver (jf. artikel 4,
stk. 1, nr. 114) og 126), i CRR).
Gensidige selskabers,
kapitalinstrumenter
andelsselskabers,
sparekassers
eller
lignende
institutters
Efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU i henhold til artikel 50 i traktaten om Den
Europæiske Union er artikel 27, stk. 1, litra a), nr. v), i CRR ikke længere relevant for
institutter, der er etableret i Unionen (den blev indført for at imødekomme behovene i et
institut, der er etableret i Det Forenede Kongerige). Derfor udgår bestemmelsen.
Tærskelbaserede undtagelser fra fradrag fra egentlige kernekapitalposter
Med henblik på at anvende nogle af de kapitalgrundlagsrelaterede fradrag, der er fastsat i
CRR, skal institutter beregne visse tærskler, som er baseret på deres egentlige
kernekapitalsposter, efter at de har anvendt filtre og de fleste egentlige kernekapitalsrelaterede
fradrag. For at sikre, at beregningen af de relevante tærskler er ensartede og for at undgå
asymmetri i behandlingen af visse fradrag for tærsklerne, skal der ligeledes tages hensyn til de
nye egentlige kernekapitalsrelaterede fradrag, som er fastsat ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/630
36
og ved forordning (EU) 2019/876, med henblik på
beregningen af de relevante egentlige kernekapitalsposter. Derfor tilføjes der i artikel 46, stk.
1, artikel 48, stk. 1, artikel 60, stk. 1, artikel 70, stk. 1, og artikel 72i, stk. 1, i CRR
henvisninger til artikel 36, stk. 1, litra m) og n). Samtidig udgår henvisningen til artikel 36,
stk. 1, litra k), nr. v) fra nævnte bestemmelser for at imødekomme afskaffelsen af fradragene
af aktieeksponeringer efter en metode med interne modeller.
Minoritetsinteresser i forbindelse med datterselskaber i tredjelande
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033
37
("forordningen om
investeringsselskaber") er der fastsat ændringer af termerne "institut" og "investeringsselskab"
36
37
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630 af 17. april 2019 om ændring af forordning
(EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer
(EUT L 111 af 25.4.2019, s. 4).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013,
(EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).
DA
11
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0013.png
(artikel 4, stk. 1, nr. 2) og 3), i CRR). En ny artikel 88b indsættes for at sikre, at
datterselskaber, der er beliggende i et tredjeland, ikke desto mindre stadig kan komme i
betragtning med henblik på del to, afsnit II, i CRR (dvs. beregningen af minoritetsinteresser),
forudsat at nævnte datterselskaber ville falde ind under de reviderede definitioner af disse
termer, hvis de var etableret i Unionen.
Enkelte yderligere ændringer finder anvendelse på artikel 84, stk. 1, artikel 85, stk. 1, og
artikel 87, stk. 1, i CRR i forbindelse med tredjelandsdatterselskaber. Disse ændringer ændrer
ikke ved den nuværende beregning af minoritetsinteresser, men har til formål at præcisere
retsakten som opfølgning på de seneste besvarelser fra Kommissionen via Q&A-værktøjet,
som indgår i EBA's fælles regelsæt.
Nedre grænse for output ("outputgulv")
Gennem ændringer af både CRR og CRD indføres der et outputgulv for de risikobaserede
kapitalkrav. Det udgør én af nøgleforanstaltningerne i Basel III-reformerne og har til formål at
mindske den overdrevne forskellighed blandt institutternes kapitalgrundlagskrav, som
beregnes efter interne modeller, og dermed gøre det nemmere at sammenligne institutternes
kapitalprocenter. Outputgulvet fastsætter en lavere grænse for de kapitalkrav, som genereres
af institutters interne modeller, til 72,5 % af de kapitalkrav, som ville gælde ved anvendelse af
standardmetoder. Beslutningen om at indføre outputgulvet er baseret på en analyse, der
afslører, at institutternes brug af interne modeller gør dem tilbøjelige til at undervurdere risici
og dermed deres kapitalgrundlagskrav.
Beregningen af risikovægtede aktiver med gulv er fastsat i artikel 92 i CRR. Mere specifikt
ændres artikel 92, stk. 3, for at præcisere, hvilket samlet risikoeksponeringsbeløb — med eller
uden gulv— der skal benyttes ved beregningen af minminimumskrav til kapitalgrundlag (de
såkaldte "søjle 1-krav").
Det samlede risikoeksponeringsbeløb med gulv, jf. artikel 92, stk. 5, må kun anvendes af EU-
moderinstituttet, det finansielle holdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab i en
bankkoncern med henblik på koncernens soliditetsgrad, som beregnes på højeste
konsolideringsniveau i EU.
I modsætning hertil kan det samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv fortsat anvendes for
enhver koncernenhed til beregning af kapitalgrundlagskrav på individuelt grundlag som
yderligere præciseret i artikel 92, stk. 4.
Ethvert moderinstitut, finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab i en
medlemsstat (som er forskellig fra EU-moderskabets beliggenhed) skal beregne sin del af det
samlede risikoeksponeringsbeløb med gulv, der er anvendt for det konsoliderede
kapitalgrundlagskrav, idet nævnte konsoliderede kapitalgrundlagskrav ganges med den
andel
38
af de delkonsoliderede risikovægtede aktiver, der kan tilskrives den pågældende enhed
og dens datterselskaber i den samme medlemsstat, alt efter hvad der er relevant.
Den konsoliderede koncerns risikovægtede aktiver, som kan tilskrives en enhed/koncerndel,
skal beregnes i henhold til artikel 92, stk. 6, som enhedens/koncerndelenes risikovægtede
aktiver, som om outputgulvet ville finde anvendelse på dens samlede
risikoeksponeringsbeløb. Hermed anerkendes fordelene ved risikospredning på tværs af
forretningsmodeller i forskellige enheder i den samme bankkoncern. Samtidig vil eventuelle
potentielle stigninger i kapitalgrundlaget, som er påkrævet som følge af anvendelsen af
38
Denne andel beregnes for den konsoliderede koncerns risikovægtede aktiver.
DA
12
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
outputgulvet på konsolideret niveau, skulle fordeles retfærdigt på tværs af de koncerndele,
som er beliggende i andre medlemsstater end moderselskabet, alt efter deres risikoprofil.
I artikel 92, stk. 7, gengives bestemmelserne fra den tidligere artikel 92, stk. 4, som præciserer
de beregningsfaktorer, der skal anvendes ved de forskellige risikotyper, som er omfattet af
kapitalgrundlagskrav.
Kreditrisikorammen — standardmetoden
Standardmetoden for kreditrisiko (SA-CR) anvendes af størstedelen af institutter i hele EU til
at beregne kapitalgrundlagskrav for deres eksponeringer mod kreditrisiko. Derudover skal
SA-CR tjene som et troværdigt alternativ til metoder med interne modeller og som en
virkningsfuld bagstopperordning for disse. Det er konstateret, at den nuværende SA-CR ikke
er tilstrækkeligt risikofølsom på en række områder, hvilket nogle gange fører til unøjagtig
eller uhensigtsmæssig måling af kreditrisiko (enten for høj eller for lav) og dermed til en
unøjagtig eller uhensigtsmæssig beregning af kapitalgrundlagskrav.
Med revisionen af SA-CR øges denne metodes risikofølsomhed i forhold til flere
nøgleaspekter.
Eksponeringsværdi af ikkebalanceførte poster
Med teksten til de reviderede Baselregler blev der indført en række ændringer til, hvordan
institutter skal beregne eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster og tilsagn vedrørende
ikkebalanceførte poster.
Artikel 5 ændres for at indføre definitionen af termen "tilsagn" og fritagelsen af kontraktlige
ordninger, som opfylder specifikke betingelser, fra at blive klassificeret som tilsagn.
Artikel 111 ændres for at tilpasse de kreditkonverteringsfaktorer ("CCF'er"), som skal
anvendes for ikkebalanceførte eksponeringer, til Basel III-standarderne, idet der indføres en
ny CCF på henholdsvis 40 % og 10 %, og CCF'en på 0 % afskaffes. Behandlingen af tilsagn
vedrørende ikkebalanceførte poster præciseres også, hvad angår de CCF'er, som skal
anvendes til beregning af deres eksponeringsværdi.
Den fritagelse, der indføres i artikel 5 i overensstemmelse med Basel III-standarderne, vil
imidlertid give institutterne mulighed for fortsat at anvende en CCF på 0 % for specifikke
kontraktlige ordninger med virksomheder, herunder SMV'er, som ikke er klassificeret som
"tilsagn". Derudover indføres der i artikel 495d en overgangsperiode, i henhold til hvilken
institutterne kan anvende en CCF på 0 % på tilsagn, der kan opsiges uden betingelser, indtil
den 31. december 2029. Efter denne dato vil den forøgede CCF-værdi blive indfaset over de
følgende tre år, idet CCF-værdien i slutningen af indfasningsperioden når 10 %.
Overgangsperioden vil give EBA mulighed for at vurdere, om indvirkningen af en CCF på
10 % for disse tilsagn ikke vil føre til utilsigtede konsekvenser for visse typer af låntagere,
som forlader sig på nævnte tilsagn som en kilde til fleksibel finansiering. På grundlag af
denne vurdering vil Kommissionen skulle beslutte, hvorvidt den vil fremlægge et
lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på ændring af den CCF,
som skal anvendes på tilsagn, der kan opsiges uden betingelser.
Klassificeringen af ikkebalanceførte poster i bilag I ændres i overensstemmelse med de
reviderede Basel III-standarder, således at de bedre afspejler grupperingen af nævnte poster i
undergrupper, alt efter de gældende CCF'er.
Artikel 111 ændres yderligere for at indføre et mandat til EBA, således at den kan præcisere
de tekniske elementer, der vil give institutterne mulighed for på korrekt vis at henføre deres
DA
13
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
ikkebalanceførte eksponeringer til undergrupperne i bilag I og dermed foretage en korrekt
beregning af eksponeringsværdien af disse poster.
Eksponeringer mod institutter
De reviderede Basel III-standarder ændrede den nuværende behandling af eksponeringer mod
institutter og indførte standardmetoden til vurdering af kreditrisiko sammen med den
eksisterende eksterne metode til vurdering af kreditrisiko. Mens der efter den eksterne metode
til vurdering af kreditrisiko anvendes eksterne vurderinger af kreditrisiko (dvs.
kreditvurderinger) for at bestemme de gældende risikovægte, skal institutterne efter
standardmetoden til vurdering af kreditrisiko klassificere deres eksponeringer mod institutter i
én af tre undergrupper ("klasser").
Artikel 120 ændres i overensstemmelse med Basel III-standarderne for at mindske den
risikovægt, der anvendes for eksponeringer mod institutter, for hvilke der foreligger en
kreditvurdering på kreditkvalitetstrin 2, som er foretaget af et udpeget ECAI, og for i
anvendelsesområdet for kortfristede eksponeringer at medtage de eksponeringer, som skyldes
varebevægelser på tværs af nationale grænser, og som har en oprindelig løbetid på højst seks
måneder.
Artikel 121 ændres for at indføre standardmetoden til vurdering af kreditrisiko, som er fastsat
i Basel III-standarderne for eksponeringer mod institutter, for hvilke der ikke foreligger en
kreditvurdering, som er foretaget af et udpeget ECAI. Efter denne metode skal institutterne
klassificere deres eksponeringer mod sådanne institutter i én af tre klasser baseret på flere
kvantitative og kvalitative kriterier. For at undgå en mekanistisk anvendelse af kriterierne er
institutterne underlagt krav om rettidig omhu, jf. artikel 79 i CRR, med hensyn til
eksponeringer mod institutter, for hvilke der foreligger en kreditvurdering, som er foretaget af
et udpeget ECAI, når de tildeler den gældende risikovægt. Dette sikrer, at
kapitalgrundlagskravene på en hensigtsmæssig og konservativ måde afspejler
kreditværdigheden af institutternes modparter, uanset om eksponeringerne er kreditvurderede
eller ej. I tråd med Basel III-standarderne afskaffes den nuværende mulighed for at foretage
risikovægtning af eksponeringer mod institutter baseret på deres staters kreditvurderinger for
at bryde forbindelsen mellem institutterne og deres stater.
Artikel 138 ændres i tråd med Basel III-standarderne for at bryde forbindelsen mellem banker
og stater også for kreditvurderede institutter ved at forbyde, at kreditvurderinger, som er
foretaget af et udpeget ECAI, indeholder antagelser om implicit statsstøtte, medmindre
kreditvurderingerne vedrører institutter fra den offentlige sektor.
Eksponeringer mod selskaber
Artikel 122 ændres i overensstemmelse med Basel III-standarderne for at mindske den
risikovægt, der gælder for eksponeringer mod selskaber, for hvilke der foreligger en
kreditvurdering på kreditkvalitetstrin 3, som er foretaget af et udpeget ECAI.
Med gennemførelsen af outputgulvet vil institutter, som anvender interne modeller til at
beregne kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod selskaber, også skulle anvende SA-CR,
som beror på eksterne kreditvurderinger til at bestemme den låntagende virksomheds
kreditkvalitet. De fleste selskaber i EU ønsker dog typisk ikke eksterne kreditvurderinger på
grund af omkostningerne forbundet med at fastlægge en kreditvurdering og andre faktorer. Da
kapitalgrundlagskrav, som er beregnet efter SA-CR, i gennemsnit er mere konservative for
ikkekreditvurderede selskaber end for selskaber, som har en kreditvurdering, kan
gennemførelsen af outputgulvet forårsage væsentlige stigninger i kapitalgrundlagskravene for
institutter, der anvender interne modeller. For at undgå forstyrrende virkninger for bankernes
långivning til ikkekreditvurderede selskaber og give tilstrækkelig tid til at etablere offentlige
DA
14
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
og/eller private initiativer, som har til formål at øge kreditvurderingers dækning, ændres
artikel 465 for at indføre en specifik overgangsordning for eksponeringer mod
ikkekreditvurderede selskaber i forbindelse med beregning af outputgulvet. I denne
overgangsperiode har institutterne mulighed for at anvende en særlig risikovægt på 65 % på
deres eksponeringer mod selskaber, som ikke har en ekstern kreditvurdering, forudsat at disse
eksponeringer indebærer en sandsynlighed for misligholdelse (PD), som er mindre eller lig
med 0,5 %, (dette svarer til en kreditvurdering af "investment grade"). Denne behandling
finder anvendelse på alle ikkekreditvurderede selskaber, uanset om de er børnoterede eller ej.
EBA overvåger anvendelsen af overgangsbehandlingen og tilgængeligheden af
kreditvurderinger, som er foretaget af udpegede ECAI'er, for eksponeringer mod selskaber.
EBA vil skulle overvåge anvendelsen af overgangsbehandlingen og udarbejde en rapport om,
hvorvidt det er hensigtsmæssigt at kalibrere den. På grundlag af denne rapport vil
Kommissionen skulle beslutte, hvorvidt den vil fremlægge et lovgivningsforslag for Europa-
Parlamentet og Rådet om behandling af ikkekreditvurderede erhvervseksponeringer af høj
kreditkvalitet.
Foranstaltninger til forbedring af tilgængeligheden af eksterne kreditvurderinger for selskaber
foreslås gennem ændringer af artikel 135.
Behandling af specialiseret långivning
Det er afgørende betydning for den økonomiske vækst i Unionen, at levedygtige
infrastrukturprojekter og andre specialiserede projekter fremmes. Institutternes specialiserede
långivning er også et definerende kendetegn ved Unionens økonomi, når det sammenlignes
med andre jurisdiktioner, hvor sådanne projekter fortrinsvist finansieres af kapitalmarkederne.
Store institutter, som er etableret i EU, er vigtige finansieringsstillere for specialiserede
projekter, objektfinansiering og råvarefinansiering i Unionen og på globalt plan. De har i den
forbindelse udviklet et højt niveau af ekspertise på disse områder. Der gøres primært
forretning med enheder med særligt formål, der typisk tjener som låntagende enheder, og for
hvilke investeringsafkastet er den primære kilde til tilbagebetaling af den opnåede
finansiering.
I overensstemmelse med Basel III-standarderne indføres der i SA-CR i den nye artikel 122a
en klasse for specialiserede eksponeringer samt to generelle metoder til bestemmelse af de
gældende risikovægte for specialiserede eksponeringer, én for eksponeringer med en ekstern
kreditvurdering og én for eksponering uden en ekstern kreditvurdering. Der indføres klasser
for objektfinansiering, objektfinansiering og råvarefinansiering i SA-CR i tråd med de samme
tre undergrupper som i de interne ratingbaserede metoder (IRB-metoder).
Da den nye standardbehandling i henhold til Basel III-rammen for ikkekreditvurderet
specialiseret långivning ikke er tilstrækkeligt risikofølsom til at afspejle virkningerne af de
omfattende
sikkerhedspakker,
der
som
regel
er
tilknyttet
visse
objektfinansieringseksponeringer i Unionen, øges detaljeringsgraden i SA-CR yderligere for
disse eksponeringer. Ikkekreditvurderede objektfinansieringseksponeringer, der er omfattet en
forsvarlig og konservativ styring af tilknyttede finansielle risici, idet de opfylder en række
betingelser, som har potentiale til at sænke deres risikoprofil, således at den svarer til en
standard af "høj kvalitet", drager fordel af en gunstig kapitalbehandling i sammenligning med
den almindelige behandling af ikkekreditvurderede objektfinansieringseksponeringer efter
Basel III-standarderne. Fastlæggelsen af, hvad der udgør "høj kvalitet" for objektfinansiering
er underlagt yderligere specifikke betingelser, som skal udarbejdes af EBA ved hjælp af
udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder.
Den særbehandling, der blev indført ved CRR II, for at fremme bankfinansiering og private
investeringer i infrastrukturprojekter af høj kvalitet ("støttefaktor for infrastruktur"), jf. artikel
DA
15
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
501a, opretholdes under både SA-CR og IRB-metoderne for kreditrisiko med målrettede
præciseringer, hvilket resulterer i lavere kapitalgrundlagskrav for infrastrukturprojekter end
ved den særbehandling, der er fastsat i Basel III-standarderne. Den særbehandling, der er
fastsat i den nye artikel 122a, for projektfinansieringseksponeringer vil kun finde anvendelse
på eksponeringer, på hvilke institutterne ikke allerede anvender behandlingen med
"støttefaktoren for infrastruktur" i henhold til artikel 501a, for at undgå en uberettiget
begrænsning af kapitalgrundlagskravene.
Detaileksponeringer
Artikel 123 ændres for yderligere at bringe klassificeringen af detaileksponeringer efter SA-
CR i overensstemmelse med klassificeringen efter IRB-metoderne, således at der sikres en
konsekvent anvendelse af de tilsvarende risikovægte på det samme sæt eksponeringer. Artikel
123 ændres også for at indføre en særbehandling i form af en risikovægt på 45 % for
revolverende detaileksponeringer, som opfylder en række betingelser vedrørende
tilbagebetaling eller anvendelse, der kan sænke deres risikoprofil, hvorved de defineres som
transaktionseksponeringer i tråd med Basel III-standarderne. Eksponeringer mod en eller flere
fysiske personer, som ikke opfylder alle betingelserne for at blive betragtet som
detaileksponeringer, bør tildeles en risikovægt på 100 %.
Eksponeringer med valutamismatch
Der indsættes en ny artikel 123a for at indføre et multiplikatorkrav vedrørende risikovægten
for ikkeafdækkede detaileksponeringer og eksponeringer, der er sikret ved beboelsesejendom,
mod fysiske personer, hvor der er et mismatch mellem lånets denomineringsvaluta og
valutaen for låntagers indtægtskilde. Som fastsat i de endelig Basel III-standarder fastsættes
multiplikatoren til 1,5, med forbehold af et loft for den derved beregnede endelige risikovægt
på 150 %. Hvis eksponeringens valuta er forskellig fra den nationale valuta i låntagers
bopælsland, kan institutterne anvende alle ikkeafdækkede eksponeringer som tilnærmet værdi.
Eksponeringer, som er sikret ved fast ejendom
I overensstemmelse med de endelige Basel III-standarder ændres behandlingen af
eksponeringsklassen for fast ejendom for yderligere at øge detaljeringsgraden med hensyn til
den iboende risiko, som hidrører fra forskellige typer af transaktioner vedrørende fast
ejendom og lån.
Med den nye risikovægtning bibeholdes sondringen mellem pant i fast ejendom til beboelse
og erhvervsejendomme, hvorimod detaljeringsgraden øges yderligere efter typen af
finansiering af eksponeringen (afhængig eller ej af indtægtsstrømme, som genereres af den
ejendom, der er stillet som sikkerhed) og efter den fase, som ejendomme befinder sig i
(opførelsesfasen kontra færdigopført ejendom).
Et nyt element er indførelsen af en særbehandling for realkreditlån i indkomstgenerende fast
ejendom ("IPRE"), dvs. realkreditlån, hvis tilbagebetaling i væsentlig grad er afhængig af de
pengestrømme, der genereres af den faste ejendom, som sikrer disse lån. Den dokumentation,
der er indsamlet af Baselkomitéen, viser, at disse lån har tendens til at være væsentligt mere
risikobetonede end realkreditlån, hvis tilbagebetaling i betydelig grad er afhængig af låntagers
grundlæggende evne til at servicere lånet. I den nuværende SA-CR findes der imidlertid ingen
særbehandling for sådanne mere risikobetonede eksponeringer, til trods for at denne
afhængighed af pengestrømme, som genereres af den faste ejendom, der sikrer lånet, er en
vigtig risikofaktor. Manglen på en særbehandling kan resultere i, at niveauerne for
kapitalgrundlagskravene er utilstrækkelige med henblik på at dække uforudsete tab på denne
type eksponeringer, der er sikret ved fast ejendom.
DA
16
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
I artikel 4 bliver flere definitioner ændret eller erstattet, eller der indsættes nye definitioner for
at præcisere betydningen af de forskellige typer af eksponeringer, som er sikret ved pant i fast
ejendom, i overensstemmelse med de reviderede behandlinger i del III (nr. 75) til 75g)).
Artikel 124 erstattes for i stk. 1-5 at fastsætte de generelle og visse specifikke krav vedrørende
tildelingen af risikovægte til eksponeringer, som er sikret ved pant i henholdsvis fast ejendom
til beboelse og erhvervsejendom, herunder for eksponeringer, som er sikret ved IPRE-
realkreditlån (i beboelsesejendomme og erhvervsejendomme). Stk. 6-10 indeholder
bestemmelser om den nuværende periodiske vurdering af hensigtsmæssigheden af
standardrisikovægtene og processen med henblik på at øge dem efter den udpegede
myndigheds skøn.
Artikel 125 erstattes for at gennemføre den reviderede Basel III-behandling af eksponeringer,
som er sikret ved pant i fast ejendom til beboelse. Lånopdelingsmetoden, som opdeler
eksponeringer, som er sikret ved pant, i en sikret og en usikret del og tildeler hver af disse
dele den dertil svarende risikovægt, bibeholdes, mens kalibreringen heraf tilpasses i
overensstemmelse med Basel III-standarderne, idet den sikrede del af eksponeringen på op til
55 % af ejendomsværdien tildeles en risikovægt på 20 %. Denne kalibrering af risikovægten
for den sikrede del tager højde for den situation, hvor instituttet kan pådrage sig yderligere
uforudsete tab, som går ud over det haircut, der allerede anvendes på ejendomsværdien, når
ejendommen sælges i tilfælde af misligholdelse fra låntagers side. Artikel 125 fastsætter
desuden en mere risikofølsom fallbackbehandling, som afhænger af eksponeringen i forhold
til værdi ("ETV-forholdet") for pant i fast ejendom til beboelse, hvis ejendommen ikke kan
omfattes af lånopdeling (f.eks. fordi den ikke er færdigopført).
Den ændrede artikel 125 fastlægger også en mere målrettet risikovægtning med en større
detaljeringsgrad, som finder anvendelse på IPRE-eksponeringer, som er sikret i fast ejendom
til beboelse, medmindre kriterierne i den såkaldte "hard test" er opfyldt: Hvis den kompetente
myndighed i medlemsstat, hvor den ejendom, som sikrer lånet, er beliggende, har
offentliggjort dokumentation, hvoraf det fremgår, at ejendomsmarkedet er veludviklet og
veletableret med årlige tabsprocenter, som ikke overstiger bestemte tærskler, kan der
anvendes de samme særlige risikovægte på IPRE-eksponeringer, som er sikret ved fast
ejendom til beboelse, som de risikovægte, der anvendes på andre eksponeringer, som er sikret
ved fast ejendom til beboelse, såfremt risikoen for låntager ikke i væsentlig grad afhænger af
afkastet fra ejendommen.
Artikel 126 erstattes for at gennemføre den reviderede Basel III-behandling af eksponeringer,
som er sikret ved erhvervsejendom. Rent begrebsmæssigt afspejler det behandlingen for
eksponeringer, som er sikret ved fast ejendom til beboelse: Den veletablerede
lånopdelingstilgang bibeholdes og kalibreringen heraf justeres i overensstemmelse med Basel
III-standarderne, hvorved den sikrede del af eksponeringen op til en ejendomsværdi på 55 %
tildeles en risikovægt på 60 %. Artikel 126 fastsætter desuden en mere risikofølsom
fallbackbehandling, som afhænger af ETV-forholdet for pant i erhvervsejendom, hvis
ejendommen ikke kan omfattes af lånopdeling.
En målrettet risikovægtning med en højere detaljeringsgrad for IPRE-eksponeringer, som er
sikret ved erhvervsejendom, indføres gennem ændring af artikel 126, samtidig med at "hard
test" bibeholdes, hvilket giver institutterne mulighed for at anvende de samme særlige
risikovægte på eksponeringer mod indkomstgenerende erhvervsejendom og mod anden
erhvervsejendom, som er sikret ved ejendom, der er beliggende i markeder, hvor de årlige
tabsprocenter ikke overstiger bestemte tærskler.
Lån, som finansierer erhvervelse af jord, byggemodning eller opførelse af enhver
beboelsesejendom eller erhvervsejendom, indebærer en forhøjet risiko. Denne forhøjede
DA
17
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
risiko skyldes det forhold, at kilden til tilbagebetaling ved lånets optagelse enten er et
planlagt, men usikkert salg af ejendommen eller væsentligt usikre pengestrømme. Den
nuværende behandling af spekulativ finansiering af fast ejendom er udelukkende baseret på
låntagers hensigt om videresalg af ejendommen med fortjeneste, uden at der tages hensyn til, i
hvilket omfang der reelt er sikkerhed for tilbagebetaling. Derfor indføres der en ny definition i
artikel 4, og der indsættes en ny artikel 126a for at indføre den specifikke risikovægtning på
150 %, som er fastsat i Basel III-standarderne, for lån til selskaber eller enheder med særligt
formål, som finansierer byggemodning eller opførelse af enhver beboelsesejendom eller
erhvervsejendom. Til gengæld fjernes den nuværende risikovægtning på 150 % for
"spekulativ finansiering af fast ejendom", da den udelukkende er baseret på låntagers hensigt
om videresalg af ejendommen med fortjeneste, uden at der tages hensyn til, i hvilket omfang
der reelt er manglende sikkerhed for tilbagebetaling. I overensstemmelse med Basel III-
standarderne gives der i artikel 126a mulighed for at tildele en risikovægt på 100 % til ADC-
eksponeringer mod fast ejendom til beboelse, forudsat at bestemte risikoafbødende betingelser
(med hensyn til kreditgivningspolitikken, andelen af kontrakter om forhåndssalg eller -leje og
risikoeksponeret egenkapital) er opfyldt.
For at reducere de cykliske virkningers indflydelse på værdiansættelsen af en ejendom, som
sikrer et lån, og holde kapitalgrundlagskravene for lån på et stabilt niveau lægges der med
Basel III-standarderne loft over den ejendomsværdi, som er godkendt i tilsynsøjemed,
svarende til den værdi, der er målt ved lånets optagelse, medmindre ændringerne uden tvivl
øger ejendomsværdien. Samtidig forpligter standarderne ikke bankerne til at overvåge
udviklingen i ejendomsværdierne. I stedet kræver de kun justeringer i tilfælde af
ekstraordinære hændelser. I modsætning hertil skal institutterne i henhold til den nuværende
gældende SA-CR i EU regelmæssigt overvåge værdien af ejendom, der stilles som sikkerhed.
På grundlag af denne overvågning skal institutterne foretage op- eller nedjusteringer af
ejendomsværdien (uanset ejendomsværdien ved lånet optagelse). Artikel 208 ændres for at
reducere indvirkningen af cykliske effekter på værdiansættelsen af ejendom, der tjener som
sikkerhed for lån, og sørge for, at kapitalgrundlagskravene for realkreditlån er mere stabile.
Navnlig bibeholdes det nuværende krav vedrørende hyppig overvågning af ejendomsværdier,
hvilket giver mulighed for opjustering ud over værdien ved lånets optagelse (i modsætning til
Basel III-standarderne), men kun op til gennemsnitsværdien over de foregående tre år i
forbindelse med erhvervsejendom og over de foregående seks år i forbindelse med fast
ejendom til beboelse. For fast ejendom, der stilles som sikkerhed for særligt dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, præciseres det i artikel 129, at
kompetente myndigheder kan meddele institutterne tilladelse til at anvende markedsværdien
eller belåningsværdien uden at begrænse stigninger i ejendomsværdien til gennemsnittet over
henholdsvis de foregående tre eller seks år. Derudover præciseres det i artikel 208, at
ændringer af ejendommen, som forbedrer bygningens eller boligenhedens energieffektivitet,
skal betragtes som ændringer, der uden tvivl forøger dens værdi. Endelig har institutterne
mulighed for at foretage værdiansættelse og fornyet værdiansættelse af ejendomme ved hjælp
af avancerede statistiske eller andre matematiske metoder, som er udformet uafhængigt af
kreditbevillingsprocessen, med forbehold af opfyldelse af en række betingelser, som er
baseret på EBA's retningslinjer om lånoptagelse og -overvågning (EBA/GL/2020/06), og med
forbehold af tilsynsmæssig godkendelse.
Artikel 465 ændres for at fastsætte en specifik overgangsordning for eksponeringer med lav
risiko, som er sikret ved pant i fast ejendom til beboelse, når outputgulvet beregnes. I
overgangsperioden kan medlemsstaterne give institutterne mulighed for at anvende en særlig
risikovægt på 10 % på den sikrede del af eksponeringen på op til 55 % af ejendomsværdien og
en risikovægt på 45 % på den resterende del af eksponeringen på op til 80 % af
ejendomsværdien, forudsat at visse betingelser er opfyldt med henblik på at sikre, at de
DA
18
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
indebærer en lav risiko og kontrolleres af de kompetente myndigheder. EBA vil skulle
overvåge anvendelsen af overgangsbehandlingen og udarbejde en rapport om, hvorvidt det er
hensigtsmæssigt at kalibrere den. På grundlag af denne rapport vil Kommissionen skulle
beslutte, hvorvidt den vil fremlægge et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet
om eksponeringer med lav risiko, som er sikret ved pant i fast ejendom til beboelse.
Eksponeringer mod efterstillet gæld
Artikel 128 erstattes for at gennemføre den reviderede behandling af eksponeringer mod
efterstillet gæld, som er fastsat ved de endelig Basel III-standarder (dvs. en risikovægt på
150 %).
Aktieeksponeringer
Artikel 133 erstattes for at gennemføre den reviderede behandling af aktieeksponeringer i
henhold til Basel III-standarderne. Anvendelsesområdet for aktieeksponeringsklassen
beskrives nærmere, idet der fastsættes en definition af aktieeksponeringer, og det præciseres,
hvilke andre instrumenter der skal kategoriseres som aktieeksponeringer med henblik på at
beregne de kreditrisikovægtede aktiver.
For at øge SA-CR's risikofølsomhed afspejler de reviderede risikovægte den meget høje risiko
for tab, der er forbundet med aktier, set i forhold til gældseksponeringer gennem en
risikovægt på 250 % og skelner mellem langsigtede og mere risikobetonede spekulative
investeringer, som tildeles en risikovægt på 400 %. For at undgå unødvendig kompleksitet
henviser klassificeringen af langsigtede eksponeringer til den ihændehaverperiode, der er
godkendt af instituttets øverste ledelse, som et centralt kriterium.
Aktieeksponeringer, der er indgået i henhold til lovgivningsprogrammer til fremme af
bestemte sektorer i økonomien, og som tilvejebringer væsentlig støttemidler til instituttets
investeringer, og som indebærer en eller anden form for statslig kontrol, kan tildeles en
risikovægt på 100 %, med forbehold af en tærskel på 10 % af instituttets kapitalgrundlag og
tilsynsmæssig godkendelse. Sådanne støttemidler kan også tage form af generelle garantier fra
multilaterale udviklingsbanker, offentlige udviklingskreditinstitutter og internationale
organisationer. Dette skal afspejle det forhold, at Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe,
multilaterale udviklingsbanker, offentlige udviklingskreditinstitutter og medlemsstaterne
opretter sådanne "lovgivningsprogrammer", som ofte er baseret på generelle offentlige
garantier og forbundet med finansielle genopretnings- og resiliensplaner, der har til formål at
mobilisere privat kapital, herunder at støtte strategiske virksomheder.
Aktieeksponeringer mod centralbanker er fortsat omfattet af en risikovægt på 100 %.
Endelig indføres der ved artikel 133 en nedre grænse for aktieeksponeringer, der registreres
som et lån, men hidrører fra en gælds-/aktieswap, der er indgået som led i en velordnet
realisering eller omstrukturering af gælden: I overensstemmelse med Basel III-standarderne
må den gældende risikovægt ikke være lavere end den risikovægt, der ville finde anvendelse,
hvis beholdningen forblev i gældsporteføljen.
Mange af EU's institutter har mangeårige, strategiske egenkapitalinvesteringer i finansielle og
ikkefinansielle virksomheder. Basel III-standarderne øger risikovægtene for alle typer af
aktieeksponeringer over en overgangsperiode på fem år uden at fastsætte en specifik
behandling for strategiske egenkapitalinvesteringer. Anvendelse af den mere konservative
tilgang, der er indbygget i Basel III-standarderne, på hele beholdningen af eksisterende
aktiebeholdninger kan være til fare for eksisterende strategiske forbindelsers økonomiske
levedygtighed.
DA
19
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Med henblik herpå ændres artikel 49 for at fastsætte den risikovægt, der finder anvendelse på
aktieeksponeringer mod enheder i den finansielle sektor inden for det samme
anvendelsesområde som konsolideringsreglerne (for koncerner) eller — med forbehold af
tilsynsmæssig godkendelse — på institutter, som henhører under den samme
institutsikringsordning, til 100 % og dermed bibeholde den nuværende behandling for de
fleste berørte enheder.
En ny artikel 495a indsættes desuden for at fastsætte en gradvis indfasning af de nye
risikovægte, som finder anvendelse på aktieeksponeringer. Derudover fastsætter den nye
artikel overgangsbestemmelser for den nuværende behandling af historiske og strategiske
egenkapitalinvesteringer, der i løbet af de seneste 10 år har været i et instituts besiddelse, i
enheder, heriblandt forsikringsselskaber, på hvilke det udøver en betydelig indflydelse.
Misligholdte eksponeringer
Artikel 127 ændres for nærmere at beskrive risikovægtningen af nedslag i erhvervelser af
misligholdte eksponeringer som bebudet i meddelelsen "Håndtering af misligholdte lån efter
covid-19-pandemien". Til dette formål redegør forslaget for, at institutterne kan tage hensyn
til nedslaget i erhvervede misligholdte aktiver, når de bestemmer den passende risikovægt,
som skal anvendes på misligholdte eksponeringer. Dette supplerer EBA's igangværende
arbejde med henblik på at ændre de reguleringsmæssige tekniske standarder for
kreditrisikojusteringer.
Yderligere ændringer af artikel 127 tilpasser ordlyden til den ordlyd, der er anvendt i de
reviderede Basel III-standarder.
Brug af kreditvurderinger foretaget af eksterne kreditvurderingsinstitutter og kortlægning
Med det formål at præge eventuelle fremtidige initiativer vedrørende oprettelse af offentlige
eller private kreditvurderingsordninger ændres artikel 135 for at give de europæiske
tilsynsmyndigheder (ESA'erne) mandat til at udarbejde en rapport om hindringer for
adgangen til eksterne kreditvurderinger foretaget af ECAI'er, navnlig for virksomheder, og
om mulige foranstaltninger til at afhjælpe disse.
Kreditrisikorammen — interne ratingbaserede metoder
Indskrænkning af anvendelsesområdet for interne ratingbaserede metoder
Kapitalgrundlagskrav for kreditrisiko, som er baseret på institutternes interne modeller, er
forbundet med betydelige fordele med hensyn til risikofølsomhed, institutternes forståelse for
deres risici samt de lige konkurrencevilkår blandt institutterne i Unionen. Finanskrisen
fremhævede imidlertid store mangler i IRB-metoderne. En række undersøgelser, som blev
foretaget på både internationalt plan og på EU-plan, påviste en uacceptabelt stor variation i
kapitalkravene på tværs af institutterne, som ikke alene kan forklares med forskelle i
risikoniveauet i institutternes porteføljer. Dette er til hinder for sammenligningen af
kapitalprocenter, og det har indvirkning på de lige konkurrencevilkår blandt institutterne.
Krisen har ligeledes afsløret tilfælde, hvor de tab, som institutterne havde pådraget sig, i
forbindelse med visse porteføljer var væsentligt højere end modelprognoserne, hvilket
resulterede i, at institutterne besad utilstrækkelige kapitalniveauer.
Institutterne pådrog sig disse tab, fordi den gældende ramme indeholdt utilstrækkelige
begrænsninger, hvad angår tilgængeligheden af IRB-metoder for eksponeringsklasser, der er
vanskelige at modelberegne, og fordi rammen i princippet opfordrede de institutter, der havde
til hensigt at anvende IRB-metoden for nogle af deres eksponeringer, til at tage den brug for
alle eksponeringer.
DA
20
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Artikel 150 og 151, stk. 8, ændres for at begrænse de eksponeringsklasser, for hvilke der kan
anvendes interne modeller til at beregne deres kapitalgrundlagskrav for kreditrisiko, hvilket
gennemfører Basel III-standarderne. Mere specifikt er brugen af den avancerede IRB-metode
("A-IRB-metode"), som giver mulighed for modelberegning af alle risikoparametre, kun
tilladt for de eksponeringsklasser, for hvilke robust modelberegning er mulig, hvorimod andre
eksponeringsklasser "overføres" til mindre sofistikerede metoder:
for eksponeringer mod selskaber, som har en samlet konsolideret årsomsætning på
mere end 500 mio. EUR. eller tilhører en koncern, hvor den samlede årsomsætning
for den konsoliderede koncern er på mere end 500 mio. EUR ("store selskaber"), for
eksponeringer mod institutter og andre enheder i den finansielle sektor (herunder
dem, der behandles som selskaber) er brugen af den avancerede IRB-metode ikke
længere mulig — for disse eksponeringer kan institutterne anvende den
grundlæggende IRB-metode ("F-IRB-metode") og dermed kun modelberegne
sandsynligheden for misligholdelse (PD).
For aktieeksponeringer kan IRB-metoden ikke længere anvendes — for disse
eksponeringer skal institutterne benytte SA-CR.
Begrænsning af brugen af avancerede modelberegningsmetoder forventes at fjerne en vigtigt
kilde til ubehørig forskellighed blandt risikovægte og dermed gøre det nemmere at
sammenligne kapitalgrundlagskrav. Endvidere vil den fjerne en kilde til unødvendig
kompleksitet i rammen.
Ny eksponeringsklasse for regionale og lokale myndigheder samt offentlige enheder
På nuværende tidspunkt kan eksponeringer mod offentlige enheder (PSE'er) og regionale og
lokale myndigheder (RGLA'er) behandles enten som eksponeringer mod centralregeringer
eller som eksponeringer mod institutter. De eksponeringer, der behandles som eksponeringer
mod institutter, skal overføres til F-IRDB-metoden i henhold til de reviderede Basel III-
standarder og dermed omfattes af begrænsninger med hensyn til modelberegning, hvorimod
eksponeringer, der behandles som eksponeringer mod centralregeringer, ikke overføres. For at
reducere ubehørig kompleksitet i rammen, sikre en konsekvent behandling af eksponeringer
mod PSE'er og RGLA'er og undgå utilsigtet forskellighed blandt de tilknyttede
kapitalgrundlagskrav foreslås det at oprette en ny "PSE-RGLA-eksponeringsklasse" i artikel
147, stk. 2, til hvilken alle disse enheder vil blive overført (uanset deres nuværende
behandling som eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker eller som
eksponeringer mod institutter), og at lade denne nye eksponeringsklasse omfatte af de samme
regler, som dem, der finder anvendelse på eksponeringsklassen for almindelige
erhvervseksponeringer, jf. den nye artikel 151, stk. 11. Navnlig de inputgulve, der finder
anvendelse på erhvervseksponeringer, vil finde tilsvarende anvendelse på eksponeringer, som
tilhører PSE-RGLA-eksponeringsklassen.
Inputgulve efter A-IRB-metoden
Artikel 160, stk. 1, artikel 161, stk. 4, artikel 164, stk. 4, og artikel 166, stk. 8c, ændres for at
indføre minimumsværdier for institutternes egne estimater af IRB-parametre, der anvendes
som input ved beregning af risikovægtede aktiver ("inputgulve"). Disse inputgulve fungerer
som sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre, at kapitalgrundlagskrav ikke falder til under
forsvarligt forsigtige niveauer, hvilket afbøder modelrisikoen, målingsfejl, databegrænsninger
og gør det nemmere at sammenligne kapitalprocenter på tværs af institutter.
For så vidt angår PD-risikoparameteret øges de eksisterende inputgulve en smule (fra 0,03 %
under Basel II til 0,05 % under Basel III). For risikoparametrene tab givet misligholdelse
(LGD) og CCF udgør inputgulvene på den anden side nye krav, som er kalibreret på en
DA
21
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
forsigtig måde. LGD-inputgulvet for usikrede eksponeringer mod selskaber fastsættes til 25 %
og til 30 % for ikkesikrede almindelige detaileksponeringer. En formel, der indeholder
konservative haircuts efter typen af sikkerhedsstillelse, fastsættes for sikrede eksponeringer,
mens det IRB-specifikke CCF-inputgulv fastsættes i henhold til 50 % af den gældende CFF
efter standardmetoden.
Behandling af eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker
En ny artikel 159a tilføjes for i overensstemmelse med Basel III-standarderne at præcisere, at
de nye inputgulve (som er beskrevet i foregående afsnit), som finder anvendelse på
institutternes egne estimater af PD, LGD og CCF, ikke finder anvendelse på eksponeringer
mod centralregeringer eller centralbanker.
"Justeringsfaktoren på 1,06" udgår fra risikovægtningsformlen
I overensstemmelse med Basel III-standarderne ændres artikel 153, stk. 1, og artikel 154, stk.
1, således at "justeringsfaktoren på 1,06", som finder anvendelse de risikovægtede
eksponeringsbeløb for kreditrisiko efter IRB-metoderne, udgår, og dermed forenkles
beregningen, og forøgelsen af kalibreringen på 6 % af de IRB-risikovægte, der finder
anvendelse i henhold til den nuværende ramme, afskaffes.
Afskaffelse af double default-behandlingen
Artikel 153, stk. 3, artikel 154, stk. 2, artikel 202 og artikel 217 ændres for at afskaffe double
default-metoden, som finder anvendelse på visse garanterede eksponeringer, hvilket medfører,
at der kun findes én generel formel til beregning af risikovægte, og forenkler rammen som
fastsat i Basel III-standarderne. Med færre indbyggede muligheder sikrer den reviderede
beregning, at det bliver nemmere at sammenligne risikovægtede aktiver på tværs af institutter,
og at ubehørig forskellighed reduceres.
Ibrugtagning af IRB-metoderne og delvis anvendelse på permanent basis
I henhold til de endelige Basel III-standarder er et instituts vedtagelse af IRB-metoderne for
én eksponeringsklasse ikke længere betinget af det forhold, at alle eksponeringsklasser i dets
bankbog i sidste ende bør behandles efter IRB-metoden ("ibrugtagning af IRB-metoden"),
med undtagelse af de eksponeringer, for hvilke en delvis anvendelse på permanent basis
(PPU) af SA-CR er tilladt i henhold til reglerne og godkendt af den kompetente myndigheder.
Dette nye princip gennemføres i artikel 148 og 150, hvorved institutterne får mulighed for at
foretage en selektiv anvendelse af IRB-metoderne.
Med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår mellem de institutter, der på nuværende
tidspunkt behandler deres eksponeringer efter én af IRB-metoderne, og dem, som ikke gør
det, fastsættes der overgangsordninger i en ny artikel 494d, som giver institutterne mulighed
for at gå tilbage til SA-CR i en periode på tre år, forudsat at de kompetente myndigheder har
godkendt dette efter en forenklet procedure.
Reviderede risikoparametre efter de grundlæggende IRB-metoder
Artikel 161, stk. 1, ændres for at gennemføre de rekalibrerede LGD-værdier for privilegerede
usikrede eksponeringer mod selskaber (LGD på 40 % i stedet for 45 %). LGD-værdien for
udvandingsrisici vedrørende erhvervede erhvervsfordringer ændres også, således at den
tilpasses Baselbehandlingen.
Revideret anvendelsesområde og reviderede beregningsmetoder for egne estimater af
konverteringsfaktorer
Artikel 166, stk. 8, 8a, 8b og 8d, og artikel 182 ændres for at revidere anvendelsesområdet for
og beregningsmetoderne til beregning af egne estimater af CCF'er, som anvendes til at
DA
22
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
bestemme eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster, som ikke er derivatkontrakter.
Navnlig kræves det i henhold til de nye bestemmelser, at der anvendes en fast periode på 12
måneder forud for misligholdelse, på grundlag af hvilken der foretages egne estimater af
CCF'er, og der gives mulighed for kun at anvende egne estimater for specifikke tilsagn, for
hvilke den tilsvarende standardiserede CCF er lavere end 100 %.
Garantier givet af udbydere af kreditrisikoafdækning, som behandles efter en mindre
sofistikeret metode
Basel III-standarderne udgør en væsentlig revision af de metoder, som institutterne har
mulighed for at anvende, til at anerkende de risikoafbødende virkninger af anerkendte
garantier med henblik på bl.a. at begrænse udvalget af metoder og dermed reducere
forskelligheden blandt kapitalgrundlagskrav. Til dette formål fastsætter Basel III-standarderne
generelt, at den risikovægt, der skal anvendes på den usikrede del af eksponeringen, er den
risikovægt, som bør beregnes efter den metode, der anvendes på tilsvarende direkte
eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning. Hvis en eksponering, som behandles
efter A-IRB-metoden, garanteres af en garantistiller, som behandles efter F-IRB-metoden
eller SA-CR, fører anerkendelse af nævnte garanti til, at den garanterede eksponering
behandles efter henholdsvis F-IRB-metoden eller SA-CR. Anerkendelse af garantier efter A-
IRB-metoden skal foretages ved anvendelse af én af følgende metoder:
metoden med substitution af risikovægt, hvor låntagers risikovægt erstattes med
garantistillers risikovægt, såfremt tilsvarende direkte eksponeringer mod
garantistiller behandles efter SA-CR (artikel 235a)
metoden med substitution af risikoparametre, hvor låntagers risikoparametre erstattes
med de risikoparametre, der er forbundet med tilsvarende direkte eksponeringer mod
garantistiller, såfremt tilsvarende direkte eksponeringer mod garantistiller behandles
efter IRB-metoden (artikel 236a) eller
justering af LGD-estimaterne eller af både PD- og LGD-estimaterne (artikel 183). I
forslaget præciseres det, at anerkendelse af en garanti efter denne metode aldrig bør
føre til, at den garanterede eksponering tildeles en risikovægt, som er lavere end
risikovægten for en tilsvarende direkte eksponering mod garantistiller. Dette
påtænkes for at bevare konsekvensen i rammen med hensyn til risikovurdering og
forhindre en situation, hvor en indirekte eksponering mod en bestemt udbyder af
kreditrisikoafdækning kan tildeles en lavere risikovægt end en tilsvarende direkte
eksponering, hvis selvsamme udbyder af kreditrisikoafdækning er låntageren.
Specialiseret långivning efter A-IRB-metoden
Begrænsningerne vedrørende modelberegning i henhold til Basel III-standarderne er relativt
begrænsede for så vidt angår behandlingen af specialiseret långivning efter IRB-metoderne.
Selv om der gælder nedre grænser for risikoparametre, kan A-IRB-metoden fortsat anvendes
uafhængigt af låntagers størrelse, i modsætning til den behandling, som finder anvendelse på
andre erhvervseksponeringer. Ikke desto mindre finder de nye nedre grænser for
risikoparametre, som gælder for erhvervseksponeringer, også anvendelse på specialiseret
långivning uden anerkendelse af den specifikke udlånspraksis, som indebærer
sikkerhedsforanstaltninger til at afbøde kreditrisikoen.
Derfor indsættes en nye artikel 495b med henblik på indfasning af de nye nedre grænser, som
indledes med en diskonteringsfaktor på 50 %, som stiger gradvist til 100 % over en periode på
fem år. I nævnte artikel gives EBA desuden mandat til vurdere tilstrækkeligheden af de PD-
og LGD-inputgulve, der finder anvendelse på specialiseret långivning, og bemyndiges
DA
23
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Kommissionen til revidere parametrene ved hjælp af en delegeret retsakt baseret på EBA's
vurdering.
Bemyndigelsesklausuler med hensyn til leasingeksponeringer og kreditforsikring
Institutter i EU har udviklet et højt niveau af ekspertise og risikostyring på leasingområdet
samt inden for brugen af kreditforsikring, navnlig til handelsfinansieringsformål. Da der ikke
foreligger tilstrækkelige data, er det fortsat uklart, om de nye risikoparametre er kalibreret på
en hensigtsmæssig måde, således at de afspejler de risikoafbødende virkninger af
sikkerhedsstillelse for leasing, og hvilke karakteristika kreditforsikringer skal have for at blive
anerkendt som anerkendt kreditrisikoafdækning.
Derfor indsættes en ny artikel 495c, hvorved EBA får mandat til at vurdere
hensigtsmæssigheden af risikokalibreringen i henhold til Basel III af de parametre, som finder
anvendelse på leasingeksponeringer, navnlig de nye haircuts i forbindelse med
sikkerhedsstillelse ("volatilitetsjusteringer") og lovpligtige værdier for sikret LGD.
Kommissionen bemyndiges til at revidere kalibreringen ved hjælp af en delegeret retsakt, hvis
det er relevant, idet den tager hensyn til EBA's rapport. I mellemtiden gælder en indfasning på
fem år for de nye risikoparametre efter A-IRB-metoden.
Endvidere indsættes en ny artikel 495d, hvorved EBA får mandat til at aflægge rapport til
Kommissionen om anerkendelse og brug af kreditforsikring som risikoreduktionsteknik og
om de passende risikoparametre, som de bør være forbundet med efter SA-CR og den
grundlæggende IRB-metode. Med udgangspunkt i nævnte rapport skal Kommissionen, hvis
det er relevant, fremsætte et lovgivningsforslag om brugen af kreditforsikring som
risikoreduktionsteknik.
Kreditrisikorammen — kreditrisikoreduktionsteknikker
Artikel 224-230 ændres for at gennemføre Basel III-reglerne og -metoderne vedrørende
hensyntagen til sikkerhedsstillelse og garantier efter både SA-CR og F-IRB-metoden. Navnlig
de tilsynsmæssige haircuts, der finder anvendelse på finansiel sikkerhed efter den udbyggede
metode for finansielle sikkerheder, er blevet revideret, og det samme er værdierne for sikrede
LGD'er og haircuts i forbindelse med sikkerhedsstillelse, som finder anvendelse på
eksponeringer, der behandles efter F-IRB-metoden.
Artikel 213, stk. 1, litra c), nr. iii), og artikel 215, stk. 2, ændres for at redegøre for
anerkendelseskriterierne for henholdsvis garantier og garantier, som ydes inden for rammerne
af gensidige garantiordninger, eller som udstedes eller regaranteres af bestemte enheder. Disse
redegørelser bør især skabe større klarhed over anerkendelsen af offentlige garantiordninger,
der er oprettet i forbindelse med covid-19-krisen, som kreditrisikoreduktionsteknikker.
Markedsrisikorammen
I 2016 offentliggjorde BCBS et første sæt reviderede markedsrisikostandarder, kendt som den
grundlæggende revision af handelsbeholdningen (FRTB), med henblik på at afhjælpe
identificerede mangler i rammen for kapitalkrav i relation til markedsrisiko forbundet med
positioner i handelsbeholdningen. I forbindelse med overvågningen af FRTB-standardernes
indvirkning identificerede BCBS en række problemer med FRTB-standarderne og
offentligjorde som resultat heraf reviderede FRTB-standarder i januar 2019.
I november 2016 foreslog Kommissionen oprindeligt at indføre bindende
kapitalgrundlagskrav baseret på FRTB-standarderne som led i CRR II for at afhjælpe
manglerne i markedsrisikorammen. I betragtning af BCBS' efterfølgende beslutning om at
revidere disse standarder, med tidsplaner, der er uforenelige med milepælene i
DA
24
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
forhandlingsprocessen vedrørende CRR II, besluttede Europa-Parlamentet og Rådet imidlertid
udelukkende at gennemføre FRTB-standarderne i CRR II til indberetningsformål. Indførelsen
af kapitalgrundlagskrav baseret på FRTB-standarderne blev udsat til et senere tidspunkt
gennem vedtagelse af et separat lovgivningsforslag.
Med henblik på at indføre bindende kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko, som er i
overensstemmelse med de reviderede FRTB-standarder, foretages der en række ændringer af
CRR.
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Artikel 4 ændres for at redegøre for definitionen af handelsenhed.
Kapitalgrundlagsposter
Artikel 34 ændres for at inkludere en undtagelse, hvorved institutterne under ekstraordinære
omstændigheder får mulighed for at reducere de samlede yderligere værdijusteringer, baseret
på en udtalelse fra EBA, med henblik på at tage højde for den procykliske udvikling, der er
indbygget i de yderligere værdijusteringer, som fratrækkes den egentlige kernekapital.
Generelle krav, værdiansættelse og indberetning
Artikel 102 ændres for at indføre FRTB-metoderne med henblik på beregning af
kapitalgrundlagskrav. Artikel 104 erstattes for at revidere det kriterie, der anvendes til at lade
positioner opføre i handelsbeholdningen eller uden for handelsbeholdningen (dvs. i
bankbogen). Den indfører ligeledes en undtagelse, som giver et institut mulighed for at lade
specifikke instrumenter opføre uden for handelsbeholdningen, som ellers ville være blevet
opført i handelsbeholdningen. Undtagelsen er underlagt meget strenge betingelser og en
godkendelse fra instituttets kompetente myndighed. Artikel 104 ændres for yderligere at
præciserede de betingelser, der skal være opfyldt for at omklassificere et instrument fra én
beholdning til en anden. Artikel 104b ændres for at indføre en undtagelse, der giver
institutterne mulighed for at oprette særlige handelsenheder, til hvilke institutterne
udelukkende kan henregne positioner uden for handelsbeholdningen, som er udsat for
valutakursrisici og råvarerisici. Artikel 104c indføres for at redegøre for behandlingen af
valutakursrisikoafdækninger af kapitalprocenter, som giver institutterne mulighed for under
visse betingelser at udelukke bestemte positioner fra beregningen af kapitalgrundlagskravene
for valutakursrisici. Artikel 106 ændres for at redegøre for de eksisterende bestemmelser
vedrørende overførsler af interne risici.
Almindelige bestemmelser
Artikel 325 ændres for at indføre bindende kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko
baseret på de FRTB-metoder, der er fastsat i kapitel 1a (alternative standardmetode eller "A-
SA"), 1b (alternativ metode med interne modeller eller "A-IMA"), og 2-4 (forenklet
standardmetode eller "SSA"), samt betingelser for anvendelse heraf og den hyppighed,
hvormed kapitalgrundlagskravene beregnes. Der indføres ligeledes en fritagelse for
institutterne fra at beregne kapitalgrundlagskrav for positioner, som er udsat for
valutakursrisici, og som fratrækkes deres eget kapitalgrundlag.
Artikel 325a ændres for at indføre anerkendelseskriterierne med henblik på anvendelse af
SSA.
I artikel 325b præciseres beregningen af kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko på
konsolideret niveau.
Den alternative standardmetode
DA
25
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Artikel 325c ændres for at indføre yderligere kvalitative krav vedrørende validering,
dokumentation og styring af A-SA.
Artikel 325j ændres for at redegøre for visse elementer i de endelige FRTB-standarder med
hensyn til behandlingen af investeringer i fonde (dvs. kollektive investeringsordninger eller
"CIU'er") og for at indføre nogle målrettede justeringer af beregningen af
kapitalgrundlagskravene for disse positioner, således at det sikres, at behandlingen af CIU'er
efter standardmetoden ikke øger beregningens kompleksitet på uforholdsmæssig vis, og at den
er mere gunstig, i betragtning af at CIU'er spiller en vigtig rolle for at fremme
akkumuleringen af personlig opsparing, hvad enten det er med henblik på store investeringer
eller pension. Der tages højde for disse mål ved at præcisere, at institutterne en gang om
måneden bør anvende transparensmetoden for de positioner i CIU'er, som er berørt af denne
metode, og ved at give institutterne mulighed for på specifikke betingelser at anvende data,
som er forelagt af relevante tredjeparter, ved beregningen af kapitalgrundlagskravene efter
transparensmetoden. I henhold til mandatmetoden indføres der i artikel 325j desuden et
mandat for EBA til yderligere at præcisere de tekniske elementer, som institutterne skal gøre
brug af til at opbygge den hypotetiske portefølje, som anvendes ved beregningen af
kapitalgrundlagskravene.
Artikel 325q ændres for at redegøre for behandlingen af vegavalutakursrisikofaktorer.
Artikel 325s ændres for at justere formlen for vegarisikofølsomheder.
Artikel 325t ændres for yderligere at justere de følsomheder, der anvendes ved beregningen af
kapitalgrundlagskrav, i forhold til de følsomheder, der anvendes i forbindelse med instituttets
risikostyring.
En bestemmelse vedrørende handlede kredit- og aktiederivater, der ikke er securitiseringer,
flyttes fra artikel 325b til den mere relevante artikel 325v.
Artikel 325y, 325am, 325ah og 325ak ændres på tilsvarende vis for at redegøre for
henføringen til kreditkvalitetskategorier efter A-SA.
Artikel 325e ændres for at redegøre for behandlingen af inflationsrisikofaktoren og
valutabasisrisikofaktorer.
Artikel 325ah og 325ak ændres for at redegøre for risikovægtene for særligt dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer (både eksternt kreditvurderede og
ikkekreditvurderede).
Artikel 325i og 325aj ændres for at præcisere værdien af korrelationsparametre.
Artikel 325as ændres for at indføre en lavere risikovægt for deltaråvarerisikofaktorer, som er
forbundet med CO
2
-emissionshandel. I henhold til de endelige Basel III-standarder sidestilles
emissionskvoter med elkontrakter, hvilket kan vise sig at være for konservativt i lyset af
historiske data med relevans for EU's marked for emissionskvoter. Kommissionens oprettelse
af markedsstabilitetsreserven i 2015 har faktisk stabiliseret volatiliteten i priserne på kvoter
under emissionshandelssystemet (ETS-kvoter). Dette berettiger oprettelsen af en specifik
risikokategori for ETS-kvoter efter A-SA, som adskiller sig fra elektricitet, med en lavere
risikovægt på 40 % for bedre at afspejle denne EU-specifikke råvares reelle prisvolatilitet.
Artikel 325ax ændres for at redegøre for risikovægtene for følsomheder over for
vegarisikofaktorer.
Den alternative metode med interne modeller
DA
26
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Artikel 325az ændres for at beskrive de betingelser, som institutterne skal opfylde for at blive
meddelt tilladelse til at anvende A-IMA til beregningen af kapitalgrundlagskrav i relation til
markedsrisiko.
Artikel 325ba ændres for at indføre formlen for aggregering af de kapitalgrundlagskrav, der
beregnes efter A-IMA.
Artikel 325bc ændres for at indføre et mandat for EBA til at udarbejde reguleringsmæssige
tekniske standarder, som præciserer kriterierne for anvendelse af datainput i
risikomålingsmoden.
Artikel 325be ændres for at præcisere nye beføjelser for kompetente myndigheder med
hensyn til den vurdering af risikofaktorernes modellerbarhed, der foretages af institutter, som
anvender A-IMA.
Artikel 325bf ændres for at indføre nye beføjelser for kompetente myndigheder til at afhjælpe
mangler i modeller og med hensyn til de backtesting-krav, der opfyldes af institutter, som
anvender A-IMA.
Artikel 325bg ændres for at indføre bindende krav vedrørende fordeling af overskud og tab,
der foretages af institutter, som anvender A-IMA.
Artikel 325bh ændres for at indføre justeringer af beregningen af kapitalgrundlagskrav i
relation til markedsrisiko for CIU'ers positioner efter A-IMA, navnlig for at sikre, at flere
CIU'er kan anerkendes efter nævnte metode. På samme måde som ændringerne af
behandlingen af CIU'er efter A-SA har institutterne mulighed for på specifikke betingelser at
benytte data, som er forelagt af relevante tredjeparter, ved beregningen af
kapitalgrundlagskravene efter transparensmetoden og skal anvende transparensmetoden
mindst én gang om ugen.
Artikel 325bi ændres for at redegøre for de ansvarsområder, der tillægges
risikokontrolenheden og valideringsenheden, med hensyn til risikostyringssystemet.
Artikel 325bp ændres for yderligere at beskrive de situationer, hvor institutterne har mulighed
for at benytte en IRB-model til at foretage estimater af sandsynligheden for misligholdelse og
tab givet misligholdelse med henblik på beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende
misligholdelsesrisici.
Artikel 337, 338, 352 og 361 ændres for at erstatte eller lade bestemmelser udgå, som ikke
længere har relevans for brugen af SSA.
Anvendelse af interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav
Kapitel 5 udgår, idet den nuværende metode med interne modeller ("IMA"), der benyttes til at
beregne kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisiko, udskiftes med A-IMA i kapitel 1b.
Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
I betragtning af den usikkerhed, der er forbundet med, hvorvidt store jurisdiktioner vil fravige
de endelige Basel III-standarder, når de gennemfører FRTB, og betydningen af i praksis at
sikre lige konkurrencevilkår mellem institutter, der er etableret i Unionen, og tilsvarende
internationale institutter, bemyndiges Kommissionen i artikel 461a til at vedtage delegerede
retsakter for at ændre metoderne til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til
markedsrisiko og til at ændre datoen for anvendelsen af disse metoder med det formål at
tilpasse dem til udviklingen på internationalt plan.
Rammen for kreditværdijusteringsrisiko ("CVA-rammen")
DA
27
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Kreditværdijustering (CVA) er en regnskabsmæssig justering til dagsværdi af prisen på en
derivattransaktion med det formål at fastsætte bestemmelser, som modvirker potentielle tab,
der skyldes en forringelse af kreditværdigheden hos modparten i nævnte transaktion. Under
finanskrisen pådrog en række systemisk vigtige banker sig væsentlige CVA-tab på deres
derivatporteføljer på grund af en forringelse af mange af deres modparters kreditværdighed på
samme tid. Som følge heraf indførte BCBS i 2011 som led i det første sæt Basel III-reformer
nye standarder for beregning af kapitalkrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko for at
sikre, at bankernes kreditværdijusteringsrisiko i fremtiden vil være dækket af tilstrækkelig
kapital. Disse Basel III-standarder blev implementeret i EU-retten i 2013 gennem CRR.
Ikke desto mindre gav bankerne og tilsynsmyndighederne udtryk for tvivl om, hvorvidt
standarderne fra 2011 i tilstrækkelig grad tog højde for den reelle kreditværdijusteringsrisiko,
som bankerne var eksponeret for. Navnlig tre specifikke kritikpunkter blev fremhævet med
hensyn til nævnte standarder: i) at de metoder, der er fastsat i de pågældende standarder,
mangler risikofølsomhed, ii) at de ikke anerkender CVA-modeller, der er udviklet af banker
til regnskabsformål og iii), at de metoder, der er fastsat i de pågældende standarder ikke tager
højde for den markedsrisiko, der ligger i derivattransaktioner med modparten. For at
imødekomme denne tvivl offentliggjorde BCBS i december 2017 reviderede standarder som
led i de endelige Basel III-reformer og justerede yderligere kalibreringen af disse i en
revideret udgave i juli 2020. Med henblik på at tilpasse den til BCBS-standarderne fra 2020
foretages der en række ændringer af CRR.
I artikel 381 indføres der en definition af CVS-risiko for at tage højde for både
kreditspændsrisikoen forbundet med et instituts modpart og markedsrisikoen forbundet med
den portefølje af transaktioner, som handles af det pågældende institut med den pågældende
modpart.
Artikel 382 ændres for at redegøre for de værdipapirfinansieringstransaktioner, der er
underlagt kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko. Endvidere
indføres der en ny bestemmelse, som pålægger institutterne at indberette resultaterne af
beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for
transaktioner, der er fritaget i overensstemmelse med nævnte artikel. Det præciseres
yderligere, at institutter, som afdækker den kreditværdijusteringsrisiko, der er forbundet med
disse fritagede transaktioner, har skønsbeføjelse med hensyn til at beregne
kapitalgrundlagskrav for kreditværdijusteringsrisiko forbundet med disse transaktioner, idet
de tager hensyn til de pågældende afdækninger, der kan indregnes. Endelig indføres der nye
mandater for EBA til udarbejdelsen af retningslinjer, som skal hjælpe tilsynsmyndigheder
med at identificere overdreven kreditværdijusteringsrisiko, og til udarbejdelsen af
reguleringsmæssige tekniske standarder, som skal præcisere betingelserne for vurdering af,
om
kreditværdijusteringsrisikoeksponeringer,
som
skyldes
værdipapirfinansieringstransaktioner til dagsværdi, er væsentlige.
Der indsættes en artikel 382a for at fastsætte nye metoder, som institutterne bør benytte til
beregning af deres kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko samt
betingelserne for brugen af en kombination af disse metoder.
Artikel 383 erstattes for at indføre de generelle krav vedrørende brugen af standardmetoden til
beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko samt
definitionen af lovpligtig kreditværdijusteringsrisiko til dette formål. Artikel 383-383x
indsættes for yderligere at præcisere de tekniske elementer i standardmetoden.
Artikel 384 erstattes for at indføre basismetoden til beregning af kapitalgrundlagskravene i
relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med Basel III-standarderne.
DA
28
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0030.png
Artikel 385 erstattes for indføre den forenklede metode til beregning af
kapitalgrundlagskravene
i
relation
til
kreditværdijusteringsrisiko
samt
anerkendelseskriterierne for brug af den forenklede metode.
Endelig ændres artikel 386 for at afspejle de ny krav, som gælder for afdækninger, der kan
indregnes, med henblik på kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.
Regelsættet vedrørende den nedre haircutgrænse for VFT'er
Værdipapirfinansieringstransaktioner (VFT'er) spiller en vigtigt rolle i Unionens finansielle
system ved at give finansieringsinstitutterne mulighed for af forvalte deres egen
likviditetspositioner og understøtte deres market making-aktiviteter i relation til værdipapirer.
VFT'er er også vigtige for centralbankerne, da disse transaktioner sætter dem i stand til via
finansieringsinstitutter at overføre deres pengepolitiske planer til realøkonomien. VFT'er kan
imidlertid også sætte markedsdeltagerne i stand til geare deres positioner rekursivt ved at
geninvestere sikkerhed i form af kontanter og genanvende sikkerhed i form af andet end
kontanter. For at afbøde risikoen for opbygning af overdreven gearing uden for banksektoren
offentliggjorde Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) i 2013 en henstilling
39
til dets
medlemsjurisdiktioner om, at indføre minimumshaircuts i forbindelse med sikkerhedsstillelse
for visse ikke centralt clearede VFT'er, som handles mellem banker og ikkebanker. I henhold
til denne henstilling bør sådanne minimumshaircuts i forbindelse med sikkerhedsstillelse
indføres efter ønske i den enkelte jurisdiktion enten direkte gennem markedsregulering eller
indirekte gennem et mere pønalt begrundet kapitalkrav. Sidstnævnte blev udarbejdet af BCBS
i 2017 som led i de endelige Basel III-reformer.
Det fremgik imidlertid af henstillingerne fra EBA i dens særlige rapport
40
om gennemførelsen
af regelsættet vedrørende de nedre haircutgrænser for VFT'er i EU-retten og fra ESMA i dens
rapport
41
om VFT'er og gearing i EU, at det ikke stod klart, hvilken indvirkning anvendelsen
af et sådant regelsæt ville have på institutterne. I nævnte henstillinger blev der ligeledes givet
udtryk for betænkeligheder ved, at anvendelsen af dette regelsæt på visse typer af VFT'er kan
skabe uønskede konsekvenser for disse finansielle aktiviteter. Det står desuden endnu ikke
klart, om det ville være mere hensigtsmæssigt at anvende regelsættet på institutterne som et
mere pønalt begrundet kapitalgrundlagskrav eller snarere som markedsregulering. Anvendelse
af regelsættet på institutterne som et mere pønalt begrundet kapitalgrundlagskrav ville give
institutter, som ikke efterlever disse nedre haircutgrænser, mulighed for at fortsætte disse
finansielle aktiviteter med pålæggelse af en sanktion. Alternativt ville anvendelse af
regelsættet som markedsregulering sikre lige konkurrencevilkår for alle markedsdeltagere,
hvis Unionen beslutter at indføre en lignende markedsregulering for relevante VFT'er mellem
ikkebanker, således som FSB ligeledes henstiller til i ovennævnte rapport fra 2013.
På denne baggrund indføres der i artikel 519c et mandat for EBA til i tæt samarbejde med
ESMA at aflægge rapport til Kommissionen om det hensigtsmæssige i at gennemføre
regelsættet vedrørende de nedre haircutgrænser, som finder anvendelse på VFT'er, i Unionen.
På grundlag af denne rapport vil Kommissionen, hvis det er relevant, fremsætte et
lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.
39
40
41
FSB:
Strengthening Oversight and Regulation of Shadow Banking,
29. august 2013, kan tilgås her:
https://www.fsb.org/wp-content/uploads/r_130829b.pdf.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed:
Policy Advice on the Basel III Reforms: Operational Risk,
EBA-OP-2019-09b, 2. august 2019.
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed:
Report on securities financing transactions
and leverage in the EU,
oktober 2016.
DA
29
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0031.png
Operationel risiko
Ny standardmetode, som skal erstatte alle eksisterende metoder i relation til operationel
risiko
BCBS har revideret den internationale standard for operationel risiko for at afhjælpe
svagheder, som opstod i kølvandet på den finansielle krise i 2008-2009. Foruden en mangel
på risikofølsomhed i standardmetoderne, blev der konstateret en mangel på
sammenlignelighed, som skyldes de mange forskellige former for intern modelleringspraksis
efter de avancerede målemetoder (AMA). På denne baggrund og for at gøre rammen mere
enkel blev alle eksisterende metoder til beregning af kapitalgrundlagskravene for operationel
risiko erstattet af en fælles, ikkemodelbaseret metode, som alle institutter skal benytte. Selv
om modeller, f.eks. de modeller, der er udviklet efter AMA, ikke længere kan benyttes i
forbindelse med denne ramme til at bestemme kapitalgrundlagskrav i relation til operationel
risiko, vil institutterne fortsat have skønsbeføjelse med hensyn til at benytte disse modeller i
forbindelse med processen til vurdering af den interne kapital (ICAAP).
Den nye standardmetode gennemføres i Unionen ved at udskifte del tre, afsnit III, i CRR.
Endvidere foretages der yderligere tilpasninger af flere andre artikler i CRR primært med
henblik på i) at indføre klare og harmoniserede definitioner med tilknytning til operationel
risiko (artikel 4, stk. 1, nr. 52a), 52b) og 52c)), således som EBA henstiller til i sit svar
42
på
Kommissionens anmodning om rådgivning fra 2019, og ii) at afspejle udskiftningen af afsnit
III i hele CRR (f.eks. udgår de tidligere henvisninger til afsnit III i artikel 20). Endelig gives
EBA mandat til at aflægge rapport til Kommissionen om brugen af forsikring i forbindelse
med rammen for operationel risiko (artikel 519d). Rapporten er nødvendig, da der blandt
tilsynsmyndighederne er opstået tvivl om, hvorvidt den nye standardmetode for operationel
risiko gennem brugen af forsikring kan give mulighed for regelarbitrage
Beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko
I henhold til de endelige Basel III-standarder kombinerer den nye standardmetode for
operationel risiko en indikator, der beror på omfanget af et instituts aktiviteter
(forretningsindikatorkomponenten eller "BIC"), med en indikator, der tager hensyn til dette
instituts tabshistorik. I den reviderede Baselstandard påtænkes en række skønsbeføjelser
vedrørende, hvordan sidstnævnte indikator kan gennemføres. Jurisdiktioner kan se bort fra
historiske tab ved beregningen af kapital til dækning af operationel risiko for alle relevante
institutter; de kan yderligere tage hensyn til historiske tab, selv for institutter med aktiviteter
under en vis størrelsesorden. Med henblik på beregning af minimumskravene til
kapitalgrundlag for at sikre lige konkurrencevilkår i Unionen og for at forenkle beregningen
af kapital til dækning af operationel risiko, udøves nævnte skønsbeføjelser på en harmoniseret
måde, idet der ses bort fra historiske operationelle tab for alle institutter.
Beregningen af BIC er fastsat i det nye kapitel 1 i afsnit III (ny artikel 312-315). I Unionen vil
minimumskravene til kapitalgrundlag i relation til operationel risiko være baseret
udelukkende på BIC (artikel 312). Beregningen af BIC, som er baseret på den såkaldte
forretningsindikator, er fastsat i artikel 313, mens definitionen af forretningsindikatoren,
herunder dets komponenter og mulige tilpasninger som følge af fusioner, overtagelser eller
afvikling af investeringer, er fastsat i artikel 314 og 315.
42
EBA,
Policy advice on the Basel reforms: Operational Risk,
EBA/OP/2019/09b, 2. august 2019, kan
tilgås
her:
https://www.eba.europa.eu/sites/default/documents/files/documents/10180/2886865/5db69327-7d3f-
4e6c-9ac9-fc54430781eb/Policy%20Advice%20on%20Basel%20III%20reforms%20-
%20Operational%20Risk.pdf?retry=1
DA
30
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0032.png
Dataindsamling og -styring
Det nye kapitel 2 (ny artikel 316-323) fastsætter reglerne vedrørende dataindsamling og -
styring. Som følge af proportionalitetsprincippet er disse krav opdelt i regler, der finder
anvendelse på alle institutter, f.eks. bestemmelserne om rammerne for styring af operationel
risiko (artikel 323), og regler, som kun har relevans for institutter, som også skal fremlægge
oplysninger om historiske tab (artikel 446, stk. 2), og som dermed skal opretholde et
tabsdatasæt (artikel 317). I Unionen vil alle institutter, som har en forretningsindikator, der er
lig med eller højere end 750 mio. EUR, i overensstemmelse med EBA's svar på
Kommissionens anmodning om rådgivning fra 2019, skulle opretholde et tabsdatasæt og
beregne deres årlige tab som følge af operationel risiko til oplysningsformål. For at sikre, at
de nye rammer fortsat er forholdsmæssigt afpassede vil de kompetente myndigheder kunne
indrømme en undtagelse fra dette krav, medmindre et instituts forretningsindikator overstiger
1 mia. EUR (artikel 316). Med henblik på at sikre en vis stabilitet over tid, navnlig for at
undgå, at midlertidige fald i forretningsindikatorens størrelse, som på ubehørig vis påvirker
denne vurdering, vil den relevante forretningsindikator være den højeste forretningsindikator,
der er indberettet i løbet af de to foregående år.
Elementer, der er relevante for beregningen af det årlige tab som følge af operationel risiko,
beskrives yderligere i artikel 318-321. Artikel 318 fastsætter, hvordan "bruttotabet" og
"nettotabet" bestemmes, og artikel 319 indeholder de relevante tabsdatatærskler på
henholdsvis 20 000 EUR og 100 000 EUR. Der kan ses bort fra visse exceptionelle hændelser
knyttet til operationel risiko, som ikke længere har relevans for et instituts risikoprofil,
forudsat at alle de dertil knyttede betingelser er opfyldt, og at instituttets tilsynsmyndighed har
meddelt tilladelse hertil (artikel 320). På samme måde kan et institut skulle inkludere
yderligere tab, f.eks. i forbindelse med overtagne eller fusionerede enheder (artikel 321).
Det er yderst vigtigt, at et instituts tabsdata er nøjagtige og fuldstændige. Derfor vil
tilsynsmyndighederne regelmæssigt skulle gennemgå kvaliteten af tabsdataene (artikel 322).
Gearingsgrad
Beregning af eksponeringsværdien af derivater
Siden vedtagelsen af forordning (EU) 2019/876 har BCBS yderligere revideret et specifikt
aspekt af sin ramme for gearingsgrad. For at lette leveringen af kundeclearingtjenester blev
behandlingen af kundeclearede derivater med henblik på gearingsgrad ændret i juni 2019
43
. I
henhold til de reviderede regler er behandlingen af disse derivater generelt tilpasset den
behandling, der er omhandlet i standardmetoden for modpartskreditrisiko (SA-CCR) i den
risikobaserede ramme. I sin rapport fra februar 2021 om gearingsgrad
44
konkluderede
Kommissionen, at beregningen af det samlede eksponeringsmål bør justeres, således at
behandlingen af kundeclearede derivater tilpasses de internationalt aftalte standarder. Derfor
ændres artikel 429c.
Beregning af eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster
43
44
Baselkomitéen for Banktilsyn (2019):
Behandling af gearingsgrad for kundeclearede derivater,
juni
2019, kan tilgås på:
https://www.bis.org/bcbs/publ/d467.pdf
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en mulig udvidelse af
gearingsgradbufferrammen til at omfatte O-SII'er og om definitionen og beregningen af det samlede
eksponeringsmål, herunder behandlingen af centralbankreserver, februar 2021, kan tilgås her:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52021DC0062
DA
31
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
I lyset af de foreslåede ændringer af artikel 4 og artikel 111, stk. 1, i CRR er det ikke længere
nødvendigt at fastsætte en minimumskonverteringsfaktor på 10 % for visse ikkebalanceførte
poster inden for rammen for gearingsgrad. Derfor udgår undtagelsen i artikel 429f, stk. 3.
Almindelige køb og salg, som endnu ikke er afregnet
De bestemmelser, der vedrører almindelige køb og salg, som endnu ikke er afregnet, ændres
for bedre at tilpasse disse regler til Basel III-standarderne, navnlig ved at præcisere, at disse
bestemmelser finder anvendelse på finansielle aktiver og ikke kun på værdipapirer. Derfor
ændres artikel 429, stk. 6, og artikel 429g, stk. 1, i CRR.
Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici)
Institutterne spiller en vigtig rolle i forbindelse med Unionens ambition om at fremme en
langsigtet omstilling til bæredygtig udvikling generelt, og navnlig med henblik på at
understøtte en retfærdig omstilling til nettodrivhusgasemissioner på nul i Unionens økonomi
senest i 2050. Denne omstilling medfører nye risici, som skal forstås og styres på en passende
måde på alle niveauer.
En hurtigere omstilling til en mere bæredygtig økonomi kan få en betydelig indvirkning på
virksomhederne, idet den øger risiciene for institutterne på individuelt plan og for den
overordnede finansielle stabilitet. Virkninger for miljøet, som skyldes menneskers adfærd,
f.eks. drivhusgasemissioner eller fortsat ikkebæredygtig økonomisk praksis, er årsag til, at
fysiske risici potentielt øger sandsynligheden for miljøfarer og deres socioøkonomiske
virkninger. Institutterne eksponeres også for disse fysiske risici, og der findes en omvendt
vekselvirkning mellem disse og omstillingsrisici, idet de fysiske risici alt andet lige forventes
at blive mindre, når omstillingspolitikkerne er gennemført. Det modsatte kan imidlertid blive
tilfældet, hvis der ikke gøres en indsats, dvs. at de fysiske risici vil blive større, hvis
omstillingsrisikoen er lav og gennemførelsen af omstillingsrelaterede politikker tager længere
tid.
For at fremme en tilstrækkelig forståelse og styring af bæredygtighedsrisici, almindeligvis
omtalt som miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici), skal institutter, der
er etableret i Unionen, systematisk identificere, fremlægge oplysninger om og styre nævnte
risici på individuelt niveau. De relativt nye i ESG-risici og deres specifikke karakteristika
betyder, at forståelsen af disse risici kan variere betydeligt fra det ene institut til det andet.
Derfor ændres artikel 4 for at indføre nye harmoniserede definitioner af de forskellige
risikotyper i ESG-risicienes univers (artikel 4, stk. 1, nr. 52d-52i). Definitionerne er tilpasset
de definitioner, der foreslås af EBA i dens rapport, som omhandler ESG-risici.
For at muliggøre bedre tilsyn med ESG-risici ændres artikel 430 for at pålægge institutterne at
indberette deres eksponeringer mod ESG-risici til deres kompetente myndigheder.
Endelig ændres artikel 501c med henblik på bedre at tilpasse tidsplanerne for eventuelle
ændringer til de tilsynsregler, som måtte blive nødvendige, for at fremrykke EBA's frist for
forelæggelse af sin rapport om den tilsynsmæssige behandling af disse eksponeringer fra 2025
til 2023. I henhold til sit mandat i artikel 501c bør EBA vurdere eksponeringer mod aktiver og
aktiviteter i sektoren for energi og ressourceeffektivitet samt i sektoren for infrastruktur og
transportflåder. Vurderingen bør også dække muligheden for en målrettet kalibrering af
risikovægte for poster, som er forbundet med særligt høje eksponeringer for klimarisici,
herunder aktiver eller aktiviteter i sektoren for fossile brændstoffer og i sektorer med store
klimamæssige virkninger. Hvis det vurderes at være berettiget, bør EBA's rapport beskrive en
række løsninger med hensyn til anvendelse af en målrettet tilsynsmæssig behandling af
eksponeringer mod miljømæssige og sociale faktorer.
DA
32
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Integreret system til indberetning med henblik på tilsyn og datadeling
Siden 2018 har EBA i samarbejde med ECB og nationale kompetente myndigheder arbejdet
med oprettelsen af den europæiske centraliserede infrastruktur for tilsynsdata (EUCLID) for i
et centraliseret integreret system at aggregere de tilsynsoplysninger, som deles af
tilsynsmyndighederne, om de største institutter, der er etableret i Unionen. Dette system vil
være særligt nyttigt med henblik på at forsyne offentlige rapporter og analyser med
aggregerede data og risikoindikatorer, som vedrører hele EU's banksektor. Ved artikel 430c
gives EBA på nuværende tidspunkt mandat til at udarbejde en gennemførlighedsundersøgelse
med henblik på udvikling af et konsekvent og integreret system til indsamling af statistiske
data, afviklings- og tilsynsdata samt til at inddrage de relevante myndigheder i udarbejdelsen
af undersøgelsen. I marts 2021 offentliggjorde EBA et oplæg om nævnte
gennemførlighedsundersøgelse og anmodede om input fra interesserede parter senest den 11.
juni 2021. I overensstemmelse med artikel 430c, stk. 3, vil Kommissionen, så snart EBA har
færdigudarbejdet gennemførlighedsundersøgelsen, vurdere, om der på et senere tidspunkt skal
indføres potentielle ændringer af indberetningskrav, som kræves i del syv A i CRR.
Fremlæggelse af oplysninger
Øget gennemsigtighed og forholdsmæssighed i forbindelse med oplysningskrav
I betragtning af de ændringer, der er foretaget af CRR for at gennemføre de endelige Basel
III-standarder, samt for yderligere at reducere de administrative omkostninger, der er
forbundet med fremlæggelse af oplysninger, og for at gøre det lettere at få adgang til
oplysninger, som er fremlagt af institutterne, foretages der flere ændringer af del otte i CRR.
Artikel 433 ændres for at bemyndige EBA til at centralisere institutternes offentliggørelse af
årlige, halvårlige og kvartalsvise tilsynsoplysninger. Dette forslag har til formål at gøre
tilsynsoplysninger let tilgængelige gennem et fælles elektronisk adgangspunkt og dermed
udbedre den nuværende fragmentering med henblik på at øge gennemsigtigheden og gøre det
lettere et sammenligne fremlagte oplysninger til fordel for alle markedsdeltagere. EBA's
centraliserede offentliggørelse vil finde sted på samme tid som institutterne offentliggør deres
finansieringsoversigter eller finansielle rapporter eller hurtigst muligt derefter Dette forslag er
i fuld overensstemmelse med handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen og udgør et
mellemliggende skidt hen imod den fremtidige udvikling af et fælles EU-adgangspunkt til
virksomheders finansielle oplysninger og oplysninger om bæredygtig investering.
Artikel 434 ændres for at reducere den administrative byrde, der er forbundet med
fremlæggelse af oplysninger, navnlig for små og ikkekomplekse institutter. Rationalet bag
denne bestemmelse trækker på de fremskridt, som EBA og de kompetente myndigheder har
gjort med oprettelsen af en infrastruktur, der aggregerer indberetning med henblik på tilsyn
(EUCLID). Forslaget øger forholdsmæssigheden, idet det giver EBA mandat til at
offentliggøre fremlagte oplysninger fra små og ikkekomplekse institutter baseret på
oplysninger om indberetning med henblik på tilsyn. På den måde skal små og ikkekomplekse
institutter kun foretage indberetninger til deres tilsynsmyndigheder og ikke offentliggøre
relevante fremlagte oplysninger.
Artikel 438 og 447 ændres for at inkludere oplysningsforpligtelser for institutter, som
anvender interne modeller, og som dermed skal fremlægge de samlede risikovægtede
eksponeringsbeløb, der er beregnet efter den fulde standardmetode, i forhold til de faktiske
risikovægtede aktiver efter risikoniveau og for kreditrisiko efter aktivklasse og undergruppe
for en aktivklasse. Dette gennemfører de relevante Basel III-standarder, som pålægger
bankerne at sammenligne modelberegnede og standardiserede risikovægtede aktiver efter
DA
33
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0035.png
risikoniveau? Derfor ændres artikel 433a, 433b og 433c, som vedrører hyppigheden af
fremlæggelse af oplysninger.
Artikel 433b og 433c ændres for at inkludere forpligtelsen for små og ikkekomplekse
institutter samt for andre ikkebørsnoterede institutter til årligt at fremlægge oplysninger om
værdien og kvaliteten af ikkenødlidende og nødlidende eksponeringer og eksponeringer med
kreditlempelser for så vidt angår lån, gældsinstrumenter og ikkebalanceførte eksponeringer og
oplysninger om forfaldne eksponeringer. De foreslåede ændringer er i overensstemmelse med
Rådets handlingsplan for misligholdte lån fra 2017
45
, hvori EBA blev opfordret til inden
udgangen af 2018 at gennemføre skærpede oplysningskrav vedrørende aktivernes kvalitet og
misligholdte lån, som skal gælde for alle institutter. Dertil kommer, at ændringerne også vil
sikre fuld overensstemmelse med meddelelsen "Håndtering af misligholdte lån efter covid-19-
pandemien"
46
. Udvidelsen af oplysningskravene i artikel 442, litra c) og d), til at omfatte små
og ikkekomplekse institutter og andre ikkebørsnoterede institutter skaber ikke nogen
yderligere byrde for disse institutter af to årsager: For det første fremlægger disse institutter
allerede oplysninger vedrørende misligholdte lån med udgangspunkt i EBA's retningslinjer
om offentliggørelse af misligholdte lån
47
, som fulgte efter Rådets handlingsplan fra 2017, og
som for indeværende er afspejlet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/637
af 15. marts 2021
48
. For det andet kan oplysninger om misligholdte lån, så snart
centraliseringen af fremlagte oplysninger i EBA's webbaserede platform er indført, udtrækkes
fra indberetninger med henblik på tilsyn og dermed reducere byrden for alle institutter og helt
afskaffe byrden for små og ikkekomplekse institutter.
Artikel 445 og 455 indfører nye oplysningskrav for de institutter, der beregner deres egne
kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici, og som benytter henholdsvis én af
standardmetoderne og A-IMA.
Artikel 445a indsættes for at indføre nye oplysningskrav for kapitalgrundlagskrav i relation til
kreditværdijusteringsrisiko.
Artikel 446 ændres for at indføre de reviderede oplysningskrav i relation til operationel risiko.
På området fremlæggelse af oplysninger har CRR II allerede indført bestemmelser, som har til
formål at forbedre måden, hvorpå der tages højde for ESG-risici. I denne henseende vil store
institutter med børsnoterede udstedelser begynde at fremlægge oplysninger om ESG-risici fra
juni 2022 og fremover. Ikke desto mindre er den øjeblikkelig effektivitet af disse
bestemmelser begrænset, idet et stort antal institutter fortsat falder uden for
anvendelsesområdet for oplysningsreglerne i CRR. Derfor ændres artikel 449a for at udvide
kravene vedrørende offentliggørelse af ESG-risici til at omfatte alle institutter, samtidig med
at proportionalitetsprincippet respekteres.
45
46
47
48
Økofinrådet,"Handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa", juli 2017.
Rådets
konklusioner om Handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa — Consilium (europa.eu)
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Den Europæiske Centralbank,
"Håndtering af misligholdte lån efter covid-19-pandemien", COM(2020) 822 final.
Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer EBA/GL/2018/10 af 17. december 2018 om
offentliggørelse af misligholdte eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelser.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 af 15. marts 2021 om
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende institutters offentliggørelse af de oplysninger,
der er omhandlet i ottende del, afsnit II og III, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1423/2013,
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1555, Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) 2016/200 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2295 (EUT L 136 af 21.4.2021, s.
1).
DA
34
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Bemyndigelser af EBA
Forslaget udvider anvendelsesområdet for EBA's eksisterende mandat i henhold til artikel
434a. Foruden at fastlægge og udvikle ensartede offentliggørelsesformater, skal EBA i
henhold til de foreslåede ændringer af artikel 434a etablere en politik for genindsendelse af
fremlagte oplysninger og for de nødvendige IT-løsninger til centralisering af de fremlagte
oplysninger.
Definitionen af små og ikkekomplekse institutter
I forslaget ændres definitionen af termen "små og ikkekomplekse institutter", der er fastsat i
artikel 4, stk. 1, nr. 145), idet institutterne får mulighed for at undtage derivattransaktioner,
som er indgået med ikkefinansielle kunder, og derivattransaktioner, som er anvendt til
afdækning af disse transaktioner, med forbehold af en tærskel.
CIU'er med en underliggende portefølje af statsobligationer i euroområdet
Ved artikel 506a i forordning (EU) 2021/558 fik Kommissionen mandat til at senest den 31.
december 2021 at offentliggøre en rapport med en vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at
foretage ændringer af den lovgivningsmæssige ramme for at fremme markedet for og
bankkøb af eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er med en underliggende
portefølje, der udelukkende består af statsobligationer fra medlemsstater, hvis valuta er euro,
hvor den relative vægt af hver medlemsstats statsobligationer i CIU'ens samlede portefølje
svarer til den relative vægt af hver medlemsstats kapitalbidrag til ECB.
Artikel 132, stk. 4, i CRR foreskriver en "transparensmetode", hvorved investorinstitutter i
overensstemmelse med de metoder, der er fastlagt i CRR, kan lade "[en CIU's] underliggende
eksponeringer indgå i beregningen af den gennemsnitlige risikovægt for sine eksponeringer i
form af andele eller aktier i CIU'er". Dette er med forbehold af den betingelse, at
investorinstituttet har "kendskab" til CIU'ens underliggende eksponeringer.
Den nuværende reguleringsordning giver således investorinstitutter mulighed for at anvende
de samme risikovægte på enheder eller aktier i CIU'en, som de risikovægte, der ville finde
anvendelse på en direkte investering i en medlemsstats statsobligationer. Fordi sådanne
statsobligationer allerede nyder godt af en gunstig lovpligtig kapitalbehandling, synes det
unødvendigt at foretage ændringer af tilsynsrammen for at fremme markedet for CIU'er ved
hjælp af denne type underliggende eksponeringer, eller navnlig for at imødekomme den
specifikke struktur, der er omhandlet i artikel 506a i forordning (EU) 2021/558.
Med den nylige og planlagte udstedelse af obligationer i henhold til NextGenerationEU-
programmet synes der ikke længere at være et umiddelbart behov for at oprette ovennævnte
struktur.
Yderligere tilsynsbeføjelser med henblik på at indføre restriktioner for institutters
udlodninger
I henhold til artikel 518b skal Kommissionen senest den 31. december 2021 aflægge rapport
til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt ekstraordinære omstændigheder, som udløser
alvorlige økonomiske forstyrrelser i de finansielle markeders korrekte funktion og integritet,
berettiger, at kompetente myndigheder i sådanne perioder indrømmes yderligere bindende
beføjelser, således at de kan indføre restriktioner for institutters udlodninger.
Som reaktion på de økonomiske og finansielle vanskeligheder, der er forårsaget af covid-19-
pandemien, har Kommissionen, EBA, ECB, ESRB og de fleste nationale kompetente
myndigheder tilskyndet institutterne til at afholde sig fra at udlodde udbytte eller dele
DA
35
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
tilbagekøb og til at anlægge en konservativ tilgang til variable aflønninger. Opretholdelse af
kapitalressourcer for at understøtte realøkonomien og absorbere tab har været det fælles mål
under det ekstraordinære omstændigheder i 2020 og 2021.
De henstillinger, som er udsendt af myndigheder på tværs af medlemsstaterne i
overensstemmelse med aftalte EU-holdninger, har ført til de ønskede virkninger og
kanaliseret kapitalressourcer på måder, som hjælper banksystemet til at understøtte
realøkonomien, som det antydes i en nylig analyse foretaget af ECB og en statusopgørelse fra
EBA. Da tilsynsmyndighederne blev spurgt, om de finder, at de har brug for yderligere
beføjelser i forbindelse med restriktioner for udlodninger, var de derfor af den opfattelse, at de
beføjelser, som de nuværende tidspunkt råder over, er tilstrækkelige.
I den nuværende situation ser Kommissionen derfor ikke et behov for at indrømme de
kompetente myndigheder yderligere tilsynsbeføjelser med henblik på at indføre restriktioner
for institutters udlodninger under ekstraordinære omstændigheder. Spørgsmålet om
makroprudentielt tilsyn og koordinering af sådanne restriktioner under ekstraordinære
omstændigheder i fremtiden tages op til overvejelse i den kommende gennemgang af de
makroprudentielle rammer.
Tilsynsmæssig behandling af kryptoaktiver
I de seneste år har de finansielle markeder været vidne til en hurtigt stigning i aktivitet
forbundet med de såkaldte kryptoaktiver og en gradvist stigende inddragelse af institutterne i
denne aktivitet. Mens kryptoaktiver deler bestemte fælles karakteristika med mere
traditionelle finansielle aktiver, er nogle af deres karakteristika væsentligt anderledes. Derfor
er det uklart, om de eksisterende tilsynsregler i tilstrækkeligt omfang vil tage højde for de
risici, der ligger i disse aktiver. Da BCBS først for nylig begyndte at udforske spørgsmålet
om, hvorvidt en særlig behandling bør udvikles for disse aktiver, og i så fald, hvordan en
sådan behandling skal se ud, var det ikke muligt at inkludere specifikke foranstaltninger om
dette emne i dette forslag. I stedet anmodes Kommissionen om at vurdere, om en særlig
tilsynsmæssige behandling af kryptoaktiver vil blive nødvendig, og om i givet fald at vedtage
et lovgivningsforslag til dette formål, idet der tages hensyn til BCBS's arbejde.
DA
36
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0038.png
2021/0342 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav vedrørende
kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og den nedre
grænse for output
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
49
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Som reaktion på den globale finanskrise indledte Unionen en vidtrækkende reform af
tilsynsrammen for institutter, som skal øge modstandsdygtigheden i EU's banksektor.
Ét af hovedelementerne i reformen bestod i at gennemføre internationale standarder,
som er vedtaget af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), nærmere betegnet den
såkaldte "Basel III-reform". Takket være denne reform, hvilede EU's banksektor på et
modstandsdygtigt fundament, da den gik ind i covid-19-krisen. Mens det overordnede
kapitalniveau i EU's institutter nu gennemsnitligt er tilfredsstillende, er nogle af de
problemer, der blev identificeret i kølvandet på den globale finanskrise, dog endnu
ikke blevet løst.
For at afhjælpe disse problemer, give retssikkerhed og vise vores engagement over for
vores internationale partnere i G20 er det yderst vigtigt at sikre en loyal gennemførelse
af de udestående elementer i Basel III-reformen. Samtidig bør gennemførelsen hindre
en væsentlig stigning i de samlede kapitalkrav for EU's banksystem som helhed og
tage hensyn til de særlige forhold EU's økonomi. Hvis det er muligt, bør tilpasninger
af de internationale standarder anvendes på et midlertidigt grundlag. Gennemførelsen
bør bidrage til at hindre, at der opstår konkurrencemæssige ulemper for EU's
institutter, navnlig i forbindelse med handelsaktiviteter, hvor EU's institutter er i
direkte konkurrence med institutter uden for EU. Derudover bør den foreslåede tilgang
være i samklang med logikken bag bankunionen og hindre yderligere fragmentering af
det indre marked for bankvirksomhed. Endelig bør den sikre, at reglerne er
forholdsmæssige, og sigte mod yderligere at reducere complianceomkostningerne,
navnlig for mindre institutter, uden at tilsynsstandarderne lempes.
(2)
49
EUT C af [...], s. [...].
DA
37
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
(3)
Ved forordning (EU) nr. 575/2013 gives institutter mulighed for at beregne deres
kapitalkrav ved hjælp af enten standardmetoder eller metoder med interne modeller.
Metoder med interne modeller giver institutter mulighed for at foretage estimater af de
fleste af eller alle de parametre, der kræves for, at de selv kan beregne kapitalkrav,
hvorimod standardmetoder kræver, at institutter beregner kapitalkrav ved hjælp af
faste parametre, som er baseret på relativt konservative antagelser og fastsat i
forordning (EU) nr. 575/2013. Baselkomitéen besluttede i december 2017 at indføre
en samlet nedre grænse for output ("outputgulv"). Den beslutning var baseret på en
analyse, der blev foretaget i kølvandet på finanskrisen i 2008-2009, som afslørede, at
interne modeller har tendens til at undervurdere de risici, som institutter eksponeres
for, navnlig for bestemte typer af eksponeringer og risici, og har dermed tendens til at
resultere i utilstrækkelige kapitalkrav. Sammenlignet med kapitalkrav, som er beregnet
ved hjælp af standardmetoderne, genererer interne modeller i gennemsnit lavere
kapitalkrav for de samme eksponeringer.
Outputgulvet udgør én af de vigtigste foranstaltninger i Basel III-reformerne. Den har
til formål at begrænse det uberettigede udsving i de lovpligtige kapitalkrav, som
genereres af interne modeller, og den overdrevne reduktion af kapitalen, som et institut
ved hjælp af interne modeller kan foretage, i forhold til et institut, som anvender de
reviderede standardmetoder. Nævnte institutter kan begrænse dette ved at fastsætte en
lavere grænse for de kapitalkrav, som genereres af institutters interne modeller, til
72,5 % af de kapitalkrav, som ville gælde, hvis disse institutter anvendte
standardmetoder. Gennemførelsen af outputgulvet bør gøre det nemmere at
sammenligne institutters kapitalprocenter, genoprette interne modellers troværdighed
og sikre, at der er lige konkurrencevilkår mellem institutter, som anvender forskellige
metoder til at beregne kapitalkrav.
For at undgå fragmentering på det indre marked for bankvirksomhed bør metoden med
outputgulvet være i samklang med princippet om risikoaggregering på tværs af
forskellige enheder i den samme bankkoncern og logikken bag konsolideret tilsyn.
Samtidig bør outputgulvet afbøde risici, som hidrører fra interne modeller i både hjem-
og værtslandene. Outputgulvet bør derfor beregnes på det højeste
konsolideringsniveau i Unionen, hvorimod datterselskaber, som er beliggende i andre
medlemsstater end EU-moderselskabet, bør beregne deres bidrag til outputgulvet for
hele bankkoncernen på delkonsolideret niveau. Nævnte metode bør hindre utilsigtede
virkninger og sikre en retfærdig fordeling af den yderligere kapital, der kræves ved
anvendelse af outputgulvet blandt koncernenheder i hjem- og værtslande, alt efter
deres risikoprofil.
Baselkomitéen fandt, at den nuværende standardmetode for kreditrisiko (SA-CR) ikke
er tilstrækkeligt risikofølsom på en række områder, hvilket fører til en unøjagtig eller
uhensigtsmæssig måling af kreditrisiko og dermed af kapitalkrav, dvs. som enten er
for høje eller for lave. Bestemmelserne vedrørende SA-CR bør derfor revideres for at
øge nævnte metodes risikofølsomhed i forhold til flere nøgleaspekter.
For kreditvurderede eksponeringer mod andre institutter bør nogle af risikovægtene
rekalibreres i overensstemmelse med Basel III-standarderne. Derudover bør
detaljeringsgraden af risikovægtningen for ikkekreditvurderede eksponeringer mod
institutter øges, og den bør adskilles fra den risikovægt, som finder anvendelse på
centralregeringen i den medlemsstat, hvor banken er etableret, da det antages, at der
ikke gives nogen implicit regeringsstøtte.
(4)
(5)
(6)
(7)
DA
38
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
(8)
For efterstillet gæld og aktieeksponeringer er en risikovægtning med en højere
detaljeringsgrad og øget stringens nødvendig for at afspejle den meget høje risiko for
tab, der er forbundet med efterstillet gæld og aktieeksponeringer i forhold til
gældbaserede eksponeringer, og for at forhindre regelarbitrage mellem bankbogen og
handelsbeholdningen.
Unionens
institutter
har
mangeårige,
strategiske
egenkapitalinvesteringer i finansielle og ikkefinansielle virksomheder. Da
standardrisikovægten for aktieeksponeringer øges i løbet af en femårig
overgangsperiode, bør der anvendes overgangsbestemmelser for eksisterende
strategiske aktiebeholdninger i virksomheder og forsikringsselskaber, som er under
betydelig påvirkning fra instituttet, for at hindre forstyrrende virkninger og for at
bevare EU-institutternes rolle som mangeårige, strategiske egenkapitalinvestorer. I
betragtning af de beskyttelsesforanstaltninger og det tilsyn, der skal fremme finansiel
integration af den finansielle sektor, bør den nuværende ordning imidlertid bibeholdes
for aktiebeholdninger i andre institutter i den samme koncern eller for institutter, som
er omfattet af den samme institutionelle beskyttelsesordning. For at forstærke private
og offentlige initiativer med henblik på at skaffe langsigtede egenkapitalinvesteringer
til EU's virksomheder, hvad enten de er børsnoterede eller ej, bør investeringer
desuden ikke betragtes som spekulative, når instituttets øverste ledelse har foretaget
dem med den faste hensigt at opretholde dem i tre år eller derover.
For at fremme visse sektorer i økonomien foreskriver Basel III-standarderne en
tilsynsmæssig skønsbeføjelse, som skal sætte institutter i stand til inden for visse
begrænsninger at lade aktiebeholdninger omfatte af særbehandling, når de er erhvervet
i henhold til "lovgivningsprogrammer", som indebærer væsentlige støttemidler til
investering og involverer statslig kontrol med og restriktioner for
egenkapitalinvesteringerne. Gennemførelsen af nævnte skønsbeføjelse i Unionen bør
også bidrage til at fremme langsigtede egenkapitalinvesteringer.
Udlån til virksomheder i Unionen ydes fortrinsvist af institutter, som anvender de
interne ratingbaserede metoder ("IRB-metoderne") for kreditrisiko til at beregne deres
kapitalkrav. Med gennemførelsen af outputgulvet vil nævnte institutter også skulle
anvende SA-CR, der beror på kreditvurderinger, som er foretaget af eksterne
kreditvurderingsinstitutter ("ECAI'er"), for at bestemme den låntagende virksomheds
kreditkvalitet. Kortlægningen af eksterne kreditvurderinger og de tilknyttede
risikovægte, som finder anvendelse på kreditvurderede virksomheder, bør have en
højere detaljeringsgrad, således at en sådan kortlægning bringes i overensstemmelse
med de internationale standarder på området.
Det fleste virksomheder i EU søger dog ikke at opnå eksterne kreditvurderinger,
navnlig af omkostningsmæssige hensyn. For at undgå forstyrrende virkninger for
bankernes udlån til ikkekreditvurderede virksomheder og for at give tilstrækkelig tid
til at etablere offentlige eller private initiativer, som skal udvide eksterne
kreditvurderingers dækning, er det nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode for en
sådan udvidelse af dækningen. I nævnte overgangsperiode bør institutter, som
anvender IRB-metoder, have mulighed for at anvende en gunstig behandling, når de
beregner
deres
outputgulv
for
investment
grade-eksponeringer
mod
ikkekreditvurderede virksomheder, samtidig med at der bør etableres initiativer, som
skal fremme en udbredt anvendelse af kreditvurderinger. Denne overgangsordning bør
kobles sammen med en rapport, som udarbejdes af Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA). Efter overgangsperioden bør institutter have mulighed
for at henvise til kreditvurderinger, som er foretaget af ECAI'er, med henblik på at
beregne kapitalkravene for de fleste af deres erhvervseksponeringer. For at præge
(9)
(10)
(11)
DA
39
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
eventuelle fremtidige initiativer vedrørende oprettelse af offentlige eller private
kreditvurderingsordninger bør de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) anmodes
om at udarbejde en rapport om hindringer for adgangen til eksterne kreditvurderinger
foretaget af ECAI'er, navnlig for virksomheder, og om mulige foranstaltninger til at
afhjælpe disse hindringer. I mellemtiden er Europa-Kommissionen rede til at yde
teknisk bistand til medlemsstaterne gennem dens instrument for teknisk støtte på dette
område, f.eks. for at udforme strategier vedrørende deres ikkebørsnoterede
virksomheders indtrængningsevne baseret på kreditvurdering eller for at udforske
bedste praksis for oprettelse af enheder, som kan levere kreditvurderinger eller rådgive
virksomheder i forbindelse hermed.
(12)
For eksponeringer, der er sikret ved både beboelsesejendomme eller
erhvervsejendomme har Baselkomitéen udviklet mere risikofølsomme metoder for
bedre at afspejle de forskellige finansieringsmodeller og -faser i opførelsesprocessen.
Finanskrisen i 2008-2009 afslørede en række mangler i den nuværende
standardbehandling af eksponeringer, der er sikret ved fast ejendom. Der er taget højde
for disse mangler i Basel III-standarderne. Faktisk blev der med Basel III-standarderne
indført eksponeringer, der er sikret ved indkomstgenererende ejendom ("IPRE-
eksponeringer") som en ny underkategori i den erhvervseksponeringsklasse, der er
underlagt en særlig risikovægtning, for mere nøjagtigt at afspejle den risiko, der er
forbundet med disse eksponeringer, men også for at forbedre overensstemmelsen med
behandlingen af IPRE-eksponeringer efter den interne ratingbaserede metode ("IRB-
metoden"), som er omhandlet i kapitel 3, afsnit II, afdeling III, i forordning (EU) nr.
575/2013.
For almindelige eksponeringer, der er sikret ved beboelsesejendomme og
erhvervsejendomme bør lånopdelingsmetoden i forordningens artikel 124-126
bibeholdes, da nævnte metode er følsom over for typen af låntager og afspejler de
risikobegrænsende virkninger af sikkerheden i fast ejendom for de gældende
risikovægte, selv i tilfælde af høje belåningsgrader. Kalibreringen af denne metode bør
justeres i overensstemmelse med Basel III-standarderne, da det er blevet konstateret, at
den er for konservativ til realkreditlån med meget lave belåningsgrader.
For at sikre, at virkningerne af outputgulvet ved ydelse af realkreditlån med lav risiko
fra institutter, som anvender IRB-metoder, spredes over en tilstrækkeligt lang periode,
og at det dermed forhindres er der opstår forstyrrelser i denne type långivning, som
kan skyldes pludselige stigninger i kapitalgrundlagskrav, er det nødvendigt at fastsætte
en specifik overgangsordning. Så længe denne overgangsperiode varer, bør IRB-
institutter, når de beregner outputgulvet, have mulighed for at anvende en lavere
risikovægt på den del af deres eksponeringer over for realkreditlån, der betragtes som
sikret ved beboelsesejendomme efter den reviderede SA-CR. For at sikre, at
overgangsordningen kun er tilgængelig for eksponeringer over for realkreditlån med
lav risiko, bør der fastsættes anerkendelseskriterier baseret på fastlagte begreber, som
anvendes efter SA-CR. Overensstemmelsen med nævnte kriterier bør kontrolleres af
kompetente myndigheder. Fordi markederne for beboelsesejendomme kan være
forskellige fra én medlemsstat til en anden, bør det være op til de enkelte
medlemsstater at afgøre, om overgangsordningen skal aktiveres. Anvendelsen af
overgangsordningen bør overvåges af EBA.
Som følge af manglen på klarhed og risikofølsomhed i den nuværende behandling af
spekulativ finansiering af fast ejendom, anses kapitalkravene for disse eksponeringer
ofte for at være for høje eller for lave. Nævnte behandling bør derfor udskiftes med en
(13)
(14)
(15)
(16)
DA
40
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
særlig behandling for ADC-eksponeringer, som omfatter udlån til virksomheder eller
enheder med særligt formål, som finansierer erhvervelse af jord med henblik på
byggemodning og opførelse eller byggemodning og opførelse af beboelsesejendomme
eller erhvervsejendomme.
(17)
Det er vigtigt at reducere indvirkningen af cykliske effekter på værdiansættelsen af
ejendom, der tjener som sikkerhed for et lån, og at sørge for, at kapitalkravene for
realkreditlån er mere stabile. En ejendomsværdi, som er godkendt i tilsynsøjemed, bør
derfor ikke overstige gennemsnitværdien af en tilsvarende ejendom, som er målt over
en tilstrækkeligt lang overvågningsperiode, medmindre ændringer af nævnte ejendom
klart øger dens værdi. For at undgå utilsigtede konsekvenser for den måde, hvorpå
markederne
for
særligt
dækkede
obligationer
og særligt
dækkede
realkreditobligationer fungerer, kan kompetente myndigheder give institutter mulighed
for at foretage regelmæssig værdiansættelse af fast ejendom uden at anvende disse
grænser for værdistigninger. Ændringer, som forbedrer bygningers og boligers
energieffektivitet, bør betragtes som en værdistigning.
Specialiseret långivningsvirksomhed udøves af enheder med særligt formål, der typisk
tjener som låntagende enheder, for hvilke investeringsafkastet er den primære kilde til
tilbagebetaling af den opnåede finansiering. Ved de kontraktlige ordninger for
modellen med specialiseret långivning indrømmes långiver en væsentlig grad af
kontrol over aktiverne, og den primære kilde til tilbagebetaling af forpligtelsen er den
indkomst, som de finansierede aktiver genererer. For at afspejle den tilknyttede risiko
mere nøjagtigt bør disse kontraktlige ordninger derfor være underlagt specifikke
kapitalkrav vedrørende kreditrisiko. I overensstemmelse med de internationalt
anerkendte Basel III-standarder om tildeling af risikovægte til specialiseret långivning
bør der indføres en særlig klasse for specialiseret långivning under SA-CR, hvorved
overensstemmelsen med den allerede eksisterende specifikke behandling af
specialiseret långivning efter IRB-metoderne forbedres. En specifik behandling for
specialiseret långivning bør indføres, i henhold til hvilken der skelnes mellem
"projektfinansiering", "objektfinansiering" og "råvarefinansiering" for bedre at afspejle
de iboende risici, der er forbundet med disse underkategorier, i klassen for
specialiseret långivning. Lige som det er tilfældet for eksponeringer mod
virksomheder bør der gennemføres to metoder til tildeling af risikovægte; én for
jurisdiktioner, som tillader anvendelse af eksterne kreditvurderinger i
reguleringsøjemed, og én for jurisdiktioner, som ikke tillader dette.
Mens den nye standardbehandling af ikkekreditvurderet specialiseret långivning, som
er fastlagt i Basel III-standarderne, har en højere detaljeringsgrad end den nuværende
standardbehandling af eksponeringer mod virksomheder i henhold til denne
forordning, er førstnævnte ikke tilstrækkeligt risikofølsom til at afspejle effekterne af
omfattende sikkerhedspakker og kreditbeskyttelse, der sædvanligvis er forbundet med
disse eksponeringer i Unionen, og som gør det muligt for långivere at kontrollere de
fremtidige pengestrømme, der genereres i løbet af projektets eller aktivets levetid. På
grund af eksterne kreditvurderingers manglende dækning af specialiseret långivning i
Unionen, kan behandlingen af ikkekreditvurderet specialiseret långivning, jf. Basel III-
standarderne, også skabe incitamenter for institutter til at ophøre med at finansiere
bestemte projekter eller acceptere større risici i forbindelse med eksponeringer, som
har andre risikoprofiler, men som derudover behandles på samme måde. I betragtning
af at specialiseret långivning først og fremmest finansieres af institutter, som anvender
IRB-metoden, og som har indført interne modeller for disse eksponeringer, kan
indvirkningen være særligt stor i tilfælde af "objektfinansieringseksponeringer", hvor
(18)
(19)
DA
41
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
der kan være risiko for, at aktiviteterne bringes til ophør, navnlig i forbindelse med
anvendelse af outputgulvet. For at undgå utilsigtede konsekvenser af den manglende
følsomhed
i
Baselbehandlingen
for
ikkekreditvurderede
objektfinansieringseksponeringer, bør objektfinansieringseksponeringer, der opfylder
en række kriterier, som kan sænke deres risikoprofil, således at den svarer til
standarder af "høj kvalitet", som er forenelige med forsvarlig og konservativ styring af
finansielle risici, bør tildeles en reduceret risikovægt. EBA får til opgave at udarbejde
reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de betingelser, under hvilke
institutter kan lade specialiseret långivning i form af objektfinansieringseksponeringer
omfatte af kategorien "høj kvalitet" med en risikovægt, der svarer til
projektfinansieringseksponeringer af "høj kvalitet" i henhold til SA-CR. Institutter, der
er etableret i jurisdiktioner, som tillader brugen af eksterne kreditvurderinger, bør
tildele deres specialiserede långivning de risikovægte, der udelukkende er fastlagt ved
hjælp af emnespecifikke eksterne kreditvurderinger, som fastsat i Basel III-regelsættet.
(20)
Klassificeringen af detaileksponeringer efter SA-CR og IRB-metoderne bør tilpasses
yderligere for at sikre en konsekvent anvendelse af de tilsvarende risikovægte på det
samme sæt eksponeringer. I tråd med Basel III-standarderne bør der indføres regler for
en differentieret behandling af revolverende detaileksponeringer, som opfylder en
række kriterier til tilbagebetaling eller anvendelse, der kan sænke deres risikoprofil.
Nævnte eksponeringer skal defineres som "transaktionseksponeringer". Eksponeringer
mod en eller flere fysiske personer, som ikke opfylder alle betingelserne for at blive
betragtet som detaileksponeringer, bør tildeles en risikovægt på 100 % efter SA-CR.
Basel III-standarderne indfører en kreditkonverteringsfaktor på 10 % for tilsagn, der
kan opsiges uden betingelser, i SA-CR. Det er sandsynligt, at dette vil få en væsentlig
indvirkning på låntagere, som forlader sig på den fleksible karakter af tilsagn, der kan
opsiges uden betingelser, for at finansiere deres aktiviteter, når de håndterer
sæsonrelaterede udsving i deres aktiviteter, eller når de håndterer uventede kortsigtede
ændringer i behovene for arbejdskapital, navnlig i forbindelse med genopretningen
efter covid-19-pandemien. Det er dermed passende at fastsætte en overgangsperiode, i
løbet af hvilken institutter fortsat vil anvende en nulkreditkonverteringsfaktor på deres
tilsagn, som kan opsiges uden betingelser, og efterfølgende for at vurdere, hvorvidt en
potentiel gradvis forøgelse af den gældende kreditkonverteringsfaktor er berettiget,
således at institutter kan tilpasse deres operationelle praksis og produkter uden at
hæmme kreditmulighederne for institutternes låntagere. Denne overgangsordning bør
kobles sammen med en rapport, som udarbejdes af EBA.
Finanskrisen i 2008-2009 afslørede, at kreditinstitutter i visse tilfælde også har
anvendt IRB-metoder på porteføljer, som er uegnede til modellering på grund af
utilstrækkelige data, hvilket havde negative konsekvenser for resultaternes robusthed
og dermed for den finansielle stabilitet. Derfor bør institutter ikke forpligtes til at
avende IRB-metoderne på alle deres eksponeringer og at anvende kravet om trinvis
implementering i de enkelte eksponeringsklasser. Det er også passende at begrænse
anvendelsen af IRB-metoder på eksponeringsklasser, hvor robust modellering er mere
vanskelig, med henblik på at gøre kapitalkrav vedrørende kreditrisiko efter IRB-
metoderne mere sammenlignelige og robuste.
Institutters eksponeringer mod andre institutter, andre enheder i den finansielle sektor
og store virksomheder indebærer typisk lave niveauer af misligholdelsesrisiko. For
sådanne porteføljer med en lav misligholdelsesrisiko er det påvist, at det er vanskeligt
for institutter at indhente pålidelige estimater af et nøglerisikoparameter efter IRB-
metoden, dvs. tabet givet misligholdelse ("LGD"), på grund af et utilstrækkeligt antal
(21)
(22)
(23)
DA
42
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
konstaterede misligholdelsesrisici i nævnte porteføljer. Denne vanskelighed har
resulteret i et ikkeønskværdigt spredningsniveau blandt kreditinstitutter med hensyn til
den anslåede risiko. Institutter bør derfor anvende lovpligtige LGD-værdier snarere
end interne LGD-estimater for sådanne porteføljer med en lav misligholdelsesrisiko.
(24)
Institutter, der anvender interne modeller til at foretage estimater af deres
kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko, som hidrører fra aktieeksponeringer,
baserer typisk deres risikovurdering på offentligt tilgængelige data, til hvilke det kan
antages, at alle institutter har samme adgang. Under disse omstændigheder er forskelle
i kapitalgrundlagskrav ikke berettigede. Dertil kommer, at aktieeksponeringer, som
indgår i bankbogen, udgør en meget lille komponent i institutters balance. For at gøre
det nemmere at sammenligne institutters kapitalgrundlagskrav og for at forenkle
regelsættet bør institutter derfor beregne deres kapitalgrundlagskrav vedrørende
kreditrisiko, som hidrører fra aktieeksponeringer ved at anvende SA-CR, og IRB-
metoden bør ikke længere være tilladt til dette formål.
Det bør sikres, at estimaterne af sandsynligheden for misligholdelse ("PD"), LGD og
kreditkonverteringsfaktorerne ("CCF") i forbindelse med individuelle eksponeringer af
institutter, der har tilladelse til anvende interne modeller til at beregne kapitalkrav
vedrørende kreditrisiko, ikke falder til uhensigtsmæssigt lave niveauer. Der bør derfor
indføres minimumsværdier for egne estimater, og institutter bør forpligtes til at
anvende det højeste af deres egne estimater af risikoparametre og nævnte
minimumsværdier. De nedre grænser for input ("inputgulve") for sådanne parametre
bør udgøre en beskyttelsesforanstaltning, som sikrer at kapitalkrav ikke falder til under
forsvarlige niveauer. Desuden bør de afbøde modelrisici, som skyldes ukorrekte
modelspecifikationer, målingsfejl og databegrænsninger. De vil også gøre det
nemmere at sammenligne kapitalprocenter på tværs af institutter. For at nå disse
resultater bør inputgulvene kalibreres på en tilstrækkeligt konservativ måde.
Gulve for risikoparametre, der kalibreres alt for konservativt, kan dog afholde
institutter fra at indføre IRB-metoderne og de tilknyttede standarder for risikostyring.
Institutter kan også gives incitament til at udskifte deres porteføljer med eksponeringer
med højere risiko for at undgå de begrænsninger, som gulvene for risikoparametre
medfører. For at undgå sådanne utilsigtede konsekvenser bør gulvene for
risikoparametre på passende vis afspejle bestemte risikokarakteristika ved de
underliggende eksponeringer, navnlig ved at der accepteres forskellige værdier for
forskellige typer af eksponeringer, når det er relevant.
Specialiseret långivning har risikokarakteristika, som er forskellige fra almindelige
erhvervseksponeringers risikokarakteristika. Der bør derfor fastsættes en
overgangsperiode, i løbet af hvilken inputgulvet for LGD, som kan anvendes på
specialiseret långivning, reduceres.
I overensstemmelse med Basel III-standarderne bør IRB-metoden for
eksponeringsklassen for eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker i
store træk forblive uændret på grund af dens særlige karakter og risici forbundet med
de underliggende låntagere. Navnlig eksponeringer mod centralregeringer eller
centralbanker bør ikke være underlagt inputgulvene for risikoparametre.
For at sikre en konsekvent metode for alle eksponeringer mod regionale eller lokale
myndigheder og offentlige enheder ("RGLA-PSE-eksponeringer") bør der indføres en
eksponeringsklasse
for
RGLA-PSE-eksponeringer,
uafhængigt
af
eksponeringsklasserne for både statsobligationer og institutter, og som alle bør være
underlagt de inputgulve, der fastsættes ved de nye regler.
(25)
(26)
(27)
(28)
(29)
DA
43
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0045.png
(30)
Det bør præciseres, hvordan effekten af en garanti kan indregnes for en garanteret
eksponering, hvis den underliggende eksponering behandles efter IRB-metoden, i
henhold til hvilken modellering med henblik på PD og LGD er tilladt, men hvor
garantistiller henhører under en type eksponeringer, for hvilke modellering af PD eller
LGD eller IRB-metoden ikke er tilladt. Navnlig anvendelsen af substitutionsmetoden,
efter hvilken risikoparametrene for de underliggende eksponeringer udskiftes med
risikoparametrene for garantistiller eller med en metode, efter hvilken PD eller LGD
for den underliggende låntager justeres ved hjælp af en specifik modelleringsmetode
for at tage hensyn til garantiens effekt, bør ikke føre til en justeret risikovægt, der er
lavere end den risikovægt, der finder anvendelse på en direkte sammenlignelig
eksponering mod garantistiller. Når garantistiller behandles efter SA-CR bør
anerkendelse af garantien efter IRB-metoden derfor føre til, at garantistillers
risikovægt i henhold til SA-CR tildeles den garanterede eksponering.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876
50
ændrede forordning (EU)
nr. 575/2013 for at gennemføre de endelige FRTB-standarder udelukkende til
indberetningsformål. Indførelsen af bindende kapitalkrav baseret på disse standarder
blev overladt til et separat almindeligt lovgivningsinitiativ efter vurdering af deres
virkninger for Unionens banker.
Med henblik på at fuldføre reformdagsordenen, som blev indført efter finanskrisen i
2008-2009, og for at afhjælpe manglerne i den nuværende markedsrisikoramme bør
der i EU-retten gennemføres bindende kapitalkrav for markedsrisiko baseret på de
endelige FRTB-standarder. De seneste estimater af de endelige FRTB-standarders
indvirkning på Unionens banker har vist, at gennemførelsen af disse standarder i
Unionen vil føre til en stor stigning i kapitalgrundlagskravene for markedsrisici for
visse handelsområder og market making-aktiviteter, som er vigtige for EU's økonomi.
For at afbøde denne indvirkning og for at sikre, at de finansielle markeder i Unionen
fortsat er velfungerende bør der indføres målrettede justeringer af gennemførelsen af
de endelige FRTB-standarder i EU-retten.
Som krævet i henhold til forordning (EU) 2019/876 bør Kommissionen tage hensyn til
proportionalitetsprincippet ved beregning af kapitalkravene for markedsrisiko for
institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter og kalibrere disse krav i
overensstemmelse
hermed.
Derfor
bør
institutter
med
mellemstore
handelsbeholdninger have mulighed for at anvende en forenklet standardmetode til at
beregne kapitalgrundlagskrav for markedsrisici i overensstemmelse med de
internationalt vedtagne standarder. Endvidere bør anerkendelseskriterierne til
identifikation af institutter med mellemstore handelsbeholdninger fortsat være i
overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) 2019/876 med henblik på at
undtage sådanne institutter fra nævnte forordnings FRTB-indberetningskrav.
Institutters handelsaktiviteter på engrosmarkeder kan nemt udøves på tværs af
grænserne, herunder mellem medlemsstater og tredjelande. Gennemførelsen af de
endelige FRTB-standarder bør derfor så vidt muligt samordnes på tværs af
jurisdiktioner, både med hensyn til indhold og tidsplaner. Hvis dette ikke gøres, vil det
være umuligt at sikre lige vilkår på internationalt plan for disse aktiviteter.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning
(EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale
modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings-
og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 1).
(31)
(32)
(33)
(34)
50
DA
44
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0046.png
Kommissionen bør derfor overvåge gennemførelsen af disse standarder i andre BCBS-
medlemmers jurisdiktioner og om nødvendigt træffe foranstaltninger til at afhjælpe
potentielle forvridninger af disse regler.
(35)
BCBS har revideret den internationale standard for operationel risiko for at afhjælpe
svagheder, som opstod i kølvandet på finanskrisen i 2008-2009. Foruden en mangel på
risikofølsomhed i standardmetoderne, blev der konstateret en mangel på
sammenlignelighed, som skyldes de mange forskellige former for intern
modelleringspraksis. Derfor og med henblik på at forenkle rammen for operationel
risiko blev alle eksisterende metoder til estimering af kapitalkrav vedrørende
operationel risiko udskiftet med én ikkemodelbaseret metode. Forordning (EU) nr.
575/2013 bør tilpasses de reviderede Baselstandarder for at sikre lige vilkår på
internationalt plan for institutter, der er etableret i Unionen, men som også driver
virksomhed uden for Unionen, og for at sikre, at rammen for operationel risiko på EU-
plan fortsat er effektiv.
I den nye standardmetode for operationel risiko, som blev indført af BCBS,
kombineres en indikator, der beror på omfanget af et instituts aktiviteter, med en
indikator, der tager hensyn til dette instituts tabshistorik. I de reviderede
Baselstandarder påtænkes en række skønsbeføjelser, som vedrører den måde, hvorpå
den indikator, der tager hensyn til et instituts tabshistorik, kan gennemføres.
Jurisdiktioner kan se bort fra historiske tab ved beregningen af kapital vedrørende
operationel risiko for alle relevante institutter eller de kan tage hensyn til historiske
tab, selv for institutter med aktiviteter under en vis størrelsesorden. For at sikre lige
vilkår i Unionen og for at forenkle beregningen af kapital vedrørende operationel
risiko bør disse skønsbeføjelser udøves på en harmoniseret måde for
minimumskravene til kapitalgrundlaget, idet der ses bort fra historiske operationelle
tab for alle institutter.
Små og ikkekomplekse institutter og andre ikkebørsnoterede kreditinstitutter bør
ligeledes fremlægge oplysninger om værdien og kvaliteten af ikke-nødlidende og
nødlidende eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelser samt en
aldersfordelingsanalyse af forfaldne eksponeringer. Dette oplysningskrav skaber ikke
nogen ekstra byrde for disse kreditinstitutter, da fremlæggelsen af et sådant begrænset
sæt oplysninger allerede blev indført af EBA på grundlag af Rådets handlingsplan om
misligholdte lån (NPL'er) fra 2017
51
, hvori EBA blev opfordret til at gennemføre
skærpede oplysningskrav vedrørende aktivernes kvalitet og misligholdte lån, der skal
gælde for alle kreditinstitutter. Dette er også i fuld overensstemmelse med
meddelelsen om håndtering af misligholdte lån efter covid-19-pandemien
52
.
Det er nødvendigt at mindske regelbyrden i forbindelse med oplysningsformål og at
gøre det nemmere at sammenligne fremlagte oplysninger. EBA bør derfor oprette en
centraliseret webbaseret platform, hvor oplysninger og data fra institutter kan
fremlægges. Denne centraliserede platform bør tjene som fælles adgangspunkt til
institutters fremlagte oplysninger, samtidig med at ejerskabet til oplysningerne og
dataene samt ansvaret for deres nøjagtighed fortsat bør ligge hos de institutter, som
udarbejder dem. Centraliseringen af offentliggørelsen af oplysninger bør være i fuld
Økofinrådet,"Handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa", juli 2017.
Rådets
konklusioner om Handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa — Consilium (europa.eu)
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Den Europæiske Centralbank,
"Håndtering af misligholdte lån efter covid-19-pandemien", COM(2020) 822 final.
(36)
(37)
(38)
51
52
DA
45
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
overensstemmelse med handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen og udgør endnu et
skidt hen imod udviklingen af et fælles EU-adgangspunkt til virksomheders finansielle
oplysninger og oplysninger om bæredygtig investering.
(39)
For at muliggøre en bedre integration af indberetning med henblik på tilsyn og
fremlæggelse af oplysninger bør EBA offentliggøre institutters oplysninger på en
centraliseret måde, samtidig med at alle institutters ret selv at offentliggøre sådanne
data og oplysninger respekteres. Sådanne centraliserede fremlæggelser af oplysninger
bør give EBA mulighed for at offentliggøre oplysninger fra små og ikkekomplekse
institutter, som er baseret på de oplysninger, som disse institutter har indberettet til
kompetente myndigheder, og bør dermed i væsentlig grad mindske den administrative
byrde, som disse små og ikkekomplekse institutter pålægges. På samme tid bør
centraliseringen af fremlæggelsen af oplysninger ikke medføre omkostninger for andre
institutter, og den bør øge gennemsigtigheden og reducere omkostningerne for
markedsdeltagere i forbindelse med at opnå adgang til tilsynsoplysninger. En sådan
øget gennemsigtighed bør gøre det nemmere at sammenligne data på tværs af
institutter og fremme markedsdisciplin.
For at sikre konvergens i hele Unionen og en fælles forståelse af de miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige faktorer og risici bør der fastsættes generelle definitioner.
Eksponeringen for ESG-risici står ikke nødvendigvist i rimeligt forhold til et instituts
størrelse og kompleksitet. Eksponeringsniveauet er også ret forskelligt i hele Unionen,
idet der i nogle lande konstateres potentielle lette virkninger af omstillingen og i andre
konstateres potentielle tungtvejende virkninger af omstillingen for eksponeringer, som
er tilknyttet aktiviteter, der har en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. De
gennemsigtighedskrav, som institutter er underlagt, og de krav til
bæredygtighedsrapportering, der er fastsat i andre gældende EU-retsakter, vil om få år
sikre data med en højere detaljeringsgrad. For at sikre en korrekt vurdering af de ESG-
risici, som institutter kan stå over for, er det imidlertid strengt nødvendigt at indhente
passende data fra alle de enheder, der eksponeres for disse risici, uafhængigt af deres
størrelse. For at sikre, at kompetente myndigheder råder over data med en høj
detaljeringsgrad, som er fyldestgørende og kan sammenlignes med henblik på et
effektivt tilsyn, bør oplysninger om ESG-risici indgå i institutters indberetning med
henblik på tilsyn. Disse oplysningers omfang og detaljeringsgrad bør stemme overens
med proportionalitetsprincippet, idet der tages hensyn til institutternes størrelse og
kompleksitet.
Da omstillingen i EU's økonomi hen imod en bæredygtig økonomisk model er i
fremdrift, bliver bæredygtighedsrisici mere fremtrædende og vil potentielt kræve
yderligere overvejelser. Det er derfor nødvendigt med en fremrykning på to år af
EBA's mandat til at vurdere og aflægge rapport om, hvorvidt en særlig tilsynsmæssig
behandling af eksponeringer, som er forbundet med aktiver eller aktiviteter, der i
væsentlig grad er forbundet med miljømæssige eller sociale mål, vil være berettiget.
Det er yderst vigtigt for tilsynsmyndigheder at råde over de nødvendige beføjelser til
på omfattende vis at vurdere og måle de risici, som en bankkoncern eksponeres for på
konsolideret niveau, og at have fleksibilitet til at tilpasse deres tilsynsmetode til nye
risikokilder. Det er vigtigt at undgå smuthuller mellem tilsynsmæssig og
regnskabsmæssig konsolidering, som kan give anledning til transaktioner, som har til
formål, at aktiver sættes uden for anvendelsesområdet for tilsynsmæssig
konsolidering, selv om bankkoncernen stadig er eksponeret for risici. Manglen på
sammenhæng i definitionen af begreberne "moderselskab", "datterselskab" og
"kontrol" og manglen på klarhed i definitionen af "accessorisk servicevirksomhed",
(40)
(41)
(42)
DA
46
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"finansielt holdingselskab" og "finansieringsinstitut" gør det vanskeligere for
tilsynsmyndigheder at anvende de gældende regler i Unionen og at opdage og i
passende omfang afbøde risici på konsolideret niveau. Disse definitioner bør derfor
ændres og præciseres nærmere. Det vurderes endvidere, at EBA yderligere bør
undersøge, hvorvidt disse beføjelser for tilsynsmyndigheder på utilsigtet vis risikerer
at blive hæmmet af eventuelle resterende uoverensstemmelser eller smuthuller i de
lovgivningsmæssige bestemmelser eller i samspil med de gældende regnskabsregler.
(43)
Manglen på klarhed i forbindelse med visse aspekter af regelsættet vedrørende den
nedre haircutgrænse for værdipapirfinansieringstransaktioner ("VFT'er"), som BCBS
udarbejdede i 2017 som led i de endelige Basel III-reformer, samt betænkeligheder
ved den økonomiske begrundelse for at anvende regelsættet på visse typer VFT'er har
givet anledning til spørgsmålet om, hvorvidt de tilsynsmæssige mål i dette regelsæt
kan nås uden at forårsage uønskede konsekvenser. Kommissionen bør derfor på ny
vurdere gennemførelsen af den nedre haircutgrænse for VFT'er i EU-retten senest den
[Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 24 måneder efter denne forordnings
ikrafttræden]. For at give Kommissionen tilstrækkelig dokumentation bør EBA i tæt
samarbejde med ESMA aflægge rapport til Kommissionen om dette regelsæts
indvirkning og den bedst egnede tilgang til gennemførelsen heraf i EU-retten.
Kommissionen bør i EU-retten gennemføre de reviderede standarder for
kapitalkravene for kreditværdijusteringsrisici, som blev offentliggjort af BCBS i juli
2020, da disse standarder overordnet set forbedrer beregningen af
kapitalgrundlagskrav for kreditværdijusteringsrisici ved at løse flere tidligere
konstaterede problematikker, navnlig det forhold, at det eksisterende regelsæt for
kapitalkrav vedrørende kreditværdijustering ikke tager tilstrækkeligt højde for
kreditværdijusteringsrisici.
I forbindelse med gennemførelsen af de oprindelige Basel III-reformer i EU-retten ved
hjælp af CRR blev bestemte transaktioner undtaget fra beregningen af kapitalkrav til
dækning af kreditværdijusteringsrisici. Disse undtagelser blev fastlagt for at forhindre
en potentiel overdreven stigning i omkostningerne ved visse derivattransaktioner, som
blev udløst af indførelsen af kapitalkravet vedrørende kreditværdijusteringsrisici,
navnlig når banker ikke kunne afbøde kreditværdijusteringsrisici for bestemte kunder,
som ikke kunne udveksle sikkerhedsstillelse. I henhold til de anslåede virkninger, som
er beregnet af EBA, vil kapitalkravene til dækning af kreditværdijusteringsrisici fortsat
være urimeligt høje for de transaktioner, der er omfattet af en undtagelse, med disse
kunder. For at sikre, at bankernes kunder fortsat dækker deres finansielle risici ved
hjælp af derivattransaktioner bør undtagelserne bibeholdes, når de reviderede
Baselstandarder gennemføres.
De reelle kreditværdijusteringsrisici forbundet med de transaktioner, der er omfattet af
en undtagelse, kan imidlertid udgøre en væsentlig risiko for banker, som anvender
disse undtagelser. Hvis disse risici reelt opstår, kan de pågældende banker lide store
tab. Som EBA fremhævede i sin rapport om kreditværdijustering fra februar 2015
giver kreditværdijusteringsrisici forbundet med de transaktioner, der er omfattet af en
undtagelse, anledning til tilsynsmæssige bekymringer, som der ikke tages højde for i
CRR. For at hjælpe tilsynsmyndighederne med at overvåge kreditværdijusteringsrisici,
som hidrører fra de transaktioner, der er omfattet af en undtagelse, bør institutter
indberette den beregning af kapitalkrav vedrørende kreditværdijusteringsrisici
forbundet med de transaktioner, der er omfattet af en undtagelse, som ville være
påkrævet, hvis nævnte transaktioner ikke var omfattet af en undtagelse. EBA bør
desuden udarbejde retningslinjer for at hjælpe tilsynsmyndighederne med at
(44)
(45)
(46)
DA
47
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
identificere urimeligt høje kreditværdijusteringsrisici og forbedre harmoniseringen af
tilsynsmæssige tiltag i hele Unionen.
(47)
Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013
I forordning (EU) nr. 575/2013 foretages følgende ændringer:
(1)
I artikel 4, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a)
Nr. 15) og 16) affattes således:
"15) "moderselskab": en virksomhed, der som defineret i nr. 37) kontrollerer en
eller flere virksomheder
16) "moderselskab": en virksomhed, der som defineret i nr. 37) er kontrolleret
af en anden virksomhed".
b)
Nr. 18) affattes således:
"18) "accessorisk servicevirksomhed": en virksomhed, hvis hovedaktivitet,
uanset om den leveres til virksomheder i koncernen eller til kunder uden for
koncernen, af den kompetente myndighed anses for at være en af følgende:
a)
b)
en direkte forlængelse af bankvirksomhed
operationel leasing, factoring, formueforvaltning, ejerskab over eller
forvaltning af ejendom, levering af databehandlingsydelser eller enhver
anden aktivitet, der er accessorisk i forhold til bankvirksomhed
enhver anden aktivitet, der af EBA anses for at svare til de aktiviteter, der
er nævnt i litra a) og b)".
c)
c)
Nr. 20) affattes således:
"20) "finansielt holdingselskab": en virksomhed, der opfylder samtlige følgende
betingelser:
a)
b)
c)
d)
virksomheden er et finansieringsinstitut
virksomheden er ikke et blandet finansielt holdingselskab
mindst ét datterselskab af denne virksomhed er et institut
mere end 50 % af en af følgende indikatorer er konstant forbundet med
datterselskaber, der er institutter eller finansieringsinstitutter, og med
aktiviteter, der udøves af selskabet selv, og som ikke vedrører
erhvervelse af eller besiddelse af kapitalandele i datterselskaber, når disse
aktiviteter er af samme art som dem, der udøves af institutter eller
finansieringsinstitutter:
i)
ii)
virksomhedens aktiekapital på grundlag af dens konsoliderede
situation
virksomhedens aktiver på grundlag af dens konsoliderede situation
DA
48
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0050.png
iii)
iv)
v)
d)
virksomhedens indtjening på grundlag af dens konsoliderede
situation
virksomhedens personale på grundlag af dens konsoliderede
situation
anden indikator, som anses for relevant af den kompetente
myndighed".
Følgende indsættes som nr. 20a):
"20a) "investeringsholdingselskab": et investeringsholdingselskab som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 23), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2033
53
".
e)
Nr. 26) affattes således:
"26) "finansieringsinstitut": en virksomhed, der opfylder begge følgende
betingelser:
a)
virksomheden er ikke et institut, et rent industrielt holdingselskab, et
forsikringsholdingselskab eller et blandet forsikringsholdingselskab som
defineret i artikel 212, stk. 1, litra f) og g), i direktiv 2009/138/EF
virksomheden opfylder en af følgende betingelser:
i)
virksomhedens hovedaktivitet består i at erhverve eller eje
kapitalandele eller i at udøve en eller flere af de aktiviteter, der er
anført i punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I til direktiv 2013/36/EU,
eller i at udføre en eller flere af de tjenesteydelser eller aktiviteter,
der er anført i afsnit 1 eller afsnit B i bilag I til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU
54
i forbindelse med de
finansielle instrumenter, der er anført i afsnit C i nævnte bilag til
nævnte direktiv
virksomheden er et investeringsselskab, et blandet finansielt
holdingselskab,
et
investeringsholdingselskab,
en
betalingstjenesteudbyder som defineret i Europa-Parlamentets og
Rådets
direktiv
(EU)
2015/2366
55
,
et
porteføljeadministrationsselskab
eller
en
accessorisk
servicevirksomhed".
b)
ii)
f)
Følgende indsættes som nr. 26a):
"26a) "rent industrielt holdingselskab": en virksomhed, der opfylder samtlige
følgende betingelser:
a)
virksomhedens hovedaktivitet består i at erhverve eller eje kapitalandele
53
54
55
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013,
(EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014,
s. 349).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i
det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU)
nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).
DA
49
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
b)
c)
hverken virksomheden eller nogen af de virksomheder, som den ejer
kapitalinteresser i, er omhandlet i nr. 27), litra a), d), e), f), g), h), k) og l)
hverken virksomheden eller nogen af de virksomheder, som den ejer
kapitalinteresser i, udøver som hovedaktivitet nogen af de aktiviteter, der
er anført i bilag I til direktiv 2013/36/EU, nogen af de aktiviteter, der er
anført i afsnit A eller B i bilag I til direktiv 2014/65/EU i forbindelse med
de finansielle instrumenter, der er anført i afsnit C i nævnte bilag til
nævnte direktiv, eller er investeringsselskaber, betalingstjenesteudbydere
som
defineret
i
direktiv
(EU)
2015/2366,
porteføljeadministrationsselskaber
eller
accessoriske
servicevirksomheder".
g)
h)
Nr. 27, litra c), udgår.
Nr. 28) affattes således:
"28) "moderinstitut i en medlemsstat": et institut i en medlemsstat, der som
datterselskab har et institut eller et finansieringsinstitut, eller som har
kapitalinteresser i et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk
servicevirksomhed, og som ikke selv er datterselskab af et andet institut, der er
meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab eller
blandet finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat".
i)
Følgende indsættes som nr. 33a) og 33b):
"33a) "selvstændigt institut i Unionen": et institut, der ikke er underlagt
konsolideringsregler i henhold til første del, afsnit II, kapitel 2, i Unionen, og
som ikke har noget moderselskab i Unionen, der er underlagt sådanne
konsolideringsregler
33b) "selvstændigt datterinstitut i en medlemsstat": et institut, der opfylder alle
følgende kriterier:
a)
instituttet er et datterselskab af et moderinstitut i Unionen, et finansielt
moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt
moderholdingselskab i Unionen
instituttet er beliggende i en anden medlemsstat end sit moderinstitut,
finansielle
moderholdingselskab
eller
blandede
finansielle
moderholdingselskab
instituttet har ikke selv noget datterselskab og har ikke kapitalinteresser i
et institut eller finansieringsinstitut".
b)
c)
j)
k)
I nr. 37) ændres henvisningen til "artikel 1 i direktiv 83/349/EØF" til en
henvisning til "artikel 22 i direktiv 2013/34/EU".
Nr. 52) affattes således:
"52) "operationel risiko": risiko for tab som følge af mangelfulde eller
svigtende interne procedurer, menneskelige fejl og systemfejl eller som følge
af eksterne hændelser, herunder juridisk risiko, modelrisiko og IKT-risiko, men
ikke strategisk og omdømmemæssig risiko".
l)
Følgende indsættes som nr. 52a)-52i):
DA
50
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"52a) "juridisk risiko": tab, herunder udgifter, bøder, sanktioner eller pønalt
begrundet erstatning, som skyldes hændelser, der fører til retssager, herunder
følgende:
a)
b)
c)
d)
tilsynsmæssige foranstaltninger og private forlig
en undladelse af at handle, hvor handling er nødvendig for at opfylde en
retlig forpligtelse
en handling, som har til formål at undgå at opfylde en retlig forpligtelse
forsømmelseshændelser, som er hændelser, der skyldes en forsømmelse,
som begås forsætlig eller uagtsomt, herunder uhensigtsmæssig levering
af finansielle tjenesteydelser
manglende opfyldelse af krav, der følger af nationale eller internationale
forvaltnings- eller lovbestemmelser
manglende opfyldelse af krav, der udspringer af kontraktlige aftaler, eller
af interne regler og adfærdskodekser, som er i overensstemmelse med
nationale og internationale normer og praksisser
manglende overholdelse af etiske regler.
e)
f)
g)
Juridisk risiko omfatter ikke refusioner til tredjepart eller ansatte samt betaling
for goodwill som følge af forretningsmuligheder, hvis der ikke har fundet
overtrædelse af regler eller etisk adfærd sted, og hvis instituttet rettidigt har
opfyldt sine forpligtelser, og eksterne juridiske omkostninger, hvis den
hændelse, der giver anledning til disse eksterne omkostninger, ikke er en
hændelse knyttet til operationel risiko
52b) "modelrisiko": et instituts tab som konsekvens af beslutninger, der
hovedsagelig baseres på output fra interne modeller, på grund af fejl i
udviklingen, gennemførelsen eller anvendelsen af sådanne modeller, herunder
følgende:
a)
b)
ikke korrekt udformning af en valgt intern model og dens karakteristika
utilstrækkelig kontrol af en valgt intern models egnethed til det
finansielle instrument, der skal evalueres, eller det produkt, der skal
prissættes, eller af den valgte interne models egnethed til de gældende
markedsvilkår
fejl i implementeringen af en valgt intern model
ukorrekte værdiansættelser til markedsværdi og ukorrekt risikomåling
som følge af fejl ved indlæggelsen af en handel i handelssystemet
anvendelse af en valgt intern model eller af dens output til et formål, som
modellen ikke var beregnet eller udformet til, herunder manipulation af
modelparametrene
utidig og ineffektiv overvågning af modellens funktion for at vurdere, om
den valgte interne model fortsat er egnet til formålet
c)
d)
e)
f)
52c) "IKT-risiko": risiko for tab eller potentielle tab i forbindelse med
brugen af netværksinformationssystemer eller kommunikationsteknologi,
herunder brud på fortrolighed, systemfejl, manglende rådighed over data og
systemer eller datas og systemers manglende integritet samt cyberrisiko
DA
51
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
52d) "miljømæssig, social eller ledelsesmæssig risiko": risiko for tab på
grund af negativ finansiel indvirkning på instituttet som følge af miljømæssige,
sociale eller ledelsesmæssige faktorers nuværende eller fremtidige indvirkning
på instituttets modparter eller investerede aktiver
52e) "miljørisiko": risiko for tab på grund af negativ finansiel indvirkning på
instituttet som følge af miljøfaktorers nuværende eller fremtidige indvirkning
på instituttets modparter eller investerede aktiver, herunder faktorer i
forbindelse med omstillingen til følgende miljømål:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
modvirkning af klimaændringer
tilpasning til klimaændringer
bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
omstilling til en cirkulær økonomi
forebyggelse og bekæmpelse af forurening
beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.
Miljørisiko omfatter både fysisk risiko og omstillingsrisiko
52f) "fysisk risiko": som del af den samlede miljørisiko, risikoen for tab på
grund af negativ finansiel indvirkning på instituttet som følge af nuværende
eller fremtidig indvirkning af miljøfaktorers fysiske virkninger på instituttets
modparter eller investerede aktiver
52g) "omstillingsrisiko": som del af den samlede miljørisiko, risikoen for tab
på grund af negativ finansiel indvirkning på instituttet som følge af nuværende
eller fremtidig indvirkning af forretningsaktiviteters eller erhvervssektorers
omstilling til en miljømæssig bæredygtig økonomi på instituttets modparter
eller investerede aktiver
52h) "social risiko": risiko for tab på grund af negativ finansiel indvirkning
på instituttet som følge af sociale faktorers nuværende eller fremtidige
indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver
52i) "ledelsesmæssig risiko": risiko for tab på grund af negativ finansiel
indvirkning på instituttet som følge af ledelsesmæssige faktorers nuværende
eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver".
m)
Nr. 54), 55) og 56) affattes således:
"54) "sandsynlighed for misligholdelse" eller "PD": sandsynligheden for en
låntagers misligholdelse over en etårig perioder og, i forbindelse med
udvandingsrisiko, sandsynligheden for udvanding over denne etårige periode
55) "tab givet misligholdelse" eller "LGD": det forventede forhold mellem tab
ved en eksponering vedrørende en enkelt facilitet som følge af en låntagers
eller facilitets misligholdelse og det udestående beløb ved misligholdelsen og, i
forbindelse med udvandingsrisiko, tab givet udvanding, dvs. det forventede
forhold mellem tabet ved en eksponering som følge af udvanding og det
udestående beløb i henhold til de pantsatte eller erhvervede fordringer.
56) "konverteringsfaktor" eller "kreditkonverteringsfaktor" eller "CCF": det
forventede forhold mellem det nuværende ikketrukne beløb på en forpligtelse
fra en enkelt facilitet, som der kunne blive trukket på fra en enkelt facilitet
inden misligholdelse, og som derfor ville blive et udestående tilgodehavende i
DA
52
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
tilfælde af misligholdelse, og det nuværende ikketrukne beløb på en
forpligtelse fra den pågældende facilitet, idet størrelsen af forpligtelsen
bestemmes ud fra den meddelte grænse, medmindre den ikkemeddelte grænse
er højere".
n)
Følgende indsættes som nr. 56a):
"56a) "realiseret CCF": forholdet mellem det trukne beløb på en forpligtelse fra
en enkelt facilitet, som ikke var blevet udnyttet på en given referencedato forud
for misligholdelse, og som derfor er et udestående tilgodehavende i tilfælde af
misligholdelse, og det ikketrukne beløb på forpligtelsen fra den pågældende
facilitet på referencedatoen".
o)
Nr. 58), 59) og 60) affattes således:
"58) "finansieret kreditrisikoafdækning eller "FCP": en teknik til
kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts
eksponering er baseret på instituttets ret til – i tilfælde af låntagerens
misligholdelse, eller hvis en af de øvrige nærmere angivne kredithændelser, der
vedrører låntageren, indtræffer – at realisere eller overføre eller erhverve eller
tilbageholde visse aktiver eller beløb eller at mindske eksponeringens størrelse
til eller erstatte dette beløb med forskellen mellem eksponeringens størrelse og
størrelsen af fordringen på instituttet
59) "ufinansieret kreditrisikoafdækning" eller "UFCP": en teknik til
kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et instituts
eksponering er baseret på tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i
tilfælde af låntagers misligholdelse eller andre nærmere angivne
kredithændelser
60) "kontantlignende instrument": et indskudsbevis, en obligation, herunder en
dækket obligation eller ethvert andet ikkeefterstillet instrument, der er udstedt
af et långivende institut, og for hvilket det långivende institut allerede har
modtaget fuld betaling, og som tilbagebetales uden betingelser af det
långivende institut til dets nominelle værdi".
p)
Følgende indsættes som nr. 60a):
"60a) "fysisk guld": guld i form af en råvare, herunder guldbarrer og -mønter,
der er almindeligt accepteret af markedet for fysik guld, hvor der findes likvide
markeder for fysisk guld, og hvis værdi bestemmes af værdien af
guldindholdet, defineret ved renhed og masse, snarere end af dets interesse for
møntsamlere".
q)
Følgende indsættes som nr. 74a):
"74a) "ejendomsværdi": værdien af en fast ejendom fastsat i overensstemmelse
med artikel 229, stk. 1".
r)
Nr. 75) affattes således:
"75) "beboelsesejendom": en af følgende:
a)
en fast ejendom, der har karakter af en bolig og opfylder alle gældende
love og bestemmelser, der gør det muligt at anvende ejendommen til
boligformål
DA
53
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
b)
en fast ejendom, der har karakter af en bolig, og som stadig er under
opførelse, forudsat at der er en forventning om, at ejendommen vil
opfylde alle gældende love og bestemmelser, der gør det muligt at
anvende ejendommen til boligformål
retten til at bebo en lejlighed i en andelsboligforening beliggende i
Sverige
jord, der knytter sig til en ejendom som omhandlet i litra a), b) eller c)".
c)
d)
s)
Følgende indsættes som nr. 75a)-75g):
"75a) "erhvervsejendom": enhver fast ejendom, der ikke er beboelsesejendom,
herunder anden jord end jord som omhandlet i nr. 75), litra d), og nr. 79)
75b) "eksponering, der er sikret ved indkomstgenererende fast ejendom"
(IPRE-eksponering): en eksponering sikret ved en eller flere
beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme, hvor opfyldelsen af
gældsforpligtelserne i forbindelse med eksponeringen i væsentlig grad
afhænger af de pengestrømme, der genereres af disse faste ejendomme, der
sikrer denne eksponering, snarere end af låntagerens evne til at opfylde
gældsforpligtelserne fra andre kilder
75c) "eksponering, der er sikret ved ikkeindkomstgenererende fast ejendom"
(ikke-IPRE-eksponering): enhver eksponering sikret ved en eller flere
beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme, som ikke er en IPRE-
eksponering
75d) "ikke-ADC-eksponering": enhver eksponering sikret ved en eller flere
beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme, som ikke er en ADC-
eksponering
75e) "eksponering sikret ved beboelsesejendom" eller "eksponering sikret ved
pant i beboelsesejendom" eller "eksponering sikret ved sikkerhed i
beboelsesejendom" eller "eksponering sikret ved pant i fast ejendom til
beboelse": en eksponering, der er sikret ved pant i beboelsesejendom eller
sikret ved andre mekanismer end pant, men som økonomisk set svarer til pant
og anerkendes som sikkerhed i beboelsesejendom i henhold til gældende
national ret, der fastsætter betingelserne for etablering af disse mekanismer
75f) "eksponering sikret ved erhvervsejendom" eller "eksponering sikret ved
pant i erhvervsejendom" eller "eksponering sikret ved sikkerhedsstillelse i
erhvervsejendom": en eksponering, der er sikret ved pant i erhvervsejendom
eller sikret ved andre mekanismer end pant, men som økonomisk set svarer til
pant og anerkendes som sikkerhed i erhvervsejendom i henhold til gældende
national ret, der fastsætter betingelserne for etablering af disse mekanismer
75f) "eksponering sikret ved fast ejendom" eller "eksponering sikret ved pant i
fast ejendom" eller "eksponering sikret ved sikkerhed i fast ejendom": en
eksponering, der er sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom
eller sikret ved andre mekanismer end pant, men som økonomisk set svarer til
pant og anerkendes som sikkerhed i fast ejendom i henhold til gældende
national ret, der fastsætter betingelserne for etablering af disse mekanismer".
t)
Nr. 78) og 79) affattes således:
DA
54
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"78) "etårig misligholdelsesfrekvens": forholdet mellem antallet af
misligholdelser i en periode, som begynder et år før observationsdatoen T, og
antallet af låntagere eller antallet af faciliteter, hvor klassificeringen som
misligholdt anvendes på facilitetsniveau i henhold til artikel 178, og som er
klassificeret i denne risikogruppe eller pulje et år forud for observationsdatoen
T
79) "ADC-eksponeringer" eller "eksponeringer vedrørende erhvervelse af,
byggemodning af og opførelse på jord": eksponeringer mod selskaber eller
enheder med særligt formål, der finansierer erhvervelse af jord med henblik på
byggemodning og opførelse, eller som finansierer byggemodning og opførelse
af beboelsesejendom eller erhvervsejendom".
u)
Nr. 114) affattes således:
"114) "indirekte besiddelse": enhver eksponering mod en mellemliggende
enhed, der er eksponeret mod kapitalinstrumenter udstedt af en enhed i den
finansielle sektor eller mod passiver udstedt af et institut, hvor en eventuel
permanent nedskrivning af de kapitalinstrumenter, der er udstedt af enheden i
den finansielle sektor, eller de passiver, der er udstedt af instituttet, ville påføre
instituttet et tab, der ikke ville være væsentligt forskelligt fra det tab, som
instituttet ville lide i tilfælde af en direkte besiddelse af de kapitalinstrumenter,
som er udstedt af enheden i den finansielle sektor, eller af de passiver, der er
udstedt af instituttet".
v)
Nr. 126) affattes således:
"126) "syntetisk besiddelse": et instituts investering i et finansielt instrument,
hvis værdi er direkte knyttet til værdien af de kapitalinstrumenter, som er
udstedt af en enhed i den finansielle sektor, eller til værdien af passiver, der er
udstedt af et institut".
w)
Nr. 144) affattes således:
"144) "handelsenhed": en velidentificeret gruppe af dealere, som instituttet har
etableret til i fællesskab at forvalte en portefølje af positioner i
handelsbeholdningen eller de positioner uden for handelsbeholdningen, der er
omhandlet i artikel 104b, stk. 5 og 6, i overensstemmelse med en veldefineret
og konsistent forretningsstrategi og under den samme risikostyringsstruktur".
x)
I nr. 145) indsættes følgende afsnit:
"Med henblik på litra e) kan et institut udelukke derivatpositioner, som det har
indgået med sine ikkefinansielle kunder, og de derivatpositioner, det anvender
til at afdække disse positioner, forudsat at den kombinerede værdi af de
udelukkede positioner beregnet i overensstemmelse med artikel 273a, stk. 3,
ikke overstiger 10 % af instituttets samlede balanceførte og ikkebalanceførte
aktiver". y)
Følgende tilføjes som nr. 151) og 152):
"151) "revolverende eksponering": en eksponering, hvorved låntagerens
udestående kan variere, alt efter hvor meget denne låntager vælger at låne og
tilbagebetale, op til en aftalt grænse
152) "transaktionseksponering": en revolverende eksponering, som har en
tilbagebetalingshistorik på mindst 12 måneder, og som er en af følgende:
DA
55
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
a)
en eksponering, for hvilken den saldo, der skal tilbagebetales på den
næste planlagte tilbagebetalingsdato, regelmæssigt og mindst hver 12.
måned fastsættes som det trukne beløb på en forud fastsat referencedato
med en planlagt tilbagebetalingsdato senest efter 12 måneder, forudsat at
saldoen er tilbagebetalt fuldt ud på hver planlagt tilbagebetalingsdato i de
foregående 12 måneder
en overtræksfacilitet, hvor der ikke har været nogen kreditudnyttelse i
løbet af de foregående 12 måneder."
b)
(2)
I artikel 5 foretages følgende ændringer:
a)
Nr. 3) affattes således:
"3) "forventet tab" eller "EL": det beløb, vedrørende en enkelt facilitet, der
forventes tabt i forbindelse med en eksponering som følge af en af følgende:
i)
ii)
b)
en låntagers potentielle misligholdelse over en etårig periode i forhold til
det udestående beløb ved misligholdelsen
en potentiel udvandingshændelse over en etårig periode i forhold til det
udestående beløb på datoen for udvandingshændelsen."
Følgende tilføjes som nr. 4)-10):
"4) "gældsforpligtelse": enhver forpligtelse, der opstår som følge af en
kreditaftale, herunder hovedstol, påløbne renter og gebyrer, som en låntager
skylder et institut, eller, hvis instituttet fungerer som garantistiller, som en
låntager skylder en tredjepart
5) "krediteksponering": enhver balanceført post, herunder ethvert beløb
vedrørende hovedstol, påløbne renter og gebyrer, som låntager skylder
instituttet, og enhver ikkebalanceført post, som medfører eller kan medføre en
gældsforpligtelse
6) "facilitet": en krediteksponering, der opstår som følge af en aftale eller et sæt
af aftaler mellem en låntager og et institut
7) "forsigtighedsmargen": et additivt eller multiplikativt tillæg, der indgår i
risikoestimater, og som er tilstrækkeligt forsigtigt til at tage højde for de
estimeringsfejl, der må forventes, og som skyldes identificerede mangler i data,
metoder, modeller og ændringer af kreditgivningspolitik, risikovillighed og
inddrivelsespolitikker og enhver anden kilde til yderligere usikkerhed samt
generelle estimeringsfejl
8) "små og mellemstore virksomheder" eller "SMV'er": selskaber, foretagender
eller virksomheder, som ifølge det seneste konsoliderede regnskab har en
årsomsætning på højst 50 000 000 EUR
9) "tilsagn": enhver kontraktlig ordning, som et institut tilbyder en kunde, og
som den pågældende kunde accepterer, med henblik på at yde kredit, købe
aktiver eller udstede kreditsubstitutter. Enhver ordning, som instituttet kan
opsige uden betingelser når som helst uden forudgående varsel af låntageren,
eller enhver ordning, som instituttet kan opsige, hvis låntageren ikke opfylder
de betingelser, der er fastsat i facilitetsdokumentationen, herunder betingelser,
som låntageren skal opfylde forud for enhver indledende eller efterfølgende
kreditudnyttelse i henhold til ordningen, er et tilsagn;
DA
56
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
kontraktlige ordninger, der opfylder samtlige følgende betingelser, er ikke
tilsagn:
a)
b)
kontraktlige ordninger, hvor instituttet ikke modtager gebyrer eller
provisioner for at fastlægge eller opretholde disse kontraktlige ordninger
kontraktlige ordninger, hvor der stilles krav om, at kunden ansøger
instituttet om den første og hver efterfølgende kreditudnyttelse i henhold
til disse kontraktlige ordninger
kontraktlige ordninger, hvor instituttet har fuld bemyndigelse til at
gennemføre de enkelte kreditudnyttelser, uanset om kunden opfylder de
betingelser, der er fastsat i dokumentationen for den kontraktlige ordning
kontraktlige ordninger, hvor der stilles krav om, at instituttet vurderer
kundens kreditværdighed, umiddelbart inden der træffes afgørelse om
gennemførelsen af hver kreditudnyttelse
kontraktlige ordninger, der tilbydes en virksomhedsenhed, herunder en
SMV, som løbende overvåges nøje
c)
d)
e)
10) "tilsagn, der kan opsiges uden betingelser": ethvert tilsagn, hvis vilkår
sætter instituttet i stand til på et hvilket som helst tidspunkt uden forudgående
varsel af låntageren at opsige dette tilsagn i det omfang, det er tilladt i medfør
af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og lovgivning i tilknytning hertil, eller
som effektivt sikrer automatisk opsigelse i tilfælde af en forringelse af
låntagers kreditværdighed."
(3)
Artikel 6, stk. 3, affattes således:
"3. Et institut, der enten er et moderselskab eller et datterselskab, og et institut, der
indgår i konsolideringen i henhold til artikel 18, er ikke forpligtet til på individuelt
niveau at overholde de bestemmelser, der er fastsat i artikel 92, stk. 5 og 6, og
ottende del."
(4)
Artikel 10a, eneste stykke, affattes således:
"Med henblik på anvendelsen af dette kapitel betragtes investeringsselskaber og
investeringsholdingselskaber som finansielle moderholdingselskaber i en
medlemsstat eller finansielle moderholdingselskaber i Unionen, hvis sådanne
investeringsselskaber eller investeringsholdingselskaber er moderselskab for et
institut eller for et investeringsselskab i henhold til nærværende forordning, som der
henvises til i artikel 1, stk. 2 eller 5, i forordning (EU) 2019/2033."
(5)
Artikel 11, stk. 1, første punktum, affattes således:
"Moderinstitutter i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, der er
fastsat i artikel 18, kravene i anden, tredje, fjerde og syvende del og del syv A på
grundlag af deres konsoliderede situation, bortset fra artikel 92, stk. 3, litra a), og
artikel 430, stk. 1, litra d)."
(6)
I artikel 18 foretages følgende ændringer:
a)
b)
Stk. 2 udgår.
Stk. 7., første afsnit, første punktum, affattes således:
"Hvis et institut har et datterselskab, som er en anden virksomhed end et
institut eller et finansieringsinstitut, eller har kapitalinteresser i en sådan
DA
57
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
virksomhed, anvender det for dette datterselskab eller disse kapitalinteresser
den indre værdis metode."
c)
Følgende indsættes som stk. 10:
"10. EBA aflægger senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 1
år efter denne forordnings ikrafttræden] rapport til Kommissionen om
fuldstændigheden og hensigtsmæssigheden af denne forordnings definitioner
og bestemmelser vedrørende tilsyn med alle typer risici, som institutter er
eksponeret for på konsolideret niveau. EBA vurderer navnlig eventuelle
resterende uoverensstemmelser i disse definitioner og bestemmelser sammen
med deres samspil med de gældende regnskabsregler og eventuelle resterende
aspekter, der kan medføre utilsigtede begrænsninger for et konsolideret tilsyn,
der er omfattende og kan tilpasses nye kilder eller typer af risici eller
strukturer, som kan føre til regelarbitrage. EBA ajourfører regelmæssigt sin
rapport to gange om året.
I lyset af EBA's resultater kan Kommissionen, hvis det er relevant, vedtage
delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at
tilpasse de relevante definitioner eller anvendelsesområdet for
konsolideringsregler."
(7)
I artikel 20 foretages følgende ændringer:
a)
I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i)
Litra a) affattes således:
"a) i forbindelse med ansøgningerne om de i artikel 143, stk. 1, artikel
151, stk. 4 og 9, artikel 283 og artikel 363 omhandlede tilladelser, der
indgives af et moderinstitut i Unionen og dets datterselskaber eller i
fællesskab af datterselskaberne af et finansielt moderholdingselskab i
Unionen eller blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, og der
skal træffes afgørelse om, hvorvidt den tilladelse, der ansøges om, skal
gives, og fastsættes eventuelle betingelser, som tilladelsen skal være
underlagt".
ii)
b)
Tredje afsnit udgår.
Stk. 6 affattes således:
"6. Anvender et moderinstitut i Unionen og dets datterselskaber,
datterselskaberne af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et
blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen den i artikel 143 omhandlede
IRB-metode på fælles grundlag, tillader de kompetente myndigheder, at
moderselskabet og dets datterselskaber samlet set opfylder kriterierne i tredje
del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 6, på en måde, som er konsistent med
koncernens struktur og dens risikostyringssystemer, -processer og -metoder."
(8)
(9)
Artikel 27, stk. 1, litra a), nr. v) udgår.
I artikel 34 tilføjes følgende stykker:
"Uanset denne artikels stk. 1 kan institutterne under særlige omstændigheder, hvis
forekomst fastlægges ved en udtalelse fra EBA, reducere de samlede yderligere
værdijusteringer ved beregningen af det samlede beløb, der skal fratrækkes den
egentlige kernekapital.
DA
58
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Med henblik på at afgive den i stk. 2 omhandlede udtalelse overvåger EBA
markedsvilkårene for at vurdere, om der foreligger usædvanlige omstændigheder, og
underretter øjeblikkelig Kommissionen.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de indikatorer og betingelser, som EBA vil anvende til at fastlægge de
særlige omstændigheder, der er omhandlet i stk. 2, og for at præcisere reduktionen af
de samlede yderligere værdijusteringer, der er omhandlet i nævnte stykke.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 2 år efter
denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de
i stk. 3 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(10)
I artikel 36 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1, litra d), affattes således:
"d)
for institutter, der beregner størrelsen af risikovægtede
eksponeringsbeløb ved hjælp af den interne ratingbaserede metode (IRB-
metoden), IRB-underskuddet, hvis det er relevant, der er beregnet i
overensstemmelse med artikel 159".
b)
(11)
Stk. 1, litra k), nr. v), udgår.
Artikel 46, stk. 1, litra a), nr. ii), affattes således:
"ii) de i artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii), iii) og iv), og litra l), m) og n),
nævnte fradrag, undtagen det beløb, der skal fratrækkes for udskudte skatteaktiver,
som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle".
(12)
I artikel 48, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a)
Litra a), nr. ii), affattes således:
"ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii), iii) og iv), og litra l), m) og n),
undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og
skyldes midlertidige forskelle".
b)
Litra b), nr. ii), affattes således:
"ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-h), litra k), nr. ii), iii) og iv), og litra l), m) og n),
undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og
skyldes midlertidige forskelle."
(13)
Artikel 49, stk. 4, affattes således:
"4. De besiddelser, der ikke er fratrukket i overensstemmelse med stk. 1 kvalificeres
som eksponeringer og risikovægtes i overensstemmelse med tredje del, afsnit II,
kapitel 2.
De besiddelser, der ikke er fratrukket i overensstemmelse med stk. 2 eller 3,
kvalificeres som eksponeringer og risikovægtes med 100 %."
(14)
Artikel 60, stk. 1, litra a), nr. ii), affattes således:
DA
59
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii), iii) og iv), og litra l), m) og n),
undtagen udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet og skyldes
midlertidige forskelle".
(15)
Artikel 62, første afsnit, litra d), affattes således:
"d) for institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringsbeløb efter
bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 3, IRB-overskuddet, hvis det er
relevant, før indregning af skatteeffekten, der er beregnet i overensstemmelse med
artikel 159, på op til 0,6 % af de risikovægtede eksponeringsbeløb, der er beregnet
efter bestemmelserne i tredje del, afsnit II, kapitel 3."
(16)
Artikel 70, stk. 1, litra a), nr. ii), affattes således:
"ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii), iii) og iv), og litra l), m) og n),
undtagen det beløb, der skal fratrækkes for udskudte skatteaktiver, som afhænger af
fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle".
(17)
Artikel 72, stk. 3, første afsnit, indledningen, affattes således:
Ud over passiverne, jf. nærværende artikels stk. 2, kan afviklingsmyndigheden
tillade, at passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter op til et
samlet beløb, som ikke overstiger 3,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb
beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, såfremt:".
(18)
Artikel 72i, stk. 1, litra a), nr. ii), affattes således:
"ii) artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii), iii), og litra k), nr. iv), og litra l), m)
og n), undtagen det beløb, der skal fratrækkes for udskudte skatteaktiver, som
afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle".
(19)
Artikel 84, stk. 1, litra a), affattes således:
"a)
datterselskabets egentlige kernekapital minus den laveste værdi af følgende:
i)
værdien af datterselskabets egentlige kernekapital, som kræves for at
opfylde følgende:
–
hvis datterselskabet er et institut, summen af det i artikel 92, stk. 1,
litra a), fastsatte krav, kravene i artikel 458 og 459, de specifikke
kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv
2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav defineret i artikel 128, nr.
6), i nævnte direktiv eller eventuelle krav i lokale
tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal
opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital, alt efter hvad der er
relevant
hvis datterselskabet er et investeringsselskab, summen af det i
artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033 fastsatte krav, de specifikke
kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), i
direktiv (EU) 2019/2034 eller eventuelle krav i lokale
tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal
opfyldes ved hjælp af egentlig kernekapital, alt efter hvad der er
relevant
–
ii)
værdien af den konsoliderede egentlige kernekapital, som datterselskabet
tegner sig for, og som kræves på konsolideret niveau for at opfylde
summen af det i artikel 92, stk. 1, litra a), fastsatte krav, kravene i artikel
DA
60
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i
direktiv 2013/36/EU og det kombinerede bufferkrav defineret i artikel
128, nr. 6), i nævnte direktiv".
(20)
Artikel 85, stk. 1, litra a), affattes således:
"a)
datterselskabets kernekapital minus den laveste af følgende værdier:
i)
værdien af datterselskabets kernekapital, som kræves for at opfylde
følgende:
–
hvis datterselskabet er et institut, summen af det i artikel 92, stk. 1,
litra b), fastsatte krav, kravene i artikel 458 og 459, de specifikke
kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv
2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav defineret i artikel 128, nr.
6), i nævnte direktiv eller eventuelle krav i lokale
tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal
opfyldes ved hjælp af kernekapital, alt efter hvad der er relevant
hvis datterselskabet er et investeringsselskab, summen af det i
artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033 fastsatte krav, de specifikke
kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), i
direktiv (EU) 2019/2034 eller eventuelle krav i lokale
tilsynsbestemmelser i tredjelande, i det omfang disse krav skal
opfyldes ved hjælp af kernekapital, alt efter hvad der er relevant
–
ii)
værdien af den konsoliderede kernekapital, som datterselskabet tegner sig
for, og som kræves på konsolideret niveau for at opfylde summen af det i
artikel 92, stk. 1, litra b), fastsatte krav, kravene i artikel 458 og 459, de
specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 104 i direktiv
2013/36/EU og det kombinerede bufferkrav defineret i artikel 128, nr. 6),
i nævnte direktiv".
"Artikel 88b
Virksomheder i tredjelande
(21)
Følgende indsættes som artikel 88b:
I dette afsnit II forstås ved betegnelserne "investeringsselskab" og "institut" også
virksomheder, der er etableret i tredjelande, og som, hvis de havde været etableret i
Unionen, ville være omfattet af definitionerne af disse betegnelser i artikel 4, stk. 1,
nr. 2) og 3)."
(22)
Artikel 89, stk. 1, affattes således:
"1. En kvalificerende kapitalandel, som udgør over 15 % af instituttets justerede
kapitalgrundlag, i en virksomhed, som ikke er en enhed i den finansielle sektor, er
omfattet af bestemmelserne i stk. 3."
(23)
I artikel 92 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 3 og 4 affattes således:
"3. Den samlede risikoeksponering beregnes på følgende måde:
a)
et selvstændigt institut i Unionen og, med henblik på at overholde
bestemmelserne i denne forordning på grundlag af dets konsoliderede
situation i overensstemmelse med første del, afsnit II, kapitel 2, et
moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen og
DA
61
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen beregner det
samlede risikoeksponeringsbeløb på følgende måde:
TREA
= max {
U-TREA;
x ∙
S-TREA
}
hvor:
TREA
= enhedens samlede risikoeksponeringsbeløb
U-TREA = enhedens samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv
beregnet i overensstemmelse med stk. 4
S-TREA = enhedens standardiserede risikoeksponeringsbeløb beregnet i
overensstemmelse med stk. 5
x = 72,5 %
b)
med henblik på formålene i nr. i) og ii) beregnes det samlede
risikoeksponeringsbeløb i overensstemmelse med stk. 6:
i)
hvis der er tale om et selvstændigt datterinstitut i en medlemsstat,
med henblik på at opfylde forpligtelserne i denne forordning på
dets individuelle grundlag
hvis der er tale om et moderinstitut i en medlemsstat, et finansielt
moderholdingselskab i en medlemsstat eller et blandet finansielt
moderholdingselskab i en medlemsstat, med henblik på at opfylde
forpligtelserne i denne forordning på grundlag af dets
konsoliderede situation
ii)
c)
med henblik på at opfylde forpligtelserne i denne forordning på
individuelt grundlag er det samlede risikoeksponeringsbeløb for et
institut, som hverken er et selvstændigt institut i Unionen eller et
selvstændigt datterinstitut i en medlemsstat, det samlede
risikoeksponeringsbeløb uden gulv beregnet i overensstemmelse med stk.
4.
4. Det samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv beregnes som summen af
litra a)-f) i nærværende stykke, efter at der er taget hensyn til stk. 7:
a)
de risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko, herunder
modpartsrisiko, og udvandingsrisiko beregnet efter bestemmelserne i
afsnit II og artikel 379 for så vidt angår alle instituttets
forretningsaktiviteter, undtagen risikovægtede eksponeringsbeløb for
modpartsrisiko i instituttets handelsbeholdningsaktiviteter
kapitalgrundlagskravene
vedrørende
et
handelsbeholdningsaktiviteter for så vidt angår følgende:
i)
ii)
instituts
b)
markedsrisiko beregnet i overensstemmelse med afsnit IV i
nærværende del
store eksponeringer, der overstiger de i artikel 395-401 fastsatte
grænser, i det omfang et institut har fået tilladelse til at overskride
disse grænser, som fastsat i henhold til fjerde del
c)
kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet i
overensstemmelse med afsnit IV i nærværende del for alle
forretningsaktiviteter, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko
DA
62
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
ca)
kapitalgrundlagskravene vedrørende afviklingsrisiko beregnet i
overensstemmelse med afsnit V i nærværende del med undtagelse af
artikel 379
kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisiko beregnet
i overensstemmelse med afsnit VI i nærværende del
kapitalgrundlagskravene vedrørende operationel risiko beregnet i
overensstemmelse med afsnit III i nærværende del
de risikovægtede eksponeringsbeløb for den modpartsrisiko, der opstår i
forbindelse med instituttets handelsbeholdningsaktiviteter vedrørende
følgende typer transaktioner og aftaler, beregnet i overensstemmelse med
afsnit II i nærværende del:
i)
ii)
iii)
iv)
de i bilag II omhandlede kontrakter og kreditderivater
genkøbstransaktioner og udlåns- eller indskudstransaktioner baseret
på værdipapirer eller råvarer
margenudlånstransaktioner baseret på værdipapirer eller råvarer
terminsforretninger."
d)
e)
f)
b)
Følgende tilføjes som stk. 5, 6 og 7:
"5. Det standardiserede samlede risikoeksponeringsbeløb beregnes som
summen af stk. 4, litra a)-f), efter at der er taget hensyn til stk. 7 og følgende
krav:
a)
de risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko og udvandingsrisiko
som omhandlet i stk. 4, litra a), og for modpartsrisici, der opstår i
forbindelse med handelsbeholdningsaktiviteter som omhandlet i nævnte
stykkes litra f), beregnes uden anvendelse af følgende metoder:
i)
ii)
iii)
metoden med interne modeller i forbindelse med rammeaftaler om
netting, jf. artikel 221
den interne ratingbaserede metode, jf. kapitel 3
den interne ratingbaserede metode for securitisering (SEC-IRBA),
jf. artikel 258-260, og den interne vurderingsmetode (IAA), jf.
artikel 265
den metode, der er fastsat i denne del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 6
iv)
b)
kapitalgrundlagskravene
vedrørende
markedsrisiko
for
de
handelsbeholdningsaktiviteter, der er omhandlet i stk. 3, litra b), nr. i), og
for alle forretningsaktiviteter, der er udsat for valutakursrisiko eller
råvarerisiko som omhandlet i nævnte stykkes litra c), beregnes uden
anvendelse af den alternative metode med interne modeller, der er fastsat
i tredje del, afsnit IV, kapitel 1b.
6. Det samlede risikoeksponeringsbeløb vedrørende enhed "i" med henblik på
stk. 3, litra b), beregnes på følgende måde:
TREA
i
=
U-TREA
i
+ DI
conso
∗ Contrib
conso
i
hvor:
i
i = indekset for enheden
DA
63
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0065.png
TREA
i
= enhed i's samlede risikoeksponeringsbeløb
U-TREA
i
= enhed i's samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv beregnet i
overensstemmelse med stk. 4
DI
conso
=
enhver
positiv
forskel
mellem
det
samlede
risikoeksponeringsbeløb og det samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv for
den konsoliderede situation for moderinstituttet i Unionen, det finansielle
moderholdingselskab i Unionen eller det blandede finansielle
moderholdingselskab i Unionen for den koncern, som enhed i er en del af,
beregnet på følgende måde:
DI
conso
= TREA −
U-TREA
hvor:
U-TREA = det samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv beregnet i
overensstemmelse med stk. 4 for det pågældende moderinstitut i Unionen, det
finansielle moderholdingselskab i Unionen eller det blandede finansielle
moderholdingselskab i Unionen på grundlag af dets konsoliderede situation
TREA
=
det
samlede
risikoeksponeringsbeløb
beregnet
i
overensstemmelse med stk. 3, litra a), for det pågældende moderinstitut i
Unionen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen eller det blandede
finansielle moderholdingselskab i Unionen på grundlag af dets konsoliderede
situation.
Contrib
consoi
= enhed i's bidrag beregnet på følgende måde:
Contrib
conso
i
(F-TREA
����
−
U-TREA
����
)
, �������� ∑(
F-TREA
����
−
U-TREA
j
) > 0
∑
����
(
F-TREA
����
−
U-TREA
����
)
={
����
0,
hvor:
��������ℎ������������������������
j
= indekset for alle enheder, der er en del af den samme koncern
som enhed i, for den konsoliderede situation for moderinstituttet i Unionen, det
finansielle moderholdingselskab i Unionen eller det blandede finansielle
moderholdingselskab i Unionen
U-TREA
j
= det samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv beregnet af enhed
j i overensstemmelse med stk. 4 på grundlag af dens konsoliderede situation
eller, hvis enhed j er et selvstændigt datterinstitut i en medlemsstat, på
individuelt niveau
F-TREA
j
= det samlede risikoeksponeringsbeløb med gulv for enhed j
beregnet på grundlag af dens konsoliderede situation på følgende måde:
F-TREA
j
= max {U-TREA
j
; x ∙
S-TREA
j
}
hvor:
F-TREA
j
= det samlede risikoeksponeringsbeløb med gulv beregnet af enhed
j på grundlag af dens konsoliderede situation eller, hvis enhed j er et
selvstændigt datterinstitut i en medlemsstat, på individuelt niveau
DA
64
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
S-TREA
j
= det standardiserede samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet af
enhed j i overensstemmelse med stk. 5 på grundlag af dens konsoliderede
situation eller, hvis enhed j er et selvstændigt datterinstitut i en medlemsstat, på
individuelt niveau
x
= 72,5 %.
7. Følgende bestemmelser finder anvendelse på beregningerne af det samlede
risikoeksponeringsbeløb uden gulv, der er omhandlet i stk. 4, og af den
standardiserede risikoeksponering, der er omhandlet i stk. 5:
a)
De kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i stk. 4, litra c), ca), d) og e),
omfatter de krav, der opstår i forbindelse med alle et instituts
forretningsaktiviteter.
Institutterne skal gange kapitalgrundlagskravene i stk. 4, litra b)-e), med
12,5."
b)
(24)
Artikel 92a, stk. 1, litra a), affattes således:
a) en risikobaseret sats på 18 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede
risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3".
(25)
Artikel 102, stk. 4, affattes således:
"4. Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko
efter metoden i artikel 325, stk. 1, litra b), henregnes positioner i
handelsbeholdningen til handelsenheder, som er etableret i henhold til artikel 104b."
(26)
Artikel 104 affattes således:
"Artikel 104
Indregning i handelsbeholdningen
1. Et institut skal have klart definerede politikker og procedurer ved fastlæggelsen af,
hvilke positioner der skal indregnes i handelsbeholdningen med henblik på
beregningen af dets kapitalgrundlagskrav, i overensstemmelse med artikel 102 og
under hensyntagen til instituttets risikoforvaltningskapacitet og -praksis. Instituttet
dokumenterer i fuldt omfang, at disse politikker og procedurer overholdes, og
underkaster dem en intern revision mindst en gang om året og stiller resultaterne af
denne revision til rådighed for de kompetente myndigheder.
2. Institutterne medtager positioner i følgende instrumenter i handelsbeholdningen:
a)
b)
instrumenter, der opfylder kriterierne i artikel 325, stk. 6, 7 og 8, for indregning
i den alternative korrelationshandelsportefølje ("ACTP")
instrumenter, der ville give anledning til en kort nettokredit- eller
nettoaktieposition uden for handelsbeholdningen, med undtagelse af instituttets
egne passiver, medmindre sådanne positioner opfylder kriterierne i stk. 2, litra
e)
instrumenter, der følger af tegningstilsagn for værdipapirer, når disse
tegningstilsagn kun vedrører værdipapirer, som instituttet faktisk forventes at
købe på afviklingsdatoen
finansielle aktiver eller passiver, der utvetydigt klassificeres som havende et
handelsformål i henhold til de regnskabsregler, der gælder for instituttet
c)
d)
DA
65
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
e)
f)
instrumenter, der følger af market making-aktiviteter
kollektive investeringsordninger, der besiddes med handelshensigt, forudsat at
disse kollektive investeringsordninger opfylder mindst en af betingelserne i stk.
7
noterede aktier
handelsrelaterede værdipapirfinansieringstransaktioner
optioner eller andre derivater, der er indbygget i instituttets egne passiver, eller
fra andre instrumenter uden for handelsbeholdningen, som vedrører kredit-
eller aktierisici.
g)
h)
i)
Med henblik på litra b) skal et institut have en kort nettoaktieposition, hvor et fald i
aktiekursen giver instituttet en gevinst. Et institut skal have en kort
nettokreditposition, hvis stigningen i kreditspændet eller forringelsen af
kreditværdigheden for udstederen eller gruppen af udstedere giver instituttet en
gevinst. Institutterne foretager løbende overvågning, hvis instrumenter giver
anledning til en kort nettokredit- eller aktieposition uden for handelsbeholdningen.
Med henblik på litra i) adskiller et institut den indbyggede option fra sit eget passiv
eller fra det andet instrument uden for handelsbeholdningen, der vedrører kredit-
eller aktierisici, og lader sit eget passiv eller det andet instrument indgå i
handelsbeholdningen eller uden for handelsbeholdningen, alt efter hvad der er
relevant, i overensstemmelse med denne artikel.
3. Institutterne lader
handelsbeholdningen:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
ikke
positioner
i
følgende
instrumenter
indgå
i
instrumenter udpeget til securitiseringswarehousing
instrumenter vedrørende besiddelse af fast ejendom
unoterede aktier
detail- og SMV-kreditrelaterede instrumenter
andre kollektive investeringsordninger end dem, der er anført i stk. 2, litra f)
derivatkontrakter og kollektive investeringsordninger med et eller flere af de
underliggende instrumenter, der er omhandlet i litra a)-d)
instrumenter, der besiddes med henblik på at afdække en bestemt risiko
tilknyttet en eller flere positioner i et instrument, der er omhandlet i litra a)-f)
instituttets egne passiver, medmindre sådanne instrumenter opfylder kriterierne
i stk. 2, litra e).
4. Uanset stk. 2 kan et institut lade en position i et instrument omhandlet i litra d)-i) i
nævnte stykke indgå uden for handelsbeholdningen med forbehold af dets
kompetente myndigheds godkendelse. Den kompetente myndighed giver sin
godkendelse, hvis instituttet over for myndigheden har godtgjort, at positionen ikke
besiddes med handelshensigt eller ikke afdækker positioner, der besiddes med
handelshensigt.
5. Hvis et institut har ladet en position i et andet instrument end de instrumenter, der
er omhandlet i stk. 2, litra a), b) eller c), indgå i handelsbeholdningen, kan instituttets
kompetente myndighed anmode instituttet om at fremlægge dokumentation for dette.
Hvis instituttet ikke fremlægger passende dokumentation, kan dets kompetente
DA
66
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
myndighed kræve, at
handelsbeholdningen.
instituttet
omplacerer
positionen
til
uden
for
6. Hvis et institut har ladet en position i et andet instrument end de instrumenter, der
er omhandlet i stk. 3, indgå uden for handelsbeholdningen, kan instituttets
kompetente myndighed anmode instituttet om at fremlægge dokumentation for dette.
Hvis instituttet ikke fremlægger passende dokumentation, kan dets kompetente
myndighed kræve, at instituttet omplacerer positionen til handelsbeholdningen.
7. Et institut skal lades en position i en kollektiv investeringsordning, som besiddes
med handelshensigt, indgå i handelsbeholdningen, hvis instituttet opfylder en af
følgende betingelser:
a)
b)
instituttet kan indhente tilstrækkelige oplysninger om CIU'ens enkelte
underliggende eksponeringer
instituttet kan ikke indhente tilstrækkelige oplysninger om CIU'ens enkelte
underliggende eksponeringer, men instituttet har kendskab til indholdet af
CIU'ens mandat og kan opnå daglige prisnoteringer for CIU'en.
8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
yderligere at præcisere den proces, som institutterne skal anvende til at beregne og
overvåge korte nettokredit- eller aktiepositioner uden for handelsbeholdningen, jf.
stk. 2, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 24 måneder
efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de
i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(27)
I artikel 104a foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
"EBA overvåger omfanget af tilsynspraksisser og udsteder senest den 28. juni
2024 retningslinjer for, hvad særlige omstændigheder indebærer, med henblik
på stk. 5, første afsnit. Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med
artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Indtil EBA udsteder disse
retningslinjer, underretter de kompetente myndigheder EBA om og begrunder
deres afgørelser om, hvorvidt et institut tillades at omklassificere en position,
jf. nærværende artikels stk. 2."
b)
Stk. 5 affattes således:
"5. Omklassificeringen af en position i henhold til denne artikel er
uigenkaldelig, undtagen under de særlige omstændigheder, der er omhandlet i
stk. 1."
c)
Følgende tilføjes som stk. 6:
"6. Uanset stk. 1 kan et institut omklassificere en position uden for
handelsbeholdningen til en position i handelsbeholdningen i overensstemmelse
med artikel 104, stk. 2, litra d), uden at anmode om tilladelse fra dets
kompetente myndighed. I så fald finder kravene i stk. 3 og 4 fortsat anvendelse
DA
67
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
på instituttet. Instituttet underretter øjeblikkelig sin kompetente myndighed,
hvis en sådan omklassificering har fundet sted."
(28)
I artikel 104b foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 affattes således:
"1. Med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende
markedsrisiko efter den metode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra b),
etablerer institutterne handelsenheder og henregner hver af deres positioner i
handelsbeholdningen og deres positioner uden for handelsbeholdningen som
omhandlet i stk. 5 og 6 til en af disse handelsenheder. Positioner i
handelsbeholdningen henføres kun til samme handelsenhed, hvis disse
positioner overholder den fastlagte forretningsstrategi for denne handelsenhed
og løbende forvaltes og overvåges i henhold til nærværende artikels stk. 2."
b)
Følgende tilføjes som stk. 5 og 6:
"5. For at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko
henregner institutterne hver af deres positioner uden for handelsbeholdningen,
som er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, til handelsenheder, der er
oprettet i overensstemmelse med stk. 1, og som forvalter risici, der svarer til
disse positioner.
6. Uanset stk. 5 kan institutterne ved beregningen af deres kapitalgrundlagskrav
vedrørende markedsrisiko etablere en eller flere handelsenheder, til hvilke de
udelukkende henregner de positioner uden for handelsbeholdningen, der er
udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko. Disse handelsenheder er ikke
omfattet af kravene i stk. 1, 2 og 3."
(29)
Følgende indsættes som artikel 104c:
"Artikel
104c
Behandling af valutakursrisikoafdækninger af kapitalprocenter
1. Et institut, der bevidst har taget en risikoposition for i det mindste delvist at
afdække sine kapitalprocenter mod negative bevægelser i valutakurserne, jf.
artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), kan med de kompetente myndigheders tilladelse
udelukke denne risikoposition fra kapitalgrundlagskravene vedrørende valutarisiko,
jf. artikel 325, stk. 1, forudsat at samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
Maksimumsbeløbet for den risikoposition, der er udelukket fra
kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko, er begrænset til det
risikopositionsbeløb, der neutraliserer kapitalprocenternes følsomhed over for
de negative bevægelser i valutakurserne.
Risikopositionen er udelukket fra kapitalgrundlagskravene vedrørende
markedsrisiko i mindst 6 måneder.
Instituttet har etableret en passende risikostyringsramme til afdækning af dets
kapitalprocenter mod de negative bevægelser i valutakurserne, herunder en klar
risikoafdækningsstrategi og ledelsesstruktur.
Instituttet har forelagt de kompetente myndigheder en begrundelse for at
udelukke en risikoposition fra kapitalgrundlagskravene vedrørende
markedsrisiko, de nærmere detaljer om denne risikoposition og det beløb, der
skal udelukkes fra kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.
b)
c)
d)
DA
68
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2. Enhver udelukkelse af risikopositioner fra kapitalgrundlagskravene vedrørende
markedsrisiko i overensstemmelse med stk. 1 anvendes konsistent.
3. De kompetente myndigheder godkender instituttets eventuelle ændringer af den
risikostyringsramme, der er omhandlet i stk. 1, litra c), og af de nærmere detaljer om
de risikopositioner, der er omhandlet i stk. 1, litra d).
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere:
a)
hvilke risikopositioner et institut bevidst kan tage for i det mindste delvist at
afdække et instituts kapitalprocenter mod de negative bevægelser i
valutakurserne, jf. stk. 1, første afsnit
hvordan det maksimumsbeløb, der er omhandlet i stk. 1, litra a), fastsættes, og
hvordan et institut skal udelukke dette beløb for hver af de metoder, der er
omhandlet i artikel 325, stk. 1
hvilke kriterier et instituts risikostyringsramme, jf. stk. 1, litra c), skal opfylde
for at blive anset for hensigtsmæssig med henblik på denne artikel.
b)
c)
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 2 år efter
denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010."
(30)
I artikel 106 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 3, sidste afsnit, affattes således:
"Både en intern afdækning anerkendt i henhold til første afsnit og
kreditderivatet indgået med den eksterne udbyder medtages i
handelsbeholdningen for at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende
markedsrisiko. For at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende
markedsrisiko ved hjælp af metoden i artikel 325, stk. 1, litra b), henføres
begge positioner til den samme handelsenhed, der er oprettet i
overensstemmelse med artikel 104b, stk. 1, og som forvalter lignende risici."
b)
Stk. 4, sidste afsnit, affattes således:
"Både en intern afdækning anerkendt i henhold til første afsnit og
aktiederivatet indgået med den anerkendte eksterne udbyder af risikoafdækning
medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregning af
kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko. Med henblik på beregning
af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici ved hjælp af metoden i
artikel 325, stk. 1, litra b), henføres begge positioner til den samme
handelsenhed, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 104b, stk. 1, og
som forvalter lignende risici."
c)
Stk. 5 affattes således:
"5. "Hvis et institut afdækker en renterisikoeksponering, der ligger uden for
handelsbeholdningen, med en renterisikoposition, der indgår i
handelsbeholdningen, anses denne renterisikoposition for at være en intern
afdækning med henblik på at vurdere den renterisiko, der følger af positioner
DA
69
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
uden for handelsbeholdningen i henhold til artikel 84 og 98 i direktiv
2013/36/EU, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)
for at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko ved
hjælp af de metoder, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra a), b) og
c), er renterisikopositionen blevet henregnet til en separat portefølje i
forhold til de andre positioner i handelsbeholdningen, hvis
forretningsstrategi udelukkende har til formål at styre og afbøde
markedsrisikoen ved interne afdækninger af renterisikoeksponering, med
henblik herpå,
med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende
markedsrisiko ved hjælp af de metoder, der er omhandlet i artikel 325,
stk. 1, litra b), er positionen blevet henregnet til en handelsenhed, som er
etableret i henhold til artikel 104b, hvis forretningsstrategi udelukkende
har til formål at styre og afbøde markedsrisikoen ved interne afdækninger
af renterisikoeksponering
instituttet har udførligt dokumenteret, hvordan positionen afbøder den
renterisiko, der følger af positioner uden for handelsbeholdningen, med
henblik på kravene i artikel 84 og 98 i direktiv 2013/36/EU."
b)
c)
d)
Følgende indsættes som stk. 5a og 5b:
"5a. "Med henblik på stk. 5, litra a), kan instituttet henregne andre
renterisikopositioner indgået med eksterne udbydere eller med dets egen
handelsbeholdning til denne portefølje, såfremt instituttet dækker hele
markedsrisikoen forbundet med disse renterisikopositioner, der er indgået med
dets egen handelsbeholdning, ved at indgå modsatrettede renterisikopositioner
med eksterne udbydere.
5b. Følgende krav gælder for den handelsenhed, der er omhandlet i stk. 5, litra
b):
a)
Den pågældende handelsenhed kan omfatte andre renterisikopositioner
indgået med tredjeparter eller med instituttets andre handelsenheder,
såfremt disse positioner opfylder kravene for indregning i
handelsbeholdningen, jf. artikel 104, og disse andre handelsenheder fuldt
ud udligner markedsrisikoen ved disse andre renterisikopositioner ved at
indgå modsatrettede renterisikopositioner med tredjeparter.
Den pågældende handelsenhed henregnes ikke til andre positioner i
handelsbeholdningen end dem, der er omhandlet i litra a).
Uanset artikel 104b er disse handelsenheder ikke omfattet af kravene i
nævnte artikels stk. 1, 2 og 3."
b)
c)
e)
Stk. 6 og 7 affattes således:
"6. Kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for alle de positioner,
der er henført til den separate portefølje, der er omhandlet i stk. 5, litra a), eller
til handelsenheden, der er omhandlet i nævnte stykkes litra b), beregnes
særskilt som tillæg til kapitalgrundlagskravene vedrørende de øvrige positioner
i handelsbeholdningen.
7. Hvis et institut afdækker en kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af et afledt
instrument, der er indgået med dets handelsbeholdning, indregnes positionen i
DA
70
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
dette
derivatinstrument
som
en
intern
afdækning
af
kreditværdijusteringsrisikoeksponeringen med henblik på beregning af
kapitalgrundlagskravene
vedrørende
kreditværdijusteringsrisiko
i
overensstemmelse med metoderne i artikel 383 eller 384, hvis følgende
betingelser er opfyldt:
a)
b)
derivatpositionen indregnes som afdækning, der kan indregnes, i
overensstemmelse med artikel 386
hvis derivatpositionen er omfattet af et af kravene i artikel 325c, stk. 2,
litra b) eller c), eller i artikel 325e, stk. 1, litra c), dækker instituttet hele
markedsrisikoen forbundet med denne derivatposition ved at indgå
modsatrettede positioner med tredjeparter.
Den modsatrettede position i handelsbeholdningen for den interne afdækning,
der er indregnet i overensstemmelse med første afsnit, indregnes i instituttets
handelsbeholdning med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene
vedrørende markedsrisiko."
(31)
Artikel 107, stk. 1, 2 og 3, affattes således:
"1. Institutterne anvender enten standardmetoden, der er omhandlet i kapitel 2, eller,
hvis det tillades af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 143,
den interne ratingbaserede metode, der er omhandlet i kapitel 3, til beregning af de
risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 4, litra a) og f).
2. For så vidt angår handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde til en
central modpart anvender institutterne behandlingen i kapitel 6, afdeling 9, til at
beregne deres risikovægtede eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 4,
litra a) og f). For så vidt angår alle andre typer eksponeringer mod en central modpart
behandler institutterne sådanne eksponeringer som følger:
a)
b)
som eksponeringer mod et institut for så vidt angår andre typer eksponeringer
mod en kvalificerende CCP
som eksponeringer mod et selskab for så vidt angår andre typer eksponeringer
mod en ikkekvalificerende CCP.
3. Med henblik på denne forordning behandles eksponeringer mod
investeringsselskaber i tredjelande og eksponeringer mod kreditinstitutter i
tredjelande og eksponeringer mod clearinginstitutter og børser i tredjelande samt
eksponeringer mod finansieringsinstitutter i tredjelande, der er meddelt tilladelse og
underlagt tilsyn af tredjelandsmyndigheder, og som med hensyn til soliditet er
omfattet af tilsynsmæssige krav, der svarer til dem, som gælder for institutter, kun
som eksponeringer mod et institut, hvis tredjelandet anvender tilsynsmæssige krav til
en sådan enhed, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen."
(32)
Artikel 108 affattes således:
"Artikel 108
Anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker efter standardmetoden og IRB-metoden
til kreditrisiko og udvandingsrisiko
1. Et institut, der til en eksponering anvender standardmetoden i kapitel 2 eller IRB-
metoden i kapitel 3, men ikke anvender sine egne estimater af tab givet
misligholdelse (LGD) i henhold til artikel 143, kan tage hensyn til virkningen af FCP
DA
71
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
i overensstemmelse med kapitel 4 ved beregningen af risikovægtede
eksponeringsbeløb med henblik på artikel 92, stk. 4, litra a) og f), eller, hvis det er
relevant, værdi af forventede tab (EL) med henblik på den i artikel 36, stk. 1, litra d),
og artikel 62, litra c), omhandlede beregning.
2. Et institut, der til en eksponering, anvender IRB-metoden ved at anvende sine egne
estimater af LGD i henhold til artikel 143, kan tage hensyn til virkningen af FCP i
risikovægtede eksponeringsbeløb og værdi af forventede tab i overensstemmelse med
kapitel 3.
2a. Hvis et institut anvender IRB-metoden ved at anvende sine egne estimater af
LGD i henhold til artikel 143 til både oprindelig eksponering og sammenlignelige
direkte eksponeringer mod udstederen af kreditrisikoafdækning, kan det tage hensyn
til virkningen af UFCP i risikovægtede eksponeringsbeløb og værdi af forventede tab
i overensstemmelse med kapitel 3. I alle andre tilfælde kan instituttet tage hensyn til
virkningen af UFCP i risikovægtede eksponeringsbeløb og værdi af forventede tab i
overensstemmelse med kapitel 4.
3. Med forbehold af betingelserne i stk. 4 kan detailkreditter betragtes som
eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom i stedet for at blive behandlet som
garanterede eksponeringer med henblik på tredje del, afsnit II, kapitel 2, 3 og 4, alt
efter hvad der er relevant, hvis følgende betingelser for disse detailkreditter er
opfyldt i en medlemsstat:
a)
b)
Størstedelen af lånene til fysiske personer til køb af beboelsesejendomme i den
pågældende medlemsstat ydes ikke som pant i retlig form.
Størstedelen af lån til enkeltpersoner til køb af beboelsesejendomme i den
pågældende medlemsstat er garanteret af en garantstiller med en
kreditvurdering fra et udpeget ECAI svarende til kreditkvalitetstrin 1 eller 2,
som skal tilbagebetale instituttet fuldt ud, hvis den oprindelige låntager
misligholder sine forpligtelser.
Instituttet har ret til at optage pant i beboelsesejendommen, i tilfælde af at den i
litra b) omhandlede garantistiller undlader at betale forfaldne beløb.
c)
De kompetente myndigheder underretter EBA, hvis betingelserne i litra a), b) og c)
er opfyldt i deres jurisdiktioners nationale områder, og oplyser navnene på
garantistillere, der er anerkendt med henblik på denne behandling, og som opfylder
betingelserne i nærværende stykke og stk. 4.
EBA offentliggør listen over alle sådanne anerkendte garantistillere på sit websted og
ajourfører listen hvert år.
4. Med henblik på stk. 3 kan de lån, der er omhandlet i nævnte stykke, behandles
som eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom i stedet for at blive behandlet
som garanterede eksponeringer, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
For en eksponering, der behandles efter standardmetoden, opfylder
eksponeringen alle krav for at blive henført til eksponeringsklassen
"eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom "efter standardmetoden i henhold
til artikel 124 og 125 med den undtagelse, at det institut, der yder lånet, ikke
har pant i beboelsesejendommen.
For en eksponering, der behandles efter IRB-metoden, opfylder eksponeringen
alle krav for at blive henført til IRB-eksponeringsklassen "eksponeringer sikret
b)
DA
72
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
ved beboelsesejendom" omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra d), nr. ii), med den
undtagelse, at det institut, der yder lånet, ikke har pant i ejendommen.
c)
Der er ikke stiftet pant i beboelsesejendommen, når lånet ydes, og låntager er
forpligtet ved kontrakt til ikke at indrømme sådanne panterettigheder uden
samtykke fra det institut, der oprindeligt ydede lånet.
Garantistilleren er anerkendt udbyder af kreditrisikoafdækning som omhandlet
i artikel 201, og garantistilleren har en kreditvurdering fra et ECAI svarende til
kreditkvalitetstrin 1 eller 2.
Garantistilleren er et institut eller en enhed i den finansielle sektor, der er
underlagt kapitalkrav, der mindst svarer til de kapitalkrav, der gælder for
institutter eller forsikringsselskaber.
Garantistilleren har oprettet en fuldt finansieret gensidig garantifond eller
tilsvarende beskyttelse for forsikringsselskaber til at dække kreditrisikotab,
hvis kalibrering regelmæssigt tages op til overvejelse af den kompetente
myndighed og underkastes en årlig stresstest.
Det er kontraktligt og retligt muligt for instituttet at optage pant i
beboelsesejendommen, i tilfælde af at garantistiller ikke opfylder sine
forpligtelser.
Det institut, der beslutter at gøre brug af muligheden i stk. 3 for en given
anerkendt garantistiller i henhold til den i stk. 3 omhandlede mekanisme, skal
gøre dette for alle sine detaileksponeringer, som garanteres af den pågældende
garantistiller i henhold til denne mekanisme."
"Artikel 110a
Overvågning af kontraktlige ordninger, der ikke er tilsagn
Institutterne overvåger kontraktlige ordninger, der opfylder alle betingelserne i
artikel 5, nr. 9), andet afsnit, litra a)-e), og dokumenterer til deres kompetente
myndigheders tilfredshed, at de opfylder alle disse betingelser."
(34)
Artikel 111 affattes således:
"Artikel 111
Eksponeringsværdi
"1. En aktivposts eksponeringsværdi er den resterende regnskabsmæssige værdi efter
specifikke kreditrisikojusteringer i overensstemmelse med artikel 110, yderligere
værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 vedrørende instituttets aktiviteter
uden for handelsbeholdningen, beløb fradraget i overensstemmelse med artikel 36,
stk. 1, litra m), og andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med
aktivposten.
2. Eksponeringsværdien af en ikkebalanceført post opført i bilag I er følgende
procentdel af postens nominelle værdi efter fradrag af specifikke
kreditrisikojusteringer i overensstemmelse med artikel 110 og beløb fratrukket i
overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m):
a)
b)
c)
100 % for poster i undergruppe 1
50 % for poster i undergruppe 2
40 % for poster i undergruppe 3
d)
e)
f)
g)
h)
(33)
Følgende indsættes som artikel 110a:
DA
73
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
d)
e)
20 % for poster i undergruppe 4
10 % for poster i undergruppe 5.
3. Eksponeringsværdien af et tilsagn vedrørende en ikkebalanceført post som
omhandlet i stk. 2 er den laveste af følgende procentdele af tilsagnets nominelle
værdi efter fradrag af specifikke kreditrisikojusteringer og beløb fratrukket i
overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m):
a)
b)
den procentdel, der er omhandlet i stk. 2, og som finder anvendelse på den
post, som tilsagnet vedrører
den procentdel, der er omhandlet i stk. 2, og som finder anvendelse på typen af
tilsagn.
4. For kontraktlige ordninger, som tilbydes af et institut, men som endnu ikke er
accepteret af kunden, og som ville blive tilsagn, hvis de blev accepteret af kunden, og
kontraktlige ordninger, der ville kunne betragtes som tilsagn, men som opfylder
betingelserne for ikke at blive behandlet som tilsagn, skal den procentdel, der finder
anvendelse på denne type kontraktlige ordninger, være den, der er fastsat i
overensstemmelse med stk. 2.
5. Anvender et institut den udvidede metode for finansiel sikkerhedsstillelse
("Financial Collateral Comprehensive Method"), der er omhandlet i artikel 223, øges
eksponeringsværdien af værdipapirer eller råvarer, der sælges, stilles som sikkerhed
eller udlånes i forbindelse med en genkøbstransaktion eller en transaktion vedrørende
udlån eller indskud i værdipapirer eller råvarer og margenlånetransaktioner, med den
volatilitetsjustering, der anvendes for sådanne værdipapirer eller råvarer i
overensstemmelse med artikel 223 og 224.
6. Eksponeringsværdien af et derivatinstrument opført i bilag II fastsættes i
overensstemmelse med kapitel 6, idet der tages højde for virkningen af kontrakter om
nyordning og andre nettingaftaler som anført i nævnte kapitel. Eksponeringsværdien
af genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende udlån eller indskud i værdipapirer
eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og margenlånetransaktioner kan
fastsættes enten i overensstemmelse med kapitel 4 eller kapitel 6.
7. Er en eksponering dækket af en finansieret kreditrisikoafdækning, kan
eksponeringsværdien ændres i overensstemmelse med kapitel 4.
8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere:
a)
hvilke kriterier institutterne skal anvende til at henføre ikkebalanceførte poster,
med undtagelse af poster, der allerede er opført i bilag I, til undergruppe 1-5
som omhandlet i bilag I
hvilke faktorer der kan begrænse institutternes mulighed for at opsige de i bilag
I omhandlede tilsagn, der kan opsiges uden betingelser
proceduren for underretning af EBA om institutternes klassificering af andre
ikkebalanceførte poster med tilsvarende risici som dem, der er omhandlet i
bilag I.
b)
c)
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 1 år efter
denne forordnings ikrafttræden].
DA
74
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0076.png
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de
i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(35)
(36)
Artikel 112, litra k), affattes således:
"k) eksponeringer mod efterstillet gæld".
I artikel 113 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 affattes således:
"1. Ved beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb anvendes risikovægte
for alle eksponeringer, medmindre disse eksponeringer er blevet fratrukket i
kapitalgrundlaget, i overensstemmelse med afdeling 2, baseret på den
eksponeringsklasse, som disse eksponeringer henføres til, og i det omfang, der
er angivet i afdeling 2, baseret på disse eksponeringers kreditkvalitet.
Kreditkvaliteten kan bestemmes ud fra kreditvurderinger fra ECAI'er eller
kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer efter bestemmelserne i afdeling 3.
Med undtagelse af eksponeringer, der henføres til de eksponeringsklasser, der
er fastsat i artikel 112, litra a), b), c) og e), anvender instituttet, hvis
vurderingen i henhold til artikel 79, litra b), i direktiv 2013/36/EU afspejler
højere risikokarakteristika end dem, der følger af det udpegede ECAI's eller
eksportkreditinstituttets kreditvurdering, en risikovægt, der er mindst ét
kreditkvalitetstrin højere end den risikovægt, der følger af det udpegede ECAI's
eller eksportkreditinstituttets kreditvurdering."
b)
Stk. 3 affattes således:
"3. Er en eksponering genstand for en kreditrisikoafdækning, kan
eksponeringsværdien eller den gældende risikovægt for denne eksponering, alt
efter hvad der er relevant, ændres i overensstemmelse med nærværende kapitel
og kapitel 4."
(37)
(38)
Artikel 119, stk. 2 og 3, udgår.
Artikel 120, stk. 1 og 2, affattes således:
"1. Eksponeringer, for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI,
tildeles en risikovægt i henhold til tabel 3, som svarer til ECAI'ets kreditvurdering i
henhold til artikel 136.
Tabel 3
Kreditkvalitetstrin 1
Risikovægt
2
3
4
5
6
20 % 30 % 50 % 100 % 100 % 150 %
2. Eksponeringer med en oprindelig løbetid på tre måneder eller derunder, for hvilke
der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, og eksponeringer, der skyldes
varebevægelser på tværs af nationale grænser, med en oprindelig løbetid på højst
seks måneder, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI,
tildeles en risikovægt i overensstemmelse med tabel 4, som svarer til ECAI'ets
kreditvurdering i henhold til artikel 136.
Tabel 4
Kreditkvalitetstrin 1
2
3
4
5
6
DA
75
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0077.png
Risikovægt
(39)
20 % 20 % 20 % 50 % 50 % 150 %".
Artikel 121 affattes således:
"Artikel 121
Eksponeringer mod institutter, der ikke er kreditvurderet
1. Eksponeringer mod institutter, for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra
et udpeget ECAI, henføres til en af følgende klasser:
a)
Hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt, henføres eksponeringer mod
institutter til klasse A:
i)
Instituttet har tilstrækkelig kapacitet til rettidigt at opfylde sine finansielle
forpligtelser, herunder afdrag på hovedstol og tilbagebetalinger af renter,
i aktivernes eller eksponeringernes forventede levetid og uanset
konjunkturudvikling og forretningsbetingelser.
Instituttet opfylder eller overstiger det krav, der er fastsat i artikel 92,
stk. 1, de specifikke kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 104a
i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav, som er defineret i
artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU, og eventuelle tilsvarende eller
supplerende lokale tilsyns- eller reguleringskrav i tredjelande, for så vidt
disse krav offentliggøres og skal opfyldes med egentlig kernekapital,
kernekapital eller kapitalgrundlag.
Oplysninger om de krav, der er omhandlet i nr. ii), offentliggøres eller
gøres tilgængelige på anden måde.
Vurderingen i overensstemmelse med artikel 79 i direktiv 2013/36/EU
har ikke afsløret, at instituttet ikke opfylder betingelserne i nr. i) og ii).
ii)
iii)
iv)
b)
Hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt, og mindst en af betingelserne i
litra a) ikke er opfyldt, henføres eksponeringer mod institutter til klasse B:
i)
Instituttet er udsat for en betydelig kreditrisiko, herunder
tilbagebetalingskapacitet, der er afhængig af stabile eller gunstige
økonomiske eller forretningsmæssige betingelser.
Instituttet opfylder eller overstiger det krav, der er fastsat i artikel 92,
stk. 1, de krav, der er omhandlet i artikel 458 og 459, de specifikke
kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 104a i direktiv
2013/36/EU, og eventuelle tilsvarende eller supplerende lokale tilsyns-
eller reguleringskrav i tredjelande, for så vidt disse krav offentliggøres og
skal opfyldes med egentlig kernekapital, kernekapital og kapitalgrundlag.
Oplysninger om de krav, der er omhandlet i nr. ii), offentliggøres eller
gøres tilgængelige på anden måde.
Den vurdering, der foretages i overensstemmelse med artikel 79 i direktiv
2013/36/EU, har ikke afsløret, at instituttet ikke opfylder betingelserne i
nr. i) og ii).
ii)
iii)
iv)
Med henblik på nr. ii) omfatter tilsvarende eller supplerende lokale tilsyns-
eller reguleringskrav ikke kapitalbuffere svarende til dem, der er defineret i
artikel 128 i direktiv 2013/36/EU.
DA
76
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0078.png
c)
Hvis betingelserne for henførsel til klasse A eller B ikke er opfyldt, eller hvis
en af følgende betingelser er opfyldt, henføres eksponeringer mod institutter til
klasse C:
i)
ii)
Instituttet har væsentlige
sikkerhedsmargener.
misligholdelsesrisici
og
begrænsede
Ugunstige forretningsmæssige, finansielle eller økonomiske betingelser
kan med stor sandsynlighed føre til eller har ført til, at instituttet ikke er i
stand til at opfylde sine finansielle forpligtelser.
Hvis der i henhold til lovgivningen kræves reviderede regnskaber for
instituttet, har den eksterne revisor afgivet en negativ revisionserklæring
eller har i regnskaberne eller de reviderede beretninger inden for de
foregående 12 måneder udtrykt væsentlig tvivl om instituttets evne til at
fortsætte som et institut i fortsat drift (going concern).
iii)
2. Eksponeringer henført til klasse A, B eller C i henhold til stk. 1 tildeles en
risikovægt på følgende måde:
a)
Eksponeringer henført til klasse A, B eller C, som opfylder en af følgende
betingelser, tildeles en risikovægt for kortfristede eksponeringer i
overensstemmelse med tabel 5:
i)
ii)
b)
Eksponeringen har en oprindelig løbetid på højst tre måneder.
Eksponeringen har en oprindelig løbetid på højst seks måneder og
skyldes varebevægelser på tværs af nationale grænser.
Eksponeringer henført til klasse A, som ikke er kortfristede, tildeles en
risikovægt på 30 %, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
i)
ii)
iii)
Eksponeringen opfylder ikke nogen af betingelserne i litra a).
Instituttets egentlige kernekapitalprocent er lig med eller højere end
14 %.
Instituttets gearingsgrad er højere end 5 %.
c)
Eksponeringer henført til klasse A, B eller C, som ikke opfylder betingelserne i
litra a) eller b), tildeles en risikovægt i overensstemmelse med tabel 5.
Hvis en eksponering mod et institut ikke er denomineret i den nationale valuta i den
jurisdiktion, hvor instituttet er stiftet, eller hvis instituttet har bogført
gældsforpligtelsen i en filial i en anden jurisdiktion, og eksponeringen ikke er i den
nationale valuta i den jurisdiktion, hvor filialen driver virksomhed, må den
risikovægt, der i overensstemmelse med litra a), b) eller c), tildeles andre
eksponeringer end eksponeringer med en løbetid på højst et år, der stammer fra
selvlikviderende handelsrelaterede eventualposter, som skyldes varebevægelser på
tværs af nationale grænser, ikke være lavere end risikovægten for en eksponering
mod centralregeringen i det land, hvor instituttet er stiftet.
Tabel 5
Vurdering af kreditrisiko
Klasse A Klasse B Klasse C
50 %
75 %
75 %
150 %
Risikovægt for kortfristede eksponeringer 20 %
Risikovægt
40 %
DA
77
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0079.png
".
(40)
I artikel 122 foretages følgende ændringer:
a)
I stk. 1 affattes tabel 6 således:
"Tabel
6
Kreditkvalitetstrin 1
Risikovægt
".
b)
Stk. 2 affattes således:
"Eksponeringer, for hvilke der ikke foreligger en sådan kreditvurdering, tildeles en
risikovægt på 100 %."
(41)
Følgende indsættes som artikel 122a:
"Artikel 122a
Specialiseret långivning
1. Inden for den erhvervseksponeringsklasse, som er fastlagt i artikel 112, litra g),
skal institutter separat identificere eksponeringer med følgende karakteristika som
specialiseret långivning:
a)
Eksponeringen er mod en enhed, som er oprettet specifikt for at finansiere eller
drive fysiske aktiver eller er en eksponering, der økonomisk set er
sammenlignelig med en sådan eksponering.
Eksponeringen er ikke sikret ved fast ejendom eller på anden måde knyttet til
finansiering af fast ejendom.
De kontraktlige ordninger for forpligtelsen vedrørende eksponeringen giver
instituttet en betydelig kontrol over aktiverne og den indkomst, som de
genererer.
Den primære kilde til tilbagebetaling af forpligtelsen vedrørende
eksponeringen er indkomsten fra de finansierede aktiver og ikke en bredere
erhvervsmæssig virksomheds separate tilbagebetalingsevne.
2
3
4
5
6
20 % 50 % 75 % 100 % 150 % 150 %
b)
c)
d)
2. Specialiseret långivning, for hvilken der foreligger en umiddelbart anvendelig
kreditvurdering fra et udpeget ECAI, tildeles en risikovægt i overensstemmelse med
tabel 6aa:
Tabel 6aa
Kreditkvalitet
strin
Risikovægt
1
20 %
2
50 %
3
75 %
4
100 %
5
150 %
3. Specialiseret långivning, for hvilken der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig
kreditvurdering, risikovægtes som følger:
a)
Hvis formålet med en specialiseret långivning er at finansiere erhvervelsen af
fysiske aktiver, herunder skibe, luftfartøjer, satellitter, motorvogne og
flåder/bilparker, og den indkomst, der skal genereres af disse aktiver, har form
af pengestrømme, der genereres af de specifikke fysiske aktiver, der er blevet
DA
78
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
finansieret og pantsat eller overført til långiveren af en eller flere tredjeparter
("objektfinansieringseksponeringer"),
anvender
institutterne
følgende
risikovægte:
i)
80 %, hvis eksponeringen anses for at være af høj kvalitet under
hensyntagen til alle følgende kriterier:
–
låntageren kan opfylde sine finansielle forpligtelser selv i
situationer med alvorlig stress som følge af tilstedeværelsen af alle
følgende forhold:
hensigtsmæssig
eksponeringen
eksponering
i
forhold
til
værdi
for
konservativ tilbagebetalingsprofil for eksponeringen
passende resterende levetid for aktiverne efter fuld udbetaling
af eksponeringen eller alternativt anvendelse af en udbyder af
kreditrisikoafdækning med høj kreditværdighed
refinansieringsrisikoen for eksponeringen er lav for
låntageren eller denne risiko er tilstrækkeligt afbødet af en
passende restværdi af aktiverne eller anvendelse af en
udbyder af kreditrisikoafdækning med høj kreditværdighed
låntageren har kontraktmæssige begrænsninger i forhold til
sin aktivitet og finansieringsstruktur
låntageren anvender
risikoreduktion
kun
derivater
med
henblik
på
–
betydelige driftsrisici styres forsvarligt
de kontraktlige ordninger for aktiverne sikrer långiverne en høj
beskyttelse, herunder følgende:
långiverne har en juridisk bindende førsteret til de
finansierede aktiver og, hvor det er relevant, til den indkomst,
de genererer
der er kontraktmæssige begrænsninger på låntagerens
mulighed for at ændre noget ved aktivet, som ville have en
negativ indvirkning på dets værdi
hvis aktivet er under opførelse, har långiverne en juridisk
bindende førsteret til aktiverne og de underliggende
entreprisekontrakter
–
de finansierede aktiver opfylder alle følgende standarder for at
kunne fungere på en fosvarlig og effektiv måde:
aktivets teknologi og design er gennemprøvet
alle nødvendige tilladelser og godkendelser for driften af
aktiverne er blevet indhentet
hvis aktivet er under opførelse, har låntageren indført
passende beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til de
specifikationer, det budget eller den afslutningsdato, der er
DA
79
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
aftalt for aktivet, herunder stærke garantier for gennemførelse
eller inddragelse af en erfaren entreprenør og passende
kontraktlige bestemmelser om konventionalbod
ii)
b)
100 %, hvis eksponeringen ikke anses for at være af høj kvalitet som
omhandlet i nr. i).
Hvis formålet med en specialiseret långivning er at sikre kortfristet finansiering
af reserver, lagre eller tilgodehavender i forbindelse med børshandlede råvarer,
herunder råolie, metaller eller afgrøder, og den indkomst, der genereres af disse
reserver, lagre eller tilgodehavender, er provenuet fra salget af råvaren
("råvarefinansieringseksponeringer"), anvender institutterne en risikovægt på
100 %.
Hvis formålet med en specialiseret långivning er at finansiere et projekt til
udvikling eller erhvervelse af store, komplekse og dyre anlæg, herunder
kraftværker, kemiske forarbejdningsanlæg, miner, transportinfrastrukturer eller
miljø og telekommunikationsinfrastruktur, og den indkomst, der skal genereres
af projektet, er de penge, der genereres af kontrakterne for anlæggets output fra
en eller flere parter, som ikke er under det organiserende instituts
ledelseskontrol ("projektfinansieringseksponeringer"), anvender institutterne
følgende risikovægte:
i)
ii)
130 %, hvis det projekt, som eksponeringen vedrører, endnu ikke er i
driftsfasen
forudsat at justeringen af kapitalgrundlagskravene vedrørende
kreditrisiko, jf. artikel 501a, ikke finder anvendelse, 80 %, hvis det
projekt, som eksponeringen vedrører, er i driftsfasen, og eksponeringen
opfylder alle følgende kriterier:
–
der er kontraktmæssige begrænsninger på låntagerens muligheder
for at udføre aktiviteter, der kan skade långiverne, herunder
begrænsninger, som indebærer, at der ikke kan optages ny gæld
uden de eksisterende långiveres tilladelse
låntageren har tilstrækkelige reserver, der er fuldt finansieret med
likvide midler eller andre finansielle ordninger med garantistillere
med høj kreditvurdering, til at dække kravene til nødfinansiering og
arbejdskapital i levetiden for det finansierede projekt
låntageren genererer pengestrømme, der er forudsigelige og dækker
alle fremtidige afdrag på lån
kilden til tilbagebetaling af forpligtelsen afhænger af én
hovedmodpart, og denne hovedmodpart er en af følgende:
en centralbank, en centralregering, en regional myndighed
eller en lokal myndighed, forudsat at de er tildelt en
risikovægt på 0 % i henhold til artikel 114 og 115 eller er
tildelt et ECAI-kreditkvalitetstrin på mindst 3
en offentlig enhed, forudsat at den er tildelt en risikovægt på
20 % eller derunder i henhold til artikel 116 eller er tildelt et
ECAI-kreditkvalitetstrin på mindst 3
c)
–
–
–
DA
80
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
–
en virksomhedsenhed, som
kreditkvalitetstrin på mindst 3
er
tildelt
et
ECAI-
de kontraktlige bestemmelser, der regulerer eksponeringen mod
låntageren, sikrer en høj grad af beskyttelse af det långivende
institut i tilfælde af låntagerens misligholdelse
de kontraktlige bestemmelser beskytter effektivt det långivende
institut mod tab som følge af, at projektet bringes til ophør
alle aktiver og kontrakter, der er nødvendige for at drive projektet,
er pantsat til det långivende institut i det omfang, det er tilladt i
henhold til gældende ret
det långivende institut har sikkerhed i egenkapital, så det kan
overtage kontrollen med den låntagende enhed i tilfælde af
misligholdelse
–
–
–
iii)
d)
100 %, hvis det projekt, som eksponeringen vedrører, er operationelt, og
eksponeringen ikke opfylder betingelserne i nr. ii) i dette afsnit.
Med henblik på litra c), nr. ii), tredje led, anses de genererede pengestrømme
ikke for forudsigelige, medmindre en betydelig del af indtægterne opfylder en
eller flere af følgende betingelser:
i)
ii)
iii)
indtægterne er baseret på tilgængelighed
indtægterne er underlagt afkastregulering
indtægterne er underlagt en take-or-pay-kontrakt.
e)
Med henblik på litra c) forstås ved driftsfasen den fase, hvor den enhed, der
specifikt blev oprettet til at finansiere projektet, opfylder begge følgende
betingelser:
i)
ii)
enheden har en positiv nettopengestrøm, der er tilstrækkelig til at dække
eventuelle resterende kontraktlige forpligtelser
enheden har en faldende langfristet gæld.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere, under hvilke betingelser kriterierne i stk. 3, litra a), nr. i), og litra c), nr.
ii), er opfyldt.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 1 år efter
denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010."
(42)
Artikel 123 affattes således:
"Artikel 123
Detaileksponeringer
1. Eksponeringer, der
detaileksponeringer:
a)
opfylder
alle
følgende
kriterier,
betragtes
som
Eksponeringen er en af følgende:
DA
81
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
i)
ii)
en eksponering mod en eller flere fysiske personer
en eksponering mod en SMV som omhandlet i artikel 5, nr. 8), hvor det
samlede beløb, som en låntager eller en gruppe af indbyrdes forbundne
kunder skylder instituttet, dets moderselskaber og datterselskaber,
herunder misligholdte eksponeringer, men med undtagelse af
eksponeringer sikret ved beboelsesejendom op til ejendomsværdien, ikke
overstiger 1 mio. EUR, så vidt det er instituttet bekendt, og instituttet
tager rimelige skridt til at få bekræftet situationen.
b)
Eksponeringen repræsenterer en af mange eksponeringer med ensartede
karakteristika, således at risiciene i tilknytning til en sådan eksponering er
væsentlig reduceret.
Det pågældende institut behandler eksponeringen i sin risikostyringsramme og
forvalter eksponeringen internt som en detaileksponering på en måde, som er
konsistent over tid, og som svarer til instituttets behandling af andre
detaileksponeringer.
c)
Den aktuelle værdi af minimumsbetalinger på detailleasingmarkedet kan godkendes
til detaileksponeringsklassen.
EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010
retningslinjer med henblik på at præcisere forholdsmæssigt afpassede
diversificeringsmetoder, hvorefter en eksponering skal betragtes som en af et
betydeligt antal lignende eksponeringer, jf. litra b), senest den [Publikationskontoret:
Her indsættes datoen = 1 år efter denne forordnings ikrafttræden].
2. Følgende eksponeringer betragtes ikke som detaileksponeringer:
a)
b)
ikkegældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på
udstederens aktiver eller indkomst
gældsbaserede eksponeringer og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater
eller andre instrumenter, hvis økonomiske substans svarer til de eksponeringer,
der er anført i litra a)
alle andre eksponeringer i form af værdipapirer.
c)
3. Detaileksponeringer som omhandlet i stk. 1 tildeles en risikovægt på 75 % med
undtagelse af transaktionseksponeringer, som tildeles en risikovægt på 45 %.
4. Uanset stk. 3 tildeles eksponeringer som følge af lån, der ydes af et institut til
pensionister eller arbejdstagere med en tidsubegrænset kontrakt mod ubetinget
overførsel af en del af låntagerens pension eller løn til det pågældende institut, en
risikovægt på 35 %, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
a)
for at tilbagebetale lånet giver låntageren pensionskassen eller arbejdsgiveren
ubetinget beføjelse til at foretage direkte betalinger til instituttet ved at trække
de månedlige afdrag på lånet fra låntagers månedlige pension eller løn
låntagerens risici for død, uarbejdsdygtighed, arbejdsløshed eller reduktion af
den månedlige nettopension eller nettoløn er tilstrækkeligt dækket via en
forsikringspolice til fordel for instituttet
de månedlige betalinger, som låntageren skal foretage på alle lån, der opfylder
betingelserne i litra a) og b), overstiger ikke tilsammen 20 % af låntagerens
månedlige nettopension eller nettoløn
b)
c)
DA
82
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
d)
(43)
lånets maksimale oprindelige løbetid er lig med eller mindre end ti år."
"Artikel 123a
Eksponeringer med valutamismatch
Følgende indsættes som artikel 123a:
1. For eksponeringer mod fysiske personer, der henføres til en af de
eksponeringsklasser, der er fastsat i artikel 112, litra h) eller i), multipliceres den
risikovægt, der tildeles i henhold til kapitel 2, med en faktor på 1,5, hvorved den
resulterende risikovægt ikke må være højere end 150 %, hvis følgende betingelser er
opfyldt:
a)
b)
eksponeringen skyldes et lån, der er denomineret i en anden valuta end
valutaen for låntagerens indtægtskilde
låntageren har ikke en afdækning for sin betalingsrisiko som følge af
valutamismatch, hverken gennem et finansielt instrument eller indkomst i
udenlandsk valuta, der er den samme som eksponeringens valuta, eller det
samlede beløb af sådanne afdækninger, som låntageren har til rådighed, dækker
mindre end 90 % af en rate for denne eksponering.
Hvis et institut ikke er i stand til at udskille disse eksponeringer med valutamismatch,
finder risikovægten på 1,5 anvendelse på alle ikkeafdækkede eksponeringer, hvis
eksponeringernes valuta er forskellig fra den nationale valuta i det land, hvor
låntageren har hjemsted.
2. Med henblik på denne artikel forstås ved indtægtskilde enhver kilde, der genererer
pengestrømme til låntageren, herunder fra pengeoverførsler, lejeindtægter eller løn,
med undtagelse af provenu fra salg af aktiver eller anvendelse af lignende
regresforanstaltninger fra instituttets side."
(44)
Artikel 124 affattes således:
"Artikel 124
Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
1. En ikke-ADC-eksponering, der ikke opfylder alle betingelserne i stk. 3, behandles
på følgende måde:
a)
b)
En ikke-IPRE-eksponering behandles som en eksponering, der ikke er sikret
ved den pågældende faste ejendom.
En IPRE-eksponering risikovægtes med 150 %.
2. En ikke-ADC-eksponering sikret ved fast ejendom, hvor alle betingelserne i stk. 3
er opfyldt, behandles på følgende måde:
a)
Hvis eksponeringen er sikret ved pant i beboelsesejendom, betragtes
eksponeringen ikke som en IPRE-eksponering og behandles i
overensstemmelse med artikel 125, stk. 1, hvis eksponeringen opfylder en af
følgende betingelser:
i)
Den faste ejendom, der sikrer eksponeringen, er låntagerens primære
bopæl, enten hvis den faste ejendom som helhed udgør en enkelt
boligenhed, eller hvis den faste ejendom, der sikrer eksponeringen, er en
boligenhed, der er en separat del af en fast ejendom.
Eksponeringen er mod en person og er sikret ved en indkomstgenerende
boligenhed, enten hvis den faste ejendom som helhed udgør en enkelt
ii)
DA
83
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
boligenhed, eller hvis boligenheden er en separat del af den faste
ejendom, og instituttets samlede eksponeringer mod denne person ikke er
sikret ved mere end fire faste ejendomme, herunder dem, der ikke er
beboelsesejendomme, eller som ikke opfylder nogen af kriterierne i dette
litra, eller separate boligenheder inden for fast ejendom
iii)
Den eksponering, der er sikret ved beboelsesejendom, er mod foreninger
eller kooperativer af enkeltpersoner, der er reguleret ved lov, og som
udelukkende eksisterer for at give deres medlemmer ret til at benytte en
primær bolig i den ejendom, der sikrer lånene.
Den eksponering, der er sikret ved beboelsesejendom, er mod offentlige
boligselskaber eller almennyttige foreninger, der er reguleret ved lov og
eksisterer for at tjene sociale formål og for at tilbyde lejere boliger til
langtidsleje.
iv)
b)
Hvis eksponeringen er sikret ved beboelsesejendom, og eksponeringen ikke
opfylder nogen af betingelserne i litra a), nr. i) -iv), behandles eksponeringen i
overensstemmelse med artikel 125, stk. 2.
Hvis eksponeringen er sikret ved erhvervsejendom, behandles eksponeringen
på følgende måde:
i)
ii)
en ikke-IPRE-eksponering behandles i overensstemmelse med artikel
126, stk. 1
en IPRE-eksponering behandles i overensstemmelse med artikel 126, stk.
2.
c)
3. For at være anerkendt med hensyn til den behandling, der er fastsat i stk. 2, skal en
eksponering, der er sikret ved fast ejendom, opfylde samtlige følgende betingelser:
a)
Den faste ejendom, der sikrer eksponeringen, opfylder en af følgende
betingelser:
i)
ii)
iii)
Den faste ejendom er fuldt ud færdigopført.
Den faste ejendom er skov eller landbrugsjord.
Den faste ejendom er en beboelsesejendom under opførelse eller jord,
hvorpå en beboelsesejendom planlægges opført, hvor planen er godkendt
af alle berørte myndigheder, og hvor en af følgende betingelser er
opfyldt:
–
Ejendommen har højst fire boligenheder og vil være låntagerens
primære bopæl, og långivningen til enkeltpersonen finansierer ikke
indirekte ADC-eksponeringer.
En centralregering eller en regional eller lokal myndighed eller en
offentlig enhed, mod hvilke eksponeringer behandles i
overensstemmelse med henholdsvis artikel 115, stk. 2, og artikel
116, stk. 4, har retlige beføjelser til og muligheder for at sikre, at
den ejendom, der er under opførelse, vil blive færdiggjort inden for
en rimelig tidsfrist, og skal gøre eller har forpligtet sig til på retlig
bindende vis at gøre dette, hvis opførelsen ellers ikke ville være
afsluttet inden for en rimelig tidsfrist.
–
DA
84
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
b)
Eksponeringen er sikret ved en første panterettighed, som instituttet har i den
faste ejendom, eller instituttet har en første panterettighed og alle sekventielt
lavere rangordnede panterettigheder for så vidt angår den pågældende ejendom.
Ejendommens værdi er ikke i væsentlig grad afhængig af låntagerens
kreditværdighed.
Alle de oplysninger, der kræves ved eksponeringens indgåelse og med henblik
på overvågning, er behørigt dokumenteret, herunder oplysninger om
låntagerens tilbagebetalingsevne og om værdiansættelsen af ejendommen.
Kravene i artikel 208 er opfyldt, og værdiansættelsesreglerne i artikel 229, stk.
1, er overholdt.
c)
d)
e)
Med henblik på litra c) kan institutterne udelukke situationer, hvor rent
makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens
betalingsevne.
4. Uanset stk. 3, litra b), gælder det, at i jurisdiktioner, hvor efterstillede
panterettigheder giver indehaveren en fordring, der kan håndhæves juridisk og udgør
en effektiv kreditrisikoreduktion, kan efterstillede panterettigheder, som indehaves af
et andet institut end det, der er indehaver af de foranstillede panterettigheder, også
indregnes, herunder når instituttet ikke er indehaver af den foranstillede
panterettighed eller ikke har en panterettighed, der i rangorden ligger mellem en
mere foranstillet panterettighed og en mere efterstillet panterettighed, som begge
indehaves af instituttet.
Med henblik på første afsnit sikrer reglerne for panterettigheder følgende:
a)
Hvert institut, der er indehaver af en panterettighed i en ejendom, kan indlede
salget af ejendommen uafhængigt af andre enheder, der har en panterettighed i
ejendommen.
Hvis salget af ejendommen ikke finder sted ved offentlig auktion, tager
enheder, der er indehaver af en foranstillet panterettighed, rimelige skridt til at
opnå en rimelig markedsværdi eller den bedste pris, der kan opnås under de
givne omstændigheder, når de udøver en beføjelse til salg på egen hånd.
b)
5. Med henblik på artikel 125, stk. 2, og artikel 126, stk. 2, beregnes eksponering i
forhold til værdi ("ETV") ved at dividere bruttoeksponeringsbeløbet med
ejendomsværdien på følgende betingelser:
a)
Bruttoeksponeringsbeløbet beregnes som det udestående beløb af
gældsforpligtelsen i forbindelse med den eksponering, der er sikret ved den
faste ejendom, og eventuelle ikketrukne, men forpligtede beløb, som, når de er
trukket, vil øge eksponeringsværdien af den eksponering, der er sikret ved den
faste ejendom.
Bruttoeksponeringsbeløbet
beregnes
uden
hensyntagen
til
kreditrisikojusteringer og andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse
med eksponeringen eller enhver form for finansieret eller ufinansieret
kreditrisikoafdækning, bortset fra pantsatte indskudskonti i det långivende
institut, som opfylder alle krav til balanceført netting, enten i henhold til
rammeaftaler om netting i overensstemmelse med artikel 196 og 206 eller i
henhold til andre balanceførte nettingaftaler i overensstemmelse med artikel
195 og 205, og som er blevet betingelsesløst og uigenkaldeligt pantsat alene
b)
DA
85
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
med henblik på at opfylde den gældsforpligtelse, der er knyttet til den
eksponering, der er sikret ved den faste ejendom.
c)
For eksponeringer, der skal behandles i overensstemmelse med artikel 125,
stk. 2, eller artikel 126, stk. 2, hvor en anden part end instituttet er indehaver af
en foranstillet panterettighed, og en efterstillet panterettighed, som indehaves
af instituttet, indregnes i henhold til stk. 4, beregnes bruttoeksponeringsbeløbet
som summen af bruttoeksponeringsbeløbet for instituttets panterettighed og
bruttoeksponeringsbeløbet for alle andre panterettigheder med samme prioritet
som eller højere prioritet end instituttets panterettighed. Hvis der ikke er
tilstrækkelige oplysninger til at fastslå de andre panterettigheders rangorden,
bør instituttet behandle disse panterettigheder som sidestillede med den
efterstillede panterettighed, der indehaves af instituttet. Instituttet fastsætter
først risikovægten i overensstemmelse med artikel 125, stk. 2, eller artikel 126,
stk. 2 ("basisrisikovægt"), alt efter hvad der er relevant. Det justerer derefter
denne risikovægt med en multiplikator på 1,25 med henblik på beregning af de
risikovægtede beløb for efterstillede panterettigheder. Hvis basisrisikovægten
svarer til den laveste ETV-undergruppe, anvendes multiplikatoren ikke. Den
risikovægt, der fremkommer ved at multiplicere basisrisikovægten med 1,25,
begrænses til den risikovægt, der ville blive anvendt på eksponeringen, hvis
kravene i stk. 3 ikke var opfyldt.
Med henblik på litra a) gælder det, at hvis et institut har mere end én eksponering
sikret ved den samme faste ejendom, og disse eksponeringer er sikret ved
panterettigheder i denne faste ejendom, som er sekventielle med hensyn til
rangorden, uden at panterettigheder, som indehaves af en tredjepart, er rangordnet
derimellem, behandles eksponeringerne som en enkelt kombineret eksponering, og
bruttoeksponeringsbeløbene for de enkelte eksponeringer summeres med henblik på
at beregne bruttoeksponeringsbeløbet for den enkelte kombinerede eksponering.
6. Medlemsstaterne udpeger en myndighed, som skal være ansvarlig for anvendelsen
af stk. 7. Denne myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede
myndighed.
Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af
denne artikel, er den kompetente myndighed, sørger den for, at de relevante nationale
organer og myndigheder, der har et makroprudentielt mandat, underrettes behørigt
om, at den kompetente myndighed har til hensigt at gøre brug af denne artikel, og
inddrages på passende vis i vurderingen af bekymringer om den finansielle stabilitet i
dens medlemsstat, jf. stk. 6.
Hvis den myndighed, der er udpeget af en medlemsstat med henblik på anvendelse af
denne artikel, ikke er den kompetente myndighed, vedtager medlemsstaten de
nødvendige bestemmelser for at sikre passende koordinering og udveksling af
oplysninger mellem den kompetente myndighed og den udpegede myndighed med
henblik på korrekt anvendelse af denne artikel. Myndighederne skal navnlig
pålægges at arbejde tæt sammen og udveksle alle de oplysninger, der kan være
nødvendige for en fyldestgørende udførelse af de opgaver, der er pålagt den
udpegede myndighed i henhold til denne artikel. Dette samarbejde skal sigte mod at
undgå enhver form for overlappende eller inkonsistente handlinger mellem den
kompetente myndighed og den udpegede myndighed samt at sikre, at samspillet med
andre foranstaltninger, navnlig foranstaltninger, som er truffet i henhold til artikel
DA
86
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
458 i denne forordning og artikel 133 i direktiv 2013/36/EU, tages behørigt i
betragtning.
7. På grundlag af de data, der er indsamlet i henhold til artikel 430a, om andre
relevante indikatorer, vurderer den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse
med denne artikels stk. 6, regelmæssigt og mindst en gang om året, om de vægte, der
er fastsat i artikel 125 og artikel 126 for eksponeringer sikret ved fast ejendom
beliggende på deres område, er passende ud fra:
a)
b)
tabserfaringer for eksponeringer sikret ved fast ejendom
fremadrettet markedsudvikling for fast ejendom.
Hvis den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med første afsnit, på
grundlag af den vurdering, der er omhandlet i denne artikels stk. 6, konkluderer, at de
risikovægte, der er omhandlet i artikel 125 eller artikel 126, ikke i tilstrækkelig grad
afspejler den reelle risiko, der er forbundet med et eller flere ejendomssegmenter af
eksponeringer, som er sikret ved pant i beboelsesejendom eller i erhvervsejendom
beliggende i en eller flere dele af den relevante myndigheds medlemsstats område,
og hvis den mener, at utilstrækkeligheden af risikovægtene kan indvirke negativt på
den nuværende eller fremtidige finansielle stabilitet i dens medlemsstat, kan den øge
risikovægtene for disse eksponeringer inden for de intervaller, der er fastsat i
nærværende stykkes fjerde afsnit, eller indføre strengere kriterier end dem, der er
fastsat i denne artikels stk. 3.
Den myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 6,
underretter EBA og ESRB om eventuelle tilpasninger af de risikovægte og kriterier,
der anvendes i henhold til dette stykke. Inden for en måned fra modtagelsen af denne
underretning afgiver EBA og ESRB udtalelse til den pågældende medlemsstat. EBA
og ESRB offentliggør risikovægtene og kriterierne for de eksponeringer, der er
omhandlet i artikel 125 og 126 og artikel 199, stk. 1, litra a), som gennemført af den
relevante myndighed.
Med henblik på dette stykkes andet afsnit kan den myndighed, der er udpeget i
henhold til stk. 6, forhøje de risikovægte, der er fastsat i artikel 125, stk. 1, litra a),
eller artikel 126, stk. 1, litra a). Myndigheden må ikke forhøje disse til mere end
150 %.
8. Hvis den myndighed, der er udpeget i henhold til stk. 6, fastsætter højere
risikovægte eller strengere kriterier i henhold til stk. 2, andet afsnit, har institutterne
har en overgangsperiode på seks måneder til at anvende dem.
9. EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESRB udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvilke type faktorer der skal tages
hensyn til ved vurdering af hensigtsmæssigheden af de risikovægte, der er omhandlet
i stk. 7.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2024.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de
i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
10. ESRB kan i form af henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1092/2010 og i tæt samarbejde med EBA give de myndigheder, der er
DA
87
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0089.png
udpeget i overensstemmelse med denne artikels stk. 6, vejledning om begge
følgende:
a)
b)
faktorer, der kan "indvirke negativt på den nuværende eller fremtidige
finansielle stabilitet", jf. stk. 7, andet afsnit
vejledende benchmarks, som den myndighed, der er udpeget i henhold til stk.
6, skal tage hensyn til ved fastsættelsen af højere risikovægte.
11. Institutter, der er etableret i en medlemsstat, anvender de risikovægte og kriterier,
som en anden medlemsstats myndigheder har fastsat i overensstemmelse med stk. 7,
på alle deres hertil svarende eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom eller
erhvervsejendom og beliggende i en eller flere dele af denne medlemsstat."
(45)
Artikel 125 affattes således:
"Artikel 125
Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom til beboelse
1. Eksponeringer, der er sikret ved en beboelsesejendom, og som opfylder en af
betingelserne i artikel 124, stk. 2, litra a), nr. i) -iv), behandles på følgende måde:
a)
Den del af eksponeringen på op til 55 % af ejendomsværdien, der resterer efter
fradrag af foranstillede eller sidestillede panterettigheder, der ikke indehaves af
instituttet, tildeles en risikovægt på 20 %.
Med henblik på dette litra gælder det, at hvis den kompetente eller udpegede
myndighed, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med artikel 124,
stk. 7, har fastsat en højere risikovægt eller en lavere procentdel af
ejendomsværdien end dem, der er omhandlet i dette litra, anvender institutterne
den risikovægt og procentdel, der er fastsat i overensstemmelse med
artikel 124, stk. 7.
b)
Den eventuelle resterende del af eksponeringen behandles som en eksponering,
der ikke er sikret ved beboelsesejendom.
2. En eksponering, der er sikret ved en beboelsesejendom, som ikke opfylder nogen
af betingelserne i artikel 124, stk. 2, litra a), nr. i) -iv), tildeles den højeste af den
risikovægt, der er fastsat i overensstemmelse med følgende tabel 6aaa, og den
risikovægt, der er fastsat i henhold til artikel 124, stk. 7:
Tabel 6aaa
ETV
Risiko
vægt
ETV ≤
50 %
30 %
50 % <
ETV
≤ 60 %
35 %
60 % <
ETV
≤ 80 %
45 %
80 % <
ETV
≤ 90 %
60 %
90 % <
ETV
≤ 100 %
75 %
ETV >
100 %
105 %
Uanset dette stykkes første afsnit kan institutterne anvende den behandling, der er
omhandlet i stk. 1, på eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, som er beliggende
på en medlemsstats område, hvis tabsprocenterne for sådanne eksponeringer
offentliggjort af de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat i
overensstemmelse med artikel 430a, stk. 3, ikke overstiger en af følgende grænser for
tab, der er aggregeret for alle institutter med sådanne eksponeringer i det foregående
år:
DA
88
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0090.png
a)
Tabene på den del af eksponeringerne, der er på op til 55 % af
ejendomsværdien, overstiger ikke 0,3 % af det samlede beløb, for alle disse
eksponeringer, for udestående gældsforpligtelser, i det pågældende år.
Med henblik på dette litra gælder det, at hvis den kompetente eller udpegede
myndighed, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med artikel 124,
stk. 7, har fastsat en lavere procentdel af ejendomsværdien end den, der er
omhandlet i dette litra, anvender institutterne den procentdel, der er fastsat i
overensstemmelse med artikel 124, stk. 7.
b)
Tabene på den del af eksponeringerne, der er på op til 100 % af
ejendomsværdien, overstiger ikke 0,5 % af det samlede beløb, for alle disse
eksponeringer, for udestående gældsforpligtelser i det pågældende år."
"Artikel 126
Eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom
(46)
Artikel 126 affattes således:
1. En eksponering som omhandlet i artikel 124, stk. 2, litra c), nr. i), behandles på
følgende måde:
a)
Den del af eksponeringen, der er på op til 55 % af ejendomsværdien minus
eventuelle foranstillede eller sidestillede panterettigheder, der ikke besiddes af
instituttet, tildeles en risikovægt på 60 %, medmindre denne del af
eksponeringen tildeles en højere risikovægt eller en lavere procentdel af
ejendomsværdien, hvis dette besluttes i overensstemmelse med artikel 124,
stk. 7.
Den eventuelle resterende del af eksponeringen behandles som en eksponering,
der ikke er sikret ved denne faste ejendom.
b)
2. En eksponering som omhandlet i artikel 124, stk. 2, litra c), nr. ii), tildeles den
højeste af den risikovægt, der er fastsat i overensstemmelse med tabel 6c, og den
risikovægt, der er fastsat i henhold til artikel 124, stk. 7:
Tabel 6c
ETV ≤ 60 %
Risikovægt
70 %
60 % < ETV ≤ 80 %
90 %
ETV > 80 %
110 %
Uanset dette stykkes første afsnit kan institutterne anvende den behandling, der er
omhandlet i stk. 1, på en eksponering sikret ved en erhvervsejendom, som er
beliggende i en medlemsstats område, hvis tabsprocenterne for sådanne
eksponeringer offentliggjort af de kompetente myndigheder i den pågældende
medlemsstat i overensstemmelse med artikel 430a, stk. 3, ikke overstiger en af
følgende grænser for tab, der er aggregeret for alle sådanne eksponeringer i det
foregående år:
a)
Tabene på den del af eksponeringerne, der er på op til 55 % af
ejendomsværdien, overstiger ikke 0,3 % af det samlede beløb for alle
udestående gældsforpligtelser, i det pågældende år.
DA
89
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Med henblik på dette litra gælder det, at hvis den kompetente eller udpegede
myndighed, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med artikel 124,
stk. 7, har fastsat en lavere procentdel af ejendomsværdien end den, der er
omhandlet i dette litra, anvender institutterne den procentdel, der er fastsat i
overensstemmelse med artikel 124, stk. 7.
b)
Tabene på den del af eksponeringerne, der er på op til 100 % af
ejendomsværdien, overstiger ikke 0,5 % af det samlede beløb for alle
udestående gældsforpligtelser, i det pågældende år.
(47)
Følgende indsættes som artikel 126a:
"Artikel 126a
Eksponering vedrørende erhvervelse af, byggemodning af og opførelse på jord
1. En ADC-eksponering tildeles en risikovægt på 150 %.
2. ADC-eksponeringer mod beboelsesejendom kan dog risikovægtes med 100 %,
forudsat at instituttet, hvor det er relevant, anvender forsvarlige standarder for
indgåelse og overvågning, der opfylder kravene i artikel 74 og 79 i direktiv
2013/36/EU, og hvor mindst en af følgende betingelser er opfyldt:
a)
retligt bindende kontrakter om forhåndssalg eller -leje, for hvilke køberen eller
lejeren har indbetalt et betydeligt kontantindskud, som fortabes, hvis
kontrakten opsiges, udgør en betydelig del af de samlede kontrakter
låntageren har en betydelig risikoeksponeret egenkapital, der er repræsenteret
ved en passende egenkapital indskudt af låntager i forhold til
beboelsesejendommens skønsmæssige værdi efter færdiggørelsen.
b)
3. EBA udsteder senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 1 år efter
denne forordnings ikrafttræden] retningslinjer, der præciserer udtrykkene "betydelige
kontantindskud", "passende egenkapital indskudt af låntager", "betydelig del af de
samlede kontrakter" og "betydelig risikoeksponeret egenkapital".
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
(48)
I artikel 127 foretages følgende ændringer:
a)
I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:
"Med henblik på beregning af summen af justeringerne af den specifikke
kreditrisiko, der er omhandlet i dette stykke, medtager institutterne enhver
positiv difference mellem på den ene side det beløb, som låntageren skylder på
eksponeringen, og på den anden side summen af:
i) reduktionen af det yderligere kapitalgrundlag, hvis eksponeringen blev
afskrevet fuldt ud og
ii) allerede eksisterende reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med
denne eksponering."
b)
Stk. 2 affattes således:
"2. Med henblik på at fastlægge den sikrede del af en misligholdt eksponering,
anvendes sikkerhedsstillelse og garanti til reduktion af kreditrisiko i
overensstemmelse med kapitel 4."
c)
Stk. 3 affattes således:
DA
90
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0092.png
"3. Den resterende eksponeringsværdi efter justeringerne af den specifikke
kreditrisiko for ikke-IPRE-eksponeringer, som er sikret ved beboelsesejendom
eller erhvervsejendom i overensstemmelse med henholdsvis artikel 125 og 126,
risikovægtes med 100 %, hvis der foreligger misligholdelse i henhold til artikel
178."
d)
(49)
Stk. 4 udgår.
Artikel 128 affattes således:
"Artikel 128
Eksponeringer mod efterstillet gæld
1. Følgende eksponeringer betragtes som eksponeringer mod efterstillet gæld:
a)
b)
c)
gældsbaserede eksponeringer, der er efterstillet en anden kreditors fordringer
kapitalgrundlagsinstrumenter, i det omfang disse instrumenter ikke betragtes
som aktieeksponeringer i overensstemmelse med artikel 133, stk. 1 og
passivinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72b.
2. Eksponeringer mod efterstillet gæld tildeles en risikovægt på 150 %, medmindre
disse eksponeringer mod efterstillet gæld skal fratrækkes i henhold til denne
forordnings anden del."
(50)
I artikel 129, stk. 3, indsættes følgende afsnit:
"Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til
artikel 18, stk. 2, i direktiv (EU) 2019/2162, med henblik på vurdering af fast
ejendom tillade, at denne faste ejendom værdiansættes til eller under
markedsværdien, eller i de medlemsstater, der i love eller administrative
bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien, den
pågældende ejendoms belåningsværdi uden at anvende de grænser, der er fastsat i
artikel 208, stk. 3, litra b)."
(51)
Tabel 7 i artikel 131 affattes således:
"Tabel
7
Kreditkvalitetstrin 1
Risikovægt
".
(52)
Artikel 133 affattes således:
"Artikel 133
Aktieeksponeringer
1. Alle følgende klassificeres som aktieeksponeringer:
a)
Enhver eksponering, der opfylder samtlige følgende betingelser:
i)
eksponeringen kan ikke indfries i den forstand, at afkastet af investerede
midler kun kan opnås ved salg af investeringen eller salg af rettighederne
til investeringen eller ved udstederens likvidation
eksponeringen indebærer ikke en forpligtelse for udstederen og
2
3
4
5
6
20 % 20 % 20 % 50 % 50 % 150 %
ii)
DA
91
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
iii)
b)
c)
eksponeringen udgør en restfordring på udstederens aktiver eller
indkomst.
Instrumenter, der betragtes som kernekapitalposter, hvis de er udstedt af et
institut.
Instrumenter, der indebærer en forpligtelse for udstederen, og som opfylder en
af følgende betingelser:
i)
ii)
iii)
udsteder kan udskyde afviklingen af forpligtelsen på ubestemt tid
forpligtelsen kræver eller tillader, efter udstederens skøn, afvikling ved
udstedelse af et fast antal af udsteders aktier
forpligtelsen kræver eller tillader, efter udstederens skøn, afvikling ved
udstedelse af et variabelt antal af udsteders aktier, og alt andet lige
gælder for enhver ændring i forpligtelsens værdi, at den kan tilskrives,
sammenlignes med, og at den går i samme retning som ændringen i
værdien af et fast antal af udstederens aktier
indehaveren af instrumentet har mulighed for at kræve, at forpligtelsen
afvikles med aktier, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:
–
hvis der er tale om et handlet instrument, har instituttet over for den
kompetente myndighed godtgjort, at instrumentet i højere grad
handles på markedet som udstederens gæld end som udstederens
egenkapital
hvis der er tale om ikke-handlede instrumenter, har instituttet over
for den kompetente myndighed godtgjort, at instrumentet bør
behandles som en gældsposition.
iv)
–
Med henblik på litra c), nr. iii), medtages forpligtelser, der kræver eller tillader
afvikling ved udstedelse af et variabelt antal af udsteders aktier, for hvilke
ændringen i forpligtelsens pengeværdi svarer til ændringen i dagsværdien af et
fast antal aktier multipliceret med en bestemt faktor, hvor både faktoren og det
omhandlede antal aktier er faste.
Med henblik på nr. iv) kan instituttet, hvis en af betingelserne i nævnte litra er
opfyldt, foretage en opdeling af risiciene i reguleringsøjemed med forbehold af
forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed.
d)
Gældsforpligtelser og andre værdipapirer, partnerskaber, derivater eller andre
instrumenter, der er struktureret på en sådan måde, at den økonomiske substans
svarer til de eksponeringer, der er omhandlet i litra a), b) og c), herunder
passiver, fra hvilke afkastet er knyttet til afkastet af aktier.
Aktieeksponeringer, der registreres som et lån, men hidrører fra en gælds-
/aktieswap, der er indgået som led i en velordnet realisering eller
omstrukturering af gælden.
e)
2. Egenkapitalinvesteringer behandles ikke som aktieeksponeringer i følgende
tilfælde:
a)
Egenkapitalinvesteringerne er struktureret på en sådan måde, at deres
økonomiske substans svarer til den økonomiske substans i gældsbeholdninger,
som ikke opfylder kriterierne i nogen af punkterne i stk. 1.
Egenkapitalinvesteringerne udgør securitiseringseksponeringer.
b)
DA
92
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
3. Andre aktieeksponeringer end dem, der er omhandlet i stk. 4-7, tildeles en
risikovægt på 250 %, medmindre disse eksponeringer skal fratrækkes eller
risikovægtes i overensstemmelse med anden del.
4. Følgende aktieeksponeringer mod unoterede selskaber tildeles en risikovægt på
400 %, medmindre disse eksponeringer skal fratrækkes eller risikovægtes i
overensstemmelse med anden del:
a)
b)
investeringer med henblik på videresalg på kort sigt
investeringer i venturekapitalselskaber eller lignende investeringer, der
erhverves i forventning om betydelige kapitalgevinster på kort sigt.
Uanset første afsnit tildeles langsigtede egenkapitalinvesteringer, herunder
investeringer i aktier tilhørende erhvervskunder, som instituttet har eller har til
hensigt at etablere en langsigtet forretningsforbindelse med, samt
venturekapitalselskaber
og
gælds-/aktieswap
med
henblik
på
virksomhedsomstrukturering en risikovægt i overensstemmelse med stk. 3 eller 5, alt
efter hvad der er relevant. Med henblik på denne artikel forstås ved en langsigtet
egenkapitalinvestering en egenkapitalinvestering, der besiddes i mindst tre år eller
længere, eller som er foretaget med henblik på besiddelse i mindst tre år som
godkendt af instituttets øverste ledelse.
5. Institutter, der har fået forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder, kan
tildele aktieeksponeringer, der er indgået i henhold til lovgivningsprogrammer til
fremme af bestemte sektorer i økonomien, en risikovægt på 100 %, hvis
programmerne opfylder samtlige følgende betingelser:
(a)
lovgivningsprogrammerne tilvejebringer betydelige støttemidler, herunder i
form af garantier fra multilaterale udviklingsbanker, offentlige
udviklingskreditinstitutter som defineret i artikel 429a, stk. 2, eller
internationale organisationer, til investeringen i instituttet
lovgivningsprogrammerne omfatter en form for statslig kontrol
sådanne aktieeksponeringer overstiger tilsammen ikke 10 % af institutternes
kapitalgrundlag.
(b)
(c)
6. Aktieeksponeringer mod centralbanker tildeles en risikovægt på 100 %.
7. Aktieeksponeringer, der registreres som et lån, men hidrører fra en gælds-
/aktieswap, der er indgået som led i en velordnet realisering eller omstrukturering af
gælden, tildeles ikke en risikovægt, der er lavere end den risikovægt, der ville finde
anvendelse, hvis aktiebeholdningen forblev i gældsporteføljen."
(53)
I artikel 134 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 3 affattes således:
"3. Indgående likvide midler tildeles en risikovægt på 20 %. Likvide midler,
der ejes og besiddes af instituttet eller er i transit, og tilsvarende kontante
poster tildeles en risikovægt på 0 %."
b)
Følgende tilføjes som stk. 8:
"8. Eksponeringsværdien af enhver anden post, for hvilken der ikke er fastsat
nogen risikovægt i henhold til kapitel 2, tildeles en risikovægt på 100 %."
(54)
I artikel 135 tilføjes følgende som stk. 3:
DA
93
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"3. EBA, EIOPA og ESMA udarbejder senest den [Publikationskontoret: Her
indsættes datoen = 1 år efter denne forordnings ikrafttræden] en rapport om
hindringerne for adgangen til kreditvurderinger foretaget af ECAI', navnlig for
virksomheder, og om mulige foranstaltninger til at afhjælpe disse hindringer under
hensyntagen til forskelle mellem økonomiske sektorer og geografiske områder."
(55)
I artikel 138 foretages følgende ændringer:
a)
Følgende tilføjes som litra g):
"g) Et institut må ikke anvende en ECAI-kreditvurdering i forbindelse med et
institut, der indeholder antagelser om implicit statsstøtte, medmindre den
pågældende ECAI-kreditvurdering vedrører et institut, der ejes af eller er
oprettet og støttes af centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder."
b)
Følgende afsnit tilføjes:
"Med henblik på litra g) behandles eksponeringer mod institutter bortset fra
institutter, der ejes af eller er oprettet og støttes af centralregeringer, regionale
eller lokale myndigheder, for hvilke der kun foreligger ECAI-
kreditvurderinger, som indeholder antagelser om implicit statsstøtte, som
eksponeringer mod institutter, der ikke er kreditvurderet i overensstemmelse
med artikel 121.
Ved implicit statslig støtte forstås, at centralregeringen, den regionale eller
lokale myndighed skal træffe foranstaltninger for at forhindre instituttets
kreditorer i at lide tab i tilfælde af instituttets misligholdelse, eller hvis det
kommer i vanskeligheder."
(56)
Artikel 139, stk. 2, litra a) og b), affattes således:
"a) kreditvurderingen resulterer i en højere risikovægt, end der ville opnås, når
eksponeringen behandles som ikke-kreditvurderet, og den pågældende eksponering:
i)
ii)
er ikke en specialiseret långivning
rangerer i alle henseender på samme niveau eller lavere end
emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten eller i givet fald udstederens
privilegerede usikrede eksponeringer
er ikke en specialiseret långivning
rangerer i alle henseender på samme niveau eller højere end
emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten eller i givet fald udstederens
privilegerede usikrede eksponeringer."
b) kreditvurderingen resulterer i en lavere risikovægt og eksponeringen:
i)
ii)
(57)
Artikel 141 affattes således:
"Artikel 141
Poster i national og udenlandsk valuta
1. En kreditvurdering, som vedrører en post, der er denomineret i låntagers nationale
valuta, må ikke anvendes til beregning af en risikovægt for en eksponering mod
samme låntager, når denne eksponering er denomineret i udenlandsk valuta.
2. Uanset stk. 1 gælder det, at hvis en eksponering opstår som følge af et instituts
deltagelse i et lån, som er bevilget eller er blevet garanteret mod konvertibilitets- og
overførselsrisici af en multilateral udviklingsbank opført i artikel 117, stk. 2, der har
DA
94
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
status af privilegeret kreditor på markedet, kan kreditvurderingen af låntagerens post
i national valuta anvendes til at udlede en risikovægt for en eksponering mod samme
låntager, som er denomineret i en udenlandsk valuta.
Hvis eksponeringen, der er denomineret i en fremmed valuta, er garanteret mod
konvertibilitets- og overførselsrisici, kan kreditvurderingen af låntagerens post i
national valuta med henblik på første afsnit kun anvendes til risikovægtning af den
garanterede del af eksponeringen. Den del af eksponeringen, der ikke er garanteret,
risikovægtes på grundlag af en kreditvurdering af låntageren, som vedrører en post,
der er denomineret i den pågældende udenlandske valuta."
(58)
Artikel 142, stk. 1, ændres således:
a)
Følgende indsættes som nr. 1a)-1e):
"1a) "eksponeringsklasse": en af de eksponeringsklasser, der er omhandlet i
artikel 147, stk. 2, litra a), litra a1), nr. i) og ii), litra b), litra c), nr. i), ii) og iii),
litra d), nr. i), ii), iii) og iv), litra e), litra e1), litra f) og litra g)
1b) "erhvervseksponeringsklasse": en af de eksponeringsklasser, der er
omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra c), nr. i), ii) og iii)
1c) "erhvervseksponering": enhver eksponering, der henføres til de
eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra c), nr. i), ii) og
iii)
1d) "detaileksponeringsklasse": en af de eksponeringsklasser, der er omhandlet
i artikel 147, stk. 2, litra d), nr. i), ii), iii) og iv)
1e) "detaileksponeringsklasse": enhver eksponering, der henføres til de
eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra d), nr. i), ii), iii)
og iv)".
b)
Nr. 2) affattes således:
"2)"eksponeringstype": en gruppe homogent forvaltede eksponeringer inden
for en eksponeringsklasse, som kan være begrænset til en enkelt enhed eller en
enkelt undergruppe af enheder inden for en koncern, såfremt den samme
eksponeringstype forvaltes forskelligt i andre af koncernens enheder".
c)
Nr. 4) og 5) affattes således:
"4)
"stor reguleret enhed i den finansielle sektor": en enhed i den
finansielle sektor, der opfylder alle følgende betingelser:
a)
enhedens samlede aktiver eller dens moderselskabs samlede aktiver
beregnet på individuelt eller konsolideret grundlag har en værdi, der er
højere end eller lig med 70 mia. EUR, når det seneste reviderede
årsregnskab eller konsoliderede årsregnskab anvendes til at opgøre
aktivernes størrelse
enheden er underlagt tilsynskrav direkte på individuelt eller konsolideret
grundlag eller indirekte fra konsolideringsreglerne for dens moderselskab
i overensstemmelse med denne forordning, forordning (EU) 2019/2033,
direktiv 2009/138/EF eller et tredjelands retlige tilsynsmæssige krav, der
mindst svarer til disse EU-retsakter
b)
5) "ureguleret enhed i den finansielle sektor": en enhed i den finansielle sektor,
som ikke opfylder betingelsen i nr. 4), litra b)".
DA
95
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
d)
Følgende indsættes som nr. 5a):
"5a) "stort selskab": en virksomhed, der har et konsolideret årligt salg på
over 500 mio. EUR, eller som tilhører en koncern, hvor den konsoliderede
koncerns samlede årlige salg overstiger 500 mio. EUR."
e)
Følgende tilføjes som nr. 8)-12):
"8) "PD/LGD-modelleringsjusteringsmetode": modellering af en justering af
LGD eller modellering af en justering af både PD og LGD for den
underliggende eksponering i overensstemmelse med artikel 183, stk. 1a
9) "RW-gulv for udbyder af kreditrisikoafdækning": den risikovægt, der finder
anvendelse på en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af
kreditrisikoafdækning
10) "indregnet" ufinansieret kreditrisikoafdækning: for en eksponering, som et
institut anvender IRB-metoden på ved at anvende sine egne estimater af LGD i
henhold til artikel 143, en ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvis virkning på
beregningen af risikovægtede eksponeringsbeløb eller værdi af forventede tab
på den underliggende eksponering tages i betragtning ved hjælp af en af
følgende metoder i overensstemmelse med artikel 108, stk. 2a:
a)
b)
PD/LGD-modelleringsjusteringsmetoden
metoden med substitution af risikoparametre i henhold til A-IRB i
overensstemmelse med artikel 192, nr. 8)
11) "SA-CCF": den procentdel, der finder anvendelse i henhold til kapitel 2,
hvormed en ikkebalanceført posts nominelle værdi multipliceres for at beregne
dens eksponeringsværdi i overensstemmelse med artikel 111, stk. 2
12) "IRB-CCF": egne estimater af CCF."
(59)
I artikel 143 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 2 affattes således:
"2. Der kræves forudgående tilladelse til at anvende IRB-metoden, herunder
egne estimater af LGD'er og CCF'er, for hver eksponeringsklasse og for hvert
ratingsystem og for hver metode til estimering af de anvendte LGD'er og
CCF'er."
b)
Stk. 3, første afsnit, litra a) og b), affattes således:
"a) væsentlige ændringer i anvendelsesområde for et ratingsystem, som
instituttet har fået tilladelse til at anvende
b) væsentlige ændringer i et ratingsystem, som instituttet har fået tilladelse til
at anvende."
c)
Stk. 4 og 5 affattes således:
"4. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om alle ændringer i
ratingsystemer.
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med
henblik på at præcisere betingelserne for at vurdere væsentligheden af
anvendelse af et eksisterende ratingsystem på yderligere eksponeringer, der
ikke allerede er omfattet af dette ratingsystem, og ændringer i ratingsystemerne
efter IRB-metoden.
DA
96
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 18
måneder efter denne ændringsforordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige
tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(60)
I artikel 144, stk. 1, første afsnit, foretages følgende ændringer:
a)
Litra f) affattes således:
"f)
instituttet har valideret hvert ratingsystem i en passende periode forud
for tilladelsen til at anvende dette ratingsystem, har i denne periode vurderet,
om ratingsystemet er egnet til anvendelsesområdet for ratingsystemet, og har
foretaget de nødvendige ændringer af disse ratingsystemer, som følger af denne
vurdering".
b)
Litra h) affattes således:
"h)
instituttet har fordelt og fortsætter med at fordele hver eksponering i
anvendelsesområdet for et ratingsystem i en ratingklasse eller -pulje i dette
ratingsystem."
c)
Stk. 2 affattes således:
"2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med
henblik på at præcisere den vurderingsmetode, som de kompetente
myndigheder skal følge, når de vurderer, om et institut overholder kravene om
at anvende IRB-metoden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2025.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige
tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(61)
I artikel 147 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 2 affattes således:
"2. Hver eksponering fordeles i en af følgende eksponeringsklasser:
a)
a1)
eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker
eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder og offentlige
enheder ("RGLA-PSE"), som opdeles i følgende eksponeringsklasser:
i)
ii)
b)
c)
eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder ("RGLA'er")
eksponeringer mod offentlige enheder ("PSE'er")
selskaber,
som
opdeles
i
følgende
eksponeringer mod institutter
eksponeringer
mod
eksponeringsklasser:
i)
ii)
iii)
almindelige erhvervseksponeringer
specialiseret långivning ("SL")
erhvervede erhvervsfordringer
DA
97
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
d)
detaileksponeringer, som opdeles i følgende eksponeringsklasser:
i)
ii)
iii)
iv)
kvalificerede revolverende detaileksponeringer ("QRRE'er")
detaileksponeringer sikret ved beboelsesejendom
erhvervede detailfordringer
andre detaileksponeringer
e)
e1)
f)
g)
b)
c)
aktieeksponeringer
eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU
poster, der repræsenterer securitiseringspositioner
andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser."
Stk. 3, litra a), udgår.
Følgende indsættes som stk. 3a:
"3a.
Eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder eller offentlige
enheder henføres alle til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i stk. 2, litra
a1), uanset hvordan sådanne eksponeringer behandles i henhold til artikel 115
eller 116."
d)
e)
Stk. 4, litra a) og b), udgår.
I stk. 5 foretages følgende ændringer:
i)
Litra a), nr. ii), affattes således:
"ii) eksponeringer mod en SMV, jf. artikel 5, nr. 8), forudsat – i det
tilfælde – at det samlede beløb, som låntager eller en gruppe af indbyrdes
forbundne låntagere skylder instituttet og moderselskaber og dets
datterselskaber, herunder misligholdte eksponeringer, men med
undtagelse af eksponeringer sikret ved beboelsesejendom op til
ejendomsværdien, ikke overstiger 1 mio. EUR, så vidt det er instituttet
bekendt, og instituttet har taget rimelige skridt til at kontrollere
eksponeringens størrelse
iii) eksponeringer sikret ved beboelsesejendom, herunder første og
efterfølgende panterettigheder, terminslån, revolverende kreditfaciliteter i
friværdien i fast ejendom og eksponeringer som omhandlet i artikel 108,
stk. 3 og 4, uanset eksponeringens størrelse, forudsat at eksponeringen er
en af følgende:
–
–
en eksponering mod en fysisk person
en eksponering mod foreninger eller kooperativer af
enkeltpersoner, der er reguleret i henhold til national ret, og som
eksisterer med det eneste formål at give deres medlemmer ret til at
benytte en primær bolig i den ejendom, der sikrer lånet".
ii)
Følgende afsnit tilføjes:
"Eksponeringer, der opfylder alle betingelserne i litra a), nr. iii), og litra
b), c) og d), henføres til eksponeringsklassen "detaileksponeringer sikret
ved beboelsesejendom" som omhandlet i stk. 2, litra d), nr. ii).
DA
98
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Uanset tredje afsnit kan de kompetente myndigheder udelukke
"detaileksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom" som omhandlet
i stk. 2, litra d), nr. ii), lån til fysiske personer, der har pantsat mere end
fire ejendomme eller boligenheder, fra eksponeringsklassen, og henføre
disse lån til erhvervseksponeringsklassen."
iii)
Følgende indsættes som stk. 5a:
"5a.
Detaileksponeringer, der tilhører en type eksponeringer, der
opfylder alle følgende betingelser, kan henføres til QRRE-
eksponeringsklassen:
a)
b)
eksponeringerne af den pågældende eksponeringstype er rettet mod
enkeltpersoner
eksponeringerne af den pågældende eksponeringstype er
revolverende og usikrede, og de kan opsiges af instituttet, såfremt
de ikke udnyttes straks og uden betingelser
den maksimale eksponering af den pågældende eksponeringstype
mod en enkelt person er højst 100 000 EUR
tabsraterne for den pågældende eksponeringstype har udvist lav
volatilitet sammenlignet med dens gennemsnitlige tabsrater, især
inden for små PD-intervaller
behandlingen som en kvalificeret revolverende detaileksponering er
konsistent med de underliggende risikokarakteristika for den
eksponeringstype, som den tilhører.
c)
d)
e)
Uanset litra b) finder kravet om, at eksponeringen skal være usikret, ikke
anvendelse, når det drejer sig om sikrede kreditfaciliteter i tilknytning til
en lønkonto. I så fald medregnes de beløb, der stammer fra sikkerheden,
ikke i LGD-estimatet.
Institutter skal inden for QRRE-eksponeringsklassen identificere
transaktionseksponeringer ("QRRE-transaktionseksponeringer") som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 152), og eksponeringer, der ikke er
transaktionseksponeringer,
("QRRE-revolverende
eksponeringer").
Navnlig skal QRRE'er med en tilbagebetalingshistorik på under 12
måneder identificeres som QRRE-revolverende eksponeringer."
f)
Stk. 6 og 7 affattes således:
"6.
Medmindre de henføres til eksponeringsklassen i stk. 2, litra e1),
henføres de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 133, stk. 1, til
aktieeksponeringsklassen i stk. 2, litra e).
7. Enhver kreditforpligtelse, der ikke er henført til eksponeringsklasserne i stk.
2, litra a), a1), b), d), e) og f), henføres til en de eksponeringsklasser, der er
omhandlet i stk. 2, litra c)."
g)
I stk. 8 tilføjes følgende afsnit:
"Disse eksponeringer henføres til den eksponeringsklasse, der er omhandlet i
stk. 2, litra c), nr. ii), og fordeles i følgende kategorier: "projektfinansiering"
(PF),
"objektfinansiering"
(OF),
"råvarefinansiering"
(CF)
og
"indkomstgenerende fast ejendom" (IPRE).
DA
99
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik
på at præcisere følgende:
a)
b)
kategoriseringen af PF, OF og SF i overensstemmelse med definitionerne
i kapitel 2
fastlæggelsen af IPRE-kategorien, navnlig med hensyn til hvilke ADC-
eksponeringer og eksponeringer sikret ved fast ejendom der kan eller skal
kategoriseres som IPRE, hvis disse eksponeringer ikke i væsentlig grad
afhænger af pengestrømme genereret af ejendommen med henblik på
deres tilbagebetaling.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2025.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige
tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
h)
Følgende tilføjes som stk. 11:
"11. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der
yderligere præciserer de klasser, der er omhandlet i stk. 2, hvis det er
nødvendigt, og betingelserne og kriterierne for at henføre eksponeringer til
disse klasser.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2026.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at
vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(62)
I artikel 148 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 og 2 affattes således:
"1. Et institut, der har tilladelse til at anvende IRB-metoden i overensstemmelse med
artikel 107, stk. 1, skal sammen med et moderselskab og dets datterselskaber
implementere IRB-metoden for mindst en af de eksponeringsklasser, der er
omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra a), litra a1), nr. i) og ii), litra b), litra c), nr. i), ii)
og iii), litra d), nr. i), ii), iii) og iv), litra e1), litra f) og litra g) Når et institut
implementerer IRB-metoden for en af disse eksponeringsklasser, skal dette gøres for
alle eksponeringer i den pågældende eksponeringsklasse, medmindre det har fået
tilladelse fra de kompetente myndigheder til permanent at anvende standardmetoden
i overensstemmelse med artikel 150.
Med forbehold af de kompetente myndigheders forudgående tilladelse kan IRB-
metoden implementeres trinvist for de forskellige eksponeringstyper inden for
samme eksponeringsklasse og inden for samme forretningsenhed og for de
forskellige forretningsenheder i samme koncern eller med henblik på anvendelse af
egne estimater af LGD'er eller IRB-CCF'er.
2.
De kompetente myndigheder fastsætter en frist, inden for hvilken et institut og
et eventuelt moderselskab og dets datterselskaber skal implementere IRB-metoden
for alle eksponeringer inden for en eksponeringsklasse for de forskellige
forretningsenheder i samme koncern eller med henblik på anvendelse af egne
estimater af LGD'er eller IRB-CCF'er. De kompetente myndigheder fastsætter en
DA
100
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
frist, som de anser for passende på grundlag af arten og omfanget af de berørte
institutters eller et eventuelt moderselskabs og dets datterselskabers aktiviteter samt
antallet og arten af de ratingsystemer, der skal implementeres."
b)
(63)
a)
Stk. 4, 5 og 6 udgår.
Stk. 1 affattes således:
"1. Institutterne anvender standardmetoden på alle følgende eksponeringer:
a)
b)
eksponeringer henført til den aktieeksponeringsklasse, der er omhandlet i
artikel 147, stk. 2, litra e)
eksponeringer henført til eksponeringsklasser, for hvilke institutterne har
besluttet ikke at implementere IRB-metoden til beregning af de
risikovægtede eksponeringsbeløb og værdien af forventede tab
eksponeringer, for hvilke institutterne ikke på forhånd har fået tilladelse
fra de kompetente myndigheder til at anvende IRB-metoden til beregning
af de risikovægtede eksponeringsbeløb og værdien af forventede tab.
I artikel 150 foretages følgende ændringer:
c)
Et institut, der har tilladelse til at anvende IRB-metoden til beregning af
risikovægtede eksponeringsbeløb og værdi af forventede tab for en given
eksponeringsklasse, kan med forbehold af den kompetente myndigheds
forudgående tilladelse anvende standardmetoden på visse eksponeringstyper i
den pågældende eksponeringsklasse, hvis disse eksponeringstyper er uden
større betydning med hensyn til størrelse og opfattet risikoprofil.
Et institut, der kun har tilladelse til at anvende IRB-metoden til beregning af
størrelsen af risikovægtede eksponeringsbeløb for visse eksponeringstyper
inden for en eksponeringsklasse, anvender standardmetoden for de resterende
eksponeringstyper i den pågældende eksponeringsklasse."
b)
(64)
a)
b)
Stk. 2, 3 og 4 udgår.
Stk. 4 udgår.
Stk. 7, 8 og 9 affattes således:
"7. For detaileksponeringer anvender institutterne egne estimater af LGD'er og
IRB-CCF, hvor det er relevant i henhold til artikel 166, stk. 8 og 8b, i
overensstemmelse med artikel 143 og afdeling 6. Institutterne anvender SA-
CCF, hvis artikel 166, stk. 8 og 8b, ikke giver mulighed for anvendelse af IRB-
CCF.
8. For følgende eksponeringer anvender institutterne LGD-værdierne i
artikel 161, stk. 1, og SA-CCF i overensstemmelse med artikel 166, stk. 8, 8a
og 8b:
a)
b)
c)
eksponeringer henført til eksponeringsklassen "eksponeringer mod
institutter", der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra b)
eksponeringer mod enheder den finansielle sektor
eksponeringer mod store selskaber.
I artikel 151 foretages følgende ændringer:
DA
101
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
For eksponeringer, der tilhører eksponeringsklasserne i artikel 147, stk. 2, litra
a), a1) og c), med undtagelse af de eksponeringer, der er omhandlet i
nærværende stykkes første afsnit, anvender institutterne LGD-værdierne i
artikel 161, stk. 1, og SA-CCF'en i overensstemmelse med artikel 166, stk. 8,
8a og 8b, medmindre de har fået tilladelse til at anvende deres egne estimater
af LGD'er og CCF'er for disse eksponeringer i overensstemmelse med
nærværende artikels stk. 9.
9. For eksponeringer, der er omhandlet i stk. 8, andet afsnit, tillader den
kompetente myndighed, at institutterne anvender egne estimater af LGD'er og
IRB-CCF, hvor det er relevant i henhold til artikel 166, stk. 8 og 8b, i
overensstemmelse med artikel 143 og afdeling 6."
c)
Følgende tilføjes som stk. 11, 12 og 13:
"11. Institutterne anvender de krav, der er fastsat for eksponeringer, der tilhører
eksponeringsklassen "almindelige erhvervseksponeringer", der er omhandlet i
artikel 147, stk. 2, litra c), nr. i), på eksponeringer, der tilhører
eksponeringsklassen "RGLA-PSE", der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra
a1). Med henblik på dette stykke finder den tærskel, der er fastsat i definitionen
af store selskaber, og de bestemmelser, der finder anvendelse på store selskaber
i stk. 8, første afsnit, litra c), ikke anvendelse, og behandlingen i artikel 501
finder ikke anvendelse.
12. For eksponeringer i form af aktier eller andele i en CIU, der tilhører
eksponeringsklassen omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra e1), anvender
institutterne den behandling, der er fastsat i artikel 152.
13. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med
henblik på at præcisere den behandling, der finder anvendelse på
eksponeringer,
der
tilhører
eksponeringsklassen
"erhvervede
erhvervsfordringer", som er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra c), nr. iii), og
eksponeringsklassen "erhvervede detailfordringer", som er omhandlet i
artikel 147, stk. 2, litra d), nr. iii), med henblik på beregning af risikovægtede
eksponeringsbeløb for misligholdelsesrisikoen og udvandingsrisikoen ved disse
eksponeringer,
herunder
med
henblik
på
anerkendelse
af
kreditrisikoreduktionsteknikker.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2025.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige
tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(65)
Artikel 152, stk. 4, affattes således:
"4. Institutter, der anvender transparensmetoden i henhold til denne artikels stk. 2 og
3, og som ikke anvender metoderne fastsat i dette kapitel eller i kapitel 5, alt efter
hvad der relevant, for alle eller dele af CIU'ens underliggende eksponeringer,
beregner risikovægtede eksponeringsbeløb og værdi af forventede tab i
overensstemmelse med følgende principper:
a)
for underliggende eksponeringer, der ville blive henført til den
aktieeksponeringsklasse, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra e),
anvender institutterne standardmetoden i kapitel 2
DA
102
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0104.png
b)
for eksponeringer, som er henført til poster, der repræsenterer de
securitiseringspositioner, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra f),
anvender institutterne den behandling, der er fastsat i artikel 254, som om disse
eksponeringer var disse institutters direkte besiddelser
for alle andre underliggende eksponeringer
standardmetoden omhandlet i kapitel 2."
Stk. 1, nr. iii), affattes således:
"iii) hvis 0 < PD < 1, er:
����
(
PD
) + √
RW
= (LGD ⋅ ���� (
⋅ ����
⋅ ���� (0,999)) −
LGD
⋅
PD)
1 − ����
√1 − ����
⋅
hvor:
N = den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt
stokastisk variabel dvs.
N(x)
er lig med sandsynligheden for, at en
normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre
end eller lig med
x
G = den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret
normalfordelt stokastisk variabel dvs. hvis
x
=
G(z),
er
xden
værdi, for hvilken
det gælder, at
N(x)
=
z.
R
= korrelationskoefficienten, der defineres som:
1 − ����
−50⋅PD
1 − ����
−50⋅PD
���� = 0,12 ⋅
+ 0,24 ⋅ (1 −
)
1 − ����
−50
1 − ����
−50
b
= løbetidsfaktoren, der defineres som:
���� = [0,11852 − 0,05478 ⋅ ��������(
PD
)]
2
M = løbetiden og udtrykkes i år og beregnes i overensstemmelse med
artikel 162."
1 + (
M
− 2,5) ⋅ ����
⋅ 12,5
1 − 1,5 ⋅ ����
1
anvender
institutterne
c)
(66)
I artikel 153 foretages følgende ændringer:
a)
b)
Stk. 2 affattes således:
"2. For så vidt angår eksponeringer mod store regulerede enheder i den
finansielle sektor og uregulerede enheder i den finansielle sektor multipliceres
korrelationskoefficienten
R
i stk. 1, nr. iii), eller stk. 4, alt efter hvad der er
relevant, med 1,25 ved beregning af risikovægtene for disse eksponeringer."
c)
d)
Stk. 3 udgår.
Stk. 9 affattes således:
"9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med
henblik på at præcisere, hvordan institutterne skal tage højde for de faktorer,
som er omhandlet i stk. 5, andet afsnit, når de tildeler specialiseret långivning
risikovægte.
DA
103
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0105.png
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2025.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige
tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(67)
I artikel 154 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1, nr. ii), affattes således:
"ii)
hvis PD < 1, er:
1
����
RW
= (LGD ⋅ ���� (
⋅ ���� (
PD
) + √
⋅ ���� (0,999)) −
LGD
⋅
PD)
⋅ 12,5
1 − ����
√1 − ����
hvor:
N = den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt
stokastisk variabel dvs.
N(x)
er lig med sandsynligheden for, at en
normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre
end eller lig med
x
G = den inverse kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret
normalfordelt stokastisk variabel dvs. hvis
x
=
G(z),
er
xden
værdi, for hvilken
det gælder, at
N(x)
=
z.
R
= korrelationskoefficienten, der defineres som:
1 − ����
−35⋅PD
1 − ����
−35⋅PD
���� = 0,03 ⋅
+ 0,16 ⋅ (1 −
)
1 − ����
−35
1 − ����
−35
".
b)
c)
Stk. 2 udgår.
Stk. 3 affattes således:
"3. For detaileksponeringer, som ikke er misligholdt og er helt eller delvist
sikret ved beboelsesejendom, anvendes en korrelationskoefficient
R
på 0,15 i
stedet for den værdi, der beregnes med korrelationskoefficientformlen i stk. 1.
Den risikovægt, der finder anvendelse i henhold til stk. 1, nr. ii), på
eksponeringer, der er delvist sikret ved beboelsesejendom, finder også
anvendelse på den usikrede del af den underliggende eksponering."
d)
Stk. 4 affattes således:
"4. For QRRE'er, som ikke er misligholdt, anvendes en korrelationskoefficient
R
på 0,04 i stedet for den værdi, der beregnes med
korrelationskoefficientformlen i stk. 1.
De kompetente myndigheder undersøger den relative volatilitet i
tabsprocenterne for QRRE'er, der tilhører samme eksponeringstype, samt for
den aggregerede QRRE-eksponeringsklasse og udveksler oplysninger om
typiske karakteristika for tabsprocenter for kvalificerede revolverende
detaileksponeringer med de øvrige medlemsstater og med EBA."
(68)
Artikel 155 udgår.
DA
104
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
(69)
I artikel 157 tilføjes følgende som stk. 6:
"6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik
på at præcisere:
a)
metoden til beregning af det risikovægtede eksponeringsbeløb for
udvandingsrisiko ved erhvervede fordringer, herunder anerkendelse af
kreditrisikoreduktionsteknikker i overensstemmelse med artikel 160, stk. 4, og
betingelserne for anvendelse af egne estimater og fallbackparametre
vurderingen af ubetydelighedskriteriet for den eksponeringstype, der er
omhandlet i stk. 5.
b)
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2026.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de
i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(70)
I artikel 158 foretages følgende ændringer:
a)
b)
(71)
Stk. 5, sidste afsnit, udgår.
Stk. 7, 8 og 9 udgår.
Artikel 159 affattes således:
"Artikel 159
Behandling af værdien af de forventede tab, IRB-underskud og IRB-overskud
Institutterne trækker værdien af de forventede tab på de eksponeringer, der er
omhandlet i artikel 158, stk. 5, 6 og 10, fra summen af følgende:
a)
b)
de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer i forbindelse med disse
eksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 110
yderligere værdijusteringer i forbindelse med instituttets aktiviteter uden for
handelsbeholdningen fastsat i overensstemmelse med artikel 34 vedrørende
disse eksponeringer
andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med disse eksponeringer
bortset fra fradrag foretaget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m).
c)
Hvis den beregning, der er foretaget i overensstemmelse med første afsnit, resulterer
i et positivt beløb, kaldes det fremkomne beløb "IRB-overskud". Hvis den
beregningen, der er foretaget i overensstemmelse med første afsnit resulterer i et
negativt beløb, kaldes det fremkomne beløb "IRB-underskud".
Med henblik på den beregning, der er omhandlet i første afsnit, behandler institutter
nedslag eller præmier fastsat i overensstemmelse med artikel 166, stk. 1, i
forbindelse med balanceførte eksponeringer, der er erhvervet som misligholdte
eksponeringer, på samme måde som specifikke kreditrisikojusteringer. Nedslag eller
præmier i forbindelse med balanceførte eksponeringer, der er erhvervet som ikke-
misligholdte eksponeringer, medtages ikke i beregningen af IRB-underskuddet og
IRB-overskuddet. Specifikke kreditrisikojusteringer for misligholdte eksponeringer
må ikke anvendes til at dække værdien af forventede tab på andre eksponeringer.
Værdien af de forventede tab vedrørende securitiserede eksponeringer og de
DA
105
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
generelle og specifikke kreditrisikojusteringer, der foretages for disse eksponeringer,
indgår ikke i beregningen af IRB-underskuddet og IRB-overskuddet."
(72)
I afdeling 4 indsættes følgende som underafdeling 0:
"Underafdeling 0
Eksponeringer, der dækkes af garantier stillet af medlemsstaternes centralregeringer og
centralbanker eller ECB
Artikel 159a
Ikke-anvendelse af PD- og LGD-inputgulve
Med henblik på kapitel 3 og navnlig med hensyn til artikel 160, stk. 1, artikel 161,
stk. 4, artikel 164, stk. 4, og artikel 166, stk. 8c, gælder det, at hvis en eksponering er
dækket af en garanti, der kan indregnes, stillet af en medlemsstats centralregering
eller centralbank eller af ECB, finder PD-, LGD- og CCF-inputgulvene ikke
anvendelse på den del af eksponeringen, der er dækket af garantien. Den del af
eksponeringen, der ikke er dækket af garantien, er dog underlagt de pågældende PD-,
LGD- og CCF-inputgulve."
(73)
I artikel 160 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 affattes således:
"1. For eksponeringer, der er henført til eksponeringsklassen "eksponeringer
mod institutter" som omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra b), eller
"eksponeringer mod selskaber" som omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra c),
udelukkende med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og
værdi af forventede tab på disse eksponeringer, navnlig med henblik på
artikel 153, artikel 157, artikel 158, stk. 1, 5 og 10, må de PD-værdier, der
anvendes i inputtet i formlerne for risikovægte og forventet tab, ikke være
mindre end følgende værdi: 0,05 % ("PD- inputgulv")."
b)
Stk. 4 affattes således:
"4. For en eksponering, der er dækket af en UFCP, kan et institut, der anvender
sine egne LGD-estimater i henhold til artikel 143 for både den oprindelige
eksponering og direkte sammenlignelige eksponeringer mod udbyderen af
kreditrisikoafdækning, anerkende den ufinansierede kreditrisikoafdækning i
PD i overensstemmelse med artikel 183."
c)
d)
Stk. 5 udgår.
Stk. 6 affattes således:
"6. I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer
fastsættes PD, så den svarer til instituttets estimat af det forventede tab
vedrørende udvandingsrisici. Hvis et institut har fået tilladelse af den
kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at anvende sine egne LGD-estimater
for erhvervseksponeringer, og det er i stand til at foretage en opdeling, som den
kompetente myndighed anser for pålidelig, af sine estimater af det forventede
tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede erhvervsfordringer i PD og
LGD, kan instituttet anvende det PD-estimat, der er resultatet af nævnte
opdeling. Institutterne kan anerkende finansieret og ufinansieret
kreditrisikoafdækning vedrørende PD i overensstemmelse med kapitel 4."
e)
Stk. 7 affattes således:
DA
106
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0108.png
"7. Hvis et institut har fået tilladelse af den kompetente myndighed, jf. artikel
143, til at anvende sine egne LGD-estimater vedrørende udvandingsrisici for
erhvervede
erhvervsfordringer,
kan
det
indregne
ufinansieret
kreditrisikoafdækning ved at justere PD, jf. dog artikel 161, stk. 3."
(74)
I artikel 161 foretages følgende ændringer:
a)
I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i)
Litra a) affattes således:
"a) privilegerede eksponeringer uden FCP mod centralregeringer og
centralbanker og enheder i den finansielle sektor: 45 %".
ii)
Følgende indsættes som litra aa):
"aa) privilegerede eksponeringer uden FCP mod selskaber, der ikke er
enheder i den finansielle sektor: 40 %".
iii)
iv)
Litra c) udgår.
Litra e) affattes således:
"e) for privilegerede eksponeringer vedrørende erhvervede
erhvervsfordringer, hvor instituttet ikke kan estimere PD, eller hvor
instituttets PD-estimater ikke opfylder kravene i afdeling 6: 40 %".
v)
Litra g) affattes således:
"g) for udvandingsrisici vedrørende erhvervede erhvervsfordringer:
100 %".
b)
Stk. 3 og 4 affattes således:
"3. For en eksponering, der er dækket af en ufinansieret kreditrisikoafdækning,
kan et institut, der anvender sine egne LGD-estimater i henhold til artikel 143
for både den oprindelige eksponering og direkte sammenlignelige
eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, indregne den
ufinansierede kreditrisikoafdækning i LGD i overensstemmelse med
artikel 183.
4. For eksponeringer, der er henført til eksponeringsklassen
"erhvervseksponeringsklasse", som er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra c),
og udelukkende med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb
og værdi af forventede tab og navnlig med henblik på artikel 153, stk. 1, nr.
iii), artikel 157 og artikel 158, stk. 1, 5 og 10, må de LGD-værdier, der
anvendes i forbindelse med input i formler for risikovægt og forventet tab, hvis
der anvendes egne LGD-estimater, ikke være mindre end følgende inputgulv
for LGD-værdier, og beregnet i overensstemmelse med stk. 5:
Tabel 2a
LGD-inputgulve (LGD
floor
) for eksponeringer, der tilhører
eksponeringsklassen "eksponering mod selskaber"
eksponering uden FCP (LGD
U-floor
)
eksponering fuldt ud sikret ved FCP
(LGD
S-floor
)
DA
107
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0109.png
finansiel sikkerhed
fordringer
25 %
beboelsesejendom
eller
erhvervsejendom
anden fysisk
sikkerhed
".
c)
Følgende tilføjes som stk. 5 og 6:
0%
10 %
10 %
15 %
"5. Med henblik på stk. 4 finder LGD-inputgulvene i tabel 2a i nævnte stykke
anvendelse for eksponeringer, der er fuldt ud sikret ved FCP, når værdien af
FCP, efter anvendelsen af de berørte volatilitetsjusteringer
H
c
og
H
fx
i
overensstemmelse med artikel 230, svarer til eller er større end værdien af den
underliggende eksponering. Desuden finder disse værdier anvendelse på FCP,
der er indregnet i henhold til dette kapitel.
Det LGD- inputgulv (LGD
floor
), der kan anvendes for en eksponering, som er
delvist sikret ved FCP, beregnes som det vægtede gennemsnit af
LGD
U-floor
for
eksponeringsdelen uden FCP og
LGD
S-floor
for den fuldt ud sikrede del på
følgende måde:
LGD
floor
=
LGD
U-floor
⋅
hvor:
E
U
E ⋅ ( 1 +
H
E
)
+
LGD
S-floor
⋅
E
S
E ⋅ ( 1 +
H
E
)
LGD
U-floor
og
LGD
S-floor
er de relevante gulvværdier i tabel 1
E
,
E
S
,
E
U
og
H
E
bestemmes som angivet i artikel 230.
6. Hvis et institut, der anvender egne LGD-estimater for en given type usikrede
erhvervseksponeringer, ikke kan tage hensyn til virkningen af FCP'en, der
sikrer en af eksponeringerne af denne eksponeringstype i sine egne LGD-
estimater, har instituttet tilladelse til at anvende formlen i artikel 230, bortset
fra at værdien
LGD
U
i denne formel er instituttets eget LGD-estimat. I så fald
indregnes FCP'en i overensstemmelse med kapitel 4, og instituttets eget LGD-
estimat, der anvendes som værdien
LGD
U
, beregnes på grundlag af
underliggende tabsdata, undtagen eventuelle inddrivelser som følge af denne
FCP."
(75)
I artikel 162 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 affattes således:
"1. For eksponeringer, for hvilke et institut ikke har fået tilladelse af den
kompetente myndighed til at anvende egne estimater af LGD, er løbetiden
("M") 2,5 år, undtagen for eksponeringer i tilknytning til
værdipapirfinansieringstransaktioner, hvor løbetiden er på 0,5 år.
Alternativt kan de kompetente myndigheder som led i den tilladelse, der er
omhandlet i artikel 143, beslutte, om instituttet skal anvende løbetiden som
DA
108
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
fastsat i stk. 2 for alle disse eksponeringer eller for en undergruppe af disse
eksponeringer."
b)
I stk. 2 foretages følgende ændringer:
i)
I stk. 2 affattes indledningen således:
"For eksponeringer, for hvilke et institut anvender egne estimater af
LGD, beregnes løbetiden ("M") ved hjælp af perioder udtrykt i år som
fastsat i dette stykke og med forbehold af denne artikels stk. 3-5.
Løbetiden må ikke overstige 5 år undtagen i de tilfælde, der er nævnt i
artikel 384, stk. 1, hvor løbetiden som angivet deri anvendes: Løbetiden
beregnes som følger i hvert af følgende tilfælde:"
ii)
Følgende indsættes som litra da) og db):
"da) For sikrede udlånstransaktioner, der er omfattet af en rammeaftale
om netting, fastsættes løbetiden ud fra transaktionernes vægtede
gennemsnitlige restløbetid, hvor løbetiden skal være på mindst 20 dage.
Løbetiden vægtes i forhold til den notionelle værdi af hver transaktion.
"db) For en rammeaftale om netting, der omfatter mere end én
transaktionstype svarende til litra c), d) eller da), er løbetiden den
vægtede gennemsnitlige restløbetid for transaktionerne, hvor løbetiden
skal være mindst den længste ihændehaverperiode (udtrykt i år) for
sådanne transaktioner som fastsat i artikel 224, stk. 2 (enten 10 dage eller
20 dage, afhængigt af tilfældet). Løbetiden vægtes i forhold til den
notionelle værdi af hver transaktion."
iii)
Litra f) affattes således:
"f) For andre instrumenter end dem, der er nævnt i dette stykke, eller hvis
instituttet ikke er i stand til at beregne løbetiden som anført i litra a),
fastsættes løbetiden til den maksimale resterende periode (målt i år), som
låntageren har fået til at indfri alle sine kontraktlige forpligtelser
(hovedstol, renter og gebyrer), hvor løbetiden skal være på mindst et år".
iv)
Litra i) affattes således:
"i) For institutter, der anvender de metoder, der er omhandlet i
artikel 382a, stk. 1, litra a) eller b), til beregning af
kapitalgrundlagskravet
vedrørende
kreditværdijusteringsrisici
i
forbindelse med transaktioner med en given modpart, må løbetiden ikke
overstige 1 i den formel, der er fastsat i artikel 153, stk. 1, med henblik
på beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb for modpartsrisiko
for de samme transaktioner, jf. artikel 92, stk. 4, litra a) eller f), alt efter
hvad der er relevant".
v)
Litra j) affattes således:
"j) For revolverende eksponeringer bestemmes løbetiden ved anvendelse
af facilitetens maksimale kontraktlige udløbsdato. Institutterne må ikke
anvende tilbagebetalingsdatoen for det aktuelle træk, hvis denne dato
ikke er facilitetens maksimale udløbsdato."
c)
I stk. 3 foretages følgende ændringer:
i)
Første afsnit, indledningen, affattes således:
DA
109
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"Såfremt dokumentationen indeholder krav om daglig fastsættelse af
margen og daglig værdiansættelse og indeholder bestemmelser, der giver
mulighed for øjeblikkelig realisering eller modregning af
sikkerhedsstillelse i tilfælde af misligholdelse eller manglende
fastsættelse af margen, fastsættes løbetiden ud fra transaktionernes
vægtede gennemsnitlige restløbetid, og løbetiden fastsættes til mindst én
dag for:".
ii)
I andet afsnit foretages følgende ændringer:
–
Litra b) affattes således:
"b) selvlikviderende kortfristede handelsfinansieringstransaktioner
i tilknytning til udveksling af varer eller tjenesteydelser, herunder
erhvervede erhvervsfordringer, med en restløbetid på op til et år
som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 80)".
–
Følgende tilføjes som litra e):
"e) udstedte og bekræftede remburser, som er kortfristede, dvs.
med en løbetid på under et år, og selvlikviderende."
d)
Stk. 4 affattes således:
"4. For så vidt angår eksponeringer mod selskaber, der er etableret i Unionen,
og som ikke er store selskaber, kan institutterne vælge at fastsætte løbetiden for
alle sådanne eksponeringer som fastsat i stk. 1 i stedet for at anvende stk. 2."
e)
Følgende tilføjes som stk. 6:
"6. Med henblik på at udtrykke det minimumsantal af dage, der er omhandlet i
stk. 2, litra c)-db), og stk. 3, i år, divideres minimumsantallet af dage med
365,25."
(76)
I artikel 163 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 affattes således:
"1. Udelukkende med henblik på beregning af størrelsen af risikovægtede
eksponeringsbeløb og værdi af forventede tab i forbindelse med disse
eksponeringer, og navnlig med henblik på artikel 154, artikel 157 og
artikel 158, stk. 1, 5 og 10, må de PD-værdier, der anvendes som input i
formlerne for risikovægt og forventet tab, ikke være mindre end følgende:
a)
b)
b)
0,1 % for QRRE-revolverende eksponeringer
0,05 % for detaileksponeringer, som ikke er QREE-revolverende
eksponeringer."
Stk. 4 affattes således:
"4. For en eksponering, der er dækket af en ufinansieret kreditrisikoafdækning,
kan et institut, der anvender sine egne LGD-estimater i henhold til artikel 143
for direkte sammenlignelige eksponeringer mod udbyderen af
kreditrisikoafdækning, anerkende den ufinansierede kreditrisikoafdækning i
PD'en i overensstemmelse med artikel 183."
(77)
I artikel 164 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 og 2 affattes således:
DA
110
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0112.png
"1. Institutterne skal foretage deres egne estimater af LGD'er, forudsat at
kravene i afdeling 6 i dette kapitel er opfyldt, og der er opnået tilladelse fra de
kompetente myndigheder, jf. artikel 143. For udvandingsrisici vedrørende
erhvervede fordringer fastsættes en LGD-værdi på 100 %. Hvis et institut er i
stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab
vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i PD'er og LGD'er, kan
instituttet anvende sit eget LGD-estimat.
2. Institutter, der anvender sine egne LGD-estimater i henhold til artikel 143
for direkte sammenlignelige eksponeringer mod udbyderen af
kreditrisikoafdækning, kan indregne den ufinansierede kreditrisikoafdækning i
LGD'en i overensstemmelse med artikel 183."
b)
c)
Stk. 3 udgår.
Stk. 4 affattes således:
"4. Med henblik på beregning af størrelsen af risikovægtede eksponeringsbeløb
og værdi af forventede tab i forbindelse med detaileksponeringer, og navnlig
med henblik på artikel 154 stk. 1, artikel 157 og artikel 158, stk. stk. 1 og 10,
må det LGD, der anvendes som input i formlerne for risikovægt og forventet
tab, ikke være mindre end de LGD-inputgulvværdier, der er fastsat i tabel 2aa
og i overensstemmelse med stk. 4a og 4b:
Tabel 2aa
LGD-inputgulve (LGD
floor
) for detaileksponeringer
eksponering uden FCP (LGD
U-floor
)
Detaileksponering sikret ved
beboelsesejendom
QRRE
eksponering sikret ved FCP
(LGD
S-floor
)
Detaileksponering
sikret ved
beboelsesejendom
QRRE
Anden
detaileksponering,
for hvilken der er
stillet finansiel
sikkerhed
Anden
detaileksponering
sikret ved
fordringer
Anden
detaileksponering
sikret ved
beboelsesejendom
eller
erhvervsejendom
5%
ikke relevant
ikke relevant
50 %
0%
Anden detaileksponering
30 %
10 %
10 %
DA
111
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0113.png
Anden
detaileksponering,
for hvilken der er
stillet anden
fysisk sikkerhed
15 %
".
d)
Følgende indsættes som stk. 4a og 4b:
"4a. Med henblik på stk. 4 gælder følgende:
a)
b)
LGD-inputgulve i stk. 4, tabel 2aa, finder anvendelse på eksponeringer
sikret ved FCP, når FCP er indregnet i henhold til dette kapitel
med undtagelse af detaileksponeringer sikret ved beboelsesejendom
finder LGD-inputgulvene i stk. 4, tabel 2aa, anvendelse på
eksponeringer, der er fuldt ud sikret ved FCP, hvis værdien af FCP efter
anvendelse af de relevante volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med
artikel 230 svarer til eller overstiger værdien af den underliggende
eksponering
med undtagelse af detaileksponeringer sikret ved pant i
beboelsesejendom beregnes det gældende LGD-inputgulv for en
eksponering, der er delvist sikret ved FCP, i overensstemmelse med
formlen i artikel 161, stk. 5
for detaileksponeringer sikret ved beboelsesejendom fastsættes det
gældende LGD-inputgulv til 5 % uanset niveauet for den sikkerhed, der
stilles i form af beboelsesejendommen.
c)
d)
4b. Hvis et institut ikke kan medtage virkningerne af FCP'en, der sikrer en af
eksponeringerne af denne eksponeringstype i sine egne LGD-estimater, har
instituttet tilladelse til at anvende formlen i artikel 230, bortset fra at værdien
LGDU i denne formel er instituttets eget LGD-estimat. I så fald indregnes
FCP'en i overensstemmelse med kapitel 4, og instituttets eget LGD-estimat, der
anvendes som værdien LGDU, beregnes på grundlag af underliggende
tabsdata, undtagen eventuelle inddrivelser som følge af denne FCP."
(78)
(79)
Tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 4, underafdeling 3 udgår.
I artikel 166 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 8 affattes således:
"8. Eksponeringsværdien af ikkebalanceførte poster, som ikke er kontrakter
som anført i bilag II, beregnes enten ved hjælp af IRB-CCF eller SA-CCF i
overensstemmelse med stk. 8a og 8b og artikel 151, stk. 8.
Hvis de udnyttede saldi for revolverende faciliteter er blevet securitiseret,
sikrer institutterne, at de fortsat besidder det krævede kapitalgrundlag i forhold
til de uudnyttede saldi, der er knyttet til securitiseringen.
Et institut, der ikke anvender IRB-CCF, beregner eksponeringsværdien som det
forpligtede, men ikketrukne beløb multipliceret med den pågældende SA-CCF.
DA
112
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Et institut, der ikke anvender IRB-CCF, beregner eksponeringsværdien for
uudnyttede lånetilsagn som det ikketrukne beløb multipliceret med den
pågældende IRB-CCF."
b)
Følgende indsættes som stk. 8a, 8b og 8c:
"8a. For en eksponering, for hvilken IRB-CCF ikke anvendes, er den gældende
CCF den SA-CCF, der er foreskrevet i kapitel 2 for de samme typer poster som
fastsat i artikel 111. Det beløb, som SA-CCF'en skal anvendes på, er den
laveste af værdien af den uudnyttede bevilgede kreditlinje og den værdi, der
afspejler en eventuel begrænsning af facilitetens tilgængelighed, herunder
forekomsten af en øvre grænse for det potentielle lånebeløb, som er knyttet til
låntagerens indberettede pengestrømme. Hvis en facilitet er begrænset på
denne måde, skal instituttet have tilstrækkelige procedurer for overvågning og
forvaltning af kreditlinjen til støtte for forekomsten af denne begrænsning.
8b. Med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse anvender
institutter, der opfylder kravene for anvendelse af IRB-CCF som anført i
afdeling 6, IRB-CCF for eksponeringer, der opstår som følge af uudnyttede
revolverende tilsagn, der behandles efter IRB-metoden, forudsat at disse
eksponeringer ikke ville være underlagt en SA-CCF på 100 % efter
standardmetoden. SA-CCF anvendes til:
a)
b)
alle andre ikkebalanceførte poster, navnlig uudnyttede ikkerevolverende
tilsagn
eksponeringer, hvor minimumskravene til beregning af IRB-CCF som
anført i afdeling 6 ikke er opfyldt af instituttet, eller hvor den kompetente
myndighed ikke har tilladt anvendelsen af IRB-CCF'er.
Med henblik på denne artikel anses et tilsagn for at være "revolverende", hvis
det giver en låntager mulighed for at opnå et lån, hvor låntageren har
fleksibilitet til at beslutte, hvor ofte der skal hæves midler fra lånet, og med
hvilke tidsintervaller, således at låntageren kan trække på, tilbagebetale og på
ny trække på lån, der er ydet til vedkommende. Kontraktlige ordninger, der
tillader tilbagebetalinger og efterfølgende fornyet træk på disse
tilbagebetalinger, betragtes som revolverende.
8c. Udelukkende med henblik på beregning af risikovægtede
eksponeringsbeløb og værdi af forventede tab i forbindelse med eksponeringer,
der opstår som følge af revolverende tilsagn, hvor IRB-CCF anvendes, navnlig
i henhold til artikel 153, stk. 1, artikel 157, artikel 158, stk. 1, 5 og 10, må den
eksponeringsværdi, der anvendes som input i formlerne for det risikovægtede
eksponeringsbeløb og værdien af forventede tab ikke være mindre end summen
af:
a)
b)
det trukne beløb på det revolverende tilsagn
50 % af den ikkebalanceførte eksponering for den resterende uudnyttede
del af det revolverende tilsagn beregnet ved hjælp af den gældende SA-
CCF, jf. artikel 111.
Summen af litra a) og b) benævnes "CCF-inputgulvet"."
c)
(80)
Stk. 10 udgår.
Artikel 167 udgår.
DA
113
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
(81)
I artikel 169, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:
"EBA udsteder retningslinjer for, hvordan kravene til modeldesign,
risikokvantificering, validering og anvendelse af risikoparametre anvendes i praksis
ved hjælp af kontinuerlige eller meget detaljerede ratingskalaer for hver
risikoparameter. Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i
forordning (EU) nr. 1093/2010."
(82)
Artikel 170, stk. 4, litra b), affattes således:
"b) transaktionernes risikokarakteristika, herunder med hensyn til produkter og
finansieret kreditrisikoafdækning, indregnet ufinansieret kreditrisikoafdækning,
belåningsmål, sæsoneffekter og rangorden. Institutterne tager eksplicit stilling til
tilfælde, hvor flere eksponeringer er omfattet af samme sikkerhedsstillelse. For hver
pulje, hvor instituttet vurderer PD og LGD, analyserer instituttet repræsentativiteten
af faciliteternes alder med hensyn til den tid, der er gået siden indgåelsen, for PD, og
den tid, der er gået siden misligholdelsesdatoen, for LGD i de data, der er anvendt til
at udlede estimaterne af instituttets faktiske faciliteter".
(83)
I artikel 171 tilføjes følgende som stk. 3:
"3. Ratingsystemerne udformes på en sådan måde, at idiosynkratiske eller
branchespecifikke ændringer er en faktor for migreringer fra en ratingklasse til en
anden. Desuden skal virkningerne af konjunkturudviklinger tages i betragtning som
en faktor for migrering af låntagere og faciliteter fra en ratingklasse eller pulje til en
anden."
(84)
I artikel 172, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a)
Indledningen affattes således:
"For så vidt angår eksponeringer mod selskaber, institutter, centralregeringer
og centralbanker foretages fordelingen af eksponeringer i overensstemmelse
med følgende kriterier:".
b)
Litra d) affattes således:
"d) Alle juridiske enheder, som instituttet er eksponeret mod, skal
kreditvurderes særskilt."
c)
Følgende afsnit tilføjes:
"Med henblik på litra d) skal instituttet have en passende politik for behandling
af individuelle låntagerkunder og grupper af indbyrdes forbundne kunder.
Disse politikker skal indeholde en proces til identifikation af specifikke "wrong
way"-risici for hver juridisk enhed, som instituttet er eksponeret for.
Transaktioner med modparter, hvor der er identificeret en specifik "wrong
way"-risiko,
behandles
forskelligt
ved
beregningen
af
deres
eksponeringsværdi."
(85)
I artikel 173 foretages følgende ændringer:
a)
I stk. 1 affattes indledningen således:
"For så vidt angår eksponeringer mod selskaber, institutter, centralregeringer
og centralbanker skal ratingprocessen opfylde følgende kriterier:".
b)
Stk. 3 affattes således:
DA
114
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til
fastlæggelse af de kompetente myndigheders metoder til vurdering af
ratingprocessens integritet og den regelmæssige og uafhængige vurdering af
risici.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2025.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige
tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(86)
I artikel 174 foretages følgende ændringer:
a)
Indledningen affattes således:
Institutter, der anvender statistiske eller andre matematiske metoder
("modeller") til fordeling af eksponeringer i låntager- eller
facilitetsratingklasser eller -puljer, skal opfylde følgende krav:".
b)
Litra a) affattes således:
"a) Modellen skal gøre det muligt at opstille præcise prognoser, og den må ikke
fordreje kapitalkravene."
c)
Følgende afsnit tilføjes:
"Med henblik på litra a) skal inputvariablerne udgøre et hensigtsmæssigt og
effektivt grundlag for de prognoser, der frembringes. Modellen må ikke være
behæftet med alvorlige systematiske fejl ("bias"). Der skal være en funktionel
forbindelse mellem modellens input og output, som kan fastsættes ved
ekspertvurdering, hvor det er relevant."
(87)
I artikel 176 foretages følgende ændringer:
a)
I stk. 2 affattes indledningen således:
"For så vidt angår eksponeringer mod selskaber, institutter, centralregeringer
og centralbanker skal institutterne indsamle og opbevare:".
b)
Stk. 3 affattes således:
"3. For så vidt angår eksponeringer, for hvilke dette kapitel gør det muligt at
beregne egne estimater af LGD'er eller IRB-CCF'er, men for hvilke
institutterne ikke anvender egne estimater af LGD'er eller IRB-CCF'er, skal
institutterne indsamle og opbevare data om sammenligninger mellem
realiserede LGD'er og værdierne i artikel 161, stk. 1, og mellem realiserede
CCF'er og SA-CCF'er som fastsat i artikel 166, stk. 8a."
(88)
(89)
Artikel 177, stk. 3, udgår.
I artikel 178 foretages følgende ændringer:
a)
Overskriften affattes således:
"Låntageres eller faciliteters misligholdelse
b)
Stk. 1, litra b), affattes således:
DA
115
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"b) Låntageren har i over 90 dage været i restance med en væsentlig
gældsforpligtelse over for instituttet, moderselskabet eller et af dets
datterselskaber."
c)
Stk. 3, litra d), affattes således:
"d) Instituttet indvilliger i en krisebetinget omlægning af gældsforpligtelsen,
hvor en sådan omlægning ventes at formindske den finansielle forpligtelse som
følge af væsentlig eftergivelse eller udsættelse af afdrag, renter eller i givet fald
gebyrer. En krisebetinget omlægning anses for at have fundet sted, når
kreditlempelser som omhandlet i artikel 47b er blevet udvidet til at omfatte
låntageren."
(90)
I artikel 180 foretages følgende ændringer:
a)
I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i)
Indledningen affattes således:
"Institutterne skal opfylde følgende særlige krav vedrørende PD-
estimater for eksponeringer mod selskaber, institutter, centralregeringer
og centralbanker i forbindelse med kvantificeringen af de
risikoparametre, der skal knyttes til ratinggrupper eller -puljer:".
ii)
Litra h) affattes således:
"h) Uanset om instituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller
en kombination heraf til estimering af sandsynligheden for misligholdelse
(PD), skal den underliggende historiske observationsperiode strække sig over
mindst fem år for mindst én kilde."
iii)
Følgende tilføjes som litra i):
"i) uanset hvilken metode der anvendes til at estimere PD, skal institutterne
estimere en PD for hver ratingklasse baseret på den observerede historiske
gennemsnitlige etårige misligholdelsesfrekvens, som er et simpelt gennemsnit
baseret på antal låntagere (antalsvægtet), og andre metoder, herunder
eksponeringsvægtede gennemsnit, er ikke tilladt."
iv)
Følgende afsnit tilføjes:
"Med henblik på litra h), og hvis den omhandlede observationsperiode
strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er
relevante, anvendes den lange periode. Dataene skal omfatte en
repræsentativ blanding af gode og dårlige år, der er relevante for
eksponeringstypen. Institutter, som ikke har fået tilladelse af den
kompetente myndighed, jf. artikel 143, til at benytte egne estimater for
tab givet misligholdelse (LGD) eller konverteringsfaktorer, kan benytte
relevante data, der dækker en periode på to år, når de implementerer
IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder.
Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de
relevante data dækker en periode på fem år."
b)
I stk. 2 foretages følgende ændringer:
i)
Litra a) affattes således:
"a) Institutterne estimerer PD'er for hver låntager- eller
facilitetsratingklasse eller -pulje på baggrund af langsigtede gennemsnit
DA
116
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
af etårige misligholdelsesfrekvenser, og misligholdelsesfrekvenser
beregnes kun på facilitetsniveau, hvis definitionen af misligholdelse
anvendes på niveauet for individuelle kreditfaciliteter i henhold til
artikel 178, stk. 1, andet afsnit."
ii)
Litra e) affattes således:
"e) Uanset om instituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder
eller en kombination heraf til estimering af PD, skal den underliggende
historiske observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst
én kilde."
iii)
Følgende afsnit tilføjes:
"Med henblik på litra e), og hvis den omhandlede observation strækker
sig over længere tid for en kilde, og hvis de pågældende data er relevante,
anvendes en sådan lang periode. Dataene skal indeholde en repræsentativ
blanding af gode og dårlige år i konjunkturcyklussen, der er relevante for
eksponeringstypen. PD baseres på den observerede historiske
gennemsnitlige etårige misligholdelsesfrekvens. Institutterne kan benytte
relevante data, der dækker en periode på to år, når de implementerer
IRB-metoden, forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder.
Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de
relevante data dækker en periode på fem år."
c)
Stk. 3 affattes således:
"EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med
henblik på at præcisere de metoder, i overensstemmelse med hvilke de
kompetente myndigheder skal vurdere et instituts metode til estimering af PD i
overensstemmelse med artikel 143.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2025.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige
tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(91)
I artikel 181 foretages følgende ændringer:
a)
I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i)
Litra c)-g) affattes således:
"c) Et institut skal undersøge, hvilken sammenhæng der er mellem på den
ene side den risiko, der er forbundet med låntageren, og på den anden
side den risikoen, der er forbundet med finansieret kreditrisikoafdækning,
bortset fra rammeaftaler om netting og balanceført netting af lån og
indskud, eller dens udbyder.
d) Manglende valutamatch mellem den underliggende forpligtelse og den
finansierede kreditrisikoafdækning, bortset fra rammeaftaler om netting
og balanceført netting af lån og indskud, behandles konservativt i
forbindelse med instituttets vurdering af LGD.
e) I det omfang LGD-estimater tager højde for finansieret
kreditrisikoafdækning, bortset fra rammeaftaler om netting og
DA
117
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
balanceført netting af lån og indskud, må disse estimater ikke
udelukkende baseres på den anslåede markedsværdi af den finansierede
kreditrisikoafdækning.
f) I det omfang LGD-estimater tager højde for finansieret
kreditrisikoafdækning, bortset fra rammeaftaler om netting og
balanceført netting af lån og indskud, fastsætter institutterne interne krav
for forvaltning, retssikkerhed og risikostyring i forbindelse med denne
finansierede kreditrisikoafdækning, og disse krav skal generelt være i
overensstemmelse med kravene i kapitel 4, afdeling 3.
g) I det omfang et institut anerkender finansieret kreditrisikoafdækning,
bortset fra rammeaftaler om netting og balanceført netting af lån og
indskud, i forbindelse med fastsættelse af eksponeringsværdien for
modpartsrisiko i overensstemmelse med kapitel 6, afdeling 5 eller 6, skal
de beløb, som denne finansierede kreditrisikoafdækning ventes at
indbringe, ikke medregnes i LGD-estimaterne."
ii)
Litra i) affattes således:
"i) I det omfang instituttet har kapitaliseret gebyrer for forsinkede
betalinger, som pålægges låntageren inden tidspunktet for
misligholdelsen, i sit driftsregnskab, skal disse gebyrer indgå i dets
opgørelse af eksponeringer og tab."
iii) Følgende litra tilføjes som litra k):
"k)
iv)
yderligere træk efter misligholdelse medregnes i LGD."
Følgende afsnit tilføjes:
"Med henblik på litra a) tager institutterne behørigt hensyn til
inddrivelser, der er realiseret i løbet af de relevante inddrivelsesprocesser,
fra alle former for FCP og fra UFCP, der ikke er omfattet af definitionen
i artikel 142, nr. 10).
Med henblik på litra c) skal de tilfælde, hvor der er en klar sammenhæng,
behandles konservativt.
Med henblik på litra e) skal LGD-estimater tage hensyn til, hvilken
betydning det har, hvis institutterne ikke er i stand til hurtigt at overtage
kontrollen med den sikkerhed, som de har stillet, og realisere den."
b)
I stk. 2 foretages følgende ændringer:
i)
ii)
Første afsnit, litra b), udgår.
Andet afsnit affattes således:
"Estimater af LGD skal i forbindelse med detaileksponeringer baseres på
data for en periode på mindst fem år. Institutterne kan benytte relevante
data, der dækker en periode på to år, når de implementerer IRB-metoden,
forudsat at de får tilladelse af de kompetente myndigheder. Den periode,
der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de pågældende data
dækker en periode på fem år."
c)
Følgende tilføjes som stk. 4:
"4. EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1093/2010 retningslinjer for at præcisere behandlingen af alle former for
DA
118
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
finansieret og ufinansieret kreditrisikoafdækning med henblik på stk. 1, litra a),
og med henblik på anvendelsen af LGD-parametrene."
(92)
I artikel 182 foretages følgende ændringer:
a)
I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i)
Litra c) affattes således:
"c) Institutternes IRB-CCF skal afspejle muligheden for, at låntageren
foretager yderligere træk op til det tidspunkt, hvor den begivenhed, der
udløser en misligholdelse, indtræder. IRB-CCF skal omfatte en større
forsigtighedsmargen, hvis der er grund til at forvente en stærkere positiv
korrelation mellem misligholdelsesraten og konverteringsfaktorens
størrelse."
ii)
Følgende tilføjes som litra g) og h):
"g) Institutters IRB-CCF skal udvikles på grundlag af en fast tidshorisont
på 12 måneder. Med henblik herpå skal misligholdelsesresultaterne for
hver observation i referencedatasættet kædes sammen med relevante
låntager- og facilitetskarakteristika på en fast referencedato, der defineres
som 12 måneder før misligholdelsesdagen.
h) Institutternes IRB-CCF skal være baseret på referencedata, der
afspejler
karakteristika
ved
låntagerens,
facilitetens
og
bankforvaltningens praksis for de eksponeringer, som estimaterne
anvendes på."
iii)
Følgende afsnit tilføjes:
"Med henblik på litra c) skal IRB-CCF omfatte en større
forsigtighedsmargen, hvis der er grund til at forvente en stærkere positiv
korrelation mellem misligholdelsesraten og konverteringsfaktorens
størrelse.
Med henblik på litra g) skal misligholdelsesresultaterne for hver
observation i referencedatasættet kædes sammen med relevante låntager-
og facilitetskarakteristika på en fast referencedato, der skal fastsættes
som 12 måneder før misligholdelsesdagen.
Med henblik på litra h) baseres IRB-CCF, der anvendes på bestemte
eksponeringer, ikke på data, der sammenblander virkningerne af
forskellige karakteristika, eller data fra eksponeringer, der udviser
forskellige risikokarakteristika. IRB-CCF skal være baseret på passende
homogene segmenter. Med henblik herpå er følgende praksisser ikke
tilladt:
a)
b)
anvendelse af underliggende data for SMV/midtmarked på større
selskabslåntagere
anvendelser af data fra tilsagn, hvor der er "lille" uudnyttet grænse
til rådighed, på faciliteter, hvor der er "stor" uudnyttet grænse til
rådighed
anvendelse af data fra låntagere, der overtræder kontraktvilkårene,
eller er blokerede med hensyn til yderligere kreditudnyttelse, på
c)
DA
119
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
låntagere uden kendt overtrædelse af kontraktvilkårene eller
relevante begrænsninger
d)
anvendelse af data, der er påvirket af ændringer i låntagernes miks
af lån og andre kreditrelaterede produkter i observationsperioden,
medmindre disse data er blevet effektivt justeret ved at fjerne
virkningerne af ændringerne i produktmikset.
Med henblik på fjerde afsnit, litra d), skal institutterne over for de
kompetente myndigheder godtgøre, at de har en indgående forståelse af
virkningen af ændringer i kunder produktmiks på eksponeringernes
referencedatasæt og tilknyttede CCF-estimater, og at virkningen er
ubetydelig eller er blevet effektivt afbødet i deres estimeringsproces. I
den forbindelse anses følgende ikke for hensigtsmæssigt:
a)
b)
fastsættelse af gulve for CCF eller for observationer af
eksponeringsværdier
anvendelse af skøn på låntagerniveau, som ikke fuldt ud dækker de
relevante produkttransformationsmuligheder, eller som på en
uhensigtsmæssig måde kombinerer produkter med meget
forskellige karakteristika
justering af kun væsentlige observationer, der påvirkes af
produkttransformation
udelukkelse af observationer, der påvirkes af transformation af
produktprofiler."
c)
d)
b)
c)
Stk. 3, første afsnit, udgår.
Følgende tilføjes som stk. 5:
"5. EBA udarbejder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1093/2010 retningslinjer med henblik på at præcisere, hvilken metode
institutter skal anvende til at estimere IRD-CCF.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 31. december 2026.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige
tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(93)
I artikel 183 foretages følgende ændringer:
a)
Overskriften affattes således:
"Krav
vedrørende vurdering af ufinansieret kreditafdæknings virkning i forbindelse
med eksponeringer mod selskaber, centralregeringer og centralbanker, hvor egne LGD-
estimater anvendes, samt i forbindelse med detaileksponeringer".
b)
I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i)
Litra c) affattes således:
"c) Garantien skal foreligge på skrift, den må ikke kunne opsiges eller
ændres af garantistilleren, den skal gælde, indtil forpligtelsen er fuldt
indfriet i forhold til garantibeløbet og garantiens restløbetid, og den skal
DA
120
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
kunne håndhæves retligt over for garantistilleren i et land, hvor det er
muligt at gøre udlæg i garantistillerens aktiver og fuldbyrde en dom."
ii)
Følgende indsættes som litra d) og e):
"d) Garantien skal være ubetinget.
e) "First-to-default"-kreditderivater kan indregnes som ufinansieret
kreditrisikoafdækning, men "second-to-default"-kreditderivater eller
mere generelt "nth-to-default"-kreditderivater må ikke indregnes som
ufinansieret kreditrisikoafdækning."
iii)
Følgende afsnit tilføjes:
"Med henblik på litra d) forstås ved" ubetinget garanti" en garanti, hvor
kreditafdækningsaftalen ikke indeholder bestemmelser, hvis opfyldelse
ligger uden for det långivende instituts direkte kontrol, og som kan
forhindre, at garantistilleren forpligtes til at foretage en udbetaling
rettidigt, hvis den oprindelige låntager undlader at betale forfaldne beløb.
En bestemmelse i kreditrisikoafdækningsaftalen, der fastsætter, at det
långivende instituts manglende rettidige omhu eller svig ophæver eller
reducerer omfanget af den garanti, som garantistilleren tilbyder,
udelukker ikke, at garantien betragtes som ubetinget. Enhver
kreditrisikoafdækningsaftale, som i tilfælde af debitors svig kan opsiges,
eller hvor omfanget af kreditrisikoafdækningen kan forringes, betragtes
ikke som ubetinget.
Garantier, hvor garantistillerens betaling er betinget af, at det långivende
institut først skal retsforfølge låntageren, og som kun dækker de tab, der
er tilbage, efter at institutterne har afsluttet gældsomlægningsprocessen,
betragtes som ubetingede."
c)
Følgende indsættes som stk. 1a:
"1a. Institutterne kan anerkende ufinansieret kreditrisikoafdækning ved at
anvende enten PD/LGD-modelleringsmetoden i overensstemmelse med denne
artikel og med forbehold af kravet i stk. 4 eller metoden med substitution af
risikoparametre i henhold til A-IRB, jf. artikel 236a, og med forbehold af
anerkendelseskravene i kapitel 4. Institutterne bør have klare politikker for
vurdering af virkningerne af ufinansieret kreditrisikoafdækning for
risikoparametre. Institutternes politikker skal være i overensstemmelse med
deres interne risikostyringspraksis og skal afspejle kravene i denne artikel.
Disse politikker skal klart angive, hvilke af de specifikke metoder beskrevet i
dette afsnit der anvendes for hvert ratingsystem, og institutterne skal anvende
disse politikker konsekvent over tid."
d)
Stk. 4 affattes således:
"4. Hvis institutterne indregner ufinansieret kreditrisikoafdækning efter
PD/LGD-modelleringsmetoden, tildeles den dækkede del af den underliggende
eksponering ikke en risikovægt, som ville være lavere end RW-gulvet for
udbyderen af kreditrisikoafdækning. Med henblik herpå beregnes RW-gulvet
for udbyderen af kreditrisikoafdækning ved hjælp af samme PD, samme LGD
og samme risikovægtningsfunktion som dem, der anvendes for
sammenlignelige
direkte
eksponeringer
mod
udbyderen
af
kreditrisikoafdækning, jf. artikel 236a."
DA
121
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
e)
(94)
(95)
Stk. 6 udgår.
Tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 6, underafdeling 4 udgår.
I artikel 192 tilføjes følgende som nr. 5)-8):
"5) "metode med substitution af risikovægt i henhold til SA": substitution i
overensstemmelse med artikel 235 af den underliggende eksponerings risikovægt
med den risikovægt, der efter standardmetoden anvendes på en sammenlignelig
direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning
6) "metode med substitution af risikovægt i henhold til IRB": substitution i
overensstemmelse med artikel 235a af den underliggende eksponerings risikovægt
med den risikovægt, der efter standardmetoden anvendes på en sammenlignelig
direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning
"7) "metode med substitution af risikoparametre i henhold til F-IRB": substitution i
overensstemmelse med artikel 236 af den underliggende eksponerings PD- og LGD-
risikoparametre med de tilsvarende PD'er og LGD'er, der uden anvendelse af egne
LGD-estimater efter IRB-metoden ville blive tildelt en sammenlignelig direkte
eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning
"8) "metode med substitution af risikoparametre i henhold til A-IRB": substitution i
overensstemmelse med artikel 236a af den underliggende eksponerings PD- og
LGD-risikoparametre med de tilsvarende PD'er og LGD'er, der med anvendelse af
egne LGD-estimater efter IRB-metoden ville blive tildelt en sammenlignelig direkte
eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning."
(96)
I artikel 193 tilføjes følgende som stk. 7:
"7. Sikkerhed, der opfylder alle indregningskravene i dette kapitel, kan indregnes
som sådan, selv for eksponeringer i forbindelse med uudnyttede faciliteter. Hvis træk
på faciliteten er betinget af forudgående eller samtidig køb eller modtagelse af
sikkerhed i et omfang svarende til instituttets interesse i sikkerheden, når der trækkes
på faciliteten, således at instituttet ikke har nogen interesse i sikkerheden, i det
omfang der ikke trækkes på faciliteten, kan en sådan sikkerhed indregnes for den
eksponering, der opstår som følge af den uudnyttede facilitet."
(97)
(98)
Artikel 194, stk. 10, udgår.
I artikel 197, stk. 1, foretages følgende ændringer:
a)
Litra b)-e) affattes således:
"b) gældsinstrumenter, der opfylder samtlige følgende betingelser:
i)
ii)
gældsinstrumenterne er udstedt af centralregeringer eller centralbanker
der foreligger en kreditvurdering for gældsinstrumenterne, der er
foretaget af et ECAI eller et eksportkreditagentur, som:
–
–
er blevet anerkendt med henblik på kapitel 2
af EBA er blevet henført til kreditkvalitetstrin 1, 2, 3 eller 4 i
henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer
mod centralregeringer og centralbanker
c) gældsinstrumenter, der opfylder samtlige følgende betingelser:
i)
disse gældsinstrumenter er udstedt af institutter
DA
122
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
ii)
der foreligger en kreditvurdering for disse gældsinstrumenter, der er
foretaget af et ECAI, som:
–
–
er blevet anerkendt med henblik på kapitel 2
af EBA er blevet henført til kreditkvalitetstrin 1, 2, eller 3 i henhold
til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer mod
selskaber
d) gældsinstrumenter, der opfylder samtlige følgende betingelser:
i)
ii)
disse gældsinstrumenter er udstedt af andre institutter
der foreligger en kreditvurdering for disse gældsinstrumenter, der er
foretaget af et ECAI, og som opfylder samtlige følgende betingelser:
–
–
ECAI'et er blevet anerkendt med henblik på kapitel 2
ECAI'et er af EBA blevet henført til kreditkvalitetstrin 1, 2, eller 3 i
henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af eksponeringer
mod institutter
e)
gældsinstrumenter, for hvilke der foreligger en kortsigtet
kreditvurdering, der er foretaget af et ECAI, og som opfylder samtlige følgende
betingelser:
i)
ii)
ECAI'et er blevet anerkendt med henblik på kapitel 2 og
ECAI'et er af EBA blevet henført til kreditkvalitetstrin 1, 2, eller 3 i
henhold til reglerne i kapitel 2 om risikovægtning af kortfristede
eksponeringer mod institutter".
fysisk guld".
b)
(99)
Litra g) affattes således:
"g)
I artikel 199 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 2 affattes således:
"2. Medmindre andet følger af artikel 124, stk. 7, kan institutterne anvende
beboelsesejendom, som er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren eller af
den begunstigede ejer i tilfælde af personlige investeringsselskaber, og
erhvervsejendomme, dvs. kontor- og andre forretningsejendomme, som
anerkendt sikkerhed, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
a)
b)
Ejendommens værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagerens
kreditværdighed.
Risikoen ved låntageren afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra
den underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men af
låntagerens grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis, og
indfrielsen af den pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig
grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet
som sikkerhed, måtte generere.
Med henblik på litra a) kan institutterne udelukke situationer, hvor rent
makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens
betalingsevne. "
b)
Stk. 3, litra a), affattes således:
DA
123
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"a) Tab i forbindelse med lån med sikkerhed i beboelsesejendom op til 55 % af
værdien fastsat i overensstemmelse med artikel 229, jf. dog artikel 124, stk. 7,
må ikke overstige 0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i
beboelsesejendom inden for et givet år."
c)
Stk. 4, litra a), affattes således:
"a) Tab i forbindelse med lån med sikkerhed i erhvervsejendom op til 55 % af
værdien fastsat i overensstemmelse med artikel 229, jf. dog artikel 124, stk. 7,
må ikke overstige 0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i erhvervsejendom
inden for et givet år."
d)
I stk. 5 tilføjes følgende afsnit:
"Hvis et offentligt udviklingskreditinstitut som defineret i artikel 429a, stk. 2,
udsteder et støttelån som defineret i artikel 429a, stk. 3, til et andet institut eller
et finansieringsinstitut, der har tilladelse til at udføre aktiviteter som omhandlet
i punkt 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2013/36/EU, og som opfylder
betingelserne i henhold til artikel 119, stk. 5, i denne forordning, og hvis dette
andet institut eller finansieringsinstitut direkte eller indirekte videregiver dette
støttelån til en ultimativ låntager og cederer fordringen fra det modtagne
støttelån som sikkerhed til det offentlige udviklingskreditinstitut, kan det
offentlige udviklingskreditinstitut anvende den cederede fordring som
sikkerhed, der kan indregnes, uanset den cederede fordrings oprindelige
løbetid."
e)
Stk. 6, første afsnit, litra d), affattes således:
"d) instituttet påviser, at indtægterne fra sikkerhed ikke er under 70 % af
sikkerhedens værdi i mindst 90 % af alle realiseringer for en given type
sikkerhed. Hvis der er væsentlig volatilitet i markedspriserne, godtgør
instituttet til de kompetente myndigheders tilfredshed, at dets vurdering af
sikkerheden er tilstrækkeligt konservativ."
(100)
I artikel 201 foretages følgende ændringer:
a)
I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i)
Litra d) affattes således:
" d) internationale organisationer, der tildeles en risikovægt på 0 % i
overensstemmelse med artikel 118".
ii)
iii)
Følgende indsættes som litra fa):
"fa) regulerede enheder i den finansielle sektor".
Litra g) affattes således:
"g)
hvis
kreditrisikoafdækningen
ikke
ydes
til
en
securitiseringseksponering, andre virksomheder, der har en
kreditvurdering fra et ECAI, herunder låntagerens moderselskaber,
datterselskaber eller tilknyttede enheder, hvis disse moderselskaber,
datterselskaber eller tilknyttede enheder har en lavere risikovægt end
låntagerens risikovægt".
iv)
Følgende indsættes som litra ga):
"ga) hvis kreditrisikoafdækningen ydes til en securitiseringseksponering,
andre virksomheder, der har en kreditvurdering fra et ECAI på
DA
124
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
kreditkvalitetstrin 1, 2 eller 3, og som havde en kreditvurdering på
kreditkvalitetstrin
1
eller
2
på
det
tidspunkt,
hvor
kreditrisikoafdækningen blev ydet, herunder låntagerens moderselskaber,
datterselskaber og tilknyttede enheder, hvis disse moderselskaber,
datterselskaber eller tilknyttede enheder har en lavere risikovægt end
låntagerens risikovægt".
v)
Følgende afsnit tilføjes:
"Med henblik på litra fa) forstås ved "reguleret enhed i den finansielle
sektor "en enhed i den finansielle sektor, der opfylder betingelsen i
artikel 142, stk. 1, nr. 4), litra b)."
b)
Stk. 2 affattes således:
"2. Ud over de udbydere af kreditrisikoafdækning, der er anført i stk. 1, er
selskaber, for hvilke der foreligger en intern rating i overensstemmelse med
kapitel
3,
afdeling
6,
anerkendte
udbydere
af
ufinansieret
kreditrisikoafdækning, hvis instituttet behandler disse selskaber efter IRB-
metoden."
(101)
(102)
Artikel 202 udgår.
I artikel 204 tilføjes følgende som stk. 3:
"3. "First-to-default"-kreditderivater og alle andre "nth-to-default"-kreditderivater må
ikke være former for ufinansieret kreditrisikoafdækning, der kan indregnes, i henhold
til dette kapitel.
Risikovægtede eksponeringsbeløb beregnes for "first-to-default"-kreditderivater.
Med henblik herpå aggregeres risikovægtene for de underliggende aktiver i kurven
op til højst 1250 % og multipliceres med den nominelle værdi af den afdækning, der
ydes af kreditderivatet, for at nå frem til det risikovægtede eksponeringsbeløb for
eksponeringen i forbindelse med det pågældende derivat.
For så vidt angår "second to default"-kreditderivater er behandlingen identisk, bortset
fra at ved aggregeringen af risikovægtene medtages det underliggende aktiv med det
laveste risikovægtede eksponeringsbeløb ikke i beregningen. En sådan behandling
finder også anvendelse på "nth-to-default"-kreditderivater, hvor n-1-aktiver med de
laveste risikovægtede eksponeringer udelukkes fra beregningen."
(103)
I artikel 208 foretages følgende ændringer:
a)
I stk. 3 foretages følgende ændringer:
i)
I litra b) tilføjes følgende punktummer:
"Ejendommens værdi må ikke overstige den gennemsnitlige værdi, der er
målt for den pågældende ejendom eller for en sammenlignelig ejendom i
de seneste tre år, når det drejer sig om erhvervsejendom, og i de sidste
seks år, når det drejer sig om beboelsesejendom. Ændringer af
ejendommen, som forbedrer bygningens eller boligenhedens
energieffektivitet, betragtes som ændringer, der uden tvivl forøger dens
værdi."
ii)
b)
Andet afsnit udgår.
Følgende indsættes som stk. 3a:
DA
125
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"3a. I overensstemmelse med stk. 3 og med forbehold af de kompetente
myndigheders godkendelse kan institutterne foretage værdiansættelsen og den
fornyede værdiansættelse af ejendomsværdien ved hjælp af avancerede
statistiske eller andre matematiske metoder ("modeller"), der er udviklet
uafhængigt af kreditbeslutningsprocessen, forudsat at følgende betingelser er
opfyldt:
a)
Institutterne fastsætter i deres politikker og procedurer kriterierne for
anvendelse af modeller til vurdering, fornyet vurdering og overvågning
af sikkerhedens værdi. Disse politikker og procedurer tager hensyn til
sådanne modellers dokumenterede resultater, de ejendomsspecifikke
variabler, der er taget i betragtning, anvendelsen af tilgængelige og
nøjagtige minimumsoplysninger og modellernes usikkerhed.
Institutterne sikrer, at de anvendte modeller er:
i)
ii)
iii)
iv)
c)
ejendoms- og
detaljeringsgrad
lokalitetsspecifikke
med
en
tilstrækkelig
b)
gyldige og nøjagtige og underlagt en robust og regelmæssig "back-
testing" i forhold til de faktiske observerede transaktionspriser
baseret på en tilstrækkelig stor og repræsentativ stikprøve baseret
på observerede transaktionspriser
baseret på ajourførte data af høj kvalitet.
Institutterne er i sidste ende ansvarlige for modellernes
hensigtsmæssighed og resultater, vurderingsmanden, jf. stk. 3, litra b), er
ansvarlig for den værdiansættelse, der foretages ved hjælp af modellerne,
og institutterne forstår de anvendte modellers metodologi, inputdata og
antagelser.
Institutterne sikrer, at dokumentationen for modellerne er ajourført.
Institutterne råder over hensigtsmæssige IT-processer, -systemer og -
kapacitet og over tilstrækkelige og nøjagtige data til en modelbaseret
værdiansættelse eller fornyet værdiansættelse af sikkerheden.
Estimaterne af modeller valideres uafhængigt, og valideringsprocessen er
generelt i overensstemmelse med principperne i artikel 185, og den
uafhængige vurderingsmand, der er omhandlet i stk. 3, litra b), er
ansvarlig for de endelige værdier, som instituttet anvender med henblik
på dette kapitel."
d)
e)
f)
c)
Stk. 5 affattes således:
"5. Den faste ejendom, der anvendes som kreditrisikoafdækning, skal være
tilstrækkeligt forsikret mod skader, og institutterne skal råde over procedurer til
overvågning af, om forsikringen er hensigtsmæssig."
(104)
I artikel 210, tilføjes følgende afsnit:
"Hvis generelle aftaler om sikkerhed eller andre former for flydende pant giver det
långivende institut en registreret fordring på et selskabs aktiver, og hvis fordringen
både omfatter aktiver, der ikke kan indregnes som sikkerhed efter IRB-metoden, og
aktiver, der kan indregnes som sikkerhed efter IRB-metoden, kan instituttet indregne
disse sidstnævnte aktiver som finansieret kreditrisikoafdækning, der kan indregnes. I
DA
126
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
så fald er denne indregning betinget af, at disse aktiver opfylder kravene til, at
sikkerhed kan indregnes efter IRB-metoden som fastsat i dette kapitel."
(105)
Artikel 213, stk. 1, affattes således:
"1. Med forbehold af artikel 214, stk. 1, kan kreditrisikoafdækning fra en garanti eller
et kreditderivat som ufinansieret kreditrisikoafdækning indregnes, hvis samtlige
følgende krav er opfyldt:
a)
b)
c)
Kreditrisikoafdækningen er direkte.
Omfanget af kreditrisikoafdækningen er klart fastsat og uomtvisteligt.
Kontrakten vedrørende kreditrisikoafdækningen indeholder ikke bestemmelser,
hvis opfyldelse ligger uden for det långivende instituts direkte kontrol, og som:
i)
ii)
iii)
vil give udbyderen mulighed for ensidigt at ophæve eller ændre
kreditrisikoafdækningen
vil øge de reelle omkostninger ved kreditrisikoafdækningen som følge af
forringet kreditkvalitet for den afdækkede eksponering
kan forhindre, at udbyderen forpligtes til at foretage en udbetaling
rettidigt, hvis den oprindelige låntager undlader at betale forfaldne beløb,
eller hvis lejekontrakten er udløbet i forbindelse med anerkendelse af en
garanteret restværdi i henhold til artikel 134, stk. 7, og artikel 166, stk. 4
kan give udbyderen mulighed for at afkorte kreditrisikoafdækningens
løbetid.
iv)
d)
Kontrakten vedrørende kreditrisikoafdækningen har retskraft og kan fuldbyrdes
i alle relevante jurisdiktioner på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen.
Med henblik på litra c) udelukker en bestemmelse i kreditrisikoafdækningsaftalen,
der fastsætter, at det långivende instituts manglende rettidige omhu eller svig
ophæver eller reducerer omfanget af den kreditrisikoafdækning, som garantistilleren
tilbyder, ikke, at kreditrisikoafdækningen betragtes som anerkendt. Enhver
kreditrisikoafdækningsaftale, som i tilfælde af debitors svig kan opsiges, eller hvor
omfanget af kreditrisikoafdækningen kan forringes, betragtes som en
kreditrisikoafdækning, der ikke opfylder disse krav.
Med henblik på litra c) kan udbyderen af kreditrisikoafdækning betale et
engangsbeløb for alle skyldige beløb under fordringen eller påtage sig låntagerens
fremtidige betalingsforpligtelser, der er omfattet af kreditafdækningsaftalen."
(106)
I artikel 215 foretages følgende ændringer:
a)
I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i)
Litra a) affattes således:
"a) Hvis låntageren misligholder aftalen eller undlader at betale, har det
långivende kreditinstitut ret til i tide at retsforfølge garantistilleren for
alle skyldige beløb under fordringen, for hvilken der er stillet sikkerhed."
ii)
Følgende afsnit tilføjes:
"Garantistillerens betaling må ikke være betinget af, at det långivende
institut først er nødt til at retsforfølge låntager.
DA
127
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
I tilfælde af ufinansieret kreditafdækning for realkreditlån skal kravene i
artikel 213, stk. 1, litra c), nr. iii), og i første afsnit i nærværende litra blot
opfyldes inden for en periode på 24 måneder."
b)
Stk. 2 affattes således:
"2. For så vidt angår garantier, som ydes i forbindelse med gensidige
garantiordninger, eller som udstedes eller regaranteres af de enheder, der er
opstillet i artikel 214, stk. 2, anses kravene i stk. 1, litra a) i nærværende artikel
og i artikel 213, stk. 1, litra c), nr. iii), for at være opfyldt, når en af følgende
betingelser er opfyldt:
a)
I tilfælde af låntagers misligholdelse eller i tilfælde af, at den oprindelige
låntager undlader at betale forfaldne beløb, har det långivende institut ret
til en rettidig foreløbig betaling fra garantistilleren, som opfylder begge
følgende betingelser:
i)
Den foreløbige betaling beregnes som et rimeligt skøn over det tab,
som det långivende institut forventeligt vil blive påført, herunder
tab, der skyldes manglende betaling af renter og andre typer
betalinger, som låntager er forpligtet til at foretage.
Den foreløbige betaling står i forhold til garantidækningen.
ii)
b)
Det långivende institut kan til de kompetente myndigheders tilfredshed
godtgøre, at virkningerne af garantien, der også omfatter tab som følge af
manglende betaling af renter og andre typer betalinger, som låntager er
forpligtet til at foretage, berettiger til en sådan behandling."
(107)
I artikel 216 tilføjes følgende som stk. 3:
"3. Uanset stk. 1 er det for en erhvervseksponering, der er dækket af et kreditderivat,
ikke nødvendigt at angive den kreditbegivenhed, der er omhandlet i nævnte stykkes
litra a), nr. iii), i derivatkontrakten, forudsat at samtlige følgende betingelser er
opfyldt:
a)
Der kræves en afstemning, hvor 100 % af de afgivne stemmer er for at ændre
status med hensyn til løbetid, hovedstol, kuponrente, valuta eller rangorden for
den underliggende erhvervseksponering.
det juridiske hjemsted, hvor erhvervseksponeringer er reguleret, har en
veletableret konkurslov, der gør det muligt for et selskab at omorganisere og
omstrukturere, og sikrer en velordnet afvikling af kreditorers fordringer.
b)
Hvis betingelserne i litra a) og b) ikke er opfyldt, kan kreditrisikoafdækningen
alligevel indregnes, på betingelse af at der foretages en nedskrivning af værdien som
fastsat i artikel 233, stk. 2."
(108)
(109)
Artikel 217 udgår.
Artikel 219 affattes således:
"Artikel 219
Balanceført netting
Lån til og indskud hos det långivende institut, som er omfattet af balanceført netting,
skal af dette institut behandles som kontant sikkerhed i forbindelse med beregning af
DA
128
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0130.png
virkningerne af finansieret kreditrisikoafdækning for de lån og indskud hos det
långivende institut, som er omfattet af balanceført netting."
(110)
I artikel 220 foretages følgende ændringer:
a)
Titlen affattes således:
"Brug
af tabelmetoden af volatilitetsjusteringer i forbindelse med rammeaftaler om
netting".
b)
Stk. 1 affattes således:
"1. Institutter, der beregner den "fuldt justerede eksponeringsværdi" (E*) for
eksponeringer, der er omfattet af en anerkendt rammeaftale om netting, der
dækker
værdipapirfinansieringstransaktioner
eller
andre
kapitalmarkedstransaktioner, skal beregne de volatilitetsjusteringer, som de
skal anvende, enten ved brug af tabelmetoden af volatilitetsjusteringer, jf.
artikel 223-227 for den udbyggede metode for finansielle sikkerheder."
c)
Stk. 2, litra c), affattes således:
"c) anvende værdien af volatilitetsjusteringen eller, hvis det er relevant, den
volatilitetsjustering for absolut værdi, der er relevant for en given gruppe
værdipapirer eller for en given type råvarer, på den absolutte værdi af den
positive eller negative nettoposition i værdipapirerne i den pågældende gruppe
af værdipapirer eller på råvarer af den pågældende type råvarer".
d)
Stk. 3 affattes således:
"3. Institutterne beregner E* efter følgende formel:
����
∗
= max (0; ∑ ����
����
− ∑ ����
����
+ 0,4 ⋅ ����
net
+ 0,6 ⋅
����
����
����
gross
√����
fx
fx
+ ∑|����
����
| ⋅ ����
����
)
����
hvor:
i
= indekset for alle separate værdipapirer, råvarer eller kontantpositioner
i henhold til aftalen, som enten udlånes, sælges med en genkøbsaftale eller
stilles af instituttet over for modparten
j
= indekset for alle separate værdipapirer, råvarer eller kontantpositioner
i henhold til aftalen, som enten lånes, købes med en gensalgsaftale eller
besiddes af instituttet
k
= indekset for alle separate valutaer, hvori værdipapirer, råvarer eller
kontantpositioner i henhold til aftalen er denomineret
����
����
= eksponeringsværdien af et givet værdipapir, en given råvare eller en
given kontantposition
i,,
som enten udlånes, sælges med en genkøbsaftale eller
stilles over for modparten i henhold til den aftale, der ville være gældende, hvis
der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning, når institutterne beregner de
risikovægtede eksponeringsbeløb i overensstemmelse med kapitel 2 eller
kapitel 3, alt efter hvad der er relevant
����
����
= værdien af et givet værdipapir, en given råvare eller en given
kontantposition
i,,
som enten lånes, købes med en gensalgsaftale eller besiddes
af instituttet i henhold til aftalen
DA
129
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0131.png
fx
����
����
= nettopositionen (positiv eller negativ) i en given valuta
k
bortset fra
afregningsvalutaen for aftalen som beregnet i overensstemmelse med stk. 2,
litra b)
fx
����
����
= volatilitetsjusteringen for valutakursrisici for valuta
k.
= aftalens nettoeksponering beregnet som følger:
����
����
����et
����
����et
= |∑|����
����
sec
| ⋅ ����
����
sec
|
����=1
hvor:
l
= indekset for alle forskellige grupper af samme værdipapirer og alle
forskellige typer af samme råvarer i henhold til aftalen
����
����sec
= nettopositionen (positiv eller negativ) i en given gruppe værdipapirer
l
eller en given type råvarer
l
i henhold til aftalen, beregnet i overensstemmelse
med stk. 2, litra a)
����
����sec
= den volatilitetsjustering, der anvendes for en given gruppe
værdipapirer
l
eller en given type råvarer
l,
bestemt i overensstemmelse med
stk. 2, litra c) Fortegnet for
����
����sec
bestemmes som følger:
a)
Den skal have et positivt fortegn, når gruppen af værdipapirer
l
udlånes,
sælges med en genkøbsaftale eller indgår i en transaktion på en måde, der
svarer til enten udlån af værdipapirer eller en genkøbsaftale.
Den skal have et negativ fortegn, når gruppen af værdipapirer
l
lånes,
købes med en gensalgsaftale eller indgår i en transaktion på en måde, der
svarer til enten lån af værdipapirer eller en omvendt genkøbsaftale.
b)
N
= det samlede antal forskellige grupper af samme værdipapirer og
forskellige typer af samme råvarer i henhold til aftalen; med henblik på denne
beregning medregnes ikke de grupper og typer
����
����sec
, for hvilke
|����
����sec
|
er mindre
1
end
10
max(|����
����sec
|)
����
����
��������������������
= aftalens bruttoeksponering beregnet som følger:
����
gross
= ∑
����
|����
����
sec
| ⋅ |����
����
sec
|
."
����=1
(111)
I artikel 221 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1, 2 og 3 affattes således:
"1. Med henblik på beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdien
af forventede tab for værdipapirfinansieringstransaktioner eller andre
kapitalmarkedstransaktioner, bortset fra derivattransaktioner, der er omfattet af
en anerkendt rammeaftale om netting, som opfylder kravene i kapitel 6,
afdeling 7, kan et institut beregne aftalens fuldt justerede eksponeringsværdi
(E*) ved hjælp af metoden med interne modeller, forudsat at instituttet opfylder
betingelserne i stk. 2.
2. Et institut kan anvende metoden med interne modeller, hvis samtlige
følgende betingelser er opfyldt:
a)
Instituttet anvender kun denne metode for eksponeringer, for hvilke de
risikovægtede eksponeringer beregnes efter IRB-metoden, jf. kapitel 3.
DA
130
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0132.png
b)
Instituttet har fået tilladelse til at anvende denne metode af dets
kompetente myndigheder.
3. Et institut, der anvender metoden med interne modeller, skal gøre dette for
alle modparter og værdipapirer, med undtagelse af immaterielle porteføljer, for
hvilke det kan anvende tabelmetoden af volatilitetsjusteringer, jf. artikel 220."
b)
(112)
a)
Stk. 8 udgår.
Stk. 4, litra b), affattes således:
"b) For ikkebalanceførte poster, bortset fra derivater, der behandles efter IRB-
metoden, beregner institutterne deres eksponeringsværdier ved hjælp af CCF'er
på 100 % i stedet for de SA-CCF'er eller IRB-CCF'er, der er omhandlet i
artikel 166, stk. 8, 8a og 8b."
b)
Stk. 6 affattes således:
"6. Institutterne beregner volatilitetsjusteringer ved brug af tabelmetoden af
volatilitetsjusteringer, der er omhandlet i artikel 224-227."
(113)
Artikel 224, stk. 1, tabe- 1-4, affattes således:
"Tabel
1
Kredi Re
tkvali stl
tets- øb
trin, eti
som
d
kredi (m
tvurd
)
ering udt
en af ryk
gæld t i
sinstr år
umen
tet er
henfø
rt til
Volatilitetsjusteringer
for gældsinstrumenter
udstedt af de i artikel
197, stk. 1, litra b),
omhandlede enheder
Volatilitetsjusteringer
for gældsinstrumenter
udstedt af de i artikel
197, stk. 1, litra c) og
d), omhandlede
enheder
Volatilitetsjusteringer
for
securitiseringspositio
ner og opfyldelse af
kriterierne i artikel
197, stk. 1, litra h)
I artikel 223 foretages følgende ændringer:
20-
dages
likvid
ations
perio
de
(%)
1
m
≤1
0,707
10-
dages
likvid
ations
perio
de
(%)
0,5
2
5-
dages
likvid
ations
perio
de
(%)
0,354
1,414
20-
dages
likvid
ations
perio
de
(%)
1,414
4,243
10-
dages
likvid
ations
perio
de
(%)
1
3
5-
dages
likvid
ations
perio
de
(%)
0,707
2,121
20-
dages
likvid
ations
perio
de
(%)
2,828
11,31
4
10-
dages
likvid
ations
perio
de
(%)
2
8
5-
dages
likvid
ations
perio
de
(%)
1,414
5,657
1 < 2,828
m
DA
131
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0133.png
≤3
3 < 2,828
m
≤5
5 < 5,657
m
≤
10
m
>
10
2-3
m
≤1
5,657
2
1,414
5,657
4
2,828
11,31
4
22,62
7
8
5,657
4
2,828
8,485
6
4,243
16
11,31
4
4
2,828
16,97
1
2,828
5,657
12
8,485
22,62
7
5,657
16,97
1
16,97
1
33,94
1
16
11,31
4
2,828
8,485
1,414
1
3
0,707
2,121
2
4
1,414
2,828
4
12
1 < 4,243
m
≤3
3 < 4,243
m
≤5
5 < 8,485
m
≤
10
m
>
10
4
all
e
8,485
3
2,121
8,485
6
4,243
12
8,485
6
4,243
16,97
1
12
8,485
24
16,97
1
6
4,243
28,28
4
ITR
Tabel 2
20
14,14
2
ITR
33,94
1
ITR
24
16,97
1
ITR
21,21
3
15
10,60
7
ITR
ITR
Kredi Re Volatilitetsjusteringer Volatilitetsjusteringer
tkvali stl for gældsinstrumenter for gældsinstrumenter
tetstri øb udstedt af de i artikel udstedt af de i artikel
n,
eti
197, stk. 1, litra b),
197, stk. 1, litra c) og
som
d
omhandlede enheder
d), omhandlede
kredit (m med kreditvurderinger
enheder med
vurde )
med kort løbetid
kreditvurderinger
ringe udt
med kort løbetid
n af ryk
et
ti
gældi år
Volatilitetsjusteringer
for
securitiseringspositio
ner og opfyldelse af
kriterierne i artikel
197, stk. 1, litra h),
med
kreditvurderinger
med kort løbetid
DA
132
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0134.png
nstru
ment
med
kort
løbeti
d er
henfø
rt til
20-
dages
likvid
ations
perio
de
(%)
1
2-3
0,707
1,414
10-
dages
likvid
ations
perio
de
(%)
0,5
1
5-
dages
likvid
ation
speri
ode
(%)
0,354
0,707
20-
dages
likvid
ation
speri
ode
(%)
1,414
2,828
Tabel 3
Andre typer sikkerheder eller eksponeringer
20-dages
likvidationsperiode (%)
Aktier mv. i hovedindekser, 28,284
konvertible obligationer i
hovedindekser
Andre aktier mv. eller 42,426
konvertible
obligationer
noteret på en anerkendt børs
Kontanter
Fysisk guld
0
28,284
Tabel 4
Volatilitetsjustering for valutamismatch (H
fx
)
20-dages
likvidationsperiode
(%)
11,314
".
10-dages
likvidationsperiode
(%)
8
5-dages
likvidationsperiode
(%)
5,657
10-dages
5-dages
likvidationsperiod likvidations
e (%)
periode (%)
20
14,142
10-
dages
likvid
ation
speri
ode
(%)
1
2
5-
dages
likvid
ation
speri
ode
(%)
0,707
1,414
20-
dages
likvid
ation
speri
ode
(%)
2,828
5,657
10-
dages
likvid
ation
speri
ode
(%)
2
4
5-
dages
likvid
ation
speri
ode
(%)
1,414
2,828
30
21,213
0
20
0
14,142
DA
133
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0135.png
(114)
(115)
Artikel 225 udgår.
Artikel 226 affattes således:
"Artikel 226
Opskalering af volatilitetsjusteringer i forbindelse med den udbyggede metode for
finansielle sikkerheder
De volatilitetsjusteringer, der beskrives i artikel 224, er de volatilitetsjusteringer, et
institut skal bruge, når der anvendes daglige værdiansættelser. Hvis værdiansættelsen
sker mindre hyppigt end daglig, skal institutterne anvende større
volatilitetsjusteringer. Institutterne beregner dem ved at opskalere den daglige
værdiansættelse af volatilitetsjusteringerne ved hjælp af følgende formel for
kvadratroden af tiden:
���� = ����
����
⋅ √
hvor:
H = den volatilitetsjustering, der skal anvendes
����
����
= volatilitetsjusteringen, når der anvendes daglig værdiansættelse
����
����
= det faktiske antal arbejdsdage mellem værdiansættelserne
����
����
= likvidationsperioden for den pågældende transaktionstype."
(116)
Artikel 227, stk. 1, affattes således:
"1. Institutter, der anvender tabelmetoden af volatilitetsjusteringer, jf. artikel 224, kan
for genkøbstransaktioner og transaktioner vedrørende ind- eller udlån af værdipapirer
anvende en volatilitetsjustering på 0 % i stedet for de volatilitetsjusteringer, der er
beregnet i henhold til 224-226, forudsat at betingelserne i stk. 2, litra a)-h), er
opfyldt. Institutter, som anvender den i artikel 221 omhandlede metode med interne
modeller, anvender ikke den behandling, der er beskrevet i denne artikel."
(117)
I artikel 228 foretages følgende ændringer:
a)
Titlen affattes således:
����
����
+ (����
����
− 1)
����
����
"Beregning
af risikovægtede eksponeringsbeløb efter den udbyggede metode for
finansielle sikkerheder for eksponeringer efter standardmetoden".
b)
(118)
a)
Stk. 2 udgår.
Titlen affattes således:
I artikel 229 foretages følgende ændringer:
"Værdiansættelsesprincipper
for andre anerkendte sikkerheder end finansiel
sikkerheder".
b)
Stk. 1 affattes således:
"1. Værdiansættelsen af fast ejendom skal opfylde samtlige følgende krav:
a)
Værdien vurderes uafhængigt af et instituts procedure for långivning,
behandling af lån og låneafgørelse af en uafhængig vurderingsmand, der
DA
134
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0136.png
har de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaringer til at foretage en
værdiansættelse.
b)
Værdien vurderes ud fra forsigtigt konservative værdiansættelseskriterier,
som opfylder samtlige følgende krav:
i)
ii)
Værdien omfatter ikke forventninger til prisstigninger.
Værdien justeres for at tage højde for muligheden for, at den
aktuelle markedspris ligger betydeligt over den værdi, der ville
være bæredygtig i lånets løbetid.
c)
Værdien er ikke højere end markedsværdien for den faste ejendom, hvis
en sådan markedsværdi kan fastsættes.
Værdien af sikkerheden skal afspejle resultaterne af den overvågning, der
kræves i henhold til artikel 208, stk. 3, samt tage hensyn til eventuelle
foranstående krav på den faste ejendom."
(119)
Artikel 230 affattes således:
"Artikel 230
Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdien af forventede tab for en
eksponering med en anerkendt FCP efter IRB-metoden
1. Efter IRB-metoden anvender institutterne — undtagen for de eksponeringer, der er
omfattet af artikel 220 — det faktiske LGD (LGD*) som LGD med henblik på
kapitel 3 til at indregne finansieret kreditrisikoafdækning, der er anerkendt i henhold
til nærværende kapitel. Institutterne beregner LGD* som følger:
������������
∗
= ������������
����
⋅
hvor:
E
= eksponeringsværdien, inden der tages hensyn til virkningen af den
finansierede kreditrisikoafdækning. For eksponeringer, for hvilke der er stillet
finansiel sikkerhed, der er anerkendt i overensstemmelse med dette kapitel, beregnes
dette beløb i overensstemmelse med artikel 223, stk. 3. For så vidt angår udlånte eller
stillede værdipapirer skal dette beløb svare til de udlånte kontante eller udlånte eller
stillede værdipapirer. For udlånte eller stillede værdipapirer forhøjes
eksponeringsværdien ved anvendelse af volatilitetsjusteringen (H
E
) i
overensstemmelse med artikel 223-227
E
S
= den aktuelle værdi af den modtagne finansierede kreditrisikoafdækning efter
anvendelse af den volatilitetsjustering, der gælder for den type finansieret
kreditrisikoafdækning (H
C
), og anvendelse af volatilitetsjusteringen for
valutamismatches
(H
fx
)
mellem
eksponeringen
og den
finansierede
kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med stk. 2 og 2a.
E
S
begrænses til
følgende værdi:
E·(1+H
E
)
E
U
=
E·(1+H
E
) -
E
S
LGD
U
= det gældende LGD for en usikret eksponering, jf. artikel 161, stk. 1
LGD
S
= det gældende LGD for eksponeringer sikret ved den type anerkendt FCP, der
anvendes i transaktionen, jf. stk. 2, tabel 2aaa.
����
����
����
����
+ ������������
����
⋅
���� ⋅ (1 + ����
����
)
���� ⋅ (1 + ����
����
)
DA
135
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0137.png
2. I tabel 2aaa angives de værdier af
LGD
S
og
H
c
, der anvendes i den formel, der er
fastsat i stk. 1.
Tabel 2aaa
Type FCP
Finansiel sikkerhed
Fordringer
Beboelsesejendomme/
erhvervsejendomme
Anden
sikkerhed
fysisk
LGD
S
0%
20 %
20 %
Volatilitetsjustering (H
c
)
Volatilitetsjustering
H
c
, jf.
artikel 224-227.
40 %
40 %
25 %
Ikke
relevant
40 %
100 %
Ikke anderkendt FCP
2a. Hvis en anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning er denomineret i en anden
valuta end eksponeringen, skal volatilitetsjusteringen for valutamismatch (H
fx
) være
den samme som den, der gælder i henhold til artikel 224-227.
3. Som et alternativ til behandlingen i henhold til stk. 1 og 2 og med forbehold af
artikel 124, stk. 7, kan institutterne anvende en risikovægtning på 50 % på den del af
eksponeringen, der inden for de i henholdsvis artikel 125, stk. 1, litra a), og artikel
126, stk. 1, litra a), fastsatte grænser er sikret fuldt ud med pant i
beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme, der er beliggende på en
medlemsstats område, hvis alle betingelserne i artikel 199, stk. 3 eller 4, er opfyldt.
4. Til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdien af forventede tab
vedrørende IRB-eksponeringer, der er omfattet af artikel 220, anvender institutterne
E* i overensstemmelse med artikel 220, stk. 4, og anvender LGD for usikrede
eksponeringer, jf. artikel 161, stk. 1, litra a), aa) og b)."
(120)
Artikel 231 affattes således:
"Artikel 231
Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdien af forventede tab ved puljer
af anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning for en eksponering efter IRB-metoden
Institutter, der har opnået flere typer finansieret kreditrisikoafdækning, kan for
eksponeringer, der behandles efter IRB-metoden, anvende formlen i artikel 230
sekventielt for hver enkelt type sikkerhed. I det øjemed reducerer de pågældende
institutter efter hvert trin med indregning af én individuel type FCP den resterende
værdi af den usikrede eksponering (E
U
) med den justerede værdi af den sikkerhed
(E
S
), der anerkendes på det pågældende trin. I overensstemmelse med artikel 230,
stk. 1, begrænses den samlede
E
S
på tværs af alle typer finansieret
kreditrisikoafdækning til værdien
E·(1+H
E
), hvilket resulterer i følgende formel:
DA
136
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0138.png
����
����
����
����,����
������������ = ������������
����
⋅
+ ∑ ������������
����,����
⋅
���� ⋅ (1 + ����
����
)
���� ⋅ (1 + ����
����
)
∗
����
hvor:
LGD
S,i
=
det LGD, der finder anvendelse på FCP
i,
jf. artikel 230, stk. 2
E
S,i
= den aktuelle værdi af modtaget FCP
i
efter anvendelse af den
volatilitetsjustering, der gælder for den type FCP (H
c
) i henhold til artikel 230, stk.
2."
(121)
Artikel 232, stk. 1, affattes således:
"1. Hvis betingelserne i artikel 212, stk. 1, er opfyldt, kan indskud i kontanter eller
kontantlignende instrumenter, der er placeret i et tredjepartsinstitut, uden at der
foreligger en depotaftale, og som er pantsat til det långivende institut, behandles som
en garanti stillet af tredjepartsinstituttet."
(122)
Artikel 233, stk. 4, affattes således:
"4. Institutterne baserer de volatilitetsjusteringer, der skal anvendes i tilfælde af
valutamismatch, på en likvidationsperiode svarende til 10 arbejdsdage, under
forudsætning af daglige værdiansættelser, og beregner de pågældende justeringer
efter tabelmetoden af volatilitetsjusteringer, jf. artikel 224. Institutterne skal
opskalere volatilitetsjusteringerne i overensstemmelse med artikel 226."
(123)
I artikel 235 foretages følgende ændringer:
a)
Overskriften affattes således:
"Beregning
af risikovægtede eksponeringsbeløb efter substitutionsmetoden, når den
garanterede eksponering behandles efter standardmetoden".
b)
Stk. 1 affattes således:
"1. Med henblik på artikel 113, stk. 3, beregner institutterne de risikovægtede
eksponeringsbeløb for eksponeringer med ufinansieret kreditrisikoafdækning,
som disse institutter anvender standardmetoden på, uanset hvordan
sammenlignelige
direkte
eksponeringer
mod
udbyderen
af
kreditrisikoafdækning behandles, efter følgende formel:
max{0, E - G
A
}
· r +
G
A
·
g
hvor:
E
= den eksponeringsværdi, der beregnes i overensstemmelse med artikel
111. I denne forbindelse ansættes værdien af eksponeringen for en
ikkebalanceført post opført i bilag I til 100 % af dens værdi frem for den værdi
af eksponeringen, der fremgår af artikel 111, stk. 1
G
A
= værdien af kreditrisikoafdækningen som beregnet i henhold til artikel
233, stk. 3, (G*) og videre justeret for manglende løbetidsmatch som angivet i
afdeling 5
r=
g=
2."
c)
risikovægten for eksponeringer mod låntageren som angivet i kapitel 2
risikovægten for eksponeringer mod udbyderen som angivet i kapitel
Stk. 3 affattes således:
DA
137
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"3. Institutterne kan udvide særbehandlingen i henhold til artikel 114, stk. 4 og
7, til at omfatte eksponeringer eller dele af eksponeringer, der garanteres af
centralregeringen eller centralbanken, som om disse eksponeringer var direkte
eksponeringer mod centralregeringen eller centralbanken, forudsat at
betingelserne i artikel 114, stk. 4 eller 7, alt efter hvad der er relevant, er
opfyldt for sådanne direkte eksponeringer."
(124)
Følgende indsættes som artikel 235a:
"Artikel 235a
Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdien af forventede tab efter
substitutionsmetoden, når den garanterede eksponering behandles efter IRB-metoden,
og sammenlignelige direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning
behandles efter standardmetoden
1. For eksponeringer med ufinansieret kreditrisikoafdækning, som et institut
anvender IRB-metoden til som omhandlet i kapitel 3, og hvis sammenlignelige
direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning behandles efter
standardmetoden, beregner institutterne de risikovægtede eksponeringsbeløb efter
følgende formel:
max{0, E - G
A
}
· r +
G
A
·
g
hvor:
E
= eksponeringens værdi i henhold til kapitel 3, afdeling 5. I denne forbindelse
beregner institutterne eksponeringsværdien for ikkebalanceførte poster, bortset fra
derivater, der behandles efter IRB-metoden, ved hjælp af CCF'er på 100 % i stedet
for de SA-CCF'er eller IRB-CCF'er, der er omhandlet i artikel 166, stk. 8, 8a og 8b
G
A
= værdien af kreditrisikoafdækningen som beregnet i overensstemmelse med
artikel 233, stk. 3, (G*) og videre justeret for manglende løbetidsmatch som angivet i
kapitel 3, afdeling 5
r
g
= risikovægten for eksponeringer mod låntageren som angivet i kapitel 3
= risikovægten for eksponeringer mod udbyderen som angivet i kapitel 2.
2. Når det afdækkede beløb (G
A
) er lavere end eksponeringens værdi (E), må
institutterne kun anvende den formel, der er omhandlet i stk. 1, hvis de afdækkede og
ikkeafdækkede dele har samme prioritet.
3. Institutterne kan udvide særbehandlingen i henhold til artikel 114, stk. 4 og 7, til at
omfatte eksponeringer eller dele af eksponeringer, der garanteres af centralregeringen
eller centralbanken, som om disse eksponeringer var direkte eksponeringer mod
centralregeringen eller centralbanken, forudsat at betingelserne i artikel 114, stk. 4
eller 7, alt efter hvad der er relevant, er opfyldt for sådanne direkte eksponeringer.
4. Det forventede tab for den dækkede del af eksponeringsværdien er nul.
5. For eventuelle ikkeafdækkede dele af eksponeringens værdi (E) skal instituttet
anvende den risikovægt og det forventede tab, der svarer til den underliggende
eksponering. Med henblik på den i artikel 159 omhandlede beregning henfører
institutterne eventuelle generelle eller specifikke kreditrisikojusteringer eller
yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 vedrørende instituttets
aktiviteter uden for handelsbeholdningen eller andre reduktioner af kapitalgrundlaget
i forbindelse med eksponeringen til den udækkede del af eksponeringsværdien."
DA
138
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
(125)
I artikel 236 foretages følgende ændringer:
a)
Titlen affattes således:
"Beregning
af risikovægtede eksponeringsbeløb og værdien af forventede tab efter
substitutionsmetoden, når den garanterede eksponering behandles efter IRB-metoden,
og en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning
behandles efter IRB-metoden".
b)
Stk. 1 affattes således:
"1. For en eksponering med ufinansieret kreditrisikoafdækning, som et institut
anvender IRB-metoden til som omhandlet i kapitel 3, men uden at anvende
sine egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD), og hvis
sammenlignelige
direkte
eksponeringer
mod
udbyderen
af
kreditrisikoafdækning behandles efter IRB-metoden som omhandlet i kapitel 3,
fastsætter institutterne den dækkede del af eksponeringen til at være den
laveste af eksponeringsværdien E og den justerede værdi af den ufinansierede
kreditrisikoafdækning G
A
."
c)
Følgende indsættes som stk. 1a-1d:
"1a. Et institut, der anvender IRB-metoden til sammenlignelige direkte
eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning ved at anvende egne
estimater af PD, beregner størrelsen af den risikovægtede eksponering og det
forventede tab for den dækkede del af eksponeringsværdien ved at anvende PD
fra udbyderen af kreditrisikoafdækning og det LGD, der anvendes på en
sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning
som omhandlet i artikel 161, stk. 1, i overensstemmelse med stk. 1b. For
efterstillede
eksponeringer
og
ikke-efterstillet
ufinansieret
kreditrisikoafdækning er det LGD, som institutterne skal anvende på den
dækkede del af eksponeringsværdien, det LGD, der er knyttet til foranstående
fordringer, og som kan regnes for en sikkerhedsstillelse for den underliggende
eksponering i overensstemmelse med dette kapitel.
1b. Institutterne beregner risikovægten og det forventede tab for den dækkede
del af den underliggende eksponering ved at anvende PD, LGD som angivet i
stk. 1a og samme risikovægtningsfunktion som dem, der anvendes for en
sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning,
og anvender, hvis det er relevant, løbetiden M for den underliggende
eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 162.
1c. Institutter, der anvender IRB-metoden på sammenlignelige direkte
eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning ved at anvende
metoden i artikel 153, stk. 5, anvender den risikovægt og det forventede tab,
der anvendes på den dækkede del af eksponeringen, som svarer til dem, der er
fastsat i artikel 153, stk. 5, og artikel 158, stk. 6.
1d. Uanset stk. 1c beregner institutter, der anvender IRB-metoden på
garanterede eksponeringer ved at anvende metoden i artikel 153, stk. 5, den
risikovægt og det forventede tab, der anvendes på den dækkede del af
eksponeringen ved at anvende PD, det LGD, der anvendes på en
sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning,
jf. artikel 161, stk. 1, i overensstemmelse med stk. 1b, og samme
risikovægtningsfunktion som dem, der anvendes for en sammenlignelig direkte
DA
139
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, og anvender, hvis det er
relevant, løbetiden for den underliggende eksponering beregnet i
overensstemmelse med artikel 162. For efterstillede eksponeringer og ikke-
efterstillet ufinansieret kreditrisikoafdækning er det LGD, som institutterne
skal anvende på den dækkede del af eksponeringsværdien, det LGD, der er
knyttet til foranstående fordringer, og som kan regnes for en sikkerhedsstillelse
for den underliggende eksponering i overensstemmelse med dette kapitel."
d)
Stk. 2 affattes således:
"2. For eventuelle ikkeafdækkede dele af eksponeringens værdi (E) skal
institutterne anvende den risikovægt og det forventede tab, der svarer til den
underliggende eksponering. Med henblik på den i artikel 159 omhandlede
beregning henfører institutterne eventuelle generelle og specifikke
kreditrisikojusteringer, yderligere værdijusteringer i forbindelse med
instituttets aktiviteter uden for handelsbeholdningen, jf. artikel 34, og andre
reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med eksponeringen bortset fra de
fradrag, der er foretaget i henhold til artikel 36, stk. 1, litra m), til den
udækkede del af eksponeringsværdien."
(126)
Følgende indsættes som artikel 236a:
"Artikel 236a
"Beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb efter substitutionsmetoden, når den
garanterede eksponering behandles efter IRB-metoden, ved anvendelse af egne
estimater af tab givet misligholdelse (LGD) og en sammenlignelig direkte eksponering
mod udbyderen af kreditrisikoafdækning behandles efter IRB-metoden
1. For en eksponering med ufinansieret kreditrisikoafdækning, som et institut
anvender IRB-metoden til som omhandlet i kapitel 3 ved at anvende sine egne
estimater af tab givet misligholdelse (LGD), og hvis sammenlignelige direkte
eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning behandles efter IRB-
metoden som omhandlet i kapitel 3, fastsætter institutterne den dækkede del af
eksponeringen til at være den laveste af eksponeringsværdien E og den justerede
værdi af den ufinansierede kreditrisikoafdækning G
A
. Størrelsen af risikovægtede
eksponeringer og forventede tab for den dækkede del af eksponeringen beregnes ved
at anvende PD og LGD og samme risikovægtningsfunktion som dem, der anvendes
for en sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning,
og anvender, hvis det er relevant, løbetiden M for den underliggende eksponering
beregnet i overensstemmelse med artikel 162.
2. Institutter, der anvender IRB-metoden som omhandlet i kapitel 3, men uden at
anvende deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) på sammenlignelige
direkte eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, fastsætter LGD i
overensstemmelse med artikel 161. For efterstillede eksponeringer og ikke-efterstillet
ufinansieret kreditrisikoafdækning er det LGD, som institutterne skal anvende på den
dækkede del af eksponeringsværdien, det LGD, der er knyttet til foranstående
fordringer, og som kan regnes for en sikkerhedsstillelse for den underliggende
eksponering i overensstemmelse med dette kapitel.
3. Institutter, der anvender IRB-metoden som omhandlet i kapitel 3, ved at anvende
deres egne estimater af tab givet misligholdelse (LGD) på sammenlignelige direkte
eksponeringer mod udbyderen af kreditrisikoafdækning, beregner risikovægten og
det forventede tab for den dækkede del af den underliggende eksponering ved at
DA
140
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
anvende PD, LGD og samme risikovægtningsfunktion som dem, der anvendes for en
sådan sammenlignelig direkte eksponering mod udbyderen af kreditrisikoafdækning,
og anvender løbetiden M for den underliggende eksponering beregnet, hvis det er
relevant, i overensstemmelse med artikel 162.
4. Institutter, der anvender IRB-metoden på sammenlignelige direkte eksponeringer
mod udbyderen af kreditrisikoafdækning ved at anvende metoden i artikel 153, stk.
5, anvender den risikovægt og det forventede tab, der anvendes på den dækkede del
af eksponeringen, som svarer til dem, der er fastsat i artikel 153, stk. 5, og artikel
158, stk. 6.
5. For eventuelle ikkeafdækkede dele af eksponeringens værdi (E) skal institutterne
anvende den risikovægt og det forventede tab, der svarer til den underliggende
eksponering. Med henblik på den i artikel 159 omhandlede beregning henfører
institutterne eventuelle generelle og specifikke kreditrisikojusteringer, yderligere
værdijusteringer i forbindelse med instituttets aktiviteter uden for
handelsbeholdningen, jf. artikel 34, og andre reduktioner af kapitalgrundlaget i
forbindelse med eksponeringen bortset fra de fradrag, der er foretaget i henhold til
artikel 36, stk. 1, litra m), til den udækkede del af eksponeringsværdien."
(127)
(128)
Tredje del, afsnit II, kapitel 4, afdeling 6, udgår.
Artikel 273, stk. 3, litra b), affattes således:
"b)
artikel 183, hvis der er givet tilladelse i overensstemmelse med artikel
143."
(129)
I artikel 273b foretages følgende ændringer:
a)
Titlen affattes således:
"Artikel 273b
Manglende overholdelse af betingelserne for anvendelse af forenklede metoder til beregning
af eksponeringsværdien af derivater og den forenklede metode til beregning af
kapitalgrundlagskravet i forbindelse med kreditværdijusteringsrisiko".
b)
Stk. 2, indledningen, affattes således:
Et institut ophører med at beregne eksponeringsværdierne af sine derivatpositioner i
overensstemmelse med afdeling 4 eller 5 og med at beregne kapitalgrundlagskravet i
forbindelse med kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 385, alt
efter hvad der er relevant, senest tre måneder efter en af følgende:".
c)
Stk. 3 affattes således:
"3. Institutter, der er ophørt med at beregne eksponeringsværdierne af deres
derivatpositioner i overensstemmelse med afdeling 4 eller 5 og med at beregne
kapitalgrundlagskravet
i
forbindelse
med
kreditværdijusteringsrisiko
i
overensstemmelse med artikel 385, alt efter hvad der er relevant, må kun genoptage
beregningen af eksponeringsværdierne af deres derivatpositioner som fastsat i
afdeling 4 eller 5 og af kapitalgrundlagskravet i forbindelse med
kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 385, hvis de over for den
kompetente myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller
2, er blevet opfyldt i en uafbrudt periode på et år."
(130)
I artikel 274 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 4 affattes således:
DA
141
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"4. Hvis flere margenaftaler finder anvendelse på den samme nettinggruppe,
eller den samme nettinggruppe omfatter både transaktioner, der er omfattet af
en margenaftale, og transaktioner, der ikke er omfattet af en margenaftale,
beregner et institut eksponeringsværdien på følgende måde:
a)
Instituttet fastlægger de pågældende hypotetiske undernettinggrupper
bestående af transaktioner, der indgår i nettinggruppen, på følgende
måde:
i)
Alle transaktioner, der er omfattet af en margenaftale og den
samme margenrisikoperiode som fastsat i overensstemmelse med
artikel 285, stk. 2-5, henføres til samme undernettinggruppe.
Alle transaktioner, der ikke er omfattet af en margenaftale,
henføres til den samme undernettinggruppe, som adskiller sig fra
de undernettinggrupper, der er fastsat i overensstemmelse med nr.
i).
ii)
b)
Instituttet
beregner
genanskaffelsesomkostningerne
for
den
nettinggruppe, der er omhandlet i indledningen til dette stykke, i
overensstemmelse med artikel 275, stk. 2, under hensyntagen til alle
transaktioner inden for nettinggruppen, uanset om de er omfattet af en
margenaftale eller ej, og anvender samtlige følgende:
i)
CMV beregnes for alle transaktioner i en nettinggruppe uden
indregning af eventuel modtaget eller stillet sikkerhed, hvor CMV
beregnes ud fra såvel positive som negative markedsværdier.
NICA, VM, TH og MTA beregnes, hvor det er relevant, særskilt
som summen på tværs af de samme input, der gælder for hver
enkelt margenaftale for nettinggruppen.
ii)
c)
Instituttet beregner den potentielle fremtidige eksponering for den
nettinggruppe, der er omhandlet i artikel 278, ved at anvende samtlige
følgende:
i)
Den multiplikator, der er omhandlet i artikel 278, stk. 1, baseres på
inputtene CMV, NICA og VM, alt efter hvad der er relevant, i
overensstemmelse med litra b) i nærværende stykke.
∑
����
��������������������
(����)
beregnes i overensstemmelse med artikel 278
særskilt for hver hypotetisk undernettinggruppe som omhandlet i
litra a)."
ii)
b)
I stk. 6 tilføjes følgende afsnit:
"Uanset første afsnit erstatter institutterne en digital vanilla-option, hvis strike
svarer til K, med den relevante collar-kombination af to solgte og købte
vanilla-call- eller put-optioner, der opfylder følgende krav:
a)
De to optioner i collar-kombinationen skal have:
i)
ii)
samme udløbsdato og samme spot- eller terminskurs for det
underliggende instrument som den digitale vanilla-option
strikes svarende til henholdsvis 0,95 ∙ K og 1,05 ∙ K.
DA
142
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
b)
Collar-kombinationen svarer nøjagtigt til den digitale vanilla-options
afkast uden for intervallet mellem de to strikes, der er omhandlet i litra
a).
Risikopositionen for de to optioner i collar-kombinationen beregnes særskilt i
overensstemmelse med artikel 279."
(131)
Tredje del, afsnit III, affattes således:
"AFSNIT III
KAPITALGRUNDLAGSKRAV I RELATION TIL
OPERATIONEL RISIKO
Artikel 311a
Definitioner
I dette afsnit forstås ved:
a)
"hændelse knyttet til operationel risiko": enhver hændelse, der er knyttet til en
operationel risiko, og som medfører et eller flere tab inden for et eller flere
regnskabsår
"aggregeret bruttotab": summen af alle bruttotab, der har forbindelse til den
samme hændelse knyttet til operationel risiko i løbet af et eller flere
regnskabsår
"aggregeret nettotab": summen af alle nettotab, der har forbindelse til den
samme hændelse knyttet til operationel risiko i løbet af et eller flere
regnskabsår.
b)
c)
KAPITEL 1
Beregning af kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko
Artikel 312
Kapitalgrundlagskrav
Kapitalgrundlagskravet
i
relation
til
operationel
risiko
forretningsindikatorkomponenten beregnet i overensstemmelse med artikel 313.
Artikel 313
Forretningsindikatorkomponent
Institutterne beregner deres forretningsindikatorkomponent efter følgende formel:
0.12 ∙ BI,
where BI ≤ 1
������������ = { 0.12 + 0.15 ∙ (BI − 1), where 1 < BI ≤ 30
4.47 + 0.18 ∙ (BI − 30),
where BI > 30
hvor:
BIC =
forretningsindikatorkomponenten
udtrykt
i
milliarder
euro,
beregnet
i
BI =
forretningsindikatoren,
overensstemmelse med artikel 314.
er
DA
143
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Artikel 314
Forretningsindikator
1. Institutterne beregner deres forretningsindikator efter følgende formel:
�������� = ���������������� + �������� + ��������
hvor:
BI
=
forretningsindikatoren, udtrykt i milliarder euro
ILDC =
rente-, leasing- og udbyttekomponenten, udtrykt i milliarder euro og
beregnet i overensstemmelse med stk. 2
SC =
tjenesteydelseskomponenten, udtrykt i milliarder euro og beregnet i
overensstemmelse med stk. 3
FC =
finanskomponenten,
overensstemmelse med stk. 4.
udtrykt
i
milliarder
euro
og beregnet
i
2. Med henblik på stk. 1 beregnes rente-, leasing- og udbyttekomponenten efter
følgende formel:
���������������� = min(��������, 0.0225 ∗ �������� ) + ��������
hvor:
ILDC =
rente-, leasing- og udbyttekomponenten
IC =
rentekomponenten, som er instituttets renteindtægter fra alle finansielle
aktiver og andre renteindtægter, herunder finansielle indtægter fra finansiel leasing
og operationel leasing og overskud fra leasede aktiver, minus instituttets
renteudgifter fra alle finansielle forpligtelser og andre renteudgifter, herunder
renteudgifter fra finansiel og operationel leasing, afskrivninger og værdiforringelse
af og tab fra operationelle leasingaktiver, beregnet som det årlige gennemsnit af den
absolutte værdi af forskellen i de foregående tre regnskabsår
AC =
aktivkomponenten, som er summen af instituttets samlede udestående
bruttolån, forskud, rentebærende værdipapirer, herunder statsobligationer, og
leasingaktiver, beregnet som det årlige gennemsnit over de foregående tre
regnskabsår på grundlag af beløbene ved udgangen af hvert af de respektive
regnskabsår
DC =
udbyttekomponenten, som er instituttets udbytteindtægter fra
investeringer i aktier og fonde, der ikke er konsolideret i instituttets regnskab,
herunder udbytteindtægter fra ikkekonsoliderede datterselskaber, associerede
virksomheder og joint ventures, beregnet som det årlige gennemsnit over de
foregående tre regnskabsår.
3. Med henblik på stk. 1 beregnes tjenesteydelseskomponenten efter følgende formel:
�������� = max(��������, ��������) + max(��������, ��������)
hvor:
SC
=
tjenesteydelseskomponenten
OI =
de øvrige driftsindtægter, som er det årlige gennemsnit over de
foregående tre regnskabsår af instituttets indtægter fra almindelige banktransaktioner,
der ikke indgår i andre poster i forretningsindikatoren, men som er af lignende art
DA
144
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
OE =
de øvrige driftsudgifter, som er det årlige gennemsnit over de
foregående tre regnskabsår af instituttets udgifter og tab fra almindelige
banktransaktioner, der ikke indgår i andre poster i forretningsindikatoren, men som
er af lignende art, og fra hændelser knyttet til operationel risiko
FI
=
gebyr- og provisionsindkomstkomponenten, som er det årlige
gennemsnit over de foregående tre regnskabsår af instituttets indtægter fra levering af
rådgivning og tjenesteydelser, herunder indtægter modtaget af instituttet som
outsourcer af finansielle tjenesteydelser
FE =
gebyr- og provisionsudgiftskomponenten, som er det årlige gennemsnit
over de foregående tre regnskabsår af instituttets udgifter til modtagelse af
rådgivning og tjenesteydelser, herunder outsourcinggebyrer betalt af instituttet for
levering af finansielle tjenesteydelser, men eksklusive outsourcinggebyrer, der
betales for levering af ikke-finansielle tjenesteydelser.
4. Med henblik på stk. 1 beregnes finanskomponenten efter følgende formel:
�������� = �������� + ��������
hvor:
FC
=
finanskomponenten
TC =
handelsbeholdningskomponenten, som er det årlige gennemsnit af de
absolutte værdier over de foregående tre regnskabsår af nettooverskud eller -tab, alt
efter hvad der er relevant, af instituttets handelsbeholdning, herunder af aktiver og
passiver i handelsbeholdningen, fra regnskabsmæssig sikring og fra
valutakursforskelle
BC =
komponenten uden for handelsbeholdningen, som er det årlige
gennemsnit af de absolutte værdier over de foregående tre regnskabsår af
nettooverskud eller -tab, alt efter hvad der er relevant, af instituttets portefølje uden
for handelsbeholdningen, herunder af finansielle aktiver og passiver målt til
dagsværdi gennem overskud og tab, fra regnskabsmæssig sikring, fra
valutakursforskelle og realiserede gevinster og tab på finansielle aktiver og passiver,
der ikke måles til dagsværdi gennem overskud og tab.
5. Institutterne må ikke anvende nogen af følgende elementer ved beregningen af
deres forretningsindikator:
a)
b)
c)
indtægter og udgifter fra forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed
betalte præmier og modtagne betalinger fra købte forsikrings- eller
genforsikringspolicer
administrative udgifter, herunder personaleudgifter, outsourcinggebyrer, der
betales for levering af ikke-finansielle tjenesteydelser, og andre
administrationsomkostninger
inddrivelse af administrative udgifter, herunder inddrivelse af betalinger på
vegne af kunder
udgifter til lokaler og anlægsaktiver, medmindre disse udgifter hidrører fra
begivenheder knyttet til operationelle tab
afskrivninger på materielle aktiver og amortisering af immaterielle aktiver,
undtagen afskrivninger i forbindelse med operationelt leasede aktiver, som skal
medregnes i udgifter vedrørende finansiel og operationel leasing
d)
e)
f)
DA
145
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
g)
h)
i)
j)
k)
hensættelser og tilbageførsel af hensættelser, medmindre disse hensættelser
vedrører begivenheder knyttet til operationelle tab
udgifter til aktiekapital, der er tilbagebetalingspligtig på anfordring
værdiforringelse og tilbageførsel af værdiforringelse
ændringer af goodwill indregnet i resultatopgørelsen
selskabsskat.
6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere følgende:
a)
komponenterne i forretningsindikatoren ved at udarbejde en liste over typiske
underposter under hensyntagen til internationale reguleringsmæssige
standarder
de elementer, der er anført i stk. 5.
b)
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 18 måneder
efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
7. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med
henblik på at præcisere posterne i forretningsindikatoren ved at sammenkoble disse
poster med de pågældende indberetningsfelter, der er fastsat i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2021/451
*5
.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 24 måneder
efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 315
Justeringer af forretningsindikatoren
1. Institutterne medtager forretningsindikatorposter for fusionerede eller overtagne
enheder eller aktiviteter i beregningen af deres forretningsindikator fra tidspunktet
for fusionen eller overtagelsen, alt efter hvad der er relevant, og skal dække de
foregående tre regnskabsår.
2. Institutterne kan anmode om tilladelse fra den kompetente myndighed til at
udelukke forretningsindikatorposter vedrørende afhændede enheder eller aktiviteter
fra beregningen af deres forretningsindikator.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere følgende:
a)
hvordan institutterne skal fastsætte justeringerne af den forretningsindikator,
der er omhandlet i stk. 1 og 2
DA
146
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
b)
c)
på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan give den tilladelse, der
er omhandlet i stk. 2
tidsplanen for de justeringer, der er omhandlet i stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 18 måneder
efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 2
Dataindsamling og -styring
Artikel 316
Beregning af det årlige tab som følge af operationelle risici
1. Institutter med en forretningsindikator på 750 mio. EUR eller derover beregner
årlige tab som følge af operationel risiko som summen af alle nettotab i et givet
regnskabsår beregnet i overensstemmelse med artikel 318, stk. 1, som er lig med
eller overstiger tabsdatatærskler, der er fastsat i henholdsvis artikel 319, stk. 1 eller 2.
Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder indrømme en undtagelse fra
kravet om beregning af et årligt tab som følge af operationel risiko til institutter med
en forretningsindikator, der ikke overstiger 1 mia. EUR, forudsat at instituttet over
for den kompetente myndighed har godtgjort, at det ville være urimeligt byrdefuldt
for instituttet at anvende første afsnit.
2. Med henblik på stk. 1 er den relevante forretningsindikator den højeste værdi af
den forretningsindikator, som instituttet har indberettet på de seneste otte
referencedatoer for indberetning. Et institut, der endnu ikke har indberettet sin
forretningsindikator, anvender sin seneste forretningsindikator.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere betingelsen om "urimeligt byrdefuldt" med henblik på første afsnit.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 18 måneder
efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 317
Tabsdatasæt
1. Institutter, der beregner årlige tab som følge af operationel risiko i
overensstemmelse med artikel 316, stk. 1, skal have indført ordninger, procedurer og
mekanismer til løbende at informere og ajourføre et tabsdatasæt, der for hver
registreret hændelse knyttet til operationel risiko samler bruttotabsbeløb,
tabsgenopretning fra andet end forsikring, tabsgenopretning fra forsikring,
referencedato og grupperede tab, herunder tab som følge af forsømmelseshændelser.
DA
147
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2. Instituttets tabsdatasæt skal omfatte alle hændelser knyttet til operationel risiko,
der hidrører fra alle de enheder, der er omfattet af konsolideringer i henhold til første
del, afsnit II, kapitel 2.
3. Med henblik på stk. 1 skal institutterne:
a)
b)
c)
i tabsdatasættet medtage hver hændelse knyttet til operationel risiko, der er
registreret i løbet af et eller flere regnskabsår
anvende en dato, der ikke ligger senere end bogføringsdatoen for tab i
forbindelse med hændelser knyttet til operationel risiko i tabsdatasættet
henføre tab og dertil knyttede inddrivelser, der er bogført over flere år, til de
tilsvarende regnskabsår for tabsdatasættet i overensstemmelse med deres
bogføringsmæssige behandling.
oplysninger om referencedatoerne for hændelser knyttet til operationel risiko,
herunder:
i)
ii)
iii)
den dato, hvor hændelsen knyttet til operationel risiko fandt sted eller
først begyndte ("hændelsesdato"), hvis en sådan foreligger
den dato, hvor instituttet blev bekendt med hændelsen knyttet til
operationel risiko ("konstateringsdato")
den eller de datoer, hvor en hændelse knyttet til operationel risiko
medfører et tab eller en reserve eller hensættelse til dækning af et tab, der
er indregnet i instituttets resultatopgørelse ("bogføringsdato")
4. Institutterne indsamler også:
a)
b)
oplysninger om eventuelle inddrivelser af bruttotab samt beskrivende
oplysninger om drivkræfterne bag eller årsagerne til tabshændelserne.
Detaljeringsgraden af eventuelle beskrivende oplysninger skal stå i et rimeligt
forhold til bruttotabets størrelse.
5. Et institut må i tabsdatasættet ikke medtage hændelser knyttet til operationel risiko
vedrørende kreditrisiko, som der er taget højde for i det risikovægtede
eksponeringsbeløb for kreditrisiko. Hændelser knyttet til operationel risiko, der
vedrører kreditrisiko, men som ikke er indregnet i det risikovægtede
eksponeringsbeløb for kreditrisiko, medtages i tabsdatasættet.
6. Hændelser knyttet til operationel risiko vedrørende markedsrisiko behandles som
operationelle risici og medtages i tabsdatasættet.
7. Et institut skal efter anmodning fra den kompetente myndighed kunne
sammenkoble sine historiske data om interne tab med hændelsestypen.
8. Med henblik på denne artikel sikrer institutterne, at den IT-infrastruktur, der er
nødvendig for at vedligeholde og ajourføre tabsdatasættet, er sikker, robust og
velfungerende, ved at bekræfte samtlige følgende:
a)
at instituttets IT-systemer og -infrastruktur med henblik på denne artikel er
sikre og modstandsdygtige, og at denne sikkerhed og modstandsdygtighed
løbende kan opretholdes
at den IT-infrastruktur i instituttet, der er implementeret med henblik på denne
artikel, er underlagt konfigurationsstyrings-, forandringsledelses- og
frigivelsesstyringsprocesser
b)
DA
148
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
c)
at hvis instituttet outsourcer dele af vedligeholdelsen af den IT-infrastruktur,
der er implementeret med henblik på denne artikel, at IT-infrastrukturens
sikkerhed, robusthed og ydeevne sikres, ved at som minimum følgende
bekræftes:
i)
at instituttets IT-systemer og -infrastruktur med henblik på denne artikel
er sikre og modstandsdygtige, og at disse egenskaber løbende kan
opretholdes
at processen for planlægning, udformning, afprøvning og implementering
af IT-infrastrukturen med henblik på denne artikel er forsvarlig og
korrekt med hensyn til projektstyring, risikostyring og ledelse, teknik,
kvalitetssikring og testplanlægning, systemmodellering og -udvikling,
kvalitetssikring i alle aktiviteter, herunder kodegennemgang og, hvor det
er relevant, kodeverifikation og afprøvning, herunder brugeraccept
at IT-infrastrukturen i instituttet med henblik på denne artikel, er
underlagt
konfigurationsstyrings-,
forandringsledelses-
og
frigivelsesstyringsprocesser
at processen for planlægning, udformning, afprøvning og implementering
af IT-infrastrukturen og beredskabsplaner med henblik på denne artikel
godkendes af instituttets ledelsesorgan eller øverste ledelse, og at
ledelsesorganet og den øverste ledelse regelmæssigt orienteres om IT-
infrastrukturens ydeevne med henblik på denne artikel.
ii)
iii)
iv)
9. Med henblik på denne artikels stk. 6 har EBA mandat til at udarbejde udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastlægger en risikoklassificering for
operationelle risici og en metode til på grundlag af denne risikoklassificering for
operationelle risici at klassificere de tabshændelser, der er medtaget i tabsdatasættet.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 18 måneder
efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
10. Med henblik på stk. 7 udarbejder EBA retningslinjer, der forklarer de tekniske
elementer, der er nødvendige for at sikre sikkerhed, robusthed og ydeevne af
ledelsesordninger til vedligeholdelse af tabsdatasættet, med særligt fokus på IT-
systemer og -infrastrukturer.
Disse retningslinjer udstedes i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 318
Beregning af nettotab og bruttotab
1. Med henblik på artikel 316, stk. 1, beregner institutterne for hver hændelse knyttet
til operationel risiko et nettotab på følgende måde:
Nettotab = bruttotab - inddrivelse
hvor:
DA
149
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
bruttotab = et tab knyttet til en hændelse knyttet til operationel risiko før inddrivelser
af en hvilken som helst type
inddrivelse = en eller flere uafhængige hændelser i tilknytning til den oprindelige
hændelse knyttet til operationel risiko, adskilt i tid, hvor midler eller tilgang af
økonomiske fordele modtages fra en tredjepart.
Institutterne skal løbende opretholde en ajourført beregning af nettotabet for hver
specifik hændelse knyttet til operationel risiko. I det øjemed ajourfører institutterne
beregningen af nettotab på grundlag af de observerede eller estimerede variationer i
bruttotabet og inddrivelsen for hvert af de seneste ti regnskabsår. Hvis tab i
forbindelse med den samme hændelse knyttet til operationel risiko konstateres i flere
regnskabsår inden for dette tiårige tidsrum, beregner og ajourfører instituttet:
a)
b)
nettotabet, bruttotabet og inddrivelsen for hvert af de regnskabsår i det tiårige
tidsrum, hvor nettotabet, bruttotabet og inddrivelsen blev registreret
det aggregerede nettotab, det aggregerede bruttotab og den aggregerede
inddrivelse for alle de relevante regnskabsår i tiårsintervallet.
direkte omkostninger, herunder værdiforringelser, afviklingsomkostninger,
beløb betalt for at råde bod på skader, bøder, morarenter og juridiske
omkostninger, for instituttets resultatopgørelse og nedskrivninger som følge af
hændelsen knyttet til operationel risiko, herunder:
i)
hvis hændelsen knyttet til operationel risiko er relateret til markedsrisiko,
omkostningerne til lukning af markedspositioner i det inddrevne tab på
posterne vedrørende operationel risiko
hvis betalinger vedrører instituttets fejl eller mangelfulde processer,
bøder, renteudgifter, morarenter og juridiske omkostninger og, med
undtagelse af det oprindeligt skyldige skattebeløb, skat
2. Med henblik på stk. 1 medtages følgende poster i beregningen af bruttotab:
a)
ii)
b)
påløbne omkostninger som følge af hændelsen knyttet til operationel risiko,
herunder eksterne udgifter med direkte tilknytning til hændelsen knyttet til
operationel risiko og reparations- eller udskiftningsomkostninger til
genetablering af den position, der var gældende, før hændelsen knyttet til
operationel risiko indtraf
hensættelser eller reserver indregnet i resultatopgørelsen til mulige virkninger
af operationelle tab, herunder som følge af forsømmelseshændelser
tab som følge af hændelser knyttet til operationel risiko med en endelig
finansiel virkning, som midlertidigt er bogført på overgangs- eller
interimskonti, og som endnu ikke afspejles i resultatopgørelsen ("afventende
tab")
negative økonomiske virkninger, der er bogført i et regnskabsår, og som
skyldes hændelser knyttet til operationel risiko, der påvirker pengestrømme
eller årsregnskaber fra tidligere regnskabsår ("tidsforskudt tab").
c)
d)
e)
Med henblik på litra d) skal væsentlige afventende tab indgå i tabsdatasættet inden
for en tidsramme, der står i et rimeligt forhold til størrelsen og alderen af den
afventende post.
DA
150
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Med henblik på litra e) medtager instituttet i tabsdatasættet væsentlige tidsforskudte
tab, hvis disse tab skyldes hændelser knyttet til operationel risiko, der spænder over
mere end et regnskabsår og giver anledning til juridisk risiko. Institutterne skal i det
registrerede tab på posten vedrørende operationel risiko i et regnskabsår medtage tab,
der skyldes korrektion af bogføringsfejl, der er opstået i et tidligere regnskabsår, også
selv om disse tab ikke direkte berører tredjeparter. Hvis der er væsentlige
tidsforskudte tab, og hændelsen knyttet til operationel risiko direkte berører
tredjeparter, herunder instituttets kunder, leverandører og ansatte, skal instituttet også
medtage den officielle tilpasning af tidligere offentliggjorte regnskaber.
3. Med henblik på stk. 1 udelukke følgende poster fra beregningen af bruttotab:
a)
b)
omkostninger til generelle vedligeholdelseskontrakter vedrørende materielle
anlægsaktiver
interne eller eksterne udgifter til fremme af forretningsaktiviteterne efter tab
som følge af operationel risiko, bl.a. opgraderinger, forbedringer,
risikovurderingsinitiativer og udvidelser
forsikringspræmier.
c)
4. Med henblik på stk. 1 anvendes inddrivelser kun til at reducere bruttotab, hvis
instituttet har modtaget betaling. Fordringer betragtes ikke som inddrivelser.
Efter anmodning fra den kompetente myndighed fremlægger instituttet al den
dokumentation, der er nødvendig til kontrol af de betalinger, der er modtaget og taget
i betragtning ved beregningen af nettotabet i forbindelse med en hændelse knyttet til
operationel risiko.
Artikel 319
Tabsdatatærskler
1. Med henblik på at beregne et årligt tab som følge af operationel risiko som krævet
i artikel 316, stk. 1, medregner institutterne fra tabsdatasættet hændelser knyttet til
operationel risiko med et nettotab beregnet i overensstemmelse med artikel 318, som
er lig med eller over 20 000 EUR.
2. Uden at stk. 1 derved tilsidesættes, og med henblik på artikel 446, skal
institutterne også beregne det årlige tab som følge af operationel risiko, jf. artikel
316, stk. 1, idet de fra tabsdatasættet medregner hændelser knyttet til operationel
risiko med et nettotab beregnet i overensstemmelse med artikel 318, som er lig med
eller over 100 000 EUR.
3. I tilfælde af en hændelse knyttet til operationel risiko, der medfører tab i mere end
et regnskabsår, jf. artikel 318, stk. 1, andet afsnit, er det nettotab, der skal medregnes
med henblik på de tærskler, der er omhandlet i stk. 1 og 2, det aggregerede nettotab.
Artikel 320
Udelukkelse af tab
1. De kompetente myndigheder kan tillade et institut at udelukke ekstraordinære
hændelser knyttet til operationel risiko, der ikke længere er relevante for instituttets
risikoprofil, fra beregningen af instituttets årlige tab som følge af operationel risiko,
hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
DA
151
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
a)
Instituttet kan over for den kompetente myndighed godtgøre, at den hændelse
knyttet til operationel risiko, der ligger til grund for disse tab som følge af
operationel risiko, ikke vil opstå igen.
Tabet som følge af operationel risiko er et af følgende:
i)
lig med eller over 15 % af instituttets gennemsnitlige årlige tab som følge
af operationel risiko beregnet på grundlag af den tærskel, der er
omhandlet i artikel 319, stk. 1, hvis hændelse med tab knyttet til
operationel risiko vedrører aktiviteter, der stadig er en del af
forretningsindikatoren
over 0 % af instituttets gennemsnitlige årlige tab som følge af operationel
risiko beregnet på grundlag af den tærskel, der er omhandlet i artikel 319,
stk. 1, hvis hændelsen med tab knyttet til operationel risiko vedrører
aktiviteter, der er afhændet og ikke indgår i forretningsindikatoren, jf.
artikel 315, stk. 2.
b)
ii)
c)
Tabet som følge af operationel risiko har været med i tabsdatasættet i en
periode på mindst 1 år, medmindre tabet som følge af operationel risiko
vedrører aktiviteter, der er afhændet og ikke indgår i forretningsindikatoren, jf.
artikel 315, stk. 2.
Med henblik på litra c) begynder minimumsperioden på 1 år fra den dato, hvor den
hændelse knyttet til operationel risiko, der indgår i tabsdatasættet, første gang blev
større end den væsentlighedstærskel, der er omhandlet i artikel 319, stk. 1.
2. Et institut, der anmoder om tilladelsen omhandlet i stk. 1, skal give den
kompetente myndighed dokumenterede begrundelser for at udelukke et
ekstraordinært tab, herunder:
a)
b)
en beskrivelse af den hændelse knyttet til operationel risiko, der er forelagt
med henblik på udelukkelse
dokumentation for, at tabet som følge af hændelsen knyttet til operationel
risiko ligger over væsentlighedstærsklen for udelukkelse af tab, jf. stk. 1, litra
b), herunder den dato, hvor hændelsen knyttet til operationel risiko blev større
end væsentlighedstærsklen
den dato, fra hvilken den pågældende hændelse knyttet til operationel risiko
ville blive udelukket, under hensyntagen til den minimumsopbevaringsperiode,
der er fastsat i stk. 1, litra c)
årsagen til, at hændelsen knyttet til operationel risiko ikke længere anses for at
være relevant for instituttets risikoprofil
påvisning af, at der ikke er nogen lignende eller resterende juridisk
eksponering, og at den hændelse knyttet til operationel risiko, der skal
udelukkes, ikke har nogen relevans for andre aktiviteter eller produkter
rapporter om instituttets uafhængige gennemgang eller validering, der
bekræfter, at hændelsen knyttet til operationel risiko ikke længere er relevant,
og at der ikke findes lignende eller resterende juridiske eksponeringer
dokumentation for, at instituttets kompetente organer via institutionens
godkendelsesprocesser har godkendt anmodningen om udelukkelse af
hændelsen knyttet til operationel risiko, og datoen for en sådan godkendelse
c)
d)
e)
f)
g)
DA
152
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
h)
virkningen af udelukkelsen af hændelsen knyttet til operationel risiko for det
årlige tab som følge af operationel risiko.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere de betingelser, som den kompetente myndighed skal vurdere i henhold
til stk. 1, herunder hvordan det gennemsnitlige årlige tab som følge af operationel
risiko skal beregnes, og specifikationerne for de oplysninger, der skal indsamles i
henhold til stk. 2, eller eventuelle yderligere oplysninger, som anses for nødvendige
for, vurderingen kan foretages.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 18 måneder
efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 321
Medtagelse af tab fra fusionerede eller overtagne enheder eller aktiviteter
1. Tab hidrørende fra fusionerede eller overtagne enheder eller aktiviteter medtages i
tabsdatasættet, så snart forretningsindikatorposterne vedrørende disse enheder eller
aktiviteter medtages i instituttets beregning af forretningsindikatoren i
overensstemmelse med artikel 315, stk. 1. I det øjemed medtager institutterne tab,
der er konstateret i en tiårsperiode forud for overtagelsen eller fusionen.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere, hvordan institutterne skal fastsætte justeringerne af deres tabsdatasæt
efter medtagelsen af tab fra fusionerede eller overtagne enheder eller aktiviteter som
omhandlet i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 18 måneder
efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 322
Gennemgang af fuldstændigheden, nøjagtigheden og kvaliteten af tabsdataene
1. Institutterne skal have etableret organisation og procedurer til uafhængig
gennemgang af fuldstændigheden, nøjagtigheden og kvaliteten af tabsdataene.
2. De kompetente myndigheder gennemgår regelmæssigt kvaliteten af tabsdataene
fra et institut, der beregner årlige tab som følge af operationel risiko i
overensstemmelse med artikel 316, stk. 1. De kompetente myndigheder foretager en
sådan gennemgang mindst hvert tredje år for et institut med en forretningsindikator
på over 1 mia. EUR.
DA
153
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Artikel 323
Rammer for styring af operationel risiko
1. Institutterne skal have etableret:
a)
et veldokumenteret vurderings- og styringssystem for operationel risiko, som er
nøje integreret i de daglige risikostyringsprocesser, udgør en integreret del af
overvågningen og kontrollen af instituttets profil med hensyn til operationel
risiko, og for hvilket der er tildelt klare ansvarsområder. Vurderings- og
styringssystemet for operationel risiko skal identificere instituttets
eksponeringer mod operationelle risici og spore relevante data om operationel
risiko, herunder data om væsentlige tab
en styringsfunktion for operationel risiko, der er uafhængig af instituttets
forretningsaktiviteter og operationelle enheder
et system for rapportering til den øverste ledelse, der sikrer rapportering
vedrørende operationel risiko til de relevante funktioner inden for instituttet
et system for regelmæssig overvågning og rapportering vedrørende erfaringer
med eksponering og tab i forbindelse med operationel risiko og have
procedurer for at træffe passende korrigerende foranstaltninger som opfølgning
på disse erfaringer
rutiner til sikring af overholdelsen af bestemmelserne og politikker vedrørende
håndtering af manglende overholdelse
regelmæssig gennemgang af instituttets processer og systemer for vurdering og
styring af operationel risiko, der varetages af interne eller eksterne revisorer,
som har den nødvendige viden til at foretage en sådan gennemgang
interne valideringsprocedurer, som fungerer pålideligt og effektivt
gennemsigtige og tilgængelige datastrømme og processer i forbindelse med
systemet for vurdering af operationel risiko.
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere forpligtelserne i henhold til stk. 1, litra a)-h), under hensyntagen til
institutternes størrelse og kompleksitet.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 18 måneder
efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
_________________________________________________
*5
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 af 17. december 2020 om
gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår institutters indberetning med henblik på tilsyn og om
ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (EUT L 97 af 19.3.2021,
s. 1).
"
(132)
I artikel 325 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1-5 affattes således:
DA
154
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"1. Et institut beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for
alle sine positioner i handelsbeholdningen og alle sine positioner uden for
handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, ved
hjælp af følgende metoder:
a)
b)
den alternative standardmetode, der er beskrevet i kapitel 1a
den alternative metode med interne modeller, der er beskrevet i kapitel
1b, for de positioner, der henregnes til handelsenheder, for hvilke
instituttet har fået tilladelse af de kompetente myndigheder til at anvende
denne alternative metode, jf. artikel 325az, stk. 1
den forenklede standardmetode, der er omhandlet i nærværende artikels
stk. 2, forudsat at instituttet opfylder betingelserne i artikel 325a, stk. 1.
c)
Uanset første afsnit beregner et institut ikke et kapitalgrundlagskrav i relation
til valutakursrisiko for positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for
handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko, hvis disse positioner
fratrækkes instituttets kapitalgrundlag.
2. Kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet i
overensstemmelse med den forenklede standardmetode skal være lig med
summen af følgende kapitalgrundlagskrav, alt efter hvad der er relevant:
a)
kapitalgrundlagskravene vedrørende positionsrisiko omhandlet i kapitel 2
multipliceret med:
i)
1,3, for de generelle og specifikke risici ved positioner i
gældsinstrumenter, undtagen securitiseringsinstrumenter som
omhandlet i artikel 337
3,5, for de generelle og specifikke risici ved positioner i
aktieinstrumenter
ii)
b)
c)
d)
kapitalgrundlagskravene vedrørende valutakursrisiko omhandlet i kapitel
3 multipliceret med 1,2
kapitalgrundlagskravene vedrørende råvarerisiko omhandlet i kapitel 4
multipliceret med 1,9
kapitalgrundlagskravene vedrørende securitiseringsinstrumenter som
omhandlet i artikel 337.
3. Et institut, der anvender den alternative metode med interne modeller, der er
omhandlet i stk. 1, litra b), til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende
markedsrisiko i forbindelse med positioner i handelsbeholdningen og
positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller
råvarerisiko, indberetter den månedlige beregning af kapitalgrundlagskravene
vedrørende markedsrisiko til de kompetente myndigheder ved hjælp af den
alternative standardmetode, der er omhandlet i stk. 1, litra a), for hver
handelsenhed, som disse positioner henregnes til i overensstemmelse med
artikel 104b.
4. Et institut kan permanent inden for en koncern anvende en kombination af
de alternative standardmetoder, der er omhandlet i stk. 1, litra a), og den
alternative metode med interne modeller, der er omhandlet i stk. 1, litra b).
Instituttet må ikke anvende nogen af disse metoder i kombination med den
forenklede standardmetode, der er omhandlet i stk. 1, litra c).
DA
155
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
5. Et institut må ikke anvende den alternative metode med interne modeller,
som er beskrevet i stk. 1, litra b), for instrumenter i deres handelsbeholdning,
der er securitiseringspositioner eller positioner i den alternative
korrelationshandelsportefølje (ACTP'en) som fastsat i stk. 6, 7 og 8."
b)
Stk. 9 affattes således:
"9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med
henblik på at præcisere, hvordan institutterne skal beregne
kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for positioner uden for
handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, efter
de metoder, der er beskrevet i nærværende artikels stk. 1, litra a) og b), under
hensyntagen til kravene i artikel 104b, stk. 5og 6, hvor det er relevant.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 9
måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at
vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(133)
I artikel 325a foretages følgende ændringer:
a)
Titlen affattes således:
"Betingelser
for anvendelse af den forenklede standardmetode".
b)
Stk. 1, første afsnit, affattes således:
"1. Et institut kan beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko
ved at anvende den forenklede standardmetode, der er omhandlet i artikel 325,
stk. 1, litra c), såfremt omfanget af instituttets balanceførte og ikkebalanceførte
aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, er lig med eller under begge
følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering ved anvendelse af
oplysninger fra den sidste dag i måneden:".
c)
Stk. 2, litra b), affattes således:
"b) alle positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for
valutakursrisiko eller råvarerisiko, medtages, undtagen positioner, der ikke
indgår i beregningen af kapitalgrundlagskrav vedrørende valutarisiko i henhold
til artikel 104c, eller som fratrækkes instituttets kapitalgrundlag".
d)
Stk. 5, første afsnit, affattes således:
"5. Institutterne ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende
markedsrisiko efter metoden i artikel 325, stk. 1, litra c), inden for tre måneder
i et af følgende tilfælde:".
e)
Stk. 6 affattes således:
"6. Hvis et institut er ophørt med at beregne kapitalgrundlagskravene
vedrørende markedsrisiko ved at anvende artikel 325, stk. 1, litra c), må det
kun begynde at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko
ved at anvende nævnte metode, når det over for den kompetente myndighed
har godtgjort, at alle betingelserne i stk. 1 er blevet opfyldt i en uafbrudt
periode på et år."
DA
156
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
(134)
I artikel 325b tilføjes følgende som stk. 4:
"4. Har en kompetent myndighed ikke givet et institut tilladelsen omhandlet i stk. 2
til mindst ét institut eller selskab i koncernen, finder følgende krav anvendelse ved
beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko på konsolideret
grundlag i overensstemmelse med dette afsnit:
a)
Instituttet beregner nettopositioner og kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse
med dette afsnit for alle positioner i institutter eller selskaber i den koncern, for
hvilke instituttet har fået tilladelse som omhandlet i stk. 2, ved at anvende
behandlingen omhandlet i stk. 1.
Instituttet beregner nettopositioner og kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse
med dette afsnit individuelt for alle positioner i hvert institut eller selskab i den
koncern, for hvilke instituttet ikke har fået tilladelse som omhandlet i stk. 2.
Instituttet beregner de samlede kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med
dette afsnit på konsolideret grundlag ved at tilføje de beløb, der er beregnet i
dette stykkes litra a) og b).
b)
c)
Med henblik på beregningen omhandlet i litra a) og b) anvender institutter og
selskaber som omhandlet i litra a) og b) samme indberetningsvaluta som den
indberetningsvaluta, der anvendes til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende
markedsrisiko, i overensstemmelse med dette afsnit på konsolideret grundlag for
koncernen."
(135)
I artikel 325c foretages følgende ændringer:
a)
Titlen affattes således:
"Den
alternative standardmetodes anvendelsesområde, struktur og kvalitetskrav".
b)
Stk. 1 affattes således:
"1. Institutterne skal have indført et dokumenteret sæt interne politikker,
procedurer og kontrolforanstaltninger med henblik på at overvåge og sikre
overholdelse af kravene i dette kapitel og gøre det tilgængeligt for de
kompetente myndigheder. Eventuelle ændringer af disse politikker, procedurer
og kontrolforanstaltninger meddeles de kompetente myndigheder i rette tid."
c)
Som stk. 3-6 indsættes følgende:
"3. Institutterne skal have en risikokontrolfunktion, der er uafhængig af
handelsfunktioner, og som rapporterer direkte til den øverste ledelse. Denne
risikokontrolfunktion skal være ansvarlig for udformningen og
implementeringen af den alternative standardmetode. Den udarbejder og
analyserer månedlige rapporter om resultatet af den alternative standardmetode
samt hensigtsmæssigheden af instituttets handelsbegrænsninger.
4. Institutterne foretager en uafhængig gennemgang af den alternative
standardmetode, som de anvender med henblik på dette kapitel, på en for de
kompetente myndigheder tilfredsstillende måde, enten som led i deres
regelmæssige interne revisionsproces eller ved at give en tredjepart mandat til
at foretage denne gennemgang.
Med henblik på første afsnit er en tredjepart en virksomhed, som leverer
revisions- og konsulenttjenester til institutterne, og som råder over
DA
157
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
medarbejdere, der har tilstrækkelige færdigheder og kompetencer på området
for markedsrisiko.
5. Gennemgangen af den alternative standardmetode, der er omhandlet i stk. 4,
skal
omfatte
både
handelsenhedernes
og
den
uafhængige
risikokontrolfunktions aktiviteter og vurdere samtlige følgende:
a)
de interne politikker, procedurer og kontroller med henblik på
overvågning og sikring af overholdelsen af de krav, der er omhandlet i
stk. 1
hvorvidt dokumentationen vedrørende risikostyringsmodellen og -
processer samt organisationen af risikokontrolfunktionen, der er
omhandlet i stk. 2, er fyldestgørende
nøjagtigheden af følsomhedsberegninger og af den proces, der anvendes
til at udlede disse beregninger fra instituttets værdiansættelsesmodeller,
der tjener som basis for indberetning af overskud og tab til den øverste
ledelse, jf. artikel 325t
den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af, om de
informationskilder, der bruges til beregningen af kapitalgrundlagskravene
vedrørende markedsrisiko ved anvendelse af den alternative
standardmetode, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne
informationskilder er uafhængige.
b)
c)
d)
Et institut foretager gennemgangen omhandlet i stk. 1 mindst én gang om året
eller mindre hyppigt efter godkendelse fra de kompetente myndigheder."
(136)
I artikel 325j foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 affattes således:
"1. Et institut beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for
en position i en CIU ved hjælp af en af følgende metoder:
a)
et institut, der opfylder betingelsen i artikel 104, stk. 7, litra a), beregner
kapitelkapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for denne
position ved hver måned at se på CIU'ens underliggende positioner, som
om instituttet besad disse positioner direkte
hvis et institut opfylder betingelsen i artikel 104, stk. 7, litra b), beregner
instituttet kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for denne
position ved at anvende en af følgende metoder:
i)
det beregner kapitalgrundlagskravet vedrørende markedsrisiko for
CIU'en ved at betragte positionen i CIU'en som en enkelt
aktieposition, der er allokeret til undergruppen "Andre sektorer" i
artikel 325ap, stk. 1, tabel 8
det beregner kapitalgrundlagskravet vedrørende markedsrisiko for
CIU'en i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i CIU'ens
mandat og den relevante lovgivning.
b)
ii)
Med henblik på den beregning, der er omhandlet i nr. i), betragter instituttet
positionen i CIU'en som en enkelt ikkeratet aktieposition allokeret til
undergruppen "Ikkerated" i artikel 325y, stk. 1, tabel 2.
DA
158
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Med henblik på den beregning, der er omhandlet i nr. ii), kan instituttet beregne
kapitalgrundlagskravene
vedrørende
modpartsrisiko
og
kapitalgrundlagskravene
vedrørende
kreditværdijusteringsrisiko
for
derivatpositioner i CIU'en ved at anvende den forenklede metode i artikel 132a,
stk. 3."
b)
Følgende indsættes som stk. 1a:
"1a. Med henblik på de metoder, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i) og ii),
skal instituttet:
a)
anvende kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko i
afdeling 5 og tillægget for restrisiko i afdeling 4 på en position i en CIU,
hvis den pågældende CIU's mandat giver den mulighed for at investere i
eksponeringer, der er omfattet af disse kapitalgrundlagskrav
for alle positioner i samme CIU anvende samme metode blandt de
metoder, der er omhandlet i stk. 1, litra b), til at beregne
kapitalgrundlagskravene særskilt som en separat portefølje."
b)
c)
Stk. 4 affattes således:
"4. Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), bestemmer et institut beregningen af
kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko ved at bestemme den
hypotetiske portefølje, der ville tiltrække de højeste kapitalgrundlagskrav i
henhold til artikel 325c, stk. 2, litra a), på basis af CIU'ens mandat eller
relevant lovgivning, idet der tages hensyn til gearing i videst muligt omfang,
hvor det er relevant.
Instituttet anvender den samme hypotetiske portefølje som den, der er
omhandlet i første afsnit, til, hvor det er relevant, at beregne
kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko i afdeling 5 og
tillægget for restrisiko i afdeling 4 for en position i en CIU.
Den metode, som instituttet har udarbejdet til bestemmelse af de hypotetiske
porteføljer for alle positioner i CIU'er, for hvilke beregningerne omhandlet i
første afsnit anvendes, skal godkendes af dets kompetente myndighed."
d)
Følgende tilføjes som stk. 6 og 7:
"6. Institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne
kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for en CIU-position i
overensstemmelse med metoden omhandlet i stk. 1, litra a), kan benytte
beregninger udført af en tredjepart, såfremt samtlige følgende betingelser er
opfyldt:
a)
tredjeparten er en af følgende:
i)
depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en,
forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og
deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller
depotfinansieringsinstitut
for CIU'er, som ikke er omfattet af nr. i), CIU-
administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet
opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a)
ii)
DA
159
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0161.png
b)
tredjeparten forsyner instituttet med de data eller oplysninger, der er
nødvendige for at beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende
markedsrisiko for CIU'ens position i overensstemmelse med den metode,
der er omhandlet i stk. 1, litra a)
en ekstern revisor for instituttet har bekræftet, at tredjepartens data eller
oplysninger som omhandlet i litra b) er tilstrækkelige, og instituttets
kompetente myndighed har ubegrænset adgang til disse data og
oplysninger efter anmodning.
c)
7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med
henblik på yderligere at præcisere de tekniske elementer i metoden til
bestemmelse af hypotetiske porteføljer med henblik på metoden omhandlet i
stk. 4, herunder den måde, hvorpå institutterne i videst muligt omfang skal tage
hensyn til gearingsmetoden i metodologien.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 12
måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at
vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(137)
Artikel 325q, stk. 2, affattes således:
"2. De vegavalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med
underliggende instrumenter, som er følsomme over for valutarisici, er de implicitte
volatiliteter for valutakurser mellem valutapar. Disse implicitte volatiliteter fordeles
til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende
optioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år, ti år."
(138)
I artikel 325s, stk. 1, affattes formlen
����
����
således:
"����
����
=
(139)
����
����
(0,01+������������
����
,����,����)−����
����
(������������
����
,����,����)
0,01
∙ ������������
����
".
I artikel 325t foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
"Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder kræve, at et institut, som
har fået tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller,
jf. kapitel 1b, anvender værdiansættelsesfunktionerne i risikomålingssystemet
under deres metode med interne modeller til beregning af følsomheder i
henhold til dette kapitel med henblik på beregnings- og indberetningskravene i
artikel 325, stk. 3."
b)
Stk. 5, litra a), affattes således:
"a) disse alternative definitioner anvendes med henblik på intern risikostyring
eller til indberetning af overskud og tab til den øverste ledelse af en uafhængig
risikokontrolenhed i instituttet".
c)
Stk. 6, litra a), affattes således:
"a) disse alternative definitioner anvendes med henblik på intern risikostyring
eller til indberetning af overskud og tab til den øverste ledelse af en uafhængig
risikokontrolenhed i instituttet".
DA
160
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0162.png
(140)
I artikel 325v tilføjes følgende som stk. 3:
"3. For handlede kredit- og aktiederivater, der ikke er securitiseringer, bestemmes
JTD-beløbene for de enkelte dele ved hjælp af transparensmetoden."
(141)
I artikel 325y tilføjes følgende som stk. 6:
"6. Med henblik på denne artikel henføres en eksponering til den
kreditkvalitetskategori, der svarer til den kreditkvalitetskategori, som den ville blive
henført til efter standardmetoden for kreditrisiko i afsnit II, kapitel 2."
(142)
(143)
Artikel 325ab, stk. 2, udgår.
Artikel 325ae, stk. 3, affattes således:
"3. Risikovægtene for risikofaktorer baseret på de valutaer, der indgår i
underkategorien mest likvide valutaer omhandlet i artikel 325bd, stk. 7, litra b), og
instituttets nationale valuta er følgende:
a)
b)
for den risikofrie rentes risikofaktorer: de risikovægte, der er anført i stk. 1,
tabel 3, divideret med
√2
for inflationsrisikofaktoren og valutabasisrisikofaktorer: de risikovægte, der er
anført i stk. 2 divideret med
√2."
I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i)
I tabel 4 affattes sektorundergruppe nr. 13 således:
Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er
etableret af en centralregering eller en regional eller lokal myndighed,
støttelångivere og dækkede obligationer".
ii)
Følgende afsnit tilføjes:
"Med henblik på denne artikel henføres en eksponering til den
kreditkvalitetskategori, der svarer til den kreditkvalitetskategori, som den
ville blive henført efter standardmetoden for kreditrisiko i afsnit II,
kapitel 2."
b)
Følgende tilføjes som stk. 3:
"3. Uanset stk. 2 kan institutter henføre en risikoeksponering vedrørende en
ikkeratet dækket obligation til undergruppe nr. 4, hvis det institut, der udstedte
den dækkede obligation, har et kreditkvalitetstrin 1-3."
(144)
I artikel 325ah foretages følgende ændringer:
a)
(145)
I artikel 325ai, stk. 1, affattes definitionen af ρkl (navn) således:
"ρ
kl
(navn) er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er identiske; den er
lig med 35 %, når de to navne på følsomhederne k og l er i undergruppe nr. 1-18 i
artikel 325ah, stk. 1, tabel 4, og ellers 80 %".
(146)
I artikel 325aj affattes definitionen af γbc (rating) således:
"γ
bc
(rating) er lig med:
a)
1, når undergruppe b og c er undergruppe nr. 1-17, og begge undergrupper er i
samme kreditkvalitetskategori (enten "kreditkvalitetstrin 1-3" eller
"kreditkvalitetstrin 4-6"), og ellers er det lig med 50 %; med henblik på denne
DA
161
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0163.png
beregning anses undergruppe nr. 1 for at tilhøre den samme
kreditkvalitetskategori som undergrupper, der er tildelt kreditkvalitetstrin 1-3
b)
c)
d)
(147)
1, når enten undergruppe b eller c er undergruppe nr. 18
1, når undergruppe b eller c er undergruppe nr. 19, og den anden undergruppe
har kreditkvalitetstrin 1-3, og ellers er det lig med 50 %
1, når undergruppe b eller c er undergruppe nr. 20, og den anden undergruppe
har kreditkvalitetstrin 4-6, og ellers er det lig med 50 %".
I tabel 6 affattes sektorundergruppe nr. 13 således:
I artikel 325ak foretages følgende ændringer:
Stk. 1, a)
"Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af
en centralregering eller en regional eller lokal myndighed, støttelångivere og
dækkede obligationer".
b)
Følgende stykker tilføjes:
"Med henblik på denne artikel henføres en eksponering til den
kreditkvalitetskategori, der svarer til den kreditkvalitetskategori, som den ville
blive henført til efter standardmetoden for kreditrisiko i afsnit II, kapitel 2.
Uanset stk. 2 kan institutter henføre en risikoeksponering vedrørende en
ikkeratet dækket obligation til undergruppe nr. 4, hvis det institut, der udstedte
den dækkede obligation, har et kreditkvalitetstrin 1-3."
(148)
I artikel 325am indsættes følgende som stk. 3:
"3. Med henblik på denne artikel henføres en eksponering til den
kreditkvalitetskategori, der svarer til den kreditkvalitetskategori, som den ville blive
henført til efter standardmetoden for kreditrisiko i afsnit II, kapitel 2."
(149)
Artikel 325as, tabel 9, ændres således:
a)
b)
Undergruppenavnet på undergruppe nr. 3 affattes således:
"Energi — elektricitet".
Følgende række indsættes:
3a
".
Energi — kulstofhandel
40 %
(150)
I artikel 325ax foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1 og 2 affattes således:
"1. Undergrupper for vegarisikofaktorer skal svare til de undergrupper, der er
fastsat for deltarisikofaktorer i overensstemmelse med dette kapitel, afdeling 3,
underafdeling 1.
2. Risikovægte for følsomheder over for vegarisikofaktorer tildeles i
overensstemmelse med risikofaktorernes risikoklasse således:
Tabel 11
Risikoklasse
Risikovægte
DA
162
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0164.png
GIRR
CSR
(ikkesecuritiseringer)
CSR securitiseringer
(ACTP)
CSR securitiseringer
(uden for ACTP'en)
Aktie (large cap og
indekser)
Aktie (small cap og
anden sektor)
Råvare
Valuta
b)
(151)
a)
Stk. 3 udgår.
Stk. 1 affattes således:
100 %
100 %
100 %
100 %
77,78 %
100 %
100 %
100 %
I artikel 325az foretages følgende ændringer:
"1. Et institut kan anvende den alternative metode med interne modeller til at
beregne sine kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko, forudsat at
instituttet opfylder alle kravene i dette kapitel."
c)
Stk. 2, første afsnit, ændres således:
i)
Litra c) og d) affattes således:
"c) handelsenhederne har opfyldt de "backtesting"-krav, der er omhandlet
i artikel 325bf, stk. 3
d) handelsenhederne har opfyldt kravene vedrørende fordeling af
overskud og tab ("P&L attribution"), der er omhandlet i artikel 325bg".
ii)
Følgende tilføjes som litra g):
"g) der er ikke tildelt positioner i CIU'er, der opfylder betingelsen i
artikel 104, stk. 7, litra b), til handelsenhederne."
c)
Stk. 3 affattes således:
"3. Institutter, som har fået tilladelse til at anvende den alternative metode med
interne modeller, skal også opfylde indberetningskravene i artikel 325, stk. 3."
d)
Stk. 9, første afsnit, ændres således:
i)
Litra b) affattes således:
"b) til at begrænse beregningen af tillægget til den værdi, der
fremkommer ved overskridelser under "backtesting" af hypotetiske
ændringer som omhandlet i artikel 325bf, stk. 6".
DA
163
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
ii)
Følgende indsættes som litra c):
"c) til at udelukke overskridelser, der fremgår af "backtesting" af
hypotetiske eller faktiske ændringer, fra beregningen af tillægget som
omhandlet i artikel 325bf, stk. 6."
(152)
I artikel 325ba tilføjes følgende som stk. 3:
"3. Et institut, der anvender en alternativ intern model, beregner de samlede
kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko for alle positioner i
handelsbeholdningen og alle positioner uden for handelsbeholdningen, der genererer
valutakursrisici eller råvarerisici, ved hjælp af følgende formel:
����������������
��������������������
= min( ���������������� + ������������
��������������������
+ ������������
������������−����������������
; ������������
������������������������������������������������
)
+ max( ���������������� − ������������
����������������
; 0)
hvor:
AIMA
PLA
addon
2
= summen af kapitalgrundlagskravene omhandlet i stk. 1 og 2
= kravet om yderligere kapitalgrundlag omhandlet i artikel 325bg, stk.
ASA
all portfolio
= kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet efter
den alternative standardmetode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra a), for
porteføljen af alle positioner i handelsbeholdningen og alle positioner uden for
handelsbeholdningen, der genererer valutakurs- eller råvarerisici
ASA
non−aima
= kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet efter
den alternative standardmetode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra a), for
porteføljen af positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for
handelsbeholdningen, der genererer valutakurs- eller råvarerisici, og for hvilke
instituttet har anvendt den samme metode til at beregne kapitalgrundlagskravene
vedrørende markedsrisiko
AS
= kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet efter
den alternative standardmetode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra a), for
porteføljen af positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for
handelsbeholdningen, der genererer valutakurs- eller råvarerisici, og for hvilke
instituttet har anvendt den metode, der er omhandlet i artikel 325, stk. 1, litra b), til at
beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko."
(153)
I artikel 325bc tilføjes følgende som stk. 6:
"6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik
på at præcisere kriterierne for anvendelse af datainput i den risikomålingsmodel, der
er omhandlet i denne artikel, herunder kriterier for dataenes nøjagtighed og kriterier
for kalibrering af datainput, hvis markedsdataene er utilstrækkelige.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [ni måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de
i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(154)
I artikel 325be foretages følgende ændringer:
a)
I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:
DA
164
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"Med henblik på den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, kan de kompetente
myndigheder
tillade
institutter
at
anvende
markedsdata
fra
tredjepartsleverandører."
b)
Følgende indsættes som stk. 1a:
"1a. De kompetente myndigheder kan kræve, at et institut anser en risikofaktor,
der er blevet vurderet som modellerbar af instituttet i overensstemmelse med
stk. 1, for ikke at være modellerbar, hvis de datainput, der anvendes til at
bestemme de fremtidige stødscenarier, der anvendes på risikofaktoren, efter de
kompetente myndigheders opfattelse ikke i tilstrækkelig grad opfylder kravene
i artikel 325bc, stk. 6."
c)
Følgende indsættes som stk. 2a:
"2a. Under ekstraordinære omstændigheder, der forekommer i perioder med
væsentlig reduktion af visse handelsaktiviteter på tværs af finansielle markeder,
kan de kompetente myndigheder tillade alle institutter, der anvender metoden i
dette kapitel, at anse visse risikofaktorer, som disse institutter har vurderet som
ikke modellerbare i overensstemmelse med stk. 1, for at være modellerbare,
forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a)
De risikofaktorer, der er omfattet af behandlingen, svarer til de
handelsaktiviteter, der er væsentligt reduceret på tværs af finansielle
markeder.
Behandlingen anvendes midlertidigt og højst i seks måneder inden for ét
regnskabsår.
Den behandling, der er omhandlet i første afsnit, reducerer ikke
væsentligt de samlede kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko
for de institutter, der anvender den.
De kompetente myndigheder underretter straks EBA om enhver afgørelse
om at give institutter tilladelse til at anvende metoden i dette kapitel til at
anse visse risikofaktorer, der er blevet vurderet som ikke-modellerbare,
for at være modellerbare samt om de pågældende handelsaktiviteter og
begrunder denne afgørelse."
b)
c)
d)
d)
Stk. 3 affattes således:
"3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med
henblik på at præcisere kriterierne for vurdering af, om modellerbarheden af
risikofaktorerne er i overensstemmelse med stk. 1, herunder når der anvendes
markedsdata som omhandlet i stk. 2b, og hyppigheden af denne vurdering.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 9
måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at
vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(155)
I artikel 325bf foretages følgende ændringer:
a)
I stk. 6 foretages følgende ændringer:
i)
Første afsnit, indledningen affattes således:
DA
165
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"Multiplikationsfaktoren (mc) er lig med som minimum summen af 1,5
og et tillæg, der bestemmes i overensstemmelse med tabel 3. For den
portefølje, der er omhandlet i stk. 5, beregnes dette tillæg ud fra antallet
af overskridelser i de seneste 250 arbejdsdage ifølge instituttets
"backtesting" af value-at-risk-værdien beregnet i henhold til dette afsnits
litra a). Beregningen af tillægget er omfattet af følgende krav:".
ii)
Sidste afsnit affattes således:
"Under ekstraordinære omstændigheder kan de kompetente myndigheder
tillade, at et institut:
a)
begrænser tillægget til den værdi, der fremkommer ved
overskridelser under "backtesting" af hypotetiske ændringer, hvis
antallet af overskridelser under "backtesting" af de faktiske
ændringer ikke fremkommer ved mangler i instituttets alternative
interne model
udelukke overskridelser, der fremgår af "backtesting" af
hypotetiske eller faktiske ændringer, fra beregningen af tillægget,
hvis disse overskridelser ikke skyldes mangler i instituttets
alternative interne model."
b)
iii)
Følgende afsnit tilføjes:
"Med henblik på første afsnit kan de kompetente myndigheder forhøje
værdien af mc over det beløb, der er omhandlet i nævnte afsnit, hvis et
instituts alternative interne model udviser mangler til på passende vis at
måle kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko."
b)
Stk. 8 affattes således:
"8. Uanset denne artikels stk. 2 og 6 kan de kompetente myndigheder give et
institut tilladelse til ikke at tælle en overskridelse, hvis en endagsændring i
værdien af dets portefølje, der overstiger den relaterede value-at-risk-værdi,
som er beregnet ved hjælp af det pågældende instituts interne model, skyldes
en ikkemodellerbar risikofaktor."
c)
Følgende tilføjes som stk. 10:
"10. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med
henblik på at præcisere betingelserne og kriterierne for, at et institut kan få
tilladelse til ikke at tælle en overskridelse, hvis endagsændringen i værdien af
dets portefølje, der overstiger den relaterede value-at-risk-værdi, som er
beregnet ved hjælp af det pågældende instituts interne model, skyldes en
ikkemodellerbar risikofaktor.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 18
måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at
vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(156)
I artikel 325bg foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1-3 affattes således:
DA
166
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"1. Et instituts handelsenhed opfylder kravene vedrørende fordeling af
overskud og tab, hvis de teoretiske ændringer i værdien af den pågældende
handelsenheds portefølje på grundlag af instituttets risikomålingsmodel ligger
enten tæt på eller tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer i værdien af
den pågældende handelsenheds portefølje baseret på instituttets
prisfastsættelsesmodel.
2. Uanset stk. 1 skal instituttet, hvis de teoretiske ændringer i værdien af en
handelsenheds portefølje på grundlag af instituttets risikomålingsmodel ligger
tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer i værdien af den pågældende
handelsenheds portefølje baseret på instituttets prisfastsættelsesmodel, beregne
et yderligere kapitalgrundlagskrav i forhold til kapitalgrundlagskravene i
artikel 325ba, stk. 1 og 2, for alle de positioner, der er tildelt den pågældende
handelsenhed.
3. For hver position i en given handelsenhed skal et instituts opfyldelse af
kravet vedrørende fordeling af overskud og tab, jf. stk. 1, føre til opstilling af
en præcis liste over risikofaktorer, som anses for at være hensigtsmæssige til at
bekræfte instituttets opfyldelse af det "backtesting"-krav, der er omhandlet i
artikel 325bf."
b)
I stk. 4 foretages følgende ændringer:
i)
Litra a) og b) affattes således:
"a) de kriterier, der under hensyntagen til udviklingen i internationale
reguleringsmæssige standarder præciserer, om de teoretiske ændringer i
værdien af en handelsenheds portefølje ligger tæt på eller tilstrækkeligt
tæt på de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje
med henblik på stk. 1
b) kravet om yderligere kapitalgrundlag som omhandlet i stk. 2".
ii)
iii)
Litra e) udgår.
De sidste to afsnit affattes således:
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for Kommissionen senest [ni måneder efter denne forordnings
ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at
vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010."
(157)
I artikel 325bh foretages følgende ændringer:
a)
I stk. 1 tilføjes følgende som litra i):
"i) For positioner i CIU'er skal institutterne undersøge CIU'ernes underliggende
positioner mindst én gang om ugen for at beregne deres kapitalgrundlagskrav i
overensstemmelse med dette kapitel; institutter, som ikke har tilstrækkelige
data eller oplysninger til at beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende
markedsrisiko
for
en
CIU-position
i
overensstemmelse
med
transparensmetoden, kan benytte en tredjepart til at tilvejebringe sådanne data
eller oplysninger, såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt:
DA
167
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
i)
tredjeparten er en af følgende:
–
depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en,
forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og
deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller
depotfinansieringsinstitut
for CIU'er, som ikke er omfattet af dette nummers første led, CIU-
administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet
opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a)
–
ii)
tredjeparten forsyner instituttet med de relevante data eller oplysninger til
beregning af kapitalgrundlagskravet vedrørende markedsrisiko for
CIU'ens position i overensstemmelse med den metode, der er omhandlet i
første afsnit
iii)
en ekstern revisor for instituttet har bekræftet, at tredjepartens data
eller oplysninger som omhandlet i nr. ii) er tilstrækkelige, og
instituttets kompetente myndighed har ubegrænset adgang til disse
data og oplysninger efter anmodning."
b)
Stk. 2 affattes således:
"2. Et institut må kun anvende empiriske korrelationer inden for brede
risikofaktorkategorier og, med henblik på at beregne målet for unconstrained
expected shortfall UESt, jf. artikel 325bb, stk. 1, på tværs af brede
risikofaktorkategorier, hvis instituttets metode til måling af disse korrelationer
er pålidelig, er forenelig med enten de relevante likviditetshorisonter, eller, på
en for instituttets kompetente myndigheder tilfredsstillende måde, med
basistidshorisonten på 10 dage, jf. artikel 325bc, stk. 1, og anvendes
forsvarligt."
c)
(158)
Stk. 3 udgår.
Artikel 325bi, stk. 1, litra b), ændres således:
b) Et institut skal have en risikokontrolfunktion, der er uafhængig af
handelsfunktioner, og som rapporterer direkte til den øverste ledelse.
Risikokontrolfunktionen skal:
i)
være ansvarlig for udformningen og implementeringen af interne
risikomålingsmodeller, der anvendes i den alternative metode med interne
modeller med henblik på dette kapitel
være ansvarlig for det overordnede risikostyringssystem
dagligt udarbejde og analysere rapporter om resultaterne fra interne modeller til
beregning af kapitalkrav vedrørende markedsrisiko og rapporter om
hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende handelsbegrænsninger.
ii)
iii)
En valideringsenhed, der er adskilt fra risikokontrolfunktionen, foretager den
indledende og løbende validering af interne risikomålingsmodeller, der anvendes i
den alternative metode med interne modeller med henblik på dette kapitel."
(159)
I artikel 325bp foretages følgende ændringer:
a)
I stk. 5 foretages følgende ændringer:
i)
Litra d) og e) affattes således:
DA
168
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"d) et institut, som har fået tilladelse til at estimere sandsynligheden for
misligholdelse i henhold til afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, for
eksponeringsklassen og det ratingsystem, der svarer til en given udsteder,
anvender den metode, der er fastsat deri, til at beregne sandsynligheden
for misligholdelse for den pågældende udsteder, forudsat at der foreligger
data til brug for et sådant estimat
e) et institut, som ikke har fået tilladelse til at estimere sandsynligheden
for misligholdelse som omhandlet i litra d), udvikler en intern metode
eller anvender eksterne kilder til at estimere denne sandsynlighed for
misligholdelse i overensstemmelse med de krav, der gælder for estimater
af sandsynligheden for misligholdelse i henhold til denne artikel."
ii)
Følgende afsnit tilføjes:
"Med henblik på litra d) foreligger de data, der skal anvendes til
estimering af sandsynligheden for misligholdelse for en given udsteder af
en position i handelsbeholdningen, hvis instituttet på beregningsdatoen
har en position uden for handelsbeholdningen på den samme låntager, for
hvilken det estimerer sandsynligheden for misligholdelse i
overensstemmelse med afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, med henblik på at
beregne kapitalgrundlagskravene i nævnte kapitel."
b)
I stk. 6 foretages følgende ændringer:
i)
Litra c) og d) affattes således:
"c) et institut, som har fået tilladelse til at estimere tab givet
misligholdelse i henhold til afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, for
eksponeringsklassen og det ratingsystem, der svarer til en given
eksponering, anvender den metode, der er fastsat deri, til at beregne det
estimerede tab givet misligholdelse for den pågældende udsteder,
forudsat at der foreligger data til brug for et sådant estimat
d) et institut, som ikke har fået tilladelse til at estimere tab givet
misligholdelse som omhandlet i litra c), udvikler en intern metode eller
anvender eksterne kilder til at estimere tab givet misligholdelse i
overensstemmelse med de krav, der gælder for estimater af tab givet
misligholdelse i henhold til denne artikel."
ii)
Følgende afsnit tilføjes:
"Med henblik på litra c) foreligger de data, der skal anvendes til
estimering af tab givet misligholdelse for en given udsteder af en position
i handelsbeholdningen, hvis instituttet på beregningsdatoen har en
position uden for handelsbeholdningen på den samme eksponering, for
hvilken det estimerer tab givet misligholdelse i overensstemmelse med
afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, med henblik på at beregne
kapitalgrundlagskravene i nævnte kapitel."
(160)
Artikel 337, stk. 2, affattes således:
"2. Ved fastsættelse af risikovægte med henblik på stk. 1 anvender institutterne
udelukkende den metode, der er beskrevet i afsnit II, kapitel 5, afdeling 3."
(161)
Artikel 338, stk. 1 og 2, affattes således:
DA
169
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"1.
Med
henblik
på
denne
artikel
fastsætter
et
institut
sin
korrelationshandelsportefølje i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 325,
stk. 6, 7 og 8.
2. Et institut fastsætter kapitalgrundlagskravet i relation til specifik risiko vedrørende
korrelationshandelsporteføljen som det højeste af følgende beløb:
a)
b)
(162)
(163)
(164)
(165)
det samlede kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko vedrørende
korrelationshandelsporteføljens lange nettopositioner alene
det samlede kapitalgrundlagskrav i relation til specifik risiko vedrørende
korrelationshandelsporteføljens korte nettopositioner alene."
Artikel 352, stk. 2, udgår.
Artikel 361, litra c) og sidste stykke udgår
Tredje del, afsnit IV, kapitel 5, udgår.
I artikel 381 tilføjes følgende stykke:
"I dette afsnit forstås ved "kreditværdijusteringsrisiko" eller "CVA-risiko" risikoen
for tab som følge af ændringer i kreditværdijusteringen beregnet for porteføljen af
transaktioner med en modpart som omhandlet i første afsnit som følge af bevægelser
i en modparts kreditspændsrisikofaktorer og andre risikofaktorer, der er indbygget i
porteføljen af transaktioner."
(166)
I artikel 382 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 2 affattes således:
"2. Et institut skal ved beregningen af kapitalgrundlagskravene, jf. stk. 1,
indregne værdipapirfinansieringstransaktioner til deres dagsværdi i henhold til
de regnskabsregler, der gælder for instituttet, hvis instituttets
kreditværdijusteringsrisiko som følge af disse transaktioner er væsentlig."
b)
Følgende indsættes som stk. 4a og 4b:
"4a. Uanset stk. 4 kan et institut vælge at beregne et kapitalgrundlagskrav i
relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af en af de relevante metoder,
der er omhandlet i artikel 382a, for de transaktioner, der er udelukket i henhold
til stk. 4, hvis instituttet anvender afdækning, der kan indregnes, og som er
fastsat i overensstemmelse med artikel 386, til at mindske
kreditværdijusteringsrisikoen ved disse transaktioner. Institutterne indfører
politikker med henblik på at præcisere, hvor de vælger at opfylde deres
kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko i forbindelse med
sådanne transaktioner.
4b.
Institutterne
indberetter
resultaterne
af
beregningerne
af
kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko for alle de
transaktioner, der er omhandlet i stk. 4, til deres kompetente myndigheder.
Med henblik på dette indberetningskrav beregner institutterne
kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af
de relevante metoder i artikel 382a, stk. 1, som de ville have anvendt til at
opfylde et kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko, hvis
disse transaktioner ikke var udelukket fra anvendelsesområdet i henhold til stk.
4."
c)
Følgende tilføjes som stk. 6:
DA
170
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"6. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med
henblik på at præcisere de betingelser og kriterier, som de kompetente
myndigheder
skal
anvende
til
at
vurdere,
om
kreditværdijusteringsrisikoeksponeringerne
i
forbindelse
med
værdipapirfinansieringstransaktioner til dagsværdi er væsentlige, samt
hyppigheden af denne vurdering.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 2 år
efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14
i forordning (EU) nr. 1093/2010."
(167)
Følgende indsættes som artikel 382a:
"Artikel 382a
Metoder til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko
1.
Et
institut
beregner
kapitalgrundlagskravene
i
relation
til
kreditværdijusteringsrisiko for alle de transaktioner, der er omhandlet i artikel 382,
efter følgende metoder:
a)
b)
c)
standardmetoden i artikel 383, hvis instituttet har fået tilladelse til at anvende
denne metode af de kompetente myndigheder
basismetoden i artikel 384
den forenklede metode i artikel 385, forudsat at instituttet opfylder
betingelserne i stk. 1 i nævnte artikel.
2. Et institut må ikke anvende den metode, der er omhandlet i stk. 1, litra c), i
kombination med de metoder, der er omhandlet i stk. 1, litra a) eller b).
3. Et institut kan anvende en kombination af de metoder, der er omhandlet i stk. 1,
litra a) og b), til permanent at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til
kreditværdijusteringsrisiko i følgende situationer:
a)
b)
c)
for forskellige modparter
for forskellige anerkendte nettinggrupper med samme modpart
for forskellige transaktioner i samme anerkendte nettinggruppe, forudsat at
følgende betingelser er opfyldt:
i)
Instituttet skal opdele nettinggruppen i to hypotetiske nettinggrupper og
henføre alle transaktioner, der er omfattet af metoden i stk. 1, litra a), til
samme hypotetiske nettinggruppe og alle transaktioner, der er omfattet af
metoden i stk. 1, litra b), til den anden hypotetiske nettinggruppe for at
beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.
Den opdeling, der er omhandlet i litra a), skal stemme overens med den
måde, hvorpå instituttet fastlægger den retlige netting af
kreditværdijusteringen beregnet i regnskabsmæssig henseende.
Den tilladelse, som de kompetente myndigheder giver til at anvende den
metode, der er omhandlet i stk. 1, litra a), er begrænset til den hypotetiske
ii)
iii)
DA
171
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
nettinggruppe, for hvilken instituttet anvender den metode, der er
omhandlet i stk. 1, litra a), til at beregne kapitalgrundlagskravene i
relation til kreditværdijusteringsrisiko.
Institutterne fastlægger politikker for at forklare, hvordan de anvender en
kombination af de metoder, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), og som fastsat i
dette stykke, til permanent at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til
kreditværdijusteringsrisiko."
(168)
Artikel 383 affattes således:
"Artikel 383
Standardmetoden
1. De kompetente myndigheder giver et institut tilladelse til at beregne sine
kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko for en portefølje af
transaktioner med en eller flere modparter ved hjælp af standardmetoden i henhold til
stk. 3 efter at have vurderet, om instituttet opfylder følgende krav:
a)
b)
Instituttet har oprettet en særskilt enhed, som er ansvarlig for instituttets
overordnede risikostyring og afdækning af kreditværdijusteringsrisiko.
For hver berørt modpart har instituttet udarbejdet en reguleringsmæssig CVA-
model til beregning af den pågældende modparts kreditværdijusteringsrisiko i
overensstemmelse med artikel 383a.
For hver berørt modpart er instituttet i stand til mindst en gang om måneden at
beregne dens kreditværdijusterings følsomheder over for de pågældende
risikofaktorer som fastsat i overensstemmelse med artikel 383b.
For alle positioner i afdækninger, der kan indregnes, og som er indregnet i
henhold til artikel 386 med henblik på beregning af instituttets
kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af
standardmetoden, er instituttet i stand til mindst en gang om måneden at
beregne disse positioners følsomheder over for de relevante risikofaktorer, der
er fastsat i overensstemmelse med artikel 383b.
c)
d)
Med henblik på litra c) forstås ved modpartens kreditværdijusterings følsomhed over
for en risikofaktor den relative ændring i værdien af den pågældende
kreditværdijustering som følge af en ændring i værdien af en af de relevante
risikofaktorer for den pågældende kreditværdijustering beregnet ved hjælp af
instituttets reguleringsmæssige CVA-model i overensstemmelse med artikel 383i-
383j.
Med henblik på litra d) forstås ved følsomheden for en position i en afdækning, der
kan indregnes, over for en risikofaktor den relative ændring i værdien af den
pågældende position som følge af en ændring i værdien af en af de relevante
risikofaktorer for den pågældende kreditværdijustering beregnet ved hjælp af
instituttets prisfastsættelsesmodel i overensstemmelse med artikel 383i-383j.
2. Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene i
kreditværdijusteringsrisiko forstås ved:
a)
"risikoklasse": en af følgende kategorier:
i)
ii)
renterisiko
modpartskreditspændsrisiko
relation til
DA
172
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
iii)
iv)
v)
vi)
b)
c)
referencekreditspændsrisiko
aktierisiko
råvarerisiko
valutakursrisiko
"CVA-portefølje": porteføljen bestående af den samlede kreditværdijustering
og alle de afdækninger, der kan indregnes, og som er omhandlet i stk. 1, litra d)
"samlet kreditværdijustering": summen af kreditværdijusteringer beregnet ved
hjælp af den reguleringsmæssige CVA-model for alle modparter, jf. stk. 1,
første afsnit.
3.
Institutterne
fastlægger
kapitalgrundlagskravet
i
relation
til
kreditværdijusteringsrisiko efter standardmetoden som summen af følgende to
kapitalgrundlagskrav beregnet i henhold til artikel 383b:
a)
kapitalgrundlagskravene vedrørende deltarisiko, som omfatter risikoen for
ændringer af et instituts CVA-portefølje som følge af bevægelser i de relevante
ikkevolatilitetsrelaterede risikofaktorer
kapitalgrundlagskravene vedrørende vegarisiko, som omfatter risikoen for
ændringer af et instituts CVA-portefølje som følge af bevægelser i de relevante
volatilitetsrelaterede risikofaktorer."
b)
(169)
Følgende indsættes som artikel 383a-383w:
"Artikel 383a
Reguleringsmæssig CVA-model
1.
En reguleringsmæssig CVA-model, der anvendes til beregning af
kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse
med artikel 384, skal være pålidelige, anvendes forsvarligt og opfylde samtlige
følgende krav:
a)
Den reguleringsmæssige CVA-model skal kunne modelberegne en given
modparts kreditværdijustering ved at indregne netting- og margenaftaler på
nettinggruppeniveau, hvis det er relevant, i overensstemmelse med denne
artikel.
Instituttet foretager estimater af modpartens sandsynlighed for misligholdelse,
jf. litra a), fra modpartens kreditspænd og tab i henhold til
markedskonventionsrelaterede tab givet misligholdelse for den pågældende
modpart.
Det forventede tab givet misligholdelse, jf. litra a), er det samme som
markedskonventionsrelaterede tab givet misligholdelse, jf. litra b), medmindre
instituttet kan dokumentere, at rangordenen af porteføljen af transaktioner med
den pågældende modpart afviger fra rangordenen af privilegerede usikrede
obligationer udstedt af den pågældende modpart.
På hvert fremtidigt tidspunkt beregnes den simulerede diskonterede fremtidige
eksponering for porteføljen af transaktioner med en modpart ved hjælp af en
eksponeringsmodel ved at revurdere prisansættelsen for alle transaktioner i
porteføljen på grundlag af de simulerede fælles ændringer af
markedsrisikofaktorerne, som er væsentlige for disse transaktioner, ved hjælp
b)
c)
d)
DA
173
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
af et passende antal scenarier, og diskontere priserne indtil beregningsdatoen
ved anvendelse af risikofrie renter.
d)
Den reguleringsmæssige CVA-model skal kunne modelberegne en betydelig
afhængighed mellem den simulerede diskonterede fremtidige eksponering for
porteføljen af transaktioner med modpartens kreditspænd.
Hvis porteføljens transaktioner indgår i en nettinggruppe, der er omfattet af en
margenaftale og daglig værdiansættelse til markedsværdi, indregnes den
stillede og modtagne sikkerhed som en del af denne aftale som en
risikobegrænsende faktor i den simulerede diskonterede fremtidige
eksponering, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
i)
Instituttet fastsætter den relevante margenrisikoperiode, der er relevant
for den pågældende nettinggruppe, i overensstemmelse med kravene i
artikel 285, stk. 2 og 5, og afspejler denne margenperiode ved
beregningen af den simulerede diskonterede fremtidige eksponering.
Alle de relevante elementer i margenaftalen, herunder hyppigheden af
margin calls, typen af kontraktmæssigt anerkendt sikkerhed,
tærskelværdierne, minimumsoverførselsbeløbene, de uafhængige beløb
og initialmarginerne for både instituttet og modparten, afspejles på
passende vis i beregningen af den simulerede diskonterede fremtidige
eksponering.
Instituttet har oprettet en sikkerhedsstyringsenhed, der opfylder kravene i
artikel 287, for al sikkerhedsstillelse, der er anerkendt til beregning af
kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved
hjælp af standardmetoden.
e)
ii)
iii)
Med henblik på litra a) skal kreditværdijusteringen have et positivt fortegn og
beregnes som en funktion af modpartens forventede tab givet misligholdelse, et
passende sæt af modpartens sandsynlighed for misligholdelse på fremtidige
tidspunkter og et passende sæt simulerede diskonterede fremtidige
eksponeringer for porteføljen af transaktioner med den pågældende modpart på
fremtidige tidspunkter indtil den dato, hvor den transaktion i den pågældende
portefølje, der har den længste løbetid, forfalder.
Med henblik på litra b) skal et institut anvende modpartens credit default swap
spreads, hvis disse spreads kan observeres på markedet. Hvis der ikke
foreligger sådanne credit default swap spreads, skal instituttet anvende en af
følgende metoder:
i)
ii)
kreditspænd fra andre instrumenter, der er udstedt af modparten, og som
afspejler de aktuelle markedsforhold
tilnærmede spænd, der er relevante i forhold til modpartens rating,
branche og region.
Med henblik på den begrundelse, der er omhandlet i litra d), må
sikkerhedsstillelse modtaget fra modparten ikke ændre eksponeringens
rangorden.
Med henblik på litra f), nr. iii), er instituttet, hvis instituttet allerede har oprettet
en sådan enhed til anvendelse af metoden med interne modeller som omhandlet
i artikel 283, ikke forpligtet til at oprette en yderligere
sikkerhedsstyringsenhed, hvis instituttet over for sine kompetente myndigheder
DA
174
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
godtgør, at en sådan enhed opfylder kravene i artikel 287 for al
sikkerhedsstillelse, der er anerkendt til beregning af kapitalgrundlagskravene i
relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af standardmetoden.
2. Et institut, der anvender en reguleringsmæssig CVA-model, skal opfylde samtlige
følgende kvalitative krav:
a)
Eksponeringsmodellen omhandlet i stk. 1, litra d), er en del af instituttets
interne kreditværdijusteringsrisikostyringssystem, der omfatter identifikation,
måling, styring, godkendelse og intern rapportering af kreditværdijustering og
kreditværdijusteringsrisiko i regnskabsmæssig henseende.
Instituttet skal have indført en procedure til sikring af overholdelse af et
dokumenteret sæt interne politikker, kontroller, vurdering af modelresultater og
procedurer vedrørende eksponeringsmodellen omhandlet i stk. 1, litra d).
Instituttet skal have en uafhængig kontrolenhed, som er ansvarlig for en
effektiv indledende og løbende validering af eksponeringsmodellen omhandlet
i stk. 1, litra d). Denne enhed skal være uafhængig af erhvervslån og af
handelsenheder, herunder den enhed, der er omhandlet i artikel 383, stk. 1, litra
a), og skal rapportere direkte til den øverste ledelse; Den skal have et
tilstrækkeligt antal medarbejdere med et tilstrækkeligt kompetenceniveau, der
er egnet til at opfylde dette formål.
Instituttets øverste ledelse skal deltage aktivt i risikostyringsprocessen og
betragte kreditværdijusteringsrisikostyring som et væsentligt aspekt af
virksomheden, som det er nødvendigt at afsætte passende ressourcer til.
Instituttet skal dokumentere processen for indledende og løbende validering af
sin eksponeringsmodel, jf. stk. 1, litra d), i en detaljeringsgrad, der gør det
muligt for en tredjepart at forstå, hvordan modellerne fungerer, deres
begrænsninger og deres vigtigste forudsætninger, og genskabe analysen. Denne
dokumentation skal angive den minimumshyppighed, hvormed den
igangværende validering vil blive gennemført, samt andre omstændigheder
(f.eks. en pludselig ændring i markedsadfærden), hvorunder der skal foretages
yderligere validering; den skal beskrive, hvordan valideringen udføres med
hensyn til datastrømme og porteføljer, hvilke analyser der anvendes, og
hvordan repræsentative modpartsporteføljer er opbygget.
De prisfastsættelsesmodeller, der anvendes i eksponeringsmodellen omhandlet
i stk. 1, litra a), for et givet scenario med simulerede markedsrisikofaktorer,
skal testes i forhold til relevante uafhængige benchmarks for en lang række
markedstilstande som led i den indledende og løbende modelvalideringsproces.
Modeller til prisfastsættelse af optioner skal tage højde for, at optionernes
værdi med hensyn til markedsrisikofaktorer har en ikkelineær karakter.
Instituttets interne kreditværdijusteringsrisikostyringssystemer, jf. litra a), skal
regelmæssigt underkastes en uafhængig gennemgang af instituttets interne
revisionsproces. Denne gennemgang bør omfatte såvel aktiviteterne i den
enhed, der er omhandlet i artikel 383, stk. 1, litra a), som aktiviteterne i den
uafhængige risikokontrolenhed, der er omhandlet i dette stykkes litra c).
Den model, som instituttet anvender til beregning af den simulerede
diskonterede fremtidige eksponering, jf. stk. 1, litra a), skal afspejle
transaktionsvilkår og -specifikationer og margenordninger på en aktuel,
fyldestgørende og konservativ måde. Nævnte vilkår og specifikationer skal
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
DA
175
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
opbevares i en sikker database, der underkastes formel og regelmæssig
revision. Overførslen af data om transaktionsvilkår og -specifikationer og
margenordninger til eksponeringsmodellen skal også være underlagt intern
revision, og der skal være indført formelle afstemningsprocesser mellem den
interne model og kildedatasystemerne for løbende at verificere, at
transaktionsvilkår og -specifikationer og marginordninger afspejles korrekt
eller i det mindste konservativt i eksponeringssystemet.
i)
De aktuelle og historiske markedsdata, der anvendes i den model, som
instituttet anvender til beregning af den simulerede diskonterede fremtidige
eksponering, jf. stk. 1, litra a), skal erhverves uafhængigt af
forretningsområderne. De skal indgå i den model, som instituttet anvender til at
beregne den simulerede diskonterede fremtidige eksponering, jf. stk. 1, litra a),
på en aktuel og fyldestgørende måde og vedligeholdes i en sikker database, der
underkastes formel og regelmæssig revision. Et institut skal have en
veludviklet dataintegritetsproces til håndtering af uhensigtsmæssige
dataobservationer. Hvis modellen er baseret på markedsdata i form af
indikatorer, skal instituttet udforme interne politikker med henblik på at
identificere egnede indikatorer og løbende påvise empirisk, at indikatorerne
giver en konservativ fremstilling af den underliggende risiko.
Eksponeringsmodellen skal omfatte transaktionsspecifikke og kontraktlige
oplysninger, der gør det muligt at aggregere de eksponeringer, der indgår i
nettinggruppen. Instituttet skal sikre sig, at transaktionerne henføres til den
relevante nettinggruppe inden for modellen.
j)
Med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravet i relation til
kreditværdijusteringsrisiko som omhandlet i litra a) kan eksponeringsmodellen have
forskellige specifikationer og antagelser med henblik på at opfylde alle kravene i
artikel 383a, bortset fra at dens markedsdata og netting skal forblive de samme som
dem, der anvendes i regnskabsmæssig henseende.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere, hvordan de tilnærmede spreads, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. ii),
skal fastsættes af instituttet med henblik på beregning af sandsynligheden for
misligholdelse.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere:
a)
yderligere tekniske elementer, som instituttet skal tage hensyn til ved
beregningen af modpartens forventede tab givet misligholdelse, modpartens
sandsynlighed for misligholdelse og den simulerede diskonterede fremtidige
eksponering for porteføljen af transaktioner med den pågældende modpart og
kreditværdijustering, jf. stk. 1, litra a)
hvilke andre instrumenter som omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i), der er egnede
til at estimere modpartens sandsynlighed for misligholdelse, og hvordan
institutterne skal foretage dette skøn.
b)
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder omhandlet i
stk. 3 og 4 for Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen
= 24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
DA
176
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de
i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere:
a)
b)
betingelserne for vurdering af væsentligheden af udvidelser og ændringer af
anvendelsen af standardmetoden, jf. artikel 383, stk. 3
den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder anvender til at
verificere, at et institut efterlever kravene i artikel 383 og 383a.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest [36 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de
i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."
Artikel 383b
Kapitalgrundlagskrav vedrørende delta- og vegarisici
1. Institutterne anvender de delta- og vegarisikofaktorer, som er beskrevet i artikel
383c-383h, og den procedure, der er fastsat i stk. 2-8, til at beregne
kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- og vegarisici.
2. For hver risikoklasse omhandlet i artikel 383, stk. 2, beregnes følsomheden af de
samlede kreditværdijusteringer og følsomheden af alle positioner i alle afdækninger,
der kan indregnes, som er omfattet af kapitalgrundlagskravene vedrørende delta-
eller vegarisici, for hver af de gældende delta- eller vegarisikofaktorer, som er
omfattet af den pågældende risikoklasse efter de tilsvarende formler i artikel 383i-
383j. Hvis et instruments værdi afhænger af flere risikofaktorer, fastlægges
følsomheden særskilt for hver risikofaktor.
Ved beregningen af vegarisikofølsomhederne for de samlede kreditværdijusteringer
medtages følsomheder både over for volatiliteter, der anvendes i
eksponeringsmodellen til simulering af risikofaktorer, og over for volatiliteter, der
anvendes til at revurdere optionstransaktioner i porteføljen med modparten.
Uanset stk. 1 kan et institut med de kompetente myndigheders tilladelse anvende
alternative definitioner af delta- og vegarisikofølsomheder ved beregningen af
kapitalgrundlagskravene vedrørende en position i handelsbeholdningen i henhold til
dette kapitel, forudsat at instituttet opfylder samtlige følgende betingelser:
a)
disse alternative definitioner anvendes med henblik på intern risikostyring og
til indberetning af overskud og tab til den øverste ledelse af en uafhængig
risikokontolenhed i instituttet
instituttet dokumenterer, at disse alternative definitioner er mere
hensigtsmæssige til at opfange positionens følsomheder end de formler, der er
fastsat i artikel 383i og 383j, og at de deraf følgende følsomheder ikke i
væsentlig grad afviger fra disse formler.
b)
3. Hvis en afdækning, der kan indregnes, er et indeksinstrument, beregner
institutterne følsomhederne for denne afdækning, der kan indregnes, for alle
DA
177
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0179.png
relevante risikofaktorer ved at anvende skiftet af en af de relevante risikofaktorer på
hver af indekselementerne.
4. Et institut kan indføre yderligere risikoklasser ud over dem, der er omhandlet i
artikel 383, stk. 2, som svarer til kvalificerede indeksinstrumenter. For så vidt angår
deltarisici anses et indeksinstrument for at være kvalificeret, hvis det opfylder
betingelserne i artikel 325i, stk. 3. For så vidt angår vegarisici anses alle
indeksinstrumenter for at være kvalificerede.
Et institut beregner delta- og vegafølsomheder over for en kvalificeret
indeksrisikofaktor som én enkelt følsomhed over for det underliggende kvalificerede
indeks. Hvis 75 % af elementerne i et kvalificeret indeks er henført til den samme
sektor, jf. artikel 383o, 383r og 383t, skal instituttet henføre det kvalificerede indeks
til den samme sektor. I modsat fald skal instituttet henføre følsomheden til den
relevante kvalificerede indeksundergruppe.
5. De vægtede følsomheder hos den samlede kreditværdijustering og hos
markedsværdien af alle afdækninger, der kan indregnes, over for hver risikofaktor
beregnes ved at multiplicere de respektive nettofølsomheder med den tilsvarende
risikovægt i overensstemmelse med følgende formler:
������������
������������
��������
����
= ��������
����
∙ ����
����
ℎ��������������������
ℎ��������������������
��������
����
hvor:
����
= ��������
����
∙ ����
����
= indekset for risikofaktor k
��������
����
= den risikovægt, der finder anvendelse på risikofaktor k
������������
��������
����
= den samlede kreditværdijusterings vægtede følsomhed over for
risikofaktor k
������������
����
����
= den samlede kreditværdijusterings nettofølsomhed over for risikofaktor k
��������
����
= den vægtede følsomhed hos markedsværdien af alle afdækninger, der
kan indregnes, i kreditværdijusteringsporteføljen over for risikofaktor k
����
����
= nettofølsomheden hos markedsværdien af alle afdækninger, der kan
indregnes, i kreditværdijusteringsporteføljen over for risikofaktor k.
6. Institutterne beregner kreditværdijusteringsporteføljens nettovægtede følsomhed
��������
����
over for risikofaktor k ved hjælp af følgende formel:
������������
��������
����
= ��������
����
− ��������
����
ℎ��������������������
ℎ��������������������
ℎ��������������������
7. De nettovægtede følsomheder i samme undergruppe aggregeres i
overensstemmelse med følgende formel ved hjælp af de tilsvarende korrelationer
����
��������
for vægtede følsomheder i den samme undergruppe, jf. artikel 383l, 383s og 383p,
der giver anledning til den undergruppespecifikke følsomhed
����
����
:
2
����
����
= √∑ ��������
����
+ ∑ ∑ ����
��������
��������
����
��������
����
+ ���� ∙ ∑ ((��������
����
����
������������ ������������,����≠����
������������
ℎ�������������������� 2
) )
hvor:
����
����
= undergruppe b's undergruppespecifikke følsomhed
DA
178
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0180.png
����
��������
����
= de tilsvarende korrelationsparametre inden for undergruppen
= parameteren for afkald på afdækning svarende til 0,01
��������
����
= de nettovægtede følsomheder.
8. Den undergruppespecifikke følsomhed beregnes i overensstemmelse med stk. 5, 6
og 7 for hver undergruppe inden for en risikoklasse. Når den undergruppespecifikke
følsomhed er blevet beregnet for alle undergrupper, aggregeres vægtede følsomheder
for alle risikofaktorer på tværs af undergrupper efter følgende formel ved hjælp af de
tilsvarende korrelationer
����
��������
for vægtede følsomheder i forskellige undergrupper,
som er fastsat i artikel 383l, 383 og 383q, for at få de risikoklassespecifikke
kapitalgrundlagskrav for delta- eller vegarisiko:
���������������� − ��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������
2
= ����
������������
√∑ ����
����
+ ∑ ∑ ����
��������
����
����
����
����
����
���� ����≠����
hvor:
����
������������
= en multiplikatorfaktor, der er lig med 1; de kompetente myndigheder kan
forhøje værdien af
����
������������
, hvis instituttets reguleringsmæssige CVA-mode udviser
mangler med hensyn til passende måling af kapitalgrundlagskravene i relation til
kreditværdijusteringsrisiko
����
����
= undergruppe b's undergruppespecifikke følsomhed
����
��������
= korrelationsparameteren mellem undergruppe b og c
����
����
= ������������{−����
����
; ������������(∑
����∈����
��������
����
; ����
����
)}
for alle risikofaktorer i undergruppe b
����
����
= ������������{−����
����
; ������������(∑
����∈����
��������
����
; ����
����
)}
for alle risikofaktorer i undergruppe c.
Artikel 383c
Renterisikofaktorer
1. For deltarenterisikofaktorer, herunder inflationsraterisiko, er der én undergruppe
pr. valuta, hvor hver undergruppe indeholder forskellige typer risikofaktorer.
De deltarenterisikofaktorer, der finder anvendelse på rentefølsomme instrumenter i
kreditværdijusteringsporteføljen, er de risikofrie satser for hver berørt valuta og for
hver af følgende løbetider: 1 år, 2 år, 5 år, 10 år og 30 år.
De deltarenterisikofaktorer, der finder anvendelse på inflationsfølsomme
instrumenter i kreditværdijusteringsporteføljen, er inflationsraterne for hver berørt
valuta og for hver af følgende løbetider: 1 år, 2 år, 5 år, 10 år og 30 år.
2. De valutaer, som et institut skal anvende deltarenterisikofaktorerne på i
overensstemmelse med stk. 1, er USD, EUR, GBP, AUD, CAD, SEK, JPY og
instituttets indberetningsvaluta.
3. For valutaer, der ikke er anført i stk. 2, er deltarenterisikofaktorerne den absolutte
ændring i inflationsraten og parallelforskydningen af hele den risikofrie kurve for en
given valuta.
4. Institutterne indhenter de risikofrie satser for hver valuta fra
pengemarkedsinstrumenter i deres handelsbeholdning, som har den laveste
kreditrisiko, herunder overnight index swaps.
DA
179
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
5. Kan institutterne ikke anvende metoden i stk. 4, baseres de risikofrie satser på en
eller flere markedsbestemte swapkurver, som institutterne anvender til at opgøre
positioner til markedsværdi, f.eks. swapkurverne for interbankrenten.
Foreligger der ikke tilstrækkelige data om de markedsbestemte swapkurver, der er
beskrevet i dette stykkes første afsnit, kan de risikofrie satser udledes af den mest
hensigtsmæssige statsobligationskurve for en given valuta.
Artikel 383d
Valutakursrisikofaktorer
1. De deltavalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter i
den kreditværdijusteringsportefølje, der er følsom over for valutaspotkurser, er
valutaspotkurserne mellem den valuta, som et instrument er denomineret i, og
instituttets indberetningsvaluta. Der er en undergruppe for hvert valutapar, som
indeholder en enkelt risikofaktor og en enkelt nettofølsomhed.
2. De vegavalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter i
den kreditværdijusteringsportefølje, der er følsomme over for valutavolatilitet, er de
implicitte volatiliteter for valutakurser mellem valutaparrene omhandlet i stk. 1. Der
er en undergruppe for alle valutapar og løbetider, som indeholder alle
vegavalutakursrisikofaktorerne og en enkelt nettofølsomhed.
3. Institutterne skal ikke sondre mellem onshore- og offshorevarianter af en valuta
for delta-, og vegakursrisikofaktorer.
Artikel 383e
Modpartskreditspændsrisikofaktorer
1. Den deltamodpartskreditspændsrisikofaktor, der finder anvendelse på
modpartskreditspændsfølsomme instrumenter i kreditværdijusteringsporteføljen, er
kreditspændene for individuelle modparter og referencenavne og kvalificerede
indeks for følgende løbetider: 0,5 år, 1 år, 3 år, 5 år og 10 år.
2. Den deltarenterisikofaktor, der finder anvendelse på inflationsfølsomme
instrumenter i kreditværdijusteringsporteføljen, er de relevante inflationsrater for
hver valuta og for hver af følgende løbetider: 1 år, 2 år, 5 år, 10 år og 30 år.
Artikel 383f
Referencekreditspændsrisikofaktorer
1. Den deltareferencekreditspændsrisikofaktor, der finder anvendelse på
referencekreditspændsfølsomme instrumenter i kreditværdijusteringsporteføljen, er
kreditspændene for alle løbetider for alle referencenavne inden for en undergruppe.
Der beregnes en enkelt nettofølsomhed for hver undergruppe.
2. Den vegareferencekreditspændsrisikofaktor, der finder anvendelse på instrumenter
i
kreditværdijusteringsporteføljen,
der
er
følsomme
over
for
referencekreditspændsvolatilitet, er alle restløbetiders kreditspændsvolatilitet for alle
referencenavne inden for en undergruppe. Der beregnes en enkelt nettofølsomhed for
hver undergruppe.
DA
180
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0182.png
Artikel 383g
Aktierisikofaktorer
1. Undergrupperne for alle aktierisikofaktorer er de undergrupper, der er omhandlet i
artikel 383s.
2. De deltaaktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter i den
kreditværdijusteringsportefølje, der er følsomme over for aktiesportkurser, er
spotkurserne for alle aktier, der henføres til samme undergruppe som omhandlet i
stk. 1. Der beregnes en enkelt nettofølsomhed for hver undergruppe.
3. De vegaaktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter i den
kreditværdijusteringsportefølje, der er følsomme over for aktievolatilitet, er de
implicitte volatiliteter for alle aktier, der henføres til samme undergruppe som
omhandlet i stk. 1. Der beregnes en enkelt nettofølsomhed for hver undergruppe.
Artikel 383h
Råvarerisikofaktorer
1. Undergrupperne for alle råvarerisikofaktorer er de sektorbestemte undergrupper,
der er omhandlet i artikel 383v.
2. De deltaråvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter i den
kreditværdijusteringsportefølje, der er følsomme over for råvaresportkurser, er
spotkurserne for alle råvarer, der henføres til samme sektorbestemte undergruppe
som omhandlet i stk. 1. Der beregnes en enkelt nettofølsomhed for hver
sektorbestemt undergruppe.
3. De vegaråvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter i den
kreditværdijusteringsportefølje, der er følsomme over for råvareprisvolatilitet, er de
implicitte volatiliteter for alle råvarer, der henføres til samme sektorbestemte
undergruppe som omhandlet i stk. 1. Der beregnes en enkelt nettofølsomhed for hver
sektorbestemt undergruppe.
Artikel 383i
Deltarisikofølsomheder
1. Institutterne beregner deltafølsomheder bestående af renterisikofaktorer således:
a)
Den samlede kreditværdijusterings deltafølsomheder over for risikofaktorer,
der består af risikofrie satser og af en afdækning, der kan indregnes, i forhold
til disse risikofaktorer, beregnes således:
������������
����
����
��������
����
������������
(����
��������
+ 0.0001, ����, ���� … ) − ����
������������
(����
��������
, ����, ���� … )
=
0.0001
����
����
(����
��������
+ 0.0001, ����, ���� … ) − ����
����
(����
��������
, ����, ���� … )
ℎ����������������
����
����
�������� ����
=
0.0001
hvor:
������������
����
����
��������
= den samlede kreditværdijusterings følsomheder over for en risikofaktor,
der består af risikofrie satser
����
��������
=
værdien af risikofaktor k, der består af risikofrie satser, med løbetid t
beregnet
efter
den
����
������������
= den
samlede
kreditværdijustering
reguleringsmæssige CVA-model
DA
181
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0183.png
����, ����
ℎ����������������
= andre risikofaktorer end
����
��������
i
����
������������
����
����
�������� ����
= følsomheder hos afdækning i, der kan indregnes, over for en risikofaktor,
der består af risikofrie satser
����
����
����, ����
b)
= værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes
= andre risikofaktorer end
����
��������
værdiansættelsesfunktionen
����
����
.
Deltafølsomheder over for risikofaktorer, der består af inflationsrater og af en
afdækning, der kan indregnes, i forhold til disse risikofaktorer, beregnes
således:
������������
����
����������������
��������
����
������������
(����������������
��������
+ 0.0001, ����, ���� … ) − ����
������������
(����������������
��������
, ����, ���� … )
=
0.0001
����
����
(����������������
��������
+ 0.0001, ����, ���� … ) − ����
����
(����������������
��������
, ����, ���� … )
ℎ����������������
����
����
����������������
��������
=
0.0001
kreditværdijusterings
følsomheder
over
for
en
hvor:
������������
����
����������������
��������
= den samlede
inflationsraterisikofaktor
����������������
��������
= værdien af inflationsraterisikofaktor k med løbetid t
����
������������
= den samlede kreditværdijustering beregnet efter den reguleringsmæssige
CVA-model
����, ����
ℎ����������������
= andre risikofaktorer end
����������������
��������
i
����
������������
����
����������������
�������� ����
= følsomheder hos afdækning i, der kan indregnes, over for en
inflationsraterisikofaktor
����
����
����, ����
= værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes
= andre risikofaktorer end
����������������
��������
værdiansættelsesfunktionen
����
����
.
2. Institutterne beregner den samlede kreditværdijusterings deltafølsomheder over for
risikofaktorer, der består af valutaspotkurser og af en afdækning, der kan indregnes, i
forhold til disse risikofaktorer, således:
������������
����
��������
����
����
������������
(��������
����
+ 0.01, ����, ���� … ) − ����
������������
(��������
����
, ����, ���� … )
=
0.01
����
����
(��������
����
+ 0.01, ����, ���� … ) − ����
����
(��������
����
, ����, ���� … )
ℎ����������������
����
��������
���� ����
=
0.01
hvor:
������������
����
��������
����
= den samlede kreditværdijusterings følsomheder over for en risikofaktor,
der består af valutaspotkurser
��������
����
= værdien af risikofaktor k, der består af valutaspotkurser
����
������������
= den samlede kreditværdijustering beregnet efter den reguleringsmæssige
CVA-model
����, ����
ℎ����������������
= andre risikofaktorer end
��������
����
i
����
������������
����
��������
���� ����
= følsomheder hos afdækning i, der kan indregnes, over for en risikofaktor,
der består af valutaspotkurser
DA
182
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0184.png
����
����
����, ����
= værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes
= andre risikofaktorer end
��������
����
værdiansættelsesfunktionen
����
����
.
3. Institutterne beregner den samlede kreditværdijusterings deltafølsomheder over for
risikofaktorer, der består af modpartskreditspændssatser og af en afdækning, der kan
indregnes, i forhold til disse risikofaktorer, således:
������������
����
������������
��������
=
����
������������
(������������
��������
+ 0.0001, ����, ���� … ) − ����
������������
(������������
��������
, ����, ���� … )
0.0001
����
����
(������������
��������
+ 0.0001, ����, ���� … ) − ����
����
(������������
��������
, ����, ���� … )
ℎ����������������
����
������������
�������� ����
=
0.01
hvor:
������������
����
������������
��������
= den samlede kreditværdijusterings følsomheder over for en risikofaktor,
der består af modpartskreditspændssatser
������������
��������
= værdien af risikofaktor k, der består af modpartskreditspændssatser, ved
løbetid t
����
������������
= den samlede kreditværdijustering beregnet efter den reguleringsmæssige
CVA-model
����, ����
ℎ����������������
= andre risikofaktorer end
������������
��������
i
����
������������
����
������������
�������� ����
= følsomheder hos afdækning i, der kan indregnes, over for en risikofaktor,
der består af modpartskreditspændssatser
����
����
����, ����
= værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes
= andre risikofaktorer end
������������
��������
værdiansættelsesfunktionen
����
����
.
4. Institutterne beregner den samlede kreditværdijusterings deltafølsomheder over for
risikofaktorer, der består af referencekreditspændssatser og af en afdækning, der kan
indregnes, i forhold til disse risikofaktorer, således:
������������
����
������������
��������
����
������������
(������������
��������
+ 0.0001, ����, ���� … ) − ����
������������
(������������
��������
, ����, ���� … )
=
0.0001
����
����
(������������
��������
+ 0.0001, ����, ���� … ) − ����
����
(������������
��������
, ����, ���� … )
ℎ����������������
����
������������
�������� ����
=
0.0001
hvor:
������������
����
������������
��������
= den samlede kreditværdijusterings følsomheder over for en risikofaktor,
der består af referencekreditspændssatser
������������
��������
= værdien af risikofaktor k, der består af referencekreditspændssatser, ved
løbetid t
����
������������
= den samlede kreditværdijustering beregnet efter den reguleringsmæssige
CVA-model
����, ����
ℎ����������������
= andre risikofaktorer end
������������
��������
i
����
������������
����
������������
�������� ����
= følsomheder hos afdækning i, der kan indregnes, over for en risikofaktor,
der består af referencekreditspændssatser
����
����
= værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes
DA
183
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0185.png
����, ����
= andre risikofaktorer end
������������
��������
værdiansættelsesfunktionen
����
����
.
5. Institutterne beregner den samlede kreditværdijusterings deltafølsomheder over for
risikofaktorer, der består af aktiespotkurser og af en afdækning, der kan indregnes, i
forhold til disse risikofaktorer, således:
������������
����
��������
����
������������
(�������� + 0.01, ����, ���� … ) − ����
������������
(��������, ����, ���� … )
=
0.01
����
����
(�������� + 0.01, ����, ���� … ) − ����
����
(��������, ����, ���� … )
ℎ����������������
����
��������
����
=
0.01
kreditværdijusterings
følsomheder
over
for
en
hvor:
������������
����
��������
= den samlede
aktiespotkursrisikofaktor
��������
= værdien af aktiespotkursen
����
������������
= den samlede kreditværdijustering beregnet efter den reguleringsmæssige
CVA-model
����, ����
ℎ����������������
= andre risikofaktorer end
��������
i
����
������������
����
��������
����
= følsomheder hos afdækning i, der kan indregnes, over for en
aktiespotkursrisikofaktor
����
����
����, ����
= værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes
= andre risikofaktorer end
��������
værdiansættelsesfunktionen
����
����
.
6. Institutterne beregner den samlede kreditværdijusterings deltafølsomheder over for
risikofaktorer, der består af råvarespotkurser og af en afdækning, der kan indregnes, i
forhold til disse risikofaktorer, således:
������������
����
������������
=
����
������������
(1.01������������, ����, ���� … ) − ����
������������
(������������, ����, ���� … )
0.01
����
����
(1.01������������, ����, ���� … ) − ����
����
(������������, ����, ���� … )
ℎ����������������
����
����
������������
=
0.01
kreditværdijusterings
følsomheder
over
for
en
hvor:
������������
����
������������
= den samlede
råvarespotkursrisikofaktor
������������
= værdien af råvarespotkursen
����
������������
= den samlede kreditværdijustering beregnet efter den reguleringsmæssige
CVA-model
����, ����
ℎ����������������
= andre risikofaktorer end
������������
i
����
������������
����
������������
����
= følsomheder hos afdækning i, der kan indregnes, over for en
råvarespotkursrisikofaktor
����
����
����, ����
= værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes
= andre risikofaktorer end
������������
værdiansættelsesfunktionen
����
����
.
DA
184
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0186.png
Artikel 383j
Vegarisikofølsomheder
Institutterne beregner den samlede kreditværdijusterings vegarisikofølsomheder over
for risikofaktorer, der består af implicit volatilitet og af en afdækning, der kan
indregnes, i forhold til disse risikofaktorer, således:
������������
����
������������
��������
=
����
������������
(������������
����
+ 0.01, ����, ���� … ) − ����
������������
(������������
����
, ����, ���� … )
0.01
����
����
(������������
����
+ 0.01, ����, ���� … ) − ����
����
(������������
����
, ����, ���� … )
ℎ����������������
����
������������
���� ����
=
0.01
hvor:
������������
����
������������
����
= den samlede kreditværdijusterings følsomheder over for en risikofaktor,
der består af implicit volatilitet
������������
����
procent
= værdien af den risikofaktor, der består af implicit volatilitet, udtrykt i
����
������������
= den samlede kreditværdijustering beregnet efter den reguleringsmæssige
CVA-model
����, ����
ℎ����������������
= andre risikofaktorer end
������������
����
værdiansættelsesfunktionen
����
������������
.
����
������������
���� ����
= følsomheder hos afdækning i, der kan indregnes, over for en risikofaktor,
der består af implicit volatilitet
����
����
����, ����
= værdiansættelsesfunktionen for afdækning i, der kan indregnes
= andre risikofaktorer end
������������
����
værdiansættelsesfunktionen
����
����
.
Artikel 383k
Risikovægte for renterisiko
1. For de valutaer, der er omhandlet i artikel 383c, stk. 2, er risikovægtene for
deltafølsomheder over for risikofrie satser for hver undergruppe i tabel 1 følgende:
Tabel 1
Undergruppe
1
2
3
4
5
Løbetid
1 år
2 år
5 år
10 år
30 år
Risikovægt
1,11 %
0,93 %
0,74 %
0,74 %
0,74 %
2. For andre valutaer end de valutaer, der er omhandlet i artikel 383c, stk. 2, er
risikovægten for deltafølsomheder over for risikofrie satser 1,58 %.
3. For inflationsraterisiko denomineret i en af de valutaer, der er omhandlet i artikel
383c, stk. 2, er risikovægten for følsomheden over for inflationsraterisikoen 1,11 %.
DA
185
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0187.png
4. For inflationsraterisiko denomineret i en anden valuta end de valutaer, der er
omhandlet i artikel 383c, stk. 2, er risikovægten for følsomheden over for
inflationsraterisikoen 1,58 %.
5. De risikovægte, der skal anvendes på følsomheder over for vegarenterisikofaktorer
og inflationsraterisikofaktorer, for alle valutaer er på 100 %.
Artikel 383l
Korrelationer for renterisiko i den samme undergruppe
1. For de valutaer, der er omhandlet i artikel 383c, stk. 2, er de
korrelationsparametre, som institutterne skal anvende til aggregering af
deltafølsomhederne over for risikofrie satser mellem de forskellige undergrupper i
tabel 2, følgende:
Tabel 2
Undergruppe 1
1
2
3
4
5
100 %
2
91 %
100 %
3
72 %
87 %
100 %
4
55 %
72 %
91 %
100 %
5
31 %
45 %
68 %
83 %
100 %
2. Den korrelationsparameter, som institutterne skal anvende til aggregering af
deltarisikofølsomhed over for inflationsrate og deltafølsomhed over for risikofrie
satser denomineret i samme valuta, er 40 %.
3. Den korrelationsparameter, som institutterne skal anvende til aggregering af
vegarisikofaktorfølsomhed over for inflationsrate og vegarisikofaktorfølsomhed over
for rente denomineret i samme valuta, er 40 %.
Artikel 383m
Risikovægte for valutakursrisiko
1. Risikovægtene for alle deltafølsomheder over for valutakursrisikofaktor mellem et
instituts indberetningsvaluta og en anden valuta er 11 %.
2. Risikovægtene for alle vegafølsomheder over for valutakursrisikofaktoren er
100 %.
Artikel 383n
Korrelationer for valutakursrisiko
En ensartet korrelationsparameter, som er lig med 60 %, finder anvendelse på
aggregeringen af følsomheder over for delta- og vegavalutakursrisikofaktorer.
DA
186
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0188.png
Artikel 383o
Risikovægte for modpartskreditspændsrisiko
1. Risikovægtene for deltafølsomhederne over for risikofaktorer for kreditspænd er
de samme for alle løbetider (0,5 år, 1 år, 3 år, 5 år og 10 år) i hver undergruppe i
tabel 3 og er følgende:
Tabel 3
Underg
ruppe
Numme
r
1
2
Alle
Kreditkv
alitetstrin
1-3
En medlemsstats centralregering,
herunder centralbanker
Et tredjelands centralregering, herunder
centralbanker, multilaterale
udviklingsbanker og internationale
organisationer omhandlet i artikel 117,
stk. 2, og artikel 118
Regional eller lokal myndighed og
offentlige enheder
Enheder i den finansielle sektor, herunder
kreditinstitutter, der er etableret af en
centralregering eller en regional eller
lokal myndighed, og støttelångivere
Råvarer, energi, industriprodukter,
landbrug, fremstilling, råstofudvinding
Forbrugervarer og -tjenesteydelser,
transport og godshåndtering,
administrative tjenesteydelser og
hjælpetjenester
Teknologi og telekommunikation
Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed
samt liberale og tekniske tjenesteydelser
Andre sektorer
Kvalificerede indeks
Kreditkv
alitetstrin
4-6 og
ikke
Et tredjelands centralregering, herunder
centralbanker, multilaterale
udviklingsbanker og internationale
organisationer omhandlet i artikel 117,
Kredit
kvalitet
Sektor
Risikovægt
(procentpoint
)
0,5 %
0,5 %
3
4
1,0 %
5,0 %
5
6
3,0 %
30 %
7
8
9
10
11
2,0 %
1,5 %
5,0 %
1,5 %
2,0 %
DA
187
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0189.png
kreditvur
deret
12
13
stk. 2, og artikel 118
Regional eller lokal myndighed og
offentlige enheder
Enheder i den finansielle sektor, herunder
kreditinstitutter, der er etableret af en
centralregering eller en regional eller
lokal myndighed, og støttelångivere
Råvarer, energi, industriprodukter,
landbrug, fremstilling, råstofudvinding
Forbrugervarer og -tjenesteydelser,
transport og godshåndtering,
administrative tjenesteydelser og
hjælpetjenester
Teknologi og telekommunikation
Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed
samt liberale og tekniske tjenesteydelser
Andre sektorer
Kvalificerede indeks
4,0 %
12,0 %
14
15
7,0 %
8,5 %
16
17
18
19
5,5 %
5,0 %
12,0 %
5,0 %
2. Med henblik på tildeling af en risikoeksponering til en sektor anvender
institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere
udstedere efter sektor. Institutterne tildeler kun hver udsteder til én af
sektorundergrupperne i tabel 3. Risikoeksponeringer fra en udsteder, som et institut
ikke kan tildele til en sektor på en sådan måde, tildeles til undergruppe nr. 9 eller
undergruppe nr. 18 i tabel 3 afhængigt af udstederens kreditkvalitet.
3. Institutterne tildeler kun eksponeringer, der er benytter kvalificerede
referenceindeks som reference som omhandlet i artikel 383b, stk. 4, til undergruppe
nr. 10 og 19 i tabel 3.
4. Institutterne anvender en transparensmetode til at bestemme følsomhederne for en
eksponering, der benytter et ikkekvalificeret indeks som reference.
Artikel 383p
Korrelationer for modpartskreditspændsrisiko inden for den samme undergruppe
1. Mellem to følsomheder
��������
����
og
��������
����
, der hidrører fra risikoeksponeringer tildelt
til sektorundergruppe nr. 1-9 og 11-18, jf. artikel 383o, stk. 1, tabel 3, fastsættes
korrelationsparameteren
����
��������
således:
����
��������
= ����
��������
hvor:
����
��������
er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og
ellers er den lig med 90 %
(��������������������)
(��������������������)
∙ ����
��������
(����������������)
∙ ����
��������
(����������������������������)
DA
188
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0190.png
����
��������
er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er identiske, og ellers
er den lig med 50 %
����
��������
er lig med 1, hvis de to navne begge er i undergruppe nr. 1-9 eller begge er
i undergruppe nr. 11-18, og ellers er den lig med 80 %.
2. Mellem to følsomheder
��������
����
og
��������
����
, der hidrører fra risikoeksponeringer tildelt
til sektorundergruppe nr. 10 og 19 fastsættes korrelationsparameteren
����
��������
således:
����
��������
= ����
��������
hvor:
����
��������
er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og
ellers er den lig med 90 %
����
��������
er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er identiske og de to
indeks tilhører samme serie, og ellers er den lig med 80 %
����
��������
er lig med 1, hvis de to navne begge er i undergruppe nr. 10 eller begge er i
undergruppe nr. 19, og ellers er den lig med 80 %.
Artikel 383q
Korrelationer på tværs af undergrupper for modpartskreditspændsrisiko
Korrelationerne for deltakreditspændsrisiko på tværs af undergrupper er følgende:
Tabel 4
Undergruppe
1, 2, 3,
11 og
12
100 %
4 og 13
5 og 14
6 og 15
7 og 16
8 og 17
9 og 18
10
19
og
(����������������������������)
(����������������)
(��������������������)
(��������������������)
(����������������������������)
(����������������)
∙ ����
��������
(����������������)
∙ ����
��������
(����������������������������)
1, 2, 3, 11 og 12
4 og 13
5 og 14
6 og 15
7 og 16
8 og 17
9 og 18
10 og 19
10 %
100 %
20 %
5%
100 %
25 %
15 %
25 %
100 %
20 %
20 %
25 %
83 %
100 %
15 %
5%
5%
5%
5%
100 %
0%
0%
0%
0%
0%
0%
100 %
45 %
45 %
45 %
45 %
45 %
45 %
0%
100 %
DA
189
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0191.png
Artikel 383r
Risikovægte for referencekreditspændsrisiko
1. Risikovægtene for deltafølsomhederne over for risikofaktorer for
referencekreditspænd er de samme for alle løbetider (0,5 år, 1 år, 3 år, 5 år og 10 år)
og alle referencekreditspændseksponeringer i hver undergruppe i tabel 5 og er
følgende:
Tabel 5
Undergru
ppe nr.
1
2
Kreditkvali
tet
Alle
Kreditkvali
tetstrin 1-3
Sektor
Risikovægt
(procentpoi
nt)
0,5 %
0,5 %
En medlemsstats centralregering, herunder
centralbanker
Et tredjelands centralregering, herunder
centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og
internationale organisationer omhandlet i artikel
117, stk. 2, og artikel 118
Regional eller lokal myndighed og offentlige
enheder
Enheder i den finansielle sektor, herunder
kreditinstitutter, der er etableret af en
centralregering eller en regional eller lokal
myndighed, og støttelångivere
Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug,
fremstilling, råstofudvinding
Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og
godshåndtering, administrative tjenesteydelser og
hjælpetjenester
Teknologi og telekommunikation
Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt
liberale og tekniske tjenesteydelser
Kvalificerede indeks
3
4
1,0 %
5,0 %
5
6
3,0 %
3,0 %
7
8
10
11
Kreditkvali
tetstrin 4-6
og ikke
kreditvurde
ret
2,0 %
1,5 %
1,5 %
2,0 %
Et tredjelands centralregering, herunder
centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og
internationale organisationer omhandlet i artikel
117, stk. 2, og artikel 118
Regional eller lokal myndighed og offentlige
enheder
12
4,0 %
DA
190
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0192.png
13
Enheder i den finansielle sektor, herunder
kreditinstitutter, der er etableret af en
centralregering eller en regional eller lokal
myndighed, og støttelångivere
Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug,
fremstilling, råstofudvinding
Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og
godshåndtering, administrative tjenesteydelser og
hjælpetjenester
Teknologi og telekommunikation
Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt
liberale og tekniske tjenesteydelser
Kvalificerede indeks
Andre sektorer
12,0 %
14
15
7,0 %
8,5 %
16
17
18
19
5,5 %
5,0 %
5,0 %
12,0 %
2. Med henblik på tildeling af en risikoeksponering til en sektor anvender
institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere
udstedere efter sektor. Institutterne tildeler kun hver udsteder til én af
sektorundergrupperne i tabel 5. Risikoeksponeringer fra en udsteder, som et institut
ikke kan tildele til en sektor på en sådan måde, tildeles til undergruppe nr. 19 i tabel
5 afhængigt af udstederens kreditkvalitet.
3. Institutterne tildeler kun eksponeringer, der er benytter kvalificerede
referenceindeks som reference som omhandlet i artikel 383b, stk. 4, til undergruppe
nr. 10 og 18.
4. Institutterne anvender en transparensmetode til at bestemme følsomhederne for en
eksponering, der benytter et ikkekvalificeret indeks som reference.
Artikel 383s
Korrelationer for referencekreditspændsrisiko inden for den samme undergruppe
1. Mellem to følsomheder
��������
����
og
��������
����
, der hidrører fra risikoeksponeringer tildelt
til sektorundergruppe nr. 1-9 og 11-18 i artikel 383r, stk. 1, tabel 5, fastsættes
korrelationsparameteren
����
��������
således:
����
��������
= ����
��������
hvor:
����
��������
er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og
ellers er den lig med 90 %
����
��������
er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er identiske, og ellers
er den lig med 50 %
����
��������
er lig med 1, hvis de to navne begge er i undergruppe nr. 1-9 eller begge er
i undergruppe nr. 11-18, og ellers er den lig med 80 %.
(����������������������������)
(����������������)
(��������������������)
(��������������������)
∙ ����
��������
(����������������)
∙ ����
��������
(����������������������������)
DA
191
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0193.png
2. Mellem to følsomheder
��������
����
og
��������
����
, der hidrører fra risikoeksponeringer tildelt
til sektorundergruppe nr. 10 og 19 fastsættes korrelationsparameteren
����
��������
således:
����
��������
= ����
��������
hvor:
����
��������
er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og
ellers er den lig med 90 %
����
��������
er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er identiske og de to
indeks tilhører samme serie, og ellers er den lig med 80 %
����
��������
er lig med 1, hvis de to navne begge er i undergruppe nr. 10 eller begge er i
undergruppe nr. 19, og ellers er den lig med 80 %.
Artikel 383t
Undergrupper for risikovægte for aktierisiko
1. Risikovægtene for deltafølsomhederne over for aktiespotkursrisikofaktorer er de
samme for alle aktierisikoeksponeringer i hver undergruppe i tabel 6 og er følgende:
Tabel 6
Undergrup
pe nr.
Markedskapitaliser
ing
Økonomi
Sektor
Risikovægt
for
aktiespotkur
s
(procentpoi
nt)
55 %
(����������������������������)
(����������������)
(��������������������)
(��������������������)
∙ ����
��������
(����������������)
∙ ����
��������
(����������������������������)
1
Stor
Ny
markedsøkono
mi
Forbrugervarer og
-tjenesteydelser,
transport og
godshåndtering,
administrative
tjenesteydelser og
hjælpetjenester,
sundhedspleje og
forsyningsvirksom
hed
Telekommunikatio
n og
industriprodukter
Råvarer, energi,
landbrug,
fremstilling,
råstofudvinding
Finansielle
produkter,
2
60 %
3
45 %
4
55 %
DA
192
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0194.png
herunder
statsstøttede
finansielle
produkter,
ejendomsaktivitete
r og teknologi
5
Højt udviklet
økonomi
Forbrugervarer og
-tjenesteydelser,
transport og
godshåndtering,
administrative
tjenesteydelser og
hjælpetjenester,
sundhedspleje og
forsyningsvirksom
hed
Telekommunikatio
n og
industriprodukter
Råvarer, energi,
landbrug,
fremstilling,
råstofudvinding
Finansielle
produkter,
herunder
statsstøttede
finansielle
produkter,
ejendomsaktivitete
r og teknologi
Lille
Ny
markedsøkono
mi
Højt udviklet
økonomi
Alle sektorer
beskrevet under
undergruppe nr. 1,
2, 3 og 4
Alle sektorer
beskrevet under
undergruppe nr. 5,
6, 7 og 8
30 %
6
35 %
7
40 %
8
50 %
9
70
10
50 %
11
12
Stor
Andre sektorer
Højt udviklet
økonomi
Kvalificerede
indeks
70 %
15 %
DA
193
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0195.png
13
Andre
Kvalificerede
indeks
25 %
2. Hvad der i stk. 1 forstås ved en lille og stor kapitalisering, præciseres i de i artikel
325bd, stk. 7, omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder.
3. Hvad der i stk. 1 forstås ved en ny markedsøkonomi og en højt udviklet økonomi,
præciseres i de i artikel 325ap, stk. 3, omhandlede reguleringsmæssige tekniske
standarder.
4. Ved tildeling af en risikoeksponering til en sektor anvender institutterne en
klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter
industrisektor. Institutterne tildeler hver udsteder til en af sektorundergrupperne i stk.
1, tabel 6, og tildeler alle udstedere fra den samme industri til den samme sektor.
Risikoeksponeringer fra en udsteder, som et institut ikke kan tildele til en sektor på
en sådan måde, tildeles til undergruppe nr. 11. Multinationale aktieudstedere eller
aktieudstedere med aktiviteter i flere sektorer tildeles til en bestemt undergruppe på
grundlag af den vigtigste region og sektor, hvori aktieudstederen har aktiviteter.
5. Risikovægtene for vegaaktierisiko sættes til 78 % for undergruppe nr. 1-8 og
undergruppe nr. 12 og til 100 % for alle andre undergrupper.
Artikel 383u
Korrelationer for aktierisiko på tværs af undergrupper
Korrelationsparameteren på tværs af undergruppen for delta- og vegaaktierisiko
fastsættes til:
a)
b)
c)
15 %, når de to undergrupper henhører under undergruppe nr. 1-10 i artikel
383t, stk. 1, tabel 6
75 %, når de to undergrupper er undergruppe nr. 12 og 13 i artikel 383t, stk. 1,
tabel 6
45 %, hvis en af undergrupperne er undergruppe nr. 12 og 13 i artikel 383t, stk.
1, tabel 6, og den anden undergruppe ligger mellem undergruppe nr. 1 og 10 i
artikel 383t, stk. 1, tabel 6
0 %, når en af de to undergrupper er undergruppe nr. 11 i artikel 383t, stk. 1,
tabel 6.
Artikel 383v
Undergrupper for risikovægte for råvarerisiko
1. Risikovægtene for deltafølsomhederne over for råvarespotkursrisikofaktorer er de
samme for alle råvarerisikoeksponeringer i hver undergruppe i tabel 7 og er
følgende:
Tabel 7
Undergruppe
nr.
Undergruppenavn
Risikovægt
for
råvarespotkurs
(procentpoint)
d)
DA
194
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0196.png
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Energi — faste brændsler
Energi — flydende brændsler
Energi — elektricitet
Energi — kulstofhandel
Fragt
Metaller — ikkeædle
Gasformige brændsler
Ædelmetaller (inklusive guld)
Korn og olieplanter
Husdyr og mejeriprodukter
Landbrugsprodukter
Andre råvarer
30 %
35 %
60 %
40 %
80 %
40 %
45 %
20 %
35 %
25 %
35 %
50 %
2. Risikovægtene for vegaråvarerisiko sættes til 100 %.
Artikel 383w
Undergrupper for risikovægte for råvarerisiko
1. Korrelationsparameteren på tværs af undergruppen for deltaråvarerisiko fastsættes
til:
a)
b)
20 %, når de to undergrupper henhører under undergruppe nr. 1-11 i artikel
383v, stk. 1, tabel 7
0 %, når en af de to undergrupper er undergruppe nr. 12 i artikel 383v, stk. 1,
tabel 7
2. Korrelationsparameteren på tværs af undergruppen for vegaråvarerisiko fastsættes
til:
a)
b)
(170)
20 %, når de to undergrupper henhører under undergruppe nr. 1-11 i artikel
383v, stk. 1, tabel 7
0 %, når en af de to undergrupper er undergruppe nr. 12 i artikel 383v, stk. 1,
tabel 7."
Artikel 384, 385 og 386 affattes således:
"Artikel 384
Basismetoden
1.
Et
institut
beregner
kapitalgrundlagskravene
i
relation
til
kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, alt efter hvad der
er relevant, for en portefølje af transaktioner med en eller flere modparter ved hjælp
af en af følgende formler, alt efter hvad der er relevant:
DA
195
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0197.png
a)
formlen i stk. 2, hvis instituttet i beregningen medtager en eller flere
afdækninger, der kan indregnes, og som er indregnet i overensstemmelse med
artikel 386
formlen i stk. 3, hvis instituttet i beregningen ikke medtager en eller flere
afdækninger, der kan indregnes, og som er indregnet i overensstemmelse med
artikel 386.
beregner
b)
Metoderne i litra a) og b) må ikke anvendes i kombination.
2. Et institut, der opfylder betingelsen i stk. 1, litra a),
kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko således:
��������������������
��������������������
= ��������
������������
⋅ (���½ ⋅ ��������������������
������������−��������ℎ��������������������
+ (1 − ���½ ) ⋅ ��������������������
������������−ℎ��������������������
)
hvor:
��������������������
��������������������
= kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko efter
basismetoden
��������������������
������������−��������ℎ��������������������
=
kapitalgrundlagskravene
i
relation
til
kreditværdijusteringsrisiko efter basismetoden som beregnet i overensstemmelse med
stk. 3 for et institut, der opfylder betingelsen i stk. 1, litra b)
��������
������������
���½
= 0,25
2
= 0,65
��������������������
������������−ℎ��������������������
= √(���� ⋅ ∑(����������������
����
− ������������
����
) − ��������) + (1 − ����
2
) ⋅ ∑(����������������
����
− ������������
����
)
2
+ ∑ ������������
����
����
����
����
hvor:
����������������
����
=
1
����
����
����
∙ �������� ∙ ∑ ����
��������
∙ ������������
��������
∙ ��������
��������
����
����
��������∈����
��������
��������
��������
��������
������������
����
= ∑ ����
ℎ����
∙ ��������
ℎ
∙ ����
ℎ
∙ ����
ℎ
∙ ��������
ℎ
ℎ∈����
�������� =
∑ ��������
����������������
∙ ����
����������������
∙ ����
����������������
∙ ��������
����������������
����
��������
��������
��������
2
������������
����
= ∑(1 − ����
ℎ����
) ∙ (��������
ℎ∙
����
ℎ
∙ ����
ℎ
∙ ��������
ℎ
)
2
ℎ
����
����
=1,4;
=
0,5;
c
=indekset
for
alle
modparter,
for
hvilke
instituttet
beregner
kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af den
metode, der er fastsat i denne artikel
NS
= indekset for alle nettinggrupper med en given modpart, for hvilken
instituttet beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko
ved hjælp af den metode, der er fastsat i denne artikel
DA
196
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0198.png
h =
indekset for alle "single name"-instrumenter, der er indregnet som en
afdækning, der kan indregnes, i overensstemmelse med artikel 386, for en given
modpart, for hvilken instituttet beregner kapitalgrundlagskravene i relation til
kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af den metode, der er fastsat i denne artikel
i
=
indekset for alle indeksinstrumenter, der er indregnet som en afdækning, der
kan indregnes, i overensstemmelse med artikel 386, for alle modparter, for hvilke
instituttet beregner kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko
ved hjælp af den metode, der er fastsat i denne artikel
��������
=
den risikovægt, der gælder for modpart "c". Modpart "c" henføres til en
����
af risikovægtene baseret på en kombination af sektor og kreditkvalitet og fastsættes i
overensstemmelse med tabel 1.
����
����
��������
=
den faktiske løbetid for nettinggruppen NS med modpart c
For et institut, der anvender metoderne i afsnit II, kapitel 6, afdeling 6,
����
beregnes
����
��������
i overensstemmelse artikel 162, stk. 2, litra g). I forbindelse med
����
denne beregning er
����
��������
imidlertid ikke begrænset til fem år, men til den
længste resterende kontraktfastsatte løbetid i nettinggruppen.
For et institut, der ikke anvender metoderne i afsnit II, kapitel 6, afdeling 6, er
����
����
��������
den gennemsnitlige notionelle vægtede løbetid som omhandlet i artikel
����
162, stk. 2, litra b). I forbindelse med denne beregning er
����
��������
imidlertid ikke
begrænset til fem år, men til den længste resterende kontraktfastsatte løbetid i
nettinggruppen.
����
������������
��������
=
værdien af modpartskreditrisikoeksponeringen for nettinggruppen NS
med modpart c, herunder virkningen af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med
metoderne i afsnit II, kapitel 6, afdeling 3-6, alt efter hvad der er relevant for
beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til modpartskreditrisiko, jf. artikel
92, stk. 4, litra a) og f)
����
��������
��������
=
modpart c.
den tilsynsbaserede diskonteringsfaktor for nettinggruppen NS med
For et institut, der anvender metoderne i afsnit II, kapitel 6, afdeling 6,
fastsættes den tilsynsbaserede diskonteringsfaktor til 1. I alle andre tilfælde
beregnes den tilsynsbaserede diskonteringsfaktor således:
1 − ����
−0.05∗����
��������
����
0.05 ∙ ����
��������
����
ℎ����
= den tilsynsbaserede korrelation mellem kreditspændsrisikoen for modpart c
og kreditspændsrisikoen for et "single name"-instrument, der er indregnet som en
afdækning h, der kan indregnes, for modpart c, fastsat i overensstemmelse med tabel
2
��������
����
ℎ
= løbetiden for et "single name"-instrument, der er indregnet som en
afdækning, der kan indregnes
��������
����
ℎ
= den notionelle værdi af et "single name"-instrument, der er indregnet som en
afdækning, der kan indregnes
��������
��������
ℎ
= den tilsynsbaserede diskonteringsfaktor for et "single name"-instrument, der
er indregnet som en afdækning, der kan indregnes, beregnet således:
����
DA
197
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0199.png
1 − ����
−0.05����
ℎ
��������
0.05 ∙ ����
ℎ
��������
��������
��������
ℎ
=
= den tilsynsbaserede risikovægt for et "single name"-instrument, der er
indregnet som en afdækning, der kan indregnes. Disse risikovægte skal baseres på en
kombination af sektor og kreditkvalitet for afdækningsinstrumentets
referencekreditspænd og fastsættes i overensstemmelse med tabel 1
����
����������������
=
løbetiden for en eller flere positioner i det samme indeksinstrument, der
er indregnet som en afdækning, der kan indregnes. Hvis der er tale om mere end én
position i det samme indeksinstrument, er
����
����������������
den notionelle vægtede løbetid for
alle disse positioner
����
����������������
=
den fulde notionelle værdi af en eller flere positioner i det samme
indeksinstrument, der er indregnet som en afdækning, der kan indregnes. Hvis der er
tale om mere end én position i det samme indeksinstrument, er
����
����������������
den notionelle
vægtede løbetid for alle disse positioner
��������
����������������
=
den tilsynsbaserede diskonteringsfaktor for en eller flere
positioner i det samme indeksinstrument, der er indregnet som en afdækning, der kan
indregnes, beregnet således
1 − ����
−0.05����
����
������������
0.05 ∙ ����
����������������
��������
����������������
=
den tilsynsbaserede risikovægt for et indeksinstrument, der er indregnet
som en afdækning, der kan indregnes.
��������
����������������
skal baseres på en kombination af
sektor og kreditkvalitet for alle indekselementerne beregnet således:
a)
Hvis alle indekselementerne tilhører samme sektor og har samme kreditkvalitet
som fastsat i overensstemmelse med tabel 1, beregnes
��������
����������������
som den
relevante risikovægt i tabel 1 for den pågældende sektor og kreditkvalitet
multipliceret med 0,7.
Hvis alle indekselementerne ikke tilhører samme sektor eller ikke har samme
kreditkvalitet, beregnes
��������
����������������
som et vægtet gennemsnit af risikovægtene for
alle indekselementerne som fastsat i overensstemmelse med tabel 1
multipliceret med 0,7.
Tabel 1
b)
Kreditkvalitet
Kreditkvalitetstrin 1-3
Modpartens sektor
Kreditkvalitetstri
n 4-6 og ikke
kreditvurderet
3,0 %
Et
tredjelands
centralregering, herunder
centralbanker, multilaterale
udviklingsbanker
og
internationale
organisationer omhandlet i
artikel 117, stk. 2, eller
0,5 %
DA
198
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0200.png
artikel 118
Regional
eller
lokal
myndighed og offentlige
enheder
Enheder i den finansielle
sektor,
herunder
kreditinstitutter, der er
etableret
af
en
centralregering eller en
regional
eller
lokal
myndighed,
og
støttelångivere
Råvarer,
energi,
industriprodukter, landbrug,
fremstilling,
råstofudvinding
1,0 %
4,0 %
5,0 %
12,0 %
3,0 %
7,0 %
Forbrugervarer
og
-
tjenesteydelser, transport og
godshåndtering,
administrative
tjenesteydelser
og
hjælpetjenester
Teknologi
telekommunikation
og
3,0 %
8,5 %
2,0 %
5,5 %
Sundhedspleje,
forsyningsvirksomhed samt
liberale
og
tekniske
tjenesteydelser
Andre sektorer
1,5 %
5,0 %
5,0 %
12,0 %
Tabel 2
Korrelationer mellem modpartskreditspænd og "single name"-
afdækning
"Single name"-afdækning h for
modpart i
Værdi af
r
hc
Modparter som omhandlet i artikel
386, stk. 3, litra a), nr. i)
Modparter som omhandlet i artikel
386, stk. 3, litra a), nr. ii)
100 %
80 %
DA
199
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2507757_0201.png
Modparter som omhandlet i artikel
386, stk. 3, litra a), nr. iii)
50 %
beregner
2. Et institut, der opfylder betingelsen i stk. 1, litra b),
kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko således:
2
��������������������
������������−��������ℎ��������������������
= √(
���� ⋅
∑
����������������
����
)
+
(
1 − ����
2
)
⋅
∑
����������������
2
����
����
����
hvor alle betingelserne er dem, der er anført i stk. 2.
Artikel 385
Den forenklede metode
1. Et institut, der opfylder alle betingelserne i artikel 273a, stk. 2, kan beregne
kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko som risikovægtede
eksponeringsbeløb for modpartsrisici for henholdsvis positioner uden for
handelsbeholdningen og positioner i handelsbeholdningen, jf. artikel 92, stk. 3, litra
a) og f), divideret med 12,5.
2. Med henblik på beregningen omhandlet i stk. 1 gælder følgende krav:
a)
b)
Kun transaktioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskravene i relation til
kreditværdijusteringsrisiko i artikel 382, er omfattet af denne beregning.
Kreditderivater,
der
indregnes
som
interne
afdækninger
modpartsrisikoeksponeringer, medtages ikke i denne beregning.
mod
3. Et institut, der ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne i artikel 273a,
stk. 2, skal overholde kravene i artikel 273b.
Artikel 386
Afdækning, der kan indregnes
1. Positioner i afdækningsinstrumenter anerkendes som "afdækning, der kan
indregnes"
til
beregning
af
kapitalgrundlagskrav
i
relation
til
kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 383 og 384, hvis disse
positioner opfylder samtlige følgende krav:
a)
b)
Disse positioner anvendes til at reducere kreditværdijusteringsrisiko og
forvaltes som sådan.
Disse positioner kan indgås med tredjeparter eller med instituttets
handelsbeholdning som intern afdækning, idet de i så fald skal opfylde kravet i
artikel 106, stk. 7.
Kun positioner i afdækningsinstrumenter som omhandlet i stk. 2 og 3 kan
indregnes som afdækning, der kan indregnes, med henblik på beregning af
kapitalgrundlagskrav
i
relation
til
kreditværdijusteringsrisiko
i
overensstemmelse med henholdsvis artikel 383 og 384.
Et givet afdækningsinstrument udgør en enkelt position i en afdækning, der kan
indregnes, og kan ikke opdeles i mere end én position i mere end én afdækning,
der kan indregnes.
c)
d)
DA
200
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2.
Ved
beregningen
af
kapitalgrundlagskravene
i
relation
til
kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med artikel 383 indregnes kun
positioner i følgende afdækningsinstrumenter som afdækning, der kan indregnes:
a)
b)
instrumenter, der afdækker variabiliteten i modpartskreditspændet, med
undtagelse af de instrumenter, der er omhandlet i artikel 325, stk. 5
instrumenter, der afdækker variabiliteten i kreditværdijusteringsrisikoens
eksponeringskomponent, med undtagelse af de instrumenter, der er omhandlet i
artikel 325, stk. 5.
3. Ved beregningen af kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko i
overensstemmelse med artikel 384 indregnes kun positioner i følgende
afdækningsinstrumenter som afdækning, der kan indregnes:
a)
single name credit default swaps og single name contingent credit default
swaps, der som reference benytter:
i)
ii)
modparten direkte
en enhed, der er juridisk knyttet til modparten, hvor der i retlig henseende
refereres til tilfælde, hvor referencenavnet og modparten enten er en
modervirksomhed og dennes datterselskab eller to dattervirksomheder af
en fælles modervirksomhed
en enhed, der tilhører samme sektor og region som modparten
iii)
b)
"index credit default swaps".
4. Positioner i sikringsinstrumenter, der er indgået med tredjeparter, som indregnes
som afdækning i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, og som indgår i beregningen
af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, er ikke omfattet
af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i afsnit IV.
5. Positioner i afdækningsinstrumenter, der ikke er indregnet som afdækning, der kan
indregnes, i overensstemmelse med denne artikel, er omfattet af
kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko i afsnit IV."
(171)
I artikel 402 foretages følgende ændringer:
a)
I stk. 1 foretages følgende ændringer:
i)
Første afsnit affattes således:
"Til brug for beregningen af eksponeringsværdier med henblik på artikel
395 kan institutter, undtagen hvis det i henhold til gældende national ret
er forbudt, nedsætte værdien af en eksponering eller dele af en
eksponering, der er sikret ved beboelsesejendom, i overensstemmelse
med artikel 125, stk. 1, med den pantsatte del af ejendomsværdien, men
ikke med mere end 55 % af ejendomsværdien, såfremt alle følgende
betingelser er opfyldt:".
ii)
Litra a) affattes således:
"a) medlemsstaternes kompetente myndigheder har undladt at fastsætte
en risikovægt, der er højere end 20 %, for eksponeringer eller dele af
eksponeringer, der er sikret ved beboelsesejendom, i henhold til artikel
124, stk. 7".
b)
I stk. 2 foretages følgende ændringer:
DA
201
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
i)
Første afsnit affattes således:
"Til brug for beregningen af eksponeringsværdier med henblik på artikel
395 kan institutter, undtagen hvis det i henhold til gældende national ret
er forbudt, nedsætte værdien af en eksponering eller dele af en
eksponering, der er sikret ved erhvervsejendom, i overensstemmelse med
artikel 126, stk. 1, med den pantsatte del af ejendomsværdien, men ikke
med mere end 55 % af ejendomsværdien, såfremt alle følgende
betingelser er opfyldt:".
ii)
Litra a) affattes således:
"a) medlemsstaternes kompetente myndigheder har undladt at fastsætte
en risikovægt, der er højere end 60 %, for eksponeringer eller dele af
eksponeringer, der er sikret ved beboelsesejendom, i henhold til artikel
124, stk. 7".
(172)
Artikel 429, stk. 6, affattes således:
"6. Med henblik på denne artikels stk. 4, litra e), og artikel 429g forstås ved
"almindeligt køb eller salg" et køb eller salg af et finansielt aktiv i henhold til en
kontrakt, hvis vilkår kræver, at det finansielle aktiv overdrages inden for den
almindelige ved lovgivning eller sædvane i det pågældende marked fastsatte
periode."
(173)
I artikel 429c foretages følgende ændringer:
(a)
Stk. 3, litra a), affattes således:
"a) for handler, som ikke er clearet gennem en QCCP, holdes det kontante
beløb, som tilgår den modtagende modpart, ikke adskilt fra instituttets aktiver".
(b)
Stk. 4 affattes således:
"4. Med henblik på denne artikels stk. 1 medtager institutterne ikke modtaget
sikkerhedsstillelse i beregningen af NICA som defineret i artikel 272, nr. 12a)."
(c)
Følgende indsættes som stk. 4a:
"4a. Uanset stk. 3 og 4 kan et institut indregne enhver modtaget
sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 6,
afdeling 3, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
(d)
Sikkerhedsstillelsen modtages fra en kunde for en derivatkontrakt, der
cleares af instituttet på vegne af den pågældende kunde.
Kontrakten omhandlet i litra a) cleares gennem en QCCP.
Hvis sikkerhedsstillelsen er modtaget i form af initialmargin, adskilles
denne sikkerhedsstillelse fra instituttets aktiver."
Stk. 6, første afsnit, affattes således:
"Uanset stk. 1 kan institutterne anvende den metode, der er beskrevet i tredje
del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 4 eller 5, til at bestemme eksponeringsværdien
af derivatkontrakter anført i bilag II, punkt 1 og 2, men kun såfremt de også
anvender denne metode til at bestemme eksponeringsværdien af disse
kontrakter med henblik på at opfylde kapitalgrundlagskravene i artikel 92, stk.
1, litra a), b) og c)."
(174)
I artikel 429f foretages følgende ændringer:
DA
202
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
a)
Stk. 1 affattes således:
"1. Institutterne beregner, jf. artikel 111, stk. 2, eksponeringsværdien af
ikkebalanceførte poster, eksklusiv derivatkontrakterne anført i bilag II,
kreditderivater,
værdipapirfinansieringstransaktioner
og
positionerne
omhandlet i artikel 429d.
Hvis en forpligtelse er knyttet til udvidelsen af en anden forpligtelse, finder
artikel 166, stk. 9, anvendelse."
b)
(175)
Stk. 3 udgår.
Artikel 429g, stk. 1, affattes således:
"1. Institutterne behandler likvide midler relateret til almindelige køb og finansielle
aktiver relateret til almindelige salg, som forbliver på balancen indtil
afregningsdatoen, som aktiver i henhold til artikel 429, stk. 4, litra a)."
(176)
(177)
I artikel 430, stk. 1, tilføjes følgende som litra h):
"h)
deres eksponeringer mod ESG-risici."
Artikel 430a, stk. 1, affattes således:
"1. Institutterne indberetter hvert år følgende aggregerede data til de kompetente
myndigheder for hvert af de nationale ejendomsmarkeder, som de er eksponeret over
for:
a)
tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt
beboelsesejendom som sikkerhed, på op til den laveste værdi af den pantsatte
del og 55 % af ejendomsværdien, medmindre andet er fastsat i artikel 124, stk.
7
de samlede tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har
anerkendt beboelsesejendom som sikkerhed, på op til den del af eksponeringen,
der er sikret ved pant i beboelsesejendom i overensstemmelse med artikel 124,
stk. 2, litra a)
eksponeringsværdien af alle udestående eksponeringer, for hvilke et institut har
anerkendt beboelsesejendom som sikkerhed, begrænset til den del, der er sikret
ved pant i beboelsesejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 2, litra
a)
tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har anerkendt
erhvervsejendom som sikkerhed, på op til den laveste værdi af den pantsatte
del og 55 % af ejendomsværdien, medmindre andet er fastsat i artikel 124, stk.
7
de samlede tab i forbindelse med eksponeringer, for hvilke et institut har
anerkendt erhvervsejendom som sikkerhed, på op til den del af eksponeringen,
der er sikret ved pant i erhvervsejendom i overensstemmelse med artikel 124,
stk. 2, litra c)
eksponeringsværdien af alle udestående eksponeringer, for hvilke et institut har
anerkendt erhvervsejendom som sikkerhed, begrænset til den del, der er sikret
ved pant i erhvervsejendom i overensstemmelse med artikel 124, stk. 2, litra
c)."
b)
c)
d)
e)
f)
(178)
Artikel 433 affattes således:
DA
203
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"Artikel 433
Offentliggørelseshyppighed og -omfang
Institutterne offentliggør de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit II og III, på
den måde, der er beskrevet i nærværende artikel, artikel 433a, 433b, 433c og 434.
EBA foretager den årlige offentliggørelse på sit websted på samme dato som
offentliggørelsen af institutternes årsregnskab eller så hurtigt som muligt derefter.
EBA foretager halvårlige eller kvartalsvise offentliggørelser på sit websted på
samme dato som offentliggørelsen af institutternes finansielle rapporter for den
tilsvarende periode såfremt relevant eller så hurtigt som muligt derefter.
Enhver forsinkelse mellem datoen for offentliggørelsen af oplysningerne i henhold til
denne del og det relevante årsregnskab skal være rimelig og må under ingen
omstændigheder overskride den tidsfrist, som de kompetente myndigheder har fastsat
i henhold til artikel 106 i direktiv 2013/36/EU."
(179)
(180)
Artikel 433a, stk. 1, litra c), nr. i), affattes således:
"i) artikel 438, litra d), da) og h)".
Artikel 433b, stk. 1, litra a), ændres således:
a)
b)
(181)
Nr. ii) affattes således:
"ii) artikel 438, litra c), d) og da)".
Følgende tilføjes som nr. iv):
"iv) artikel 442, litra c) og d)".
Artikel 433c, stk. 2, ændres således:
a)
b)
(182)
Litra d) affattes således:
"d) artikel 438, litra c), d) og da)".
Følgende tilføjes som litra g):
"g) artikel 442, litra c) og d)."
Artikel 434 affattes således:
"Artikel 434
Medier til offentliggørelse
1. Andre institutter end små og ikkekomplekse institutter indsender alle de
oplysninger, der kræves i henhold til afsnit II og III, i elektronisk format til EBA
senest på den dato, hvor institutterne offentliggør deres regnskaber eller finansielle
rapporter for den tilsvarende periode såfremt relevant eller så hurtigt som muligt
derefter. EBA offentliggør også datoen for indgivelse af disse oplysninger.
EBA sikrer, at de oplysninger, der gives på EBA's websted, indeholder de samme
oplysninger som dem, institutterne har indgivet til EBA. Institutterne har ret til at
genindsende oplysningerne til EBA i overensstemmelse med de tekniske standarder,
der er omhandlet i artikel 434a. EBA offentliggør på sit websted datoen for
genindsendelsen.
EBA udarbejder og ajourfører det værktøj, der specificerer sammenkoblingen af
skemaerne og tabellerne for offentliggørelse med dem, der vedrører indberetning
DA
204
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
med henblik på tilsyn. Sammenkoblingsværktøjet skal være tilgængeligt for
offentligheden på EBA's websted.
Institutterne kan fortsat offentliggøre et enkeltstående dokument, der giver brugere af
disse oplysninger umiddelbar adgang til tilsynsoplysninger, eller et separat afsnit, der
er indsat i eller vedhæftet institutternes regnskaber eller finansielle rapporter, som
indeholder de krævede oplysninger, og som er let genkendelige for disse brugere.
Institutterne kan på deres websted indsætte et link til EBA's websted, hvor
tilsynsoplysningerne offentliggøres centralt.
2. Store institutter og andre institutter, der ikke er store institutter eller små og
ikkekomplekse institutter, indsender de oplysninger, der er omhandlet i henholdsvis
artikel 433a og artikel 433c, til EBA, dog senest på datoen for offentliggørelsen af
årsregnskaber eller finansielle rapporter for den tilsvarende periode eller så hurtigt
som muligt derefter. Hvis det er nødvendigt at offentliggøre oplysninger for en
periode, hvor et institut ikke udarbejder en finansiel rapport, skal instituttet hurtigst
muligt indsende oplysningerne til EBA.
3. EBA offentliggør på sit websted oplysninger om små og ikkekomplekse institutter
på grundlag af de oplysninger, som disse institutter har indberettet til de kompetente
myndigheder i overensstemmelse med artikel 430.
4. Selv om ejendomsretten til dataene og ansvaret for oplysningernes nøjagtighed
fortsat ligger hos de institutter, der udarbejder dem, offentliggør EBA på sit websted
de oplysninger, der skal offentliggøres i overensstemmelse med denne del. Dette
arkiv skal være tilgængeligt i en periode, der mindst svarer til den
opbevaringsperiode, der er fastsat i den nationale ret vedrørende oplysninger i
institutternes finansielle rapporter.
5. EBA overvåger antallet af besøg på sit fælles adgangspunkt vedrørende institutters
offentliggørelse af oplysninger og medtager de relaterede statistikker i sine
årsberetninger."
(183)
I artikel 434a foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 1, første punktum, affattes således:
"EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med
henblik på at fastlægge ensartede offentliggørelsesformater, tilhørende
anvisninger, oplysninger om politikken for genindsendelse og IT-løsninger
vedrørende offentliggørelse, der kræves i henhold til afsnit II og III."
b)
Stk. 1, fjerde punktum, affattes således:
"EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
for Kommissionen senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 1
år efter denne forordnings ikrafttræden]."
(184)
I artikel 438 foretages følgende ændringer:
a)
Litra b) affattes således:
"b) størrelsen af yderligere kapitalgrundlagskrav baseret på den tilsynsmæssige
kontrolproces, der er omhandlet i artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv
2013/36/EU, for at imødegå andre risici end risikoen for overdreven gearing og
dens sammensætning".
a)
Litra d) affattes således:
DA
205
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"d) den samlede risikoeksponeringsværdi beregnet i overensstemmelse med
artikel 92, stk. 3, og det tilsvarende kapitalgrundlagskrav fastsat i henhold til
artikel 92, stk. 2, opdelt efter de forskellige risiko- eller eksponeringskategorier
og -underkategorier, alt efter hvad der er relevant, der er anført i tredje del, og,
hvis det er relevant, en forklaring af, hvordan anvendelsen af nedre grænser for
kapital og manglende fradrag af poster i kapitalgrundlaget påvirker
beregningen af kapitalgrundlaget og de risikovægtede eksponeringsbeløb".
c)
Følgende indsættes som litra da):
"da) hvis det kræves for at beregne følgende beløb, den samlede
risikoeksponeringsværdi uden gulv beregnet i overensstemmelse med artikel
92, stk. 4, og den standardiserede samlede risikoeksponeringsværdi beregnet i
overensstemmelse med artikel 92, stk. 5, opdelt efter de forskellige
risikokategorier og -underkategorier, alt efter hvad der er relevant, der er anført
i tredje del, og, hvis det er relevant, en forklaring af, hvordan anvendelsen af
nedre grænser for kapital og manglende fradrag af poster i kapitalgrundlaget
påvirker beregningen af kapitalgrundlaget og de risikovægtede
eksponeringsværdier".
(185)
Artikel 445 affattes således:
"Artikel 445
Offentliggørelse af oplysninger om eksponeringer mod markedsrisiko efter
standardmetoden
1. Institutter, som af de kompetente myndigheder ikke har fået tilladelse til at
anvende den alternative metode med interne modeller for markedsrisiko, jf. artikel
325az, og som anvender den forenklede standardmetode i overensstemmelse med
artikel 325a eller tredje del, afsnit IV, kapitel 1a, offentliggør en generel oversigt
over deres positioner i handelsbeholdningen.
2. Institutter, der beregner deres kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med tredje
del, afsnit IV, kapitel 1a, offentliggør deres samlede kapitalgrundlagskrav, deres
kapitalgrundlagskrav vedrørende følsomhedsmetoder, deres misligholdelsesrisiko og
deres
kapitalgrundlagskrav
vedrørende
restrisici.
Offentliggørelsen
af
kapitalgrundlagskravene vedrørende målene i følsomhedsmetoderne og vedrørende
misligholdelsesrisiko opdeles for følgende instrumenter:
a)
finansielle
instrumenter
bortset
fra
securitiseringsinstrumenter
i
handelsbeholdningen opdelt efter risikoklasse og en særskilt identifikation af
kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko
securitiseringsinstrumenter, der ikke indgår i ACTP'en, med særskilt
identifikation af kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditspændsrisiko og
kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko
securitiseringsinstrumenter, der indgår i ACTP'en, med særskilt identifikation
af
kapitalgrundlagskravene
vedrørende
kreditspændsrisiko
og
kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko."
b)
c)
(186)
Følgende indsættes som artikel 445a:
DA
206
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"Artikel 445a
Offentliggørelse af oplysninger om kreditværdijusteringsrisiko
1. Institutter, der er omfattet af kapitalgrundlagskravene
kreditværdijusteringsrisiko, offentliggør følgende oplysninger:
a)
b)
i
relation
til
en generel oversigt over deres procedurer for at identificere, måle, afdække og
overvåge deres kreditværdijusteringsrisiko
hvorvidt institutterne opfylder alle betingelserne i artikel 273a, stk. 2; hvis
disse betingelser er opfyldt, hvorvidt institutterne har valgt at beregne
kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af
den forenklede metode i artikel 385; hvis institutterne har valgt at beregne
kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko ved hjælp af
den forenklede metode, kapitalgrundlagskravene i
relation
til
kreditværdijusteringsrisiko i overensstemmelse med denne metode
det samlede antal modparter, for hvilke standardmetoden anvendes, opdelt efter
modpartstype.
c)
2. Institutter, der anvender standardmetoden som defineret i artikel 383 til beregning
af kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko, offentliggør ud over
de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, følgende oplysninger:
a)
b)
c)
strukturen
og
organiseringen
af
kreditværdijusteringsrisikostyringsfunktion og -ledelse
deres
interne
deres samlede kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko
efter standardmetoden med opdeling efter risikoklasse
en oversigt over de afdækninger, der kan indregnes, og som anvendes i denne
beregning, med en opdeling pr. type som defineret i artikel 386, stk. 2.
3. Institutter, der anvender basismetoden som defineret i artikel 384 til beregning af
kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko, offentliggør ud over de
oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, desuden følgende oplysninger:
a)
b)
(187)
deres samlede kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko
efter basismetoden og komponenterne
��������������������
��������������������
og
��������������������
������������−ℎ��������������������
;
en oversigt over de afdækninger, der kan indregnes, og som anvendes i denne
beregning, med en opdeling pr. type som defineret i artikel 386, stk. 3."
"Artikel 446
Offentliggørelse af oplysninger om operationel risiko
1. Institutterne offentliggør følgende oplysninger:
a)
b)
c)
d)
de vigtigste karakteristika og elementer i deres rammer for styring af
operationel risiko
deres kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko
forretningsindikatorkomponenten beregnet i overensstemmelse med artikel 313
forretningsindikatoren beregnet i overensstemmelse med artikel 314, stk. 1, og
beløbene for hver af de forretningsindikatorunderposter for hvert af de tre år,
der er relevante for beregningen af forretningsindikatoren
Artikel 446 affattes således:
DA
207
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
e)
antal og beløb for forretningsindikatorunderposter, der blev udelukket fra
beregningen af forretningsindikatoren i overensstemmelse med artikel 315, stk.
2, samt de tilsvarende begrundelser for udelukkelsen.
2. Institutter, der beregner deres årlige tab som følge af operationel risiko i
overensstemmelse med artikel 316, stk. 1, offentliggør følgende oplysninger ud over
de oplysninger, der er anført i stk. 1:
a)
b)
deres årlige tab som følge af operationel risiko for hvert af de seneste ti år
beregnet i overensstemmelse med artikel 316, stk. 1
antal og beløb for tab som følge af operationel risiko, der blev udelukket fra
beregningen af det årlige tab som følge af operationel risiko i
overensstemmelse med artikel 320, stk. 1, og de tilsvarende begrundelser for
udelukkelsen."
Litra a) affattes således:
"a)
sammensætningen af deres kapitalgrundlag og
kapitalprocenter som beregnet i henhold til artikel 92, stk. 2".
b)
Følgende indsættes som litra aa):
"aa) hvor det er relevant, de risikobaserede kapitalprocenter som beregnet i
overensstemmelse med artikel 92, stk. 2, ved at anvende de samlede
risikoeksponeringsbeløb
uden gulv i stedet for de samlede
risikoeksponeringsbeløb".
c)
Litra b) affattes således:
"b)
de samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med
artikel 92, stk. 3, og, hvor det er relevant, de samlede risikoeksponeringsbeløb
uden gulv som beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 4".
d)
Litra d) affattes således:
"d)
det kombinerede bufferkrav, som institutterne skal besidde i henhold til
afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU".
(189)
Artikel 449a affattes således:
"Artikel 449a
Offentliggørelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici)
Institutterne offentliggør oplysninger om ESG-risici, herunder fysiske risici og
omstillingsrisici.
Oplysningerne omhandlet i første afsnit offentliggøres årligt af små og
ikkekomplekse institutter og halvårligt af andre institutter.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik
på at fastlægge ensartede offentliggørelsesformater vedrørende ESG-risici, jf. artikel
434a, idet den sikrer, at de er i overensstemmelse med og overholder
proportionalitetsprincippet. For små og ikkekomplekse institutter kræver formaterne
ikke offentliggørelse af oplysninger ud over de oplysninger, der kræves indberettet til
de kompetente myndigheder i henhold til artikel 430, stk. 1, litra h)."
(190)
I artikel 451, stk. 1, tilføjes følgende som litra f):
risikobaserede
(188)
I artikel 447 foretages følgende ændringer:
a)
DA
208
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"f) størrelsen af yderligere kapitalgrundlagskrav baseret på den tilsynsmæssige
kontrolproces, der er omhandlet i artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU,
for at imødegå risikoen for overdreven gearing og dens sammensætning."
(191)
Artikel 455 affattes således:
"Artikel
455
Anvendelse af interne modeller for markedsrisiko
1. Et institut, der anvender de interne modeller, der er omhandlet i artikel 325az, til
beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko, offentliggør
følgende oplysninger:
a)
instituttets målsætninger i forbindelse med handelsaktiviteter og de procedurer,
der er indført for at identificere, måle, overvåge og kontrollere instituttets
markedsrisici
de politikker, der er omhandlet i artikel 104, stk. 1, til fastlæggelse af, hvilken
position der skal medtages i handelsbeholdningen
en generel beskrivelse af strukturen i de handelsenheder, der er omfattet af de
interne modeller, der er omhandlet i artikel 325az, herunder for hver enhed en
bred beskrivelse af enhedens forretningsstrategi og de tilladte instrumenter deri
samt de vigtigste risikotyper i forbindelse med denne enhed
en generel oversigt over positioner i handelsbeholdningen, der ikke er omfattet
af de interne modeller omhandlet i artikel 325az, herunder en generel
beskrivelse af enhedsstrukturen og typen af instrumenter, der indgår i
enhederne eller kategorierne af enheder, jf. artikel 104b
strukturen og organiseringen af markedsrisikostyringsfunktionen og -ledelsen
anvendelsesområdet,
de
vigtigste
karakteristika
og
vigtigste
modelberegningskriterier for de forskellige interne modeller, jf. artikel 325az,
som de anvender til at beregne risikoeksponeringsværdierne for de vigtigste
modeller, som de anvender på konsolideret niveau, og en beskrivelse af, i
hvilket omfang disse interne modeller repræsenterer alle de modeller, der
anvendes på konsolideret niveau, herunder, hvis det er relevant:
i)
en bred beskrivelse af den modelmetode, der anvendes til at beregne
expected shortfall, jf. artikel 325ba, stk. 1, litra a), herunder hyppigheden
af ajourføring af data
en bred beskrivelse af den metode, der anvendes til at beregne den
stressscenariebaserede risikoværdi, jf. artikel 325ba, stk. 1, litra b),
bortset fra specifikationerne i artikel 325bk, stk. 3
en bred beskrivelse af den modelmetode, der anvendes til at beregne
misligholdelsesrisikoen, jf. artikel 325ba, stk. 2, herunder hyppigheden af
ajourføring af data.
b)
c)
d)
e)
f)
ii)
iii)
2. Institutterne offentliggør samlet for alle de handelsenheder, der er omfattet af de
interne modeller, som er omhandlet i artikel 325az, følgende elementer, hvis det er
relevant:
a)
den seneste værdi samt den højeste, laveste og gennemsnitlige værdi for de
foregående 60 arbejdsdage af:
DA
209
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
i)
ii)
b)
værdien for unconstrained expected shortfall som defineret i artikel
325bb, stk. 1
værdien for unconstrained expected shortfall som defineret i artikel
325bb, stk. 1, for hver reguleringsmæssig bred risikofaktorkategori
den seneste værdi og den gennemsnitlige værdi for de foregående 60
arbejdsdage af:
i)
ii)
iii)
iv)
risikoværdien for unconstrained expected shortfall som defineret i artikel
325bb, stk. 1
den stressscenariebaserede risikoværdi som defineret i artikel 325ba, stk.
1, litra b)
kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko som defineret i
artikel 325ba, stk. 2
summen af de kapitalgrundlagskrav, der er defineret i artikel 325ba, stk.
1 og 2, herunder den gældende multiplikatorfaktor
c)
antallet af backtestingoverskridelser i løbet af de seneste 250 arbejdsdage ved
99. percentil som omhandlet i artikel 325bf, stk. 1, litra a) og b), hver for sig.
4. Institutterne offentliggør samlet for alle handelsenheder de kapitalgrundlagskrav
vedrørende markedsrisici, som ville blive beregnet i overensstemmelse med dette
afsnit, kapitel 1a, hvis de pågældende institutter ikke havde fået tilladelse til at
anvende deres interne modeller på disse handelsenheder."
(192)
I artikel 458 foretages følgende ændringer:
a)
Stk. 6 affattes således:
"6. Hvis medlemsstaterne anerkender de foranstaltninger, der er fastsat i
overensstemmelse med denne artikel, underretter de ESRB. ESRB
videresender straks sådanne underretninger til Rådet, Kommissionen, EBA,
ESRB og den medlemsstat, der har tilladelse til at anvende foranstaltningerne."
b)
Stk. 9 affattes således:
"9. Inden udløbet af den tilladelse, der er givet i henhold til stk. 4, tager den
pågældende medlemsstat i samråd med ESRB samt EBA og Kommissionen
situationen op til revision og kan efter proceduren i stk. 2 og 4 vedtage en ny
afgørelse om forlængelse af anvendelsesperioden for nationale foranstaltninger
med op til yderligere to år ad gangen."
(193)
Artikel 461a affattes således:
"Artikel 461a
Kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici
Kommissionen overvåger gennemførelsen af de internationale standarder for
kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko i tredjelande. Hvis der konstateres
betydelige forskelle mellem Unionens gennemførelse og tredjelandes gennemførelse
af disse internationale standarder, herunder reglernes indvirkning på
kapitalgrundlagskravene, og for så vidt angår deres ikrafttræden, tillægges
Kommissionen beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med
artikel 462 med henblik på at ændre denne forordning ved:
DA
210
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
a)
hvor det er nødvendigt for at skabe lige vilkår, at anvende en multiplikator, der
er lig med eller større end 0 og lavere end 1, på institutternes
kapitalgrundlagskravvedrørende markedsrisiko, beregnet for specifikke
risikoklasser og specifikke risikofaktorer ved hjælp af en af de metoder, der er
omhandlet i artikel 325, stk. 1, og fastsat i:
i)
ii)
iii)
artikel 325c-325ay, der præciserer den alternative standardmetode
artikel 325az-325bp, der præciserer den alternative metode med interne
modeller
artikel 326-361, der præciserer den forenklede standardmetode, for at
udligne disse konstaterede forskelle mellem tredjelandes regler og EU-
retten
b)
med to år at udskyde den dato, fra hvilken institutterne skal anvende
kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko som fastsat i tredje del,
afsnit IV, eller en af metoderne til beregning af kapitalgrundlagskravene
vedrørende markedsrisiko, jf. artikel 325, stk. 1."
"Artikel 461b
Tilsynsmæssig behandling af kryptoaktiver
(194)
Følgende indsættes som artikel 461b:
Senest den 31. december 2025 undersøger Kommissionen, om der bør udvikles en
særlig tilsynsmæssig behandling af eksponeringer mod kryptoaktiver, og den skal
efter høring af EBA og under hensyntagen til udviklingen på internationalt plan
(195)
forelægge Europa-Parlamentet og
lovgivningsforslag,
hvis
Artikel 462 ændres således:
a)
Stk. 2 og 3 affattes således:
"2. Beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, jf. artikel 244, stk. 6,
artikel 245, stk. 6, artikel 456-460 samt artikel 461a og 461b, tillægges
Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 28. juni 2013.
3. Den i artikel 244, stk. 6, artikel 245, stk. 6, artikel 456-460 samt artikel 461a
og 461b omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
Den
Europæiske Unions Tidende
eller på et senere tidspunkt, der angives i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede
er i kraft."
b)
Stk. 6 affattes således:
"6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 244, stk. 6, artikel 245,
stk. 6, artikel 456-460 samt artikel 461a og 461b træder kun i kraft, hvis
hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist
på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-
Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af
denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre
indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller
Rådets initiativ."
Rådet
en
det
rapport sammen med et
er
relevant."
DA
211
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
(196)
Artikel 465 affattes således:
"Artikel 465
Overgangsordninger vedrørende nedre grænse for output (outputgulv)
1. Uanset artikel 92, stk. 3 og 6, kan moderinstitutter, finansielle
moderholdingselskaber, blandede finansielle moderholdingselskaber, selvstændige
institutter i Unionen eller selvstændige datterinstitutter i medlemsstaterne anvende
følgende faktor "x" ved beregning af TREA:
a)
b)
c)
d)
e)
50 % i perioden fra 1. januar 2025 til 31. december 2025
55 % i perioden fra 1. januar 2026 til 31. december 2026
60 % i perioden fra 1. januar 2027 til 31. december 2027
65 % i perioden fra 1. januar 2028 til 31. december 2028
70 % i perioden fra 1. januar 2029 til 31. december 2029.
2. Uanset artikel 92, stk. 3, litra a), kan moderinstitutter, finansielle
moderholdingselskaber, blandede finansielle moderholdingselskaber, selvstændige
institutter i Unionen eller selvstændige datterinstitutter i medlemsstaterne indtil den
31. december 2029 anvende følgende formel ved beregning af TREA:
TREA
= min{max {
U-TREA;
x ∙
S-TREA
}; 125% ∙
U-TREA
}
Med henblik på denne beregning tager moderinstitutter i Unionen, finansielle
moderholdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i
Unionen hensyn til de relevante faktorer "x", der er omhandlet i stk. 1.
3. Uanset artikel 92, stk. 5, litra a), nr. i), kan moderinstitutter, finansielle
moderholdingselskaber eller blandede finansielle moderholdingselskaber,
selvstændige institutter i Unionen eller selvstændige datterinstitutter i
medlemsstaterne indtil den 31. december 2032 tildele eksponeringer mod selskaber,
for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, en risikovægt
på 65 %, forudsat at den pågældende enhed estimerer PD af disse eksponeringer
beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 3, til højst 0,5 %.
EBA overvåger anvendelsen af overgangsbehandlingen, jf. første afsnit, og
tilgængeligheden af kreditvurderinger, som er foretaget af udpegede ECAI'er, for
eksponeringer mod selskaber. EBA rapporterer sine resultater til Kommissionen
senest den 31. december 2028.
På grundlag af denne rapport og under behørig hensyntagen til de relevante
internationalt aftalte standarder, der er udarbejdet af BCBS, forelægger
Kommissionen, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et
lovgivningsforslag senest den 31. december 2031.
4. Uanset artikel 92, stk. 5, litra a), nr. iv), erstatter moderinstitutter, finansielle
moderholdingselskaber eller blandede finansielle moderholdingselskaber,
selvstændige institutter i Unionen eller selvstændige datterinstitutter i
medlemsstaterne indtil den 31. december 2029 alfa med 1 ved beregningen af
eksponeringsværdien for de kontrakter, der er opført i bilag II, i overensstemmelse
med metoderne i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3 og 4, hvis de samme
eksponeringsværdier beregnes efter den metode, der er fastlagt i tredje del, afsnit II,
kapitel 3, afdeling 6, med henblik på det samlede risikoeksponeringsbeløb uden gulv.
DA
212
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Kommissionen kan under hensyntagen til EBA's rapport, jf. artikel 514, vedtage en
delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 462 med henblik på permanent at
ændre værdien af alfa, hvis det er relevant.
5. Uanset artikel 92, stk. 5, litra a), nr. i), kan medlemsstaterne give tilladelse til, at
moderinstitutter,
finansielle
moderholdingselskaber,
blandede
finansielle
moderholdingselskaber, selvstændige institutter i Unionen eller selvstændige
datterinstitutter i medlemsstaterne tildeler følgende risikovægte, forudsat at alle
betingelserne i andet afsnit er opfyldt:
a)
indtil den 31. december 2032 en risikovægt på 10 % for den del af
eksponeringerne, som er sikret ved pant i fast ejendom til beboelse på op til
55 % af den resterende ejendomsværdi, efter at eventuelle foranstillede eller
sidestillede panterettigheder, der ikke besiddes af instituttet, er fratrukket
indtil den 31. december 2029 en risikovægt på 45 % for en evt. resterende del
af eksponeringerne, som er sikret ved pant i fast ejendom til beboelse på op til
80 % af den resterende ejendomsværdi, efter at eventuelle foranstillede eller
sidestillede panterettigheder, der ikke besiddes af instituttet, er fratrukket,
forudsat at justeringen af kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko, jf.
artikel 501, ikke anvendes.
b)
Med henblik på tildeling af risikovægte i overensstemmelse med første afsnit skal
samtlige følgende betingelser være opfyldt:
a)
b)
De kvalificerende eksponeringer befinder sig i den medlemsstat, der har udøvet
skønsbeføjelsen.
Tabene på den del af sådanne eksponeringer, der er på op til 55 % af
ejendomsværdien, overstiger i de seneste seks år i gennemsnit ikke 0,25 % af
det samlede beløb, for alle sådanne eksponeringer, for udestående
gældsforpligtelser, i et givent år.
For så vidt angår de kvalificerende eksponeringer har instituttet begge følgende
fordringer i tilfælde af låntagerens misligholdelse eller manglende betaling:
i)
ii)
d)
en fordring på den faste ejendom til beboelse, der sikrer eksponeringen
en fordring på låntagerens øvrige aktiver og indkomst.
c)
Den kompetente myndighed har kontrolleret, at betingelserne i litra a), b) og c)
er opfyldt.
Hvis den skønsbeføjelse, der er omhandlet i første afsnit, er blevet udøvet, og alle de
tilknyttede betingelser i andet afsnit er opfyldt, kan institutterne tildele følgende
risikovægte til den resterende del af de eksponeringer, der er omhandlet i andet
afsnit, litra b), indtil den 31. december 2032:
a)
b)
c)
52,5 % i perioden fra 1. januar 2030 til 31. december 2030
60 % i perioden fra 1. januar 2031 til 31. december 2031
67,5 % i perioden fra 1. januar 2032 til 31. december 2032.
Når de kompetente myndigheder udøver denne skønsbeføjelse, underretter de EBA
og begrunder deres beslutning. De kompetente myndigheder underretter EBA om
detaljerne vedrørende alle de kontroller, der er omhandlet i første afsnit, litra c).
DA
213
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
EBA overvåger anvendelsen af overgangsbehandlingen i første afsnit og aflægger
senest den 31. december 2028 rapport til Kommissionen om hensigtsmæssigheden af
de tilknyttede risikovægte.
På grundlag af denne rapport og under behørig hensyntagen til de relevante
internationalt aftalte standarder, der er udarbejdet af BCBS, forelægger
Kommissionen, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et
lovgivningsforslag senest den 31. december 2031."
(197)
Følgende indsættes som artikel 494d:
"Artikel 494d
Tilbagevenden fra IRB-metoden til standardmetoden
Uanset artikel 149, stk. 1, 2 og 3, kan et institut fra den 1. januar 2025 til den 31.
december 2027 vende tilbage til standardmetoden for en eller flere af de
eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 147, stk. 2, hvis samtlige følgende
betingelser er opfyldt:
a)
Instituttet var allerede den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 1 dag
efter denne ændringsforordnings ikrafttræden] eksisterende og meddelt
tilladelse af sin kompetente myndighed til at behandle disse
eksponeringsklasser efter IRB-metoden.
Instituttet anmoder kun én gang i løbet af denne treårsperiode om at vende
tilbage til standardmetoden.
Anmodningen om tilbagevenden til standardmetoden fremsættes ikke med
henblik på at deltage i regelarbitrage.
Instituttet har formelt underrettet den kompetente myndighed om, at det ønsker
at vende tilbage til standardmetoden for disse eksponeringsklasser, mindst seks
måneder før det reelt vender tilbage til denne metode.
Den kompetente myndighed har ikke gjort indsigelse mod instituttets
anmodning om en sådan tilbagevenden senest tre måneder efter modtagelsen af
den underretning, der er omhandlet i litra d)."
b)
c)
d)
e)
(198)
Artikel 495 affattes således:
"Artikel 495
Behandling af aktieeksponeringer efter IRB-metoden
1. Uanset artikel 107, stk. 1, andet afsnit, beregner institutter, der har fået tilladelse til
at anvende den interne ratingbaserede metode til beregning af det risikovægtede
eksponeringsbeløb for aktieeksponeringer, indtil den 31. december 2029 det
risikovægtede eksponeringsbeløb for hver aktieeksponering, for hvilken de har fået
tilladelse til at anvende den interne ratingbaserede metode, som det højeste af
følgende:
a)
b)
det risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel
495a, stk. 1 og 2
det risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet i henhold til denne forordning,
som den var før den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = dagen for
denne ændringsforordnings ikrafttræden].
DA
214
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
2. I stedet for at anvende behandlingen i stk. 1 kan institutter, der har fået tilladelse til
at anvende den interne ratingbaserede metode til beregning af det risikovægtede
eksponeringsbeløb for aktieeksponeringer, vælge at anvende behandlingen i artikel
133 og overgangsordningerne i artikel 495a på alle deres aktieeksponeringer på et
hvilket som helst tidspunkt indtil den 31. december 2029.
Med henblik på dette stykke finder betingelserne for at vende tilbage til anvendelsen
af mindre avancerede metoder, jf. artikel 149, ikke anvendelse.
3. Institutter, der anvender behandlingen i stk. 1, beregner det forventede tab i
overensstemmelse med artikel 158, stk. 7, 8 eller 9, alt efter hvad der er relevant,
som de nævnte stykker var pr. 1. januar 2021.
4. Hvis institutterne anmoder om tilladelse til at anvende IRB-metoden til beregning
af det risikovægtede eksponeringsbeløb for aktieeksponeringer, må de kompetente
myndigheder ikke give en sådan tilladelse efter den [Publikationskontoret: Her
indsættes datoen = dagen for denne ændringsforordnings anvendelse]."
(199)
Følgende indsættes som artikel 495a, 495b og 495d:
"Artikel 495a
Overgangsordninger for aktieeksponeringer
1. Uanset behandlingen i artikel 133, stk. 3, tildeles aktieeksponeringer følgende
risikovægte:
a)
b)
c)
d)
e)
100 % i perioden fra 1. januar 2025 til 31. december 2025
130 % i perioden fra 1. januar 2026 til 31. december 2026
160 % i perioden fra 1. januar 2027 til 31. december 2027
190 % i perioden fra 1. januar 2028 til 31. december 2028
220 % i perioden fra 1. januar 2029 til 31. december 2029.
2. Uanset behandlingen i artikel 133, stk. 4, tildeles aktieeksponeringer følgende
risikovægte:
a)
b)
c)
d)
e)
100 % i perioden fra 1. januar 2025 til 31. december 2025
160 % i perioden fra 1. januar 2026 til 31. december 2026
220 % i perioden fra 1. januar 2027 til 31. december 2027
280 % i perioden fra 1. januar 2028 til 31. december 2028
340 % i perioden fra 1. januar 2029 til 31. december 2029.
3. Uanset artikel 133 kan institutterne fortsat tildele den samme risikovægt, som var
gældende pr. [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 1 dag efter denne
ændringsforordnings ikrafttræden], til aktieeksponeringer mod enheder, som de pr.
[vedtagelsesdato] i seks på hinanden følgende år har været aktionær i, og på hvilke
de udøver betydelig indflydelse i henhold til direktiv 2013/34/EU, eller de
regnskabsstandarder, som et institut er underlagt i henhold til forordning (EF)
nr. 1606/2002, eller et lignende forhold mellem en fysisk eller juridisk person og en
virksomhed.
DA
215
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Artikel 495b
Overgangsordninger for specialiseret långivning
1.
Uanset artikel 161, stk. 4, er de LGD-inputgulve, der finder anvendelse på
specialiseret långivning, og som behandles efter IRB-metoden, hvis egne estimater af
LGD anvendes, de gældende LGD-inputgulve, jf. artikel 161, stk. 4, multipliceret
med følgende faktorer:
a)
b)
c)
50 % i perioden fra 1. januar 2025 til 31. december 2027
80 % i perioden fra 1. januar 2028 til 31. december 2028
100 % i perioden fra 1. januar 2029 til 31. december 2029.
2. EBA udarbejder en rapport om passende kalibrering af risikoparametre, der finder
anvendelse på specialiseret långivning efter IRB-metoden, og navnlig om egne
estimater af LGD og LGD-inputgulve. EBA medtager navnlig data i sin rapport om
det gennemsnitlige antal misligholdelser og realiserede tab, der er observeret i
Unionen i forbindelse med forskellige stikprøver af institutter med forskellige
forretnings- og risikoprofiler.
EBA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen rapporten om sine
resultater senest den 31. december 2025.
På grundlag af denne rapport tillægges Kommissionen beføjelse til at ændre denne
forordning ved at vedtage en delegeret retsakt, hvis det er relevant, i
overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at ændre den behandling, der
finder anvendelse på specialiseret långivning i henhold til tredje del, afsnit II."
Artikel 495c
Overgangsordninger for leasingeksponeringer som kreditrisikoreduktionsteknik
1. Uanset artikel 230 er den gældende værdi af
H
c
svarende til "anden fysisk
sikkerhed" for de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 199, stk. 7, hvis det
leasede formuegode svarer til typen af finansieret kreditrisikoafdækning "anden
fysisk sikkerhed", værdien af
H
c
for "anden fysisk sikkerhed" som omhandlet i
artikel 230, stk. 2, tabel 1, multipliceret med følgende faktorer:
a)
b)
c)
50 % i perioden fra 1. januar 2025 til 31. december 2027
80 % i perioden fra 1. januar 2028 til 31. december 2028
100 % i perioden fra 1. januar 2029 til 31. december 2029.
2. EBA udarbejder en rapport om passende kalibrering af risikoparametre i
tilknytning til leasingeksponeringer efter IRB-metoden, og navnlig om
LGD
s
og
H
c
som foreskrevet i artikel 230. EBA medtager navnlig data i sin rapport om det
gennemsnitlige antal misligholdelser og realiserede tab, der er observeret i Unionen i
forbindelse med forskellige typer af leasede formuegoder og forskellige typer
institutter, der har leasingaktiviteter.
EBA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen rapporten om sine
resultater senest den 30. juni 2026.
På grundlag af denne rapport tillægges Kommissionen beføjelse til at ændre denne
forordning ved at vedtage en delegeret retsakt, hvis det er relevant, i
overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at ændre den behandling, der
finder anvendelse på eksponeringer som følge af leasing i henhold til tredje del,
afsnit II."
DA
216
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Artikel 495d
Overgangsordninger for tilsagn, der kan opsiges uden betingelser
1. Uanset artikel 111, stk. 2, beregner institutterne eksponeringsværdien af en
ikkebalanceført post i form af tilsagn, der kan opsiges uden betingelser, ved at
multiplicere den procentsats, der er fastsat i nævnte artikel, med følgende faktorer:
a)
b)
c)
d)
0 % i perioden fra 1. januar 2025 til 31. december 2029
25 % i perioden fra 1. januar 2030 til 31. december 2030
50 % i perioden fra 1. januar 2031 til 31. december 2031
75 % i perioden fra 1. januar 2032 til 31. december 2032.
2. EBA udarbejder en rapport med henblik på at vurdere, om undtagelsen omhandlet
i stk. 1, litra a), bør forlænges ud over den 31. december 2032, og om nødvendigt
betingelserne for opretholdelse af undtagelsen.
EBA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen rapporten om sine
resultater senest den 31. december 2028.
På grundlag af denne rapport og under behørig hensyntagen til de relevante
internationalt aftalte standarder, der er udarbejdet af BCBS, forelægger
Kommissionen, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et
lovgivningsforslag senest den 31. december 2031."
(200)
(201)
Artikel 501, stk. 2, litra b), affattes således:
"b) har en SMV den betydning, der er fastsat i artikel 5, nr. 8)".
Artikel 501a, stk. 1, ændres således:
a)
Litra a) affattes således:
"a) eksponeringen henføres til den erhvervseksponeringsklasse, der er
omhandlet i enten artikel 112, litra g), eller artikel 147, stk. 2, litra c), med
udelukkelse af misligholdte eksponeringer".
b)
Litra f) affattes således:
"f) låntagerens refinansieringsrisiko ved eksponeringen er lav eller
tilstrækkeligt reduceret under hensyntagen til eventuelle støttemidler, tilskud
eller finansiering ydet af en eller flere af de enheder, der er opført i stk. 2, litra
b), nr. i) og ii)".
(202)
Artikel 501c affattes således:
"Artikel 501c
Tilsynsmæssig behandling af eksponeringer mod miljømæssige og/eller sociale faktorer
EBA vurderer efter høring af ESRB på grundlag af de disponible data og resultaterne
fra Kommissionens Ekspertgruppe på Højt Plan vedrørende Bæredygtig
Finansiering, om en særlig tilsynsmæssig behandling af eksponeringer vedrørende
aktiver, herunder securitiseringer, eller aktiviteter, som påvirkes af miljømæssige
og/eller sociale faktorer, er berettiget. EBA vurderer navnlig:
a)
metoder til vurdering af den effektive risiko ved eksponeringer vedrørende
aktiver og aktiviteter, som påvirkes af miljømæssige og/eller sociale faktorer,
sammenlignet med risikoen ved andre former for eksponering
DA
217
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
b)
udarbejdelse af passende kriterier til vurdering af fysiske risici og
omstillingsrisici, herunder risici vedrørende nedskrivning af aktiver på grund af
reguleringsmæssige ændringer
de mulige virkninger på kort, mellemlang og lang sigt af en særlig
tilsynsmæssig behandling af eksponeringer vedrørende aktiver og aktiviteter,
som påvirkes af miljømæssige og/eller sociale faktorer, på den finansielle
stabilitet og bankernes långivning i Unionen.
c)
EBA forelægger Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om sine
resultater senest den 28. juni 2023."
(203)
Artikel 505 og 506 affattes således:
"Artikel 505
Gennemgang af landbrugsfinansiering
Senest den 31. december 2030 aflægger EBA rapport til Kommissionen om
virkningerne af denne forordnings krav for landbrugsfinansieringen.
Artikel 506
Kreditrisiko — kreditforsikring
Senest den 31. december 2026 aflægger EBA rapport til Kommissionen om
anerkendelse og anvendelse af forsikring som kreditrisikoreduktionsteknikker og om
hensigtsmæssigheden af de tilknyttede risikoparametre, jf. tredje del, afsnit II, kapitel
3 og 4.
På grundlag af denne rapport tillægges Kommissionen beføjelse til at ændre denne
forordning ved at vedtage en delegeret retsakt, hvis det er relevant, i
overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at ændre den behandling, der
finder anvendelse på kreditforsikring, jf. tredje del, afsnit II."
(204)
Følgende indsættes som artikel 506c:
"Artikel 506c
Kreditrisiko — interaktion mellem reduktioner af egentlig kernekapital og
kreditrisikoparametre
Senest den 31. december 2026 aflægger EBA rapport til Kommissionen om
overensstemmelsen mellem den nuværende måling af kreditrisiko og de individuelle
kreditrisikoparametre og om behandlingen af eventuelle justeringer med henblik på
beregning af underskuddet eller overskuddet i henhold til IRB, jf. artikel 159, og om
dens overensstemmelse med fastsættelsen af eksponeringsværdien i
overensstemmelse med artikel 166 og LGD-estimatet. I rapporten skal det størst
mulige økonomiske tab som følge af en misligholdelsesbegivenhed samt dets
opnåede dækning i form af reduktioner af egentlig kernekapital tages i betragtning
under hensyntagen til eventuelle regnskabsbaserede reduktioner af den egentlige
kernekapital, herunder fra forventede kredittab eller dagsværdijusteringer, og
eventuelle nedslag i forbindelse med modtagne eksponeringer og deres konsekvenser
for lovbestemte fradrag."
(205)
Følgende indsættes som artikel 519c og 519d:
DA
218
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
"Artikel
519c
Regelsættet vedrørende de nedre haircutgrænser, som finder anvendelse på VFT'er
EBA aflægger i tæt samarbejde med ESMA senest den [Publikationskontoret: Her
indsættes datoen = 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] rapport til
Kommissionen om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt i EU-retten at gennemføre
regelsættet vedrørende de nedre haircutgrænser, som finder anvendelse på VFT'er,
med henblik på at håndtere den potentielle opbygning af gearing uden for
banksektoren.
Den rapport, der er omhandlet i første afsnit, skal behandle følgende:
a)
gearingsgraden uden for banksystemet i Unionen, og i hvilket omfang
regelsættet vedrørende de nedre haircutgrænser kan reducere denne gearing,
hvis denne gearing bliver for stor
væsentligheden af VFT'er, der besiddes af institutter i Unionen, og som er
omfattet af regelsættet vedrørende de nedre haircutgrænser, herunder
opdelingen af de VFT'er, der ikke overholder de nedre haircutgrænser
den anslåede virkning af regelsættet vedrørende de nedre haircutgrænser for
institutter i Unionen i henhold til de to gennemførelsesmetoder, som FSB har
anbefalet, dvs. en markedsregulering eller et mere restriktivt
kapitalgrundlagskrav i henhold til denne forordning, i et scenario, hvor
institutter i Unionen ikke justerer deres VFT'ers haircuts for at overholde de
nedre haircutgrænser, og et alternativt scenario, hvor de justerer disse haircuts,
så de overholder de nedre haircutgrænser
de vigtigste drivkræfter bag disse estimerede virkninger samt potentielle
utilsigtede konsekvenser af at indføre regelsættet vedrørende de nedre
haircutgrænser
for
funktionen
af
EU's
markeder
for
værdipapirfinansieringstransaktioner
den gennemførelsesmetode, der vil være den mest effektive til at opfylde de
reguleringsmæssige mål for regelsættet vedrørende de nedre haircutgrænser i
lyset af overvejelserne i litra a)-d) og under hensyntagen til lige vilkår i hele
den finansielle sektor i Unionen.
b)
c)
d)
e)
På grundlag af denne rapport og under behørig hensyntagen til FSB's anbefaling om
at gennemføre regelsættet vedrørende de nedre haircutgrænser, som finder
anvendelse på VFT'er, samt de dertil knyttede internationalt aftalte standarder, der er
udviklet af BCBS, forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, Europa-
Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den [Publikationskontoret: Her
indsættes datoen = 24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
Artikel 519d
Operationel risiko
Senest den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 60 måneder efter
anvendelsesdatoen for tredje del, afsnit III] aflægger EBA rapport til Kommissionen
om følgende:
a)
anvendelsen af forsikring i forbindelse med
kapitalgrundlagskravene i relation til operationel risiko
beregningen
af
DA
219
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
b)
hvorvidt indregning af tabsgenopretning fra forsikring kan give mulighed for
regelarbitrage ved at reducere det årlige tab som følge af operationel risiko
uden en tilsvarende reduktion af den faktiske eksponering for operationelle tab
hvorvidt indregning af tabsgenopretning fra forsikring har en anden
indvirkning på den hensigtsmæssige dækning af henholdsvis tilbagevendende
tab og potentielle shortfalls.
c)
På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen, hvis det er relevant,
Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den [Publikationskontoret:
Her indsættes datoen = 72 måneder efter anvendelsesdatoen for tredje del, afsnit
III]."
(206)
Bilag I erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Ikrafttræden og anvendelsesdato
1.
2.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den
Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning anvendes fra den 1. januar 2025, med undtagelse af:
a)
bestemmelserne i nr. 1), litra a), b) og c), e)-h), j), u), v) og x), vedrørende
visse definitioner, bestemmelserne i nr. 6) vedrørende anvendelsesområdet for
konsolideringsreglerne samt bestemmelserne i nr. 8), 10)-12) og 14)-23)
vedrørende kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, som anvendes
fra den [Publikationskontoret: Her indsættes datoen = 6 måneder efter denne
forordnings ikrafttræden]
bestemmelserne i nr. 1), litra d), og nr. 4) vedrørende ændringer i
overensstemmelse med forordning (EU) 2019/2033 og bestemmelserne i nr.
47) vedrørende behandling af misligholdte eksponeringer, som anvendes fra
datoen for denne forordnings ikrafttræden
bestemmelserne i nr. 9), nr. 26), litra a), nr. 27), nr. 28), litra a), nr. 29), nr. 34),
nr. 41), nr. 42), nr. 44), nr. 47), nr. 54), nr. 59), litra c), 60), litra c), nr. 61), litra
g) og h), nr. 64), litra c), nr. 66), litra d), nr. 69), nr. 81), nr. 85), litra b), nr.
90), litra c), nr. 91), litra c), nr. 92), litra c), nr. 131), nr. 132), litra b), nr. 136),
litra d), nr. 153), nr. 154), litra d), nr. 155), litra c), nr. 156), litra b), nr. 166),
litra c), nr. 169), nr. 178), nr. 182), nr. 183), nr. 189), nr. 192), nr. 194), nr.
196), nr. 199) og nr. 201)-205),som pålægger De Europæiske
Tilsynsmyndigheder eller ESRB at forelægge Kommissionen udkast til
reguleringsmæssige eller gennemførelsesmæssige tekniske standarder og
rapporter, bestemmelserne, som pålægger Kommissionen at udarbejde
rapporter, og bestemmelserne, som tillægger Kommissionen beføjelse til at
vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, bestemmelserne om
gennemgang og lovgivningsforslag og bestemmelserne, der pålægger De
Europæiske Tilsynsmyndigheder at udstede retningslinjer, som anvendes fra
denne forordnings ikrafttrædelsesdato.
b)
c)
DA
220
DA
 kom (2021) 0664 - Ingen titel
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i
overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
221
DA