Folketingets Europaudvalg
Søren Søndergaard
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 5748
29. august 2022
Folketingets Europaudvalg har i brev af 4. juli 2022 stillet følgende spørgsmål
KOM (2021) 0762 nr. 16, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 16:
”Ministeren
bedes i forlængelse af sine svar på spørgsmål 1 og 2 (21. februar 2022)
indhente en skriftlig bekræftelse fra Kommissionen på, at medlemslandene kan nø-
jes med ét kriterium vedr. formodningsreglen, og at det står medlemslandene frit
for at omdefinere kriterierne?”
Svar:
Kommissionen har under de aktuelle forhandlinger om direktivforslaget mundtligt
oplyst, at medlemslandene kan nøjes med ét kriterium i forbindelse med implemen-
tering af formodningsreglen. Det vil i sidste ende være op til EU-domstolen at vur-
dere, om en medlemsstat har implementeret direktivet korrekt, herunder sikret de
minimumsforpligtelser, som direktivet indeholder. Det er Beskæftigelsesministeri-
ets vurdering, at ét kriterium vil være nok for et medlemslands implementering,
hvilket dialogen med Kommissionen også bekræfter.
Det følger også af, at der er tale om et minimumsdirektiv. Derfor er der i direktiv-
forslaget ikke noget til hinder for nationalt at indføre et bredere anvendelsesområde
for formodningsreglen eller at omdefinere de pågældende kriterier i gunstigere ret-
ning for platformsarbejderne.
At der er tale om minimumstandarder kommer især til udtryk i direktivforslagets
betragtning 50, hvoraf det fremgår, at
”[d]ette
direktiv fastsætter mindstekrav og
berører dermed ikke medlemsstaternes beføjelser til at indføre og opretholde be-
stemmelser, som er gunstigere for platformsarbejdere. Rettigheder, der er erhver-
vet i medfør af de nuværende retlige rammer, bør fortsat finde anvendelse, med-
mindre der ved dette direktiv indføres gunstigere bestemmelser. Gennemførelsen af
dette direktiv kan ikke anvendes til at indskrænke eksisterende rettigheder, der er
fastsat i den eksisterende EU-ret eller nationale ret på dette område, og den kan
heller ikke udgøre en gyldig begrundelse for at sænke det generelle niveau at be-
skyttelse på det område, der er omfattet af dette direktiv.”